Paartoq nr8 2018

NR. 8 • 2018

PILERSUISUMI akit appasissut nutaat

Ny lav pris i Pilersuisoq

SULISUT INERIARTORTEQQINNERAT UKKANNEQARPOQ

Medarbejderudvikling prioriteres ILLORSUARNI NUUGAATSIAMILU PISINIARFIIT

Illorsuit og Nuugaatsiaq butikkerne

KNI-MI NIUFFATSITSINERIT TALLIMAT

Fem KNI

MESSER

6

18

20

24

28

IMAI INDHOLD Uagut Nunarput – Uagut ulluinnarput.............................. 3

Vort land – vores dagligdag............................................... 3

Akit appasissut nutaat – sumiluunniit najugaqaraluaruit.4

Ny lav pris uanset hvor du bor........................................... 5

KNI-mi niuffatsitsisarneq.................................................... 6

KNI messer.......................................................................... 9

Aaqqissuussaaneq eqaannerusoq.................................. 10

Smidigere organisation.................................................... 11

KNI A/S-imi Pre MBA........................................................ 12

PRE MBA hos KNI A/S...................................................... 12

Pisiniarfiit ingerlalluartut matusariaqartut....................... 14

Velfungerende butikker måtte lukke............................... 15

Nuugaatsiarmiunut Illorsuarmiunullu ikiuineq............... 16

Donation til indbyggerne fra Nuugaatsiaq og Illorsuit. 17

Ukiuni 25-ni ukiunilu 40-ni nalliuttorsiortut..................... 18

25 års og 40 års jubilarer.................................................. 18

Taarnerpaaffimmi ullorissat ikualasut.............................. 20

Lysende stjerner i mørketid............................................. 21

KNI Engros Pilersuisup ataani inissisimalerpoq............. 22

Engros hører nu under Pilersuisoq.................................. 23

KNI-mi arnat nukittuut...................................................... 24

Powerwomen i KNI........................................................... 25

Qeqqussat suunuku.......................................................... 26

Tang hvad er det for noget.............................................. 27

Angutit amerlanerussuteqarfiani arnaq.......................... 28

Kvinde i mandsdomineret verden................................... 30

Niuertunngorniartitsisarneq siuariartortissaaq............... 31

Niuertunngorniarneq er vejen frem................................ 31

Kalaalit inuunerat ilorleq.................................................. 32

Det indre grønlandske liv................................................. 33

Taqqissuut......................................................................... 34

Taqqissuut......................................................................... 35

PAARTOQ Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartinneqartarsimal­ lutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attave­ qa­­qatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsimavoq.

Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, 2014.

PAARTOQ Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via “qajaq-post” mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spil­ lede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kommunikation under Grønlands Handel.

Logo tegnet af: Thue Christiansen, 2014.

PAARTOQ KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.

Paartoq udgives af KNI A/S. AKEQANNGITSUMIK PISARTAGAQALERUSUKKUIT info@kni.gl-imut allaannassaatit.

Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl AKISUSS. AAQQISSUISOQ/ANSVARSH. RED.: Peter Grønvold Samuelsen, pgs@kni.gl Aaqqiss. naammassivoq /Red. afsluttet: Februar 2018

2

Paartoq

ILUSILERSUISOQ/LAYOUT: iCICERO, Grafisk produktion - nuno@icicero.gl NAQITERISOQ/TRYK: Sisimiut Offset NAQITERNEQARTUT AMERLASSUSAAT/OPLAG: 1.000 ekspl.

KNI A/S Postboks 319 · 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 · Email: info@kni.gl · www.kni.gl

UAGUT NUNARPUT

– Uagut ulluinnarput

Suliffeqarfissuup qiimmisaarluni suliffiusup, pisisartunik kiffartuussilluarnissamik kajungerfiusup, kalaallit inuunerannik ilorlermik, inuusaasiinik naleqartitaannillu paasinnittup ataqqinnittullu aningaasaqarnera patajaallisipparput.

Tamannalu kiffartuutatsinnut maanna pitsaasumik kinguneqartilerparput.

Sineriassuatsinni isorartoqisumi KNI-mi sulisorpassuit pikkorissut ullut tamaasa nunaqqatiminnik kiffartuussipput, Pi­ler­ suisoq illit pillutit atammat. Uagut Nu­ nar­put. Uagut ulluinnarput. Sumiluunniit najugaqaraluarutta. Nunaqarfeeran­

nguani illoqarfeerannguanilu avinngarusimasuni ilaannilu tikikkuminaattartuni nioqqutissanik ikummatissanillu piler­ suiuar­pugut.

Assartuussineq sivisunerusoq pisariunerusorlu atorlugit apuussiniartarpugut.

Illoqarferujussuarnut inuppassuaqarfiu­ sunut sanilliulluta oqimaannerusumik akisunerusumillu sulinitsinni aqqusaagassaqartuartarpugut. Taamaakkaluartoq suleriutsigut periutsigullu nutaamik aaqqissuunnerisigut aningaasatigut periarfissaqalerpugut nioqqutissat peqqinnarnerusut akikinnerulersinnissaannut.

Nunaqarfeerannguani illoqarfeerannguanilu avin­nga­ru­si­ma­qisuni nioq­qu­tis­sa­ nik aki­­kin­­ne­ru­ler­sit­siniaannanngilagut, kisiannili nioqqutissat inuuniarnermi pin­ ngit­soor­neqarsin­naan­ngit­sut peqqinnarnerusullu ajornannginnerusumik tamanit pissarsiarineqarsinnaa­nissaat aqqutis­ siuuk­kusupparput.

VORT LAND

– vores dagligdag

Vi har gjort den økonomiske fundament mere stabilt i en virksomhed, hvor arbejdstrivsel er stigende, serviceniveauet for kunderne, samt forståelsen og respekten for det indre grønlandske liv er stigende. Det skal naturligvis komme vore kunder til gode.

Hver dag yder mange dygtige medarbejdere i KNI en god kundeservice i den udstrakte lange grønlandske kyst, fordi Pilersuisoq er til for dig. Vort land. Vores dagligdag. Uanset hvor du bor. I afsides beliggende små bygder og byer, hvor det kan blive utilgængeligt en del

af året, forsyner vi med varer og brændstof hele året.

Vi kommer med leverancer under lange og til tider vanskelige transportsmæssige vilkår. Sammenlignet med de vilkår andre har i de større byer med et større kundegrundlag, er de vilkår vi lever med, lidt mere udfordrende. Ikke desto mindre er vi klar til at sænke priserne på en del sunde fødevarer – det er gjort muligt ved at vi har forbedret en del processer og bl.a. formindsket kassationer og svind.

Vores budskab er ikke kun billigere varer i de små bygder og mindre byer. Vores budskab er også et sundere liv er til for alle, og vi skal alle have mulighed for at indtage mere varierende føde.

Paartoq 3

AKIT APPASISSUT NUTAAT

– sumiluunniit najugaqaraluaruit Pisiniartartugut akikinnerusumik suaasaliorsinnaanngorput. Pilersui­ sumi nioqqutissat aalajangersima­ sut akii allanngorput appasinnin­ ngorlutillu.

Amerlasuut sungiusimagunarpaat ukiut tamarluinnaasa akit qaffattarneri. Pilersuisumili nioqqutissanut aalajangersimasunut allatut iliorpugut. Pisiniartartutta ilaatigut qilanaarutigisinnaavaat qaqorteqqasut kinertuliassat, uanitsut, ullunut arfineq marlunnut igaassat, Araba kaffit allallu akikinnerulernissaat.

5 kg

9395

Silarsuaq alla Amerlasuut pisiniarfik pisiniarfigerusunnerusartik akitigullu unammillerluarsin­ naa­nerusoq pisiniarfigerusunnerusarpaat. Kisianni uagut pisiniartartutta ta­ man­na periarfissaqarfigivallaanngilaat.

Ilami avinngarusimalluinnartumi najugaqarput allaat pisiassat assigiinngitsut amerlanngitsut toqqagassarisarlugit.

Assersuutigiinnartigu Qeqertat inuit 25-t missarluinnaanik inulik. Qeqertami pisi­ niarfeqanngillat taamaallaat peqqumaa­ siveqarput, tassanilu atorfissaqartitamik pingaarnersaat pissarsiarisinnaasarpaat.

Nunarsuarmi sumiiffinnut allanut sanilliulluta inoqarfiit inukitsut Nunattalu isorartunersuata akitigut assartuinikkullu ajornaatsuinnaanngitsumik ulluinnarni inissisimatippaatigut.

atavoq it t u l il p it l il q o is Pilersu ruit a u l a r a q a g u j a n t – sumiluunnii Nunaqarfiit allat inoqarnerulaartut ataasiinnarmik pisiniarfissaqarput. Allamik pisiniarfimmik akikinnersiuillutik allamut pisiniartariaannaanngillat. Taamaalilluni ilaqutariinnut amerlasuunut peqqinnartunik assigiinngisitaartunillu nerinissartik akissaalatsitsiffigisinnaasarlugu.

4

Paartoq

Ulluinnaat oqinnerusut akikinnerusullu

Inuiaqatigiinni akisussaaqataaneq pingaartinneqarpoq

Taamaattumik KNI A/S-imi aqutsisoqatigiit aalajangerput nioqqutissat pisa­ riaqarnerpaat akikillineqassasut, taa­ maasilluni pisiniartartutta ulluinnarni atugaat oqinnerulerniassammata akikinnerusunik pisiassaqalernikkut - sumiluunniit najugaqaraluarunik. Nioq­ qutissat pingaarnerit tassaapput Pilersuisup Nam­minersorlutik Oqartussanut isuma­qa­ti­giis­sutaat naapertorlugu pinngitsoora­tik pigineqartussat.

Soorlu eqqaaneqareersoq ilaatigut akikillineqartut ilagaat, suaasalioraangatta atorluartakkagut qaqorteqqasut kinertuliassat. Kisianni aamma ilaqutariinnut mikisuutilinnut nuannaajallannartoqarpoq, tassa nangit arnallu immuanut taar­ siullugu milugassatut immuliassat akikin­ nerulissapput. Aammali umiatsiarluni angalaarnermi taquarilluarneqartartut Araba kaffit amerlasuullu mamarilluagaat nagguteeqqat/tuluusaaqqat/tiggaaqqat/ kissit akikinnerulissapput. Annertuumik akikillisussat ilagaat ullunut arfineq-marlunnut igaassat, taakku akikillissagamik 51 koruuninik, aamma qajuusat 7 koruuninik akikillisussat, ullaakkorsiutillu cornflakes 8 koruuninik akikillisussat.

- Akit nutaat nioqqutissanut aalajangersimasunut, Pilersuisumi taaneqartartut nioqqutissat pinngitsoorani nioqqutigi­ neqartussat. Taakkorpiaat akikillinis­ saan­nut tunngavigaarput nioqqutissat pineqartut Nunatsinni inuuniarnermut pinngitsoorneqarsinnaanngitsuummata. Toqqaanitsinni pingaartissimavarput nioq­qutissat toqqarneqartut pisiniarfit­ sinni peqqumaasivitsinnilu pinngitsooratik pigineqartuunissaat, taamaasilluta pisiniartartutta pisiniarnerminni akikillineqartut pinngitsooratik pissarsiarisinnaa­ niassammatigit, sumiluunniit najugaqaraluarunik, Pilersuisup pisortaa Niels Andersen oqaluttuarpoq.

Akinik appaaneq KNI-p suliffeqarfissuata minnerpaamik iluanaarutissaraluanik 3 millioninik annaasaqaatigissavaa.

- Akinik appaaneq uagutsinnut isertitassaraluatsinnik millioonerpaalunnik annaasaqaatigisussaagaluarlugu inuiaqatigiinni akisussaaqataanerput pingaartilluinnaratsigut taama iliorpugut. Kissaatigaarpummi pisisartutta ulluinnarni inuuniarnerat oqinnerussasoq peqqinnarnerussasorlu, Pilersuisumi pisortaq, Niels Andersen oqarpoq.

NY LAV PRIS

– uanset hvor du bor Nu kan vores kunder lave sælsup­ pe til billigere priser. Pilersuisoq er nemlig kommet med nye og billi­ gere priser på udvalgte varer.

5 kg

―

9395

De fleste er nok vant til, at priserne på varer stiger og stiger fra år til år. Men for Pilersuisoq forholder det sig anderledes for udvalgte varer. Vores kunder kan blandt andet glæde sig til billigere grødris, løg, 7 dages middag, Brun Araba Kaffe og så videre.

Anderledes verden Mange er vant til at vælge den butik de synes bedst om og har de bedste priser.

Men det er ikke et tilfælde for de fleste af vores kunder i Pilersuisoq. Nogle lever i meget afsides områder, med ringe mulighed for at vælge imellem forskellige varer.

Tag for eksempel bygden Qeqertat med cirka 25 indbyggere. De har ingen butik, men har en depot, hvor de kan skaffe de mest nødvendige basisvarer.

De små bosteder og de store afstande i vort land, udfordrer vores hverdag med høje priser og længere transporttid end de fleste steder i verden.

Andre bygder med lidt flere indbyggere har kun en butik at vælge imellem. De har ingen mulighed for at vælge en anden butik med de bedste priser. Dermed kan det være svært for mange familier at få råd til en god og varieret kost.

- De nye priser gælder udvalgte varer kaldet basisvarer i Pilersuisoq regi. Grunden til at prisen på disse varer sættes ned skyldes, at varerne er basale livsnødvendigheder for kunderne og hører med til den grønlandske kultur.

Det har været vigtigt for os at vælge de basisvarer, som vi er sikre på, at de findes i alle vores bygdebutikker, fortæller kædedirektøren i Pilersuisoq Niels Andersen.

Samfundsansvar tages alvorligt Som tidligere nævnt, så drejer det sig blandt andet om grødris, som vi jo bruger meget til suaasat, men der er også gode nyheder for småbørnsforældre, som kan glæde sig til billigere bleer og modermælkserstatning. Madpakkeprisen til sejlturen falder også. Araba Kaffe bliver nemlig billigere sammen med vo-

res folkekære skibskiks. En anden markant prisændring er 7 dages middag, som bliver hele 51 kroner billigere og hvedemel med 7 kroner og cornflakes med 8 kroner.

Prissænkningen vil koste KNI koncernen minimum 3 millioner i tabt indtjening.

- Selv om prissænkningen kommer til at koste os nogle millioner i tabt indtjening, så tager vi vores samfundsansvar alvorligt. Vi ønsker, at hverdagen bliver lettere og gerne sundere for vores kunder, slutter kædedirektøren for Pilersuisoq, Niels Andersen.

Lettere og billigere hverdag Derfor har ledelsen i KNI A/S besluttet at sætte priserne ned på basisvarer, så hverdagen kan blive lidt lettere og billigere for kunderne – uanset hvor de bor.

