FESTIVAL IPESARO ASTRID RADE P esaro er en lille tu ristb y ved A d ria te r h a v et. S æ sonen g å r fra a p ril til o ktober, h v o r d en b re d e sa n d stra n d e r fy ld t m ed tu riste r. Byen h a r få se v æ rd ig h ed er. D en b e rø m te k o m p o n ist R ossini e r fø d t i P esa ro, og m a n h a r c h a n c e n fo r a t bese h an s fø d e sted sa m t e t te a te r o p k a ld t e fte r h a m . F ilm e n tu sia ste n k e n d e r P esaro som den by, h v o r en å rlig v e n stre o rie n te re t festival afh o ld es. D e n store sp o rtsh a l o m d an n e s d a til in te rn a tio n a l b io g ra f m e d m ik ro fo n e r ved alle sæ der, rå d h u se t b liv e r presse c e n te r og e k sp e rim e n ta lte a tre t diskussions ru m . A d g a n g en til disse ste d e r e r fri for alle. D e t b lev b e ste m t p å d e n sto rm fu ld e festival sidste år, h v o r d e r d e m o n stre red e s k ra ftig t m o d festivalens fo rm . D en v a r ef te rh å n d e n b lev e t til en d å rlig k opi a f V en e d ig fe stiv alen . L ed elsen tog k ritik k e n til e fte rre tn in g og n e d sa tte e t u d v a lg b e stå e n d e a f re p ræ se n ta n te r fo r Ita lie n s fø ren d e
film o rg a n isa tio n e r og stu d e n te ro rg a n isa tio n e n M S . D e n n e » C o m ita to O rd in a to « h a r a rb e jd e t p å festiv alen s fornyelse et år. M S foreslog p å e t tid sp u n k t, a t m a n skulle h ellig e d e tte års festival en diskussion om en ny stru k tu r. D e tte b lev fo rk astet a f de a n d re m e d le m m e r, og M S tra k sig u d af a rb e jd e t. P e sa ro festiv a le n 69 h a v d e tre h o v e d p u n k te r: 1. a t belyse e m n e t „ P o litik og film “ gen n e m en ru n d b o rd ssa m ta le . 2 . a t få o rg a n isere t en „ a lte rn a tiv d istrib u tio n “ i Ita lie n . 3 . a t vise „ n y e “ film . F ø rs t ru n d b o rd ss a m ta le n o m » P o litik og film “ . E fte r d e n m egen snak om en ny form , m ø d te m a n m e d store fo rv en tn in g er til e n in sp ire re n d e diskussion. D e t b lev en m eg e t k o n v e n tio n e l affæ re. T r e italien sk e film sk rib e n te r P io B aldelli, M o ra n d o M o-
ra n d i og F ilip p o d e S an ctis h a v d e fo rb e re d t nogle oplæ g. D isse b ru g te de en dis kussionsdag til a t læ se op, til tro d s for a t de a lle re d e fo relå i try k t u dgave. P io B a ld e lli (d e r lige h a r u d g iv e t en u d m æ rk e t bog o m N e o re a lism e n ) slog fast, a t d e r i d a g e r e t å b e n b a rt m isfo rh o ld m ellem d e n a k u tte sociale krise i sa m fu n d e t og d e n type film , d e r laves i d e t. M a n er d e rfo r n ø d t til a t træ ffe et v a lg m ellem d e n en g ag ered e og d e n u e n g ag e red e film . F o r h a m a t se e r d e r i d a g k u n p la d s for en slags film , d e n politiske. F ilip p o de S anctis m en te , a t d e t e r tå b e lig t a t ta le o m e t v a lg m e lle m en g ag e ret og u e n g a g e re t film . D e t eneste valg, d e r k a n foretages, er v a lg e t m e lle m a t b e tra g te p u b lik u m som en m asse e lle r en klasse. A t væ lge a t b e tra g te p u b lik u m som en klasse vil sige a t b e tra g te fo rh o ld e t p u b lik u m /d e a u d io v isu elle v irk e m id le r som en d el af
43