Nunarput ataqatigiissipparput - Vi binder Grønland sammen

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT VI ER OVERALT I GRØNLAND

- KNI-p nunarput ataqatigiissippaa - KNI binder Grønland sammen

PETER GRØNVOLD SAMUELSEN PISORTAANEQ/CEO, KNI A/S

KNI A/S suliffeqarfissuuvoq periarfissarpassualik KNI ilinniarfissatsialaallunilu inuttut ineriartorfissatsialaavoq KNI A/S suliffeqarfiuvoq suliassanik assigiinngitsorpassuarnik periarfissaqartoq. Niuernerup tungaatigut piginnaanngorsarumaguit KNI-ip ataani Pilersuisup sineriak tamakkerlugu pisiniarfippassuisa ilaanni ilinniartunngorsinnaavutit, imaluunniit ikummatissamik pilersuinerup iluani suliassanik assigiinngitsunik piginnaasatigut piumasaqarfioqisumi sulilersinnaavutit. KNI-ip pisiniarfiutaani ikummatissaarniarfiutaanilu pisortanngornissavit tungaanut qaffakkiartorsinnaavutit inuttut aqutsisutullu ineriartorfigalugu, kiisalu KNI-ip qitiusumi allaffeqarfiani naatsorsuuserinermik qaffasissumik atorfiillu allat, soorlu sanaartornerup iluani kiisalu ikummatissanik pisiniartarnermi, ataqatigiissaarisarnermi aningaaserivissuarnullu attaveqarluni suliassat ilinniarluarsimasuunissamik piumasaqarfiusut ineriartorfigisinnaavatit.

Suliffeqarfissuatsinni inuiaqatigiinni akisussaaqataanerput tulluusimaarutigaarput, inuiaqatigiinni kiffartuussisussaatitaanermik isumagiumallugit pisussaaffigilersimasagut nioqqutissanik ikummatissanillu pilersuisussaatitaanerput isumagilluagassatut isigivagut, aammattaarlu pisisartunik qitiutitsineq aallaavigalugu kiffartuussinissarput pingaartilluinnagaralugu.

Kalaallit Nunaata nunarsuup sinneranut ammanerujartuinnarnerani peqataajartuinnarneranilu avaqqussinnaanngilarput KNI-mi piginnaasatta qaffariartortinnissaat. Taamaattumik aamma kissaatigaarput kalaallit inuusuttut ilinniarluarsimasut KNI-mi suleqatigilernissaat, sulisooreersullu suli piginnaanngorsartuarnissaat.

Suleqatigilernissat qilanaaralugu.

Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq KNI A/S

KNI A/S - en stor virksomhed med mange muligheder Store muligheder for at gøre erhvervskarriere og fremme din personlige udvikling hos KNI KNI A/S er en stor koncern, der tilbyder mange forskellige muligheder.

Hvis du ønsker at gøre karriere inden for handel, har du store muligheder her i KNI-kædedivisionen Pilersuisoqs mange detailbutikker. Hvis du hellere vil gøre karriere indenfor olieforsyning, så har du også hos os mulighed for det meget krævende og forskellige funktioner. Du kan gøre karriere, til du bliver chef i enten vores vare- eller energidivision, og undergå faglig og personlig dygtiggørelse undervejs. Der er også andre udfordrende jobfunktioner i vores HQ, bl.a. regnskabs-og finansfunktioner, controllerjobs, stillinger inden for ingeniørbranchen og opgaver med daglig kontakt til internationale banker vedr. handel og sikring i forbindelse med olieindkøb.

Vi er stolte af vores samfundsmæssige opgaver. Forsyningspligt og forsyningssikkerhed er centrale nøgleord i vores servicekontraktmæssige opgaver indenfor vare- og olieforsyning, som vi løser med kunden i centrum. Og det er en dyd, vi til hver en tid vil efterleve.

Grønland åbner sig mere og mere over for den store verden udenfor, og vi er blevet aktive medspillere i den globale udvikling. Derfor kan vi som samfund, herunder i KNI, ikke komme udenom, at det kræver, at vi til stadighed må øge vores kompetencer, og det gælder både nye elever og nye og nuværende medarbejdere.

Vi glæder os til at have dig som kollega.

Peter Grønvold Samuelsen CEO KNI A/S

2

3

ANE BROBERG PISINIARFIUP PISORTAA/BUTIKSCHEF, QEQERTARSUAQ

Pisisartoq qitiutillugu Qeqertarsuarmiup Ane Brobergip, 50, ileqqoraa ullaakkut suliartornerit tamaasa pisiniarfiup silataanik misissuisarluni suna tamarmi ajunnginnersoq paasiniarlugu. Taamatullu aamma pingaartitarivaa suliartorluni isernermi ilassisarnissaq, ajornanngippallu nuannaarluni suliartortarnissaq. Ane nammineq arnaq uummaarissuuvoq sunnertinnartumik nukilik, taamaammat tupaallannanngilaq oqarmat suliffimminut apuukkaangami ilassisaatigigini ‘Juhhuu!’

- Inuussutissat killilimmik piusinnaasut nungoqqaartuusarput. Timmisartukkut nioqqutissanik annikittuinnarnik inniminniisinnaagaluarpugut, killeqartaqaalli timmisartuaqqat inissakeqimmata. Aammali Namminersorlutik Oqartussanut kiffartuussinissamik isumaqatigiissummi nioqqutissat nungoqqusaanngitsut allattorsimapput. Nungussagaluarpata taakku piaartumik qullersarisatsinnut nalunaarutiginissaat pisussaaffigaarput.

- Uatsinnut pisisartut qitiupput. Taakkuupput pitsaasumik kiffartuussassagut. Niuertuuvugut inuiaqatigiinni atorfissaqartinneqartunik tamaginnik nioqquteqartut: atisanik, inuussutissanik kiisalu aalisarnermut piniarnermullu atortunik. Tamatumalu saniatigut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ingerlataraagut taakku ilagalugit aningaaseriveqarnikkut sullissineq umiarsualiveqarnermillu nakkutilliineq.

Allaffimiumiit pisiniarfiup pisortaanut

Illoqarfik sikusartumiittoq Qeqertarsuup inissisimanera pissutaalluni ukiuunerani tikikkuminaattarpoq, nalinginnaasumik sikuusarmat. Taamaattumik ukiumut peqqumaatissanik inniminniisoqartariaqarpoq, maajip tungaanut piusussanik. Aggusti-septembarikkunnili peqqumaatissanik nalunaarsuineq aallartinneqartarpoq, nalunaarsukkat qitiusumik sullissivimmi nioqqutissanik piniartartuneeriissammata oktobari naatinnagu.

- Ukioq 2014-15 ukiooqaagut, ilisiviillu piunikitsunik imallit imaarutaasavissut umiarsuaq sikumik aserorterut marloriarluni misiliivoq, aatsaallu aappassaanik iluatsitsilluni. Siullermeermat nioqqutissat sikup sinaaniit usingiarneqarput snescooterimillu assartorneqarlutik. Aappassaaneerami qujanartumik talippoq.

