Konservative i Odsherred
22. årgang — nr. 3 September 2024
Landsråd 2024
Indstillinger til nyt partiprogram - Er du hurtig på fødderne?
Det Konservafive Folkeparfi i Odsherred
Bestyrelsen:
Formand:
Ulla Margrethe Hansen Lammefjordsvej 2
4534 Hørve
Tlf.: 28 55 93 88 ulla@raaskov.dk
Næstformand:
Peter Horsted Hansen
Bjarkesvej 17
4500 Nykøbing Sj.
Tlf.: 26 24 63 09
Mail: p-horste@gmail.com
Kasserer:
Maise Larnkjær Krokusvænget 56
4550 Asnæs
Mail: larnkjaer76@gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer:
Kenneth Bakke
Ravnsbjergvej 31
4560 Vig
Tlf.: 51 55 71 69
Mail: Kennethbakke@c.dk
Kim Alkestrup
Højdevangen 8
4500 Nykøbing Sj.
Tlf.: 20 12 68 45
Mail: ka@alkestrup.dk
Søren Larnkjaer
Krokusvænget 56
4550 Asnæs
Tlf.: 50 84 70 48
Mail: slarnkjaer@gmail.com
Folkevalgte:
Byrådet i Odsherred:
Claus Bengtsson Starup
Tlf.: 23 51 17 41
Mail: info@clausstarup.dk
Folketingsmedlemmer for
Storkreds Sjælland Brigitte Klintskov Jerkel brigitte.jerkel@ft.dk
Folketingskandidat i Kalundborg/Odsherred kredsen: - Kandidat endnu ikke valgt.
Foreningsoplysninger:
Det Konservativ Folkeparti i Odsherred CVR nr. 77 94 39 51
Bankforbindelse: Dragsholm Sparekasse Reg. 0537 konto: 00000795216
Bidrag til folketingsvalget: Mobil Pay 609827 (Konservative i Kalundborg)
Annoncer: Kontakt redaktøren
Medlemmer af Regionsrådet i Region Sjælland:
Christian Wedell-Neergaard cjw@regionsjaelland.dk
Helge Adam Møller helgm@regionsjaelland.dk
Tina-Mia Eriksen tmer@regionsjaelland.dk
Lars Lindskov larlin@regionsjaelland.dk
Helle Laursen Petersen hellelp@regionsjaelland.dk
Konservative i Odsherred Medlemsblad for den konservative vælgerforening i Odsherred. Bladet udkommer ca. 3 gange om året
Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.
Redaktør: Søren Larnkjær Krokusvænget 56 4550 Asnæs Tlf.: 50 84 70 48 Mail: slarnkjaer@gmail.com
Bliv medlem
Sammen kan vi skabe et borgerligt Danmark med mere tryghed og flere muligheder.
Redaktørens Klumme
Af Søren Larnkjær
Sammenlægning af regioner?
Der er stor fornuft i at sammenlægge regioner; læs sløjfe alle regionerne. Hvad er meningen med at have 5 regioner i Danmark? Alene det gamle region Sjælland, strækker sig jo over et meget stort areal - fra Odsherred til Bornholm. Med den nye sammenlægning dækker Region Østdanmark fra Odsherred over hele Sjælland inkl. Københavns området og Lolland og Falster til Bornholm. Nu indser man over en række år at der ER stor fornuft i at sammenlægge og opnå stordriftsfordele i for eksempel indkøb, centraliseret styring og ledelse.
Ser man alene på centralisering og styring af indkøb burde der nemt kunne opnås besparelser via større rabataftaler, da man nu kan købe ind det samme sted til hele landet. Fælles indkøbs grundlag giver fordele hos leverandører, som udmønter sig i lavere omkostninger.
