KNI A/S Aarsrapport 2015/2016 DK

|

KNI A/S 2015/2016

Ă…rsrapport KNI A/S

2015/2016

1. april 2015 - 31. marts 2016

KNI A/S · ÅRSRAPPORT 2015/16 J.M. Jensenip 2 · Postboks 319 · 3911 Sisimiut Telefon: +299 86 24 44 · Telefax: +299 86 62 63 · E-mail: info@kni.gl · Hjemmeside: www.kni.gl FOTOS: KNI A/S | LAYOUT: ICICERO, GRAFISK PRODUKTION NUUK | TRYK: AKAPRINT A/S | OFFENTLIGGØRELSE: AUGUST 2016 Forsidebillede: Targaen Qajaasaq i Itilleq v/Igaliko, august 2015. Billede side 2-3: Udmundingen af Torsukattak lidt syd for Narsarmijit.

Billede side 4-5: Pilersuisoq, Narsaq

| 3

KNI A/S 2015/2016

Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger...........................................................................................5 Bestyrelse...........................................................................................................6 Ledelsespåtegning.............................................................................................7 Den uafhængige revisors påtegning..................................................................8 Hoved- og nøgletal............................................................................................9 Ledelsesberetning............................................................................................10 Anvendt regnskabspraksis...............................................................................30 Resultatopgørelse 1. april 2015 - 31. marts 2016............................................33 Balance 31. marts 2016....................................................................................34 Egenkapitalopgørelser.....................................................................................36 Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. april 2015 - 31. marts 2016............38 Noter................................................................................................................39 Segmentregnskaber.........................................................................................51

| 5

KNI A/S 2015/2016

Selskabsoplysninger Selskabsnavn Binavne

KNI A/S Pilersuisoq A/S (KNI A/S) Polaroil A/S (KNI A/S)

Adresse

J. M. Jensenip 2, Postboks 319 3911 Sisimiut

Registreringsnummer 209.713 GER-nummer 1660 7398 CVR/SE-nummer 1660 7398 Hjemstedskommune Qeqqata Kommunia

Telefon +299 86 24 44 Telefax +299 86 62 63 E-mail info@kni.gl Hjemmeside www.kni.gl AktionÌr Grønlands Selvstyre, Postboks 1015, 3900 Nuuk (ejerandel 100 %) Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Bestyrelse

Niels Thomsen (f. 1981) Formand for bestyrelsen (udpeget af Grønlands Selvstyre) siden 2013.

Uddannelsesmæssig baggrund: Cand.Scient.Adm.

Høgni Hansen (f. 1961) Næstformand for bestyrelsen (udpeget af Grønlands Selvstyre) siden 2014.

Uddannelsesmæssig baggrund: Handelsuddannelse.

Bodil Nyboe Andersen (f. 1940) Bestyrelsesmedlem (udpeget af Grønlands Selvstyre) siden 2014.

Aktuel karriere: Administrerende direktør / CEO, Halibut Greenland ApS. Beklæder herudover andre bestyrelsesposter i virksomheder i Grønland.

Aktuel karriere: Administrerende direktør / CEO, Koncern P/F Poul Hansen. Beklæder herudover andre bestyrelsesposter i virksomheder på Færøerne.

Aktuel karriere: Beklæder andre bestyrelsesposter i Danmark.

Uddannelsesmæssig baggrund: Cand.polit. og tidligere Nationalbankdirektør.

Annette K. Sadolin (f. 1947) Bestyrelsesmedlem (udpeget af Grønlands Selvstyre) siden 2014.

Uddannelsesmæssig baggrund: Cand.jur.

Bestyrelsesmedlem (udpeget af Grønlands Selvstyre) siden 2014.

Kompetencer: Erfaring indenfor drift, organi­ sa­tions- og forretningsudvikling, strategiudarbejdelse og implementering. Har et godt kendskab til detailhandel samt slagteribranchen.

Kompetencer: International topledelse fra den finansielle sektor samt bestyrelsesarbejde. Herudover stor erfaring med strategi og organisation.

Aktuel karriere: Beklæder andre bestyrelsesposter i større virksomheder i Danmark.

Julia Pars (f. 1968)

Kompetencer: Erfaring indenfor drift, organisations- og forretningsudvikling, strategiudarbejdelse og implementering. Herudover et godt kendskab til det politiske system i Grønland.

Kompetencer: International topledelse og bestyrelsesarbejde i større virksomheder. Herudover stor erfaring med strategi, organisa­ tion og personaleforhold, juridiske forhold, risikostyring samt salg og marketing.

Aktuel karriere: Direktør, Katuaq – Grønlands Kulturhus. Beklæder herudover andre bestyrelsesposter.

Kompetencer: Erfaring indenfor drift, organisations- og forretningsudvikling, strategiudarbejdelse og implementering.

Uddannelsesmæssig baggrund: MBA – Master in Business Administration.

Jørn Rosenberg (f. 1947)

Aktuel karriere: Bestyrelsesarbejde.

Bestyrelsesmedlem (udpeget af Grønlands Selvstyre) siden 2014.

Kompetencer: Erfaring indenfor drift, organisations- og forretningsudvikling, strategiudarbejdelse og implementering, oliehandel samt prissætning. Herudover et indgående kendskab til det grønlandske samfund.

Uddannelsesmæssig baggrund: Handels­ eksamen samt diverse fagprøver.

Inger Eriksen (f. 1959)

Leadership and Management.

Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) siden 2011.

Aktuel karriere: Administrativ medarbejder i Pilersuisoq Servicecenter i Sisimiut.

Uddannelsesmæssig baggrund: Handel og kontor samt akademiuddannelse indenfor

Kompetencer: Har et solidt kendskab til orga­nisation og ledelse.

Mikol Heilmann (f. 1975

Aktuel karriere: HRD Manager i KNI A/S.

Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) siden 2015.

Kompetencer: Erfaring indenfor arbejde med organisation og uddannelse.

Uddannelsesmæssig baggrund: Akademiuddannelse indenfor Leadership and Management.

Dorthea Isaksen (f. 1971) Bestyrelsesmedlem (medarbejdervalgt) siden 2015.

Uddannelsesmæssig baggrund: Terapiuddannet samt gennemført JTI testning certi­fi­kat.

Aktuel karriere: HR Udviklingskonsulent i KNI A/S. Kompetencer: Erfaring indenfor arbejde med organisation og uddannelse.

Direktion: Peter Grønvold Samuelsen (f. 1960) Administrerende direktør / CEO, KNI A/S Uddannelsesmæssig baggrund: Cand.Scient.Adm. samt Mini MBA – Diplomlederuddannelse.

Kompetencer: Erfaring indenfor drift, organisations- og forretningsudvikling, strategiudarbejdelse og implementering. Har ligeledes tidligere beklædt andre bestyrelsesposter i virksomheder i Grønland – både som formand og som menigt medlem.

KNI A/S 2015/2016

Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. april 2015 til 31. marts 2016 for KNI A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, finansielle stilling, resultat og koncernens pengestrømme.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Sisimiut, den 29. juni 2016

| 7

Den uafhængige revisors påtegning Til aktionæren i KNI A/S Vi har revideret årsrapporten for KNI A/S for regnskabsåret 1. april 2015 - 31. marts 2016, der omfatter ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som moderselskabet samt penge­strøms­ opgørelse for koncernen. Årsrapporten aflægges efter årsregnskabsloven.

Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge grønlandsk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsrapporten.

De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2016 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. april 2015 - 31. marts 2016 i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Nuuk, den 29. juni 2016

| 9

KNI A/S 2015/2016

Hoved- og nøgletal Hovedtal (mio.kr.)

1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 2015/16 2014/15 2013/14 2012/13 2011/12

RESULTAT: Nettoomsætning 2.393,9 2.452,8 2.393,4 2.468,0 2.537,7

Resultat af primær drift (EBIT) 142,1 138,3 82,0 43,1 56,7

Resultat af finansielle poster (40,9) (52,2) (20,0) (3,6) (3,6)

Resultat før skat 101,2 86,1 62,3 39,6 53,1

Årets resultat 68,5 58,1 42,3 34,7 35,9

BALANCE: Anlægsaktiver

927,4 934,3 942,4 912,8 799,3

Varebeholdninger

969,1 911,6 943,5 854,1 716,9

Varedebitorer 78,4 76,7 82,2 77,5 79,5

Egenkapital 786,9 891,3 904,9 937,2 920,0

Balancesum 2.251,5 2.271,4 2.032,4 1.967,5 1.675,0

Investeringer i materielle anlægsaktiver 74,9 69,8 108,6 188,1 125,2

Nøgletal

1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 1/4 - 31/3 2015/16 2014/15 2013/14 2012/13 2011/12

EBIT - margin (%) 5,9 % 5,6 % 3,4 % 1,7 % 2,2 %

Afkast af investeret kapital (%) 19,0 % 19,7 % 16,3 % 12,5 % 13,5 %

Nettoomsætning / Investeret kapital 2,2 2,3 2,4 2,7 2,9

Finansiel gearing 0,9 0,8 0,9 0,8 0,6

Egenkapitalens forrentning (%) 8,7 % 6,5 % 4,7 % 3,7 % 3,9 % Soliditetsgrad (%) Nettorentebærende gæld / EBITDA

35,0 %

39,2 %

44,3 %

47,4 %

54,5 %

3,4

3,5

5,4

6,9

4,5

Ledelsesberetning Generelt

Regnskabsåret 2015/16 blev endnu et år hvor det lykkedes KNI at videreudvikle forretningen og skabe et tilfredsstillende resultat. Med et resultat på 101,2 mio. DKK før skat har koncernen fastholdt den positive udvikling som blev igangsat i regnskabsåret 2013/14, og leverer i 2015/16 et af de bedste resultater i koncernens historie.

Regnskabsåret 2015/16 har igen været et travlt år der har været fyldt med nye og spændende udfordringer, og hvor rigtig mange strategipunkter i ”KNI mod 2016” nu er implementeret i den måde som KNI drives på i dag. Den relative nye ledelse har ligeledes fortsat en målrettet omkostningsstyring, som har betydet, at det er lykkedes at fastholde de samlede omkostninger på et niveau, der svarer til forrige regnskabsår.

Bag bestræbelserne for et mere moderne KNI har omdrejningspunktet været vareforsyningsdelen. Vareforsy­ningen giver nu et pænt overskud, hvilket blandt andet er skabt via bedre fokus på logistik, kategoristyring samt højere kompetencer i organisationen.

Med strategien ”KNI mod 2016” der dækker perioden 2013 – 2016 har KNI opnået en række markante forbedringer i sin drift samt en organisatorisk og økonomisk transparens, der giver et godt afsæt for den fortsatte udvikling af selskabet. I strategiperioden har KNI desuden opnået en kvalificeret indsigt i de markante udfordringer som selskabet står overfor i forhold til urbaniseringen samt det renoveringsefterslæb, som i særdeleshed er konstateret i varedivisionen.

Samtidig er der fortsat interne processer og forretningsgange der kan forbedres og styrkes, ligesom der er potentialer for vækst i dele af KNI´s forretningsområde, der kan bidrage til at styrke KNI til gavn for kunderne og ejerne.

Erfaringerne med implementeringen af strategiprojektet ”KNI mod 2016” har vist, at såvel udfordringer som muligheder bedst løses eller indfries under en samlet strategiproces. Efter 3 års strategiarbejde med ”KNI mod 2016” har vi nu rettet blikket mod tiden efter 2016, hvor den nuværende strategi vil blive efterfulgt af et nyt strategiprojekt benævnt ”Killingusaaq”, der kommer til at dække perioden fra 2017 – 2021. Killingusaaq afspejler KNI som en virksomhed, der altid vil være i bevægelse mod nye horisonter.

Killingusaaq skal sikre arbejdet med at udvikle KNI til en moderne handels – og servicevirksomhed med et stærkt og vedvarende kundefokus. Med vores tilstedeværelse i stort set alle bygder og mindre byer i Grønland er vi en central del af samfundet. Derfor har vi et medansvar for udviklingen i landet.

Vi ønsker at skabe resultater ud fra de lokale behov, nationale helhedsbetragtninger og størst mulig hensyn til det omgivende samfund og det arktiske miljø. Målet er at videreudvikle vores servicekoncepter, butiksstruktur og kundekontakt.

Killingusaaq er betegnelsen for KNI´s strategiudvikling.

Killingusaaq betyder horisont.

Men det grønlandske ord kan også oversættes som om, at horisonten ligner det endelige mål – men altså kun ”ligner”.

Horisonten vil således aldrig være udtryk for det endelige mål, idet horisonten altid vil bevægelig og flytte sig, når vi bevæger os henimod denne.

En virksomhedsstrategi kan heller ikke være udtryk for et

endegyldigt mål, med mindre at der er tale om en strategi, som alene har til mål at lukke virksomheden.

En virksomhedsstrategi vil altid være dynamisk, og målet vil altid flytte sig i takt med tiden. Det samme gælder horisonten. Horisonten er heller ikke en endestation, men vil altid flytte sig i takt med tiden – også selvom man tror at horisontens placering næsten er nået.

KNI´s vision er:

”at være en dynamisk og lønsom virksomhed, der forstår kunderne og deres behov” KNI vil således være: • Kundernes foretrukne valg • Den bedste arbejdsplads i Grønland • En aktiv medspiller i udviklingen i samfundet KNI´s mission er:

”at drive handels- og service­virksomhed, som er til glæde og gavn for kunder, medarbejdere, ejere og udviklingen i samfundet” Den nuværende generelle udvikling i selskabet understøtter helt specifikt vækst- og indtjeningsmålene i strate­gien ”KNI mod 2016”, der danner grund­lag for den strategiske forandring. Det overordnede mål med strategi­arbejdet er at øge indtjeningen og med udgangspunkt i vision og værdisæt at skabe en mere kunde­orienteret virksomhed. Årets resultat på 101,2 mio. DKK før skat understreger KNI som en veldrevet og økonomisk bæredygtig koncern, som fastholder en fortsat tilfredsstillende resultatudvikling. På trods af fortsat skærpede markedsvilkår, hvor specielt urbaniseringen i varedivisionens salgsområder kan mærkes, er det lykkedes at forbedre indtjeningen i forhold til tidligere år.

Resultatforbedringen i forhold til forrige regnskabsår kan hovedsageligt tilskrives følgende forhold: • Den kontinuerlige effekt ved strategiarbejdet • Højt fokus på optimering af processtyring • Lavere driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med avance ved salg af ejendomme

| 11

KNI A/S 2015/2016

• Lavere finansielle omkostninger

Pilersuisoq – Grønlands største detailkæde

Året har ligeledes budt på mange vellykkede aktiviteter, hvoraf to af disse blev afholdt i juni – juli måned 2015.

I starten af juni måned løb ”KNI Samling 2015” af stablen i Nuuk med 117 deltagere fra hele kysten og fra alle de forskellige afdelinger af KNI koncernen. Samtidig med at den nye ledelse, som et samlet team, blev præsenteret overfor et rekordstort antal medarbejdere på samme sted, var den ugelange samling spækket med statements fra ledelsen, divisionsmøder, gæstetalere samt møder i plenum og gruppearbejde.

Samtidig blev lejligheden benyttet til at vise befolkningen i Nuuk hvad KNI er for en virksomhed. Dette foregik ved en messe i Inussivik, hvor samtlige KNI afdelinger blev præsenteret i form af egne stande og boder. Hele arrangementet var et enormt tilløbsstykke i KNI´s lange historie, hvor omkring 1.000 medborgere besøgte messen og gav deres bidrag til at det blev en spændende og uforglemmelig dag.

Fra slutningen af juni måned og 14 dage frem rejste en delegation på 11 medarbejdere fra KNI´s ledelse på ”Road show” fra Sisimiut til Kullorsuaq. Formålet med den lange tur var at besøge 24 forskellige lokaliteter og herunder holde medarbejdermøder og præsentere ledelsen overfor medarbejderne. Samtidig fik mange fra den nye ledelse mulighed for at se mange af de butikker og tankanlæg som KNI har rundt om på kysten.

Pilersuisoq er en landsdækkende detailkæde med 66 butikker over hele Grønland. Fra den nordligste til den sydligste butik er afstanden over 2.000 km.

Derudover driver kæden duty-free butik i den internationale lufthavn i Kangerlussuaq.

I alle Pilersuisoq butikker er der opstillet en salgsterminal, hvor man ligeledes kan handle varer via Pisisa.gl.

KNI Engros – Handel med virksomheder og institutioner i hele landet

KNI koncernen består i dag af fire forretningsenheder, der alle ledes ud fra moderne principper. Vi forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer: Polaroil – Grønlands største olieforsyningsvirksomhed

KNI Engros dækker hele Grønland, idet virksomheden både opererer i byer, bygder og bosteder samt i forbindelse med levering til skibe og ad hoc etablerede efterforskningssteder.

Ved brug af KNI Koncernens store leverandørnet og indkøbsvolumen kan vi sikre leverancer inden for stort set alle typer varer tilpasset den enkelte kunde - og til konkurrencedygtige priser. Vi sælger og distribuerer varer til virksomheder og institutioner i hele landet.

Da Grønland er et samfund i rivende udvikling, er man afhængig af virksomheder, der under ofte ekstreme vilkår er i stand til at binde det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Neqi A/S – Slagteriet i Sydgrønland

En af disse virksomheder er Polaroil, hvor ordene sikkerhed og ansvar står skrevet med flammeskrift i både formålsparagraffen og i alle medarbejdernes bevidsthed.

Polaroil driver i alt 69 anlæg fordelt med 16 tankanlæg i byerne, 52 tankanlæg i bygderne samt 1 importanlæg. I alle byer og bygder er der opbevaringsfaciliteter for smøreolier og gasser.

KNI A/S´ datterselskab Neqi A/S aftager hvert år får og lam fra de godt 38 fåreholdersteder i hele Sydgrønland. Neqi A/S slagtede i 2015 19.938 får og lam.

