Paartoq 6 - April 2016

PAARTOQ NR. 6 • 2016

Paartoq Uummannaq 2. April 2016 1

Paartoq_01.indd 1

26-04-2016 09:19:36

IMAI / INDHOLD

4

8

12

16

22

IMAI / INHOLD Patajaallisaaneq /Fundamentet i orden...................................................................................... 3 Namminerminnut unammillertut / De udfordrede sig selv......................................................... 4 Angusaqarumalluni sapiissuseqarneq / At turde være ambitiøs................................................ 8 Avannaata Qimussersua / Grønlandsmesteren i hundeslædekørsel ....................................... 12 Pisisartunut qanillattorneq / Øget dialog med kunderne........................................................ 14 BMX-ertartoq Qaqortumeersoq / BMX-cyklisten fra Qaqortoq .............................................. 16 Immikkut ittumik suliniuteqarneq / Den særlige indsats.......................................................... 18 Kurt Lauritsenimut apeqqutit / Spørgsmål til Kurt Lauritsen.................................................... 20 Misilittagaqarneq avaqqunneqarsinnaanngilaq / Erfaring er et must...................................... 22 M/T Oratank............................................................................................................................. 24 M/T Orasila .............................................................................................................................. 26 Umiartortoq Frederiksberg-imiu / Sømanden fra Frederiksberg.............................................. 28

NAQITAQ PAARTOQ KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq.

Bladet Paartoq udgives af KNI A/S Akeqanngitsumik pisartagaqarsukkuit info@kni.gl-mut allaannassaatit.

Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl Akisuss. aaqqissuisoq / Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, Paartoq 2 sge@kni.gl Aqqis. naammasivoq / Red. afsluttet.: April 2016

Paartoq_01.indd 2

Ilusilersuisoq / Layout.: Paarnaq Larsen / KNI Marketing Naqiterisoq / Tryk.: Sisimiut Offset Naqiterneqartut amerlassusaat / Oplag.: 1.000 ekspl.

KNI A/S - Postboks 319 • 3911 Sisimiut tel. 86 24 44 • E-mail.: info@kni.gl • www.kni.gl Facebook.: ”KNI A/S”

26-04-2016 09:19:38

PATAJAALLISAANEQ

Ukiut ingerlanerini KNI pillugu piginnittut suliakkiissutigisarsimasaat, siulersuisut pisortaasarsimasullu nikerarneri apeqqutaatillugit sammiviit periutsillu nikisinneqartarsimapput. Suliniuterpassuit periuserpassuillu assigiinngitsut tamarmik ajunngitsunik siunertallit sulisunut qularnanngitsumik ilaatigut uippakajaarnartarsimasinnaapput, qitiusumillu kiffartuussinermi suliat qularnanngitsumik aamma ilaruttoorfiusarsimassallutik.

Qujanartumik ukiut kingullerpaat marlussuit eqqarsaatigalugit KNI periarfissinneqarsimavoq sutigut tamatigut patajaallisarnissaminut, tamannalu ullumikkut siulersuisuusut aqutsisullu sulisorpassuarnit tigulluarneqartumik aalajangiussimasimavaat. Suliniutit tamakku inerittui KNI-p naatsorsuutimigut angusaasigut uppernarsineqarsinnaappullusooq, kiisalu minnerunngitsumik sineriak tamakkerlugu sulisorpassuit eqinnaallutik suliaminnullu tunniusimallutik angusanut pitsaasumik sunniuteqaqataanerat qujassutigalugulu tulluusimaarutigaarput.

2016-ip kingorna KNI-p periusissiassatut najoqqutassaa Killingusaaq piareersarlugu aallartisarneqarpoq.

2016-imi upernaap ingerlanerani Killingu­ saaq pillugu nunap immikkoortukkuutaartumik sulisunit peqataaffigineqartunik isumasioqatigiissitsisoqaqattaartussaavoq, siunnerfik sumut sammisoq sunillu imaqartussatut KNI-mi aqutsisut tikkuartugaat sulisunit sunniuteqaqataaffigineqarnissaa qulakkeerumallugu.

KNI suliffeqarfittut suli ineriartorfissaqaqaaq. Kiffartuussinerput suli pitsaanerulersissinnaavarput, pisisartutsinnillu qitiutitsinerput oqaasiinnaatippallaartinnagu timitalersortariaqarparput.

KNI suliffeqarfittut kajungernartutut, nutaaliaasutut ineriartornermillu malinnaasutut ilisimaneqalersittariaqarparput, ilinniarfigissallugu soqutigineqartoq, eqeersimaartunik aalajaatsunillu sulisoqartoq.

Pisortaaneq / Administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen

Taassuma angunissaata tungaanut annertuumik alloriareerpugut. Pisortaqatigiinni aammalu sulisuni tamani ittuni.

KILLINGUSAAQ

FUNDAMENTET I ORDEN Gennem årene har kravene til KNI ændret sig fra ejernes side, og der er gennemført mange strategiskift i takt med, at der er blevet ændret på bestyrelsessammensætningen og i ledelsesforholdene. Der har i udgangspunktet været positive intentioner bag de mange opgaver og strategier, ingen tvivl om det, men de har haft en tendens til at være ret stressende for medarbejderne, og til tider har de måske haft konsekvenser i form af et lavere serviceniveau fra hovedkontoret over for divisionernes aktiviteter på kysten.

miske resultater taler for, at indsatsen har været en nyttig nødvendighed. Derfor skal der lyde en stor tak til alle de medarbejdere, som loyalt har bidraget positivt til dette arbejde. I har grund til at være stolte af jeres indsats.

I de seneste par år har KNI haft mulighed for at rette op på mange ting internt for at bringe fundamentet i orden uden at blive distraheret af udefrakommende opgaver i tide og utide. Arbejdet med at bringe fundamentet i orden er blevet vel modtaget af medarbejderne og ledelsen. De økono-

I løbet af foråret 2016 vil der i forbindelse med udviklingen af Killingusaaq blive afholdt regionale strategiworkshops med deltagelse af medarbejderne, således at medarbejderne i videst muligt omfang får mulighed for at øve medindflydelse på strategiudviklingen i forhold til den kurs og

Efter 3 års strategiarbejde med titlen “KNI mod 2016” har vi rettet blikket mod tiden efter 2016, hvor vi allerede er i gang med en ny strategiudvikling. Denne gang kommer vores strategi til at hedde “Killingusaaq”.

det indhold, ledelsen har udstukket.

Der er fortsat mange muligheder for at trimme KNI. Vi kan blot tage vores kundeserviceniveau, som vi bør bringe op på et endnu højere niveau. Det at "sætte kunden i centrum" skal ikke blot være et slogan eller noget, der står på en plakat – det skal udmøntes i praksis.

Vi bør gøre KNI til en attraktiv arbejdsplads, som følger med udviklingen og er kendt som en moderne servicevirksomhed.

Et sted, hvor det er interessant at søge en elevplads, skabe sig en karriere og med dygtige og stabile medarbejdere.

Vi har taget det første skridt på vejen hos ledelsen og medarbejderne i alle afdelinger i koncernen.

Paartoq

Paartoq_01.indd 3

3

26-04-2016 09:19:39

NAMMINERMINNUT UNAMMILLERTUT

Johannes Müller

Merete Clasen

Ukiut 20-it matuma siorna pilersinneqartoq Arctic Circle Race aprili aallartittoq Sisimiut timaanni ingerlanneqarmat suleqatigut arlallit peqataapput Johannes Müller, 160 km, 21:39:48, nr.

79/106 angutit.

1. Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqataarusussimavit?

Nunarsuarmi sisoraatinik unammersuarnerit pikkunarnersaasa ilaat tusaannarlugu mersernaraluartoq 2015-mi misileerusutsitsilerpoq. Atortutigut atisatigullu piareersaaneq aallartippoq. Ujakkaarutinik sisorarneq misilittagaqarfigivallaanngikkaluarlugu timikkut tarnikkullu pisinnaasannik imminut unammillerusulerpunga.

2. Angorusutat anguviuk?

Ingerlaaleruma imminut artukkernaveersaarnissara anguniaannassallugu aalajangerpunga. Sapilissagukku 100 km-imut apparnissara periarfissaasoq nalunngilara, kisianni qinigassaq taanna kingullerpaarpaajussasoq aalajangiusimallugu.

3. Aqqutinni unammillernartumik misigisaqarpit? – Suna?

Ulloq siulleq 56,6 km-it ingerlaarnerput uannut pikkunarnersaavoq. Campen-i qaangereerlugu imminut upperiunnaatallakkaluarpunga, labyrintimut aqqutissatta qummukajaartaa takullugu. Nalunagu 100 km-inik ingerlaartut ullormut apuuffissaminnut apuuffiat qaangereerlugu, aqqutissara 23 km-it suli ingerlaffigeqqaartussaallugu merseritallakkaluarpara.

Paartoq

Paartoq_01.indd 4

Angaama, toqukkut qimaguteqqammersup, oqariartaasia ’Jeg kan, jeg skal og jeg vil’ sisoraatinnut tuschimik allassimavara.

Taassumallu isumaa nukittoqqutigeqaara, ullullu pingasut ingerlaarninni misigisimavunga tunniutiinnarusunnginninnut assut iluaqutigisimallugu.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?

ACR-imut peqataasimanera isumaqartupilussuuvoq. Paasivarami sunaluunniit mersernartutut ajornarpasittutullu isigigaluaraanni imminut upperigaanni ilungersoraannilu anguneqarsinnaasoq.

Taamaammat Arctic Circle Race tamaat naammassisimallugu angoreersimanera tulluusimaarutigalugu nuannersumik kingumut eqqaasassavara.

Merete Clasen, 160 km, 19:30:21, nr.

19/53 arnat 1.Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqataarusussimavit?

ACR-mut peqataaninnut siunertaqanngilanga, siorna ilaseritikkama siullerpaamik 1998 mi ACR-mut peqataaqasigisimasannik ukiut 20-nngortorsiutussammat, ilaserinnittorlu peqataanngitsoorluni.

2. Angorusutat anguviuk?

Aap, peqataangaangama angorusuttuan-

naarpara perlasinanga naammassinissaa, aqqutaanimi nalunartoqartuaannarpoq qanoq pisoqarsinnaanersoq.

3. Aqqutinni unammillernartumik misigisaqarpit? – Suna?

Ukiormanna eqqissiivillunga aallartarama ilungersunartunik misigisaqanngilanga, ingerlaarneq sivitsoriartortillugu ingerlaarnera nuannersingaluttuinnartorlu apuuttarpunga.

Ukiut siuliini allaanerungaatsiartarsimavoq, qasulernerit, noqartoornerit, eqqarsaatit assigiinngitsorpassuit, ukiormanna taakkua misiginngilakka.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?

Ukiuunerani unammissaqattaareerluni naggasiinertut, ammalu inuit ilisimasarisat naapeqqillugit, inunnillu nutaanik ilisimasarisaqalerneq. Tupermilu sininneq nuannareqingakku, ingerlaarnissaq iriningivallaarnagu tupermi sininnissara erininginerusarpara, sinilluartarama tupermi.

Heidi Ramsøe, 100 km, 16:06:56, nr.

21/44 arnat 1. Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqataarusussimavit?

160 km siunertaraara inuttullu piareersarfittut ukioq manna 100 km tiguara.

4

26-04-2016 09:19:42

Mikol Heilmann

Heidi Ramsøe

Arctic Circle Race-mut pingaarnertut aningaasa­ leeqataasunut KNI A/S ilaavoq.

Siornatigut misilittareernikuugakku ilungersorfigerujussuanngikkaluarlugu ingerlaarfigaara.

2. Angorusutat anguviuk?

Isumaqarpunga angorusutara angullugu tassalu ulluni pingasuni ingerlaareerlunga ajornanga apuuffissamut apuunneq.

3. Aqqutinni unammillernartumik misigisaqarpit? – Suna?

Unammillernarnerpaajusimapput qaqqarsuit qummukarfigineri, ornitarli qimaaneq ajormat nammineerlungalunga peqataaniarlunga aaliagigarinikuugakku naammagittaalliuteqarpallaarnanga ingerlaarfigerusaartarsimavakka.

Imminut inuttut unammillerneruvunga, timip pisinnaasaanik misilittaanerullunga.

Apuuffissannut apuukkaangama suli nukissaqarluarlunga misigisarpunga, tassa nukiit atorsinnaasimasaraluakka atunngitsoortarsimavakka nukinnik sipaarpallaalaartarsimagama.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?

Isumalerujussuuvoq, uanga nammineq inuttut imminut unammillerninni sanngiiffiikka nukittuffiikkalu ersarinnerusumik

takusinnaanerulerpakka malugisinnaanerulerlugillu. 160 km-rit angunissaannut pitsanngorsagassakka nukittorsagassakkalu suussusersivakka. Eqqarsartaatsikkut nukik annertoorujussuaq pingalugu paasivara, taamaalilluni timip nukittunerulersinnissaanut naqissusiinerulluni. Ukioq ataaseq periarfissaraara timima nukittunerulersinnissaanut. 160 km-it peqqissiminertaqanngitsumik nuannersumillu misigisaqarfiusumik naammassinissaanut piareersarfittut sakkusaanillu aallerfittut ukioq manna peqataanera atorpara.

Mikol Heilmann, 100 km, 18:31:14, nr.

33/44 arnat 1. Suna siunertaralugu ACR2016-mut peqataarusussimavit?

ACR-imut peqataaninnut siunertaraara imminut misilinnissara, qanoq sapinngitsiginerlunga, sumut killissinnaanerlunga.

2. Angorusutat anguviuk?

Peqataaninni anguniarpara ulluni pingasuni tamatigut apuuttarnissara aamma tamanna anguara.

3. Aqqutinni unammillernartumik misigisaqarpit? – Suna?

Aqqutaa tamarmi uannut unammillernarpoq, unammillernartui sakkortusisarput

qummukajaat sakkortuut takisuullu aqqutigileraangakkit, asulumi qummukajaaqarnermik. Unammillernartuuvoq aamma uannut ujakkaarneq sungiusimasarinnginnakku, teknikkit assigiinngitsut ilisimannginnakkit, pitsaaqutigaarali ammukajaatigut sisusinnaanera, taamaalillunga ingerlasukaarnerulaarsinnaasarlunga.

4. ACR-imut peqataaneq ilinnut qanoq isumaqarpa?

ACR-imut peqataanera timersornikkut imminut aammalu killissamik qaangiisinnaanermik misiliineruvoq. Allaanerulaamik misigisaqarneq, pinngortitap imaannaanngissinnaaneranik, nuannerluinnarsinnaaneranik aammalu kusanarluinnarsinnaaneranik misigisaqarfigaara, tamannalu inuttut pisuunnguutigaara nukittorsaatigalugulu.

Kaammattoqatigiinneq ikioqatigiinnerlu annertuumik misigaakka, ilisarisimalikkallu nuannersumik eqqaasassaapput.

Tikikkiartornera immikkut eqqaamanarpoq, kunngissaq siulerilaarakku apuuffik inunnik ullikkaarpoq. Apuukkiartortunga anikka marluk kalaallit erfalasulerlutik saneqqanni arpallutik ingiaqatigaannga, tuppallernaqaat.

Paartoq

Paartoq_01.indd 5

5

26-04-2016 09:19:45

DE UDFORDREDE SIG SELV

Det er 20 år siden, det første ACR-løb blev gennemført.

Til dette års løb var flere af vore kolleger med Johannes Müller, 160 km, 21:39:48, nr.

79/106 mænd.

1. Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?

Selvom løbet har ry for at være et af de hårdeste løb I verden, fik jeg I 2015 for alvor lyst til at gennemføre det. Jeg fik anskaffet ski og tøj. Jeg ville udfordre mig selv og se, hvor meget jeg kunne klare psykisk og fysisk, selvom jeg ikke har meget erfaring med at stå på langrendsski.

2. Nåede du dit mål?

Mit mål var at gennemføre løbet uden at presse mig selv for meget. Jeg vidste, at jeg kunne skifte til 100 km-ruten, hvis 160 km blev for hårdt, men det skulle være det allersidste mulighed.

Paartoq

Paartoq_01.indd 6

3. Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?

Den første dags 56,6 km var en udfordring for mig. Efter at være løbet forbi camp’en så jeg ruten på Labyrinten, og her blev min tro på mig selv noget mindre. 100 km-deltagerne var nået frem til camp’en, og jeg selv skulle løbe yderligere 23 km. Men på mine ski stod der skrevet med tusch: ”Jeg kan, jeg skal og jeg vil”, min netop afdøde onkels motto. Det gav mig kræfter til at fortsætte de tre dage, løbet varede.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR? At have været med i ACR-løbet betyder meget for mig. Jeg fandt ud af, at hvis man tror på sig selv og giver alt, hvad man kan, så kan man nå sit mål, uanset hvor hårdt

og uoverkommeligt det kan virke. Jeg vil derfor se tilbage på dette løb med glæde og stolthed.

