__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

En Køng-drengs erindringer 1950/60. Fortalt af Henning Lisse Tirsdag den 18. februar 1941var en meget kold dag. Og der lå metervis af sne. Jordmoderen fra Bårse var om formiddagen tilkaldt til Køng, og ankom i kane ved 11tiden til gården Uglvang, som lå over for Køng nye kro. (gården hed Uglvang, og ikke Uglevang). Her blev ved middagstid født et drengebarn. Og det var mig. Krokonen Nanny Hansen gift med kromanden Ludvig Hansen, og jordmoderen hev mig i land, og jeg blev lagt på et stykke pergamentpapir, og det blev starten på min tilværelse. Min far, Herluf Lisse, var slet ikke hjemme. Han var på kroen, og var med til at tilrettelægge tøndeslagning og fastelavnsridning, som var nært forestående. Far var landmand og blev gift med min mor Lisbeth i 1938, hvor de kort forinden havde købt gården. De var begge ”indvandret” fra Nørre Vedby på Falster, så jeg har sydlandsk blod i årene. De blev gift den 3. juli 1938 i Køng Kirke - viet af pastor Johs. Lindeløv. I Køng, hvor vi simpelt hen havde næsten alt inden for handel m.v. havde jeg – synes jeg selv – en lykkelig barndom. Lad mig lige for sjov skyld nævne, hvad der fandtes i Køng i min opvækst: Der var selvfølgelig kroen, cementstøberi, aut. skorstensfejer, alderdomshjem, broderiforretning/lingeri, frysehus, 2 cykelsmede, radioforhandler, 3 lillebilforretninger, 3 slagtere (hvoraf den ene havde slagtehus), stationær biograf stor købmandsgård med korn, foderstof, støbegods og slagteriudsalg, købmandshandel, manufakturhandel, stor lastbilvognmandsforretning, 2 mindre lastbilvognmandsforretninger, bageri, 3 tømrermestre/ligkistemagasin, 3 gartnerier, skole med 4 klasser, husflidsskole, 2 tatoler, barber-frisør, bank, sparekasse, brugsforening, 2 malermestre, smedeværksted, brødudsalg/viktualiehandel/røgeri, 2 øldepoter, bryggeri/mosteri, stor præstegård, kirke samt nogle historiske bygninger bl. gl. spindeskole, hospital, Gl. Øbjerggård, som nu er Køng Museum. 1948 startede jeg i 1. klasse hos frk. Vedel i Køng skole. Vi var 4 elever – Mona Larsen, Køng Møllevej, Jørgen Olsen, Køng Overdrev, Bent Andersen, Køng Mark og så mig. Vi fulgtes senere ad til næste klasse hos lærer Lauritzen, som også var kirkesanger. Frk. Vedel havde en finnepige, som hed Reily, og som senere fandt en ægtefælle i Jylland. Jeg var den eneste af os 4, som fortsatte på Lundby Realskole, og her ”studerede” jeg fra 1952 – 1957. Det var en herlig skole, og jeg startede i den mindste klasse, som blev kaldt forberedelsen, hvorefter jeg fortsatte i 1., 2. 3. og 4 real, for at afslutte 1 med præliminæreksamen.


Samtidig med, at jeg begyndte på Realskolen, startede jeg med at modtage klaverundervisning. Det tvang min mor mig til, fordi hun og hendes øvrige 7 søskende havde lært at spille klaver eller violin, fordi min morfar var en meget fin musiker. Jeg fik undervisning hos karetmagerens datter Ellen Johanne Hansen, Lundby. Og det fik jeg så længe jeg gik på Realskolen. Det var ikke særligt spændende fordi, når kammeraterne skulle til fodbold, så måtte jeg til klaverundervisning. Men det er noget af det bedste mine forældre har ofret på mig - det kostede kr. 10,- om måneden - og jeg spiller stadig hver dag, og burde faktisk have gjort noget mere ud af det i drengeårene, så var jeg nok blevet en rigtig god pianist. Qua min skolegang i Lundby husker jeg naturligvis mange mennesker fra Lundby, og kunne også godt fortælle en masse anekdoter om disse mennesker, men jeg vil i denne fortælling begrænse mig til Køng-området. Det var egentlig meget sjovt, for selv om vi Køng havde næsten alle de faciliteter, der skulle til i det daglige, så frekventerede mine forældre næsten altid Lundby. Navnlig når det gjaldt frisør, isenkramindkøb. urmager, sko- og gummistøvleindkøb m.m. I skrivende stund er jeg 74 år. Jeg har været revisor i Næstved, hvorefter jeg blev bankmand i Vordingborg. Nordea og Vordingborg Bank. I min fritid læste jeg til statsautoriseret ejendomsmægler, men jeg praktiserede ikke. Blev i 1965 gift med Hanne fra præstegården i Køng. Vi har kun en datter Henriette, som bor og arbejder i København En byvandring gennem Køng: Som nævnt blev jeg født på Uglvang, men da min far blev syg i 1960 blev gården solgt for den nette sum af kr. 145.000,- og Bygaden 51 med tilhørende frysehus blev købt for kr. 56.000,-, hvor mine forældre så flyttede ind, og hvor de boede indtil 1985, hvor de flyttede til Neder Vindinge. Min far døde 3 måneder efter, og min mor i 1997. Men lad mig tage mine læsere med en tur gennem Køng, som jeg nogenlunde husker byen og beboerne dengang. Kroen var blevet overtaget af kromandens datter Karen, som var gift med Viggo Henriksen, som var tjener. De fik 2 børn, nemlig Jens og Marianne, og Jens var en af mine særdeles gode legekammerater. I det første hus efter kroen boede Astrid og Rasmus. Astrid var ansat i køkkenet på flyvestationen Avnø, medens Rasmus var murerarbejdsmand. Det næste hus hed Nybo, og her boede "Fip" og hans lidt halvmugne kone. Jeg husker ikke deres navne, men mon ikke "Fip" havde været ansat ved jernbanerne. Han havde i hvert fald altid jernbanekasket på. Fip blev han kaldt fordi han havde et lille hvid fipskæg. Og så fejede han altid hestelort op på gaden. Det brugte han som gødning til roserne.

