Paartoq - Nr. 2 2014

NR. 2 路 2014

Imai

Indhold

Siunnerfik titarneqarpoq.....................................................3

Kursen er lagt.......................................................................3

KNI A/S-ip siulersuisui.........................................................4

Bestyrelsen for KNI A/S.......................................................4

Aqutsisut inissittut...............................................................5

Ledelsen er på plads...........................................................5

Inuusuttoq sulilluartoq........................................................6

En arbejdsom ung mand....................................................6

Sem Isaksen..........................................................................7

Sem Isaksen..........................................................................7

Pisortat naleqartitat pillugit................................................8

Cheferne om værdier........................................................10

Apeqqutit sisamat.............................................................12

4 spørgsmål .......................................................................13

Kujataata nerisassaasiviani uumasunik toqoraavik..........14

Slagteriet i Sydgrønlands spisekammer..........................16

Iluatsittumik piaqqiortitsineq............................................18

Avlsprogram førte til flere lam..........................................20

Fjárvís pillugu.....................................................................21

Vedrørende Fjárvís.............................................................21

Nangitsisoq........................................................................22

Arvtageren..........................................................................23

Peter Grønvold Samuelsen pillugu..................................25

Om Peter Grønvold Samuelsen.......................................27

Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu............................26

Spørgsmål til og svar fra den adm. direktør....................28

Qasigiannguani Arnep naapinneranit..............................28

Møde med Arne i Qasigiannguit.....................................29

MIO.....................................................................................30

MIO.....................................................................................31

Saqqaata assitaa:

Forsidebilledet:

20. august 2014 ulloq naallugu Sisimiuni kultoorikkut illorsuarmi Taseralimmi kateripput inuit 115-it KNI-p Sisimiuni allaffissuarmi sulisut sineriammiillu Pilersuisumi Polaroil-imilu sulisut ilaat.

Taamatut katerinnermut tunuliaqutaavoq, qaammatini arlalippassuarni KNI-mi pisortatut atorfiit arlallit utaqqiisaasumik inuttaqartinneqareerlutik pisortaqatigiit nutaat ilisaritinneqarnerat, imminut qiviarneq ukiunilu tulliuttuni suliffeqarfimmi anguniak­ kat piginnaasatigullu qaffassaanissaq. Normumi tullermi decemberip aallartinnerani saqqummertussami sammineqartut ataasiakkaat pillugit itisiliisumik ilanngutassiisoqassaaq.

Den 20. august 2014 blev der afholdt en hel dags ”brush up”-møde i kulturhuset Taseralik i Sisimiut med deltagelse af 115 medarbejdere fra hovedkontoret og fra Pilersuisoqs og Polar­oils afdelinger på kysten. Baggrunden herfor er, at alle de øverste ledelsesposter i KNI nu er besat efter flere måneder, hvor både CEO og CFO har været ansat på midlertidig basis.

Udover præsentation af den nye topledelse blev dagen brugt til at præcisere KNI’s retning, mål og udfordringer og til en tydelig understregning af, at kravet er et markant løft af overliggeren, hvad angår øgede kompetencer over hele linjen. Næste nummer af Paartoq, der udkommer primo december 2014, vil beskæftige sig med de enkelte emner, der blev behandlet på mødet.

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqar­tarpoq.

Bladet Paartoq udgives af KNI A/S. Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit.

Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl.

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: August 2014

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl

SIUNNERFIK

TITARNEQARPOQ

KNI maanna tamakkiisumik pisortaqarnerup tungaatigut inissippoq. Sangujoraarneq pinnagu anguniakkat “KNI 2016-p tu­ngaanut”-mi isumaqatigiissutaareersimasut aalajangiusimaneqarput. Suliffeqarfissuup aningaasarsiornermini anguniagai, pisisartunik qitiutitsinissaq naleqartitassatullu isumaqatigiissutaasut oqaasiinnaatikkumanagit sulineq annertooq aallarnisarneqalereerpoq. Siunnerfik titarneqarpoq.

Suliffeqarfissuarput pilersuisussaatitaasu­ tut sunillu suliaqarnissaminut inatsisitigut sinaakkusersugaavoq, taamaattorli suliffeqarfittut allatulli ineriartornermut malinnasariaqarpoq. Pisiniarfiit pisoqalisut, niuertunut inissiat nalitsinnut naleqqukkunnaartut, quit nutartertariaqalersimasut sulisullu pisisartunik qitiutitsinissaminnut suli piginnaanngorsarneqartariaqartut utoqqatsissutigiinnarsinnaanngilagut.

Pissutsit assigiinngitsorpassuit utoqqatsissutigiinnarsinnaanngilagut. Nunarsuup avannaarpiarsuani sineriattuumi sumiiffinnut 69-inut ataasiakkaarlutillu inukeqi­su­ nut pilersuisussaatitaanerput KNI-mi allan­ ngor­tissinnaanngilarput. Pisussaati­taaf­fit­ tali naammassiniarneqarnerani periu­sis­ siorsinnaavugut suleriusissiorlutalu, ulluin­ nar­ni unammilligassarpassuatta ikilineran­ nik aningaasartuutikinnerulernitsinnillu kinguneqartillugu.

Taamaattumik kiffartuussinerput pitsan­ ngorsarusupparput. Sulisunut atugassarititaasut pitsaanerulersittariaqarpagut, suli­ sunullu najoqqutassat akisussaaffiit pisussaaffiillu erseqqissut pigilertariaqarlutigit.

Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq - Adm. direktør

nuannaartorineqartut nunaqqataasunillu ataqqineqartut. Ilinniagaqarluarsimasunit aamma niuernerup tungaatigut piginnaan­ ngorsarluarsimasunit suliffigissallugu orniginartoq. Suliffeqarfik sulisunit tamarluinnarnit, sumiiffinni tamaniittuni, piginneqataaffigineqartutut misigisimatitsisoq – pisisartumillu qitiutit­si­soq.

KNI A/S imaalersikkusupparput suliffeqarfiussasoq meeqqanit inuusuttunillu suliffigilerumaagassatut soqutiginartoq, sulisut

KURSEN ER LAGT Den øverste ledelse i KNI er nu fuldtallig.

Den allerede fastsatte kurs, der tager afsæt i strategiprojektet “KNI mod 2016”, fastholdes. Målet om at øge indtjeningsniveauet, ønsket om større kundefokus og viljen til at implementere et værdisæt i virksomheden skal omsættes fra ord til handling. Kursen er lagt.

duktion af vores daglige udfordringer og sænkning af omkostningerne til følge.

KNI’s primære forsyningsopgaver er lagt i rammer ved lov, men i lighed med andre virksomheder må vi tilpasse os udvikling­ en. Vi kan ikke blive ved med at undskylde os med forældede butiksbygninger, utidssvarende købmandsboliger, renoveringsmodne lagerbygninger og medarbejdere, som ikke i tilstrækkeligt grad er gjort bekendt med kundeservice.

Vi vil gøre KNI A/S til en arbejdsplads, som børn og unge kan se frem til at arbejde i som medarbejdere, som lokalsamfundene ser op til og respekterer. En virksomhed, som veluddannede og dygtige købmænd ønsker at blive ansat i. En arbejdsplads, som alle medarbejdere uden undtagelse, på store og små

Alle bortforklaringer kommer til kort, når de er blevet brugt alt for mange gange.

Vores geografiske beliggenhed og spredningen af aktiviteter på 69 forskellige og ganske tyndt befolkede lokaliteter kan vi ikke komme udenom. Men vi kan ændre på vores opgaveløsning og på vores procedurer og tilgang til opgaverne med re-

steder, tager ejerskab i. Med kunden i fokus.

På denne måde vil vi forbedre vores kundeservice. Vi vil forbedre vilkårene for vores medarbejdere og indføre mere præcise arbejdsgange.

3

KNI A/S-ip

siulersuisui

KNI A/S-ip siulersuisuinut ilaasortat qulingiluaapput. Arfinillit piginnittunit, Naalakkersuisunit, toqqarneqartut pingasullu sulisunit toqqagaasut. Aktiaatillit soqutigisaat peqqissaartumik isumaginissaannut aamma soqutigisaqartut allat pissusissamisoortumik eqqarsaatigalugit isumaginissaanut siulersuisut pisussaaffeqarput.

Siulersuisut pingaarutilimmik suliassaasa ilaat tassaapput qullersaqarfimmik piginnaasaqartumik atorfinitsitsinissaq, qullersaqarfiup suliassaanik aalajangersaanissaq, atorfinitsitsinermi pissutsit sulinerullu agguarneqarnera kiisalu akisussaassuseqarneq. Tamakku saniatigut siulersuisut pilersaarusiorneq malitseqartitsinerlu kiisalu qularnartuusinnaasunik aqutsinis-

samut erseqqissunik malittarisassaliornissaq qulakkiissavaat. Qullersaqarfimmik nakkutilliineq siulersuisut suliassaraat aamma nakkutilliinerup taassuma qanoq ingerlanneqarnissaanut najoqqutassanik aalajangersaanissaq.

Qullersaqarfiup ineriartortuarnissaa aammalu attatiinnarneqarluniluunniit soraarsinneqarnissaa siulersuisut suliassarivaat, kiisalu qullersaqarfiup akissarsiai ingerlatseqatigiiffimmi siunissamut ungasinnerusumut nalinik pilersitsinissatut aalajangersimasumik qullersaqarfiup angusassaanut naapertuutissallutik.

Ingerlatseqatigiiffiup aningaasaatitigut upalungaarsimanera qaqugukkulluunniit illersorneqarsinnaanera siulersuisunit

nakkutigineqassaaq. Tamatuma saniatigut siulersuisut suliassaraat ingerlatseqatigiiffiup pingaarnertigut pilersaarusiorluarnikkullu aqunneqarnissaa. Ingerlatseqatigiiffiup iliuusissatigut anguniagaanik aalajangersaaneq aktiaatillit oqaloqatigeqqissaarlugit siulersuisunit aalajangersarneqassaaq aamma anguniakkat taakku angunissaannut aningaasatigut kiisalu piginnaasatigut isumalluutitigut tunngaviit pisariaqartinneqartut qulakkiissallugit, kiisalu ingerlatseqatigiiffiup sulinerata illersorneqarsinnaasumik aaqqissugaanera qulakkeerlugu. Ingerlatseqatigiiffiup iliuusissatigut anguniagaanik aamma taakku anguneqarnissaannut tunngaviit qulakkeerneqarnissaat siulersuisut suliassaraat pingaartoq.

Bestyrelsen for KNI A/S Bestyrelsen for KNI A/S består af ni personer, heraf seks medlemmer udpeget af eneaktionæren Naalakkersuisut samt tre medarbejdervalgte medlemmer. Det påhviler bestyrelsen at varetage aktionærens interesser med omhu og under behørig hensyntagen til de øvrige interessenter.

ver, ansættelsesforhold og arbejdsdeling.

Derudover skal bestyrelsen sikre klare retningslinjer for ansvarlighed, planlægning og opfølgning samt risikostyring.

Det er bestyrelsens opgave at udøve kontrol med direktionen og at fastlægge retningslinjer for, på hvilken måde denne kontrol skal udøves.

Nogle af bestyrelsens væsentligste opgaver er at ansætte en kompetent direktion samt at fastlægge direktionens opga-

Det er bestyrelsens opgave at sikre, at direktionen fortsat udvikles og fastholdes eller afskediges, samt at direktionens

4

vederlag afspejler såvel den langsigtede værdiskabelse i selskabet som de konkrete resultater, direktionen opnår.

Bestyrelsen skal påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt.

Derudover er det bestyrelsens opgave at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet. Bestyrelsen skal fastlægge selskabets strategiske mål i tæt dialog med aktionæren og tilse, at de nødvendige forudsætninger for at nå disse mål er til stede i form af såvel finansielle som kompetencemæssige ressourcer, samt sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Det er væsentligt, at bestyrelsen sikrer, at der løbende sker en udvikling af og opfølgning på selskabets strategiske mål

KNI A/S-imut siulersuisunut ilaasortat/Bestyrelsen for KNI A/S

Niels Thomsen, cand.scient. adm., pisortaq Halibut Greenland A/S, siulittaasoq/Cand. scient.adm., direktør for Halibut Greenland A/S, formand

Annette K. Sadolin, cand.jur., ilaasortaq/Cand.jur., medlem

Hans Peter Lynge-Larsen, chefcontroller, sulisut toqqagaat/ Chefcontroller, medarbejdervalgt medlem

Høgni Hansen, niuernermik ilinniarsimasoq, CEO, P/F Poul Hansen, siulittaasup tullia/Handelsudd., CEO for P/F Poul Hansen, næstformand

Julia Pars, MBA, Katuamut pisortaq, ilaasortaq/MBA, direktør for Katuaq, medlem

Jonas Aronsen, tuniniaanermi pisortaq, sulisut toqqagaat/Salgschef, medarbejdervalgt medlem

Bodil Nyboe Andersen, cand. polit., Naalagaaffiup aningaaserivissuanut pisortaasimasoq, ilaasortaq/Cand.polit., tidligere direktør for Nationalbanken, medlem

Jørn Rosenberg, ilaasortaq/ Medlem

Inger Eriksen, ilinniartitaanermut siunnersorti, sulisut toqqagaat/ Uddannelseskonsulent, medarbejdervalgt medlem

Siulersuisut pillugit paasissutissat amerlanerusut uani atuarneqarsinnaapput http://www.kni.gl/kl/kni/kni-i-dag/bestyrelsen/ Yderligere information om bestyrelsen kan findes her: http://www.kni.gl/da/kni/kni-i-dag/bestyrelsen/

Aqutsisut inissittut/Ledelsen er på plads Polaroilimi pisortaasima­ soq, Peter Grønvold Samuelsen, 53, 1. juni 2014 aallarnerfigalugu KNI A/Simut pisortaanertut atorfinitsinneqarpoq. November 2013-miit 1. juni 2014-p tungaanut Peter Grønvold Samuelsen KNI A/S-mi pisortaa­ nerugallarpoq.

1. juni 2014 blev den tidligere energidirektør i Polaroil, Peter Grønvold Samuelsen, 53, ansat som administrerende direktør for KNI A/S. Peter Grønvold Samuelsen havde siddet som konst. adm. direktør for KNI A/S fra november 2013 og et halvt år frem.

Aningaasaqarnermut pi­ sor­taagallartitaasoq Jan H. Lynge-Pedersen, ani­ ngaasaqarnermut pisortatut 1. junimiit atorfinitsivinneqarpoq, kiisalu Per Jensen naatsorsuutinut pisortatut atorfinitsivinneqarluni.

Konstitueret økonomidirektør Jan H. Lynge Pedersen blev ansat som økonomidirektør pr. 1. juni 2014, ligesom Per Jensen fortsætter som regnskabschef.

Tage Lindegaard 2013-mi novemberimiit ukiup affaani Polaroilimut pisortaagallarsimasoq Peter Grønvold Samuelsen kingoraarlugu Polaroilimi pisortatut junip aallaqqaataani atorfinippoq.

Konstitueret energidirektør i Polaroil, Tage Lindegaard, blev den 1. juni 2014 ansat som energidirektør efter i seks måneder at have fungeret som konstitueret energidirektør efter Peter Grønvold Samuelsen.

5

Inuusuttoq

sulilluartoq

Ataasinngorneq ullaajuvoq, Nuummilu KNI Pilersuisumi ullaarnganiit ulapputtoqalereerpoq. Pisiniarfiit, kantinat, najugarfiit, neriniartarfiit, allallu nerisarfillit imernik immiaaqqanillu pilersorneqarnerat ingerlavoq. Tamanna Sammi Flyp, 23, nalorninngilluinnarluni aquppaa. Inuusuttoq una Iluliarmiuusoq Nuummi najuga­ qalersimavoq, illoqarfillu qanimut ilikkariivissimallugu.

kaarlugit taajornagit tamaviat nuannaraara.

Suliffimmi saniatigut Sammi Fly quersualerisutut assartuisartutullu ilinniarpoq, taan­nalu 2015-mi naammassissavaa.

Suliffiit siunissami suliffigissallugu ta­ korloorpiuk?

- Aap, kisianni qaffassarusuppunga, suliffimma iluani tassungaannaq killikkusun­ ngilanga.

Maanna suliffinni suna akisussaaffigaa­ juk?

- Pisiniarfiit aamma nunaqarfiit eq­qar­ saa­tigalugu fakturat aamma kreditnotat aqun­nissaat isumagisarpara kiisalu immik­koor­tortami ØL/VAND-imi suli­ sunut aqutsisuullunga.

Suliffinni suliarissallugu suna nuanna­ raajuk?

- Suliffiga tamaat nuannaraara ataasiak-

En

Suleqatigiinnermi suna nuannariner­ paaviuk?

- Sulisullu uatsinnut sammerujoorluta qaporujoortarnerput.

Sunngiffiit sumut atornerusarpiuk?

- Taxartarpunga sinneranilu qasuersaar­ luar­lunga. Ulapinnalaarsinnaasarami suliffiit marluk ataatsikkut ingerlallugit.

