Hvidbog - Organisering af orkestre og samspil med DR

Organisering af orkestre og samspil med DR

Hvidbog Dansk Komponistforening 14. december 2017 l Christiansborg

SIDE 4

Indledning

SIDE 6

Europa: Graham Dixon, EBU:

SIDE 12

London: Hazel Province, Royal Opera House:

SIDE 16

Finland: Tuula Sarotie, YLE:

Vigtigt at der bliver eksperimenteret Ingen synergier ved sammenlægning Lyt til eksperterne

SIDE 20

Norge: Rolf Lennart Stensø, NRK:

SIDE 24

Storbritannien: Alan Davey, BBC:

SIDE 28

Bent Sørensen, Dansk Komponistforening:

SIDE 32

Bilag

REDAKTION SKRIBENTER LAYOUT TRYK

Medierne er vores koncertsal Vi skal skabe værdi for både BBC, samfundet og have en klar placering i den brede orkesterøkologi Lad os tænke os om

Tina Schelle (ansvh.) og Ole Mølgaard Tina Schelle, Ole Mølgaard, Bent Sørensen og Allan Davey.

Malene Henssel www.henssel.com PRinfoParitas © Copyright 2018 Dansk Komponistforening

4.

Indledning I en kronik tidligere på året fremkom kulturminister Mette Bock med nogle overvejelser omkring at udskille ensembler og koncerthus fra resten af DR.

» Tuula Sarotie, General Manager, Finnish

Radio Symphony Orchestra, YLE Finland

» Rolf Lennart Stensø, Orkesterchef NRK Kringkastningsorkestret, Norge.

I forlængelse af den debat, der opstod i kølvandet på kronikken inviterede Dansk

Herudover var Alan Davey, controller for

Komponistforening den 14. december 2017

BBC Radio 3, The Proms og BBC Orche-

til en faglig høring i Proviantgården på

stras and Choirs, inviteret, men måtte

Christiansborg for at belyse fordele og

desværre melde afbud i sidste øjeblik. Han

ulemper ved forskellige modeller.

har dog bidraget med et notat til denne hvidbog, der opsamler de scenarier, poin-

Fokus for høringen var at høre, hvilke

ter og erfaringer, som oplægsholderne

erfaringer man har gjort sig i andre lande:

bidrog med på høringen.

hvad er fordele og ulemper ved at have et broadcast-selskab med egne orkestre og

Ideen om en udskillelse af DR Koncert-

koncertsal? Hvad gør det for musiklivet,

hus, aktiviteterne heri og ensemblerne

for formidlingen af musikken og for bro-

bliver ikke en del af medieudspillet, men

adcasterne?

det ændrer ikke ved vigtigheden af, at vi sammen bliver klogere og indhenter viden

De inviterede oplægsholdere var:

fra ind- og udland, og at vi altid tilstræber

» Graham Dixon, Head of Radio, Euro-

de bedst mulige vilkår for musikken. Med høringen og denne hvidbog ønsker Dansk

pean Broadcasting Union og tidligere

Komponistforening at give et bidrag og

leder af BBC Radio 3.

kvalificere debatten i offentligheden og at

» Hazel Province, Director of Planning at Royal Opera House, London.

sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for medie- og kulturpolitikere – og for hele musiklivet.

5.

Europa

Graham Dixon EBU

Vigtigt at der bliver eksperimenteret

6.

Graham Dixon, chef for EBU-radio og tidligere leder af BBC’s pendant til P2, Radio3, lagde blandt andet vægt på vigtigheden af, at der er spillere på det klassiske musikmarked, der tør udforske genrerne: ”Der skal være nogle, der tør løbe en risiko, inspirere til nytænkning, og vigtigst af alt: sikre, at der er fri og lige adgang for alle til den klassiske musik.”

Ideen om at have Public Service medier med egne orkestre udspringer af et ønske om diversitet og om at skabe fællesskaber, der sikrer en sammenhængskraft i samfundet. Finansieringen skal derfor tjene offentlighedens interesser.

Som så meget andet, udsprang koblingen mellem orkestrene og radiofonierne også af nødvendighed: Da radiofonien blev etableret rundt omkring i Europa i 1920’erne, fik de fleste radiostationer deres egne orkestre, fordi de eksisterende orkestre ikke ønskede at få deres plader spillet i radioen, da de derved mistede indkomst.

7.