2


Fip og konen havde 2 døtre. Olga og Dagmar. Dagmar var i en menneskealder "ung pige" hos sognefoged Ole Jensen. Olga var et kapitel for sig selv. Hun blev kaldt "tante Olga" og var gift med Gunnar Pedersen - en bror til bogtrykker Carl Pedersen, og boede på Kostræde Banker. Olga begav sig blandt andet af med at skrive lejlighedssange, og skrev sange til næsten alle begivenheder. Olga var lidt af en original, men en flink kone, som bl. a. serverede til finere fester på Øbjerggård. Næste hus længere henne hed Iro og her boede Holger Bendtsen og hans kone. Jeg tror hun hed Esther. Holger var produkthandler og havde 2 døtre. De hed Karin og Rikke. Rikkes kælenavn var Nutte. I øvrigt et par søde piger. Næste hus hed Nyvang og her boede et par gamle mennesker, Karen og Lars Larsen. Lars sad i kørestol, og truede altid med sin støttekæp, og var en rigtig gnavpot. De mængede sig ikke meget med andre, og jeg husker ikke, hvor længe de levede. I det følgende hus boede så cementstøber Oskar Hansen og hans kone Marie. De havde 4 sønner og 2 døtre. Svend Aage, Erik, Henning, Willy, Grethe og Rita. Foruden sit cementstøberi passede Oskar garderoben på Køng Kro, når der var baller, og han passede også cyklestalden ved Køng biograf. Det kostede 35 øre at parkere sin cykel dér. Willy, som var den yngste, var min bedste legekammerat i børneårene. Han overtog senere sine forældres hus, men døde efter nogle år. Overfor cementstøberens hus var der opført et slags værksted. Det var en større bygning, og her blev der produceret mursten, tagtegl og cementrør i næsten alle størrelser. Det var en pæn virksomhed i Køng med flere ansatte medarbejdere. Jeg mener, at de 3 ældste sønner arbejdede på støberiet. Jeg husker tydeligt en anden af de ansatte, nemlig Mariner-Erik. Han havde forinden været soldat på flyverstationen Avnø. I huset ved siden af cementstøberiet boede autoriseret skorstensfejermester Bundies. (hvis det staves sådan). Han var tysker. og havde en vis autoritet. Han havde "opsynet" med biografen i Køng, hvorfor han næsten så alle forestillinger. Han sad altid på første sæde i 2. række, og havde altid sin uniformskasket på. Jeg husker han ejede en Chevrolet årgang 1928, som han havde i garage på Uglvang, og den bil havde vi meget glæde af. Bl.a. brugte vi den, når kreaturerne nede bag i marken skulle vandes. Der kunne nemlig transporteres mange junger vand i den, når bagsæderne blev lagt ned. Og det havde Bundies intet imod. Nu er vi nået til Køng Alderdomshjem. Jeg kan huske bestyrerinden fru Henriette Hemmingsen, og hjemmesygeplejersken frk. Maren Wase, som havde bopæl på Alderdomshjemmet. Hun cyklede rundt i sognet, og tilså syge mennesker, og det gjorde hun i al slags vejr. Imponerende! Fru Hemmingsen havde en søn, som jeg svagt husker, og han hed Carl-Erik.

3


Men den på alderdomshjemmet, jeg husker bedst, var Johannes Damsager. Han var en pudsig fyr. Han havde vist en gang været boghandlermedhjælper, og nu var han på alderdomshjem. Han var bror til Rasmus Damsager i Kostræde. Johannes var referent til Næstved Tidende, og refererede altid fra begivenheder i sognet. Og det var begravelser, fødselsdage m.m. Vi kaldte ham "smaskmulen", fordi han altid slikkede sig om munden og smaskede. Og så var han meget pigeglad. Han havde også et ishus på Næstvedvejen lidt nord for Køng Kro. Her solgte han is hver sommer fra Næstved Flødeisfabrik. I ishuset havde han en chaiselong og et rundt bord, hvor han sad. Jeg besøgte ham tit, hvor jeg købte en is til 35 øre, og lørdag den 9. august 1952 husker jeg som i går. Mens jeg stod ved halvdøren og nød min is, kom en flyver fra Avnø hen over ishuset. Den fortsatte mod Køng Mølle, hvor den gik i spind, for herefter at styrte ned. I øvrigt 50 meter fra stuehuset på Ellehøjgård i Kostræde. Piloten var chefen på Avnø, Harry Pontoppidan Sørensen. Han havde ikke faldskærm på, og var dræbt på stedet. Jeg skyndte mig hjem til Uglvang, og fortalte min far om hændelsen, hvorefter vi straks kørte til ulykkesstedet. Det var forfærdeligt. Skråt over for alderdomshjemmet lå 2 nyere rødstenshuse. I det ene hus boede den tidligere graver og ringer ved Køng Kirke og hans kone. Graveren hed Arnold Rasmussen og de havde 2 børn - en dreng og en pige. Drengen hed Roar, og pigen hed Sylvia og hun blev ung pige hos pastor Lindeløv. I det andet hus boede Cyril Nielsen og hans kone, som jeg tror hed Esther. Cyril, som var søn af slagter Nielsen på Køng Højbro, var mælkehandler og kørte rundt i sin EMW-varebil og solgte mælk i sognet. De havde 3 børn - en dreng og 2 piger. Pigernes navn var Kirsten og Dorthe. Drengen hed Stig. (Fjord). I øvrigt i dag kendt som ivrig læserbrevsskribent. I huset efter alderdomshjemmet boede Per Hemmingsen og hans kone Louise. Per var handelsmand og købte og solgte smågrise. Han havde en gammel Ford A, to personers med kaleche årgang 1929, og bag på havde han en stor trækasse, hvor de smågrisene lå, som han dels købte og solgte hos omegnens gårdmænd. To gårdmænd kunne som regel ikke finde ud af at handle grise sammen, men det klarede Per altid, selvfølgelig med en vis fortjeneste. Da Per og Louise døde, overtog deres datter ejendommen, og den blev udlejet til forskellige bl.a.til bestyreren i Lundby Isenkram Hugo Andersen og hans kone Anne. De havde 3 børn, nemlig Ole, Jette og Tom. De kom meget hos mine forældre, og vi fik et meget godt forhold til den familie. 1975 købte Sanny Hansen (kendt fra Køng sognearkiv) huset, og hendes forældre Karen og Niels Hansen flyttede ind i huset. På et tidspunkt boede der en anden familie i huset, som jeg ikke husker så meget til, men så vidt jeg husker, var det en lidt mærkelig familie. Da de flyttede, var mand og kone tror jeg, gået fra hinanden. Manden flyttede til Vordingborg, hvor han senere blev myrdet.