Basisvarer er de varer som Pilersuisoq skal føre ifølge servicekontrakten med Selvstyret.

5 kg

Pilersuisoq e – uanset hvr til for dig or du bor

6995

Paartoq 5

KNI-MI

niuffatsitsisarneq

KNI-p Nunatsinni niuffatsitsisarnera pisisartuniit ilikkariartorneqarnera alutorineqarneralu oqaatigineqartarpoq.

Illo­qarfiit nunaqarfiillu tamarmik niuffaffigineqarnissaat ajornarpoq nunarput isorartunerujussua periarfissaasor­ lu sivikittarnera pissutigalugu. Maannamullu niuffatsitsinerit illoqarfinni katillugit arfiniliusuni iluatsilluartumik aaqqissuussiffigineqareerput.

Niuffatsitsinermi nioqqutit tuniniarneqartut sapinngisamik pisisartut ulluinnarni pisariaqartitaat, nerisassaniit atortunut assigiinngitsut tuniniarneqartarput.

Aali­sartut piniartullu atortut soqutigilluagaat pisariaqartitaallu pisiarisarpaat, soor­luttaaq qillertuusat saaliaqutit allallu KGH-mik allannillit inunnit assut ussatigineqartarput, akiliiniarlutillu siuleriippassuanngortarlutik.

Tuniniaaneriinnaq kisimi ingerlanneqarneq ajorpoq, aliikkusersuinerimmi assi­ giinngitsut aaqqissuunneqartarput. So­ qutiginnittunut arpatsitsisarneq peqa­ taaffigineqarluartarpoq, aliikkusersuisartullu assigiinngitsut innuttaasunit nuan-

6

Paartoq

narineqarluartut akunniliisorisarlugit aliikkusersuisoqartarluni.

Meeqqat ballonngit nuannarilluagaat can­dyflossillu mamarsaatigineqarlutik niuf­faffimmi takussaasarput. Soorlu aamma pølsevogni pølsinik assigisaannillu tuniniaasut ussatigineqarluartartut.

- Nioqqutissat immikkut akeqartitat niuffatsitsiffiusussamut piffissaq eqqorlugu apuunneqarnissaat, niuffatsitsinissamilu atortorissaarutit eqqussuunneqarnissaat, suliffeqarfiit aamma allat ikiortisigineqartaramik, tamatigullu taannarpiaq sininna­ veerutaasarpoq, pilersaarusiornermut pisortaq Knud Lund Olsen misilittakkani pillugit oqaluttuarpoq.

Unammillernartut Taamatut Niuffatsitsisarnerit annertuut Nunatsinni takussaanngillat. Takussaavallaannginnerinut peqqutaaqataasinnaa­ voq taamatut aaqqissuussiniarnermi an­ner­tuumik pilersaarusiugassaanerat unam­mil­ligassanillu annertuunik malitse­ qar­tarneri.

KNI A/S-ip niuffatsitsisarnerani annertuumik pilersaarusiornerit atorneqartarput, soorlu atortorpassuit nioqqutissarpassuillu illoqarfinni Niuffatsitsivissatut tullinnguuttunut nassiussuunnissaat, poortornissaat, puiarnissaat assartornissaat, kusanartumik ilioqqarnissaat allarpassuil-

lu piviusunngortinnissaannut piffissamik atuiffiulluartut aqqusaarneqartarlutik.

- Pingaaruteqartuupputtaarlu aliikkusersuisussat aammalu suleqatit kiffartuussivimmiit angalaqatit pilersaarusioqatigissallugit, angalanissaat, najugaqarnissaat qulakkiissallugit suleqatigullu Niuffatsitsiuffiusussami naleqartitagut toqqammavigalugit suleqatiserinissaat.

Suliassaqartaqaaq, niuffatsitsinerullu na­ laani nuannernerpaajuvoq sineriassuatsinni suleqatigut kiffartuussivimmilu anga­laqataasut suliaq annertooq ataatsimoorluni kivinneqaraangat.

Sullinneqartut tassaasut pisisartugut qanimut naapittarpagut uagutsinniillu suna naatsorsuutigineqarnersoq tassuunatigut qulaajarneqartarportaaq, suliffeqarfiit allat nunatsinniittut inorsartillugit. Tulluusimaarnarpoq suliffigisarput, Knud Lund Olsen tulluusimaaqisoq oqaluttuarpoq.

Pilersaarutit KNI A/S perngaammik aasaru Nunatta kujataani, Narsami, ingerlanneqassaaq, taamaasilluni sumiiffiit avannaa, kitaa, tunu kujataalu niuffatsitsinermi tamarmik misilinneqalissallutik. Ukioq 2018-imi Niuffatsitsiffiusussat ukuupput: Ilulissat, Narsaq kiisalu Aasiaat.

Ilulissani ulloq 9. juni, Narsami ulloq 30. juni Aasiannilu ulloq 1. septembarimi.

Paartoq 7

8

Paartoq

KNI

messer

Befolkningen er begyndt at stifte bekendtskab med KNI´s messer i Grønland. På grund af store afstande og den korte sæson gør, at vi ikke kan holder messer i alle byer. Indtil videre er der afviklet seks messer med store suc­ cess.

Det er primært dagligvarer af kolonialvarer samt forskellige udstyr, der bliver solgt under messerne.

Mange praktiske udstyr fangernes interesse hos fiskere og fangere, som køber det de har brug for, og KHG-serierne med forskellige dåser, forklæder og andet manufaktur får altid stor opmærksomhed med lange køer til kassen til følge.

Når KNI holder messer, handler det udelukkende ikke om salg, men der bliver krydret med forskellige underholdninger.

For eksempel er der mange, der deltager under løbearrangementer, som KNI også arrangerer under messerne, lige såvel som der er mange gæster, der kan nyde indslag med underholdning.

Børnenes yndlingsvarer plejer at være balloner samt candyfloss. Det skal heller ikke glemmes, at pølsevognen sælger pølser i lange baner samt andre togo mad.

Varer til særpriser skal ankomme til tiden, alle materialer skal installeres i messehallen, hvor vi også får hjælp fra andre interessenter, og det er netop disse ting, der gør, at jeg ligger mange søvnløse nætter inden messerne, fortæller projektchef, Knud Lund Olsen, om sine erfaringer.

Der hører store planlægninger før KNI A/S afvikler messer, for eksempel skal der sendes mange materialer og varer til stedet, hvor der skal holdes messe; alt skal pakkes ned for derefter at bliver pakket ud efter ankomst, alt skal transporteres, alt skal udføres pænt og varerne skal trimmes, og selvsagt skal der bruges masser af tid til at få det hele til at klappe.

- Et andet vigtig element under forberedelser er, at planlægge sammen med dem, der skal stå for underholdningen samt kolleger i servicecentret, hvor der skal sikres rejse og logi. Og under hele samarbejdet skal vi hele tiden tage udgangspunkt i vores værdier.

- Der hører mange ting til en messe, og det bedste at det hele er, når mange af vores kolleger og medrejsende fra servicecentret stabler messen på benene, hvor alle løfter i flok.

Under messerne møder vi vores kunder face to face, og det er her, vi forventningsafstemmer med dem, og det er en ting, som andre virksomheder i Grønland ikke praktiserer. Jeg er stolt at arbejde i vores arbejdsplads, fortæller en stolt Knud Lund Olsen.

Planer for afholdelse af messer KNI A/S vil for første gang holde messe i Sydgrønland, så vil man til den tid have holdt messer i Nord-, Vest-, Øst-og Sydgrønland. I 2018 vil der blive holdt messer i Ilulissat, Narsaq samt Aasiaat.

Den 9. juni i Ilulissat, den 30. juni i Nar­ saq og 1. september i Aasiaat.

Udfordringerne Andre lignende messer er ikke hverdags­ kost i Grønland. Og det kan skyldes, at der skal lægges komplicerede planer forud for messerne og løse mange udfordringer undervejs.

Paartoq 9

AAQQISSUUSSAANEQ KNI A/S-p aaqqissuussaanera nali­ lersoqqinneqareermat 1. novem­ ber 2017-imiit annertuumik al­lan­ nguuteqartinneqarpoq, allan­nguu­ tilli tamarmiusut aatsaat 2018-ip in­ gerlanerani inississorneqassallutik.

Suliffeqarfiup aaqqissuussaanerata nu­ taap annertunerpaamik nioqqutissanik pilersuineq eqqarsaatigalugu, suliassa­ qarfiit akisussaaffiillu ersarissarissarneqarput.

Siuliani aaqqissuussaanikkut inissisima­ vimmi oqartussaaffiit arlariit akornanni akisussaaffiliiniartarneq ilaatigut nalorni­ nartarsimavoq, maannalu tamanna aaq­ qissuussaanikkut eqaannerusumik taarseqarpoq.

- Nioqqutissanik piniartartut Pilersuisullu qaninnerusumik suleqatigiinnissaat pi­sa­ riaqarpoq. Immikkuualuttunut aggulussi­ maneq utoqqatsissutigalugu suleqati­ giin­neq pitsanngortinniarlugu ataqqe­ qa­tigiilluni sulineq, suliat suunerannik akornatsinni paaseqatigiinnerit immikkoortortani taaneqartuni atorfissaqartipparput, taama oqarpoq. KNI A/S pisor­

eqaannerusoq

taanera, Peter Grønvold Samuelsen.

Al­lan­nguut annerpaaq Pilersuisumi pissaaq. Siullermik nioqqutissanik pisiniartarfik logistikkilu KNI A/S-ip pisortaata ataani inissisimasoq, KNI Engros-ilu Pilersuisoq naligalugu inissisimasoq maanna Pilersuisup pisortaanerata ataani inissisi­ malissaaq. Ataani takussutissiaq takuuk.

Akisussaaffiit tungujortoq qaamasumik qalipaatillit tamarmik Pilersuisup pisor­ taa­ta ataanut ilineqarput, taamaaliornikkut siunertarineqarluni nioqqutissanik pilersuinermi akisussaaffiit ataatsimut eqikkarlugit oqartuussaaffigineqalernissaat.

Tamatumani pineqarput Pilersuisup pisiniarfii, nioqqutissanik pisiniartarfik, logistik aamma engros.

Akisussaaffiit tungujortunik taartunik qalipaatillit tassaapput Kiffartuussivimmi immikkoortortat niuernermik ingerlatatsinnik kiffartuussisussaasut. Niuernermik ingerlataqarfigut KNI-mi ukuupput: • Nioqqutissanik pilersuineq, ukuusunit, Pilersuisoq, KNI Engros, Duty Free aamma Pisisa

KNI A/S-ip suliffeqarfissuani aqutsisut

• Ikummatissanik pilersuineq • Neqi A/S Ullumikkut piffinni assigiinngitsuni salgschef-eqarpugut, taakkulu KNI-p Kiffar­ tuussiviani ulluinnarni issiapput. Allan­ ngui­nermi salgschefit atorunnaarlutik piffinni aqutsisoqarlissaaq tassaasut Regionschef-it. Piffiit arfinilinnut agguarneqassapput (siullermi sisamaasut, aaq.).

Regionschef-itaat aqutsisoqarfigiligassa­ minni inissinneqassapput, tassaasuni, Re­gion Upernavik, Region Uummannaq, Re­gion Disko, Region Qeqqa, Region Ku­jataa aamma Region Kangia. Taane­ qar­tut tamarmik Engroschefilu ilanngullugu tamarmik Pilersuisup ataani ingerlatsisussamut driftchefimut Pilersuisup pisortaata ataani inissisimasussamut toqqaannaq attaveqassapput.

Nunap immiikkoortuini illoqarfimmi ”pi­ ngaarnermi” regionschef-it pisiniarfinni pisortaajutigissapput, soorlu tamanna ukiuni arlalinni Nunatta kangiani ajun­ ngit­sumik misilittagaqarfigineqareersoq.

Pisortaaneq /CEO

Peter Grønvold Samuelsen

Aningaasaqarnermut pisortaq/CFO

Aqutsisoqarfimmi allattoqarfik

Jan H. Lynge-Pedersen

Treasury

Naatsorsuutit

Julie Jensen, allatsi

IT

Sulisoqarnermut pisortaq Mikol Heilmann

Illuutinut Sanaartugassanullu pisortaq Nuka Kristiansen

Pilersuisoq Pisortaq Niels Andersen

Nioqq. pisiniarnermut Assartuussinermullu pisortaq #Kurt 1 Lauritsen

10

Paartoq

KNI Engros Ingerlatsinermut pisortaq

Ussassaarinermut pisortaq Anders Stenbakken

Polaroil Pisortaq

Githa Brask Olsen

Neqi A/S Pisortaq Per Jensen

organisation

SMIDIGERE KNI A/S organisation har været un­ der luppen og fra pr. 1. november 2017 blev organisationen ændret omfattende, dog vil hele imple­ mentering ske i løbet af 2018.

Den nye organisation betyder primært for varedivisionen, hvor rolle- ansvarsfordelingen skal tydeligøres.

Der har været nogle gråzoner i den forrige organisation, som har gjort at det har været vanskeligt at placere ansvar og dette er blevet erstattet med en smidigere organisation.

- Tættere samarbejde mellem indkøb og Pilersuisoq er nødvendigt, for at gå væk fra silotænkning og nå hen til gensidig respekt og forståelse for hinandens roller og opgaver i de nævnte afdelinger, siger KNI A/S administrerende direktør, Peter Grønvold Samuelsen.

Den største ændring vil ske i selve Pilersuisoq. Før lå indkøb- og logistik under KNI A/S direktør, og KNI Engros i samme linje som i Pilersuisoq, skal nu begge referere til kædedirektøren i Pilersuisoq´.

Se illustration nedenfor.

De forretnings- og stabsenheder med de lyseblå farver er nu referencemæssigt samlet ind under Kædedirektøren for Pilersuisoq. Dette betyder at det bliver smidigere for hele varedivisionen at arbejde med de daglige opgaver, som er knyttet til vareforsyning, herunder salg, indkøb, logistik, samt engros.

Kasser med mørkeblå er stabsfunktioner, som er der til for at understøtte forretningsenhederne: • Vareforsyning, herunder Pilersuisoq, KNI Engros, Duty Free og Pisisa • Brændstofforsyning • Neqi A/S

I dag opereres der med salgschefer i forskellige regioner, som sidder i KNI´s servicecenter. Stillinger som salgschefer skal nu ændres til regionschefer og regionerne inddeles i 6 regioner (før 5 Regionschefer, red.). De nye regionschefer skal sidde i deres egne regioner, Region Upernavik, Region, Uummannaq, Region Disko, Region Midt, Region Syd og Region Øst. De skal alle sammen med Engroschefen referere til en driftschef som skal sidde under kædedirektøren.

