Page 1

KBS Beboer Nyt Nummer 29. Maj 2012

Opskriftsbogen “Hastrupparken ser grønt” var anledning til et fornemt besøg fra “Beboerbladet” i Boligselskabernes Landsforening. Madskribenten Mik Schack kom på besøg for at mødes med nogle af de beboere, der havde deltaget i projektet. Se artiklen i det landsdækkende Beboerblad, der bliver omdelt.

Hip hop dans for piger hver torsdag i Kulturhuset. Der er også hip hop for både drenge og piger om mandagen. Se mere inde i bladet.

Åben og gratis fodboldtræning hver lørdag kl. 14. Det er et samarbejde mellem Køge Boligselskab, Køge Boldklub og Hastrupskolen.


Indhold i dette nummer Velkommen 2 Nyt fra boligselskabet 3 Nyt fra afdelingerne 7 Nyt fra KBK og 14 Kulturhuset Vigtige telefonnumre 24

Velkommen Køge Boligselskab Langelandsvej 32 4600 Køge TLF: 5663 7500 FAX: 5663 7007 E-mail: kbs@kbs.dk Se vores hjemmeside: www.kbs.dk KBS NYT Redaktionsgruppen: Randi Pedersen Lotte Frejo Varder (ansvarshavende red.) Tlf: 5664 3509 E-mail: lfv@kbs.dk Korrektur: Jeanette Byskov Pedersen

I denne forårsudgave af KBS Beboer Nyt kan du læse om alle de aktiviteter, der findes rundt om i afdelingerne. Det er fx linedance, Håndarbejdsklubben, Hip Hop for unge og meget andet. Igen hylder vi de frivillige kræfter ved at bringe portrætter af to ildsjæle, der er meget engageret i frivilligt arbejde og har tænkt sig at fortsætte med det i årene fremover. Du får også mulighed for at læse om beboere fra Hastrup Huse, Boskovparken, Ravnsborg Huse, Hastrupparken og Tornegården i vores beboerportrætter. Læs om det helt nye initiativ i Hastrupparken, nemlig etableringen af 13 nyttebede med økologisk afsæt i genbrug af eget affald og regnvand. Se også artiklen om den dag i marts, da Mik Schack var på besøg i Kulturhuset, fordi han havde hørt om kogebogen fra projektet ”Hastrupparken ser grønt”. Endelig bringer vi også en reportage fra dagen, hvor Miljøgruppen var ude og samle affald ind i anledning af Naturfredningsforeningens årlige landsindsamling. Enkelte afdelinger har haft problemer med placering af storskrald. Derfor har vi i denne udgave valgt, at renovationssiden skal omhandle storskrald. Februar måned bød som bekendt på Fastelavn, og det blev fejret med stil i både Solbakken og Hastrupparken. Se billeder af de fine udklædninger. Rigtig god læselyst!

2


BEBOERPORTRÆT Et kig ind bag døren i Køge Boligselskab

Nyt fra boligselskabet

Under overskriften ”Beboerportræt” kan du her i KBS Beboer Nyt læse små miniportrætter af beboere fra forskellige afdelinger i Køge Boligselskab. De små portrætter skal bidrage til at give et indblik i hvilke mennesker, der bor bag dørene i boligselskabet. Hvis du vil anbefale en kandidat til beboerportrættet, så send en mail til redaktionen: lfv@kbs.dk

Velkommen til Lasse Rudkjøbing, som er ny mester i Ravnsborg Huse og Solbakken I. Lasse kommer med 21 års erfaring som ejendomsfunktionær og mester. Han vil samarbejde med bestyrelserne og arbejde med udflytninger og vedligeholdelse. Derudover skal Lasse også klare udflytninger i Møllevænget. Lasse er 51 år og bor i Greve. Han startede i Køge Boligselskab den 2. maj.

Velkommen til Thomas Hansen, som er ny ejendomsfunktionær i Ravnsborg Huse og Solbakken I. Thomas er uddannet ejendomsservicetekniker. Hans opgaver bliver at vedligeholde de grønne områder – herunder slå græs, beskære og plante m.m. Thomas er 28 år og kommer fra Tureby. Han startede i Køge Boligselskab den 2. maj.

Velkommen til Per Jensen, som er ny ejendomsfunktionær i Solbakken II. Per er uddannet tømrer og vil ligesom de andre ejendomsfunktionærer vedligeholde de grønne områder, sørge for snerydning og generelt holde orden i afdelingen. Per er 37 år og kommer fra Borup. Han startede i Køge Boligselskab den 2. maj.

3


BEBOERPORTRÆT Børge og Jette fra Ravnsborg Huse

Børge og Jette er nogle af de nye beboere i Ravnsborg Huse. På billedet ses de på deres altan, hvor de nyder at være. ”Vi er meget glade for at bo her”, siger de samstemmende. Børge og Jette nævner blandet andet lejlighedens beliggenhed, som er både tæt på byen og på skoven. De nævner også det miljøvenlige byggeri, som helt fantastisk. ”Vi slukkede for varmen 1. februar og har hele tiden kunne holde en indendørs temperatur på 22-23 grader”, smiler Børge. Det lave varmeforbrug står i skærende kontrast til deres tidligere bolig, hvor de igennem Køge Lejerforening kører en sag på grund af en ekstra varmeregning på 23.000 kr.

4

Kulturhuset er på Facebook Vil du være sikker på at høre seneste nyt om ekstraordinære arrangementer i Kulturhuset? Eller se indlæg og billeder fra aktiviteter, du allerede kender og bruger? På Kulturhusets Facebook profil “Kulturhuset i Køge Boligselskab” kan du hele tiden følge med. Angiv at du “synes godt om siden” og få opdateringer, når vi poster noget nyt.