Sammi Fly, suleqataalu ilaat Carsten Høgh Olsen, Daniel Mikkelsen aamma Asere Lyberth.

Sammi Fly sammen med sine kolleger Carsten Høgh Olsen, Daniel Mikkelsen og Asere Lyberth.

KNI Pilersuisoq Nuummi pisortaq Steen M. Jensen Sammi Fly pillugu: - Sammi angutaavoq inuusuttoq sule­ rusussuseqarluartoq suliaminik pitsaa­ sumik naammassinnikkusuttartoq pi­sa­ riaqa­raa­ngallu suliffiup naliginnaasumik avatatigut immikkut sulisartoq. Sammi Flyp aamma sulisumi sulilluarnissaat isumagerusuttarpaa.

- Iluarisimaaqaara KNI Pilersuisoq-mi su­li­­so­rissallugu nalunnginnakkumi su­ liak­­kin­neqaraangami pitsaanerpaa­mik naam­massisaraa.

arbejdsom ung mand

Det er mandag morgen, og ved kajen i KNI Pilersuisoq i Nuuk er der travlhed fra morgenstunden. Butikker, kantiner, institutioner, restauranter, andre spisesteder og virksomheder med egen kantine skal forsynes med øl og vand. Det styrer Sammi Fly, 23, med sikker hånd fra sit kontor i engroslageret i Nuuk. Den unge fyr fra Ilulissat, der nu er bosiddende i Nuuk, har efterhånden lært byen godt at kende.

Sideløbende med sit faste arbejde er Sam­mi Fly i gang med uddannelsen som lager- og transportmedarbejder, som han bliver færdig med i 2015.

Hvilket ansvar har du på dit arbejde?

- Jeg har ansvar for styring af fakturaer og kreditnotaer i forhold til butikker og bygder. Jeg er også leder for alle i øl/ vand-afdelingen.

6

Suna inuttut pingaartitaraajuk suliffinni atorsinnaasat?

- Ullaakkut piffissaq eqqorlugu takkuttarnissaq, suliassat piffissaq eqqorlugu naammassinissai aamma suliassat tamaasa naammassisimallugit iluarusunneq.

Hvad kan du bedst lide at udføre på dit arbejde?

- Jeg vil ikke nævne noget specifikt, da jeg kan lide at arbejde her med det, jeg laver.

Hvad bruger du din fritid til?

- Jeg kører taxa, og resten af tiden slapper jeg af. Det kan nemlig være lidt hårdt at have to jobs samtidig.

Hvad er vigtigt for dig, som du kan bruge på dit arbejde?

- At møde til tiden om morgenen, at udføre arbejdet til tiden og være tilfreds, når alt arbejde er udført.

Distributionschef Steen M. Jensen, KNI Pilersuisoq i Nuuk, om Sammi Fly: - Sammi er en meget arbejdsom fyr, som går meget op i, at hans arbejde udføres tilfredsstillende. Hvis det tager ekstra arbejdstid, gør han det gerne, og han går op i, at hans personale yder en god indsats.

- Jeg er meget glad for at have ham ansat i KNI/Pilersuisoq, for jeg ved, at når han får en opgave, bliver den udført på bedste måde.

Kan du se dig selv på din nuværende arbejdsplads frem i tiden?

- Ja, men jeg vil gerne gøre karriere. Jeg vil ikke være på samme niveau hele tiden.

Hvad kan du bedst lide ved samarbej­ det?

- Socialt samvær med kollegaerne.

Sem Isaksen Qassiarsummi Polaroilip sulisua Qassiarsummi talittarfimmiit qummut meterit 30-t missaat ingerlagaanni Pilersuisup pisiniarfia inissisimavoq. Aqquserngup kimmut kangimullu ingerlasup savaateqarfiillu attaveqarnerannut pingaaruteqarluartup sinaanippoq. Pisiniarfiup ungasinngisaaniippoq Polaroilip tankiutai ikummatissamik imerpalasumik imallit. Tassanngalu nakkutiginnittuuvoq pisiniarfimmi sulisut sisamaasut ilaat, Sem Isaksen, 63. 2000-miilli tamatumin­ nga isumaginnippoq pisiniarfimmi suliassanut ikiuuttarnermi saniatigiut suliarisartakkaminik. Maani sumiiffimmi nunaatillit angallataatillillu orsussarsiniarfigisarta­ gaanni Sem suliassaaleqinngilaq. Issiaartarfimmi eqqissilluni kaffisornissamut periarfissaqarpallaartanngilaq pisiniat tulleriit isumagineqartussaatillugit.

Nunaqarfiup massuma kangerluup Tu­ nul­liarfiup qinnguaniittup avatangiiserai savaateqarfiit. Qassiarsummi savaatillit saniatigut ilaatigut Qorlortumi, Qinngua­ ni Qorlortullu Itinnerani savaateqarfim-

meersut maannartarput ikummatissanik imerpalasunik uuliamillu nioqqutissianik perraasaataasunik pisiniarlutik.

Qassiarsummi tankip imarisaa Narsami Polaroil suleqatigalugu Sem Isaksenip nakkutigisarpaa, ikummatissallu imerpa­ lasut tassaniittut tassaapput gasolie, benzin aamma petroleum. Ukiumut marloriarluni ikummatissamik pilersuinermi assartuut Orasila imaluunniit Oratank tikittarpoq. Gassit ulluinnarni atugassasiaq aamma uuliamik sanaat perrassaataasut bestillernissaat Sem Isaksenip aamma isumagisarpaa.

Sem Isaksen: - Savaatillit nunaatiminni sulisussanngo­ raangata ivikkanillu killuisussanngoraa­ nga­ta atortussaasa pigereernissaat pi­ ngaa­ruteqarpoq. Aasaanerani angal­latit maannartaleraangata ulapittaqaagut ukiuk­kullu snescooterit atorneqaleraa­ngata suliassaaleqissanata.

Illoqarfimmut sanilliullugu Qassiarsummi Pilersuisoq sivikinnerusumik ammasarpoq. Taamaakkaluartorli ammasarfiit avataanni Sem Isaksen attaveqarfigineqarsinnaasarpoq ikummatissamik imerpalasumik atorfissaqartitsisoqalissaga­ luar­pat. Qaqutigoorporli taamaattoqartarnera.

Polaroilip tankiata isumaginerata saniatigut pisiniarfimmi suliassanut Sem Isaksen aamma ikiuuttarpoq. Nioqqutissat unin­ ngasuusivimmiit assartugassaasarput suliassallu allat nukittuumit isumagineqar­ tussat aamma naammassineqartariaqartarlutik.

Juulip qaammataani ullut ilaanni pisiniarfimmi. Saamerlermiit Petrine Bech, niuertumut taartaasoq Carina M Kielsen, Sem Isaksen kiisalu Inaluk Kleist.

Polaroils forlængede arm i Qassiarsuk Lidt længere oppe, ca. 30 meter fra kaj­ anlægget, ligger Pilersuisoq-butikken lige ved siden af vejen, der går mod både øst og vest, og som er et vigtigt bindeled mellem de farme, der driver fårehold. Få meter derfra ligger Polaroils anlæg. Ansvaret for den daglige drift er placeret hos en af de fire ansatte i butikken, Sem Isaksen, 63. Siden 2000 har han stået for driften af anlægget, samtidig med at han hjælper til med butikkens daglige drift. Her på stedet, hvor landmænd og sejlende kommer for at købe flydende brændstof til deres både og maskiner, er der bud efter Sem. Det er derfor sjældent, at han får lov at sidde længe ved frokostbordet for at nyde en kop kaffe, før der kommer en kunde, der skal betjenes.

Bygden i bunden af Tunulliarfik-fjorden (Skovfjorden) er omgivet af fåreholderfarme. Udover landmænd fra Qassiarsuk

er det landmænd fra blandt andet Qorlortoq, Qinngua og Qorlortup Itinnera, der kommer til stedet for at købe forsyninger af flydende brændstof og smøreolie.

I samarbejde med Polaroil i Narsaq holder Sem Isaksen øje med beholdningen i tankanlægget i Qassiarsuk, hvor man kan købe gasolie, benzin og petroleum. 2 gange om året kommer forsyningsskibene Orasila eller Oratank med forsyninger.

Sem Isaksen bestiller også husholdningsgasser samt smøreolie.

Sem Isaksen uddyber: - Det er om at have varerne på hylden, når landmændene går i gang med at arbejde ude på deres marker og skal klippe græs. Om sommeren er der også høj aktivitet, når bådene begynder at komme hertil, og om vinteren, når snescooterne bliver taget i brug.

Sem Isaksen sammen med kollegerne en julidag.

Fra venstre Petrine Bech, afløseren for købmanden Carina M. Kielsen, Sem Isaksen og Inaluk Kleist.

Pilersuisoq i Qassiarsuk har kortere åbningstider end en butik i en by. Men det betyder ikke, at Sem Isaksen ikke kan træffes udenfor arbejdstiden, hvis nogen får behov for at købe flydende brændstof. Det sker dog sjældent.

Udover at holde styr på Polaroils anlæg varetager Sem Isaksen opgaver i forbindelse med den øvrige butiksdrift. Der er varer, der skal hentes fra lageret, ligesom der er andre opgaver, der kræver en stærk mand.

7

Pisortat

naleqartitat pillugit

Suleqatigiinneq – Nutaamik eqqarsarneq – Akisussaassuseq – Pisisartunik qitiutitsineq. Taakku tassaapput KNI A/S-ip suliffeqarfittut naleqartitai. KNI A/S-ip Qullersaqarfiani pisortat ilaat suliffeqarfiup naleqartitai namminneq qanoq paasinerlugit imatut oqaasertaliipput.

Peter Grønvold Samuelsen, 53, pisortaaneq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­ sersissallugu pingaar­ tippiuk?

- Nammineq ”akisussaassuseq” naleqartitatsinni sisamaasunit immikkut pingaartillugu erseqqissarusuppara.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?

- Inuttut akisussaassuseqarneq, suliffe­ qar­fimmi akisussaassuseqarneq inuia­qa­ tigiinnilu innuttaaqataasutut akisussaa­ qataaneq uannut pingaaruteqar­tuaan­ narpoq.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?

- Suliffeqarfissuatsinni KNI-mi suleqatigiippassuuvugut, sumiiffinnut 69-inut aggulussimavugut, inuiaqatigiinnilu pilersuisussatitaallutalu kiffartuussisussaatitaa­ nerput eqqarsaatigalugu, suliffeqarfitta iluani sumi inissisimagaluaruttaluunniit akisussaassuseqartumik pissusilersornissarput piumasaqaataavoq sanioqqunneqarsinnaanngitsoq suusupagineqarsin­ naan­ngitsorlu. Pisisartunik qitiutitseru­ sup­pugut, suleqatigiissinnaassuseqarnerput piorsarusupparput nutaaliorsinnaassuseqarumallutalu – taamakkunin­ ngalu isumaginninnitsinni akisussaassuseq qitiusorujussuuvoq.

Kurt Lauritsen, 48, nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortaq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­ sersissallugu pingaartippiuk?

- Pisisartunik qitiutitsineq.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?

- Pingaaruteqarpoq pissutigalugu pisi­ sartoq – avataaneersuuguni akunnitsinneersuuguniluunniit – tassaammat inger­ lasinnaanitsinnut tamarmut tunngavilii­ soq. Pisisartup qitiutinnerata pisisartu­ nullu tunngatitsinerup kingunerai: • Alliartorsinnaagatta isertitaqarnerulersinnaallutalu.

• Pisisartup nuannaartup naammagisi­ maarinnittullu pitsaasumik allanut eqqartussavaatigut, taamalu tusaamaneqarnerput pitsaanerulersillugu.

• Aamma pisisartoq ilumoorfigisarput aalajangernitsinnilu peqataatitarput paasinninnerusarpoq.

• Pisisartoq nuannaartoq naammagisimaarinnittorlu utertuassaaq.

• Akunnitsinni pisisartuvut (tuniniaanermut immikkoortortaqarfik) naammaginartunik paasissutissaqartikkutsigit, qinigassaqartikkutsigit il.il. taava aamma pisisartoq niuertarfimmi kiffartuutartik pitsaanerusumik kiffartuutissavaat.

• Pisisartuvut naammagisimaarinnippata uaguttaaq naammagisimaarinnissaagut, taamalu nuannaarutissinneqarlutalu tanngassimaarutissaqalissaagut.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?

- Pisisartuvut tunngaviatigut tassaapput inuussutivut, pisisartoqanngikkutta suliffissaqanngilagut – immaqalu naak ilaat oqassagaluartut amerlaqisuni kisermaassisuugatta pisisartuvut eqqarsaatigivallaartariaqanngikkivut, taamaattoq aku-

8

nitsinniit avatatitsinniillu pisisartutta kiffartuunneqarnerat qitiutikkutsigu sunniuteqassaartaaq iliuuseriniakkatta allat angunissaannuttaaq ikorfartuu­ taas­saaq (suliffeqarfik pitsaanerpaaq – ineriartorneq – imminut akilersinnaa­ neruneq – pisisartup ornikkusunnerusaa).

Rachel Ingemann, 51, kategorichef, E-handelimut pisortaq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­ sersissallugu pingaar­ tippiuk?

Akisussaassuseq.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?

- Oqaaseq akisussaassuseq imartuujuvoq, taassumalu iluaniillutik suliffeqarfit­ sinnut pingaaruteqartut tamarmik- soorlu suleqatigiinneq, pisisartunik qitiutitsineq aammalu nutaamik eqqarsarneq. Taakkualu tamatta peqatigiilluta ataavartumik aallukkutsigit annertuumik kivitseqatigiiffigissinnaagatsigit.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?

- Ullutsinni suliffeqarfinnut suliffeqarfin­ niillu piumasaqaatit unammilleqatigiinnerillu malinnaaffigissagutsigit, suliffe­ qarfitta akisussaaffeqarluartunik suliso­ qarnissanik pinngitsoorsinnaanngilaarput. Kinaluunniit sulisoq suliffimminut, nammineq piginnittutullusooq akisussaassusermik tunniussisinnaasoq “kisimi” kusanartumik angusaqartitseqataasinnaavoq.

Tage Lindegaard, 53, pisortaq, Polaroil KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq er­ sersissallugu pingaar­ tippiuk?

Suleqatigiinneq.

Frederik Olsen, 56, pisortaq, Pilersuisoq KNI-p naleqartitaani sisamaasuni sorleq ilin­nut isumaqarner­ paava?

- Naleqartitat sisamaasut tamarmik uannut pingaaruteqarput, arlaatami alla ingianngilaa – tamarmik imminnut pin­ngit­soorsinnaanngillat oqaatsitigut iliuut­sikkullu.

Naleqartitaq taanna sooq ilinnut pingaaruteqarpa?

- Pilersuisoq peqataavoq innuttaasut attaveqarnikkut inooriaatsikkullu pisaria­ qartumik kiffartuunnerannut, illoqarfinni annerni najugallit kiffartuunneqarneri­ sulli.

Naleqartitaq taanna qanoq suliffimmut pingaaruteqarpoq?

- Isumaqarpunga naleqartitat taakkulu oqaatsitigut iliuutsitigullu piviusunngor­ tinnerat piginnaaneqarfigisariaqartut soor­lu nunaqarfimmi niuertuussagaanni, imaluunniit quersuarmiittuugaanni pilersuutissanut inuunermut pisariaqartunut akisussaaqataalluni. Naleqartitat qasukkartinneqarsinnaanngillat, akerlianilli pitsanngorsarneqartuatariaqarlutik.

Sooq taanna erseqqissassallugu pingaartippiuk?

•S uleqatigiinneq iluatsissappat suliassap siunertaa erseqqissuusariaqarpoq.

• Suleqatigiikkaanni nammassisat pitsaanerujussuit anguneqarsinnaapput, sulisut suleqatigiinnerisigut, kisiannili aamma pinngitsoorani pisisartut/pisif­ fiu­sartut suleqatiginerisigut.

• Suleqatigiinnikkut nukiit pitsaanerpaat atorneqarsinnaapput, tamanillu ilisimaneqalerlutik.

• Suleqatigiinneq inuit piginnaasallit akornanni sunniuteqarpoq, immitsinnut piginnaanngorsaqatigiissaagut.

• Pisisartumik/pisiffiusartumik suleqateqarnikkut nioqqutissamik eqqortumik peqalerneq qulakkeerneqarsinnaavoq.

• Suleqatigiinneq pisussaaffiliivoq, suleqatigiinneq ilaatigut tassaavoq ataatsimoorussamik anguniagaqarneq.

• Suleqatigiinnerup inuit nuannaarne­ru­ lersittarpai, pitsaanerusumillu eqqarsalersillugit. Ataatsimoornermik suliassa­ mullu peqatigiinnermik misigisitsisarpoq.

• Allap ilisimasaanik isumaanillu naalaarneq paaseqatigiissitsisarpoq tatigeqatigiilersitsillunilu. Suleqatit, pisiniap pisisarfiullu akornanni.