Regionschefer skal samtidig være butikschefer i den ”hovedby” i hver region, som det allerede fungerer fint i Østgrønland.

Koncernledelsen i KNI A/S

Adm. direktør /CEO

Peter Grønvold Samuelsen

Økonomidirektør/CFO

Ledelsessekretariat

Jan H. Lynge-Pedersen

Treasury

Regnskab

Julie Jensen, direktionssekretær

IT

HR-Chef

Mikol Heilmann

Anlægschef

Nuka Kristiansen

Pilersuisoq Kædedirektør Niels Andersen

Indkøb- og Logistikchef Kurt Lauritsen #1

Marketingchef

Anders Stenbakken

Polaroil Energidirektør

Githa Brask Olsen

Neqi A/S Direktør Per Jensen

KNI Engros Driftschef

Paartoq 11

KNI-MI AQUTSINEQ PILLUGU Ullumikkut siunissami suleqataa­ sus­sanut aqutsisussanullu piuma­ sa­qaatit annertupput. Suliffeqarfiit siunissaat eqqanaarsarneqarusup­ put sulisut aqutsisullu tamarmik nutaaliaasumik eqqarsarsinnaaler­ nerasigut.

KNI A/S aqutsisoqatigiit isumaqarput ilin­niaqqinneq aqqutissaasoq pitsaasoq.

Taamaattumik Business Institute A/S suleqatigalugu KNI A/S-ip Pre MBA – aqutsineq pillugu ilinniarnissaq neqerooruti­ gaa.

ilinniarneq

Pre MBA suliffeqarfinni namminersortuni pisortallu suliffiutaanni annertuumik misilittagalinnut qaffasinnerusumilli ilinnia­ gaqanngitsunut naatsoorsuussaavoq.

Ilin­niarneq ukiup ataatsip iluani sulinerup saniatigut ingerlanneqassaaq, ulluni sisamani sivisussusilimmik pingasoriarluni naapittoqassalluni.

Pre MBA qaffasinnerusumik niuernermik tunngaviusumik paasinninnermik imaqarpoq, kiisalu inuussutissarsiornerup iluani aningaasarsiornermi ajornartorsiutaasartut tunngavigalugit peqqissaarussamik naleqquttumillu ingerlatsinissamik sulia­ qarfiulluni.

Ilinniarneq Sisimiuni Taqqissuummi KNI A/S-imi ingerlanneqarpoq. Aallartinneqarlunilu 13. Februar 2018. Modulit sinneruttut marluk 2018-ip ingerlanerani aamma Taqqissuummi inger­ lanneqartussaapput.

Peqataasut illoqarfinnit suliffeqarfinniillu assigiinngitsuneersut 18-it peqataapput.

Annertunerusumik paasisaqarusukkuit www.business –institute.dk alakkaruk.

B U .

S I W N ESS-INSTITUTE.DK W W UDDANNELSE OM LEDELSE Der stilles store krav til fremtidens medarbejdere og ledere i dag. Det er blevet almindeligt at virksomhe­ derne gerne vil fremtidssikres gen­ nem innovativ tænkning både på medarbejder- og ledelsesniveau.

KNI A/S´ ledelse mener at uddannelse er vejen frem. Derfor tilbyder KNI A/S tilbyder, i samarbejde med Business Institute A/S, Pre MBA - en uddannelse i ledelse.

Pre MBA er til de, der har oparbejdet stor praktisk erfaring og kompetencer i offentlige og private virksomheder uden akademisk baggrund. Uddannelsen va-

12

Paartoq

– hos KNI A/S

rer i et år som deltidsuddannelse, i alt tre mødegange af hver fire dage.

Uddannelsen er en genvej til bedre ledelse og retter sig mod en opkvalificering af de ledere, der ønsker at tage det næste store skridt i deres karriere.

Pre MBA giver grundlæggende akademisk forretningsforståelse, samt, at ar­ bej­de metodisk og praktisk med ud­ gangs­punkt i erhvervsøkonomiske problemstillinger.

Undervisningen foregår i Sisimiut Taqqissussut, KNI A/S i Sisimiut og startede 13. februar 2018. De resterende to moduler afvikles senere på året i samme sted.

Der er 18 deltagerer fra forskellige byer og virksomheder.

Besøg www.business-institute.dk for mere info.

MEQQUSAALIK tassaavoq atisanut meqqeq KNI A/S-ip nammineerluni Nunatsinnut tulluarsarlugit ineriartortitai MEQQUSAALIK er KNI A/S´ eget tøjmærke der er særlig udviklet til Grønlandske forhold Det kan købes på www.pisisa.gl

PISINIARFIIT INGERLALLUARTUT Nuugaatsiami Illorsuarnilu pisiniar­ fiit qangalili ilisimaneqaatigaat su­ lisuisa eqeersimaartuunerat inger­ lalluartuunerallu. Uummannalli sul­ luani tassaarsuaqarnerani pissutsit ullormiit ullormut tassan­ngaan­­nar­ luinnaq mumisinneqarput. Nu­­na­­ qar­fiit marluk innuttaminnit na­­joq­­­ qinneqarsinnaajunnaarput, ta­man­ nalu eqqugaasunut sunniuteqarpoq inuiaqatigiinnullu annertuumik at­ tuilluni.

Pisiniarfiit pineqartut tassaarsuaqarnera­ ta kingunerisai ingerlaannaq Pilersuisu­ miit maluginiarneqarput. Innuttaa­sut eqeer­simaartut aalaakkaasumik ani­ngaa­ sarsiorsimasut inuussutissarsiornerat tassanngaannaq unippoq.

Nuugaatsiarmiuni aalisartut piniartullu amerlanerit piniutiminnik annaasaqarnerat maluginngitsoorneqanngilaq.

Illorsuarni innuttaasut nunaqarfimminniit tamarmik qimarngunneqarnerat annertuumik Pilersuisup pisiniarfiata kaaviiaar-

matusariaqartut

titaanut aamma eqquivoq. Piniutinik annaasaqanngikkaluartut aalisarneq aalisakkanillu tunisassiorfimmut nunaqarfimmilu kikkunnut tamanut aningaasarsiornerup uninnera inuiaqatigiinnut malunnaateqarsimalluni.

Nunaqarfiit marluk ataatsimut kaaviiaartittassaattut missingersuutaagaluarput 11,5 mio. kr. Sumiiffinnullu nutserfigineqartuni assigiinngitsukkaanik Pilersuisup isertitaannut malunniuteqartitertut takuneqarsinnaasoq Pilersuisumiit malugi­ niar­neqarpoq.

Nuugaatsiami Illorsuarnilu sulisut sapin­

PIVIUSUT Nuugaatsiaq Nunaqarfik Nuugaatsiaq 1980-ikkunniit aalisartoqarfittut malunnaatilimmik ineriar­ tor­fiulernikuusimavoq, aningaasarsiornikkut innuttaasunit periarfissarissuulluni eq­ qaalu piniagassaqarluartuunera ilisimaneqaatigilluarlugu. Nuugaatsiami innuttaasut peerussorneqannginneranni 70-it missaanni inuttussuseqarsimavoq.

Nuugaatsiami Pilersuisoq Nunatsinni pisiniarfiit angusarissaartuaannartut ilagivaat.

Nunaqarfitsialaat atuunnerinili maluginiarneqartarpoq angusarissaarnerit qulit arlaleriarluni akuuffigisarsimagai, pitsaanerpaatullu inissikkami nunaqarfinni 52-iusuni pitsaanerpaamut tulliulluni takutitsilluartarsimavoq.

Ukioq 2016/17 nunaqarfik imminut akilersinnaalluartutut inissinnikuuvoq. Inukinnernut ilaagaluarluni Uummannap nunaqarfiini Pilersuisuni angusamigut pitsaanerpaat aappaattut inissisimalluni.

Illorsuit Illorsuit 70-inik inuttussuseqartut aalisartoqarfiupput. Nunaqarfik qaqqarsuarnik unga­luneqarsimavoq oktobarimiillu februaarip tungaanut seqineq nuineq ajorluni.

Illorsuarni Pilersuisoq ukiuni arlalinni aalaakkaasumik sinneqartoorfiujuaannarluni inger­lasimavoq. Peqqutaa tassaasimavoq niuertoq sulisuilu aalaakkaasumik sumiiffimminni inooriaatsimut pissusiviusunullu naleqqussartuarnikuunerat.

Tuniniaanermi pisortap maluginiagaasa ilagaat sulisut anguniagassanik inissititerillaqqinnerat, periarfissatsialannik takunnittarnerat, qununatik misileraasinnaassuseqarnerat pisisartuminnullu qitiutitsinermikkut pisariaqartinneqartunik naatsorsuutigineqartunillu eqquutsitsisarnerat.

14

Paartoq

ngisamik tamaasa Pilersuisumi Polaroilimilu suleqataaginnarsinnaanissaat iluatsittumik aqqutissiuunneqarsimapput.

Illorsuarni sulisut Uummannami, Qaarsuni Aasiannilu suliffeqalernikuupput, Nuugaatsiamilu sulisut Qaarsuni Uummannamilu suliffeqalerlutik.

- Nuugaatsiami Illorsuarnilu innuttaa­sut sumiiffinnut assigiinngitsunut inissinneqarmata najugartaaminni ingerlaannaq inuussutissarsiutiminnik nangitsillutik aallartissinnaasimanngillat, taamaattumik ingerlaannaq pisarneq malillugu Pilersuisumut isertitatigut malunniuteqarsinnaasimanngilaq. Piffissalli ingerlanerani Uummannami innuttaasut amerlinerat aamma ukiumut peqqumaasersornissaq sioqqullugu sillimaffigineqartariaqartunik ukiumut peqqumaatissanik immikkut aqqissuussinikuuvugut. Nuugaatsiarmiut Illorsuarmiullu amerlanerpaat Uummannamut nuunnikuummata annertuumik Pilersuisumut sunniuteqarpoq, soorunami aamma nunaqarfinnut annikinnerusumik tamanna allanisuulli sunniuteqarluni, avannaani tuniniaanermut pisortaq Ole Løvstrøm oqarpoq.

Matusiartorneq assartuinerlu Ajunaarnersuaqarnerani Pilersuisoq Nuugaatsiami Illorsuarnilu pisiniarfiit matune­ qarnerisa kingunerisaanik sapinngisamik pigisat nalillit isumannaarniarneqarni­ kuupput, nioqqutissallu ajoquteqanngit­ sut tamarmik Uummannamut nuunneqar­ simallutik. Tamanna pisinnaasimavoq Qaa­suitsup Kommuniani upalungaarsimanermut ataqatigiissaarisuniit kiisalu Arktisk kommando-miit piffissaliunneqarsimasut iluanni suligasuartussanik Nuugaatsiamut Illorsuarnullu marloriarlutik suliartortitsisimanikkut.

VELFUNGERENDE BUTIKKER

måtte lukke

At de fleste fiskere og fangere fra Nuugaatsiaq mistede deres redskaber undgik ikke opmærksomheden.

Evakueringen af alle indbyggere i Illorsuit har haft stor indflydelse på Pilersui­ soqs omsætning. Til trods for, at de ikke har mistet deres fangstredskaber, har deres indhandlingsstop haft indflydelse på økonomien i samfundet.

Budgettet for de to bygders omsætning var ellers sat til 11,5 mio. kr. Men Pilersui­ soq har bemærket, at omsætningen i de steder, hvor de evakuerede er flyttet til, er øget.

Butikkerne i Nuugaatsiaq og Illor­ suit har altid været kendt for de­ res aktive ansatte med en god bu­ tiksdrift. Men livet blev ændret drastisk efter en tsunami indtraf i Uummannaq-fjorden. To bygder er blevet ubeboelige for de loka­ le indbyggere, og at det slår hårdt

for dem og også gældende for he­ le det grønlandske samfund.

Pilersuisoq fik hurtig fokus på de to butikker i de katastroferamte bygder. Det stabile erhvervsgrundlag for den aktive befolkning ophørte straks.

FAKTABOKS Nuugaatsiaq Nuugaatsiaq har i 1980´erne været gennem en meget positiv udvikling indenfor fiskeri, hvor der var gode muligheder for indbyggerne, og bygden er kendt for sine gode jagtområder. Der boede cirka 70 indbyggere i Nuugaatsiaq før beboerne blev evakueret.

Pilersuisoq butikken i Nuugaatsiaq er blandt de butikker, som altid har gode resultater. Det er blevet bemærket, at bygden altid lå i top 10 listen da mønsterbygder blev praktiseret, og bygden har flere gange været nr. 2 på listen bland de bedste blandt 54 butikker.

I år 2016/17 kom bygden blandt de rentable bygder. Bygden er nr. 2 blandt de bedste butikker i Uummannaq fjorden til trods for de få indbyggere.

Illorsuit Illorsuit med 70 indbyggere er et sted med fiskeri. Bygden er omringet af høje bjerge, og solens stråler rammer ikke bygden mellem oktober og februar måned.

Pilersuisoq i Illorsuit har i flere år kørt med overskud. Og det skyldes ikke mindst købmandens og dennes medarbejderes stabile indsats samt kendskab til livet og behovet i bygden.

Det er heller ikke gået salgschefens næse forbi, at de ansatte er begyndt at arbejde igen med fastlagte mål, hvor de undervejs spotter gode muligheder, og at de ikke holder sig tilbage med at afprøve forskellige tiltag og har fokus på kunderne samt forventningsafstemmer med forskellige ting.

Der er så vidt muligt blevet sørget for, at alle ansatte i Nuugaatsiaq og Illorsuit fik en beskæftigelse enten i de lokale Pilersuisoq eller Polaroil.

Ansatte fra Illorsuit har fået stillinger i Uummannaq, Qaarsut og Aasiaat, og ansatte fra Nuugaatsiaq har fået stillinger i Qaarsut og Uummannaq.

- Da indbyggerne flyttede, har de ikke kunnet fortsætte med deres respektive erhverv, derfor har man stadig ikke kunne mærket effekten med hensyn til indtjeningen i Pilersuisoq. Men vi har taget hensyn til de ekstra indbyggere i Uummannaq og har derfor har haft en ekstra­ ordinær vinterforsyning. De fleste indbyggere i Nuugaatsiaq og Illorsuit er flyttet til Uummannaq, og det har man mærket til i byen samt bygderne i mindre grad, fortæller Ole Løvstrøm, salgschef for region Nord.

Lukning samt afhentning Alle intakte varer med høj værdi, både fra Nuugaatsiaq og Illorsuit, er sikret og transporteret til Uummannaq efter lukning af de to bygder. Afhentning af varerne har været muligt, da beredskabet i Qaasuitsup Kommunia i samarbejde med Arktisk kommando har nedsat et hurtigarbejdende beredskab til afhentning af ting i bygder 2 gange.