Mere end 90 år efter er det blevet den normale model, og der er da også en række fordele ved, at Public Service broadcasterne har deres egne husorkestre:

» Det giver en ubrudt og vigtig værdi-

kæde mellem skabelse, produktion og

» Meget bliver lettere i forhold til rettigheder, fordi orkestrenes overenskomster

distribution. Dette er med til at sikre

og rettighedsaftaler er udviklet til at

et højt output med mange koncerter i

kunne håndtere rettigheder i forhold

medierne.

til distribution på mange forskellige

» Public Service broadcasterne opbyg-

platforme. Her er erfaringen, at det ofte er vanskeligere, når orkestrene er

ger ekspertise i forhold til at formidle

placeret i en anden organisation end

musik til publikum, også i forhold til at

broadcasterens.

række ud til et nyt publikum.

» I flere lande er public service orke-

» Og endelig er husorkestrene typisk

kunstnerisk friere i forhold til, hvad de

strene centrale i forhold til at satse og

vil programsætte og opføre og tager

investere i den nationale talentmasse

derfor flere risici end, orkestre der

og at præsentere dem for et bredt

fungerer helt eller delvist på markeds-

publikum.

vilkår.

Når det er sagt, så er det afgørende, at broadcasternes orkestre adskiller sig fra de kommercielle. Der kan selvfølgelig være almindelige traditionelle koncerter, men der må være noget mere end det. Public service midler betyder, at der må tages risici, nogle gange går det galt, andre gange bliver det en kæmpe succes.

8.

EBU - European Broadcasting Union- har en række værdier, som er anvendelige og relevante i forhold til orkestrene:

Universality:

Innovation:

unge som gamle, med alle typer af uddan-

eksperimentere og sammensætte minde-

nelser og gerne overraskende steder.

værdige forestillinger, der ikke nødvendig-

Indholdet skal være tilgængeligt for alle:

Orkestrene må ikke være bange for at

vis er økonomisk rationelle. Man må have

Diversity:

Være åben over for forskellige erfaringer,

som ambition, at man forbedrer oplevelsen og bidrager til den nationale kultur og når ud til forskellige fællesskaber

kunstnere, musikalske stilarter og inkorporering af nye genrer

Excellence:

Bør løbe igennem alt - og det er ikke statisk. Det handler om at vokse og udvikle ekspertise - give alle mulighed for at opleve musik og gøde jorden for fremtidens ekspertise i den kreative sektor

9.

10.

Opsamlende kan man således sige, at for-

delige model i mange lande, og i Irland

målet med at have orkestrene i huset er

udskilte man i 1981 et orkester fra BBC.

1.

Orkesteret skulle fortsat have et undervis-

En berigelse af radiostationen og for

2.

3.

4.

orkestrene en sikring af at man når

ningssigte og er stadig fungerende, men

ud til mange flere, end noget andet

man lykkedes ikke med at vedligeholde

orkester har mulighed for.

den tætte forbindelse mellem BBC og orkesteret. I løbet af nogen tid udviklede

Mulighed for at gavne samfundet, til-

der sig nye – og forskelligrettede - stra-

skynde til nyt talent, bestille ny musik

tegier og visioner i de nu separerede enheder, hvilket for Graham Dixon vidner

Når ud til alle, geografisk såvel som

om, at man skal være omhyggelig, hvis

demografisk

man vælger at adskille orkestrene fra broadcasteren.

Pædagogisk vægt – både over for voksne og børn – hvor man arbejder

Det er altid vigtigt at reflektere over den

med præsentationen og bringer pub-

værdi, et orkester bidrager med. Med et or-

likum ind i oplevelsen.

kester i huset kan man linke orkestrets strategi med radioens public service strategi.

Kigger vi rundt i Europa i dag, er der kun 4 lande (Malta, Belgien, Cypern og Luxem-

Til gengæld må man sige, at det ikke fore-

bourg), hvor Public Service broadcasteren

kommer vigtigt, om en statsradiofoni ejer

ikke har sine egne ensembler eller kor.

sin egen koncertsal. Det vigtige er, hvad

Der er selvsagt foregået omlægninger,

man bruger den til, og hvordan samspillet

ændringer og justeringer af den oprin-

er med medierne.

11.

London

Hazel Province Royal Opera House

Ingen synergier ved sammenlĂŚgning

12.

