KBS Beboer Nyt

Page 8

BEBOERPORTRÆT Anne fra Hastrupparken

Snerydning i Solbakken

Ejendomskontoret i Solbakken II var glade for den milde vinter. De fik hjælp til snerydningen fra uventet kant....

Anne bor i en taglejlighed i Hastrupparken, hvor hun har boet siden november 2011. ”Jeg er rigtig glad for at bo her. Jeg har en fantastisk udsigt til begge sider og fra altanen kan jeg næsten se Vallø Slot. Her er stille og roligt, og jeg har følt mig tryg og godt tilpas fra første dag”, fortæller Anne. Anne har sclerose, og det var en af grundene til, at hun valgte at bo i Hastrupparken, hvor der er elevator. Sygdommen kom pludselig, da Anne var 15 år gammel, hvor hun fik dobbeltsidet synsnervebetændelse, og det viste sig så at være sclerose. Siden har hun måtte lære at leve med sygdommen. ”Jeg har gode og dårlige perioder, det svinger meget, hvor mange smerter jeg har”, fortæller Anne. Men inden sygdommen udviklede sig og blev værre, nåede hun at tage en uddannelse som kontorassistent og fik arbejde i PKA, hvor hun nåede at være 3 et halvt år. Anne er nu 40 år, og det er 10 år siden, hun måtte gå på pension på grund af sygdommen. Anne har et godt netværk med familie og venner tæt på og om Hastrupparken siger hun: ”Folk har været supersøde, og man hilser på hinanden”. Mens redaktionen er på besøg lunter to skovkatte omkring i stuen, den ene er rød og den anden grå. Ind imellem tager Anne dem med på katteudstilling, hvor de bliver vasket og føntørret inden afgang. På udstillingen skal de så konkurrere om, hvem der er smukkest. ”Det er ligesom en skønhedskonkurrence”, griner Anne. 8

Loppen i Hastrupparken

Loppen er en lille genbrugscentral, som har åbent hver søndag fra kl. 11-13. Alle beboere i området er velkommen til at kigge forbi. Hvis du har nogle ting liggende, som du ikke har brug for mere, vil de gerne have det ned i Loppen. Loppen ligger i et kælderrum ved Langelandsvej nr. 64. Kig forbi - der er altid kaffe på kanden. De frivillige i Loppen kan altid bruge en ekstra hånd, så hvis du har lyst til at være frivillig, så henvend dig i Loppen hos de frivillige.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.