Merete Clasen, 160 km, 19:30:21, nr.

19/53 kvinder 1.Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?

Jeg havde ikke som sådan noget mål. Jeg deltog første gang i 1998 sammen med en anden, og hun spurgte, om jeg ikke ville løbe sammen med hende i år i forbindelse med ACR’s 20 års-jubilæum. Hun kom desværre ikke med.

2. Nåede du dit mål?

Ja, det er altid mit mål at nå frem uden at komme ud for problemer, for man kan jo ikke altid garantere for et problemfrit løb.

6

26-04-2016 09:19:48

KNI A/S er blandt hovedsponsorerne bag Arctic Circle Race.

Heidi

Johannes

3.Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?

Dette års løb foregik uden forhindringer af nogen art. Jeg løb stille og roligt, og det blev bedre, jo længere jeg løb. Under tidligere års løb har jeg oplevet træthed, kramper, haft mange tanker osv., men ikke i år.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR? Det er en god afslutning på årets forskellige løb at møde nogen, man kender, at lære andre at kende og at sove i telt, hvilket jeg virkelig godt kan lide, for jeg sover virkelig godt i telt, og jeg ser mere frem til det end til at skulle løbe.

Heidi Ramsøe, 100 km, 16:06:56, nr.

21/44 kvinder 1. Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?

Det er mit mål på et senere tidspunkt at løbe 160 km. Da jeg tidligere har løbet 100 km-ruten gik det stille og roligt.

2. Nåede du dit mål?

Jeg føler, at jeg nåede mit mål, nemlig at nå frem efter tre dage uden at have været ude for nogen former for problemer.

3. Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?

Den største udfordring var de høje fjelde og at følge ruten op ad dem. Men målet

Merete

Mikol

Løbet var en test på, hvor langt jeg kan løbe. Hver gang jeg nåede målet, følte jeg, at jeg havde kræfter til at fortsætte, og det betyder, at jeg har sparet for meget på mine kræfter – kræfter, som jeg kunne have brugt flere af.

3. Kom du ud for udfordringer under løbet, og i givet fald hvilke?

Hele ruten var en udfordring for mig, især når det gik op ad lange og stejle bakker, og dem var der en del af. Det var også en udfordring for mig, at jeg ikke er vant til at stå på langrendsski og ikke kender til de forskellige teknikker, men jeg var god til de nedadgående bakker, og det sparede mig tid.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR? Det betyder meget for mig. Det blev meget tydeligt, hvilke styrker og svagheder jeg har. Jeg kunne bedre se, hvilke svagheder jeg skal gøre noget ved, når jeg skal til at løbe 160 km-ruten. Jeg fandt ud af, at jeg er psykisk stærk, men at jeg skal tage hånd om det fysiske. Det har jeg så et år til at gøre noget ved. Dette års løb har derfor givet mig en god mulighed for at have fokus på 160 km-ruten.

4. Hvad betyder det for dig at deltage i ACR? At være med i ACR var for mig en test på, hvor meget jeg kan præstere sportsligt, og en mulighed for at afprøve mine egne grænser. Jeg får prøvet noget andet og ser også en fantastisk flot natur, som også kan være barsk. Det har gjort mig rigere og stærkere som person. Jeg oplevede fællesskab og støtte sammen med de andre deltagere og fik lært nye mennesker at kende.

Mikol Heilmann, 100 km, 18:31:14, nr.

33/44 kvinder 1. Hvad var dit mål med at deltage i ACR2016?

At afprøve mine egne grænser, hvor meget jeg kan klare.

Jeg kan især huske ankomsten. Kronprinsen løb lige foran mig, og derfor var der også masser af mennesker ved arenaen.

Mine to brødre løb også ved siden af mig med det grønlandske flag, og det var rørende.

flytter sig jo ikke, og fordi jeg jo selv har valgt at løbe, bevægede jeg mig stille og roligt frem på ruten.

2. Nåede du dit mål?

Mit mål var at nå frem til camp’en hver af de tre dage, og det gjorde jeg.

Paartoq

Paartoq_01.indd 7

7

26-04-2016 09:19:50

ANGUSAQARUMALLUNI SAPIISSUSEQARNEQ

Akimmiffiit qaangerneqaraangata ataqatigiinnerlu pilersinneqarluni Nuuk, marsip aallartilaarnerani. Ulapaar­ fiusorujussuusoq malunnarpoq, inuit pisarnermit 2000-nik amerlanerupput. Nunatta oqaluttuarisaanerani aaqqissuussat anginersaat, Arctic Winter Games 2016, ingerlavoq. Unnuisarfiit, siniffiit, nerisarfiit, timersortarfiit kulturikkullu aaqqissuussiviit tamarluinnangajammik atorneqarput.

Nammineq kajumissutsiminnik sulisut 1500-it sinnerlugit amerlassusillit illoqarfimmilu najugallit allat issittormiunik tikeraanik tikeraartitsisuupput. Ukiut marlussuit kingulliit AWG 2016-ip pilersaarusiorneqarnera naammassimanersoq misilinneqartussanngorpoq. Tassalu nunanit tamalaanit peqataaffigineqartoq AWG 2016 Nuummi kivinneqarsinnaanersoq uppernarsineqassaaq.

Kommuneqarfik Sermersooq, Namminersorlutik Oqartussat aamma inuussutissarsiortut aningaasaliisuunermikkut AWG2016-imik piginnittuupput. Aningaasaliissutit akileraarutinit suliffeqarfiillu aningaasaliissutaannit pisut. Taamalu pingaarutilerujussuanngorpoq aaqqissuussaanerup akisussaaffilersugaasumik suliffeqarfittut aaqqiissuunnissaa. Tassalu kikkut aningaasaqarnermut, nittarsaassinermut, sanaartukkanut il.il. tunngatillugu akisussaappaat. Suliassaq taanna Maliina Abelsenip, General Managerip allattoqarfiup inerisarnissaanut akisussaasup atorfinitsinneqarnermini suliassarilerpaa.

Piffissaliussat aalajangersimasut aamma piginnaasat AWG2016-ip ulloq aallartiffissaa assortuussutaasinnaanngilaq. ”Aallaat ataasiinnarmik imassaqarpoq”, Maliina Abelsenip oqarneratuut.

- Periarfissaanngilaq oqassalluni: ”AWG2016 qaammatinik marlunnik kinguartilaarparput”. Pisortatut aalajangersimasorujuusariaqartarsimavunga, taamaattariaqarpungalu isumagisassagut tamarmik ulloq aalajangersimasoq naammassisussaagatsigit. Sumut ingerlanissarput anguniakkallu qanoq anguniarnerat erseqqilluinnaqqissaartariaqarpoq taamaanngippat sattaaserluta ingerlalissagatta.

Ingerlataq aallaqqaammut marlunnik sulisoqartoq naggataatigullu 20-inik sulisoqalerpoq taakkulu saniatigut nammineq piumassutsimik ingerlasut komiteet siulittaasui ilaalerput. Erseqqilluinnartumik aqutsineq aatsaat taama pingaaruteqartigilerpoq.

Paartoq

Paartoq_01.indd 8

Maliina Abelsen: Sumut ingerlanissarput anguniakkallu qanoq anguniarnerat erseqqilluinnaqqissaartariaqarpoq taamaanngippat sattaaserluta ingerlalissagatta./ ”Man skal være knivskarp på, hvor man skal hen og hvilke resultater man skal opnå, ellers styrer man bare i blinde”.

- Komitet siulittaasuisa eqqortunik piginnaaneqarnissaat, kivitseqataarususseqarnissaat aammalu suliassap kivinneqarnissaanut peqataanissamut kajumissuseqarnissaat pingaaruteqaqaaq.

- Siulittaasut allagarsiinitsigut ujarpagut oqaloqatigalugit taamalu nassaaralutigit. Taakku suliassaraat namminneq kajumissutsiminnik suleqataasussanik soqutiginnilersitsinissaq, kajumitsitsilernissaq kivitseqataanissarlu. Namminnermi piumassutsiminnik suleqataasut tunngaviliissapput AWG2016-p iluatsinnissaanut.

Angusaqarumalluni sapiissuseqarneq Ulluliussaq allanngortinneqarsinnaanngitsoq, nammineq kajumissutsiminnik sulisussanik 2000-ingajannik pisariaqartitsineq, suliffeqarfinnik akuutitsineq, Issittoq tamakkerlugu aggertussat inuusuttut Nuummiinnerminni puiugassarinngisaminnik misigisaqartinnissaannut pitsaanerpaanik atugassaqartitsinissamik siunnerfeqarneq. Tamatumunnga suut pisariaqarpat?

Maliina Abelsen: - Pilersaarusiorneq, pilersaarusiorneq aammalu pilersaarusiorneq. Ilisimareersinnaanngisatsinnut periataarsinnaasunut eqqar-

AWG2016 pillugu •

•

•

Namminersorlutik Oqartussat, Kommuneqarfik Sermersooq aamma inuussutis- sarsiortut AWG2016-imut aningaasaliisuupput.

Issittormiut unammiuaarnerisa nalaanni Nuummi kajumissutsiminnik sulisut 1700-erluinnaat akuupput.

Hay River aamma Fort Smith Canada-mi North West Territories-ip kujasinne­- ru­sortaaniittut AWG2018-imi aaqqissuisuussapput.

8

26-04-2016 09:19:51

Arctic Winter Games-imut pingaarnertut aningaasaleeqataasunut KNI A/S ilaavoq.

Nammineq kajumissutsiminnik sulisut nasaat piumaneqarluartoq KNI A/S-p aningaasaliiffigisaa. / De blev billedmotiv til den populĂŚre hue til frivillige.

INGER ERIKSEN AWG2016-mut ukioq ataaseq suleqataasussatut KNI A/S-imiit atukkiunneqarpoq.

- Peqqissiminngisaannassaanga maani suleqataanissamut periarfissamut akuersigama. Maani tamattaalluta kivitseqatigiilluta sulivugut, inuillu ataa­siakkaat namminersuutigalugu sulinissaannut inissaqanngilaq.

Suliagut tamarmik nalunaarsorneqassapput, nassuiarneqarlutik nunallu tamaalaat akornanni isumaqatigiissutaasut malinneqassapput. Peqataa­ sussanut maanngaaniit nalunaaraangatta nalorninermik pilersitsinngilluinnartussaavugut, tamannalu isumaqarpoq maani suleqatigiittugut paaseqatigiilluinnaqqissaartassasugut. Misigisaq imaannanngitsoq nuannersoq.

saasersorsinnaaneq. Kivitsisussanik inunnik eqqoqqissaartunik toqqaaneq, suliassarmi taama annertutigimmat nukittuujusariaqarpoq. Naggataatigut minnerunngitsumillu; angusaqarumalluta sapiissuseqassasugut.

Angusaqarumalluni sapiissuseqarneq ilinnut qanoq isumaqarpa?

- Sapinngisarput tamaat sulinissarput anguniassagipput. Suliarput nuannarilluinnassagipput tulluusimaarutigissagippullu.

Sapiissuseqassasugut. Inuiaqatigiinni sumi inissisimaneq apeqqutaatinnagu.

- Namminneq kajumissutsiminnik sulisunut tunngatillugu qularutiginngilluinnarpara suliffimminnut utissasut nutaanik piginnaasaqalersimallutik. Komiteni taamalu

AWG2016-mi sulinerminni aaqqissuussaanermi ataqatigiissitsisinnaaneq paasisimavaat. Siusinnerusukkut misilittaqarfigisimanngisaminnut tunngatillugu ilaat akisussaafferujussuarmik tigusipput, inuillu naapinnikuunngisaannakkamik suleqatiginissaat ilikkarlugu.

- Akimmiffiit anigorneqarlutik ataqatigiinneq kikkunni tamani pilersinneqartoq malinnaaffigalugu tamanit nuannernerpaajuvoq.

Suliassaq naammassineqarpoq Peqataasut nunanit allaneersut angerlarsimaffimminnut utikatareersimalerput.

Nammineq kajumissutsiminnik sulisut suliffimminnut utersimalerlutik. AWG2016-

Inger Eriksen

imik matusisussat ikittuinnanngorput.

Maliina Abelsen 2016-imi septembarimi taamaatissaaq.

AWG2016 qaangiutereersimalermat maannakkut qanoq misigisimavit?

- Soorunami oqiliallappugut nuannaarlutalu, illuatungaani qasulaarluta imaqanngitsutullu misigilaarluta. Tunniussinnaasagut tamaasa tunniuppagut, tamannalu iluarpoq qaangiutereersimalermalli aamma alianalaarluni. Angalaneq annertooq. Iluarsaassineq maanna suliaraarput, tassami suliniutip taamaattup naammassinerata kingorna naatsorsuutigisamiit annertunerujussuarnik suliassaqarpoq.

Paartoq

Paartoq_01.indd 9

9

26-04-2016 09:19:54

AT TURDE VÆRE AMBITIØS

KNI A/S var en af hovedsponsorerne bag Arctic Winter Games

Når barrierer brydes og sammenhold skabes Det var den anden uge i marts. En intens atmosfære prægede Nuuk, hvis indbyggertal i denne uge voksede med ca. 2000 personer. Det største enkeltarrangement i landets historie, Arctic Winter Games 2016, var i gang. Overnatningssteder, senge, spisesteder og sports- og kulturarenaer var for længst taget i brug. Over 1500 frivillige og resten af byen var værter for gæster fra det øvrige Arktis. De seneste par års planlægning af og forberedelser til Arctic Winter Games 2016 skulle nu efterprøves i praksis, og nu ville det vise sig, om de har været fyldestgørende. Om en så stor international opgave som AWG kunne løftes i Nuuk i 2016.

Kommuneqarfik Sermersooq, Namminer­ sorlutik Oqartussat og Erhvervslivet var ejerne af AWG2016. De finansierede projektet. Med tre meget forskellige ejere af et projekt, der er baseret på såvel skattekroner som sponsormidler, var det fra starten vigtigt at få beskrevet organisationen, og hvem der havde ansvar både i forhold til økonomi, branding, anlæg m.v.

Det arbejde stod Maliina Abelsen, General Manager, for. Hun havde ansvaret for at bygge et sekretariat op fra bunden.

Faste deadlines og kompetencer Der var ingen diskussion om startdatoen for AWG2016. Den lå fast. ”Der er kun ét skud i bøssen”, som Maliina Abelsen udtrykker det.

- Der er ikke noget, der hedder: ”Vi skyder lige AWG2016 med et par måneder”. Som leder har det nogle gange betydet, at jeg har skullet være mere bestemt, end jeg ville have været, hvis det ikke var, fordi vi skulle nå deadlines uden mulighed for kompromiser hele tiden.

af to medarbejdere, og som i slutfasen var vokset til 20 ansatte. For at løfte opgaven var det derudover nødvendigt med en gruppe komiteformænd, der stod i spidsen for frivilligkorpset.

- Det har været vigtigt for os, at komiteformændene havde de rette kompetencer, lysten og motivationen til at være med til at løfte opgaven. De blev fundet ved jobopslag og efterfølgende jobsamtale.

Som komiteformænd havde de nemlig en stor og meget vigtig opgave med at skabe interesse, motivation og lyst blandt andre frivillige til at være med, når opgaven først skulle føres ud i livet. Succesen står og falder med de frivilliges indsats.

At turde være ambitiøs En deadline, der ikke kan flyttes, et behov for knap 2000 frivillige, virksomheder, der inddrages, et mål om at skabe de bedste rammer for, at unge fra hele Arktis får en uforglemmelig oplevelse under deres ophold i Nuuk. Hvad kræver det?

Maliina Abelsen: - Planlægning, planlægning og atter planlægning. At vi forsøger at gøre os overvejelser omkring ubekendte faktorer, der kan dukke op undervejs. At vi vælger de rigtige personer til opgaven. For det er ikke for sarte sjæle, når så stor en opgave skal løses. Sidst, men ikke mindst, at vi tør at være ambitiøse.

Hvad betyder det at være ambitiøs for dig?

- At vi stiler efter at gøre vores bedste. At vi brænder for det, vi gør. At vi er fagligt

stolte. At vi er modige. Uanset hvor i samfundet vi befinder os. I forhold til de frivillige er jeg ikke i tvivl om, at de vender tilbage til deres arbejdspladser med nye kompetencer. De har arbejdet i komiteer og på kryds og tværs af AWG2016, og de har forstået sammenhængen i at få det hele til at gå op i en højere enhed. Nogle har taget kæmpe ansvar i forhold til områder, som de slet ikke har arbejdet med tidligere, og de har lært at samarbejde med folk, de måske ellers aldrig møder.