• Tatiginninneq ilisimasallu tassaapput piffissaqarluni ineriartuaartinneqartartut.

• Suleqatigiinneq tassaalluinnarpoq suliassamik naammassinnikkusunnerup ersiutaa.

• ”Arsaattuni” arsaatillaqqinnerpaanik ilallit ajugaaneq ajorput. Ajugaasut tassaassapput ”iligiit”.

Naleqartitaq taanna suliffimmut qanoq pingaaruteqartigiva?

• Polaroil suliffeqarfiuvoq angisoorsuun­ ngitsoq, ikittunik pinngitsuugassaan­ ngitsunik inuttalik Nunatsinnilu siammarsimasorujussuaq, uuliamik inuunermi pinngitsuugassaanngitsumik pilersuinissamik pisussaaffeqartoq.

• Suleqatigiinngikkutta, tamarmilli immikkut ingerlatsippata, suliassarput naammassisinnaanngilarput.

• Suleqatigiippugut ataatsimoorussanik anguniagaqaratta ataatsimoorussanillu naleqartitaqaratta, puigornaguttaarlu suliassamik peqatigiilluni suliaqarneq nuannernerujussuummat.

“

1764-mi niuertoqarfik Ukiivimmiit Sisimiunut nuunneqarpoq atinilu Holsteinsborg ateriinnarlugu. Kiisalu 1767-mi Niels Egedep illua Asummiuniit Sisimiunut nuunneqarpoq taaneqartalerlunilu ”palasip illua”-nik. Sisimiuni handelip illuutaanit pisoqaanersaasutut oqaatigineqarsinnaavoq ”illorsuakoq” 1756-mi sananeqartoq. Taamanikkut niu­ertut, niuertussat arfanniallu naalagaat tassani najugaqartarput.

Maannakkut niuertup illugisaa 1846-mi sananeqarpoq. ”Agguarfik” 1844-mi sananeqarpoq pisiniarfitoqarlu 1852-mi sananeqarluni. (Sisimiut - Holsteinsborg 1756-1956, qupp. 47).

”

9

Cheferne om

værdier

KNI A/S’ fire værdier er: samarbejde – nytænkning – ansvarlighed – kundeorientering.

En række chefer fra KNI A/S’ hovedkontor fortæller om koncernens værdier, og hvad de betyder for dem.

Peter Grønvold Samuel­sen, 53, adm. direktør Hvilken af KNI’s fire værdier betyder mest for dig?

Ansvarlighed.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?

- Ansvarlighed på det personlige plan, på arbejdspladsen og i det hele taget som samfundsborger har altid været et vigtigt pejlemærke for mit vedkommende.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for arbejdspladsen?

- I KNI er vi mange medarbejdere, vi er fordelt på 69 lokaliteter, vi har en forsyningspligt og pligt til at servicere hele landet, og derfor er ansvarlighed ikke noget, vi kan komme udenom, uanset hvor i KNI-organisationen vi befinder os.

Ansvarlighed er omdrejningspunktet i vores ønske om at være kundeorienteret, være gode til samarbejde og være nytænkende.

•E n kunde, som vi er ærlige overfor og involverer i vores beslutninger, er også mere forstående •E n kunde, der er glad og tilfreds, kommer igen • Giver vi vores interne kunder (salgsafdelingen) tilfredsstillende informationer, sortimenter osv., vil de også bedre kunne servicere den kunde, de har stående i butikken • Er vores kunder tilfredse, bliver vi også selv tilfredse og får dermed glæde og stolthed.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads?

- Det er i princippet kunderne, vi lever af – uden kunder, intet arbejde – og selvom nogle måske vil sige, at vi har monopol mange steder og derfor ikke behøver at være så kundeorienteret, vil fokus på at servicere både de interne og eksterne kunder kunne bidrage til, at de øvrige strategipunkter også opnås (bedst arbejdsplads – vækst – bedre lønsomhed – kundens foretrukne valg).

Rachel Ingemann, 51, e-handels- og kategorichef

Kurt Lauritsen, 48, indkøbs- og marketingschef Hvilken af KNI’s fire værdier betyder mest for dig?

Kundeorientering.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?

- Den er vigtig, fordi kunden – uanset om det er en ekstern eller intern kunde – er hele grundlaget for vores eksistens. At have fokus på kunden og være kundeorienteret giver disse fordele: • Vi kan vækste og øge indtjeningen • En glad og tilfreds kunde vil tale positivt om os til andre og dermed forbedre vores image

10

Hvilken af KNI’s fire værdier betyder mest for dig?

Ansvarlighed.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?

- Ansvarlighed har en bred betydning – begrebet omfatter vores arbejdsplads som helhed (samarbejde, kundeorientering og nytænkning). Hvis vi samarbejder, løfter opgaverne sammen og tager ansvar, vil vi nå de langsigtede mål, der er sat – med et godt resultat.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads?

- Der er bred konkurrence i vores land – der stilles krav, som vi skal leve op til og har pligt til at opfylde. Hvis vi skal opfylde vores kunders krav og behov, er vores arbejdsplads nødt til at give de ansatte ansvar. Den, der stilles krav til, og som tør tage ansvar, er en nøglemedarbejder og er også den, der behandler sin arbejdsplads som sin egen og arbejder i dens interesse.

Frederik Olsen, 56, kædedirektør, Pilersuisoq Hvilken af de fire KNI-værdier betyder mest for dig?

- Alle fire værdier har betydning for mig, for det ene udelukker ikke det andet – de er alle afhængige af hinanden i ord og i handling.

Hvorfor er værdierne vigtige for dig?

- Pilersuisoq er med til at løfte borgernes nødvendi-

ge infrastruktur og livsførelse ved at gøre det muligt at blive serviceret ligesom dem, der bor i de store byer.

På hvilken måde er disse værdier vigti­ ge for arbejdspladsen?

- Jeg er af den opfattelse, at værdierne og implementering af værdierne i ord og i handling er nødvendige kompetencer for at bestride en stilling som f.eks. købmand i en bygd eller for en, der sidder på et lager med et medansvar for de livsnødvendige forsyninger. Man kan ikke slække på værdierne, tværtimod skal man hele tiden gøre det bedre.

Tage Lindegaard, 53, energidirektør, Polaroil Hvilken af KNI’s fire værdier bety­ der mest for dig?

Samarbejde.

Hvorfor er denne værdi vigtig for dig?

• For at få succes med at samarbejde skal opgavens mål være klar.

• Der kan opnås meget bedre resultater, når der samarbejdes, både mellem kollegaer, men absolut også med kunden/leverandør.

• Ved at samarbejde kan den bedste ressource udnyttes og blive til fælles viden.

• Samarbejde virker mellem kompetente

personer, og vi er med til at gøre hinanden kompetente.

• Ved at samarbejde med kunden/leverandøren kan det sikres, at det rigtige produkt bliver resultatet.

• Samarbejde forpligter, og samarbejde betyder blandt andet, at der er fælles mål.

• Samarbejde giver gladere mennesker, mere positivitet. Det skaber holdånd og ejerskab til opgaven.

• Ved at lytte til hinandens viden og synspunkter skaber vi fælles forståelse og tillid til hinanden – mellem kollegaer, kunden og leverandøren.

• Tillid og viden er noget, der opbygges over tid.

• Samarbejde er i høj grad udtryk for viljen til at få opgaven løst.

• Det er ikke de bedste individuelle spillere, der vinder ”fodboldkampen”. Vinderen vil være det bedste ”hold”.

På hvilken måde er denne værdi vigtig for vores arbejdsplads?

• Vi er en lille organisation med få nøglepersoner, der er spredt på mange lokaliteter i Grønland, og vi har forpligtelse til at sørge for livsnødvendig forsyning al olie.

• Hvis vi ikke samarbejder, men alle i stedet gør tingene på deres egen måde, vil opgaven ikke lykkes.

• Vi samarbejder, fordi vi har fælles mål og fælles værdier, og så skal vi heller ikke glemme, at det også er meget sjovere at løfte opgaver i fællesskab.

“

I 1764 flyttedes kolonien Ukivik til sin nuværende plads her ved Sisimiut og bibeholdt navnet Holsteinsborg, og i 1767 flyttedes endelig ”Missionens Ønske” fra Asummiut (nu Gl. Holsteisborg) til Sisimiut, hvor huset står under betegnelsen ”gl. præstebolig”. Af Handelens ældste boliger ved Holsteinsborg kan nævnes ”Gammelhuset”, formentlig opført i 1756, der var stedets første kolonibestyrerbolig, men også bolig for assistenter, hvalkommandører m.m. Den nuværende bestyrerbolig er opført 1846. Halvvejshuset er opført 1844 og den gamle butik 1852.

(Sisimiut - Holsteinsborg 1756-1956, s. 53).

”

11

Apeqqutit sisamat …nioqqutissanik pininiarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut Nangit poortat 56.000-it 2013-imi tu­ ni­­ne­­qarput. Tamanna Kni Pilersuisup niuer­tar­fiisa kisitsisaataanni takuneqar­ sin­naa­voq. Takuneqarsinnaavortaaq na­ ngit Grøn Balance-t tunineqarnerpaasimasut. Namminersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi nangit KNI Pilersuisup niuertarfiini pin­ ngitsoorani tuniniarneqarnissaat ilaa­ voq. Taamaattumik nangit niuertarfinni nungunngisaannartussaapput.

Nangit sorliit KNI Pilersuisup niuer­ tarfiini tuniniarneqarnissaannut suut tunngaviuppat?

Aalajangernermut tunngavigineqartarput pisisartut/niuertarfinnut siunnersortit niuertullu kissaataat aammalu allani tuniniarneqartutut takusinnaasavut. Nakkutigisarpaguttaaq nanginik misissuinerit, misissuinernilu ajorineqartut pisiarineq ajorpavut. Assersuutigalugu nangit milluaalluarneq sapersut, atuisunut tinupaneqalersitsisartut il.il. nioqqutigisinnaan­ ngilavut.

Suut tunngavigalugit aalajangerneqar­ tarpa nangit Kni Pilersuisup niuverta­ fiini tuniniagassat qassiunissaat?

Nalilerniartarparput siusinnerusukkut qanoq tunisisimatiginerput, aammalu niuertup najukkamini ilisimasai tunnga­ vigalugit nalilerniartarlugu innuttaasut katitigaanerat allanngorsimanersoq.

Tassani Naatsorsueqqissaartarfiup kisitsisaatai atorluarsinnaanngilagit, kisitsisimmi ukiumoortumik saqqummiunneqaraangata meeqqat ingunngoreersimasarput. Nangit sivisuumik toqqortaa­ sinnaammata nunguutsinaveersaartarpugut.

12

Niuertarfiit qanoq iliortarpat nangit pi­ siniap pisiarerusutarpiai piginngikkaa­ ngamikkit?

Niuertarfiup pisiortortarfipput aperisinnaavaa nanginik aalajangersimasunik pisiniarsinnaanersoq. Kisianni inissat killeqarput, taamaattumillu assigiinngit­sunik peqarniartarpugut soorlu nangit ”akikit­ sut” aamma nangit ”akisuut”. Taak­ku tamarmik apeqqummut siullermut akissummi piumasaqaatit naammassivaat.

Soorunami aamma tunngaviusarpoq nangit pisiniap perusutai pisiarisinnaa­ nerivut; soorlu Rema 1000-ip nammineq atini atorlugu tuniniagai pisiniap peru­ suppagit pissarsiarisinnaanngilavut.

Pisiniarfik nanginik nunguutsisoorsi­ ma­guni qanoq iliussava?

Nunguutsisinnani iliuuseqartoqartaria­ qarpoq. Nangernilli nunguut­ sisooruni pisiniarfik qanitamini niuer­tarfiit aqqutigalugit piniarsinnaavoq, soo­ runalumi qulakkee­ reerlugu Danmarkimi pisisarfitsinniit nanginik nassiussisoqareersimanissaa.

Nunguutsisoornermut tunisat amerlisimanerat pissutaappat pingaaruteqarpoq siunissami tikisitassat amerlinissaat, pisiarerusutanut naammattunngorlugit.

Nangit pisiarineqarnerpaat, Pilersuisoq, 2013 Grøn Balance Junior 12-22 kg Grøn Balance XL 15-28 kg Grøn Balance Maxi 7-16 kg Grøn Balance Midi 5-8 kg Libero Newborn 5-8 kg

4 spørgsmål … til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen 56.000 pakker solgte bleer blev det til i 2013. Det viser tallene for KNI Pilersui­ soq-butikkerne, som også fortæller, at det er Grøn Balance, der topper listen over de mest solgte bleer. Ifølge servicekontrakten med Selvstyret er bleer en af de varer, der skal være at finde på hylderne i KNI Pilersuisoq-butikkerne.

Det må derfor ikke forekomme, at bleer bliver udsolgt.

På hvilket grundlag besluttes, hvilke bleer der skal sælges via KNI Pilersui­ soq-butikkerne?

Beslutningsgrundlaget består af ønsker fra kunder/butiksråd, købmænd, og hvad vi kan se, der sælges andre steder.

Her kigger vi også på undersøgelser af bleer, og dem, der i test får dumpekarakter, tager vi ikke ind. Det dur f.eks. ikke, at bleen ikke kan suge ordentligt, giver børnene udslæt osv.

Kurt Lauritsen – Indkøbs- og marketingschef

på hylderne, så vi har en variant af en ”billig” ble og en variant af en ”dyr” ble.

Begge overholder dog kravene i punkt 1. En forudsætning er selvfølgelig også, at vi har mulighed for at købe den ble, kunden efterspørger. Er det f.eks. Rema 1000’s private-label-ble, kunden efterspørger, kan vi ikke skaffe den.

Hvad gør butikken, når der er udsolgt af bleer?

På hvilket grundlag besluttes det, hvor mange bleer der skal sælges via KNI Pilersuisoq-butikkerne?

Vi prøver at tage højde for historisk salg, og om der er sket en voldsom ændring i befolkningssammensætningen med udgangspunkt i købmandens lokalkendskab. Det er lidt svært her at bruge tal fra Grønlands Statistik, for når den årlige publikation udkommer, er børnene jo allerede født. Da der er lang holdbarhed på bleer, prøver vi at disponere, så butikkerne ikke udgår for dem.

Hvad gør butikken, såfremt den ikke har lige præcis det mærke, som kun­ den efterspørger?

Kunsten er at reagere, før der bliver ud­ solgt. Sker det alligevel, at der bliver udsolgt af bleer, kan butikken prøve at skaffe den via deres nabobutikker og selvfølgelig sikre, at der er bleer undervejs til dem fra leverandøren i Danmark. Er årsagen til, at der er udsolgt, at der er sket en stigning i salget, er det vigtigt, at de fremtidige bestillinger forøges, så de passer til den efterspørgsel, der er.

Mest solgte bleer, Pilersuisoq, 2013 Grøn Balance Junior 12-22 kg Grøn Balance XL 15-28 kg Grøn Balance Maxi 7-16 kg Grøn Balance Midi 5-8 kg Libero Newborn 5-8 kg

Butikken kan forespørge i indkøb om mu­ligheden for at få et nyt mærke ind. Dog har vi ikke ubegrænset plads

13

Kujataata

nerisassaasiviani

uumasunik toqoraavik

Toqoraavik nutartigaq siunissaqarluarpoq Savaaqqat savallu Narsamukaanneqartussat maanna savaatilinni ataasiakkaa­ ni katersorneqaleruttorput. Uumasuutit majip qaammataanilli qaqqani qorsooq­ qissuni ivigaqarluartunilu angalaarsimap­ put, neriunarporlu nerilluartarnermikkut alliartorluarsimassasut taamalu oqi­maal­ lillutik.

Uumasut toqoragassat assartuummit ungasissorsuunngitsukkut aaneqassapput, Narsamilu Neqi A/S piareersimavoq savanik savaaqqanillu 21.000-it sinnilinnik pisiortornissaminut. Septemberimiippugut, toqoraavimmilu ungasinngitsukkut ulapaarneqalissaaq, savaaqqammi savallu tuusintilikkaat ti­kius­ suunneqassapput, Kujataata neri­sas­ saasiviani nerisassiariinnarianngorlugit tunisassiarineqassallutik.

Suliffeqarfik nutaanngorsarluinnarsima­ soq ukiup aappassaa piareersimavoq uu-

Siunnersuisooqatigiit Neqi A/S Nunalerinermut Siunnersuiso­ qatigiinni ilaasortaavoq, taannalu tas­ saa­voq apeqqutini nunalerinermut tun­ ngasuni Naalakkersuisunut siunnersuiartuusoq. Siunnersuisoqatigiit apeqqutit

14

masunik toqoragassanik pisiortornissaminut, kingornalu toqoraalluni toqorakkallu suliarineqaqqiffissaannut ingerla­ tillugit, taamalu igariaannaat niuer­tar­ fitsigoorlugit pisisartunut tuninia­gas­san­ ngortillugit.