GRØNLANDS BEFOLKNINGSUDVIKLING I LOKALITETER

Forskel

Beboede lokaliteter 2000 2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2015-16

By detail udenfor KNI 28.816 30.387 31.559 31.943 32.385 32.492 32.650 32.720 32.953 233 KNI by detail konkurrence

8.368

8.190

7.676

7.745

7.699

7.497

7.449

7.384

7.319

-65

KNI by detail servicekontrakt

7.372

7.330

7.144

7.145

7.112

7.152

7.105

7.156

6.951

-205

10.993

10.547

9.669

9.397

9.180

8.925

8.811

8.563

8.475

-88

295

273

223

203

214

255

252

155

144

-11

55.844

56.727

56.271

56.433

56.590

56.321

56.267

55.978

55.842

-136

KNI bygd detail servicekontrakt Udenfor by/bygd Beboede lokaliteter i alt

Udvikling fra året før 1,6% -0,8% 0,3% 0,3% -0,5% -0,1% -0,5% -0,2%

Forskel

KNI’s salgsområde 2000 2005 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2015-16

Konkurrencebyer 8.368 8.190 7.676 7.745 7.699 7.497 7.449 7.384 7.319 -65 Byer i servicekontrakt Bygder KNI’s salgsområde i alt Udvikling fra året før

7.372

7.330

7.144

7.145

7.112

7.152

7.105

7.156

6.951

-205

10.993

10.547

9.669

9.397

9.180

8.925

8.811

8.563

8.475

-88

26.733

26.067

24.489

24.287

23.991

23.574

23.365

23.103

22.745

-358

-2,5% -6,1% -0,8% -1,2% -1,7% -0,9% -1,1% -1,5%

Datakilde: Grønlands Statistik

Befolkningen i bygder og mindre byer, som KNI driver butikker i, er nedadgående. Siden 2005 er ca. 3.300 personer flyttet fra varedivisionens salgsområde. Affolkningen svarer til, at to byer på størrelse med Qasigiannguit eller 4 byer på størrelse med Qaanaaq er forsvundet fra varedivisionens salgsområde.

Alene på det grundlag er KNI´s vækstmuligheder stærkt begrænset, samtidig med at koncernens faste omkostninger er uforandret, idet det ikke er muligt uden videre at nedlukke urentable butikker, selv i de meget tyndbefolkede bygder.

Servicekontrakten fastslår, at KNI har forsyningspligt, hvilket vi naturligvis efterlever.

Affolkningen udfordrer derfor til stadighed selskabets evne til at skabe tilstrækkelig indtjening der kan dække omkostningerne til vareforsyningen. Selskabets nuværende strategi fokuserer derfor blandt andet på at indfri varedivisionens fulde potentiale gennem udøvelsen af endnu bedre købmandskab, forøget kompetenceudvikling ligesom fundamentet, dvs. de supportfunktioner i servicecenteret der bistår varedivisionen skal yderligere styrkes.

På det organisatoriske område har der i Chefgruppen været foretaget én ændring i regnskabsåret. Indenfor KNI Engros varetages stillingen som Engroschef nu af Steen M. Jensen, som overtog stillingen fra Bent A.F. Møller i begyndelsen af 2016. Efter statusdagen har konstitueret HR – Chef Kista Kreutzmann overtaget ansvaret for HR afdelingen efter Malene Jensen.

På uddannelsesfronten er der i det forgangne år blevet arbejdet videre med kompetenceudviklingsprojektet ”Taqqissuut”, som blev igangsat i foråret 2014. Projektet som indeholder en specifik plan for uddannelse – og kompetenceløft for alle virksomhedens medarbejdere vil i den kommende strategiperiode blive prioriteret som én af de fire strategiske hovedtiltag som skal understøtte hele strategiproces-

sen. Denne prioritering er foretaget i erkendelse af, at netop kompetenceudvikling er en helt afgørende faktor for at KNI vil være i stand til at opfylde sin vision om at være en dynamisk og lønsom virksomhed, der forstår kunderne og deres behov.

Taqqissuut er betegnelsen for KNI´s kompetenceudviklingsprogram og dermed alle KNI´s kursus-og uddannelsesaktiviteter.

Taqqissuut er den lampepind af træ eller en gren af polarpil, som blev brugt som ilddrager

i en spæklampe, og som blev benyttet for at styre lys og varme fra spæklampen.

Taqqissuut er således synonym for oplysning; og i gennem oplysning kan der gives øgede kompetencer.

Et af de nye større tiltag indenfor kompetenceudviklingsprojektet er etableringen af en helt ny købmandsuddannelse, som starter op her i 2016. Uddannelsen som er benævnt ”Niuer­tunngorniarneq” har bl.a. til formål at fastholde og udvikle dygtige købmænd og kommende købmænd, hvor uddannelsen er tilpasset virksomhedens strategiske mål. Et af flere succeskriterier vil være, at rekrutteringsudfordringerne i fremtiden vil være løst eller i hvert fald væsentlig reduceret.

Vi vil til enhver tid overfor vores landsmænd, kunder og samarbejdspartnere gøre det klart, at alle de ting vi foretager os i KNI koncernen, vil - og skal afspejle købmandsskab i meget stor stil.

| 13

KNI A/S 2015/2016

Årsrapporten

Det er ledelsens opfattelse, at alle væsentlige oplysninger til bedømmelse af selskabets og koncernens økonomiske stilling, årets resultat og den finansielle udvikling fremgår af årsrapporten samt denne beretning.

Hovedaktivitet

• KNI A/S har til hensigt at yde en klar og målrettet information om selskabets strategier. Dette skal ske overfor såvel ejere, ansatte i virksomheden samt det grønlandske samfund Hovedaktiviteterne i moderselskabet to primære forretningsenheder har i 2015/16 været:

KNI A/S’ aktiviteter er baseret på Landstingsforordning nr. 4 af 6. juni 1997 og Landstingsforordning nr. 1 af 31. maj 2001 og Landstingsforordning nr. 7 af 14. november 2004.

Varedivisionen:

KNI er en grønlandsk virksomhed, som afspejler respekt for Grønlands sociale og kulturelle værdier, og som udøves på basis af forretningsmæssige principper med udgangspunkt i en solidarisk holdning overfor alle dele af det grønlandske samfund. Kvalitet, sikkerhed, miljøbevidsthed og bedst mulig service skal kendetegne KNI´s aktiviteter.

• Salg af serviceopgaver i bygder og yderdistrikter for samarbejdspartnere

Selskabet vil tilstræbe at opnå et overskud, som sikrer selskabets fortsatte drift på et finansielt sikkert grundlag, herunder tilstrækkelig kapital til vedligehold og nødvendige investeringer, samt tilfredsstillende soliditet og likviditet.

Selskabets aktiviteter og mål søges opfyldt gennem målrettet fokusering på følgende områder: • KNI A/S vil skabe en decentral organisering, hvor væsentlige beslutninger træffes så tæt på kunder og medarbejdere som muligt • KNI A/S vil sørge for en højt prioriteret uddannelsesindsats for medarbejdere på alle niveauer som skal sikre at opkvalificering, kompetence og ansvar følges ad • KNI A/S vil foretage opfølgning, evaluering og justering af mål, strategier og handlingsplaner som skal ske gennem dokumentation og målbare succeskriterier • KNI A/S vil udvikle eksisterende forretningsområder, så de til enhver tid afspejler godt købmandsskab, god service og effektivitet • KNI A/S vil stedse føre en stram og synlig omkostningsstyring • KNI A/S skal være en god og attraktiv arbejdsplads med fokus på kompetence og motivation

• Detail- og engrossalg i bygder og byer • Distribution og engrossalg af øl og vand

Energidivisionen: • Import, distribution og salg af flydende brændstoffer • Import, distribution og salg af smøreolier, flaske- og industrigasser Dele af KNI’s aktiviteter kan ikke løses på kommercielle og markedsmæssige vilkår. Dette indebærer, at der er indgået en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre om betaling for disse samfundspålagte opgaver.

Den nuværende servicekontrakt om vareforsyning dækker perioden 1. april 2012 til 31. december 2016 og fastsætter i hovedtræk følgende: • KNI har en forsyningspligt for samtlige bygder inklusive Kangerlussuaq og Narsarsuaq samt byerne Qaa­naaq, Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Tasiilaq • Serviceniveauet er som vist i nedenstående skema • Udviklingen i KNI’s priser i depoter, kiosker, service- og bygdebutikker på varer omfattet af basissortimentet maksimalt må overstige prisudviklingen i det grønlandske forbrugerprisindeks for de relevante varegrupper med 2,2 % for hele kalenderåret • Den samlede betaling for de aftalte ydelser andrager 36 mio. kr. årligt og dækker alene bygder med op til 600 indbyggere

• De administrative systemer skal give brugerne det fornødne overblik og være enkle, effektive og økonomiske. KNI A/S prioriterer driftssikkerhed som vigtigere end teknisk innovation

Depot

Kiosk

Servicebutik Bygdebutik Nanoqbutik*

Indbyggere

1-29

30-75

76-120

Åbningstid

Min. 2 timer Min. 10 timer Min. 20 timer Min. 20 timer ugentligt ugentligt ugentligt ugentligt

Fri

Basissortiment, minimum antal varenumre.

146

Fri

236

294

*Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit & Tasiilaq

121-600

341

Over 601

KNI har således ved indgåelse af servicekontrakten påtaget sig en forpligtelse til at drive butikker i bygder og mindre byer, hvor detail- og engroshandel ikke kan opretholdes på et rentabelt grundlag.

Der er ligeledes for perioden 1. april 2012 – 31. december 2016 indgået en servicekontrakt om salg af flydende brændstoffer i Grønland, som selskabet ikke modtager betaling for, men som maksimerer, hvad selskabet må tjene på den olie, der sælges under servicekontrakten.

Servicekontrakten fastsætter i hovedtræk følgende: • KNI har en forsyningspligt af arktisk gasolie, motorgasolie, benzin, petroleum og Jet A-1 • Forsyningspligten af ovennævnte produkter omfatter det grønlandske civilsamfund, dvs. bygder, byer, fåre- og rensdyrholdersteder samt udvalgte telestationer på Grønlands syd- og sydvestkyst • Forsyningspligten omfatter ikke: 1) Bunkring af krydstogtsskibe, atlantskibe og havgående trawlere, skibe i udenrigsfart og skibe, der er beskæftiget med olie-, gas- og mineralefterforskning/-udvinding 2) Fiskerfartøjer, undtagen hvis disse er GR-registrerede fartøjer under 200 BRT 3) Større anlægsarbejder uden for byzonen og miner 4) Direkte leverancer til Mittarfeqarfiits egne tankanlæg • Forsyningspligten sker til enspris for forbrugerne beregnet på grundlag af et overskudsmål

Division Segment

Marked

Aktivitet

Vare Detail, indenfor Bygder, inkl. Narsar- Forsyningspligt af varer med

servicekontrakt suaq og Kangerlus- service-kontraktbetaling.

suaq.

Serviceaftaler*

Qaanaaq, Upernavik, Forsyningspligt af varer uden

Uummannaq, Qeqer- servicekontraktbetaling.

tarsuaq, Qasigian- Serviceaftaler*

nguit & Tasiilaq.

Detail, udenfor Nanortalik, Narsaq, Kommerciel aktivitet i konkur servicekontrakt Paamiut & Aasiaat. rence med Brugseni & Pisiffik.

Serviceaftaler*

Engros Grønland.

Kommerciel aktivitet i kon kurrence med bl.a.

KK Engros og Arctic Import.

Omfatter øl/vand distribution

for Nuuk Imeq, leverancer til

mindre private butikskæder

samt catering,

skibsproviantering m.m.

Duty Free Kangerlussuaq.

Kommerciel aktivitet.

Energi Brændstof inden- Byer & bygder samt Forsyningspligt med krav om

for servicekontrakt rensdyr og fårehol- enspriser.

dersteder.

Brændstof uden- Skibe og råstofsel- Kommerciel aktivitet.

for servicekontrakt skaber i Grønland.

Neqi Slagteri Grønland Slagtning og forædling af lam,

kreaturer og rensdyr i henhold

til servicekontrakt med Selv styret. *Serviceaftaler er kommercielle aftaler om varetagelse af en række funktioner på vegne af 3. mand som følger: 1. Grønlands Selvstyre, pengeforsyning 2. Grønlands Selvstyre, havnemyndighed 3. Air Greenland, fly, pax & fragthandling 4. Mittarfeqarfiit, helistops

5. Arctic Umiaq Line, skibsbilletter 6. Royal Arctic Line, godshandling 7. POST Greenland, posthandling 8. Polaroil, distribution

Ejerforhold

KNI A/S er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre – aktiekapitalen er 310 mio. DKK.

• Af overskudsmålet skal gennemsnitligt 24 mio. kr. årligt anvendes til indhentelse af det i 2009 opgjorte vedligeholdelsesefterslæb på energidivisionens tankanlæg. Vedligeholdelsesefterslæbet er forudsat indhentet i 2024

Af nedenstående tabel fremgår de netto pengestrømme som har været genereret mellem moderselskabet og Grønlands Selvstyre i perioden fra år 2007 til udgangen af regnskabsåret 2015/16.

Udover aktiviteterne omfattet af servicekontrakterne driver KNI kommerciel virksomhed indenfor detail i 4 udvalgte byer, engros i hele Grønland, duty free i Kangerlussuaq samt levering af brændstof til skibe og råstofselskaber.

I føromtalte periode har KNI således modtaget 365,6 mio.

DKK i servicekontraktbetaling fra Grønlands Selvstyre, medens selskabet indenfor samme periode har tilbagebetalt 777,9 mio. DKK retur til Selvstyret og kommuner. KNI har således i perioden 2007 – 2015/16 bidraget med et positivt cashflow til Selvstyret og kommuner svarende til 412,3 mio.

DKK.

KNI´s samlede aktiviteter kan skematisk fremstilles som vist øverst til højre.

mio. DKK Modtager via servicekontrakt:

2007 2008 2009 (*) 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16

KNI A/S i alt:

-50,1 -45,1 -10,0 -40,1 -39,3 -37,0 -36,0 -36,0 -36,0 -36,0

Betalinger fra Selvstyret

-50,1 -45,1 -10,0 -40,1 -39,3 -37,0 -36,0 -36,0 -36,0 -36,0

Selskabsskat: Selskabsskat - KNI A/S Personskat: Personskatter - KNI A/S (**) Selskabsudbytte:

3,7 8,4 12,1

70,5 72,8 17,6 69,7 66,5 67,4 68,4 69,3 70,0 71,5

Udbytte - KNI A/S 20,0 20,0 20,0 30,0 20,00 Betalinger til Selvstyret

74,2 72,8 17,6 69,7 66,5 87,4 88,4 89,3 108,4 103,6

Netto pengestrømme til Selvstyret

24,1 27,7 7,6 29,6 27,2 50,4 52,4 53,3 72,4 67,6

(*): Denne periode dækker alene omlægningsregnskabsåret for perioden 1. januar - 31. marts 2009.

| 15

KNI A/S 2015/2016

Koncernstruktur KNI A/S 100%

100%

Neqi A/S

82,5%

KNI Ejendomme A/S

Akia Sisimiut A/S

Source: KNI

Tilknyttede virksomheder: KNI A/S ejer pr. statusdagen 100 % af aktierne i Neqi A/S (aktiekapital 0,6 mio. DKK) og KNI Ejendomme A/S (aktiekapital 1,0 mio. DKK).

Herudover har KNI A/S pr. statusdagen ejerandele i Akia Sisimiut A/S - svarende til 82,5 % (aktie-kapital 3,0 mio. kr.).

Associerede virksomheder: Pitsaasut ApS hvor ejerandelen udgør 50 % (aktiekapital 80 t. DKK).

Årets resultat før skat for koncernen som helhed er realiseret med 101,2 mio. DKK mod 86,1 mio. DKK i forrige regnskabsår. Resultatet er således forbedret med 15,1 mio. DKK, hvilket svarer til 17,5 %.

KNI i alt - resultat før skat (t. DKK) 120.000

100.000

80.000

Året i hovedtræk i koncernen

Årsrapporten dækker perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016.

I regnskabsåret 2015/16 er omsætningen realiseret med 2.393 mio. DKK, hvilket svarer til et fald på knap 59 mio. DKK i forhold til forrige regnskabsår.

60.000

40.000

20.000

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

KNI i alt - nettoomsætning (t. DKK) 3.000.000

Regnskabsresultatet efter skat udgør i alt et overskud på 68,5 mio. DKK mod et overskud på 58,1 mio. DKK. i regnskabsåret 2014/15.

Det forbedrede regnskabsresultat i forhold til forrige regnskabsår er tilvejebragt med udgangspunkt i nedenstående fire forhold:

2.500.000

• Den kontinuerlige effekt ved strategiarbejdet • Højt fokus på optimering af processtyring • Lavere driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med avance ved salg af ejendomme 2.000.000

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

Årsagen hertil skal alene findes i energidivisionen, hvor der har været realiseret en lavere omsætning i de gennemførte aktiviteter - såvel indenfor som udenfor servicekontraktområdet.

Modsvarende har omsætningen i varedivisionen været stigende, hvilket alene kan henføres til aktiviteterne indenfor detailområdet. Indenfor engros markedet har aktivitetens størrelse derimod været uændret i forhold til foregående regnskabsår.

• Lavere finansielle omkostninger Udover ovenstående punkter har der i regnskabsåret ligeledes fortsat været et stort fokus på omkostningsstyring. Dette har resulteret i at det samlede omkostningsniveau stort set ligger på samme niveau som foregående regnskabsår, når der henses til at der i indeværende regnskabsår blandt andet har været afholdt omkostninger, der relaterer sig til nye igangsatte aktiviteter, som således ikke har været gennemført tidligere. De aktiviteter der blandt andet er tale om vedrører øget fokus på sikkerhed og oprydning i hele koncernen.

Stigningen indenfor personaleomkostningerne skyldes isoleret set, at der i regnskabsåret er indgået en ny aftale med SIK, som har en varighed på et år. Samlet set er det totale omkostningsniveau faktuelt steget fra 401,3 mio. DKK i årsrapporten for 2014/15 til at udgøre 408,1 mio. DKK i indeværende regnskabsår.

Ændringen i likvider svarende til 6,0 mio. kr. kan således betragtes som værende en næsten neutral påvirkning af trækket på kreditfaciliteterne i forhold til foregående regnskabsår.

KNI i alt - ændring i likvider (t. DKK) 100.000

KNI i alt - omkostninger (t. DKK) 250.000

50.000 0 -50.000 -100.000

200.000

-150.000 -200.000 -250.000 150.000

2011/12

2012/13

Eksterne

2013/14

2014/15

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

2015/16

Personale

Selskabets netto finansielle omkostninger er formindsket fra 52,2 mio. DKK i 2014/15 til at udgøre 40,9 mio. DKK i 2015/16, svarende til et fald på 11,3 mio. DKK.