Paartoq 15

NUUGAATSIARMIUNUT ILLORSUARMIUNULLU

ikiuineq

2017-imi juunip qaammataani Uummannap sulluani tassaarsuaqarnerata kingunerisaanik Nuugaatsiarmiut Illor­ suar­miullu qimarnunneqartut ikiorumallugit KNI A/S aningaasanik, atortunik inuussutissanillu tunisiniarluni suliga­ suarpoq.

Nuugaatsiami Illorsuarnilu innuttaasut 150-it sinnerlugit nunaqarfigisaminniit qimarngunneqarsimapput, alianartumillu inuit sisamat ajunaarsimallutik.

Eqqugaasut inuunerminnik inuussutissarsiuteqarnerminnillu ingerlariaqqinnis­ saat eqqarsaatigalugit KNI A/S katillugit 637.500-nik naleqartut katersorsimasai eqqugaasunut tunniunneqarput.

KNI nammineq DKK 250.000-nik ani­ ngaa­saliivoq, sinnerilu KNI-p pisiniartarfiisa suleqataasalu ikiuiniarnermut tapiissutigivaat.

- Aasaq Nuugaatsiami pisimasoq amiilaarnaqaaq, nunaqqatigullu sakkortuumik eqqorneqarput, angerlarsimaffitsik

16

Paartoq

inuussutissarsiutiminnilu tunngavigisatik annaagamikkit. Nuannaarutigaaralu eq­ qorneqarsimasunut annertoqqutaa­laar­ sinnaasunik tunniussassaqalaaratta, allarpassuit assigalugit ikiuiniarnitsigut pissarsiarisimasatsinnik. Ingammik nuannaarutigaara KNI-mi suleqatigut paasinnillu­tik ikiuukkumasimammata, innuttaasut eq­ qorneqarsimasut maanna nunagisatik qimallugit inuunerminnik inuussutissarsiu­ timinnillu naqqaniit ingerlariaqqinnerminni tapertarilaarsinnaasaannik, KNI-p pisortaanera Peter Grønvold Samuelsen oqarpoq.

Tunissuteqarneq siulleq pivoq aggustimi Nuugaatsiarmiut Illorsuarmiullu meerartaat atuartut Uummannami najugaqartut atuagaasivimmik imarisaanillu tunineqarmata. Meeqqat atuarnermut tunngasut

pigisatik nunaqarfigisimasaminnut qi­ maan­nartariaqarsimavaat, erngertumik nuna qimattariaqarsimammassuk.

Tunissuteqarneq tamakkiisoq Uummannap katersortarfiani anigaasaliissutinik KNI eqqugaasunut agguaavoq, ­inuillu 40-nik ikinnerunngitsut peqataapput.

Tu­nissuteqarfigineqartut Uummannamiinngitsut illoqarfigisaminnut nunaqarfigisaminnullu nassinneqarput. Nuugaat­ siarmiut Illorsuarmiullu Uummannap ava­taanut nuussimasut ilaatigut sumiif­ fin­nut ukununnga nuupput: Uummannaq, Aasiaat, Ilulissat, Ikerasak, Saattut, Saqqaq, Qaarsut, Ukkusissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Nuuk, Qaqortoq aamma Danmark.

DONATION TIL INDBYGGERNE

fra Nuugaatsiaq og Illorsuit For at hjælpe de tsunamiramte i Uummannaq-fjorden har KNI A/S gjort en indsats og fik doneret penge, natura­ lier samt fødevarer til de evakuerede borgere fra Nuugaatsiaq og Illorsuit efter tsunamikatastrofen i Uumman­ naq-fjorden juni 2017.

Over 150 indbyggere fra Nuugaatsiaq og Illorsuit blev evakueret fra deres bygder, og meget sørgeligt kostede katastrofen fire mennesker livet.

Donationen på i kr. 637.500, som KNI A/S har indsamlet, blev givet til de katastroferamte, så de kan fortsætte med deres liv og erhvervsgrundlag.

KNI har selv afsat kr. 250.000 og resten af donationer er fra KNI´s leverandører og samarbejdspartnere.

- Katastrofen i Nuugaatsiaq i sommer gav en gruopvækkende oplevelse, og vores medborgere blev hårdt ramt og mistede deres hjem og erhvervsgrund-

lag. Jeg var derfor glad for, at vi kunne give dem vores støtte, som var blevet etableret i samarbejde med andre og i lighed med andet hjælp. Jeg var specielt glad for, at vores medarbejdere gav deres hjælp, så de katastroferamte indbyggere kunne få deres støtte til deres videre liv væk fra deres hjemsted, siger den administrerende direktør i KNI, Peter Grønvold Samuelsen.

Hoveddonationen blev overdraget i Uum­mannaqs forsamlingshus, hvor KNI uddelte donationerne for over 60 fremmødte. Evakuerede til andre steder end Uummannaq fik også tilsendt deres nye steder. Folk fra Nuugaatsiaq og Illorsuit er blandt andet flyttet til: Uummannaq, Aasiaat, Ilulissat, Ikerasak, Saattut, Saqqaq, Qaarsut, Ukkusissat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Nuuk, Qaqortoq og Danmark.

Overdragelsen af den første donation foregik i august, hvor skolebørn fra Nuugaatsiaq og Illorsuit fik skoletasker samt andre skolerelevante ting. Børnene havde nemlig efterladt al deres skolegrej, da de omgående skulle forlade deres hjem.

Paartoq 17

JAN LORENTZEN UKIUNI

25-inngortorsiortoq

Arfininngorneq 27. januar 2018 It­ toqqortoormiini Polaroil-ip ikum­ matissaasiviani ittuusoq, Jan Lo­ rentzen, KNI-mi ukiuni 25-ni sulisi­ manermini nalliuttorsiorpoq.

mi pisortap Justus Hansen-ip taamatut taasarpaatit.

Jan Lorentzen ulloq 27. januar 1993 ator-

Angallanneq peqqutaalluni sisaman­ ngor­nermi 25. januar 2018 Ittoqqortoor­ mii­ni nalliuttorsiornermut uppernarsaat, suleqatit ilaqutaasullu peqataaffigisaanni Niuertup Ingeborg Pike-mit tunniunneqarpoq.

finippoq, taamanerniillu Ittoqqortoormiini ikummatissaasivimmi pisortaalerpoq.

Kap Tobinimi najugaqarnermi nalaani elværki uuliamillu uninngasuutigineqartoq nakkutigisimavaa, kiisalu Kangilinnguani sakkutooqarfimmi aamma konstabeliunikuullutit.

- Naggataatigut KNI A/S Polaroil sinner­ lugu ukiuni 25-ni KNI-mi ­sulisimaninnut qutsavigaakkit pilluaqquakkit, kiisalu ilaq­qutatit ilanngullugit pilluaqquakka siunissamilu ajunnginnerpaanik tamanik kissaallusi, Ingeborg Pikep Jan Lorentzennimut oqalugiarnini taama naggaserpaa.

Ingeborg Pike-p nalliuttorsiortumut oqaa­seqarnermini ilaatigut imatut oqaa­ seqarpoq: - Pikkorissutut, nammineersinnaalluartu­ tut aalajaatsutullu suleqativit ilisimavaatsit. Inuttut nuannarineqaraluaqalutit pe­ qatigiuminaraluaqalutillu arlaannut upa­ rua­ngassaasorisannut uparuaanissat tu­nuarsimaarfigineq ajorpat, uparuaa­ sa­ra­luarlutilli suut tamaasa qiimallutit qu­ngu­julaarlutillu pisarpatit. Tamatta isbamsiuterput, tassa ikummatissaasivim-

Jan Lorentzen ukiuni 25-nngortorsiornerani pilluaqqungaarparput.

JAN LORENTZEN FEJRER Lørdag 27. januar 2018 holdt tank­ forvalter Jan Lorentzen i Ittoqqor­ toormiit 25 års jubilæum i KNI´s tjeneste.

På grund af rejseaktivitet fik Jan Lorentzen overdraget 25 års Diplom, hvor jubilarens kollegaer og familie var mødt op i Ittoqqortoormiit, torsdag den 25. januar 2018 af købmand Ingeborg Pike.

Ingeborg Pike sagde blandt andet til jubilaren i sin tale: - Du er blandt dine kollegaer kendt for at være dygtig, selvstændig og stabil. Og også som en meget vellidt og behagelig

18

Paartoq

25 års jubilæum

mand, der dog godt kan have en kritisk indgang til tingene, men alligevel tager det hele med et stort smil og godt humør. Vores allesammens isbamse, som Tankforvalter Justus Hansen kalder dig.

Jan Lorentzen blev ansat den 27. januar 1993 og har siden været Tankforvalter i Ittoqqortoormiit. Forinden, boede han i Kap Tobin, og passede elværket og oliebeholdningen, og i en periode nåede han også, at være konstabel i flådestationen i Grønnedal.

- Til slut skal jeg på vegne af KNI A/S Polaroil Takke dig for din store og trofaste indsats hos KNI gennem alle de 25 år du har været ansat og ønske dig et stort tillykke, og også et tillykke til din familie og samtidig ønske jer al mulig held og lykke fremover, sluttede Ingeborg Pike sin tale til Jan Lorentzen.

Vi siger tillykke til Jan Lorentzens 25 års jubilæum.

PETER MØLLER UKIUNI 40-RUNNGORTORSIORLUNI Sapaat 14. januar 2018 Paamiu­ ni Polaroil-ip ­ikummatissaasiviani ukiorpassuarni ittuusoq Nukan­ nguaq, Peter Møller, KNI-mi ukiu­ ni 40-ni sulisimanermini nalliuttor­ sior­poq.

Tamanna malunnartinniarlugu Paamiuni katersortarfimmi Taqqissuummi, Nukan­ nguup ilaqutaasa Pilersuisumilu sulisut peqataaffigisaannik nuannersumik unnussiuaaqatigiittoqarpoq, nalliuttorsiortorlu ullorsiornermini uppernarsaatissaa­ nik KNI A/S-imit tunineqarluni.

nalliuttorsiortoq

selsforvalter-itut atorfinitsinneqarsimalluni.

Paulus Lyberth-ip ­oqaaseqarnermini ilaa­ tigut KNI A/S-imi pisortaanerup inuul­ luaq­qussutaa apuuppaa: - Suliffeqarfissuarmut ilumoorlutit aalajaallutillu kiffartorsimagavit qamannga pisumit ilaquttatillu pilluaqquassi.

Nalinginnaasuunngilarmi suliffimmi ataat­simi ukiut taama amerlatigisut kiffartortoqartarnera. Taamaattoqaraangallu nalunarneq ajorpoq, matumani pineqartoq inuk immikkuullarissuussimassasoq, suliaminut sulisitsisuminullu ilumoortoq, inuiaqatiminullu asannittoq. Taamaattuusimassaatimmi.

Takorloorpara 14. januar ukiut 40-t matuma siorna suliartoqqaaravit taamanikkut Nunatsinni pissutsit qanoq ittuusimassanersut, eqqarsaatit suut niaqqunni kaavissimassanersut, ullorlu siulleq sulereeravit angerlaravit eqqarsaatit suut pigisimassaneritit. Ulloq nuannersumik atorisiuk, qujanarlu, pisortaanerup Peter Grønvold Samuelsen-ip Peter Møller-imut oqqersuutimini taama oqarpoq.

Sisimiuniit KNI A/S Polaroil-ilu sinnerlugit najuuppoq Paulus Lyberth.

Peter Møller, 1974-imi, taamanikkut Frederikshåb Olie & Autoservice-imi Jens H Nielsen ittoralugu ilinniartooreerluni auto mekanikeritut naammassivoq.

1960-ikkut qiteqqunneranni KGH-p qi­ suusiviani Peter Møller sulisarsimavoq, ikummatissaasivimmi 1978-imi sulilersimalluni, tassanilu 1. april 1985 brænd-

Peter Møller ukiuni 40-runi angusaanik pilluaqqungaarparput.

PETER MØLLER HOLDT Søndag 14. januar 2018, holdt tankforvalter Nukannguaq, Peter Møller i Paamiut 40 års jubilæum i KNI´s tjeneste.

I den anledning var der sammenkomst i byens forsamlingshus, hvor jubilarens familie og kollegaer fra Pilersuisoq var mødt op og havde en hyggelig sammenkomst, hvor Peter Møller fik overrakt diplom fra KNI A/S. KNI A/S og Polaroil fra Sisimiut var repræsenteret ved Paulus Lyberth.

Peter Møller blev uddannet som auto mekaniker i 1974 hos Frederikshåb Olie & Autoservice v/Jens H Nielsen.

40 års jubilæum

I midten af 1960´erne arbejdede Peter Møller ved KGH´s Tømmerlade. Han fik ansættelse ved tank-anlægget i 1978, og 1. april 1985 blev han forfremmet til brændselsforvalter.

Paulus Lyberth overbragte også en hilsen fra KNI A/S´ administrerende direktør: - Tak til dig og din familie for et langva­ rigt og tro tjeneste for virksomheden.

Det er ikke almindeligt, at man har så lang tids ansættelse på et sted. Når det sker, så omhandler det normalt om usædvanligt person, som i den grad er tro på sit arbejde og mod sin arbejdsgi-

ver, og samtidig har en stor kærlighed for samfundet.

Du må være af slagsen. Jeg forestiller mig, hvilke tanker du måtte have og hvilken tid, det måtte være dengang du for første gang mødte op på arbejde for 40 år siden. Hvilke tanker du må have haft efter du er kommet fra den første arbejdsdag dengang. Håber I vil få en god dag, og mange tak, sagde Peter Grønvold Samuelsen til sin besked til Peter Møller.

Vi siger stort tillykke til Peter Møller på hans 40 års jubilæum.

Paartoq 19

TAARNERPAAFFIMMI

ullorissat ikualasut

- KNI nutaaq aamma pikialaarfiusariaqarpoq nutaaliornermut, nutaamillu eqqarsarsinnaanermut. Taamaa-liornik­ kut – kalaallit inuunerat ilorleq paasillugu ataqqillugulu – Nunatsinni nunarsuarmioqataanitsinni ine-riartoqataasin­ naanerput takutissavarput, KNI A/S-imi pisortaanerup Peter Grønvold Samuelsen-ip KNI-p kiffartuussiviani sulisut marluk nutaaliornerannut nersorniaramigit taamak oqarpoq. lu taamaaqatigiinnik ilusilersuisimavoq, Nunarput tamakkerlugu tigulluarneqarsimasunik.

Paarnaq Larsen Mølgaard Nanna Lynge Lennert

1. december 2017, KNI-p pisortaanera KNI-p Nerisarfianut sulisut tamaasa kalerrinngivillugit sumik peqquteqarnerluni aggersarpai.

Paasinarsivoq arnat marluk nutaaliorsi­ ma­nertik nutaaliamillu kusanartumik piviusunngortissimanerannut nersorneqarnissaanut qaaqqusisoqartoq.