Suliarisinnaasai amerlalluarput Tunulliarfiup paani Narsami toqoraaviup nutarterneqarnerata siunertaraa to­ qo­raa­viup nutaaliaanissaa, uumasunillu assigiinngitsunik toqoraavittut imminut akilersinnaanissaa. Nutarterinerup ilaatigut kinguneraa uumasut 30.000-t pallillugit toqorarneqarsinnaanerannut toqoraavik piginnaasaqalermat.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Suliniutigaarput savaaqqat savallu 26.000-28.000-it maani toqorarneqasin­ naanissaat. Tamanna angusinnaajumallugu savaatillit aalajangersimasumik siu­

nunalerinermut tunngasut, Naalakkersuisunut ingerlateqqittariaqanngitsut, suliarisinnaavaat. Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit Naalakkersuisunit qinnuigineqarlutik suliassat aalajangersimasut suliarisarpaat. Nunalerinermut Siunnersuisoqatigiit soqutigisaqaqati-

nertalimmik iliuuseqartariaqarput, Neqi A/S-ilu pisariaqarfiatigut peqataa­sin­ naaf­fimmigullu ilungersorluni peqa­taa­ niar­poq. Maani Neqi A/S-imi piareersaasiorpugut ukiunut tal­­li­manut isigisumik, savaatillillu peqati­giif­fiat nutaamik oqaloqatiginnissuteqarfigalugu aallartereerpugut. Pingaaruteqarluinnarpoq savaatillit taakkulu peqatigiiffiata peqataa­ tinnissaat, taamaalillutami peqatigiilluta toqorakkat amerlinissaannik siunertarput angusinnaassagatsigu.

Savaaqqat tunineqartut 21.000-it mis­ saan­niittut ileqquusutut assigiinngitsunik aggorneqassapput, soorlu quttoqqat, qatigamernit, kotelettit, schnitzelit kii­ salu iloqutaat tinguit uummatillu. Tuni­ sassiat annerpaamik nunatsinni tunineqartarput Brugsen, Pisiffik Pilersuisorlu aqqutigalugit.

giinnit oqartussanillu ukunannga ilaasortaqarpoq: Siulit­taa­soq Naalakkersuisunit toqqarneqartoq, Pinngortitaleriffik, SPS, Kommune Kujalleq, Nunalerinermut Siun­nersuisoqarfik, Neqi A/S kiisalu Ka­ laal­lit Nunaanni Uumasunik Inuussutissanillu oqartussaqarfik (VFMG).

Tunisassiarisinnaassusiat Toqoraaviup nutaalianik atortoqalernerata kingunerisaanik nutaanik periarfissaqalerpoq, Neqi A/S-ip siornatigut periarfissaqarfigisimanngisaanik.

- Tunisassiornermi atortut nutaaliat periarfissippaatigut igariaannarnik assigiin足 ngitsunik suli amerlanerusunik tunisassiornissatsinnut, niuertarfiillu oqaloqatigalugit assigiinngitsunik tunisassiornissap ineriartortinnissaa aallartisarparput.

Ineriartornerup taassuma siunissaa pissanganarpoq, kinguneriniartussaavaami pisisartut kissaatigisaat naggataagut angusinnaajumaarneripput, toqoraaviup pisortaa, ukiormanna apriilimi atorfinittoq, Kunuk Albrechtsen oqarpoq.

Naak tunisassiornermut siornatigornit periarfissarissaarneruleraluartoq, taa足 malu uumasut allat aamma ilanngunneqaraluartut, savaaqqat suli tassaapput toqoraavimmi tunisassiarineqarnerpaat, siunissamilu suli taamaakkallassaaq. Tu-

nisassiarineqarsinnaasut allat tassaapput nersussuit, umimmaat tuttullu, to足 qoraaviup qanitaaniittut, maannamulli killilimmik tunisassiarineqartartut.

riaqarpoq savaatilinnik qanimut suleqateqarnissaq, taakkuunerummatami savaateqarnermik saniatigut naatsiianik naatitsisartut.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Nersussuarnik, umimmannik tuttunillu imminut akilersinnaasumik siunissami iluaquteqarniarnissamut piumasaqaataassaaq uumasunik taakkuninnga piginnittunik ilusilersukkamik isumaqatigiissusiornissaq. Aallartereerpugut, nuannaarutigaarpullu assersuutigalugu Tuttutuumi tuttuutilik kajumissuseqarmat Neqi A/S-imik suleqateqarnissap pilersinnissaanut ineriartortinnissaanullu.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Naatsiianik Kujataaneersunik aaqqissuussamik ullumikkut pisiortortoqaranilu tuniniaaqqittoqartanngilaq. Naatsiianik naatitsisartut ataasiakkaat namminneerlutik pisisartunik assigiinngitsuni najugalinnik isumaqatigiissuteqartarput. Neqi A/S ullumikkut maskiinaateqarpoq naatsiianik immikoortiterisinnaallunilu poortuisinnaasumik, niuertarfinni tuniniariaannanngorlugit. Anguniagarput tassaavoq Savaatillit Peqatigiit Suleqatigiissut, SPS, peqatigalugu Neqi A/S tassaassasoq naatsiianik aaqqissuussamik pisiortortuullunilu tuniniaasartussaq, immikkoortitereerlugit poortoreerlugillu.

Tamanna savaatilinnut iluanaarutaanerussaaq. Taamaannissaa upperaarput.

Naatsiianik tunisassiorneq Suliffeqarfik nutaaliaq Neqi A/S-itut ittoq pilersinneqarsinnaasimavoq annertuumik nutaanngorsaareernikkut, tamannalu periarfissiivoq naatsiianik, Kujataata nerisassaasiviani naatitanik, tunisaqarnerup annertusarnissaanut. Tassanili pisa足

15

Slagteriet i Sydgrønlands

spisekammer

Gode fremtidsudsigter for den moderniserede fabrik Lam og får, der skal transporteres til Nar­ saq, er ved at være samlet hos de enkel­ te fåreholdere. Siden maj måned har dyrene været ude i fjeldet, i det grønne landskab og på græsset, og forhåbentligt har de spist sig store med god vægt til følge. Om ikke så længe vil transportskibet hente dyrene, der skal slagtes, og Neqi A/S i Narsaq står derfor nu klar til at modtage godt 21.000 lam og får. Vi er i september måned, og i løbet af kort tid vil der være stor aktivitet omkring slagteriet. Tusinder af lam og får vil blive bragt hertil for til sidst at blive til højt forædlede produkter fra Sydgrønlands spisekammer.

Det er en gennemmoderniseret virksomhed, der for andet år i træk står klar til at modtage slagtedyr, gennemføre slagtningen og siden få de slagtede dyr igennem et produktionsapparat, der kan producere højt forædlede produkter, som kommer ud til forbrugerne via detailbutikkerne.

Høj kapacitet Moderniseringen af slagteriet i Narsaq ved udmundingen af Tunulliarfik-fjorden har det mål, at slagteriet skal være et moderne, økonomisk og bæredygtigt multislagteri. Moderniseringen har blandt andet medført, at slagtekapaciteten i dag er på 30.000 dyr.

Fabrikschef Kunuk Albrechtsen forklarer: - Vi arbejder på, at 26.000-28.000 lam og får slagtes her. For at nå dertil kræver det en målrettet indsats hos fåreholderne, og Neqi A/S vil aktivt deltage der, hvor der er behov for det, og der, hvor vi kan være med. Her i Neqi A/S arbejder vi på højtryk med en plan, der ser fem år frem i tiden, og vi har igangsat en fornyet dialog med fåreholdernes interesseorganisation. Det er altafgørende at inddrage erhvervet og deres organisation på sådan en måde, at vi i sidste ende sammen når målet om flere slagtedyr.

De ca. 21.000 lam, der indhandles, udskæres til en række traditionelle ud-

Savat savaaqqallu 21.000-t missaat nioqqutissiassanngorlugit toqoraavimmut Neqi A/S-mut ukiumut apuunneqartarput. /Ass: John Rasmussen.

Neqi A/S modtager ca. 21.000 får og lam til slagtning om året./Foto: John Rasmussen.

skæringer som kølle, ryg, koteletter og schnitz­ler samt indmad som lever og hjerte. Produkterne afsættes primært her i landet via Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq.

Forædlingsgraden Som følge af at slagteriet nu råder over moderne udstyr, er der opstået en mulighed, som Neqi A/S ikke har haft tidligere.

- Det moderniserede produktionsudstyr giver os mulighed for en øget forædlingsgrad, og i dialog med detailhandlen har vi igangsat udvikling af forskellige produktemner. Det bliver en spændende fremtid for denne udvikling, der i sidste ende skal ramme det, som forbrugerne efterspørger, siger fabrikschef Kunuk Albrechtsen, der blev ansat i april i år.

Neqi A/S 2013-mi nutarterlugu suliarineqarpoq, ullumilu tassaalersimalluni toqoraavik muteerniusoq.

Neqi A/S blev ombygget i 2013 og fremstår i dag som et moderne slagteri.

16

Selvom der nu er skabt gode muligheder for produktion i større omfang og med

Afslutningsvis siger fabrikschef Kunuk Albrechtsen: - Som det er i dag, sker der intet koordineret opkøb og videresalg af kartofler fra Sydgrønland. Det er den enkelte kartoffelavler, der indgår aftaler med købere forskellige steder. Neqi A/S råder i dag over et maskineri, der kan sortere og

pakke kartofler, så de er klar til salg i detailhandelen. Målet er, at Neqi A/S sammen med sammenslutningen af fåreholdere, SPS, står for koordineret indkøb og salg af sorterede og pakkede kartofler.

Det vil give større udbytte for fåreholderne. Det er vi overbevist om.

Savanik savaaqqanillu toqoraanerup nalaani sapaatip akunnerisa 11-t missaanni sivisussuseqartartup nalaani inuit 100-t missaat sulisorineqartarput, taassumalu piffissap avataani sulisut arfinillit missaanniittarput./Ass: John Rasmussen.

Udenfor sæsonen er der seks ansatte på slagteriet, men ca. 100 personer arbejder på højtryk i slagteperioden, der vil vare i ca. 11 uger./Foto: John Rasmussen.

andre dyrearter end tidligere, er det fortsat lam, der produceres mest af i slagteriet, og sådan vil det være et stykke tid fremover. Andre muligheder er køer, moskusokser og rensdyr, som der er en del af i området, men som bliver produceret i begrænset omfang.

Fabrikschef Kunuk Albrechtsen uddyber: - Det kræver et formaliseret og struktureret samarbejde med ejerne af disse dyr at skabe en fremtidig bæredygtig udnyttelse af køer, moskusokser og rensdyr. Vi er i gang, og det er en glæde for os, at rensdyravlerne i Tuttutooq er med til at skabe og udvikle samarbejdet med Neqi A/S. Kartoffelproduktion Den moderne virksomhed, som Neqi A/S er blevet efter den omfattende renovering, giver mulighed for øget salg af kartofler, der dyrkes i det sydgrønlandske spisekammer. Men det kræver et koordineret samarbejde med fåreholderne, som typisk er dem, der dyrker kartofler udover deres fåreavl.

Landbrugsråd Neqi A/S er medlem af Landbrugsrådet, der er rådgivende organ for Naa­lakker­ suisut i spørgsmål vedrørende landbrug. Rådet kan tage spørgsmål op vedrørende landbrug, der ikke forudsætter en videre behandling i Naa­lak­kersuisut.

Landbrugsrådet varetager konkrete opgaver på anmodning af Naalakkersuisut.

Følgende interessegrupper og myndigheder er medlem af Landbrugsrådet: Formanden udpeget af Naalakkersuisut, Naturinstituttet, SPS, Kujalleq Kommune, Konsulenttjenesten for Landbrug, Neqi A/S samt Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG).

17

Iluatsittumik piaqqiortitsineq ... Neqi A/S-mut pilersuisut annerit ilaanni Isigalugu taamaattussaannartut ippoq.

Tassalu Erik Aappalaartup ukiut tusintillit matuma siorna tikikkamiuk Grønlandimik taasimammagu. Nuna isigisaq tamarmi qorsooqqippoq, maani Tunulliarfiup qin­ nguani aasarisseruttoraa juli qaammat.

Qassiarsummiippugut, savaatillit ilaanni Carl Frederiksenikkunni. Taassumap aataata Otto Frederiksenip, ukiut 90-t matuma siorna sumiiffik manna tunnga­ vi­lerpaa. Qassiarsuup kitaatungaani, Illunnguujummi, illumi aapparlaartumi, meeraaffigisap eqqannguani, nulianilu Ellen najugaqarput. Tassanngaaniit aallaaveqarlutik savaateqarfimmik ingerlatsipput, savaaqqanik savanillu Neqi A/Simut pilersuisut annerit ilagalugit.

Nipituuliuutigineq ajorpaa kisitsisilli takutippaat. Angutaata Erik Røde Frede­ riksenip aallartitaa kingornalu ernerata nangillugu ingerlataa ukiut ingerlane­ ranni malunnaatilimmik ineriartorsima­ voq. 1982-mi upernaakkut savat piaq­

qiorneranni savanit 100-niit piaqqat 100-t pissarsiarineqartut, 2013-mi savat 100-gaangata savaaqqat 180-t pissarsia­ rineqarput. Pokalit iikkamiittut uppernar­ saataapput savat piaqqiortut marlulisut 2013-mi amerlanerpaat tullerisimagaat savaateqarfimmi maangaaneersut. Savat marlulisut amerlanerpaat 2012-mi 2011-milu savaateqarfimmit maanngaa­ neersuupput. Kujataani savaateqarfinnit 42-sunit tamanit.

Fjárvís Carlip savaataanit 506-sunit 392-it 2013mi marlulipput. Carlip siunertarivaa savat marlulisartut 450-nngornissaat. Ineriartorneq taanna aallartinniarlugu anguniakka­ minullu ingerlanermini Carlip ilaatigut atorpaa aaqqissuussaasumik piaqqiortit­ sinermut atatillugu programmi Fjarvis, Islandimeersoq. Taamaasilluni Kujataani savaatillit 11-t programmimik tassannga atuisut Carl ilagivaat, inerneralu takussutissaqalereerpoq.

Carlip angutaa Erik Røde Frederiksen 1954-mi namminerisaminik savaateqarfeqalerpoq. Carl nammineq 1980-mi savaatilinngorniarluni naammassivoq, 1982-mi angummi savaateqarfianik ingerlatseqataalerluni 1996-milu tamakkiisumik ingerlatilerlugu. Inerisa nukarlersaata, Kuluk Fre­deriksenip, 22, piffisanngorpat angummi savaateqarfianik nangitsinissaa naatsorsuutaavoq.

Carls far, Erik Røde Frederiksen, etablerede sig som fåreholder her i 1954. Carl blev uddannet som fåreholder i 1980, begyndte at arbejde på sin fars bedrift i 1982 og overtog gården i 1996. Den yngste af de tre sønner, Kuluk Frederiksen, 22, forventes at overtage gården, når den tid kommer.

Programi pineqartoq atorneqalinngikkallarmalli savaatillit namminneq savaatigisatik tamaasa nalunaarsortarpaat, Fjárvísimilli atuilernikkut aaqqissuussaasumik piaqqiortitsineq suli angusaqarfiulluarnerulerpoq. Programimik tassannga Carl Fr. 2007-p missaani atuilerpoq.

Marlulisitsinissaq immini siunertaralugu suliniuteqarnerup saniatigut programmi pineqartoq atorlugu qulakkeerneqarsinnaavoq savat kinguaassiortinneqareranni ilaqutariippallaalinnginnissaat, aammalu uppernarsaatissaqalertarluni savaaraq anaanaminit immittorsimanngippat immuk kiminngaaniit pisarsimaneraa.

Pisisartut piumasaat Pisisartut piumasaat allanngoriartorput tamannalu savaatillit naleqqussarfigin­ ngitsoorsinnaanngilaat.

Carl Frederiksen: - Kinguaariit siuliisa noqqaassutigisarsi-

Fakta Savaaqqat upernaakkut inunngortut ilaat 2-3 procentii, ilaannilu 5 pro­ cen­ti tikillugu, assigiinngitsut pissutigalugit pinngortitamut pereerner­ min­ni tammartarput.

To-tre procent, og nogle gange helt op til fem procent, af de lam, der bli­ver født om foråret, forsvinder af forskellige grunde ude i naturen, ef­ ter at de er sat ud.

18

Marlulisitsinerpaanut 2013-mi nr. 2-neranut, kiisalu 2012-mi 2011-milu Carl Frederiksenip nr. 1-uneranut uppernarsaatit.

3 pokaler er de seneste tre år tilfaldet Carl Frederiksen. I 2013 som nr. 2 for flest tvillingefødsler og i 2012 og 2011 som nr. 1 for flest tvillingfødsler.

mavaat nioqqutissiagut orsoqarluassasut, pisisiartulli maanna noqqaassutigaat nioqqutissiatta orsukinnerpaaffeqarnissaat. Taamaammat sulissutigiuarparput nioqqutissiassaatitta orsuisa minnerpaaf­ feqarnissaat neqaatalu annertunerpaa­ nis­saa. Nioqqutissiassaq peqqinnartuussaaq neqitaqarluassalluni. Tassani Fjarvis aamma iluaqutaavoq, tassami piaqqiortitassat orsukinnerpaat toqqarnerisigut piarassaasa orsukinnerpaanissaat aamma angusinnaagatsigu.