- Og det er nok noget af det mest fede at overvære, at barrierer brydes, og sammenhold skabes på tværs.

Opgaven afsluttes Deltagerne fra andre lande er for længst rejst hjem. De frivillige er mere eller mindre vendt tilbage til deres arbejdspladser.

Tilbage vil der være en lille gruppe af medarbejdere, der skal lukke og slukke AWG2016. For Maliina Abelsens vedkommende betyder det, at hun stopper i september 2016.

Hvilken følelse sidder du med nu, hvor AWG2016 er overstået?

- Selvfølgelig er vi lettede og glade, men vi er også en smule trætte og tomme. Vi har givet alt, hvad vi kunne, og det er jo både dejligt og lidt sørgmodigt, at det nu er ovre. Det var været en intens rejse. Lige nu er vi i gang med et sort oprydningsarbejde, for der er mere, end man tror, efter sådan et projekt.

Fakta om AWG2016

- Man skal være knivskarp på, hvor man skal hen, og hvilke resultater man skal opnå, ellers styrer man bare i blinde.

•

Namminersorlutik Oqartussat, Kommuneqarfik Sermersooq og erhvervslivet finansierede AWG2016.

•

Der var involveret godt 1700 frivillige i Nuuk under de arktiske lege.

Nødvendigheden af at være knivskarp blev større og større i opbygningen af organisationen, der i begyndelsen bestod

•

Hay River og Fort Smith i den sydlige del af North West Territories i Canada vil være værter under AWG2018.

Paartoq

Paartoq_01.indd 10

10

26-04-2016 09:19:54

General Manager Maliina Abelsen

Project Management Aviâja Lyberth Lennert

Administration Arnakkuluk Jo Kleist Arina Kleist Lene Kviesgaard Ittukusuk Heilmann

Culture Ruth MontgomeryAndersen

Finance Maliina Abelsen

Iqaluit Aviaq Brandt

Logistics Line Frederiksen

Medical Svend Sværd

Promotion Arnakkuluk Jo Kleist

Sponsor & Special Guests Aviâja Lyberth Lennert

Results Jesper S. Vinding

Cultural Programmes Inge Olsvig Brandt

Finance John Jakobsen

Iqaluit (Nuuk) Margrethe Sørensen

External Transport Niels Frederiksen

Infirmary Jesper Olesen

Publications & Marketing Maren Sander Granlien

Sponsorcare Anita Hoffer

Internet & Telephony Lars Nørby Olesen

Opening & Closing Ceremonies Nivi Christensen

Iqaluit Staff Josee Trembley Kerby Corcoran

Intown transport Michael Driefer

First Aid

Ulu News Poul Krarup

Mission Services Arnannguaq Christiansen

Infrastructure & Information systems Thomas Berner

Gala Nauja Brøns

Logistics

Accommodation

Online Media Hans Henrik Lichtenberg

VIP Services Henrik Skydsbjerg

Call Center Dan Jepson

Social Program Nuuna Papis Chemnitz

Public Relations

Warehouse Ivalu Kleist

Signs & Decorations Ann Katrine Olsen

Volunteers

Security

Communications/IT Anders Barslund

Exhibitions Tina Kuitse

Workshops Hildebjørg Eigildottir Awards & Ceremonies Natasja Hvalsøe Language Services G. Morabito M. Hansen

Icehockey Tournaments Andrew Cox (IAHA)

Medical

Village Mayor

Project Aviâja Lyberth Lennert

Sport Svend Sværd

Venue Aviaq Brandt

Volunteer Inger Eriksen

Alpine Lars Falksen

Sport venues Lene Kviesgaard

Volunteer Services Aima Qujaukitsoq

Recruitment Mette Steenholdt

Fundraising

Badminton Anni Damgaard

Accommodation

Skill Development Malik H. Olsen

GEMS Workforce Michael Colin

Sustainability

Arctic Sports Inooraq Brandt

Traffic (parking) Jakob Juul Møller

Catering Súsanna Poulsen

Basketball Gustav Brandt

Foodplaces

Press Relations Anders Stenbakken

Futsal Bo Naamansen

Culture venues

Broadcasting & Video Production Jakob Strøm

Biathlon/ Snowshoe Akannguaq Lennert

Games Operation Center

Events & Mascot Sebastian Koefoed

Dene Games Nukaaraq Isbosethsen

Photography Bo Ø. Kristensen

Volleyball Morten Funch

Cultural program Kangerlussuaq Kristian Mølgaard

Volunteer Rikke Andersen

GEMS

Cross Country / Snowshoe Flemming Enequist

Cultural program Iqaluit

Snowboard Morten Norild Wrestling Thomas “Tyt” Mogensen

Marlunnik sulisoqariarluni suliffeqartittut anginerujussuartut angissuseqalerpoq. Nammineq kajumissutsiminnik sulisut taamatullu aalajangersimasumik atorfeqartinneqartut suliassamik kivitseqataapput./ AWG2016 voksede fra 2 ansatte i starten til en langt større organisation. Frivillige som fastansatte var med til at løfte opgaven.

Table Tennis Daniel Thorleifsen Officials Nike LyberthBerthelsen

Inger Eriksen

INGER ERIKSEN var udlånt til AWG2016 for en periode af 1 år.

Futsat-imi pissartanngorniunneq naammassivoq, akissarsiassat tunniunneqartussanngorput. Godthåb Hallen inuusuttunik nuannaartunik ulikkaarpoq. /Finale i futsat var overstået, og medaljerne skal overækkes. Godthåb Hallen summede af glade unge mennesker.

- Jeg vil aldrig fortryde, at jeg sagde ja til muligheden for at komme hertil, og være en del af AWG2016, hvor vi løftede i flok. Her var det ikke en mulighed at gå enegang. Alt det vi gjorde skulle beskrives, og nedskrives, og vi skulle følge de var internationale regler. Der skulle ikke være tvivl når vi fra kontoret meldte noget ud til deltagerne, og det betød, at vi hos AWG2016 skulle have en fælles forståelse af det vi arbejdede med. Det var en fantastisk oplevelse.

Paartoq

Paartoq_01.indd 11

11

26-04-2016 09:19:56

AVANNAATA QIMUSSERSUA

Edvard Samuelsen: 1998-mi 34-ni k ukioqarluni siullermik Avannaata Qimussersuanngorto q. / Vandt første gang i 1998. Da var

han 34 år.

- Ajugaajuaannarsinnaanani nalunngikkaluarlugu ajorsarnermik nuannarisaqanngitsoq Imminut angusassippoq, tassalu piffissaq 1:37 anguniassallugu. Piffissaq 1:39:53 atorpaa, minutsit marluk sinnitsiarlugit. Tamannali ajunngilaq, sulimi nr. 1-voq. Aatsaallu taama sivikitsigisumik km-terit 40-it ingerlavigineqarput. Angusani nalunngikkaa angorusutanilu angugaa tikikkiartornerani takuneqarsinnaavoq malugineqarsinnaallunilu. Qamutimini issialluni talini qummut siaarmagu qanoq tulluussimaartiginera isiginnaartut 100-ikkaat tamarmik takusinnaavaat. Qamutaanik kivitsisussat angutit piareeqqapput, maani sikumi Uummannap Sulluani, ajugaasup suliffiani, seqinnariup ataani. Sisamassaa Avannaata Qimussersuanngorpoq, pikkorinnerit pikkorinnersaattut taaneqarsinnaalluni.

Edvard Samuelsen, 1962-mi inuusoq, Uummannap Sulluani Nuugaatsiameersuuvoq. Ukiualuit matuma siorna Saattunut kangerlummi suli ilorpasinnerusumiittumut nuupput. Piniarneq aalisarnerlu Edvardip inuussutissarsiutigaa. Soorlumi ulloq una aprilip aappaanni unammeqataasussat 32-it amerlanerit taamaattut. 33-llutik sukkaniunnissaminnut piareeqqasut, tamarmik ajugaarusussusillit, taaguut ataqqinaatitaqarluartoq ”Avannaata Qimussersua” tamarmik angorusukkaat qularutissaanani.

Angusaqarusussuseq Meeraaneraniilli qimmit Edvardip inuuneranut ilaalluinnarput. Qimmia siulleq unammissutaasarpoq. Qitermigut qilerlugu allunaasaq qimmini qimuttuliullugu meeqqat allat peqatigalugit arpallutik sukkaniuuttarput siulliuniuullutik.

Edvardip aatakkuni peroriartorfigai. Aanaata atuffattarpaa Ole Brandtip atuakkiaanik ”Qooqa”-mik. Oqaluttuaq tunniutiinnannginnissamik, nuannaartorinninnermik, sungiusartuarnermik, piukkunnarsarnermik ajugaanermillu imalik.

Paartoq

Paartoq_01.indd 12

Edvard Samuelsen, qungujulanera nipaatigut tusaaneqarsinnaalluni: - Ajugaarusussutsimik peqarnera meeraa­n­ ninneersoq qularutiginngilara. Nalunnagilara ajugaajuaannarsinnaananga ajorsarnerli nuannarisarinngilara. Ullut tamaasa imminut piumaffigiuartuarpunga, tamannalu amerlasuutigut angusaqarnermik kinguneqartarpoq.

Siku, suliffia Inummut uunga ukiuunerani sikumi aalisarnermini qimussinik atuisuusoq qanoq sungiusartarnersoq apeqqutigissallugu eqqumiiginarsinnaagunaraluartoq apeqqutigilluaannarparput.

Edvard Samuelsen: - Ukiuunerani siku tassaavoq suliffiga.

Snescootereqaraluarpunga qimussilli atorusunneruvakka. Periarfissaqarnera tamaat aalisariarninni qimussit atugaraakka.

Taamaasillutik qimmit sungiusartuartarput.

Qimmit qimussernerlu Edvardip inuunerani pingaarnerpaat ilagaat. Qimmiisa piginngittortik nalunngilaat, piginnittaatalu qimmini nalunngilai. Aprilip aappaanni ulloq inger-

laartillutik inuttamik naalakkiutaa paasivaat taamalu siulliulluni apuunnissaata tungaanut tamakkersorlutik.

Inuttaata oqarneratuut: - Qimmit suna tamaat paasisarpaat, oqalussinnaanngiinnarpulli. Pingaaruteqarpoq peqqissuunissaat taamaammat akiuussutissanik pisarialinnik kapineqartarput. Uagut inuit aamma akiuussutissamik perusuttarpugut, aamma qimmikka taamatut pineqassapput.

Tulliani Avannaata Qimussersuaqarnissaanut angorusutat sunaava?

- Piffissap takutikkumaarpaa. Ajugaanissara siunniteqanngilara siumooreerlunimi imminut ajugaatittoqarsinnaanngilaq. Ukiut siulii marluk qimmikka allallu qimmii imminnut ilattoorput, taamaammat unamminerup nalaani qanorluunniit pisoqarsinnaasarpoq.

Uannut pingaarnersaavoq peqqissuunissaq, ullullu tamaasa qanorluunniit annikitsigigaluartumik suliaqarsinnaanissaq.

Avannaata Qimussersua 2017 Aasianni ingerlanneqassaaq.

Unammersuarnermut aningaasaleeqataasunut pingaarnernut KNI A/S ilaavoq.

Minutsit marluk sinnilaarlugit nr. 2-miit siulliuvoq. Edvard Samuelsenip 40 km-terit ingerlavigai piffissami 1:39:53, aatsat taama sukkatigisumik aqqut ingerlaarfigineqarluni. / Hele to minutter foran nr. 2.

Edvard Samuelsen gennemførte ruten på 40 km i tiden 1:39:53. Den hurtigste tid nogensinde.

12

26-04-2016 09:19:56

GRØNLANDSMESTEREN I HUNDESLÆDEKØRSEL

- Jeg kan ikke altid vinde, men jeg kan ikke lide at tabe Han stilede efter at nå tiden 1:37. Det blev til 1:39:53, godt to minutter længere, end han havde sat sig for. Men det var ok. For han var stadig nr. 1. Han slog rekorden, for ingen har tidligere kørt strækningen på 40 km på så kort tid. Han vidste det, da han var på vej ind mod mål. Efterhånden som han kom tættere og tættere på målet, kunne vi fornemme og se det. Han nåede det, han havde sat sig for. Han var stolt, da han rakte armen op der på slæden, hvor han sad og blev taget imod af hundredvis af tilskuere. En gruppe mænd stod klar til at løfte hans slæde. På isen i Uummannaq-fjorden, hans arbejdsplads, i højt solskin. For fjerde gang kan han nu kalde sig for Avannaata Qimussersua, den bedste blandt de bedste hundeslædekørere i Grønland.

Edvard Samuelsen fra den gode årgang 1962 kom oprindelig fra Nuugaatsiaq i Uummannaq-fjorden. Familien flyttede for nogle år siden til Saattut længere inde i fjorden. Edvard lever af fangst og fiskeri ligesom mange af de andre 32, der denne lørdag den 2. april 2016 gjorde sig klar til at køre den 40 km lange strækning. Målet var at vinde, at opnå den ærefulde titel som ”Avannaata Qimussersua”.

Udholdenhed Fra barnsben har slædehunde været en del af hans liv. Hans første hund blev brugt til at konkurrere med. Med en snor omkring livet, så hunden kunne trække ham, løb han om kap med andre børn i forsøget på at komme først.

ikke lide at tabe. Jeg er vant til at stille krav til mig selv hver dag, og det fører som regel til resultater.

Isen, hans arbejdsplads Det kan lyde spøjst at spørge en, der lever af fiskeri på isen om vinteren, og som bruger sin slæde til transport, hvordan han forbereder sig til den årlige konkurrence.

Vi gør alligevel forsøget.

Edvard Samuelsen: - Om vinteren er isen min arbejdsplads.

Jeg har en snescooter, men jeg foretrækker hundeslæden. Jeg kører med slæden hver gang, det er muligt, og jeg har lejlighed til det. Hundene bliver derfor trænet, hver gang jeg er ude på isen for at fiske.

For Edvard er hans hunde og det at kunne køre hundeslæde noget af det vigtigste i hans liv. Hans hunde kender ham, og han kender sine hunde. De gjorde det, som han gav ordre om, på isen denne lørdag den 2. april. De trak så meget, som de kunne, da det gjaldt, så han kom i mål som den første.

Som han siger: - Hunde forstår det hele. De kan bare ikke snakke. Det er vigtigt, at de skal have det godt, og derfor har de også fået de nødvendige vacciner. Vi mennesker vil jo også gerne vaccineres mod forskellige sygdomme, og det samme gælder mine hunde.

Hvad er dit mål for næste Avannaata Qimussersua?

- Det må tiden vise. Jeg går ikke efter at blive nr. 1, for man kan ikke på forhånd gøre sig selv til vinder. De to foregående år kom jeg ud for problemer, hvor mine og en andens slædehunde blev filtret ind i hinanden. Der kan altså ske uforudsete ting under løbet. Det vigtigste for mig er at være rask og præstere noget hver dag, uanset hvad det måtte være.

Avannaata Qimussersua 2017 bliver afholdt i Aasiaat.

KNI A/S er én af hovedsponsorerne bag Avannaata Qimussersua.

Edvard voksede op hos sine bedsteforældre. Bedstemoderen fortalte historier, læste op af Ole Brandts ”Qooqa”. Historien om at kunne holde ud, se op til andre og øve sig, så man bliver dygtigere, og om det at vinde.

Edvard Samuelsen med smil i stemmen: - Jeg er sikker på, at vindermentaliteten hos mig har rod i min opdragelse. Jeg ved godt, jeg ikke altid kan vinde, men jeg kan

Ajugaasoq apuuttoq. Sisamassaa Avannaata Qimussersuanngortoq Edvard Samuelsen. / Vinderen i mål. Det er for 4. gang det sker for Edvard Samuelsen.

Paartoq

Paartoq_01.indd 13

13

26-04-2016 09:19:56

PISISARTUNUT QANILLATTORNEQ

Ass./Foto: arcticfriend.dk

KNI A/S pisisartuminut qanillattornerussaaq. Pisiniartartutta nunatsinni sumi najugaqarnertik aallaavigalugu suut amigaatigisarneraat inuuniarnerminnilu atugarisaat KNI A/S-ip ilisimasaqarfiginerulersariaqarpaa. Avannaani Tunumilu assersuutigalugu qamutit tassaapput inuussutissarsiornermik ingerlatsinermi amerlasuunit pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. Qamutit piniartup/ aalisartup nammineq sanasarpai, qamusiornissaminullu atortussai sumiiffinni pisiniarfitsinni pisiarineqarsinnaasariaqartussaallutik.