4

Ane 1983-imili taamanikkut KGH-mi ilinniarnerminut atatillugu sulileramili suliffimmini qaffakkiartuaartuarsimavoq. 1985-imi allaffimmiutut naammassilluni sulilernerminiit ullumikkut pisiniarfimmi pisortaanerminut. Ukiullu taakku 32-it ingerlanerini suliffeqarfissuaq arlaleriaqaluni aaqqissuuteqqinneqartarpoq, sulisunik pikkorissaanernik kinguneqarajuttartunik.

- KNI-p pikkorissartitsinerpassuini peqataasarpunga, suliamut tunngasuni aammalu inuttut inerisaataasuni. Taakku arlaannaalluunniit pinngitsoorsinnaasimanngilakka. Ilami periarfissanut takkuttunut tunuarsimaanngisaannarsimavunga, nutaanik ilinniarfissattut isigiuaannarpakka tunniussaqarsinnaagumalu tunniussaqarfigalugit.

Kunden i centrum Det er en fast rutine for Ane Broberg, 50, at tjekke, om alt er i orden i butikken hver morgen, når hun møder på arbejde. Og så lægger hun vægt på, at man hilser, når man møder, og meget gerne møder glad op på arbejde. Hun er selv en energisk dame med et smittende drive. Derfor overrasker det ikke, da hun fortæller, at hun markerer sin ankomst med et ‘juhhuu’.

- For os er det kunderne, der er i centrum. Det er dem, vi skal betjene, og det skal vi gøre på en ordentlig måde. Vi er købmænd, der sælger så godt som alt, som et samfund som vores har brug for: beklædning, fødevarer samt fiskeri- og fangstudstyr. Desuden har vi serviceaftaler, som vi skal efterleve, blandt andet om bankbetjening af kunderne og varetagelse af havneanlæg.

En by i islægsområde Qeqertarsuaqs beliggenhed gør det vanskeligt at sejle til byen om vinteren, hvor havet normalt fryser til. Derfor skal der bestilles forsyninger, der kan holde hele vinteren. Allerede i august-september starter man med registreringslisten for vinterforsyningen, der skal være afsendt til indkøberne i servicecenteret ved udgangen af oktober.

- Vinteren 2014-15 har været hård, så hylderne med varer med begrænset holdbarhed var mere eller mindre tomme, da en isbryder forsøgte at bryde isen første gang. Det endte med, at forsyningsskibet måtte

losse ved iskanten, hvorefter varerne blev transporteret videre med snescootere. Anden gang lykkedes det at lægge til ved havnen.

- Fødevarer med begrænset holdbarhed er dem, der bliver udsolgt først. Vi har godt nok mulighed for at bestille varer med fly, men det er meget begrænset, da pladsen er trang i de små helikoptere. I henhold til servicekontrakten med Selvstyret har vi en liste med varer, der ikke må udgå. Hvis de udgår, er vi forpligtet til at give vores nærmeste overordnede besked hurtigst muligt.

Fra kontorassistent til butikschef Siden Ane i 1983 blev ansat som erhvervspraktikant i det daværende KGH, er det gået slag i slag for hendes karriere fra starten som færdiguddannet kontorassistent i 1985 til butikschef i 2011. I løbet af hendes 32 år i KNI har koncernen gennemgået mange omstruktureringer, som regel efterfulgt af kurser for personalet.

- Jeg har deltaget i mange kurser, såvel professionsrettede som mere personligt udviklende kurser. Jeg kunne slet ikke have været dem foruden. I det hele taget har jeg aldrig holdt mig tilbage, når mulighederne byder sig. De giver netop mulighed for at lære nyt, og man skal gribe dem, når de kommer, og give, hvad man give kan.

Laksegarn ∙ Torskegarn ∙ Hellefiskegarn ∙ Stenbidergarn ∙ Ørredgarn

Frydendahl Fiskenet Numitvej 27 / DK-6960 Hvide Sande / Tlf +45 9731 1311 / www.frydendahl.com 5

Noqasukkuit angusaqarluassaatit KNI periarfissiivortaaq atorfimmi qaffakkiartornissamut KNI’mi periarfissaqarluarpoq atorfeqarfinni assigiinngitsuni qaffakkiartornissamut. Pissanganarluinnartumik ataasiinnaanngitsunik atorfiuteqarpugut pisisartutta sulisuttalumi ulluinnarni KNI’miinnerminni nuannersunik misigisaqartinneqarsinnaanerannut pingaaruteqarluinnartunik. Pilersuisup pisiniarfiini sulisutut inissaqartippagut inuusuttunnguaq atuarnermi saniatigut sapaatip akunneranut nalunaaquttap akunnerini. marlussunni tapertalerlugu sulilaartarusuttoq aamma pisiniarfimmiunngorniarluni ilinniartoq angusaqarluarusuttoq, soorluttaaq inissaqartikkipput pisiniarfimmi pisortaq KNI’mi atorfeqarnermini qaffakkiartorusuttoq.

aningaasarsiornermi nakkutilliisutut (controlleritut), ingeniøritut, qarasaasiaqarfimmi immikkoortoqarfimmiutut, nioqqutissanik pisiniartartutut, teknikeritut kiisalu sulisoqarnermut immikkoortortami allaffimmiutut ineriartortitsiveqarfimmiutullu. Ataatsimut isigalugu suliffissuaqarfitsinni sulisutut periarfissaqarluarputit nammineq qanoq qaffasitsiginissaanik aaliangikkannik inuttut inerikkiartorsinnaanissat kiisalu atorfeqarfinni qaffakkiartorsinnaanissat anguniarlugu iliuuseqarnissannut. Tamakku pillugit sukumiinerusumik atuarsinnaavat pisinnaasanik qaffasinnerulersaanermut ilitsersuusiarput mappersagaq.

Polaroil’imi sulisoqarpugut upalungaarsimanissamut sungiusartinneqartunik, nioqqutissaatitsinnik ilisimasaqarluartunik, aserfallatsaaliisutut sungiusarneqartunik kiisalu pisisartunik sullissilluarnissamut ilinniartinneqartunik. KNI’p qitiusumik allaffeqarfiani atorfippassuaqarpoq soorlu allaffimmi pisiniarfimmilu sulisutut,

Kalaalli

sut Kom petenc eudvik lingshå Kompe tenceu ndbog dviklin gshånd bog

Plads til karriere Gør du en indsats hos KNI, kan du nå rigtig langt I KNI er der rig mulighed for at gøre karriere inden for forskellige fagområder. Her er en række spændende jobfunktioner, der alle spiller en afgørende rolle for, at hverdagen i KNI bliver en god oplevelse for kunder såvel som medarbejdere.

I Pilersuisoq-butikkerne er der både plads til ungarbejderen, der ønsker at supplere sin skole med et par timer om ugen, den ambitiøse elev og butikschefen, der ønsker at gøre langvarig karriere i KNI.

6

I Polaroil har vi medarbejdere, som bliver trænet i sikkerhed, produktkendskab, vedligeholdelse og kundeservice.

I KNI’s hovedkontor er der et hav af stillinger som f.eks. inden for handel- og kontor, økonomi-controllere, ingeniører, IT og netværk, indkøbere, teknikere samt HR administrations- og udviklingslinjen.

