N —
O
T
A
T
E
R
F
R
A
K
I
N
A
UB«— i l
To eller tre ting, Jørgen ved om Kina a f Øystein Hjort Jeg tager notater, siger Jørgen Leth. Jeg rejser i
helt var i samklang med hvad de kinesiske
et tog i Kina, jeg ryger en kinesisk cigaret.
myndigheder m ente var værd at beskæftige sig
Han lader sig føre ind i et kinesisk landskab
I to måneder rejste holdet 6 .0 0 0 km med
at der er mange landskaber og mange m en
tog, hovedstationer var bl.a. Beijing, Shang-
taliteter i Kina. Han indser at den naive be
hai, Sezhuan. Kendte steder der burde udløse
tragtning (kan man kende den ene kineser fra
kendte billeder. M en Leth havde nogle ø n
den anden?) om enhed og sammenhæng, et
sker på forhånd, som mindre var betinget af
mønster, er nøjagtig så tom som selve fore
mødet med et nyt land og dets befolkning og
stillingen om samfundets identitet med den
kultur end de fascinationer der bliver synlige i
overflade der er synlig fra et andet konti
så mange af digtene og filmene: kunstnerne,
n en t
sportsfolkene, de professionelle der helhjertet
Men Jørgen Leth er en naiv rejsende i den forstand at han rejser ud uden forhåndsviden; han er ikke initieret. Han rejser på sin intui tion og nysgerrighed. Som om han ville sige: at se er at forstå.
6
med i dette samfund.
og en kinesisk mentalitet, blot for at erkende
identificerer sig med — og forløser sig gen nem — deres kunnen. Leth ville m øde en akrobat, en kunstner, en skuepiller ... I den officielle "ram m e” lægges det per sonlige indhold. A t løse konflikten i dette
Med en amerikansk producent i ryggen og
bliver et spørgsmål om fokus: Jørgen Leth får
det kinesiske ministerium for jernbaner som vært fik Jørgen Leth i 1983 muligheder for at
udpeget en landbofamilie, et mønstergyldigt eksempel på tingenes gode tilstand og det
optage en film i Kina. D et er muligt, ministe
sociale system. Manden fortæller beredvilligt
riet havde forestillinger om at få en propagandafilm om de kinesiske jernbaners for
og med hum or (det er tydeligt at han ikke er fremmed over for kameraer og nysgerrige ud
træffeligheder, men de lagde få hindringer i vejen. M ed stort personligt mod (m ener Leth) gik ministeriets repræsentant og tolk
lændinge!) om pensionsforhold og social sik kerhed. Men kameraet og opmærksomheden flytter hurtigt til den virtuose, næsten kunst
ind på filmholdets præmisser og identificere
nerisk udformede tilberedelse af nudler, en
de sig med dets interesser. Som ministeriets gæster rejste filmholdet på 1. klasse — der er 4 klasser i de kinesiske tog — men det egendige
rytmisk ballet for dej, hænder og kniv. Et frag ment af det daglige liv, det vigtige. "pludselig huse, brune regulære
privilegium lå i den (efterhånden?) stiltiende accept af filmholdets intentioner, som ikke
bondehuse her bor mennesker, her lever familier
syn mere end noget andet menneskeligt træk
et liv i flid og ømhed
Togrejsen redigerer livet, og livet på toget bli
et volumen drøm og hårdt arbejde
ver det kendte, det sikre, en tryghed. Meget i
vort tab af uskyld: øjet lærer hurtigt at klassi
filmen hviler på denne forståelse af en verden
ficere fænomenerne, øjet spejler den enkeltes
hver dag
inden for og en verden uden for. Den ene
bevægelse mod døden gennem det stadigt
Situationen hos landbofamilien viser os en af
iagttages fra den anden og erkendelsen af beg
voksende tab af evnen til at se. Alligevel, siger
de måleenheder, Leth anvender. Og også
ge verdener er netop redigeret af togets lange bevægelse gennem landskabet og stationerne
der ikke er knyttet til sproget men funderet på
hvilken måleenhed kan jeg anvende?”
hvordan den personlige fascination forløser
Brakhage, er der en stræben efter kundskab den visuelle kommunikation; en stræben som kræver en udvikling af ”the optical mind” og
det stivbenede officielle tilbud af muligheder. Andre historier var det sværere at få god
der så at sige skanderer denne rytme ved at
kendt: en familie der lever et traditionelt liv,
"Jeg er her til stede, udenfor tætnes
som er afhængig af perception i dette ords
så at sige uden for det moderne Kina, på en
m ørket
oprindelige og dybeste betydning (Metaphors
indføre nogle historier i forløbet.
on Vision, 1 9 6 3 ).