En centraliseret styring af sundheden med fælles IT afslutter regionernes idioti med 5 forskellige IT-systemer til 5 forskellige regioner, hvor en journal næsten skal håndbæres hvis en patient fra fx. Odsherred bliver behandlet i Sønderjylland. I det lys er det ironisk positivt at vi trods alt dog HAR fået afskaffet fax maskinerne... Det er åbenlyst at et lille land som Danmark har mere end rigeligt i ét IT-system til sundhedsvæsnet. Ét system der skal serviceres og vedligeholdes og ikke flere forskellige. Man fristes til at sige - Keep IT simple?
Undskyld mig, men hvorfor tager vi ikke tyren ved hornene og sløjfer alle regionerne med det samme?
Fakta: Strukturreformen
Strukturreformen var en reform af Danmarks administrative struktur, der som hovedpunkter sammenlagde 271 kommuner til 98 og erstattede 13 amtskommuner med 5 regioner. Desuden blev 14 statsamter og Københavns Overpræsidium erstattet af 5 statsforvaltninger (fra 2013 een statsforvaltning; nedlagt fra 1. april 2019), Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) og Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) blev nedlagt, og en række andre strukturer (se nedenfor) blev ændret.
Fundet på Wikipedia.org
Formands har ordet
Af Ulla Margrethe Hansen
Formanden har ordet
Byrådsvalget d. 18. november 2025 nærmer sig med hastige skridt. Derfor er bestyrelsen gået i gang med at forberede vores valgkamp.
Den første store udfordring vi står over for er, at Claus Starup har meddelt, at han ikke ønsker at opstille. Det betyder, vi pt. ikke har nogen spidskandidat. Derfor har vi brug for, alle overvejer, hvem der kunne være en god spidskandidat for det Konservative Folkeparti i Odsherred. Udover en god spidskandidat, så er vi også på jagt efter kandidater fra hele kommunens, som kan sikre, at vi får en listes, som repræsenterer kommunen bredt i forholdt til geografi, alder, køn og erhverve.
Billede fra Energy-supply.dk
Billede fra Odsherred.dk
Formands har ordet
Af Ulla Margrethe Hansen
Sideløbende med arbejdet med at finde kandidater, så er vi i gang med at drøfte de politiske temaer og mærkesager, som vi vil gå til valg på. Mit personlige bud på nogle valgtemaer er:
· Kommunen skal fokusere mere på kærneopgaven og minder på alt muligt andet. – det kan du læse mere om på side XX
· Vi skal have mere bevægelse i hverdagen. Det er både sundt og klimavenligt.
· Vi skal sikre, at vores erhvervsliv få en god behandling.
Du har helt sikker flere og bedre bud på gode valgtemaer og mærkesager, og dem vil vi rigtig genre høre om. Så ring eller send dine forslag til bestyrelsen.
En anden stor udfordring er, at vores folketingskandidat Helle Lauersen Petersen også har meddelt, at hun ikke ønsker at genopstille. Det betyder, at Kalundborgkredsen er uden folketingskandidat I samarbejde med vælgerforeningen i Kalundborg er vi ved at finde en ny kandidat. Vi har lidt travlt, for partiets vedtægter siger, at vi skal opstille en ny kandidat inden 1. november. Derfor er der indkaldt til opstillingsmøde d. 22. oktober i Føllenslev.
Regeringen har fremlagt et stor udspil til en Sundhedsreform, som bl.a. lægger op til, at Region Sjælland og Region Hovedstaden skal lægge sammen til en stor Region Østdanmark. Sammen med storkredsene og vores gruppe i regionsrådet følger vi spændt forhandlingerne. Her i Odsherred har vi navnlig fokus på fremtiden for Holbæk Sygehus. Når vi nærlæser Regeringens udspil, så kan vi godt frygte, at Holbæks status som akutsygehus på sigt er i fare. Det vil betyde at vi det nærmeste akutsygehus for borgerne i Odsherred bliver Slagelse, Glostrup eller Køge. Det kan godt bekymre mig.