Kulturerput Marlunngorneq 8. marts, nunarsuaq tamakkerlugu arnat ulluanni, KNI A/S-emeersut naapippaat Ilulissani arnat mersullaqqissut, Arnaq Peqatigiit sinniisaat. Naapinnermi sivikikkaluartumi KNI-meersut mersornermut, ammerinermut, kalaallisuuliornermut, umiat qanoq amerneqartarneri il.il. pillugit annertuumik paasisaqartinneqarput, aammalu kulturitta ilaanik ingerlatitseqqinnissamut atortussat suut pisiniarfinni amingaatigisarneraat oqaluttuarineqarpoq.

Pisisartut atorfissaqartitaasa sorpiaanerat suli ilisimasaqarfiginerulerumallugu pisortaaneq nioqqutissanillu piniartarfimmeersut upernaap ingerlanerani Ilulissani Sisimiunilu sammisamut tunngatillugu soqutigisaqaqatigiinnik ataatsimeeqateqarput.

Silataanni, Ilulissat umiarsualivianni Royal Greenlandip eqqaani illuatungaanilu Halibut Greenlandip eqqaanniipput umiatsiaararpassuit. Ilulissat ilisimaneqaatigivaat illoqarfiup avatinnguani sermip iigartartup eqqaani qaleralinniarfiunera.

Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq.: - Aalisartut ataatsimeeqatiginissaat uagutsinnut aamma assut pingaaruteqarpoq.

Ningittakkanut, ningittakkiornermi atortussanut, ningittakkanik piariikkanik atorfissaqartitsineq il.il. ilisimasagut annertusitikkusuppagut. Aalisartunik pikkorissunik naapitsineq pitsaasumik KNI-meersunullu pissarsiaqarfiulluartumik ingerlanneqarpoq.

- Piniarnermi aalisarnermilu atortunik tuniniaanermut tunngatillugu KNI A/S-ip ersarinnerunissaa annertuumik kissaatigineqarpoq, soorlulu ningittakkat piariikkat pisiareriaannaat nioqqutigilerusutagut assut soqutigineqarput. Aalisarnermut tunngatillugu KNI A/S-ip atortussaarniarnermigut annerusumik ingerlatsilernissaa qilanaarivarput.

Qamutinik sanatitsinissaq Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq: - Pingaartuuvoq nioqqutissanik piniartartutta qisuit allallu suut atorlugit qamutit sananeqartarneri pillugit paasinninnissaat, pisiniarfigut avannaani tunumilu atortussiassanik tamakkuninnga amingaateqannginnissaat pillugu. Ataatsimeeqatiginninnertigut pisisartut kissaataat suunersut ilisimasaqarfiginerulerparput, aamma malunnarpoq qamutit sananeqariaasii inummiit inummut immikkooruteqartartut, soorlu nalunngikkipput nunap immikkoortuini assigiin­ ngitsuni aamma qamutit qimusseriaaserlu assigiinngissuteqartartut.

- Qamutit angissutsit arlallit sananeqaqqaavinik (prototype) KNI sanatitsissaaq piffissami aggersumi pisiniarfinni nioq­ qutissanik amerlasuukkaanngorlugit sanaartortinneqarsinnaasussanik. Tamanna iluatsissinnaanersoq soorunami aningaasatigut qanoq tunngavissaqarsinnaanerata aalajangissavaa.

Paartoq

Paartoq_01.indd 14

Ilulissani Arnat Peqatigiinnik naapitsineq. /Mødet med kvindeforeningen i Ilulissat.

Saarliit saamerlermiit/ Forrest fra venstre: Magdaline Nielsen, Antonette Mathæussen, Amalie Hansen, Sara Eriksen. / Tunorliit saamerlermiit/Bagerst fra venstre: Peter Grønvold Samuelsen (CEO), Finn Fabricius, Kurt Lauritsen, Majaq Heilmann.

14

26-04-2016 09:19:58

ØGET DIALOG MED KUNDERNE

KNI A/S skal tættere på sine kunder .KNI A/S skal kende de behov og livsbetingelser, som kunderne har, afhængig af hvor i landet de bor. Og der er store forskelle i livsbetingelserne og de behov, disse afstedkommer. I den nordlige del af vestkysten og på østkysten er slæden eksempelvis ofte en forudsætning for at udføre sit erhverv. Den enkelte fisker og/eller fanger laver selv sin slæde. Den lokale butik skal derfor som udgangspunkt kunne sælge lige præcis det, som fiskeren/fangeren skal bruge for at bygge en slæde.

For at øge kendskabet til forbrugernes generelle og specifikke behov har indkøbsafdelingen med den administrerende direktør i spidsen i løbet af foråret gennemført flere møder med forskellige interessegrupper i Ilulissat og Sisimiut.

Prototyper af slæder Peter Grønvold Samuelsen, adm. dir.: - Det er vigtigt, at vores indkøbsafdeling har en viden om, hvilke materialer eksempelvis en hundeslæde er bygget af, således at vi kan have disse materialer i vores butikker, især i de nordgrønlandske og østgrønlandske områder. Møderne med interessegrupper har givet os øget viden om forbrugernes ønsker, men også om, at hundeslæder bygges meget individuelt, samtidig med at der er forskelle mellem landsdelene.

- Tiden vil vise, hvornår vi kan få bygget naturtro prototyper af hundeslæder i flere

Ilulissani piniartut aalisartullu sinniisaannik naapitsinermit. / Fra mødet med fisker- og fangerforeningen i Ilulissat. / Saamerlermiit/Fra venstre: Johan Villadsen, Nikolaj Dalager, Peter Olsen. Inatsisartunut ilaasortaq/ Medlem af Inatsisartut: Jens Emmanuelsen (S). Kurt Lauritsen, KNI.

størrelser og med forskellig vægt, så vi på sigt kan finde et snedkerværksted, som kan masseproducere dem, gerne i forskellige materialer.

Grønlandsk kultur Tirsdag den 8. marts, kvindernes internationale kampdag, mødtes KNI A/S’ repræsentanter med en gruppe kvinder, garvede syersker fra den lokale kvindeforening i Ilulissat. Her fik rejsedelegationen en større viden om skindbehandling, hvordan man syr konebåde og nationaldragter m.v., og hvilke materialer der skal være i butikkerne, så kvinderne kan videreføre den grønlandske kultur.

Udenfor, nede ved havnen i Ilulissat, er der både fortøjet joller tæt ved Royal Green-

lands fabrik og på den anden side af kajen ved Halibut Greenlands anlæg. Massevis af joller. Ilulissat-området er kendt for sin hellefiskebanke lige ud for byen, tæt på isbræen.

Peter Grønvold Samuelsen, adm. dir.: - Det var vigtigt for os også at mødes med fiskerne. Vi ønsker at øge vores kendskab til langline, materialer til langline, behovet for færdige langliner osv.. Mødet med de driftige hellefiskefiskere blev meget positivt og givtigt for os. Der er et stort ønske om, at KNI A/S er mere aktiv indenfor jagt- og fiskeriudstyr, og vores ide om en komplet, færdig og brugsklar langline mødte stor interesse. Vi ser frem til øget aktivitet fra KNI A/S’s side indenfor fiskeriet.

Sisimiuniit avannamut Siorapalummut Tunumilu tamarmi qimussit piniarnermi aalisarnermilu kiisalu sunngiffimmi sammisatut pingaarutilittut inissisimapput. / Fra Sisimiut og nordpå til Siorapaluk og i hele Østgrønland er hundeslædekørsel en tradition både i forhold til fangst/fiskerierhvervet og i fritiden.

Paartoq

Paartoq_01.indd 15

15

26-04-2016 09:19:59

BMX-TARTOQ QAQORTUMEERSOQ

Tjele Efterskole BMX-ertarfini tusaamasaassutigai. / Tjele Efterskole er kendt for sine BMX-baner.

Atuarfiup silataani orpik. Ukiut ingerlaneranni sungiusaatit sikuut atornikut qilerlugit tassunga nivinngarneqartarput. Nikki Nielsenip qamippai atornikut taakkua akornanni nivingapput./ Træet udenfor skolen, hvor eleverne hen over årene har hængt deres brugte træningssko op. Også Nikki Nielsens brugte sko hænger her.

...Tjele Efterskolemi ikinngutitaartortoq Biililerisunngorusuppoq. Siunnerfigaa Aalborgimi Auto Collegemi atualernissani.

Akuerineqarnissaanullu karakterii apeqqutaapput. Nikki Nielsen, 17, Qaqortumeer­ soq, ukiup aappassaa Tjele Efterskolemi atuarpoq, ikinngutigilluakkani Magnus, Einar aamma Daniel ilaatigut atuaqatigalugit. Angerlarsersimanerluni eqqaamanngilaa, aammalu aasamut atuarfik qimakkuniuk maqaasissallugu qularinngilluinnarpaa.

Pingaartumik ikinngutini aamma BMX-ertarfiit, sapaatip akunneranut nalunaaquttap akunnerpassuini, atortakkani pikkoriffigillualersimasanilu.

Sianeq sianerpoq, anitsiarput. Nikki Nielsen atuarfiit initaannit anivoq. Atuarfimmi takutinnissaanut qilanaartoq qularutissaanngilaq. Takornariartippaatigut pingaartumillu illorsuaq illup iluani BMX-ertarfittut nutaaliaasutut sananeqarsimasoq, immikkut sammineqarpoq. Tassani niaquarnaveeqqutini ativaa, BMX-it aavai, sikkililerpoq, maani inersuarmi oqaatsit jumpbox, speedwall, halfpipe, quaterpipe aamma rails atorneqartartarfianni. Sungiussisimalluinnarpasippoq.

Ikinngutaalluartut Sunngiffimmi annertunersaa Nikki Nielsen-ip sikkilerluni atortarpaa. Efterskolemut

Paartoq

Paartoq_01.indd 16

tikikkami nerrivimmi arsaaraneq timersuutiginerusimavaa, passiminilli ajoquserami sikkilinut BMX-inut nuussimalluni. Suliassanut ilaapput ilinniagassat, atuartullu kalaallit allat assigalugit qallunaatut oqaatsinik paasinninnerunissaminut Arne Hermannip oqaloqatiginissaa Nikkip pisariaqartilersinnaasarpaa, qallunaammi oqaasii ataasiakkaat nalornisitsisinnaasarmata. Ilinniagassat tamarmik qarasaasiami angallattakkami suliarineqartussaapput. Tamanna efterskolemi uani piumasaqaataavoq. Suliassat tamarmik qarasaasiaq atorlugu tunniunneqartarput, ilinniartitsisuniillu karakteriliunneqarsimasut tamaasa tassani nassaarisinnaavaat.

Torp Brønderslevimeersoq Nikki Nielsenilu Qaqortumeersoq ikinngutigiillualersimapput. Magnusip Nikkip BMX-imi piginnaasai nersorai qularnanngilluinnarpoq: - Nikki BMX-ernermut assut pikkorippoq.

Maanga tikikkattali ikinngutigiilerpugut.

Oqaloqatigiilluartarpugut, aammalu allatulli Kalaallit Nunaanneersutut tamatigut inussiar­nersuuvoq nuannerlunilu.

Aalborgimi ilinnialerniarlutik marluullutik kissaatigisaat piviusunngussappat, ikinngutigiinnertik ingerlatiinnassagaat ilimanarluinnarpoq.

Sooq efterskole-mi atuarusussimavit?

- Pissutigalugu Danmarkimi inuuneq, tassanilu ikinngutitaarneq misigerusukkakku.

Maani ikinnguterpassuaqalerpunga, aammalu ataatsimooqatigiilluarpugut. Nuannernerpaajuvoq ikinngutit peqatigalugit, torersaasussanngoraangattali nuanninnginnerusinnaavoq. Aamma sapaatip akunnera tamaat igaffimmiilluni erruisuullunilu, aammalu nerisassiorluni, ilungersunarpoq, kisianni maannakkut ajunnginnerulerpoq.

Inimi atuarfiusumi ikinngutaa Magnus (16) Nikki-mit ungasingani issiavoq. Magnus

Nikki Nielsenip ukiut aappassaanni efterskolemiinnera ilaatigut KNI A/S-imit aningaasaliivigineqarpoq.

16

26-04-2016 09:20:03

BMX-CYKLISTEN FRA QAQORTOQ

Nikki Nielsens andet år på efterskolen er delvist støttet af KNI A/S.

Magnus Torp aamma Nikki Nielsen – ikinngutigiit. / Magnus Torp og Nikki Nielsen – gode venner.

Nikki Nielsen timersortarfissuarmi. Nalunaaquttap akunnerpaalui tassaniittarpoq. / Nikki Nielsen i den store hal. Her bliver tilbragt en del timer.

… har fået gode venner på Tjele Efterskole Han vil gerne være bilmekaniker. Hans mål er at komme ind på Auto College i Aalborg. Om han bliver optaget, afhænger af hans karakterer. Nikki Nielsen, 17, kommer fra Qaqortoq. Han går på Tjele Efterskole på andet år. Her går han sammen med blandt andre sine gode venner Magnus, Einar og Daniel. Han husker ikke, at han har haft hjemve, og han er rimelig sikker på, at han kommer til at savne skolen, når han forlader den til sommer. Ikke kun sine venner, men også BMX-banerne, som han bruger mange timer på hver uge, og som han er blevet rigtig god til.

Klokken ringer, det er frikvarter. Nikki Nielsen kommer ud af et af klasselokalerne. Ingen tvivl om, at han glæder sig til at vise skolen frem. Han guider os igennem alle lokaliteter, og især den store bygning, hvor der er bygget en moderne, indendørs BMX-bane, har særlig fokus. Her tager han sin hjelm på, henter en BMX-cykel og kører gennem hallen, hvor ordene jumpbox, speedwall, halfpipe, quaterpipe og rails er centrale begreber. Han er på hjemmebane.

Gode venner En stor del af fritiden bruger Nikki Nielsen på at cykle. Da han kom til efterskolen, var bordtennis hans foretrukne sport, men et skadet håndled førte ham videre til BMX-cyklen. Men lektierne skal også laves, og det sker, at Nikki, ligesom de andre

grønlandske elever, har brug for en snak med Arne Hermann om forståelsen, da enkelte danske ord kan drille. Alle lektier skal laves på en bærbar. Det er et krav for at kunne gå på denne efterskole. Alle opgaver bliver leveret via den bærbare, og her finder de også alle de karakterer, de har fået fra lærerne.

Sikkert er det, at de fortsætter venskabet, hvis og såfremt begges ønske om den videre uddannelse i Aalborg går i opfyldelse.

Hvorfor var det, du gerne ville på efterskole?

- Fordi jeg ville opleve det at leve i Danmark og få venner her. Jeg har fået mange venner her, og her er et godt fællesskab.

Det bedste, jeg ved, er at være sammen med mine venner, men når vi skal rydde op, kan det være mindre sjovt. Det var også hårdt at være i køkkenet og vaske op hele ugen og lave mad, men det går bedre nu.

Tilbage i klasseværelset sidder vennen Magnus (16) ikke langt fra Nikki. Magnus Torp fra Brønderslev og Nikki Nielsen fra Nanortalik er blevet rigtig gode venner.

Ingen tvivl om, at Magnus beundrer Nikkis evner på en BMX-cykel: - Nikki kører rigtig godt på BMX. Vi har været venner, fra lige efter vi kom hertil. Vi snakker rigtig godt sammen, og ligesom de andre fra Grønland er han altid venlig og sjov.

Arne Hermann aamma Nikki Nielsen Tjele Efterskolep isertarfiani. Qamutit uku Arne Hermannip Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorniarnermi nalaani sananermik atuarnermini sanaarivai.

Ilinniartitsisoralugu Miilu Lund. / Arne Hermann og Nikki Nielsen ved indgangen til Tjele Efterskole ved en slæde, som Arne Hermann lavede i en sløjdtime under sit lærerstudie i Ilinniarfissuaq. Læreren var Miilu Lund.

Paartoq

Paartoq_01.indd 17

17

26-04-2016 09:20:06

IMMIKKUT ITTUMIK SULINIUTEQARNEQ

Julia Dahl Kreutzmannip, 16, Qaqortumeersup, ikinngutini, sunngiffimmi sammisani atuarfiullu eqqaani avatangiisit nuannarai./ Julia Dahl Kreutzmann, 16, fra Qaqortoq er ligesom Nikki Nielsen glad for sine venner, fritidsaktiviteterne og miljøet omkring skolen.

Inersuarmi atuartut aamma ilinniartitsisut ullaakkut katersuuttarfianni iigaq./ I samlingsrummet, hvor eleverne og lærerne samles om morgenen.