flodsampan. H vorfor denne interesse for n o
Kina samler sig for natten
get, der for kinesiske embedsmænd repræsen
Kina er meget smuk i mit vindues
Lad os standse der og vende tilbage til de
terede det gamle Kina? Sampanen ros lang som t op af floden, første gang ser vi den gan
indramning
notater, den visuelle struktur, der er i N o ta
Kina er en film ud gennem vinduet
ter fra Kina. D er er et billede, som mange
ske kort, men Leth kan ikke slippe scenens
flimrende”
af de andre samler sig om — det er som om en
elementært romantiske skønhed og dens me
Denne bevægelse fra indenfor til udenfor og
væsendig del af filmens holdning findes i det:
taforiske betydning, og vender tilbage til den
tilbage igen danner også en matrice for filmens
kupévinduet med et tiltagende mørke uden
sidst i filmen. Kompositionelt indrammer den filmens forløb og udbygger togets symbolbæ
struktur, der etablerer en spænding mellem punkter eller holdninger: mellem rejse og for-
bordlampe med plisseret skærm. Billedet hol
rende rolle: sampanen og toget er metaforer
des længe, så længe at det får en egen, selv
som både er reelt til stede og et mentalt
bliven på stedet, mellem støj og stilhed, mel lem folkelighed og finkultur. D et, Jørgen Leth ser, er både tilfældigt og
landskab.
planlagt. M en selv det planlagte (det, han på
film. Eller vinduet er den skærm som illusio
der de uventede: m ødet med en skuespiller
forhånd ønskede og opnåede tilladelse til at filme) indeholder m om enter af det uforud
de drøm m e og længsler, vi ser i de ansigter der
for rejsen, bevægelsen gennem en geografi
Mellem de planlagte, forudsete historier er
for, gardinet blafrer bag en ganske almindelig
stændig betydning. Vinduet er som kameraets søger eller dets optik. G ennem det er Kina en nens Kina projiceres op på og som omfatter
trup der i Beijing for første gang opfører en
sigelige. D er er aftaler, men også foræringer:
fra tid til anden iagttages ved vinduet, halv
vesdig opera, "Figaros bryllup”, pigerne der
instruktøren instruerer ikke, m en åbner sig
øver sig i engelsk i en båd på floden, manden
nysgerrigt og intuitivt for enhver situation.
sovende, gyngende eftertænktsomt i togets rytme. Her, hvor vinduet både er optik og
og kvinden fra en minoritetsgruppe (tolken forstod ikke deres dialekt) der på en torve
D et store materiale, optagelser fra de to må neders og 6 .0 0 0 kilometers rejse bliver n ota
skærm, er landskabet tilgængeligt både for iagttagelsen og det indre blik. En kundskab
ter, impressioner, dagbogsblade, der først
akkumuleres og erhverves her, uafhængigt af
grupperes og struktureres i klippebordet T it
sproget, som kom mer bagefter. Stadig ved Jø r
se gennem steder og døgnets tider, en lille
len Notater fra Kina (Notebook from China)
gen Leth ikke noget om Kina, men de to eller
sluttet verden i bevægelse inde i en større
er en præcis og nøgtern konstatering af, at
tre ting han ved, synes fundamentale og es
verden der ligger udenom og registreres gen nem kupévinduet som en drøm eller en
dette er personlige notater i filmisk form, hvor
sentielle.
plads opfører en slags sangduel. Altsammen hæftes det på togrejsen, en rej
længsel. ”på vej et sted hen passerer jeg steder som kun biir billeder
Leth "noterer sig frem” gennem et landskab og et samfund, han ikke ved meget om. Dette er filmen som dagbog, som skrift, hvor den personlige oplevelse fastholdes i sin umiddel barhed. M etoden ligger frem for alt i at se,
steder som kun eksisterer
opleve og i at notere det, der intuitivt erken
i den tid det tager at glide videre
des som værdifuldt for forståelsen af disse
ind i det næste billede
andre mennesker og deres liv.
landet, livet som billeder
Tak til Jørgen Leth for tilladelse til at citere frit fra digtet ”Der ude er livet”, som findes i hans nye digtsamling, "Hvordan de ser ud”, der udkommer 3. marts på Gyl dendal.
I en helt anden forbindelse — og ikke n ød
(...) togrejsen redigerer livet
vendigvis en, som Jørgen Leth godtager — har
det er tilfældigt det jeg ser”
Efter barnets uspolerede blik reflekterer vort
Stan Brakhage mediteret over øjet og synet
Notater fra Kina Danmark 1987- Inst. og manus: Jørgen Leth. Foto: Dan Holmberg. Klip: Janus Billeskov Jansen, Vinca W iedemann, Rumle Hammerich. Lyd: Niels A m t Torp. Prod.: Leth & Uldal Productions.
7