KNI i alt - netto finansielle omkostninger (t. DKK)

Pengestrømmene fra koncernens primære driftsaktiviteter er samlet set formindsket med 112,0 mio. DKK og udgør således med udgangen af regnskabsåret 2015/16 154,0 mio.

DKK. Udviklingen i investeringsaktiviteten er derimod på samme niveau som i foregående regnskabsår og udgør således samlet set for 2015/16 62,2 mio. DKK.

60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

Dette fald er hovedsagelig resultatet af en optimering af de aftaler, der er indgået med virksomhedens finansielle samarbejdspartnere.

Ultimo i indeværende regnskabsår havde KNI et registreret træk på 648 mio. DKK på kreditfaciliteterne mod 654 mio.

DKK året før - en formindskelse af kreditudnyttelsen på 6 mio. DKK.

Den likviditetsmæssige påvirkning vedrørende ændringerne i driftskapitalen er negativ med 57,3 mio. DKK mod positiv 56,3 mio. DKK i 2014/15. Årets negative værdi på 57 mio.

DKK relaterer sig til ændringen i varebeholdningerne indenfor varedivisionen samt dattervirksomheder, som er steget med 57 mio. DKK. Denne stigning kan hovedsageligt forklares med at besejlingen af Nordgrønland har været udfordret af tidlig islæg, hvorfor vinterforsyningen af varer har været forsinket i forhold til sidste år. Der har således været en del varer, som ikke har kunnet leveres til butikkerne. Herudover har der periodeforskydningsmæssigt være indkøbt hurtigere til transitlager i 2016 end i 2015, hvilket blandt andet er forårsaget af igangsætning af salg indenfor nye aktiviteter.

KNI har i enhver henseende en forretningsstrategi om at have en kontinuerlig tæt, åben og konstruktiv dialog med selskabets bankforbindelser. Selskabet har et godt finansieringspotentiale, også for 2016/17 og årene fremefter. For at dette potentiale kan udnyttes på den forretningsmæssig mest optimale måde kræves, at der fra selskabet og selskabets ejere kommunikeres med entydige signaler omkring stabilitet.

Selskabets kreditfaciliteter udgør samlet set 1.000 mio. DKK pr. statusdagen og er sikret gennem en fælles bankaftale mellem koncernens finansielle partnere.

| 17

KNI A/S 2015/2016

Udviklingen i selskabets aktuelle træk på selskabets kreditfaciliteter, opgjort på statusdagen, fremgår af grafen til venstre. Grafen beskriver udviklingen over de seneste 10 regnskabsår.

Træk på kreditter 1.200

Mio. DKK

1.000

Selskabet har i indeværende regnskabsår opereret i et marked hvor der har været meget store udsving i rente-, valutaog råvaremarkederne.

800

Situationen kræver konstant overvågning og et tæt samarbejde med selskabets finansielle partnere, med det formål at afdække de risici, selskabet kan påføres af markedsforholdene.

600

6 /1

20

15

/1

5

4

14

/1

20

13 20

20

12

/1

/1

3

2

1 /1

11 20

0 /1

20

10

09

09 20

20

08 20

20

07

400

Regnskabsår Kreditmaks

·

I juni 2015 samledes 120 medarbejdere fra forskellige dele af KNI. Fra Siorapaluk i nord, Aappilattoq i syd, til de fleste steder i Østgrønland. Det er det største arrangement af sin art i KNI’s historie. Det er første gang, at så mange medarbejdere på den måde samles samtidigt. Udover fællesmøder holdt Polaroil og Pilersuisoq hver deres årsmøder. Samlingen blev afsluttet med et messe i Inussivik, så indbyggerne i landets største by kunne mødes med og få indsigt i KNI A/S-koncernen.

es

Wi

nter

am

tic

KNI A/S er over hele Grønland. KNI A/S er forpligtet til at sikre vareforsyning til selv den mindste bygd og til at forsyne hele landet med brændstoffer. De mange dygtige, stabile, loyale og dedikerede medarbejdere sikrer hver eneste dag, året rundt, at opgaven bliver udført.

Arc

Samling 2015 i Nuuk

KNI A/S var blandt de 12 største sponsorer, de såkaldte Nanoq-sponsorer, bag Arctic Winter Games 2016. KNI A/S stillede blandt andet en medarbejder til rådighed for AWG2016-sekretariatet i perioden 1. april 2015 - 31. marts 2016.

SPON OQ

SO R

KNI A/S støtter AWG2016

· N AN

Træk på kreditter

G

Peter Grønvold Samuelsen, CEO: - Vi er stolte over at være en del af den gruppe af virksomheder, som støtter AWG2016. Projektet er stort, og det er mega vigtigt for vores ungdom. AWG2016 giver den grønlandske ungdom og alle os andre mulighed for at øge vores udsyn på den store verden.

Organisationsstruktur

Adm. direktør / CEO

Peter Grønvold Samuelsen

Ledelsessekretariatet

Økonomidirektør / CFO

Niviaq Lennerth Kleist / Direktionskoordinator Julie Jensen / Direktionssekretær

Jan H. Lynge-Pedersen

Treasury

Regnskab

IT

Indkøbs- og Marketingschef Logistik Kurt Lauritsen

Anlægschef

Nuka Kristiansen

Polaroil

Energidirektør Tage Lindegaard

Pilersuisoq

Kædedirektør Finn Fabricius

Kangerluarsoruseq, importlager for flydende brændstoffer.

Kommunikation & Branding Sofia Geisler

HR - Chef

Fg. Kista Kreutzmann

KNI Engros

Neqi A/S

Steen M. Jensen

Per Jensen

Engroschef

Direktør

| 19

KNI A/S 2015/2016

Direktion og ledelse

Direktionen i KNI A/S har i hele regnskabsåret 2015/16 været administreret af administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen.

Udenfor direktionen har den øverste ledelse i KNI bestået af: Økonomi & IT: Økonomidirektør Jan H. Lynge-Pedersen.

Varedivisionen: Kædedirektør, Finn Fabricius, Pilersui­soq.

Energidivisionen: Energidirektør Tage Lindegaard, Polar­oil.

Købmænd: Hanne Jakobsen, Arsuk, (tv), Marie T Larsen, Kangerlussuaq & Katrine P Mølgaard, Saqqaq.

Medarbejdere

I KNI betragter vi vores medarbejdere som vores vigtigste ressource. Kun gennem deres indsats skabes den kvalitet og effektivitet som vi ønsker. Derfor stræber vi hele tiden efter en sammensætning af medarbejdere, der også i fremtiden kan placere os blandt de bedste. Dette skal ske igennem udvikling og uddannelse af vores eksisterende medarbejdere, men selvfølgelig også igennem nyansættelser.

Vores kolleger og medarbejdere er vedholdende og de ønsker at blive behandlet med værdighed og respekt. De sætter sig ind i de målsætninger og værdier, som KNI har, og de arbejder imod en fælles løsning, der tjener helheden bedst.

KNI er repræsenteret på 71 forskellige lokaliteter i Grønland og havde ved udgangen af regnskabsåret 2015/16 omkring 918 ansatte - svarende til 747 fuldtidsstillinger.

Pr. 31. marts 2012 2013 2014 2015 2016 Antal fuldtidsansatte

803 800 779 742 747

Medarbejderstaben har siden udgangen af det seneste regnskabsår for 2014/15 ikke ændret sig væsentligt. Ændrede arbejdsforhold vil i henhold til strategiprojektet “KNI mod 2016” finde sted i alle dele af koncernen og ikke kun være fokuseret på varedivisionen. Målet er at optimere kundefokus, øge konkurrenceevnen og sikre indtjeningen med udgangspunkt i medarbejdernes kompetencer, ny arbejdsadfærd og teknologi.

KNI har igennem de seneste 5 regnskabsår haft et meget stabilt niveau i forhold til antallet af elever og lærlinge der rekrutteres i vores butikker og i servicecenteret. Med udgangen af regnskabsåret 2015/16 udgjorde det samlede antal elever således 56, hvilket svarer til samme niveau som i foregående regnskabsår.

Pr. 31. marts

2012

2013

2014

2015

2016

Antal elever 62 62 53 53 56

Karriereplanlægning fra elev til forskellige niveauer og udviklingsmuligheder i koncernen samt krav til den enkelte og den enkeltes muligheder skal gøres synlige og lettilgængelige. Der stilles krav om profil, indstilling til arbejdet og kompetenceudvikling for alle ansatte i KNI. Kravet om kompetenceudvikling gælder for alle medarbejdere – herunder eksempelvis elever, nye medarbejdere, bygdekøbmænd, butikschefer samt divisionschefer.

KNI er kendetegnet ved en meget høj grad af lokal forankring og en god balance i kønsfordelingen, da 47 % af de ansatte er kvinder.

KNI er en attraktiv arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling blandt medarbejderne har en meget høj prioritering. Vi stiller store krav, men samtidig fokuserer vi på, at vores medarbejdere udvikles og trives. Dygtige, engagerede og stolte medarbejdere er en forudsætning for, at KNI kan løse sine opgaver godt og professionelt. Derfor fokuseres der på intern uddannelse af medarbejderne, så deres praktiske kvalifikationer understøttes af såvel interne og eksterne kurser samt uddannelsestilbud.

Vi tilbyder alle medarbejdere personlig og faglig udvikling.

Der bliver sørget for, at den enkelte gennemgår en nøje tilrettelagt udviklingsplan, som vil fokusere på at den enkelte medarbejder får opfyldt såvel sine faglige og personlige ambitioner. Dette udviklingsforløb gælder både i vores butikker, tankanlæg, slagteri og servicecenter.

I KNI betragtes uddannelse og efteruddannelse som en investering. Som tidligere omtalt under afsnittet ”generelt” har KNI også i 2015/16 arbejdet med kompetenceudviklingsprogrammet Taqqissuut.

I kompetenceudviklingsprojektet arbejdes der med flere typer af kompetencer, idet det er fællesmængden af disse der skaber den ideelle medarbejder. Kompetencerne er opdelt i følgende kategorier: • Faglige kompetencer • Personlige kompetencer • Sociale kompetencer

Taqqissuut bliver således brugt som betegnelse for KNI´s kompetenceudviklings projekt i de kommende år, ligesom Taqqissuut vil blive en væsentlig prioritering i det strategiprojektet Killingusaaq, som starter op i 2017. Taqqissuut associerer til oplysning, uddannelse og øgede kompetencer.

KNI har i regnskabsåret 2015/16 anvendt 6,4 mio. DKK til uddannelse mod 8,1 mio. DKK i foregående regnskabsår. Dette fald er alene udtryk for at mange uddannelsesaktiviteter er blevet periodeforskudt i forhold til den oprindeligplan for igangsætning, og således først er startet op i det kommende regnskabsår 2016/17.

Kangaatsiaq, juli 2015.

KNI i alt - kursusomkostninger (t. DKK) 10.000

KNI ånden er præget af et samfundsansvar og dedikation for opfyldelsen af forsyningspligten af vitale serviceopgaver i de tyndt befolkede lokaliteter, hvor der ellers ikke er kommercielt grundlag for at drive sådanne handelsaktiviteter hele året. Forsyningssikkerheden er vigtig for, at indbyggerne kan have et godt liv i landets bygder og mindre byer. Det ansvar har KNI konstant fokus på.

8.000

6.000

4.000

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

KNI søger at sikre, at medarbejderne og samarbejdspartnere har en tryg arbejdsdag – at de har det rigtige udstyr, den rette træning og den nødvendige viden til at kunne udføre deres arbejde uden risiko for skader og ulykker. I regnskabsåret er der blevet arbejdet væsentlig mere målrettet med arbejdsmiljø og sikkerhed.

KNI ønsker at fremme bevidsthed og viden om kost og sund livsstil, både hos kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere. Målet er en sundere hverdag med mindre sygdom og bedre trivsel.

I KNI arbejder vi kontinuerligt på at skabe et godt arbejdsklima hvor vores medarbejdere trives og er glade for at gå på arbejde.

Samfundsansvar

Med vores aktiviteter over hele Grønland er vi en central del af samfundet. Derfor tager vi naturligvis et medansvar for udviklingen i landet. KNI betragter samfundsansvar som en integreret del af sine aktiviteter. KNI har som mål at skabe det størst mulige bidrag til samfundet, herunder at kunne tiltrække og udvikle engagerede medarbejdere.

KNI arbejder aktivt med CSR, blandt andet igennem medlemskab af CSR Greenland. En organisation, der arbejder for, at virksomhedernes samfundsansvar koordineres og udvikles. Her har vi specielt fokus på at støtte sociale, kulturelle og sportslige formål. I et land med begrænsede ressourcer og en besværlig infrastruktur er det naturligt for os at bidrage til at fremme samfundsvigtige aktiviteter, også lokalt.

Det er en myte, at selvstyreejede (statsejede) virksomheder er bagud, sammenlignet med private virksomheder, når det gælder evnen til at være servicemindet, det vil sige missionen med at sætte kunden i centrum og i det hele taget at forfølge strømningerne i den globale udvikling indenfor dette område. Denne myte er vanskelig at få skrinlagt – også selvom den på ingen måde har noget hold i virkeligheden.

I KNI er vi meget opmærksomme på at udvikle en virksomhedskultur, som baserer sig på åbenhed, ærlighed, forretningsmæssig sans og sund fornuft. Virksomhedskulturen skal udvise respekt for den grønlandske kultur og det omgivende samfund.

KNI og medarbejderne er en vigtig del af lokalsamfundet og har ved sin tilstedeværelse et medansvar for en positiv udvikling. KNI samarbejder med interessenterne, herunder kunder, medarbejdere, andre virksomheder, organisationer og myndigheder, for at løfte det fælles samfundsansvar.

KNI´s værdier er en integreret del i den måde vi dagligt tænker – og udøver vores opgaver på. De er vores ledetråde i den måde vi udfylder vores roller på, i forhold til de samfundspålagte opgaver, i forhold til de globale strømninger - som vi også er en del af - samt i forhold til de normer, som det forventes at efterleve i et moderne kunderelations forhold.

Det er vigtigt for KNI, at der kontinuerligt sker en dynamisk udvikling i forståelsen af vores fælles værdisæt, således at dynamikken kommer til udtryk i, at der løbende sker drøftelser blandt medarbejdere - og ledere i hele organisationen omkring det faktum, at værdier og leveregler samt profil og kompetencer til hver en tid skal afspejle de krav, som bl.a. er nødvendige for at realisere KNI´s strategimål.

KNI´s værdier er et fælles grundlag og menneskesyn, der fortæller, hvad vi prioriterer højt i virksomheden og hos hinanden.

| 21

·

tic

Wi

nter

am

es

Arc

Kundeorienteret Ansvarlig Nytænkende Samarbejde

SPON OQ

SO R

Hos KNI arbejder vi, tænker i og lever efter følgende værdier:

· N AN

KNI A/S 2015/2016

G

Sponsoratet til AWG 2016 har været skruet sammen i form af et kontant sponsorat og i form af udlån af en medarbejder i en et årig periode, hvilket samlet set har beløbet sig op til et sponsorat på over én million kroner. Dette beløb har gjort at KNI har været placeret som en af hovedsponsorerne for AWG2016.

Som et led i KNI’s sociale engagement og samfundsmæssige ansvar yder vi løbende støtte til humanitære organisationers aktiviteter for udsatte børn. Ud over ’Grønlandske Børn’ har vi en partnerskabsaftale med MIO – Meeqqat Inuusuttullu Oqaloqatigiinnittarfiat (Børnerettighedsinstitutionen).

Vores historie rækker langt tilbage, men vores visioner peger langt ud i fremtiden. Dette stiller mange krav til, hvordan vi driver vores virksomhed – dette skal gøres med ambition og iver, men først og fremmest skal det gøres med retning. Derfor har vi udviklet vores værdier, som skal være grundstenen for vores adfærd internt kombineret med vores strategihus, som definerer vores arbejdsindsatser eksternt.

Al handel udadtil starter indefra. Med vores værdier har vi fokus på at skabe de bedste rammer for, at vi alle kan skabe de bedste resultater for vores kunder. Vores arbejdsmiljø skal være præget af tillid, respekt, plads til nytænkning og lydhørhed overfor kunden. Det skal skabe en arbejdsplads, som vi har det godt på, og som vi er stolte af.

Ud over de faste sponsorater støtter vi også en række enkeltarrangementer på nationalt eller lokalt plan.

Herudover støtter KNI aktiviteter i vort markedsområde med indlevelse og deltagelse i lokale arrangementer, nogle gange også som sponsor.

KNI har udarbejdet en sponsorpolitik, der gælder for hele koncernen.

Corporate Governance Grønlands Selvstyre introducerede i slutningen af 2012 et katalog af anbefalinger vedrørende god selskabsledelse, som KNI som en offentlig ejet virksomhed, søger at efterleve.

Hvert år sponserer KNI A/S, Polaroil, Pisisa.gl og Pilersuisoq en række sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter.

I den forbindelse er en selvevaluering offentliggjort på selskabets hjemmeside med følgende link:

Dette gøres primært gennem langsigtede aftaler med en række organisationer og institutioner, som afspejler vore værdier og vision om, at være en aktiv medspiller i udviklingen af samfundet.

www.kni.gl/da/kni/kni-i-dag/retningslinjer-god-selskabsledelse

Vores faste sponsorater er i dag: • Arctic Circle Race • Projekter for udsatte Børn • Neriuffik (Kræftens bekæmpelse) • Grønlands mesterskaber i hundeslædevæddeløb • Nyuddannede bachelorer, Ilimmarfik Udover ovenstående faste sponsorater har KNI ligeledes i 2016 været optaget på listen over de virksomheder, som har været med til at sponsorere AWG2016 i Nuuk, som er den største sportslige og kulturelle begivenhed i Grønlands historie.

Kataloget består af 54 konkrete anbefalinger, hvoraf KNI nu efterlever 49. De resterende anbefalinger arbejdes der fortsat med i ledelse og bestyrelse.

Ledelsen i KNI består af bestyrelse og direktion. Bestyrelsen udgøres af ni personer, hvoraf tre er medarbejdervalgte i perioder på fire år, mens de seks er generalforsamlingsvalgte og på valg hvert år. De seks generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er uafhængige ifølge definitionen i anbefalingen fra ”Komiteen for god selskabsledelse”.

Bestyrelsesmedlemmerne dækker et bredt spektrum af erfaringer fra grønlandsk, dansk og internationalt erhvervsliv samt naturligvis det grønlandske samfund. Bestyrelsen ledes af bestyrelsesformand Niels Thomsen, som udpeges for et år ad gangen.