Få nyhederne direkte i din inbox

Det var egentlig lidt tilfældigt, at de kom til at bo i Ravnsborg Huse. De cyklede oprindeligt ud til administrationen i Køge Boligselskab for at komme til at se på en tagbolig i Hastrupparken. De havde på det tidspunkt ikke drømt om, at de kunne komme i betragtning til Ravnsborg Huse.

Tilmeld dig Køge Boligselskabs nye online nyhedsbrev ved at skrive til kbs@kbs.dk. Husk at angive, hvilken afdeling du bor i.

Børge træner to gange om ugen i Kulturhuset i boligselskabet. ”Det er rigtig godt. Jeg tager seks kilometer på konditionscyklen og ror cirka 3,3 kilometer”, griner Børge. Jette har nogle problemer med ryggen, så hun holder sig mere til gymnastik, gåture og cykling. De er begge medlem af vandreforeningen Fodslaw, hvor de går hver onsdag. Jette går fem kilometer i en gruppe, hvor de er mellem 60 og 70 mennesker i vinterperioden og Børge går tre kilometer i en gruppe, hvor der er cirka 23 deltagere. Jytte bruger meget tid på at kniple, hækle, strikke og sy. ”Jeg går kun i hjemmestrikkede sokker”, smiler Børge.

Med nyhedsbrevet får du informationer om, hvad der sker i lige præcis din afdeling og lidt om, hvad der sker i Køge boligselskab generelt. Nyhedsbrevet bliver sendt ud løbende og efter behov.


Få styr på affaldet Her på siden kan du læse om boligselskabets renovationsordning, Renosofi. Hvordan kommer man som beboer af med sit affald, og hvad siger boligselskabets renovationsmedarbejdere, Jørgen og Otto, der kommer rundt i alle afdelingerne og tømmer containerne for beboernes affald? Vi gør her på siden status for, hvordan det går med den daglige affaldssortering i afdelingerne. Rigtig affaldssortering er til gavn for beboernes pengepung og ikke mindst for miljøet.

Storskrald Solbakken I: Storskrald sættes for enden af blokkene hver søndag aften til mandag inden kl. 9.00. Solbakken II: Storskrald sættes for enden af blokkene eller ud for opgangene hver søndag efter kl. 20.00 til mandag inden kl. 8.00. Hastrupparken: Storskrald sættes på containerpladsen i ejendomskontorets åbningstid. Udenfor åbningstid sættes storskrald udenfor hegnet. Hastrupvænget: Storskrald placeres i burene på storskraldepladsen. Bildele skal afleveres hos Kara. Sten og fliser placeres i båsen ved parkeringspladsen bag Omøvej 16. Samsøvænget: Storskrald sættes ved tøjcontainer. Se tider på omdelt kalender.

Boskovparken: Storskrald sættes ved lejemålets postkasse hver søndag efter kl. 18.00 og inden mandag kl. 7.00. Kirsebærhaven: Storskrald sættes ved (siden af ) affaldscontainerne. Hastrup Huse: Storskrald sættes i genbrugsgården mellem kl. 10 – 12. Klemens Torp: Storskrald afleveres i materialegården mandag‐torsdag mellem kl. 8.00‐15.00. Fredag mellem kl. 8.00–11.00. Tornegården: Storskrald sættes ud ved postkassen hver søndag kl. 20.00 og inden mandag kl. 7.00. Ravnsborg Huse: Storskrald sættes for enden af cykelskurene fra søndag efter kl. 20.00 til mandag inden kl. 8.00. 5


BEBOERPORTRÆT Betty fra Boskovparken

Betty bor i Boskovparken, hvor hun har boet i to år. ”Jeg er meget glad for at bo her i Boskovparken, hvor jeg er tæt på naturen og så har jeg fået en hund, der holder mig i gang”, smiler Betty. Hver dag kl. 9.30 er der hundetræf på en græsplæne bag ved stien ved Kulturhuset. ”Det er hyggeligt og hundene elsker det”, fortæller Betty. Hun går fem ture om dagen med hunden, hvoraf tre af dem er længere ture, f.eks. rundt om søen eller en tur til Boholtecenteret og handle. ”Jeg går milevis af ture, jeg synes her er så dejligt herude”, smiler Betty”. Hun har tre voksne drenge og to børnebørn. Familien er søde til at komme på besøg og har også lige været forbi til hendes fødselsdag.

6

Betty gik på pension som 65-årig efter mange år som sygehjælper. Som ung blev hun uddannet som modist, som egentlig var møntet på at designe damehatte, men da Bettye var færdiguddannet var tiden løbet lidt fra damehatte. Hun havde efterfølgende nogle forretninger, både med salg af kjoler, skrædderarbejde og et renseri. Undervejs i forløbet blev hun uddannet som laboratorieassistent, hvor hun arbejdede i 9 år i det daværende Bing og Grøndahl. ”Jeg har aldrig været arbejdsløs”, smiler Betty, men hun tilføjer også, at det måske er sværere i dag, end det var dengang at få et arbejde. ”Jeg er blevet taget meget godt imod af de omkringliggende naboer herude, de er så søde alle sammen. Min underbo har været til stor hjælp og har også understreget, at jeg bare skal sige til, hvis jeg har brug for hjælp”, smiler Betty.