Kommuners anvendelse af kunsfig intelligens
Af Peter Horsted Hansen
Bedre service til borgerne
Flere danske kommuner afprøver kunstig intelligens (AI) i håb om at forbedre og effektivisere deres service til borgerne. Gennem en række signaturprojekter undersøger kommunerne, hvordan AI kan bruges til at håndtere administrative opgaver mere effektivt, reducere sagsbehandlingstider og skabe bedre borgeroplevelser.
Fakta: Kunstig intelligens
Hvad
er kunstig intelligens?
Kunstig intelligens refererer til systemer eller maskiner, der kan udføre opgaver, som normalt kræver menneskelig intelligens. Det kan f.eks. være at forstå naturligt sprog, genkende billeder eller træffe beslutninger baseret på data. AI kan forbedre præcisionen og hastigheden i mange processer, da teknologien kan analysere store datamængder langt hurtigere end mennesker. Dette gør AI til et kraftfuldt værktøj inden for mange sektorer, herunder offentlig administration.
Billede fra symbion.dk
Kommuners anvendelse af kunsfig intelligens
Af Peter Horsted Hansen
Et af de mest bemærkelsesværdige projekter er "Smartmail" i Norddjurs Kommune, som automatiserer posthåndtering ved hjælp af AI. Projektet sikrer, at mails bliver sorteret automatisk, hvilket mindsker manuelle fejl og frigiver tid til mere værdiskabende opgaver. Med AIteknologi kan systemet analysere indholdet af mails og videresende dem til den rette afdeling – en proces, som tidligere krævede omfattende menneskelig indsats.
Sønderborg Kommune tester en lignende løsning inden for aktindsigt. Her bruges AI til at gennemgå dokumenter og identificere relevant information hurtigere end traditionelle metoder. Dette ikke blot forkorter borgernes ventetid, men øger også præcisionen i dokumentbehandlingen.
Der er stor optimisme vedrørende AI’s potentiale, men projekterne møder også udfordringer. En af de største udfordringer er at sikre, at AI-løsningerne overholder gældende regler for datasikkerhed og personbeskyttelse. Samtidig skal teknologien være tilstrækkelig transparent, så borgerne kan forstå beslutningsprocesserne bag AI’s resultater.
Erfaringerne fra Norddjurs og Sønderborg viser, at der er betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer og forbedre borgernes oplevelse af kommunens services, men også at der kræves løbende justeringer og læring for at sikre, at løsningerne fungerer optimalt.
Kunstig intelligens ser ud til at blive en vigtig del af fremtidens kommunale servicesystemer, hvor effektivitet og brugercentreret service er i fokus. Det kræver dog, at teknologien udvikles ansvarligt og i tråd med borgernes behov og lovgivningens krav.
Kommuners anvendelse af kunsfig intelligens
Af Peter Horsted Hansen
Eksempler på igangværende signaturprojekter i kommuner
Intelligent håndtering af mails
Beslutningsstøtte til behandling af kommunale aktindsigtssager
Automatisering og effektivisering af energistyringen i kommunale bygninger
En effektiv og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats gennem kunstig intelligens
Øget kontinuitet i ældreplejen ved hjælp af kunstig intelligens
Kunstig intelligens til understøttelse af visitation af genoptræningsforløb
Optimering af den kommunale kørsel og flådestyring for derigennem at reducere CO2-udledningen.
Forslag til anvendelse i Odsherred Kommune
Den fortsatte udvikling af AI i kommunale sammenhænge har potentiale til at omdanne den offentlige sektor, så den kan levere smartere og mere tilpassede løsninger til borgerne.
Derfor bør vi også i Odsherred kigge nærmere på anvendelse af AI i kommunalt regi. Det kunne eksempelvis være inden for områder som:
1. Sagsbehandling: AI kan hjælpe med at analysere og sortere borgernes ansøgninger og henvendelser mere effektivt, eksempelvis inden for socialområdet eller byggesager. Dette kunne reducere ventetiderne og frigøre ressourcer til mere komplekse opgaver.