4


Lige over for lå en meget flot villa "Mortensens Minde". Den så ikke så godt ud, som den havde gjort. Her boede Ingeborg Mortensen - søster til William Mortensen, "Kostrædegård". Villaen var i sin tid opført som aftægtsbolig for forældrene til William og Ingeborg. I sin tid flyttede Ingeborg og hendes mor, Stine, ind i huset. Det var et par særlinge. Deres påklædning var meget sækkeagtig. Forstået på den måde, at deres tøj/kjoler så ud som om de var lavet af sække. Efter Stines død blev Ingeborg boende i villaen, som forfaldt mere og mere, og haven lignede et vildnis. Ingeborg blev meget dårlig til bens, og kunne næsten ikke bevæge sig. Til sidst opholdt hun sig kun på førstesalen, men fik dog på en eller anden måde sendt bud til købmanden, som kom med dåsemadvarer, som i en kurv blev hejset op til hende. Når dåserne var tomme, blev de smidt ud gennem vinduet og ned i haven, som efterhånden også kom til at ligne en losseplads. Min mor og far flyttede som tidligere nævnt ind i huset skråt overfor (tømrermester Erik Larsens ejendom) og de gik tit over med mad til hende, som også blev hejset op. Ingeborg gjorde sig ren, ved at duppe sig med sprit på en vattot. Det var formentlig grunden til, at huset nedbrændte den 11. december 1967, fordi hun har siddet for nær ved åben ild, da hun rengjorde sig. Ingeborg omkom, og hun var dengang 75 år. Det var en meget tragisk hændelse. Men som nævnt købte mine forældre tømrermesterboligen skråt overfor i 1960. Forinden boede en tømrermester Marquardsen her. Han havde lejet ejendommen af Karten Larsen, som var gift med Erik Larsen. Det var meget trist det, der havde foregået på ejendommen. Erik Larsen tog sit eget liv på grund af personlige problemer. Han var opstillet til sognerådet, og fik kun een personlig stemme. Og det var formentlig det, der gjorde, at han valgte at tage sit liv. Karen (født Damkjær) og Erik havde 2 døtre, Ulla og Bente, og en måneds tid efter Eriks bortgang, druknede Bente ved Svinø Strand. Det var meget tragisk, og næsten ikke til for nogen, at bære. Karen og Ulla flyttede til Vordingborg, hvor Karen fik job, og Ulla blev senere bankelev. Karen omkom nogle år senere ved en solobilulykke i Sallerup. Ulla blev gift med Knud Holbøll fra Lov, og hun døde senere. Ulla havde 2 børn, men ellers var den familie udslettet. Nu begynder det at knibe med at huske, hvem der boede længere henne ad gaden. Men ved siden af Mortensens Minde boede murer Osvald Hansen, som havde købt huset af Winther. Jeg husker ikke hans fornavn, men han og hans kone

5


havde i sin tid sat 4 børn - så vidt jeg husker - i verden. Og et var Helene, som var gift med vognmand Erling Elmentoft Hansen, Køng gl. Kro, Else Larsen, som var gift med Hans Larsen (Chaufførhans), som var ansat hos Erling. Kaja var gift med Bent Bonde Larsen, og så var der Ib, som var gift med Putte (kælenavn), som var datter af Johanne og Julius Hansen, Kostræde Banker. Hvor Winther og konen senere endte sine dage, kan jeg ikke huske. I ejendommen ved siden af, som hed Jenle, var der en forretning, som var lejet af cykelsmed Verner Olsen, som samtidig solgte og reparerede radioer. Da han holdt op, blev forretningen omdannet til broderiforretning. Indehaveren hed vist nok Anna, men hvem der ejede og havde ejet ejendommen husker jeg ikke. Efter Jenle lå en stor rødstensvilla, hvor en tidligere skovfoged boede med sin kone. Jeg husker skovfogeden som en høj ældre mand, som altid cyklede på damecykel med spadserestokken på bagagebæreren. De havde et par døtre, hvor den ene var gift med gårdejer Schou Andersen, Sallerup. Jeg ved ikke rigtig, om ejendommen var aftægtsbolig for Nørremosegård, og bare var lejet ud til skovfogeden. Men i hvert fald flyttede Carl Andersen, Nørremosegård i på ejendommen, da han solgte gården. I det sidste hus på vejen på venstre side inden den gamle kro lå en langt stråtækt hus, hvor Chresten Andreasen og hans kone Asta og datteren Aase boede i den nordlige del. I den sydlige del boede Asta's bror Hjalmar, som var ungkarl, og som drev en lillebilforretning. Ved ejendommen lå også et større værksted, som en gang var et malerværksted. Chresten var mekaniker, og ansat på Ford i Vordingborg, medens Hjalmar som nævnt havde en lillebilforretning. I øvrigt en sjov og pudsig fyr. Chresten var i sin fritid operatør i Køng Biograf, hvor han stod for filmforevisningerne, og så vidt jeg husker blev der spillet film 4 gange om ugen. Det var temmelig meget i en lille by som Køng. Da jeg var lille, og ikke kunne være alene hjemme, når min mor og far skulle ud, blev jeg altid passet af Asta og Chresten, som var meget søde, kærlige og hyggelige mennesker, som jeg holdt meget af. De havde som nævnt kun een datter, men de havde nogle år nogle wienerferiebørn, og jeg husker et par af dem, som henholdsvis hed Walther og Maria Magdalene. Så vidt jeg husker adopterede Asta og Chresten et par drengebrødre. Nu er vi så nået til den gamle kro, men inden vi går videre, vil jeg vende tilbage til ejendommene beliggende på højre side efter "tømrerværkstedet", hvor min mor og far boede. Huset ved siden af blev solgt til kommis Mogens Rasmussen, som kom fra Bornholm, og som havde fået arbejde hos købmand Erik Jensen. Han blev gift med Ingrid, som var ung pige på kroen. Hvem det var, Mogens købte huset af, kan jeg ikke huske. Mogens var kun 46 år, da han døde, og Ingrid blev boende i huset.

6


Næste hus står lidt uklart for mig, hvem der boede der. Men jeg husker, at der boede forskellige. Blandt andet boede Karl Hansen og Signe på et tidspunkt på første salen. Karl havde været chauffør på bryggeriet, hvorfor han blev kaldt Ølkarl, og som følge deraf blev Signe, som var syerske i sin fritid, kaldt Ølsigne. Hun var ansat i køkkenet på Avnø. Senere byggede de en villa på Næstvedvej, og Karl begyndte at køre rundt og sælge kød, ligesom han tog rundt på sognets gårde, og hjemmeslagtede grise. Karl og Signe var barnløse. Deres nybyggede hus lå ved siden lastbilvognmand Peter Madsens fine rødstensvilla. Peters kone hed Johanne, og de havde 2 voksne børn, som hed Else og Poul. Tilbage til hovedgaden igen. I huset efter, hvor Signe og Karl boede, boede chaufføren hos købmand Erik Jensen og hans kone samt 2 børn. Chaufføren hed Aageog hans kone hed Irma, og var datter af slagtermester Rudolf Larsen, Køng Højbro. De havde 2 børn og så vidt jeg kan huske hed de Lone og Torben. Efter dette hus var den en smøge op til et hus liggende ca. 100 meter oppe. Her boede Augusta og Hans. Augusta var kogekone, og tog ud på de forskellige gårde, når de skulle have gæster og forestod madlavningen. Og Hans var en slags fodermester hos gårdejer Heje Nielsen på Kirkevejen. Når man så gik tilbage ad smøgen, lå der et mindre gulstenshus, og jeg kan ikke huske, hvem der boede i det. Men jeg mener, at skovfogeden overfor senere flyttede ind i huset. Ved siden af her boede Malermester Nielsen, hvis fornavn jeg ikke husker, og hans kone husker jeg heller ikke navnet på. Maler Nielsen havde bl.a. en søn, som også var maler, og han hed Vagn og boede på Kostræde banker. De øvrige børn husker jeg ikke. Næste hus var så slagteren. Slagtermester Jens Peder Pedersen og hustru Ragnhild. Jens Peder kørte rundt og solgte kød, og samlede samtidig æg ind. Han var en skæg, sjov og slagfærdig person, som godt kunne li' en øl i ny og næ. Ragnhild havde i ejendommen en lille slagterbutik, hvorfra hun solgte, som der stod på butiksvinduet kød, flæsk og pålæg. Slagtermesteren og hans kone havde 4 sønner, og det var Hans, Per, Knud og Tage. Hans blev købmand i Sallerup, Per blev sygehusportør, Knud kom i lære i købmandsforretningen i Kostræde, men fik senere et øldepot. Tage blev murer, og blev senere mester, idet han købte murermester Lindhardts forretning i Vordingborg.