Pineqarpullu ilusilersuisartoq Paarnaq Larsen Mølgaard aamma kategorichef Nanna Lynge-Lennert.

- Nutaamik eqqarsarluni ineriartortitsineq, ukiuni kingullerni KNI-mi aqutsinikkut pingaartinneqartoq, kalaallit inuunerat ilorleq paasillugu ataqqillugulu – suleqatitta ilaasa pikkorissut paasisimavaat akisussaaqataanertillu ersersillugu, taa­ ma oqarpoq Peter Grønvold Samuelsen.

Arnat taakku marluk nioqqutissanik nammineerlutik ineriartortitseqqissimapput.

Kategorichefip Nanna Lynge-Lennertip, “Kalaallit inuunerat ilorleq ataqqillugu” isumaa paasilluarsimavaa, nioqqutissal-

20

Paartoq

lu Meqqusaallit ineriartorteqqissimallugit pinngortitarsuatsinni peqqarniissinnaasumi tulluartunngorlugit.

- Nanna Meqqusaalik pilersippat, ­allanik aamma suliaqarputit suli saqqummiunneqanngitsunik, qularin-ngilaralu tamakku aamma alutorineqarluarumaartut.

Meqqusaalik pillugu qisuariaatit takusinnaasakka tu-saasinnaasakka najoqqutaralugit ajunngillat neriulluarnarpoq. Ullorissatut ikualasutut takutikkavit taa-maallaat Meqqusaalik pissutaanngilaq. Aammattaarli KNI-p iluani suliassanut ­allanut kivitseqataanerit, massa piffissami sivi­kit­ suinnarmi KNI-miuugaluarlutit – malunnarpoq – suliakkerneqaraangavit tamanna isinni takuneqarsinnaavoq. Taamaattumik KNI-mi suleqateqarluni assorsuaq tulluusimaarnarpoq, taama Nanna Lynge-Lennertimut KNI-mi mutiliortumut, oqarpoq KNI-p pisortaanera.

Ilusilersuisartup Paarnaq Larsen Mølgaard, “Kalaallit inuunerat ilorleq” qitiutillugu qillertuusanik, annoraaminernik marrarnil-

- Paarnaq – kalaallit inuunerat ilorleq – naleqartitagut inuusaaserput paasilluarsimavatit piginnaaneqarputillu tamakku oqaasiinnaatinnagit inuunitsinni atorfissaqartut aqqutigalugit oqaatiginissaannut. Tamanna inuit tamatta piginnaaneqarfiginngilarput. Assorsuaq ukiut kingulliit KNI alutornarsarpat – kajungernarsiartortillugu. Ullorissatut ikualasutut takutipputit – qularinngilaralu maanna suleqatitit peqatigalugit piffissami aggersumi KNI kusanartumik alutornartumik nutaa­ liorfiusumillu avammut nittarsaannerani takutitsiumaartusi, Peter Grønvold Samuelsen Paarnaq Larsen Mølgaard immikkullarissumik suliaqarsimanera pillugu nersorniaramiuk oqarpoq.

Arnat marluk tupaallaatigeqisaannik kaju­missaatissaatissaannik 10.000 kroninik akissarsisinneqarput. Pisortaanerup tupaallatsitsinikkut naatsorsuutigine­ qanngivissortumillu kajumissaaserneqartussat marluk ilaqutaat Nerisarfimmut qaaqqusimavai, ilaatigut aamma isersimaqataalluni Qeqqata kommuneqarfiani borgmesteri, Malik Berthelsen.

LYSENDE STJERNER

i mørketid

- Den nye KNI skal også være et sted, hvor nye ideer sprudler frem, hvor et innovativt miljø skabes. I forståelse og i respekt til det indre grønlandske liv følge med i den globale udvikling, sådan sagde KNI A/S´ adminitreren­ de direktør Peter Grønvold Samuelsen, da to medarbejdere i KNI´s servicecenter blev hyldet for deres innovative arbejde i KNI. 1. december 2017, havde KNI´s direktør inviteret alle medarbejderne i KNI´s spisesal Nerisarfik, uden at fortælle hvad der skal ske.

De vidste sig af to innovative kvinder skulle hyldes for deres gode ideer og for at have at fulgt ideerne til dørs.

Nemlig mediegrafiker Paarnaq Larsen Mølgaard og kategorichef Nanna Lynge-Lennert.

- Hvordan det i praksis kan ske, tænke nyt, tænke anderledes, med respekt for det indre grønlandske liv, som KNI´s ledelse har advokeret i de seneste par år, har et par af vores dygtige kollegaer forstået og fortolket, og dermed taget et medansvar. Det kan vi se her, sagde Peter Grønvold Samuelsen.

De to kvinder har hver især udviklet KNI´s egne produkter.

Kategorichef Nanna Lynge-Lennert, har grebet essencen af “respekt for det indre grønlanske liv” og videreuviklet Meqqusaalik produkter, som passer til den barske klima vi lever i.

- Nanna, du har skabt Meqqusaalik. Du arbejder herudover med andre projek-

Nerisarfik pinnersarneqarsimavoq, kalaalerpaluttut nioqqutissat nutaat kusanartumik saqqummersinneqarsimallutik.

Nerisarfik var pyntet med alle de nye varer med grønlandske motiver.

ter, som endnu ikke er offent-liggjort.

Jeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at de også vil blive hits iblandt vores kunder, ligesom Meqqusaalik anorak og overtræksbukser allerede er blevet hits inden de er havnet i vores butikker. Det er ikke kun på grund af Meqqusaalik, at du virker som en lysende stjerne i KNI universet. Dine øjne virker som lysende stjerner, når vi beder dig om at påtage dig forskellige opgaver. Du vil KNI, det er meget mærkbart, og det selvom det kun er relativ kort tid du har arbejdet med os, sagde KNI´s direktør til Nanna Lynge-Lennert om hendes trendsættende arbejde for KNI.

er, og du har evnet i at komme din fortolkning til udtryk gennem visualisering og forskellige livsnødvendigheder i dagligdagen. Det er en evne, som kun få kan mestre. Du har skabt en mere spændende KNI gennem de seneste par år.

Spændende og dragende. Mere tillokkende look. Du har vist dig som en lysende stjerne. Jeg er ikke i tvivl om, at du sammen med dine kollegaer i marketingafdelingen virkelig vil gøre en forskel og give KNI den nødvendige og tidssvarende fremtoning, sagde Peter Grønvold Samuelsen til Paarnaq Larsen Mølgard, da han hyldede hende for hendes ektraordinære indsats for KNI A/S.

Mediegrafiker Paarnaq Larsen Mølgaard, har været kreativ med “den indre grønlandske liv” og har selv udviklet dåser, tekstil- og stenstøjsserie i samme stil. Som er blevet meget populære i hele Grønland.

De to kvinder fik til deres store overraskelse 10.000 kroner i opmuntringspris.

KNI´direktør Peter Grønvold Samuelsen afslørede baggrunden for arrangementet, var familier til de to medarbejdere som var tiltænkt opmuntringspris, uden deres viden, inviteret og indfandt sig i Nerisarfik, i øvrigt med byens nye borgmester, Malik Berthelsen.

- Paarnaq, du har fortolket det indre grønlandske liv, og du har forstået vores levevis og værdiMeqqusaalik oqorsaatit Meqqusaalik overtøj

Paartoq 21

KNI ENGROS PILERSUISUP

ataani inissisimalerpoq

Aaqqissuussaanikkut allannguinerup kingorna KNI Engros maanna Pilersuisup ataani inissisimalernikuuvoq. Siunis­ sami Pilersuisoqarfiit annertunerusumik engros-imik tuniniaanermi suliaqartalertussaapput.

Sisimiut

KNI Engros-ip Kalaallit Nunaat tamaat niuer­figaa. Illoqarfinni nunaqarfinnilu 70ini ippugut misissueqqissaarfiillu allaat aamma pilersugaralutigit.

Eqqortumik uninngatitsinissamut inissa­ qartitsigatta suliffeqarfiit nammineerluni angisuunik quilersortariaqanngilaq, atuinertillu tunngavigalugu tunniussuivigineqarlutillu akiligassinneqartarsinnaapput.

Tamatumalu kingunerissavaa suliffeqarfiit quigisaminni allanut inissaqartitsisinnaanissaat. Tassami pisariaqartitsinertik tunngavigalugu nioqqutinik aallertarsinnaapput annissatillu kisiisa akiligassarsiarisassavaat. Aningaasaat atoriaannaat annertunerulertaput pisiassarpassuarnik uninngasuuteqartariaqannginnermi.

KNI-p misilittagarpassui tunngavigalugit KNI Engros-ip aporfiusinnaasut suulluunniit aaqqivigisinnaavai.

Nioqqutit suugaluilluunniit KNI Engros noqqaasarfiinnaanngilaq.

KNI Engros aamma sullissinermik ingerlataqartuuvoq. Kalaallit Nunaanni sumi­ luunniit tigusisussamut nioqqutit atortullu tamaasa isumannaatsumik apuussinnaavavut. Nunami aqqusersuisimaneq isorartussutsillu immaqa nunani allani pissusissamisuuginnaraluartut nunani issittuni taamaanngilaq. Allatut oqaatigalugu sila anorilu KNI Engros-imut

22

Paartoq

apeq­qutaanngillat. Ullumikkut KNI Engros-ip nioqqutit suulluunniit nioqqutigai.

KNI Engros-ip tuniniaanermi ­suliaqartui pingasuusut Nuummiipput, sulisullu taak­ku Nunatsinni quersuarmiit tuniniaa­ sarneq annertuumik misilittagaqarfigaat.

Sulisuusunit sulisut marluk Nunatsinni illoqarfiit ukiumut arlaleriarlugit ornittarpaat.

Engros ukiut ingerlanerini Nunatsinni sineriassuatta ukiuunerani sikuutillugu tikikkuminaassinnaasumi illo­ qarfinni avinngarussimasuni nunaqarfinnilu najugaqarpugut.

Quersuarniit amerlasuukkaanik nioqqu­ teqarnerup silarsuaani KNI Engros im-

mikkorluinnaq ippoq. Uagut suliaqarfit­ sinni neqerooruteqarnissami uagutsi­ tuul­li misilittagaqartoqanngilaq – tassa ­ua­gut ukiuni hunnorujulikkaani Nunarput tamaat pilersuiffiginikuuarput.

KNI Engros KNI-mut ilaavoq, aaqqissuussaanikkullu Pilersuisup ataani inissisimalluni. KNI-p oqaluttuarisaanera 1774-imi aallartippoq, taamanikkut KGH - Den Kongelige Grønlandske Handel - kisermaassilluni niuernermi ingerlatsisuulluni.

1951-imi kisermaassilluni niuerneq atorunnaarsinneqarmat engros-imik annikitsuararsuarmik nioqquteqarneq aallartinneqarpoq. Sinerissami pisiniarfiit namminersorlutik ingerlanneqartut 1964-ip kingorna pilersinneqartalermata quer­ suarniit engros-imik tunisaqartarneq akulikilliartulerpoq. KGH 1986-imi Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarmat quersuarniit engros-imik tunisaqartarneq annertusiartupiloorpoq.

PIVIUSUT Engros-imik nioqquteqarneq franski­ suujuvoq - en gros - isumaqartoq annertuumik imaluunniit amerlasuukkaarlugit niuerneq, tassa pisiniarfinni pisisartut atuisulluunniit annikitsukkuutaarlugit nioqquteqarfigineranut sanilliullugu suliffeqarfiit namminneq isumaqatigiinniarsinnaasut akunnerminni isumaqatigiissuteqarnermikkut annertuukkaartunik nioqquteqartut.

KNI Engros sumi tamani ippoq. Ineriartortitsinissami pe­ riarf­issavut killeqanngillat. Ineriartortuassaagut piginnaa­ savullu amerlartuinnartillutigit. Suliffeqarfiit allat inange­ riartuaarmatigut pimoorutissavarput. Suliffeqarfiit ina­ ngiiar­tuaartut uatsituulli periarfissarissaartiginngillat. KNI Engros Kalaallit Nunaanni sumi tamani ippoq. KNI Engros ineriartortinneqassaaq Nunatsinnilu annertuukkaannik nioq­quteqartunit orniginarnerpaajussaaq. Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq, KNI A/S.

KNI ENGROS HØRER NU

under Pilersuisoq

Efter organisationsændringen hø­ rer KNI Engros nu under Pilersui­ soq. Pilersuisoq vil i fremtiden få en større rolle i engros-salget.

KNI Engros dækker hele Grønland. Vi er i alt cirka 70 byer og bygder, bosteder og opererer endda i diverse efterforskningssteder.

Derfor har vi plads og rigtige opbevaringsforhold, så virksomheder eller institutioner ikke selv behøver at råde over pladskrævende lagerfaciliteter, hvor vi også tilbyder, at både levere og fakturere efter løbende forbrug.

Det betyder, at virksomheder kan frigøre plads på deres sparsomme lagre. De kan nemlig hente varer efter behov og bliver faktureret derefter. Når de ikke behøver at binde lager og vil de have flere midler at gøre godt med.

Sermersuarmi Indlandsisen

Nuuk

KNI´s lange historie har givet grundlag til KNI Engros store evne til at finde løsninger på ukendte problemstillinger.

Alle type varer KNI Engros er ikke bare en leverandør.

KNI Engros fungerer også som en serviceorganisation. Vi løser også de opgaver, der er forbundet med at bringe varer og udstyr sikkert frem til modtageren overalt i Grønland. Selv om det måske kan lyde som en selvfølge i andre lande, er det langt fra i et arktisk klima at afstande og infrastruktur kan være en udfordring. Kort sagt er vejr og vind ikke et uforudset forhindring hos KNI Engros. I dag sælger KNI Engros alle typer varer.

KNI Engros´s salgskontor er placeret i Nuuk og har tre ansatte, som har stor erfaring i at servicere engros-kunder i hele Grønland. To sælgere besøger alle byerne flere gange om året.

FAKTABOKS Engroshandel, egentlig (fra fransk) en gros, det vil sige i det store eller handel i store partier angiver som regel den handel, der finder sted mellem forhandlende virksomheder indbyrdes, i modsætning til detailhandel, der angiver handelen i små partier til kunden eller forbrugeren.

Engro gennem tiderne I Grønland lever vi små i byer og bygder langs vores enorme kystlinje, som kan være is fyldt og umuligt at komme til med skib om vinteren.

Af alverdens muligheder indenfor engros verdenen, er KNI Engros noget helt særligt. For der er ingen andre, der kan tilbyde så meget erfaring i vores del af verden – nemlig forsyning til Grønland gennem århundreder.