2. Fremtidens sundhedspleje: AI kunne også integreres i sundhedssektoren, hvor intelligente systemer kan hjælpe med at monitorere ældre borgere, identificere sundhedsrisici tidligt eller assistere med koordinering af hjemmepleje.
3. Bæredygtighed og klima: AI kan bruges til at analysere kommunens energiforbrug, affaldshåndtering eller andre miljømæssige data. Odsherred kunne samarbejde med nabokommuner om fælles AI-løsninger til f.eks. klimatilpasning og optimering af ressourceforbrug.
Vi bør overveje et samarbejde med vores nabokommuner for at dele ressourcer og erfaringer.
Der kan læses mere om signaturprojekterne på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: https://digst.dk/kunstig-intelligens/signaturprojekter/
Denne artikel er skrevet med bistand fra kunstig intelligens.
Hvad er kommunens kærneopgaver?
Af Ulla Margrethe Hansen
Hvad er kommunens kærneopgaver?
Odsherred Kommune har en række kærneopgaver, som den er forpligtet til at løse, fx inden for social- og sundhedsområdet, daginstitutioner, skoler og vedligeholdelse af veje og offentlige bygninger.
Derudover er der en række opgaver, som kommunen frivilligt kan vælge at løse, for at skabe værdi for borgerne. Risikoen er, at nå kommune påtager sig disse opgaver, så får de lovpligtige kerneopgaverne ikke den nødvendige opmærksomhed.
Denne problemstilling blev tydelig hen over sommeren, hvor byrådet, borgmesteren og forvaltningen i Odsherred brugte markant mere tid på det kuldsejlede fjernvarmeprojekt end på at løse de kaotiske forhold i hjemmeplejen.
Hvis Odsherred Kommune fremover skal løser sine kærneopgaver tilfredsstillende, er det afgørende, at vi op til byrådsvalget i 2025, får en debat om hvilke opgaver kommunen skal løse og hvilke opgaver den ikke skal løse.
Det kuldsejlede fjernvarmeprojekt er et skræmmende eksempel på, hvor galt det kan gå, når byrådet beslutter, at kommunen skal påtage sig at løse opgaver, som kunne være løst af andre fx brugerejede andelsselskaber. Regningen på knap 600 mio. kr. betyder, at Odsherreds borgere, kommer til at opleve en ringere kommunal service i de næste 30 – 40 år.
Hver år er der et ”Folkemøde” i Odsherred. Jeg kalder det for en ”Kommuneevent” for det er en mere retvisende titel på et arrangement, som kommunens medarbejder bruger mange timer på at administrere, arrangerer og afvikler. Det betyder, at kommunens reelle udgift til dette arrangement er væsentlig større end det kontante tilskud på 250.000kr. som fremgår af budgettet.
Odsherred kommunes biblioteker og kulturhuse (BOK) har en omfattende koncertaktivitet. Da musikforeningen Drauget i de sydlige Odsherred blev nedlagt, fordi det ikke var muligt at finde frivillige til formands- og kassererposten, var BOK hurtig til at overtage nogle af aktiviteten. Opgaver, der tidligere blev løst af frivillige, varetages nu af kommunale medarbejdere, som booker koncerterne, sælger billetter, laver regnskaber og afviklingen af koncerterne.
Nogle af jer kan sikkert huske, hvordan borgmesteren, forvaltningen og kommunaldirektøren i 2016 brugte meget tid på at løse problemer i forbindelse med kommunens bortforpagtning af en campingplads, herunder overvejelser om hvor mange penge der skulle bruge på at renovere toiletter mv. på campingpladsen.
Hvad er kommunens kærneopgaver?
