GEORGIA TECH
Af Kasper Ravlo og Sebastian Holmgård Christophersen, Informationsvidenskab 7. semester
Mange studerende vælger at præge deres uddannelse på en anderledes måde ved at tage på et udlandsophold. Kasper Ravlo og Sebastian Holmgård Christophersen fra Informationsvidenskab studerer for tiden på Georgia Institute of Technology – bedre kendt som Georgia Tech.
D
et var ikke den mest oplagte dag at tage drage mod udlandet, men på grund af rift om billetterne blev dagen for afrejse 1. januar. Efter en nogenlunde stille nytårsaften endte vi på trods af lidt søvnmangel og tømmermænd begge i lufthavnen og klarede smertefrit turen ind i flyveren. Turen til Atlanta tog 7-8 timer og var heldigvis uden mellemlandinger. Krydret med film og lidt sporadisk søvn endte flyveturen omsider i Atlanta, hvor næste opgave var at finde vores hostel, hvor vi skulle tilbringe natten. Takket være søvnmanglen fra nytårsaften betød jetlagget ikke det store, og vi var nogenlunde synkroniseret med den nye døgnrytme allerede dagen efter, hvor vi skulle videre ind til Georgia Tech. Her fik vi tildelt vores værelser og mødte de andre udvekslingsstuderende. Da de alle kom fra Asien skilte to skandinaviske granvoksne mænd, som os, sig ret meget ud. Det første, der rigtigt slår én ved mødet med Atlanta, er antallet af afroamerikanere og hjemløse samt begrebet ‘Southern hospitality’ - tre ting, der adskiller sig meget fra smilets by, Århus. Der bor lige så mange mennesker i Atlanta, som der bor i hele Danmark, hvoraf 59% er afroamerikanere. De hjemløse havde let ved at spotte os i starten, og vi var måske heller ikke så gode til at undvige dem, men det er lidt skræmmende at få indblik i den verden, når man kommer fra lille trygge Danmark. En ting, der kendetegner folkefærdet i sydstaterne er ‘Southern hospitality’ som i starten virker lidt overfladisk, men efterhånden begyndte vi at indse, at de rent faktisk ofte er oprigtigt interesserede i at hjælpe. Ingen sure sekretærer eller buschauffører her. Skuffende sightseing Vores første forsøg med at udforske Atlanta var umiddelbart efter, vi havde indlogeret os i vores respektive syv kvadratmeter ”store” værelser. Vi gik med friskt mod ind til 4 | kontekst
midtown og forestillede os, at vi bare skulle gå rundt lidt, og så skulle vi nok støde på noget spændende. Vi skulle dog ende med at blive svært skuffede... For det første var det bidende koldt, og med en stærk modvind blev vores gå-på-mod udfordret fra første skridt. Det skulle efter en halv times vandring imellem tårnhøje kontorbygninger og endeløse køer af biler på minimum firespors veje gå op for os, at Atlanta ikke er, hvad man kalder en ”pedestrian city”. Vi stødte ikke på det mindste spændende på trods af, at vi trodsede kulden i en knap to timer lang vandring. Vi måtte forbitrede og rystende af kulde give op til sidst og endte af alle steder på Burger King for derefter at vende næsen hjemad. Drømmen om et pulserende storbyliv i en by med flere indbyggere, end der bor i hele Danmar,k havde fået et markant realitetstjek.
Nuvel, dagene gik, og snart nærmede weekenden sig. Efter grundig research i de forskellige gratis kulturaviser kunne vi se frem til Editors koncert fredag og Yo La Tengo