Paartoq nr. 5 2015

NR. 5 · 2015

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND

Imai Indhold

Iluatsikkiartuaarneq.............................................................3

Det går i den rigtige retning...............................................3

Nunaqarfiit inuerukkiartorneri KNI A/S-imullu sunniutaa...4

Fraflytning og dens indflydelse på KNI A/S......................5

Arnaq suliarpassualik...........................................................6

En dame med mange jern i ilden.......................................8

Nunasiaanermiit namminersulernermut............................9

Fra kolonitid til selvstyre.....................................................9

Niuertunngortut.................................................................10

De blev købmænd.............................................................12

Pilersuisoq .........................................................................14

Pilersuisoq .........................................................................18

Finn Fabricius.....................................................................20

Finn Fabricius.....................................................................21

Nunaqarfimmi sulineq.......................................................22

At arbejde i en bygd ........................................................23

Savaaqqat ikinnerusut tunineqarput................................24

Færre lam blev indhandlet................................................25

Savaaqqat New Zealandimiit............................................26

Lam fra New Zealand........................................................27

Ukiornissaanut pilersuineq inatsisillu...............................28

Om vinterforsyning og lovgivning....................................30

Ikummatissaasiviit..............................................................32

Tankanlæg..........................................................................32

Junip aallartinnerani Nuummi kateripput Pilersuisup niuertui, Polaroilip tankeqarfiini aqutsisut, Neqi A/S-imeersut Sisimiunilu qitiusumik sullissivimmeersut. Katerinneq suliffeqarfitsinnut tamarmut, peqataasunut suleqatitsinnullu katerinnermut peqataanngitsunut aamma, aqutsisunullu iluaqutissarsiviulluarsimassasoq unammilligassanullu naapittakkatsinnut nukissaqartitsilersimassasoq KNI A/S-ip aqutsisuisa qularutiginngilaat.

I starten af juni måned mødtes Pilersuisoq´s købmænd, Polaroil´s tankforvaltere, Neqi A/S´ medarbejdere samt kolleger fra servicecenteret i Nuuk. KNI A/S´ ledelse er ikke i tvivl om, at samlingen har tilført hele KNI, de deltagende medarbejdere, også dem der ikke kunne være med, samt ledelsen fornyede kræfter, mod og motivation til de kommende udfordringer, der venter os forude.

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.

Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

2

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit.

Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl

Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: November 2015

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl Facebook: ”Kalaallit Niuerfiat – KNI – Grønlands Handel”

Iluatsikkiartuaarneq All./Af Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq/CEO

Iluatsikkiartuaarneq malunnarpoq. Iluatsiffiusinnaasut tamangajammik ukiuni kingullerni marlussunni KNI-mi iluatsipput. Periusissiami KNI 2016-ip tungaanut anguniagarpassuit piviusunngortiterneqarput. Aqutsisut nutaat aningaasartuutinik sukumiisumik aqutsinerat KNI-mi ingerlatsinermut aningaasartuutinik millionerpassuarnik ikilisitsisimapput.

KNI-mi nutarterinermi nioqqutissanik pilersuineq qitiutinneqarpoq.

Nioqqutissanik pilersuineq maanna misinnartumik sinneqartoorfiu­ nerulerluni ingerlanneqarpoq. Imminut ataqatigiissumik nassiussa­ nik sukumiisumik nakkutilliineq, nioqqutissat pisariaqarneri sippor­ na­git amerlassusillit sulisorisallu piginnaa­saqqortuut tamatumani pissutaaqataapput.

Taamaattumik KNI-mi sulisut tamarmik qutsavissaapput. Sulisut pisooqataanerpaapput KNI maanna nalitsinnut siunissamullu naapertuunnerulersutut immat, pisisartunik qitiutitsinerulerluni kiffartuussinissamillu pingaartitsinerulerluni. Sulisorpassuit KNI-p iluani immikkoortuni kiffartuussivinnilu assigiinngitsuni suliaminnut tunniusimalluinnarlutik sulisimaqaat.

Nuannernerulersitsivorli nioqqutissanik pilersuinermi immikkoortoq, kiisalu pisiniarfeqarnermi immikkoortortami aqutsisut, piffissap sivikikkaluartup ingerlanerinnaani Pilersuisoq ilorraap tungaanut saatissimammassuk.

pisiniarfitsigut, peqqumaasivitsigut sulisorisallu ineqarniarnerisa tungaasigut nalitsinnut naleqquttunngorsaanissarput maanna tullinnguuppoq. Aamma suli KNI-mi suleqataasut tamarmik piginnaanngorsarnissaat aaqqissuussaasumik aallartisaleruttorparput.

Pisortanit pigineqarnerput sinnassaatiginagu, sumiiffinnilu niuernerpalaartumik tamakkiisumik ingerlatsiviusinnaanngit­ suniinnaq niuernermik ingerlatseqqusaa­ nerput apeqqutaatinnagu, KNI-mi ukiuni aggersuni “ajugaarusussuseqarneq” qi­tiu­tillugu suleriuseqaleriartornissarput aallutissavarput – pisisartugut pillugit.

Kiffartuussinerput pisisartunillu qitiutitsinerput suli pitsaanerulersikkumallugu

Det går i den rigtige retning Det går i den rigtige retning. Næsten alt, hvad der kan lykkes, er lykkedes i KNI i de seneste par år.

Rigtigt mange strategipunkter i KNI mod 2016 er nu implementeret i den måde, KNI drives på i dag.

Den nye ledelse har derudover indført en stram omkostningsstyring, som har sænket KNI´s driftsudgifter markant. Bag bestræbelserne for et mere moderne KNI har omdrejningspunktet været vareforsyningsdelen. Vareforsyningen giver nu samlet set et pænt overskud. Bedre fokus på logistik, kategoristyring og højere kompetencer i organisationen har gjort dette muligt.

Derfor skal der lyde en stor tak til alle medarbejdere for deres indsats for at gøre KNI til en mere tidssvarende og fremtidssikret, kundefokuseret servicevirksomhed. Der er mange dygtige medarbejdere fra stabs- og støttefunktionerne, som virkelig dedikeret er gået ind med alle deres kræfter for, at dette her skal lykkes. Det er dog specielt glædeligt at se, at vareforsyningsdelen, herunder kædens ledelse, på kort tid har sat en positiv udvikling i gang i Pilersuisoq.

Vi skal stadig forbedre vores service og kundefokus yderligere. Det kræver, at vi i den næstkommende tid sætter fokus på at sætte vores butikker, lagerfaciliteter og købmandsboliger i en tidssvarende stand. Vi er også i færd med at iværksætte en målrettet kompetenceudvikling for alle medarbejdere i KNI.

agere der, hvor andre betragter det som kommercielt uinteressant. Tværtimod vil vi i den kommende tid satse på at højne vindermentaliteten i hele KNI – til gavn for vores kunder.

Vi vil ikke bruge vores ejerforhold som en sovepude. Vi ønsker heller ikke at stoppe omkring det forhold, at vi kun må

3

Nunaqarfiit inuerukkiartornerat

KNI A/S-imullu sunniutaa Ukiut tamaasa inuit 2-300 akornanniittut nunaqarfinniit Nunatsinni illoqarfinnut inuttunerusunut nuuttarput. Ineriartorneq tamanna ukiuni arlalinni ingerlasimavoq, Pilersuisumullu unammillernartuulluni KNI A/S-ip aningaasaqarnermut pisortaa, Jan H. Lynge-Pedersen:

1. Inuit nutsernerat KNI Pilersuisumut qanoq sunniuteqassava?

Jan H. Lynge-Pedersen: Siullermik, kaa­ viiaartitat appassapput sinneqartoorutaa­ sinnaasorlu appassaaq. Ukiumut inuit 2-300 akornanniittut inoqarfinnit Pilersui­ sup pisiniarfeqarfigisaaniit nuuttarnerat KNI Pilersuisup ukiumut 10 mio. kr. tu­ ngaa­nut kaaviiaartitakinnerulersitsisarpoq, 2-3 mio. kr.-illu akornanni sinneqartoorutikinnerulersitsisarluni. Tamanna Pilersuisup aningaasaqarneranut assorsuaq unammillernartuuvoq. Ataasiakkaannguit eqqaassanngikkaanni nunaqarfiit illoqarfiillu Pilersuisup pisiniarfeqarfigisai inuerukkiartorput. Nunaqarfik qanorluunniit inukitsigileraluarpat kiffartuussisussaatitaaneq pillugu Naalakkersuisunik isumaqatigiissuteqarsimanerput naapertorlugu nioqqutissanik pilersuisussaatitaavugut. Taamaalilluni KNI Pilersuisoq isertitakinnerulernini illua­ tungilerniarlugu pisiniarfimmik matusiinnarsinnaatitaanngilaq.

2. Pilersuisumi pisiniarfiit peqqumaasiviillu aserfallatsaalineqarnissaannut nutarterneqarnissaannullu inuerukkiartorneq qanoq sunniuteqassava?

Jan H. Lynge-Pedersen: Ilaatigut inuit nut­sernerannit pissuteqartumik ukiorpassuarni KNI Pilersuisoq isertitakissimavoq, taamaattumillu pisiniarfinnik, peqqumaasivinnik niuertullu illuinik aserfallatsaaliuinissaminut nutarterinissaminullu akissaqarsi­ manani. Sanaartukkat tamakku ingerlaa­ vartumik aserfallatsaalineqarsimannginner­ mikkut ullumikkut aserfallassimaqaat. Tamakku tungaasigut ukiumut 25-30 mio. kr.it atortarpagut, naammaqqajanngillalli.

Teknikkikkut siunnersortitta paasitippaatigut KNI Pilersuisumi sanaartukkat tungaasigut aserfallatsaaliuinermi kinguaattoo­ ru­tit 300 mio. kr.-nik naleqartut. Ukiullu

4

ataatsip ingerlanerinnaani suliassat taama naleqartigisut akissaqartinngilagut. Taa­ maattumik maanna pilersaarusiorluta aallartippugut ukiut 15-it ingerlanerini aserfallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isumagineqarnissaat siunertaralugu. Naatsorsuutigaarput ukiuni tulliuttuni marlussunni KNI Pilersuisumi ingerlatsinikkut pitsan­ ngor­saasoqarneratigut sanaartugassatigut isumagisassagut akissaqartissinnaalerumaarlutigit. Inuilli nutsernerat ukiuni kingullernisut annertussuseqarluni ingerlaannassappat kiffartuussisussaatitaanit­ sinnut akiliutigineqartartoq qaffattariaqalissaaq. Tamanna pillugu Naalakkersuisu­ nut isumaqatiginninniarpugut isumaqatigiissutip 1. januar 2017-mi nutarterneqarnissaa siunertaralugu. Isumaqatigiissuteqarutta nalunannginnerulissaaq qanoq sukkatigisumik aserfallatsaaliugassatigut kinguaattoorutit isumagineqarsinnaanissaat.

3. Nunaqarfimmi pisisartut ikippallaalerpata KNI A/S pisiniarfimmik matusisinnaava?

Jan H. Lynge-Pedersen: Naagga, KNI A/S taamaaliorsinnaanngilaq. Kiffartuussisussaatitaaneq pillugu Naalakkersuisullu isumaqatigiissuteqarnerput tunngavigalugu nunaqarfinni illoqarfiillu ilaanni pinngitsoorata pisiniarfeqartitsisussaatitaavugut.

Nunaqarfik inukippallaalernini pissutiga­lu­ gu matuneqartariaqalissappat, tamatumani Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangiisussaapput. Naalakkersuisut Inatsisartullu aalajangiinerat tunngavigalugu nunaqarfik matuneqartoq kingulleq tassa Moriusaq, taanna 2009-mi matuneqarpoq ukiuni ki­ ngullerni pingasuinnarnik inoqalersimanera taamanikkut patsisaalluni.

Nunaqarfimmulli inuerukkaluttuinnartumut pisiniarfiit ammasarfia sivikillineqarsinnaa­ voq nioqqutissallu assigiinngitsut pigineqartussaatitaasut ikilisinneqarsinnaallutik.

Kiffartuussisussaatitaaneq pillugu isuma­ qatigiissummi nunaqarfiit inuttussusii aal-

Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand.merc., 2013-miit KNI A/S-mi aningaasaqarnermut pisortaq. 2009-2013: Aningaasa­ qarnermut Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfimmi pisortaaneq.

2005-2009: Nunaoil A/S-imi økonom.

laavigalugit ammasarfitsigut nioqqutissatigullu pilersuisussaatitaanerup ammut killilersorneqarsimaneri imatut takussutissiorneqarsimapput.

Taamaalilluni assersuutigalugu nunaqarfik 30 ataallugit inoqalersimappat pisiniarfik kioskitut taaguuteqarsimariarluni depotitut taaguuserneqarsinnaavoq, taamaalillunilu pisiniarfiup ammasarfia sivikillineqarlunilu nioqqutissat pigineqartussaatitaasutut taaneqartut ikilisinneqarsinnaapput.

Ammasarfiit nioqqutissallu pigineqartussaatitaasutut taaneqartut amerlassusii pin­ ngitsoorata ammut killiliussassaraagut.

Taak­kuninngali ammasarfiit sivisunerit nioq­qutissallu assigiinngitsut amerlanerit nioq­qutigineqarput.