Storskrald Storskrald skal behandles separat og ikke blandes med andet affald. Hvis det blandes med andet affald, hindrer det en ordentlig sortering og genbrug af det andet affald, herunder gråt og grønt affald, pap, papir og glas. Storskrald er bl.a.: Møbler Cykler Knallerter Hårde hvidevarer Porcelæn og gulvtæpper Brugt tøj Haveaffald hører ikke under storskrald. Alle beboere i Køge Boligselskabs afdelinger har modtaget et ordensreglement ved indflytning, som blandt andet omhandler håndtering og placering af storskrald. Ordensreglementet kan du også altid finde på vores hjemmeside, www.kbs.dk, under bebyggelser. Er du stadig i tvivl om, hvad der hører under storskrald eller hvor og hvornår du skal aflevere storskrald, kan du altid kontakte ejendomsmesteren i din afdeling.


Nyt fra afdelingerne Dette er stedet, hvor du kan læse sidste nyt fra afdelingerne. Du kan høre om nye sociale projekter eller lidt om de opgaver, som ejendomsfunktionærerne har travlt med rundt om i boligselskabets afdelinger. De grønne mænd løser et utal af forskellige sager og deltager i en lang række forskellige projekter, lige fra etableringen af nye legepladser, hegn, vaskerier og carporte til kriminalpræventive aktiviteter og sociale foranstaltninger. Måske får du en idé til noget, som I også kunne arbejde med i din afdeling? Fx en fastelavnsfest, bedre affaldssortering eller noget helt tredje.

Den årlige fastelavnfest i Hastrupparken Afdelingsbestyrelsen sørgede for, at fastelavnstønderne blev gjort klart til årets fastelavn, samt at alle deltagerne kunne komme ind for at få nybagte fastelavnsboller, saftevand kaffe eller te, samtidigt med at de heldige vindere kattekonger/-dronninger fik overrakt deres præmier. Der var også præmier til de bedst udklædte i hver kategori. I køkkenet var Grethe sød til at hjælpe med at bage fastelavnsboller, lave kaffe og saftevand, og det var afdelingsbestyrelsen rigtig glade for. Udenfor var der heftig aktivitet med at få tønderne hængt forsvarligt op, og igen i år var Flemming sød til at hjælpe os. Alle de flot udklædte børn og deres forældre mødte ivrigt op. Desværre blev tønden til de store børn meget hurtigt smadret og det skyldes, at vi i afdelingsbestyrelsen ikke lige havde være opmærksomme på, at tønden skulle have været lagt i blød. Men pyt – vi havde en rigtig dejlig fastelavn her i Hastrupparken igen i år.

7


BEBOERPORTRÆT Anne fra Hastrupparken

Snerydning i Solbakken

Ejendomskontoret i Solbakken II var glade for den milde vinter. De fik hjælp til snerydningen fra uventet kant....

Anne bor i en taglejlighed i Hastrupparken, hvor hun har boet siden november 2011. ”Jeg er rigtig glad for at bo her. Jeg har en fantastisk udsigt til begge sider og fra altanen kan jeg næsten se Vallø Slot. Her er stille og roligt, og jeg har følt mig tryg og godt tilpas fra første dag”, fortæller Anne. Anne har sclerose, og det var en af grundene til, at hun valgte at bo i Hastrupparken, hvor der er elevator. Sygdommen kom pludselig, da Anne var 15 år gammel, hvor hun fik dobbeltsidet synsnervebetændelse, og det viste sig så at være sclerose. Siden har hun måtte lære at leve med sygdommen. ”Jeg har gode og dårlige perioder, det svinger meget, hvor mange smerter jeg har”, fortæller Anne. Men inden sygdommen udviklede sig og blev værre, nåede hun at tage en uddannelse som kontorassistent og fik arbejde i PKA, hvor hun nåede at være 3 et halvt år. Anne er nu 40 år, og det er 10 år siden, hun måtte gå på pension på grund af sygdommen. Anne har et godt netværk med familie og venner tæt på og om Hastrupparken siger hun: ”Folk har været supersøde, og man hilser på hinanden”. Mens redaktionen er på besøg lunter to skovkatte omkring i stuen, den ene er rød og den anden grå. Ind imellem tager Anne dem med på katteudstilling, hvor de bliver vasket og føntørret inden afgang. På udstillingen skal de så konkurrere om, hvem der er smukkest. ”Det er ligesom en skønhedskonkurrence”, griner Anne. 8

Loppen i Hastrupparken

Loppen er en lille genbrugscentral, som har åbent hver søndag fra kl. 11-13. Alle beboere i området er velkommen til at kigge forbi. Hvis du har nogle ting liggende, som du ikke har brug for mere, vil de gerne have det ned i Loppen. Loppen ligger i et kælderrum ved Langelandsvej nr. 64. Kig forbi - der er altid kaffe på kanden. De frivillige i Loppen kan altid bruge en ekstra hånd, så hvis du har lyst til at være frivillig, så henvend dig i Loppen hos de frivillige.