Controllere følger op på alle indberetninger og tager selv initiativer for at afdække eventuel svig. Herunder uanmeldte revisionsbesøg i butikkerne og uanmeldte kasseeftersyn.

Risikostyring KNI indkøber olie og oliebaserede produkter. Sådanne produkter handles til verdensmarkedspriser, der er meget svingende. For at afdække risikoen for prisudsving og sikre stabile forbrugerpriser, foretager KNI afdækning af såvel risikoen for olieprisudsving som risikoen for udsving i anvendte valutaer. Priserne sikres med en horisont på op til fire år.

Karl Andersen & Ib Josefsen, Polaroil Kangerluarsoruseq

Bestyrelsen har nedsat ét udvalg: • Vederlagsudvalg Direktionen består af én direktør: CEO Peter Grønvold Samuelsen. Bestyrelsens og direktionens øvrige hverv fremgår af note 21. Der er ingen aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmerne.

Bestyrelsens vederlag bliver vedtaget på selskabets ordinære generalforsamling og er nærmere specificeret i note 4.

Honoraret består udelukkende af et grundhonorar. Direktionens aflønning er forhandlet med bestyrelsen og består af en fast basisløn, en resultatbonus og andre ikke-monetære goder som firmabil m.v. Direktionens aflønning fremgår af note 4. Der er ingen usædvanlige fratrædelsesaftaler i direktionens ansættelseskontrakt.

Der foretages årligt en bestyrelsesevaluering. Hvert andet år sker evalueringen på basis af en ekstern proces.

Der har i regnskabsåret været afholdt 4 ordinære bestyrelsesmøder. Bestyrelsesmøderne har været afholdt i enten Grønland eller Danmark.

Selskabet køber ikke varer eller tjenesteydelser af bestyrelsesmedlemmer eller deres nærtstående.

Interne kontroller og forretningsetik Selskabet har etableret en controller funktion blandt andet med det formål at begrænse tab som følge af kriminalitet begået af medarbejdere, kunder eller andre. KNI har en risiko som følge af handel med dagligvarer, herunder øl, vin og tobak og salg mod kontant betaling.

KNI foretager løbende interne kontroller for at afdække, hindre og begrænse svig. Denne kontrol har i regnskabsåret afdækket et mindre antal tilfælde af svig fra medarbejdere, som efterfølgende er draget til ansvar.

Alle medarbejdere i KNI har pligt til at indberette enhver mistanke om uregelmæssigheder til ledelsen.

Selskabets fremmedfinansiering er i al væsentlighed optaget med variabel rente. For at afdække denne risiko har selskabet tegnet sikringskontrakter der konverterer den variable rente til fast rente. Ved regnskabsårets slutning er renterisikoen fuldt afdækket.

Selskabets likvide beredskab vurderes at have en størrelse, der er tilstrækkelig til, at selskabet til enhver tid kan honorere sine forpligtelser. Beredskabet forefindes i form af uudnyttede trækningsrettigheder.

For at mindske risikoen for at fremmedfinansieringen bortfalder, anvender KNI en række velanskrevne og solide banker og kreditinstitutter i ind- og udland. Ingen bank må yde mere end 33 % af KNIs samlede lånefaciliteter.

KNI har etableret et omfattende forsikringsprogram, der afdækker de skader og hændelser, som kan forsikres. Selskabet anvender forsikringsmæglere til den løbende optimering af forsikringsprogrammet.

Bestyrelse og direktion arbejder løbende med at identificere og afdække forretningsmæssige risici. I regnskabsåret er der opstillet et risikobillede, der identificerer de væsentligste risikofaktorer. Ud fra dette billede identificeres risici som har en højere sandsynlighed og konsekvens end acceptabelt, hvorefter der arbejdes med at opstille imødegående aktiviteter.

Udvikling i regnskabsåret Udvikling i omsætning og resultat m.v.

Hovedtal i koncernens omsætning og resultat sammenholdt med sidste år (mio. DKK): Resultatopgørelse - koncern (mio. DKK)

2015/16

2014/15

Omsætning 2.393,9 2.452,8

Bruttoresultat 451,1 447,6

Resultat før finansielle poster 142,1 138,3

Resultat før skat 101,2 86,1

Årets resultat 68,5 58,1

| 23

KNI A/S 2015/2016

Resultatet af ordinær drift for koncernen i 2015/16 er et resultat på 101,2 mio. DKK før skat. Resultatet for regnskabsåret er dermed 15,1 mio. DKK bedre end for det foregående regnskabsår.

Resultatforbedringen skyldes primært nedenstående fire forhold: • Der er som forventet fortsat realiseret positive effekter igennem strategiimplementeringen • Fortsat væsentligt fokus på procesoptimeringer • Lavere driftsmæssige afskrivninger i forbindelse med avance ved salg af ejendomme

I selskabets stabsfunktioner blev der i regnskabsåret realiseret et nul resultat, hvilket svarer til forventningen, idet et positivt eller negativt resultat altid vil blive kanaliseret ud i selskabets forretningsenheder. Også i stabsfunktionerne er der gennemført effektiviseringer som har afstedkommet færre omkostninger end i forrige regnskabsår. Eksempelvis er forbruget af ekstern konsulentassistance fortsat blevet neddroslet, idet flere af selskabets opgaver nu alene løses af selskabets egne medarbejdere. Årets koncernresultat på 101,2 mio. DKK før skat anses som tilfredsstillende.

• Lavere finansielle omkostninger Udvikling i resultat før skat - koncern (mio. DKK)

varedivisionen også blevet afholdt på marginalt samme niveau som i 2014/15.

2015/16

2014/15

Energidivisionen - Polaroil 64,1

Varedivisionen - Pilersuisoq 34,3

Stabe - KNI 0,0

Neqi A/S 0,3

Akia Sisimiut A/S 0,7

KNI Ejendomme A/S 1,3

61,5

Forskydning i intern avance 0,5

Resultat før skat 101,2

0,0

22,2

Forventningerne til regnskabsåret 2016/17 er et resultat i størrelsesordenen 108 mio. kr. før skat.

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er ikke efter statusdagen indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten.

0,0 0,7 0,6 1,1

86,1

Resultatet i Polaroil, selskabets energidivision, blev et overskud på 64,1 mio. DKK mod 61,5 mio. DKK i forrige regnskabsår.

Kommentarer til moderselskabets resultatopgørelse Varedivisionen Regnskabsåret 2015/16 har for selskabets varedivision været præget af et fortsat intensivt arbejde med implementering samt opfølgning på de tidligere igangsatte tiltag i forbindelse med strategiprojektet “KNI mod 2016”.

Arbejdsopgaverne har blandt andet omfattet: • Fokus på omsætningsvækst med tilhørende forbedret indtjening • Fokus på forbedret lagerstyring med tilhørende færre omkostninger til svind og kassationer

Denne resultatforbedring på knap 3 mio. kr. skyldes primært nedenstående forhold:

• Fokus på kompetenceudvikling og bedre købmandsskab

• Lavere finansielle omkostninger til finansiering af divisionens gennemsnitlige lagerbeholdning

• Forhandlinger vedrørende serviceaftaler

Omkostninger til drift og personale er stort set holdt på et uforandret niveau i forhold til forrige regnskabsår.

I selskabets varedivision er aktiviteterne gennemført med et overskud på 34,3 mio. DKK mod et overskud på 22,2 mio.

DKK i forrige regnskabsår. Denne resultatforbedring – svarende til 12,1 mio.kr. er tilvejebragt med udgangspunkt i nedenstående forhold: • Større omsætning og indtjening indenfor detail aktiviteterne • Bedre indtjening indenfor engros aktiviteterne • Lavere driftsmæssige afskrivninger • Lavere finansielle omkostninger til finansiering af divisionens gennemsnitlige lagerbeholdning Tilsvarende i energidivisionen så er omkostningsniveauet i

• Udvikling af divisionens organisationsopbygning

Omsætningen i divisionen blev realiseret med 1.276,5 mio.

DKK, hvilket er ca. 45 mio. DKK højere i forhold til samme periode året før, en stigning svarende til 3,6 %. Dækningsbidraget på omsætningen var 307,9 mio. DKK mod 289,5 mio.

DKK i forrige regnskabsår.

Varedivisionen (mio. DKK)

2015/16

Detailomsætning bygder 348,3

Detailomsætning byer 478,3

Engrosomsætning og nethandel 449,9

Omsætning i alt 1.276,5

Bruttoavance 24,1%

2014/15 402,7 377,5 451,4 1.231,6 23,5%

Stigningen i dækningsbidraget sammensætter sig af dels en forbedret indtjening på det direkte varesalg men også et væsentlig fald i omkostninger til svind og kassationer. Indtjeningsforbedringen på det direkte varesalg skyldes primært, at omsætningsniveauet har været stigende.

Af tabellen fremgår det at ændringen i likviderne ligger på stort set samme niveau som tilfældet var for regnskabsåret 2014/15. Årets ændring i likvider er hovedsageligt anvendt til finansiering af en stigning i varebeholdningerne, hvilket er omtalt tidligere i beretningens side 23.

Det realiserede dækningsbidrag svarer til en realiseret bruttoavance på 24,1 % mod 23,5 % for foregående regnskabsår.

KNI har indgået en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre om drift af butikker i bygder, yderdistrikter og mindre byer.

Betalingen for denne servicekontrakt har i regnskabsåret udgjort 36 mio. DKK, hvilket svarer til samme niveau som i forrige regnskabsår.

Årets resultat i varedivisionen blev et overskud på 34,3 mio.

DKK mod et overskud på 22,2 i forrige regnskabsår.

De samlede personaleomkostninger i regnskabsåret var 156,3 mio. DKK mod 156,5 mio. DKK i forrige regnskabsår, dermed en neutral udvikling her indenfor.

Varedivisionen i alt - resultat før skat (t. DKK) 35.000 30.000

Der er i regnskabsåret fortsat arbejdet meget struktureret og målrettet på yderligere at få realiseret de optimeringsmuligheder, der ligger igennem implementeringen af strategiprojektet. Et af de områder som har haft et meget stort fokus er indførelsen af kategoristyring, som startede op i foregående regnskabsår. Processen har skabt nye processer og bedre organisering i forretningsgangene mellem indkøb og salg, samt herudover tilført en væsentlig værdi i forbindelse med nedgangen i realiserede kassationer og svind.

25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 -5.000 -10.000 -15.000 -20.000

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

I regnskabsåret 2014/15 indgik der en hensættelse til ukurans på varelageret svarende til 5,0 mio. DKK. Dette hensættelsesniveau er bibeholdt i 2015/16, hvilket er en indikation på, at de ressourcer der samlet set har været anvendt på at foretage oprydning af ukurante varer har haft en positiv effekt i regnskabet. Der arbejdes kontinuerligt for at fortsætte denne positive udvikling. Årets proforma pengestrømme i varedivisionen ses af nedenstående tabel.

Varedivisionen (mio. DKK)

2015/16

2014/15

Det fortsatte arbejde indenfor optimering af kategoristyring vil i fremtiden være altafgørende for at sikre et godt og stabilt indtjeningsgrundlag i varedivisionen.

I varedivisionen er der i regnskabsåret ligeledes arbejdet videre med at få identificeret divisionens nødvendige ressourcer til at få planlagt og løst det renoveringsefterslæb, som p.t. forefindes på ejendomme og pakhuse.

Varedivisionens bygningsmasse er på over 400 bygninger.

Bygningsmassen er mange steder nedslidt og utidssvarende til butiks- og lagerdrift. Der er et betydeligt renoveringsefterslæb på bygningerne, der nu kan opgøres til at ligge i størrelsesordenen 300 mio.

Der afsættes i dag mellem 35 - 40 mio. kr. årligt til investeringer i varedivisionen. For at nedbringe renoveringsefterslæbet over eksempelvis en periode på 15 år, skal der afsættes yderligere 20 mio. kr. pr. år til investeringer.

Pengestrømme fra drift 56,8 51,4 Pengestrømme fra investering -20,9 -13,5 Man kan nedbringe renoveringsefterslæbet ved at deaktiPengestrømme fra finansiering - vere de bygninger som ikke benyttes. Således er der i regnKorrektioner: skabsåret foretaget salg af ejendomme gennem offentligt Udskudte skatter - udbud, og denne proces vil fortsætte i det kommende regnskabsår. De bygninger som ikke bliver solgt eller ikke kan Ændring i likvider 35,9 37,9 sælges vil blive afviklet på anden vis således de ikke bebyrder KNI med løbende driftsomkostninger.

Det er væsentligt at bemærke, at pengestrømsopgørelsen er baseret på en række forudsætninger og antagelser, hvor Bygningsmassen kan reduceres yderligere ved at arbejde de væsentligste er: henimod en mere hensigtsmæssig struktur. I nogle af bygderne har man lagerfaciliteter i flere bygninger, der med for• at driftskapitalen (debitorer, kreditorer, lagerbindinger o.l.) del kan konsolideres til een lagerbygning med lavere vedlier uændret over tid geholdelses- og driftsomkostninger til følge.

• at udbyttebetaling belaster energidivisionen • at selskabsskatten forfalder til betaling straks

Normalt vil ovenstående omkostninger til at få afdækket det samlede renoveringsefterslæb kunne finansieres gennem

| 25

KNI A/S 2015/2016

lånoptagelse i banker og/eller realkreditinstitutter. Men i og med KNI primært opererer udenfor de byer, hvor der er tilgang til realkreditfinansiering betyder det, at selskabet selv skal tilvejebringe finansieringen gennem indtjeningen i varedivisionen.

Dækningsbidraget er dermed overordnet fastholdt på stort set samme niveau som i det forgangne regnskabsår, men i forhold til 2014/15 sammensætter dækningsbidraget sig nu af en mindre indtjening indenfor servicekontrakten samt en forbedret indtjening udenfor servicekontrakten.

Dette giver en naturlig begrænsning i tempoet hvormed nybyggeriet kan finde sted.

Det realiserede dækningsbidrag svarer til en bruttoavance på 16,3 % mod 14,9 % for foregående år.

Tempoet i nedbringelsen af renoveringsefterslæbet vil også afhænge af ejernes forventninger til hvad indtjeningen i varedivisionen skal bruges til. Lidt forenklet sagt konflikter ønsket om et højt tempo i nedbringelsen af renoveringsefterslæbet med ejernes samtidige ønske om et udbytte og en nedbringelse af gælden.

Årets resultat i energidivisionen blev et overskud på 64,1 mio. DKK mod 61,5 mio. DKK i forrige regnskabsår.

Desuden skal det iagttages at nedbringelsen af renoveringsefterslæbet alt andet lige vil øge omkostningerne i varedivisionen fremadrettet, da afskrivningerne vil stige mere end de driftsbesparelser der kan opnås på bl.a. energieffektive løsninger. Dette vil presse varedivisionens indtjening yderligere på sigt.

Energidivisionen i alt - resultat før skat (t. DKK) 80.000

70.000

60.000

Endelig foretages nyinvesteringer med et mangeårigt sigte. Den gennemsnitlige afskrivning af bygninger i KNI er 35 år, hvorfor det skal sikres, at ejeren er indforstået med et nyinvesteringsprogram også i bygder, hvor der sker en vedvarende affolkning. I henhold til rammeaftalen mellem Selvstyret og KNI har Selvstyret forpligtelsen til at dække KNI’s nettoafviklingsomkostninger på et område såfremt Selvstyret ikke fornyer en servicekontrakt på området.

En endelig renoveringsplan afhænger derfor af en fælles forståelse med ejerne om de overordnede krav til selskabets gældsudvikling, udbyttepolitik og sikringen af at den nødvendige indtjening vil være tilstede også på lang sigt.

Energidivisionen Omsætningen i energidivisionen blev i regnskabsåret 2015/16 realiseret med 1.095,6 mio. DKK mod 1.201,1 i forrige regnskabsår, et fald på 105,5 mio. DKK svarende til 8,8 %.

Dækningsbidraget på omsætningen blev 178,6 mio. kr. mod 179,2 mio. DKK for samme periode sidste år.

Energidivisionen (mio. DKK)

2015/16 2014/15

Salg af flydende brændstoffer - mio. liter 208,6 210,3

Omsætning flydende brændstoffer - mio. kr.

1.145,0 1.213,4

Omsætning øvrige energivarer - mio. kr.

24,3 24,3

Import flydende brændstoffer mio. liter.

216,5 198,9

Bruttoavance 16,3% 14,9%

50.000

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

Årets proforma pengestrømme i energidivisionen ses af nedenstående tabel.

Energidivisionen (mio. DKK)

2015/16 2014/15

Pengestrømme fra drift 72,3 73,4 Pengestrømme fra investering -40,2 -43,3 Pengestrømme fra finansiering -30,0 -20,0 Korrektioner Udskudte skatter - Ændring i likvider

2,1

10,1

Det er væsentligt at bemærke, at pengestrømsopgørelsen er baseret på en række forudsætninger og antagelser, hvor de væsentligste er: • at driftskapitalen (debitorer, kreditorer, lagerbindinger o.l.) er uændret over tid • at udbyttebetaling belaster energidivisionen • at selskabsskatten forfalder til betaling straks Af tabellen fremgår det at ændringen i likviderne er 8,0 mio. kr. lavere end i forrige regnskabsår, hvilket væsentligst skyldes, at udbytte til ejerne er steget med 10,0 mio. kr. Det fremgår ligeledes, at den likviditet som er skabt via årets resultat specifikt er anvendt til investeringer og udbetaling af udbytte, hvilket underbygger konklusionen om at der ikke sker krydssubsidiering mellem energidivisionen og varedivisionen.

Der er indgået en servicekontrakt med Grønlands Selvstyre for 2012 til og med 2016. Divisionen modtager ikke betaling for servicekontrakten. Den indtjening, divisionen må have på olie under servicekontrakten, er maksimeret.

Finansielle anlægsaktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder består af:

Med udgangspunkt i dette aftalte indtjeningsniveau skal divisionen afsætte de nødvendige ressourcer til de renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, der er nødvendige for at holde energidivisionens produktionsapparat i en produktions- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Der er udarbejdet en omfattende renoveringsplan med investeringer på ca. 215 mio. kr. over de næste 9 år.

