trafikplan for
Kommune
1.1 Formålet med udviklingsplanen
En helhedsorienteret tilgang
Det nuværende net
Det fremtidige net
2. Kortlægning af potentialer og problemstillinger
Netperspektivet
Bruger- og byperspektivet
Knudepunktsperspektivet
3. Planlægningsprincipper
4. Forslag til fremtidens busnet i Viborg Kommune 36
4.1 Fokusområder og planlægningsprincipper for fremtidens busnet
Viborg by 40
Nyt lokalrutenet i Viborg 42
Stop og knudepunkter
Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner
Passagerestimater og serviceniveau
5. Den videre proces 58
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Midttrafik og Viborg Kommune har igangsat en analyse af det fremtidige kollektive trafiktilbud med det formål at skabe et mere markedsorienteret kollektivt net. Busdriften skal i udbud i 2022 med opstart i 2024, og det er derfor vigtigt at sikre et fremtidssikret blik på, hvordan busdriften forventes at køre i fremtiden.
For at sikre et solidt grundlag for planlægningen af busnettet, er der gennemført en databaseret behovs analyse af kundegrundlaget i dag og i fremtiden. Analysen har et helhedsorienteret perspektiv på både trafikale og bymæssige udfordringer, som den kollek tive trafik skal imødegå og potentialer, den kan under støtte.
Den kollektive trafik planlægges ud fra principper for, hvad kunderne efterspørger for at sikre en attraktiv og effektiv busbetjening samt kobling til byerne og den øvrige mobilitet.
På baggrund af analysen er der anbefalet et forslag til at styrke den kollektive trafikbetjening ved at gøre bus nettet mere markedsorienteret, udnytte ressourcerne mere effektivt og implementere et A-busnet, der kan understøtte flere passagerer i den kollektive trafik.
Tilsvarende er der på baggrund af analysen blandt andet foreslået at flytte bybusknudepunktet for busserne for at undgå ventetid og omvejskørsel og derigennem skabe en bedre sammenhæng mellem bybusser, regionalruter og togbetjeningen.
I analysen er der anvendt data fra 2019, da år 2020 og 2021 ikke er repræsentative år på grund af COVID-19.
“Trafikplanen for Viborg Kommune sætter en ny retning for den kollektive trafik i kommunen. Arbejdet med trafikplanen er resultatet af et godt samarbejde mellem kommunen og Midttrafik, hvor vi ved fælles indsats har kortlagt transportbehov og gentænkt, hvordan ressourcerne til kollektiv trafik udnyttes bedst muligt. Forslaget er udviklet på et solidt fundament af fakta om bl.a. de nuværende og potentielle kunder, transportstrømme og lokalisering af borgere, uddannelsessteder og arbejdspladser. Det har givet mulighed for at udvikle nettet og målrette ressourcerne, der hvor behovet er størst.
Det nye tilbud bliver anderledes end kunderne er vant til, men jeg er sikker på, at forslaget samlet set vil give borgerne i Viborg kommune et bedre og mere letforståeligt kollektiv trafik tilbud med flere afgange, der hvor flest rejser. Den kollektive trafik har mistet mange kunder under Corona-pandemien, men det nye net vil hjælpe med at tiltrække både gamle og nye kunder og stiller dermed den kollektive trafik stærkere i den grønne omstilling.”
- Jens Erik Sørensen, Administrerende direktør for Midttrafik
Kortlægning ud fra tre perspektiver
I 2019 var der i gennemsnit knap 11.000 buskunder på en hverdag, der startede eller sluttede sin rejse i Viborg Kommune. Bussen er et vigtigt transportmiddel for mange borgere og pendleres mobilitet. Analysen har fokus på, hvordan servicen kan blive bedre for de nuværende kunder, men peger også på, hvor der er potentiale for at optimere busruterne, så der skabes en enkelthed i nettet, og dermed kan gøre det mere attraktivt for nye kunder.
I Viborg by er der en række byudviklingsprojekter i gang, hvor den kollektive trafik skal tænkes ind som en attraktiv transportform for flere og sikre, at de nye områder får den bedst mulige betjening fra start. Derfor indgår planerne for byudvikling i kortlægningen.
Analysen ser også på nettet af busruter og peger på, hvor der er mulighed for at få mere busdrift for pengene. Yderligere har analysen fokus på stationsknudepunkter, der er med til at skabe sammenhæng i den kollektive trafik herunder at gøre det nemmere at kombinere flere transportformer.
Ovenstående perspektiver kalder på en helheds orienteret tilgang til udvikling af det fremtidige net. Kortlægningen af udfordringerne i dag og behovet for fremtidig busbetjening er derfor beskrevet ud fra tre perspektiver: Bruger- og byperspektivet, Netperspek tivet og Knudepunktsperspektivet.
Som en del af processen, er der udviklet klare plan lægningsprincipper for, hvordan den kollektive trafik i Viborg Kommune kan forbedres. Disse principper vil være kommunens planlægningsgrundlag fremadrettet.
Ambitiøst forslag til et fremtidigt busnet På nuværende tidspunkt har corona stadig sit tag på den kollektive trafik, og for Viborg Kommune ses det, at antallet af passagerer er faldet gennem corona og ikke alle er vendt tilbage til busserne igen.
Ønsket om at vende denne udvikling er klar, og der er derfor behov for et ambitiøst forslag til optimering af både bybusnettet i Viborg by samt de omkringliggende lokalruter.
På baggrund af kortlægningen og med udgangspunkt i planlægningsprincipperne, er der opstillet et scenarie for fremtidens busnet, hvor der er foretaget en om strukturering og tilpasning af de nuværende ruter.
Bruger- og byperspektivNetperspektiv
Det nuværende bybusnet består af fem bybuslinjer og to servicebusser, som alle er dobbeltradiale linjer på nær linje 5. Linje 1 og 4 betjener henholdsvis nord- og sydvestlige del samt den østlige del af Viborg. Bybus linje 2 og 3 samt de to servicebusser betjener den nord-lige og sydlige del af Viborg. Derudover er der linje 5, som forbinder Arnbjerg og Bruunshåb med Viborg by.
Det nuværende bybusnet tilbyder en stor dækning af alle dele af byen. Bybusnettet betjener inden for en gangafstand på 400 m omkring 88 % af oplandet, som dækker over indbyggere, arbejdspladser og studiepladser.
Linjerne har et snørklet linjeforløb med en del sløjfe kørsel, hvilket kan skyldes, at bybusnettet er planlagt som et serviceorienteret net, og dermed fokuserer på, at størstedelen af Viborg er bybusbetjent. Der er en lang række stoppesteder, der har få eller ingen daglige påstigere.
Regional- og lokalruter Viborg Kommune bliver busbetjent af både regionale og lokale ru ter. Lokalruterne er finansieret af Viborg Kommune, mens regionalruterne er finansieret af Region Midtjylland. Busnettet udenfor Viborg by består af 12 regionalruter og 18 lokalruter. Busnettet er opbygget som en stjernestruktur ind til Viborg by, og betjener alle byer over 200 indbyggere.
Der er i dag flere lokalruter, som har forskellige rute forløb over dagen og betjener stop med meget få passagerer. Flere af disse rutevarienter er til for at servicere skoleelever, selvom der kører skoleruter i de samme områder. Der er også steder, hvor der vurderes potentiale for synergi mellem lokal- og regionalruter.
Der er udarbejdet en række planlægningsprincipper, hvis formål er at sikre, at den kollektive transport bliver attraktiv for flest muligt, og at Viborg Kommune får mere busdrift for pengene. Principperne er anvendt som strategiske greb i udarbejdelse af det fremtidige busnet i Viborg Kommune, der rummer flere af de potentialer, som analysen har vist. Fremadrettet vil principperne fungerer som et planlægningsgrundlag for den kollektive trafik i forvaltningen.
A-busnet i Viborg by Det fremtidige bybusnet i Viborg by bygges op med et A-busnet som rygraden, der betjener de største kunde potentialer med kvartersdrift. A-busnettet består af to A-buslinjer, der er dobbeltradiale og kører på tværs af centrum og binder byen sammen. A-busnettet suppleres med en tredje bybuslinje med halvtimes drift, der betjener de områder hvor kundegrundlaget ikke er tilstrækkeligt til A-busbetjening. Foruden de tre bybuslinjer vil både lokal- og regionale ruter også betjene dele af Vibor g by, hvor to lokalruter vil betjene Arnbjerg, Bruunshåb, Taphede og den nordvestlige del af Viborg by med fast timesdrift i dagtimerne.
Det er en styrkelse af det nuværende bybusnet, at der implementeres et A-busnet. Frekvensen øges markant og giver dermed et bedre serviceniveau til størstedelen af de nuværende kunder, som giver en større tiltrækningskraft i forhold til potentielle kunder. En høj frekvens er attraktivt og nødvendigt, hvis rejsen skal foretages med bus fremfor i bil, da højere frekvens medfører øget fleksibilitet og kortere ventetid.
Det fremtidige bybusnet dækker 76 % af oplandet (indbyggere, arbejdspladser og studiepladser) i Viborg by og 91 % af dagens påstigere. Da regional- og lokal ruter er tænkt ind som et sammenhængende net i Viborg by, vil førnævnte opland og andel påstigere være højere.
For at skabe en bedre sammenhæng for alle busser i Viborg by og undgå omvejskørsel, er det foreslået at flytte byknudepunktet til Jernbanegade frem for Trappetorvet. Nærheden til gågaderne vil fortsat være kort, men gennemkørende kunder vil spare en del tid.