Fastelavn i Solbakken Traditionen tro var der igen i år fastelavn i Solbakken. Der var cirka 70 mennesker der mødte op til en hyggelig dag, hvor der blev slået katten af tønden og i tønderne var der slikposer til børnene. Der var tre tønder; én til de små børn, én til de lidt større børn og én tønde til de voksne. Efterfølgende blev der kåret en kattekonge, kattedronning og så var der præmie til den bedste udklædning. Vi sluttede dagen af med fastelavnsboller til alle, og så var der slikposer og sodavand til børnene og kaffe og øl til de voksne. Tak til Johnny fra ejendomskontoret for at deltage i arrangementet og til de beboere, som frivilligt gav en hånd med. Til næste år vil der traditionen tro igen være fastelavn og næste år har afdelingsbestyrelsen besluttet at møde op udklædt. På vegne af afdelingsbestyrelsen, Faye Egested

9


BEBOERPORTRÆT Annette fra Solbakken I

Blomsterbede i Solbakken Annette, som er i portrættet til venstre og som er beboer i Solbakken I, fik af afdelingen grønt lys til at etablere blomsterbede foran opgangen. Annette fik ideen til blomsterbedene for 12 år siden, og hun står selv for at holde bedene både til højre og til venstre for opgangen.

Naboskabet er i højsædet i opgang nr. 7 på Tjørnevej i Solbakken I. Annette har boet i Solbakken sammen med sin mand Vagn i 35 år, og hun er lidt af en ildsjæl i afdelingen. For seks år siden tog hun sammen med nogle andre beboere initiativ til en årlig beboerfest i afdelingen. De første par år var der stor tilslutning fra mange beboere, men de sidste par år har der ikke været så mange. I år er der kommet nye kræfter til sammen med Annette, og de håber på større tilslutning til festen, der afholdes lørdag den 1. september. På billedet ses også Gerda, der bliver 90 år et par dage efter, at redaktionen var besøg. Annette og Gerda ses ofte. Annette arbejder som rengøringsdame på Søndre skole, og da redaktionen er forbi, er hun lige hjemme i frokostpausen, da hun arbejder en time om formiddagen og igen nogle timer om eftermiddagen. Ind imellem ses de i frokostpausen, men det sker også, at Annette lige går ned til Gerda om aftenen, hvor de får et glas vin, mens Vagn ser sport. ”Annette hjælper mig med alt”, smiler Gerda og fortæller at Annette kommer med hjemmebagt rugbrød og andre gode ting. Annette har også været i gang i køkkenet med at lave mad og fryse ned til Gerdas fødselsdag, hvor der skal festes i tre dage med forskellige dele af Gerdas familie. Annette har to drenge, som begge bor på Vordingsborgvej, og hun har fået to børnebørn. Det er to piger på 5 og 9 år. ”Jeg bruger rigtig meget af min fritid på børnebørnene, det er dejligt”, smiler Annette. 10

Onsdagshyggeren Hver onsdag fra kl. 14-16 er der hygge, spil og snak over en kop kaffe i salen i kulturhuset. Når vejret er til det, spiller beboerne petanque på den fine petanquebane, som ligger lige ved siden af Kulturhuset. Hvis du synes det lyder hyggeligt, så kig forbi.


Hastrupparken ser grønt igen Køge Boligselskab har fået etableret 13 nyttebede i midten af Hastrupparken under projektet ”Hastrupparken ser grønt”. Nyttebedene bygger dels på det økologiske og dels på det sociale islæt. 11 beboere har meldt sig til projektet og der er allerede oprettet venteliste. Beboerne har allerede sået og plantet i bedene, så de senere på året kan hente frisk salat, jordbær, gulerødder og urter. De sidste 2 nyttebede bliver passet og vedligeholdt af Hastrupparkens unge beboere, som er mellem 8 og 13 år i samarbejde med aktivitetsmedarbejder Osama Mohamad. Køge Boligselskab stiller borde og bænke op ved bedene netop for at styrke fællesskabet og det sociale liv i parken. Kom og oplev bedene, som er placeret bag multibanen i Hastrupparken. Alle beboere i Hastrupparken kan blive skrevet på venteliste. Kontakt afdelingsformand Anne Schjødt på anne.schjoedt@live.dk eller på 4159 9057 for at blive skrevet op. Projektet er finansieret med midler fra Agenda 21 og Realdania fonden. i Hastrupparken. Alle beboere i kan blive skrevet på venteliste. Kontakt afdelingsformand Anne Schjødt på Etablering af nyttebedene den 20. april med stor hjælp fra Projekt Center Køge Bugt. Fællesskab og hygge ved bænken i midten af nyttebedene.

Første spadestik i Türkan og børnenes nye nyttebede med hjælp til dyrkning fra Det Grønne Hus.

Det spirer og gror allerede med blomster, jordbær og urter.

11


Aktivitetsoversigt for Køge Bolig Mandag

HBK Cheerleaders Kl. 18.00 - 21.00 Kulturhuset sal 2 Hip-Hop kl. 17.00 - 18.00 Kulturhuset sal 2

Stavgang kl. 18.00 start fra Kulturhuset Genbrugscentral kl. 18.30-19.30 Solbakken I og II

Primulavej 10, kld.

Tirsdag

Onsdag

Pensionistklub HP gymnastik Kl. 11.00 - 12.00

Håndarbejdsklub kl. 10.00 - 14.00 Kulturhuset sal 1

Kulturhuset sal 2

Pensionistklub Hastrupparken Kl. 14.00 - 16.00 Kulturhuset sal 2

Pensionistklub Solbakken I og II Kl. 13.30 - 16.30 Primulavej 18 Idrætscontainer ved Kulturhuset Kl. 17.00 - 19.00