Hazel Province har, som planlægningsdi-

dirigenter og har sangere af høj kvali-

rektør ved Royal Opera House, gjort sig

tet. Den musikalske sjæl, identiteten, har

erfaringer med som kommerciel aktør at

opbygget forhold, der understøtter, det de

udbrede den klassiske musik til en bre-

gør. Således er orkesteret specialiseret i

dere befolkning: ”Tidligere havde vi et tæt

husets program: ballet og opera, hvilket gi-

samarbejde med BBC, der producerede og

ver en hurtigere arbejdsproces, end hvis de

udsendte en række af vores forestillinger,

skulle arbejde med et eksternt orkester. For

men i dag er vi på mange måder blevet

Hazel Province er der ingen tvivl om, at der

vores eget mediehus, der med egne pro-

er tale om nogle færdigheder, som er helt

duktionsfaciliteter formidler oplevelserne

særlige for Royal Opera House’s musikere.

gennem fx biografer.”

Og at de dermed skaber nogle stærke synergier i forhold til produktionerne.

Royal Opera House har 280 forestillinger årligt fordelt på 20-22 forskellige produk-

BBC og Royal Opera House har altid haft

tioner. Som de fleste andre operahuse

et stærkt og tæt samarbejde. Begge in-

har de mange gentagelser af de samme

stitutioner har deres klart definerede mål

forestillinger, og meget lidt nyt materiale til

og kompetencer, men hen over årene har

udsendelse på for eksempel en radiokanal.

samarbejdet ændret sig. I firserne og ind-

Huset har egne musikere, og orkestret

til 2005 havde ROH og BBC et samarbejde

består af 110 permanent ansatte musi-

omkring produktion af film til TV. Et sam-

kere plus en række freelancere, som også

arbejde som Royal Opera House i høj grad

spiller i andre orkestre. Musikernes job er

oplevede var drevet af, hvad BBC ønskede

meget anderledes end det tilsvarende job

at udsende, og i mindre grad af hvad ROH

hos f.eks BBC, hvor man i høj grad spiller

ønskede at vise. Fra 2005 begyndte ROH

nye værker hver uge. De hyrer de bedste

derfor at producere deres egne program-

13.

14.

mer og shows. Det var en vanskelig og dyr

dig er det svært at få et større publikum,og

proces, og i 2007 ændrede samarbejdet

på mange måder er BBC derfor stadig den

sig, da BBC var mindre interesseret i ud-

vigtigste distributør af det indhold, som

sendelse af opera og ballet.

ROH producerer.

Royal Opera House har et stort behov for

Hazel Province ser ikke nogen fordel ved,

både at komme ud til et større publikum

at ROH bliver en del af BBC – eller ved

og for markedsføring, og dette kunne

at ROH overtager BBCs orkestre. Der er

ikke længere dækkes ind via traditionelle

tale om forskellig ekspertise og roller. Et

mediesamarbejder. I takt med digitalise-

operaorkester er vant til at sidde i en orke-

ringen agerer de derfor i stigende grad

stergrav og skulle følge det, der foregår på

som et selvstændigt mediehus med egne

en scene. På samme måde, ville det heller

produktionsfaciliteter og formidler oplevel-

ikke give mening af fusionere BBC Singers

ser via deres hjemmeside og gennem fx

og ROH Choir. De to kor arbejder på vidt

biografer. Royal Opera House har således

forskellige måder, og det er svært at se

foretaget betydelige investeringer i pro-

hverken økonomiske synergier eller kunst-

duktionsfaciliteter og rettigheder, men sta-

neriske fordele ved en sammenlægning.

15.

Finland

Tuula Sarotie YLE

Lyt til eksperterne

16.

Orkesterchef Tuula Sarotie fra finske

YLEs symfoniorkester er et af Finlands

YLE understregede betydningen af som

bedste, og efter 15 års diskussion er det

mediehus at kunne nå ud til hele befolk-

endelig lykkedes at etablere en ny kon-

ningen: ”Det er vigtigt som public service-

certsal i Helsinki. Salen er finansieret af og

broadcaster at have sit eget instrument

drives i fællesskab med den finske stat og

i hånden,” sagde hun og påpegede den

hovedstaden Helsinki – 50% ejes af staten,

særlige forpligtelse til at fremme den nye

25% af Helsinki og 25% af YLE.

musik. Således kunne hun fortælle, at YLE gennem årene har bestilt mere end 600

Koncertsalen har været genstand for kritik,

originale og nykomponerede værker. Hun

og der har været megen usikkerhed om,

anbefalede blandt andet derfor, at man

hvorvidt der var behov for en ny – og kost-

tænker sig om, inden man træffer forha-

bar – koncertsal. Diskussionen har skærpet

stede beslutninger i Danmark: ”Tænk jer

YLEs strategi, og man har valgt at tage

grundigt om og lyt til eksperterne”.