For de fleste lokalruter er der foretaget en omstruk turering for at udnytte ressourcerne der, hvor behovet er. Størstedelen af lokalruterne er blevet “rettet” ud og har fået en mere direkte ruteføring samt frekvensen er justeret i forhold til, hvilken funktion lokalruten har.
Derudover er der enkelte lokalruter, der nedlægges grundet en lav passagerindtægt, som kan skyldes to ting - enten fordi der er ganske få påstigere på lokalruten, eller fordi den fungerer som skolebuskørsel. Er sidstnævnte tilfældet er det sikret, at eleverne kørende med kollektiv trafik fremadrettet får kørsel med de kommunale skolebusruter.
Der er desuden arbejdet med rollefordeling mellem regional- og lokalruterne, hvilket har frigjort en stor del af ressourcerne uden at forringe serviceniveauet for størstedelen af kunderne.
Økonomisk ramme overholdes
Med ændringer i det fremtidige bybus- og lokalrutenet, er ressourcerne blevet optimeret og fokuseret der, hvor kunderne er og behovet for busdrift er størst. Dette er essensen i arbejdet med et markedsorienteret net, og som bybusnettet og lokalrutenettet er planlagt efter.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg KommuneKører på tværs af kommunegrænser og binder by samfund og kommuner sammen. Føderuter til det landsdækkende togsystem og skal supplere det eksisterende tognet. Hovednettet, som indeholder regionale ruter, har en minimumsfrekvens på timesdrift i dagtimerne og 2 timesdrift aften og weekend.
Fast buskøreplan, hvor kørsel skal bestilles i forvejen, og der køres kun på den bestilte strækning på ruten, når der er behov. Løsningen er et alternativ til en fast rutekørsel. Kørslen skal bestilles senest 1 time før planlagt afgang i køreplanen og køres med personbil.
Bybusser: Transporterer kunderne rundt mellem de forskellige bydele i de større byer, og har et højere serviceniveau end de lokale ruter.
Lokale ruter: Bringer kunderne fra de mindre by samfund i kommunen ind til centerbyen/byerne, og binder kommunen sammen rent trafikalt. Fungerer dels som skolebus for folkeskoleelever, og som uddan nelses- og pendlerruter til det øvrige kollektive system.
Skolebusser: Tilrettelagt skolernes behov, og planlæg ges og administeres af Viborg Kommune. Der er ingen billetindtægter, og ruterne er åbne for alle. Det er meget lokalt og derfor er vurderingen af skolebusruterne ikke en del af denne trafikplan.
Åben behovsstyret kørsel fra adresse til adresse i og mellem de kommuner, som tilbyder flextur. Kørslen skal bestilles senest 1 time før og gennemføres i tids rummet kl. 6-24. Flextur løser et transportbehov på de områder, hvor den traditionelle kollektive transport ikke dækker, eller hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til egentlige rutebusser.
Kommunale busser med kørsel mellem rådhuset, plejeog aktivitetscentre, sundhedsklinikker, indkøbscentre og de områder, hvor der typisk bor mange gang besværede og ældre mennesker.
Dette afsnit giver en status på busnettet med fokus på passagerudviklingen og økonomien.
Den kollektive trafik i Viborg Kommune består af en række forskellige produkter, der tilsammen giver en god mobilitet som et alternativ til den individuelle trafik. Det samlede net består af en togbetjening, der forbinder kommunens stationsbyer med blandt andet Aarhus, Skive og Struer samt fjerntogene. Viborg Kommune har fire - snart fem togstationer, som også skaber en intern forbindelse i kommunen med Viborg by som centrum. Til at supplere togbetjeningen er der en række regionalbusruter, der forbinder Viborg med nabokommunerne samt fungerer som busbetjening intern mellem kommunens byer. Både tog og regional busser er finansieret af henholdsvis Staten og Region Midtjylland.
De kommunale busruter er finansieret af Viborg Kom mune og har til formål at give busbetjening, der under støtter de behov, som tog og regionalbusser ikke løser. Dette er både lokalruter, der giver gode forbindelser på tværs af kommunen samt binder oplandsbyerne sam men med de større byer – Viborg og Bjerringbro samt som bybusbetjening internt i Viborg by.
Hertil kommer en række behovsstyrede tilbud, som kræver bestilling forud for kørslen eller tilbud rettet mod specifikke målgrupper såsom skoleelever eller seniorer.
Økonomi og kunder i busserne Den årlige driftsudgift til busdrift for Viborg Kommune ligger i størrelsesordenen 43-44 mio. kr., hvilket fordeles ligeligt mellem bybusser og lokalruter.
Sammenlignes tilskuddet pr. indbygger med nabo kommunerne, så har Viborg Kommune det laveste tilskud på 332 kr. pr. indbygger, mens Randers har det højeste tilskud på 635 kr. pr. indbygger. Spændet mellem de tre resterende nabokommuner er mellem 372 – 438 kr. pr. indbygger.
Tilskuddet per passager er lavest i bybusserne, hvor der ydes et tilskud på 28 kr. per passager, mens det ligger på ca. 36 kr. for en kunde i lokalruterne.
Der er ca. 18 kunder i busserne per time, hvilket gælder både i bybusserne og lokalruterne. I regionalbusserne sidder ca. 13 kunder per time.
Udgifter(kr.)perindbyggeri2019fordeltoverViborgKommunesamtfire nabokommuner.
Tilskud(kr.)perpassagereri2019fordeltoverdetrerutetyper.
Antalpassagererperkøreplantimei2019fordeltoverdetrerutetyper.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Der er i dag fem bybuslinjer i Viborg by samt to service busser. Disse betjener årligt omkring 0,76 mio. kunder. hvilket svarer til ca. 3.000 dagligt.
Linje 1 og 2 er de to bybuslinjer med flest kunder på – henholdsvis 240.000 og 320.000 i 2019. De to bybuslinjer betjener større områder som Houlkær og Viborg Storcenter, og linjerne dækker også mange af uddannelsesstederne som fx Viborg Gymnasium, Mercantec og Asmild Landbrugsskole samt mange af de større arbejdspladser. Linje 3 forbinder erhvervsom rådet mod nord med Ellekonebakken mod syd, og linje 4 forbinder boligområdet og erhvervsområdet vest for Vestervangsvej med Asmild og det nye byudviklings område Tapdrup. På disse linjer er antallet af kunder omkring 80.000 i 2019. Linje 5, som betjener Bruuns håb, har et passagertal på ca. 15.50, hvilket er det laveste antal kunder per kørt time i bybussystemet.
De to servicebusser har til sammen et passagertal på 20.000 kunder pr. år, og kører til dels på samme stræk ninger som bybuslinjerne, men deres linjeforløb er mere fladedækkende, da disse betjener boligområder og målpunkter rettet mod ældre. Efterfulgt af linje 5 er de to servicebusser de to linjer, der har det laveste antal kunder per kørt time. De fleste stoppesteder på servicebusserne har to eller færre daglige kunder.
I Viborg Kommune er der 18 lokalruter. Disse danner sammen med regionalruterne og togbetjeningen en stjernestruktur i kommunen, der sikrer en god adgang til Viborg by samt kommunens større arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. Alle byer over 200 indbyg gere i Viborg Kommune er busbetjent. Foruden kobling til Viborg by giver busnettet også forbindelse til de større byer i nabokommunerne.
Lokalruterne varierer meget i forhold til antal kunder. Lokalrute 711, som betjener området mellem Viborg og Thorning, er højdespringeren med godt 110.000 kunder i 2019, efterfulgt af rute 770 med knap 60.000 og rute 766 med ca. 50.000 kunder. Lokalrute 774, som be tjener området mellem Bjerringbro og Rød kærsbro samt rute 851, har de laveste passagertal på godt 6.500 og 4.000. Det lave antal kunder er ofte et udtryk for, at flere af ruternes primære formål er skolebuskørsel – to ture om morgenen og tre ture om efter middagen.
Antalkunderpåhverlokalrute.
Generelt er der omkring 19 kunder i lokalruterne per time. Rute 745, 760 og 851 er de tre ruter med flest kunder per time, og i modsatte ende ligger rute 740 med 11 kunder i timen. De fleste ruter ligger i interval let 15-25 kunder per kørt time.
Antalkunderperkøreplantimeforlokalruterne.
Dette afsnit ser nærmere på den forventede by udvikling frem mod 2032 i Viborg Kommune. Dertil ses der på, hvilke udfordringer der er i den nuværende busbetjening, samt hvilke behov, der vil være for den fremtidige busbetjening.
Afsnittet er delt ind i følgende seks områder:
• Viborg by
• Bjerringbro og Rødkærsbro
• Hald Ege og Karup
• Stoholm, Sparkær og Vridsted
• Løgstrup og Skals
• Foulum, Ørum og Hammershøj
De enkelte afsnit introduceres med en kort beskriv else af områderne i dag og den forventede udvikling, og for hvert område opsummeres resultaterne af kortlægningen af udfordringer og behovet for fremtidig betjening.
Kortet her viser byer med over 200 indbyggere i Viborg Kommune. I det videre arbejde er det en forudsætning, at alle byer over 200 indbyggere er busbetjent. De efterfølgende kort viser passagerpotentialet i form af antal bosatte, beskæftigede og studiepladser.
Stoholm
Sparkær Vridsted
Karup
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Viborg er kommunens hovedby med 41.000 indbyg gere, hvor alle boformer og større erhvervsvirksom heder bør kunne etableres. Foruden midtbyen er der et aflastningscenter i vest samt en række bydelscentre i omkringliggende bydele. Viborg er betjent med både en togstation og en række busruter, som betjener byen og oplandet uden for Viborg by. Byen forventes at vokse, og derfor indgår den planlagte byudvikling også i vurdering af behovet for fremtidig busbetjening.
