P
O
R
T
R
Æ
T
et er 25 år siden, Paul Newman som ”Fast
flasker. Figuren føres af Newman i et stramt
Eddie Felson” forlod A m es Pool Hall
forløb fra de indledende sceners overm od —
D
med den klassiske replik: ”Fat man, you shoot
tyrkertroen på at han kan besejre Minnesota
a great game of pool” — og indkasserede kom
— gennem midterdelens ydmygelser, hvor
plimenten: ”So do you, Fast Eddie,” fra den
han samles op og på sin vis reddes af den
urokkelige son).
alkoholiserede Sarah (Piper Laurie). Og i slut
Minnesota
Fats
(Jackie
Glea-
ningen, hvor manageren Bert (George C.
For Newman var rollen som Fast Eddie i
Scott) skiller ham og Sarah, for at han helt kan
Robert Rossens The Hustier (Hajen) et både
koncentrere sig om ” the pool-game” , oplever
seriøst og populært gennembrud. Rettere sagt:
man den uhyggelige sammensathed i Eddies
Han havde prøvet begge dele — at være seriøs
indre: Han véd, han skal vinde, og for det må
f.eks. i A rthur Penns The Left-handed Gun
alt andet vige — også den kvinde, som har
(Billy the Kid, 5 8 ), at være populær i de man
gjort det muligt for ham at vinde. Til det sidste
ge ”good-looking” opgaver han fik (den be
er man i tvivl, om Eddie overvinder sig selv,
tydeligste er nok Brick i filmatiseringen af
frelser sin sjæl, da han forlader Ames Pool Hall
Tennessee Williams C at on a Hot Tin Roo/ —
efter sejren mod Minnesota og opgøret mod
m en i The Hustier fik han en opgave, som på
Bert — eller om han har solgt det bedste i sig
afgørende vis appellerede til karakter-fremstil
selv med Sarahs selvmord: om han i indre for
leren Newman. Som Billy the Kid havde han
stand har tabt ved at sejre i pool.
fat i en af sine foretrukne typer: Outsideren, den forfulgte. Og der er også meget af den for fulgte mand i rollen som Fast Eddie. M en der til kom m er hele den overbygning, Newman former i subtile nuancer, af billard-spilleren, der giver den som en helvedes karl — ikke vil lade sig mase. I denne spænding mellem en indre uro og usikkerhed og det tilsyneladende uigennemskydelige ydre overm od ligger præ stationens særlige fascination.
Paul Newman a f Henrik Lundgren
Spørgsmålet har optaget W alter Tevis, der skrev den oprindelige roman The Hustier. Kort før sin død udsendte han i 1984 en fort sættelse med titlen The Color o f M oney. M e get andet end titlen er der vistnok ikke fælles med Martin Scorses ny film. D et afgørende var, at Paul Newman fik lyst til at vende tilbage til figuren, for at vise, hvad der var sket med den i de mellemliggende 25 år. ”D er er figurer, man med det samme ser for sit indre øje. Den
Newman, født 1925, er udgået fra Lee Stras-
eneste "research”, jeg var nødt til at gen
bergs A ctors Studio. Han er en af de ameri
egne erfaringer. Og Newmans karakteristik af
nemføre i tilfældet Eddie, var at lære at spille
kanske skuespillere, der mest konsekvent har
Fast Eddie Felson lever af dette spontane de
billard. Jeg er groet sammen med den figur,”
gjort sig til talsmand for ”m ethod acting” —
tail-arbejde,
præcise
fortalte Newman i et interview i New York
Stanislavskij-systemet i Strasbergs amerikan
nuancering: U den nogensinde at have gået
Times kort før filmens premiere: ”Da jeg læste
ske udgave, hvor den gyldne grundregel er: ikke agere, men reagere. Alt, hvad skuespil
rundt med to brækkede tommelfingre — straf fen over Eddie for at lave numre ved billard
leren foretager sig, skal udspringe af impulser
bordet — synes man at genkende reaktio
hentet indefra: Skuespilleren skaber af sine
nerne, når han raser i afmagt mod knapper og
26
reaktions-mønsterets
T.v, fra Hajen, med Myron McCormick. T.h. fra Martin Ritts H ud — Den utæmmelige (1963), med Brandon de Wilde.