- Suna suliaralugu ilisimasariaqarpoq suliallu pitsanngorsarniartuartariaqarput.

- Nioqqutissiassat qanoq ittuunerannut aamma aalajangiisuusarpoq ivigartornerisa nalaanni ivikkat qanoq pitsaassuseqartiginerat. Pitsaasuuppata septemberimi toqoraaviliaanneqarnissaasa tu­ngaan­ nut oqimaannerulissapput, illuatungaa­ni ivigartorfissaat pitsaannginneruppat savat inaanniit anisinnerisa kingorna sep­ tem­berip tungaanut oqilisinnaallutik, toqoraaviliaatsinnagillu oqimaalliseqqinnissaat ajornarnerusinnaalluni.

Taassuma anguneqarsinnaaneranut uppernarsaataapput iikkamiittut pokalit.

Carlimulli pingaanerpaaq tassaavoq pokalip taassuma pissarsiarineqartarnera

Siunissaq Silamiiginnangajannerata nalaani illup iluaniillatsiarnera iluatsillugu siunissaq eqqartorparput. Una angut uteriitsutut, angusaqarusuttutut ilungersorsinnaassutullu ilaqutaasa ilaatigut ilisarnaasigaat nalorninngilaq:

- Marlulisitsigaanni aappa aningaasartuutinut matussusiisarpoq aappaa isertitsitsissutaalluni. Ilungersunngikkutta isertitassagut ikilissapput. Inatsisinik malitassaqarpugut aalajangersimasunillu akiligassaqarluta, taakkulu ikiliartunngillat.

Taamaammat anguniarparput piaqqiortitsinermi marlulisut amerlanerpaajunissaat.

siammasinnerusumik pippat, tassalu savaatillit amerlanerpaat marlulisitsisarneq siunertaralugu anguniagaq aamma peqataaffigippassuk.

- Kissaatigissagaluarpara pokalip tun­ niun­neqartarnera siammasinnerusumik inissisimasunut aamma pisassappat, tassalu Qassiarsuup avataaniittunit savaati­ linnit amerlanernit aamma pissarsiarine­ qartarpat. Taamaasilluta savaaqqanik sa­ vanillu Neqi A/S-mi toqoragassanik pilersuineq tunngavissilluarneqarnerussaaq tamannalu savaatilinnut pitsaanerusumik aningaasaqarnermik aamma malitseqan­ ngitsoornaviarnani.

Fakta Toqoraavimmut Neqi A/S-imut apuunneqartartut savat savaaqqallu 21.000-t missaanniittut affaat Tunulliarfimmi savaateqarfinnit 16-neersuupput. Savaateqarfiit taakku ilaat arfinillit Qassiarsummi imminermiipput. Savaatillit isertitsissutigisartagaat pingaarnerpaaq tassaavoq Neqi A/S-imi nioqqutissiassanik tunisinermikkut pissarsiaat.

Halvdelen af de godt 21.000 lam og får, der sendes til Neqi A/S til slagtning i september måned, kommer fra de 16 fåreholdere ved Tunulliarfik-fjorden. Seks af fåreholderne har deres farme i bygden Qassiarsuk. I lighed med de øvrige fåreholdere er salget af lam og får til Neqi A/S deres vigtigste indtægtskilde.

19

Avlsprogram førte til flere lam … hos én af de største leverandører af lam til Neqi A/S Det virker helt naturligt, når man står midt i det hele. At Erik den Røde for over 1000 år siden kaldte dette land for Grønland. For der er grønt, så langt øjet rækker, i dette landskab i bunden af Tunulliarfik (Skovfjorden) denne sommerdag i juli. Vi er i Qassiarsuk, blandt fåreholderne, hos familien Carl Frederiksen, barnebarn af Otto Frederiksen, der grundlagde bygden for 90 år siden. I det røde hus i den vestlige del af Qassiarsuk i Illun­ nguujuk, få meter fra barndomshjemmet, har Carl og hans hustru Ellen deres base.

Herfra driver de en fårefarm, der er en af de største leverandører af lam til Neqi A/S. Det er ikke noget, han taler højt om, men tallene viser det. At denne fårefarm har undergået en ganske mærkbar forandring, som hans far, Erik Røde Frederiksen, for alvor startede på, og som Carl Frederiksen siden har videreført. I 1982 var udbyttet ved læmningstid 100 lam pr. 100 får. Tallet var i 2013 steget til 180 lam pr. 100 får. Pokalerne på hylden på væggen er bevis på, at Carl Frederiksen i 2013 stod med den besætning af får, der var næststørst bidragsyder med tvillinger, og at hans besætning fødte flest tvillinger i 2012 og i 2011 af alle 42 fåreholdere, inklusive Upernaviarsuk, i Sydgrønland.

Fjárvís Af Carls besætning på 506 får fødte 392 tvillinger i 2013. Carls mål er, at antallet af får, der føder tvillinger, skal op på 450.

For at starte udviklingen og nå målet har Carl blandt andet taget det islandske avlsprogram Fjárvís i brug. Carl er dermed en ud af 11 landmænd i Sydgrønland, der har taget programmet til sig, og resultatet udebliver ikke.

Før programmet blev introduceret i landbruget i Grønland, har alle landmænd, inklusive Carl, ført systematisk fortegnelse over deres besætning, Men ibrugtagningen af avlsprogrammet har medført et endnu bedre resultat, også for Carl, der har brugt programmet siden 2007.

Udover specifikt at fremme arbejdet med at opnå flere tvillinger er programmet med til at sikre, at der ikke sker ind­ avl i besætningen, ligesom det kan dokumenteres, hvilke lam der har fået mælk fra et andet får end moderfåret.

Kundernes efterspørgsel Der er sket en ændring i forbrugernes ønsker – noget, som landmænd også mærker og skal agere efter.

Carl Frederiksen forklarer: - Tidligere generationer har ønsket produkter med meget fedt, mens kunderne

Ulluni ulapaarfiunerpaani nalunaaquttap akunneri 17-t tikillugit sulineq maani takornartaanngilaq.

Uani juli qaammat Carl Frederiksen nunaatimini 34 hektariusumi ivikkanik killuivoq, imusat katersat 620-630-t missaanniissallutik ukiumut savat nerisassaat.

I de travleste perioder er det ikke unormalt med 17-18-timers arbejdsdage. Her er Carl Frederiksen i gang med at klippe græs på sine 34 hektar jord. Det bliver til ca. 620-630 baller, som vil blive brugt som foder til vinter.

i dag efterspørger produkter med mindre fedtindhold. Derfor arbejder vi til stadighed på at avle slagtedyr med lavest mulige fedtprocent og mest muligt kød. Produktet skal være sundt og med godt kød i. Her kommer Fjárvís igen ind i billedet. Ved at vælge avlsdyr, der har mindst muligt fedt, får produktet i form af lam også lavere fedtindhold.

- Afgørende for produktet i sidste ende er også, hvordan græsningsforholdende er, når vi sender får og lam ud på marken i maj måned. Er der gode græsningsforhold, vil vægten stige frem til september inden slagtningen, hvorimod mindre gode græsningsforhold vil få vægten til at falde, og det kan være svært at indhente, inden vi sender dyrene til slagtning.

Fremtiden Ved spisebordet i deres hjem på et af de få tidspunkter, hvor Carl sidder indendørs, falder snakken på fremtiden. Manden, som familiemedlemmerne betegner som stædig, målbevidst og ihærdig, er ikke i tvivl: - Man skal vide, hvad man gør, og hele tiden gøre det bedre. Når vi står med 2 lammetvillinger, går den ene til omkostninger, og den anden er indtægt. Gør vi det ikke godt nok, vil det gå ud over indtægten. Der er lovkrav, der skal opfyldes, og der er faste omkostninger, og de bliver ikke færre. Derfor er det et mål, at de fleste fødsler er med tvillinger.

Pokalerne på hylden må være et bevis på, at det kan lade sig gøre, men for Carl er det endnu vigtigere, at andre end ham også får tildelt pokalen. For han ser gerne, at der er flere fåreholdere, der arbejder på flest mulige tvillingefødsler.

- Jeg ville ønske, at præmien for højeste antal tvillingefødsler bliver fordelt, og at det opnås af flere udenfor Qassiarsuk.

Dermed kan vi skabe et holdbart fundament for tilførsel af endnu flere lam og får til slagtning hos Neqi A/S og i sidste ende skabe en bedre økonomi for os fåreholdere.

20

Fjárvís pillugu

Nunalerinermut Siunnersorteqarfimmi siun­nersortitut atorfilik, jordbrugsteknolog Henrik Frederiksen Paartup qinnui­ gaa Fjárvís pillugu naatsumik nassuiaateqalaaqqullugu.

Aaqqissuusaasumik kinguaassiortitsinermi programmeq atugaq Fjárvís Islandimeersuuvoq. Siunertaraa savat piaqqiortut kingornuttakkatigut sutigut tamatigut pitsanngoriaateqarnissaat, soorlu marlu­ li­gajussuseq, neqqarissuseq, piaqqerineq, meqqorissuseq il.il..

Fjárvís aaqqissuusaasumik kinguaasiortitsinissami atugassaavoq, paasissutissanillu immersuisarneq nittartakkakkut maan­ nakkut ingerlanneqartarpoq. Savanut paasissutissat ataasiakkaat, soorlu taakku kinguaavisa Neqi A/S-imut akigineqartut

Vedrørende

neqqarissusaat aamma oqimaasusaat pillugit paasissutissat immiunneqartarput.

Kinguaavi kinguaasiortunngorsimappata taakkua angusaat aallaavigalugit savap pitsaasusaa nalilersorneqartarpoq. Atuagaaqqat lammebog aamma læmme­bogimik taanneqartut savaatilimmut ukiup ingerlanerani nassiunneqartarput, savaa­ titik pillugit paasissutissanik immersuiffissaat.

Assersuutigalugu lammebog ukiariartor­ nerani tikittarpoq, taanna atorneqartar­ poq kinguaassiorlutik unitsitassanik uuttortaanermi immersuiffissatut. Upernaak­ kut piaqqiortitsinermi savap piaraa­nut paasissutissat læmmebogimut nalu­naar­ sorneqartarput, soorlu ulloq piaqqiffik, savaaqqat suiaasusii, qalipaatai, ataasiliaq, marlulissat imaluuniit pingasulissat.

Tassani ilaasarpoq kinguaasiortoq qanoq marluligajutsiginersoq aamma qanoq pitsaatiginersoq. Taakkunani immersukkat tamarmik nittartakkamut ingerlateq­ qinneqartarput taamaasilluni iluaqutissartai tamarmik ataatsimuulertarlutik.

Fjárvísimik atuineq immikkut aningaasartuuteqanngilaq, taamaallaat internetimut atukkat aningaasartuutaasarput. Savaateqarfiit 42-ruusut ilaat 11-t maanna Fjárvísimik atuisuupput, amerliartuaarlutillu.

Savaatillit ataatsimoorlutik programmi atorunikku kinguaasiortitsinermi pitsan­ ngorsaaneq siuariartornerlu sukkanerusoq anguneqarsinnaavoq. Taamaattumik pikkorissartitsineq aamma paasissutissiineq ukiariartornerani Siunnersuisoqarfimmiit ingerlanneqassaaq.

Fjárvís

Paartoq har bedt jordbrugsteknolog Henrik Frederiksen, konsulent, Konsulenttjenesten for Landbrug, om kort at forklare, hvad Fjárvís er.

Fjárvís, et program til organiseret avl, stammer fra Island. Formålet er at opnå læmning af så mange tvillingelam som muligt og med det bedste kød, således at man får mest muligt ud af fåreavlen.

Fjárvís bruges til organiseret fåreavl, og udfyldning af oplysningsskemaerne foregår i dag på en hjemmeside. Data om de enkelte får, f.eks. oplysninger om kødkvaliteten og vægten af den yngel, der

sælges til Neqi A/S, indtastes på hjemmesiden. Hvis ynglen selv er blevet avlsdyr, vurderes fårets kvalitet ud fra ungen.

Der sendes årligt en ‘lammebog’ og en ‘læmmebog’ til fåreavlerne, som skal udfylde dem med oplysninger om deres får.

Eksempelvis sendes ‘lammebogen’ om efteråret, og den bruges som skema, der udfyldes med målene på de lam, man ønsker at beholde som avlsdyr. Om foråret udfyldes ‘læmmebogen’ med oplysninger om dato for fødsel, køn, farve, og med oplysninger om status for antal af lam ved fødsel. Her oplyses også, hvor tit avlsdyret får tvillinger, og kvaliteten af

lammene. Alle disse oplysninger samles på samme sted, således at alle fordele samles ét sted.

Der er ingen ekstraudgifter ved brug af Fjárvís, da de eneste udgifter vedrører dataforbruget på internettet. Af de i alt 42 fåreavlere bruger 11 Fjárvís, og antallet stiger langsomt. Hvis fåreavlerne i fællesskab anvender programmet, kan de opnå forbedringer og fremgang på en hurtigere måde og fremgang i fåreavlen. Derfor vil Konsulenttjenesten for Landbrug i løbet af efteråret gennemføre kursus og oplysningskampagne.

21

Nangitsisoq Namminersorusunneq, taamalu inuunerup nammineq aqukkusunnera, nukigalugu Angusaqarluaqaaq, kisianni aamma ilu­ ngersorsimaqaaq. Angutaa 87-nik ukiulik erni pillugu taama oqarpoq. Piumassuse­ qartuuvoq, salliuniartuunani sulerusussuseqarlunilu. Ukiuni 27-anngortuni nulia uini pillugu taama oqarpoq. Inuttaata nammineq, Carl Frederiksenip, 55, paasisinnaalluanngisaanut ilaavoq igaasariartarnermik ileqqoq. Inuk taanna, ullormut nalunaaquttap akunneri 10-12-it, ilaatigullugu 17-it tikillugit, sulisartoq paasilluassagaanni piffissamut kingumut uti­ laar­tariaqarpoq.

Qassiarsuup kitaatungaani, Illun­nguu­ jum­mi, illup appalaartup qinittuaniippoq illu qaqortumik qalipaatilik. Illu nutaajun­ ngitsoq ukiut 60-erpiaat matuma siorna taamani 27-nik ukiullip Erik Røde Frederiksenip illutaarivaa. Taamani angumminit savanik 100-nik tunisippoq taamaasillunilu nammineq savaateqarfimminik aallartitsisinnaalerluni. Illu taanna ukiorpassuarni aappariit arfinilinnik qitornallit angerlarsimaffigivaat – sumiiffimmi tassanerpiaq najugaqartut siullersaralugit.

Imaassinnaavorli ukiut tusinditillit matuma siorna Erik Aappalaartup tikinnerata nalaani tamaani savaateqartoqarsimasoq – taamani Kalaallit Nunaat Grønlandimik atserneqarmat.

Angusassaq qaffasinnerpaaq Illumi qaqortumi inimi, radiop nipaa tusarnaarujoorlugu sofami issiaviginnaakkamini Erik Røde Frederiksen, 87, issiavoq. Saniani nerriveeqqap qaavaniippoq nuliarigaluata, Helgap, assinga. 2012-mi qimaguppoq, ukiut 60-t, qaammatit 2-uk ullullu sisamat aappareereersimallutik.

Peqatigiillutik savaateqarfik pilersippaat, arfinilinnik qitornartaarlutik, qitornaasalu sisamaalersimasut ilaata savaateqarfik 1996-mi ingerlatilivippaa. Illumit tassa­ ngaa­niit ilaquttani akiminiittut malin­ naaf­figisinnaavai ullut tamaasa ukioq kaajallallugu. Isigisanilu eqqartuleramigit nipaatigut isikkuatigullu takuneqarsinnaavoq tusaaneqarsinnaallunilu tulluussimaartoq.

- Ataataga, Otto Frederiksen, Qaqortumiit maannga 1924-mi pivoq. Savat 146-t nassarpai 3000 kroninillu aningaasaateqarpoq illuliornissaminut taarsigassarsiaminik. Tikikkami aqaguani illup toqqavia naammassivaa. Ukiut pingasut qaa­ ngium­mata taarsigassani tamaasa taarsereersimavai. Ukioq kaajallallugu ilunger­ sorluni sulisariaqartarsimavoq taamanimi maskinaqanngilaq atortorissaartunik.

Uteriinneq, suliumassuseq minnerunngit-

Erik Røde Frederiksen illumi ukiut 60-t matuma siorna sanaajusup isaariaani.

Erik Røde Frederiksen ved indgangen til sit hus, som blev bygget for 60 år siden.

sumillu namminersorusunneq tassaasimapput nukimmik pilersitsisut.