• Stigning i indbyggertallet på 14 %. Der forventes et behov for ca. 3.600 nye boliger frem mod 2032.
• Der er nye byudviklingsområder ved Liseborg, Arnbjerg og Taphede.
• Nye erhvervsområder på i alt 100 ha i Viborg vest.
Udfordringer i dag og behov for fremtidig busbetjening
• Der ønskes et mere enkelt net prioriteret i de korridorer med flest eksisterende og potentielle passagerer. Det skal være markedsbaseret, så potentialet for at undgå tomme busser er størst.
• Betjening af Arnbjerg og Taphede. Det er byudviklingsområder, som i dag betjenes af lokalruter. Når udviklingen af områderne påbegyndes, skal den kollektive trafik gentænkes for de to områder.
• Bybuslinjerne har et snørklet ruteforløb og giver nogle steder omvejskørsel for oversiddende passagerer.
• Styrket bybusbetjening ved større målpunkter - fx Regionshospitalet.
• Trappetorvet som bybusterminal giver i dag en ”tidsstraf” til oversiddende passagere. Bybusserne bruger 4-7 min i spildtid på at køre omkring Trappetorvet.
TaphedeNuværende busnet
Bybuslinje Lokalrute Regionalrute Bosatte Beskæftigede Studerende Buffer 400 m
Bjerringbro er en aktiv bolig- og erhvervsby med knap 7.400 indbyggere, og har en god beliggenhed i forhold til pendlingsafstand til de større byer. Bjerringbro betjenes af toget med halvtimesdrift i hverdagene (kl. 6-18) og timesdrift i weekender og aften, samt af regionalrute 55 og 73 og syv lokalruter (770, 771, 772, 774, 775, 751 og 851).
• Bedre gangforbindelser mellem Bjerringbro Station og Gudenåen.
Rødkærsbro er beliggende vest for Bjerringbro med 1.700 indbyggere og frem mod 2032 forventes der ingen stigning i antallet af indbygger i byen. Rødkærs bro betjenes af lokalrute 772 og 774, samt af toget med halvtimesdrift i hverdagene (kl. 6-18) og timesdrift i weekender og aften.
• Ingen forventet byudvikling.
Vinkel Sdr. RindUdfordringer i dag og behov for fremtidig busbetjening
• Det er en udfordring, at betjeningen har mange varianter, og betjener stoppesteder med meget få eller ingen passagerer.
Mammen• Målpunkterne i Bjerringbro er stationen, gymnasiet og Grundfos.
Tange Bjerringbro
Nuværende busnet
Lokalrute Regionalrute Bosatte
Beskæftigede Studerende
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Hald Ege er en attraktiv forstad til Viborg med et bredt udbud af institutioner, nærhed til ”storbyens” tilbud midt i Egeskoven og med godt 1.300 indbyggere. Hald Ege betjenes af lokalruterne 711, 712 og 713 samt regionalrute 53.
• Opførelse af tæt-lav bebyggelse ved Teglgårdsvej, som allerede er lokalplanlagt.
• Byomdannelse af eksisterende institutionsområde ved Egeskovvej til boligformål.
Udfordringer i dag og behov for fremtidig busbetjening
• Hald Ege har i dag høj betjening i forhold til indbyggertal. Der kan med fordel ses på hvordan lokalruterne kan optimeres og skabe sammenhæng til regionalruterne.
• Rute 53 - Viborg-Herning vil fremadrettet give Hald Ege halvtimesdrift i myldretid, timesdrift i dagtimerne samt to times drift i aften og weekend.
• Rute 53 vil fortsat betjene Karup.
Karup er en by med et varieret udbud af forskellige boligtyper samt flere store arbejdspladser – herunder blandt andet Flyvestationen og Midtjyllands Lufthavn, som betjenes af rute 716. Regionalrute 53 og 953X betjener Karup via Herningvej. Karup har knap 2.000 indbyggere.
• Der er reserveret areal til en kommende omfartsvej vest om Karup.
• Stigning i befolkningen på 6 % frem mod 2029.
• Der er planlagt et nyt boligområde og erhvervsområde i den nord- og nordøstlige del af Karup.
Karup
Frederiks
Hald Ege Finderup
Birgittelyst
Almind
Dollerup
Nuværende busnet
Beskæftigede Studerende
Stoholm er Viborg Kommunes tredjestørste by. I planperioden forventes der en stigning i indbyggertal let på 7 %. Togstationen i Stoholm har timesdrift hele dagen, og dertil betjenes Stoholm også af lokalrute 741 samt rute 740.
Sparkær er en tidligere stationsby med godt 600 indbyggere, og i december 2022 åbner der en ny station i Sparkær. Denne får samme betjeningsniveau som Stoholm. Rute 740 betjener også Sparkær mellem Skive, Vridsted og Viborg.
Vridsted er kommunens vestligste by med knap 600 indbyggere, og er i kommuneplanen kategoriseret som en ”lokalby” med mulighed for udbygning med boliger og lettere erhverv. Vridsted betjenes af regionalrute 13 med forbindelse til Skive og Herning samt lokalruterne 741 og 742 med forbindelse til Stoholm og Sdr. Resen.
• Ny station i Sparkær i december 2022.
• 7 % flere indbyggere i Stoholm frem mod 2029.
• Ingen forventet byudvikling.
Udfordringer i dag og behov for fremtidig busbetjening
• Rute 741 og 742 har et lavt påstigertal og dermed lav indtægt. Det er primært skolebuskørsel, som de to ruter betjener.
• I forbindelse med trinbrættet i Sparkær kan rute 740 reduceres i betjeningsomfanget udenfor myldretiden.
Vridsted Stoholm Kjeldbjerg Sparkær MønstedNuværende busnet
Lokalrute Regionalrute Bosatte
Beskæftigede Studerende
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Løgstrup er en bosætningsby med 1.900 indbyggere, da den har god beliggenhed til arbejdspladser i både Viborg og Skive. Der forventes en stigning i indbygger tallet på 8 % frem mod 2032. Løgstrup betjenes af lokalrute 745 og regionalrute 940X.
• Nye boligområder i den vestlige del af byen, samt et erhvervsområde syd for byen og syd for Viborgvej.
Skals er den største by i den nordlige del af Viborg Kommune med knap 1.800 indbyggere, og betjenes af regionalrute 67 samt lokalrute 761 og 766.
• Der forventes en vækst i befolkningen på 7 % frem mod 2032. Det forventes ikke, at der skal byudvikles på baggrund af denne stigning.
Udfordringer i dag og behov for fremtidig busbetjening
• Passagertallene på rute 745 er lave.
• Rute 940X vil fortsat være den primære betjening til/fra Viborg med høj frekvens som i dag.
• Rute 761 og 766 ved Skals har få passagerer og kørslen er rettet mod skolebuskørsel. Fremover vil hovedbetjeningen af Skals være med rute 67.
Nuværende busnet
Rutetyper Lokalrute Regionalrute Bosatte Beskæftigede Studerende
Foulum består primært af parcelhuse med en rela tivt lav befolkningstæthed og knap 200 indbyggere. Dertil er Aarhus Universitets forskningscenter inden for landbrug placereret syd for Foulum sammen med Apples datacenter. Området betjenes i dag af regional rute 62 og 928X samt lokalrute 750.
• Udvidelse af eksisterende datacenter, som forventes at generere 100 nye arbejdspladser
• Udflytning af universitetsuddannelser til Foulum, hvilket forventes at være 900 flere studiepladser.
Ørum har godt 1.400 indbyggere og forventer en stigning i antal indbyggere med 9 % frem mod 2032. Ørum er placeret centralt mellem Viborg og Randers og betjenes af rute 62 og 928X.
• Byudvikling i den nordlige del af byen i form af boliger.
• Torvet skal opgraderes med flere faciliteter og være et fortsat samlingssted i byen.
Hammershøj er beliggende nord for Bjerringbro med 900 indbyggere. Frem mod 2032 forventes der ingen stigning i antallet af indbygger i byen. Hammershøj be tjenes af regionalrute 62 og 928X samt lokalrute 771.
Udfordringer i dag og behov for fremtidig busbetjening
• De flere studiepladser ved Foulum betyder et øget behov for busbetjening til både Viborg by samt kollegieboliger.
• Viborg Kommune ønsker, at studieboligerne ved Asmildkloster Landbrugsskole betjenes.
• Foulum skal have forbindelse til både Viborg og Aarhus via Randers.
• Hovedvej 16 går tværs gennem Ørum og skærer byen over. Der skal være fokus på, at stoppestederne er koblet sikkert op på begge sider af byen og sikre, at der er trygge krydsningsmuligheder heraf.
Ørum
I dette afsnit ses på sammenhængen i nettet og på stationernes rolle i det kollektive net og som et bymæssigt knudepunkt.
Figuren viser antallet af påstigere pr. stop pr. dag samt belægningen med bus mellem stoppestederne. Tallene dækker over kunder på alle busprodukter, der kører i Viborg Kommune. Det ses, at der især er mange kunder på en del af stoppestederne i Viborg by samt enkelte stoppesteder i blandt andet Bjerringbro, Hald Ege, Møldrup og Frederiks.
De strækninger med mange kunder i busserne er internt i Viborg by samt på forbindelserne mellem Viborg by og Hald Ege/Karup/Herning, Birgittelyst, Kjellerup, Ørum/Hammershøj, Møldrup/Aalestrup samt Mønsted. Derudover er der en del kunder i busserne på strækninger i Bjerringbro.
