Disney 1946 En analyse af »Frank Duck Brings ’Em Back Alive« Å rsta lle t 1946 er på mange måder en skæ ringsdato i Disneys produktion. Hvor de korte teg nefilm under krigen hoved sagelig havde væ ret beredskabsfilm , stod man nu e fte r krigen og skulle gen optage tråden fra de u tro lig t kreative år i slutningen af trediverne, hvor der var overskud af både ta le n t og idéer i D isney-studierne. I 1946 havde Disney im id le rtid en lang række vellykkede lan ge film bag sig, og det havde givet ham mere lyst til at fo rtsæ tte successen på de tte fe lt. Han havde også m istet en række gode tegnere i løbet af krig s årene, og som om det ikke var nok, at han m istede dem, var det yderm ere lyk kedes dem at skabe en dyg tig og o rig i nal konkurrent i UPA. En trussel u d g jo r de også de uafhæ ngige kortfilm folk, især Tex Avery. »Frank Duck Brings ’Em Back Alive« (»Anders And og vildm anden«) er en kort teg nefilm fra 1946, og den ud tryk ker mange af de kvaler, Disney havde i disse første e fterkrig sår, men den er på den anden side også så fast fo r ankret i den disneyske tra d itio n fo r visuel elegance og teknisk omhu, at den tillig e b live r repræ sentativ på den ne led. H andlingen er fø lgende: Ude i junglen lever vildm anden (Fedtm ule), der i ren m usical-stil svinger sig i lianerne og step per lid t indim ellem . Ind i junglen kommer A nders And sejlende. Han er ude fo r at engagere vildm æ nd til en cirkus. Han sæ tter en »wanted«-plakat op på det selvsamme træ, hvor vildm an den sid d e r i toppen. V ildm anden tag er sigte, hiver en do lk frem og kaster sig ned fra træ et fo r at få ram på Anders And. Da han er nået næsten ned, går de r kludder i kniven. Dens andre blade, proptræ kker, øloplukker, dåseåbner og piberenser svirp er ud, og i forvirringe n m ister vildm anden opm æ rksomheden og ram ler durk ned i jorden. Anders hiver ham op og udbryder glæ desstrålende: »En vildm and!« V ildm anden hopper op i hans arme og ser sig ræ dselsslagen om kring og spørger: »H vor? Hvor?«. A n ders frem dra ge r en kontrakt til under skrift. Vildm anden sutter på fyld e p e n nen, kan lide smagen af blæ kket og æ der kontrakt og fyldepen som sand wich. Han hopper op på en gren for at slippe fo r A nd ers’ vrede. Anders lokker ham til sig med en enorm jo rd b æ rla g kage. Da vildm anden g rib e r den, fo r vandler den sig - off-scree n - til et bur,
der lukker ham inde. Anders bæ rer bu ret ned til sin båd. Der er dog ingen bund i det. Vildm anden hjæ lper med at bære det og vinker farvel til Anders, der fø rst noget e fte r forstår, hvad der er sket, og se jle r tilb ag e. Han ja g e r v ild manden gennem ju ng len og fan ger ham et par gange, men til sid st ender de i grotten hos en løve, der nu ja g e r dem begge (der i m ellem tiden har b ytte t tøj). Vildm anden når først ned til båden og se jle r bo rt i den. Anders må nu som vildm and svinge sig i junglens lianer for at slippe fra løven. Slut. »Frank Duck Brings ’Em Back Alive« er en Jack Hannah-film , en af hans fø r ste som selvstæ ndig instruktø r hos D is ney. Som håndværk er film en et over legent stykke arbejde. Den er anim eret med 24 te g nin ge r i sekundet hele vejen igennem, undtagen i de to sup ertotaler (Anders Ands ankom st i båden og løve ja gten i fug lep erspe ktiv), hvor der er 6 te g n in g e r pr. sekund. Der er teg net kom plette baggrunde til alle ja g tse kve n serne, de r ellers fo rlø b e r så hurtigt, at man g o d t kunne have snydt og brugt roterende baggrund (som man f. eks. gør i den hu rtig t-p ro d u ce re d e »Flintstone«-serie). Flere scener