7


Nu kommer vi så til den store købmandsgård. Købmanden hed Erik Jensen. Han havde købt forretningen af købmand Andreas Jensen, og forretningen hed som følge heraf Andreas Jensens Eftf. Eriks kone hed Hilda, og de havde 2 børn - en af hver - drengen hed Dan og pigen hed Grethe. Købmandsforretningen var meget stor, og handlede med både kolonial, isenkram og korn og foderstoffer. Og senere kom et slagteriudsalg til. Der var mange ansatte, og jeg husker bogholderen, som hed Børge Pedersen, og som boede i Kostræde. På et tidspunkt var der en kommis som hed Tage, og som var fra Fuglebæk. Jeg husker han var meget glad for at spille dilettant, og var i øvrigt ret god til det. Der var også på et tidspunkt ansat en kommis, der hed Kaj Petersen, og som senere blev Heje Nielsens svigersøn. Købmanden fik også en lærling, som hed Egon Jakobsen, og som senere blev postbud i Lundby. Han blev gift med Øl-Valdemars datter Kirsten fra Lundbyvejen. Og så var der - som tidligere omtalt - kommis Mogens Rasmussen - som i øvrigt var ærke bornholmer. Til købmandsforretningen hørte en benzinpumpe, og det var Esso benzin, som blev handlet. Jeg husker, at en liter benzin i midten af 1950'erne kostede 31 øre. Ud for forretningen var også placeret et solidt bjælkestativ. Det var beregnet til at binde hesten ved, når omegnenes landmænd kom med hestekøretøj, når de skulle på indkøb hos købmanden. Senere blev stativet brugt til at stille cykler op ad. I den ene ende af købmandsforretningen lå en manufakturforretning, hvor manufakturhandleren hed Olaf Brøndum. O. Brøndum stod der over døren. Han blev derfor kaldt enten Nul Brøndum eller Snaps, fordi der fandtes en brændevin, som hed Brøndum. Brøndum forsynede egens beboere med manufaktur m.m. og havde hvert år en mekanisk juleudstilling, som byens børn var vilde med. Fru Brøndum husker jeg ikke fornavnet på, men de havde en rigtig sød datter, som hed Lis. Brøndums forretning blev senere overtaget af Irma og Kurt Hansen, som havde den en del år, hvorefter de flyttede til Vordingborg og erhvervede og drev Udstyrshjørnet. Overfor købmandsgården lå den gamle Kro, som var en meget stor ejendom med et stort garageanlæg, flere lejligheder, og sidst, men ikke mindst Køng Bio. Den gamle kro ejedes af Erling Elmentoft Hansen, som drev lastbilvognmandsforretning og turistbuskørsel. Erling havde mange flotte lastbiler, som alle var påmalet E.E. Hansen, Køng. Erlings kone hed Helene, og de havde 4 børn, nemlig Erik, Hanne, Arne og Søren. Arne overtog på et tidspunkt vognmandsforretningen. Erik kom i tømrerlære i Næstved hos Chr. Jensens sønner. Erik var en af mine rigtig gode kammerater, og vi havde mange ting sammen. Erik rejste til Sydafrika, og fik oparbejdet den tømrerforretning ved Johannesburg. Så vidt jeg ved, blev det en meget stor virksomhed. Men Erik

8


blev desværre rovmyrdet af en af sine folk. Erik nåede på den måde aldrig tilbage til Danmark, hvilket var meget synd og trist. I den modsatte ende af Biografen boede Erlings forældre den tidligere kromand Ludvig Hansen og hans kone Nanny. De drev Køng Bio, og Nanny sad i billethullet, medes Ludvig stod kontrol, og rev billetter af. Der var altid pause i forestillingerne, fordi der skulle skiftes filmrulle. I pausen kunne man så købe en is, hvorefter man kunne gå tilbage til næste halvdel af forestillingen. Der var mange unge mennesker - mig selv inklusive - der snød sig ind i pausen, og på den måde så den sidste halvdel af forestillingen gratis. Ludvig og Nanny havde 4 børn, nemlig før omtalte Erling, Emmy, Karen og Ole. Emmy blev gift med redaktør Otto Elbo, Næstved Tidende, medens Karen som tidligere nævnt blev gift med tjener Viggo Henriksen. Ole blev gift med stuepigen på Øbjerggård Inger, som var fra Store Merløse. Da de blev gift overtog de Enghavegården i Køng Firgårde. Da Ludvig og Nanny døde, blev deres lejlighed overtaget af Else og hendes mand chauffør Hans Larsen. De havde ellers boet oven på gartneriet i Øbjerggårs Alle, og de havde en søn, der hed Finn. På førstesalen på den gamle kro var en større lejlighed og en masse øvrige værelser. I lejligheden boede på et tidspunkt familien Carstensen, hvor jeg kendte en af drengene, som jeg ikke husker navnet på. På de øvrige værelser boede en masse forskellige chauffører, som var ansat hos E.E. Hansen. Bl.a. "Lille-Svend" som blev gift med Ruth "Phieselbach" som var hendes øgenavn. Hun var ung pige på den nye kro. Nu kunne vi så bevæge os en tur nedad Spindevænget bag ved den gamle kro. Her boede bl. den "gamle" tømrer, som hed Svendsen. Jens Christensen og hustru (forældre til vognmand Svend Christensen) boede også her, og i deres hus havde Asta og Chresten Andreasen også boet. I et pænere hvidt 2etagershus boede Poul og Inger. Poul, som blev kaldt Sorte-Poul, var chauffør hos E.E. Hansen. Og han blev senere lillebilsvognmand. I sidste hus på venstre hånd boede Poul Hansen (Tyk-Poul) og hans kone Anna. De havde nogle børn, hvor jeg husker Per, som var tømrerlærling. Han havde også et par søstre, som hed Inger og Anni. Så vidt jeg husker boede Pouls bror Oluf hos dem. Han var gennem en hel del år karl hos mine forældre på Uglvang. Jeg kan huske, at jeg var enormt glad for ham. Sidste hus i Spindevænget (på hjørnet af Øbjerggårds Alle) var gartneriet. Det ejedes af gartner Carlsen og hans hustru. Jeg husker ikke deres fornavne. De havde nogle børn, hvoraf jeg kun kan huske det ene, nemlig Ove. På førstesalen boede på et tidspunkt Else og hans Larsen. Ved gartneriet lå et gadekær, som byens ungdom havde meget glæde af, bl. a. om vinteren, hvor der blev rendt ivrigt på skøjter.