På næste side zoomes ind på Viborg by med fokus på, hvor kunderne er internt i byen.
Stoholm Sparkær Vridsted Karup Frederiks
I Viborg er der flest kunder på stoppestederne ved knudepunkterne Viborg Station og Trappetorvet samt ved de større arbejdpladser (rådhuset, regionen, regionalhospitalet, retten og Storcentret) samt de videregående uddannelser (Viborg Gymnasium, Midtbyens Gymnasium, Midtbyens Gymnasium og Katedralskolen).
Det ses, at især i Houlkær og centrum er der en del stoppesteder med mange daglige kunder. Tilsvaren de er Ellekonebakken og Søndermarksvej et område med mange kunder på flere af stoppestederne. Viborg Handelsskole på Vinkelvej er flyttet til Midtbyens Gymnasium, hvormed de 112 påstigere på dette stoppested ikke længere anvender stoppet ved Vinkel vej.
Ved antallet af kunder i busserne fremgår der især mange rejsende mellem Overlund og centrum, mellem Indre Ringvej, Tingvej og Stationen samt ved Sønder marksvej. Der ses også mange kunder i busserne fra Houlkær nord om Nørresø, forbi Mercantec og mod Stor centret samt på de strækninger, der forbinder Viborg by med resten af kommunen og nabokommunerne.
Omvendt ses også stoppesteder og strækninger med meget få daglige kunder. Dette gælder blandt andet i den nordvestlige del af Viborg, Teglmarken, Arnbjerg og Spangsbjerg. Der er lidt flere end 50 stoppesteder i Viborg by med under 5 daglige kunder, som især ligger i de nævnte områder. Det er stoppesteder langs by buslinje 4 og 5 samt de to servicebusruter, der er de ruter med færrest kunder.
Trappetorvet er som nævnt ét af de mest benyttede stoppesteder, men ligger samtidig uhensigtsmæssigt i forhold til gennemkørende kunder, der ikke har mål på Trappetorvet.
Viborg Station er klart den mest benyttede af kommunens fire stationer med ca. 320.000 påstigere i 2019. Stationerne har forskellige trafikal funktion og bymæssig opkobling, hvortil der i det efterfølgende er beskrevet de enkelte stationers rolle i det kollektive net, samt hvilken bymæssig sammenhæng, de optræder i.
Antal togpåstigere, der tog toget i 2019 på stationerne i Viborg Kommune.
Bjerringbro Station er et knudepunkt med et internt opland i kommunen, da der er god forbindelse til de fleste bysamfund i området. Stationen er betjent med både lokal- og regionalruter samt bybus 775, og skaber dermed en god kobling til toget og mulighed for at stige om mellem de forskellige busruter. På stoppestedet ved Bjerringbro Station er der henholdsvis 41 % og 52 %, der foretager et check-in og check-ud, hvilket giver en klar indikation af, at kombinationen mellem bus og tog er attraktiv.
Stationen er centralt beliggende i Bjerringbro med bymidte, bibliotek og kulturhus beliggende inden for kort gangafstand. Samtidig er Grundfos placeret flere steder i byen, og gymnasiet er placeret mod syd. I planlægningen af det fremtidige busnet er det vigtigt at understøtte de tre målpunkter i Bjerringbro ved at fast holde de gode forbindelser til oplandet samt at forenkle betjeningen og rutestrukturen gennem Bjerringbro, således en omstigning mellem bus og tog simplificeres.
Rødkærsbro Station er et lokalt knudepunkt beliggen de i den nordvestlige del af byen. Der er både bus forbindelse samt parkeringsfaciliteter for cykler og bil. Gældende for busstoppestedet ved stationen foretager 18 % af de rejsende et check-in og 29 % foretager et check-ud for rejser kombineret med bus og tog.
Stoholm Station er et lokalt knudepunkt placeret i den nordøstlige del af byen. Stationen er koblet op på en lokalrute og indeholder parkeringsfaciliteter for cykler og bil.
I det fremtidige arbejde med bæredygtig mobilitet vil det være vigtigt at sikre attraktive faciliteter for cykel parkering, da stationen især vil være en first/last-mile station, hvor mikromobilitet kan medvirke til at få flere til at tage toget.
Viborg Station er et regionalt knudepunkt, som bliv er betjent af 10 ud af 12 regionale ruter i Viborg Kommune. På stoppestederne omkring Viborg Station er der 14 %, der foretager et check-in og som har en kombinationsrejse mellem bus og tog, og tilsvarende foretager 16 % et check-ud på stoppestederne omkring Viborg Station. De resterende foretager check-in og check-ud udelukkende som busrejsende, og ikke i en kombination af andre kollektive transporttilbud.
Stationen er i dag et vigtigt regionalt kollektivt knudepunkt til at skabe forbindelse til Skive og Aarhus, men også Aalborg og Herning. Stationen er placeret i den centrale del af Viborg med kort gangafstand til Regionshospitalet Viborg, Midtbyens Gymnasium og Sct. Mathias Centret. I planlægningen af det fremtidige busnet er det vigtigt at sikre den gode kobling til de regionale forbindelser samt at sammenbinde byen og det regionale knudepunkt bedre.
Der åbner en ny station i december 2022, som kan indfases ved køreplanskiftet. Stationen er beliggende mellem Viborg og Skive, og er medvirkende til at give Sparkær et løft i forhold til den kollektive trafik betjening af området.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Der er udarbejdet en række planlægningsprincipper, baseret på anbefalingerne fra Tra fikplanen for Midttrafik 2019-22, som en del af denne kollektive trafikanalyse. Formålet med planlægningsprincipperne er at sikre, at den kollektive transport bliver attraktiv for flere, og at Viborg Kommune får mere busdrift for pengene. Sammen med den gennemførte kortlægning, anvendes principperne som strategiske greb i udarbejdelse af det fremtidige busnet i Viborg Kommune og kan fremadrettet fungere som forvaltningens grundlag for planlægning af det kollektive net.
Skab direkte forbindelser Skab direkte linjer og undgå omvejskørsel, da den oplevede rejsetid har betydning for brugerne. Direkte linjer giver flere passagerer og en bedre økonomi, men medfører også længere gangafstand for nogle. Fokusér busdriften og skab sammenhæng Fokusér busdriften der, hvor der er flest passagerer, og hvor den kan skabe sammenhæng samt dække flere attraktionspunkter.
Skab enkelthed i nettet Sammenhængende linjer skaber et bedre overblik for brugerne, og understøtter relevante rejsestrømme.
Opnå højere frekvens Højere frekvens kan opnås ved sammenlægning af linjer. Det giver både et mere enkelt og overskueligt net, men også mere fleksibilitet og flere afgange for brugerne.
En god forbindelse til tog og knudepunkter gør, at brugerne nemmere kan rejse på tværs af nettet og skifte mellem transportformer, således at flere trans portbehov og destinationer dækkes.
Etablér attraktive stiforbindelser og styrk first/last mile-løsninger
Etablér attraktive stiforbindelser og styrk first/last mile-løsninger såsom cykel, elløbehjul, Flextrafik m.m., der skal gøre det let at komme hen til nærmeste stop eller station.
Prioritér en god kollektiv opkobling allerede tidligt i planlægningen af byudviklingsområder, så kollektiv transport bliver det naturlige første valg for flere.
Styrk knudepunkter ved at sikre trygge og attraktive byrum og gode faciliteter for last mile-løsninger ved stoppesteder og stationer.
Facilitér nemme skift, hvor muligheden for at kombi nere flere transportformer fra dag til dag, bliver mere attraktive. Både kollektive og private løsninger (fx GoMore og Donkey Republic) skal indtænkes.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg KommuneDer er udarbejdet et styrket bybus- og lokalrutenet, der er baseret på behovsanalysen med udfordringer og potentialer samt anbefalinger fra planlægningsprincipperne. Dette gennemgås i det følgende.
• A-busnet, der kører markedsorienteret
• Mere direkte lokalruter og tilpasset frekvens
En del af ruterne i Viborg Kommune har ikke et direkte ruteforløb. Fremadrettet fokuseres busdriften til at køre mere direkte og der, hvor passagerpotentialet er størst. Dette er med til at skabe en mere attraktiv sammenhæng mellem kommunens bysamfund og målpunkter til gavn for flest mulige.
Kortlægningen af den nuværende brug af busserne gør, at der er flere steder, hvor der er få kunder i bussen på enten en given busrute eller på stoppesteder. Der er derfor arbejdet med at koncentrere busdriften der, hvor kundegrundlaget er størst og hvor flest muligt drager fordel af en kort rejsetid. Netop det at sikre en direkte ruteføring, kort rejsetid og betjening af de største attraktionspunkter øger serviceniveauet og skaber derigennem grundlaget for en mere robust betjening.
Det anbefales at strukturere bybusnettet som et A-busnet, som kendes fra Randers, Aarhus og flere Sjællandske købstæder. Her skabes en rygrad i busnettet langs de største transportkorridorer med A-busruter med mindst kvartersdrift.
I Viborg anbefales to A-buslinjer, der begge kører hvert kvarter og betjener uddannelsesinstitutioner, større arbejdspladser og tætte boligområder med muligheder for indkøb, idræt, kultur og den øvrige mobilitet.
Det at fokusere driften i A-busnettet betyder, at mange
vil opleve et styrket tilbud, mens nogle vil få længere til bussen, men til gengæld vil frekvensen være højere, hvormed ventetiden reduceres.