afsæt i kritikken: Koncertsalen skal være hele Finlands koncertsal både ift. transmis-

Finland har netop fejret sit 100-års jubi-

sion og planlægning af program.

læum. En meget følelsesladet dag, som YLE markerede med en tre timers mu-

Målet blev, at det, som foregår i salen, skal

sikbegivenhed, der nåede ud til omkring

kunne høres og ses af alle, og være inte-

200.000 seere og 100.000 lyttere. På

ressant for befolkningen i hele Finland.

programmet var bl.a. et værk af den store

Konsekvensen heraf er, at omkring 80%

nationalkomponist Sibelius og to helt nye

af alle koncerter transmitteres i TV, men

værker bestilt til lejligheden. Begivenheden

desværre er det kun ca. 30.000 – 40.000

reflekterede orkestret (FSO), dets profil og

personer, der ser udsendelserne. Langt

berettigelse, og for mange finnere var det

flere lyttere er der til transmissionerne på

dagens begivenhed.

YLEs radiokanaler.

17.

18.

Strategi for YLEs medievirksomhed og or-

service-strategi og styrke håndteringen af

kesteret planlægges i samarbejde, og den

Public Service opgaven. YLE kan samar-

symfoniske musik er et af de områder,

bejde med andre, men aldrig planlægge

hvor YLE er og vil være stærke. Særligt

en flerårig strategi for andre orkestre. Det

lægges der vægt på betydningen for finsk

kan vi for vores eget orkester”, pointerer

musik og kultur: Alle orkesterets chefdi-

Tuula Sarotie. YLE har et årligt budget på

rigenter er finske, og de store dirigenter

500 mio. Euro. Ud af det budget går de 10

har stærke bånd til de unge talentfulde

mio Euro til FSO.

komponister. Orkestret ser det som en vigtig del af deres virke at uropføre et

Finland er det land i verden med flest

stort antal værker af finske komponister,

orkestre per indbygger. Konkurrence mel-

og YLE har igennem årene bestilt mere

lem flere orkestre er godt ift. hele tiden at

end 600 nye værker. Her spiller transmis-

arbejde for det højeste niveau. På medie-

sionerne en afgørende rolle for udbre-

siden giver det dog diskussion: Selvom

delsen af kendskabet til musikken og for

de fleste ensembler og orkestre i Finland

komponisternes karrierer. Orkesteret har

bliver transmitteret i løbet af sæsonerne,

endvidere et omfattende samarbejde

er antallet af transmissioner for nedadgå-

med Sibelius-akademiet.

ende pga. besparelser. Det afføder kritik, at YLE mest transmitterer deres eget orke-

”Når en public service broadcaster har et

ster, og det er en diskussion, som altid vil

orkester, er det som at have sit eget instru-

være der siger Tuula Sarotie.

ment, og man kan integrere det i sin public

19.

Norge

Rolf Lennart Stensø NRK

Medierne er vores koncertsal

20.

Orkesterchef Rolf Lennart Stensø, NRK, for-

når bredt ud via mange forskellige platfor-

talte, at man i Norge havde valgt at have

me. På den måde har man valgt at have

fokus på samspillet med det medie, man

fokus på samspillet med det medie, man

er en del af: ”For os er det vigtigt at skabe

er en del af. ”For os er det vigtigt at skabe

indhold til brugerne på alle de relevante

indhold til brugerne på alle de relevante

platforme. Der er overvejelser i NRK om at

platforme” siger Rolf Lennart Stensø

bygge et nyt mediehus, og diskussionen har været oppe omkring en egentlig koncertsal. Intet er besluttet endnu, men jeg ser nok hellere et produktionsstudie, der kan favne orkestret, fremfor en egentlig koncertsal” Da NRK blev etableret i 1933 havde institutionen ikke et eget orkester. Til gengæld var der fire nationale orkestre, der optrådte på skift i NRK. Kringkastningsorkestret – KORK - blev etableret i 1946, og NRK finansierede de fire eksterne orkestre helt indtil 1993. KORK var lukningstruet i 2014, og kun et indgreb fra Kulturministeren sikrede, at NRKs daværende ledelse ikke

I dag har KORK:

» 54 fuldtidsansatte musikere » 11 i producentteamet » 4 af dem arbejder halvtid med at lave indhold til medieplatforme » budget på 60 mio NOK i 2018 » Orkesteret har ikke nogen koncertsal,

men råder over et koncertstudie – Store studio – med plads til 250 publikummer.

lukkede KORK. I dag har NRK ét 54 mands stort orkester, der dækker alle genrer, og som repertoiremæssigt minder meget om DRs tidligere underholdningsorkester. Navnet KORK er udtryk for, at det er et transmitterende orkester. Det spiller ikke kun i radioen, men

21.