Af Ulla Margrethe Hansen
Fælles for fjernvarme, folkemøde, koncerter og campingpladser er, at der er med til at fjeren fokus og ressourcer fra kommunens kærneopgaver,
Jeg har ikke noget klart bud på, hvor grænsen skal gå, men lige nu er det min opfattelse, at Odsherred Kommune har påtaget sig en række opgaver, som andre fx private erhvervsdrivende, frivillige foreninger, aftenskoler eller brugerejede andelsselskaber kan løse bedre og billiger.
Jeg har det fint med, at kommunen giver tilskud til foreninger eller private, som arrangere koncerter eller et folkemøde. Men jeg synes det er problematisk, når kommunen påtager sig opgaven med at arrangere, administrere og afvikle disse aktiviteter. Det er helt galt, at kommunekassen fungerer som underskudsgaranti, når den kommunale koncertvirksomhed giver underskud.
Er du hurfig på fødderne?
Af Kenneth Bakke
Er du hurtig på fødderne?
Det spørgsmål blev jeg stillet en januardag. Min første tanke var, at da jeg var knægt og på æblerov, var jeg relativ hurtig når vi blev opdaget. Men spørgsmålet gik mere på, om jeg kunne komme ud af døren på ca. 1 min. hvis behovet var der?
Ja….altså selvom jeg ikke er helt ung længere, så mente jeg dog at det nok skulle kunne lade sig gøre, og det endda uden at få en fibersprængning.
Jamen, så er det dig vi har behov for, til at bemande nødbehandlerbilen i Vig! Sådan ca. var min første samtale med René, der er nødbehandler.
Hvad er en nødbehandler?
Nødbehandler er en ordning, som Region Sjælland, har indført flere steder i Regionen, hvor der er tyndt befolket. Når nødbehandleren har vagt, har personen en bil stående hjemme, til brug for et udkald. Nødbehandleren kan påbegynde den indledende behandling hos patienten eller skadessted, indtil ambulancen kommer frem og overtager. Ordningen må ikke sammenlignes med akuthjælpere eller hjerteløbere. I Danmark findes ordningen kun i Region Sjælland.
I Odsherred er der 2 faste ambulancer, 1 i Nykøbing og 1 i Asnæs.
Når disse er optaget, er de nærmeste ambulancer Holbæk eller Jyderup, og det er her nødbehandlerbilen kommer ind i billedet. Meningen er at nødbehandleren sendes afsted når man kan komme frem 3-5 min. før ambulancen, eller at man mener at nødbehandleren kan være med til at gøre en forskel ude hos patienten. Ved melding om hjertestop, sendes nødbehandleren altid.
Bilen er udstyret med blå blink, således man kan komme hurtigt frem.
Der er nødbehandler biler i, Rødby, Fuglebjerg, Gørlev, Borup, Jyllinge, kirke Hyllinge, Sorø, Stevns, og i Vig.
Bilen er placeret i Vig, da det er centralt i Odsherred, samt der er lagerplads til udstyr, på den gamle brand øvelsesplads på Nørremarksvej i Vig.
Er du hurfig på fødderne?
Af Kenneth Bakke
I bilen er der 2 tasker, den ene indeholder en hjertestarter samt en iltflaske. Den anden taske indeholder diverse forbindinger, måleudstyr til puls & iltmætning, hjertemagnyl, sukkergel til brug ved lavt blodsukker samt EPI pinde, som gives ved allergiske reaktioner.
Hvad kan en nødbehandler?
Som nødbehandler, har man gennemgået en intensiv 3 dages uddannelse, hvor man bliver uddannet, med sigte på de typiske patienter man kommer til at møde.
Uddannelsen dækker over udvidet førstehjælp, hjerte lunge redning, traumebehandling samt psykisk førstehjælp.
Nødbehandleren påbegynder den indledende behandling indtil ambulancen kommer frem og overtager. Når ambulancen har overtaget behandlingen, går nødbehandleren over til at være hjælper for ambulanceredderne. Hvis tiden er til det, begynder nødbehandleren psykisk førstehjælp til evt. pårørende.