...Tjele efterskole-mi; kalaallinit pilerigineqartumi Jyllandip qeqqaniippugut. Randersimiit kimmuinnaq nalunaaquttap akunnerata affaa bussertarialimmi. Nunaannarmi illoqarfinnguami Hammershøjimi. Bussit unittarfiannit minutsit marlussuit pisoreerluta, Brugsen saneqqutereerlugu, qattorngup illuatungaani efterskole takusinnaalerparput. Tjele Efterskole. Atuartunut 120-inut inissalik. Efterskole inuusuttunit nunatsinneersunit pilerigineqartoq, ukiorlu atuarfiusoq 2015/2016 kalaallinit 12-inik ilinniartoqartoq. Piffissap ilaa amerlanerpaajugamik 30-iullutik. Efterskole kalaallisut oqalussinnaasumik ilinniartitsisulik, uani atuarfimmi nunarsuarmi qeqertat annersaaneersut tassaniitiinnarusunneqarput.

Københavnimiit Hammershøjimut ungasippoq, sulilu nunatsinniit Hammershøjimut ungasinnerulluni. Taamatut misinnarpoq atuarfiup tungaanut ingerlalluni, siullermik nalunaaquttap akunnerpassui qimuttuitsorluni kingornalu busserluni, ulloq una februarimi sila nillertorujussuussoq, pin­ ngortitarlu sarsuasoq Kalaallit Nunaannut eqqaanartoqanngivissoq. Avungarsuaq isigisassaapput nunaatit, narsaamarnit orpiillu pilutaqan­ngitsut. Ulloq una sila nillerpoq isugutallunilu, qiianianngikkaanni oqorsarluartariaqarluni. Efterskolemulli iseraanni kialaarsuaq, inuusuttut ukiukkut atuan­ngiffeqareerlutik utertut qiimalluinnartut nipaarissut nipaat kisimi tusaasassaalluni.

Ilinniartitsisoq kalaallisut oqaluttoq Tikilluaqqusivoq qallunaaq kalaallisut oqaasilik Arne Hermann, 57, Gladsaxe-miu, ukiut 35-it Kalaallit Nunaanneeree-

Paartoq

Paartoq_01.indd 18

rluni nunamut inunngorfimminut utersimasoq. Maanga efterskole-mut, kalaallinik BMX-inik sikkilertartunik nerrivimmilu arsaarartartunik pikkorissunik arlalinnik piffissap ingerlanerani ineriartortitsisimasumut tikilluaqqusivoq.

Ukiut pingasut kingulliit maani ilinniartitsisutut sulivoq, kalaallisullu oqalussinnaanera iluaqutigineqarpoq.

- Pisortanut attaveqaataavunga, soorlu atuartoq napparsimavimmukassatillugu angajoqqaallu attavigineqassatillugit.

Kikkut tamarmik qallunaatuullaqqissuunngillat kalaallisullu oqalukkusunnerusut arlaqarput. Atuartut Kalaallit Nunaanneersut angerlarsileraangamik, ilaqutaminnik toqusoqarsimatillugu isumagisassalluunniit allat pillugit oqaloqatigisarpaannga.

- Ilaqutariinnut attaveqaatinut, atuartunut ataasiakkaanut tunngatillugu annertuumik akisussaaffeqartunut aamma attaveqaataavunga. Qularutiginngilaralu atuarfiup massuma immikkut ittumik suliniuteqarsimanerata kingunerisaanik atuartut kalaallit taamaatiinnartartut ikittuararsuanngorsimammata.

Inooqatigiinnermi piginnaasaqarfiit Efterskolemi uani immikkut atuartinneqartsineq ingerlanneqanngilaq. Taamaammat kalaallit qinnuteqartut atuarfimmi aallartinnerminni qallunaatut oqalussinnaasariaqarput. Qinnuteqaat Kalaallit Nunaanneersoq atuarfimmut apuukkaangat aalajangiisoqan­nginnerani qinnuteqartut ataasiakkaat oqaatsitigut qanoq piginnaa-

neqarnerat Arne Hermannip isumagisassaraa. Tamanna pisarpoq Skype atorlugu qinnuteqartut ataasiakkaat oqaloqatiginerisigut.

- Inuusuttut Kalaallit Nunaanneersut Danmarkimeersunut sanilliullutik qallunaatut oqalunnissamut piginnaaneqartigisinnaanngitsut nalunngereerparput. Taamaattumik nalilersugassatsinnut ilaalertarpoq allanik peqateqarsinnaanermut piginnaasat, aammalu timersornikkut soqutigisaat faginut piginnaasakiffiginerusaannut nukittoqqutaasinnaanersut. Kalaalliunertimmi attatiinnassavaat illuatungaani nukittuffitik atorlugit akuussallutik.

Tjele Efterskolep siunertaraa kalaallit maaniinnerminni sakkussaminnik peqalissasut, kingorna ilinniaqqinnerminni iluaqutissaminnik, qallunaajaqqat peqatigalugit ataatsimooqatigiinneq ilinniassagaat, kiisalu namminersorsinnaaneq ilikkassagaat. Atuartut kalaallit akornanni taamaatittoqarpiartanngimmat immikkut ittumik suliniuteqarneq iluaqutaasimasoq isumaqarnarpoq.

Pulaarnerput naammassivoq. Arne Hermann klassimukaqqittussanngorpoq, tassanimi matematikertut ilaasa kalaallit ataasiakkaat oqaatsinik qallunaatuunik ataasiakkaanik paatsuungassutaasinnaasunik paasinninnissamut Arne atorfissaqartippaat. Silaterput nillerpallaarunnaarsimavoq seqinnerluni. Qularnanngilarlu upernarnerani pinngortitami nunaatit narsaamanerillu qorsooqqitsikkiartulereersimassapput orpiit nutaanik pilutartaarlutik qorsooqqissillutillu.

18

26-04-2016 09:20:09

DEN SÆRLIGE INDSATS

Efterskolemi atuartut nunatsinneersut 12-it ilaat pingasut. / Tre af de 12 efterskoleelever fra Grønland:; Kuno Mikaelsen, Einar Olsen, Reno Olsen.

… på Tjele efterskole, en eftertragtet efterskole blandt grønlandske elever Vi er i Midtjylland. En halv times kørsel med bus vest for Randers. I landsbyen Hammershøj. Et par minutters gåtur fra busstoppestedet, forbi den lokale Brugsen, og bag en bakketop kommer efterskolen til syne. Tjele Efterskole. Med plads til 120 elever. En efterskole, der er eftertragtet blandt unge fra Grønland. I skoleåret 2015/2016 er her 12 grønlandske elever, men da der var flest, var her 30. En efterskole, der har ansat en grønlandsktalende lærer, for her vil man gerne fastholde eleverne fra verdens største ø.

Der er langt fra København til Hammershøj – og endnu længere fra Grønland. Sådan føles det, når man kører med tog og siden med bus for at komme til skolen. Der er meget lidt Grønland i det landskab, der suser forbi denne råkolde dag i februar.

Endeløse marker, enge, træer uden blade.

Udenfor er det koldt og fugtigt denne vinterdag, og man pakker sig godt ind i det lune tøj. Anderledes varmt er der til gengæld, når man træder ind på efterskolen.

Lyden af stemmer fra friske unge mennesker, netop hjemvendt fra vinterferien.

Grønlandsktalende lærer Her møder vi også den grønlandsktalende Arne Hermann, 57, oprindeligt fra Gladsaxe, som efter 35 år i Grønland er vendt tilbage til sit fødeland. Han byder velkommen her til efterskolen, der efterhånden

har fostret flere grønlandske stortalenter indenfor BMX-cykelsporten og bordtennis.

Arne Hermann har de seneste tre år været ansat som lærer, og her kommer hans grønlandske sprogkundskaber skolen til gode.

- Jeg er kontaktled i forhold til det offentlige, når en elev for eksempel skal på sygehus og forældrene skal kontaktes, for det er ikke alle, der lige er gode til dansk, og derfor foretrækker mange at snakke grønlandsk. Det er mig, eleverne fra Grønland snakker med, når de har hjemve, når der har været dødsfald i familien eller om andre praktiske ting, der skal løses.

- Det er også mig, der har kontakten til kontaktfamilien, som også har et stort ansvar i forhold til den enkelte elev. Jeg er overbevist om, at skolens særlige indsats i efterhånden mange år er årsagen til, at der næsten ikke er noget frafald blandt de grønlandske elever længere.

Sociale kompetencer På denne efterskole er der ikke specialklasser. Det betyder, at grønlandske ansøgere skal kunne begå sig på dansk, når de starter på skolen. Når en ansøgning fra Grønland lander på skolens bord, er det derfor Arne Hermanns opgave at vurdere, om den enkelte ansøger har de nødvendige sprogkundskaber, inden der træffes en afgørelse om optagelse eller ej. Afklaring

sker igennem en telefonsamtale over Nordatlanten mellem ansøgeren og Arne Hermann.

- Efterskolen er klar over, at den unge fra Grønland i forhold til det danske sprog ikke kan være på samme niveau som den unge fra Danmark. Derfor lægger vi også vægt på deres sociale kompetencer og deres interesse for idræt, som kan kompensere for de mindre stærke faglige kundskaber. For de skal have lov til at være grønlændere, og de skal integrere sig ud fra de kompetencer, de har.

På Tjele Efterskole er målet, at de grønlandske elever via deres ophold her skal få redskaber til at gå videre i uddannelsessystemet, at de skal lære at begå sig i sociale relationer med de danske elever, og at de skal lære at være selvstændige. Det minimale frafald blandt grønlandske elever kan tyde på, at den særlige indsats har båret frugt.

Besøget er forbi. Arne Hermann skal tilbage til klassen, der er matematiktime, og der er enkelte grønlandske elever, der har brug for noget støtte. Udenfor er det blevet mindre koldt, solen skinner, og mon ikke det nu er ved at blive grønt ude på markerne og i engene ude i det danske landskab med nye og grønne blade på træerne.

Paartoq

Paartoq_01.indd 19

19

26-04-2016 09:20:10

NIOQQUTISSANIK PINIARTARNERMUT NITTARSAASSINERMULLU PISORTAMUT KURT LAURITSENIMUT APEQQUTIT

1

Aprili qiteqquppoq. Ukiuunera qaangiukkiartulerpoq.

Assartuussinermut tunngatillugu unammilligassaq annerpaaq ukioq 2015/2016 eqqarsaatigalugu sunaasimava?

Akissut: Sumiiffiit ilaannut umiarsuit pajuttut siulliit tikinnissaannut qaammatit marluk-pingasut suli utaqqisussaagaluarluta ukioq qangiutilersoq siuliinut sanilliullugu immikkuullarinneruvoq. Unammisassaq annerpaajusimavoq Royal Arctic Linep imarpikkoortaatai 2015-p naanissaanut kingulliit tallimat ulikkaartut nalunaarutigineqarmat. Taamaammat nioqqutissat sikusartuniittunut ingerlatassat sapinngisamik Aasiannut apuunnissaat tassanngaaniillu sikutinnagu apuuffissaannut ingerlannissaat siunertaralugu immikkut qanoq iliuuseqarfigisariaqarsimavarput.

Taassumap saniatigut Royal Arctic Linep Qeqertarsuup Tunua­ni assartuutaasa ilaat teknikkikkut ajornartorsiuteqarsimapput, taamalu nioqqutissat ilaat Aasianni uninngasuutit tassani qaleriiaatilersimallutik. Kingullertullu pisarnermit siusinnerusukkut sikuvoq, tamatuma malitsigalugu Uummannamut, Upernavimmut nunaqarfinnullu pajuttut ingerlasinnaajunnaarlutik taamalu nioqqutissat 1.000 kbm-terit apuutinngitsoorlutik.

3

Sikueriasaartillugu Royal Arctic Linelu pajuttunik assartuisussanngoriataartillugu piffissaq qanoq sivisutigisoq sioqqullugu tamanna ilisimassavisiuk nioqqutissanik nutaanik pisiniarfinnut apuussissagussi?

Akissut: Nioqqutissanik nutaanik pisiniarfinnut apuussissagutta umiarsuaqarnissaanik Royal Arctic Linemiit sapaatip akunnerinik marlunnik-pingasunik sioqqutissumik ilisimatinneqartariaqarpugut.

Nioqqutissat, apeqqutaalluni suunerat, Aalborgimut tunniunneqarsimassapput umiarsuup aallarnissaa sapaatip akunneranik ataatsimik sioqqullugu. Immikkut ittoqartillugu piffissaq sikivinnerulaarsinnaavoq.

Aalborgimiit Nuummut sapaatip akunnera ingerlasarput, Nuummi immikkoortiterneqariarlutik Aasiannut ullut 2-3-t assartorneqartarlutik. Aasianniit nunaqarfinnut assartuummik assartorneqaqqittarput.

Nioqqutissanik piniarfigisagut piniakkatsinnik piareersaanerminnut sapaatip akunnera atortarpaat, tassunga ilaallutik pappiaqqat piareernissaat, umiarsuarmi inissamik inniminniineq, biilinik assartuinissaq il.il.. Taamaammat nioqqutissat Aasiannut apuunnissaasa tungaannut pisussat naammassiniarnissaannut sapaatip akunneri marluk ataanneqarsinnaan­ ngillat.

Paartoq

Paartoq_01.indd 20

2

Nioqqutissanik piniartarnermut nittarsaassinermullu pisortaq Kurt Lauritsen.

Unammilligassanngortut malitsigisaasa annikinnerpaanissaannut KNI A/S qanoq iliorpa?

Akissut: Taamatut ajornartoortoqarnerani suleqatigiisitaliaq KNI-mit pilersinneqarpoq, sulisut attuumassutillit tassaniillutik. Qanimut suleqatigineqarput Royal Arctic Line aamma Air Greenland, nioqqutissat suut pingaartumik timmisartukkut apuunneqarnissaannik kiisalu aningaasartuutip appasinnerpaaffianiitinniarlugit piffissaq suna apuunneqarsinnaanerannik suleqatigiillutik iliuuseqartussat.

Dash 8 atorlugu nioqqutissarpassuit Aasianniit Upernavimmut apuunneqarput, tassanngaan­ iillu Bell 212 atorlugu nunaqarfinnut ingerlateqqinneqarlutik. Unammillernartoq annerpaaq tassaavoq Kullorsuarmut nioqqutissanik assartuineq.

Kullorsuaq Upernavimmiit ungasinnerpaajuvoq, pitsaanerpaassallunilu S-61 atorlugu assartui­neq. Taannali annaassiniarnermut atatillugu piareersimatinneqartussaammat Kangerlussuar­miittussaammallu 1. januar 2016-p kingorna Kangerlussarmiit 1 timimik ungasinerusunut atorneqarsinnaajunnaarpoq.

Air Greenlandili nutaamik S-61-mik peqalerpoq, taannalu majip qiteqqunnerata kingorna Kullorsuarmut assartuinissamut attartorneqassaaq.

Uummannap Sulluani nunaqarfiit ilaannut assartuineq sikukkut qimussit atorlugit pivoq, aalisakkanik Uummannamut assartuisut utilerneranni nioqqutissanik assartuisinneqarmata.

Immikkut taasariaqarpoq marsi naajartortoq kissatsimmat Uummannalu avataani, Upernavimmi nunaqarfiillu ilaasa eqqaanni sikuerluni. Taamaammat Royal Arctic Linep Pajuttaat angallassisussanngortippaa Aasianniit Upernavimmiillu nunaqarfinnut nioqqutissanik assartuitillugu.

20

26-04-2016 09:20:11

SPØRGSMÅL TIL INDKØBS- OG MARKETINGSCHEF

1

Vi er i midten af april. Vinteren er ved at være ovre.

Hvad var den største udfordring dette år, 2015/2016, når vi snakker logistik?

Svar: Selvom der stadig er 2-3 måneder, til sæsonens

første skib når frem til de sidste steder, har vinteren i år været noget mere speciel end tidligere. Den største udfordring har været, at Royal Arctic Line meldte de sidste fem atlantskibe i 2015 fuld booket. Vi var derfor nødt til at ombooke en del ordrer, således at varerne til lukketvandsområdet under alle omstændigheder kom frem specielt til Aasiaat og videre derfra med bygdeskibe til de destinationer, som lukker til med is.

Dette sammenholdt med, at der var tekniske problemer med nogle af Royal Arctic Lines bygdeskibe i Disko-området og Nordgrønland, gjorde, at der ophobede sig en hel del gods i Aasiaat. Endvidere kom vinterisen tidligere end normalt. Det resulterede i, at de sidste planlagte skibe til Uummannaq, Upernavik og bygderne i området ikke kom frem i tide, og der henstod over 1.000 kbm gods, som ikke kom frem til slutdestinationen.