22.

Produktionstal i 2017

» 42 produktionsuger » 154 produktioner » 64 koncerter – heraf 48 klassiske » Talrige koncerter på skoler Medieindhold TV

» 16 TV timer - NRK1, NRK2 » 37 timers live streaming og 12 af de

Internet og sociale medier

» Live streaming af alle in house studiekoncerter » Facebook, 25.500 følgere » Instagram, 6.300 følgere Samarbejder

Mere end 20 interne samarbejder i NRK 61 samarbejder med festivaler, koncerthus,

streamede koncerter bliver vist på TV, »

KORK indtager en meget anderledes

NRK2

postion end YLEs orkester (og DRs Sym-

» Nobelpris koncert, NRK1 » Juleshow, NRK1 » Sommerkoncert, seer- og lytterønsker, NRK1 » Da KORK kom til bygda, NRK1 » Arbejder på et nyt lørdag aftens familieshow

foniorkester), som mere minder om Oslo Philharmonikerne, i både repertoire og bemanding. Oslo Symfonikerne er undervejs med at planlægge et nyt koncerthus i det centrale Oslo, og samtidig skal NRK inden for de næste 10 år have et nyt mediehus.

Projektet er endnu i sine meget tidlige faser, og diskussionen har været oppe om,

Radio

» 116 radio timer – NRK Classic, NRK P2, NRK P1+, NRK P1

» Meloditimen, hver lørdag » Klassisk musik koncerter 3 timer hver onsdag » Klassiske live koncerter, en torsdag om

hvorvidt NRK skal have en egentlig koncertsal. Intet er endnu besluttet, men personligt håber Rolf Lennarts Stensø mere på et produktionsstudie, der kan favne orkestret end en koncertsal.

måneden

23.

Storbritannien

Alan Davey BBC

Vi skal skabe værdi for både BBC, samfundet og have en klar placering i den brede orkesterøkologi 24.

Som ansvarlig redaktør for både BBCs

mod BBC og forårsagede tab af 20 Proms

orkestre og kor, for radiokanalen BBC

(og en række anti-BBC ‘protest proms’).

Radio 3 og The Proms, sidder Alan Davey centralt placeret i det britiske musikliv. Han

De eksisterende orkestre blev underlagt en

kan nikke genkendende til diskussionen

omfattende gennemgang i 2012 af John

omkring både financiering og organise-

Myerscough. Han konkluderede, at de var

ring af ensemblerne, og fortæller om de

værdifulde, velkørende og havde klare rol-

mange gange hvor det har været på tale

ler i forhold til både BBCs opdrag og den

at lukke et eller flere af BBCs orkestre.

brede orkesterøkologi i Storbritannien. Det viste sig, at BBC-orkestrene havde lave

BBC (British Broadcasting Corporation)

omkostninger og høj produktivitet. Gen-

har 5 orkestre, et professionelt kor og

nemgangen afviste ideen om at fjerne et

to amatørkor. Disse er BBC Symphony

orkester som ikke værende omkostnings-

Orchestra (BBCSO) og Chorus baseret i

effektivt sammenlignet med omkostnin-

London, BBC Concert Orchestra (BBCCO)

gerne til alternative kilder til musik til BBC.

baseret i Watford, BBC Singers, London,

Efterfølgende har der været flere under-

BBC Philharmonic baseret i Manchester,

søgelser af BBC orkestre: En intern BBC-

BBC Scottish Symphony Orchestra (BBCS-

undersøgelse i 2014/15 konkluderede, at

SO) baseret i Glasgow og BBC National

alle orkestre udnyttede deres kapacitet

Orchestra of Wales (BBCNOW) og Chorus

fuldt ud, og at der var behov for at frigive

baseret i Cardiff. Derudover hjælper BBC

tid til ekstra aktivitet. Efterfølgende har en

med driften af Ulster Orchestra baseret

'Modernisering af orkester og kor' ført til

i Belfast og transmitterer et aftalt antal

forsøg på at frigive tid til mere tv-arbejde

koncerter. BBC bruger ca. £29 millioner på

og til at udforske partnerskaber.

disse ensembler.

