KBS Beboer Nyt

Page 14

BEBOERPORTRÆT Conni fra Tornegården

Conni bor i Tornegården, hvor hun har boet de sidste to år. ”Her er dejligt stille og roligt, og jeg har nogle gode naboer”, siger Conni. Det er en af grundene til, at de har valgt at blive boende og nu har købt et kolonihavehus i Kildemosegård for en måned siden. De kunne godt tænke sig en større have end den de har i Tornegården, men det får de nu i kolonihaven, hvor der er 400 kvadratmeter grund. ”Jeg kan godt lide at plante og se tingene gro, og jeg elsker at lave noget med havens bær og frugter”, smiler Conni. Conni bor sammen med sin mand Gert, og de har hver to voksne børn. Conni fik for et halvt år siden et barnebarn Mille, som hun er rigtig glad for. Det var på samme tid, hvor hun fik konstateret kræft i underlivet. Det blev opdaget ved et rutinemæssigt kontrolbesøg hos lægen for celleforandringer i livmoderhalsen. Hun blev først opereret, og efterfølgende har hun været i kemoterapi og strålebehandling. Nu efter et halvt år ser det ud som om, at de har fået bugt med kræften. ”Min første tanke var, at Mille skulle have sin mormor i levende live”, siger Conni. Hun har undervejs i sygdomsforløbet gjort meget brug af healing, da hun for nogle år tilbage blev uddannet som healer. Conni håber snart at blive raskmeldt, men har for tiden travlt med slægtsforskning i sin egen familie. ”Det er rigtig interessant, hvad der dukker op”, griner hun. 14

Nyt fra Kulturhuset og KBK

I denne rubrik kan du læse om stort og småt fra Kulturhuset og KBK. Du er altid velkommen i Kulturhuset. Du kan slappe af, spille eller blive set med de kendte i caféen. Du kan motionere i motionscenteret på 1. sal i Kulturhuset. Du kan deltage i aktiviteter for børn og unge såsom klubben, lektiecafé, pigeklub, idrætsaktiviteter. Du kan deltage i pensionistklubben og øvrige løbende aktiviteter som er på programmet. Hold et vågent øje! Hvis du har lyst til at være frivillig i caféen eller i nogle af aktivitererne, eller har du spørgsmål eller ideer er du altid velkommen til at kontakte Annette Henriksen, der er daglig leder i Kulturhuset, boligsocial koordinator Lotte Frejo Varder eller Randi Pedersen, projekt- og kommunikationsmedarbejder. Annette: ah@kbs.dk, 56 65 16 77 Lotte: lfv@kbs.dk, 56 64 35 09 Randi: rap@kbs.dk, 56 64 35 14

Kig forbi Kulturhuset eller ring på 5665 1677


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.