- Taamanernit pisimasut amerlaqaat. Teknikkikkut ineriartornerup periarfissat allanngortippai soorlu aamma savaatillit aningaasaqarnerannut sunniutillit allan­ ngortut. Kisianni ataatanni takusimasara, uannilu piusimasoq erninni takusarpara, tassalu nammineerusussuseqarneq. Tamanna allanngorsimanngilaq.

Akiatunginni issiavoq utoqqanngorsimasoq suliaminik naammagisimaarinninnerminik isertuussinngitsoq. Angutaata pilersippaa inuussutissarsiut inuussutigineqarsinnaasoq, nammineq peqatini­ lu pilersippaat savaatillit suleqatigiinnerat kinguaavisalu tulliit pilersippaat nioq­ qutissat pisisartut noqqaassutigisaat.

- Nuannaarutigaara ineriartorneq pimmat, aammalu inuussutissarsiut ukioq kaajallallugu inuussutigineqarsinnaammat. Angusassaq qaffasinnerpaaq ernerma ujartormagu aammalu ataatama siunertarilluinnaqqissaagaa malillugu inuussutissarsiut nunani allani ingerlanneqartunit ajornerunngitsoq ingerlammagu – tamanna nuannaarutigivara.

Aaqqiissutissarsiortoq Illumi aappalaartumi ungasinngitsuaniippoq Ellen K Frederiksen, 54. Carlilu ukiut 27-t katissimalerput. Pingasunik erneqarput ernutaallu sisammertussanngorlutik.

Ilinniartitsisutut ilinniarsimavoq Qassiarsummilu atuarfimmi sulilluni. Taassuma saniatigut unnuisarfiutaat isumagisassaa­ voq taamatullu aamma savaateqarfimmi suliassat allat. Angerlarsimaffimmi qitiulluinnarpoq, uimi ulapittuaannartup allallu piffissami ulapiffiunerpaami ikiuukkiartortartut nerisassaat isumagisaralugit.

- Savaateqarfimmi inuunermut sooruna­ mi naleqqussartariaqarsimavunga, ikio­ qu­taasimaqaarli nunaqarfimmi Qassimiut avannaanni kingornalu Qassimiuni alliartorsimanera. Suut tamarmik Qassiarsummi pisiniarfimmi pisiarineqarsinnaasan­ ngillat, pilersaarusiortariaqartarpoq, allamukarlunilu pisiniarfiliartariaqartarpoq.

22

Ellen K Frederiksen avatiminni nunamiissalluni piffissa­ qartuaannanngilaq, ualerli una illumik tunuani qaqqamut qaqissalluni taamalu isikkivigissuaq alakkassallugu piffissaqalaarnini iluatsippaa.

Det er ikke så ofte, at Ellen K. Frederiksen har tid til at gå til fjelds og samle planter. Men denne formiddag i juli måned blev det til en tur på fjeldet bag gården, hvorfra hun kan nyde udsigten.

Aasakkut atuarfiup matoqqanerata na­ laa­ni savaatillit feriartanngillat, taamaattumik nunatsinni avataanulluunniit Carlip feriaqatiginissaa pisinnaajuaannanngilaq.

- Inuttaata ilisarnaatigivaa suliuaannartuunini. Maanilumi suliassaqartuaannarpoq. Inuttut Carl tassaavoq isumassar­ siortuaannartoq aaqqiissutissanillu suliat oqinnerulernissaannut aqqutissiuussisussanik ujarlertuartoq. Naleqqussartuaannartuuvoq aammalu ullumi naammassisinnaasani aqagumut utaqqitittanngilai.

Siunissaq Savaatilittut qanittumi taamaatinnissani Carl Frederiksenip pilersaarutiginngilaa. Savammi savaaqqallu suli annerusumik pissarsissutiginissaannik pilersaaruteqarpoq. Imaanngilarli nangitsisussamik peqanngitsoq. Ernera nukarleq, Kuluk, 22, aappaalu ukiarneraniit Danmarkimi nunalerinermut tunngasunik ilinnialissapput. Siunissami ullut arlaanni ataatami savaateqarnera nangissavaa taamalu inuussutissarsiut ingerlateqqillugu.

Carl Frederiksen: - Savaateqarneq inuusuttunut periarfissatut isigivara. Pikkorissuusariaqarpulli inger­latitseqqiinissaminnut. Taa­ mani uanga manna tigugakku suliassat ilarpassui timip nukii atorlugit isumagisassaasimapput. Kinguaariit tullii aaqqiissutissanik allanik atorfissaqartitsipput aningaasartuutikillisaanermullu aqqutissanik nutaanik ujarleqataasaria­ qarlutik. Suna suliaralugu ilisimasaria­ qarpoq iliuutsigullu pitsanngorsartuartariaqarpagut. Imaassinnaavoq pisoorsuannguutiginngikkipput, kisianni inuunerput nammineq aqupparput.

Arvtageren Ønsket om selvstændighed, om selv at styre sit liv, som drivkraft Han har gjort det godt, men har også knoklet for det. Sådan siger den 87-årige far om sin søn. Han er en mand af få ord, viljefast og arbejdsom. Det siger han kone igennem 27 år. Selv forstår Carl Fre­ de­riksen, 55, ikke helt traditionen med at gå ud i naturen, slappe af og nyde mad tilberedt over åben ild. For at forstå lidt mere af, hvad der driver denne mand, hvis arbejdsdag oftest er på 10-12 timer og andre gange 17 timer i døgnet, må vi starte lidt længere tilbage i tiden.

riksen fik 100 får af sin far og kunne starte sin egen farm. Huset var i mange år rammen om en familie med seks børn.

En fåreholderfamilie, den første på lige præcis dette sted – i vores tid. For det er meget sandsynligt, at der også har været en nordbofamilie her i området, som Erik den Røde kom til for over 1000 år siden og kaldte for Grønland.

Den højeste overligger Her i huset, med lyden fra radioen i baggrunden, sidder den 87-årige Erik Røde Frederiksen i sin yndlingssofa i stuen. Lige ved siden af, på det lille runde bord, står et billede af hans kone, Helga, der døde i 2012. De fik 60 år, 2 måneder og fire dage sammen. Sammen skabte de denne fåreholderfarm, som et af de tilbageværende fire børn overtog i 1996.

I den vestlige del af Qassiarsuk, i Illun­ nguujuk, overfor det røde hus, står et andet hus – et hvidt hus. Et ældre hus, der blev bygget for nøjagtig 60 år siden, da den dengang 27-årige Erik Røde Frede-

Ivikkat killugassanngorsimapput, Carl Frederiksenilu ullaaralaamiit unnussuarmut sulisoq naammattuugassaajuartarpoq.

Der er tid til at klippe græs, og Carl Frederiksen er på arbejde fra tidlig morgen til sen aften.

23

Ilaqutariit Frederiksenikkut julimi ualikkut unikaallalaarnermi silatiminniittut. Ernerat Kuluk, aappaa Heidi, Ellen aamma Carl ernutaallu Nuko.

Familien Frederiksen under en tiltrængt pause en eftermiddag i juli. Sønnen Kuluk, hans kæreste Heidi, Ellen og Carl samt barnebarnet Nuko.

Herfra er det ikke svært at følge med i de aktiviteter, sønnen og hans familie udfører hver dag, året rundt. Og der er en vis stolthed at spore i hans stemme og i hans ansigt, når talen falder på det, han ser i dag.

- Min far, Otto Frederiksen, kom hertil fra Qaqortoq i 1924. Han havde 146 får med sig og 3000 kroner, han havde lånt til et nyt hus. Dagen efter havde han fået fundamentet til huset færdigt, og efter tre år havde han tilbagebetalt sit lån. Der skulle knokles hele året, og alt arbejde blev udført manuelt. Han byggede det hele op fra bunden af. Stædighed, arbejdsomhed og sidst, men ikke mindst ønsket om selvstændighed var drivkraften.

- Meget er sket siden. Den teknologiske udvikling førte nye mulighed med sig, ligesom økonomien for fåreholderne har ændret sig. Men det, jeg oplevede hos min far, det, der var drivkraften hos mig, og det, jeg ser hos min søn, er ønsket om at være selvstændig. Det har ikke ændret sig.

Overfor mig sidder en ældre mand, der ikke lægger skjul på, at han er tilfreds med det, han har opnået. Hans far skabte fundamentet for et erhverv, de kunne leve af. Hans egen generation skabte samarbejde mellem fåreholderne. Generationen efter ham skal producere, hvad kunderne efterspørger.

- Jeg er glad for, at der løbende sker en udvikling, og at der er et sammenhængende erhverv hele året. At se min søn, som stiler efter den højeste overligger, som har et erhverv, der kan sammenlignes med andre lande, og som viderefører min fars intentioner, det gør mig glad.

Søger løsninger I det røde hus få meter derfra befinder Ellen K. Frederiksen, 54, sig. Hun har været gift med sin Carl i godt 27 år. Sammen har de 3 sønner, og de bliver snart bedsteforældre for fjerde gang. Hun er uddannet lærer og arbejder på skolen i Qassiarsuk. Udover at passe sin lærergerning driver hun også et hostel og hjælper til på gården. Hun er omdrejningspunktet i hjemmet, hvor hun blandt andet sørger for at have mad på bordet til sin travle mand og til de familiemedlemmer, der træder til i travle perioder i løbet af året, eksempelvis ved læmningstid og høsttid.

- Jeg har naturligvis måttet tilpasse mig til det at bo på en fåreholderfarm, men det har hjulpet meget, at jeg er vokset op i en bygd nord for Qassimiut og senere i Qassimiut. Alt kan ikke købes i butikken i Qassiarsuk, så vi skal planlægge, og vi kan blive nødt til at finde varerne et andet sted. At skolen holder sommerferielukket er heller ikke ensbetyd­ ende med, at landmænd holder ferie.

Det er derfor ikke så ofte, at jeg kan få Carl med ud at rejse her eller i udlandet i sommerferien.

- Det er kendetegnende for Carl, at han er på arbejde hele tiden. Der er altid noget, der skal laves her på stedet. Som person er Carl typen, der udvikler nye ideer og søger løsninger, der kan gøre arbejdet lettere, og han er en, som tilpasser sig til nye situationer. Han lader ikke tingene stå til i morgen, hvis han kan gøre det færdigt i dag.

Fremtiden Carl Frederiksen har ikke aktuelle planer om at stoppe som fåreholder. Han har et mål om at få endnu større udbytte af sine får og lam. Men det betyder ikke, at der ikke er en arvtager på plads.

Den yngste søn, Kuluk, 22, og hans kæreste drager snart til Danmark for at tage landbrugsuddannelser. På et eller andet tidspunkt i fremtiden vil han overtage sin fars gård og dermed videreføre erhverv­ et.

Carl Frederiksen: - Jeg ser fåreavl som en mulighed for den unge generation. Men de skal være dygtige og gode til at drive det videre.

Da jeg i sin tid overtog bedriften, skulle en stor del af arbejdet stadig udføres manuelt. Næste generation kræver andre løsninger, og de skal være med til at finde omkostningsreducerende tiltag.

Man skal vide, hvad man gør, og vi skal hele tiden gøre det bedre. Det kan godt være, vi ikke bliver rige på det, men vi styrer selv vores liv.

Otto Frederiksenip 1924-mi illuliaa maanna katersugaasivittut atorpoq. Nulianilu Tiipaaraq arfinilinnik qitornaqarsimapput, taakkulu Qassiarsuup eqqaani savaateqarnermik ine­ rititaqarfiusumik pilersitsinermut tunngavilii­ suupput.

Huset, der i dag er et museum, byggede Otto Frederiksen i 1924. Med sin kone Tiipaaraq fik han seks børn, som siden flyttede til områderne omkring Qassiarsuk og skabte fundamentet for et driftigt fåreholdererhverv.

24

Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq sammisassaaleqinngitsoq Anguniakkani suusut nalunngilai naammassisaqarusuttuullunilu. Ataatsimeeqatigissagaanni arpalukusoortariaqarpoq, makiaartariaqarluni piareersarsimalluartariaqarlunilu. Sulisuminummi, imminerminullumi, piumasaqaatai annertoqaat.

Oqaatsit tamakku atorneqartarput inuk pisortaanerup allaffianiittoq eqqartorneqaraangat, tassalu Peter Grønvold Samuelsen, 53-inik ukiulik. Atorfimmi qaammatini arfineq pingasuni taartaagallarsimalluni juunip aallaqqaataani 2014 nuna tamakkerlugu suliffeqarfimmi, 1000-it sinnerlugit sulisulimmi, pisortaaninngortinneqarpoq.

Peter Grønvold Samuelsen: - Suliassaraarput KNI-p sineriak tamakkerlugu suliaminik naammassinninnissaata pitsaaninngortinnissaa. Aalajangik­ kavut tunngavilersugaasimassapput, sam­mivigissavaallu KNI-mik pisiniartutsinnillu iluaqutsiinissaq. Qulakkeernias­ savarput KNI-p aningaasaqarnikkut paatajaatsuunissaa. Pingaarnertut suliassaqarpunga, tassalu suleqatigiinneq qitiutillugu KNI tassaalissasoq suliffeqarfik nutaaliaq, siumukarusussusilik, pissutsinut allanngorarnerannut malinnaagasuartartoq niuernerpalaartumillu ingerlatsisoq, ilisimaaralugu inuiaqatigiinni pingaarutilimmik suliaqarnini.

Peqatigiiffilerineq Peter Grønvold Samuelsenimut qanga KGH ulluinnarsiutaavoq; allarpassuit assigalugit ilaqutaasa amerlanersaat KGHmi sulisuusarsimapput, aalisakkanik suliffissuarni, umiarsualivinni, quersuarni, niuertarfinni, allakkerisarfinni imaluunniit qisuusivinni allanilu.

Meeraaffia Qasigiannguit illoqarfissuar­ mik Nuummik taarserneqarpoq Piitaq ilin­niaqqittussanngormat. Inuusuttut politikkimik soqutiginnittut, Kalaallit Nu­ naan­nullu nutaamut sunniuteqaru­sut­tut, allat assigalugit Ilinniarfissuaq inuusuttunnguamut Peter Grønvold Samuelsenimut 1980-ikkut aallartinneranni ilinniarfinngorpoq. HF-erneq kingornalu ilinniartitsisunngorniarneq tassani ingerlap-

pai naammassillugillu, tassaniinnerminilu sunngiffimmi ilarujussua peqatigiiffilerinermut inuusuttunillu sullissinermut atortarpaa. Peter Grønvold Samuelsen ilaatigut HF-imi ilinniartut peqatigiiffianni ilinniartitsisunngorniallu peqatigiiffianni siulittaasuusimavoq, ilinniagaqartut peqatigiiffianni allattaasimalluni, Peqagtigiiffik Qajaq-mik, Siumup Inuusuttaanik kiisalu Meeqqat Inuusuttullu Siunnersuisoqatigiiffiannik Sorlak-mik aallartitseqataasimalluni , kingullermilu ukiuni arlallinni siu­littaasuulluni.

Politikkimik suliaqarneq Peter Grønvold Samuelsen: - illoqarfimmut inunngorfinnut 1990-imi uterpunga tassani ilinniartitsisunngorlu­ nga. Ukioq qaangiummat Inatsisartunut qinigaavunga, tassanilu suliassarpassua­ qalerpunga ilaatigut siulittaasuuffigilerlugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaq, Akileraartarnermut Ataatsimiititaq, Ilinniartitaanermut Ataatsimiititaq, Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiit Nunanullu allanut tunngasunut Ataatsimiititaq.

Peter Grønvold Samuelsen KNI Holding A/S-imi 1992-imi siulittaasup tullin­ ngorpoq KNI Service A/S-imilu siulittaa­ sunngorluni, taamalu sulivoq 1995-ip tu­ ngaanut, ukiorlu taanna Inatsisartunut qi­nigaaqqikkami Naalakkersuisunut ilan­ nguppoq akisussaaffigilerlugit angallanneq, takornariaqarneq, inuussutissarsiorneq attaveqaqatigiinnerlu.

Taakku saniatigut Peter Grønvold Samu-

elsen aamma Ilisimatusarfimmi kandidatinngorniarluni ilinniarpoq naammassigamilu Cand. Scient. Adm.-itut taaguuteqalerluni.

- Sulisartut Soraarnerussutisiaqarnermut Aningaasaateqarfianni, SISA-mi, 1999-imi pisortaaninngorama malugilluarsinnaavara pisinnaasannit allannerusut atortaria­ qartut. Taamaattumik Ilisimatusarfim­mi Nuummiittumi ilinniarnera 2003-mi aallartippara, 2010-milu naammassillugu, tamatumalu nalaani ingerlappakkat­taaq suliffimmi piumasaqaatitalimmi ulloq naallugu pisortaaneruneq, taakkulu saniatigut Air Greenlandimi ukiuni arfineq pingasuni siulittaasuullunga kingornatigullu Royal Greenlandimi ukiuni pingasuni. Ilinniaqqinnissara pisariaqarsimavoq, naammassigakkulumi ugguutissaqan­ngi­ la­nga.