Samtidig arbejdes der på at omdefinere ensemblernes kollektive mål og tilhørende

Der var oprindeligt flere orkestre, men

KPIer, og dermed både styrke og syn-

de blev skåret ned med 4 i 1980, hvilket

liggøre orkestrenes værdig for BBC og

startede en musikalsk fagforeningsstrejke

verden udenfor.

25.

BBC-grupperne bidrager til BBC's overordnede offentlige service-mandat på følgende måder:

» Ved at levere materiale til udsendelse og transmission, overvejende Radio 3 og Radio 2 til Concert Orchestra, men også andre steder herunder tv og nationale netværk i Wales og Skotland.

ger og værker.

» Ved at understøtte og lede BBCs undervisningsarbejde og give klassisk musik

Det leverede materiale er ofte utilgæn-

til et nyt publikum. Dette kan ske via

geligt andetsteds, måske nyopført og

udsendelse, live, tv eller dvd. Det aktu-

bliver ofte fremlagt som en del af kon-

elle 10 Pieces-initiativ har nået over 4

certer, der har et vanskeligere niveau

millioner skolebørn og tilbyder forskel-

i deres program, som ikke-BBC orke-

ligt indhold, der kan få børn og unge til

stre/ensembler ikke kan opnå. Ensem-

at engagere sig i klassisk musik.

blerne giver over 350 leverancer om året til Radio 3, hvilket ikke kunne lade sig gøre uden orkester og kor. Levende

» Ved at levere forestillinger, enten live

eller optaget, af sjældne opførte, nye

musik af samme type og bredde ville

eller mere udfordrende værker; især

simpelthen ikke være tilgængeligt at

værker, der endnu ikke er kendt af

købe, og hvad der ville være tilgænge-

publikum i tråd med BBCs mission om

ligt, ville koste langt mere.

at uddanne, underholde og informere.

» Ved at levere rygraden i den årlige

Proms festival (40% af koncerterne leveres af BBC Orchestras), som giver et stort udvalg af dækning og eksperimenter, der ellers ikke ville være over-

26.

mange verdenspremierer af forestillin-

Her er vi en unik del af den musikalske økologi samt en vital og vigtig del af den kreative branche i Storbritannien.

» Ved at arbejde sammen med sektoren uden for BBC Orchestra om at udvide

kommelige i pris og/eller ikke tilgæn-

repertoiret af orkesteropførsler til dele

gelige. En Proms uden BBC Orchestras

af landet, der ellers ikke ville kunne

ville være flere uger kortere og ville

modtage dem. Desuden udvider vi om-

blive en festival med standardreper-

fanget af steder, hvorfra udsendelses-

toire, der ville miste det særpræg, der

materiale kan stamme, hvilket bedre

kommer fra de innovative program-

afspejler landet med hensyn til, hvad

mer fra BBC Orchestras, herunder

der transmitteres.

Med hensyn til landets overordnede orkesterøkologi er BBC orkestre og kor vigtige.

De supplerer de orkestre, som kunstrådet finansierer og hjælper med at nå flere mennesker med klassisk musik gennem transmission og live koncerter. Samarbejdet med ikke-BBC orkestre er tæt, og det er meget sjældent, at der er overlapning i repertoire.

Hvert orkester har en særskilt rolle både lokalt, nationalt og internationalt. Hvert orkester leverer i øjeblikket gode resultater og bringer fremragende omdømme og udsendelsesværdi til BBC. De skotske og walisiske orkestre har forskellige og vigtige nationale roller (BBC National Orchestras of Wales er det eneste fuldt professionelle symfoniorkester i Wales og modtager midler fra Arts Council of Wales til at turnere i dele af landet, der ikke ellers ville have midler hertil). BBC Philharmonic er baseret i Salford og dækker store dele af det nordlige England. Concert Orchestra spiller til store publikummer på BBC Radio 2-programmet ‘Friday Night is Music Night’, som spiller ”klassisk light” såvel som alle andre former for klassisk musik og bringer klassisk musik ud til lyttere rundt om i hele landet. BBC Symphony Orchestra skiller sig ud i London som et orkester, der er i stand til at opføre nyt og risikabelt repertoire både til et live publikum og til transmission, som f.eks. den seneste Total Immersion Day af Esa-Pekka Salonen.

27.