INNUTTAASUT PISINIARFIK ANTAL INDBYGGERE BUTIK 1-29 Depot 30-75 Kiosk 76-120 Servicebutik 121-600 Nunaqarfik/Bygdebutik 601- Unammillerfiusoq/ Kommerciel

Pisisartut nutaat, Fraflytning og dens

nioqqutissiat nutaat indflydelse på KNI A/S

Hvert år flytter 2-300 indbyggere fra de mindre steder til de større byer i Grønland. Dette har været tendensen gennem mange år, og er en udfordring for især KNI Pilersuisoq Jan H. Lynge-Pedersen (49), cand. merc., CFO i KNI A/S fra 2013.

2009-2013: Departementschef, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. 2005-2009: Økonom, Nunaoil A/S.

tikker åbne. Derfor kan KNI Pilersuisoq ikke kompensere for den manglende indtjening ved at spare et tilsvarende beløb gennem lukning af en butik.

2. Hvilken betydning har fraflytningen for Pilersuisoq vedr. vedligeholdelse og renovering af bygninger som butik og lager?

Jan H. Lynge Pedersen: Blandt andet som følge af fraflytningen har KNI Pilersuisoq i mange år haft en svag indtjening og har derfor ikke haft råd til at foretage de nødvendige investeringer i vedligeholdelse og renovering af vores butikker, lagre og købmandsboliger. Gennem årene er vores bygningsmasse derfor blevet ret slidt og trænger til en gennemgående renovering.

Vi investerer i dag ca. 25-30 mio. kr. årligt, men dette er ikke tilstrækkeligt.

Jan H. Lynge-Pedersen, CFO, KNI A/S:

1. Hvilken betydning har fraflytningen for KNI Pilersuisoq?

Jan H. Lynge-Pedersen: Det betyder først og fremmest en mindre omsætning og dermed mindre indtjening. Som en tommelfingerregel regner vi med, at den nuværende fraflytning af 2-300 indbyggere årligt betyder, at KNI Pilersuisoq mister ca. 10 mio. kr. i omsætning og mellem 2 og 3 mio. kr. i indtjening. Dette er en stor udfordring for KNI Pilersuisoqs økonomi.

Med ganske få undtagelser sker fraflyt­nin­ gen fra stort set alle bygder og små byer. Uanset hvor få indbyggere der er i en bygd, skal vi i henhold til servicekontrakten med Naalakkersuisut holde vores bu-

AMMASARFIIT/SAP.AK. NIOQQUTISSAT ÅBNINGSTID/UGE VAREUDBUD Min. 2 timer Min. 146 varenumre Min. 10 timer Min. 236 varenumre Min. 20 timer Min 294 varenumre Min. 20 timer Min. 341 varenumre Killeqanngilaq/Fri Killeqanngilaq/Fri

Vores tekniske rådgivere har opgjort, at KNI Pilersuisoq har et renoveringsefterslæb på ca. 300 mio. kr. Dette efterslæb kan vi ikke indhente i løbet af et år. Derfor arbejder vi i øjeblikket på en plan, hvor vi vil indhente dette over 15 år ved at øge vores årlige investeringer. Det er vores forventning, at vi i de næste par år gennem forskellige forbedringer i KNI Pilersuisoq kan forøge vores indtjening tilstrækkeligt til selv at finansiere disse investeringer. Men hvis fraflytningen fortsætter i det tempo, som vi har set de sidste par år, vil det allerede om ganske få år være nødvendigt, at vi får en højere servicekontraktbetaling. Dette er vi i øjeblikket i dialog med Naalakkersuisut om i forbindelse med forhandlingerne om den nye servicekontrakt, som skal gælde fra 1. januar 2017. Når vi har afsluttet disse forhandlinger, vil vi have et billede af, hvor hurtigt vi kan nedbringe vores renoveringsefteslæb.

3. Kan KNI A/S beslutte at lukke en butik, hvis der er for få kunder tilbage i bygden?

Jan H. Lynge-Pedersen: Nej, det kan KNI A/S ikke. Vi er forpligtede til at opretholde butikker i de bygder og byer, som er omfattet af den servicekontrakt, vi har indgået med Naalakkersuisut. Hvis en butik skal lukkes som følge af for få indbyggere, er det en beslutning, som Naalakkersuisut og Inatsisartut træffer. Den seneste bygd, hvor Naalakkersuisut og Inatsisartut besluttede at lukke butikken, var Moriusaq.

Den blev lukket i 2009, og de sidste år boede der 3 indbyggere i denne bygd.

Det faldende indbyggertal kan dog have en betydning for butikkernes åbningstider og vareudbud. I servicekontrakten er bygderne inddelt i forskellige butikstyper med varierende åbningstider og vareudbud afhængigt af indbyggertallet.

Hvis indbyggertallet i en bygd falder til under 30 indbyggere, kan butikken derfor overgå fra kiosk til depot med en reduktion af åbningstiden og vareudbuddet som konsekvens. Åbningstiderne og antallet af varenumre er det minimum, vi er forpligtede til. I praksis har vi et større udvalg af varer, end servicekontrakten foreskriver.

5

Arnaq

suliarpassualik

Avannaani ukiuunerani sikusartumi pisiniarfimmik aqutsineq All. Juana Petrussen Illoqarfimmi minnerumaami Qeqertar­ suar­tut ittumi pisiniarfiup pisortaatut atorfik akisussaaffeqarfiuvoq siammasis­ sunik. Pisiniarfimmik taassumalu immikkoortaanik ingerlatsinerup saniatigut aningaaseriveqarneq, assartuineq umiarsualiveqarnermillu nakkutilliineq isumagineqartarput.

Pisisartut qitiupput Ane Brobergip ileqqoraa ullaakkut suliar­ tornerit tamaasa pisiniarfiup silataanik mi­sissuisarluni suna tamarmi ajunngin­ ner­soq paasiniarlugu. Taamatullu aamma pi­ngaartitarivaa suliartorluni isernermi ilassisarnissaq, ajornanngippallu nuannaarluni suliartortarnissaq. Ane nammineq arnaq uummaarissuuvoq sunnertinnartumik nukilik, taamaammat tupaallannanngilaq oqarmat suliffimminut apuukkaangami ilassisaatigigini ‘Juhhuu!’

- Uatsinnut pisisartut qitiupput. Taakkuupput pitsaasumik kiffartuussassa­ gut. Inuiaqatigiinni atorfissaqartinne­ qartunik tamaginnik nioqquteqaratta ullut tamaasa inuppassuit naapittarpagut, taakkulu naatsorsuutigisarpaat pitsaasumik kiffartuutissagit­sik. Niuertuuvugut atisanik, inuussu­tissanik, atortussanik, kiisalu aalisar­nermut piniarnermullu atortunik tu­ni­niaasut. Tamatumalu saniatigut Nam­minersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ­ingerlataraagut, aningaaseriveqarnikkut sullissineq umiarsualiveqarnermillu nakkutilliineq, kiisalu Royal Arctic Linemik kif-

Ane Broberg, pisiniarfiup pisortaa/ butikchef

6

fartuussinissamik isumaqatigiissutit inger­ latarlutigit.

Sikuusarnera Qeqertarsuup inissisimanera pissutaalluni ukiuunerani tikikkuminaattarpoq, nalinginnaasumik sikuusarmat. Taa­ maat­­tumik ukiumut peq­qumaatissanik inniminnii­soqartariaqarpoq, maajip tungaanut piu­sussanik. Aggusti-September-ikkunnili peqqumaatissanik nalunaarsuineq aallartinneqartarpoq, nalunaarsukkat kingulliit Sullissivimmi nioqqutissanik piniartartuneeriissammata November ingerlatilaarnerani.

- Ukioq 2014-15 ukiooqaagut, ilisiviillu piu­nikitsunik imallit imaarutaasavissut umiarsuaq sikumik aserorterut marlo­riar­ luni misiliivoq, aat­saallu aappas­saa­nik iluatsit­silluni.

Siullermeermat nioqqutissat sikup sinaa­ niit usingiarneqarput snescooterimillu assartorneqarlutik. Aappassaaneerami qujanartumik talippoq.

- Inuussutissat killilimmik piusinnaasut nungoqqaartuusarput inuillu nutaartugassaminnik amigaateqalersarlutik. Timmisartukkut nioqqutissanik annikittuin­ narnik inniminniisarpugut, annertuunim­ mi tikisitsisinnaanngilagut timmisar­tuaq­ qat inissakeqimmata, aammalu ilaasut nassiussallu pingaarnerutinneqartarmata.

Namminersorlutik Oqartussanut kiffar­ tuus­sinissamik isumaqatigiis­summi nioq­ qutissat nu­ngoqqusaanngitsut al­lat­tor­ simapput. Nu­ngus­sagaluarpata taakku piaartumik qullersarisatsinnut nalunaarutiginissaat pisussaaffigaarput.

Kommuunimik suleqateqarneq Qeqertarsuarmi KNI suliffeqarfiit annerpaat ilagaat. Taamaattumik, niuernermut tunngasut saniatigut illoqarfimmi isumaginninnikkut suliassatigut ineriartortitse­ qa­taasussatut pisussaaffeqarpoq. Tassa kommuni suleqatigineqartarpoq pigin­ naan­ngorsagassap piginnaasai aallaavi­ ga­lugit isumaqatigiissusiortoqartarluni.

Anep nassuerutigaa pingaartumik ­inuit sivisuumik suliffeqarsimanngikkaangata nukinnik atuiffiulaartariaqartartut, ilitsersorneqartariaqartarmata mianerisassaqartarlutillu.

- Suleriaatsitsinnilli sungiussigaangata iluaqutigilersarpagut, ilaallu suliinnaler­ sar­put, soorlu ullumikkut suli suleqateqar­ tugut taamatut aallartissimasunik. Aammattaaq innarluutilimmik sulisoqarpugut, pisinnaasaanik suliaqartitatsinnik.

- Pisiniarfimmi aamma pingasunik ilinniar­ toqarsinnaavugut quersuarmilu marlunnik. Taakkuttaaq atorluarneqartaqaat, aamma nuannertarpoq pitsaasumik angu­sa­qarlutik ilinniarnertik naammassi­ gaa­ngassuk.

Ane Broberg KNI-imilu suleqatit Nuummi 2015-ip aasaanerani naapisimaarnermi issiaannan­ ngillat.

Ane Broberg og kolleger fra kysten i forbindelse med samlingen i Nuuk sommeren 2015.

Qeqertarsuarmi pisiniarfimmi sulisut 24-it Ane Brobergip akisussaaffigai.

Ane Broberg er personaleansvarlig for 24 ansatte.

7

En dame med

mange jern i ilden

At være butikschef i Nordgrønland hvor havet fryser til is om vinteren Af Juana Petrussen Stillingen som butikschef i en mindre by som Qeqertarsuaq indebærer et ansvarsområde, der rækker vidt. Fra driften af butikken med alle dens afdelinger til bankvirksomhed og fragt- og havneservice.

Kunderne i centrum Det er en fast rutine for Ane Broberg at tjekke, om alt er i orden ude i butikken hver morgen, når hun møder op på arbejde. Så lægger hun vægt på, at man hilser, når man møder op, og meget gerne møder glade op på arbejde. Hun selv er en energisk dame med et smittende drive, derfor overrasker det ikke, da hun fortæller, at hun markerer sin ankomst med et ‘Juhhuu’.

- For os er det kunderne, der er i centrum. Det er dem, vi skal betjene, og det skal vi gøre på en ordentlig måde. Når vi handler med så godt som alt, hvad et samfund som vores har brug for, møder vi mange mennesker hver eneste dag, og de forventer at vi yder dem en god service. Vi er købmænd, der sælger beklædning, fødevarer samt fiskeri- og fangstudstyr.

- Vinteren i 2014-15 har været hård, så hylderne med varer med begrænset holdbarhed var mere eller mindre tomme, da en isbryder forsøgte at bryde isen første gang. Det endte med, at det måtte losses ved iskanten, og varerne blev transporteret med snescootere. Anden gang lykkedes det at lægge til ved havnen.

- Fødevarer med begrænset holdbarhed er dem, der bliver udsolgt først, og kunderne begynder at efterspørge friske forsyninger. Vi har mulighed for at bestille varer med fly i begrænset mængde, da pladsen er trang i de små helikoptere, og passagerer og post har første prioritet. I henhold til servicekontrakten med Selvstyret har vi en liste over varer, der ikke må udgå. Hvis de udgår, er vi forpligtede til at give vores nærmeste overordnede besked hurtigst muligt.

retningsmæssige opgaver. Det sker ved at indgå en aftale med kommunen om at hjælpe ledige borgere med passende beskæftigelse. Ane erkender også, at det kan være lidt ressourcekrævende for de ansatte, når det drejer sig om langtidsledige, der skal oplæres i at arbejde.

Ane Broberg: - Men når de vænner sig til vores rytme, har vi glæde af deres arbejdsindsats, og nogle er faktisk blevet og arbejder her den dag i dag. Vi har også en handicap­ pet medarbejder, som får lov at lave ting, der passer til hans evner.

- Der er desuden tre elevpladser i butik­ ken og to på lageret. Også de bliver godt udnyttet, og det er rigtig dejligt, når de færdiggør deres uddannelse med gode resultater.

Samarbejdet med kommunen KNI er en af de største arbejdspladser i Qeqertarsuaq. Derfor har koncernen også en forpligtelse til at engagere sig i byens sociale udfordringer udover sine for-

- Desuden har vi serviceaftaler med Grønlands Selvstyre om bankbetjening af kunderne og at tage os af havneanlæggene, ligesom vi har serviceaftale med Royal Arctic Line. Ud over butikken skal også hovedlageret og driften af det varetages, fortæller Ane Broberg.