Timersornerup pingaarutaa Peter Grønvold Samuelsen naapikulaarneqartarpoq illoqarfiup timigissartarfiani, aqqusinerni nunaannarmiluunniit arpan­ ngikkuni sikkilertoq. Niuernermik inger­ lat­siviup pisortaanerata ulluinnarni qasujaallisarneq pinngitsoorsinnaanngilaa.

- Ukioqqortusereerlunga aatsaat timer­ sornermik aallutaqalerpunga. Pingaartumik arpannermik ujakkaarnermillu. ACRimi tallimariarlunga peqataavunga, quleriarlunga Marathonerpunga, Marathonnillu affaani qasseerpassuariarlunga. Ajugaaniarlunga arpaliuteqataaneq ajorpu­ nga, inuummarinnissarali pillugu.

- Timigissarneq uannut tassaavoq inuttut

25

imminut iluarusutsinneq aammalu imminut aalajangiffigisinnaanerup pigiinnar­ nis­saanik aqqutissiuussisoq.

KNI ukiut tallimat qaangiuppata KNI ukiut tallimat qaangiuppata qanoq ittuussava?

• Suliffeqarfik ingerlalluartoq, pisortaqarfittut suliassaminik naammassinnittoq,

Pisortaanermut

2014-: KNI A/S-imi pisortaaneq 2013-2014: KNI A/S-imi pisortaagallartoq 2008-2014: Polaroil-imi pisortaq 2007-2010: Royal Greenland A/S-imi siulersuisunut siulittaasoq 1999-2008: Soraarnerussutisiaqarnermut Aningaasaateqarfimmi SISA-mi pisortaq 1999-2007: Air Greenland A/S-imi siulersuisunut siulittaasoq 1995-1999: Naalakkersuisunut ilaasortaq 1991-1999: Inatsisartunut ilaasortaq 1992-1995: Pilersuisoq A/S-imi siulittaasoq pisisartullu pisariaqartitaannik naammassinnittoq.

• Aningaasaqarneq patajaatsoq.

• Suliassamini sutigut tamatigut piginnaasalik niuertarfiutilittullu ineriartor-

nermini aqqutissanik nutaanik nassaassarsiullaqqilluinnartoq • Inuiaqatigiit ineriartorneranni malunnaateqarluartumik peqataasoq.

apeqqutit

akissutaallu

Cecilie L. Abelsen/Ikamiut Niivertut sinerissami siornatigut tamanut atuu­tuunikoq feriefrirejse sooq pisinnaatitaaffik taan­na pigiunnaarpaat?

Itisililaarpara Ukioq kingullerli nunaqarfinni mikinerusuni niuertut feriefrirejsersinnaanerat peerneqarnikuuvoq. Uanga nuertutut isumaqarpunga inuttussutikkut niuertutulli allanik inuttunerusuniik niuertuniik aamma suliassat ingerlaavartuusut uatsinni. Suliassakinnerungittugut misigisarpunga tassami suliffeqarfitsinnut tunniusimaniarneq annertuumik pingisarivarput. Tassami feriefrirejse uatsinnut niuertunut ukioq tamaat sulerulussimalluni iluartaqimmat akiliunneqarluni ferielarnissaq.

Peter Grønvold Samuelsen: “KNI 1.000-it miss. sulisoqarpoq, taakkunan­nga amerlasuut SIK-p isumaqatigiissutai tun­ngavigalugit akissaa-sersorneqarput, amerlaqisulli isumaqatigiissut individuel kontrakt naapertorlugu atorfeqarput. Nunaqarfinni niuertut individuel kontrakt tunngavigalugit atorfinitsinneqartarput, tassanilu inuit ataa­siakkaat, pissutsit assigiinngitsut tunngavigalugit, soorlu inuttussuseq, kaaviiaartitat, isertitat, piginnaasat il.il. tunngavigalugit akissaasersuineq ilusilerneqarsimalluni. Feriefrirejse-qartarnermut taarsiullugu ferierejsetillæg-qartitsineq atorneqarpoq.”

26

Bendt Abelsen/Kuummiut Kulusumi imaluunniit pilersuisoqarfinni nuna­qarfinni illuutit, quit pisiniarfiullu igalaavi, matui, niuertup illuutai, pilersuisoqarfimmi aserfallakkiartorneq taamatut ingerlaannassappat?

Peter Grønvold Samuelsen: “Nunatsinni sanaartukkanik pioreersunik inger­laavartumik aserfallatsaaliuineq nukittorsarneqartariaqarpoq, aamma KNI-mi. Illuuppata sanaartukkalluunniit allaappata nutaanik nappartiteriumassuseqarnerujussuaq ersarippoq, kisiannili pioreersunik aserfallakkaluttuinnartitsisarnerput unitsittariaqarparput.

Februarimi KNI-p sanaartornermut immik­koor­tortaa Pilersuisumiit avissaartinneqarpoq apriilimilu sulisoqarnikkut nukittorsarneqarluni.

Kiisalu siulersuisut aningaasanik missingerser­suusiortarneranni illuutinik aserfallatsaaliinis­samut aningaasaliisarnissaq ersarissarneqarpoq. Taamaalilluni KNI-p illuutaasa inger­laa­vartumik aserfallatsaaliorneqarnerat aaqqissuussaasumik ilusilerniarneqarpoq, soorlu Polaroil-ip ikummatissaasiviisa illoqarfinni nunaqarfinnilu 2004-mili aaqqissuussaasumik tulleriiaarilluarnikkut aserfallatsaalineqarnerattulli.”

Inger Eriksen/Sisimiut Qullersatut ingerlalerninni sulisut ataatsimut akisussaaqataasutut misiginissaannut suut suliniutiginiarpigit?

Peter Grønvold Samuelsen: “KNI-mi sulisut ataatsimut akisussaaqatigiillutik misigisimanissaat pingaarteqaara. Qularinngilara takusin-naallugulu amerlaqisut tamanna pingaartikkaat. Suliffeqarfissuarmili KNI-tut angitigalunilu sumiiffippassuarnut ag­gua­taarsimasumi ataatsimut misigisimalluni ataatsimut siunnerfeqarluni, ataatsimoorussanillu naleqarti-taqarluni ineriartortuarnissaq pisariaqarpoq. Sulisut ataatsimut akisussaaqataasutut misigisimanerat annertusarneqas­sap­pat, sulisitsisutut inissisimaffillit sulisunik ukkassinissamut piginnaanngorsaanissamullu piginnaaneqarluartut aamma pisariaqartippagut.

Taamaattumik apeqqutigisat naatsumik akissagukku oqartariaqarpunga, piginnaanngorsaalluni Taqqissuummi suliniutiginiakkatta ilagimmassuk, inuit qaffasissumik atorfillit suliassaminnut, soorlu aningaasarsiornermut niuil­laq­qittuunermut taamaallaat pikkoriffeqassan­ngimmata, aammattaarli sulisitsinissamut ino­qatinullu qanilaassuseqarnermik piginnaaneqalernissaat aqqutissat ilaattut ineriartortikkusukkakku, taamaalilluta KNI-mi tamatta sumi inissisimagaluaruttaluunniit, siunnerfipput ataa­siusoq, naleqartitat taakkuusut, akisus­saas­suseqarluarluta ukkannissaat ineriartortinnissaallu periarfissikkumallugit.”

Peter Grønvold Samuelsen Den øverste chef med mange bolde i luften Han er målbevidst og resultatorienteret.

Man skal løbe hurtigt, stå tidligt op og have forberedt sig grundigt, inden man skal mødes med ham. For han kræver meget af sine ansatte, ligesom han gør af sig selv. Det er nogle af de ord, der ofte bliver brugt om personen for enden af direktionsbordet, administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen, 53. Efter otte måneder som konstitueret i stillingen blev han den 1. juni 2014 ansat som øverste chef for den landsdækkende virksomhed med godt 1000 ansatte.

Peter Grønvold Samuelsen: - Vi har til opgave at forbedre KNI´s opgaveløsning overalt på kysten. Det, vi beslutter, skal være underbygget og have en retning, som gavner KNI og vores kunder. Vi skal sikre KNI en sund økonomi. Jeg har en hovedopgave, nemlig et samarbejde, hvor fokus er på at få KNI til i større grad at blive en moderne, dynamisk, fleksibel og kommerciel virksomhed, der kender sin vigtige rolle i samfundet.

Foreningsarbejde For Peter Grønvold Samuelsen var datidens KGH en naturlig del af hverdagen, for ligesom mange andre havde de fleste af hans familiemedlemmer arbejde hos KGH, enten i fiskeindustrien, på havnen, i pakhuset eller butikkerne, på posthuset eller trælasten osv.

Barndommens by, Qasigiannguit, måtte vige for storbyen Nuuk, da Grønvold Samuelsen gik i gang med ungdoms- og videreuddannelser. I lighed med en del andre politisk interesserede unge mennesker, som ønskede indflydelse på det nye Grønland, var Ilinniarfissuaq/Lærerseminariet rammen om den unge Peter Grønvold Samuelsens studietid i starten af 1980’erne. HF og senere læreuddannelsen blev gennemført på dette sted, hvor en stor del af fritiden blev brugt på forenings- og ungdomsarbejde. Peter Grønvold Samuelsen var blandt andet formand for HF-elevernes forening, de lærerstuderendes forening, sekretær

for de uddannelsessøgendes fore­ning, medstifter af foreningen Qajaq, Siu­mutungdom og Grønlands Ungdoms Fællesråd, SORLAK, hvor han var formand i en årrække.

Politisk arbejde Peter Grønvold Samuelsen fortæller: - Jeg vendte tilbage til min fødeby i 1990 for at arbejde som skolelærer. Året efter blev jeg valgt ind i Landstinget, hvor jeg fik en masse opgaver, bl.a. som formand for Finansudvalget, Skatteudvalget, Uddannelsesudvalget, Fællesrådet for mineralske råstoffer og Udenrigspolitisk udvalg.

I 1992 blev Peter Grønvold Samuelsen næstformand for KNI Holding A/S og bestyrelsesformand for KNI Service A/S frem til 1995, hvor han blev genvalgt til Landstinget og udpeget til medlem af Landsstyret med ansvar for trafik, turisme, erhverv og infrastruktur.

Peter Grønvold Samuelsen har desuden en kandidatuddannelse fra Grønlands Universitet som cand.scient.adm.

- Da jeg blev direktør i Arbejdstagernes Pensionskasse, SISA, i 1999, kunne jeg godt mærke, at der skulle andre kompetencer til. Jeg begyndte derfor på universitetet i Nuuk i 2003 og gennemførte uddannelsen i 2010, samtidig med at jeg varetog en udfordrende direktørstilling på fuld tid foruden poster som bestyrelsesformand, først i Air Greenland i 8 år og efterfølgende i Royal Greenland i 3 år. Uddannelsen var nødvendig, og jeg har ikke fortrudt, at jeg tog den.

Motionens betydning Ofte møder man Peter Grønvold Samuelsen i byens motionscenter, på vejene eller ude i landskabet. Motion er en must i dagligdagen for den øverste leder i handelsvirksomheden.

- Jeg var oppe i årene, da jeg begyndte at interessere mig for idræt. Løb og

Peter GS peqatigalugit Søren Olsvig aamma Jens Aqqaluk Brandt.

Søren Olsvig, Peter GS og Jens Aqqaluk Brandt.

langrend primært. Jeg har deltaget i ACR fem gange og løbet maraton 10 gange foruden mange halvmaratoner.

Jeg løber ikke for at være den hurtigste, men for min egen velvære.

- Motion er for mig ensbetydende med personlig velvære og en form for vedligehold af ens disciplin.

KNI om 5 år • Hvordan ser du KNI A/S om 5 år?

• Velfungerende virksomhed, som udfylder sin offentlige rolle og opfylder kundernes behov.

• Solid økonomi.

• Solide kompetencer på alle områder og stærk inden for innovativ forret­ nings­udvikling.

• Markant medspiller i samfundsudviklingen.

2014-201x: Administrerende direktør, KNI A/S 2013-2014: Konst. adm. dir., KNI A/S 2008-2014: Energidirektør, Polaroil 2007-2010: Formand, bestyrelsen, Royal Greenland A/S 1999-2008: Direktør, Pensionskassen SISA 1999-2007: Formand, bestyrelsen, Air Greenland A/S 2000-2003: Skolelærer, Qasigian­nguit 1995-1999: Medlem af Landsstyret 1991-1999: Medlem af Landstinget 1992-1995: Formand, Pilersuisoq A/S

27

Spørgsmål til og

svar fra den

administrerende direktør

Cecilie L. Abelsen/Ikamiut Før i tiden havde købmændene feriefrirejser. Hvorfor er denne rettighed nu afskaffet?

Lidt uddybning: Feriefrirejser for købmænd i de mindre bygder er afskaffet. Jeg mener som købmand, at vi har lige så meget at lave som købmænd i de større bygder, da arbejdet hos os også er fortløbende. Jeg føler, at vi ikke har mindre at lave, da vi har stort engagement i vores arbejde. Efter hårdt arbejde hele året er det jo ellers dejligt at få en feriefrirejse.

Peter Grønvold Samuelsen: “KNI har ca. 1.000 ansatte. Mange af disse aflønnes efter SIK-overenskomsten, men mange er også ansat på individuel basis. Bygdekøbmændene bliver ansat efter en individuel kontrakt, og i disse tilfælde aflønnes de enkelte personer efter forskellige kriterier såsom antal indbyggere, omsætning, fortjeneste, kompetencer m.m. Feriefrirejseordningen er i dag erstattet af ferierejsetillæg.”

er og døre og købmandens hus. Skal disse tilstande bare forsætte?

Peter Grønvold Samuelsen: “Vedligeholdelsesindsatsen i forhold til de eksisterende bygninger i Grønland skal styrkes, også i KNI. Hvis det drejer sig om beboelseshuse eller andre bygninger, er det tydeligt, at man oftest ønsker sig en nybygning, men vi bør stoppe vores laden stå til m.h.t. vedligeholdelse af de eksisterende bygninger.

KNI’s anlægsafdeling blev i februar måned adskilt fra Pilersuisoq og blev til en selvstændig enhed, og i april måned blev den tilført kompetente ressourcer.

Derudover er der i budgettet afsat midler til afdækning af omfanget af renoveringsefterslæbet på KNI’s bygninger med henblik på en mere velstruktureret indsats for at få bugt med nedslidte bygninger. En model, som er afprøvet i Polaroil-delen, hvor man allerede i 2004 har iværksat et totalrenoveringsprogram netop for at bekæmpe renoveringsefterslæbet.”

Bendt Abelsen/Kuummiut I Kulusuk og i alle andre bygder med en Pilersuisoq-butik sker der nedslidning af KNI’s huse og pakhuse, butikkens vindu-

Inger Eriksen/Sisimiut Hvad vil du som ny administrerende direktør gøre for at inddrage de enkelte medarbejdere i det fælles ansvar?

Peter Grønvold Samuelsen: “Jeg finder det meget væsentligt, at alle ansatte i KNI føler et fælles ansvar.

Jeg er overbevist om og kan se, at mange også finder det væsentligt. Men i en koncern med KNI’s størrelse, og fordelt på så mange steder, er det nødvendigt at have en følelse af fællesskab, et fælles mål og fælles værdier for at kunne udvikle sig. Hvis medarbejdernes følelse af medansvar skal styrkes, har vi også brug for ledere, der på deres steder har gode kompetencer til at kunne inddrage og videreudvikle deres ansatte.

Lad mig besvare dit spørgsmål ved at sige, at kompetenceudviklingsprojektet Taqqissuut netop sigter på, at vi skal øge medarbejdernes og ledernes kundskaber, ikke blot deres faglige kundskaber, men i høj grad også deres lederegenskaber og sociale kompetencer. Disse egenskaber er nødvendige, for at vi kan udvikle og bekymre os om vores medarbejderes ve og vel i nuet og i deres fremtid.”

Arne naapillugu Ukiup affaata missaa qaangiuppat ukiut naammatsinnerat pissutigalugu suliunnaartussanngortussaq Arne Banke naapillugu Qasigiannguaniippugut. Margrethep Poul Hansenillu aqqutaasa naapinneranni aqqusinersuakkut qummut aallaraanni saamiatungaani, KNI Pilersuisup pisiniarfiani. Ukiut 50-t matuma siorna aasap ul­ lui­sa ilaanni angut inuusuttoq 14-nik ukiu­ lik aamma tassaniippoq. 26. Juni 1964 tassa ulloq suliffia siulleq, ukiullu qulikkaat arlallit qaangiussimaleranni qaammatit arlallit qaangiuppata soraarninngortussan­ ngorpoq. Inuunermi killiffik nutaaq, Arne Bankep, 64, eqqarsaatimini suli inissivin­

28

ngisaa. Pisiniarfimmimi sulinini taassuma­ lu qanoq ingerlanera Arne Bankep inuuneranut annertuumik ilaasimavoq, sulilu taamaalluni.