Lad os tĂŚnke os om 28.

Tak fordi du læste med.

Siden høringen har Kulturminister Mette

Man kiggede mod koncerthuset og ned-

Bock meldt ud, at udskillelse af DR Kon-

lagde underholdningsorkestret. Det er

certhus, aktiviteterne heri og ensemblerne

den tankegang, jeg vil beskytte musikken

ikke bliver en del af medieudspillet. Hvid-

mod,” sagde hun og understregede, at

bogen – og høringen - giver ikke entydige

det for hende aldrig har handlet om at fx

konklusioner eller anbefalinger. Den står

fusionere DR-ensemblerne med eksempel-

ikke som et samlet udspil i debatten om

vis Det Kongelige Teater. ”Det handler om,

DRs ensemblers placering eller orkester-

hvem der er bedst til at lede og skabe de

situationen i det hele taget; men den kan

bedste rammer for musikken og udviklin-

forhåbentligt – også videre frem - virke

gen i musiklivet,” sagde Mette Bock.

som inspiration og give viden videre, og

Rasmus Nordquist, MF for Alternativet,

dermed være med til at kvalificere en vig-

efterlyste klare målsætninger for musik-

tig debat om DRs rolle, og om hvordan vi

livet. Og måske også fra musiklivet. Dem

sikrer et stærkt orkesterliv i Danmark.

bidrager vi gerne til, og måske kan vi låne

Regeringen har som forberedelse til de

fra Graham Dixon, som peger på EBUs

kommende forhandlinger om en ny me-

samlede mål om tilgængelighed, diversi-

dieaftale fået lavet en række analyser af

tet og innovation som målsætninger, der

DRs økonomi, og beslutningen om ikke at

bør præge DRs orkestre – og den samlede

adskille orkestre og koncerthus fra DR sker

orkesterøkologi i Danmark.

i forlængelse heraf. Og er der en konklu-

Her vil jeg gerne våge et øje: for det er

sion, som vi vil bringe videre fra oplægs-

min oplevelse, at det har vi i dag. Eller i

holderne og bidragsyderne her i hvidbo-

hvert fald mulighederne for at få det. Så

gen, så er det: Lad os tænke os om. Blive

hvis vi skal ændre, skal det være, fordi vi

klogere. Overveje vores mål og ikke bare

ønsker os noget mere. Eller noget andet –

handle uovervejet.

end det vi har i dag.

Det gør indtryk, når Hazel Province si-

Kulturminister Mette Bock gav udtryk for,

ger, at hun ikke ønsker hverken at blive en

at ideen om at adskille orkestre og kon-

del af BBC, eller at få tilført BBC’s orkestre

certhus fra DR var tænkt som en beskyt-

eller kor til Royal Opera House, fordi hun

telsesaktion mod DR’s ledelse, ”for hvad

ikke mener, at det vil give øget synergi, og

skete der sidst, da DR i 2014 skulle spare?

det er til stor inspiration, når man hører

29.

Kulturminister

Mette Bock �Det handler om, hvem der er bedst til at lede og skabe de bedste rammer for musikken og udviklingen i musiklivet�.

30.

hvor forskelligt orkestrene, hos henholds-

Nu bliver orkestrene i DR, og så var det

vis Norske NRK og Finske YLE har udviklet

tankevækkende for os at høre, at 80-90%

sig. Det ene som en slags underholdnings-

af Det Finske Radioorkesters koncerter

orkester og det andet som et eliteorkester.

bliver transmitteret på TV. Hvilken utro-

Det er tilsyneladende ikke sket, fordi der er

lig generøsitet og frodig kulturel public

er truffet politiske valg, men snarere fordi

service, og er det ikke den rigtige vej? Skal

politikerne har ladet orkestrene selv – i

DRs ensembler i virkeligheden ikke knyttes

bred forstand – finde deres plads i marke-

tættere til Kulturinstitutionen DR? Tv trans-

det og hos det interesserede publikum.

missioner af f.eks. DRs symfoniorkester vil jo formidlet og brugt rigtigt ikke bare

Samspillet mellem DRs ensembler og DRs

være et smukt vindue til DRs Symfoniorke-

medier er langt fra altid lykkeligt. Vi kunne

ster, men være til gavn for alle orkestre i

alle ønske os et langt større og stærkere

hele landet. Skabe en øget interesse for at

output, og Mette Bocks ønske om en be-

modtage den gave det er at sætte sig og

skyttelsesaktion – på trods af at der både

lytte til koncerter.