Overordnet i organisationen er der stor mulighed for personlig udvikling og karrieremuligheder på et niveau, der passer dig. Du kan læse mere herom i vores kompetenceudviklingshåndbog.

Uagut nakuussutigaagut sulisugut Uagutsinnut pingaarluinnartuuvoq sulisutta imminnut akaareqatigiittuunissaat, taamaappammi siunissamittaaq suliffeqarfiit pitsaanersaannut ilaassagatta. Taamaammat sulisussarsiornitsinni inuit naleqqunnartut pissarsiariniassavagut kiisalu sulisoreriikkatta inerikkiartortittuarnissaat pikkorissartuarnissaallu ukkallugittaaq. Iluatsitsilluarnitsinnut peqqutaalluinnarpoq sulisutta tamarmik KNI’p ataatsimoorullugit anguniagai pingaartitaalu ilisimalluarmatigit. Taamaamat akunnerminni kiisalu pisisartutsinnut sullisseqatititsinnullu tamatigut ilumoorsaar-

lutik ataqqinnillutillu pissusilersortuupput. Sulisuttami angorusuppaat tamatsinnut iluaqutaasumik suliap pitsaanerpaamik naammassineqarnissaa, aammami ilimagaarput sulisutta kissaatigissagaat paasillugulu sapinngisartik tamaat suleqataaniarunik tamanna sullivimminnut pingaaruteqassasoq.

KNI´s styrke er dygtige medarbejdere Det er vigtigt for KNI, at der er den rette sammensætning af medarbejdere, så virksomheden også i fremtiden kan placere sig blandt de bedste. Det skal ske både ved at rekruttere de rigtige folk, men også ved konstant at have fokus på udvikling og uddannelse af eksisterende medarbejdere. Årsagen til KNI´s succes er, at medarbejderne sætter sig ind i organisationens overordnede mål og værdier. Dertil er de vedhol-

dende og behandler hinanden samt kunder og samarbejdspartnere med værdighed og respekt. Dertil ønsker medarbejderne at arbejde mod fælles løsninger, som tjener helheden bedst, og der forventes, at alle medarbejdere har et ønske om at udnytte deres fulde potentiale og forstå betydningen af deres arbejde.

7

Aporfissaqaleraangat Atugassarititaasut allanngoraangata tamannalu pisiniarfinni tuniniagassanut sunniuteqaraangat Niuertoq pisiniarfimmi nioqqutigisassaminik inniminniissatilluni toortagassani isumatusaarluni suliarisariaqarpai. Amerlassussiliinissaa pisisartut pisiariumasaannut naapertuuttariaqarpoq. Tuniniakkat piumaneqarnerilu imminnut naapertuuttariaqarput, amerlanerussanngillat ikinnerussanatillu. Pilersaarusiorneq, nioqqutissanik piniarneq apuuffissaannullu assartornissaat pillugu sulinermi niuertoq/Pilersuisoq kiisalu nioqqutissanik piniartarfik aammalu assartuisarnermut immikkoortortaq Sisimiuniittut qanimut suleqatigiittarput. Sumiiffimmi susoqarneranik niuertut ilisimasaat atorluarneqartarput ilutigisaanillu kisitsisit sumiiffimmi pineqartumut tunisartakkanut tunngasut aallaavigineqartarlutik. Pisoqartarporli pisoqartassallunilu niuertut pisisartullu ulluinnarni atugaannut sunniuteqartunik – iluarpallaanngikkaluamik.

Ikippallaat amerlavallaalluunniit Sukkunik ikippallaanik inniminniisoqarsimasinnaavoq. Aamma imaassinnaavoq pisarnermiit inuit amerlanerusut nunaqarfimmukarsimasut, assersuutigalugu aalisarluartoqartillugu nioqqutissanik, soorlu sukkunik, tunisaqarluartoqarsinnaalluni. Nikingasoortoqarsimappat tamanna ullut 39-t qaangiuppata aatsaat iluarsineqarsinnaavoq. Piffissap taassuma ingerlanerani umiarsuit pajuttut pingasut nunaqarfimmut tikittussaapput, taakkulu usii qangali inniminningaareersimasuupput.

Taamaattumik nunaqarfimmiut ulluni 39-ni tulliuttuni piffissap ilaani nunguutsisoortoqarnera nalaattarsinnaavaat.

Sukkunik tunisakinnerulertoqarsimasinnaavoq, tamannalu aningaasat pisissutaasinnaasut ikinnerulersimasimanerannik imaluunniit nunaqarfimmiut ilaat allamut nuussimasinnaallutik. Taamaalisimappat pisiniarfimmi nioqqutit uninngasut amerlavallaalissapput. Uninngasuutit amerlavallaalersut tassaaginnassanngillat sukkut, aammali nioqqutit ullussakitsut, soorlu salatit naatitallu tunineqanngitsut. Taakkulu kasiilerneqartariaqalersinnaapput.

Pissutsit eqqartukkat arlaat atuukkaluarpalluunniit tamanna aningaasanik naleqassaaq.

Siku paamisaarigaangat KNI A/S namminerisaminik nioqqutissanik assartuuteqanngilaq. Tamanna Royal Artic Line A/S (RAL)-ip isumagisarpaa.

8

20-30-nik issilluni ukioritsillugu umiarsuup ingerlaffissaata sikusarnera takornartaanngilaq. Aqqutissani sikusimappat pajuttup apuussinnaannginnera pillugu RAL KNI A/S-imut nalunaartarpoq.

RAL-ip umiarsuaataani aamma ajutoortoqarsinnaavoq, soorlu krani aserorpat nioqqutissat apuunneqarsinnaajunnaarlutik. Taamaalippat sumut usingiaassanerluni KNI-mut RAL-i paasiniaassaaq.

Nioqqutissaq apuussinnaajunnaarpat iliuuseqarnissamut akisussaaffik KNI A/S-imiilertarpoq. Apuunnissaanut timmisartoq periarfissatuaalersimappat unammillernartoq alla pilersarpoq. Timmisartup assartugassai pingaarnerit tassaapput ilaasut allakkallu, assartugassallu allat kingullinnguunneqartarput. Tamanna ima isumaqarsinnaavoq nioqqutissaq allamukaassassaagaluaq Aasianni Pilersuisumut ingerlatittariaqartarluni. Taamaalippat Aasianni pigineqalissaaq nioqqutissaq inniminnersimanngisaq illuatungaani nunaqarfiit arlaanni niuertup nioqqutissaq inniminnikkani amigaatigileraa.

Aaqqiisoqartariaqartillugu Nioqqutissaq tikiunneqarfissarinngisaminut apuutsillugu tigusisussamut eqqortumut assartornissaanut periarfissat KNI-p nassaariniartariaqalertarpaa.

Taamaattoqartillugu KNI A/S-ip nalilersortarpaa nioqqutissaq pineqartoq kiffartuussinissamut Namminersorlutik Oqartussallu isumaqatigiissummi ilaanersoq.

Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaappat pisisartumut immikkut aningaasartuutaanngitsumik nioqqutissap apuuffissaminut assartorneqarnissaa KNI-p pisussaaffigivaa.