Erfaringer fra de sjællandske købstæder er, at passagertallet er steget med implementeringen af et A-busnet, og at passagerer er villige til at gå længere efter et mere attraktivt tilbud.
De nuværende servicebusserne er et eksempel på snørklet linjeføring og omvejskørsel, hvormed der er fokus på stor fladedækning med lav frekvens. Passagerstatistikken viser, at disse ruter har meget få passagerer, hvilket er en dårlig udnyttelse af ressourcer. Ved at gentænke bybusbetjeningen uden denne form for kørsel, udnyttes ressourcerne mere målrettet til at skabe et bedre tilbud for de fleste, mens nogle få vil få lidt længere til stoppestedet.
Det nye busnet for lokalruterne er optimeret, og hver enkel rute er gennemgået ud fra passagerpotentialer samt de opstillede planlægningsprincipper.
Eksempelvis bærer flere af lokalruternes nuværende linjeføring præg af ældre rutestrukturer, sløjfekørsel for at skabe fladedækning og/eller skolebuskørsel, hvilket blandt andet gælder i Bjerringbro. Rute 775, der fungerer som bybuslinje inde i Bjerringbro by, har et uoverskueligt linjeforløb indeholdende loops for at skabe fladedækning gennem byen. Ligeledes bærer fx lokalrute 770 og 771 principielt præg af både skole buskørsel og en ældre rutestruktur, der kan styrkes.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg KommuneSkab direkte forbindelser, fokusér busdriften og skab sammenhæng
•
Enkelthed i lokalruterne med færre varianter
•
A-busnet med højere frekvens og enkelthed i betjeningen
Den nuværende rutestruktur for bybusnettet i Viborg består af kringlede ruteforløb med en del sløjfekørsel, som giver unødig omvejskørsel for passagererne, hvor en del af de samme attraktioner og områder betjenes af flere bybusser. For fire af bybuslinjerne, er der indeholdt loop i deres rutestruktur, hvilket generer de oversiddende passagerer. Tilsvarende er der loop på begge servicebusruter, som kører med et uoverskueligt ruteforløb.
Kortlægningen viser tilmed, at det kan være svært for passagererne at se en sammenhæng mellem Viborg Rutebilstation og Trappetorvet, hvor bybusserne har op til 4 min. opholdstid midt på ruten i hver retning.
I det fremtidige bybusnet er der arbejdet med en klar struktur i form af et A-busnet som rygraden i by busnettet, som automatisk medfører en forenkling af ruterne, der tilsammen skaber et net med højere frekvens end ruterne har i dag. A-busnettet har en frekvens på fire afgange i timen fordelt over dagen, og lidt lavere frekvens i aftentimerne og weekenderne.
Flere af lokalruterne er blevet forenklet, så de får en mere enkel og direkte linjeføring uden varianter over dagen. Lokalruterne med højest kundepotentiale har timesdrift i myldretiden, og suppleres flere steder af regionalruter. Lokal- og regionalruter supplerer hinan den og giver samlet et tilbud, hvor parallelkørsel und gås. Der, hvor det giver mening, er regional- og lokalrut er tænkt ind i bybusbetjeningen for at opnå en synergi og effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer.
Eksempelvis er Hald Ege i dag betjent af tre lokalruter og én regionalrute, der alle betjener Hald Ege, hvor tre af ruterne kører videre mod Viborg. Ved at indtænke den samlede betjening i området, kan ressourcerne anvendes på en mere effektiv måde, således at regionalruten løser transportbehovet mellem Hald Ege og Viborg. Dette er muligt, da lokalruterne udvalg te steder betjener de samme strækninger som regional ruten. Hovedparten af kundegrundlaget ligger mellem Hald Ege og Viborg, som i dag og fremadrettet betjenes med regionalrute 53. Det fremtidige net bygges derfor op omkring regionalrute 53, mens lokalrute 711 og 712 betjener områderne omkring Hald Ege med forbindelse til Viborg by. Rute 713 nedlægges, da dens primære funktion i det nuværende net er skolebuskørsel, og i det fremtidige net vil den kommunale skolebus vare tage eleverne på denne rute. Nedenfor ses en princip skitse for betjeningen i det nuværende net (venstre) og betjeningen i det fremtidige net (højre).
Skab enkelthed og højere frekvens
4. Forslag til fremtidens busnet i Viborg Kommune
Kommunens større byudviklingsområder bør sikres med busbetjening, der passer til behovet, således at kollektiv trafik er et reelt alternativ til bilen. Det er vigtigt, at busbetjeningen af disse områder ikke generer de passagerer, der ikke skal via dette område, men netop er en styrkelse af det samlede net. Hertil kan der arbejdes med sikre og trygge stiforbindelser, som kan være medvirkende til at skabe en god op kobling til det fremtidige A-busnet, som kan indbyde til, at passagerer accepterer en lidt længere gangafstand.
Eksempelvis er Arnbjerg og Bruunshåb betjent af bybuslinje 5 i det nuværende net. Her har tanken været at tilbyde busbetjening i et nyt byudviklingsområde i ønsket om, at der er en velfungerende kollektiv trafik, når området står færdigt. Udfordringen er dog, at der er et meget lavt dagligt passagertal, og busserne kører derfor tomme rundt det meste af dagen. For at udnytte ressourcerne bedst muligt og undgå tomme busser, overtager lokalrute 770 betjeningen gennem Bruuns håb og Arnbjerg og tilbyder fortsat busbetjening af byudviklingsområdet.
I dagens busnet bruges der en del ressourcer på at køre via Trappetorvet, som er det nuværende by busknudepunkt, og hvor der er chaufførfaciliteter. Det anbefales at flytte knudepunktet til Jernbanegade for at facilitere nemme skift – både mellem bus og tog, der samtidigt synliggøre sammenhængen mellem disse
transportformer. Derved bliver det mere intuitivt at være ny passager i systemet.
De nuværende stationer i Viborg Kommune fungerer alle som forskellige typer af knudepunkter, hvor det sikres, at det er muligt at komme videre med bus i flere retninger uden mange skift. Samtidig bør ophold ved stationerne gøres mere attraktive, således skift ikke følges utrygt.
Der arbejdes med at styrke busbetjeningen af knudepunkter, hvor det er relevant, således ventetiden mellem skift reduceres. Dette kan både være med en ændret busbetjening end den nuværende eller med en bedre frekvens end i dag. Knudepunkterne kan også styrkes med flexbus. Der bør også indtænkes andre mikromobilitetsløsninger, eksempelvis tyverisikret cykelparkering og/eller delecykler.
Der er flere cykel- og gangforbindelser som med fordel kan styrkes for at skabe bedre opkobling til det kol lektive net. De bør som minimum være asfalterede, fokusere på tryghed med blandt andet tilstrækkelig bredde og belysning samt sneryddes. Dette kan styrke passagergrundlaget og forlænge den afstand, som passagererne er villig til at gå/cykle. I de mindre byer i Viborg Kommune, som enten kobler op på bus- eller tognettet, kan der med fordel tænkes elcykler, flexture og samkørsel ind som en mulighed i forhold til first/ last-mile løsninger ved mobilitetsknudepunkterne.
Prioriter opkobling af byudviklingsområder og etablering af attraktive sti forbindelser og knudepunkter samt en styrkelse af first/last mile-løsningerUdviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg
Bybusnettet i Viborg bygges op med et A-busnet som rygraden, der betjener de største kundepotentialer med kvartersdrift. A-busnettet består af to A-buslinjer, der er dobbeltradiale og kører på tværs af centrum og binder byen sammen. A-busnettet suppleres med en tredje bybuslinje med halvtimesdrift, der betjener de områder hvor kundegrundlaget ikke helt er til A-busbetjening. Foruden de tre bybuslinjer vil både lokal- og regionale ruter også betjene dele af Viborg by.
Bybusnettet er planlagt efter der, hvor det største pas sagerpotentiale er, hvortil betjeningen styrkes på de korridorer, hvor behovet er. Langt de fleste udfordringer og behov, som er skitseret under kortlægningen, imødekommes med dette bybusnet.
De to dobbeltradiale A-buslinjer betjener henholdsvis Liseborg og Viborg Storcenter mod syd, Viborg Station og uddannelsesstederne samt Houlkær mod nord og nordøst. Bybuslinje 1 deles, så hver anden afgang kører videre til Houlkær, hvor der forudsættes at blive etableret chaufførfaciliteter.
A-busnettet kører hvert kvarter i dagtimerne og times drift i aftentimerne. I weekenderne vil der være 30 min. drift i dagtimerne, og timesdrift om aftenen. Linje 3 vil have halvtimesdrift i dagtimerne indtil kl. 19, og timedrift i weekenderne.
Sammenholdes dagens busnet med det fremtidige net, dækker det fremtidge busnet 76 % af oplandet (bosatte, arbejdspladser og studerende) og 91 % af påstigerne sammenholdt med det nuværende net. Busnettet sup pleres med lokale og regionale ruter, hvormed andelen for både oplandet og påstigere vil være højere.
Forbedringer i serviceniveauet i de enkelte bydele
A-busnettet kører nogenlunde som linje 1 og 2 gør i dag, men tilbyder en mere attraktiv frekvens med kvarters drift, hvilket kan medføre lidt længere gangafstand for nogle. En stor del af bydelene beliggende omkring
A-busnettet får en højere frekvens end der tilbydes i dag. Det drejer sig om følgende:
• Houlkær
• Ellekonedalen og Søndermarksvej
• Liseborg
• Størstedelen af Viborg midtby.