findes en detaljeret Public Service kontrakt og en politisk udpeget bestyrelse, vidner

Vi var taknemmelige for, at flere af folke-

om en usund afmagt i relationen mellem

tingets politikere, Kulturministeren og store

politikerne og DR.

dele af det klassiske musikliv var samlet i

Men når det er sagt, så er det DR og

Proviantgården for at høre om erfaringer

DRs ensembler, der mere end nogle andre

om ensemblernes vilkår inden og uden

tør løbe en risiko, inspirere til nytænkning,

for public service.

og vigtigst af alt: sikre, at der er fri og lige adgang for alle til både den nyeste og den

Og vi glæder os til fortsat at bidrage, med både viden og synspunkter.

klassiske musik – igennem medierne, og taber vi det – har vi alle tabt.

Hvis Graham Dixon og de øvrige Public

Venlig hilsen

Service kollegaer, der var tilstede, har ret – så kræver dette, at orkestre og medier er i samme organisation, med samme mål, og indtil videre savner vi gode eksempler på, at det kan lade sig gøre at skabe noget tilsvarende med adskilte organisationer.

Bent Sørensen Formand, Dansk Komponistforening

Bilag Liste over broadcasting ensembler og orkestre i EBU (Listen er ikke fuldstændig)

Albanien

Finland

Radio Symphony Orchestra

Finnish Radio Symphony Orchestra

Armenien

Frankrig

National Radio Symphony Orchestra

Orchestre National de France

Østrig Vienna Radio Symphony Orchestra

Belarus BTRC Symphony Orchestra

Bulgarien Symphony Orchestra

Czech Republic Prague Radio Symphony Orchestra

Danmark

Tyskland Bavarian Radio Chorus Bavarian Radio Orchestra, Munich Bavarian Radio Symphony Orchestra Frankfurt Radio Symphony Orchestra MDR Symphony Orchestra NDR Philharmonic Orchestra, Hanover NDR Symphony Orchestra Berlin Radio Symphony Orchestra German Symphony Orchestra, Berlin Deutsche Radio Philharmonie SWR-Symphonieorchester

Danish National Radio Symphony Orchestra

SWR Vocal Ensemble, Stuttgart

DR Big Band

WDR Radio Chorus, Cologne

Danish National Vocal Ensemble and Danish

WDR Orchestra, Cologne

National Concert Choir

WDR Big band, Cologne

Danish National Girls’ Choir Danish National Choir School

32.

Radio France Philharmonic Orchestra

Ungarn

Polen

MR Szimfonikusok - MR Symphony Orchestra

Polish Radio Amadeus Chamber Orchestra

MR Énekkar - MR Choir

National Polish Radio Symphony Orchestra

MR Gyermekkórus - MR Children's Choir

Irland

Rumænien Romanian Radio Big Band

RTÉ Concert Orchestra

Romanian Radio Chamber Orchestra

RTÉ National Symphony Orchestra

Romanian Radio Children Chorus

Italien RAI National Symphony Orchestra, Turin

Japan NHK Symphony Orchestra, Tokyo

Holland

Romanian Radio Academic Chorus Romanian National Radio Symphony Orchestra

Rusland RSMC "George Garanian Big Band" RSMC Academic Grand Choir "Masters of Choral Singing" RSMC Chamber Choir "Sintez-Capella"

Netherlands Radio Choir

RSMC Symphony Orchestra

Netherlands Radio Philharmonic Orchestra

RSMC Vocal Group "Romance"

Metropole Orchestra

RSMC Yuri Silantiev Academic Grand Concert

Norge

Orchestra

Norwegian Radio Orchestra

33.

Serbien

Schweiz

Serbian Radio Big Band

Orchestra della svizzera italiana

Serbian Radio Children Choir Serbian Radio Choir

Ukraine

Serbian Radio Kolibri Choir

NRCU Symphony Orchestra

Radio Television of Serbia Symphony Orchestra

NRCU Choir

Slovakiet Slovak Radio Symphony Orchestra

Slovenien RTV Symphony Orchestra

Spanien RTVE Symphony Orchestra

Sverige Swedish Radio Symphony Orchestra The Swedish Radio Choir

34.

NRCU Folk Music Orchestra NRCU Children's Choir

Storbritanien BBC Concert Orchestra BBC Philharmonic Orchestra BBC Scottish Symphony Orchestra BBC Symphony Orchestra BBC National Orchestra of Wales BBC Singers

35.