kædes sam men med ove rto ninge r (12 bille de r), der endda i begyndelsen (A nders’ ankomst) blødes yde rlig ere op med zoom ninger og panoreringer. Farverne er tæ tte i baggrundene og maskeres kun i to nær b ille d e r (som i tredivernes film efte r opfindelsen af m ulti-plane-kam eraet) af et m æ lket m ellem plan. De p e rspe ktiv forskydn in ger i dybden, som man a lle rede fin d e r i tredivern es film benyttes overlegent (isæ r lige i begyndelsen). M eget lange scener fo rtæ lle s i panore ringer uden klip (hele lianturen, hele gåturen med buret). A lle disse træ k peger mod Hannahs senere film , hvor baggrundene bliver store ensfarvede flader, hvor dynam ikken form id les i voldsom m e perspektivforskydninger, og hvor fo rh o ld e t mellem b ille d e og lyd (isæ r musik) ændres på den måde, at der nu fø rst animeres og d e re fte r læ g ges musik på, fre m fo r den m odsatte frem gangsm åde, der ty d e lig t er do m i nerende ’ trediverne. T raditionen er im id le rtid her b ib e h o ld t i Fedtm ules kom isk-elegante entré, der er ren ba lle t (og som sådan m eget utypisk fo r den klodsede Fedtm ule). Påvirkningen fra U P A og Avery (eller frygten for deres stadig større d om i
nans) ses ty d e lig t i fle re fo rh o ld : For søget på at variere F edtm ule-figuren ud i det absurde (Fedtm ule med kniv i hånden på vej ned fo r at myrde Anders A nd !) og fø rst og frem m est film ens be vidste mangel på lo gik i selv de mere betydningsfulde situa tion er: Jord bæ rka gen fo rva n d le r sig til et bur off-scree n (hvordan?), Fedtm ule få r bundet sig selv hjæ lpeløst fast til et træ , Anders fæ lder træ et, men da det er g jort, står Fedtm ule et andet sted og b e tra gter det faldende træ - hvordan er han kom met fri? Drastiske o ff-s c re e n -e ffe k te r af denne art er typiske Avery-m anerer (»H alf-P int Pygmy« og den tid lig e Tomog-Jerry »Bad Luck Blackie«). Denne tendens blev også fo rfu lg t i de kom mende år, ikke m indst under indtryk af T om -og -Jerry-film e ne s succes (også på det visuelle plan). Et træ k fra tredivern es D isney-film , den uindskræ nkede m etam orfose (alt kan lyn hu rtigt forvan dle sig til alt an det), tages op i fyrrerne af både Avery, Chuck Jones (»Bugs Bunny«-film ene) og W a lte r Lantz (»Søren Spæ tte«), d re je s over i det helt surrealistiske non sens, hvor effektern e ikke få r den lo g i ske placering i »historien«, som de g jo r de i D isney-film ene, men få r lov til at frem stå som e ffekter. Tendensen ge n optages nu af Hannah og Jack King i e fte rkrig stid e n s D isney-film , og bliver et af de elem enter, de r gør dem så irri terende voldsom m e og træ tte nd e u lo g i ske. ,H v o r den surreelle m etam orfose hos en teg ner som C huck Jones kun er en overgang på vejen til den perfekte »rene« teg nefilm (hans O scar-belø nnede »The Dot and The Line«), b live r den hos de ringere begavede D isney-tegnere et svaghedstegn, en panikslagen trang til at søge e ffe k te r fre m fo r »handling«, og det poetiske og harm oniske univers i de korte D isney-film e rstattes af en spræ ngt verden, der savner de finere nuancer, farvefla de rne b live r store og golde, figu rern e monomane, deres rela tio n e r éntydige og handlingsram m erne fastlå ste i strid ig h e d e r mellem figurerne. Så utypisk »Frank Duck Brings 'Em Back Alive« end kan synes, virke r den d e rfo r alligevel i sin splid med sig selv som et kom pendium over fo rtid s og frem tids dyder og laster, over p e rfe k tionism e og m indrevæ rdskom plekser, over det bedste og d e t væ rste i de kor te Disney-film . Ib Lindberg
31