Kiffartuussinissamut isumaqatigiissummi nioqqutissaq pineqartoq ilaanngippat nalilersorneqassaaq apuuffissaanut assartorneqarnissaata qanoq pingaaruteqartiginera. Pingaaruteqartutut nalilerneqarpat aningaasartuutaanerusimasut nioqqutissap pisiniarfimmi tuniniarneqalernerani akianut ilanngunneqartarput.

Når løsninger skal findes Når forudsætningerne ændrer sig, og det får betydning for vareudbuddet Det er om at holde hovedet koldt, når købmanden skal indtaste sin bestilling af varer til salg i butikken. Tallene skal gerne svare til, hvad der skal være på hylderne, og hvad kunderne vil købe. Udbud og efterspørgsel skal matche, hverken mere eller mindre. Planlægning, indkøb og den videre transport til bestemmelsesstedet fordrer derfor et tæt samarbejde mellem købmændene/Pilersuisoq på den ene side og på den anden side Indkøbsfunktionen samt Logistikafdelingen i Sisimiut.

Der bliver trukket på købmændenes viden om, hvad der aktuelt sker på stedet, mens tal, der går tilbage i tid, viser, hvad der normalt er blevet indkøbt af varer til dette sted. Men der kan ske – og sker – ændringer, der får betydning for købmandens og kundernes dagligdag, og ikke altid i en tilsigtet situation.

Der kan også ske et havari ombord på et RAL-skib, eksempelvis ved at en kran går i stykker, så varerne ikke kan bringes til bestemmelsesstedet. RAL kontakter da KNI for at høre, hvor KNI ønsker varen oplosset.

For lidt eller for meget

Når løsningen skal findes

Der kan være bestilt for lidt sukker. Det kan også være, fordi der kommer langt flere mennesker til bygden end normalt på grund af eksempelvis godt fiskeri, som påvirker salget af blandt andet sukker.

Det betyder, at der vil gå mindst 39 dage, før der er balance i sukkerbeholdningen. I løbet af denne periode vil der være op til 3 forsyningsskibe undervejs til bygden, som alle har en last, der allerede er bestilt.

Bygden vil derfor hele tiden opleve, at sukkeret i dette tilfælde vil være udsolgt i perioder i løbet af de næstkommende 39 dage.

I en situation, hvor en vare havner et andet sted end hos den rette modtager, skal KNI finde en anden måde at bringe varen videre til bestemmelsesstedet på.

Der kan også være situationer, hvor der sælges mindre sukker end normalt. Købekraften kan være faldet, eller en del af indbyggerne i bygden kan være flyttet til andre steder. Det betyder ophobning af varer i butikken. I denne situation vil det ikke alene være sukkeret, der optager plads i butikken, heller ikke datofølsomme varer som salat og frugt bliver solgt og må kasseres.

Så er det KNI A/S, der står med udfordringen og dermed udgiften til at bringe varerne frem til bestemmelsesstedet. Er et fly eneste mulighed, opstår der endnu en udfordring. Flyet skal nemlig prioritere post og passagerer, før fragten kan få plads om bord. Det kan betyde, at en vare, der skulle have været sejlet til et andet sted, eksempelvis ender hos Pilersuisoq i Aasiaat. Her står man nu med en vare, man ikke har bestilt, og et andet sted på kysten står der en købmand, som mangler varen.

KNI A/S vurderer, om varen står på listen i Servicekontrakten med Selvstyret.

Står varen som en af de varer, der i henhold til servicekontakten skal være i butikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden.

Står varen ikke på listen i Servicekontrakten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelsesstedet. Er det tilfældet, bliver de yderligere fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken.

Begge situationer koster penge.

Når isen driller KNI A/S har ikke sine egne skibe til transport af varer. Det sørger Royal Arctic Line A/S (RAL) for.

Under en hård vinter med kuldegrader ned til minus 20-25-30 er det ikke et særsyn, at havet fryser til på sejlruten. RAL meddeler KNI A/S, at det ikke er muligt at bringe varerne til bestemmelsesstedet.

9

Pilersuinermik ukkassinermiit pisisartunik aallussinermut Nunatsinni nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerusuni tamangajalluinnarni iserfissaanitsigut inuiaqatigiinni qitiulluinnartumik inissisimaffeqarpugut. Taamaamat Nunatta ineriartortitaanerani akisussaaqataalluinnarpugut. Najukkani pisariaqartitat Nunatsinnilu pilersikkusunneqartut ataatsimut aallaavigalugit ineriartortitsisoqarnissaq kissaatigaarput taamaakkaluarli inuiaqatigiinni pissutsit issittumilu avatangiisigut salliutillugit.

Angorusuppagummi sullisseriaatsitta, pisiniarfeqarfeqarnitta aammalu pisisartunut attaveqarnitta ineriartortittuarnissaat.

Imaattoorusuppugut: ■ Pisisartut pitsaanerutitaat ■ Nunatsinni sulliviit pitsaanersaat ■ Inuiaqatigiit ineriartortitaaneranni tamaviaaqataasoq

Naammassiniagassaq Suliassaraagut niuernermik sullissinermillu ingerlatsinerit pisisartutsinnut, sulisutsinnut, piginnittutsinnut aammalu inuiaqatigiinni tulluusimaarutaallutillu iluaqutaasut.

Takorluugaq Tamaviaarutiginiarparput suliffeqarfiulissasugut sunniisinnaassuseqarluartoq imminut akilersinnaasumik ingerlatsiviusoq pisisartuminik taakkulu pisariaqartitaannik ilisimasaqarluartoq.

Fra forsyningsfokus til kundefokus KNI er tilstede i stort set alle bygder og mindre byer i Grønland, og er derfor en central del af samfundet, og har et medansvar for udviklingen i landet.

KNI ønsker at skabe resultater ud fra lokale behov og nationale helhedsbetragtninger med størst muligt hensyn til det omgivende samfund og det arktiske miljø.

Målet er hele tiden at udvikle servicekoncepter, butiksstruktur og kundekontakt.

10

Vision Ambitionen er at være en dynamisk og lønsom virksomhed, der forstår kunderne og deres behov. KNI vil være: ■ Kundernes foretrukne valg ■ Den bedste arbejdsplads i Grønland ■ En aktiv medspiller i udviklingen af samfundet

Mission Opgaven er at drive handels- og servicevirksomhed, som er til glæde og gavn for kunder, medarbejdere, ejere og samfundet.