9


Overfor gartneriet lå et meget smukt og stilfuldt hus, som hed Tageholme. Hvem der boede der, og hvem der ejede det husker jeg ikke, men det foresvæver mig, at der boede en gammel mand, som hed Svendsen, og som havde en stor bule eller udposning i nakken. Lad os tage tilbage ad Spindevænget, hvorefter vi kommer til bageriet. Det var bagermester Chr. Olesen, der sammen med sin kone Elna ejede det. De havde et bageriudsalg i ejendommen, og havde mange kunder. De havde en datter ved navn Karen Margrethe. Men jeg husker, at der på bageriet var en svend ved navn "Hansen". Han boede på Kostræde banker, og var en lille mand med krum pibe, og han var lidt af en original. Bageriet havde nogle brødkuske, som kørte i varevogne rundt i sognet og solgte produkter fra bageriet. Den ene var Stennicke, som boede på Køng Højbro, og den anden var Helmer Larsen, som var min morbror, og som boede på et værelse på Uglvang. Her boede han indtil han flyttede sammen med Alvilda Østergård, som var husbestyrerinde hos Søren Damkjær i Kostræde. Da de blev gift i 1955, købte de et lille hus på Kostræde Banker af vejmanden (Peter-Vejmand). Nogle år efter solgte de dette hus, og flyttede til Tappernøje. Morbror Helmer var inden han blev brødkusk på bageriet ølkusk på Køng Bryggeri og Mosteri. På et tidspunkt var Harald Breitenstein, som boede på Kostræde Banker også brødkusk på Køng Bageri. Harald og hans kone, Valborg havde tidligere ejet ejendommen mellem Køng Højbro og Køng Firgårde, hvor Svend Smith boede. Nu bevæger vi os over bygaden og ad Vandværksvej. I første hus på venstre hånd boede Svend Bonde Larsen og hans kone. Jeg kan ikke huske, hvor mange børn, de havde, men de havde i hvert fald en søn, som hed Bent. Han var - som nævnt tidligere - gift med Kaja Winther. Så vidt jeg husker, var der i huset en garage, som blev anvendt til opbevaring af nye ligkister, som var fabrikeret af snedkermester Aage Pedersen, Køng Højbro. Skråt overfor og efter indkørslen til købmandsgården var der et stræde, som førte op til et ældre hus. Her boede Jørgen Jensen og hans kone, som hed noget i retning af Evelyn. Jørgen arbejdede rundt om på gårdene, og senere fast hos Heje Nielsen. Deres børn Arne og Anni husker jeg tydeligt, men kan ikke huske, om der var flere børn. På vandværksvej lå vandværket - heraf navnet - og en stor tømmerplads med forfaldne bygninger lå også på Vandværksvej. Den lå øde hen, og hørte til købmandsgården. Det var et godt sted for byens børn at lege, hvilket vi gjorde tit. Det foresvæver mig, at der blev opført et hus i Gl. Øbjergs baghave, med adresse på Vandværksvej, og det var murer Knud Carlsen, som byggede det.

10


Han boede så her sammen med sin kone Erna, og de havde bl.a. en søn, som hed Bjarne, som jeg gik i forskolen sammen med. Skråt overfor lå en gul bungalow, og her boede Alma og Peder. Alma var syerske og Peder var tømrersvend og ansat hos tømrermester Erik Larsen. De havde bl.a. en retarderet søn ved navn Leif, og jeg mener de havde en søn mere, som jeg ikke erindrer navnet på. I det sidste hus på vandværksvej boede en enlig kvinde. Vi kaldte hende for frøken for Spøg. Hun var ugift, og havde overtaget huset efter sin far. Jeg ved ikke, hvad han hed, men blev kaldt for Spøg, fordi han altid brugte det ord. Han sagde f.eks. at han murede for spøg. Og som følge deraf blev hans datter kaldt frøken for Spøg. For enden af Vandværksvej lå en slags lade. Det var resterne af et husmandssted. Den var meget faldefærdig, og den var fyldt med halm, og vi drenge legede tit i og omkring den. Nogle af drengene - men ikke mig - røg cigaretter, når vi legede. Det var godt nok lidt farligt - men heldigvis skete der ikke noget Efter en gennemgang af Vandværksvej er vi tilbage på hovedgaden. Og første ejendom på højre hånd var en rødstensejendom, som var Tatol forretning. Det var Margrethe Rasmussen, der ejede den, og hun havde vist en god forretning. Der var visse varer, som mine forældre kun købte her, og det var bl. a. kaffe, som efter sigende var speciel god. Jeg husker, at jeg tit blev sendt af sted, for at købe et kvart pund kaffe og en Richs. Over for Tatol lå Kjøng sogns Sparekasse, som foruden sparekasselokalet indeholdt en lejlighed. I den boede der 3 forskellige familier i min tid i Køng. Og det var Karen og Niels Hansen, som tidligere havde boet på Gl. Øbjerg. Og Kjær og hans kone kone Gunna. Kjær arbejdede på Mogenstrup Skærvefabrik. Jeg kan huske, han kørte på motorcykel til arbejde, og jeg tror det var en Harley Davison. Den gamle brugsmand Evald Jørgensen og hans kone Elly samt deres 2 drenge Poul og Ole boede her også på et tidspunkt. Poul kom jeg en del samen med, og vi kørte bl.a. sammen i hans fars bil (en gammel Opel Kapitäin) om lørdagen, når vi skulle på vores arbejde i Næstved. Den 28. november 1959 var vi impliceret i et alvorligt biluheld ud for Thor Vask i Næstved. Jeg kom en del til skade, og havde et længere sygeleje med bl.a. sygehusophold. Sparekassen havde åbent et par gange om ugen. Og den blev passet af forskellige gårdmænd samt mejeribestyrer Justesen. Jeg kan huske, at min far ikke var særlig glad for sparekassen, fordi det var "ufaglærte" folk, som passede den. Min far fik en gang på kroen sagt, at han synes, at de var halvdumme. Det kom på en eller anden måde sparekassebestyreren, som jeg ikke vil nævnte navnet på, for øre, og han ringede en dag min far op, og sagde, at han skulle give en undskyldning for, hvad han havde sagt, samtidig med, at bestyreren sagde til min far, at han syntes nok, at min far var dummere end dem i sparekassen.