Pensionistklub Hastrup Huse Kl. 13.00 - 17.00 Vandstjernevej 1

Hyggeklubben Kl. 14.00 - 17.00 Sal 1

Lektiecafé kl. 16.30 - 18.00 Kulturhusets Café Street Ways - Rap kl. 18.00 - 19.30 Salen i Kulturhuset

aktiviteter for voksne aktiviteter for børn

Torsda

Street Da kl. 16.00 -

Kulturhuse

Zumb kl. 18.00 Kulturhuse

Linedan kl. 19.00 - 2 Søsvinger


gselskab - Hiv ud og hæng op! Fredag

Lørdag

Søndag

et sal 2

Internetcafé kl. 17.00 - 19.00 Kulturhusets Café

Bålhygge kl. 17.00 - 19.00 Kulturhuset

Loppen i Hastrupparken kl. 11.00 - 13.00 Langelandsvej 64

ba 19.00 et sal 2

Kortklub Hastrup Huse Kl. 12.30 - 16.30

ag

ance - 17.30

v/idrætscontaineren

Kogleaksvej 2

nce 21.00 383

Du kan læse mere om aktiviteterne på www.kbs.dk

Miljøgruppen HP kl. 13.00 - 15.00 Afslutning i Kulturhuset sal 1

Klubben Kl. 16.00 - 20.00 Kulturhuset sal 1

Her på siderne kan du orientere dig om faste aktiviteter og kommende arrangementer i boligselskabets afdelinger. Har du information om en aktivitet, som endnu ikke er på oversigten, er du velkommen til at henvende dig til beboerrådgiver Lotte Varder på tlf. 5663 7500. Vi håber du har lyst til at deltage i de mange aktiviteter.


BEBOERPORTRÆT Conni fra Tornegården

Conni bor i Tornegården, hvor hun har boet de sidste to år. ”Her er dejligt stille og roligt, og jeg har nogle gode naboer”, siger Conni. Det er en af grundene til, at de har valgt at blive boende og nu har købt et kolonihavehus i Kildemosegård for en måned siden. De kunne godt tænke sig en større have end den de har i Tornegården, men det får de nu i kolonihaven, hvor der er 400 kvadratmeter grund. ”Jeg kan godt lide at plante og se tingene gro, og jeg elsker at lave noget med havens bær og frugter”, smiler Conni. Conni bor sammen med sin mand Gert, og de har hver to voksne børn. Conni fik for et halvt år siden et barnebarn Mille, som hun er rigtig glad for. Det var på samme tid, hvor hun fik konstateret kræft i underlivet. Det blev opdaget ved et rutinemæssigt kontrolbesøg hos lægen for celleforandringer i livmoderhalsen. Hun blev først opereret, og efterfølgende har hun været i kemoterapi og strålebehandling. Nu efter et halvt år ser det ud som om, at de har fået bugt med kræften. ”Min første tanke var, at Mille skulle have sin mormor i levende live”, siger Conni. Hun har undervejs i sygdomsforløbet gjort meget brug af healing, da hun for nogle år tilbage blev uddannet som healer. Conni håber snart at blive raskmeldt, men har for tiden travlt med slægtsforskning i sin egen familie. ”Det er rigtig interessant, hvad der dukker op”, griner hun. 14

Nyt fra Kulturhuset og KBK

I denne rubrik kan du læse om stort og småt fra Kulturhuset og KBK. Du er altid velkommen i Kulturhuset. Du kan slappe af, spille eller blive set med de kendte i caféen. Du kan motionere i motionscenteret på 1. sal i Kulturhuset. Du kan deltage i aktiviteter for børn og unge såsom klubben, lektiecafé, pigeklub, idrætsaktiviteter. Du kan deltage i pensionistklubben og øvrige løbende aktiviteter som er på programmet. Hold et vågent øje! Hvis du har lyst til at være frivillig i caféen eller i nogle af aktivitererne, eller har du spørgsmål eller ideer er du altid velkommen til at kontakte Annette Henriksen, der er daglig leder i Kulturhuset, boligsocial koordinator Lotte Frejo Varder eller Randi Pedersen, projekt- og kommunikationsmedarbejder. Annette: ah@kbs.dk, 56 65 16 77 Lotte: lfv@kbs.dk, 56 64 35 09 Randi: rap@kbs.dk, 56 64 35 14

Kig forbi Kulturhuset eller ring på 5665 1677


Åbningstider og priser på motion og sauna i Kulturhuset Åbningstider i Kulturhuset: Mandag kl. 8.00 - 20.00 Tirsdag kl. 8.00 - 12.00, 16.00-20.00 Onsdag kl. 8.00 - 20.00 Torsdag kl. 8.00 - 20.00 Fredag kl. 8.00 - 18.00 Lørdag kl. 10.00 - 13.00 Søndag kl. 10.00 – 13.00 For beboere tilsluttet KBK: Motion 1 måned: kr. 150,Motion 3 måneder: kr. 400,Motion 1 gang: kr. 30,Motion Årskort: kr. 1200,Motion 1 måned imellem kl. 8-12: kr. 75,Motion 1 måned imellem kl. 12-16: kr. 100 Du er altid velkommen til at kigge forbi og du kan altid få en gratis prøvetime med instruktør. Når du skal have lavet kort til motion, skal du medbringe et vellignende pasfoto og legitimation, samt evt. rabatkort.

Gåtur med eller uden stave fra Kulturhuset hver mandag

Hver mandag kl. 18 er der stavgang fra Kulturhuset. Man mødes kl. 18 foran hovedindgangen til Kulturhuset, hvorefter man går en times tid i terrænet. Stavgang er en skånsom motionsform, hvor man får rørt rigtig mange muskelgrupper, uden at led og muskler lider overlast. Det er ikke nødvendigt at gå med stave, du er altid velkommen til at møde op til en frisk gåtur. Er du interesseret i at se, om det er noget for dig, så mød op ved Kulturhusets hovedindgang mandag kl. 18. Holdet vil gerne have nye medlemmer. Har du nogle spørgsmål, kan du ringe til Grethe på telefon 29472551 eller til Jette på telefon 56655162. Du er også velkommen til at kontakte den boligsociale koordinator.

