Velkommen til Aalborg Busterminal | 4. april 2004 | NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB

Page 1

Yderligere information

Velkommen til Aalborg Busterminal

Du kan finde yderligere oplysninger om køreplaner, takster og meget mere på følgende hjemmesider:

www.nordjyllandstrafikselskab.dk www.aalborg.dk/bus www.metrobus.dk www.xbus.dk www.rejseplanen.dk

Du kan også ringe til NT, tlf. 9811 1111, eller maile til info@nt.nja.dk.

Søndag den 4. april 2004 åbner Aalborg Busterminal

ved Kennedy Arkaden

Nye tider for den kollektive trafik

Søndag den 4. april 2004 bliver en mærkedag for den kollektive trafik i Aalborg. Den dag introducerer NT og Aalborg Kommune de ny metrobusser med hyppige afgange mellem centrale knudepunkter i byen og yderområderne.

Det vigtigste knudepunkt bliver Aalborg Busterminal, der også åbner i en ny udgave den 4. april. Den ny terminal ved Kennedy Arkaden overtager Nytorvs rolle som omstigningssted mellem bybusser. Samtidig bliver det lettere at skifte mellem bybusser og regionalbusser og mellem busser og tog, herunder den nye nærbane. Den officielle indvielse af den nye busterminal foregår søndag den 4. april klokken 10.30-12.00. Se programmet i dagspressen.

Aalborg Busterminal har delvis været i brug nogle måneder. 4. april står den næsten helt færdig – med moderne ventefaciliteter og to terminaler til henholdsvis metro- og bybusser og regional- og fjernbusser.

Regionalterminalen

Regionalterminalen er placeret på området syd for Kennedy Arkaden. Busser fra nord benytter busvejen øst for bygningen. Øvrige regionalbusser kører ind og ud via busrampen på Østre Alle.

Regional- og fjernbusser holder på 11 perroner lige ud for ventesalen i Aalborg Busterminal.

Bybusterminalen

Bybusterminalen er dels placeret vest for Kennedy Arkaden, hvor der er etableret en ny busgade ud mod banen, dels nord for arkaden på J.F. Kennedys Plads.

Metrobus 1 og bybusserne 11, 14, 16, 18, 21, 25 og S3 holder i busgaden vest for bygningen. Metrobus 2 og bybusserne 12, 13, 15, 17, 22, 23, 24, 27 og 39 holder på J.F. Kennedys Plads.

Stoppestedernes placering og betjening fremgår af oversigtskortet.

Bybusterminalens stoppesteder er udstyret med realtidsinformation - elektroniske skilte, der viser, hvornår næste bus ankommer. Det nye informationssystem vil i den første tid være under indkøring og test. Vi håber på din forståelse for, at systemet i denne periode kan være helt eller delvist ude af drift eller være behæftet med fejl.

Bemærk de nye linienumre. Hent yderligere information i den ny køreplan for Aalborg Kommune. Køreplanen fås bl.a. i NT-butikken på Aalborg Busterminal.

Oversigtskort

Elektronisk information

Aalborg Busterminal er en såkaldt kompakt terminal. Det betyder, at regionalbusserne ikke længere afgår fra en fast perron. Busserne styres af et elektronisk system, som automatisk leder dem til en ledig perron så tæt ved ventesalen som muligt.

I ventesalen og på de udendørs venteområder er der elektroniske oversigtstavler, der viser, hvor busserne holder. Oversigtsskærmene er forsynet med talemoduler, der på bestilling oplæser skærmens informationer om ruter, afgangstider og perroner.

For enden af hver perron viser et skilt, hvilken rute der afgår, og hvornår den afgår. Informationssystemeter under indkøring og test, når regionalterminalentages i brug. Også her håber vi på din forståelse for eventuelle fejl og mangler i de elektroniske informationer.

Ventesal i den sydvestlige del af Kennedy Arkaden

Aalborg Busterminal er indrettet med gode ventefaciliteter. Fra ventesalen er der bl.a. adgang til NT-butik, kiosk & café (åbner senere), toiletter, telefon m.v.

På info-standeren i ventesalen er det også muligt at få oplysninger om rejser og ophold i Aalborg.

Der er tre indgange til ventesalen. Du kan komme ind via centergaden i Kennedy Arkaden, fra regionalterminalen syd for bygningen og fra den sydlige del af bybusterminalen.

Fortovet fra J.F. Kennedys Plads til regionalterminalen er forsynet med ledelinier, der leder blinde og svagsynede til ventesal og perroner. På ventearealet – ud for hver perron – er der opsat tavler med perronnummer i taktil skrift.

Parkering & afsætning

Kennedy Arkaden har eget P-hus – max. højde 2,10 m. Indkørsel til P-huset sker ad en ny bro fra Østre Alle. Fra P-huset er der en elevator, som fører direkte ned til centergaden.

Der er desuden korttidsparkering ved J.F. Kennedys Plads/Banegården og øst for Kennedy Arkaden.

Bilkørsel er ikke tilladt i terminalområdet.

Afsætning – ”Kys & Kør” – kan ske fra P-huset og de to P-pladser. Der betales ikke P-afgift for afsætning.

Parkering er afgiftsbelagt i P-huset og på Ppladsen øst for Kennedy Arkaden.

Ved perron 1 i regionalterminalen er der holdeplads for taxi.

Cykelparkering

Cykler kan parkeres ved bybusterminalen, hvor der er overdækket cykelparkering. De kan også parkeres længere mod syd – lige ud for regionalbusterminalen. På østsiden af Kennedy Arkaden er der ligeledes cykelparkering.

Cyklister og gående har også adgang til terminalområdet ad en særlig rampe fra Østre Allé.

Information, kortsalg og hittegods

Har du spørgsmål om busserne eller Aalborg Busterminal, er du velkommen til at kontakte personalet i NT-butikken. Her kan du også købe klippekort, periodekort og køreplaner.

Har du glemt noget i bussen, kan du også henvende dig i NT-butikken eller ringe på tlf. 9812 8713.

NT-butikken er åben mandag-fredag: 6.3017.30, lørdag: 9.00-16.00, søndag: 10.30-17.30 (lukket langfredag, påskedag, 1. juledag samt nytårsdag).

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.