Islæg om vinteren Qeqertarsuaq’s beliggenhed gør det vanskeligt at sejle til byen om vinteren, hvor havet normalt fryser til. Derfor skal der bestilles forsyninger, der kan holde til engang i maj måned. Allerede i august-september starter man med registreringslisten for vinterforsyningen, der skal være afsendt til indkøberne i servicecenteret i Sisimiut ved udgangen af oktober.

8

2015-p upernaavani Pajuttaat sikup sinaavanut usingiartoq.

Forsyningsskibet Pajuttaat loser ved iskanten foråret 2015.

Nunasiaaner

ut

lernerm u s r e in m m a iit n

m

rani nuna­ aluttuarisaane oq ta aa un N ikaarsaarKalaallit sulernissamut er in m m r­ na iit siaa­nerm inni qaffakkia llutik atorfimm ni in ar itt al ar m fimmik at. Sulileqqa Broberg ilaga torsimasut Ane iartuulluni Qe­ m­miutut ilinn ffi la al i -im 83 q Ikast poq 19 i, ukioq ataase -m H KG i i m ar qer­tarsu orluli nalimin uareerluni, so at i em aol im sk rs ls Hande ssani atua ssui aamma ta pa er at q. oq tt vo inuusu t naammassi allaffimmiutu sut. 1985-imilu : Ane Broberg arisaat siamiartitaanerit im nn ili t a ku ik an - Taam uma­qarpung ut, uangalu is pp uu ss ju ru am si masisso ge­qisumut nunatsinnut an taamaannera artuusoq. arfilimmut tullu oq in llu ni su masis t tamaasa ilin­ fiinut tun­ngasu ar aq ss e­ lia su KGH-p aningaasarsial billetilerineq, a, kk va liaa su ss niartu q allatsitullu rsueqqissaarne rineq, naatso tullu ineriartor at inuttut sulia qa na ar kk Ili neq. narlutik. i rtussat 1986-im erullutik Oqa rn so n­ er la in al m Nam alermallu massuk KNI-q niuer­neq tigum llartipput. Tamisinnartut aa rit ne q ar is er tit ngor aperineqarpo Ane Broberg na or ng uki tig a fik matum rtatut ator allaffimmi piso misiligummik sinnaaneraa.

Fra kolonitid til selvstyre

aasori-

nniussaqarsinn

sukkakku tu - Ilinniarfigeru rsaarpara. gamalu akue

rtuaartuarmini qaffakkia fim or at ne A rtoq Taamanili i soraarnin­ngo titut pisortan atorut ut rt poq. Aallarniu lla pisortaaga i m m ffi la al llin­ taarserlugu mi pisortap tu alu pisiniarfim tu­ i am ss ni finippoq, taav or pisortanng i m ar su er qu mi pisorngorpoq ullu pisiniarfim ig at ta ga ag N ngaanut. rtaasoq qitiui, tassani piso -m 11 20 oq nngormat. tanngorp i atorfinittussa m im iv ss uu rt erani suliffesumik kiffa atorfeqarsiman i I-m KN i -n uteqqinneUkiuni 32 luni aaqqissu qa ria le la ar q nik kinguneqarfissua pikkorissaaner ik un lis su q, qartarpo k. qarajuttartuni a­ ssuini peqata issartitsinerpa inut­ u al m - KNI-p pikkor m aa tunngasuni ut m lia su a, al­luun­niit sar­­pung akku arlaanna Ta i. un as ta aa mi pe­riar­ tut ineris anngilak­ka. Ila im as na in i­ rs oo pinngits n­ngi­saan­nar­s t tunuarsi­maa nu tu ­ ut ar kk n n­ ta fis­sanut t isigiuaa ilin­niarfissattu ik an ta ar nu , aq mavunga tunniuss in­naa­gumalu s ­ ar q a­ ss iu nn pakka tu figalugit.

Nuummi junimi naapinnermi niuertut saqqummiiffigine­ qar­nerisa ilaanni.

Ved købmændenes møde i juni i Nuuk.

Ane Broberg er en af mange, der har fulgt en riode i Grønlan peds historie fra - Det sagde je kolonitid til se g ja til, fordi je og er vokset pr lvstyre g så det som en ofessionelt med lig hed for at lære muden. Hun starte de sin karriere nyt og mente i 1983 som ko jeg havde noge at give. ntorelevpraktik t datidens Kong ant i elige Grønlan dske Handel (K Qeqertarsuaq GH) i efter at have gå Derefter gik de et et år i Ikast t slag i slag fo delsskole, hvor Hanr Anes karriere mange andre si n konstituerede . Fra grønlandske un fra hendes sam stilling på kont ge tid også har gå or et so bl us ev ch hu ef n i butikken, indt et. I 1985 blev færdiguddann il hun blev lage hun et som kontor sluttede af med rc he f assistent. og at overtage st illingen som bu schef i 2011, da tikchefen blev pe - Dengang va r uddannelsern nsioneret. I lø af de 32 år, hu bet e meget bred n ha trede generelt r væ ret ansat i KNI, spekset, og jeg syne nisationen som har orgas, det passer go nævnt gennem til et samfund dt som vores med gået mange om st ru kt ur er in store afstande ger, som rege en spredt befo l efterfulgt af ku og lkning. Jeg sk personalet. rser for ulle lære at ar med alle de op bejde gaver, KGH ha vde, billetterin lønberegning g, , statistikker og - Jeg har delta at være sekret get i utallige ku Det var lærerig ær. rser i KNI-regi, t, og man voks ve l professionsret såed e med opgave ne. tede som mer re personligt ud viklende kurser . Jeg ville abso lut ikke have væ dem foruden. ret I det hele tage Da Hjemmesty t har jeg aldrig ret overtog ha mig tilbage, nå holdt ndelen i 1986, r mulighedern KNI blev til, st hvor e har budt sig. artede de man gi ve r ne to D ge e p mulighed for at og krævende omstrukturerin lære nyt, og m ger. På et tidsp gr ib e de an m sk un , når de kommer al kt herefter blev Ane Broberg sp , og give, hvad urgt om hun ku kan. man nne tage jobb som fungeren et de kontorchef .

9

Niuertunngortut Naak piniartussatut perorsagaagaluarlutik Issiavigisatta angerlarsimaffiisalu akornannippoq sermersuaq. Nuummiippu­ gut, upernarniaaluusaarluni sila suli nillasuttoq, junip ulluisa ilaanni, Sømandshjemip cafeteriaani sumiorpaluutit assigiinngiiaaqisut tusaasinnaallutigit, kaf­fisorujuutaa. Niuertut, tankeqarfinni sulisut Sisimiunilu qitiusumik sullissivimmeersut naapisimaarnerat naammasseq­ qammerpoq. Angerlamut saattussan­ ngor­pugut. Uku Tunumi niuertut Bendtip, Ottop Gertillu tunumiutut oqaasii sapinngisannguamik paasiniagassaapput, paatsuugassaanngilarli niuertutut sulilernissaat angajoqqaavisa perorsaanerminni takorluugaannit allaanerusimammat.

Taamani angutit piniartussatut arnallu piniartut nuliaattut perorsarneqartarallarmata.

Gert Ignatiussen Tiniteqilaami (Tiilerilaaq) niuertuuvoq, Bendt Abelsen Kulusummi, Otto J Umerineq Kuum­miuni.

Taakku pingasuullutik immikkut misigisimasaat assigiittoq tassaavoq anga­joqqaavisa perorsaanerminni siunertarisiman­ngimmassuk ilinniagaqarnissaat, aker­lia­nilli piniartutut inuussutissarsiuteqalerlutik piler-

Ukiut 10-it sulereerluni Otto Umerineq niuertorutsimut (niuertumut) tullersortinngorpoq. 1996-mi Otto Umerineq Kuummiuni niuertutut sulilerpoq.

Efter godt 10 års arbejde i butikken blev Otto Umerineq stedfortræder for handelsforvalteren. I 1996 blev Otto købmand i butikken i Kuummiut.

10

sueqataanissaat. Taakku pingasuullutik maannamut ukiorpaalunni niuertutut sulisimalerput, sun­ngiffimminnilu piffissaq piniarnermut atortarpaat. Pingasuullutik pingaartippaat erseqqissassallugu niuer­tutut sulineq sunngiffimmilu piniar­ tuuneq imminnut ataqatigiissinneqarsin­ naammata. Tassalu ilinniagaqarneq tassaanngimmat piniartuunermik tunutsineq.

Otto Otto Umerineq (53), Kuummiut: - Taamani angajoqqaat naalagaagallarmata atuarneq ingerlannagu piniartutut inuussutissarsiuteqalernissaq siunertaa­ voq. Pissutsit taamani taamaapput.

- Tiniteqilaamiit Kuummiunut nuukkama ukioq ataaseq qaangiuttoq 1982-mi aperineqarpunga taamani KGH-mi sulileru­ sunnerlunga. Itigartitseqqaaraluarpu­nga kingornali akuersillunga. Pisiniarfimmi sulinermik taamani sianigisaqanngilanga.

Pisiniarfiup iluani suliassat nalulluinnarpakka, karsi qanoq kisinneqartarnersoq naluara. Naqqarpiaaniit aallartippunga.

- Suleqatima ikiorpaannga pisiniarfiup iluani suliassat ilinniarneranni. Ilikkarakkit karsimut nuuppunga. Taanna ilikkarakku allaffimmi suliassanut nuuppunga. Taa­ mani suna tamarmi assaannarmik allanneqartarpoq, eqqaamalluarparalu assakka assut qasusarmata.

Ottop Gert nerriviup illuatungaani issia­ soq qiviarpaa. Taannaavormi taamani Kuum­miuni niuertorutsitut (niuertoq) suli­ soq Ottomullu ilinniartitsisuusoq.

Gert Gert Ignatiussen (60) Isortup eqqaani Nassuimmi issunik ujaqqanillu qammakkami illumi inunngorpoq.

Siunissaa qanoq ittuujumaarnersoq aalajangerneqareerpoq. Piniartuussaaq.

Atuar­fiup innersuussutigaa Gert Dan­ mark­imut aallassasoq ilinniariartorluni. Angajoqqaalli aalajangiipput, tassalu Gert piniartuussasoq. Niuertoru­siu­ simasorli Ole Sivertsen aamma allatut isumaqarsimavoq, tassalu Gert KGHmi sulisussatut piukkuppaa, tamannalu anga­joqqaat akuerivaat, Gertilu 14-nik ukioqarluni 1969-mi KGH-mi sulilerpoq silami aputaajaaneq ikummatissanillu aattuineq suliarilerlugit.

1982-mi Gert Kulusummi KGH-jusimasu­ mi niuertussatut ilinniarluni sulilerpoq.

Tassani niuertorusiuvoq Jaffet Boassen, pisiniarfimmi sulinermik Gertip ilinniartitsisorisaa KGH-jusimami kingornalu KNI Pilersuisumi sulineranut annertuumik sunniuteqartoq. Silap anorillu qanoq ilinerat piniartutut inuussutissarsiuteqarmut aalajangiisuulluinnartut taarserneqarput ullut tamaasa piffissamut aalaja­ ngersimasumut suliartortarnermik, niuertorutsillu suliassaanik aalajangersimalluinnaqqissaartunik isumaginninnermut.

Gert Ignatiussen 1985-mi niertutut sulilerpoq.

- Niuertup inuiaqatigiinni najuuffigisaminut akuunissaa pingaaruteqarluinnarpoq, tamannalu aamma uanga atorniar­ tarpara soorlu peqatigiiffilerinermut erinarsoqatigiinnullu akuunikkut. Aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfik pillugu siun­nersuisoqatigiit aqqutigalugit pisi­ sartut akuutinnissaat, suleqatigiinnermummi pisinianullu ammasuunitsigut suna tamarmi oqinnerulertarpoq.

- Pingaartumik sumiiffinni mikinerusuni niuertutut sulilluni unamminartortaqarsinnaavoq.

Taa­maattumik pingaaruteqarpoq eqqaamasassallugu pisinianit aamma nersualaarneqartarnerput.

Bendt - Ilimagisimanngisaannaraluarpara niuer­ tunngornissara, akinni issiasoq Bendt (53) oqarpoq.

Eqqarsaateqarpasilluni sivisuumik issiavoq, piffissamullu kingumut eqqarsaatai ingerlasut nalunanngilaq. Apeqqusigassaasimanngilaq, tassalu allatuulli perorsarneqarpoq. Piniartunngortussatut.

Bendtilli KGH-jusimasullu aqqutaat imminnut naapipput. 1979-imi 17-nik ukio­ qarluni Bendt sulilerpoq, ukiullu qulit matuma siorna niuertutut sulilerluni.

- Sumiiffinni minnerusuni allanisuulli niuer­tutut sulineq inuttut nukittuffiusussaasarpoq. Pisisartunik oqaloqateqarsinnaaneq, aamma pisiniarfimmut imminermut tunnganngikkaluartunik, piareersi­ maf­figisassaavoq. Inuttummi ajornartorsiutit nassarlugit inuit isersinnaasarput, pisariaqarsinnaasarporlu allaffimmi matu matullugu kaffisuutigaluni oqaloqateqarnissaq.

Niuertutut sulinerminut piniartuunermik ingerlatsisinnaaneq Bendt Abelsenimut ajornartorsiutaanngilaq.