11


Som følge deraf kom min far ikke mere i sparekassen, og når der skulle betales termin, så måtte min mor gå den tunge gang til sparekassen for at "klare" terminen, som far altid sagde. En gang, da min mor var henne at klare terminen gjorde hun det med en slagtericheck, som min far havde modtaget for levering af grise. Da min mor kom hjem og havde fået penge tilbage på checken, viste det sig, at hun havde fået alt for mange penge tilbage. Det var sparekassebestyreren - eller direktøren, som han gerne ville kaldes - der sad ved kassen, og min far ringede ham straks op, og sagde, at nu ville han gerne vide, hvem der var dummest. Det var en bemærkning, der sved, og det gjorde i hvert fald ikke forholdet bedre mellem min far og sparekassen. Overfor sparekassen og ved siden af Tatol lå Køng Frisør- og Barbersalon. Det var frisør C.A. Larsen (Curt A. Larsen) der ejede den. Han og hans kone havde 2 sønner Erik og Benny. Karl Erik gik i faderens fodspor og blev barber/frisør, medens Benny kom i tømrerlære hos Erik Larsen. Jeg kan huske, at de kunder, som ventede på at blive behandlet af frisøren, altid spille mausel på salonen. Det var bl.a. Chr. Hansen, Stormly og Christian 2-tal fra Køng Højbro. Man behøvede kun at være 3 mand, for at spille mausel. Ved siden af barbersalonen boede vognmand Svend Christensen og hans kone Else. Svend havde en gammel lastbil, som han brugte i sin vognmandsforretning. Svend var en lille flittig forslæbt mand, og tænk i efteråret, når han kørte sukkerroer til saftstationen for omegnens gårdmænd, så læssede Svend altid selv lastbilen med greb, og det var flere tons det drejede sig om. Det var godt klaret, men det satte også sine spor. Else og Svend havde 4 børn, nemlig Immanuel, Erik, Bodil og Inga. Overfor Svend Christensen og på hjørnet af Øbjerggårds Alle lå den Gamle Spindeskole. En meget gammel og historisk ejendom, som har sin egen historie. Den eneste jeg kan huske, som boede i det gamle hus, var træskomanden, som hed Rasmussen. Jeg husker ham som en gammel, pæn og forsigtig mand med blød hat, pibe og spadserestok. Overfor den Gamle Spindeskole lå Gammel Øbjerggård. Her boede, og havde boet, mange forskellige mennesker i tidens løb. Lad mig nævne dem, jeg kan huske, nemlig Erna og Sigvald Bentsen (kaldet Tom). Sigvald var ansat på Øbjerggård, og de havde 5 børn, Svend Erik, Kirsten, Bente, Ebbe og Lasse. Familien flyttede senere til et nybygget "statslånshus" , som var beliggende overfor Køng nye Kro, hvor Erna arbejdede i mange år. Jens Peder Larsen og Anna, boede også på et tidspunkt på Gammel Øbjerggård. De havde 4 børn, nemlig Mona. Birthe, Poul Erik og Hans. Familien flyttede senere til en ejendom på Køng Møllevej. Her legede Hans en dag med tændstikker, og kom desværre til at brænde hele ejendomme af. Jeg husker tydelig den kæmpe ildebrand, som kunne ses i miles omkreds. Det var frygteligt, men ejendommen blev bygget op igen, og blev en flot ejendom.

12


Jeg kan også huske, at murermester Osvald Hansen og hans kone boede på Gammel Øbjerggård i sidebygningen. De havde vist nogle børn, hvoraf jeg kun husker 2 drenge, hvoraf den ene hed Erik. Murermesteren med familie flyttede senere som tidligere omtalt til Winthers hus ved siden af Jenle på bygaden. Jeg tror også, at Skuf-Karl og hans kone Dagmar på et tidspunkt boede på Gl. Øbjerg. På Gammel Øbjerggårds første sal var der nogle værelser/måske lejligheder, hvor der bl.a. boede en smedesvend, som var ungkarl, og som arbejdede hos smeden i Køng. Der boede også en familie (eller måske enlig mor) som havde en datter ved navn Margit. Hende gik jeg på et tidspunkt i klasse sammen med. Gl. Øbjerggård er i dag Køng Museum. Ved siden af Gl. Øbjerggård lå "banken". Det var et rødt hus, hvor Næstved Diskontobank havde filial. Derfor kaldte man huset for banken. Sognefoged Ole Jensen var en slags lokal bestyrer i banken. Medbestyreren hed Hemmingsen, og han kom kørende fra Næstved Diskontobank i en Opel Kaptajn. Jeg kan ikke rigtig huske, hvem der boede i banken. Men jeg kan huske "faster", som havde et ishus på adressen. Hun hed vist nok Anna Hemmingsen, og havde bl.a. en søn, som hed Ole. Han blev gift med en pige - rigtig sød i øvrigt - som hed Eva, som også boede i banken. Bankens Eva blev hun kaldt. Hendes ophav, kan jeg ikke huske. men jeg tror nok, at hendes far måske bror til gartner Grønkjær på Kostræde Banker. Ole var ansat hos tømrermester Erik Larsen, men døde i en ret ung alder. Eva blev boende i "banken", men døde også ret tidligt. Skæg-Emil boede også i banken. Vist nok i sidebygningen. På første sal boede Carl Jørgensen og hans kone Sigrid. Hurtig-Karl blev han kaldt. De havde bl.a. en datter, som hed Ellen, og hun var, da jeg var en lille knøs, ung pige på Uglvang. Jeg kan huske, at jeg var meget glad for hende. Jeg mener også, at der boede en mand, der hed Thorkild, som vist nok boede hos sine forældre på 1. salen. Overfor banken lå Køng Skole, og dengang var det frk. Vedel, som var lærerinde i forskolen, og lærer Lauritzen, som var førstelærer i de større klasser. Jeg gik som tidligere nævnt i skole hos dem begge. Ved siden af skolen lå Køng Brugsforening, med Ewald Jørgensen som brugsuddeler. Jeg har tidligere fortalt, at da han holdt op som uddeler, flyttede han med sin kone Elly og 2 drenge til en lejlighed i sparekassen. Den nye uddeler i brugsen hed vist nok Ewald Pedersen. Jeg husker ham svagt, og også hans søde kone.