• 2,1 mio. kr. for i KNI Ejendomme A/S

Som følge af det meget store investeringsbehov i divisionen vil det årlige beregnede aktuelle cashflow - i den periode hvor servicekontrakten løber – være stort set neutralt efter opgjort andel af skatte- og udbyttebetalinger.

De generelle forbrugerpriser er i perioden reguleret to gange.

• Pr. 30. april 2015 blev der således gennemført en prissænkning på 21 øre pr. liter • Pr. 5. januar 2016 blev der foretaget en yderligere nedsættelse af priserne svarende til 27 øre pr. liter Der arbejdes kontinuerligt med at foretage nødvendige produktsikringer og valutasikringer for at holde stabile priser på olieprodukter i Grønland.

Energidivisionen råder over i alt 451 tanke til flydende brændstoffer: 176 tanke i byerne og 275 tanke i bygderne.

Kapaciteten i bygdetankene er 21 mio. liter brændstof og i byerne en kapacitet på 260 mio. liter. Den totale tankkapacitet er 281 mio. liter.

Divisionens udfordringer er fortsat: • Forøgelse og fastholdelse af salgsomsætningen • Den rigtige positionering i forhold til olie- og mineralefterforskningsaktiviteterne • Stigende miljøkrav med større krav til medarbejdernes kompetencer og de fysiske anlæg

Kommentarer til moderselskabets balance Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver udgør pr. statusdagen 42,5 mio.

DKK mod 45,7 mio. DKK i regnskabsåret 2014/15. Der er i regnskabsåret foretaget investeringer for 7,5 mio. DKK mod forrige regnskabsårs 2,3 mio. DKK. Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver udgør pr. statusdagen 734,2 mio.

DKK mod 739,9 mio. DKK i regnskabsåret 2014/15. Der er i regnskabsåret foretaget investeringer for 61,2 mio. DKK med forrige regnskabsårs 66,3 mio. DKK.

• 5,1 mio. kr. i Neqi A/S • 4,7 mio. kr. i Akia Sisimiut A/S

Kapitalandele i associeret virksomhed består af: • 0,1 mio. DKK i Pitsaasut ApS De finansielle anlægsaktiver er i regnskabsåret steget fra 10,5 mio. DKK til 12,5 mio. DKK. Stigningen kan alene henføres til resultatandelen i dattervirksomhederne, samt tilgangen af indbetalt deposita.

Varebeholdninger Varebeholdningerne udgjorde ultimo regnskabsåret 956,9 mio. DKK mod 899,8 mio. DKK sidste år, en stigning på 57,1 mio. DKK eller ca. 6 %. Årsagen til denne stigning skal alene findes i varelageret i varedivisionen, hvor lageret således er steget med 57,2 mio.

DKK. Denne stigning kan som tidligere anført forklares med at vinterforsyningen af varer har været væsentlig forsinket i forhold til sidste år, og således er der en del varer, som ikke har kunnet leveres til butikkerne.

Herudover har der periodeforskydningsmæssigt være indkøbt hurtigere til transitlager i 2016 end i 2015, hvilket blandt andet er forårsaget af igangsætning af salg indenfor nye aktiviteter. Ved udgangen af det kommende regnskabsår 2016/17 forventes lagerniveauet i varedivisionen igen at være tilbage på det niveau der blev realiseret ved udgangen af 2014/15.

I energidivisionen er lageret på niveau med forrige regnskabsår.

Varebeholdningernes sammensætning kan ses af nedenstående tabel: Beholdninger (mio. DKK)

2015/16

2014/15

Varedivisionen 530,7 473,5

Energidivisionen 423,9 423,4

Forbrugsvarer 2,3 2,9

I alt 956,9 899,8 Egenkapital Selskabets egenkapital er faldet fra 891,3 mio. DKK pr. 31. marts 2015 til 786,9 mio. DKK pr. 31. marts 2016. Et samlet fald svarende til 104,3 mio. DKK. eller 11,7 % Udviklingen i egenkapitalen er sammensat af værdien af det overførte overskud for perioden og bevægelser i markedsværdien af de finansielle instrumenter efter fradrag af udskudt skat.

| 27

KNI A/S 2015/2016

Hvis samme beregning foretages, men hvor værdien af de negative markedsværdier på alle positioner før 1. januar 2017 (frem til udløbet af nuværende servicekontrakt) udeholdes udgør soliditetsgraden 54,8 %.

KNI i alt - egenkapital (t. DKK) 1.000.000

Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at de negative markedsværdier – for så vidt angår produkt- og valutasikringer ikke vil have negativ påvirkning på selskabets økonomiske situation, idet disse værdier vil være implicit indregnet i forbrugerpriserne.

800.000

Forventninger til fremtiden i KNI A/S 600.000

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

Markedsværdien af de finansielle instrumenter er faldet 218,7 mio. DKK fra 31. marts 2015 til 31. marts 2016. Værdien ved udgangen af regnskabsåret 2015/16 er negativ med 407,8 mio. DKK mod en negativ værdi på 189,1 mio. DKK ved udgangen af regnskabsåret 2014/15.

Forventningerne til det kommende regnskabsår 2016/17 afspejler en fortsat positiv udvikling og tro på at KNI kan fortsætte med at levere resultater, der lever op til de ambitioner, som er beskrevet i selskabets strategimateriale, hvilket vil sige: • en fortsat positiv udvikling med hensyn til resultatet før skat • en fortsat positiv udvikling i egenkapitalens forrentning

De finansielle instrumenter etableres ved, at selskabet løbende indgår en række produkt- og valutasikringer for at sikre stabile forbrugerpriser på flydende brændstoffer. Markedsværdien af disse sikringer opgøres på statusdagen og posteres direkte på egenkapitalen.

• en fortsat positiv udvikling i soliditetsgraden

Selskabet indgår endvidere renteafdækningskontrakter med henblik på at sikre selskabet mod ufordelagtige udsving i markedsrenten.

Regnskabsåret 2016/17 bliver det år hvor den nuværende strategi ”KNI mod 2016” afsluttes, og hvor en ny strategiproces – benævnt ”Killingu­saaq” igangsættes. Den nye strategiproces vil fortsætte nogle af de tiltag og projekter som har været igangsat under den nuværende strategi, men også helt nye tiltag vil komme til at se dagens lys.

Markedsværdien af disse sikringer opgøres på statusdagen og posteres ligeledes direkte på egenkapitalen i den udstrækning, at sikringerne vurderes effektive i forhold til selskabets eksponering.

Den negative markedsværdi på de finansielle instrumenter har ligeledes en kraftig negativ påvirkning på selskabets soliditetsgrad. På side 9 under opgørelsen over nøgletal fremgår det således, at soliditetsgraden – inklusiv værdien af de negative markedsværdier – udgør 35,0 %.

Udviklingen i egenkapitalens forrentning samt soliditetsgraden baseres på værdierne eksklusiv udviklingen i markedsværdier på finansielle instrumenter.

I den nye strategiproces lægges der op til en balanceret udvikling mellem fire strategiske elementer: • Indtjening • Vækst • Kompetenceopbygning • Investering Den tidligere definerede mission og vision bibeholdes, medens værdisættet fremover skal fortolkes indenfor en ramme af begreberne ”vindermentalitet” og ”bidragskultur”.

Ligeledes er visionens element om kundefokus kvalificeret ved at KNI skal have en endnu bedre forståelse af ”det indre grønlandske liv”, der udspiller sig i bygderne og de mindre byer og som har en tæt tilknytning til den traditionelle grønlandske kultur.

KNI i alt - soliditetsgrad (%) 60

50

I forhold til strategien arbejdes der således fortsat videre med at kunne indfri ambitionen omkring visionen:

40

”KNI vil være en dynamisk og lønsom virksomhed, der forstår kunderne og deres behov” 30

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

Det bliver spændende og udfordrende at igangsætte og følge endnu en ny strategiperiode, hvor KNI med alle sine

dygtige medarbejdere endnu engang skal fremvise evnen til at udvikle virksomheden hen imod nye resultater.

KNI A/S forventer ikke væsentlige ændringer i sine grundlæggende aktiviteter i regnskabsåret 2016/17, hvorfor selskabet på grundlag af strategien, forventer et resultat i næste regnskabsperiode i størrelsesordenen 105 - 110 mio.

DKK før skat.

Varedivisionen I varedivisionen er det primære fokus at øge indtjeningen både i engros og detail. Indtjeningen skal sikre at ejernes krav kan indfris men også skabe et råderum, således at varedivisionen kan indhente renoveringsefterslæbet i divisonens anlægsmasse.

Divisionen skal overordnet set fortsætte sit fokus på vækst samt optimering af organisation og forretningsprocesser, idet dette er altafgørende for at sikre stabilitet i hverdagen og derved bidrage med at kunne holde det afgørende fokus på kunderne, og dermed sikre det der skaber indtjeningen.

I KNI Engros vil fokus i det kommende år være at få skabt endnu flere kunderelationer og således kunne optimere salg og indtjening til gavn for divisionens samlede resultat.

I detail vil det fortsatte fokus ligeledes være at styrke indtjeningen ad følgende overordnede spor: • skabe vækst i omsætningen • indskrænke antallet af leverandører

ved i servicekontrakten at definere et overskudsmål og fastlæggelse af den andel af overskuddet, der skal anvendes til at indhente renoveringsefterslæbet.

Der er ingen forventning om at energidivisionen står overfor væsentlige indtjeningsændringer hverken i opadgående eller nedadgående retning. Den netop opstartede anlæg af en rubinmine har kun et marginelt brændstofbehov og der er ikke på den korte bane udsigt til en markant ændring af aktivitetsniveauet indenfor hverken fiskeriet eller råstofsektoren.

Væksten i Polaroil afhænger meget af udviklingen i aktiviteterne udenfor servicekontrakten - herunder primært olieog mineralefterforskningen. Forretningsenheden arbejder langsigtet med kontakter til mulige kommende aktører, men på nuværende tidspunkt forventes der ikke nogen stigende aktivitet indenfor dette område i de kommende år. I den del af forretningen, som drives indenfor servicekontrakten og øvrig handel på markedsvilkår, ventes en forholdsvis stabil udvikling.

Neqi Slagteriet Neqi har i regnskabsåret 2015/16 leveret et tilfredsstillende resultat, hvis der tages højde for de betingelser som selskabet arbejder under. Selskabet står fremadrettet overfor nogle store udfordringer omkring muligheden for at kunne skabe en effektiv drift med en dertil hørende tilfredsstillende indtjening. Sideløbende hermed skal selskabet ligeledes kunne skabe et cashflow, der skal sikre grundlaget for at kunne indfri sin rentebærende gæld.

• styrke de enkelte produkters indtjening • reducere lagerbeholdningerne og dermed pengebindingen • skærpe købmændenes fokus på salg og omkostningsstyring i butikkerne Med udgangspunkt i ovenstående skal der sideløbende arbejdes intensivt med forbedringer på de indre linjer, herunder uddannelse, træning, bedre indkøbsbetingelser hos leverandørerne og omkostningsstyring, hvilket er en implicit del af strategiprojektet.

Energidivisionen Energidivisionens servicekontrakt er udformet således den tager hensyn til, at divisionen har et renoveringsefterslæb, der skal indhentes frem mod 2024. Målsætningen indfries

Pilersuisoq, Qeqertarsuaq.

Udover servicekontraktbetaling skal slagteriet også udnytte sin kapacitet væsentlig bedre fremover for at skabe bedre indtjening. Slagteriet har kapacitet til langt flere dyr end der faktuelt slagtes på nuværende tidspunkt og det er helt evident, at der skal langt flere dyr igennem produktionen for at gøre det økonomisk bæredygtigt.

Det er i den henseende nødvendigt at landbrugserhvervet udvikles markant. Uanset om der er politisk vilje hertil må det erkendes, at der vil være tale om en mangeårig indsats for eksempelvis at øge den årlige produktion med ca.

10.000 lam/får. Derfor vil det i overgangsårene – indtil hjemmeerhvervet igen kan levere den nødvendige tilgang af dyr til slagtning - være nødvendigt at importere dyrekroppe f.eks. hele lam fra Island eller New Zealand for at udnytte kapaciteten bedre.

| 29

KNI A/S 2015/2016

Trofaste medarbejdere

KNI A/S støtter ansattes børn 29. juni 2015 overrakte administrerende direktør Peter Grønvold Samuelsen Hendes Majestæt Dronningens Fortjenstmedalje i sølv til Otto Møller (61) og Boye Sigurdsen (57), som i mange år har været ansat hos først KGH og siden hos KNI A/S. Otto Møller har været ansat i snart 44 år og er lagerchef i Ummannaq, mens Boye Sigurdsen har været ansat i 42 år og er butiksmedhjælper i Ikerasak.

Otto Møller og Boye Sigurdsen er blandt de seks af KNI’s ansatte, der i regnskabsåret 2015/2016 fik overrakt Hendes Majestæt Dronningens fortjenstmedalje i sølv for deres mangeårige og trofaste virke i KGH/KNI.

Turen til Kullorsuaq I juli 2015 gennemførte KNI’s ledelse et roadshow fra Sisimiut og helt op til Kullorsuaq i nord med KNI’s nye Targa-både, Qajaasaq og Napaartoq.

Nikki Nielsen, th, (17), er fra Qaqortoq og går på Tjele Efterskole. Han ønskede at komme på efterskole i Danmark, fordi han ville opleve det at leve i Danmark og få venner her. Han har fået mange venner på skolen, hvor der er et godt fællesskab. En af hans bedste venner er Magnus Torp fra Brønderslev. Nikki vil gerne være bilmekaniker, og hans mål er at komme ind på Auto College i Aalborg.

KNI A/S var med til at betale for en del af Nikki Nielsens ophold på Tjele Efterskole. Med virkning fra 2015 blev det muligt for ansatte hos KNI A/S med børn på efterskole, sprogeller AFS-ophold at søge om hel eller delvis støtte til deres børns skoleophold. Otte unge mennesker fik hel eller delvis støtte til deres ungdomsuddannelse.

Unge ledere i Pilersuisoq Thomas Kristoffersen, 26, blev ansat som butikschef i Narsaq i efteråret 2015. Kædedirektør Finn Fabricius, der er chef for 66 butikker i bygder inklusive ni byer, lægger ikke skjul på, at der er udfordringer, som Pilersuisoq ikke har mulighed for at påvirke, som eksempelvis fraflytning til større byer, hvilket også er tilfældet for Narsaq.

- Det er vigtigt for Pilersuisoq hele tiden at have fokus på at føre en driftsmæssigt fornuftig forretning. Der er kamp om kunderne, og det er min klare overbevisning, at den unge ledelse, heriblandt også salgschefen for region syd, Arne Lyberth Petersen, har en klar holdning til, hvad der er nødvendigt for at vinde kundernes gunst i Narsaq.

Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen: - Jeg mener, det er vigtigt, at ledelsen i vores selskab er synlig ude på kysten og har et kendskab til forholdene derude, samt at de respekterer og vil lytte til medarbejderne. Vi kom blandt andet til Ikerasak i Uummannaq-fjorden. Her så vi et velfungerende team, med glade og positive medarbejdere, i en smuk bygd med stort fiskeri, og en pæn og ryddelig butik med gode lagerfaciliteter.

Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for KNI A/S-koncernen er aflagt i overensstem­ melse med årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabs­ klasse D.

Minoritetsinteresser I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter 100 pct.

Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Den andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital, der kan henføres til minoritetsinteresserne, indregnes som særskilte poster i resultatopgørelsen og balancen.

Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på statusdagen.

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret.

Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter KNI A/S (modervirksomheden) og de virksomheder (tilknyttede virksomheder), som kontrolleres af modervirksomheden.

Kontrol opnås ved, at moderselskabet enten direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen direkte eller indirekte besidder mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder.

Konsolideringsprincipper Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for KNI A/S og dets dattervirksomheder. Udarbejdelse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regnskabsposter af ensartet karakter. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, interne mellemværender og udbytter samt fortjenester og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder. De regnskaber, der anvendes til brug for konsolideringen, udarbejdes i overensstemmelse med koncernens regnskabspraksis.

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes nettoaktiver på overtagelsestidspunktet opgjort til dagsværdi.

Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på statusdagen, omregnes til statusdagens valutakurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen henholdsvis statusdagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle poster. Materielle og immaterielle anlægsaktiver, varebeholdninger og andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser.

Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning i balancen til kostpris og efterfølgende til dagsværdi. Afledte finansielle instrumenter indregnes under henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld. Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på egenkapitalen. Når de sikrede transaktioner realiseres, indregnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen for de pågældende regnskabsposter.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen som finansielle poster.

Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning omfatter årets kontante og fakturerede salg med fradrag af returvarer og prisnedslag, der direkte er forbundet med salget.

Betaling fra Grønlands Selvstyre til de samfundspålagte opgaver er medtaget som indtægt med det ifølge finansloven vedtagne beløb.

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger Andre driftsindtægter og driftsomkostninger omfatter indtægter og omkostninger af sekundær karakter set i forhold til koncernens hovedaktiviteter.

| 31

KNI A/S 2015/2016

Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer mv.

Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til koncernens personale.

Finansielle poster Finansielle poster omfatter renteindtægter og -omkostninger, realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta.

Skat Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

Der er i Grønland skattemæssigt fradrag for udbytte. Den skattemæssige værdi af det i årsrapportens afsatte udbytte posteres derfor i overensstemmelse med overstående direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgodehavende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forpligtelser, hvor den skattemæssige værdi af aktiverne opgøres med udgangspunkt i den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoskatteaktiver.

Balancen Immaterielle anlægsaktiver Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede afog nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen, samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris der afskrives lineært over den forventede brugstid på 3 til 10 år.

Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger

20-50 år

Produktionsanlæg og maskiner

10-40 år

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

3-10 år

Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.

Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen som en korrektion til af- og nedskrivninger, eller under andre driftsindtægter i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris.

Kapitalandele dattervirksomheder og associerede virksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode (equity-metoden), hvilket indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi med tillæg eller fradrag af uafskrevet positiv henholdsvis negativ koncerngoodwill og med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.

I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne fortjenester og tab og med fradrag eller tillæg af afskrivning på koncerngoodwill henholdsvis negativ koncerngoodwill.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til nul, og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi i det omfang, det vurderes uerholdeligt. Såfremt den regnskabsmæssige negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende virksomheds forpligtelser.

Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder overføres til reserve for nettoopskrivning af kapitalandele i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen.

Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Kostprisen for handelsvarer, råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsesprisen med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostprisen for fremstillede varer samt varer under fremstilling omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte løn samt indirekte produktionsomkostninger.