Familiemotion i Kulturhuset

Det er muligt for de 12-15 årige at træne i Kulturhuset sammen med forældre, som i forvejen er medlem. Kom ind i Kulturhuset og hør nærmere om tidspunkter, priser og betingelser.

Træning i Kulturhuset mens du går på barsel

Hvis du trænger til at få rørt dig og komme i form, mens du er på barsel, kan du træne i Kulturhuset. Du kan komme med babyen i barnevogn og stille den nede i stueplan, hvor du har mulighed for at kigge til den fra træningsmaskinerne, og hvor man kan høre, hvis den græder. Annette, der er daglig leder i Kulturhuset, vil gerne prøve at tage hensyn og skruer gerne lidt ned for musikken, men da er det bedst, hvis du kommer om formiddagen. 15


Velkommen i Håndarbejdsklubben Tag din nabo i hånden og nyd sammen det hyggelige og kreative fællesskab i håndarbejdsklubben, hvor inspirationen blomstrer medlemmerne imellem. Klubben holder åbent hver onsdag i tidsrummet mellem kl. 10-14 i Kulturhusets sal I. Her laves alt fra syning, strikning, maling osv. Du bestemmer selv! Der er altid frisk kaffe og kage. Der er også mulighed for at medbringe egen frokost. Redaktionen skulle hilse fra håndarbejdsklubbens medlemmer og sige, at de altid gerne vil modtage stof- og garnrester, hvis nogle har noget liggende. Sidste dag inden sommerferien er onsdag den 27. juni.

Børneloppemarked Arrangementudvalget i Køge Boligselskab afholder børneloppemarked for alle børn i boligselskabet. Der er blevet sendt en seddel ud til alle lejemål i boligselskabet. Der er frist for tilmelding den 20. maj og arrangementet er afhængig af, at der er 10 tilmeldte. Vi håber på redaktionen, at det bliver til noget. Loppemarkedet finder sted den 9. juni 2012 kl. 10-16 på parkeringspladsen ved cafeen i Hastrup Huse, Åkandevej 5. Så en opfordring til børn og voksne om at kigge forbi og se, om der er noget, du mangler.

Syning på Hastrupskolen

Hvis du er mellem 13 og 18 år, kan du gå til syning på Hastrupskolen. Det er et ungdomsskolehold og du kan tilmelde dig via ungdomsskolens hjemmeside på www.koege-ungdomsskole.dk. Det er ganske gratis og kræver ingen særlige forudsætninger. Du lærer at sy bukser, toppe, bluser, nederdele og kjoler, og du lærer en symaskine at kende. Det er fra kl. 18-21 om onsdagen. Hvis tidspunktet ændres til næste sæson, vil det fremgå på ungdomsskolens hjemmeside. 16


Kogebogen fra “Hastrupparken ser grønt” bliver nu landskendt Opskriftsbogen fra madarrangementerne ”Hastrupparken ser grønt – økologiske torsdage” gav den kendte madanmelder og en af guruerne indenfor gastronomi, Mik Schack, inspiration til at besøge Kulturhuset fredag den 30. marts. “Hastrupparken ser grønt” i hele Danmark Mik Schack kom som repræsentant for ”Beboerbladet”, som er Boligselskabernes Landsforenings landsdækkende magasin. Mik Schack skriver en madartikel fra et boligområde i Danmark i hver udgave af magasinet. Denne gang faldt valget på Hastrupparken. Den store 4 siders artikel er at finde på side 36-39 i det nyeste Beboereblad, der netop er udkommet. Den lægges selvfølgelig også ud på www.kbs.dk. Mik Schack kom som repræsentant for ”Beboerbladet”, Mik Schack mødte Hastrupparkens beboere Mik Schack mødte Türkan, Hanife, Mouna og Jørgen, der blandt andre lavede mad til arrangementerne. Alle fire bor i Hastrupparken. Sammen lavede de fatayaer med kød og spinat, vindrueruller og æggekage. Alle tre retter findes i opskriftsbogen. Stemningen var i top både under madlavningen og efterfølgende ved bordet, hvor retterne blev nydt og rost til skyerne. Mik Schack talte med kokkene om deres baggrund, deres interesse for mad og hvorfor de er så glade for at bo i Hastrupparken.

17


Street Ways - Rap og hip hop dans i Kulturhuset

Vi havde i 2010 og 2011 et projekt for børn og unge i samarbejde med Køge Kommune og med midler fra det daværende Integrationsministerium, hvor vi i Kulturhuset fik etableret et rap hold og et hip hop dansehold. Da projektet udløb lykkedes det at etablere begge hold som ungdomsskolehold i Kulturhuset. Det betyder, at holdene er gratis og let tilgængelige for alle unge i området. Det er for alle unge fra 12-18 år. Normalt skal man være 13 år eller gå i 7. klasse for at tilmelde sig et ungdomsskolehold, men på Street Ways holdene er der givet dispensation således, at alle fra 12 år kan deltage uanset klassetrin. Sæsonen udløber med udgangen af maj måned, men du kan tilmelde dig de nye hold, der starter op efter sommerferien. Du skal tilmelde dig på www.koege-ungdomsskole.dk, hvor du også vil blive opdateret, hvis der kommer ændringer i tidspunkt eller andet.