Når man har vagt.
Når man har vagt, har man, ud over bilen, en telefon samt en radio til rådighed. Man får sit udkald via radioen, og skal så derefter så hurtigt afsted mod patient eller skadessted. Bilen er udstyret med det samme elektroniske udstyr som ambulancen, hvor man får oplysninger om tilstanden på den patient man skal køre til, samt en ”udvidet” GPS, som meget detaljeret viser vej. Telefonen bruges, hvis man har brug for at kontakte den vagthavende læge ved Region Sjælland.
I bilen er der en bærbar elektronisk journal, hvor nødbehandleren kan indtaste de informationer og målinger man tager hos patienten. Ambulancen har en magen til, som er online med nødbehandlerens, og har dermed allerede de en del ekstra information, når de ankommer.
Er du hurfig på fødderne?
Af Kenneth Bakke
Når man har vagt, er man iklædt udleveret tøj, med ”nødbehandler” påtrykt ryggen. Man kan gå rundt og lave ting derhjemme, ganske som normalt, dog må man ikke køre længere væk end 5 km. sin bopæl.
Der er 9 nødbehandlere i Vig, og man skiftes til at have vagt. Man prøver at dække alle døgnets timer ind, men da alle har fuldtids job, sker det en gang i mellem at bilen må frameldes beredskabet.
Hvor ofte er der udkald?
Da man indførte nødbehandler bilen, for ca. 4 år siden, var det med en forventning om at bilen ville få et udkald hver anden dag. Det har dog vist sig at behovet var større. I 2023 var der 375 udkald, og i år har der, her i starten af september, indtil nu været 227 udkald.
Hvordan opleves mødet med patienten?
Jeg har været nødbehandler siden sidst i april, og har haft ca. 20 udkald.
Nogle gange kan jeg have en del udkald på en vagt, og andre gange kan jeg have flere vagter i træk uden et eneste udkald.
Når jeg får udkald, er det stadig med en vis hjertebanken jeg kører afsted, for ”hvad kommer jeg ud til?”. Jeg bliver dog altid mødt med taknemmelighed når jeg ankommer. Patienten bliver ofte mere rolig idet der nu er en person til stede der kan hjælpe, og jeg kan berolige med at der er en ambulance fremme inden ret længe.
Ambulancen er som ofte også glad for vores indsats, da de kan koncentrere sig mere om patienten, da de første målinger allerede er taget. Derudover har ambulancen et ekstra sæt hænder til hjælp inden afgang mod hospitalet.
Personligt er jeg glad for at være en del af beredskabet, og være med til at gøre en forskel. Jeg er dog samtidig ked af, at der ikke er mider til at stationere en ekstra ambulance i vores område, og dermed øge det akutte beredskab.
Kenneth Bakke
Bestyrelsesmedlem og nødbehandler.
Landsråd 2024
Af Kim Alkestrup
Landsråd 2024
Jeg havde lyst til at se hvordan et landsråd fungerede og meldte mig til deltagelse i Herning i år. Det ville være spændende for mig, for første gang, at se hvordan sådan noget foregår og så var det også spændende at se og høre vores nye formand, Mona Juul.
Jeg havde derfor lovet den agtværdige redaktør at give et referat far Landsmødet til dette medie. Det blev desværre kun til et halvt referat, da jeg måtte køre hjem søndag morgen.
Ulla har derfor lovet at referere fra søndagens politiske drøftelser.
Jeg ankom fredag aften til Herning, en by der summede af liv og en hel del konservative, som også havde valgt fredag aften til at lande.
Lørdag morgen blev vi registrerede og fik vores Adgangskort med en QR kode, der viste hvilke arrangementer og bespisninger vi var tilmeldt.