Konsekvenserne er beskrevet i tekstboksene nedenfor, der refererer til det givne område.
I det nuværende net betjener linje 4 den nordvestlige del af Viborg. Der er kun 55 påstigere på de 11 stoppesteder, som bybussen alene betjener. For fortsat at tilbyde betjening i området, forlænges lokalrute 751 til Engelsborg mod nord. Rute 751 har timesdrift i hele driftdøgnet suppleret med en ekstra morgenafgang på hverdage, og i weekender er der timesdrift. Området får en lavere frekvens sammenlignet med dagens situation, men grundet det lave påstigertal på disse stop, vurderes det, at den lavere frekvens ikke vil have en mærkbar konsekvens.
Teglmarken betjenes i dagens situation af en servicebus, som fremover foreslås nedlagt. Området har 5 påstigere fordelt over dagen, hvorfor der ikke er belæg for at have rutebunden busbetjening af området.
4. Forslag til fremtidens busnet i Viborg Kommune
Gammel Asmild og Spangsdal A-buslinje 2, regionalrute 62 og lokalrute 750 og 751 vil fremadrettet betjene Asmild på Tapdrupvej. Regional rute 62 kører hver 1½ time, og lokalrute 750 har fem afgange i dagtimerne, og lokalrute 751 har timesdrift frem til kl. 21.00. Ud fra dagens påstigertal vil der være 35 kunder, der får længere end 400 m til det nærmeste stoppested.
Bybuslinje 5 har i det nuværende net linjeføring gennem Arnbjerg, hvor der er 4 påstigere fordelt over dagen. I tråd med planlægningsprincipperne er der ikke belæg for, at en bybuslinje fortsat kan betjene området, hvorfor området fremover betjenes af rute 770 i den nordlige del af området med timesdrift i hele driftperioden.
Udviklingsplan
Lokalruterne er gennemgået i forhold til at sikre et attraktivt net med fokus på at styrke ruterne, der hvor der er flest kunder. Der er en del ruter, der har mange forskellige rutevarianter over dagen, hvilket kan være svært for kunderne at forstå. Der er derfor foretaget en omstrukturering af lokalruterne for at skabe enkelthed i nettet, samt at styrke synergien mellem regional ruter og lokalruter ved at udnytte ressourcerne til den samlede busbetjening på den mest effektive måde. Det er endvidere forsøgt at styrke antallet af afgange, hvor der er flest at køre med for at styrke lokalrutenettet i Viborg Kommune.
Kortet viser det fremtidige busnet i Viborg Kommune med både regionalruter, lokalruter og bybuslinjer. Ved angivelse af stiblede ruteføringer er det et udtryk for, at den eksakte ruteføring ikke er besluttet.
De der ikke længere vil have busbetjening kan an vende behovsstyrede tilbud, der giver mobilitet i ydertidspunkter, når de traditionelle busser ikke kører eller for de, der ikke har adgang til busbetjening.
Overordnet betjening af lokalruter: Lokalruter kan inddeles i 2 kategorier:
• Pendler-/uddannelsesruter
Lokale ruter
Kørselstilbuddet på pendler- og uddannelsesruter er to tilkørsler om morgenen og fire hjemkørsler om eftermiddagen. På skoledage tilbydes kørslen med almindelig rutebus, og på skolefridage tilbydes den samme køreplan - blot som flexbus. Der tilbydes ikke kørsel aften og weekend.
Kørselstilbuddet på lokalruterne er timesdrift i dag timerne og enkelte ture om aftenen på hverdage. I weekenden giver lokalruterne også kørselstilbud med timesdrift mellem Viborg og henholdsvis Bruunshåb, Tapdrup, Vejrumbro og Asmild. Der er indsat tilbud om flexbus, hvor der skønnes at være et højere eller lavere behov udover det ovenstående grundlæggende serviceniveau.
Bybuslinjer Lokalruter
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Bjerringbro har tre målpunkter, der skal busbetjenes – stationen, gymnasiet og Grundfos. Det vil skabe enkelthed i nettet og undgå unødvendig omvejskør sel. Målpunkterne bliver betjent med regionalrute 73 med timesdrift i myldretiden og lokalrute 775 med halvtimesdrift i myldretiden morgen og eftermiddag. Regionalrute 55 og lokalrute 770, 771, 774 og 851 betjener kun målpunkterne i det omfang, at de i forve jen kører forbi. Grundfos betjenes ved de tre vagtskifte, således det er muligt at komme til og fra Grundfos med kollektiv trafik.
Lokalrute 775 vil fungere som en lokal uddannelses- og pendlerrute, og har udelukkende til formål at betjene de tre målpunkter - Bjerringbro Station, gymnasiet og Grundfos i den nævnte rækkefølge. Der vil være halv timesdrift i myldretiden morgen og eftermiddag samt tilpasning til togtiderne på Bjerringbro Station.
Den direkte forbindelse med kollektiv trafik mellem Vi borg og Bjerringbro betjenes med tog, hvorfor lokalrute 770 fremadrettet vil betjene byerne Bruunshåb, Vinkel og Mammen mellem Viborg og Bjerringbro. Der er fokuseret på et mere direkte og enklere ruteforløb med flere afgange, og vil have timesdrift i dagtimerne.
I aftentimerne og weekender vil der være timesdrift mellem Viborg og Bruunshåb, og ingen betjening mel lem Bruunshåb og Bjerringbro.
Lokalrute 774 betjener strækningen mellem Bjerring bro og Rødkærsbro via Tange. Ruten får et mere direkte ruteforløb samt en bedre udnyttelse af ressourcerne. Betjeningen af Tange Friskole og uddannelsessøgende til Bjerringbro er medtaget, da ressourcerne kan benyttes effektivt i begge retninger med hver deres formål. Lokalrute 774 har én afgang morgen og to afgange om eftermiddagen. Betjeningen suppleres med flexbus tre gange i hver retning på skoledage og 6 afgange i hver retning på skolefridage.
Sønder Rind og Rindsholm betjenes i dag med lokalrute 770, og Rindsholm betjenes også med regionalrute 60. Rute 770 omlægges til en mere direkte ruteføring, og vil fremadrettet ikke betjene Rindsholm og Sønder Rind, som har et dagligt påstigertal på henholdsvis 18 og 4 for Rindsholm og Sønder Rind. Rindsholm betjenes fortsat af regionalrute 60, og Sønder Rind betjenes med ny rute 714 (flexbus).
Rindsholm Bruunshåb HjermindHald Ege bliver fremadrettet betjent med regionalrute 53 og lokalrute 711 og 712. Regionalrute 53 giver direkte forbindelse mellem Hald Ege og Viborg, mens lokalruterne forbinder de mindre byer omkring Hald Ege med Viborg. Ved at anvende planlægningsprincipperne er busbetjeningen af Hald Ege samlet på færre ruter og skal dermed bruge færre ressourcer.
Lokalrute 711 vil forbinde Gråmose, Thorning, Almind og Birgittelyst med Viborg. Ruteforløbet rettes ud og gøres mere enklere, og vil fremadrettet ikke køre indenom Hald Ege, da byen i forvejen er godt betjent med regionalrute 53. Rute 711 kører tre afgange om mor genen - én mod Gråmose og to mod Viborg, og fem afgange om eftermiddagen. Derudover kører der flexbus formiddag og aften samt på skolefridage.
Lokalrute 712 har ruteforløb mellem Dollerup, Finderup og Viborg, og kører to afgange om morgenen fra Dollerup mod Viborg. Om eftermiddagen er der fire afgange, og på skolefridage er der flexbus.
Lokalrute 713 nedlægges, da den udelukkende fungerer som en skolebusrute. Det forudsættes, at de kommunale skolebusruter kan varetage disse elever, da de tilnærmelsesvis betjener samme område.
Der reduceres kraftigt i betjeningen på lokalrute 711 og 712, hvilket skyldes, at kundegrundlaget primært er mellem Viborg og Hald Ege, som er betjent med regionalrute 53. De nuværende kunder vil derfor ikke mærke en markant forringelse af betjeningen af området omkring Hald Ege.
Karup, som har nogen af kommunens største arbejds pladser - herunder blandt andet Flyvestationen Karup, vil også fremadrettet være betjent med regionalrute 53 samt med flexbusrute 716, som er godt benyttet i forbindelse med Midtjyllands Lufthavn. Flexbusrute 716 fortsætter uændret i forhold til antal afgange samt ruteforløb.
Hald Ege Almind
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Fremtidigt busnetKarup Frederiks Dollerup Finderup Birgittelyst
Lokalrute 740 vil fremadrettet betjene Stoholm og Sparkær med tre afgange i hver retning - én morgen og to eftermiddag samt to flexbusafgange fordelt morgen og eftermiddag. På skolefridage køres der fem flexbusafgange i hver retning. Betjeningen er således ændret og reduceret til det antal afgange, hvor der vil være flest kunder med bussen for at optimere ressourcerne og undgå kørsel med få eller ingen passagerer.
Den direkte forbindelse mellem Viborg og Skive er med tog, som også betjener Stoholm Station og snart også Sparkær.
Lokalrute 741 og 742 nedlægges i det fremtidige net i 2024, da de to ruter udelukkende fungerer som skolebusruter. Køretiderne er tilpasset Vestfjends skolens ringetider, og antallet af betalende kunder er relativt lavt, hvilket indikerer, at der er en del transportberettigede elever, der benytter de to ruter. Der er kommunale skolebusser, som betjener samme områder, hvorfor det vurderes, at disse kan varetage elever fra de to lokalruter.