Indirekte produktionsomkostninger omfatter indirekte materialer og løn, omkostninger til vedligeholdelse af og af- og nedskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og ledelse. Finansieringsomkostninger indregnes ikke i kostprisen.

Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effektuere salget.

Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Egenkapital Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Prioritetsgæld Prioritetsgæld måles på tidspunktet for lånoptagelse til kostpris, svarende til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

Efterfølgende måles prioritetsgæld til amortiseret kostpris.

Dette betyder, at forskellen mellem provenuet ved lånoptagelsen og den nominelle værdi, der skal tilbagebetales, indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden som en finansiel omkostning ved anvendelse af den effektive rentes metode.

Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Pengestrømsopgørelsen Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital samt betalt selskabsskat.

Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder, aktiviteter og finansielle anlægsaktiver samt køb, udvikling, forbedring og salg mv. af immaterielle og materielle anlægsaktiver, herunder anskaffelse af finansielt leasede aktiver.

Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelse eller sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, indgåelse af finansielle leasingaftaler, afdrag på rentebærende gæld, køb af egne aktier samt betaling af udbytte.

Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristede værdipapirer med ubetydelig kursrisiko, med fradrag af kortfristet bankgæld.

Segmentoplysninger Der gives oplysninger på forretningssegmenter. Segmentoplysningerne følger koncernens regnskabspraksis og interne økonomistyring. Anlægsaktiver i segmenterne omfatter de anlægsaktiver som anvendes direkte i det enkelte segments drift, herunder immaterielle anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver og kapitalinteresser i associerede virksomheder. Segmentforpligtelser omfatter gældsforpligtelser og andre hensatte forpligtelser, der er afledt af det enkelte segments drift, herunder leverandørgæld samt anden gæld. Udskudt skat indgår ikke i segmentforpligtelser.

Hoved- og nøgletal Hoved – og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings “Anbefalinger & Nøgletal 2015”.

EBIT-margin (%) = EBIT x 100 Nettoomsætning Afkast af investeret kapital (%) =

EBITA x 100 Investeret kapital

Nettoomsætning / Investeret kapital =

Nettoomsætning Investeret kapital

Finansiel gearing = Nettorentebærende gæld Egenkapital Egenkapitalens forrentning (%) = Årets resultat x 100 Egenkapital Soliditetsgrad (%) =

Egenkapital x 100 Samlede aktiver

| 33

KNI A/S 2015/2016

Resultatopgørelse 1. april 2015 - 31. marts 2016

MODERSELSKAB KONCERN

Note 2016 2015 2016 2015 (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Nettoomsætning 1 2.372.087 2.432.736 2.393.880 2.452.801

Betaling fra Landskassen for samfundsmæssige opgaver 22 36.000 36.000 41.000 42.750 Andre driftsindtægter 2 80.724 89.264 80.684 88.946 Omkostninger til vareforbrug (1.885.599) (1.964.058) (1.896.209) (1.973.385) Andre eksterne omkostninger 3 (169.861) (164.031) (168.274) (163.495) Bruttoresultat 433.352 429.911 451.081 447.617

Personaleomkostninger 4 (232.385) (230.840) (239.776) (237.850) Af- og nedskrivninger 9,10 (65.048) (66.785) (69.195) (71.497) Resultat før finansielle poster 135.919 132.286 142.111 138.271

Resultat i tilknyttede virksomheder 5 1.938 1.570 - Finansielle indtægter 6 2.393 2.704 1.136 1.455 Finansielle omkostninger 7 (39.877) (51.360) (42.075) (53.622) Årets resultat før skat 100.374 85.200 101.171 86.104

Skat af årets resultat 8 (31.919) (27.094) (32.634) (27.906) Årets resultat efter skat 68.455 58.106 68.538 58.198

Minoritetsinteressers andel af tilknyttede virksomheders resultat efter skat - - (83) (92) Årets resultat 68.455 58.106 68.455 58.106

Forslag til resultatdisponering: Foreslået udbytte 20.000 30.000 20.000 30.000 Henlagt til reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 1.938 1.623 - Overførsel til næste år 46.517 26.483 48.455 28.106 Disponeret i alt 68.455 58.106 68.455 58.106

Balance 31. marts 2016 AKTIVER

MODERSELSKAB KONCERN

Note 2016 2015 2016 2015 (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Software 42.467 45.657 42.467 45.657 Immaterielle anlægsaktiver 9 42.467 45.657 42.467 45.657

Bygninger 318.181 317.849 458.579 458.749 Produktionsanlæg og maskiner 297.982 297.414 300.558 300.384 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 81.937 80.245 89.074 84.498 Materielle anlægsaktiver under udførelse 36.092 44.349 36.092 44.401 Materielle anlægsaktiver 10 734.193 739.858 884.304 888.032

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 11.851 9.913 - Kapitalandel i associeret virksomhed 40 40 40 40 Deposita m.v.

609 573 609 573 Finansielle anlægsaktiver 11 12.499 10.525 649 612

Anlægsaktiver i alt 789.159 796.039 927.419 934.301

Forbrugsvarer 2.243 2.890 2.243 5.386 Råvarer og hjælpematerialer 0 0 7.436 10.004 Detail- og engrosvarer 530.744 473.498 535.489 472.880 Flydende brændstoffer m.v.

423.886 423.368 423.886 423.368 Varebeholdninger 956.874 899.755 969.056 911.637

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 74.313 74.667 78.408 76.705 Tilgodehavende hos tilknyttede virksomheder 2.589 3.428 - Udskudt skatteaktiv 14 74.225 5.727 78.266 9.857 Terminsforretninger USD 141.530 301.792 141.530 301.792 Andre tilgodehavender 13.263 11.078 14.163 12.297 Periodeafgrænsningsposter 36.189 18.194 36.225 18.213 Tilgodehavender 342.108 414.886 348.592 418.864

Likvide beholdninger 205 1.105 6.391 6.630

Omsætningsaktiver i alt 1.299.187 1.315.747 1.324.038 1.337.131

Aktiver i alt 2.088.346 2.111.785 2.251.457 2.271.432

| 35

KNI A/S 2015/2016

PASSIVER

MODERSELSKAB KONCERN

Note 2016 2015 2016 2015 (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Aktiekapital 12 310.000 310.000 310.000 310.000 Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 7.776 5.838 - Særlig reserve til generalforsamlingens disposition 283.163 283.163 283.163 283.163 Overført resultat 13 165.995 262.253 173.772 268.092 Foreslået udbytte 20.000 30.000 20.000 30.000 Egenkapital i alt 786.934 891.254 786.934 891.254

Minoritetsinteresser i alt - - 988 905

Hensættelse til udskudt skat 14 0 0 1.755 1.130 Hensættelser i alt 0 0 1.755 1.130

Prioritetsgæld 0 0 68.186 70.109 Kreditinstitutter i øvrigt 0 586.549 0 611.772 Langfristede gældsforpligtelser 15 0 586.549 68.186 681.880

Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 0 0 1.922 1.863 Kreditinstitutter 575.571 0 653.999 49.285 Leverandører af varer og tjenesteydelser 97.751 75.883 100.892 76.626 Modtagne forudbetalinger fra kunder 0 0 34 16 Selskabsskat 24.520 12.119 24.520 12.119 Anden gæld 16 43.992 44.135 45.521 45.869 Rentesikring 75.413 91.409 75.413 91.409 Produktsikring 473.923 399.518 473.923 399.518 Periodeafgrænsningsposter 10.242 10.917 17.369 19.558 Kortfristede gældsforpligtelser 1.301.412 633.981 1.393.594 696.262

Gældsforpligtelser i alt 1.301.412 1.220.531 1.461.780 1.378.142

Passiver i alt 2.088.346 2.111.785 2.251.457 2.271.432

Eventualforpligtelser, sikkerhedsstillelser 17 Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor 18 Afledte finansielle instrumenter 13 Nærtstående parter og ejerforhold 20 Ledelseshverv 21 Fordeling af servicekontrakt, Grønlands Selvstyre 22

I alt

Foreslået udbytte

Særlig reserve til generalforsamlingens disposition

Overført resultat

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode

Aktiekapital

Egenkapitalopgørelse for moderselskabet

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Egenkapital 31. marts 2014 310.000 4.215 287.467 283.163 20.000 904.845

Årets resultat efter skat 0 1.623 26.483 0 0 28.106 Foreslået udbytte 0 0 0 0 30.000 30.000 Betalt udbytte 0 0 0 0 (20.000) (20.000) Skatteværdi af udbytte 0 0 9.540 0 0 9.540 Regulering af afledte finansielle instrumenter 0 0 (61.237) 0 0 (61.237)

Egenkapital 31. marts 2015 310.000 5.838 262.253 283.163 30.000 891.254

Årets resultat efter skat 0 1.938 46.517 0 0 48.455 Foreslået udbytte 0 0 0 0 20.000 20.000 Betalt udbytte 0 0 0 0 (30.000) (30.000) Skatteværdi af udbytte 0 0 6.360 0 0 6.360 Regulering af afledte finansielle instrumenter 0 0 (149.134) 0 0 (149.134)

Egenkapital 31. marts 2016 310.000 7.776 165.995 283.163 20.000 786.934

| 37

KNI A/S 2015/2016

I alt

Foreslået udbytte

Særlig reserve til generalforsamlingens disposition

Overført resultat

Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode

Aktiekapital

Egenkapitalopgørelse for koncernen

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Egenkapital 31. marts 2014 310.000 0 291.682 283.163 20.000 904.845

Årets resultat efter skat 0 0 28.106 0 0 28.106 Foreslået udbytte 0 0 0 0 30.000 30.000 Betalt udbytte 0 0 0 0 (20.000) (20.000) Skatteværdi af udbytte 0 0 9.540 0 0 9.540 Regulering af afledte finansielle instrumenter 0 0 (61.237) 0 0 (61.237)

Egenkapital 31. marts 2015 310.000 0 268.092 283.163 30.000 891.254

Årets resultat efter skat 0 0 48.455 0 0 48.455 Foreslået udbytte 0 0 0 0 20.000 20.000 Betalt udbytte 0 0 0 0 (30.000) (30.000) Skatteværdi af udbytte 0 0 6.360 0 0 6.360 Regulering af afledte finansielle instrumenter 0 0 (149.134) 0 0 (149.134)

Egenkapital 31. marts 2016 310.000 0 173.772 283.163 20.000 786.934

Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. april 2015 - 31. marts 2016 Note 2016 2015 (tkr.) (tkr.)

Resultat før finansielle poster 142.111 138.271 Af- og nedskrivninger 69.195 71.497 Minoritetsinteresser (83) (92) Ændring i driftskapital 19 (57.253) 56.281 Pengestrømme vedrørende primær drift 153.970 265.957

Renteindbetalinger og lignende 1.136 1.455 Renteudbetalinger og lignende (16.292) (26.863) Rentesikring (25.783) (26.759) Produktsikringer 0 (19.970) Selskabsskat (12.119) (8.408) Pengestrømme fra driftsaktivitet 100.912 185.412

Køb af materielle anlægsaktiver (74.891) (69.782) Salg af materielle anlægsaktiver 12.698 6.493 Udlån finansielle anlægsaktiver (36) (33) Pengestrømme fra investeringsaktivitet (62.229) (63.323)

Betalt udbytte (30.000) (20.000) Afdrag på langfristede gældsforpligtelser (1.864) (2.372) Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (31.864) (22.372)

Ændring i likvider 6.819 99.718

Likvider primo (54.427) (154.144) Likvider ultimo (47.608) (54.427)

Likvider ultimo Likvide beholdninger ultimo 6.391 6.630 Kreditinstitutter (653.999) (661.057) Andel af kreditinstitutter der vedrører finansieringsaktivitet 600.000 600.000 (47.608) (54.427)

| 39

KNI A/S 2015/2016

Noter

MODERSELSKAB KONCERN

2016 2015 2016 2015

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

1 Nettoomsætning

Varer 1.273.988 1.228.427 1.273.988 1.228.427

Flydende brændstoffer m.m.

1.095.590 1.201.088 1.095.590 1.201.088

Pisisa 2.509 3.221 2.509 3.221

Neqi 0 0 21.388 19.661

Huslejeindtægter 0 0 405 404

2.372.087 2.432.736 2.393.880 2.452.801

KNI A/S opererer kun i et geografisk marked

2 Andre driftsindtægter

Serviceaftaler 25.354 24.447 25.354 24.447

Lejeindtægter 28.952 28.568 29.006 28.609

Gebyrindtægter 19.122 18.125 19.122 18.125

Udlejning af materiel 4.288 4.447 4.288 4.447

Koncernbidrag 0 250 0 0

Diverse 3.008 13.427 2.914 13.317

80.724 89.264 80.684 88.946

3 Andre eksterne omkostninger

Tjenesterejser 10.406 8.785 10.499 9.056

Kursusomkostninger 6.354 8.108 6.354 8.108

Markedsføringsomkostninger, netto 9.955 10.515 9.955 10.545

Kontorholdsomkostninger 10.918 10.242 11.014 10.359

Forsikringer 6.588 7.763 6.735 7.942

Fremmede tjenesteydelser 26.543 23.064 27.597 23.788

Småanskaffelser 5.698 4.023 5.709 4.055

Drift og vedligeholdelse af driftsmidler 58.358 57.302 60.895 60.455

Reparation og vedligeholdelsesomkostninger 20.231 18.273 20.865 19.324

Huslejeomkostninger 14.147 13.986 8.105 7.883

Diverse 662 1.970 546 1.979

169.861 164.031 168.274 163.495 4 Personaleomkostninger

Gager og lønninger 207.368 206.309 214.321 212.761

Pensioner 14.426 14.342 14.864 14.789

Personaleomkostninger i øvrigt 10.591 10.189 10.590 10.299

232.385 230.840 239.776 237.850

heraf udgør gager og vederlag til direktion og bestyrelse:

Bestyrelse 1.401 1.400

Direktion:

Fast løn incl. pension 2.663 2.383

Variabel løn 210 200

2.873 2.583

Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 719 717 747 742

Der er i direktionens løn - og ansættelsesvilkår ikke tilknyttet specielle fratrædelsesordninger udover normal opsigelsesvarsel på 12 måneder.

Noter fortsat

MODERSELSKAB KONCERN

2016 2015 2016 2015 (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

5 Resultatandele i tilknyttede virksomheder

Akia Sisimiut A/S 391 431 0 0

Neqi A/S 180 491 0 0

KNI Ejendomme A/S 867 728 0 0

Forskydning i intern avance 500 (27) 0 0

Regulering tidligere år 0 (53) 0 0 1.938 1.570 0 0

6 Finansielle indtægter

Renteindtægter, købekontrakter 564 707 564 707

Renteindtægter bank 567 637 571 748

Produktsikringer 0 0 0

Valutakursgevinster og -tab, netto 0 0 0

Koncern internrente 1.262 1.360 1

2.393 2.704 1.136

7 Finansielle omkostninger

Renteudgifter bank 9.864 19.736 9.882

Renteudgifter prioritetsgæld 0 0 2.168

Andre renteudgifter 0 0 8

Rentesikring 25.783 26.759 25.783

Øvrige bankomkostninger 4.230 4.865 4.233

39.877 51.360 42.075

8 Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat 24.520 12.119 24.520

Regulering udskudt skat 7.399 14.975 8.114

31.919 27.094 32.634

0 0 0 1.455

19.746 2.249 3 26.759 4.866 53.622

12.119 15.787 27.906

| 41

KNI A/S 2015/2016

Noter fortsat

Software

9 Immaterielle anlægsaktiver

MODERSELSKAB

(tkr.)

Kostpris 1. april 2015 115.737

Tilgang i årets løb 0

Overført fra igangværende 7.513

Afgang i årets løb 0 Anskaffelsessum 31. marts 2016 123.249

Af- og nedskrivninger 1. april 2015 70.080

Årets af- og nedskrivninger 10.702

Af- og nedskrivninger på afhændende aktiver 0 Af- og nedskrivninger 31. marts 2016 80.782

Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2016 42.467

Regnskabsmæssig værdi 1. april 2015

45.6573

Software

9 Immaterielle anlægsaktiver (fortsat)

KONCERN

(tkr.)

Kostpris 1. april 2015 115.737

Tilgang i årets løb 0

Overført fra igangværende 7.513

Afgang i årets løb 0 Anskaffelsessum 31. marts 2016 123.249

Af- og nedskrivninger 1. april 2015 70.080

Årets af- og nedskrivninger 10.702

Af- og nedskrivninger på afhændende aktiver 0 Af- og nedskrivninger 31. marts 2016 80.782

Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2016 42.467

Regnskabsmæssig værdi 1. april 2015 45.657

Materielle anlægsaktiver under udførelse

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Produktionsanlæg og maskiner

Noter fortsat

I alt

Bygninger

10 Materielle anlægsaktiver

MODERSELSKAB

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Kostpris 1. april 2015 593.482 591.417 353.306 44.349 1.582.554

Tilgang i årets løb 0 0 0 68.728 68.728

Overført fra igangværende 23.922 19.876 24.182 (75.493) (7.513)

Afgang i årets løb (8.067) 0 (7.360) (1.492) (16.919) Anskaffelsessum 31. marts 2016 609.337 611.293 370.128 36.092 1.626.850

Af- og nedskrivninger 1. april 2015 275.633 294.002 273.060 0 842.697

Årets af- og nedskrivninger 18.709 19.308 21.395 0 59.412

Af- og nedskrivninger på afhændende aktiver (3.186) 0 (6.265) 0 (9.451) Af- og nedskrivninger 31. marts 2016 291.156 313.310 288.190 0 892.658

Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2016 318.181 297.982 81.937 36.092 734.193

Regnskabsmæssig værdi 1. april 2015 317.849 297.414 80.245 44.349 739.858

Af- og nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger kan specificeres således: 2016 2015 (tkr.) (tkr.)