Så åbnede landsrådet med velkomst af generalsekretær Søren Vandsø, Byrådsmedlem fra Herning Mette Guldberg, Fællessang med Herning kirkes Drengekor og så den ventede tale fra Mona Juul.
Landsråd 2024
Af Kim Alkestrup
Alt i alt stemningsfuldt og Monas tale var god og varslede god fremgang og mod på den politiske front. Vi var et regeringsparti og vi så os selv som et naturligt parti i en kommende regering!
Derudover talte Mona om de konservative værdier, familien, beredskabet, sikkerheden, erhvervslivets vilkår.
Efter frokosten var der workshops og jeg deltog i en mega workshop med 300 deltagere, det blev til et sceneshow med Ann Sofie Orth (Rudersdal) og Michael Ziegler (HøjeTåstrup).
Vi fik en gennemgang af d’hondts metode til forholdstalsvalg og valgforbund, til konstitueringsaftaler. Lærerigt.
Så var det hjem og finde festtøjet frem, Landsrådsfesten blev afholdt i kongressalen og var med over 600 deltagere, igen velkomst ved Søren Vandsø og tre retter med vin. Dejlig mad og godt selskab ved bord 43, folk fra Lolland, Holbæk, Viborg, os og Marcus Knuth fra Folketingsgruppen, valgt i Guldborgsund.
Det festlige indslag var Mona Juul blev grillet om sit kendskab til partiet og dets folk. Det klarede hun med bravour, bortset fra en lille misser på det underholdende plan.
Efter middagen blev lyset dæmpet og musikken begyndte. Her blev der danset og hygget.
Så lørdag blev til søndag og nu over til Ulla…..
Fakta: D'Hondts metode
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
D'Hondts metode er en metode til at fordele mandater ved valg. Metoden er opkaldt efter den belgiske jurist Victor D'Hondt. Hans metode minder om Sainte-Laguës metode, men bruger andre divisorer. Den D'Hondtske metode har en tendens til at favorisere større partier.[1][2] F.eks. kan det største parti få absolut flertal med under halvdelen af stemmerne, som det nogen gange sker ved danske kommunalvalg som i Frederiksberg (Det Konservative Folkeparti) og Horsens (Socialdemokratiet) i 2005.[3]
Denne metode benyttes bl.a. i store dele af Europa og i mindre dele af Sydamerika [kilde mangler] I Afrika bruges den i Mozambique. I Danmark bruges D'Hondts metode ved kommunalvalg og Europa-Parlamentsvalg, samt indtil 1953 og igen efter 2007 ved fordelingen af kredsmandater ved Folketingsvalg [4]
Landsråd 2024
Af Ulla Margrethe Hansen
Generalforsamling og nyt partiprogram
Søndagen på Landsrådet er der, hvor foreningen ”Det Konservative Folkeparti” afholder sin generalforsamling.
Traditionen tro startede vi med at vælge Birgit Aagaard-Svendsen og Dan Terkelsen som dirigenter og partiets revisorer som stemmetællere. Herefter gik partiets næstformand Michael Ziegler gik på talerstolen og forslog Mona Juul som formand. Som sædvanligt blev der klappet længe og højt, mens Dan Terkelsen tålmodigt ventede på at kunne stille det obligatoriske spørgsmål ”Er der andre forslag”. Det var der ikke, og så klappede vi endnu engang højt og længe, mens Mona modtog blomster og lykønskninger på scenen.
Mona gik på talerstolen og takkede for valget, inden hun forslog Michael Ziegler som første næstformand (politiske næstformand) og Henrik Weiglin som anden næstformand (organisatoriske næstformand).
Bortset fra, at det var Mona Juul og ikke Søren Pape Poulsen, der bliv valgt som formand, så forløb personvalgene nøjagtig, som de har gjort de sidste ca. 10 år.