KNI-mi naleqartitat Pisisartunut qanilaartuuneq ■ Pisisartup pisariaqartitai tusaaniarlugillu malinniartarpagut ■ Sullisserusullutalu qanilaartuuvugut ■ Pisisartutta isumalluarnerat eqquutsikkusupparput ■ Pisisartorput tamakkiisumik sullikkusupparput ■ Unammillernartuusinnaasut qunuginagit

Nutaanngorsaaqataaneq ■ Periarfissaatippagut - ajorsinnata ■ Pilersunut eqiinganiartuuvugut ■ Nutaaliornissamut ammasuulluta ■ Alapernaappugut killilersuiniarata ■ Aallartisaaniartarpugut ■ Allanngorsaaqataarusuppugut

Akisussaassuseqarluta ■ Uppernassuseqarpugut akisussaaffipput qimarratiginagu ■ Ataqqinnittuuvugut tunniusimasuullutalu ■ Aaliangiussagut allanngortinnagit tunngavilersortarpagut ■ Nutaaliorutta inuiaqatigiinnut ajoqutaatinnaveersaarlugu toqqissinartuutinniassavarput ■ Inatsisit atuuttut sanioqqunnaveersaarpagut

Suleqatigiinneq ■ Suliffeqarfissuarmi killilersugaanngitsumik suleqatigiippugut ■ Ilagut tusaallugillu tapersersorpagut ■ Ilisimasagut atorlugit tapersersoqatigiippugut ■ Assigiinngitsuunerput ataqqivarput Nakimaanneq ■ Nakimaanneq KNI-p naleqartitaasa pingaarnersaraat taannalu angusarparput naleqartitatta siunnerfeqarluta sulissutiginerisigut.

Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq: ”KNI-p naleqartitai ulluinnarni eqqarsartaatsitsinnut - suliassattalu suliarinerinut - akuupput. Taakku atuuffitta iluani iliuutsitsinni malittaraavut, inuiaqatigiit suliassiissutaannut atatillugu, nuarsuarmioqatigiinnermi - peqataaffigisatsinni - ingerlaatsinut atatillugu, kiisalu pisisartunut nutaaliamik attaveqarnitsinni malitassatut naatsorsuutigisanut atatillugu.”

KNI´s værdier Kundeorienteret ■ Vi lytter til og sætter os ind i kundens behov ■ Vi er servicemindede og imødekommende ■ Vi forventningsafstemmer altid med kunden ■ Vi er der 100 % for kunden ■ Vi tager gerne udfordringer op Ansvarlig ■ Vi er troværdige og tager ansvar ■ Vi udviser respekt og loyalitet ■ Vi står ved vores beslutninger og begrunder dem ■ Vi tænker samfundsansvar og sikkerhed ind i vores tiltag ■ Vi overholder gældende lovgivning

Nytænkende ■ Vi ser muligheder – ikke begrænsninger ■ Vi er proaktive ■ Vi giver plads til nytænkning ■ Vi er nysgerrige og åbne ■ Vi tager initiativ ■ Vi er forandringsparate Samarbejde ■ Vi samarbejder på tværs i organisationen ■ Vi lytter til og støtter hinanden ■ Vi vidensdeler og involverer hinanden ■ Vi respekterer hinandens forskelligheder Stolthed ■ Stoltheden er KNI´s vigtigste værdi og er det resultat, der kommer ud af et målrettet arbejde med værdisættet.

Peter Grønvold Samuelsen, CEO: ”KNI´s værdier er en integret del i den måde vi dagligt tænker og udøver vores opgaver på. De er vores ledetråde i den måde vi udfylder vores roller på, i forhold til de samfundspålagte opgaver, i forhold til de globale tilstrømninger – som vi også er en del af – samt i forhold til de normer, som det forventes at vi efterlever i et moderne kunderelationsforhold.”

11

Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat Nioqqutissamik piniarneq (ordre) ataaseq sisamanik pisiniarninngoraangat, aammalu qajuusat, sukkut qaqorteqqasullu avammut nioqqutiginissaat akuersissuteqartariaqaraangat Herningimi, illoqarfiup kippasissuani, SuperGrosimi. Ataasinngornikkut ullaaralaavoq. Sapaatip akunnera suliffissaq nutaaq aatsaat aallartippoq. Avammut nioqquteqarnermi ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aasemette Dürr Jensenillu qarasaasiatik ikeqqammerpaat. E-mailit tigusimasaat immikkoortiterneqassapput inissiffissaannullu inissiortorneqarlutik.

KNI-p Sisimiuni qullersaqarfiani nioqqutissanik piniarnermik immikkoortortaqarfik pisiassaminik pisarnertut SuperGrosimut ippassaammat nassitsisimavoq. Pisiariniakkat allattorsimaffiat pisiariniakkat allat tiguneqarsimasut assigalugit avammut nioqquteqarnermi ikiortit isumagissavaat pisiortortarfimminnullu nassiullugit.

Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu Royal Arctic Linep umiarsuaataani Aalborgimi inissaannik inniminniisoqassaaq, nioqqutissanut aalajangersimasunut akuersissummik piniartoqassaaq, soorluttaaq assartorneqarnissaat isumagineqassasoq nioqqutissallu anninneqarnissaannut uppernarsaatit immersorneqassallutik, Pilersuisup sinerissami pisiniarfiini 66-iusuni pisisartunit pisiarisinnaalertinnagit.

1990-ikkut aallartinneranniilli SuperGros tassaasimavoq inuussutissanik, qerititanik nillataartitanillu, kiisalu paarnanik naatitanillu KNI-mut pilersuisoq. Kalaallit Nunaat Danmarkilu naalagaaffeqatigiipput, tamatumali nioqqutissanik Kalaallit Nunaannukaassiniarneq piuminarnerulersinngilaa. Kalaallit Nunaat EU-mut ilaasortaanngimmat allaffissornikkut immikkut piumasaqaatitaqarpoq, nioqqutissallu Danmarkimiit nassiunneqarnissaat qulakkeerniarlugu pappialarsorneq pisariaqarluni, suliassarlu tamanna SuperGrosimit isumagineqarpoq.

EU akuersissutillu Nunalerinermit tunisassiat ilaat akileraarutitallit il.il., niuernermik nunat ilaannik isumaqatigiissutit malillugit avammut nioqqutigineqarnerini EU-mit aqunneqartut, ilaatigut annissinissamut akuersissuteqarnissamik piumasaqaatitaqarput.

Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu tamatuma kinguneraa KNI qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu pisiniaraangat akuersissuteqarnissamik Natur- & Erhvervstyrelsen-ip qinnuigineqartarnera. Akuersissut tunngaviuvoq KNI-p qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu pisisinnaaneranut kingornalu niuertarfimmini tunisisinnaaneranut.

Qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu pisiniarluni allagaq tigugaangamiuk SuperGros akuersissummik Natur- & Erhvervstyrelsen-imut qinnuteqartarpoq. Sukkut qaqorteqqasullu eqqarsaatigalugit akuersissut amerlanertigut ullup ilaa tiguneqartarpoq, qajuusalli eqqarsaatigalugit akuersissut ullut tallimat tikillugit utaqqineqarsinnaasarpoq.

Akuersissutit takkukkaangamik SuperGrosip allattugaataaniilersarput.

Taakku saniatigut qajuusanut qaqorteqqasunullu atatillugu annertussusiisoqartarpoq qaammatit tallimat ingerlanerini atugassamik – sukkunullu atatillugu qaammatini sisamani. Taakku atorneqarsimanngippata SuperGros, KNI sinnerlugu qajuusanik, qaqorteqqasunik sukkunillu pisiniartartoq, akiliisinneqarsinnaavoq.

