FESTIVAL IPESARO ASTRID RADE P esaro er en lille tu ristb y ved A d ria te r h a v et. S æ sonen g å r fra a p ril til o ktober, h v o r d en b re d e sa n d stra n d e r fy ld t m ed tu riste r. Byen h a r få se v æ rd ig h ed er. D en b e rø m te k o m p o n ist R ossini e r fø d t i P esa ro, og m a n h a r c h a n c e n fo r a t bese h an s fø d e sted sa m t e t te a te r o p k a ld t e fte r h a m . F ilm e n tu sia ste n k e n d e r P esaro som den by, h v o r en å rlig v e n stre o rie n te re t festival afh o ld es. D e n store sp o rtsh a l o m d an n e s d a til in te rn a tio n a l b io g ra f m e d m ik ro fo n e r ved alle sæ der, rå d h u se t b liv e r presse c e n te r og e k sp e rim e n ta lte a tre t diskussions ru m . A d g a n g en til disse ste d e r e r fri for alle. D e t b lev b e ste m t p å d e n sto rm fu ld e festival sidste år, h v o r d e r d e m o n stre red e s k ra ftig t m o d festivalens fo rm . D en v a r ef te rh å n d e n b lev e t til en d å rlig k opi a f V en e d ig fe stiv alen . L ed elsen tog k ritik k e n til e fte rre tn in g og n e d sa tte e t u d v a lg b e stå e n d e a f re p ræ se n ta n te r fo r Ita lie n s fø ren d e
film o rg a n isa tio n e r og stu d e n te ro rg a n isa tio n e n M S . D e n n e » C o m ita to O rd in a to « h a r a rb e jd e t p å festiv alen s fornyelse et år. M S foreslog p å e t tid sp u n k t, a t m a n skulle h ellig e d e tte års festival en diskussion om en ny stru k tu r. D e tte b lev fo rk astet a f de a n d re m e d le m m e r, og M S tra k sig u d af a rb e jd e t. P e sa ro festiv a le n 69 h a v d e tre h o v e d p u n k te r: 1. a t belyse e m n e t „ P o litik og film “ gen n e m en ru n d b o rd ssa m ta le . 2 . a t få o rg a n isere t en „ a lte rn a tiv d istrib u tio n “ i Ita lie n . 3 . a t vise „ n y e “ film . F ø rs t ru n d b o rd ss a m ta le n o m » P o litik og film “ . E fte r d e n m egen snak om en ny form , m ø d te m a n m e d store fo rv en tn in g er til e n in sp ire re n d e diskussion. D e t b lev en m eg e t k o n v e n tio n e l affæ re. T r e italien sk e film sk rib e n te r P io B aldelli, M o ra n d o M o-
ra n d i og F ilip p o d e S an ctis h a v d e fo rb e re d t nogle oplæ g. D isse b ru g te de en dis kussionsdag til a t læ se op, til tro d s for a t de a lle re d e fo relå i try k t u dgave. P io B a ld e lli (d e r lige h a r u d g iv e t en u d m æ rk e t bog o m N e o re a lism e n ) slog fast, a t d e r i d a g e r e t å b e n b a rt m isfo rh o ld m ellem d e n a k u tte sociale krise i sa m fu n d e t og d e n type film , d e r laves i d e t. M a n er d e rfo r n ø d t til a t træ ffe et v a lg m ellem d e n en g ag ered e og d e n u e n g ag e red e film . F o r h a m a t se e r d e r i d a g k u n p la d s for en slags film , d e n politiske. F ilip p o de S anctis m en te , a t d e t e r tå b e lig t a t ta le o m e t v a lg m e lle m en g ag e ret og u e n g a g e re t film . D e t eneste valg, d e r k a n foretages, er v a lg e t m e lle m a t b e tra g te p u b lik u m som en m asse e lle r en klasse. A t væ lge a t b e tra g te p u b lik u m som en klasse vil sige a t b e tra g te fo rh o ld e t p u b lik u m /d e a u d io v isu elle v irk e m id le r som en d el af
43
klassekampen, at være sig bevidst, at m an bruger de audiovisuelle virkem idler som kam pm iddel til at æ ndre de bestående klasseforhold, idet m an giver publikum væ rktøjet i hæ nde til at få et kritisk og videnskabeligt billede af virkeligheden. M orando M orandi kritiserede den typi ske italienske film kritiker, der er tvunget til at anm elde alle film, der kom m er frem. H an bliver derfor tit blasert og træ t i sine anm eldelser. H an h a r ikke plads nok i avisen til at udtrykke sig fuldt ud, og ofte øver produktionsselskaberne pres på ham, da de gerne vil se deres film , der h a r ko stet dyrt, godt anm eldt. D erefter fulgte en tem m elig m at diskus sion, om hvorvidt politiske film skulle be døm m es hovedsagelig efter deres form og stil eller efter deres virkning. Som u d gangspunkt brugte m an G