Bygninger 18.709 21.466

Produktionsanlæg og maskiner 19.308 16.357

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 21.395 16.950

Tab/(gevinst) ved salg af anlægsaktiver (5.067) (181)

Årets af- og nedskrivninger i alt 54.346 54.592

| 43

KNI A/S 2015/2016

I alt

KONCERN

Bygninger

10 Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Materielle anlægsaktiver under udførelse

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Produktionsanlæg og maskiner

Noter fortsat

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Kostpris 1. april 2015 749.070 610.244 359.933 44.401 1.763.649

Tilgang i årets løb 0 0 0 74.891 74.891

Overført fra igangværende 26.647 19.876 27.672 (81.708) (7.513)

Afgang i årets løb (8.067) 0 (7.641) (1.492) (17.200)

Anskaffelsessum 31. marts 2016 767.650 630.120 379.964 36.092 1.813.827

Af- og nedskrivninger 1. april 2015 290.322 309.862 275.431 0 875.616

Årets af- og nedskrivninger 21.936 19.702 22.001 0 63.639

Af- og nedskrivninger på afhændende aktiver (3.186) 0 (6.546) 0 (9.732)

Af- og nedskrivninger 31. marts 2016 309.072 329.564 290.886 0 929.523

Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2016 458.579 300.558 89.074 36.092 884.304

Regnskabsmæssig værdi 1. april 2015 458.749 300.384 84.498 44.401 888.032

Af- og nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger kan specificeres således: 2016 2015 (tkr.) (tkr.)

Bygninger 21.936 25.130

Produktionsanlæg og maskiner 19.702 16.751

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 22.001 17.463

Tab/(gevinst) ved salg af anlægsaktiver (5.147) (40)

Årets af- og nedskrivninger i alt 58.493 59.304

Deposita m.v.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandel i associeret virksomhed

Noter fortsat

I alt

11 Finansielle anlægsaktiver

MODERSELSKAB

Kostpris 1. april 2015 40 8.792 1.109 9.941

Tilgang i årets løb 0 0 36 36

Afgang i årets løb 0 0 0 0 Anskaffelsessum 31. marts 2016 40 8.792 1.145 9.977

Værdiregulering 1. april 2015 0 1.738 (536) 1.202

Tilgang i årets løb 0 0 0 0

Afgang i årets løb 0 0 0 0

Resultatandel 0 1.438 0 1.438

Værdiregulering 31. marts 2016 0 3.176 (536) 2.640

Intern avance 1. april 2015 0 (618) 0 (618)

Forskydning i intern avance 0 500 0 500

Intern avance 31. marts 2016 0 (118) 0 (118)

Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2016 40 11.851 609 12.499

Regnskabsmæssig værdi 1. april 2015 40 9.913 573 10.525

Ejerandel i % Selskabs Egenkapital

Hjemsted 2016 2015 kapital 31/3 2016 Dattervirksomheder består af følgende:

(tkr.)

(tkr.)

Neqi A/S Kommuneqarfik Kujalleq 100 100 600 5.193 Akia Sisimiut A/S Qeqqata Kommunea 82,5 82,5 3.000 5.647 KNI Ejendomme A/S Qeqqata Kommunea 100 100 1.000 2.117

Associeret virksomhed består af følgende:

Pitsaasut ApS Næstved Kommune 50 50 80 (94)

| 45

KNI A/S 2015/2016

Deposita m.v.

Kapitalandele i associeret virksomhed

Noter fortsat

KONCERN

I alt

11 Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

(tkr.) (tkr.) (tkr.)

Kostpris 1. april 2015 40 1.109 1.149

Tilgang i årets løb 0 36 36

Afgang i årets løb 0 0 0

Anskaffelsessum 31. marts 2016 40 1.145 1.185

Værdiregulering 1. april 2015 0 (536) (536)

Tilgang i årets løb 0 0 0

Afgang i årets løb 0 0 0

Resultatandel 0 0 0

Værdiregulering 31. marts 2016 0 (536) (536)

Regnskabsmæssig værdi 31. marts 2016 40 609 649

Regnskabsmæssig værdi 1. april 2015 40 573 612

2016 2015 (tkr.) (tkr.)

12 Aktiekapital

Selskabets aktiekapital består af aktier á 1.000 kr. eller multipla heraf.

Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder. Der har ikke været ændringer i selskabskapitalen i de seneste 5 år.

310.000 310.000

13 Overført resultat

Regulering af afledte finansielle instrumenter

MODERSELSKAB / KONCERN

Forskydning 2016 2015 i alt

Åbne positioner:

Produktsikring (473.923) (399.518) 74.406

Rentesikring (75.413) (91.409) (15.996)

Terminsforretninger USD 141.530 301.792 160.262 (407.806) (189.135) 218.671

Lukkede positioner:

Produktsikring 0 0 0

Værdi på ikke effektive sikringer:

Rentesikring 0 0 0

Udskudt skat:

Udskudt skat på finansielle instrumenter 129.682 60.145 (69.537)

(278.124) (128.990) 149.134

Noter fortsat

14 Udskudt skat

MODERSELSKAB Værdi regnskab Værdi skat Forskel i saldo

Bygninger 318.181 208.815 109.366

Produktionsanlæg og maskiner 297.982 262.379 35.603

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 124.404 82.378 42.026

Finansielle anlægsaktiver 12.499 9.977 2.522

Varebeholdninger 5.000 (5.000)

Tilgodehavender 10.120 (10.120)

Beregningsgrundlag 753.066 578.669 174.397

Udskudt skat 31. marts 2016, 31,8% 55.458

Udskudt skat på egenkapitalposter, jf. note 13 (129.682) Hensættelse til udskudt skat 31. marts 2016 (74.225)

KONCERN Værdi regnskab Værdi skat Forskel i saldo

Bygninger 458.579 351.540 107.039

Produktionsanlæg og maskiner 297.982 262.379 35.603

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 132.190 95.028 37.162

Finansielle anlægsaktiver 12.499 9.977 2.522

Varebeholdninger 5.000 (5.000)

Tilgodehavender 10.135 (10.135)

Periodeafgrænsningsposter 19 0 19

Beregningsgrundlag 901.269 734.059 167.210

Udskudt skat 31. marts 2016, 31,8% 53.173

Udskudt skat på egenkapitalposter, jf. note 13 (129.682) Hensættelse til udskudt skat 31. marts 2016 (76.511)

Periodens forskydning i den udskudte skat sammensætter sig således:

MODERSELSKAB KONCERN 2016 2015 2016 2015

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Udskudt skat primo (5.727) 19.098 (8.727) 15.285

Udskudt skat af årets resultat 7.399 14.975 8.113 15.788

Forskydning i udskudt skat på egenkapitalposter, jf. note 13 (69.537) (28.553) (69.537) (28.553)

Regulering udskudt skat tidligere år 0 (1.707) 0 (1.707)

Skatteværdi af udbytte (6.360) (9.540) (6.360) (9.540)

Udskudt skat ultimo (74.225) (5.727) (76.511) (8.727)

Indregnet således:

Aktiver 74.225 5.727 78.266 9.857

Passiver 0 0 (1.755) (1.130) 74.225 5.727 76.511 8.727

| 47

KNI A/S 2015/2016

Noter fortsat

15 Langfristede gældsforpligtelser

MODERSELSKAB Forfalden Forfalden Amortiseret Nominel indenfor 1 år efter 1 år gæld i alt gæld i alt (tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

Kreditinstitutter 575.571 0 575.571 575.571 575.571 0 575.571 575.571

Efter mere end 5 år forfalder:

Kreditinstitutter 0

0

KONCERN

Kreditinstitutter 653.999 0 653.999 653.999

Prioritetsgæld 1.922 68.186 70.108 70.108 655.921 68.186 724.106 724.106

Efter mere end 5 år forfalder:

Kreditinstitutter 0 Prioritetsgæld 59.867

59.867

MODERSELSKAB KONCERN 2016 2015 2016 2015

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

16 Anden gæld

Skyldige feriepenge

Skyldig A-skat og pensioner m.v.

Øvrig gæld

17.583 6.272 20.137 43.992

17.710 10.633 15.792 44.135

18.042 6.494 20.985 45.521

18.182 10.943 16.744 45.869

17 Eventualforpligtelser, andre økonomiske forpligtelser og sikkerhedsstillelser.

Restydelser for huslejer og forpagtningsforpligtelser udgør 313 tkr.

Til sikkerhed er stillet betalingsgarantier for 437 tkr.

Modelselskabet har kautioneret for dattervirksomhederne Neqi A/S, Akia Sisimiut A/S og KNI Ejendomme A/S´s gæld til Grønlandsbanken.

KNI driver efter pålæg fra Grønlands Selvstyre aktiviteter på lokationer, hvor der er en risiko for at, bygninger og anlæg på et fremtidigt tidspunkt må nedlukkes i henhold til Grønlands Selvstyres beslutninger herom. I henhold til arealanvendelseslovgivningen i Grønland påhviler det rettighedshaveren at foretage oprydning og reetablering af arealet ved brugsrettens ophør. Da det imidlertid er Grønlands Selvstyre der har forsyningspligten og beslutningskompetencen vedrørende hvilke byer og bygder KNI skal betjene, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt for KNI at opgøre forpligtelsens omfang pålideligt, hverken i forhold til det faktiske behov for oprydning og reetablering, det beløbsmæssige omfang eller tidspunktet for aktualisering.

Noter fortsat

2016 2015 2016 2015

(tkr.) (tkr.) (tkr.) (tkr.)

18 Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor

Revisionshonorar 595 557 675 637

Anden assistance 466 557 489 557 1.061 1.114 1.164 1.194

19 Ændring i driftskapital

Ændring i varebeholdninger (57.419) 31.819

Ændring i tilgodehavender (21.581) 7.751

Ændring i gæld til leverandører og anden gæld m.v.

21.747 16.711

(57.253) 56.281

20 Moderselskabets nærtstående parter og ejerforhold

Bestemmende indflydelse Grundlag

Grønlands Selvstyre

Eneaktionær

Øvrige nærtstående parter Neqi A/S Tilknyttet virksomhed i KNI-koncernen

Akia Sisimiut A/S Tilknyttet virksomhed i KNI-koncernen

KNI Ejendomme A/S Tilknyttet virksomhed i KNI-koncernen

Pitsaasut ApS Associeret virksomhed i KNI koncernen

Niels Søren Thomsen Høgni Hansen Bodil Nyboe Andersen Annette K. Sadolin Julia Pars Jørn E. Rosenberg Inger Eriksen Mikol Heilmann Dorthea Isaksen

3952 3800 1270 2900 3900 3250 3911 3911 3911

Ilulissat Thorshavn København K Hellerup Nuuk Gilleleje Sisimiut Sisimiut Sisimiut

Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem

Peter Grønvold Samuelsen 3911 Sisimiut Administrerende direktør

Transaktioner Der har ikke i årets løb - bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet for KNI - været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, aktionæren, tilknyttede virksomheder eller andre nærtstående parter, der ikke har været gennemført på markedsmæssige vilkår.

Der har været samhandel med den associerede virksomhed Pitsaasut som har udgjort 36,6 mio. kr.

KNI A/S 2015/2016

Noter fortsat

21 Ledelseshverv

Medlemmer af selskabets ledelse har følgende ledelseshverv i andre aktieselskaber:

Peter Grønvold Samuelsen Neqi A/S - bestyrelsesformand

Akia Sisimiut A/S - bestyrelsesformand

KNI Ejendomme A/S - bestyrelsesformand

Niels Søren Thomsen North Atlantic Seafood A/S - bestyrelsesformand

Enoksen Seafood A/S - bestyrelsesformand

Bodil Nyboe Andersen Kirstein Holding A/S - bestyrelsesformand

Kirstein A/S - bestyrelsesformand

Annette K. Sadolin Skodsborg Sundhedscenter A/S - bestyrelsesmedlem

Topdanmark A/S - bestyrelsesmedlem

Kurhotel Skodsborg A/S - bestyrelsesmedlem

Topdanmark forsikring A/S - bestyrelsesmedlem

DSV A/S - bestyrelsesmedlem

DSB - næstformand

2016 2015

(tkr.) (tkr.)

22 Fordeling af servicekontrakt, Grønlands Selvstyre

Narsarmiut 312 312

Aappilattoq 504 504

Tasiusaq- NAN 200 200

Alluitsup Paa 1.146 1.146

Saarloq 172 172

Ammassivik 286 286

Eqalugaarsuit 334 334

Igaliku 268 268

Qassiarsuk 380 380

Qassimiut 198 198

Arsuk 594 594

Qeqertarsuatsiaat 892 892

Kapisillit 446 446

Atammik 870 870

Napasoq 498 498

Kangaamiut 1.244 1.244

Itilleq 404 404

Sarfannguaq 512 512

Attu 784 784

Iginniarfik 310 310

Ikerasaarsuk 342 342

Niaqornaasuk 1.024 1.024

Kangaatsiaq 2.564 2.564

Akunnaaq 478 478

Ikamiut 334 334

Kitsissuarsuit 338 338

Ilimanaq 442 442

Oqaatsut 238 238

| 49

Noter fortsat

2016 2015 (tkr.) (tkr.)

22 Fordeling af servicekontrakt, Grønlands Selvstyre (fortsat)

Kangerluk 318 318

Qeqertaq 638 638

Saqqaq 838 838

Ikerasak 852 852

Qaarsut 692 692

Saattut 942 942

Niaqornat 270 270

Ukkusissat 644 644

Illorsuit 466 466

Nuugaatsiaq 544 544

Upernavik kujalleq 738 738

Kangersuatsiaq 798 798

Aappilattoq - UPV 700 700

Innaarsuit 646 646

Tasiusaq - UPV 874 874

Nuussuaq 702 702

Kullorsuaq 1.414 1.414

Savissivik 354 354

Qeqertat 104 104

Siorapaluk 296 296

Isortoq 314 314

Kulusuk 904 904

Tiniteqilaaq 492 492

Kuummiut 1.138 1.138

Sermiligaaq 662 662

Narsarssuaq 464 464

Kangerlussuaq 1.584 1.584

Ittoqqortoormiit 1.498 1.498 36.000 36.000

KNI A/S 2015/2016

Resultatopgørelse 1. april 2015 - 31. marts 2016 VAREDIVISIONEN

2016 2015

Nettoomsætning 1.276.497 1.231.648

Betaling fra Landskassen for samfundsmæssige opgaver 36.000 36.000 Andre driftsindtægter 70.749 79.268 Omkostninger til vareforbrug (968.598) (942.151) Andre eksterne omkostninger (174.045) (170.550) Bruttoresultat 240.602 234.214

Personaleomkostninger (156.268) (156.467) Af- og nedskrivninger (30.877) (32.397) Resultat før finansielle poster 53.458 45.350

Finansielle indtægter 356 20 Finansielle omkostninger (2.088) (1.909) Koncern internrente (17.387) (21.286) Årets resultat før skat 34.339 22.173

Balance 31. marts 2016

VAREDIVISIONEN

2016 2015

Til segmentregnskabet for varedivisionen kan følgende aktiver og forpligtelser direkte henføres:

Aktiver i alt 882.625 839.902

Forpligtelser i alt 62.311 51.327

| 51

Resultatopgørelse 1. april 2015 - 31. marts 2016 ENERGIDIVISIONEN

2016 2015

Nettoomsætning 1.095.590 1.201.088

Andre driftsindtægter 2.485 1.733 Omkostninger til vareforbrug (917.001) (1.021.906) Andre eksterne omkostninger (41.671) (41.327) Bruttoresultat 139.403 139.588

Personaleomkostninger (32.158) (31.925) Af- og nedskrivninger (23.912) (20.678) Resultat før finansielle poster 83.333 86.984

Finansielle indtægter 0 0 Finansielle omkostninger (128) (98) Koncern internrente (19.109) (25.431) Årets resultat før skat 64.096 61.456

Balance 31. marts 2016

ENERGIDIVISIONEN

2016 2015

Til segmentregnskabet for energidivisionen kan følgende aktiver og forpligtelser direkte henføres:

Aktiver i alt 967.846 1.116.256

Forpligtelser i alt 491.914 409.174

| 53

KNI A/S 2015/2016

Resultatopgørelse 1. april 2015 - 31. marts 2016 STABE

2016 2015

Andre driftsindtægter 7.491 8.013 Andre eksterne omkostninger 46.815 48.097 Bruttoresultat 54.306 56.110

Personaleomkostninger (43.960) (42.448) Af- og nedskrivninger (10.259) (13.711) Resultat før finansielle poster 88 (48)

Finansielle indtægter 38.534 49.402 Finansielle omkostninger (38.621) (49.353) Årets resultat før skat 0 0

Balance 31. marts 2016

STABE

2016 2015

Til segmentregnskabet for stabe kan følgende aktiver og passiver, som ikke har direkte relation til varedivisionen eller energidivisionens aktiviterer, henføres:

Aktiver i alt 237.875 155.627

Egenkapital i alt 786.934 891.254 Forpligtelser i alt

747.187

760.030

Resultatopgørelse 1. april 2015 - 31. marts 2016 TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER

2016 2015

Resultat i tilknyttede virksomheder 1.938 1.570 Hensættelse til tab på tilknyttede virksomheder 0 0 Årets resultat før skat 1.938 1.570

Balance 31. marts 2016

TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER

2016 2015

Til segmentregnskabet for tilknyttede virksomheder kan følgende aktiver og passiver direkte henføres:

Aktiver i alt 163.111 159.647

Egenkapital minoritetsinteresser 988 905

Forpligtelser i alt 162.123 158.742

| 55

KNI A/S 2015/2016

Salgschef i praktik Salgschef for region syd, Arne Lyberth Petersen, 28, blev ansat i Pilersuisoq den 1. april 2015. Han har ansvar for tre butikschefer og 17 købmænd i et område, der strækker sig fra Kangaamiut på vestkysten til Aappilatseq i syd. På sin tidligere arbejdsplads har han primært arbejdet i byer, mens hans nuværende ansvarsområde inkluderer en del bygder. I slutningen af oktober tog han på en uges selvvalgt ophold i Arsuk mellem Paamiut og Narsaq. Det, der gjorde størst indtryk på Arne, var, at han har fået meget mere forståelse for, hvordan det er at bo og arbejde i en bygd, hvor det ikke er helt nemt at komme til.

Digitaliseret KNI-landskab KNI A/S kan for første gang i mange år bryste sig af at have det fulde overblik over Pilersuisoqs bygningsmasse i det ganske land. Det fulde overblik giver koncernen mulighed for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. I perioden fra maj 2014 og et år frem har koncernens anlægsafdeling stået for en omfattende indsamling af information, dokumentation samt analyse. Oplysninger om mere end 95 procent af alle steder, hvor KNI A/S har sine butikker, findes nu i digitaliseret form.