3

Når isen pludselig forsvinder, og Royal Arctic Line indsætter et skib til transport, hvor lang tid forinden skal I da have besked, for at der kan komme friske varer til kunderne de steder, skibet skal til?

Svar: For at kunne nå at få varer op fra leverandørerne skal vi minimum have 2-3 ugers varsel fra Royal Arctic Line.

Afhængig af hvilke varer der er tale om, er indleveringsfristen i Aalborg op til en uge før skibsafgang. I specielle tilfælde kan vi betale ekstra for at indlevere med kortere varsel.

Det tager 1 uge at sejle fra Aalborg til Nuuk, og her skal varerne så omlades og sendes videre til Aasiaat, hvilket tager 2-3 dage. Fra Aasiaat skal varerne så videre med bygdeskibet til slutdestinationen.

Normalt skal leverandørerne have 1 uge til at klargøre varerne, udfærdige papirerne og booke plads, kørsel osv.

I de tilfælde, hvor der er ekstra anløb, kan de gøre det hurtigere. Men vi kommer ikke under 2 uger fra bestilling, til varerne kan være i Aasiaat.

2

Indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen.

Hvad gjorde KNI A/S for at minimere de negative følger af disse udfordringer?

Svar: KNI nedsatte en ”krisegruppe” af relevante medarbejdere, der i tæt samarbejde med Royal Arctic Line og Air Greenland forsøgte at få overblik over, hvilke varer det var nødvendigt at få frem på alternativ måde (primært med fly) og på tidspunkter, hvor omkostningerne kunne holdes på et minimumsniveau.

Der blev fløjet mange varer med Dash 8 fra Aasiaat til Upernavik og videre med Bell 212 til bygder i området.

Den største udfordring var og er Kullorsuaq, som ligger længst væk fra Upernavik. Den optimale løsning ville være at chartre en S-61-helikopter hertil. Men eftersom den S-61-helikopter, som Air Greenland råder over, skal være placeret i Kangerlussuaq i forbindelse med standby for SAR (kystredningstjeneste), måtte den efter 1. januar ikke chartres ud til områder, der ligger mere end 1 times flyvning fra Kangerlussuaq. Air Greenland har dog fået en ny S-61, som vi kan chartre fra medio maj til Kullorsuaq.

I Uummannaq-fjorden kunne vi forsyne nogle af bygderne via kørsel med hundeslæde på isen. På den måde har slædekuskene fragtet fisk fra bygderne til Uummannaq og varer med retur til bygderne.

Som noget helt ekstraordinært blev vinteren pludselig mild i slutningen af marts, og isen forsvandt ved Uummannaq og Upernavik og nogle bygder. Royal Arctic Line kunne derfor indsætte Pajuttaat på strækningen, og vi kunne få sejlet de manglede varer fra Aasiaat og Upernavik til nogle af bygderne.

Paartoq

Paartoq_01.indd 21

21

26-04-2016 09:20:11

MISILITTAGAQARNEQ AVAQQUNNEQARSINNAANNGILAQ

Umiarsuaatilik Lars Hjort Simonsen, ”Villa Svea”-mi allaffimmini./ Skibsreder Lars Hjort Simonsen i sit kontor i ”Villa Svea”.

...Uulia inoqarfinnut tamanut apuunneqartussanngoraangat Ikummatissaq imerpalasoq nunatsinni Kangerluarsorutsimut ilaatigut Nuummut apuunneqareeraangat illoqarfinnut nunaqarfinnullu tamanut assartorneqarnissaa umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsen-ikkut umiarsuaataannit marlunnit, M/T Oratankimit M/T Orasilamillu isumagineqartarpoq.

Nunarsuarmi qeqertat annersaanni najugaqartut ukioq kaajallallugu ikummatissamik imerpalasumik eqqortumik pitsaassuseqartumik eqqortumillu annertussuseqartumik pilerneqarnissaannik Polaroilip siunertaanik umiarsuit taakku marluk qulakkeerinneqataasarput. Avannaani Siorapalummiuugaluarpata, qeqqani Sisimiuniikkaluarpata, kujataani Qassiarsummiikkaluarpata imaluunniit Tunumi Tiniteqilaamiikkaluarpata.

Umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsen 1931imi pilersinneqarpoq. Suliffeqarfik ilaqutariinnit pigineqartoq arfinilinnik uuliamik assartuutinik umiarsuaateqartoq 1998-imili Svendborg-imi ”Villa Svea”-mi, Svendborg­ sundimut isikkiveqartumi allaffeqarpoq.

Illup aallaqqaataaniilli isikkua allanngortinnaveersaarlugu kusanarluinnartumik peqqissaartumillu nutarterneqarsimavoq.

Taamatut aamma peqqissaartigaluni umiarsuuaatit tamarmik init ilaanni ataatsimi malinnaaffigineqarput, tassani whiteboardimi tamarmik nalunaarsugaallutik uuliamik assartuutit sumiinnersut sunillu assartuinersut.

Misilittakkat pigineqartut Uuliamik assartuutit umiarsuit sisamat allat nunarsuatsinni tamani assartuisartut, M/T Oratank aamma M/T Orasila ukioq kaajallallugu Kalaallit Nunaanniittarput. Ukiut qulingajalluinnaat ingerlaneranni umiarsuaatillit uku nunatsinni ikummatissamik imerpalasumik assartuinermik isumaginnipput. Nunatta imartaata naqqa annertooq

Paartoq

Paartoq_01.indd 22

sukumiissumik suli nalunaarsorneqarsimanngilaq, taamaattumik isumannaatsumik imaatigut angalaarnissamut avaqqunneqarsinnaanngitsumik pingaaruteqarpoq misilittagaqarluarnissaq.

Lars Hjort Simonsen, umiarsuaatilik: - Ikummatissat imerpalasut tassaapput tunisassiat navianartut. Imerpalasut taakku navianartut umiarsuarmiit slanget aqqutigalugit nunamut nuunneqartarput.

- Ukiup annertunerpaartaa Kalaallit Nunaata eqqaani imartami sikoqartarpoq.

Sumiiffinni arlalinni immap naqqa uuttortarneqarsimanngilaq. Taamaattumik Kalaallit Nunaanni sulisorput pingaarneq tassaavoq umiarsuup naalagaa akisussaaffimminik ilisimaarinnittoq, akisussaaffiullu kivinnissaanut misilittagaqarluartoq. Taamaattumik umiarsuarni naalagaatitavut umiarsuarmi aquttunngunnginnerminni ukiorpassuarni ilinniartinneqartarput. Paarlattuanik naalakkat sisamat taakku, umiarsuami ataatsimi marluk, M/T Orasila-mi aamma M/T Oratank-imi umiarsuarmiinnerminni tamakkiisumik akisussaasuusarput, uagullu maani Svendborgimiit ulluinnarni ingerlatsinermut akuliuttanngilagut.

Pilersaarusiorneq aammalu pilersaarusiorneq Iluatsittoqassappat suut pisariaqarpat?

- Kalaallit Nunaannut tunngatillugu nuna tamakkerlugu qularnaatsumik pilersuinerup isumaginissaa pingaarnerpaajuvoq.

Taamaammat pilersaarusiornissaq pingaaruteqarpoq. Suliassat isumaginissaannut eqqortunik piginnaasalinnik sulisoqarnissaq pingaaruteqarpoq, umiarsuillu eqqortut piginissaat pingaaruteqarpoq. Umiarsuit illoqarfinnut nunaqarfinnullu tamaginnut anngussinnaassappata pilersaarusiornissaq pingaaruteqarpoq. Taamaattumik umiarsuit aamma Polaroil-ip akornanni attaveqatigiilluarneq pingaaruteqartorujussuuvoq.

- Suliassap naammassinissaanut qulakkeereqataasarpugut, taamaalilluni qiiasoqassanngimmat angallallu orsussaqartuaannassalluni. Tulluussimaarutigaarput sulisoqaratta ukiukkut taartorsuarmi aasakkullu seqinnarissumi kiattumilu suliassanik assigiimmik suliarinnittartunik. Ukioq kaajallallugu.

Nuannaarutigaarpullu sulisorivagut allan­ ngueqataanissamut piareersimasuummata pisariaqalersitillugulu nammineerlutik aaqqiissutissanik nassaarsiorsinnaasuummata. Tamannami pisariaqalersinnaasarpoq nunami isorartuumiittunik inoqarfiusumi.

UMIARSUAATILEQATIGIIT Umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsenikkut Polaroil ukiuni 10-li sullitarivaat.

M/T Orasila 2006-miit Kalaallit Nunaanni angalavoq, M/T Oratank 2007-imiilli.

Umiarsuaatileqatigiit 1931-imi Martin Hjort Simonsenimit tunngavilerneqarput, taassuma ernera Lars Hjort Simonsen maanna aqutsisuulluni. Piffissami 1931-1961usit panertut Danmarkimi assartorneqarnissaat pingaarnertut suliaasimavoq. Uuliamik assartuutip siulliup, MT Brotankip 1961-imi pisiarineratigut M.H.Simonsenikkut uuliamik assartuinermik ingerlataqalerput.

22

26-04-2016 09:20:12

ERFARING ER ET MUST

Christian Colstrup ukiut 20-it sinnerlugit Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartunik suliaqarpoq, ukiut 10-it kingulliit M.H. Simonsen-imi, tassani Kalaallit Nunaannut attaveqarneq akisussaaffigalugu./ Christian Colstrup har i over 20 år arbejdet med Grønlandsrelaterede opgaver, de seneste 10 år hos Rederiet M.H. Simonsen, hvor han har ansvar for kontakten til Grønland.

Umiarsuaatileqatigiit M.H. Simonsenikkut Svendborgemi qullersaqarfiat./ Hovedkvarter for rederiet M.H. Simonsen i Svendborg.

… når olien skal frem til alle beboede steder Rederiet M.H. Simonsens to skibe, M/T Oratank og M/T Orasila, står for transport af flydende brændstoffer fra importhavnen Kangerluarsoruseq og til dels fra tankanlægget i Nuuk videre ud til alle beboede steder i Grønland.

Begge skibe er med til at sikre Polaroils mål om, at indbyggerne på verdens største ø året rundt kan købe flydende brændstoffer i den rette kvalitet og de rette mængder.

Uanset om de bor i Siorapaluk i nord, i Sisimiut i midten, i Qassiarsuk i syd eller i Tiniteqilaaq i øst.

Rederiet M.H. Simonsen blev etableret i 1931. En familieejet virksomhed med seks tankskibe, som siden 1998 har haft residens i Svendborg i ”Villa Svea” med udsigt over Svendborgssund. Det flotte hus er blevet ombygget med nøje øje for detaljer og ud fra et ønske om at bevare det originale udseende. Lige så nøje bliver alle aktiviteter fulgt i et af rummene, hvor et whiteboard viser, hvor i verden firmaets seks tankskibe befinder sig, og hvad de fragter.

Erfaringsballast Mens de fire øvrige tankskibe sejler verdenshavene tynde, befinder M/T Oratank og M/T Orasila sig ved Grønland hele året.

I godt 10 år har rederiet været engageret i besejlingen af Grønland med flydende brændstoffer. Et sted, hvor store områder af havet endnu ikke er opmålt, og hvor en god ballast i form af erfaring derfor kan være alfa og omega for en sikker sejlads.

Lars Hjort Simonsen, skibsreder:

- Med flydende brændstoffer har vi at gøre med farlige produkter. En flydeslange til farlige produkter skal forbindes med anlæg i land.

- En stor del af året er farvandet omkring Grønland isfyldt. Mange steder er havbunden ikke opmålt. Vores vigtigste mand på stedet er derfor den skipper, der ved, hvad han har ansvar for, og som har det erfaringsgrundlag, der skal til for at kunne løfte ansvaret. Vores skippere er derfor i oplæring i mange år, før de bliver skibsførere.

De fire, to på hvert skib, har til gengæld det fulde ansvar, når de er ombord på M/T Orasila og M/T Oratank, og her fra Svendborg blander vi os ikke i den daglige drift.

Planlægning og atter planlægning Hvad er forudsætningen, når noget skal lykkes?

- I forhold til Grønland har vi at gøre med et helt land, hvor forsyningssikkerheden er det vigtigste. Det er vigtigt med planlægning. Det er vigtig at have de rigtige folk til at udføre opgaven, og det er vigtigt at have de rigtige skibe. Det er vigtigt med planlægning, når skibene skal ud til alle byer og bygder. Derfor er dialog mellem skibene og Polaroil meget vigtigt.

- Vi er med til at sikre, at opgaven løses, så ingen fryser og mangler brændstof til båden. Og vi er stolte over at have ansatte, der udfører opgaven i vinterens mulm og mørke og i sommerens sol og varme. Hele året. Vi er glade for vores ansatte, der er omstillingsparate, og som kan tænke i individuelle løsninger, når det er nødvendigt.

For det kan man ikke komme uden om i et land, hvor man sejler i farvande, hvor der er langt mellem beboede steder.

REDERIET Rederiet M.H. Simonsen har sejlet for Polaroil i ca. 10 år. MT Orasila har sejlet ved Grønland siden 2006, mens MT Oratank har sejlet her siden 2007. Rederiet blev grundlagt i 1931 af Martin Hjort Simonsen og ledes i dag af hans søn Lars Hjort Simonsen. I perioden 1931-1961 var den primære opgave at fragte tørlast i Danmark. Siden 1961, hvor rederiet købte sin første tanker, MT Brotank, har rederiet transporteret forskellige typer af olie på verdenshavene.

Paartoq

Paartoq_01.indd 23

23

26-04-2016 09:20:14

M/T ORATANK

...Umiarsuaq assartuut imartani sikoqartuni aammalu immap naqqanik tamakkiisumik uuttortortarneqarsimanngitsuni angalasussaagaangat Qangaammalli upernareerpoq, sila malunnartumik isikinnerulerpoq, aasaq ornipparput. Neriunarpoq qaammatini tulliuttuni sila imaatigut angallavissaqqissasoq, taamaalillluni umiarsuup uuma isumagisassani naammassilluarsinnaaqqullugit. Ullorli una, januaarip qiteqqunnerani, Sisimiuniippugut.

Issippoq taarluni, talittarfimmi killermi M/T Oratank talinngavoq. Umiarsuq ikummatissamik imerpalasumik assartuut 106 meterisut takitigisoq 16 meterisut silitsigisoq.

Qaavani ruujorit takisuut sermersimapput, sermeq issulluni. Inuttat marlussuit kaatamik angisuumik sakkulerlutik sermeq piialeruttorpaat. Sermeq umiarsuaq avataasiorluni ingerlaartillugu, taamalu ikummatissamik imerpalasumik useqarluni qanittumiittunut ungasissumiittunullu pilersuitillugu, immap pilersittagaa.

M/T Oratank 2008-imi singinneqarpoq, ukiorlu taanna ukiakkut nunatsinni angalasarnini aallartillugit. 2010-imiit ukioq kaajallallugu tamaani angalasalerpoq.

Immikkuullarissutigaa kilisaatit atugassaanik ikummatissamik imerpalasumik Islandimut

aaneqartartumik kilisaatinik pilersuisuunera. Tamanna pissutaavoq umiarsuup assartuutip uuma Kalaallit Nunaata eqqaani ukioq tamaat angalasarneranut. Tamatuma saniatigut umiarsuaq gasoliemik ukiukkut aasaaneranilu atugassamik, benziinamik kiisalu timmisartunut ikummatissamik assartuisarpoq.

Angallavik ilisimaneqartoq aqqutigineqartarpoq Søren Eriksen (66), umiarsuup naalagaa, 2008-miilli M/T Oratank-imut inuttaavoq.

Ukiulli 30-ngajaat Kalaallit Nunaata eqqaani imaatigut angalanermik misilittagaqarluni.

- Imaani sikut, umiarsuit sermertarnerat, umiarsuarnit Ækvatorip eqqaani angalasartunit nalaanneqartanngillat. Tamatuma saniatigut Qeqertarsuup Tunuata avannaani immap naqqa tamakkiisumik uuttortarneqarsimanngilaq. Taamaattumik aqqut tamatigut aqqutigisartagarput aqqutigisarparput, tassami sumiiffinni allani ujaraqarnersoq, ikkarlussuaqarnersoq allanilluunniit peqarnersoq ilisimanngilarput.

- Taamaattumik Kalaallit Nunaanni sumiiffiit inoqarfiusut imminnut ungasillutik inissisimasut imartaani ikummatissamik imerpalasunik ulorianartuusunillu assartuinermut misilittagaqarneq pingaarnerpaanut ilaavoq.