regorettis nye film ,,A pollon“ om strejken i en stor virk som hed. D et var en film, de fleste afsky ede, m en ydede deres bifald rent ideolo gisk. D a im idlertid ingen af de ud en lan d ske deltagere havde set denne film, forlod de ret hurtigt diskussionen. Festivalens andet hovedem ne var „ alter nativ distribution'1. En m ængde film m u seer, film klubber og kulturelle foreninger h a r besluttet at gå sam m en om at opstille et alternativ' til den kom m ercielle distri bution, der både af økonomiske og politi ske årsager ikke er interesseret i at give sig af m ed den politiske film. Film ene skal vises i skoler, på fabrikker og i forsam lingshuse for at bringe dem ud til det p u b likum , de virkelig berører. Sidst, m en ikke m indst vigtigt, kom m er forevisningerne af „ny” film. Brasilien var stærkt repræ senteret ved G lauber R ochas sidste film „Antonio-dasM ortes“ , der tidligere h ar væ ret vist i C an nes og Berlin. F ra dette land kom også „O Bravo G uerreiro11 (D en tapre kriger) af G ustavo D ahl, der er uddannet på C entro Sperim entale og i Paris. D erefter vendte han tilbage til Brasilien, hvor han arbejdede som film kritiker og lavede nogle kortfilm . „D en tapre kriger11 er hans første lang film. Film ens helt M iguel H o rta er rep ræ sentant for det svage radikale parti. For at få gennem ført nogle af sine ideer be slutter han sig til at gå over til det ledende N ationalparti. H an betrag ter ikke dette som forræ deri, m en som realistisk politik. F or sent opdager han, a t han h a r væ ret blåøjet. N ationalpartiets ledere h a r blot villet udnytte hans popularitet. D e h a r aldrig h aft til hensigt at gennem føre nogle af hans ideer. D en eneste udvej for ham er selvmord. Film en er om stæ ndeligt fo rtalt i sm uk ke, rene billeder. U ndertid en er den næ sten for tung i sine lange, politiske dialo ger, m en det er en engageret og ærlig film om en svag m ands nederlag i et korrupt regeringssystem . „Jard in de G u erra11 (K rigshaven) af brasilianeren N eville D ’A lm eida han d ler også om en svag helt. D enne gang en gan ske ung m and, der ikke er engageret poli tisk. H an leger sig gennem tilværelsen og
Foto på side 4 3 : scene fra „K i n g M u r r a y “. Foto på side 4 3 : scene fra den finske „En kotte under ryggen“.
44
p åtag er sig nu og da et tilfæ ldigt job. En dag skal han for en mystisk organisation aflevere en kuffert, hvis indhold h an ikke kender. U heldigvis bliver han u n d er jobbet fanget af en anden organisation og lange forhør begynder. Ingen tro r på, at han ikke kender kuffertens indhold. Skiftevis bliver han to rtu reret og analyseret, og lidt efter lid t vågner h an til en erkendelse af, a t h an på en m åde er skyldig - i blindt a t have ladet sig bruge. D et lykkes ham at undslippe, og han begynder et nyt, lyk keligt og engageret liv. Film ens poetiske og hum oristiske behandling af det alvorlige em ne er velgørende, og i hovedrollen ses en strålende skuespiller „Brasiliens JeanPierre L éaud11, Joel Barcelos. C uba var bl. a. repræ senteret ved en film af H um berto Solas, „L ucia11. Film en er i tre episoder, der beskriver den cuban ske kvindes udvikling. Første episode fo regår i 1895 un d er krigen m ed Spanien og h an d ler om en kvindes ulykkelige kærlig hed til en gift m and. H un sæ tter sig ud over sit borgerlige m iljø og får en tragisk skæbne. D e m ange krigscener i afsnittet er optaget enten overbelyste eller i negativ. D et er en stil, unge cubanske instruktører er blevet m eget glade for. I Gom ez’ „D et første angreb m ed m acheten11 er den brugt hele film en igennem og virker meget træ t tende. I a n d e n episode b e fin d e r vi os i 1933 . E n ung pige fra e t so ciety-m iljø h a r fået re v o lu tio n æ re id ee r og fly g ter fra sit h je m fo r a t gifte sig m e d d en a n ark ist, h u n elsker. T re d je episode fo reg å r i tresserne. E n u n g a rb ejd ersk e h a r g iftet sig og spæ rres in d e a f d en ja lo u x , g a m m e ld a g s æ g tem a n d , d e r fo rb y d er h e n d e a t blive ved m ed at a rb e jd e . P igen få r dog til slut sin vilje.