12

Annissuinissamut uppernarsaatit Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaannginnerata aamma kinguneraa KNI-p pisiariniagai malillugit nassiussassat tamarmik annissuinissamut uppernarsaateqarnissaat.

Sisimiuni KNI-miit pisiniarluni allagartaq ataaseq allagartanik sisamanik kinguneqartarpoq. AG nassiussanut nalinginnarnut, TG nassiussanut aalajangersimasumik kissassusilimmiittussanut, FG nassiussanut ulorianartortalinnut kiisalu J nioqqutissanut inuulluarniutitalinnut soorlu sukkunut, qajuusanut qaqorteqqasunullu. Nioqqutissat immikkoortut kingulliit pingasut eqqarsaatigalugit annissinissamut immikkut uppernarsaatit suliarineqassapput, MRN-YM, taamattaarlu pisiariniakkanut allanut, nillataartitanut qerititanullu, paarnanut naatitanullu inuussutissanullu allanut, KNI-p pisiariniagaanut, taamalu Danmarkimiit eqqunniagaanut, uppernarsaatit.

Nioqqutissat piniarneqartut nunatsinnut nassiutsinnagit annissinnaanerannut tunngasut pappiliat tamarmik allattorneqassapput, nioqqutissamik tunniussisumit assartorneqarlutik qanga aallartinneqarsimanersut qaqugu Aalborgimut apuunneqarnissaannut tunngasut paasissutissat ilanngullugit.

Akuersissutinik qinnuteqarneq annissisinnaanermullu uppernarsaatissanik suliaq SuperGrosip KNI sinnerlugu isumagisaraa. SuperGrosip qulakkiigassaraa nioqqutissanik assigiinngitsunik pisiniarfigineqartut piffissaq eqqorlugu eqqortumillu annertussusilerlugit tunniussinissaat, isumagissalluguttaaq Aalborgimi RAL-imut umiarsuarmut tullermut inissamik inniminniinissaq. SuperGorsittaaq suliassaraa nassiussat Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu assigiinngitsunukartut allagartalersornissaat, Taamaalilluni Aalborgimi RAL-ip containerinut, Atlantikukkoorutassanut, eqqortunut inissinniassammagit.

Taamattaaq SuperGrosip akisussaaffigaa nioqqutissat akileraaruteqarsinnaasut Namminersorlutik Oqartussat Aalborgimi ilanngaaserisoqarfiannut nalunaarutiginissaat, nioqqutissat umiarsuarmut issoraanneqannginnerini.

SuperGrosip isumagisarpaa biilit usisaatit sapaatit akunneri tamaasa Aalborgimi Grønlandshavnimukaassisarnissaat, nioqqutissat KNI-p pisiariniarsimasai tunniukkiartorlugit.

Soorlu sapaatit akunneri tamaasa biili usisaat ataaseq nillataartitanik assartuisarpoq, pingasut qerisunik, pingasut paarnanik naatitanillu kiisalu ataaseq-marluk naatsiianik (biilimi ataatsimi palliit 33-t).

Fra ordre til leverance Når én ordre bliver til fire ordrer, og der skal licens til at eksportere mel, sukker og ris I Herning, i den vestlige del af byen, hos SuperGros. Det er tidligt mandag morgen. En ny arbejdsuge er netop begyndt. Eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aasemette Dürr Jensen har netop tændt for deres computere. De indkomne e-mails skal nu sorteres og sættes i system. Som det er sædvane, havde indkøbsafdelingen i KNI’s hovedkontor i Sisimiut dagen før afsendt en række ordrer til SuperGros. Ordrerne indgår i de øvrige modtagne ordrer, som eksportassistenterne skal håndtere og sende til videre ekspedition hos underleverandørerne.

For Grønlands vedkommende skal der reserveres plads på Royal Arctic Lines skibe i Aalborg, der skal søges om licens til specifikke varer, ligesom logistikken skal på plads og udførselsdokumenter udfyldes, inden kunderne kan købe varen i en af Pilersuisoqs 66 butikker på kysten.

Siden begyndelsen af 1990’erne har SuperGros været leverandør til KNI af kolonial-, frost- og kølevarer samt frugt og grønt. Grønland og Danmark er i rigsfællesskab, men dette gør ikke arbejdet med at skaffe og sende varer til Grønland nemmere. Da Grønland ikke er medlem af EU, kræver det ekstra administrativt arbejde og dermed papirarbejde at sikre, at varerne bliver sendt fra Danmark, og dette arbejde foregår hos SuperGros.

EU og licens

En ordre fra KNI i Sisimiut genererer fire ordrer, nemlig AG for almindelig gods, TG for temperaturreguleret gods, FG for farligt gods og endelig J for restitutionsvarer, som er sukker, mel og ris. For de tre sidstnævnte varetyper skal der udfærdiges særlige udførselsdokumenter, MRN-YM, såvel som udførselsdokumenter for de øvrige ordrer, der vedrører køle- og frostvarer, frugt og grønt samt kolonialvarer, som KNI ønsker at købe og dermed importere fra Danmark.

Ved alle forsendelser skal udførselsdokumenterne, MRN, registreres med oplysninger om tidspunkt for hvornår forsendelsen kører fra leverandør, og tidspunkt for forventet ankomst i Aalborg.

Ansøgning om licens samt arbejdet med udførselsdokumenter varetages af SuperGros på vegne af KNI. SuperGros, der skal sikre, at underleverandørerne af de forskellige varer leverer i rette tid og i rette mængder, skal også sørge for, at der bliver reserveret plads hos RAL i Aalborg til den kommende skibsforbindelse. Det er også SuperGros’ opgave at sætte labels på de forsendelser, der skal til de forskellige byer og bygder i Grønland, således at RAL i Aalborg placerer dem det rette sted i containeren, der sendes over Atlanten.

Det er samtidig SuperGros’ ansvar, at eventuelle afgiftspligtige varer bliver anmeldt til Selvstyrets toldfunktion i Aalborg inden udskibningen af varerne.

Eksport af visse landbrugsvarer til lande udenfor EU på toldkontingenter mv., der administreres af EU efter indgåede multi- og bilaterale handelsaftaler mv., kræver i visse tilfælde en eksportlicens.

For Grønlands vedkommende betyder det, at når KNI sender en ordre på mel, sukker og ris, skal der søges om licens hos Natur- & Erhvervsstyrelsen. Licensen er en forudsætning for, at KNI kan købe og siden sælge mel, sukker og ris i sine butikker.

Når ordren på mel, sukker og ris er modtaget, sender SuperGros en ansøgning om en licens til Natur- & Erhvervsstyrelsen. Vedr. sukker og ris kommer licensen som regel samme dag, mens der kan gå op til fem dage, inden licensen for mel modtages. Når licenserne modtages, indføres de i SuperGros’ system.

SuperGros sørger for, at der hver uge kører lastbiler til Grønlandshavnen i Aalborg med de varer, som KNI har afgivet ordre på. Hver uge kører der således 1 lastbil med kølevarer, tre lastbiler med frosne varer, tre lastbiler med frugt og grønt samt 1-2 lastbiler med kartofler (33 paller pr. lastbil).

