Langvarig restriktiv fodring af minktæver i vinterperioden er ikke en forudsætning for et godt hvalperesultat Tabel 3. Antal indsatte, parrede og fødende tæver, tabte hvalpe og hvalpe pr. tæve i de to hold for hver avler. Tæver
Avler og
uparrede,
indsat
parret
kuld
tæve
tæve
kuld
(4,2) (6,8)
0,26 0,29
6,10 5,31
6,17 5,33
6,45 5,71
53 41
(19,3) (14,5)
0,18 0,07
4,82 4,56
5,23 4,82
6,48 5,64
202 194
31 31
(13,3) (13,8)
0,26 0,25
4,25 4,07
4,82 4,83
5,56 5,60
289 279
9 6
(3,0) (2,1)
0,37 0,31
6,31 6,16
6,52 6,52
6,72 6,66
golde
(1,1) (0,4)
248 248
11 18
23 16
(7,7) (5,4)
222 241
264 267
31 42
(11,7) (15,7)
308 302
10 17
(3,2) (5,6)
antal
1 Res 1 Æde
262 267
3 1
2 Res 2 Æde
298 298
3 Res 3 Æde 4 Res 4 Æde
(%)
Hvalpe ved 4 uger pr.
tabt pr.
født
indsat
hold
Hvalpe
Forskellen i kuldstørrelse på farm 1 kan umiddelbart forklares med, at det tilsyneladende ikke lykkedes at gennemføre den ønskede flushing i holdet som blev fodret efter ædelyst gennem vinteren. Tæverne har tilsyneladende hverken været i passende huld til at få fuldt udbytte af en flushing, eller kunnet øge foderoptagelsen op til parring, hvorfor de tabte sig i parringsperioden (Fig. 1). At der ikke var forskel på kuldstørrelsen på farm 4 kan skyldes, at der kun var ringe forskel i vægtudviklingen mellem de to hold. Begge hold har været rigeligt sultne til at kunne øge foderoptagelsen i parringsperioden, hvor de har taget godt på (Fig. 1), og i rigeligt lavt huld til at få fuldt udbytte af flushingen. Den meget kraftige slankning af Restriktivt holdet har altså ikke haft nogen yderligere effekt i forhold til slankningen af det efter planen 'Ædelyst' fodrede hold. Et vægttab på mere end 300 g kan påvirke tævernes reproduktion negativt (Tauson, 1993), men om det har været tilfældet på farm 4 kan ikke afgøres, da vægttab i begge hold var væsentligt større. Interessen samler sig derfor om forskellen mellem de to hold på farm 2 og 3, hvor den planlagte fodringsstrategi lykkedes bedre og de ønskede vægttab var tæt på at blive opnået. På farm 2, hvor der blev fravænnet flest hvalpe i Restriktivt holdet var flushingproceduren tilsyneladende ikke lykkedes helt som planlagt i Ædelyst holdet. Det samlede vægtab på 113 g fra november til februar var fordelt med 85 g indtil januar og 28 g frem til ad libitum fodringen op til parring (Fig 2). Tæverne har dermed næppe
(%)
været fodret særligt restriktivt i perioden fra 19 til 5 dage før parring. De har derfor ikke kunnet øge foderoptagelsen særligt meget i flushingperioden, hvilket bekræftes af, at de kun har taget 12 g på i parringsperioden (Fig 2). Det omvendte billede ses på farm 3, hvor tæverne i Ædelyst holdet tabte 144 af i alt 180 g, i perioden fra januar til februar. Efterfølgende tog de 77 g på i parringsperioden, hvilket tyder på en god ekstra foderoptagelse og dermed en god effekt af flushingen. Selv om de samlede vægttab på farm 2 og 3 var stort set de samme, illustrerer tidspunktet for vægttabet, og tilvæksten gennem parringsperioden (Fig 2), at der kan have været stor forskel på forløbet af flushingperioden. Denne forskel kan være forklaringen på, at der på farm 3 var lige mange hvalpe i de to hold, mens dette ikke var tilfældet på farm 2. En god udnyttelse af mulighederne ved flushing, uden langvarig slankning af tæverne, ser således ud til at kunne opnås ved en fodring, der giver et moderat vægttab på 0-5% fra november til januar, og et vægttab på ca. 10% i februar. Dødeligheden i forsøgsperioden var generelt lav og tilsyneladende upåvirket af fodringsstrategien i de to forsøgshold (Tabel 4). To af forsøgsfarmene havde mere end enkeltstående tilfælde af fedtede hvalpe og på begge farme var antallet signifikant højere i Restriktivt holdet end i Ædelyst holdet (p<0,05).
Faglig Årsberetning 1999
63