Rap i Kulturhuset

Der er rap hver onsdag i Kulturhuset fra kl. 18-19.30. Det er for alle unge fra 12-18 år. Hvis du gerne vil lære at skrive de fede rim og få rappet dem på bedst mulig måde, eller du i forvejen rapper og gerne vil forbedre dit flow og din teknik og måske endda indspille et nummer, så skal du melde dig til rap undervisning. På billedet kan du se underviserne og nogle af rap kursisterne.

Hip hop dans i Kulturhuset - kun for piger

Hip hop i sig selv har mange genrer, men her bliver der undervist i new school, reggae hip hop og house. House er baseret på freestyle, og det er dine ben, der gør arbejdet. Reggae hip hop og new school er en blanding af hip hop og salsa, med inspiration fra de afrikanske danseformer. Holdet starter op med opvarmning og kører basistrinnene igennem, hvilket gør, at man får følelsen af de forskellige genrer og kommer ind i rytmen. Derudover laves der korte koreografier til meget forskelligt musik - alt fra reggae til electro.

18


Linedance i Køge Boligselskab - efteråret 2012 Linedance fortsætter i efterårssæsonen 2012 med underviseren John Hansen. Sæsonen starter op torsdag den 6. september frem til og med den 29. november. Linedance er for alle, både nybegyndere og øvede. Instruktøren starter den første halve time med nybegynderne og herefter danser alle med. Linedance foregår i selskabslokalet i Klemens Torp, Søsvinget 383 hver torsdag kl. 19-21. Det starter op torsdag den 6. september. Det koster 300 kr. for en sæson for beboere i Køge Boligselskab og 350 kr. for deltagere udefra. Du kan tilmelde dig hos boligselskabets boligsociale koordinator Lotte Frejo Varder på mail lfv@kbs.dk eller telefon 56 64 35 09. Seneste frist for tilmelding er fredag den 24. august, såfremt der stadig er pladser.

Åben forboldtræning i Hastrupparken

Hver lørdag fra kl. 14-15.30 er der åben forboldtræning for alle børn og unge op til 21 år. Det er et samarbejde mellem Køge Boligselskab, Hastrupskolen og Køge Boldklub. Det er en tidligere landsholdsspiller, der står for træningen. Mød op og se om det er noget for dig. Deltagerne bliver inddelt i hold efter alder og køn. Der er turneringer i Køge i løbet af sommeren, som holdene kan deltage i. Alle, der er interesseret i at være med, skal møde op lørdage kl. 14 ved multibanen, som ligger midt inde i Hastrupparken mellem Langelandsvej og Fasanvej.

19


Hip Hop dans for piger og drenge i Kulturhuset Hver mandag fra kl. 17-18 er der hip hop dans for drenge og piger mellem 8 og 16 år i Kulturhuset. Det er instruktørerne Ali og Victoria, der står for undervisningen. Ali er back up danser for den lokale Køge kunstner Khani, som også kom forbi Kulturhset en dag for at hilse på de unge dansere. Han ses bagerst på billedet, og der blev vist uddelt nogle autografer den dag......

Sankt Hans ved Kulturhuset

Igen i år inviterer Køge Boligselskab alle beboerne til Sankt Hans ved Kulturhuset. Det er lørdag den 23. juni, hvor der traditionen tro vil være bål og live musik. Der vil blive stillet nogle store grill op til fælles brug, så tag madkurven med og få en hyggelig aften med din familie og/eller naboer. På billedet ses nogle beboere, der sidste år meget hyggeligt havde dækket op med hvid dug.

Sommersjov i skolernes sommerferie

Vi har en del år arrangeret aktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie, hvor der fra mandag til og med torsdag har været bold- og bålaktiviteter på Hastrupskolens boldbaner og den lokale SFO Bakkens bålplads. Aktiviterne har været afholdt i et samarbejde mellem Køge Boligselskab, Hastrupskolen, Bakken og Ungdomsskolen. Alle årene har der været forskellige voksne beboere, der har deltaget på udvalgte dage i løbet af sommerferien. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har lyst til at være med et par aftener på plænen i løbet af sommerferien evt. til rundbold, snobrød eller noget tredje. Henvend dig hos den boligsociale koordinator på mail lfv@kbs.dk eller på telefon 56 64 35 09. 20 20


Miljøgruppen - vi passer godt på Hastrupparken Søndag den 22. april samlede Miljøgruppen og beboere papir og andet henkastet affald ind i Hastrupparken. Anledningen var Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamlingsdag. Efter indsamlingen blev der hygget med ostemadder, kage og kaffe i Kulturhuset. Miljøgruppen består af børn fra 8-14 år og de voksne fra Hastrupparken, der har lyst til at være med. Hver eneste søndag året rundt kl. 13-15 samler gruppen papir ind i Hastrupparken sammen med Osama og formanden for afdelingsbestyrelsen i Hastrupparken, Anne Schjødt. Der afsluttes altid med hygge med boller eller pizza. Miljøgruppen vil opfordre alle – unge som ældre – til at deltage i indsamlingen om søndagen og i fællesskab få et sundt og renere område. Hvis du er barn eller voksen og har lyst til at deltage om søndagen skal du bare møde op ved kulturhuset om søndagen kl. 13. I år bliver Miljøgruppens arbejde støttet med midler fra Agenda 21, der blandt andet har gjort det muligt at få lavet jakker til børnene. I denne sammenhæng skal der lyde en stor tak til Toke Schou fra afdelingsbestyrelsen i Tornegården, der har designet Miljøgruppens logo, som står bag på jakkerne. Midlerne fra Agenda 21 bliver også brugt til forplejningen efter oprydningen om søndagen, og så er der også penge til en tur til København til sommer.