KNI Engros er en del af KNI og hører organisatorisk under Pilersuisoq. KNI´s historie går helt tilbage til 1774, hvor KGH – Den Kongelige Handel - havde monopol på handelen i Grønland. Efter handelsmonopolets ophævelse i 1951 startede engros-handel i det små. Engros handelen begyndte at tage fart i 1964 efter etablering af private butikker langs kysten. Engros tog dog yderligere fart, da KGH blev overtaget af Grønlands Hjemmestyre i 1986.

KNI Engros er alle vegne. Vi har alverdens muligheder for at udvide. Vi skal udvikle og blive ved med at øge vores kompetencer. Vi skal tage det alvorligt, at andre virksom­ heder er ved at tage os i forkøbet. Virksomheder som ikke har det samme muligheder som os. KNI Engros er alle vegne i Grønland. KNI Engros skal udvides og blive den foretrukne Engros virksomhed i hele Grønland. Peter Grønvold Samuelsen, administrerende direktør, KNI A/S.

Paartoq 23

KNI-MI

arnat nukittuut

Arnat nukittuut qulequtsiullugu KNI-mi sulisut 13-it 2017 naajartor­ nera ni pikkorissarput. Siorna taa­ maalinerani aamma arnat 14-it taa­ matut pikkorissarnikuupput.

Suliffeqarfimmi suugaluartumiluunniit arnaalluni suliffimmi ineriartorsinnaaneq, akisussaaffimmik tigusisinnaaneq, imma­ qalu tunuarsimaaginnarani imminut tatiginerulluni avatangiisinut takutitsisinnaa­ neq, aamma suliffeqarfiup soqutigisaria­ qaraa KNI-mi pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen isumaqarpoq.

KNI-mi, niuertut pisiniarfiillu pisortaasa affaat arnaapput.

- KNI-mi arnanik pikkorissunik nammineersinnaassuseqartunillu suleqateqar­ pugut. Ilaanni amigaatigineqarsinnaa­ laar­tartoq, arnat imminnut qiviarnerullu­ tik, arnatut tatigalutik, imminiussusertik atorlugu, innarlerneqarsinnaanngissuseqarlutik, suliffimminni qaffakkiartornissaminnut ikusersornerunissaat – sassartaarnerulernissaat. Tamanna pikkorissarnermi matumani ilaatigut aqqutissiuunniarneqarsimavoq. Neriuutiginarporlu aamma peqataasimasut suliffeqarfiup iluani suleqatiminnuttaaq taamatut siammarterilerumaartut, taama oqarpoq KNI-p suli­

24

Paartoq

soqarnermut pisortaa Mikol Heilmann.

Pikkorissaasorineqarput arnat marluk, Powerkvindernemi pisortaaneq AnneBar­fod, cand.polit-imut, tusagassiortutullu ilinniarsimasoq aamma Agnete Olsen, tusagassiortoq, ukiorpassuarnilu attaveqaqatigiinnermi periusissiornermi siunnersortitut sulisimasoq.

Anne-Mette Barfod aamma Agnete Olsen arnat nukissaannik tunioraanissamik immikkut suliaqartuupput.

Taakku anguniagarivaat arnat inuunererusutaannik sulinerminilu qaffassarfissatut kissaatiminnik ingerlatsillutillu piviusun­ ngortitsinissaannik aqqutissiuussineq.

Taa­matorluinnarlu aamma iliorput KNI-mi

arnanut 13-inut pikkorissarnermut peqataasunut.

Pikkorissarnermi arnat sammisaasa ilagaat tarnikkut peqqinneq, tassanilu ilin­ niarpaat qanoq akuersaarpalaartumik eq­qarsarnissaq, inuunermi nuannersut ukkannerisigut, ajoqutillu eqqarsaatigivallaannginnerisigut. Aammattaaq arnat ilinniartinneqarput inuttut takutitseriaatsip qanoq issinnaaneranik, qanorlu saqqummeriaaseqarsinnaanermik.

Qanoq imminut nittarsaakkusunneq, qanorlu sulianik akisussaaffimmik tigusinissaq aamma sammineqarluni.

Suliaat pillugit www.powerkvinderne.dk -imi atuaqqigit.

POWERWOMEN Med Power Kvinder som overskrift var 13 KNI kvinder inviteret til et kursus sidst på året i 2017. Forri­ ge år på det tidspunkt var der 14 kvinder der holdt det samme kur­ sus.

i KNI

Det er KNI´s administrerende direktør, Peter Grønvold Samuelsens holdning, at også kvinder bør stå klarere frem i organisationen og tage mere medansvar, og udvise større interesse i at gøre deres erhvervskarriere.

Halvdelen af købmænd og butikschefer i KNI er kvinder.

- I KNI har vi mange selvstændige og kompetente kvinder. Det der engang imellem kan være ønskeligt er, at der er flere som udviser interesse og krav om større albuerum iblandt kvinderne, at kvinderne vender blikket mod sig selv, og tænker, hvad vil jeg med mit arbejdsliv, udvise større selvtillid, større selvindsigt og større selvværd. Det var bland

andet disse, som jeg håber, at dette kursus har vakt hos deltagerne, og som også de kan udsprede intern i organisationen, siger HR chef Mikol Heilmann.

Kurset blev holdt af to kvinder som er Anne-Barfod, cand.polit, journalist og direktør for Powerkvinderne og Agnete Olsen, uddannet journalist og har i mange år arbejdet som kommunikationsrådgiver.

Anne-Mette Barfod og Agnete Olsen arbejder for at give kvinder styrke. De hjælper kvinder at skabe det liv og karriere de drømmer, ved at inspirere kvinder til at forfølge og gennemføre mål, så ambitionerne bliver til virkelighed. Og det er netop det, de har gjort for de 13 kvinder fra KNI. Under kurset lærte de stærke kvinder blandt andet om positiv psykologi, hvor de skulle lære om at tænke positiv, ved at se på plusserne, i stedet for minusserne i livet. Der blev fokuseret meget på kvindernes personlige brand og hvordan de skal tale med overbevisning. Hvordan de selv ønsker at markedsføre sig, og hvordan det kunne være en god ide at tage ansvaret for sine opgaver.

Se mere om de to kvinder i www.powerkvinderne.dk.

Paartoq 25

QEQQUSSAT

suunuku

Imertikkat tassaapput qeqqussat aappaluttut qeqqussanit allanit tungu­ sunninnerusut Imertikkat er rødlig i farven og smager lidt sødere end andre tangtyper.

Kipilatsat tassaapput qeqqussat qorsuit takisuut panertissallugit tulluartut.

Kipilatsaq er de lange grønlige tangtyper, som er bedst at tørre.

Qeqqussat ullutsinni nutaarsiassaatigaa­ gut. Ilaatigut Sushinut atortarpagut aammali pisiniarfinni soorlu Pilersuisumi qeq­ qussat panertut pisiassaasarput assi­giin­ ngitsunullu atorsinnaallutik. Assersuutigalugu igaanut akussatut.

takkagut. Puisi allanik akunagu qalatsit­ tar­parput qalaarneranullu qeqqussat mi­sullugit qorsunngorpata puisimu akoralugu nerisarlutigut, qeqqussat pillugit Pilersuisumi Tasiilami aqutsisoq Martha Mikaelsen oqaluttuarpoq

Qeqqussalliuku sorpiaasut Nunatsinnilu nutaaliaappat imaluunniit qangaaniilli ilisimaneqarpat.

- Aamma Imertikkat allanit qeqqussanit tunguarninnerulaat toqqaannaq immamiit nerisinnaasarpagut puisi o ­ rsulerlugit.

Aammali qeqqussat assigiinngitsut allat, immamiit toqqaannaq katersukkat, uillullu ooqanngitsunik aamma immamiit toqqaannaq katersukkanik akullugit sissami nerisarlutigit, Martha Mikaelsennip mamarluartuutitik taama oqaluttuarai.

Ullutsinni qeqqussat ilisimanerugunarpagut sushinut atortakkatut. Kisianni qeq­qussat Nunatsinni qangaaniilli ilisimaneqarsimapput.

Martha Mikaelsen Kalaallit Nunaata ka­ ngianeersup qeqqussat ilisimalluarpai, oqaluttuarporlu suli maanna qeqqussanik nammineerlutik katersisarlutik qanoq nerisarnerlugit.

- Qeqqussat assigiinngitsorpassuupput.

Ilaatigut suli immamiit toqqaannaq nerisarpagut. Soorlu assersuutigalugu Kipilatsat puisimik uutsigaangatta qalaarneranut misuttaariarlugit akoralugit nerisar­

26

Paartoq

Qeqqussat inuussutissanik imaqarluarput, vitamiinit, mineraalit aammalu proteineqarluarlutik. Taamaammat eqqumiigisassaanngilaq qeqqussat Nunatsinni qangaaniilli ilisimaneqarluarmata pin­ ngor­titarsuarmilu peqqarniissinnaasumi nerisassatut inuussutissaqarluartutut atorneqartarsimammata.

Maanna qeqqussat illoqarfinni nunaqarfinnilu ilaatigut puujugaasutut ilisimaga­ luartut suli Nunatta Kangiani inuussutissaqarlutut nerisarineqarluartarput.

Qeqqussanik taratsut Taratsut Qeqqussat

Qanoq iliornissaq Taratsut, qeqqussat piumagaannilu, enebærit imaluunniit qajaasat akulerutikkit

Punneq qeqqualik 225 g punneq miss. 100 g qeqquaq aserortigaq

Qanoq iliornissaq Punneq qeqquanik aserortikkanik akullugu aalaterneqassaaq, taratsunik qasilittunillu, aammalu citron-imik mamarsaaserneqassalluni.

TANG

– hvad er det for noget

Tang er blevet mode. Enten som tilbehør i sushi eller i pulverform som kan købes i blandt andet i Pilersuisoq butikker og kan bruges forskelligt. For eksempel som krydderi.

Men hvad er tang for en størrelse og er det noget som er dukket op af det blå herhjemme.

Nu til dags, kender vi tang mest som sushi tilbehør. Men tangens historie går helt tilbage i den grønlandske kultur.

Martha Mikaelsen fra Østgrønland fortæller, hvordan de stadig samler og spiser de forskellige tangtyper hjemme i Tasiilaq.

- Der er mange forskellige slags tang.

Vi spiser dem stadigvæk rå og direkte fra havet. Der er, for eksempel Kipilatsat som vi samler og drypper i den kogende sælkødsuppe. Sælen koger vi uden tilbehør, så dypper vi tangen i den kogen sælkødsuppe, så den bliver grønlig og derefter spiser vi den sammen med sælen, fortæller regionchef i Pilersuisoq Tasiilaq, Martha Mikaelsen

- Der er også Imertikkat som er lidt sødere end andre tangtyper. Dem spiser vi rå, tit sammen med sælspæk. Vi ynder også at spise tangen sammen med rå muslinger, som vi samler i stranden og spiser ved stranden, fortæller Martha Mikaelsen om delikatesserne.

Tang indeholder masser af næringsstoffer, vitaminer, mineraler og proteiner. Og det er ikke mærkeligt at tang er en gammel kending i de traditionelle grønlandske familier, og blev brugt som rigt indtægtskilde til de nødvendige næringsstoffer i de arktiske egne.

Selv om tang er blevet glemt lidt i mange byer og bygder, er den stadigvæk en meget vigtig næring og levende tradition blandt andet i Østgrønland.

Tang smør 225 g smør ca. 100 g hakket tang

Fremgangsmåde Smørret røres med den hakkede tang, smages til med salt og peber, og evt. en anelse citron.

Tangsalt Salt Tang Enebær eller grønlandsk post sammen

Fremgangsmåde Bland salt, tang, enebær eller grønlandsk post sammen.

Paartoq 27

ANGUTIT AMERLANERUSSUTEQARFIANNI

arnaq

Githa Brask Olsen, Polaroilimi pisortaaneq / Direktør i Polaroil Niels Chemnitz, Polaroilimi logistikkimi pisortaq / Logistikchef i Polaroil

luinnarpaa ikummatissaasivinni suut atu­ ga­rineqarnersut ilisimassallugit, taamaattumik kiffartuussivimmiinnermi saniatigut aamma ikummaatissaaseveqarfiit alak­ kar­tarpai.

Isumannaallisaaneq logistikkilu pingaarluinnarput Githa Brask Olsen Aalborg Universitetsimi allaffissornermi inuiaqatigiilerinermilu bacheloritut ilinniagaqarpoq.

Atorfinikkami 1. maj 2015 pisortap tuller­ sortaatut Polaroil-imi atorfinippoq, ukiullu marluk qaangiummata ikummatissalerinermut pisortanngorluni.

Polaroil-imi atorfinitsigani Inissiaatileqatigiiffik INI A/S-imi ilaatigut aqutsisutut sulisutullu atorfiit assigiinngitsut aqqusaartarsimavai.

- Nunatsinni ikummatissamik imerpala­ sue­ruppat Nunarput unittuussaaq. Nu­ natsinni ikummatissaq imerpalasoq inuuniarnitsinni pisariaqartilluinnagaraarput, tamannali ulluinnarni eqqarsaatigineq ajorparput. Illut kiassagassaapput, umiatsiaaqqat umiarsuillu ingerlassagunik or­so­qartariaqarput, timmisartut timmisinnaasussaapput, biilit ingerlasinnaasussaapput ilaallu ilanngullugit, Polaroil-imi ikummatissaqarniarnermut pisortap Gi­ tha Brask Olsen-ip qaammatini arfineq pingasuni (qaammatit marluk pisortaa­ gallartutut) pisortaaffigeriikkani ilisaritippaa.

Githa Brask Olsen meeraalluni illoqarfinni assigiinngitsuni najugaqartarsimavoq.

Nuttarnerminnilu nunap immikkoortortai ilisimalikkani Polaroil-imi ulluinnarni arnani siullersaalluni pisortaanermini atorluartarpai.

Illoqarfiit nunaqarfiillu assigiinngissu­ saan­nik ilisimasaqarluarneq Polaroil-imi ikum­matissanut pisortaanermi aqqutissaavoq pitsaasoq, Polaroil-immi ataaniipput ikummatissaasiviit 70-it, taakkunan­ nga 16-it illoqarfinni, 53-illu nunaqarfinni inissisimasut kiisalu avataaniit tikisinne-

28

Paartoq

qartartunut maqitsiffik ataaseq. Aamma illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani perrassaatinut gassinullu peqqumaasiveqartiterpoq.

Githamut Polaroil-imi sulilerneq taa­maa­ sil­luni aamma unamminartoqarsimaqaaq, Polaroil-imi inissiaatileqatigiiffimmiit al­ laa­nerujussuarmik ingerlariaaseqarpoq.

Ikum­matissanimmi suliaqarnermi isumannaallisaaneq logistikkilu ulluinnarni initulluinnarlutik inissisimapput.