- Qassutit atorlugit ukiuunerani puisin­ niar­tarpunga, ilaatigullu piniartutut inuus­sutissarsiuteqavissut pisarisarta­ gaan­nit amerlanerusunik angerlaassisarlunga.

Kingulleq oqaatigisaa kakkanniaalunner­ mik nipeqanngilaq, taamaattoqarsin­naa­ neranilli uppernarsaatitut nipeqarnerulluni. Tassalu niuertuuneq piniartuunerlu tamarmik ingerlanneqarsinnaasut.

Gertimut annertuumik pingaaruteqarsima­ voq qitornami ilinniagaqarnissaat, taakkulu amerlanerit maanna ilinniagaqarsimalerput.

For Gert Ignatiussen har det betydet meget, at hans børn fik en uddannelse, og det har de fleste af dem fået.

11

De blev købmænd Selvom de blev opdraget til at være fangere Med indlandsis imellem os og deres hjem, i Sømandshjemmets kantine i storbyen Nuuk og med mange andre dialekter summende omkring os mødtes vi over en kop kaffe. De havde netop deltaget i stormødet med andre købmand, tankforvaltere samt kolleger fra Service­ centeret i Sisimiut. Rundt om bordet sidder Bendt, Gert og Otto, alle fra Tasiilaq området. Det kræver koncentration hos den vestgrønlandske lytter at forstå den østgrønlandske dialekt, men det er ikke svært at forstå, at de i løbet af deres liv har valgt en anden levevej end det, forældrene ellers havde besluttet. Dengang drengene blev opdraget til at være fangere og kvinderne til at være fangerkoner.

Gert Ignatiussen er købmand i Tiniteqilaaq (Tiilerilaaq), Bendt Abelsen i Kulusuk, og Otto J Umerineq i Kuummiut.

Fælles for de tre er, at forældrene i sin tid besluttede, at de ikke skulle videre i uddannelsessystemet, men ud og tjene penge ved at være fangere. I dag har de tre været an-

Bendt Abelsenip niuertunngornissani takorluunngisaannarsimavaa.

Maanna niuertuunerminut sunngiffimmini piniartutut ingerlatsisinnaanini ajornartorsiutiginngilaa.

Bendt Abelsen havde aldrig troet, at han skulle blive købmand. I dag kombinerer han købmandstil­lingen med fangererhvervet – i sin fritid.

12

sat som købmand i en årrække, og fritiden bliver flittigt brugt til fangstture. Det betyder meget for dem, at understrege, at det er muligt at kombinere virket som købmand med fangererhvervet i fritiden.

At uddannelse ikke er ensbetydende med fravalg af fangererhvervet.

Otto Otto Umerineq (53), Kuummiut: - Dengang forældrene havde magten, skulle vi ud i en tidlig alder og tjene penge. Sådan var det dengang. I 1982, året efter at jeg var flyttet til Kuummiut fra Tiniteqilaaq, blev jeg spurgt, om jeg ville arbejde i det daværende KGH. I første omgang ville jeg ikke, men jeg endte med at sige ja. På det tidspunkt anede

jeg ingenting om det at drive en butik.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere de forskellige opgaver. Jeg anede ikke, hvordan man talte kassen op. Jeg begyndte helt fra bunden.

- Med hjalp fra kollegerne lærte jeg først at håndtere opgaverne i butikslokalet.

Da jeg havde lært det, gik jeg videre til kassen. Da jeg havde fundet ud af, hvad det vil sige at stå ved kassen, var næste skridt kontoret. På det tidspunkt skulle alt nedfældes med kuglepen, og jeg husker tydeligt, hvor trætte mine hænder blev.

Otto kigger over på Gert på den anden side af bordet. For det var ham, der var handelsforvalter (købmand) i ­Kuummiut på det tidspunkt og stod for oplæring af Otto.

Gert Gert Ignatiussen (60) kom til verden i en jordhytte i Nassuitsoq ved Isortoq. Der var ingen tvivl hos hans forældre. Drengen skulle være fanger. Senere anbefalede skolen, at den unge Gert tog til Danmark for at dygtiggøre sig. Men forældrenes svar var udslagsgivende. Det var fanger, Gert skulle være. Handelsforvalter Ole Sivertsen havde dog også en anden holdning, og han så også muligheder hos den unge mand. Det kunne forældrene ikke sige nej til, og 14-årige Gert begyndte så i 1969 i KGH og havde ansvaret for at rydde sne udenfor og bringe flydende brændstoffer til private hjem.

Tiniteqilaami Gert Ignatiussenip niuertuuffigisaani pisiniarfik.

Butikken i Tiniteqilaaq hvor Gert Ignatiussen er købmand.

Senere, i 1982, kom Gert til KGH i Kulu­ suk som handelsforvalterassisten. På dette tidspunkt var Jaffet Boassen handelsforvalter på stedet, og han kom til at spille en stor rolle i Gert Ignatiussens senere arbejdsliv i KGH og senere i KNI Pilersuisoq. Fangerens arbejdsbetingelser, hvor vejr og vind havde stor indflydelse, skulle erstattes med faste mødetidspunkter alle hverdage, ligesom handelsforvaltererens opgaver ikke var til diskussion.

Gert Ignatiussen blev købmand i 1985.

- Det betyder meget, at købmanden involverer sig i lokalsamfundet, hvilket jeg selv forsøger at leve op til ved at involvere mig i foreningsarbejdet samt i sangkoret. Det er også vigtigt, at kunderne bliver involveret via butiksrådet, for når vi er åbne for samarbejde og over for kunderne, bliver det lettere for alle parter.

- Der kan være mange udfordringer i at

arbejde som købmand på mindre steder.

Derfor er det rigtig vigtigt at huske på, at vi også modtager megen ros fra kunderne.

Bendt - Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive købmand, kom det fra Bendt (53) der sad overfor, og som et stykke tid havde set meget tankefuld ud.

Det var tydeligt, at hans tanker gik tilbage i tiden. Der var ikke så meget at diskutere dengang. Lige­som alle de andre drenge blev han opdraget til at være fanger.

Men hans og daværende KGH´s veje krydsede hinanden, det var her, han blev ansat i 1979 som 17 årig. I dag har han været købmand i 10 år.

- Ligesom alle andre mindre steder betydet det ekstra meget, at man er ro-

bust som person. Det skal man være for at kunne arbejde som købmand. For en del af arbejdet indebærer også at kunne snakke med kunderne om alt andet end butikken. For det kan meget vel ske, at kunderne tager deres personlige problemer med til butikken, og der kan være behov for en snak over en kop kaffe på kontoret.

Arbejdet som købmand forhindrer ikke Bendt Abelsen i at være fanger – i fritiden.

- Jeg fanger sæler ved brug af garn om vinteren, og hiver faktisk tit flere sæler hjem end dem, der er fangere på fuld tid.

Det lyder ikke som pral, men mere som en konstatering af, at det kan lade sig gøre. At være fanger og købmand. Eller omvendt.

13

Pilersuisoq Kalaallit Nunaanni pisiniarfinnik ingerlataqarfiit anginersaat pisiniarfinnik 66-nik 500-llu sinnerlugit suli­ so­qartunik ingerlatsiffiusoq Pilersuisoq 66-nik pisiniarfiuteqarnermigut Nunatsinni pisiniarfinnik ingerlatsi­su­ ni anginersaanermigut Kalaallit Nunaat imminut ataqatigiissippaa. Avannaani Siorapalummiit Kujataani Aappilattumut Tunumullu Ittoqqor­toor­miinut. Pilersui­ sup inoqarfippassuar­niinnermigut pisi­ niar­finni ulluinnarni inuussutissanik atortussanillu nioqqutissaqarniarneq qulakkeerpaa. Pisiniarfinni nioqqutissat ilaasa aalajangersimasut pinngitsooratik pigineqarnissaat KNI A/S-ip Namminersorlutillu Oqartussat akornanni kiffartuus-

Qasigiannguit

14

sinissaq pillugu isumaqatigiissutaanni aalajangersagaavoq.

Kiffartuussinissamik isumaqatigiissut taan­na naapertorlugu KNI A/S nunaqarfinni illoqarfinnilu 62-ini minnerpaamik nioqqutissat suut pigineqarnissaat aalajangersarneqarsimavoq. Tamatuma saniatigut pisiniarfiit amerlanerusunik nioq­­qutissaateqarput pisisartut pisaria­ qartitsinerat naapertorlugu.

Pisiniarfiit aqutsisullu Pilersuisup pisiniarfii 66-iusut nunap immikkoortuinut sisamanut aggulunneqarsimapput. Avannaani pisiniarfiit 20-iupput. Qeqqani 19-iullutik. Kujataani 20-iullutik Tunumilu 7-iullutik. Nunaqarfinni pi­siniarfiit niuertunit aqunneqarput. Illo­ qarfinni pisiniarfiit ittuinit aqunneqarput.

Niuertut pisiniarfiillu ittui nunap immikkoortuini tuniniaanermut pisortanut attaveqarput.

Nunap immikkoortuini sisamaasuni tuni­

niaanermut pisortat qulakkeerniagas­sa­ raat pisiniarfiit ingerlalluarnissaat, ilua­ naarutissat missingersersuusiorneqareersimasut anguneqarnissaat, kiisalu anguniakkat siunniunneqareersimasut pisiniarfinni piviusunngortinnissaat. Pilersuisumi tamarmi pisortaavoq Finn Fabricius. Taas­suma qulakkeerniartussaavaa pisiniarfiit anguniakkaminnik angusiniarnerminni sinaakkutissai pisiniarfinnilu sulisunut atugassarititaasut naammaginartuunissaat, Pilersuisullu sinneqartooruteqarluni ingerlanneqarnissaa.

Pilersuisup pisiniarfii sisamat KNI A/Sip Namminersorlutillu Oqartussat akor-

nanni kiffartuussinissaq pillugu isumaqatigiissummi taaneqanngillat. Pisiniarfiit taakku Nanortalimmi, Narsami, Paamiuni Aasiannilu ingerlanneqarput. Taakku niuer­nerpalaartumik illoqarfinni pineqartuni pisiniarfinnut allanut unammillerlu­tik ingerlapput.

qarfiit allat nunaqarfinni suliassaataannik isumaginnittuuvoq. Pilersuisoq suliffeqarfinnik makkuninnga isumaqatigiissuteqarpoq: Polaroil, Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, kiisalu umiarsualivinni nakkutilliisut.

Tamakku saniatigut Pilersuisoq aamma Kangerlussuarmi akitsuutitaqanngitsunik pisiniarfimmik Duty Free-mik ingerlatsisuuvoq.

Taamaalillutik niuertut pisiniarfiillu ittuisa ilaat pisiniarfinnik ingerlatsinermik sania­ tigut suliffeqarfiit taaneqartut sinnerlugit kiffartuutassanut isumaginnittuupput Pilersuisup pisiniarfeqarfiini tamani.

Pilersuisoq suliffeqarfiillu allat Pilersuisoq taamaallaat pisiniarfinnik inger­latsinngilaq. Aammattaarli suliffe-

Narsaq

15

Avannaani Region Nord Niuertut – Købmænd Pilersuisup pisortaa Kædedirektør Finn Fabricius Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Ole Løvstrøm

Saaninnguaq Ulloriaq, Siorapaluk

Helene Ivik Eliassen, Savissivik

Nukagpianguaq Jerimiassen, Qeqertat

Justus L Josvassen, Upernavik Kujalleq

Erik Marie T Møller, Immanuelsen, Nuugaatsiaq Upernavik Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Niels Jakob Skade, Qaanaaq

Mette Kristiansen, Innaarsuit

Magnus Danielsen, Kullorsuaq

Pernille F Karlsen, Nuussuaq

Susanne Kristiansen, Tasiusaq

Lea Korneliussen, Illorsuit

Oline Berthelsen, Ukkusissat

Edvard Frederiksen, Saattut

Birthe Eriksen, Ikerasak

Ane Louise Jensen, Qaarsut

Marie T. Larsen, Qa- Cecilie L. sigiannguit Abelsen, Ikamiut Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Qeqqani Region Midt Niuertut – Købmænd

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Bent Rosing-­ Zethsen

Jensigne Olsen, Kangerluk

Ane Broberg, Jane Villadsen, Qeqertarsuaq Ilimanaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Kathrine P. Mølgård, Saqqaq

Mikael K. Nielsen, Qeqertaq

Anine Olsen, Oqaatsut

Peter Alaufesen, Attu

Kristian “Liilu” Lyberth, Kangaatsiaq

Nanna Larsen, Kitsissuarsuit

Julianne Olsen, Akunnaaq

Marie Gerda Petersen, Ikerasaarsuk

René Heilmann, Chris Sørensen, Aasiaat Kangerlussuaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Anthonette Jakobsen, Atammik

Augo Josefsen, Kapisillit

Birgithe Boye, Qeqertarsuatsiaat

Hanne Jakobsen, Arsuk

Jørgen Mørch, Kristine Poulsen, Paamiut Narsarsuaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Aqissiaq Berthelsen, Ammassivik

Sørine Isaksen Qassimiut

Jakobine Nielsen, Eqalugaarsuit

NN, Saarloq

Boa Geråe, Tasiusaq

Piitaaraq Fleischer, Sarfannguit

Kujataani Region Syd Niuertut – Købmænd

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Arne Lyberth Petersen

Ulloriaq Kristiansen, Kangaamiut

Nielsine Johnsen, Napasoq

Thomas Frederik Kristoffersen, Narsaq Josvasen, Pisiniarfiup pisortaa Alluitsup Paa Butikchef

16

Otto Ugpernángitsoq, Narsarmijit

Simon Petersen, Aappilattoq

Susanne Emanuelsen, Niaqornat

Tunu Region Øst

Jan Christiansen, Kangersuatsiaq

Elise Petersen, Uummannaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND

Sørine Steenholdt, Niaqornaarsuk

Tuniniaanermi pisortaq Salgschef Martha Mikaelsen

Niuertut – Købmænd

Anders Kuko, Ittoqqortoormiit

Otto J. Umerineq, Kuummiut

Gert Ignatiussen, Tiilerilaaq

Bendt Abelsen, Kulusuk

Peter Ignatiussen, Isortoq

Josva Arqe, Sermiligaaq

Kiistaaraq Larsen, Iginniarfik

Hans Enoksen, Itilleq

Otto Larsen, Qassiarsuk

Asa Egede, Igaliko

Isakke Benjaminsen, Aappilattoq

Hans-Erik Enoksen Nanortalik Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

Martha Mikaelsen, Tasiilaq Pisiniarfiup pisortaa Butikchef

17

Pilersuisoq Den største detailkæde i Grønland med godt 500 ansatte i 66 butikker i hele landet Med deres 66 butikker binder Pilersui­ soq Grønland sammen med livsvigtige forsyninger. Fra Siorapaluk i Nord til Aappilattoq i Syd og videre til Ittoqqortoormiit i Øst. Via deres tilstedeværelse sikrer Pilersuisoq, at der er dagligvarer og andre forbrugsartikler at købe i deres butikker. Hvilke varer, der skal sælges, er for en dels vedkommende bestemt af Servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret.