Taassuma saniatigut umiarsuarmiit slangit 150 meterit sinnerlugit takissuseqartut 15 cm-sullu silitsigisut nunamukaattussaanngoraangatsigit misilittagaqarneq aalajangiisuulluinnartumik pisariaqarpoq.

Inuttat 12-it sumiiffinnut amerlanernut, M/T Orasilap tikittagai mikinerpaat eqqaassanngikkaanni, tikittarput. M/T Orasila-tuulli M/T Oratank sikusiutitut, klasse 1A, akuerisaavoq. Tamanna isumaqarpoq taakkua imartani sikoqartuni angalanissamut akuerisaasut. Taamaalillutik umiarsuit eqqortumik issussuseqarput eqqortumillu sakkortussusilinnik motooreqarlutik, taamaalillutik ikummatissamik imerpalasumik assartuutit uku siku 30 cm-terit missaaannik issussuseqartoq aqqutigalugu ingerlasinnaallutik.

Imartaq sikoqartoq sermernartorlu. Kalaallit Nunaata eqqaani immap naqqanik tamakkiisumik uuttortaavigineqarsimasanngitsuni ingerlaarnissamut misilittagaqarnissaq pisariaqarpoq. / Isfyldt farvand og overisning. Det kræver erfaring at manøvrere sig igennem et ikke altid opmålt farvand ved Grønland.

Paartoq

Paartoq_01.indd 24

24

26-04-2016 09:20:14

M/T ORATANK

Umiarsuup naalagaa Søren Eriksen, Sisimiuni talinnganermik nalaani. Umiarsuup naalagaata aappaa tassaavoq Henrik Snitker.

Henrik aamma Søren qaammatit marlussuit allortarlugit naalakkatut paarlaattarput. / Skipper Søren Eriksen en stille stund, mens skibet lå til kajs i Sisimiut. Den anden skipper er Henrik Snitker. Henrik og Søren skiftes med et par måneders mellemrum til at stå ved roret.

… når tankskibet skal sejle i isfyldte farvande med en ikke optimalt opmålt havbund Foråret har for længst meldt sin ankomst, det er blevet mærkbart lunere udenfor, og sommeren nærmer sig med raske skridt.

Forhåbentlig vil de næste måneder bringe godt sejlvejr med sig og dermed give skibet gode arbejdsbetingelser. Men denne dag midt i januar, hvor det endnu var koldt og mørkt i den arktiske del af verden, ligger M/T Oratank til kajs i Sisimiut. De lange rør oppe på dækket på dette 106 meter lange og 16 meter brede tankskib er belagt med is, tyk is. Et par besætningsmedlemmer er i gang med at fjerne isen med kraftige hammere. Isen bliver skabt af havvand, når skibet er ude på åbent hav og sejler flydende brændstoffer til nær og fjern.

malt opmålt. Vi følger derfor samme rute, som vi altid har fulgt, for vi ved ikke, om der er sten, store skær eller noget andet andre steder.

- Erfaring i at sejle i havet omkring Grønland er derfor noget af det vigtigste, når vi fragter farlige produkter i et land, hvor der er langt mellem beboede steder.

Erfaring er ligeledes en afgørende forudsætning, når vi skal forbinde de over 150 meter lange og ca. 15 cm tykke slanger fra skib til land.

Den 12 mand store besætning kommer stort set alle vegne med skibet bortset fra de helt små steder, som det andet skib, M/T Orasila, forsyner. Ligesom M/T Orasila er M/T Oratank i isklasse 1A, hvilket betyder, at de er godkendt til at sejle i isfyldte farvande. Skibene har således den rette tykkelse samt maskinkraft, der tilsammen giver tankskibene mulighed for at sejle gennem ca. 30 cm tyk is.

M/T Oratank blev leveret i 2008 og begyndte sin sejlads ved Grønland om efteråret samme år. Siden 2010 har det sejlet her hele året. Det, der gør dette skib specielt, er, at det forsyner trawlerne med tungolie, som M/T Oratank henter i Island.

Det er den primære årsag til, at dette tankskib sejler ved Grønland hele året.

Derudover transporterer skibet gasolie til både vinter- og sommerbrug, benzin samt brændstof til fly.

Den kendte rute følges Søren Eriksen (66), skipper, har sejlet med M/T Oratank siden 2008. Men han har godt 30 års erfaring i at sejle omkring Grønland.

- Is på havet og overisning på skibene er ikke en udfordring, som de skibe, der sejler omkring Ækvator, står over for. Derudover er havbunden nord for Diskoøen ikke opti-

Qaqutigoortuunngilaq mallit 12 - 20 meterisut portutigisut ingerlavigisarnerat. Søren Eriksen: “Aarlerinartorsiorfiussappat angalasoqartanngilaq, kisianni kaffisorfik tigummisinnaatillutigu angalasinnaasarpugut. / Det hører ikke til sjældenhederne, at turen går gennem oprørt hav med 12 til 20 meter høje bølger. Skipper Søren Eriksen: ”Der bliver ikke løbet nogen risiko, men så længe, vi kan holde kaffekoppen i hånden, kan vi også sejle”.

Paartoq

Paartoq_01.indd 25

25

26-04-2016 09:20:15

M/T ORASILA

Gustav Josefsen, Kujataani Tasiusap avatinnguani sikutami. /P책 isen udfor Tasiusaq i syd.

Tomas Aarestrup, M/T Orasilap naalagaata aappa. / Den anden skipper for M/T Orasila.

Umiarsuaq ikummatissamik imerpalasumik assartuut, najugaqarfigineqartunut tamanut tikittartoq M/T Orasila 76 meterisut takissuseqartoq umiarsuit ikummatissamik imerpalasumik assartuutit amerlanngitsut pisinnaasaannik pisinnaasaqarpoq. Kalaallit Nunaanni sumiiffinnut tamanut tikissinnaavoq taamalu ikummatissamik imerpalasumik pilersuinissamut eqqortumik angissuseqarpoq.

Taamaammat ilaatigut Tunumi Tiniteqilaamut, Aasiaat eqqaanni Kitsissuarsunnut aamma Nanortallip kujataani Aappilattumut tikissinnaavoq. Sumiiffiit pinngitsoorani ikummatissamik imerpalasumik pilersorneqartussat, tikikkiartortarfiisali nerukinnerat imaluunniit immap naqqatata tamakkiisumik uuttortarneqarsimannginnerat pissutaalluni umiarsuarnit anginerusunit tikikkuminaatsut. Umiarsuaq una nunatta eqqaani 2008-imili angalasoq eqqoqqissaartumik angissuseqarpoq, taamalu ikummatissap imerpalasup nunatsinnut eqqunneqartup uninngasuusivianiit toqqaannartumik pajuttuisinnaalluni.

Februaarip qaammataani ulloq una seqinnersoq ukiup siulianut naleqqiullugu isseqannginneruvoq. M/T Orasila Nuummi Polarioilip eqqaani tankersuarnut qanittumi talinngavoq. Umiarsuup naalagaa Tomas Aarestrup, inuttallu qulingiluat, angalaqqilinnginnerminni annikitsunik iluarsaallutik allanillu inissinneqartussanik suliaqarput. Nunatsinni sumiiffiit tamarluinnaasa assartuutip umma tikissimavai. 2015-imi ukioq angallafigisaa nunarsuaq 1,5-eriarlugu kaajallanneqarsimaneratut isoqartutigaaq. Tikinneqarsimallutik avannersuarmi Siorapalummiit Tunumut Ittoqqortoormiit, taakkulu akornanniittut illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik, Telep stationii tamarmik, savaateqarfiit 40-ingajaat tamarmik kiisalu Mittarfeqarfiit tamarmik, Nuuk eqqaassanngikkaanni.

Paartoq

Paartoq_01.indd 26

Umiarsuup naalagaata akisussaaffia Tomas Aarestrup, 56, M/T Orasilami 2008-imiilli angalavoq, ukiut kingulliit pingasut umiarsuup naalagaatut: - Sumiiffinnut tamaginnut ikummatissamik imerpalasumik eqqortumik suussuseqartumik eqqortumillu annertussuseqartumik assartuinerup saniatigut suliassat allat allaanerulaartut aamma suliarisarpavut.

Uuliakumik aallertarpugut, mausere (1000 l. fade) assartortarpagut, equutissianik assartuisarpugut il.il.. Umiarsuarmi maani kusanarniarnissaq inissaqartinneqanngilaq. Peqataanissamut suleqataanissamullu piumassuseqartariaqarpoq, misilittakkat isumassarsiorsinnaanissarlu imminnut ataqatigiilluinnarput, pingaarnerpaavorli isumannaallisaanerup kalluarneqannginnissaa.

Ikummatissaq imerpalasoq umiarsuarmit nunamut usigiarneqartussaanngoraangat, nunamiit umiarsuarmiillu ataqatigiissaarinerup qanoq pingaaruteqartigineranut Tiniteqilaaq assersuutissaavoq. Umiarsuaq assartuut nunamut sapinngisamik qaninnerpaanngorluni talissinnaanani nunaqarfik inissisimavoq. Umiarsuaq assartuut nunamit 700 meterinik avasitsigisumut kisartariaqarpoq slangillu oqimaatsut nunamukaattariaqarlutik.

Tamaani sikoqarajuppoq puttaaqarlunilu taamaattumik mianersoqqissaarnissaq pingaaruteqartorujussuulluni.

- Isumannaallisaaneq qaffasinnerpaamiissaaq. Tiniteqilaamiikkutta taamalu usinik umiarsuarmiit nunamut nuussiniartilluta, ukiukkut taartumi aqqummi immap naqqanik tamakkiisumik uuttortarneqarsimann-

gitsumiikkutta, umiarsuup qaavani sermersimalluni quasattumiikkutta, imaluunniit qaarsummi quasattumiikkutta. Umiarsuup naalagaatut suliassaraarput akisussaaffigalugulu umiarsuarmut, inuttanut avatangiisinullu isumannaatsumik ingerlatsinissarput.

Misilittagaqalersimaneq Issittuni aammalu amerlanertigut imartani sikoqartuni imaani angalaneq kiattuni Mallorcamisut inngilaq. Pisariaqalersinnaasarporlu suliassap suliarinissaanut isumassarsisisinnaaneq. Tassami inoqarfiit imminnut ungasissorujussuupput.

Suliassiuna suna immikkuullarissutigigaa?

- Imartani sikoqartuni usinik navianartunik useqarluta assartuinermut misilittagaqarlualersimavugut. Misilittagaqarneq ilaatigut takuneqarsinnaavoq umiarsuup qanoq ilusilimmik sananeqarsimanerani.

Malitsigivaa maani ukiuunerani imaatigut angalasinnaanerput, kiisalu qatsungajuaannanngitsumi portusoorujussuusinnaasunillu mallertartumi angalasinnaanerput.

Misilittagaqarneq aamma takuneqarsinnaavoq inuttani qanoq iliornissaminnik ilisimannittuni. Kalaallisut oqalussinnaasunik inuttaqarnerput ersarilluinnartumik iluaqutaavoq, tassami sumiiffiit ilaanni innuttaasut qallunaatut oqalussinnaanngillat.

Ungasinngitsumi nunarsuarmi qeqertat annersaata sineriassuata annertunerpaartaani sikuerutissaaq, taamalu M/T Orasila decembarip tungaanut angalassaaq, Kalaallit Nunaata avannarpasinnerpaaffianit Siorapalummiit Tunumi Ittoqqortoormiinut innuttaasut 2017-imi sikueruteqqinnissaata tungaanut ikummatissanik imerpalasunik naammattunik pilersussallugit.

26

26-04-2016 09:20:17

M/T ORASILA

M/T Orasila avani Kullorsuup avataani sikup sinaani 2013-imi juunimi ullut ilaanni. / M/T Orasila udfor Kullorsuaq en junidag i 2013.

Tankskibet, der kommer til alle beboede steder Det 76 meter lange M/T Orasila kan noget, som ikke mange tankskibe kan. Det har nemlig den rette størrelse til at kunne levere flydende brændstoffer overalt i Grønland.

Den maksimale størrelse betyder, at skibet blandt andet kan komme til Tiniteqilaaq i Østgrønland, Kitsissuarsuit ved Aasiaat og Aappilattoq syd for Nanortalik. Beboede områder, der skal forsynes med flydende brændstoffer uanset hvad, men som er typiske for steder med smal indsejling, eller som er svære at komme til for større skibe på grund af uopmålt farvand. Skibet, som har sejlet ved Grønland siden 2008, har lige præcis den størrelse, der fjerner behovet for et mellemled, fordi det kan bringe olien fra importhavnen og direkte til bygden/byen.

ikke plads til fine fornemmelser. Her er det lysten til at være med, der driver os.

Her går erfaringen og opfindsomheden hånd i hånd, men uden at det går ud over sikkerheden.

Denne februardag var en del lunere end året før. I solskinsvejret lå M/T Orasila ved kaj tæt på de store tanke ved Polaroil i Nuuk. Skipper Tomas Aarestrup og hans ni mand store besætning var i gang med småreparationer og andre ting, der skal være på plads, inden næste tur gennemføres. Der er ikke det sted i Grønland, tankskibet ikke har været. I 2015 har dette gode tankskib sejlet så mange ture omkring Grønland, at det svarer til at sejle 1,5 gange rundt om jorden.

Fra Siorapaluk i det nordligste Grønland til Ittoqqortoormiut i øst, alle byer og bygder, alle Teles stationer, alle knap 40 fåreholderfarme i Sydgrønland og alle Mittarfeqarfiit lige bortset fra Nuuk.

- Sikkerheden skal derfor være i top, uanset om vi befinder os i Tiniteqilaaq og skal flytte lasten fra skib til land, sejler i vinterens mulm og mørke med dårligt sigt i dårligt opmålt farvand med isglat dæk eller står på glatte klipper. Det er mit ansvar som skipper, at vi udfører vores arbejde forsvarligt, både for skibet, de ansatte og for miljøet.

Skipperens ansvar Tomas Aarestrup, 56, har sejlet med M/T Orasila siden 2008, de seneste tre år som skipper: - Ud over at bringe de rette typer af flydende brændstoffer i rette mængder til alle steder udfører vi også andre opgaver af en lidt anden karakter. Vi henter spildolie, flytter mausere (1000 l.-fade), leverer toiletpapir etc. Her om bord er der

Tiniteqilaaq er et eksempel på, hvor vigtigt det er at koordinere aktiviteterne på land og på skibet, når lasten af flydende brændstoffer skal losses. Bygden er placeret således, at tankskibet ikke kan lægge til så tæt på land, som man egentlig gerne ville. Tankskibet er nødt til at kaste anker 700 meter fra land og trække de tunge slanger ind til land. Her er der is, drivis, og det er derfor vigtigt at holde tungen lige i munden.

Opbygget erfaring Det er ikke Mallorca-temperaturer, der

præger sejlads i de arktiske og ofte isfyldte farvande. Det kan også blive nødvendigt med opfindsomhed for at udføre opgaven, for der er langt mellem de beboede steder.

Hvad er det der gør jeres arbejde så specielt?

- Med tiden har vi opbygget erfaring i sejlads i isfyldte farvande med farlig last.

Erfaringen kommer blandt andet til udtryk ved den måde, som skibet er bygget på.

Det betyder f.eks., at vi kan sejle her i vinterperioden og sejle i et farvand, som ikke altid er i havblik, og hvor bølgerne kan være høje. Erfaringen kommer også til udtryk ved, at vi har ansatte ombord, der ved, hvad de har med at gøre. At vi har grønlandsktalende ansatte ombord er også klart en fordel, for der er steder, hvor indbyggerne ikke taler dansk.

Snart vil der være isfrit langs store dele af kysten omkring verdens største ø, og M/T Orasila vil frem til december være på togter og dermed sikre, at indbyggerne fra Siorapaluk i det nordligste Grønland til Ittoqqortoormiut i Østgrønland får forsyninger, der rækker, til det igen er isfrit i 2017.

M/T Orasila

M/T Orasila-mi umiarsuup naalagai marluupput, qaammatit marluk allortarlugit paarlakaallutik aquttuusartut. Aappaa tassaavoq Tomas Aarestrup, aappaalu tassaavoq Per Pedersen. Kingulliullugu taaneqartoq Kalaallit Nunaanni 1989-imiilli angalasimavoq. Taakkua M/T Orasila-mut, umiarsuarmut, inuttanut aammalu umiarsuaq Kalaallit Nunaanni sumiiffinnut najugaqarfigineqartunut tamaginnut ikummatissamik imerpalasumik assartuussitillugu avatangiisinut akisussaasuupput.

Der er to skippere på M/T Orasila, der med to måneders mellemrum på skift står ved roret. Den ene er Tomas Aarestrup (billedet), mens den anden Per Pedersen.