13


Bag ved brugsen - ved indgangen til sportspladsen - lå et hus, hvor Marie og Johannes Knudsen boede. De havde 2 døtre, Else og Birgit og så vidt jeg husker også en dreng. Else blev senere gift med Willy Larsen, som var kommis i brugsen. Ved siden af brugsen lå en hvid ejendom, som hed Solglimt. Der havde på et tidspunkt været et savværk. I huset boede på et tidspunkt familien Holstein, hvor manden stammede fra godset Holsteinsborg. Jeg tror nok, at han var udstødt af adelsfamilien på en eller anden måde. Men ejendommen blev senere solgt til Peter Andersen og hans kone Ellen fra Lykkebo, som flyttede her til, da de solgte gården. Næste hus var Carlsberg Øldepotet, som ejedes af Hans Jensen. En sjov ældre mand, som altid have læderforklæde på. Han leverede øl m.m. til omegnens købmænd og lignende. Men ellers kan jeg ikke huske mere om det, ud over at hans kone var en lille og forsagt dame. Men lad os lige ta' over gaden til hjørnet ved siden af banken. Her boede malermester Jensen og hans kone Karoline. Maleren var ikke så stor, og blev derfor kaldt den "lille" maler. De havde nogle sønner, hvoraf jeg kun husker den ene. Han hed Kræn. Så vidt jeg husker led han en krank skæbne, idet han begik selvmord i en lade tilhørende Gerner Jørgensen på Kirkevejen. Maleren solgte senere huset til en, som hed Carlsen, og som var bror til murer Knud Carlsen. Den nye tilflytter Carlsen havde bl.a. en datter, som hed Lis, som var en frisk pige. Så kommer vi til det lange gule hus, hvor Hermann Christensen og hans kone boede. De havde - så vidt jeg ved - flere børn, men jeg husker kun to af dem, nemlig Birgit og Karl Vagn. For enden af huset boede Tandrup Petersen og hans kone med deres 2 børn Kjeld og Grethe. Tandrup - som hed Kristian til fornavn - var en pudsig fyr. Han var nærmest en mirakeldoktor. Han havde et cykelværksted, og han kunne simpelt hen lave og reparere alt. Hos ham gik man ikke forgæves, hvis en eller anden mindre skade på en ting, skulle udbedres. Ved siden af værkstedet havde Tandrup en lillebils forretning, som han havde købt af en vognmand, som hed Hans Peder, som boede i den gule bungalow på Lundbyvej. Næste hus var en villa opført af tømrer Aage Petersen ( mon ikke han var halvbror til Tandrup). Han havde bl.a. en søn, som hed Preben, som jeg ofte legede med. Aage solgte huset til brygger Marius Pedersen som en slags aftægt for ham og hans kone Henriette. Efter bryggerens død boede Henriette der nogen tid, indtil hun solgte huset, for at komme på plejehjemmet Rosenvang i Vordingborg. Ovre på den anden side lå Hospitalet. En bygning, som blev opført omkring 1780 af Niels Ryberg, som også grundlagde Køng Fabrik, Spindeskolen og Gl. Øbjerggård. Han var også på et tidspunkt ejer af Øbjerggård.

14


I hospitalet var der indrettet nogle usle lejligheder, og dem jeg husker, som boede i lejlighederne var bl.a.: Jens og Anna Stuhr, som havde 2 børn, nemlig Anton og Viola. Jeg husker tydelig Jens og Anna. De var fattige, hvilket deres påklædning bar tydelig præg af. Og så var de ivrige snusbrugere begge to. Jens arbejdede i stalden på Øbjerggård, og Anna var malkekone. Jeg mener også, at der boede en kone og en mand, som var bror til Hermann Christensen. Jeg kan ikke rigtig huske, om han ikke hed Jens Christensen, men ellers ved jeg ikke mere om familien. I en anden ende af hospitalet boede Clara Bentsen. Mor til Sigvald Bentsen, Gl. Øbjerg. Hun var en striks ældre dame, som bl. holdt området omkring mindestenen ved præstegården. Her skuffede og rev hun, og guds nåde og trøst, hvis nogen kom til at træde på det nyrevne. Så var der stien, som gik fra Hovedgaden til Kirkevejen. Her lå 3 ejendomme. Den første var en nyere gulstens villa, som vist nok en tømrer Nielsen havde ladet opføre. Men hvem der ellers boede her, husker jeg ikke. Det næste hus tilhørte Erik og Louise. De havde 2 piger, og jeg tror også en dreng. Pigerne hed Conny og Jytte, medens jeg ikke mindes navnet på drengen. Sidste hus på Stien var et mindre husmandssted ved navn Ejlersminde. Her boede Mille og Carl Petersen. Carl blev kaldt Carl Plet, og hvorfor dette "øgenavn" ved jeg ikke. Mille og Carl var et besynderligt par, og i en årrække var de "kassererpar" i Køng sogns sygekasse. Det var noget af en oplevelse at komme der og betale sygekassekontingent. Det var også noget af en prøvelse, hvis man skulle have nogle refusioner udbetalt. Mille og Carl behandlede sygekassens penge, som om det var deres egne, og det var altid svært for dem at give slip på pengene. Carl var i øvrigt glad for en pilsner, og kørte tit med ejeren af Nylykkegården Axel Petersen, rundt omkring i sognet, og fik en spids. Og de endte næsten altid på Køng Kro. Mange kom også hos Karl og fik en øl, men de måtte selv betale den. Carl og Milles barnebarn Hanne var meget tit på ferie hos dem, og hun var en temmelig kendt pige i byen. Hun overtog i øvrigt sine bedsteforældres ejendom, da de døde. Så er vi ude på Køng Kirkevej, og til venstre for Ejlersminde ligger en gård, som ejedes af Heie Nielsen. Han var enkemand, men hans søster Agathe holdt hus for ham, og boede på gården. Tante Agathe blev hun kaldt. Heie Nielsen havde 2 døtre, Anna og Grethe, som var nogle år ældre end jeg. Grethe blev gift med kommis Kaj Petersen fra købmandshandelen og Anna blev i øvrigt gift med advokat Erik Andersen, Næstved. Fortsætter vi op ad Kirkevej, kommer vi til "klokkerhuset" og så Køng Kirke.

15


Ringer og graveren Arnold Rasmussen. Han havde kone og 2 børn, som senere - som tidligere omtalt - flyttede til et hus over for Alderdomshjemmet. Efter kirken kommer vi til en mindre gård, som jeg ikke kan huske hvem den blev ejet af. Men en datter derfra Erna, gik jeg i skole sammen med. På det sidste sted på Kirkevejen boede sognefogeden Ole Jensen med sin kone, som hed Christine, Som tidligere nævnt havde de en hushjælp gennem flere år, som hed Dagmar, og som var datter af Fip, som boede på hovedgaden. Nu vender vi om, og tager tilbage ad Kirkevejen. Overfor kirken lå et mindre hus. Jeg kan ikke huske, hvem der boede der. Nu kommer vi lidt længere nede ad vejen til en gård. Gårdejeren her hed Gerner Jørgensen. Hans kones navn husker jeg ikke. Men de havde 5 drenge nemlig Peter, Jørgen, Erik, Carl Aage og Poul. Herefter når vi til Køng Bryggeri og Mosteri. Bryggeren hed Marius Pedersen og hans kone hed Henriette. På bryggeriet bryggede man vel nærmest Danmarks bedste hvidtøl samtidig med der blev lavet æblemost af æbler, som blev indleveret forskellige steder fra. Her var også Tuborg Depot, hvorfra der blev kørt øl og vand m.m. ud til omegnens købmænd og brugsforeninger, forsamlingshuse og naturligvis Køng kro. Bryggerparret havde 2 børn, som var en halv snes år ældre end jeg. Lissie og Poul hed de. Poul overtog virksomheden, og det gamle bryggerpar flyttede som før nævnt - til en villa for enden af Kirkevejen og på bygaden. Poul blev gift med sin husbestyrerinde, som hed Birthe. Hun var kusine til min kone Hanne. Birthe døde lige omkring deres sølvbryllup. Poul afhændede senere virksomheden, og blev assurandør i Baltica, Vordingborg, men blev senere ansat i skattevæsenet i Vordingborg kommune, hvor han så var til sin pensionering. Efter bryggeriet når vi til Køng Præstegård. Præsten her hed Johannes Lindeløv, og var en skæg lille mand, hvilket hans prædiker - efter sigende også ofte bar præg af. Da han blev emeritus, blev embedet overtaget af pastor Theodor Juhl. Han var en prægtig mand, og døde midt i 1960'erne Hans kone hed Solveig, og de fik en datter, som hed Gertrud. I præstegårdens forpagterbolig boede i mine tidlige barneår familien Skåning, men senere flyttede Kirsten og Helmer Larsen ind i lejligheden. De havde kun et barn, nemlig Hanne, som jeg blev gift med den 15. april 1965. Kirsten - min svigermor - var kendt i hele sognet som en arbejdsom kvinde. Hun arbejdede i mange år på Køng Kro. Hun passede også hus for Carl Andersen, Nørremosegård samtidig med, at hun også tog ud og serverede hos