Pisortaq ulluinnarni Sisimiuni Kiffartuussivimmi allaffeqarpoq. Githap pingaartil-

- Ullut siulliit imaqangaarmata nioqora qaa­ngajappoq. Ilikkassagassakka amer-

lasimaqaat. Suliakkali allamut saatinnissaannut aalajangernikuunera ataasiarlu­ nga­luunniit peqqissimissutiginikuunngi­ saan­narpara, Githap Polaroil-imi suli­ler­ simanini taama oqaluttuaraa.

Nangillunilu: - Piumagaanni piumassuseqarluaraannilu suliffeqarfimmi maani ingerlalluartumi periarfissaqarluaqaaq.

Inuttut naleqartitat Suliffimmi angutit amerlanerussuteqartut suliffiginerusartagaanni siullersaalluni arnatut pisortaalluni qanoq innersoq ikummatissalerinermut pisortaq aperineqarami oqarpoq ulluinnarni angutaannaanerusut suleqatigalugit eqqarsaatigineq ajorlugu.

Nangillunilu: - Tamaani malunnarluinnarpoq kalaallit inuiaqatigiit eqqarsartaasaat malillugu qisuariartoqartartoq, tamannami aamma pisariaqarluinnarpoq, kalaallimmi inuiaat sullitaraagut. Tamaani suliassat suuneri apeqqutaatillugit alloriartarpugut.

Sullitat pingaarnerpaapput Polaroil KNI A/S-ip ataani inissisimavoq, KNI-llu naleqartitai Githa Brask Olsen-ip nuannarai. Naleqartitat ilagaat pisisartunik qitiutitsineq, taannalu Githap nuannarinersaavaa.

- Taakkumi sullitaraagut pisariaqartitaallu tunngavigisussaavagut. Taamaattumik sullitatta tungaaniit sulinera aallaaveqartittarpara.

Githa-llu aamma pingaartilluinnarpaa su­ li­sumi suliffimminni ­atugarissaarnissaat.

Isumannaallisaanerup logistikkillu pi­ ngaar­tinnerata saniatigut Githa sulisuminut maligassiuinissani pingaartilluinnartapaa.

- Polaroil-imi akornatsinni, soorunami sullitatsinnullu, ileqqorissaartarpugut aamma pinngitsoorata aporfissalersorata periarfissat ujartortuarneqassapput, taa­ ma KNI A/S-ip ikummatissaqarniarnermut immikkoortortaani pisortani arnani siulleq naggasiivoq.

Suliffeqarfimmiliuna angutit amerlanerussuteqarfigisaanni arnatut sunik tun­ nius­saqarsinnaasoq?

- Uanga nammineq isumaqarpunga aqut­seriaatsinnut arnatut naleqartitagut tas­sa inoqatitsinnut attaveqariaaseq aqut­seriaatsinni suliffeqarfimmi atorluar­ sin­naallugit. Uagut arnat tusarnaallaqqissuuvugut, tusaasagullu tunuliaqutara­ lugit qisuariallaqqissuulluta. Sulisut suliaat ajunngitsuusut takutikkaanni naleqarnerusutut misigilertit­ sisarpoq. Sulisunik nersorinnissinnaaneq tunniussaqarnerorusulersitsisarpoq sulisullu tunniusimanerusut suliffeqarfiup ineriartornissaa­ nut pitsaasumik kinguneqartarpoq, taama oqarpoq Githa.

Paartoq 29

KVINDE I EN MANDSDOMINERET

- Uden flydende brændstoffer går Grønland i stå. Flydende brændstoffer er en livsnødvendighed herhjemme, og det tænker vi ikke på til hverdag. Der er huse, der skal opvarmes, der er både og skibe der skal sejle, fly, der skal flyve, biler, der skal køre også videre, Sådan indleder energidirektøren i Polaroil, Githa Brask Olsen, som har været direktør i 8 måneder (de 2 første måneder som konstitueret).

Githa Brask Olsen har i sin barndom flyttet rundt i forskellige byer. Det kendskab hun har fra de forskellige steder, tager hun med i sit daglige arbejde i Polaroil som den første kvindelige direktør.

Den grundlæggende viden om byernes og bygdernes forskelligheder, er måske også en god tilgang som energidirektør i Polaroil. Polaroil driver nemlig i alt 70 anlæg fordelt på 16 tankanlæg i byerne, 53 tankanlæg i bygderne samt 1 importanlæg. I alle byer og bygder er der opbevaringsfaciliteter for smøreolier og gasser.

Udover at være bestride lederjobbet på Polaroil i Servicecenteret, anser Githa det også vigtigt at kende de forskellige forhold på tankanlæggene, og besøger derfor disse så ofte som muligt.

Sikkerhed og logistik er nøglen Githa Brask Olsen er uddannet bachelor i administration og samfundsfag fra Aal-

30

Paartoq

verden

borg Universitet.

Hun kom første gang til Polaroil 1. maj 2015 som souschef i Polaroil, hvor hun to år efter blev energidirektør.

Før hun kom til Polaroil har hun bestridt en række ledelses- og stabsfunktioner hos Boligselskabet INI A/S. Derfor var det også en stor udfordring at komme til Polaroil, som har en helt anden tilgang til tingene end et boligselskab. Her spiller sikkerhed og logistik nemlig en stor rolle i hverdagen.

- Mit hoved var ved at eksplodere de første dage. Der var rigtig mange ting jeg skulle lære. Men den beslutning jeg tog om at skifte fagområde har jeg ikke fortrudt et eneste sekund, fortæller Githa om sine første dage i Polaroil.

Og hun fortsætter: - Hvis man virkelig vil, og hvis viljen er der, er mulighederne der i denne dynamiske virksomhed.

bløde ledelseskompetencer. Vi kvinder er god til at lytte og handle derefter. Det at få medarbejderen til at se at de gør det er godt, får dem til at føle sig værdsat. Anerkendelse får medarbejderen lyst til at yde mere, og det får virksomheden til at udvikle sig i den rigtige retning, svarer hun.

Og hun fortsætter: - Her mærkes det, at der handles ud fra den grønlandske tankegang, som jo også er nødvendigt, fordi vi servicerer den grønlandske befolkning. Her griber vi bolden og handler derudfra.

Kunderne kommer først KNI A/S som Polaroil hører under, har en række værdier som Githa Brask Olsen sætter pris på er bl.a kundeorienteret.

- De er jo dem, vi servicerer. Det er deres behov vi skal sætte først. Derfor finder jeg det vigtigt, at se verdenen fra deres vinkel.

Bløde værdier Da vi spørger direktøren, hvordan det er at være kvinde i en mandsdomineret verden siger hun, at selv om hun er den første kvindelige direktør i energidivisionen Polaroil, tænker hun ikke på, at hun arbejder i en mandsdominerende verden.

Men, hvad mener hun som kvinde, at kunne tilføje en virksomhed, hvor mange mænd er repræsenteret?

- Jeg mener selv, at jeg kan tilføje de

Men for Githa er det også vigtigt, at hendes medarbejdere har det godt på arbejdspladsen. Foruden sikkerhed og et velfungerende logistik er det vigtigt for hende at være en rollemodel.

- I Polaroil skal vi både tale pænt til hinanden og til vores kunder, og frem for alt skal vi tænke i muligheder i stedet for forhindringer, slutter den første kvindelige direktør i KNI A/S energidivision Polaroil.

NIUERTUNNGORNIARTITSISARNEQ

siuariartortitsissaaq

August 2016-imi KNI A/S-ip ilinniartitaa­ neq nutaaq Niuertunngorniarneq aallartimmagu Pilersuisumi sulisut 12-it aallartipput. Maannalu ilinniartut pingajussaat aprilimi naammassisussanngorput. Ki­ ngornalu ilinnialertussat nutaat aallartissapput.

Niuertunngorniarneq qaammatini qulin­ ngiluani sivissuseqartarpoq, pingasoriar­ lunilu KNI-p kiffartuussiviani ulluni qulini sivisussuseqartumik atuagarsoriartortoqartarluni. Atuagarsoriarnerit akornanni ilinniartut Pilersuisup pisiniarfiini sulinermi saniatigut sapaatip akunneranut marloriarlutik allaaserisamik apuussaqartarput.

Niuertunngorniartitsisarnermi anguniagaavoq niuertut nammineerlutik ingerlasinnaasut namminerlu aqutsisutut sulisinnaasut pigilernissaat. Niuertut amerlasuut ilinniarluarsimanerisigut pisiniarfiit pitsaasut tuniniaanissamullu piareersimasut, aqutseriaaseq pitsaasoq, suliffimmi pitsaanerusumik atugassaqartitsineq pigilissavavut.

Niuertunngorniarnermik aallartitsissar­tut illoqarfinni nunaqarfinnilu pisiniarfinnik ingerlalluartunik ingerlatsinermik ukiu­ ni arlalinni misilittagaqariikkajuttarput.

Taamaattumik pisiniarfimmik ingerlatsineq taakkununnga nutaajuneq ajorpoq, ilinniarnerlu aqqutigalugu suleriusissiornermut, niuernermut pisisartunullu tun­ ngasunik ilisimasaat paasinninnerallu suli nukittunerulerlunilu annerulertarpoq.

Ilinniaqqinnikkuttaaq ­niuertunngorniat aalajangiisinnaanerannut, pilersaarusior­ sinnaanerannut, misissueqqissaarsinnaa­ nerannut aammalu annerusumik angusa­ qarluarusussuseqalernissaannut aqqutissiuunneqassapput.

KNI A/S-ip niuertunngorniarnermik nammineq ingerlatsinermini suleqatigivaa Mindbiz, ilinniartitaanerup annersaanik ingerlatsisartoq, tamannalu pisarpoq sulisunik ineriartortitsinermut immikkoortortaq HRD qanimut suleqatigalugu.

Niuertunngorniarneq KNI A/S-ip nammineq aningaasalerpaa.

PILERSUISOQ KNI A/S PILLUGU Inoqarfinni pisiniarfiit 64-it ingerlannerisa sa­ nia­tigut sulisut katillugit 550-usut suliassat makku aamma ingerlatarivaat: • Umiarsualivinnut oqartussaasut sinnerlugit nunaqarfinni 52-ni • Grønlandsbanken sinnerlugu illoqarfinni nunaqarfinnilu 63-ni • Mittarfeqarfiit nunaqarfinni 38-ni • Air Greenland nunaqarfinni 41-ni • Arctic Umiaq Line nunaqarfinni 8-ni • Royal Arctic Line nunaqarfinni 6-ni • Royal Arctic Bygdeservice nunaqarfinni 51-ni • Telepost nunaqarfinni illoqarfinnilu 55-ni • Blue Water illoqarfinni 6-ni Pilersuisup saniatigut KNI A/S-imut ilaapput Polaroil, Pisisa.gl, KNI Engros kiisalu Neqi.

Taak­kua tamarmik inuuniarnermut pingaaruteqartumik Kalaallit Nunaat tamakkerlugu pilersuisuupput.

NIUERTUNNGORNIARNEQ KNI A/S startede på Niuertunngorniarneq i august 2016 for ansatte i Pilersuisoq, og et hold blev startet med 12 deltagere. Nu bliver en tredje gruppe af niuertunngorniartut færdiguddannet i april måned, hvorefter et nyt hold skal begynde.

er vejen frem

Niuertunngorniarneq er af ni måneders varighed, med tre moduler, hvor eleverne går i skole i ti dage i KNI. Mellem skoleopholdene får deltagerne to opgaver hver uge, som de skal aflevere skriftligt, sideløbende med deres daglige arbejde i Pilersuisoq butikker.

De fleste af deltagerne i uddannelsen har typisk flere års erfaring, med drift af en velfungerende butik enten i en bygd eller by. Den daglige drift af en butik er derfor ikke noget nyt for dem, når de via uddannelsen vil få tilført en teoretisk fundament, som vil give dem en endnu større forståelse for strategi, forretning samt for kundefokus. Købmandsuddannelsen vil styrke dem i deres evne i at træffe beslutninger, i deres planlægning, i deres analytiske sans, samt i at være resultatorienteret i endnu højere grad.

Formålet med uddannelsen er at have selvkørende og selvledende købmænd.

Ved at uddanne mange købmænd, vil resultere i bedre og salgsklare butikker, øget ledelsesniveau, bedre trivsel på arbejdet også videre.

Købmandsuddannelse er etableret i samarbejde med Mindbiz, som står for det meste af uddannelsesforløbet i tæt samarbejde med KNI A/S´ HRD afdeling.

KNI A/S finansierer selv Købmandsuddannelsen.

OM PILERSUISOQ KNI A/S Udover at drive butikker i 64 beboede steder udfører de godt 550 ansatte i Pilersuisoq opgaver for: • Havnemyndighederne i 52 bygder • Grønlandsbanken i 63 byer og bygder • Mittarfeqarfiit i 38 bygder • Air Greenland i 41 bygder • Arctic Umiaq Line i 8 bygder • Royal Arctic Line i 6 bygder • Royal Arctic Bygdeservice i 51 bygder • Telepost i 55 bygder og byer • Blue Water i 6 byer Udover Pilersuisoq består KNI A/S af forretningsenheder Polaroil, KNI Engros og datterselskabet Neqi, der leverer livsvigtige forsyninger til hele Grønland.

Paartoq 31

KALAALLIT

Ukiuni kingullerni KNI A/S-imi ”Kalaallit inuunerat ilorleq” qitiutitanut ilaatillugu sulisoqarpoq. Taannaliuna sumik aallaa­ veqartoq.

Kalaallit inuunerat ilorleq qitiutinneqalerpoq maanna KNI-mi pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen KNI A/S-imi pisortaaninngormat.

- KNI-mi kalaallit inuunerata ilorliup pi­ ngaar­tinneqarnerata imaraa pisiniartartut pisariaqartitaannik, kulturiannik ulluinnar-

inuunerat ilorleq

nilu sumiiffimmi inuunerisaannik paasinninneq. Pisisartoqarpugut kangiani, ki­ taa­ni, kujataani avannaanilu. Taakkulu tamarmik assigiinngitsunik pisariaqartita­ qartarput, apeqqutaalluni Nunatta sor­ tar­piaani najugaqarnersut, taakkulu piumasaat paasisimasariaqarpagut aqqutaa­ nilu naapigiarlugit. Taakkumi pillugit ata­ vugut, Peter Grønvold Samuelsen oqarpoq.

Taaneqartut tunuliaqutaralugit KNI-p periusissiaanut Killingusaamut ”Kalaalit inuunerat ilorleq” pingaatinneqartunut ilaalersimavoq.

Kultorerput ataqqillugu KNI-p suliassaraa pisisartunut, sulisunut, piginnittunut inuiaqatigiinnilu ineriartornermi nuannaarutaasussamik niuernermik kiffartuussinissamillu ingerlatsinissaq.