Sidstnævnte har sejlet ved Grønland siden 1989. De har ansvaret for M/T Orasila, for skibet, for besætningen og for miljøet, når skibet transporterer flydende brændstoffer til alle beboede steder i Grønland.

Paartoq

Paartoq_01.indd 27

27

26-04-2016 09:20:18

UMIARTORTOQ FREDERIKSBERG-IMIU

Jens Bonfils-ip Kangerlussuarmut umiarsuarmut assartuummut ilaalluni angalanerpassuisa ilaanneersoq. / Fra en af Jens Bonfils´ mange ture med importskibet til Kangerlussuaq.

Jens Henrik Bonfils

...Inuunermini sulinermi annersaani nunatsinni angerlarsimaffeqartoq Inuunerata immikkoortuisa pingajuanni ukioq siulleq qaangiussimalerpoq. Autocamperiminik Europami aqqusinersuartigut maanna ingerlaalereerpoq, qaammatinimi marlussunni ilaquttani Australiameersut peqatigalugit Europap kujataanut angalassagamik. Nuannarisani, tassalu kulturinik allanik pinngortitamillu allaanerusumik takusassarsiorneq kiisalu allamiut oqaasiinik atuineq, aqqusaassavai. Taakkorpiaappullu aamma ukiut 30-it matuma siorna nunatsinnut, 2015-mi aatsaat qimataanut, pineranut pissutaasut.

Jens Henrik Bonfils, 67, 1948-imi Frederiksbergimi inunngorpoq. Umiartortunngornissaq 14-inik ukioqaliinnarlunili sinnattorilerpaa. 18-nilli ukioqalernissaata tungaanut angajoqqaat naalagaapput inuusuttullu inaat taamani atugaanngimmata innaallagiisserinngornissami tungaanut angajoqqaaminiippoq, tassunga ilaalluni sakkutuuni imarsiortuni sakkutuujusussaanerminik naammassinneqqaarnissa. Kingorna nunarsuarmut sumulluunniit angalasinnaalerpoq.

Ukiut qulit umiarsuaatillit ”Ove Skou”-kkut umiarsuaataanni assartuutini inuttaavoq, ullutsinni umiarsuarnit containerersuutinit

Paartoq

Paartoq_01.indd 28

allaanerulluinnartumi. Nunarsuaq tamaat angalaffigaa, Amerika Kujalleq, Amerika Avannarleq, Kangia il.il..

Kalaallit Nunaannut - Inuusuttuuvugut nutaanik aqqutissarsiortut, biilinik attartorluta takornariartarluta.

Utoqqaanerusortavut taliminni “anaana” kakiortissimasut saarlernilu kiguteqanngitsut tikitatsinni imerniartarfiliartarput artulernissartik tikillugu imertarlutik.

Umiartortuuvunga, eqqissiveerutiallunga.

Nunannili niviarsiaq neriorsorsimavara 30inik ukioqaleruma umiartorunnaarniarlunga.

Taamaaliorpungalu.

Jens ataatanngorpoq, 8-16 suliffiusartumik suliffittaarluni, atortussanik tuniniaasartunngorluni, nunami inooqataalerluni.

Umiartortut nunamiutanngortut maleruagassarpassuillu malillugit inuunissamik sungiussiniartussanngortut misigisartagaat perullugu ilupaani ninnippallaalersutut misigilerpaa. Eqqarsaatit ungasissumut angalatitseqqilerput. Angalaqqilerporlu.

Jens 1985-imi nunatsinnut tikippoq. Ivittuuni Kangilinnguanilu innaallagisserisutut

sulivoq. Tikitaata tulleraa Narsaq, tassani Inuussutissalerinermut Ilinniarfik sananeqaleruttorluni. Kingorna Nuummut pivoq, Fiskerbyen-imi Kongevej-imilu najugaqarluni Carl Lynge-mi sulilluni, Nuussuarmi inissiat aammalu ikuallaasarfik nutaaq sanaqataaffigalugit.

DGO 1990-ikkut aallartinnialersut Jens H Bonfils Det Grønlandsk Olieselskab-imiilerpoq.

DGO Kangerluarsorutsimi ikummatissanik imerpalasunik uninngasuusiveqarpoq, tassanilu pisortaasumut 1990-imi tullersortinngorpoq, ukiullu marlussuit qaangiummata pisortanngorpoq.

Kangerluarsorutsimik ingerlatsineq tankeqarfinnilu sulisut KNI-ip 1996-mi tigummagit suliassaq alla ajornakusoornerusorlu Jensip tiguaa. Nunap immikkoortukkaarlugit ikummatissamik imerpalasumik pilersuineq taamani ingerlanneqarpoq. Pisariillisaaneq suliassanngorpoq. Uninngasuutit sapinngisamik minnerpaaffilerneqassapput.

Illoqarfiit nunaqarfiillu Kangerluarsorutsimit toqqaannartumik pilersorneqalissapput.

Aaqqissuussineq sungiusimasaq allanngortinneqassaaq. Umiarsuit usineqqortuut

28

26-04-2016 09:20:21

Jens H Bonfils-ip Kangerluarsorutsimiinnermini isikkivia./ Jens H. Bonfils´ udsigt fra hans tid i Kangerluarsoruseq.

Jens H. Bonfils´ udsigt fra hans tid i Kangerluarsoruseq.

aammali illoqarfinnut nunaqarfinnullu tamaginnut tikissinnaasut pisariaqartinneqarput.

Taamaalilluni ullutsinni atorneqartoq periuseq tunngavilerneqarpoq, tassalu umiarsuarmik ikummatissamik imerpalasumik avataaniit nunatsinnut eqqussuineq, kingornalu assartuutit M/T Orasila aamma M/T Oratank atorlugit sinerissamik pilersuineq, ilusilerneqarput. Ukiorpassuarni 2015-imilu soraarninngornissani tikillugu nunatsinnut ikummatissamik imerpalasumik assartuussisartup Polaroil-illu akornanni Jens Bonfils attaveqaataavoq. Polaroilimilu sulisut tassaapput nunatsinniinnermini annerusumik minnerusumilluunniit Jens Bonfilsip qaniginerpaasarilersimasai.

Angerlarsimaffia - Kalaallit Nunaanni ukiut 30-it najugaqarninni ilaquttannut ungasissumiillunga inuuvunga. 2011-2012-imi napparsimalerama 20 kg-llu missaannik oqilillunga suleqatikka qanoq pingaaruteqartiginersut paasivara. Ajornerpaaffinni ikiorpaannga.

Taakkoqanngippat qanoq iliorsimassagaluarnerlunga takorloorsinnaanngilara.

Eqqortumik nakorsaasersorneqarluni peqqissipallappoq, naak puai piffissap

ingerlanerani ilaanneeriarlutik tamakkersorsinnaanngikkaluartut. Ukiut marluuniaralugit ukiut tallimat Sisimiuniippoq, 2015-imiillu Sjællandip kitaani Fårevejlemi najugaqalerluni.

Qallunaajullutit Kalaallit Nunaanniinnerit kingumut takorluuleraangakku, qanoq taava eqqarsartarpit?

- Nunami inunngorfiginngisanni najugaqarpunga, tassanili ukiut 30-it najugaqarsimallunga kalaalinngulaarsimallunga misigaanga. Nunani allani inuit qanoq inooriaaseqarnersut paasinarnerulerpoq.

Ataatsimut isigalugu allaassuteqarpallaanngikkaluaq, allaassutaa uaniippoq qasugaanni taava sinittoqartarpoq, kaaleraanni nerisoqartarpoq, nerissagaannilu aallaaniartoqartarpoq. Danmarkimi suut tamarmik maleruagassaqarput.

- Qallunaat ilaasa sivikitsumik Kalaallit Nunaanniinniarlutik tikittut tassani ukiuni 30-ini najugaqarsimanera paasiuminaatsissinnaasarpaat. Ukiulli taakkua tamaasa angerlarsimaffiga tassaavoq Kalaallit Nunaat, tassungalu angerlarniarlunga oqartarpunga, qallunaat allat sulinngiffeqartussanngoraangamik Danmarkimut angerlalerlutik oqartartut.

Europap kujataanut angalaneq Jens Henrik Bonfilsip assani sarliaannartuunngilai. Autocamperip atulernissaa qilanaarisimavaa. Suliunnaarnerani ukioq siulleq taarsisalermat piffissaq pikkunartorsiorfigileraluagaa qaangiuppoq. Sisimiuni isikkivigisani eqqaallattaaleraluarlugu maanna nuannaarutigaa Europami autocamperini iluaqutigalugu angalasinnaalerami, aamma napparsimalissagaluaruni aqqutaani napparsimavinnut nakorsanullu saaffiginninnissaminut atorsinnaasaminik korteqarami.

Umiartortup uuma uniffeerutiasup pilersaarusiorsinnaanermik suliaqarsimanini iluaqutigalugu ilaquttanilu Europami maanna angalaalereerpoq. Qularnanngitsumik tikitamini pinngortitamik nuannerluinnartumik kusanarluinnartumillu, soorlu nunatsinni najugaqarallarami isigisarsimasamitut ittunik naammattoorsinngitsoornaviarani.

- Isumaqarpunga amerlanerit, kalaallit qallunaallu “isikkivik” ilaannikkut alutorilluinnartaraat. Isigisimasakka qaqugorsuarmut eqqaamajuaannartussaagikka qularnan­ ngilaq.

Paartoq

Paartoq_01.indd 29

29

26-04-2016 09:20:22

SØMANDEN FRA FREDERIKSBERG

… der fandt et hjem i Grønland det meste af sit arbejdsliv Det første år i hans tredje liv er ovre. Snart kører han på de europæiske motorveje med sin autocamper. Forude venter et par måneders rejse, hvor han sammen med familien fra Australien vil køre Sydeuropa tyndt. Snuse til andre kulturer, betragte anderledes landskaber og tale fremmede sprog. Lige præcis det, han altid har sat pris på, og som førte ham ud i verden dengang for godt 30 år siden – bl.a. til Grønland, som han først forlod i 2015.

Jens Henrik Bonfils, 67, kom til verden i 1948 på Frederiksberg. Allerede som 14-årig var det hans drøm at komme ud at sejle, at blive sømand. Indtil han fyldte 18, kunne han dog ikke selv bestemme, hvilken vej han ville gå, og da der ikke var ungdomsboliger på det tidspunkt, boede han hjemme, til han var færdiguddannet som elektriker og havde aftjent sin værnepligt i søværnet. Derefter lå verden til gengæld for hans fødder. De første 10 år på søen til-

bragte han om bord på forskellige fragtskibe fra rederiet ”Ove Skou”, en hel anden type skib end nutidens containerskibe. Det var dem, der bragte ham til eksotiske steder som Sydamerika, Nordamerika, Østen, ja, hele verden rundt.

Til Grønland - Vi var de unge, vi var hippier. Vi lejede en bil og tog ud for at se en masse steder, mens den ældre generation af sømænd, dem med “mor”-tatoveringer på armen og manglende fortænder, gik ned på det lokale værtshus og drak, til de faldt i søvn. Jeg var sømand og havde altid været rastløs, men jeg havde lovet en pige derhjemme, at jeg ville stoppe med at sejle, når jeg blev 30. Som sagt, så gjort.

Den unge mand blev familiefar, fik et 8-16job som sælger af emballagemaskiner og etablerede sig. Indtil skjorten begyndte at stramme, som det sker for sømænd, der

bliver landkrabber, og som skal vænne sig til at leve med mange regler. Tankerne tog på langfart igen. Han rejste ud igen.

Jens satte for alvor sin fod i Grønland i 1985. Det var i Ivittuut og Grønnedal, Jens havde sit virke som elektriker. Næste sted blev Narsaq, hvor Levnedsmiddelskolen var ved at blive bygget. Senere blev det Nuuk, hvor han boede i Fiskerbyen og på Kongevejen. Her arbejdede på boliger på Nuussuaq og den nye affaldsforbrænding for Carl Lynge.

DGO 1990'erne var lige rundt om hjørnet, da Jens H. Bonfils trådte ind i Det Grønlandske Olieselskab. DGO drev importlageret i Kangerluarsoruseq (tidl. Færingehavn), hvor han i 1990 blev stedfortræder for tankforvalteren og et par år senere selv blev tankforvalter.

En anden og mere kompliceret opgave påtog han sig i 1996, da KNI overtog

Sisimiuni Jens H Bonfils-ip inigisaanit isikkivik./ Udsigten fra Jens H. Bonfils’ lejlighed i Sisimiut.

Paartoq

Paartoq_01.indd 30

30

26-04-2016 09:20:24

80-ikkunni Kangilinnguani isikkivik./ Udsigten fra Grønnedal i firserne.

driften og mandskabet på tankanlægget i Kangerluarsoruseq. På det tidspunkt var distriktsforsyning måden at fordele de flydende brændstoffer på. Effektivisering var på dagsordenen. Lagrene skulle nedbringes så meget som muligt. Byerne og bygderne skulle forsynes direkte fra Kangerluarsoruseq og de andre importanlæg. Den kendte struktur skulle laves om. Der var behov for skibe af maksimal størrelse, som kunne komme ind til alle byer og bygder.

Nutidens kendte struktur med et importskib og transportskibene M/T Orasila og M/T Oratank opstod. I mange år herefter og frem til sin pension i 2015 var Jens Bonfils kontaktled mellem det firma, der transporterede de flydende brændstoffer til Grønland, og Polaroil, som mere eller mindre udgjorde hans familie – i Grønland.

Hjemmet - Jeg boede jo i et andet land end der, hvor min familie bor. Her boede jeg i godt 30 år. Hvor meget mine kollegaer betød for mig, blev tydeligt, da jeg blev syg i 20112012 og tabte mig omkring 20 kg. Mine kollegaer fra kontoret trådte til, da det var værst. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville have været uden dem.

Med rette den medicinering vendte den gode helbred tilbage, omend lungekapaciteten kan drille fra tid til anden. De planlagte to år i Sisimiut blev til fem, men fra 2015 har adressen været i Fårevejle på Sjællands vestkyst.

Når du ser tilbage på din tid i Grønland som dansker, hvad tænker du da?

- Jeg boede i et land, hvor jeg ikke var født.

Men man bliver jo lidt grønlænder, når man har boet der i 30 år. Man får i hvert fald en forståelse for, hvordan folk lever andre steder.

I det store og hele er der jo ikke den store forskel, men forskellen er, at man i Grønland sover, når man er træt, man spiser, når man er sulten, og når der skal spises, så går man på jagt. I Danmark er alting skemalagt.

- Jeg har mødt danskere, der kom til Grønland på korte ophold, og som ved mødet med mig havde svært ved at forholde sig til, at jeg har boet i landet i 30 år. Men mit hjem var Grønland i alle de år, og det var her, jeg sagde, at jeg skulle hjem til, mens andre danskere snakkede om deres hjem i Danmark, når de skulle på ferie.

Turen til Sydeuropa Jens Henrik Bonfils sidder normalt ikke med hænderne på skødet, i hvert fald ikke i særlig lang tid ad gangen. Autocamperen har han set frem til at bruge, og selv om vinterens mørke gjorde det første år i den tredje alder “meget dødssygt” og fik savnet til udsigten i Sisimiut at vokse, er Jens i dag glad for, at han nu har mulighed for at rejse i Europa. Og for den tryghed, sygesikringen giver, hvis der nu skulle opstå behov for den.

Verden ligger for hans fødder. For denne rastløse sømand, hvis logistiske kompetencer nu kommer ham og hans familie til gode under deres kommende rejse på de europæiske motorveje. Mon ikke han også kommer til at se fantastisk og flot natur, der hvor han kommer hen, som den, han har taget en del billeder af, mens han boede i Grønland.

- Jeg tror, de fleste, såvel grønlændere som danskere, indimellem bliver betaget af “udsigten”. Det er i hvert fald noget, som for bestandigt vil være i min bevidsthed.

Paartoq

Paartoq_01.indd 31

31

26-04-2016 09:20:24

KNI A/S-ip angallataatai Targat marluk angalaqqilerput, ukiornissaata tungaanut sineriassuatsinni suliffeqarfimmik kiffartuussissallutik. Una asseq Narsarmijit kujataatungaani Aappilattup tungaanut Torsukattakkut pulatinnani 2015-mi aggustimi.

Så er begge KNI A/S´ Targabåde atter i drift, og skal sejle kysten tyndt og servicere selskabet til det bliver vinter igen. Billedet her er fra august 2015 hvor vore kollegaer var på rejse ved Sydspidsen af Grønland. Her32 ved udmundingen af Torsukattak, lige syd for Narsarmijit.

Paartoq

Paartoq_01.indd 32

26-04-2016 09:20:26