Arsuk

18

I henhold til denne kontrakt er KNI A/S som udgangspunkt forpligtet til at føre et minimumssortiment i 62 bygder og byer. Ud over det i servicekontrakten aftalte minimumssortiment fører butikkerne et ekstra og større sortiment, der tilgodeser kundernes behov for et alsidigt vareudbud.

Butikkerne og ledelsen Pilersuisoq´s 66 butikker er delt op i fire regioner; 20 butikker i region nord, 19 butikker i region midt, 20 butikker i region syd, og syv butikker i region øst.

Den lokale daglige ledelse varetages af købmænd i bygderne, mens en butikschef står i spidsen for de større butikker i byerne. Købmændene samt butiks­ cheferne refererer til deres respektive salgschef.

Salgscheferne for de fire regioner skal sikre, at butikkerne kører optimalt, at indtjeningen følger budgettet, og at der er en rød tråd mellem den overordnede strategi og det, som sker i butikkerne. Den øverst ansvarlige i Pilersui­ soq er kædens direktør Finn Fabricius.

Hans opgave er at skabe rammer og trivsel i butikkerne og at sikre indtjeningen i hele Pilersuisoq.

Fire af Pilersuisoq butikkerne står uden for servicekontrakten mellem KNI A/S og Selvstyret. Det drejer sig om konkur-

rencebyerne Nanortalik, Narsaq, Paa­ miut og Aasiaat. Disse butikker drives 100 procent kommercielt og er i konkurrence med de øvrige detailbutikker i disse byer.

Derudover er Pilersuisoq ansvarlig for driften af Duty Free butikken i Kangerlussuaq.

ne. Det drejer sig om for eks. Polar­oil, Grønlandsbanken, Mittarfeqarfiit, Air Greenland, Tele-Post, Royal Arctic Line, og Havnemyndighederne.

Udover at drive en butik er købmændene og nogle af butikscheferne derfor også de nævnte virksomheders forlængede arm stort set alle de steder, hvor Pilersuisoq har deres butikker.

Pilersuisoq og andre virksomheder Pilersuisoq har aftaler med en række virksomheder og varetager på vegne af dem den daglige kontakt med kunder-

Tasiilaq

19

Finn Fabricius Pilersuisup pisortaa Nunatsinni tamarmi Pilersuisup pisiniarfiini 66-iusuni sulisunut 500-it sinneqartu­ nut akisussaasuuvoq. Akisussaaffigisaa ingerlatsiviuvoq ukiumut 800 mio. kr.-nik kaaviiaartitaqarfiusoq. Pilersuisumi inger­ latsinermut missingersersuusiornermullu akisussaasuuvoq. Finn Fabricius 51-nik ukioqarpoq, 2010-mi KNI A/S-imi sulilersimalluni 2014-imilu ukiarnerata tungaa­ nut Pilersuisumi tuniniaanermi pisor­taal­ luni Pilersuisumut tamarmut pisor­tan­ ngor­nissi tikillugu. Pisiniarfiutilittut al­la­ tul­li suliassaa pingaarnerpaaq tassaavoq nioqqutissaq pisiarissallugu, sapinngisamillu anginerpaamik iluanaarutigalugu tunissallugu. Niuertutut taama periuseqassagaanni inuttut unammillerumassuseqartuusariaqarpoq, tassalu Sisimiuni KNI-p qitiusumik Kiffartuussiviani tuniniaanermut pisortat sisamaasut suleqatigalugit niuertut pisiniarfinnilu ittut sapinngisaminnik angusaqarniartinnissaat ullut tamaasa suliarivaat – sinneqartooruteqarnerulerumalluni.

Ulapaartuungaluarluni ullullu tamaasa pisiniarfiit qanoq ingerlanerinik nakkutiginnikkaluarluni, missingersersersuutinik siunnerfinnillu piviusunngortitsiniaatigigaluarluni, Finn Fabricius-ip ilisarnaatigaa oqaloqatigineqarnissamut piffissa­ qartuaannarami. Unikaallannerisa ilaanni ima aperivarput: 1. Pilersuisoq eqqarsaatigalugu ukiuni tulliuttuni marlunni sunik anguniaga­ qarpit?

Ukiuni marlunni tulliuttuni anguniakkakka amerlaqaat, marluinnaalli matumani immikkut taarusuppakka. Kaaviiaartitagut qaffariartittariaqarpagut sinneqartooruterpullu qaffariartillugu, taamaaliornitsi­ gut akissaqalerumalluta pisiniarfiutitta, quiutitta niuertunullu illuutitta nutarterneqarnissaannut. Sullivimmi isumannaal­ lisaaneq peqqissuunissarlu pillugit paa­ sinninneq qaffariartikkusupparput, sulisorisatta sullivimminni isumannaallisaaneq eqqarsaatiginerulerniassammassuk, taa­ maaliornitsigullu sullivipput isumannaan-

20

Finn Fabricius (talerperleq), Eqalugaarsunni niuertoq Jakobine Nielsen aamma Kujataanut tuniniaanermut pisortaq Arne Lyberth Petersen.

Finn Fabricius (t.h.), købmanden i Eqalugaarsuit Jakobine Nielsen samt salgschef for Syd, Arne Lyberth Petersen.

nerulersillugu.

Pilersuisumi sulinermi tulluusimaarneq qiimanerlu qaffariartittariaqarpagut. Ullaakkut makikkaagatta suliartornissarput kajugerisariaqarparput. Ulloq pissanga­ nartoq qilanaarisariaqarparput, suleqativut peqatigalugit ullormi unammisassarisatta naammassinninniarnissatsinnut.

sinnaassuseqartariaqarpoq, tassan­ ngaaniillu ilisimasaminik avitseqatiginnillunilu suliassanik sulisuminut ag­ guaasinnaassuseqartariaqarpoq.

• Pisortatsialaassagaanni aallussinermik annertuumik takutitsisinnaasariaqarpoq, piginnaaneqarnerminik upperinnittuusariaqarluni sulisorisanilu taamatut iliortissinnaasariaqarlugit.

• Pisortatsialaassagaanni sulisorisat ineriartortissinnaasariaqarlugillu pigin­ naan­ngorsarsinnaasariaqarput.

• Pisortatsialaassagaanni siunnerfik nalorninaatsumik sammivississinaasariaqarpoq sulisorisat nalorninatik siunnerfigisinnaasaannik.

2. Suna ilinni sulininni angusaqarusunnermut kajungilersitsinerpaasarpa?

Pisortaalluartoq tassa inuk siuttoq illinersiuinissaminullu talorutinngitsoq.

Sorpassuusinnaapput. Nalunngilara sine­ riammi pisiniarfinni tamaginni suleqate­ qarluta ullut tamaasa Pilersuisoq pillugu tamaviaartuartunik – tamanna ullut tamaasa uannut suli angusaqarnerulerumassuseqalersitsisarpoq. Angusat – inuttut aningaasarsiornerulluunniit tungaatigut – tamakku kajungilersittarpaan­nga.

Tamanna periutsinniippoq. Ajugaallaq­ qissuuvunga – ajorsarnerluttuullungali

4. Suup nuannaalersittarpaatit?

Sulisut tamaasa piginnaasaqarnerulersittariaqarpagut. Pingaarutilerujussuuvoq sulisut suliassatik pillugit sukumiisumik ilitsersorneqartarnissaat – tamanna atuu­ tissaaq pisortat sulisuinnaalluunniit pineqaraluarpata.

3. Pisortaalluartup ilisarnaatai?

Pisortaq pitsaasoq piginnaaneqqortuujusariaqarpoq, soorlu makkunuunatigut: • Pisortatsialaassagaanni sulisunik angusaqarluarfiusumik sulisitsisinnaassuseqartariaqarpoq.

• Pisortatsialaassagaanni suliassat imminnut ataqatigiinnerannik takunnis-

Nuannaalertarpunga suliniutit peqa­ taaf­figisimasakka angusaqaataasut takule­raagakkit. Pilersuisoq ullumikkut kusa­nartumik angusaqarpoq tamatta tulluusimaarutigisariaqakkatsinnik – tamanna nuannaarutigaara.

Suleqatit piginnaasaqarluartut sineriammi maaniluunniit Kiffartuussivimmi ullut tamaasa tama­viaartut, tamakku nuannaalersittar­paannga. Ataaserli tamanit uannut nuannaarnerulersitsi­sartoq tassa: ilaquttakka. Ilaqutaqan­ ngikkuma uannik suliffinnullu paasinnilluarsiman­ngitsunik, atasinnaassanngikkaluarmat.

Finn Fabricius Direktøren for butikskæden Pilersuisoq Han er ansvarlig for godt 500 ansatte i Pilersuisoq´s 66 butikker i hele Grønland.

Hans ansvarsområde omsætter for omkring 800 mio. kroner. Han er drifts- og budgetansvarlig for Pilersuisoq. Finn Fabricius, 51, kom til KNI A/S i 2010, og frem til efteråret 2014 var han salgschef, indtil han blev kædedirektør for butikskæden. Som enhver anden chef for en butikskæde er det hans fornemmeste opgave er at indkøbe varen, sælge varen, og med den højest mulige avance.

Det appellerer til mennesker med konkurrence-gen, og det er her i Sisimiut, i KNI A/S´ Servicecenter, at han sammen med sine fire salgschefer netop motiverer deres købmand og butikschefer til at yde deres bedste – med henblik på at øge indtjeningen.

Det er kendetegnende for Finn ­Fabricius, at han trods sin travle hverdag med at holde øje med

butikker, budgetter, strategier etc., altid har tid til en snak. Ved en af disse pauser stillede vi ham følgende spørgsmål: 1. Hvad er dit mål for de næste to år i forhold til Pilersuisoq?

Resultater – om det er menneskelige eller økonomiske – vil altid motivere mig.

Det ligger i mig som et gen. Jeg er rigtigt god til at vinde – men knapt så god til at tabe.

3. Hvad er en god leder?

Mine mål for de næste 2 år er mange, men der er specielt nogle mål, som jeg vil nævne her. Vi skal øge vores omsætning og dermed indtjening, således at vi kan investere i modernisering af butikker, lagre og personaleboliger. Vi skal øge forståelsen for sikkerheds- og sundhedsarbejdet, sådan at alle medarbejdere tænker sikkerhed, og vi dermed får en arbejdsplads, hvor alle er trygge.

Vi skal øge kompetencerne hos alle medarbejdere. Det er af stor betydning, at alle bliver klart instrueret i det arbejde, de skal udføre – det gælder både ledere og alle andre ansatte.

Vi skal øge stoltheden og glæden ved at arbejde i Pilersuisoq. Når vi står op om morgenen, skal vi glæde os til at komme på arbejde. Vi skal glæde os til den spændende dag, der kommer, når vi sammen med vores kolleger skal løse de udfordringer, der kommer i løbet af dagen.

2. Hvad er den største motivationsfaktor for dig?

Der er mange ting, der motiverer mig.

Jeg ved, at der i alle butikker på kysten er medarbejdere, der hver enenste dag giver alt, hvad de har i sig, for Pilersui­ soq – det motiverer mig til at gøre noget ekstra hver dag.

En god leder er god til rigtig mange ting, her er nogle eksempler: • En god leder skal kunne motivere sine mmedarbejdere til at yde det bedste.

• En god leder skal kunne se sammenhængen i opgaverne og derfra kunne fordele sin viden og fordele arbejdet mellen sine medarbejdere.

• En god leder skal kunne udvise et engagement og en tro på sine egne evner og dermed få sine medarbejdere til at gøre det samme.

• En god leder skal udvikle sine medarbejdere og øge deres kompetencer.

• En god leder skal kunne opstille klare mål, sådan at ingen medarbejdere er i tvivl om, hvilken vej de skal gå.

Men en god leder er først og fremmest den person, der går forrest og viser vejen til målet.

4. Hvad gør dig glad?

Jeg bliver meget glad, når jeg kan se resultater af det arbejde, jeg har været med til at udføre. Pilersuisoq leverer i dag resultater, som vi kan være stolte af alle sammen – det gør mig glad.

Kompetente kolleger på kysten eller på Servicecenteret, der hver dag yder deres bedste, gør mig glad. Dog er der én ting, der gør mig mere glad end noget andet, og det er min familie. Uden min familie og deres store forståelse for mig og det arbejde, jeg har, ville det ikke gå. ­

Finn Fabricius 2010-miit KNI A/S-mi sulivoq, 2014-milu ukiakkut Pilersuisumut pisortanngorluni.

Finn Fabricius har været ansat i KNI A/S siden 2010, og blev kæde­ direktør for Pilersuisoq efteråret 2014.

21

Nunaqarfimmi

sulineq Arsummi niuertoq Hanne Jakobsen 2015-p ukiaanerani pisortaminik qaninnermik praktikkertuuteqarpoq.

Købmanden i Arsuk, Hanne Jakobsen, havde efteråret 2015 sin nærmeste chef som praktikant.

Sapaatip akunnerani nunaqarfinniinninni suna ilinnut misinnarnerpaasimava?

Tuniniaanermi pisortaq nunaqarfimmi pisiniarfimmi suliamik misiliivoq Kujataani tuniniaanermut pisortaq, Arne Lyberth Petersen, 28, pisiniarfeqarnerup iluani sulilerpoq 2007-mi Pisiffimmi salgsassistentinngorami, kingornalu tuniniaanermi pisortamut qaffakkiartorsimalluni.

1. april 2015 Pilersuisumi, kujataani tuni­ niaa­nermi pisortatut atorfinippoq. Pisi­ niar­fiit ittuinut pingasunut nunaqarfinni­lu niuertunut 17-inut akisussaasuuvoq. Qu­ lak­keerniagassaraa pisiniarfiit ingerlal­luar­ nissaat, iluanaarutissat missingersersuusiorneqareersimasut anguneqarnissaat, kiisalu anguniakkat siunniunneqareersimasut pisiniarfinni piviusunngortinnissaat.

Pisiffimmi suligallarami illoqarfiit kisiisa suliffigisimavai, maannakkulli atorfeqarnermini akisussaaffiinut nunaqarfiit ilaapput. Oktoberillu naalernerani nammineq piumassutsi aallaavigalugu sapaatip akunnerani Arsummi sulilluni misiliivoq.

Sooruna sapaatip akunnera suliamik misiliisutit Arsummi?

Arsummi sapaatip akunnera suliamik misiliininnut pissutigaara nunaqarfimmi sulineq paasisaqarfigerusukkakku. Aammattaaq taamaaliornikkut suleqatinnut qaninnerusumik suleqateqalersinnaagama, ulluinnarnimi immitsinnut ungasittorujussuulluta suleqatigiittariaqartarpugut.

Ataatsimut isigalugu, nunaqarfimmiinnerit ilinnut qanoq ippa?

Arsummiinnera pissarsiaqarfigeqaara, assigiinngitsorpassuarnillu misilittagaqalerlunga. Arsummukarninni siunertarisi-

22

manngilara sumiiffimmi aalajangiisuujumallunga allanngortitsiumallungaluunniit, kisiannili pissutsit qanoq ittuuneri aallaavigalugit misigisaqarumallunga, nunaqarfimmi inooriaaseq paasisaqarfigiumanerullugu. Karsimiillunga niuertit­ sivunga, akiligassat allagartaanik suliaqarlunga, ilisivinnut nioqqutissanik ilioraallunga, nioqqutissanik aserortigassanik eqqaavimmukaassillunga, ikummatissamillu angerlarsimaffinnut pajuttorlunga.

Pajuttat-ip usingiarneqarnerani aamma peqataavunga. Allallu pisiniarfimmi suliassaasinnaasut peqataaffigalugit.

Nunaqarfimmiinninni uannut paasisaqarfiunerpaajuvoq nunaqarfimmi niuertutut suliassat suuneri, ullup ataatsip ingerla­ ne­rinnaani suliassat qanoq assigiin­ ngiiaar­tigisinnaaneri. Oqarsinnaavunga, suliassaaleqinngillat.

Suna misinnartumik paasisaqarfigiviuk?

Nunaqarfimmiuuneq nunaqarfimmilu sulineq pillugu paasinninnerulerpunga.

Imaaliallaanneq tassunnarsinnaanngilatit, tassuunakkullu paasisimasaqarnerulernera siunissami sulinissanni iluaqutigisussaassavara.

At arbejde i

en bygd

En salgschef på praktikophold i en bygdebutik Salgschef for region syd, Arne Lyberth Pedersen, 28, begyndte sin karriere inden for butiksbranchen i 2007 i Pisiffik som salgsassistent, og han avancerede siden til salgschef. 1. april 2015 begyndte han i KNI Pilersuisoq som salgschef for region syd. Han har ansvar for tre butikschefer og 17 købmand. Han skal sikre, at butikkerne kører optimalt, at indtjeningen følger budgettet, og at der er sammenhæng mellem den overordnede strategi og det, der sker i butikken.

Hans tidligere arbejde i Pisiffik betød, at han primært har arbejdet i byer, mens hans nuværende ansvarsområde inkluderer en del bygder. I slutningen af oktober tog han på en uges selvvalgt ophold i Arsuk, bygden mellem Paamiut og Narsaq.

Praktikkertup suliassat assigiinngitsut misilippai, uani nioqqutissanik assartuineq.

Praktikanten løste forskellige opgaver, heriblandt at bringe varer til butikken.

Hvad er baggrunden for, at du tog på en uges praktikophold i Arsuk?

Baggrunden for, at jeg tog på en uges ophold i Arsuk, var at jeg ville sætte mig

Arsummi Pilersuisumi sulisoq Susanne Mikaelsen praktikkertuutaallu Arne Lyberth Petersen.

Susanne Mikaelsen fra butikken i Arsuk sammen med praktikanten Arne Lyberth Peter­sen.

ind i det at arbejde i en bygd. Samtidig også for at opleve et tættere samarbejde med mine kollegaer, fordi vi plejer at være så langt væk fra hinanden til daglig.

Hvordan var opholdet for dig overordnet set?

Jeg har fået rigtig meget ud opholdet i Arsuk, hvor jeg fik prøvet en hel masse ting. Mit mål var ikke at komme til Arsuk for at bestemme eller lave om på tingene, men at opleve tingene som de er, hvordan livet er som bygdekøbmand, og prøve alle de ting, de oplever. Jeg sad i kassen, skrev fakturaer, fyldte varer op, tog til lossepladsen med varer, der skulle destrueres, og hjalp til med påfyldning af flydende brændstoffer i private hjem.

Jeg hjalp også til i forbindelse med losningen af Pajuttaat. Der var også andet forefaldende arbejde i butikken, jeg hjalp til med.

Hvad betød mest for dig ved at være i en bygd i en uge?

Det der betød mest for mig under opholdet var, at jeg bedre kunne forstå, hvordan livet som bygdekøbmand er, samtidig fandt jeg også ud af, hvor mange forskellige opgaver de plejer at have om dagen, hvor der sker mange forskellige ting. Man kan i hvert fald sige, at de bestemt ikke keder sig.

Hvad gjorde størst indtryk på dig?

At jeg har fået meget mere forståelse for, hvordan det er at bo og arbejde i en bygd, hvor det ikke er helt nemt at komme til, og det er noget, der kommer til at hjælpe mig meget i mit fremtidige arbejde.

23

Savaaqqat ikinnerusut

tunineqarput

Kujataani savaatillit tunisassaannik savaaqqanik savanillu Narsamut assartuisartoq “Usisoq”.

“Usisoq” transporter lam og får fra de sydgrønlandske fåreholdere til Narsaq.

Pissutsit ilorraap tungaanut saannissaat ukiut arlallit qaangiuppata aatsaat pisinnaassasoq naatsorsuutigineqarpoq Ukiut siuliinut sanilliullugu savat savaaq­ qallu uumasunik toqoraavimmut 2015-mi tunineqartussat ikinnerunissaat ilimagineqareersimavoq. Aasaq naallugu Kujataani savaatilinnut 42-nut unammilligassaq annertooq tassaasimavoq panernersuaqarnera, tamanillu neriuutigineqarsimavoq savat savaaqqallu amerlassusaannut oqimaassusaannullu sunniutaasussaq min­ ner­paaffimminiikkumaartoq.

Savaaqqanik savanillu tunisineq toqoraa­ nerlu naammassimmat tamarmik ernummatigisimasaat uppernarsineqarpoq.

2014-mut sanilliullugu savaaqqat sa­val­lu 2.392-nik ikinnerusut ukiormanna to­qo­ raa­vimmut tunineqarput, ukiullu siulianut sanilliullugu savaaqqat 1,3 kg-mik oqinnerupput. Katillugit 19.938-it toqorarneqarput; savaaqqat 18.425-it savallu 1.513-it.

Kaaviiaartitat ikileriaataat Savaaqqat tunineqartut ikinnerunerat kaaviiaartitanit 2 mio. kronit missaannik Neqi A/S-imut naleqarpoq.

Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S: - Siunissami allaanngortoqanngippat kaa­ viiaartitatigut annaasaq taamatut ittoq Neqi A/S-imut annertuumik kinguneqar­ sinnaavoq. Uumasunik toqoraavimmi uuma­sut 33.000-it nioqqutissiarineqarsinnaapput, taamalu nioqqutissiorsinnaassu-

24

seq atorneqanngitsoq savaaqqallu tunisat ikiliartortut suliffeqarfimmut pitsaan­ ngitsumik kinguneqarsinnaavoq, tassami aningaasatigut imminut napatisinnaasumik ingerlatsinissaq angujuminaallisinnaammat.

- Ukiut siuliinut sanilliullugu savaaqqat savallu tunisat ikinnerulernissaannik ilimasunnerput ajoraluartumik ukiormanna uppernarsivarput. Aamma ilimagivarput pissutsit ilorraap tungaanut ingerlalernissaat ukiut arlallit qaangiuppata aatsaat pisinnaassasoq. Taamaattumik savaatilinnut uumasunillu toqoraavimmut iluaqutaasussamik aaqqiissutissamik nassaarniarnitsinni Namminersorlutik Oqartussat peqataa­ nissaat pingaaruteqarluinnarpoq aalaja­ ngiisooqataassallunilu.

Nersutit pillugit Savaaqqat savallu tunineqartut ikinneru­ ga­luartut illuatungaani nersutaatit tuni­ne­ qar­tut ukiup siulianut sanilliullugu amerlanerupput. Igaliko-mi, Qanisartuuni Nar­ sal­lu Iluaniit tunineqartut ukiormanna 46-uupput, 2014-mut sanilliullugu 17-nik amerlanerusut, tassa siorna tunineqartut 29-llutik. Nersussuit tunineqartut saniatigut Narsap eqqaani Tuttutuumi tuttuutillit ilaqutariit Janussenikkut tuttut 87-it Neqi A/S-imut tunivaat.

Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S: - Nersutaatit tuttullu uumasunik toqoraavimmut tunineqartut amerlinerat toqoraavimmik atorluaanissamut periar­ fis­siivoq suliffissanillu pilersitsilluni. Tama­ tuma saniatigut nioqqutissiat nutaat ine­ riar­tortinnissaannut periarfissat nutaat piulerput.

Siunissaq Neqi A/S-ip pisortaa Per Jensen: - Uumasunik toqoraaviup nutarterneqarnera 60 mio. kroninik naleqarsimavoq, nioqqutissiarisinnavaalu uumasut 33.000it. Toqoraavimmi maanna sulisorilersima­ vagut sulisut pikkorissut misilittagaqar­ luartullu. Uumasunillu toqoraaviup siunissami tamakkiisumik atorneqarsinnaaneranut aalajangiisuussaaq ikinnerpaamik 33.000-nik savaaqqanik, umimmannik tuttunillu pilersorneqarnissaa.

- Nioqqutissiorsinnaassutsimik tamakkiisumik atuinissaq imminut akilersinnaasumik ingerlatsinissamut isaatitsinissamullu pingaartumillu suliffinnik ataavartunik amerlanernik pilersitsinissamut tunngaviliissaaq. Nioqqutissiorsinnaassuseq tamakkiisoq angusinnaanngikkutsigu angusat suliffissallu pitsaanngitsumik sunnerneqassapput.

Færre lam blev

indhandlet

Der kan gå flere år inden tendensen vender Det var på forhånd forventet, at der i 2015 ville blive indhandlet færre lam og får til Neqi A/S end i de tidligere år. Tørken i Sydgrønland har været en stor udfordring for de 42 fåreholdersteder i Sydgrønland hele sommeren, og alle har krydset fingrer for, at konsekvenserne for antal og vægt af lam og får ville blive minimale.

Da indhandlingen og slagtningen var overstået, viste tallene det, som alle havde forventet eller frygtet: Der blev indhandlet 2.392 færre lam og får end i 2014, ligesom lammene vejede 1,3 kg mindre end året før. Der blev slagtet i alt 19.938 stk. dyr, svarende til 18.425 lam og 1.513 får.

Omsætningstab De økonomiske konsekvenser af indhandlingen af færre lam svarer til et omsætningstab for Neqi i størrelsesorden 2 mio. kroner.

Per Jensen, direktør, Neqi A/S: - Et omsætningstab i den størrelse kan få store konsekvenser for Neqi A/S, hvis tendensen fortsætter. Produktionskapaciteten i slagteriet er på niveauet 33.000 dyr. En uudnyttet kapacitet samt et faldende antal lam og får er en ugunstig situation for selskabet, idet dette skaber meget vanskelige betingelser for at skabe en økonomisk bæredygtig aktivitet.

- Desværre bekræftede årets indhandling vores negative forventning om en nedgang i antallet af indhandlede lam og får i forhold til tidligere år. Det er også vores forventning, at der vil gå flere år, inden denne tendens vil vende og blive positiv igen. Det er derfor af afgørende betydning, at Selvstyret går aktivt ind og er med til at finde en fælles løsning til gavn for både fåreavlerne og slagteriet.

Flere kreaturer Mens der blev indhandlet færre lam og får, var der til gengæld flere indhandlede kreaturer. Fåreholdersteder i Igaliko,

Qanisartuut og Narsap Ilua har indhandlet 46 kreaturer i 2015, 17 flere i forhold til 2014, hvor der blev indhandlet 29. Udover køer er der ligeledes indhandlet rensdyr fra Tuttutooq i Narsaq-fjorden, hvor Janussen-familien har indhandlet 87 rensdyr til slagtning i Neqi A/S. Direktør Per Jensen, Neqi A/S: - Flere kreaturer og rensdyr til indhandling giver slagteriet en mulighed for yderligere at udnytte produktionskapaciteten samt fastholde arbejdspladser.

Herudover skabes der ligeledes mulighed for eventuel produktion/forædling af nye produkttyper.

Fremtiden Direktør Per Jensen, Neqi A/S: - Der er investeret 60 mio. kroner i moderniseringen af slagteriet. Dets produktionskapacitet er på 33.000 dyr. Vi har nu gode og erfarne slagterimedarbejdere i Narsaq. Forudsætningen for at drive et rentabelt slagteri vil være en fremadrettet optimal situation, der indbefatter, at Neqi A/S kan tilføre fabrikken minimum omkring 30.000 stk. lam suppleret med slagtning af moskus og rensdyr.

- Denne kapacitetstilgang vil i høj grad kunne skabe forbedret rentabilitet og indtjening samt ikke mindst væsentligt flere permanente arbejdspladser end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Såfremt dette scenario ikke kan etableres, vil det have direkte negative konsekvenser for resultatet og jobmulighederne i selskabet.

PIVIUSUT 2015-mi savanik, savaaqqanik nersutaatinillu tunisinermi taakkuninngalu toqoraanermi sulisut 80-upput, 2014-mut sanilliullugu 15-nik amerlanerullutik. Aamma akuupput uumasunut nakorsaqarfimmiut. Naatsiaanik poortuineq uumasullu iloqutaannik qimminut nerisassanik nioqqutissiorneq sulisut amerlanerunerannik malitseqarput.

FAKTA Årets indhandling og slagtning af lam, får og kreaturer har involveret 80 slagterimedarbejdere, 15 flere end i 2014, samt herudover repræsentanter fra dyrlægeembedet. Pakning af kartofler og biproduktion af indmad fra lam og får til hundefoder var med til at øge antallet af medarbejdere.

Savat savaaqqallu Neqi A/S-imut tunineqartut naatsorsuutigineqareersutut ukiormanna ikinnerupput.

Som forventet blev der i år indhandlet færre lam og får til Neqi A/S.

25

Savaaqqat

New Zealandimiit

New Zealandimiit savaaqqat Narsami suliffissanik 12-nik pilersitsisut Piffissami junip naaneraniit septemberip aallartinnerata tungaanut Narsami ­Neqi A/S-imi savaaqqanik 3.000-nik New Zealandimiit tikisitanik nioqqutissiorneq inger­lanneqarpoq. Qaammatit pingasut ingerlaneranni suliffissat 12-it pilersinneqarput, nioqqutissiassaaleqinerlu pissutigalugu matoqqanissaq taamalu sulisunik angerlartitsiinnarnissaq pinngitsoorneqarpoq.

Neqi A/S 2013-mi nutarterneqarpoq.

Tamatuma kingorna ukiumut nioqqutissiarineqarsinnaalerput uumasut 33.000it. Kujataani savaatillit 2014-mi savat savaaqqallu 22.000-it toqoraavimmut tunivaat. Taakku tamarmik nioqqutissiarineqarlutik nunatsinni pisiniarfinnut tunineqarput junimi.

Per Jensen, pisortaq, Neqi A/S: - New Zealandimiit savaaqqat neqaannik pisiniarnissatsinnut patsisaavoq savaaqqat neqaannik nunatsinni pisisartut

Vedr. New Zealandimiit savaaqqat Neqi A/Simi nioqqutissiarineqarnerat 2015-p aasaagaa suliffinnik 12-nik pilersitsivoq.

Produktion af lam fra New Zealand skabte 12 arbejdspladser i Neqi A/S sommeren 2015.

26

noqqaassuteqarnerisa annertusiartuinnarnera minnerunngitsumillu fabrikkimi sulisut sulisoriinnarnissaannik kissaateqarnerput. Pingaaruteqarpoq oqaatigissallugu New Zealandimiit savanik pisiniarnerput malunnaatilimmik iluanaarutiginnginnatsigu tassami nioqqutissiassat taakku nunatsinnut eqqunneranni akitsuut akilertussaagatsigu.

Neqi A/S-ip New Zealandimiit savaaq­ qap neqaanik pisiniartigani qulakkeeq­ qaarpaa Pilersuisup Pisiffiullu nioqqutissiassanik taakkuninnga pisiumanissaa.

Nioqqutissat nalunaarsorneqartarnerannut inatsit naapertorlugu nioqqutissiarineqartut New Zealandimeersuunerannik nalunaaqutserneqarput.

Savaatillit toqoraavinnut apuuttagaat ukiut ingerlaneranni amerliartorsimapput – ukioq manna tikillugu. 2015-p ukiaa­ ni toqoraavimmi nioqqutissiarineqarput 19.328-it; tassalu savaaqqat 18.425-it sa-

vallu 1.513-it. Tassalu 2014-mut sanilliullugu 2.392-nik ikinnerusut savaaqqat savallu tunineqarput.

Per Jensen: - Pissutsit taama inissisimanerat ilorraap tungaanut saanngippat tamanna Neqi A/S-imut siunissami unammilernartuussaaq annertooq. Savaatilinniit toqoraavimmut apuunneqartartut amerlinngippata illuatungaanilu pisisartut piumasaat annertusiartortoq naammassineqassappat kiisalu suliffissat naleqaqisut pingaaruteqaqisullu pigiinnarneqassappata periarfissaq ataasituaassaaq, tassalu savaaqqat neqaannik nioqqutissiassanik avataaniit tikisitsineq.

Neqi A/S-ip qulakkeerpaa savaaqqat nunatsinneersut nioqqutissiarineqarne­ rat tuniniarneqarnerallu pitsaanerpaaq.

Neqi A/S-ip aamma qulakkeerpaa savaaqqat assigiinngitsunngorlugit nioq­ qutissiarineqartut pitsaanerpaaq, aamma savaaqqat avataaneersuuppata.

Lam fra

New Zealand

Lam fra New Zealand skabte 12 arbejdspladser i Narsaq I perioden fra sidst i juni og frem til begyndelsen af september 2015 har Neqi A/S i Narsaq produceret 3.000 stk. lam importeret fra New Zealand. Dette har skabt 12 arbejdspladser i tre måneder i en tid, hvor slagteriet ellers ville have været lukket på grund af mangel på råvarer, og medarbejderne havde været sendt hjem.

Neqi A/S blev moderniseret i 2013. Det betød en forøgelse af produktionskapaciteten op til 33.000. dyr på årsbasis.

2014 efterår leverede fåreholderne i Sydgrønland ca. 22.000 lam og får. I juni i 2015 var alle disse produceret og solgt til butikker i Grønland.

Per Jensen, direktør, Neqi A/S: - Vi valgte at importere lam fra New Zealand for at dække den stigende efterspørgsel på lammeprodukter og ikke mindst for at fastholde beskæftigelse på fabrikken. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke har tjent ekstraordinært på de indkøbte lam fra New Zealand, idet vi som udgangspunkt skal betale import­ afgift.

fra New Zealand. Produkterne er i henhold til mærkningsloven markeret med, at råvarens oprindelsessted er New Zealand.

Fåreholdernes levering af lam og får til slagteriet har været støt stigende – indtil i år. I efteråret 2015 blev der slagtet 19.328 dyr, svarende til 18.425 lam og 1.513 får. Det var 2.392 færre lam og får i forhold til 2014.

Per Jensen: - Fortsætter denne tendens, vil ovenstående situation fremadrettet blive en stor udfordring for Neqi A/S. Stiger leve­ran­ cerne fra landbruget i Grønland ikke, vil det eneste alternativ for at dække den stigende efterspørgsel på lammekød samt fastholde værdifulde og vigtige arbejdspladser være at importere lammekød.

Neqi A/S er garant for produktion og levering af grønlandsk lammekød af høj kvalitet. Neqi A/S er ligeledes garant for levering af forædlede lammeprodukter, også af importerede lam.

Neqi A/S havde på forhånd sikret, at hverken Pilersuisoq eller Pisiffik havde noget problem med at aftage forædlede varer, der var baseret på import af lam

PIVIUSUT Neqi A/S suliffeqarfissuup KNI-p pigisa­ raa. Neqi A/S-ip pisiarisarpai savat savaaqqallu Kujataani savaatilinneersut – annerusumik uani paasissutissat pisinnaavatit http://www.kni.gl/kl/vores-virksomheder/om-neqi/.

FAKTA Neqi A/S er datterselskab til KNI koncernen. Neqi A/S aftager lam og får fra de sydgrønlandske fåreholdere – læs mere på siden http://www.kni.gl/da/vores-virksomheder/om-neqi/.

Per Jensen, Neqi A/S-ip pisortaa - direktør for Neqi A/S.

27

Ukiornissaanut

pilersuineq inatsisillu

Nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat 1. Inoqarfiit sikusartumiittut ukiuunerani umiarsuaqartanngitsut: Tamakku eqqarsaatigalugit soorlu qummo­ roor­taatit orpiliallu qanoq isumagineqartarpat?

Qummoroortartunik nassiussineq ajornaatsuinnaanngilaq, tassami timmisar­ tumik nassiunneqarsinnaanatillu paaq­ qutarineqarnissaat sukangasuumik piumasaqaatitaqarpoq, paassanik sananeqaateqarnertik ulorianaqutigimmassuk.

Taamaattumik januari qaammataaginnalertorli qummoroortartunik inniminnii­sar­ pugut, Kina-mi sananeqarnissaat Dan­ mark­imullu nassiunneqarnissaat piffissaa­ gallartillugu qulakkeerumallugu, tas­san­ ngaaniillu umiarsuarmik sikusartut siulliullugit, soorlu Qaanaaq Ittoqqortoor­ miillu nassiussivigisarlugit. Sumiiffiillu allat aamma sikusartumiittut umiarsuaq kingulleq aqqutigalugu qummoroortartunik nassitsivigineqartarput.

Orpiliat timmisartumik assartussagaanni akisoorujussuussapput, taamaattumik inoqarfiit sikusartumiittut umiarsuaqarnissaannut kingullermut ilaatillugit orpi­ liat nassiunneqartarput. Orpiliat taava nillertumiitinneqartarput, ajornanngippat qerititsivimmiitinneqarlutik, taamaalilluni orpiup killorneqarnermini issera qeriniassammat. Taamaalilluni orpik attartunerussammat ajornanngippat juullimi panerpallaassanani.

Narsarmijit 2015

28

2. Nioqqutissat ullussaminnik qaa­ ngiut­tuunnginnissaat ukiuuneranut pilersuinermi qanoq qulakkeerniarneqartarpa?

Nioqqutissanik ukiussamut pilersuinermi nassiussuunneqartussanut atatillugu pilersaarusiornermi sikusartumiittut qanoq sivisutigisumik ukiuunerani umiarsuaqartussaannginnerat nioqqutissallu qanoq sivisutigisumik piusinnaanera aallaavigineqartarpoq. Sumiiffik qaammatini ar­fi­ neq pingasuni umiarsuaqanngittus­saap­ pat, nioqqutissarlu qaammatini tallimaannarni piusinnaalluni, taava qaammatinut tallimaannarnut nioqqutissat naammattut pajugutigineqassapput, ulloq killigititaa­ soq qaangiuppat nioq­qutissat igiinnarneqartussat ikilisarumallugit.

Nioqqutissat ilaat ullussaminnik allassi­ masumit sivisunerusumik atasinnaapput ajortinnatik. Taamaattumik periarfissaqartitaavugut immikkut akuerineqarluta nioq­qutissat taama ittut ullorminnik qaangiussisimagaluarpataluunniit tuniniarnissaannut. Nioqqutissat taamatut immikkut akuerineqarsinnaanerinut piumasaqaataavoq, nioqqutissiortup qularnaarsinnaassagaa ullormit nioqqutissap allagartaani tagginneqarsimasumit qaammatini qassini nioqqutissaq ajortissannginnersoq.

Taava aamma nioqqutissat ilaat ullussaminnik qaangiisimasut immikkulli akuer-

sissummik piffigisimasagut umiarsuulli siulliup tikinneranit ullut arfineq pingasut qaangiunnerini tunisaajunnaartussaasut eqqarsaatigisussaavagut, asuli nioqqutissat igiinnarneqartartut sapinngisamik ikilisaanissaq qulakkeertariaqaratsigu.