Taamaattumik pissusissamisoorpoq illo­ qarfinni nunaqarfinnilu KNI-p suliaqarfigisaani inuuneq tunngavigalugu niuernikkut kiffartuussinikkullu nutaaliaasutut ingerlaaseqarusunneq. Inuiaqatigiinni avatangiisit inuussutissarsiornikkullu pissutsit aalajangiisuulluinnarput ingerlatseqatigiiffimmi ilaatigut nutaaliorusuttuullunilu nunani tamalaani niueqataanermik tunngaveqartumi ilaatigullu nunami atuuffigisami pisartut kulturiannik inuu­ saasiannillu ataqqinnittuusumik ingerlatsinitsinni.

KNI KNI-llu ingerlataalu qanimut Nunatsinni kulturerput paasillugu ingerlaase-

32

Paartoq

qartussaapput. Taamatut iliorutta KNI-mi psisartutta kissaataat naapissinnaanerusussaavagut aammalu taamaasiornikkut niuillaqqinnerusussaalluta.

Nioqqutissanik ineriartortitseqqinneq Niuertartutta piumasaat KNI-mi pi­giu­ aan­narnissaat sulissutigerusupparput, soorlu aalisarnermut atortut eqqortut, kalaallisuuliornissamut atortussat, qimussertartunut atortussat eqqortut ilaallu ilanngullugit.

Uani atuagassiami atuarsimasinnaavat aamma KNI nammineerluni nioqqutissanik ineriartortitseqqittartoq. Soorlu assersuutigalugu marraat KGH-qarallar­ ma­miit pigineqartunik isumassarsiorluni ineriartorteqqitat. Atisat Meqqusaalik Nunatsinni silami issitumi Nunatsinnilu inooriaatsitsinnut tulluarsakkat. Aamma nioqqutissat allat kulturerput ataqqillugu ineriartorteqqillugit tuniniagaapput soor­ lu tiiarutit aamma qamutit Nunatta ka­ ngiani sanaajusut nittartakkakkullu tuni­ niaavitsinni Pisisa.gl-imi tuniniagaasut.

KILLINGUSAAQ KNI-p periusissiorluni suliniutini ”Killingusaaq”-mik taaguuteqartippaa.

Killingusaaq tassaasorisarparput angusassatut killiffik – taamaassorinninneruvorli. Killingusaaq anguneqarsinnaanngilaq, taannami ornitsillugu nikittuaannassammat.

DET INDRE

grønlandske liv

I det seneste år, har KNI A/S fokuseret på ”det indre grønlandske liv”. Men, hvad præcis handler det indre grønlandske liv om?

Fokus på de indre grønlandske liv blev først indført, da den nuværende administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen bestrid direktørjobbet I KNI A/S. - Det indre grønlandske liv i KNI, handler om forståelse af kundernes behov, kultur og deres dagligdag i forskellige regioner. Vi har kunder både i øst, vest, syd og nord. De har alle sammen forskellige behov, alt efter hvor de bor i landet og dem skal vi forstå og imødekomme. For vi er til for dem, siger Peter Grønvold Samuelsen.

På baggrund af dette, er ”det indre grønlandske” blevet en del af KNI A/S´ strategi Killingusaaq.

Respekt for kulturen KNI’s opgave er at drive handels- og servicevirksomhed, som er til glæde og gavn for kunder, medarbejdere, ejere og udviklingen i samfundet.

Derfor er det på sin plads, at det liv som udfolder sig i de bygder og byer, hvor KNI er til steder, giver de rammer som KNI skal agere i som den moderne- og handels og servicevirksomhed, som vi ønsker at være. Dels som et innovativt og globalt funderet selskab, og dels som en virksomhed, der respekterer den kultur og den livsform, som kunderne har, hvor omgivelserne og erhvervsbetingelserne spiller en afgørende rolle.

KNI og dens forretningsenheder have tæt tilknytning til den traditionelle grønlandske kultur. På den måde kan KNI imødekomme kundernes ønsker og samtidig drive en god handelsvirksomhed.

Udvikling af produkter KNI stræber efter, at have de varer som kunderne efterspørger, for eksempel, det rigtige fiskerigrej, materialer til syning af nationaldragter, grej til hundeslæde kusken.

Som du måske allerede har læst i denne magasin, udvikler også KNI selv sine produkter. For eksempel stentøj serie, inspireret fra KGH tiden. Overtøj med mærket Meqqusaalik, specielt tilpasset til det arktiske klima og den levevis der findes i vort land. Men der også andre produkter, som er blevet til på baggrund af vores kultur, for eksempel tiiarut (piskeskaft til hundeslæde, red.) og slæde lavet i østgrønland, som sælgers på vores netbutik Pisisa.gl.

KILLINGUSAAQ Killingusaaq er betegnelsen for KNI´s strategiudvikling. Killingusaaq betyder horisont. Med det grønlanske ord kan også oversættes som om, at horisonten ligner det endelige mål – men altså kun ”ligner”. Horisonten vil således aldrig være udtryk for det endelig mål, idet horisonten altid vil være bevægelig og flytte sig, når vi bevæger os hen imod denne.

Paartoq 33

Taqqissuut

- SULISUT INERIARTORTINNEQARNISSAAT UKKATARALUGU Taqqissuut tassaavoq qangaanerusoq qullermut ikummarissaanermi qaqileru­ taa­sartoq. Taqqissuut qullermik ikumma­ rissaasarpoq. Taqqissuut tassaavoq KNImi sulisut piginnaasaasa qaffassarneqar­ neranni taaguutaasoq. Taqqissuut aamma tassaavoq KNI-p nammineerluni inimi ilisimatusaanermini atortagaata taa­ guutaa, inilu taanna suliffeqarfiup nam­ mi­neq sulisuminut pikkorissaanermini ilinniartitsinerminilu atortarpaa.

Pikkorissartut 100-niit 550-inut Ukiuni kingullerni sisamani sulisut pigin­ naasaat aaqqissuulluakkamik KNI A/Simi ingerlanneqareerpoq. Ukiumi naat­ sorsuiffiusumi 2012/2013-imi sulisut 100-t ataallugit amerlassusillit pikkorissa­riar­ torsimapput. Ukiumi naatsorsuiffiusumi 2016/2017-imi pikkorissariarsimasut amer­leriarujussuarput 548-t pikkoris­sar­ mata. Tamanna ajornarunnaarpoq KNI ukiuni kingullerni sisamani sulisut pi­gin­ naasaasa ineriartortinnissaanni ani­ngaa­ salersuineq aaqqissuulluakkamik ingerlatilermagu. Taamatut ingerlatsineq piviusunngorpoq KNI-mi sulisoqarnermut ineriartortitsinermilu immikkoortortaqarfiisa niuernermik tunngavilimmik ingerlanneqalernerisigut. Sulisoqarnermut immikkoortortaqarfik niuernermik tunngavilimmik ingerlanneqarnermigut suliffeqarfiup suliassaanut kivitseqataatitsivoq kiisalu KNI-p periusissiaanik ingerlatsiinnarnissaq qulakkeeqataaffigalugu.

- Suliffeqarfik ingerlalluarpat imaanngilaq ingerlalluarnera taamaaginnassasoq.

Taamaattumik suliffeqarfiup pitsaasumik ineriartornera ingerlatiinnarumallutigu

34

Paartoq

”qulleq taqqissuummik ikummarissartuassavarput” HRD Manager Dorthea Isaksen oqarpoq.

Pikkorissarnernut ilinniartitaaner­ mullu 12 millionit Sulisut piginnaasaasa qaffassarneqarnis­ saat KNI-mi aqutsisut pingaarteqaat. Pi­ ngaartitsinerallu kisitsisit uppernarsarpaat. 2013-imi sulisut piginnaasaasa qaf­ fassarnissaanni 4 millionit immikkoortin­ neqarput, 2017-imi pingasoriaatinngor­ lutik 12 millioninngortinneqarlutik. Ani­ ngaasat sulisut piginnaasaasa qaffassarnissaannut taamaallaat atugassat.

- Siunissami KNI qanoq ittuutikkusupparput? Pisisartut qanoq qitiusissavavut? Suliatsinnut pikkorinnerujumalluta ineriartortuartariaqarpugut. Sulisut pikkorissut sulisorisalertuartariaqarpavut. Sanaartugassanut aningaasaliinissaq kisiat suliassarinngilarput, siunnerfittalu attatiinnarnissaani sulisut aningaasaliiffiginissaat aamma pingaaruteqarluinnarpoq, KNI A/S-imi pisortaaq Peter Grønvold Samuelsen oqarpoq.

2017-iinnarmi sulisut pikkorissarnernut ilin­niartitaanernullu assigiingitsorpas­ suarni peqataanikuupput. Sulisut maannamut 24-t naammasseriigaannik KNI nammineerluni niuertunngorniarnermik ingerlataata saniatigut ilinniakkat arfinillit peqataaffigineqarput. Assersuutigalugu MBA, sulianik aqutsisinnaanermi ilinniagaqarneq allallu.

Pitsaanerusumik aaqqissuussineq kiisalu pitsaasumik sunniuteqarner­ mik qulakkeerineq 2013 sioqqullugu sulisut piginnaanerisa ineriartortinneqarnerat aaqqissuussaavallaanngitsumik ingerlasimavoq.

- Sulisut tamarmik immaqa pikkorissarfissat imminnut tulluarpallaanngikkaluartut allaat pikkorissariarfigisarsimavaat. Qinaasillaqqinnerpaallu pikkorissariartortinneqartarsimallutik, Dorthea Isaksen, HRD Manager-iusoq oqaluttuarpoq.

Periuseq tamanna ullutsinni atorneqan­ ngilaq.

- Ullumikkut kikkut pikkorissariarsimaner­ sut kikkullu pikkorissariartorsimannginnersut nakkutigeqqissaarparput, taa­ maalilluta sulisut suliaminnut naleqquttumik pikkorissarnissaat isumagisar­lu­ti­ gu. Pikkorissareernerit kingorna pikkorissarnerit iluaqutaanersut qulakkeer­ niarlutigu uterfiginneqqittarpugut. Taa­ maaliortarpugullu pikkorissarnerit qanoq ingerlasimanersut ilikkakatillu ulluinnarni sulinerminni qanoq atorsinnaaneraat pikkorissartut tusarniaaviginerisigut. Taa­ maaliornitisigut pikkorissarfissat sorliit naleqqunnersut naleqqutinnginnersullu malinnaavigisinnaasarparput.

Ukioq manna ilinniakkatut nutaatut inger­lanneqalertussat tassaapput Ikummatissaalerisunngorniarneq kiisalu Pre MBA, taakkulu tamarmik KNI-p nammineerluni ilisimatusaanermi atuartitsiviani Taqqissuummi ingerlanneqassapput.

Taqqissuut

- MEDARBEJDERUDVIKLING PÅ DAGSORDENEN

Taqqissuut er en lampepind, som bruges til at ordne vægen i spæklampen i gamle dage. Taqqissuut får lampen til at lyse kraftigere. Taqqissuut er navnet på KNI´s strategi i kompetenceudvikling. Taqqissuut er også navnet på KNI´s egen lille universitetslokale, som bruges til forskellige kurser og uddannelser, som virksomheden tilbyder til sine ansatte.

100 til 550 kursusdeltagere De sidste fire år har struktureret medar­ bejderudvikling været på dagsordenen i KNI A/S. I regnskabsåret 2012/2013 har under 100 medarbejdere været på kurser og uddannelser. I regnskabsåret 2016/2017 eksploderede tallet til 548 ansatte. Dette har været muligt, fordi KNI har i de sidste fire indført struktureret finansiering til medarbejderudviklingspuljen. Dette er blevet til i lyset af KNI´s HR og HRD afdeling er blevet organiseret som forretningsdrevet HR. Forretningsdrevet HR indebærer at HR skal være med til at løfte virksomheden og sikre at KNI kan opretholde sin strategi.

- Selv om det går godt for en virksomhed er det ikke ensbetydende med, at væksten vil fortsætte uden videre. Derfor skal vi blive ved med at ”vedligeholde vægen i spæklampen` så virksomheden bliver ved med at så vidt muligt at udvikle sig positivt, siger HRD Manager Dor-

thea Isaksen.

12 millioner til kurser og uddan­ nelser For KNI´s ledelse er kompetenceudvikling af medarbejderne vigtigt. Og det er dokumenteret af tallene. I 2013 blev der budgetteret lidt over 4 millioner til kompetenceudvikling af medarbejdere.

I 2017 er budgettet tredoblet til 12 millioner. Penge som alene skal bruges til medarbejderudvikling.

- Hvordan vil vi have KNI skal se ud i fremtiden? Hvordan skal vi sætte kunderne i centrum? For at blive bedre til det vi gør, er vi nødt til at blive ved med at udvikle os. Vi er nødt til at blive ved for at få dygtige medarbejdere. Investering i anlægsopgaver er ikke den eneste vej frem, investering i medarbejdere er også vigtigt, for at opretholde kursen, siger direktør i KNI A/S Peter Grønvold Samuelsen.

Alene i 2017 har der været mange forskellige kurser og uddannelser som KNI´s ansatte har deltaget i. Ved siden af KNI´s niuertunngorniarneq uddannelse, som 24 medarbejdere hidtil har gennemført, er der 6 andre uddannelser som medarbejderne har været med til. For eksempel lederuddannelse, MBA, projektstyring med mere.

Bedre strukturering og effektsik­ ring Før 2013 har medarbejderudvikling ikke været så struktureret.

- Alle medarbejdere, der havde lyst til forskellige kurser, også selv om det måske er ikke så arbejdsrelevant, fik tit lov til det. Og dem der var gode til at finde kurser fik førsteretten, fortæller Dorthea Isaksen, HRD Manager.

Sådan er det ikke i dag.

- I dag holder vi nøje øje med, hvem der tager på kurser og hvem der ikke gør.

Dermed sørger vi for, at alle får mulighed for at deltage i arbejdsrelevante kurser.

Efter kurserne sørger vi for effektsikring.

Det gør vi ved at indhente informationer fra kursusdeltagerne, hvordan kurset er gået og hvad de kan bruge de tillærte færdigheder i deres daglige arbejde til.

På den måde kan vi løbende holde øje med, hvilke kurser der er relevante og ikke relevante.

Som noget nyt i år, kommer der så Ikummatissaalerisunngorniarneq – et internt uddannelsesforløb for medarbejdere på Polaroil´s tankanlæg og Pre MBA, som begge skal afvikles i KNI´s egen universitetslokale Taqqissuut.

Paartoq 35

J. M. Jensenip Aqq. 2 · Postboks 319 · 3911 Sisimiut Tlf.: +299 86 24 44 · Fax: +299 86 23 96 · E-mail: info@kni.gl · www.kni.gl