Se godt efter Miljøgruppens grønne jakker med deres helt eget logo på ryggen. 21


Frivilligt arbejde giver mere end forventet…. Daniel Haapanen er 18 år og arbejder som frivillig i Kulturhuset Café i to timer én gang om ugen. Han har været frivillig i lidt over et ½ år og vil fortsætte med arbejdet i caféen, så længe han overhovedet har mulighed for det. Daniel bor selv i Hastrupparken. Positive sideeffekter ved frivilligt arbejde Alle, der arbejder frivilligt i caféen, får gratis adgang til træningscentret i Kulturhuset. Det var egentlig Daniels motivation for at tage vagterne i caféen. Efterhånden er han blevet rigtig glad for sammenholdet mellem de frivillige, hvilket også er blevet en stærk motivation for ham for at fortsætte det frivillige arbejde. Daniel siger, at en anden gevinst ved arbejdet er ”at jeg har fået nemmere ved at arbejde sammen med andre”. Han udtrykker, at han er blevet mere åben – både overfor de andre frivillige og overfor kunderne, efter han er startet i caféen. Bliv frivillig i Kulturhusets café Har du lyst til at tage en vagt i Kulturhusets café i 2 timer om ugen, skal du henvende dig til Annette i Kulturhuset. Du får et dejligt fællesskab med de mange andre frivillige, gratis træning og Annette holder nogle gode fester for de frivillige.

Daniel bag disken i Kulturhusets café, hvor han hver torsdag betjener caféens kunder. 22


Politisk aktiv til fingerspidserne Faye Egested har i mange år været aktiv i det beboerdemokratiske arbejde i Køge Boligselskab. Hun er formand for selskabsbestyrelsen i Køge Boligselskab, hvor hun blev valgt ind i 1988 og valgt til formand i 1990. Hun er også medlem af afdelingsbestyrelsen i Solbakken II, hvor hun har boet siden 1959. På billedet ses hun på kontoret i Køge Boligselskab, hvor beboerne kan møde hende hver torsdag fra kl. 15-17. Ønsket om at gøre en forskel Faye har altid været drevet af et ønske om at påvirke den politiske dagsorden og gøre en forskel. Hun har siden sine unge dage været politisk aktiv. Først i DSU og siden i Socialdemokratiet, hvor hun har siddet som medlem af bestyrelsen i Køge Vest i 30 år. Det politiske arbejde som beboerdemokrat i boligselskabet var derfor ikke en fjern tanke for Faye, da hun i sin tid blev opfordret til at stille op. ”Jeg føler i dag en stor glæde ved at have været med til at igangsætte meget af det nuværende byggeri i Køge Boligselskab”, siger Faye. Drivkraften i det frivillige arbejde Om det beboerdemokratiske arbejde siger Faye: ”Det er vigtigt, at man ikke sætter sig op på en piedestal, men at man er i øjenhøjde med beboerne og udviser taknemmelighed for alle de ildsjæle, der gør en frivillig indsats”. Hun peger på en anden vigtig egenskab, og det er viljen til at have en holdning. I det frivillige arbejde i beboerdemokratiet og som politisk aktiv i socialdemokratiet har Faye gennem mange år lært, at man ikke kan være enig med alle. ”Man må have en holdning, og den må man kæmpe for”, siger Faye. Om drivkraften i det frivillige arbejde i boligselskabet siger Faye: ”Jeg har arbejdet 25 år som sygehjælper, og jeg har altid godt kunne lide at have med mennesker at gøre. Jeg har de sidste 20 år arrangeret pensionisttur til Tyskland for pensionisterne i Køge Boligselskab, og det er hvert år en god oplevelse, der giver lyst og energi til at arrangere den igen det efterfølgende år”. Faye er også aktiv i Røde Kors i Vågetjenesten, som hjælper døende med selskab, omsorg og en hånd at holde i. Hun bliver ind imllem kaldt ud til at sidde en sen nattetime og holde en døende i hånden. ”Der er ikke nogen, der skal dø alene”, siger Faye om årsagen til hendes frivillige arbejde i Vågetjenesten. ”Det har altid været fredfyldt og meningsfyldt at komme ud til syge døende, og de pårørende er altid meget taknemmelige”, fortæller Faye.

23


Vigtige Telefonnumre Rådhuset, Køge Kommune

5667 6767

Nærmeste politi

114

Lægevagten 7015 0700 Tandlægevagten

2960 011

Køge Torvs Apotek (døgnservice)

5665 0121

Køge Amtssygehus

5663 1500

DSB S-toge

7013 1415

Movia Kundecenter (bus-info)

3613 1415

Køge Stadion

5665 1256

Køge Genbrugsplads

4634 7500

Køge Hovedbibliotek

5667 2800

Boholte Kirke

5666 0956

Regnbuen (daginstitution 0-6 år)

5667 6250

Valhalla (daginstitution 0-6 år)

5656 5620

Optimisten (daginstitution 3-6 år)

5663 9215

Hastrupskolens SFO

5667 6160

Lærken (daginstitution 2-6 år)

5667 6140

Hastrupskolen 5667 2970 Ungdomsklubben Spidsen

5665 6033

Vagttelefonen i Køge Boligselskab

4032 4580

KBS Beboer Nyt  

Information om nye og kommende arrangementer. Reportager fra aktiviteter og arrangementer. Dejlige billeder af beboerne.