Næste punkt på dagsordenen var vedtagelsen af vores nye partiprogram. Michael Ziegler præsenterede processen omkring tilblivelsen af det nye program og de overvejelser, som lå bag ved ønsket om et nyt partiprogram, som kunne afløse det forrige fra 2012.
Det var Søren Pape, der for to år siden satte gang i processen med et nyt partiprogram. Først blev der nedsat 10 baglandsgrupper, som har arbejdet grundigt med hvert sit emne. Baglandsgrupperne fremlagde deres arbejde ved en række workshops på sidste Landsråd. Herefter har alle partimedlemmer haft mulighed for at indsend forslag til partiprogrammet.
Landsråd 2024
Af Ulla Margrethe Hansen
Til sidst har en redaktionsgruppe med Michael Ziegler som formand og Nikolaj Bøgh og Christian Vigilius som de primære ”pennefører” i samarbejde med de øvrige syv deltagere i redaktionsgruppen skrevet, det forslag til partiprogram, som blev behandlet på Landsrådet. Det har været en lang, grundig og involverende proces, som er resulteret i et godt og tidssvarende partiprogram.
Nikolaj Bøgh præsenterede de prioriteringer og overvejelser som lå bag redaktionsgruppens arbejde med er udforme det endelig forslag. Fx fylder forsvar og klima mere i det nye program og familien forsat fylder meget partiprogrammet.
Den relativt korte debat og kun to ændringsforslag, som var afklaret med redaktionsgruppen, ser jeg som udtryk for, at det er lykkede at skabe et godt partiprogram, som medlemmerne kan se sig selv i.
Der er aldrig nogen, som er 100 % enige med det parti, som de er medlem af. Men læs det nye partiprogram og døm selv. Jeg tror, at langt det meste vil glæde jer.
Det sidste punkt på dagsordenen var behandling af de 8 politiske indstillinger, som var indsendt af lokalforeningerne og KU. Først præsenterede en repræsentant for forslagsstillerne deres indstilling. Herefter kommenterede ordføreren for området, herunder folketingsgruppens anbefaling om at stemmes for eller imod. Til sidst var der debat om indstillingerne, hvor alle medlemmer havde mulighed for at gå på talerstolen.
Jeg benyttede mig selv af muligheden, og gik på talerstolen og kommentere en indstilling fra Samsø vælgerforening, om at Danmark bør indføre differentieret moms – som det sidste land i EU. Det er et emne, som jeg har et stort kendskab til via mit arbejde, og jeg var ikke enig i folketingsgruppens indstilling om at stemme i mod. Jeg ved ikke, om det var mit indlæg, der gjorde forskellen, men ved de afsluttende afstemninger var indstillingen om differentieret moms, den eneste, hvor Landsrådet ikke fulgte folketingsgruppens anbefaling. Indstillingen blev vedtaget efter en tæt afstemning.
Fakta: De 8 indstillinger
1. Indskrænk muligheden for juridisk og fysisk kønsskifte - Vedtaget
2. Regulér markedsføring af spil og betting - Vedtaget
3. Forbedring af autisters mulighed for gennemførelse af STX - Vedtaget
4. Almennyttige boliger – Vedtaget
5. Danmark bør indføre differentieret moms – som sidste land i EU - Vedtaget
6. Forbud mod bundtrawl i alt dansk hav – Forkastet
7. Den digitale folketingssal - Forkastet
8. Ens arveskat for alle – Forkastet
Dato
Konservative i Odsherred
Returadresse: Krokusvænget 56, 4550 Asnæs
Årshjul 2024
Arrangement
10. oktober 2024 Storkreds
Bemærkninger
22. oktober 2024 Opstillingsmøde Folketingskandidat Firhøjskolen, Føllenslev
29. oktober 2024 Kandidattræf Roskilde
7. november 2024 Kandidattræf Nykøbing F
5. december 2024 Storkreds
4. maj 2025 Møde med Per Stig Møller
18. November 2025 Byrådsvalg