16


folk, som havde gæstebud. Min svigerfar Helmer arbejdede på Øbjerggård og på bryggeriet både i Køng og Lundby. På et tidspunkt var han ansat hos en finmekaniker i Gl. Lundby, hvorefter han fik arbejde på en kemisk fabrik i Næstved, hvortil de senere flyttede. Så er vi på bygaden igen. I første hus på bygaden efter præstegårdshaven boede Ernst og Gerda Christensen. De havde bl.a. en søn, som var noget ældre end jeg, og som hed Svend. Han var kommis i Køng Brugsforening. Ernst Christensen arbejdede på Skærveknuserfabrikken i Mogenstrup. Jeg husker efter han havde skilt sig af med sin motorcykel - fik en trehjulet bil med dør foran, som han kørte på arbejde i. Skomageren Petersen boede i næste hus. Jeg kan ikke huske, hvad han hed til fornavn. Men har var en gnavpotte. Han var ikke særlig snakkesalig, når man indleverede sko til forsåling, og heller ikke, når man hentede dem igen. Han havde bl.a. en søn, som hed Bertold, som jeg kun husker svagt. Der var vist nok også en datter. Da skomageren holdt op, solgte han forretningen til en anden skomager ved navn Michaelsen og hans kone. De havde 2 drenge Torben og Mogens. Senere flyttede de, og huset blev solgt til Verner Saabye og hans kone. Huset fik nye vinduer, samtidig med at butiksvinduet blev udskiftet med et almindelig vindue. Og ejendommen blev skalmuret med røde sten. Verner Saabyes kone, Grethe arbejdede på et tidspunkt på Plastikfabrikken Arroplast i Lundby. Her kom hun slemt til skade med sin ene hånd. De havde nogle børn, som jeg ikke husker navnene på, men en af pigerne blev gift med Arne Elmentoft Hansen fra den gamle kro. Grethe og Verner flyttede senere til Sverige. Næste hus, der lå lige inden smedeværkstedet, kan simpelt hen ikke huske noget om, eller hvem der ejede det, og hvem der boede der. Jeg synes jeg kan huske, at konen i huset var syerske, men det er jeg slet ikke sikker på. Herefter kommer smedjen. Det var et rigtigt landsbysmedeværksted, hvor man næsten kunne få lavet alting. Alle omegnens gårdmænd kom her, bl.a. for at få skoet heste. Smeden hed Jens Hansen, og han blev kaldt den gamle smed. Nærmere omtale af ham følger, når vi kommer til et af husene overfor smedjen, hvor han senere flyttede hen. Da den gamle smed lagde op, overtog hans søn Brynild Hansen virksomheden. Han udvidede forretningen en del, og fik bl.a. maskinforhandling, og udvidede bl.a. medarbejderantallet. Brynild og hans kone - som jeg heller ikke husker navnet på - fik 2 børn. En dreng og en pige. Pigens navn husker jeg ikke, men drengen hed Jens Ole, og han overtog senere virksomheden. Nu ligger der ikke flere ejendomme på den venstre side af gaden, men vi hopper over på den anden side af gaden, og begynde med ejendommen

17


overfor smedjen. Det var en stor hvid villa med at par drivhuse. Ejeren var også gartner. Han hed Pedersen, og hans fornavn husker jeg ikke. Ejendommen hed Nordstrandsminde. Jeg husker, at havestuen var indrettet som en slags museum med en masse stenfund fra Køng Mose. Det var en ret imponerende samling i en privatbolig. I det næste hus mod Køng Højbro boede en meget underlig mand, som blev kaldt Skov Peter. Jeg ved ikke, om han en gang havde været skovfoged. Jeg kendte ikke hans navn, men han var ubetinget byens største original. Huset, som hed My Home, og omgivelserne var ikke vedligeholdt, og det var ikke noget kønt syn, og det var Skov Peter heller ikke, Jeg kan stadig se ham for mig, når han vandrede rundt i Køng. Huset blev, da det skiftede ejer, omdannet til et Tatol. Det var afdøde tømrermester Hansens kone, Inge fra Kostræde, der indrettede huset til forretning. Så vidt jeg husker, havde hun to døtre, nemlig Ruth og Rita. Jeg mener, at Ruth var gift med rutebilejer Emil Andersen. Herefter når vi til næst sidste hus på bygaden på højre hånd. Her flyttede den gamle smed over, da han afhændede smedjen til Brynild. Han ernærede sig herefter som cyklesmed, og handlede også med cykler og knallerter. Jeg fik bl.a. en cykel i konfirmationsgave i 1955, som var købt hos smed Hansen, og min første knallert - en NSU Quickly - købte jeg i 1957 her. En gang havde knallerten været til reparation, og da min far og jeg skulle afhente den klagede min på mine vegne over regningens størrelse. Smeden blev så gal, at han slog piben ud af munden på min far. Et optrin, der ikke så særligt godt ud. Smeden var kendt for at have et meget hidsigt gemyt, og siden den dag kom jeg ikke mere i hans forretning. Det sidste hus var jordemoderboligen. Der havde vist nok en gang boet en jordemoder, og i folkemunde hed stedet jordemodertorvet. Jeg kan ikke rigtig huske, om Alma og Peter fra Vandværksvej på et tidspunkt boede her. Men hvem der senere flyttede ind, kan jeg ikke huske. Nu har vi taget turen gennem Køng fra kroen og til Lundbyvej, og her vil jeg standse gennemgangen af min fødeby, for fra Højbrokanten kan jeg ikke erindre så meget, men jeg vil slutte med at anføre: Intet er som før, heller ikke Køng!

Henning Lisse

18

Profile for Køng Sognearkiv

En køng drengs erindringer (1)  

Henning Lisse fortæller om huse og mennesker i Køng i 1950-60. Gå en spændende tur gennem byen sammen med ham.

En køng drengs erindringer (1)  

Henning Lisse fortæller om huse og mennesker i Køng i 1950-60. Gå en spændende tur gennem byen sammen med ham.

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded