Paartoq - Nr. 4 2015

NR. 4 路 2015

Imai Indhold Piginnaanngorsassaagut.....................................................3

Kompetenceudvikling.........................................................3

Pisisartut nutaat, nioqqutissiat nutaat................................4

Nye forbrugervaner, nye produkter...................................5

Sikugaangat umiarsuillu unikkaangata..............................6

Når isen lukker for trafikken til søs.....................................8

Sikusarnera pillugu ima oqarput......................................10

Det siger de om vintersæsonen.......................................11

Apeqqutit sisamat.............................................................12

4 spørgsmål........................................................................13

Pisortaqarneq pisortatullu sulineq...................................14

Om ledelse og lederskab.................................................15

Ingerlataq una pisortatut sutigut

Hvilke forventninger har du som chef til

naatsorsuuteqarfigaajuk?..................................................16

dette forløb?......................................................................17

KNI-mi atorfillit saqqarmiulerneqartut.............................18

Fortjenstmedaljer til KNI-ansatte.....................................19

Saftiliamik aallartippoq.....................................................20

Det startede med en saft..................................................21

Pisinianut ikittunut akit appasissut...................................22

Lav pris til et lille marked..................................................23

Qanganit kingornutat nalunaarsorneqarput...................24

Fortidens arv er nu dokumenteret...................................26

Uummannaq, marts 2015..................................................28

Uummannaq, marts 2015..................................................28

SAQQAA / FORSIDE 1. Nuka Zeeb Jeremiassen, tankforvalter/-i, POL 2. Severin Fleischer, all. pisortaq/kontorleder, PIL 3. Otto Møller, quersuup pisortaa/lagerchef, PIL 4. Peter Malakiassen, assistent, PIL 5. Svend Danielsen, aningaaserivik & allaffik/bank & kontor, PIL 6. Sofie Nielsen, imm.pisortaq/afd.leder, PIL 7. Jens Jørgen Hammond, aqutsisoq/leder, PIL 8. Aka Fleischer, ikiorti/medhjælper, PIL 9. Mads Kronvold, POL 10. Karl Jørgen Mathæussen, assistent, quersuaq/lager, PIL 1 11. Frederik Kristiansen, assistent quersuaq/lager, PIL 12. Mette Zeeb, tullersorti/souchef, PIL 7 13. Adam Skade, assistent, PIL 6 14. Marianne Løvstrøm, assistent, PIL 15. Kathrine Møller, ilinniartoq/elev, PIL 12 16. Petra Z Mathiassen, ikiorti/medhjælper, PIL 17. Salomine Fleischer, assistent, PIL 17 18. W ilhelmine Pjettursson, 23 imm. pisortaq/afd.leder, PIL

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.

Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit.

Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: Marts 2015

19. Holga Dina Thorning, ikiorti/medhjælper, PIL 20. Ane Kathrine Kristiansen, ikiorti/medhjælper, PIL 21. Agnes Korniliussen, ikiorti/medjælper, PIL 22. Petrine T Jensen, assistent, PIL 23. Elise Petersen, pisortaq/chef, PIL PIL=Pilersuisoq POL=Polaroil

3

2

4

5

8 9 13 18

11

10 14 15 19

16 21

20

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl

22

Piginnaanngorsassaagut All. Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq

KNI-mi sulisuusugut tamatta piginnaanngorsassaagut, pisisartunik kiffartuussilluarnissarput siunertaralugu. Ineriartorneq nunarsuarmioqataaleriartornerpullu piumasaqarput ullumikkut piginnaasagut uniffigiinnarnagit pitsanngoriartortissagigut.

KNI-ip ukiorpassuarni ilisarnaatigaa suli­ suminik pikkorissaanernik ingerlatsiuar­ ni­ni. Tamannalumi suliffeqarfimmut pi­ ngaa­ruteqarluinnartuunermi saniatigut, pisisartunik kiffartuussilluarnissaannik niuillaqqissuunissaannillu sulisut piginnaasaqartilernissaat eqqarsaatigalugu pingaaruteqarluinnarpoq.

Taamaattumik sulisunik piginnaan­ngor­ saa­­nis­samut ukioq kingulleq aningaasaliissutit DKK 6 mio.-iusimasut ukioq manna amerlineqarput DKK 9 mio.-inngortinneqarlutik.

KNI suliffeqarfitsialanngortikkusup­par­ put, pisisartuminik qitiutitsisoq, siu­nis­ sami­lu unammilligassaminut upalu­ngaar­ sar­si­ma­soq. KNI suliffeqarfiussaaq sulif-

figissallugu pilerinartoq, pisisartuminit iluarineqartoq avatangiisiniillu isigalugu uppernassuseqartoq.

KNI-mi ilinniartuulernerminngaaniit, ilin­­ niak­kamik naammassinissap tungaa­nut sulinermilu ineriartorfiusinnaasut eqqar­ saatigalugit piumasaqaatit periarfissallu ersarissarneqassapput. KNI-mi suli­sun­ ngor­sinnaanermut sulisooreersul­lu aaq­ qis­suussaasumik siunnerfilimmillu piginnaanngorsarnissaannik piumasaqaateqarnerulerneq tamanut sammititaavoq.

KNI-mi ilin­niar­tuu­guit, pisiniarfimmi suli­ suuguit, nuna­qar­fimmi niuertuuguit, pisiniarfimmi pisor­taa­guit KNI-ip immik­koor­ tuiniluunniit qullersaaguit piginnaan­ ngor­sar­tuarnissannik piumasaqarfigine­ qas­saa­tit.

Piumasaqaataalersut tamakku timitaler­ sorneqarnissaat qulakkeerumallugu KNIip sulisuminik piginnaanngorsaanermut immikkoortortaqarfia nutaamik aaqqissuussiffigineqarpoq, kiisalu KNI-ip suli­so­ qarnermut immikkoortortaani nutaamik eq­qar­sarneq sulianillu nutaamik aaqqissuussineq pilersinneqarlutik.

KNI-ip sulisuminik piginnaanngorsaa­ nik­kut suliniutai tamakkerlutik Taqqissuut-mik taaguuserneqarput, pissutigalu­ gu taqqissuut qaammarissaataammat ikummarissaataalluni. Qaammaasaqarnerulerneq piginnaaneqarnerulernermik malitseqartarpoq.

Kompetenceudvikling Alle vi medarbejdere i KNI skal udvikle vores kompetencer. Det skal vi med henblik på at øge vores kundefokus. Udviklingen og globaliseringen betyder, at vi ikke kan nøjes med vores nuværende kompetencer. Vi er nødt til at udvikle os løbende.

KNI har i mange år været kendt for at prioritere uddannelse af egne medarbejdere meget højt. Udover at det er meget vigtigt for virksomheden, så er det også det, der giver medarbejderne kompetencer inden for kundeservice og et solidt købmandskab.

Derfor har KNI øget sit uddannelsesbudget fra DKK 6 mio. sidste år til DKK 9 mio. i år.

Vi vil skabe en succes ud af KNI, vi vil gøre KNI til et godt sted at arbejde, en moderne servicevirksomhed, som sætter kunden i centrum, og som er forbe-

redt på fremtidige udfordringer. KNI skal være en virksomhed, som man gerne vil arbejde i, en virksomhed med tilfredse kunder, som fremstår troværdigt.

Karriereplanlægning fra elev til forskellige niveauer og udviklingsmuligheder i koncernen samt krav til den enkelte og den enkeltes muligheder skal gøres synlige og lettilgængelige. Der stilles krav om profil, indstilling til arbejdet og kompetenceudvikling til alle i KNI. Kravet om kompetenceudvikling gælder for elever, nye medarbejdere, bygdekøbmænd, butikschefer, divisionschefer, ja, for alle.

For at sikre, at de nye krav bliver realiseret og dokumenteret løbende, har vi omorganiseret KNI’s HR-udviklingsafdeling og foretaget et paradigmeskift i KNI’s HR-afdeling.

Vi har også i denne sammenhæng skabt en ny fælles benævnelse for samtlige KNI’s kompetenceudviklingsaktiviteter, nemlig Taqqissuut. Taqqissuut er den lille træpind, som man i gamle dage brugte til at regulere styrken i spæklampen med, når man ville skrue op eller ned for varme og lys. Oplysning er nemlig vejen til øgede kompetencer.

3

Pisisartut nutaat,

nioqqutissiat nutaat

Suleqatigiit tamarmik pissarsipput, pisisartullu nioqqutissianik assigiinngitsunik qinigassaqarnerulerput. Tamanna Pisiffik A/S-p Neqi A/S-illu qanimut suleqatigiinnerisa kinguneraat.

Atuisut qinertagaat allanngorsimapput nutaamillu periaaseqalerneq nutaamik eqqarsarnermik pisariaqartitsivoq. Ta­ man­na Pisiffik A/S-ip Neqi A/S-illu peqa­ ti­giillutik suliassamittut tiguaat, tamatumalu kinguneraa niioqqutissiat nutaat arlalissuit Pisiffik A/S-ip Kitaani illoqarfinni arfinilinni niuertarfeqarfigisaani pisiari­ neqarsinnaalernerat. Atuisut qinigassa­ qar­nerulerput, saniatigullu nioqqutissiat nioqqutissioriaatsillu nutaat Narsami toqoraavimmi sulisunik ilikagaqarnerulersitsipput, pingaartumik toqoraaviup 2013-imi nutaanngorsarnerata kingorna, tamannami siornatigumut naleqqiullugu periarfissiimmat assigiinngitsunik amerlanerusunik tunisassiorsinnaanermut.

Suleqatigiinneq 2014-ip ukiaani aallartilluarpoq. Pisiffik A/S-ip kissaatai assigiin­

ngitsut arfineq marluupput. Taakkunan­ nga arfinillit Neqi A/S-ip nioqqutissiarereersimalerpai, Pisiffik A/S-illu niuertarfiini marsip qaammataata aallartinneranilli nioqqutigineqalerput. Anguniarneqartoq tassaavoq nioqqutissiat Pisiffik A/Sip niuertarfiini tuniniarneqartut naleqarnerulersiitigalugit Neqi A/S-imuttaaq imminut akilersinnaasumik nioqqutissiaal­ lua­lersinnissaat.

Pisisartut nuannaartut Anders Nielsen, Pisiffik A/S: - Pisisartut ukiorpaalunngortuni assigiiaa­ nik qinigassaqartarsimapput. Assersuutigalugu atuisut quttoqqamik ilivitsumik pisisariaqartarput, amerlasuutigullu alla­ tut ajornartumik aassiinnariarlugu tamaat siattariaqartarlugu. Tamanna maanna pi­ sa­riaaruppoq, savaaqqanimmi nioq­qu­tis­ siat nutaat minnerusunngorlugit aggukkat pisisartunut neqeroorutigineqalerma­ ta. Taamaalilluni nutaanerusumik pisaria­ qartitsineq Pisiffik A/S-ip naammassivaa, kisimiittut ilaqutariillu ikittunnguanik inuttallit ulluinnarni kissaataattut.

2014-ip ukiaani toqoraanerup aallartin­ ngin­nerani Pisiffik A/S tonsinik aalaja­ nger­simasunik piniareerpoq. Taamaattumik Neqi A/S piffissaqarluarsimavoq Pisiffiup kissaataatut nioqqutissiat nu­ taat nioqqutissiarinissaasa piareersarnissaannut.

Savaaqqap kanaava, nioqqutissiaq nutaaq, pisisartunut quttoqqamit ilivitsumit neqitakinnerusumik perusuttunut.

Lammeskank, et nyt produkt til kunder, der ønsker en mindre kødportion end en hel kølle.

PIVIUSUT Pisiffik A/S 2003/2004-mi KNI A/S-imit avissaarpoq, taamanerniillu suliffeqarfissuarmut KNI A/S-imut atajunnaarluni. Pisiffik A/S Kitaani illoqarfinni arfinilinni niuertarfeqarpoq.

FAKTA Pisiffik A/S blev i 2003/2004 udskilt af det øvrige KNI A/S og har derfor ikke siden været en del af KNI A/S-koncernen. Pisiffik A/S har detailbutikker i seks byer på vestkysten.

4

Savaaqqat neqaat aserortikkat siallugit burgeriliassat, aasami siaasaanerup nalaani naleqqutivissut.

Lammeburger, velegnet til sommerens grillsæson.

Anders Nielsen, Pisiffik A/S: - Kissaativut Neqi A/S-ip ilassilluarpai, pit­saasumillu suleqatigiissimavugut siunissami nageqqikkusoqisatsinnik, Neqimi tassaavoq nerisassaarniarfitsinni neqinik qallersuutissanillu pilersuinerpaasut tallimat ilaat. Anguniarneqarpoq niuertarfitsinni iluatsitsinissarput, Neqi A/S-imullu toqoraavittut ingerlalluarnissaq, atui­ sunullu nuannaartitsinissaq.

Pisiffik A/S-ip toqoraaviullu suleqatigiinnerisigut nioqqutissiat nutaat pisiarineqarsinnaalerput, soorlu savaaqqat neqaat saanillit siatassiat, savaaqqat neqaat kotellettit ataasiakkaat, savaaqat tar­tunaat, savaaqqat kanaavi, savaaqqat neqaat aserortikkat siallugit burgeriliassat kiisalu savaaqqat qatigaat qupisat sia­tassiat (filet).

Kunuk Albrecthsen, toqoraavimmi pisortaq, Neqi A/S: - Pisiffik A/S-imik suleqateqarnerulernit­ sigut nutaamik eqqarsalernissatsinnut periarfissinneqarpugut. Periarfissinneqarpugut maskiinat nutaat, 2013-imi nutaan­ ngorsaanermut atatillugu ikkussuunne­ qar­tut, misiligarnissaannut, saniatigullu sulisut periarfissinneqarput siornatigut nioqqutissiaasartunit allaanerusunik nioq­qutissiornermik ilikkagaqarnissaminnut. Suleqatigiinneq sutigut tamatigut pis­sarsiviusimavoq, neriuppugullu siunis­ sa­mi suli ineriartorteqqinneqarumaartoq.

Nye forbrugervaner,

nye produkter

Begge parter får noget ud af det, og kunderne får flere produktvarianter at vælge imellem. Det er resultatet af det tætte samarbejde mellem Pisiffik A/S og Neqi A/S. Nye forbrugervaner og nye tider fordrer nytænkning. Det har Pisiffik A/S og Neqi A/S sammen taget på sig som en opgave, og resultatet er en række nye produkter, som kunderne nu kan købe hos Pisiffik A/S, der har detailbutikker i seks byer langs vestkysten. Kunderne får flere valgmuligheder, mens nye produkter og produktionsmåder giver medarbejderne i slagteriet i Narsaq erfaringer, især efter renoveringen af slagteriet i 2013, der gav mulighed for mere varieret produktion end tidligere.

Samarbejdet startede for alvor i ef-

teråret 2014. Pisiffik A/S’ ønskeseddel indeholdt syv punkter. De seks af dem har Neqi A/S for længst sat i produktion, og de har været til salg i Pisiffik A/S’ butikker fra i begyndelsen af marts måned.

Målet var på den ene side at få tilført mere værdi til de produkter, der sælges via Pisiffik A/S’ butikker, og på den anden side, at det bliver en god produktion og forretning for Neqi A/S. Glade kunder Anders Nielsen, Pisiffik A/S: - I en del år har kunderne haft de samme valgmuligheder. Eksempelvis har forbrugerne skullet købe en hel kølle og har ofte ikke haft andet valg end at optø og stege køllen hel. Det behøves ikke længere, fordi kunderne kan købe de nye lammeprodukter i mindre portioner. Dermed imødekommer Pisiffik A/S det moderne behov, som enlige eller små familier også efterspørger i det daglige.

Pisiffik A/S bestilte et antal tons, inden slagtningen begyndte i efteråret 2014. Derfor har Neqi A/S haft god tid til at planlægge produktionen af de nye produkter, som Pisiffik ønskede.

Savaaqqap tartunaa, nutaamik allaasumik nioqqutissiaq, Neqi A/S-imi siornatigut nioqqutissiarineqartarsimanngitsoq.

Lammemørbrad, en ny produktvariation, der ikke tidligere har været tradition for at producere hos Neqi A/S.

PIVIUSUT Neqi A/S-i KNI A/S-ip pigisaraa. Narsami toqoraavik 2013-imi nutaanngorsarneqarpoq, ullumikkullu toqoraaviulluni nutaaliaasoq, annerusumik Nunatsinni pilersuisuusoq. Sa­ vaaq­qat 21.000-it 2014-imi toqorarneqarput.

FAKTA Neqi A/S er KNI A/S’ datterselskab. Slagteriet i Narsaq blev renoveret i 2013 og fremstår i dag som et moderne slagteri, som primært leverer til hjemmemarkedet. Her blev slagtet 21.000 lam i 2014.

Ileqqutoqaasimavoq savaaqqat qatigaat ilivitsuutillugit tuniniarneqartarnerat. Tamanna maanna allanngorpoq illuinnanngortillugu, tassa qatigaa marlunngorlugu qupillugu, siatassiatullu tuniniarlugu (filet).

Traditionen har været at sælge lammeryg som dobbeltsidet. Dette er nu ændret til enkeltsidet, hvilket vil sige, at ryggen bliver skåret i to dele og sælges som lammefilet.

Anders Nielsen, Pisiffik A/S: - Neqi A/S tog vore ønsker til sig, og vi har haft et konstruktivt samarbejde, som vi meget gerne ser, fortsætter i fremtiden, da Neqi er en af vores top 5-leverandører af kød og pålæg til vores fødevarebutikker. Målet er succes for os som detailbutik og for Neqi A/S som slagteri og at skabe glade forbrugere.

Samarbejdet mellem Pisiffik A/S og slagteriet er mundet ud i nye produkter som frosne lammesteaks, enkelte lammekote­ letter, lammemørbrad, lammeskank, lammeburgerbøf samt enkeltsidet lammefilet.

Kunuk Albrecthsen, fabrikschef, Neqi A/S: - Det øgede samarbejde med Pisiffik A/S har givet os en mulighed for at tænke i nye baner. Det giver os mulighed for at afprøve de maskiner, slagteriet fik installeret i forbindelse med renoveringen i 2013, og samtidig får medarbejderne mulighed for at opbygge erfaringer i produktion af andre produkter end tidligere. Samarbejdet har på alle måder været en givtig proces, som vi håber, vil blive udviklet fremover.

5

Sikugaangat

umiarsuillu unikkaangata

Ukiuunerani sikusartumi pisiniarfimmik ingerlatsineq Ukiuuvoq, maanilu Uummannap sulluani qaasuitsup killeqarfianiit avannamut 240 km-terisut avannarpasitsigisumi imaq sikuuvoq. Illoqarfimmut Uummannamut 1250-t missaanni inulimmut umiarsuakkut pilersuineq qaammatit tallimat missaanni pisinnaanngikkallassaaq. Taamaammat umiarsuit talittarfiata eqqaani quersuar­ miittuutit sikuerluni umiarsuup siulliup tikinnissaata tungaanut naammattussaassapput. Sikuunerani umiarsuarmik piler­ sorneqarsinnaannginnerup nalaa Pilersuisumit sulisunut pissangatitsilaartuartartuuvoq. Nioqqutissat naammattut bestiilerneqarsimappat, umiarsuup siulliup tikinnissaata tungaanut naammassappat, nioqqutissat ilaat nungussappat atasinnaassappallu? Tamarmik neriuutigaat sikuunerata nalaani nioqqutissat pisisartullu kissaataat imminnut naapertuutissasut.

6

Ulloq una marsip aallartisimalernerani issisiutip minus 20 sivisuumik ataassimajuarsimavaa, Uummannallu Sulluata qin­ nguatungaani siku ima issutigilersimavoq biilinik snescooterinillu angallavigineqaleriikatassimalluni. Uummannap eqqaa­ nilu nunaqarfiit Ukkusissat, Saattut Ikera­ saallu akornanni angallattut ikinngillat, aqquteqalerneratigullu Saattormiut 221t, Ikerasammiut 205-t Ukkusissarmiullu 153-t Uummannami Pilersuisumut niueriarnissaminnut periarfissagissaalerput.

Nuussuup nunataanut ikaariarluni nunakkoorluni Qaarsut tungaannut angalanissamut aamma periarfissagissaarpoq.

Naatitat Ukiuunerani sikusimatillugu Pilersuisup pisiniarfianut pisortap Elise Petersenip sulisuisalu unammilligassaat arlaliusarput.

Elise Petersen: - Kiffartuussinissamik Namminersorlu­ til­lu Oqartussat isumaqatigiissutaasumi aalajangersarneqarpoq nioqqutissat suut pisisartup pisiarisinnaajuaannassagai, sikuuppat sikuunngippalluunniit. Isumaqatigiissutip aamma aalajangersarpaa nioqqutissap piusinnaanera naapertorlugu taanna tuniniassagipput, taamaat-

Qaammat ataaseq qaangiussimalerpat – immaqa – sikuersimassaaq, umiatsiaaqqallu Uummannap sulluani angallallualersimassallutik.

Om en måneds tid vil isen være forsvundet, og jollerne vil igen tage på fangst og fiskeri ude på fjorden.

Naatitanik nillataartumiititassanillu ukiuunerani Qaarsuarsunniit Uummannamut pajuttuineq helikopter Bell 212 atorlugu sapaatip akunneranut ataasiarluni pisarpoq. Kinguaattoortoqarsimatillugu ilaasut allakkallu salliutinneqartarput, tamannalu pisiassanut sivisuumik atasinnaanngitsunut pitsaaneq ajorpoq.

Air Greenlands Bell 212 bringer de ugentlige forsyninger af grønt, frugt og kølevarer fra Qaarsuarsuit til Uummannaq om vinteren. Ved forsinkelser har passagerer og post fortrinsret til transport, og det kan gå ud over kvaliteten af de varer til Pilersuisoq, der har begrænset holdbarhed.

tumik taakkuninnga pinngitsoorata timmisartukkut piniartussaatitaanngilagut.

Assersuutigalugu qaammatini pingasuni atasinnaappata taava qaammatit tallimat iluanni qaammatini pingasuni pigisussaa­ vagut.

- Unammillernartoq alla tassaavoq naatitanik nillataartumiittussanillu killilimmik piusinnaasunik helikopterikkut tikisitsi­ sar­neq. Sila ajortillugu timmisartuussineq eqqorneqarpat taava ilaasut nassatallu allat salliutinneqartussanngortarput.

Naa­titat nillataartumiittussallu apuunni­ ar­nerat eqqorneqarsimappat taakku pitsaassusaat ima ajorsisimatigisinnaavoq kasiiginnartariaqartarlutigit taamalu pisisartumut iluaqutaanngitsoortarsinnaallutik.

Uninngasuutit naammassapput Nioqqutissat qaammaterpassuarnut naammattussat piniakkat tamarmik umiarsuarmut kingullermut ilaatinneqarsinnaasanngillat. Umiarsuup kingulliup tu­ ngaanut umiarsuit tallimat arfinillit tikittussat aqqutigalugit uninngasuutissat ti­kisinneqartarput, kingulliunneqartarlu­ tik sivikinnerpaamik atasinnaasut. Taak-

kununnga ilaapput naatsiiat, sikuunerata nalaani nunaqarfiit eqqaamiorisat aamma piniarsinnaasassaat. Taamaattumik naatsiianik naammattunik piniarsimanis­ saq pingaaruteqarpoq illoqarfimmiut naatsiianik pisiassaqartuaannassappata. Imaassinnaavormi aamma umiarsuaq siul­leq sikumik patsiseqartumik illoqarfimmut tikinngitsoortoq.

Pisiniarfimmi quleriinni qullerpaamiippoq atisaarniarfik, tassaniillutik atisat ukiorsiu­ tit, atisat allat, nuersagassat iggavimmi atortussat allarpassuillu.

Elise Petersen: - Ukiuulluni sikuunera pissutigalugu imaatigut pilersorneqarnerup uninnerani atisat atortullu isenkramimi tuniniagassat tigoreersimasarpagut taakkulu umiarsuup qaammatit arlallit qaangiunneranni tikeqqinnissaata tungaanut tuniniagassaasarput illuatungaani pisisartugut taak­ kuuinnartut. Taamaammat pingaaruteqartorujussuuvoq piffissap ingerlanerani pisiniarfiup iluata qanoq aaqqissuussaa­ nerata ukkatarinissaa, inip iluata aaqqissuunneranik allannguinermik pilersitsi­ sassalluta taamaalilluni pisisartut isernis-

saminnut kajuminnerat nioqqutissaattitalu pilerinartuujuaannarnissaat anguniarlutigu.

Ulloq una marsip aallartinnerani illoqarfimmut tikeraarnerup nalaani suli issippoq. Kaperlannerali qaangiutereersima­ lerpoq qaamasarneralu malunnarluartu­ mik sivitsoriartorpoq. Majip 16-aniit qaam­­matini arlalinni seqineq kaaviinna­ lis­saaq, ungasissorsuunngitsukkullu siku aassaaq. Snescooterit biilillu sikumi angal­lattut umiatsiaaqqanik taakkunin­ ngalu anginerusunik taarserneqassapput umiarsuillu pajuttut ullut qulit missaat qaangiukkaangata nioqqutissanik nutaa­ nik pajuttalissallutik.

7

Når isen lukker

for trafikken til søs

Marsip aallartisimalernerani siku isigisaq tamaat. Siku ima aalaakkatigilersimavoq Uummannap eqqaanilu nunaqarfiit qaninnerit akornanni sikukkut angallalluartoqalersimalluni.

Is på fjorden så langt øjet rækker. En stabil is skaber trafik mellem Uummannaq og bygderne i nærheden.

Om at drive butik i et islægsområde Det er vinter, og havet er frosset til is her i Uummannaq-fjorden, 240 km nord for polarcirklen. I en periode på cirka fem måneder vil det ikke være muligt at forsyne Uummannaqs 1250 indbyggere ad søvejen. Lageret ved kajen skal derfor have en varebeholdning, der kan række til næste skib ankommer, forventeligt i slutningen af maj, når isen er brudt op, og der igen er adgang for forsyninger via havet. For personalet i Pilersuisoq-butikken er islægsperioden altid forbundet med en vis spænding. Er der bestilt nok varer, vil beholdningen række til det første skib, vil nogen af varerne blive udsolgt, og er holdbarheden lang nok? Alle krydser fingre for, at udbud og efterspørgsel i det store og hele vil matche hinanden i islægsperioden.

Denne dag i begyndelsen af marts har

8

temperaturen længe ligget på omkring de minus 20 grader eller derunder. Isen er en halv meter tyk i den indre del af fjorden, og den er for længst blevet så stabil, at biler og snescootere kører mellem Uummannaq og de omkringliggende bygder Ukkusissat, Saattut og Ikerasak, ligesom det er muligt at køre over fjorden til Nuussuaq-halvøen og derfra videre til Qaarsut. Motorvejen på havisen åbner dermed mulighed for, at 221 indbyggere fra Saattut, 205 fra Ikerasak og 153 fra Ukkusissat også bliver kunder hos Pilersuisoq i Uummannaq.

Frugt og grønt Der er en række udfordringer, som butikschefen, Elise Petersen, og hendes medarbejdere står overfor om vinteren i islægsperioden.

Elise Petersen: - Servicekontrakten med Selvstyret tilsiger, at der er bestemte varer, som forbrugerne altid skal kunne købe, uanset om der er is på havet eller ej. Aftalen med selvstyret siger også, at vi skal have varen i holdbarhedsperioden. Vi er således ikke forpligtiget til at flyve disse varer ind. Hvis de eksempelvis kan holde i tre måneder, skal vi have dem i tre måneder ud af de fem.

- En tredje udfordring er den ugentlige helikopterforsyning af fødevarer som frugt og kølevarer, der har begrænset holdbarhed. Bliver beflyvningen ramt af dårlig vejr, er det passagerer og øvrig fragt, der har førsteprioriteten hos Air Greenland. Når frugt og kølevarer endelig kommer hertil, kan kvaliteten være blevet forringet så meget, at vi bliver

nødt til at kassere varerne, uden at de kommer kunderne til gavn.

Beholdningen skal række Det er ikke alle varer, der kan bringes til Uummannaq med årets sidste skib. Fem til seks ankomster før sidste skib ankommer der derfor varer, der skal række til første skib flere måneder frem i tiden, mens det er varer med kortest holdbarhed, der kommer med årets sidste skib.

Det er eksempelvis kartofler, som i løbet af de kommende måneder måske skal deles med bygderne i fjorden. Derfor skal der bestilles kartofler nok, så byens indbyggere altid kan regne med at kunne købe kartofler i butikken. Det kan

også ske, at årets første skib ikke kan ankomme til byen på grund af problemer med is.

skabe forandringer i lokalet, så kunderne har lyst til at komme ind og fortsat finder varerne interessante.

På butikkens øverste etage finder vi manufakturafdelingen. Her hænger vintertøj og andet tøj, og på hylderne ligger garnnøgler, køkkengrej osv.

Denne dag i marts under besøget i byen er det stadig koldt udenfor butikken.

Men den mørke tid er overstået, og de lyser timer bliver mærkbart længere. Allerede fra den 16. maj vil solen være over horisonten døgnet rundt. Inden længe vil snescootere og biler på isen være erstattet med joller og større både, og intervallet for forsyningsskibets ankomst med friske varer igen være på omkring 10 dage.

Elise Petersen: - Når islægsperioden for alvor sætter ind, har vi modtaget det tøj og isenkram, som vi skal sælge, indtil næste skib ankommer flere måneder fremme i tiden.

Vi har stort set de samme kunder i hele perioden. Det er derfor meget vigtigt, at vi i løbet af perioden har fokus på at

Uummannami Pilersuisup pisiniarfiani naatitaarniarfik marsip aallartisimalernerani ullut ilaanni, utaqqineqarlutik Bell 212-p tikiussassai tulliit.

Grøntafdelingen i butikken i Uummannaq en dag i marts, inden næste forsyning af grønt og frugt kommer med Bell 212’eren.

9

Sikusarnera pillugu

ima oqarput:

Elise Petersen, 57, pisiniarfiup pisortaa “Septemberiuliinnartoq qulakkeereersi­ mas­savarput nioqqutissat ukiuunerani uninngasuutissagut tuniniagassagullu suus­sanersut aammalu inniminnereersi­ mas­sallutigit. ” Elise Petersen, 57, butikschef “Allerede i september skal vi have sikret os, at alle varer, som vi skal have på lager i isperioden, er defineret og bestilt.”

Mette Zeeb, 53, pisortap tullia “Sikuunerata nalaani unamminartut an­ nerit ilagaat ilisiviit nioqqutissanik ima­ qar­tuaannarnissaat taakkulu pisisartut kissaataannut naapertuunnissaat. Naatitanik nillataartumiittussanillu timmisartukkut tikisitassagut Danmarkimiit Kangerlussuarmut ingerlanneqareerpata, Ilulissiartumut nuunneqassapput, kingornalu Qaarsuarsunnukartumut nuunneqareerlutik Uummannamut Bell 212-mut ingerlatassan­ ngor­lugit nuunneqartarput. Aamma Islandimiit tikisitsinissarput periarfissaavoq taakkulu Ilulissani timmisartumut allamut nuunneqariarlutik, Qaarsuarsunni aamma Uummanniartumut nuunneqartarput.

Neriuinnartarpugullu sila teknikkiluunniit akornusiissanngitsut.”

Mette Zeeb, 53, souchef “I islægperioden er de største udfordringer at sikre, at der altid er varer på hylden, og at de matcher med det, kunderne ønsker at købe. Når vi bestiller frugt, grønt og kølevarer, skal de oftest sendes med flyveren fra Danmark til Kangerlussuaq, omlades til flyveren til Ilulissat, omlades til flyveren til Qaarsuarsuit og igen til Bell 212’eren til Uummannaq. Det er også muligt at få frugt, grønt og kølevarer fra Island, som også skal omlades i Ilulissat og i Qaarsuarsuit. Så krydser vi fingre for, at hverken vejr eller teknik driller.”

10

Otto Møller, 61, quersuup pisortaa “Ukiuunerata aasaanneratalu assigiin­ ngis­sutaa uatsinnut ima isumaqarpoq aasaanerani quersuarmiittut umiarsuup tullissaata ullut qulit missaanni qaan­ ngiun­neranni tikittussap tungaanut unin­ ngasuutigisaratsigit umiarsuup tikinnissaanut nungoreerniartussat. Ukiuunerani uninngasuutigisassagut ima amerlatigissapput umiarsuup siulliup qaammatit tallimat missaat qaangiuppata tikittussap tungaanut naammanniartussaallutik.”

Otto Møller, 61, lagerchef “For os er forskellen på vinter og sommer, at om sommeren får vi varer hertil, som gerne skal være solgt inden næste skib ca. 10 dage senere. Om vinteren skal vi have et varelager, der skal række fra sidste skib til sommerens første skib kommer ca. fem måneder senere.”

Det siger de

om vintersæsonen:

Karl Leibhardt, 62, iffiorfiup pisortaa “Sumiiffimmi maani ukiuunerani qaam­ ma­terpassuarni sikuunerani umiarsuarmik tikinneqarsinnaanngitsumi pingaaruteqartorujussuuvoq qajuusanik naammattunik peqarnissarput. Tassami ullut pisi­ niarfiup ammaneri tamaasa iffiukkanik nu­taanik illoqarfimmiut pissaqartittussaa­ vagut. Amma siku ingerlavissanngoraa­ ngat eqqatsinniittut nunaqarfinneersut maannartarput iffiukkanik nutaanik pisi­ nia­riartorlutik, taakkulu kissaataat aamma naammassiniartussaavarput.”

Karl Leibhardt, 62, bagermester “Et sted som dette, hvor isen lukker for forsyningsskibe om vinteren i mange måneder, er det af største vigtighed, at vi har den rette mængde mel til rådighed.

For vi skal levere frisk brød alle de dage, butikken har åbent. Derudover kommer indbyggerne fra de omkringliggende bygder til byen, når isen er blevet sikker at færdes på, og vi skal derfor også dække deres efterspørgsel efter friskbagt brød.”

Adam Skade, 53, butiksassistent, nerisassaarniarfik “Piniariaraangatta piniakkatsinnik eqquinissarput pingaaruteqartarpoq, taa­maan­ ngippat susaarluta angerlamut apuutissa­ gatta. Aamma taamaappoq pisiniarfim­ miin­neq, tassami pisisartut kissaataat eq­ qorniartussaavagut. Taamaaliunngikkutta tunisassaqanngilagut taamalu isertitassa­ qarata. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq nioqqutissat sikutinnagu tikisereersi­ma­ nissaat. Ataaserli naalagaaffigisinnaa­san­ ngilarput, tassalu naatitat nillataartumiititassallu timmisartuaqqamik sapaatip akunneranut ataasiarluni maannaanneqartartut silamik teknikkimilluunnit patsiseqartumik piffissamut tikinngitsoortarsinnaanerat. Taamaaligaangat soorunami nutaajutillugit pitsaasuutillugillu tuniniarnissaat eqqorneqarsinnaasarpoq.”

Sofie Nielsen, 55, områdeleder (atisaarniarfik/isenkram) “Ukiuunerani sikuunerata nalaani tuniniagassat ikinaarnagillu amerlanaannginnissaat apeqqutaalluinnartarpoq. Suliassaq pingaarutilik alla aamma tassaasarpoq torersuutitsinissaq iserfigiuminarnissarlu, piffissamimi tassani umiarsuakkut tikittunik nutaanik takkuttoqartannginnerata nalaani nioqqutitta pilerinartuaannarnissaat pingaaruteqarpoq.”

Sofie Nielsen, 55, områdeleder, manufaktur/isenkram “Det er ofte et spørgsmål om ikke at bestille for få eller for meget til islægsperio­ den. En vigtig opgave er også, at vi har en ryddelig og indbydende afdeling, som kunderne finder interessant at besøge i en periode, hvor der ikke kommer nye forsyninger.”

Adam Skade, 53, Butiksassistent, Food “Når vi er ude på fangsttur, er det vigtigt at ramme, hvis vi skal komme hjem med udbytte. Det gælder også i butikken, at vi skal ramme det, som kunderne efterspørger. Ellers kan vi ikke sælge, og så får vi ingen indtjening. Samtidig er det alfa og omega, at vi har fået varerne hjem, inden isen lukker for sejlads. Én ting kan vi dog ikke gardere os for, og det er dårligt vejr og tekniske problemer med helikopteren. Hvis det sker, får vi ikke vores ugentlige forsyninger af frugt, grønt og kølevarer frem i tide, og så kan vi ikke få dem solgt, mens de er i god kvalitet, og inden holdbarheden udløber.”

11

Apeqqutit

sisamat

Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut 1. Atisat Pilersuisup pisiniarfiini tuniniarneqartussat suussanersut qanoq aalajangerneqartarpa kinalu aalaja­ngii­ sarpa?

Atisat mutit pineqartillugu taakku pillugit KNI-miit Københavnimi atisanik mutinik nittarsaassinermut peqataasoqartarpoq. Tassaagajupput kategorichef pisiniarfinneersullu 2-3-sut. Tamatta aallarsinnaannginnatta pisiniarfiit aallartitaqartut aallartitaqanngitsullu akornanni oqaloqatigiinneq pisarpoq, qulakkeerniarneqartarluni pisiniarfiit atorfissaqartitaasa piniarnissaat. Pisiniarneq pisarpoq pisiniarfiit ataasiakkaat missingersuutaat aamma kategoriit ataasiakkaat aallaavigalugit, soorlu nukappissanut, nivissanut, arnanut angutinullu mutit il.il. eqqarsaatigalugit.

Pisiniarfiit atisaarniarfillit nunaqarfinnilu ataasiakkaani pisiniarfiit atisanik mutinik tuniniagassanik pisarput, nunaqarfiillu tamarmik ukiormannamiit qinigassaqarnerulissapput soorlu ukiorsiutit basisvarenillu taaneqartartut eqqarsaatigalugit.

Atisat ulluinnarsiutit eqqarsaatigalugit taakkuninnga pisiniarfiit/tuniniaanermi pisortat kissaataat aallaavigalugit immikkoortiterisoqartarpoq taamaalilluni pisiniarfiit atorfissaqartitamik annertussusaat qaqugukkullu atorfissaqartilernissaat aallaavigineqartarlutik.

Kategorichefip akisussaaffigaa piniagassanik immikkoortiterinissaq – tamannalu pisarpoq pisiniarfiit kissaataat aallaaviga­ lugit tuniniaanermilu pisortat oqaloqatigalugit.

2. Qanoq aalajangerneqartarpa kinalu aalajangiisarpa sikusartumiittut pisiniarfiit atisanik tuniniagassanik sorlernik isumagineqassanersut?

Pisiniarfiit namminneerlutik piniagassatut immikkoortiterneqarsimasunik bestiiliisarput. Ulluinnarsiutinik taaneqartartut saniatigut piffissap ingerlanerani immik-

12

kut tuniniagassanik pisiniarfiit aamma piniarsinnaapput. Pisiniarfiit nalunaartarput qanoq annertutigisunik piniarnerlutik, tamannalu kategorichefip tuniniaanermut pisortat peqatigalugit nalilersortarpai, sanillersuussinermi aallaavigineqartarlu­ tik pisiniarfiup naliginnaassumik tunisarsimasai.

3. Sikoreernerani Pilersuisup pisiniarfiinut atisanik tuniniagassanik nassitsi­so­ qartarpa?

Sikoreersoq atisat aatsaat sananeqarsi­ map­pata sumiiffinnut ataasiakkaanut taak­ku umiarsuakkut timmisartukkulluun­ niit nassiunneqartarput. Ukiuunerata na­ laani atisat ulluinnarsiutit aalajangersimasut amigaatigineqalersimappata taakku timmisartukkut nassiunneqarsinnaapput.

Umiarsuakkulli nassitsineq akikinnerummat taanna sapinngisamik annerpaamik atorniartarparput.

4. Ukiuunerani pisiniarfiit tamarmik naatitanik nillartaartumiittussanillu nassinneqartarpat qanorlu akulikitsigisumik tamanna pisarpa?

Naatitanik nillataartumiittussanillu taa­ maal­laat illoqarfinnut nassitsisoqartarpoq, taamaaliussagaanni sumiiffimmut pineqartumut timmisartoqartariaqarmat, nioqqutissallu piusinnaanerat qaangiu­ tinnagu tikisinneqarnissaannut timmisar­ tup angalanera eqqorniartariaqarmat.

Nunaqarfippassuit timmisartumik tikinne­ qarneq ajorput, taamalu qulakkeersinnaasanngilarput ullut piusinnaaffii qaa­ ngiutsinnagit tikisinneqarnissaat. Aporfiit aamma ilagisarpaat helikopterimi inissap annertusannginnera, aammalu ilaasut allakkallu salliutinneqartarnerat assartugassat kingulliutinneqarlutik. Mittarfeqarfiit mittarfinni tamani nillataartumiittussanik inissaqartitsinngillat, nillataartumiititas­ sal­lu silami issittumi sivisuallaamik unin­ ngatinneqarunik aserussapput.

Piniarnermut nittarsaassinermullu pisortaq Kurt Lauritsenimut Indkøb- og marketingschef Kurt Lauritsen

Illoqarfiit sapaatip akunneranut timmisartumik tikinneqartartut nioqqutissanik nutaanik pajunneqartarput.

4 spørgsmål til indkøb- og marketingschef Kurt Lauritsen 1. Hvordan afgøres det, og hvem bestemmer generelt, hvilket tøj der skal bestilles til salg i Pilersuisoq-butikkerne?

Når vi snakker modetøj, deltager der folk fra KNI på modemesse i København. Oftest kategorichefen og 2-3 repræsentanter fra butikkerne. Da vi ikke alle kan tage af sted, foregår der en dialog mellem de butikker, der er med, og dem, der ikke er med på messen, for at sikre, at der

købes de varer ind, som butikkerne har behov for. Der købes ind efter lagte budgetter pr. butik og pr. kategori, f.eks. ung mode til drenge, ung mode til piger, damer, herrer osv.

Det er de butikker, der har manufakturafdeling, og udvalgte bygder, der får modetøj, men alle bygder vil fra i år have et mindre sortiment i vintertøj og basisvarer.

Det, vi kalder stabelvarer (sortimentstøj), bestemmes ud fra ønsker fra butikker/salgschefer. Der laves et sortiment heraf, som butikkerne kan rekvirere fra i de mængder, de har behov for, og i den takt, de har behov for det.

Det er således kategorichefen, der er ansvarlig for at fastlægge sortimentet – og gør det ud fra ønsker fra butikkerne og dialog med salgscheferne.

2. Hvordan afgøres det, og hvem bestemmer, hvilket tøj der skal sendes til butikker i islægsområderne?

Ud fra det fastlagte sortiment er det butikkerne selv, der bestiller, hvad de skal bruge. Ud over sortimentsvarerne kommer der også kampagnetilbud, som butikkerne selv melder tilbage om, hvor meget de ønsker, og disse tal vurderes af kategorichefen sammen med salgschefen i forhold til, hvad salget i butikken normalt er.

3. Bliver der sendt tøj til salg i Pilersui­ soq-butikkerne, efter at isen har lagt sig?

Enkelte steder modtages modetøj med skib/fly, hvis tøjet først bliver lavet efter islæg. Mangler en butik nogle bestemte sortimentsvarer i løbet af vinteren, kan de også sendes med fly. Vi forsøger dog at få så meget som muligt ud med skib af omkostningsmæssige hensyn.

4. Er det alle butikker, der får sendt frugt, grønt og kølevarer i løbet af vinteren, og hvad er frekvensen for modtagelse?

Det er primært byerne, der får sendt flyfrisk frugt/grønt/køl, da forudsætningen er, at der er flyforbindelse til stedet, og flyforbindelserne passer sammen, så varerne kan nå frem uden at datoudløbe.

Mange bygder passer flyforbindelserne ikke til, så vi med sikkerhed kan vide, at varerne kan nå frem inden datoudløb.

Udfordringen her er også, at kapaciteten på helikoptere og fly ikke er så stor.

Post og passagerer har førsteprioritet, og fragt kommer sidst. Mittarfeqarfiit har ikke i alle lufthavne mulighed for at opbevare kølevarer, og står de i frostvejr for længe, bliver de ødelagt.

De byer, der har ugeforbindelser, får flyfriske varer.

MEEQQAT ANGERLARSIMAQATIGISARNERAT KNI A/S-imi sulisut tamarmik aqqarneq marluk inorlugit ukiulinnik namminerminniittunik qitornallit, pisinnaatitaaffeqarput qaammatisiutit malillugit ukiup ataatsip iluani ullut marluk akissarsiaminnik ilanngaanneqaratik meeqqatik angerlarsimaqatigisinnaallugit. Taamatut periarfissaqartitaaneq kattuffimmut ilaasortaaffigisamut attuumassuteqanngilaq.

OMSORGSDAGE Ansatte i KNI A/S, uanset hvilken overenskomst de er ansat under, og som har hjemmeboende børn under 12 år, har ret til to dage arbejdsgiverbetalte omsorgsdage.

13

Pisortaqarneq

pisortatullu sulineq

KNI A/S-imi pisortat tamarmik atuaqqittut 2015 ukiuuvoq pisortat tamarmik atuaq­ qif­fiat. Pisortat 15-iusut ilaat 13-it KNI A/S-ip pisortaatitaatut ukioq ataaseq sin­ nilaarlugu sulisimapput, taamaattumillu pisortaqatigiit nutaraanerusut KNI-p iliuu­sissaminik allanngortitsinera, aallar­ tereersoq, iluatsittumik piviusunngortin­ niartussaavaat. Pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen, KNI A/S-ip ineriartoq­ qinnissaminut tunngavissaanik patajaatsumik pilersitsisussaq, qularuteqanngilaq: Anguniagaq tassaavoq KNI A/S-imi “pisortaqatigiit ilivitsuusut” pilersinnissaat, ingerlatseriaasissarlu aallartillua­ reer­poq.

Pisortaqatigiit tamarluinnangajammik Probana aqqutigalugu ilinnialereerput, ilaat Mini MBA atorlugu ilaallu Masteritut ilinniarneq. Taakku saniatigut pisorta­ qatigiit tamarmik 2015-ip ingerlanerani pingasoriarlutik katersuuttassapput peqatigiilluni ineriartornermik pimoorullugu ilinniaqatigiissallutik.

KNI A/S-ip pisortaqarfiani ilinniartitaaneq taamaattoq sooq aallartinneqarpa ingerlanneqarlunilu?

Pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen: - KNI peqatigiilluta iluatsitikkusupparput.

Tamanna aallartilluareerparput. Iluatsinnissaq piinnarnagu, pisisartulli pissutiga­ lugit, sulisut pissutigalugit, KNI pissutiga­ lugu, piginnittullu pissutigalugit. Naatsu­ mik oqaatigalugu inuiaqatigiit pissutiga­ lugit. Pisortaqatigiinni tamarmiusuni peqatigiinnerup anersaava pilersikkusup­ par­put, taamalu KNI-mi tamarmi peqati­ giinnerup anersaava pilersillugu. KNI A/S-imi pisortat tamarmiusut peqatigiillutik pilersissavaat kiffartuussinermik sullissivik atuisunut sammititaq, peqatigiillutillu KNI A/S-imi tamarmi piginnaasat tamaasa qaffassassallugit.

Iliuusissaq “KNI 2016-imut” “KNI 2016-imut”, iliuusissatigut allan­ ngui­nermut tunngaviusoq, qangali aallar-

KNI A/S-imi pisortat Ilulissani 2015-imi februaarip naalernerani siullermeerlutik katersuupput.

Ledelsen for KNI A/S under sin første samling, der foregik i Ilulissat i slutningen af februar 2015.

14

tereerpoq. Iliuusissanik suliniummi anguniarneqartut pingaarnersaraat iluanaaruteqarnerunissaq, aammalu takorluukkat naleqartitallu tunngavigalugit suliffeqarfimmik pisisartunut sammititamik pilersitsinissaq.

Pisortaaneq Peter Grønvold Samuelsen: - Oqaluttuassartarput 1774-imili aallartippoq, taamanernillu ukiut amerlanersaat suliffeqarfittut pilersuisussatut isigineqar­ nerusimavoq, pisisartunut sammitinne­ qar­nerunani. KNI A/S-ip pisisartunut sammitinneqarluni allanngornera aallar­ tilluareerpoq, suliffeqarfiullu ilarujussua­ni aalajangersimasunik pitsaasunillu angu­ saqartoqareerpoq. Taamaakkaluartoq suli pitsaanerulersinnaavugut pitsaanerulissallutalu, taamaattumilluuna “pisortaqatigiinni ilivitsuusuni” anguniarneqartoq tassaasoq allannguinerup aallartinneqareersup aalajaatsuutinnissaa.

Om ledelse og lederskab Den samlede ledelse i KNI A/S på skolebænken 2015 er året, hvor den samlede ledelse er på skolebænken. 13 af de 15 ledere har godt et års baggrund i KNI A/S’ ledelse, og det er således en forholdsvis ny ledergruppe, der skal bringe KNI succesrigt igennem den strategiske forandring, der allerede er igangsat. For adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen, for hvem det er afgørende at skabe et bæredygtigt fundament for KNI A/S’ videre udvikling, er der ingen tvivl: Målet er at skabe “et samlet lederskab” i KNI A/S, og processen er godt i gang.

Stort set alle i ledelsen er nu startet på en uddannelse via Probana, enten i form af en Mini MBA eller en Masteruddannelse. Derudover vil den samlede ledelse mødes tre gange i løbet af 2015 til intensive teamudviklingssamlinger.

Hvorfor starte og gennemføre en uddannelse af den karakter for ledelsen i KNI A/S?

Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen: - Vi vil sammen gøre KNI til en succes.

Det er vi godt i gang med. Ikke for succesens skyld, men for kundernes skyld, for medarbejdernes skyld, for KNI’s skyld, for ejernes skyld. Kort sagt for sam­fundets skyld. Vi vil skabe korpsånd hos den samlede ledelse, således at vi kan skabe korpsånd overalt i KNI. Den samlede ledelse i KNI A/S vil i fællesskab opbygge en kundefokuseret servicevirksomhed og øge kompetenceniveauet over hele linjen i KNI A/S.

Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen: - Vores historie går tilbage til 1774, og en stor del af den tid har været præget af en opfattelse af vores organisation mere som forsyningsvirksomhed end kunde­ orienteret virksomhed. Forandringen til et kundeorienteret KNI A/S er godt i gang, og der er allerede opnået konkrete og positive resultater i store dele af or­ga­nisationen. Men vi kan og skal blive bedre, og derfor er målet med “det samlede lederskab”, at det skal forankre den forandring, der er i gang.

Strategien “KNI mod 2016” “KNI mod 2016”, som danner grundlag for den strategiske forandring, er for længst sat i værk. Det overordnede mål med strategiarbejdet er at øge indtjeningen og med udgangspunkt i vision og værdisæt at skabe en mere kundeorienteret virksomhed.

15

Ingerlataq una pisortatut sutigut naatsorsuuteqarfigaajuk?

Bent Møller, amerlasuukkaanik tuniniaa­ nermut pisortaq / engroschef: Taama ingerlatsineq nuannaarutigeqaa­ ra, suleqatigisakkalu naatsorsuutigisannit qaninnerulerpakka. Ulluinnarni immitsin­ nut ataqatigiinnerput oqinnerulissaaq.

Immitsinnut qisuariarfigisarnitsinni siuariaammik takusaqarsinnaalereerpunga.

Taamatut naapittarnerit Probanamil­lu ingerlatsinerup kinguneqassavaat “oqariaatsinik” assigiinnik atuilernissarput, ilami aqutsinerput tamarmi erseqqarin­ ne­rulissaaq. Anguniakkat KNI-p siunniussimasaasa angunissaannut suleqataanissara qilanaaraara, aammalumi ataat­si­ moortutut misigisimanerup suliffeqarfimmi tamanut siaruaannissaa qilanaaralugu.

- Jeg er rigtig glad for denne proces og for at komme tættere på mine kollegaer, end jeg havde forestillet mig. Det vil lette den daglige kontakt os ledere imellem. Allerede nu kan jeg se fremskridt på den måde, vi agerer overfor hinanden på. Denne proces vil sammen med Probana-forløbet gøre, at vi “snakker” samme sprog, og at vi udviser meget mere lederskab i det hele taget. Jeg glæder mig til at arbejde med at nå de mål, som KNI A/S sætter, og til, at fællesskabsfølelsen spreder sig ud til alle afkroge af firmaet. Det skal dette forløb være med til at sikre.

16

Rachel Ingemann, kategorichef Aqutsisoqatigiiusugut ataatsimoorluta ilin­niartitaanitsigut angussavarput tamatta assigiaarnerusumik ingerlatsisinnaa­ neq anguniagaqarnerlu. Suliffeqarfimmi taamak angitigisumi aammalu nunatsinni taamak isorartutigisumi illoqarfinni assi­ giin­ngitsuni inissisimasumi ingerlatsiniar­ neq ilaatigut unammillernartortaqarsin­ naam­mat qularinngilara ilinnialikkatta aam­ma iluaqutissatsinnik immersussa­ gaa­tigut. Taamatullu aamma aqutsisoqatigiit immitsinnut qanilaarnerusumik sule­ qatigiissinnaaneruneq angussallutigu.

Soorlu tamanna katersuunnermi siullermi Ilulissani pisumi eqqartorneqarlunilu ta­ kus­sutissaliisoq.

Uanga nammineq assut isumalluarpu­ nga annertuumik pissarsiaqarfiginissaa­ nut. Januarimi Mini MBA ilinniarlugu aallartippara. Ullumimut modul siulleq naammassivara assullu paasissutissanik pissarsiffigalugu aqutseriaatsit pissusiler­ sutaasinnaasartullu naqinninngorlugit takusimanngisat qanoq asiigiinngitsut amerlatigisut periarfissatut atorneqarsinnaasut atuarlugit. Assullu ilikkagassannut paasisassannullu nutaanut qilanaarlu­ nga.

Ved at gennemføre samme uddannelsesforløb vil vi som chefgruppe opnå samme forståelse for lederskab og arbejde i samme retning i forhold til KNI A/S’ mission og vision. I en stor virksomhed som KNI A/S, der geografisk er spredt over hele Grønland, kan ledelsesarbejdet støde på udfordringer. Derfor tror og håber jeg, at denne uddannelse vil give os mange nyttige redskaber.

Personligt og i forhold til arbejdet som leder har jeg store forventninger til uddannelsen. Jeg startede på Mini MBA i januar og er færdig med det første modul. Jeg har allerede fået masser af input om forskellig ledelsesstil og personlig ageren, som jeg i fremtiden kan og vil bruge.

Hvilke forventninger har du som chef til dette forløb?

Nuka Kristiansen, sanaartornermut pisor­taq / anlægschef:

Per Jensen, naatsorsuuserinermi pisortaq / regnskabschef:

KNI suliffeqarferujussuuvoq qangarsuarli aallartittoq, immikkoortorpassualillu. Taa­ maattumik pingaaruteqarpoq uagut pisortatut immikkoortortat akornanni suleqatigiilluarnissarput, immikkoortortammi allat pikkoriffii ilinniarfigisinnaagatsigit.

Ineriartortitsineq aallartitaq taanna nu­ taa­jusoq pissanganartuuvoq, suleqatigiinnermik pisortaqatigiillu pisortatut su­ li­nermik paasinninnerannut iluaqutaa­sus­ saq, kiisalu peqataasussaq KNI-p iliuu­ sis­samisut allaaserisamini anguniagassamisut takorluukkamisullu tikkuagai anguniarlugit tamatta peqatigiilluta suleqa­ taa­nissatsinnut.

Killiffipput qaffatsinniartuartussaavarput, suleqatigiilluarnikkullu tamanna anguneqarsinnaavoq. Taava uagutsinnut pisortaasunut pingaaruteqassaaq tamatuma suliffeqarfiup sinneranut ingerlateqqinnissaata pikkoriffiginissaa.

KNI er et meget stort og gammelt firma med mange afdelinger. Derfor er det vig­tigt, at vi som ledere har et godt sam­ ar­bej­de imellem afdelingerne.

Vi kan altid stile efter at hæve n ­ iveauet, og med et godt samarbejde kan det godt lade sig gøre. Det vigtige er så, at vi ledere er gode til at formidle dette til resten af organisationen.

Aallartitami anguniarneqarput pisortap inuttut ineriartornissaa, pingaartumillu pisortat tamarmik peqatigiillutik ataatsimut paasinninnissaat ”pisortaqatigiittut” suleriaatsimik. Peqatigiinnerup anersaava taanna suliffeqarfimmut tamarmut – sulisuinullu tamanut – pitsaasumik sunniuteqarsinnaavoq.

Isumaqarpunga pisortaqatigiit Valcon aqqutigalugu Ilulissani katersuuteqatigiinnerata takutikkaa suliniummut tassu­ nga tunniusimasorujussuusut, tamarmillu peqatigiilluni anguniakkat angunissaat kissaatigigaat.

Dette udviklingsforløb er en ny og meget spændende proces i KNI, som både kommer til at gavne samarbejde og forståelse omkring lederskab i ledelsen og medvirke til, at vi alle i fællesskab kan nå de mål og visioner, som KNI har beskrevet i sin strategi.

Forløbet handler både om at udvikle sig personligt som leder, men i særdeleshed også om, at alle i ledelsen får en samlet fælles forståelse for det at arbejde som et “ledelsesteam”. Denne fælles holdånd vil også kunne få en positiv afsmittende effekt på hele organisationen – og alle dens medarbejdere.

Jeg synes også, at ledergruppens første samling med Valcon i Ilulissat har vist en ledelse, som er meget dedikeret til dette projekt, og hvor alle ønsker at nå et fælles mål.

Det bliver et spændende 2015.

2015 pissanganassaqaaq.

17

KNI-mi atorfillit

saqqarmiulerneqartut

KNI A/S-imi atorfillit arlallit qaammatit kingulliit ingerlaneranni Ataqqinartorsuup Dronningip Sulilluarsimanermut Nersornaasiuttagaanik sølviusumik saqqarmiulerneqarput.

Daniel Pivat, 64, overass., Kuummiut 2014-imi nalliuttorsiorpoq qanga KGH-u­ sumi atorfininnerminit ukiut 40-nngora­ mi­git. Kummiuni marsimi nalliuttorsiua­ laarnermi Daniel Pivat Ataqqinartorsuup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølv­ iu­sumik saqqarmiulerneqarpoq.

Daniel kunne i 2014 fejre, at det var 40 år siden, han blev ansat i det daværende KGH. Ved en højtidelighed i Kuummiut i marts måned fik han overrakt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.

Elise Petersen, 57, niuertarfimmi pisortaq/ butikschef, Uummannaq Elise Petersen, KGH/KNI-mi ukiuni 42-n­ngulersuni atasuinnarmik atorfeqartoq, KGH/KNI-mi aalajaalluni sulilluarsimanini pillugu Ataqqinartorsuup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølviusumik februaarimi saqqarmiulerneqarpoq.

Elise Petersen, der i snart 42 sammenhængende år har været ansat i KGH/KNI, blev i februar i år dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for mange års tro tjeneste i KGH/ KNI.

Karline Maratse, 58, overass., Kulusuk KGH/KNI-mi ukiuni 40-ni sulinermini 2014-imi nalliuttorsiorpoq. Ataqqinartorsuup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølviusumik februaarimi saqqarmiulerneqarpoq.

Karline fejrede i 2014, at hun har været ansat i KGH/KNI i 40 år. Hun fik i februar i år overrakt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.

18

Otto Magnussen, 61, imm. pisortaq/ sektionsleder, Qeqertarsuaq KGH/KNI-mi ukiorpassuarnis sulisima­ soq, Otto Magnussen, Qeqertarsuarmi arfininngornermi 7. februar 2015-imi nalliuttorsiualaarnermi Ataqqinartorsuup Dronningip Nersornaasiuttagaanik sølv­ iu­sumik saqqarmiulerneqarpoq. Otto Magnussen KGH/KNI-mi 1972-imiilli sulisimavoq.

Den mangeårige KGH/KNI-medarbejder Otto Magnussen blev ved en festlig sammenkomst lørdag d. 7. februar 2015 i Qeqertarsuaq dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv. Otto Magnussen har arbejdet i KGH/KNI-regi siden 1972.

Inukitsorssuaq (Enuke) Petersen, 62, handelsass., Narsaq Inukitsorssuaq (Enuke) Petersen KGHmi 1974-imi atorfinippoq, taamalu KGH/ KNI-mi ukiut 40-t sinnilaarlugit atorfeqar­ si­malluni. Narssami 15, februar 2015 katerisimaarnermi nalliuttorsiutigineqarpoq Ataqqinartorsuullu Dronningip Nersor-

Fortjenstmedaljer

til KNI-ansatte

I løbet af de seneste måneder har en række medarbejdere i KNI A/S fået overrakt Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv naasiuttagaanik sølviusumik saqqarmiulerneqarluni.

Inukitsorssuaq (Enuke) Petersen blev ansat i KGH i 1974 og har således arbejdet for KGH/KNI i lidt over 40 år. Han blev fejret ved en festlig sammenkomst den 15. februar 2015 i Narsaq og blev her dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv.

Henrik Dalager (60) imm. pisortaq/områdeleder, Salomine Petersen (63) imm. pisortaq/ områdeleder, Arne Banke (65), imm. pisortaq soraarneq/pens. Områdeleder, Qasigiannguit

Sofie Lorentzen, 62, tullersorti/ souschef, Paamiut Sofie Lorentzen 14-inik ukioqarluni KGHmi 1967-imi atorfinippoq. KGH/KNI-mi ukiorpassuarni aalajaalluni sulisimanini pillugu Ataqqinartorsuup Dronningip Ner­sornaasiuttagaanik sølviusumik jannuaarimi 2015 saqqarmiulerneqarpoq.

Sofie Lorentzen blev ansat i det daværende KGH i 1967 i en alder af 14 år. I januar 2015 blev hun for sine mange års tro tjeneste i KGH/KNI belønnet med Hendes Majestæts Dronningens For­ tjenst­medalje i sølv.

Henrik Dalager 12-iinnarnik ukioqarluni taamani KGH-usumi 1966-imi ikiortitut sulilerpoq, Salomine Petersenilu 13-inik ukioqarluni 1965-imi sulilerluni, kiisalu Arne Banke 1964-imiit sulilluni. Taakku pingasut ukiorpassuarni aalajaallutik suli­ simanertik pissutigalugu Ataqqinartor­ suup Dronningip Nersornaasiuttagaa­ nik sølviusumik ukiormanna jannuaarimi saqqarmiulerneqarput.

Henrik Dalager begyndte allerede som 12-årig i 1966 som medhjælper i det daværende KGH, mens Salomine Petersen startede som 13-årig i 1965 og Arne Banke i 1964. Alle tre blev i januar i år dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for deres mange års tro tjeneste.

Nikolaj Svendsen (62) varecontroller, Søren Møller (64), controller, Sisimiut Nikolaj Svendsen atorfineqqaarpoq 15-inik ukioqarluni, Kangersuatsiamiilluni. Nikkulaat nunarfinni arlalinni niuer­ torusiusarsimavoq, soorlu Alluitsup Paa­ ni, Kullorsuarmi, Kangersuatsiamilu, Uper­na­vimmilu niuertarfimmi pisortaa­ si­mal­luni. Søren Møller naalagaaffimmi Nam­mi­nersornerullutillu Oqartussa­ ni suli­ner­mi­ni 15. april 2011-mili ukiunik 40-nngortorsiorpoq. 15-iinnarnik ukio­qar­­luni 1965-imi sulilerpoq, tassalu KGH-p Qullissani allakkeriviani. Taakku mar­luul­lu­tik KGH/KNI-mi ukiorpassuarni aalajaallutik sulisimanertik pissutigalugu Ataq­qi­nar­torsuup Dronningip Nersor­ naa­siut­ta­gaanik sølviusumik decemberimi 2014 saqqarmiulerneqarput.

Nikolaj Svendsen blev første gang ansat, før han blev 15 år, og det var i Kangersuatsiaq. Nikolaj har mange års karriere bag sig som handelsforvalter i flere bygder, bl.a. Alluitsup Paa, Kullorsuaq og Kangersuatsiaq. Han har også været butikschef i Upernavik. Søren Møller havde 40-års jubilæum i statens og Hjemmestyrets tjeneste allerede tilbage d 15. april 2011. Han var blot 15 år, da han i 1965 begyndte at arbejde på KGH’s postkontor i Qullissat. Begge blev i slutningen af december 2014 dekoreret med Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv for mange års tro tjeneste i KGH/ KNI.

19

Saftiliamik

aallartippoq

Allagartaq namminerisamik pigisaq, KNI A/S-ip piginnaqataaffigisaa, Pilersuisup niuertarfiini inuussutissanik inuussutissaanngitsunillu assigiinngitsunik 87-inik maanna nioqquteqarpoq Pitsaasut-mit nioqqutissiaq kikkulluunniit akilersinnaasariaqarpaat. Nioqqutissiaq unammillertit akigititaannit akikinnerussaaq, pitsaannginnerunanili, inuussutis­ sal­lu ulorianartortaqaratik pitsaassusiat qaffasinnerpaaffimminiissaaq. Tassa Pit­saasut pillugit eqqarsaatit, taannalu KNI A/S-ip pigaa suliffeqarfik Danmarki­ miittoq, Senobis, peqatigalugu. Allagar­ tamik Pitsaasut-mik nalunaaqqutserne­ qar­simasut tassaapput nioqqutissiat pi­ ngaartumik Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqartut, nioqqutissiamullu paasissutissat tamarmik kalaallisut qallunaatullu allassimapput. Pitsaasut tassaapput nioq­qutissiat immikkuullarilluinnartut, inuiaqatigiinnut amerlasoorsuunngitsu­ nut sammisitat, taamaalillunilu nioqqutissiaq namminerisamik pigisamik allagartaligaq qaqutigoortunngortillugu.

Pitsaasut piviusunngortinniarlugit KNI A/S-ip Senobisillu suleqatigiinnerisa pimoorunnerat 2013-imi allartippoq. Nioq­ qutissiat siulliit tassaapput qalaallugit pikkunarsarlugit saftiliat. Inuussutissanik inuussutissaanngitsunillu nioqqutissiat Pitsaasut 2013-imi pisiarineqarsinnaalersut assigiinngitsut 22-upput, 2015-illu aallartinnerani inuussutissat inuussutissaanngitsullu assigiinngitsut 87-inngorsimallutik.

Nioqqutissiat Pitsaasut nunani assigiinngitsuni 23-ni tunisassiarineqartuupput.

Danskit maleruagassaat Tunisassiat tamarmik, Pitsaasut-mik allagartalerlugit tuniniakkat, danskit male­ rua­gassaat malillugit akuerineqarsimasussaapput. Taamaattumik pitsaassusiisa inuussutissallu ulorianartortaqannginnerisa malitassaraat maleruagassat danskit suliffeqarfiinut atuuttut, nioqqutissiortoq Danmarkip avataaniikkaluarpalluunniit. Taassuma saniatigut nioqqutissiat tassunga piumasaqaatinik naammassin­ nissimasut matuersaaserfeeqqamik na­ lu­naaqqutserneqartarput, taassumalu nalunaartarpaa akuisa killissamikkut pisortat inaassutaat malikkaat.

20

Inuiannguanut 56.000-init ikinnerusunut unammillertinit akikinnerusumik nioqqu­ tissiorneq imaannaanngitsuusinnaavoq.

Tunisassiammi amerliartortillutik akikil­ liar­tortarmata.

Thomas Skov Nielsen, pisortaq, Senobis: - Suliassarput tassarpiaavoq nioqqutissiamik akimigut unammillersinnaasumik nassaarnissarput, taamaalilluta tuniniarsinnaalerlugu nioqqutissaq inatsisitigut malitassanik naammassinnittoq, kikkulluunniit akissaqartissinnaasaat pisisartullu iluarisaat. Taamaattumik eqqortumik akeqartitsiniarluta ilaanneeriarluta pisi­ sarpugut Kalaallit Nunaanni nioqqutigi­ sinnaasatsinnit amerlanerusunik, sinne­ rut­tullu Europami tuniniartarpagut.

- Anguniagaraarput allagartaq Pitsaasut ilisimaneqarlualerumaartoq ueqqivigineqarlunilu, maannamullumi paasinarpoq pisisartut piumasartagaat nioqqutigigigut.

Pisariaqartitat pisiarinerat KNI A/S-ip Pitsaasut-mik piginneqataa­ nera arlalinnik iluaqutissartaqarpoq. KNI A/S-ip anguniagaraa nioqqutissiat pisi­ sartut pisiarerusutaasa niuertarfinni pigineqarnissaat.

Kurt Lauritsen, pisiortornermi tuniniaa­ ner­milu pisortaq: - Inuussutissat eqqarsaatigalugit Pitsaa­ sut allagartaat nammineq pigisaq nioq­ qu­tissanik pisiortorfiginerpaasatsinnit Supergrosimit pisiarisartakkatsinnut tapertaalluarpoq. Pisisartunik apersuinermi akissutinit 1200-nit amerlanerusunit takusinnaavarput nioqqutissiat Pitsaasutmeer­sut pisisartutta nuannaarutigigaat, pitsagalugulu maanna nioqqutissanik ka­ laallisut allagartalersukkanik pisisinnaa­ le­ramik. Nioqqutissiattaaq QR-imik na­lu­ naaq­qutsigaapput, taamaalilluni tarrarsuiviisakkoortinnerisigut nioqqutissiaq pillugu paasissutissat amerlanerusut pineqarsinnaallutik.

Titartarnera takuminartuuvoq kalaallillu inuiat­tut qalipaataannik ilisimaneqartunik qali­paate­qar­lu­ ni, taamaattumillu nioqqutissat Pitsaasut ilisariu­ mi­na­qaat.

Designet er enkelt og holdt i de kendte grøn­ landske nationalfarver, hvilket gør Pit­saasutvarerne letgenkendelige.

- Nerisassiaanngitsut eqqarsaatigalugit pitsaaqutit suli amerlanerupput, taakkumi pisiarisinnaagatsigik niuertarfiit ataa­ siakkaat pisariaqartitaannik amerlassusilerlugit, taamalu akikillisarniarlugit amerlasoorpassuarnik pisinata. Taamaalilluta nioqqutissanik, pisisartut pisiarerusun­ ngi­saannik, naggataagullu igiinnartaria­ qakkatsinnik, toqqortaqartaqartariaqarnermut annikillisillugu.

- Taamaattumik suliffeqarfissuup iliuusissamisut pilersaarutaa malillugu pisiniaq qitiutipparput, saniatigullu niuertarfiit pisiniat pisiarerusutaannik nioqqutissaateqalerlutik.

Nioqqutissiat eqqortut nassaariniarnerini qanimut oqaloqatigineqartarput tuni­ niaa­nermi immikkoortortaq niuertarfiillu pisortaat/niuertut aalajangersimasut, tassungalu atatillugu sunik nioqqutissaateqarnissap aqunneqarnernissaa eqqukkiartuaarneqarpoq, taassumallu ilaatigut ilagaa pisiniat sunik pisiaqarusunnerannut naalaarneq, nioqqutissat iluanaarutiginerunissaat toqqortariinnakkallu ikili­ sar­neqarnissaat siunertaralugu.

QR-imik nalunaaqqutaa Smarthphonep app-ianik atuarneqarsinnaavoq, tassaniippullu nioqqutissa­mut paasissutissat tamarmik.

Kalaallisut qallunaatullu.

QR-koder på varerne kan aflæses med en app på en smartphone, og her er alle oplysninger om varen tilgængelig.

På grønlandsk og dansk.

Det startede med en saft En privat label, som KNI A/S er medejer af, sælger nu over 87 fødevarer og ikke-fødevarer i Pilersui­ soq-butikkerne Alle skal have råd til at købe et Pitsaa­sutprodukt. Varen skal være billigere end konkurrentens, men ikke af ringere kvali­ tet, og fødevaresikkerheden skal være i top. Det er filosofien bag Pitsaasut, som KNI A/S ejer sammen med firmaet Senobis, der drives fra Danmark. De varer, der bærer mærket Pitsaasut, sælges primært i Pilersuisoq-butikker, og alle oplysninger om produktet findes både på grønlandsk og dansk. Pitsaasut er således et unikt pro­dukt, der er rettet mod et befolk­ nings­­mæssigt mindre samfund, hvor produkter med privat label er et særsyn.

Samarbejdet mellem KNI A/S og Senobis om udvikling af konceptet Pitsaasut gik for alvor i gang i 2013. De første produkter bestod af koncentreret saft. De 22 Pitsaasut-produkter inden for kategorierne fødevarer og ikke-fødevarer, der stod på hylderne i 2013, er i begyndelsen af 2015 blevet til 87 fødevarer og ikke-fødevarer. Pitsaasut-varerne bliver produceret i 23 forskellige lande.

Danske regler Alle produkter, der sælges under mærket Pitsaasut, skal være godkendt efter de danske regler. Kvaliteten og fødevaresikkerheden skal derfor følge de regler, der gælder for danske virksomheder,

selv om produktleverandøren er fra et land udenfor Danmark. Derudover er der Nøglehulsmærke på de varer, der opfylder kriterierne herfor. Nøglehulsmærket fortæller, at grænseværdierne for ingredienser, der er anbefalet af myndighederne, er fulgt.

At producere varer til en billigere pris end konkurrenterne og til et marked, der tæller under 56.000 indbyggere, kan være en udfordring. For jo større mængder, jo billigere pris.

Thomas Skov Nielsen, direktør, Senobis: - Øvelsen går netop ud på, at vi finder et produkt, der prismæssigt kan konkurrere, så vi kan sælge et produkt, der opfylder lovkravene, som alle har råd til, og som falder i kundernes smag. For at kunne købe til den rigtige pris må vi engang imellem købe mere, end hvad markedet i Grønland kan aftage, og resten bliver derfor solgt på det europæiske marked.

- Vores mål er at slå Pitsaasut-mærket fast på markedet, og meget tyder på, at vi indtil videre har ramt, hvad kunderne efterspørger.

Køber det, der er behov for Medejerskabet af Pitsaasut giver KNI A/S en række fordele. Målet for KNI A/S er,

at butikkerne har de produkter, kunderne ønsker at købe.

Kurt Lauritsen, indkøbs- og marketingschef: - Når vi snakker food (fødevarer), er Pitsaasut en god private label som supple­ ment til de produkter, vi får fra vores hovedleverandør, Supergros. En kundeundersøgelse med over 1200 tilbagemeldinger viser, at kunderne er glade for Pitsaasut-produkterne og sætter pris på, at de nu kan købe varer med grønlandsk tekst og deklaration. Varerne er ydermere forsynet med en QR-kode, som man kan scanne og derved få flere oplysninger om varen.

- På non-food er fordelene endnu større, da vi også her køber det antal, den enkelte butik har behov for, og således ikke behøver købe store mængder for at få den billige pris. Herved minimerer vi risikoen for at have et lager med varer, som kunderne ikke ønsker at købe, og som vi til sidst bliver nødt til at smide ud.

- Helt i tråd med koncernens strategi har vi derfor kunden i fokus, samtidig med at butikkerne har de varer, der er efterspørgsel på.

Arbejdet med at finde de rigtige varer foregår i tæt dialog med salgsafdelingen samt udvalgte butikschefer/købmænd og er samtidig en del af implementeringen af kategoristyring, som blandt andet går ud på at lytte mere til, hvad kunderne efterspørger, optimere indtjeningen på produkterne og minimere lagerbeholdningerne.

Senobis inuussutissanik, inuussutissaanngitsunik kiisalu Duty Freemi (akileraarutitaqan­ ngitsumi) nioqqutissanik pilersuisuuvoq.

Senobis leverer produkter til salg i Duty Free, fødevarer og ikke-fødevarer.

21

Pisinianut ikittunut

akit appasissut

Næstvedimiippugut, Københavnimiit biilerluni tiimip ataatsip missaani ornittarialimmi. Illoqarfiup, 43.000-t missannik inullip avannaatungaani Senobis inissisimavoq. Suliffeqarfiup isumagisarai nioq­ qutissat akileraaruteqanngitsut, toqqaannartumillu pisinianut nioqquteqarneq. Nioqqutissat, akimik­ kut unammillersinnaasut, nunanit assigiinngitsunit 30-it sinnilinnit nassarisariaqarput pisisartunut ingerlateq­qitassat. Taakku ilagaat KNI A/S, allagartamik Pitsaasut-mik affaanik piginnittoq, nioqqutissallu taakku Kalaallit Nunaanni tuniniagassaallutik.

Senobis direktør Thomas Skov Nielsen­ imit 2010-mi aallartinneqarpoq. Næst­ ved­imi suliffeqarfimmi Thomas S N-ip saniatigut naapippagut sulisut 30-t sinneqartut, tuniniaanermik, tunisassiornermik pilerisaarinermillu suliallit, kiisalu allaffimmiut. Thomas Skov Nielsenip saniatigut sulisut ikittuinnaat Kalaallit Nunaanniissimapput. Taamaattumik pitsaanerpaamik atassuteqaqatigiinneq tunngaviuvoq nu­ nat marluk, imminnut 4000 km-inik ungasissusillit, akornanni pitsaasumik niueqatigiinneqassappat.

Iluarisap nassaarinissaa Pisiniartartunut allanut atassuteqarnerttuulli tuniniaanermut pisortap Ole Berg­ ip qulakkeertussaavaa Senobis pisiffissar­ siornissaa unammillersinnaasunik ake­qar­ tit­sisumik. Nioqqutissat Pitsaasut eq­qar­ saa­tigalugit Senobisip qulakkeertussaa­ vaat­taaq Pilersuisup niuertarfiini pisiniap iluarisaanik nassaarnissani, saniatigullu qulakkiissalluguttaaq nunarujussuarmi inger­latitseqqiinerni assartuinerup ajornartorsiutaannginnissaa.

- Pitsaasut ilisarnaataannik suliaqarluni pissanganaqaaq. Tuniniaariaasiuvoq allani ilisimanngisarput. Pinngitsaalivaatigut ineriartornerup eqqarsaatigiuarnissaanut, taamaalilluta nioqqutissat nunarujussuar­ mi pisisartut pisariaqartitaat tunisinnaajumallugit, saniatigullu akii unammillersinnaassasut pitsaassusiallu qaffasissuussa­ soq. Unammilligassaq eqqarsaatigisas­

sar­put alla tassavoq nioqqutissat nutaa­ junissaat taamalu sivisunerusumik piunis­ saat, eqqarsaatigisariaqaratsigumi nioq­ qutissiap nunamit nioqqutissiarineqarfimminiit Danmark aqqusaarlugu Kalaallit Nunaannukaatassaanera.

- Senobisip nukittoqutigaa pikkoriffigigat­ sigu qangali iluarineqartartut nassaarisin­ naajutigalugit allanittaaq nassaarsinnaa­ saratta siornatigut pisiarineqartarsiman­ ngikkaluanik. Kisianni marluuvugut ataat­ simik iluarisaqartussat, nioqqutissiallu Pit­ saasut Pilersuisup niuertarfiini tunineqarsinnaanerannut tunngaviuvoq KNI A/S-ip pisiortortarfiata nioqqutissamik iluarinninnera. Taamaattumik uagut pisior­tor­ner­ mil­lu immikkoortortap akunnitsinni atassuteqaqatigiinneq akunnitsinni niueqati­ giinnitsinnut tamarmut tunngaviulluinnarpoq.

Sinneruttuttaaq tunineqartarput Ilisarnaat nammineq pigisaq Kalaallit Nu­ naanni pisisartunut ikittunut tuniniaa­ner­ mut atatitaq allani qaqutigoortuuvoq.

Nioq­qu­tis­siaq KNI A/S-ip kissaatigisaa Se­no­bi­s­ip nassaarissaguniuk taava suliffe­ qar­fiup assersuutigalugu naapissavaa tu­ ni­sas­siortoq kingunerummik puiaasanik milliuunilikkaanik tunisassioruni aatsaat imminut akilersinnaasumik tunisassiorsinnaasoq, illuatungaanilu Kalaallit Nunaanni ikittuinnaallutik tunisassiamik taamaattumik piserusuttut.

PIVIUSUT Nioqqutissiat Pitsaasut amerlasuunngorlugittaa tuniniarneqarput, taamaattumillu Pilersui­ sup niuertarfiisa avataanni pisiarineqarsinnaallutik, ilaatigut Nuummi Kamik-up niuertarfii­ ni.

FAKTA Pitsaasut-produkter bliver også solgt som engrosvarer og kan derfor også købes andre steder end i Pilersuisoq-butikkerne, blandt andet i Kamik-butikkerne i Nuuk.

22

Tamannattaaq atuuppoq atuagaasiviit nioq­qutissalluunniit allat pisunut aalaja­ ngersimasunut, soorlu sisorarfimmut juullimullu, atatillugu nassaarissagutsigik.

Tassa nioqqutissat ukioq kaajallallugu piu­maneqajuitsungajaat, taamaattorli pitsaasuusussat, akikikkaluarlutik.

Taamaattumik nioqqutissiap unammiller­ tinit akikinnerusup nassaarinissaanut pi­ sa­riaqarpoq nioqqutissanik Kalaallit Nu­ naanni tunineqarsinnaasunit amerlane­ru­ ngaatsiartunik pisisariaqartarneq. Sinne­ ruttut Europami niuertarfinnut tunineqar­ tarput, imaluunniit Senobisip illutaata naqqani niuertarfimmiit tuniniarneqartarlutik.

Tuniniaanermut pisortaq Ole Berg: - Nioqqutissiat Pitsaasumeersut tamarmik Kalaallit Nunaannut tunineqartannginnerat nammineq ajornartorsiutaanngilaq.

Sinneruttut niuertarfitsinni tunineqa­raa­ ngata tamanna KNI A/S-imuttaaq ilua­qu­ taasarpoq, saniatigullu maani illoqarfimmi pisiniat nioqqutissamik nutaamik pissanganartumik, kalaallisullu allagartalimmik, pisisarput. Tamanna periarfissiivoq nioqqutissiarineqarsinnaanngikkaluamik nioqqutissiornissamut, tassami nioqqutissiortoq piumasaqartarmat nioqqutissiamik aallartitsinissaminut pisiariniakkanik ikinnerpaaffiliinermik. Saniatiguttaaq kingunerisarpaa toqqorsivimmiittuutitat ingerlalertornerusarnerat, taamaalilluta toqqorsivimmiittuutitavut nutaajujuarsinnaallutik, tamannalu Kalaallit Nunaannik niueqateqarnermi pingaaruteqaqaaq.

Lav pris til et lille marked Vi er i Næstved, cirka en times bilkørsel fra den danske hovedstad. I den nordlige del af byen med ca. 43.000 indbyggere holder Senobis, der arbejder indenfor tax-free og detailhandel, til. Der skal findes varer til konkurrencedygtige priser fra over 30 forskellige lande til kunderne, heriblandt KNI A/S, der ejer halvdelen af mærket Pitsaasut, som er dedikeret til salg i Grønland.

Senobis blev etableret i 2010 af direktør Thomas Skov Nielsen. I bygningen i Næstved møder vi udover Thomas S. N. også de over 30 ansatte, der står for salg, produkter og marketing samt administration. Udover Thomas Skov Nielsen er det kun få af de ansatte, der har været i Grønland. Optimal kommunikation er derfor en forudsætning for en god handel fra et land til et andet, der befinder sig 4000 km fra Danmark.

At finde smagen Ligesom i forhold til andre kunder skal salgschef Ole Berg sikre, at Senobis finder en leverandør, der kan levere til en konkurrencedygtig pris. I forhold til Pitsaasut-produkter skal Senobis også sikre, at kunden i en Pilersuisoq-butik får den vare, som falder i kundens smag, samtidig med at logistikken i det store land ikke må volde problemer for den videre fragt.

- At arbejde med Pitsaasut-mærket er rigtig spændende. Det er en koncept, vi ikke ser andre steder. Det tvinger os til konstant at tænke i udvikling, således at vi er i stand til at levere produkter, der matcher det behov, kunderne har i det store land, samtidig med at det er til konkurrencedygtige priser i en ordentlig kvalitet. Den anden udfordring er i forhold til varens friskhed og dermed holdbarhed, for vi skal tænke på, at varen skal transporteres fra produktionslandet via Danmark og videre til Grønland.

- Senobis’ styrke er, at vi er gode til at

Nioqqutissiat Pitsaasut Pilersuisup niuertarfiisa ilaanni.

Pitsaasut-produkter i en Pilersuisoq-butik.

finde både den traditionelle smag og smagsvarianter, der ellers ikke har været tradition for tidligere. Men vi er to parter, der skal synes det samme, og at sælge den rette Pitsaasut-vare i en Pile­rsuisoqbutik forudsætter, at KNI A/S’ indkøbsafdeling har sagt god for varen. Derfor er god kommunikation mellem os og indkøbsafdelingen alfa og omega for hele handlen.

Resten sælges også En privat label dedikeret til salg i Grønland på et marked med et lille kundegrundlag ses ikke mange andre steder.

Når Senobis skal finde et produkt, som KNI A/S ønsker, kan firmaet eksempelvis møde en producent, for hvem det kun kan betale sig at producere millioner af flasker skyllemiddel, samtidig med at der kun er få kunder i Grønland, der efterspørger dette produkt.

lavere end konkurrenten, betyder derfor, at der indkøbes en del flere varer, end der kan sælges i Grønland. Resten afsættes på det øvrige europæiske marked eller i den butik, Senobis har i stueetagen i den bygning, hvor firmaet holder til.

Salgschef Ole Berg: - At Grønland ikke aftager alle Pitsaa­sutprodukterne, er som sådan ikke et problem. Når vi sælger restprodukterne her i vores butik, kommer det også KNI A/S til gode, samtidig med at kunderne her i byen køber et nyt, spændende produkt med grønlandske tekster. Det giver mulighed for at få produceret nogle pro­ duk­ter, som det ellers ikke ville være muligt at få produceret pga. producentens minimumskrav til opstart af en produktion. Samtidig giver det et hurtigere flow på lageret, som bevirker, at vi altid kan have friske varer på lager, hvilket er vitalt for samhandlen med Grønland.

Det samme gælder, når der skal findes skoletasker eller andre varer til salg i forbindelse med særlige anledninger som fastelavn og jul. Varer, som der ikke er stor efterspørgsel efter hele året, men som er ordentlige produkter, også selvom prisen er lav.

At finde en vare, der har en pris, som er

23

Qanganit kingornutat

nalunaarsorneqarput

Ajornartorsiutinik iluarsiiniarnermiit aserfallatsaaliinermut. Tamanna tunngavigalugu KNI A/S-ip sanaartornermut immikkoortortaqarfiata illuutit misissorsimavai Illut oqaluttuarisaanermut atasut kisimik pineqanngillat, aammali illut ullumik­kut sulisunut najugaritinneqartut, niuertar­ fiit peqqumaasiviillu. O ­ qaluttuamuttaaq ilaavoq KNI A/S-p ukiorpassuanngor­tu­ ni siullermeerluni tanngassimaarutigi­ sin­naalermagu nuna tamakkivillugu KNI A/S-ip illuutaasa tamavimmik nalunaar­ sor­neqarsimalernerat. Nalunaarsuineq tamakkiisoq suliffeqarfissuarmik periarfissiivoq paasissutissat tunngavigalugit aalajangiinissamut. Eqqarsaatigisassammi tassaapput inatsisitigut piumasaqaatit naammassisassat, illut oqaluttuarisaanermut atasut, illut aserfallatsaalineqarsimanngitsut, niuertarfiit ullutsinnut naleq­ qukkunnaarsimasut, niuertarfiit angivallaalersimasut, niuertarfiit mikivallaalersimasut, sulisut najugaat oqummik ajornartorsiuteqartut il.il..

KNI-p illuutaasa sumiiffii digitalinngorlugit Suliffeqarfissuup sanaartornermut immik­ koortortaa paasissutissanik, uppernar­ saa­tinik misissuinernillu 2014-ip upernaa­ vaniit 2015-ip upernaavanut annertuumik katersivoq. Asiap nalunaarsoriigai tunngavigalugit sanaartornermut immik­ koortortap KNI A/S-ip illuutai tamakki­ nga­javillugit ilanngussuunneqarput, taa­ maalilluni KNI A/S-ip niuertarfeqarfiisa 95 %-iini illut sumiiffii digitalinngorlugit ta­ ku­neqarsinnaalerlutik.

Nuka Kristiansen, sanaartornermut pisortaq, KNI A/S: - Nunap assinga digitaliusoq ikiortiga­lu­ gu tamakkiinerusumik paasissutissat pigilerpagut. Tassunga ilanngullugu Pilersuisup illuutai, soorlu niuertarfii peqqumaasiviilu, titartarlugit aallartilluariaratsigik illuutit tamaasa paasisaqarfigisin-

naalerpagut. Tassami aserfallatsaaliinermik apeqqutip saniatigut niuertarfinnut tunngatillugu suliap takutippaa suliassaq qanoq annertutigisoq annertitigilerumaarnersorlu, pingaartumik inuussutissanik nakkutilliinermut aammalu ikuallattoornissamut upalungaarsimanissamullu oqartussat inatsisitigut piumasaqaataan­ nut, KNI A/S-ip naammassisariaqagaa­ nut, atatillugu.

Nutaanik sanaartorneq Maannamut pigineqartunit annertuneru­ sumik paasissutissaateqalerneq periar­ fis­siivoq siumut isigisumik imminut aki­ ler­sinnaasumik aaqqiissuteqarnissamik eqqarsarnissamut. Inuimmi nutserneru­ jus­suat suliffeqarfissuarmut annertuunik unammilligassaqartitsivoq, Namminer­ sorlutimmi Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissut malillugu KNI A/S pisussaaffeqarpoq najugaqarfiit tamaasa

Sanaartornermut immikkoortoqarfiup suliassarujussuaq suliarisimavaa sanaartornermut pisortaq Nuka Kristiansen siuttoralugu.

Det lange, seje træk har anlægsafdelingen med anlægschef Nuka Kristiansen i spidsen stået for.

Sanaartornermut immikkoortortaq, saamerlermiit: Peter Olsen, Rasmus Frederiksen, Nuka Kristiansen, Ole Mathiassen, Kaaleeraq Bech, Aqqaluk Olsen, John Kreutzmann Anlægsafdelingen, fra venstre: Peter Olsen, Rasmus Frederiksen, Nuka Kristiansen, Ole Mathiassen, Kaaleeraq Bech, Aqqaluk Olsen, John Kreutzmann

24

ulluinnarni atugassanik ikummatissamillu imerpalasumik pilersornissaannut.

Nuka Kristiansen, sanaartornermut pisortaq, KNI A/S: - Tuniniaanitta allanngortinnera, pissutsil­ lumi allanngornerat, kinguneqarput aaq­ qiissutissanik nutaanik, eqqarsaatinik nutaanik, eqqarsalernissatsinnik. Nuna­ qar­finni annerni eqqarsaatigineqarsinnaavoq iigassat katiteriaannanngorlugit fabrikkiniit pisiarinissaat aaqqiissutaasinnaanersoq. Taassuma saniatigut uagutsinnut sinnattutut ippoq sumiiffinni tamani, soorunalimi nunap suatungaaniinnera apeqqutaalluinnarluni, pingasunik illuuteqarnissaq. Niuertarfik peqqumaasivik najugaqarfillu.

- Ullumikkut Kalaallit Nunaanni pissutsinut as­sersuutaasinnaavoq Ittoqqortoormiini, 500-t ataallugit inulimmi, illuutit 13-it aki­sus­saaffigigatsigik, tamarmik aserfal­ lat­saa­lisariaqartut, arlallillu iluarsaattaria­ qartut.

Qanimut suleqatigiinneq Iluarsaassinissamik aserfallatsaaliinissamillu pisariaqartitsinermi uppernarsaatitalimmi pinngitsoorneqarsinnaanngilaq suliffeqarfiup piginnittuanik, Namminer­ sorlutik Oqartussanik, qanimut suleqateqarneq.

Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq, KNI A/S: - Nunarput tamakkerlugu sumiiffinni 66ini niuertarfiit Pilersuisup ingerlappai, su­miiffinnilu 69-ini tankeqarfiit Polaroil­ ip inger­lallugit. Illuutit tankillu qangani­ saapput, amerlaqisunilu nungullarsimallutik. Kissaatigaarput pisisartuvut niuertarfimmut ullutsinnut naleqquttumut isertarnissaat, kissaatigaarputtaaq tankeqarfitta isumannaallisaanikkut avatangiisitigullu malitassat naammasisimassagaat.

Niuertarfiit niuertullu illuisa nungullarni­ kut aammattaaq kingunerisarpaat inunnik eqqortumik piginnaasalinnik niuertussarsiniarneq, ullumikkullu niuertut taar­seraattorujussuupput, ilaatigut ine-

PIVIUSUT Iluarsaassinissamik kinguaattooqqaneq KNI A/S iluarsaassinissamik kinguaattooqqavoq 300 mio. kruninik nalilimmik. Iluarsaassinissamik kinguaattooqqaneq ajornerulersinnianngikkaanni ukiumut immikkut 20 mio. kruunit immikkoortittariaqarput.

FAKTA Renoveringsefterslæb KNI A/S har et renoveringsefterslæb på 300 mio. kr. Der skal årligt afsættes 20 mio. kr. ekstra, for at renoveringsefterslæbet ikke bliver større.

SAQQAANI ASSIMUT TUNNGASOQ Uummannami KNI A/S tassaavoq Polaroil aamma Pilersuisoq Polaroilip tankeqarfiani pisortaavoq Nuka Zeeb Jeremiassen. Akisus­ saaffigai tankersuit aqqanillit aamma sulisut sisamat. Tankeqarfiup akisussaaffiisa ilagaat angerlarsimaffiit suliffeqarfiillu kiassarnermut atugassaannik gasoliemik pilersornerat.

Pisiniarfimmi pisortap Elise Petersenip sulisut 35-t immikkoortunut assigiinngitsuniittut akisussaaffigai. Quersuarmiipput arfinillit, iffiorfimmi pingasut, piniarnermut aalisarnermullu atortunik pisiniarfimmi marluk aammalu Nærbutikimiipput arfinillit. Taakku saniatigut pisiniarfiup nerisassaarniarfianiipput qulit, atisaarniarfimmi atortussaarniarfimmilu marluk aammalu eqqiaasoq ataaseq. Allaffimmiut marluk suliaannut ilaapput aningaaseriveqarnermik isumaginninneq, pisinermi isumaqatigiissutinik suliaqarneq, tips & lottop isumaginera maskinallu ani­ ngaasanik tigutsiviit isumaginerat. Pilersuisup sulisuinut ilaapput ilin­ niartut marluk sapaatillu akunnerisa naaneranni ikiortit marluk inuu­ sut­tut. Pilersuisoq Nærbutikilu ullut tamaasa ammarsarput.

qarnikkut atugassat ajortut pissu­taallutik.

- Nunannaarutigaara Pilersuisup niuertarfiisa niuertullu illuisa iluar­saan­ neqarnissamikkut kinguaattooq­qanerat qanoq annertutiginersoq maan­na uppernarsarsinnaaleratsigu. Polaroilimi ukiut kingulliit qulit piareer­sakkamik ataavartumillu sulisimavugut tankeqarfinni iluarsaassinissamut kinguaattoornerit qaangerniarlugit. Suliassaq taanna pingaartinneqarluni ukkatarineqassaaq aallaavigineqassalluni Namminersorlutik Oqartussat KNI-llu akornanni kiffartuussinissamik isumaqatigiissut. Maannakkut allartilerparput Pilersuisup iluani iluarsaassinissamik kinguaattoo­rutit 300 mio. kruunit missaannik nalillit ikilisarnissaat. Suliassaavoq ukiup ataa­siinnaap ingerlanerani naammassi­ne­qarsinnaanngitsoq.

- Namminersorlutik Oqartussat oqalo­ qatigalutigit aallartipparput. Isummer­ fi­gi­sassaat, , KNI-p tungaanit isi­ga­lu­ gu tassaasaria­qassaaqsuliffeqarfiup sin­ ne­qar­too­ru­taa­sa ilaasa nunatta karsianut inger­la­tin­ne­qar­tartut qanoq amer­ latiginis­saan­nik piumasaqaat qanoq sak­ kor­tu­ti­gi­tin­niar­ne­qar­ner­soq, imaluunniit tamanut pitsaanerussannginnersoq ilua­ naa­ru­tit, KNI-p nammineq pi­ler­si­taa­sa, suliffeqarfimmiitiinnarnissaat atorlu­gil­lu “KNI-p tunisassiornerata” pitsan­ngor­sar­ nis­saa, taassumami ilagimmagit niuertarfiit, peq­qu­maasiviit, tankeqarfiit niuertullu illui.

VEDR. FORSIDEBILLEDET KNI A/S i Uummannaq består af Polaroil og Pilersuisoq Lederen af Polaroils anlæg, Nuka Zeeb Jeremiassen, har ansvar for anlægget med 11 tanke og for fire medarbejdere. Polaroil forsyner blandt andet private hjem og virksomheder i byen med gasolie til op­ var­mning.

Butikschef Elise Petersen har ansvar for 35 medarbejdere, der er for­delt på forskellige afdelinger: lageret med seks medarbejdere, bageriet med tre bagere, fangst og fiskeri med to medarbejdere og nærbutikken med seks medarbejdere. Derudover er der i den store butik ti medarbejdere i fødevareafdelingen, to i manufaktur & isenkram og en person til rengøring. To ansatte på kontoret varetager bankfunktionen for byens indbyggere, ligesom de står for købekontrakter, tips & lotto og pengeautomater. Derudover har Pilersuisoq to elever samt to unge til weekendarbejde tilknyttet. Pilersuisoq-butikken og nærbutikken har åbent alle ugens dage.

25

Fortidens arv

er nu dokumenteret

Fra problemafhjælpning til forebyggende vedligeholdelse. Med dette som udgangspunkt har KNI A/S’ anlægsafdeling skabt overblik over bygningsmassen Det drejer sig ikke alene om historiske bygninger og bygninger, som i dag bliver benyttet som personaleboliger, butikker og lagre. Historien er også, at KNI A/S for første gang i mange år kan bryste sig af at have det fulde overblik over KNI A/S’ bygningsmasse i det ganske land. Det fulde overblik giver koncernen mulighed for at træffe beslutninger på oplyst grundlag. For man skal forholde sig til lovkrav, der skal være opfyldt, historiske bygninger, ikke-vedligeholdte bygninger, butikker, der ikke længere er tidssvarende, butikker, der er blevet for store, butikker, der er blevet for små, personaleboliger, der har problemer med skimmelsvamp osv.

Digitaliseret KNI-landskab I perioden fra maj 2014 og frem til foråret 2015 har koncernens anlægsafdeling stået for en omfattende indsamling af informationer, dokumentation samt analyse. Med udgangspunkt i det materiale, Asiaq har indsamlet i forvejen, har anlægsafdelingen indarbejdet stort set alle KNI A/S’ bygninger, så over 95 procent af alle steder, hvor KNI A/S har sine butikker, nu findes i digitaliseret form.

Nuka Kristiansen, anlægschef, KNI A/S: - Det digitale landkort hjælper os med at opnå større overblik. Da vi samtidig er i fuld gang med at arbejde med planer for alle Pilersuisoqs bygninger som bu-

tikker og lagre, kan vi nu tegne et billede af den samlede bygningsmasse. For udover spørgsmålet om vedligeholdelse viser arbejdet med butiksplaner, hvor omfattende arbejdet er og vil være, især i tilknytning til lovkrav, som levnedsmiddelkontrol samt brand- og beredskabsmyndigheder kræver, at KNI A/S skal opfylde.

Nybyggeri Et langt større overblik end hidtil giver mulighed for at tænke fremadrettet på bæredygtige løsninger. For den store fraflytning er en af de store udfordringer for koncernen, der i kraft af service-

Illut Pilersuisumut atasut tamarluinnangajammik maanna nalunaarsorneqarput nunap assingani digitaliusumi.

Stort set alle bygninger knyttet til Pilersuisoq er nu kortlagt i form af et digitalt landkort.

26

kontrakten med Selvstyret er forpligtiget til at forsyne en stor del af de beboede steder med dagligvarer samt flydende brændstof.

Nuka Kristiansen, anlægschef, KNI A/S: - Fraflytningen fra vores salgsområde, men også klimaændringer, gør, at vi skal tænke i løsninger, i nye tanker. I de større bygder kunne man forestille sig, at rammekonstruktioner i form af samlesæt direkte fra fabrikken kan være løsningen.

Derudover er det et drømmescenarie for os, at der hvert sted, dog helt afhængig af, hvor vi er i landet, er tre bygninger: en butik, et lager og en bolig.

- Et eksempel fra dagens Grønland er, at vi i Ittoqqortoormiut med under 500 indbyggere har ansvar for 13 bygninger, der hver især kræver vedligehold og i flere tilfælde renovering.

Tæt samarbejde Et dokumenteret behov for renovering og vedligeholdelse forudsætter et tæt samarbejde med selskabets ejer, Selvstyret.

Peter Grønvold Samuelsen, adm.dir., KNI A/S: - KNI driver Pilersuisoq-butikker på 66 lokaliteter, og Polaroil driver tankanlæg på 69 lokaliteter overalt i Grønland. Bygninger og tankanlæg er af ældre dato, og mange steder er de nedslidt. Vi ønsker, at vores kunder har adgang til en butik, der er tidssvarende, og vi ønsker, at vores tankanlæg opfylder gældende sikkerheds- og miljømæssige forskrifter.

Nedslidte butikker og købmandsboliger medfører også, at det kan være svært at besætte købmandsstillingerne med folk med de rette kvalifikationer, og der er i dag stor udskiftning blandt købmænd­ ene, bl.a. på grund af dårlige boligforhold.

- Jeg er glad for, at vi nu kan dokumentere, hvor stort renoveringsefterslæbet faktisk er, når vi tænker på Pilersuisoqs butikker og købmandsboliger. I Polaroil har vi de seneste 10 år arbejdet struk-

tureret og kontinuerligt med at indhente renoveringsefterslæbet på tankanlæggene. Denne del af arbejdet fortsætter med at være et vigtigt fokusområde, som også er forankret i en servicekontrakt mellem Selvstyret og KNI. Nu tager vi fat på også at reducere renoveringsefterslæbet på ca. 300 mio. kr. i Pilersui­soq-delen. Det er en op-

gave, som ikke kan løses på et enkelt år.

- KNI er i gang med en dialog med Selvstyret, som bl.a. set fra KNI’s synsvinkel må tage stilling til, hvor hårdt man vil gå til værks og kræve store udbytter fra selskabet, eller om alle parter ikke er bedre tjent med, at man lader den indtjening, som KNI selv kan generere, blive i selskabet for at blive brugt til at forbedre “KNI’s produktionsapparat”, som jo består af butikker, pakhuse, tankanlæg og købmandsboliger.

PIVIUSUT Tamanut ammasumik neqeroorneq KNI A/S-ip illutaasa nalunaarsornerisa takutippaat illuutit 111-it tuniniarneqarsinnaalluartut. Siunissami tuniniaanerit tamanut ammasumik neqerooruteqarnikkut pissapput. Illuutit tuniniarneqartut avammut saqqummiunneqassapput ilaatigut www.kni.gl aqqutigalugu

FAKTA Offentligt udbud Landskabet for KNI A/S’ bygninger viser, at 111 bygninger med fordel kan sælges. Fremtidige salg vil ske ved offentligt udbud. Bygninger til salg vil bl.a. blive offentliggjort via www.kni.gl.

27

Uummannaq, marts 2015