Taamani, pisiniarfimmi alliliinerit marluk, allanngortiterinerit tallimat pisortallu arlalialuit matuma siorna, ullumut nalunaaquttap akunneri arfineq pingasut sulisarnissamik suli eqqartuisoqartanngilaq. Sio­ raa­sat, taratsut, qajuusat assigisaallu oqimaalutagassaasarput. Nioqqutissat ta­

mar­luinnarmik meqqilersugassaasarlutik.

Sulisut ullumikkornit amerlaneroqaat. Pifissap ingerlanerani aalisakkanik raajanillu aalisarneq annertuumik sunniuteqarpoq, suliffissanik pilersitsilluni, qanittumit unga­ sissumiillu suliartortunik malitseqarluni.Pisiniarfissuup saavani illoqarfimmi najugallit tikittullu naapittartut ikigatik.

Misigisat puujunaannerpaaq sunaava?

-Tassaavoq pisiniarfimmi pisortaasimasup Gerhardt Petersenip piukkunnarsaaner-

Arne Banke, Qasigiannguani Pilersuisup pisini­ arfiani ukiorpaalussuanngortuni suliffigisamini.

Arne Banke i butikken i Qasigiannguit, som han kom til som medarbejder for 50 år siden.

Ilinnut suna pingaaruteqarpa?

-Suleqatinnik kammattuineq. Pingaaruteqarpoq piginnaanngorsartuarnissaq pisummi ullormiit ullormut allanngorarput pisisartullu piumasaqaataat annertusiartorlutik. Aamma pingaaruteqarpoq suleqatigiissinnaaneq, tassami inuup ataatsip tamanna pingaartinngikkaangagu sinnerinut sunniuteqartarmat. Aamma uannut pingaaruteqarpoq uannit naatsorsuutigineqartoq sinnerlugu pilliuteqarsinnaasarnissara.

mut ilanngummanga suliassanik amerlanerusunik suliaqarsinnaalerninnik kinguneqartumik. Tamanna uannik tatiginninnermik annertuumik misigaara, ullormanna tikillugu qujassutigisara.

Piffissaq pissanganartoq Ukiut kingulliit 50-t suliffimmi ataasiinnarmi Arne Bankep atunngilai. Aqquserngup illuatungaaniittoq pisiniarfik Uiloq qammaavoq, tassanilu ukiut marluk affarlu suli­voq. 1997-mi “angerlaqqippoq”, taa­ maasilluni ukiut qulikkaat katillugit talli-

Møde med

mangajaat suliffimmi ataatsimi sulivoq, siul­lermik KGH-mi, kingornalu KNI-mi, Pisiffimmi massakkullu KNI Pilersuisumi.

- Piffissami pissanganartumi ineriartorfiusimaqisumilu peqataasimavunga. Aallartippunga nioqqutissat normui annertussusaallu assaannarmik allanneqartartut.

Regnemaskina taava takkuppoq sukkatsiallaqaarlu. Kingorna qarasaasiaq skannerilu atulerput, sulinerlu suli sukkatsinne­ rulluni.

- Nuannaarutigivara ukiuni taama amerlatigisuni maaniissinnaasimagama, sulisit­si­ sunnut ikinngutigilersimasannullu puujugassarinngisannut qujassutissaqaqalunga.

Arne i Qasigiannguit

Om et halvt års tid starter Arne Banke på en ny fase i tilværelsen som pensionist Vi er i Qasigiannguit. Ved krydset, hvor Margrethevej og Poul Hansensvej mødes, lidt længere op ad vejen til venstre i KNI Pilersuisoq-butikken. En sommerdag for 50 år siden stod en 14-årig ung fyr på samme sted. Den 26. juni 1964 var hans første arbejdsdag, og det skulle blive til adskillige årtier, inden han går på pension om få måneder. En ny situation, som Arne Banke, 64, ikke helt har vænnet sig til at skulle tænke på. For livet i butikken og dens ve og vel har fyldt, og fylder fortsat, meget i hans liv.

Dengang, for to udvidelser, fem ombygninger og flere butikschefer siden, var der ingen, der talte om en ottetimers arbejdsdag. Sukker, salt, mel m.m. skulle vejes af. Alle varer skulle prismærkes.

Der var en del flere ansatte på arbejdspladsen. Tiden blev siden præget af fiskeri efter fisk og rejer, der skabte arbejdspladser, og tilstrømning af folk fra nær og fjern. Pladsen foran butikken var

mødestedet for de lokale og for dem, der kom udefra.

Hvad har din bedste oplevelse været?

- Det var dengang, daværende butikschef Gerhardt Petersen banede vejen for en kompetenceudvikling, der gav mig mulighed for at klare endnu flere opgaver. Jeg oplevede det, som at der var tillid til mig, og det er jeg dybt taknemlig for den dag i dag.

Hvad er vigtigt for dig?

- Det er at opmuntre mine kolleger. Det er vigtigt, at der sker en kompetenceudvikling, for der sker ændringer fra dag til dag, ligesom kunderne kræver meget.

Det er også vigtigt, at alle er med til at samarbejde, for når der er én, der ikke er med, så påvirker det samarbejdet for resten. Det er samtidig vigtigt for mig at kunne yde lidt mere, end hvad der forventes af mig.

Spændende tid De seneste 50 år har Arne Banke dog ikke tilbragt på samme arbejdsplads. Vare­ huset Uiloq på den anden side af vejen lokkede, og det blev til to et halvt år i Uiloq. I 1997 vendte Arne Banke dog “hjem” igen, og det er derfor alligevel blevet til rigtig mange år under samme tag, først for KGH og siden KNI, Pisiffik og senest for KNI Pilersuisoq.

- Jeg har været med i en spændende tid med megen udvikling. I starten skulle vi skrive varenummer og mængde med håndskrift. Så kom regnemaskinen, og det gik mærkbart hurtigere. Men da vi fik PC og skanner, så gik det endnu hurtigere.

- Jeg er glad for, at jeg har kunnet være her på stedet i så mange år, og er dybt taknemmelig overfor min arbejdsgiver og de mange venner, jeg har fået, og som jeg ikke vil glemme.

29

MIO Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit suliniaqatigiiffik KNI Pilersuisup suleqatigiinnissamik 2013-ip uper­ naavani isumaqatigiissuteqarfigisaa All. Aaja Chemnitz Larsen, Meeqqat Oqqaaseqartartuat, MIO ( Meqqaat Inuusuttullu Oqaloqatigiittarfiat) MIO meeqqanut, angajoqqaanut, meeq­ qerisunut politikerinullu siunnersuisar­ tuu­voq meeqqat pisinnaatitaaffi – Naala­ gaaf­fiit Peqatigiit (FN) meeqqat pisinnaa­ titaaffi pillugit isumaqatigiissutaa malil­ lu­gu – piviusunngortinneqassappata qa­ noq iliortariaqarnersoq pillugu.

MIO-p sulissutigaa meeqqat tamarmik toqqissisimasumik inuuneqarnissaasa pilersinnissaat, taamaattumillu meeqqat inersimasullu ilisimasaqalersinniarpai meeqqat sunik pisinnaatitaaffeqarnersut, aammalu meeqqat pisinnaatitaaffi sumiginnarneqartillugit qanoq iliuuseqarsinnaanngortinnissaat. KNI Pilersuisumik suleqateqalernerup MIO periarfissippaa innuttaasunut amerlaqisunut anngussinnaalerneranik, KNI Pilersuisup niuertarfii 65-it aqqutigalugit.

KNI Pilersuisoq 500-t missaanniittut suli­ so­qartoq suleqatigisartakkanut pisiniar­ tar­tunullu annertuumik attaveqarpoq, taa­ maasillunilu sulisut peqataasinnaapput meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit paasisitsiniutinik ingerlateqqinnissaminnut.

KNI Pilersuisup MIO-llu suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaat periarfissiivoq paasissutissat siaruarternissaannut, soorlu allagartarsuit, quppersagaaqqat paasissutissallu allat – niuertarfinni pisiniartunut inersimasunut sammitinneqarnerusut, meeqqanullu sammititat hackysacks-it, halse disser-it loppefangerillu.

Loppefangerini meeqqat soorlu atuarsinnaavaat sunik pisinnaatitaaffeqarnerlutik.

Tassanissaaq atuarsinnaavaat MIO-p nittartagaanut, meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit paasissutissanik amerlanerusunik pissarsivigisinnaasaminnut tunngasut.

Pisinnaatitaaffiit MIO aamma SMS atorlugu siunnersuisar­ poq, meeqqat sms-ikkut siunnersorsin-

30

naallugit ilitsersuussinnaallugillu. MIO meeqqanit inuusuttunillu 200-t pallillugit amerlassusilinnit qaammatit tamaasa saaf­figineqartarpoq.

SMS-ikkut siunnersuineq 1899 meeqqanut inuusuttunullu akeqanngilaq.

MIO Nuummi allaffeqarfeqarpoq, Nunarpulli tamakkerlugu illoqarfinni nunaqarfinnilu ataavartumik sullissisarluni. MIO 2012-imi apriilimi aallartinnermininngaanniit illoqarfinnut nunaqarfinnullu 15-it sinnilinnut anngutereersimavoq. Amerlaqi­ suni MIO arlaleriarluni orniguttarpoq.

- Nunatsinni meeqqat tamaasa sinnerlu­ git sulisussaavugut, pingaartumik meeq­ qat ulluinnarni ajornartorsiuteqareersut eqqarsaatigalugit. Taamaattumik uannut pingaaruteqarpoq MIO-p orniguttarnissaa meeqqanillu oqaloqateqartarnissaa, paaserusullugu unammilligassat suut meeqqat atugarineraat. MIO-mi upperaarput meeqqat tassaasut meeraanermik ilisimasaqarnerpaat, taamaattumillu arlaleriarluta immikkut ilisimasalinnik suleqatigiissitaliortarpugut meeqqanik ilaasortalinnik. Immikkut ilisimasalittut suleqatigiissitat ajornartorsiutinik assigiinngitsunik, ilisimaqisaminnik, suliaqartarput, soorlu angajoqqaat avilerneranni meeraalluni qanoq misiginarnersoq. Ilisimalikkat meeqqanit pissarsiavut ingerlateqqittarpavut meeqqaniit meeqqanut allanut siunnersuutitut.

Pisariaqartitat tunngaviusut MIO sulivoq meeqqat soqutigisaat iller­ sorlugit, isumagalugit nukittorsarlugillu, tassanilu FN-ip Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaa tunngavigineqarluni. Meeqqat pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut tunngavimmigut tassaavoq ersersitsisoq inuttut inuunerinnissarput anguniarlugu sunik pisaria­ qartitsinersugut. Meeqqat inersimasuninngarnit suli ajortianerusarput, tassami tunngaviusumik pisariaqartitatik isumaginiarlugit inersimasunik ikiorteqartariaqa-

ramik: nerisaqarnissamut, sininnissamut, qasuersaarnissamut isumassorneqarnissamullu pisinnaatitaaffimminnut. Inersimasut meeqanik tapersersuisussaapput qulakkeerniarlugu atuarnissamut ilin­nia­ gaqarnissamullu pisinnaatitaaffiisa isu­ ma­­gineqarnerat, sunngiffimmi sammi­sas­ sa­qartitsivinnut ornigussinnaanerat aammalu timersorneq pinnguarnerlu aqqutigalugit ineriartorsinnaanerat. Naat­su­ mik oqaatigalugu oqartoqarsinnaa­voq meeq­qat pisinnaatitaaffeqarput inersi­ma­ sullu pisussaaffeqarput meeqqat pi­sin­ naatitaaffiisa qulakkeerneqarnissaannut.

Angajoqqaat immikkut isumagisassaqarput, taakkumi akisussaanerpaagamik meeqqat pitsaasumik toqqissisimasumil­ lu meeraanissaannut. Meeraq atugarlior­ titaappat kommuni akuliuttussaavoq. Tamanna pisinnaavoq angajoqqaanik siun­ nersuinikkut, imaluunniit angajoqqaat meeqqat eqqarsaatiginagit namminneq pisariaqartitatik salliutippatigit kommunip qinersinnaavaa meeqqap ilaqutariin­ nit avissaartinneqarnissaa, tamannali aat­ saat immikkorluinnaq pisoqarnerani atorneqassalluni.

Innuttaasutut nalinginnartut aamma akisussaaffeqarpugut akuliunnissatsinnut imaluunniit soorlu kommuni ilisimatissinnaallugu meeraq atugarliortitaasoq atugarliortitaaneraluunniit ernummatigigipput. Taama pisoqarnerani kommuni ka­ ler­rissinnaavarput, taannalu pisussaavoq suliap ingerlateqqinnissaanut.

MIO pillugu paasissutissat amerlaneru­ sut: http://mio.gl

MIO Om børnerettighedsorganisationen, som KNI Pilersuisoq i foråret 2013 indgik en samarbejdsaftale med Af Aaja Chemnitz Larsen, børnetals­ mand, MIO (Meqqaat Inuusuttullu Oqaloqatigiittarfiat)

ten i april 2012 været i mere end 15 byer og bygder. Mange steder har MIO været flere gange.

MIO arbejder med at rådgive børn, forældre, børneprofessionelle og politikere om, hvad der skal til, for at børns rettigheder – ud fra FN’s Børnekonvention – efterleves.

- Vi skal repræsentere alle børn i Grønland og særligt dem, som har det svært i hverdagen. Derfor er det vigtigt for mig, at MIO kommer ud og snakker med børn for at høre, hvilke udfordringer børnene lever med. I MIO tror vi på, at børn er eksperter i at være børn, og derfor har vi flere gange nedsat ekspertgrupper bestående af børn. Ekspertgrupperne har arbejdet med forskellige problemstillinger, som de ved meget om, f.eks. hvordan det føles at være barn midt i ens forældres skilsmisse. Vi bringer den viden, som børnene giver os, videre som råd fra børn til andre børn.

MIO arbejder for at skabe en tryg og god barndom for alle børn og er derfor optaget af, at børn og voksne dels får viden om, hvilke rettigheder børnene har, og dels, at de bliver i stand til at handle, hvis børnenes rettigheder krænkes.

Samarbejdet med KNI Pilersuisoq giver MIO mulighed for at komme ud til mange borgere, som dagligt har deres gang i KNI Pilersuisoq´s 65 butikker.

KNI Pilersuisoq har med deres ca. 500 medarbejdere en stor kontaktflade til samarbejdspartnere og kunder, hvorved de kan være medvirkende til at bringe budskabet om børns rettigheder videre.

Samarbejdsaftalen mellem KNI Pilersui­ soq og MIO giver mulighed for, at der er informationsmateriale i form af plakater, pjecer og andet oplysningsmateriale – primært rettet mod deres voksne kunder – i butikkerne, mens der til børnene f.eks. er uddelt hackysacks, halsedisser og loppefangere, som er rettet mod børn. På loppefangerne kan børn f.eks. læse om, hvilke rettigheder de har. Her kan de også læse om MIO’s hjemmeside, hvor de kan få flere oplysninger om børns rettigheder.

Rettigheder MIO har også en sms-rådgivning, som giver rådgivning og vejledning til børn via sms. MIO modtager op mod 200 henvendelser fra børn og unge hver måned. Sms-rådgivningen 1899 er gratis for børn og unge.

MIO har kontor i Nuuk, men arbejder løbende i de forskellige byer og bygder rundt om i Grønland. MIO har siden star-

Kommunen skal gribe ind, hvis et barn har det svært og mistrives. Det kan være ved at vejlede forældrene, og hvis forældrene ikke kan sætte barnets interesser før deres egne, kan kommunen vælge, at barnet skal væk fra familien, men det er kun i helt særlige tilfælde.

Som almindelig borger har man også et ansvar for at sige fra eller f.eks. gøre kommunen opmærksom på det, hvis et barn ikke trives, eller man er bekymret for det. Her kan man underrette sin kommune, som er forpligtet til at gå videre med det.

Yderligere info om MIO: http://mio.gl

Basale behov MIO arbejder for, at børns interesser beskyttes, varetages og fremmes med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention.

Børnekonventionen handler i bund og grund om, hvilke forudsætninger der er for, at vi som mennesker kan leve et godt liv. Børn er særligt sårbare i forhold til voksne, fordi de er afhængige af voksne til at kunne få varetaget deres basale behov, dvs. retten til mad, søvn, hvile og omsorg.

Voksne skal støtte dem i at få sikret deres ret til at gå i skole og tage en uddannelse, gå til fritidsaktiviteter og udvikle sig igennem sport og leg. Kort sagt kan man sige, at børn har rettighederne, og de voksne har forpligtelserne til at sikre børnenes rettigheder.

Forældre spiller en særlig rolle, da de har hovedansvaret for, at deres børn har en god og tryg barndom.

Meeqqat Inuusuttullu oqaaseqartartut, Aaja Chemnitz Larsen Børnetalsmanden Aaja Chemnitz Larsen

31