Stoholm Romlund Fly
Lokalrute 745 vil betjene henholdsvis Løgstrup, Hjarbæk og Knudby. Ruteforløbet vil fremadrettet være uændret mellem Løgstrup og Knudby, hvor det forudsættes, at der bliver etableret vendemulig heder. I Løgstrup vil der være forbindelse til rute 940X, der betjener strækningen mellem Skive og Viborg, og giver dermed Knudby, Hjarbæk og Løgstrup en god betjening og opkobling til de to større byer.
Ressourcerne udnyttes optimalt, da lokalrute 745 blandt andet vil fungere som tilbringerrute til regionalrute 940X, hvor dens frekvens bliver udnyt tet samtidig med, at busdriften fokuseres der, hvor kunderne er.
Skals vil fremadrettet blive betjent af regionalrute 67 og lokalrute 766. Lokalrute 766 vil løse to primære formål. Dels vil ruten sikre forbindelse for skoleelever mellem Møldrup og Lindum, Klejtrup og Bigum med to afgange om morgenen og fem afgange om eftermiddagen, og dels vil ruten sikre forbindelse til
Viborg primært af hensyn til uddannelsessøgende med to afgange henholdsvis morgen og eftermiddag. Busdriften fokuseres, da lokalrute 766 kører på de tidspunkter, hvor kunderne er. Mellem Møldrup og Skals er der en strækning, hvor den endelige rute føring ikke er besluttet. Dette er markeret med den stiblede linje.
Lokalrute 761 nedlægges i det fremtidige net. Ruteforløbet er meget snørklet, og bærer tydeligt præg af, at den har til formål at køre med transport berettigede skoleelever med fem afgange dagligt, der er tilpasset til Skals Skoles ringetider. Passagertallet er lavt og samme område betjenes af kommunale skolebusser.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Aarhus Universitet Foulum får frem mod 2030 op mod 900 ekstra studiepladser. AU Foulum og Foulum by skal fortsat betjenes med regionalrute 62 og lokalrute 750. Lokalrute 750 har fortsat fem daglige afgange, der er tilpasset til mødetiderne ved AU Foulum. Linjeføringen mellem Foulum og Hvidding nedlægges grundet et dagligt passagertal under 5.
De nye kollegieboliger i kaserneområdet bliver betjent af regionalrute 62 med lynbusafgange samt A-buslinje 1 med på- og afstigning på Tingvej.
Lokalrute 771 forudsættes at betjene Hammershøj og Kvorning nord for Bjerringbro og Tindbæk, Løvskal, Lee, Hjorthede og Hjerting mod syd inden Bjerring bro. Ruten afkortes i Hammershøj, da strækningen mellem Hammershøj og Hvidding er skolebuskørsel. I myldretiden vil der være timesdrift, og i dagtimerne vil der være to times drift. Antallet af afgange fordelt over dagen øges fra syv til 13 afgange.
Foulum
Tapdrup
Folkeskoleelever med en vis afstand mellem bopæl og skole, eller elever, der har en klassificeret trafikfarlig skolevej, er berettiget til et skolebuskort. Denne bliver planlagt og betalt af Viborg Kommune. Størstedel en af de transportberretigede elever kører med de kommunale skolebusser, mens en mindre andel er med de kollektive lokalruter.
De kommunale skolebusser kører på ruter, der er planlagt efter de enkelte elevers ringetider. Skolebus ruterne er åbne for alle, og formålet med denne type kørsel er at sikre, at alle transportberettigede elever har mulighed for at komme til og fra skolen. Skole busruterne bliver planlagt hvert forår og tilpasses de enkelte elever. Med tiden er flere elever blevet henvist til de kollektive lokalruter, hvorfor nogle lokalruter er
skolebuspræget og tilpasset skolernes ringetider. Det giver nogle snørklede ruteforløb for lokalruterne og dermed ikke særlig anvendelige for brugere af den kollektiv trafik.
Fokus i denne trafikplan har derfor været at identificere de lokalruter med skolebuspræget kørsel. En omstruk turering af disse lokalruter vil give en klar opdeling mellem lokalruter og kommunal skolebuskørsel. Det undersøges i det videre forløb, om det er en økonomisk fordel for kommunen i at foretage omstruktureringen.
I det nye lokalrutenet er der fem ruter - 713, 741, 742, 761 og 772, der er vurderet til primært at betjene transportberettigede skoleelever. Derfor fremgår disse lokalruter ikke på kortet over nye lokalruter.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Nedenfor er defineret fire forskellige typer af stop, som operativt adskiller sig ved at møde kunderne i forskel lige funktioner og behov. Beskrivelserne tager afsæt i Midttrafiks Stoppestedshåndbog. Disse typer af stop skal anvendes som vejledende i det videre arbejde med at styrke den kollektive trafik i Viborg samt ved at give en forståelse af, hvordan den fysiske side af rejsen kan udvikles rundt om i kommunen. Det er derfor vigtigt at sørge for, at kundefaciliteter og funktioner opfylder behovene og understøtter det fremtidige bybusnet.
Er den mindste stoptype som tilbyder et minimum af service og komfort. Denne stoptype bør kun benyttes til stop med få daglige brugere (under 10) eller hvis stoppet har primær funktion af afstigningsstop og der for ikke behøver at tilbyde faciliteter til ophold.
Stoppet er det almindelige stoppested som primært bruges ved påstigningsstop. Stoppet faciliterer kortere ophold og tilbyder derfor en højere service og komfort end ministoppet. Bl.a. bør stoppet være udstyret med læskur, cykelparkering og rejseinformation.
Knudepunktet er strategisk udpegede trafikale mødesteder, hvor der lægges særlig vægt på at understøtte skift mellem transportmidler. Bustermi naler og stationer udgør ofte naturlige knudepunkter, men særlig fordelagtig beliggende/godt betjente stop, kan ligeledes udgøre et knudepunkt. Service- og kom fortstandarden er høj på knudepunktet som særligt faciliterer ophold, skift og parkering af forskellig art. Knudepunktet er dog også et byrum, hvorfor der med fordel kan arbejdes med en bred vifte af bylignende funktioner eks. legeplads eller cafe.
Lige som knudepunktet er hubben et strategisk ud peget trafikalt mødested. Hubben tilbyder den højeste standard af service og komfort og arbejder i særlig grad med bekvemmelighedsfremmende tiltag. På hubben er fokus primært rettet mod skiftet fra privat transport til højfrekvent kollektiv transport. Hubben byder særligt de lejlighedsvise rejsende velkommen, og der er derfor stor fokus på information og vejledende tiltag. Hubben er dog også et byrum, hvorfor der bør arbejdes med en bred vifte af bylignende funktioner og lokal forankringfx legeplads, cafe eller pakkebokse.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg KommuneTrappetorvet fungerer i dag som bybusknudepunktet i Viborg by. Dagens busnet er opbygget efter en stjerne struktur, og Trappetorvet er det sted, hvor de fleste bybuslinjer mødes, og et skifte mellem to forskellige bybuslinjer vil være muligt. Samtidig indeholder det også chaufførfaciliteter. Da Trappetorvet blev anlagt, var der busgade gennem Graverne og Sct. Mathias Gade til Jernbanegade. Med udvidelse af gågadesystemet blev bussernes ruteforløb ændret til at køre tilbage via Grønnegade. Hvis Trappetorvet fortsat skal betjenes, betyder det, at linje 1 og 2 vil have en ekstra køretid på 4-7 min, hvilket giver en øget rejsetid til oversiddende passagerer – det svarer til ca. 13 % af køreplantimerne.
Med et nyt markedsorienteret busnet er der set på muligheden for at flytte bybusknudepunktet til Jernbanegade og dermed samle byknudepunktet med det regionale trafikknudepunkt, som består af Viborg Station og Rutebilstationen. Et nyt samlende knudepunkt vil gøre det mere intuitivt for passagerer at navigere mellem de forskellige kollektive transport tilbud samt skabe entydighed omkring retningen for busserne grundet Jernbanegades udformning. Det medfører reduceret omvejskørsel, da størstedelen af busserne ikke skal via Trappetorvet længere. Samtidig beholdes den nære afstand til gågaderne.
• Tæt ved Vestergade og Vægtertorvet
• Alle busser mødes
• Tidselementet
• Driftsøkonomi
• Omvejskørsel for gennemkørende
• Flere retninger fra samme stop
Linje 3 vil forsat kører via Trappe torvet, således der er mulighed for at stå af tæt på Vestergade (gågade). Ved en flytning af bybusknudepunktet til Jernbane gade vil dette medføre en mindre forøgelse i afstand til Vestergade på ca. 300 meter svarende til ca. 3 min. gang, når der sammenholdes med afstanden til Trappe torvet. Ved flytning af bybusknudepunktet frigives der et stort areal inde midt i Viborg centrum, som kan tænkes byudviklet til andre funktioner og dermed sikre, at det fortsat vil være et attraktivt byrum.
Ved omdannelse af Jernbanegade til et byknudepunkt, skal der foretages ændringer, så Jernbanegade fremad rettet fungerer som et knudepunkt for busserne, hvilket vil kræve en ombygning af gaden.
Indretningen af Jernbanegade i forhold til, hvem der kan bruge gaden, hvilken hastighed der skal køres med samt hvem der prioriteres er ikke fastlagt. Tilsvarende er det heller ikke vurderet, hvilke gadeelementer, der er nødvendige ligesom stoppestedsfaciliteter ikke er undersøgt nærmere.