Arctic Circle Race – verdens hårdeste langrendsløb

New Zealandske lam til Narsaq Hos KNI A/S’ datterselskab, slagteriet Neqi A/S i Narsaq, skabte 3.000 lam fra New Zealand 12 arbejdspladser fra juni og tre måneder frem. Neqi A/S valgte at importere lam fra New Zealand for at dække den stigende efterspørgsel efter lammeprodukter og ikke mindst for at fastholde de kompetente medarbejdere. Fåreholdernes levering af lam og får til slagteriet har været støt stigende indtil 2015. Neqi A/S forventede i 2015 at aftage 18.000-20.000 lam og får fra fåreholderne i Sydgrønland. Denne tendens forventes at fortsætte i årene frem. Det er derfor allerede en kendt faktor, at der vil være et gab på 10.000-12.000 i forhold til produktionskapaciteten.

I 1996 blev den første konkurrence gennemført. I Sisimiuts bagland løber deltagerne enten 160 km eller 100 km over tre dage og tilbringer nætterne i telte. KNI A/S er blandt hovedsponsorerne bag Arctic Circle Race, der ofte omtaltes som verdens hårdeste langrendsløb. Løbet er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, og den appellerer til deltagernes udholdenhed og styrke. I 2015 var Treasury-chef Jonas Løventoft Jessen, CFO Jan H. Lynge-Pedersen, HR-U Manager Mikol Heilmann samt marketingkoordinator Heidi Ramsøe blandt deltagerne.

PILERSUISOQ BUTIKKER SIORAPALUK Købmand: Saaninnguaq Ulloriaq Bygget: 1992 Areal: 200 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 49

KANGERSUATSIAQ Købmand: Jan Christiansen Bygget: 1997/98 Areal: 280 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 156

SAVISSIVIK Købmand: Helene Ivik Eliassen Bygget: 1974/1998 Areal: 465 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 56

UPERNAVIK KUJALLEQ Købmand: Justus L Josvassen Bygget: 1973/97 Areal: 345 Medarbejdere: 6 Antal beboere: 183

QEQERTAT Købmand: Nukappiannguaq Jerimiassen Bygget: * Areal: * Medarbejdere: 1 Antal beboere: 26

UPERNAVIK Butikschef: Erik Immanuelsen Bygget: 1954/01 Areal: 2240 Medarbejdere: 21 Antal beboere: 1099

QAANAAQ Købmand: Larsigne Kvist (souschef) Bygget: 1999/00 Areal: 1156 Medarbejdere: 23 Antal beboere: 630

NUUGAATSIAQ Købmand: Marie T Møller Bygget: 1930/00 Areal: 528 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 79

KULLORSUAQ Købmand: Magnus Danielsen Bygget: 1964/97/12 Areal: 515 Medarbejdere: 10 Antal beboere: 453

ILLORSUIT Købmand: Lea Korneliussen Bygget: 1966 Areal: 154 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 73

NUUSSUAQ Købmand: Pernille F Karlsen Bygget: 1997 Areal: 495 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 198

UKKUSISSAT Købmand: Oline Berthelsen Bygget: 1972 Areal: 360 Medarbejdere: 6 Antal beboere: 148

INNAARSUIT Købmand: Mette Kristiansen Bygget: 1990/00 Areal: 410 Medarbejdere: 7 Antal beboere: 162

SAATTUT Købmand: Vakant Bygget: 1971/99 Areal: 600 Medarbejdere: 9 Antal beboere: 236

TASIUSAQ Købmand: Susanne Kristiansen Bygget: 1996 Areal: 440 Medarbejdere: 7 Antal beboere: 245

IKERASAK Købmand: Birthe Eriksen Bygget: 1970/96 Areal: 300 Medarbejdere: 7 Antal beboere: 210

AAPPILATTOQ (UPV) Købmand: Simon Petersen Bygget: 1991 Areal: 480 Medarbejdere: 8 Antal beboere: 164

QAARSUT Købmand: Ane Louise Jensen Bygget: 1979/95 Areal: 410 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 165

| 57

KNI A/S 2015/2016

PILERSUISOQ BUTIKKER NIAQORNAT Købmand: Vakant Bygget: 2012 Areal: 250 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 43

IKAMIUT Købmand: Cecilie L Abelsen Bygget: 1988 Areal: 210 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 78

UUMMANNAQ Butikschef: Elise Petersen Bygget: 1987 Areal: 1200 Medarbejdere: 28 Antal beboere: 1242

KITSISSUARSUIT Købmand: Nanna Larsen Bygget: 1945/03 Areal: 354 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 59

KANGERLUK Købmand: Jensine Olsen Bygget: 1984 Areal: 462 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 19

AKUNNAAQ Købmand: Julianne Olsen Bygget: 1 951 Areal: 275 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 82

QEQERTARSUAQ Butikschef: Ane Broberg Bygget: 2006 Areal: 1510 Medarbejdere: 25 Antal beboere: 847

NIAQORNAARSUK Købmand: Sørine Steenholdt Bygget: 1969 Areal: 750 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 259

ILIMANAQ Købmand: Jane Villadsen Bygget: 1959 Areal: 462 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 55

IGINNIARFIK Købmand: Vakant Bygget: 1993 Areal: 150 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 80

SAQQAQ Købmand: Kathrine P Mølgaard Bygget: 1952/99 Areal: 738 Medarbejdere: 7 Antal beboere: 163

ATTU Købmand: Peter Alaufesen Bygget: 1959 Areal: 645 Medarbejdere: 8 Antal beboere: 200

QEQERTAQ Købmand: Edvard Frederiksen Bygget: 1963/85 Areal: 538 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 110

KANGAATSIAQ Købmand: Kristian Liilu Lyberth Bygget: 2007 Areal: 1409 Medarbejdere: 14 Antal beboere: 536

OQAATSUT Købmand: Anine Olsen Bygget: 1990/94 Areal: 271,5 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 33

IKERASAARSUK Købmand: Marie Gerda Petersen Bygget: 1993 Areal: 358 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 99

QASIGIANNGUIT Butikschef: Karl Samuelsen Bygget: 1961/02 Areal: 1386 Medarbejdere: 24 Antal beboere: 1115

AASIAAT Butikschef: Ove Jerimiassen Bygget: 1961/82 Areal: 1245 Medarbejdere: 18 Antal beboere: 3134

PILERSUISOQ BUTIKKER KANGERLUSSUAQ Købmand: Marie T Larsen Bygget: Mittarfeqarfiit Areal: 506 Medarbejdere: 7 Antal beboere: 499

PAAMIUT Butikschef: Jørgen Mørch Bygget: 1987 Areal: 441 Medarbejdere: 18 Antal beboere: 1429

SARFANNGUIT Købmand: Piitaaraq Fleischer Bygget: 1922 Areal: 230 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 133

NARSARSUAQ Købmand: Kristine Poulsen Bygget: Mittarfeqarfiit Areal: 254 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 116

ITILLEQ Købmand: Hans Enoksen Bygget: 1987/97 Areal: 330 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 85

QASSIARSUK Købmand: Otto Larsen Bygget: 1964 Areal: 298,6 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 44

KANGAAMIUT Købmand: Ulloriaq Kristiansen Bygget: 1970/98 Areal: 401 Medarbejdere: 12 Antal beboere: 340

IGALIKO Købmand: Asa Egede Bygget: 1932/96 Areal: 247,2 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 27

NAPASOQ Købmand: Nielsine Johnsen Bygget: 1978 Areal: 120 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 90

NARSAQ Butikschef: Thomas Kristoffersen Bygget: 1958 Areal: 1600 Medarbejdere: 23 Antal beboere: 1492

ATAMMIK Købmand: Anthonette Jakobsen Bygget: 2005 Areal: 592 Medarbejdere: 8 Antal beboere: 190

ALLUITSUP PAA Købmand: Frederik Josvassen Bygget: 1952/98 Areal: 857 Medarbejdere: 11 Antal beboere: 241

KAPISILLIT Købmand: Vakant Bygget: 1939/97 Areal: 556,9 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 60

AMMASSIVIK Købmand: Aqissiaq Berthelsen Bygget: 1963/86 Areal: 283 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 32

QEQERTARSUATSIAAT Købmand: Vakant Bygget: 1969/09 Areal: 550 Medarbejdere: 7 Antal beboere: 212

QASSIMIUT Købmand: Sørine Isaksen Bygget: 1938 Areal: 411 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 26

ARSUK Købmand: Hanne Jakobsen Bygget: 1992 Areal: 410 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 98

EQALUGAARSUIT Købmand: Johan Frederik Gedionsen Bygget: 1963/99 Areal: 195 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 76

| 59

KNI A/S 2015/2016

PILERSUISOQ BUTIKKER SAARLOQ Købmand: Ane Josefsen Bygget: 1970 Areal: 240 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 27

KUUMMIUT Købmand: Otto J Umerineq Bygget: 1996 Areal: 350 Medarbejdere: 9 Antal beboere: 309

TASIUSAQ (NAN) Købmand: Bibianne Enoksen (1/8-2016) Bygget: 1925 Areal: 441 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 41

TIILERILAAQ Købmand: Gerth Ignatiussen Bygget: 1981 Areal: 220 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 112

NARSARMIJIT Købmand: Johannes Motzfeldt Bygget: 1968 Areal: 281 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 88

KUSULUK Købmand: Bendt Abelsen Bygget: 1980/01 Areal: 2 75 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 249

AAPPILATTOQ Købmand: Isakke Benjaminsen Bygget: 1978/00 Areal: 627 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 108

ISERTEQ Købmand: Peter Ignatiussen Bygget: 1967 Areal: 240 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 82

NANORTALIK Butikschef: Hans-Erik Enoksen Bygget: 1984 Areal: 1345 Medarbejdere: 22 Antal beboere: 1264

SERMILIGAAQ Købmand: Josva Arqe Bygget: 1979/98 Areal: 460 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 206

ITTOQQORTOORMIIT Købmand: Anders Kuko Bygget: 1964/99 Areal: 650 Medarbejdere: 12 Antal beboere: 381

TASIILAQ Butikschef: Martha Mikaelsen Bygget: 2002 Areal: 2984 Medarbejdere: 50 Antal beboere: 2018 (Antal beboere: 1/1-2016)

Igaliko, fåreholdersted i Sydgrønland, 2015.

P O L A R O I L – TA N K A N L Æ G SIORAPALUK Bygget: 1968/1994/1997 Kapacitet: 220 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 49

UPERNAVIK Tankforvalter: Roberth Juliussen Bygget: 1969/1975/2013 Kapacitet: 5.800 Tanke: 8 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 1.099

SAVISSIVIK Bygget: 1979/1997 Kapacitet: 350 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 56

INNAARSUIT Bygget: 1986/1997/2001 Kapacitet: 400 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 162

QAANAAQ Tankforvalter: Niels Peter Petersen Bygget: 1954/1984/1994/2010/2016 Kapacitet: 3.126 Tanke: 10 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 630

NUUGAATSIAQ Bygget: NN/1990/1996 Kapacitet: 218 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 79

KULLORSUAQ Bygget: 1969/1983/1999/2008 Kapacitet: 960 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 453

UUMMANNAQ Tankforvalter: Knud M Mathiassen Bygget: 1968/1974/1984 Kapacitet: 8.446 Tanke: 11 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 1.242

NUUSSUAQ Bygget: 1984/1990/2000 Kapacitet: 350 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 198

UKKUSISSAT Bygget: NN/1984/1999 Kapacitet: 345 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 148

TASIUSAQ (UPV) Bygget: 1980/1997/2006 Kapacitet: 1.070 Antal tanke: 8 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 245

ILLORSUIT Bygget: 1974/1984/1989 Kapacitet: 300 Antal tanke: 7 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 73

AAPPILATTOQ (UPV) Bygget: 1984/1997/2000/2014 Kapacitet: 400 Antal tanke: 7 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 164

NIAQORNAT Bygget: NN/1974/2002 Kapacitet: 180 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 43

KANGERSUATSIAQ Bygget: NN/1982/2001 Kapacitet: 440 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 156

QAARSUT Bygget: 1969/1982/1988/1999 Kapacitet: 450 Antal tanke: 8 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 165

UPERNAVIK KUJALLEQ Bygget: NN/1982 Kapacitet: 325 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 183

IKERASAK Bygget: 1968/1971/1984/2000 Kapacitet: 410 Antal tanke: 9 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 210

| 61

KNI A/S 2015/2016

P O L A R O I L – TA N K A N L Æ G SAATTUT Bygget: NN/1977/2000 Kapacitet: 610 Antal tanke: 8 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 236

ILULISSAT Tankforvalter: Flemming Karlo Lassen Bygget: 1957/1966/1976/2015 Kapacitet: 20.525 Tanke: 8 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 4.442

KANGERLUK Bygget: NN/1984 Kapacitet: 150 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 19

AKUNNAAQ Bygget: NN/1983 Kapacitet: 300 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 82

QEQERTARSUAQ Tankforvalter: Jens S Christoffersen Bygget: 1950/1972/1986/2003 Kapacitet: 5.130 Tanke: 10 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 847

ATTU Bygget: 1987/2002 Kapacitet: 440 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 200

QEQERTAQ Bygget: NN/1994 Kapacitet: 380 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 110

KANGAATSIAQ Bygget: NN/1978/1998 Kapacitet: 1.765 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 536

ILIMANAQ Bygget: NN/1996 Kapacitet: 160 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 55

IKERASAARSUK Bygget: NN/1993 Kapacitet: 140 Antal tanke: 3 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 99

IKAMIUT Bygget: 1984/NA Kapacitet: 200 Antal tanke: 3 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 78

NIAQORNAARSUK Bygget: NN/1987/2008 Kapacitet: 444 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 259

QASIGIANNGUIT Tankforvalter: Jens Aqqaluk Brandt Bygget: 1964/1972/NA Kapacitet: 8.570 Tanke: 9 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 1.115

KITSISSUARSUIT Bygget: NN/1993 Kapacitet: 280 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 59

OQAATSUT Bygget: NN/2001 Kapacitet: 140 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 33

IGINNIARFIK Bygget: NN/1984 Kapacitet: 140 Antal tanke: 3 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 80

SAQQAQ Bygget: NN/1994/2013 Kapacitet: 400 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 163

AASIAAT Tankforvalter: Søren Olsvig Bygget: 1948/1967/1982/2014 Kapacitet: 20.000 Tanke: 10 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 3.134

P O L A R O I L – TA N K A N L Æ G SARFANNGUAQ Bygget: NN/1975/1996 Kapacitet: 238 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 113

QEQERTARSUATSIAAT Bygget: 1974/2015 Kapacitet: 302 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 212

SISIMIUT Tankforvalter: Hans Johansen Bygget: 1967/1971/1981/2011 Kapacitet: 26.500 Tanke: 13 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 5.539

NUUK Tankforvalter: Rene Lyberth Møller Bygget: 1966/1972/1975/2005/2013 Kapacitet: 48.500 Tanke: 10 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 17.316

ITILLEQ Bygget: NN/1984 Kapacitet: 170 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 85

ARSUK Bygget: NN/1973/2011 Kapacitet: 400 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 98

KANGAAMIUT Bygget: 1982/2012 Kapacitet: 950 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 340

PAAMIUT Tankforvalter: Peter T Møller Bygget: 1962/1972/2004 Kapacitet: 7.820 Tanke: 6 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 1.429

NAPASOQ Bygget: 1983/NN Kapacitet: 320 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 90

QASSIMIUT Bygget: 1982/NN Kapacitet: 220 Antal tanke: 3 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 26

ATAMMIK Bygget: 2000/2015 Kapacitet: 400 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 190

QASSIARSUK Bygget: 1972/1996 Kapacitet: 218 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 44

MANIITSOQ Tankforvalter: Finn Løvstrøm Bygget: 1965/1972/1988/2011 Kapacitet: 16.400 Tanke: 10 Medarbejdere: 3 Antal beboere: 2.567

IGALIKO Bygget: 1970/2012 Kapacitet: 116 Antal tanke: 2 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 27

KAPISILLIT Bygget: 1974/1998/2000 Kapacitet: 240 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 60

NARSAQ Tankforvalter: Kristian Stach Olsen Bygget: 1970 Kapacitet: 8.540 Tanke: 8 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 1.429

KANGERLUARSORUSEQ Tankforvalter: Christian Olof Simonsen Bygget: 1950/1965/1968/1984/2016 Kapacitet: 43.700 Antal tanke: 9 Medarbejdere: 6

ALLUITSUP PAA Bygget: 1972/2001 Kapacitet: 950 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 241

| 63

KNI A/S 2015/2016

P O L A R O I L – TA N K A N L Æ G AMMASSIVIK Bygget: 1972/2013 Kapacitet: 51 Antal tanke: 2 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 32

SERMILIGAAQ Bygget: 1984/1986/1998/2004 Kapacitet: 520 Antal tanke: 9 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 206

EQALUGAARSUIT Bygget: 1983/NN Kapacitet: 250 Antal tanke: 3 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 76

ISORTOQ Bygget: 1986/1998/2005 Kapacitet: 250 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 82

SAARLOQ Bygget: 1972/2000 Kapacitet: 123 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 27

KULUSUK Bygget: 1971/1980/2006 Kapacitet: 1.010 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 249

QAQORTOQ Tankforvalter: Justine G Petersen Bygget: 1961/1978/2015 Kapacitet: 24.790 Tanke: 10 Medarbejdere: 4 Antal beboere: 3.089

TIILERILAAQ Bygget: 1985/1998/2007 Kapacitet: 440 Antal tanke: 8 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 112

TASIUSAQ (NAN) Bygget: 1968/1997 Kapacitet: 81 Antal tanke: 6 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 41

KUUMMIUT Bygget: 1971/1980/2008 Kapacitet: 1.100 Antal tanke: 5 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 309

NARSARMIJIT Bygget: 1972/2008 Kapacitet: 203 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 88

TASIILAQ Tankforvalter: Justus Hansen Bygget: 1968/1976/1983/2005 Kapacitet: 7.074 Tanke: 10 Medarbejdere: 5 Antal beboere: 2.018

AAPPILATTOQ (NAN) Bygget: 1971/2016 Kapacitet: 240 Antal tanke: 4 Varetages af: Pilersuisoq Antal beboere: 108

ITTOQQORTOORMIIT Tankforvalter: Jan Lorentzen Bygget: 1976/1983/2011 Kapacitet: 2.730 Tanke: 9 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 381

NANORTALIK Tankforvalter: Ingivaq Nielsen Bygget: 1970 Kapacitet: 4.960 Tanke: 9 Medarbejdere: 2 Antal beboere: 1.264 (Antal beboere: 1/1-2016)

Kullorsuaq (Djævlens Tommelfinger)