Pisiniartartutut nioqqutissat sapinngisamik sivisuumik piusinnaassusillit pissar­ sia­riniartarpagut sikusartumiittunut pilersuisussaatitaanerput qulakkeerumallugu.

3. Taamaallaat Danmarkimit nioqqutissanik piniartoqartarpa?

Nioqqutissat nunanit assigiinngitsorpas­ suarneersut pisiarisarpagut. Assersuutigalugu nioqqutissat “Pitsaasut”-nik na­lu­ naaqutsigaasut nunanit assigiinngitsunit 14-neersuupput, nioqqutissallu inuussu­ tissaanngitsut “Pitsaasut”-nik taaguuser­ simasaguttaaq qinnutissaatitsinnilu nalu­ naarsorsimasagut nunanit assigiinngit­ su­nit 19-nineersuupput. Nunarpassuit Europamiittut avataaniittullu.

Arlallit isumaqartarput nioqqutissaatigut tamarmik Danmarkiminngaaneersuusut, tassa nioqqutissat imarpikkut Nunatsinnut nassiunneqannginnerminni Aalborgimut katersorneqartarneri pissutaasimagunarluni. Nioqqutissat USA-miit Canadamiillu tikisitagut Island aqqusaaqqaartarpaat.

Ataqatigiissaariniartarnerput (logistik) annertoorujussuuvoq suliassarujussuu­ juaannarlunilu, nioqqutissanik piniartar­ nitsinni. Nioqqutissat pisisartunut 23.000-inut sumiiffinnut 66-inut siammarsimasut pilersornissaat isumagisussaavarput. Takorloorneqarsinnaavorlu pisiniartarfitsinniit toqqaannartumik inoqarfinnut inukittunnguanut allaat nioqqutissat nassiunneqartartut poortorneqartassaga­ luar­pata nassiussat qanoq annikittukkuutaartigisut nassiussuunneqartassagaluartut. Taamaattumik pisiagut grossis­ tit aqqutigalugit pisiarisarpagut, tamakkunani katersorneqartarput nassiussuunneqarnissaannullu piareerneqartarlutik pisiniarfinnut ataasiakkaanut.

4. Nioqqutissanik piniartarnermi inatsisitigut piumasaqaatit suusinnaasarpat?

Nioqqutissanut suut ikineqarsinnaaneri pillugit qanorlu allagartalersorneqarsimanissaat pillugit malittarisassarpassuaqarpoq. Assersuutigalugu pinngussat sakkortoorujussuarnik piumasaqaatitaqarput, atortussianit sunit sananeqaa­ teqarsimannginnissaat pillugu, soorlu napparsimalersitsisinnaasut meeqqat qanerminnit attoraluarunikkit il.il.

Inuussutissani akuutissat aalajangersimasut atorneqarsimannginnissaat piu­ masaqaataavoq, aamma inuussutissat pinngoqqaataanik allanngortiterilluni akoorisoqarsimannginnissaa piumasaqaataalluni.

Nioqqutissat allagartaasa kalaallisut, qallunaatut qallunaalluunniit oqaasiinut sanilliunneqarsinnaasut atorlugit allassimaneqarnissaat piumasaqaataavoq. (norskit svenskillu oqaasii akuerineqarlutik).

Nioqqutissat sunik sananeqaateqarnis­ saat pillugu Nunatsinni maleruagas­ sat amerlanerpaatigut Danmarkimi EU-milu maleruagassanut assigusuupput. Taamaalilluni nioqqutissat nunanni EU-mut ilaasortaanngersuneersuugunik EU-mi maleruagassanik naammassinnissimasuunissaat piumasaqaataavoq EUmut eqquteriarlugit anninneqaqqittussaagaluarpataluunniit.

Uagut suliffeqarfittut ima piginnaasa­ qan­ngilagut nioqqutissat tamakku tu­ ngaatigut tamakkerlugit isumannaatsumik misissorsinnaallutigit, taamaattumillu nioqqutissat piumasaqaatinik naammassinnissinnaasooreersut grossistinit pisiarineqarnissaat uagutsinnut oqinnerpaajuvoq. Kukkusoqarsinnaavoq, taamaattumillu aamma Danmark­imi Inuussutissalerinermi oqartussaasut nalunaarutinik pi­ sartagaqarnermut ilaavugut, taamaalilluni piaartumik nioq­qutissanik peqqinnissamut akornutaasinnaasumik nassaarfigineqartut piaarnerpaamik pisiniarfinniit peerneqarsinnaa­nissaat siunertaralugu.

Imaassinnaavoq nioqqutissiortut namminneq atuisartulluunniit akornutaasoq paasisimagaat, taa­maattoqartillugulu nioq­qutissat pisiniarfimmiit peerneqapallattarput.

Nioqqutissanik piniartarfigut tamarmik isumaqatigiissummik atsiornikuusarput, uppernarsarlugu nioqqutissat uagutsinnut tunisatik inatsisitigut piumasaqaatinik naammassinnittuusut, imarisai allagar­ta­ ler­sorneqarnerilu eqqarsaatigalugit: • E U-mi avatangiisit pillugit piu­ma­sa­ qaa­tinik atuuttunik naammassinnissimanersut.

• Tunisassiarineqarnerini nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinik meeqqanik sulisoqannginnissamut piumasaqaatitalinnik unioqqutit­sin­ nginnersut.

• Nioqqutissiornermi sulisartoqarnermi ileqqoreqqusanik naliginnaasunik najoqqutaqarluni suliarineqarsimanis­ saan­nut.

Kurt Lauritsen Nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortaq.

Indkøbs- og marketingschef

29

Om vinterforsyning

og lovgivning

Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen 1. Vedr. Islægsbyer, der ikke anløbes med skib om vinteren: Hvilke specielle forholdsregler skal der træffes ved eksempelvis bestilling af fyrværkeri og juletræer?

Levering af fyrværkeri er en udfordring, da dette ikke må fremsendes med fly, og der ligeledes er strenge krav til opbevaring, da det reelt er krudt, vi har med at gøre her.

Derfor afgiver vi altid vores bestillinger af fyrværkeri i januar måned, således at det kan nå at blive produceret i Kina og komme til Danmark og derfra med skib til de steder, der lukkes først af vinteris, eksempelvis Qaanaaq og Ittoqqortoormiit. Til de øvrige steder, der lukkes med is, sendes fyrværkeri normalt med det sidst planlagte skib til stederne.

Hvad angår juletræer, er det en vare, der er dyr at transportere med fly, derfor fældes juletræer til de steder, der lukkes af is, umiddelbart før sidste skibsanløb.

Træerne opbevares så koldt som muligt, gerne på frost, således den væde, der er i træerne ved fældning, indfryses. Når ju-

Kullorsuaq 2015

30

len nærmer sig, tages træet ind og tøes op, og væden i træet smelter, hvorfor det kan holde sig julen over.

2. Er der specielle forhold der skal tages højde for med hensyn til holdbarhedsdatoer, når der skal vinterforsynes?

I vores disponeringsforslag til vinterforsyning tages der højde for både vinterforsyningsperiodens længde og varens holdbarhed. Skal der eksempelvis vinterforsynes til 8 måneder, og varen kun har en holdbarhed på 5 måneder, disponeres der kun til de første 5 måneder af vinterforsyningsperioden, så vi så vidt muligt undgår, at varerne skal kasseres.

Det er sådan, at mange varer rent faktisk kan holde sig længere end den holdbarhed, der står på varen, uden at produktet bliver dårligt. Derfor har vi mulighed for at søge om dispensation til salg ud over sidste salgsdato. En forudsætning for at kunne få dispensation er, at producentent af varen bekræfter, at den nævnte vare kan holde sig i x-antal måneder ud over den påtrykte sidste salgs-

dato, uden at blive dårlig eller miste de egenskaber produktet angiveligt har.

Der tages også i disponeringen højde for de varer, vi har dispensation for. Varer, som vi har fået dispensation for, må kun sælges frem til dispensationsperiodens udløb eller til 8 dage efter første skibsanløb, så det er også her vigtigt, at disponeringen sker så korrekt som muligt, således at kassationer undgås.

Vi forsøger ved indkøbet at finde varer med lang holdbarhed, så vi kan sikre forsyningerne til steder med lange islægningsperioder.

3. Er det kun fra Danmark, man køber varer?

Vi køber rent faktisk varer fra mange lande. Eksempelvis får vi vores “Pitsaa­sut”produkter fra 14 forskellige lande, og de non-food-varer, vi køber ind gennem “Pitsaasut” selskabet, og som er i vores katalog, kommer fra 19 forskellige lande.

Lande både i og uden for Europa.

Mange tror dog, at alle varerne kommer fra Danmark, da forsyningsskibene sejler ud fra Aalborg, og derfor er vi nødt til at have alle varerne til Danmark først, før de kan komme videre til Grønland (Via Island er det muligt at få varer fra eks.

USA og Canada).

Logistik er en vigtig faktor, som vi er nødt til at tage højde for, når vi køber varer ind. Vi køber ind til ca. 23.000 potentielle kunder, som er spredt på 66 loka­ tioner, og mange ordrer vil blive små, hvis de skal pakkes direkte fra producent til butik. Derfor er det som oftest en fordel for os at købe ind via grossist, som samler varer fra mange forskellige leverandører og sampakker disse varer til den enkelte butik.

(Eventuel kan du bruge noget af pressemeddelelsen, du lavede som svar på Per Rosning Petersens indlæg) 4. Er der specielle ting, man rent lovgivningsmæssigt skal tage højde for ved indkøb?

Der er rigtigt mange regler omkring, hvad man må putte i varerne, hvordan det skal være deklareret, og teksten på

produktet. Eksempelvis er der omkring legetøj strenge regler om, hvad produkterne ikke må indeholde, idet nogle produkter kan være sygdomsfremkaldende, hvis for eksempel børn og eller andre “sutter” på produktet.

I fødevarer er der en række tilsætningsstoffer, som ikke må benyttes, ligesom salg af gensplejsede varer ikke er tilladt.

Varedeklaration og tekster på varen skal være på grønlandsk, dansk eller dansk­ lignende sprog (her accepteres norsk og svensk).

Reglerne her i Grønland omkring, hvad varer må fremstilles af, er som oftest de samme som i Danmark og EU. De produkter, vi eksempelvis køber uden for EU, skal leve op til EU-lovgivningen for at kunne importeres til EU og videresælges.

og deres ordning med informationer om tilbagetrækninger af fødevarer, som enten producenten eller andre har opdaget ikke lever kvalitetsmæssigt op til lovgivningen – det kan være af årsager, der er af vital betydning men også af årsager, der er næsten betydningsløse, men i alle tilfælde trækkes produktet tilbage.

Leverandører, som vi har indgået aftale med, skriver alle under på en erklæring om, at produkterne ud over den gældende lovgivning om indhold og deklaration også: • Overholder gældende EU-miljøkrav • Er fremstillet under iagttagelse af internationale konventioner om børnearbejde • Er fremstillet under overholdelse af almindelig arbejdsretslige regler.

Da vi ikke selv har en organisation og kompetencer til at udersøge, om samtlige vores produkter lever op til lovgivningen, er det også her en fordel at købe ind via grossist, som sikrer, at denne del overholdes. Der kan ske fejl, og derfor er vi knyttet til Fødevarestyrelsen i Danmark

31

Ikummatissaasiviit Tankanlæg QAANAAQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG Ikummatissat Produkter

Ikummatissaasiviit Antal tanke

Qanoq imaqarsinnaaneri Tankkapacitet

Arktisk gasolie

4 napasut / opretstående 1 matoorussaq / nedgravet

2.810 m3 (2.810.000 liter)

Jet A-1 (Petroleum)

1 napasoq / opretstående 1 matoorussaq / nedgravet

110 m3 (110.000 liter)

Benzin

3 matoorussat / nedgravede

206 m3 (206.000 liter)

KANGERLUARSORUSEQ - IMARPIKKUT PAJUTTUP MAQITSISARFIA / IMPORT TANKANLÆG Ikummatissat Produkter

Ikummatissaasiviit Antal tanke

Qanoq imaqarsinnaaneri Tankkapacitet

Arktisk gasolie

4 napasut / opretstående

36.500 m3 (36.500.000 liter)

Jet A-1 (Petroleum)

2 napasut / opretstående

4.500 m3 (4.500.000 liter)

Benzin

3 napasut / opretstående

2.700 m3 (2.700.000 liter)

QAQORTOQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG Ikummatissat Produkter

Ikummatissaasiviit Antal tanke

Qanoq imaqarsinnaaneri Tankkapacitet

Arktisk gasolie / Motorgasolie (MGO-20)

4 napasut / opretstående

21.000 m3 (21.000.000 liter)

Jet A-1 (Petroleum)

4 napasut / opretstående

1.130 m3 (1.130.000 liter)

Benzin

2 napasut / opretstående

2.600 m3 (2.600.000 liter)

TASIILAQ - IKUMMATISSAASIVIK / TANKANLÆG Ikummatissat Produkter

Ikummatissaasiviit Antal tanke

Qanoq imaqarsinnaaneri Tankkapacitet

Arktisk gasolie

4 napasut + 1 matuugaq

4 opretstående + 1 nedgravet

5.962 m3 (5.962.000 liter)

Jet A-1 (Petroleum)

2 napasut / opretstående

550 m3 (550.000 liter)

Benzin

2 napasut + 1 matuugaq 2 opretstående + 1 nedgravet

562 m3 (562.000 liter)