Ligeledes fra C uba kom m er „O ddisea del G eneral José11 af Jorge Fraga. D en fo regår også i det begivenhedsrige år 1895. G eneral José og hans m æ nd er faldet i baghold. José undslipper, og vi følger ham på en dagelang flugt gennem junglen, der er skildret ikke alene som et truende, men også et meget sm ukt sted m ed et rigt dyre-' liv. Af k o rtfilm viste c u b an e rn e bl. a. „ L .B .J .” af A lvarez. F ilm e n e r i tre afsnit: L for L u th e r K ing, B for B ob K e n n ed y , J fo r J o h n K e n n ed y . F ilm e n d ra g e r u tv ety digt Jo h n so n til an sv a r fo r disse tre m æ n d s d ød. V e d a t fo rtæ lle om d e brasilian sk e og de cubanske film h a r je g o p re g n et festiva lens b ed ste film . Ita lie n viste fire film ; ingen af d e m v a r frem ra g en d e .
„ Il rap p o rto 11 af Lionello M assobri: En konventionel historie om et ægteskab m el lem en film instruktør og en skuespiller inde. „ T ab u la rasa“ af den 24-årige G ianpaolo C apovilla: En lang række selvbeken delser i G odard-stil. „C om e, sweet D eath 11 af Paolo B runetti: En slags dokum entarfilm fra en rejse til N epal. Film en er stykket sam m en af re sterne fra en anden dokum entarfilm , så kan m an selv forestille sig, hvordan den var. „Pagine chiuse11 af G ianni da C am po er den bedste af film ene. En stilfæ rdig hi storie om en genert kostskoledrengs lidel ser. S am m enholder m an disse film m ed
den præ sentation af ny italiensk film , der blev vist i V enedig, kan m an ikke sige andet end, at det ser sort ud for Italien, hvad nyt talen t angår. Fra R um æ nien kom „M ean dre11 af M ircea Saucer. E t ganske interessant stilistisk eksperim ent. Film en består næsten ude lukkende af silhouetbilleder og var japanskinspireret. Fra S panien kom „N octurna 29“ af Piero Portabelyla, en film om en rig kvindes triste liv i en spansk provinsby. H endes depression er skildret udefra gen nem de m iljøer, hun færdes I. „U n film 11 af Silvia Boissonas fra Frankrig er stærkt inspireret af W arhol. I 40 m in u tter ser vi en kvinde opholde sig i en glaskuppel m ed to åbninger, hvorigennem skiftevis vand og sand strøm m er ind. D et var kedeligt. Sverige havde sendt tre politiske film. K ars W estm ans ret svage „Sandheden om B åstad11, der ikke står sig i sam m enligning med Bo W iderbergs „D en h'vide sport” om sam m e em ne: R hodesiadem onstrationem e i Båstad sidste år. „T erry W hitm ore11, en p ortræ tfilm af Bill Brodie. T erry er en deserteret V ietnam soldat, d er fortæ ller ry stende oplevelser fra krigen. „ N ej11 af Stig B jorkm an om m ilitæ rnæ gtem es situation i Sverige i dag. Ingen af film ene er m esterværker, sna rere tvæ rtim od, m en de er levende og en gagerede. M an spørger sig selv, hvad der forhindrer os h e r i D anm ark i at lave så danne film. Festivalens bedste film var „K ing, M urray“ af David H offm an fra USA. H offm an h a r lavet ca. tyve T V -dokum entarfilm , før han lavede „K ing, M urray11, der er hans første langfilm . I to døgn fulgte H offm an og hans teknikere en amerikansk forsikringsm and, M urray King. Film en star ter klokken 7 om m orgenen uden for K ings hus - et langt stille totalbillede. Så kom m er K ing spruttende ud af huset, p a ra t til at starte en ny, travl dag. V i kom m er m ed på turen ru n d t til klienterne, som h an skiftevis ch arm erer og truer. T em p o et sættes lidt efter lidt op. O m af tenen m ødes h an i lufthavnen m ed ven nerne og nogle „starlets11 for at tage på week-end til Las Vegas. W eek-enden er m eget vellykket. M an æder, drikker, spil ler og fortæ ller sjofle historier. Vi får et k lart og næ rgående billede af den selv hæ vdende M urray K ing og den livsform, h an står for. M en det gode ved denne film er, at den ikke giver et ensidigt bil lede af m anden. H offm an er ikke bare den forargede venstreintellektuelle, der harcellerer over „ T h e A m erican W ay of L ife11. H an er ikke bange for at vise, at M urray også er en sym patisk m and, der til trods for sin dom inerende væ rem åde respekterer andres integritet. D er er noget sundt i m anden. D ette gør hans tom m e levevis endnu m ere uhyggelig, og film en meget hårdtslående. D e n 5 . P e sa ro -f esti val m å ka rak terise res som en festival, d e r e n d n u forsøger a t finde sin form . D e få re fo rm e r, bl. a. d en g ra tis a d g a n g til fo revisningerne, m å siges a t væ re blev et en succes. T il næ ste å r vil m a n søge a t skæ rpe u d v æ lg else sk riteriern e : D e r blev vist fo r m an g e d å rlig e film . S a m t fin d e en ny diskussionsform : „ D e t ru n d e b o rd 11 v a r ikke sæ rlig givende. D e t er en søgen, d e r fo rh å b e n tlig nok skal give re su ltat.