Det vigtige for et nyt byknudepunkt i Jernbanegade er, at busserne sikres god fremkommelighed, passagerer kan komme på tværs af Jernbanegade og at cykel trafikken fungerer. I Herning er der lukket for biltrafik ved deres byknudepunkt, mens hastigheden i Esbjerg er reduceret til 30 km/t ved byknudepunktet.
Viborg Kommunes største arbejdspladser er beliggen de i Viborg by - herunder Regionssygehuset, Rådhuset og Regionshuset samt i Bjerringbro, Karup og Foulum, som er henholdsvis Grundfos, Flyvestationen og AU Foulum.
De største uddannelsesinstituioner er hovedsageligt ungdomsuddannelser - herunder gymnasierne i Viborg og Bjerringbro. Derudover er der Campus Viborg med ca. 2.000 studerende på videregående uddannelser.
Både de største arbejdspladser og uddannelsesinsti tutioner er godt betjent med kollektiv trafik i dag og vil opleve en styrket betjening i det fremtidige busnet. Af de førnævnte arbejdspladser og uddannelsesinstitu tioner er alle, der er beliggende i Viborg by, betjent med A-busnettet som minimum. Dertil er der flere steder, hvor både regional- og lokalruterne også betjener attraktionerne.
Grundfos og Bjerringbro Gymnasium er betjent med den lokale bybusrute internt i Bjerringbro, som skaber forbindelse til Bjerringbro Station. Derudover betjenes de to steder både af regional- og lokalruter.
I dagens busnet har elever fra Viborg Katedral skole henholdsvis 165 m og 225 m hen til de to stoppesteder på Gl. Aalborgvej og Gl. Skivevej, som betjenes med linje 2. Med det fremtidige bybus net vil Viborg Katedralskolen blive betjent med A-buslinje 2, der har stop på N. F. S. Grundtvigs Vej, som er beliggende ca. 235 m fra Katedralskolen.
Viborg Gymnasium bybusbetjenes fremadrettet med A-buslinje 1 fra syd fra Odshøjvej, hvormed der bliver 50-70 m længere. A-buslinje 2 betjener også Gymnasiet ved Houlkærskolen, men med en lidt længere gangafstand.
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Det nye bybusnet har de samme ressourcer som i dag, men implementeringen af et A-busnet er med til at styrke betjeningen, hvor der er flest at køre med. Det nye bybusnet er karakteriseret ved enkelt hed, hurtigere betjening på tværs af byen og højere frekvens. Det er skønnet, at et nyt bybusnet kan give omkring 25 % flere passagerer, svarende til 120.000 flere passagerer årligt. Der vil være en indkøringsfase på 1-2 år, før den fulde effekt opnås.
Det tilpassede net af lokalruter anvender færre res sourcer sammenholdt med i dag. Ruterne er planlagt til at køre mere effektivt, hvilket indebærer færre busser og færre køreplantimer. Det forventes, at antallet af passagerer med lokalruter og regionalruter kan fast holdes med de foreslåede tilpasninger. Det skyldes blandt andet en tilpasset frekvens på flere ruter, samt mere direkte og ensartede ruteforløb, som skaber enkelthed for både eksisterende og potentielle nye kunder.
Der forventes samlet for busnettet i Viborg Kommune en stigning på 120.000 passagerer årligt, svarende til 6 % flere. Indtægtsmæssigt vil der ske en flytning af indtægter fra lokalruter til regionalruten omkring Hald Ege. Desuden vil der internt i Viborg Kommune blive flyttet nogle indtægter i takt med, at nogle af eleverne overgår til de kommunale skolebusruter. Der forventes en mindre stigning i antal passagerer på lokalruterne, men på grund af førnævnte flytning af nuværende passagerer til regionalruter og skolebuskørsel, vil dette udligne stigningen på lokalruterne.
Viborg Kommunes økonomiske ramme til busdriften kan overholdes med det fremtidige busnet. Dette skyldes, at der kan effektiviseres ved at give det samme betjeningsomfang med færre busser. Dertil kan busserne udnyttes bedre og busnettet kan planlægges på en mere attraktiv og effektiv måde for kunderne.
Alle byer med over 200 indbygger er busbetjent med en forbindelse til Viborg by og byens uddannelsesinsti tioner og mange arbejdspladser. Dertil fungerer Viborg by som regionalt knudepunkt med både idræt, kultur og mobilitet, som også er busbetjent. Flere byer belig gende omkring Bjerringbro er koblet op med kollektiv trafik til både Bjerringbro by, Grundfos og gymnasiet.
Serviceniveauet på skoledage og skolefridage vil som udgangspunkt være det samme, men ture med få kunder erstattes med flexbus. Byer, der ikke får opfyldt serviceniveauet med busser, får tilbud om flexbus, således serviceniveauet er opfyldt med busafgange, og eventuelt suppleret med flexbusafgange.
I det fremtidige busnet er der relativt få stoppesteder med mange daglige passagerer, som ikke længere vil være betjent. Stoppet ved Katedralskolen er flyttet til N.F.S. Grundtvis Vej og Handelsskolen på Vinkelvej er flyttet til Midtbyens Gymnasium, hvormed disse kunder fortsat betjenes. Der er ca. 235 kunder, der ikke længere kan anvende det stoppested de plejer, svarende til 4 % af det samlede antal kunder i Viborg by. Udbud
Med det kommende udbud vil busserne blive grønne og fossilfrie med et reduceret støjniveau, hvilket kommer beboer i nærheden af busserne til gode.
pr. dag
Udviklingsplan for den kollektive trafik i Viborg Kommune
Den videre proces fra denne trafikplan og frem til drifts start i 2024 ser ud som følger:
Trafikplanproces (juni - august 2022)
Den igangværende proces, hvor de grundlæggende ele menter i trafikplanen skal fastlægges. Det gælder bl.a. rutestruktur, ruteføring og driftsomfang, som giver grundlaget for at estimere ressourceforbrug af vogne og driftstimer. Fordi trafikplanen er koblet sammen med udbuddet, vil der også være udbudsmæssige ting at tage stilling til, herunder drivmiddel og bustyper. Med politisk godkendelse af planen kan processen med udarbejdelse af udbudskøreplaner gå i gang.
Køreplan til udbud (juni - oktober 2022)
Ud fra den vedtagne struktur udarbejdes udbudskøre planerne. Disse køreplaner tjener det formål, at vogn mændene kan vurdere omfang af busser og driftstimer. Samtidig tjener de som udgangspunkt for tilpasninger af rutetilbuddet i kontraktperioden. Det er naturligvis en fordel, at disse køreplaner giver et så retvisende billede som muligt af det ønskede kørselsomfang, for at opnå de bedste priser og det bedste grundlag for at tilpasse i kontraktperioden. Kontrakterne giver dog mulighed for at skalere op og ned, hvilket også kan gøres i den endelige køreplanlægning inden driftsstart.
Udbud (oktober 2022 - juni 2023)
Selve udbuddet følger Midttrafiks standarder for udbud efter forhandling, som vurderes som den mest hensigtsmæssige udbudsform. Forhandlingen hjælper bl.a. til at fjerne usikkerhed hos byderne og rydde usikkerheder af vejen, hvilket er med til at sikre de bedste priser og opgaveløsning der matcher vores behov. Dette er særligt vigtig i en situation som denne med ny rutestruktur og nye drivmidler. Udbuds processen ventes at løbe med nedenstående hoved punkter og vejledende tidsplan.
Mobiliseringsperiode (juni 2023 - juni 2024)
Vognmanden har brug for en periode fra kontrakt indgåelsen til driftsstart for at kunne indkøbe materiel og skaffe/tilpasse garageanlæg mv. Midttrafik har ifm. det pågående trafikplanarbejde efterspurgt opdatere de overslag over den ønskede mobiliseringsperiode.
Ved ønske om elbus er der enighed hos de adspurgte om, at 12 måneder er det rette niveau. Kortere frist kan bl.a. medføre problemer med leverancer (leverings tid hos flere elbus-leverandører er 12 måneder) samt
etablering af ladefaciliteter. I et udbud på normale dieselbusser vil mobiliseringsperioden typisk være 7-8 måneder.
Endelig køreplanlægning
Frem mod årsskiftet 23/24 udarbejdes udkast til endelige køreplaner. I denne proces tages udgangs punkt i udbudskøreplanerne tilpasset nye ønsker og behov, der måtte være indkommet.
Der skal være en offentlig høring af trafikplanen i juni 2022 hos Ældrerådet, Handicaprådet, Vi-er-Viborg, Bjerringbro Handel, Cyklistforbundet, Ungdomsud dannelserne, de 10 største virksomheder i Viborg Kommune samt en borgerinddragelse før trafikplanen godkendes politisk. Derudover vil der være en køreplan høring grundet større ændringer i rutestrukturen, hvor borgere kan melde tilbage med uhensigtsmæssigheder. Kommunen kan på baggrund af henvendelserne og i dialog med Midttrafik vælge at justere på høringskøre planerne.
I januar 2024 forud for idriftsættelse til juni 2024 er der offentlig høring på de endelige køreplaner. Den korte tid til opstart (vognmanden skal have endelige køreplaner 3 måneder i forvejen) gør dog, at det er vanskeligt at foretage store strukturelle ændringer i betjeningen –også fordi de tilpassede oplæg ikke vil komme i høring. Det vil således typisk dreje sig om tilpasning af enkelt afgange eller justering af afgangstider fx i forbindelse med ændrede ringetider eller lignende.
el-bus
køreplanlægning
Ultimo maj 23: Politisk høringsbehandling
Endelig rutestruktur
høring
Feb/mar24: Endelig politisk bestilling efter køreplanhøring