Derudover er der til mel og ris knyttet en kvote, der skal bruges indenfor fem måneder – og mht. sukker indenfor fire måneder. Hvis den ikke bliver opbrugt, risikerer SuperGros, der på vegne af KNI skal skaffe mel, ris og sukker til butikkerne i Grønland, en bøde.

Udførselsdokumenter At Grønland ikke er medlem af EU, betyder samtidig, at der skal laves udførselsdokumenter på alle de forsendelser, som KNI har sendt ordrer på.

13

BENT ROSING-ZETHSEN TUNINIAANERMI PISORTAQ/SALGSCHEF, PILERSUISOQ

Naleqartitat sisamat tunngavigalugit Tuniniaanermi pisortaasup suliartoraangami suliassaa siulleq tassaavoq ippassaammat pisiniarfinni ataasiakkaani kaaviiaartitat inernerata niuertunut nassiussornissaat. Tuniniaanermimi pisortat taakkuupput tunisinermi kisitsisinik nakkutilliisartut. Tunisaqarneq isertitaqassutaasarpoq taamaammat pingaaruteqarpoq tuniniaanermut pisortap niuertullu tungaanniit ullut tamaasa kisitsisit misissorneqartarnissaat.

Pisisartunik qitiutitsineq, Akisussaassuseq, Nutaamik eqqarsarneq pillugit imalik alutornartumik kaasarfimmiussatut naqitaq, Bentip sulinermini nassartuaannarpai.

Suliffeqarfissuarmilumi 1000 missaannik sulisoqartumi pingaaruteqarpoq suleqatigiissinnaaneq, pisisartunik qitiutitsineq, nutaamik eqqarsarneq akisussaassuseqarnerlu.

Bent Rosing-Zethsen, 49, Pilersuisumi tuniniaanermi pisortat katillutik sisamaasut ilaagaat. Bentip akisussaaffigai nunaqarfiit illoqarfiillu kitaaniittut 20-it, akitsuuteqanngitsunillu pisiniarfik Kangerlussuarmiittoq ilanngullugu.

- 2012-imi inuit 100 sinneqarluta katerinnitsinni eqqartukkatta ilagaat naleqartitat suut sulinitsinni tunngavigerusunnerlutigit. Siunnersuuterpassuit saqqummiussuunneqarput, sisamaannanngortinniarnerallu imaannaanngilaarsimavoq. Uanga nammineq sulininni taakku atorluartaqaakka, mannalu tikillugu niuertullu akisussaaffigisakka oqallisigisarpagut qanoq isumaqartinnerlugit.

- Nalinginnaasumik ajornartorsiummut aaqqiissutissaq nammineq nassaarisarparput, kisitsisit systemitsinniittut iserfigigaangatsigit.

Kukkunerli nassaarisinnaanngikkaangatsigu controller’inut IT-lerisunulluunniit saaffiginnittarpugut. Taamaattumik tuniniaanermi pisortaq kisitsisinik paasinnissinnaassaaq siumullu eqqarsariarsinnaasariaqarluni. Taamatuttaaq sulisunut tusarnaarsinnaasariaqarpoq taakkulu tunuliaqutaannik paasinnissinnaassalluni.

Naleqartitat Ulluinnarni sulinerminni tunngavigisatik tuniniaanermi pisortat, niuertut pisiniarfinnilu pisortat ukiualuit matuma siorna ataatsimoorlutik aalajangersaaqataaffigivaat. Naleqartitat sisamaasut; Suleqatigiinneq,

14

- Suliassatsinni pingaarnerpaavoq niuertunik sullissinissarput, aammalu ikiorlugillu siunnersuinissarput, niuernermut tunngasuinnaanngitsunik aammali suleqatitut inoqatitullu. Sinerissami angalagaangata qanimut paasisinnaasarpagut piginnaasaat suunersut, sutigullu piginnaanngorsartariaqarnersut ikorfartorneqartariaqarnersullu, Bent oqarpoq.

Tuniniaanermi pisortat ilaatigut siunnersuinermut piffissaq aamma atortarpaat, pingaartumik tunisassatut siumut missingersuutaasut pisullu nikingalersut takuneqarsinnaagaangat. Taava oqaloqatigiinneq pisarpoq nioqqutissat aalajangersimasut qanoq annertutigisut pigineqarnersut, qanorlu sivisutigisumik ilisivinniissimanersut pillugit.

Arbejder ud fra fire værdigrundlag Det første, en salgschef gør om morgenen, er at sende gårsdagens omsætningsresultat til de enkelte købmænd. For det er salgschefen, der holder øje med salgstal for varer i de enkelte butikker. Omsætningen er kimen til indtjening, og det er derfor vigtig at der fra både salgschef og fra købmand bliver fulgt op på tallene dagligt.

Bent Rosing-Zethsen, 49, er en af de fire salgschefer i Pilersuisoq. Med base i Sisimiut har han ansvaret for 19 bygder og byer på vestkysten, i alt 20 butikker, inkl. taxfreeshoppen i Kangerlussuaq.

- Som regel kan vi selv løse problemet, når vi dykker ned bag tallene i vores egne systemer. Hvis det ikke lykkes at finde fejlen, henvender vi os til controllerne og/eller IT-supporterne. Derfor skal en salgschef kunne se og gennemskue, hvad der gemmer sig bag de tal, han præsenteres for. Han skal også være i stand til at skue fremad og lægge planer for kommende aktiviteter. Han/hun skal ligeledes kunne lytte til medarbejderne og forstå deres bevæggrunde.

Værdigrundlag

- Det var til et stormøde i 2012, hvor vi var over 100 mennesker, at vi diskuterede, hvilke værdier vi kunne tænke os at arbejde ud fra. Der kom virkelig mange forslag, og det var sin sag at skære dem ned til kun fire punkter. Jeg selv bruger dem meget i mit arbejde og diskuterer dem stadig med købmænd og butikschefer i de byer og bygder, jeg er ansvarlig for.

- Vores hovedopgave er at servicere købmændene og butikscheferne, hjælpe og rådgive dem, ikke kun med det forretningsmæssige, men i høj grad også som kollegaer og medmennesker. Når vi rejser rundt på kysten, kan vi på tæt hold se og mærke, hvilke kvalifikationer og kompetencer de enkelte har. På den måde bliver vi også opmærksomme på, inden for hvilke områder der er behov for opkvalificering og støtte, siger Bent.

Salgscheferne bruger f.eks. en del tid på rådgivning, især når det viser sig, at indtjeningen ikke matcher de forventede og budgetterede salgstal. Så er der dialog om, hvor stor en mængde der er af bestemte varegrupper, og hvor længe de har stået på hylderne.

Værdigrundlaget for deres daglige arbejde har salgscheferne, købmændene og butikscheferne selv været med til at formulere nogle år tilbage. De fire værdier Samarbejde, Kundeorienteret, Nytænkende, Ansvarlig er at finde i en folder, trykt i et fancy lommeformat, som Bent altid har på sig. I en koncern med omkring 1000 ansatte er det vigtigt at kunne samarbejde, være kundeorienteret, nytænkende og ansvarlig.

15

DET HANDLER OM MAD Danish Crown lægger stor vægt på, at forbrugere og kunder skal have tillid til produkter fra Danish Crown. Derfor arbejdes der konstant med fødevaresikkerhed - både på slagterierne og hos leverandørerne.

Virksomhederne er indrettede for at sikre en optimal behandling af kødet, og medarbejderne gennemgår en hygiejneuddannelse, så produktionen kan foregå på et højt hygiejnisk niveau. Som dokumentation herfor er der iværksat et veludbygget og løbende tilpasset egenkontrolsystem overvåget af Fødevaredirektoratet.

Lige så vigtigt er det, at råvarerne lever op til en række kvalitetskrav, som er forudsætningen for, at Danish Crown kan levere kvalitetsvarer og give den ønskede fødevaresikkerhed.

16

Vi koncentrerer os om den gode smag Hver dag, døgnet rundt, slukker CO-RO tørsten på millioner af mennesker.

Vi spiller en væsentlig rolle inden for en række kategorier: Koncentrerede læskedrikke, drikkeklare læskedrikke, frys-selv-is og juice.

Vi er specialister i læskedrikke Det kræver viden og kompetence at vælge de rette råvarer til vores produkter. Vi ønsker at give forbrugeren den samme høje kvalitet hver gang. Men naturen lader sig jo ikke skrive ind i regneark og millimeterstandarder. Heldigvis har vi mere end 60 års erfaring i at vælge de rigtige råvarer. Det er vores kunders garanti for det bedst mulige slutprodukt.

CO-RO står bl.a. bag stærke brands som SUNQUICK, SUNTOP, SUNCOLA, SUNJOY, SUN LOLLY, ORIGINAL Juice og SUN-C.

CO-RO A/S • Holmensvej 11 • 3600 Frederikssund • Tlf.: 47 36 51 00 • Fax: 47 38 38 88 reception@co-ro.com • www.co-ro.com 17

MIKOL HEILMANN HRD MANAGER

Suliffeqarfimmi Ineriartortitsinermut peqataaneq Mikol Heilmann, 40, KNI-p ineriartornermut immikkoortuani aqutsisuuvoq suliffimmilu avataatigut ilinniaqqinneq Akademiuddannelse i ledelse naammasseqqammerlugu. Junip qaammataa naalersoq naapikkatsigu nuannaarpoq misilitsinnermini angusilluarsimagami. Qanormi taamatut ilinniaqqinnini suliffimmini iluaqutigisinnaavaa?

- Aqutsisugut pisortaanerpullu pilersaarutit tamakku piviusunngortinniarnerini peqataalluarput, pingaartumik aqqut suna qanorlu KNI’p anguniakkani anguniassanerai oqaluuserigaangatsigit. Tassanngaanniillu suliassaasarpoq periutsit sakkullu qanoq ittut atorlugit suliassat anguniassanerigut.

- Ilinniartitaaneq sulininni sakkussanik atorsinnaasannik assigiinngitsunik pissarsiffigaara. Tassa faagit ataasiakkaarlugit ilinniarnerup imaraa ilinniakkatta suliffitsinni misileraatigisarnissaat. Taamaattumik oqartoqarsinnaavoq ilinniagarput suliatsinnut atasoq suliffimmilu ineriartornissatsinnut periarfissilluta. Uanga ukiut pingasut matuma siorna ilinniaqqinnera aallartikkakkuli suliffinni misilittakkakka atorluartarsimavakka. Soorlu assersuutigalugu atuagaq ataaseq qaammatit sisamat iluanni naammasisassarput opgavitalersugaavoq suliffitsinnut attuumassutilinnik, naggataatigut misilitsinnikkut angusiffigisassatsinnik. Kiisalu suliffinni suut pitsanngoriartissinnaasanik toqqaasinnaasarpugut pitsanngortinniarnissaannut pilersaarusiortakkatsinnik.

Allaffimmiumiit akademimiimut

- Massakkut annermik suliaraarput KNI’p iliuusissatut pilersaarutai tunngavigalugit sulisut ineriartornissaannut tunngasut. Tassanilu KNI’p anguniagai pingaarnerit tassaapput suliffeqarfitsialaanissaq aammalu najukkani pisisartunit pisiffigiumaneqarnerpaajunissaq. Siunniussatta aamma ilagaat inuiaqatigiinni siuarsaaqataanissaq, tassami nunaqarfinni tamangajanniippugut illoqarfinnilu mikinerumaani, Polaroililu inoqarfinni tamaniilluni.

18

Mikol GU’reernermi kingorna allaffimmiutut ilinniarsimavoq. Akedemiledelsemik ilinniarnini suliffiup avataatigut ingerlassimavaa.

- Tamanna ajunngilaq. Ilinniaqqinnissamik periarfissaq suliffitsinnit tunniussaavoq aallaqqaataaniillu piumasaqaataavoq suliffimma avataatigut ingerlatissagiga. Tassa imaappoq suliffinni suliassannut kinguarsaatigisussanngilara. Taamaammat uanga freerfikka, weekendit unnuillu atortarpakka opgaviliorfigalugit. Tamanna pissusissamisuuginnartutut isigaara.

Ilinniaqqinneq Mikolip ingerlassaa Århus Erhversakademi suleqatigalugu ingerlanneqartarpoq Nuummut atuariartornernik akunneqartarluni. Mikoli ilinniaqqikkusulissaguni periarfissaapput HR-diplomuddannelse imaluunniit HR-master.

Deltager i virksomhedens udvikling Mikol Heilmann, 40, leder af KNI’s udviklingsafdeling, har netop afsluttet en videreuddannelse med titlen Akademiuddannelse i ledelse. Hun var glad, da vi mødte hende, for hun har bestået med en god karakter.

Hvad kan hun så bruge den uddannelse til i sit arbejde?

- Vore ledere med den administrerende direktør i spidsen deltager aktivt i at føre disse planer ud i livet, især når vi snakker om, ad hvilken vej og hvordan KNI skal nå sine mål. Det gælder så om at vælge passende metoder og redskaber til at nå målene.

- Uddannelsen giver mig gode redskaber, jeg kan bruge i mit arbejde.

Enkeltfagskurserne går netop ud på, at vi studerende skal afprøve indholdet af de enkelte fag på vores fagområder. Man kan derfor sige, at uddannelsen hænger sammen med vores arbejdsopgaver og giver os mulighed for at udvikle os professionelt. Siden jeg startede min videreuddannelse for tre år siden, har jeg brugt mine erfaringer flittigt i mit arbejde. For eksempel får man fire måneder til at gennemgå en teoribog, der også indeholder opgaver om vores fagområder, som vi skal forsvare og bestå til sidst. Ligeledes får vi til opgave at vælge områder på vores arbejdsplads, som kan trænge til forbedringer, og vi lærer at udvikle planer for at forbedre dem.

Fra kontorassistent til akademi

- For tiden arbejder vi mest med, hvordan vi kan tilpasse kompetenceudviklingen blandt medarbejderne i forhold til KNI’s handlingsplaner.

Her er de vigtigste målsætninger for KNI at være en god arbejdsplads og den mest attraktive butik lokalt for kunderne. Vi satser også på at deltage aktivt i samfundsudviklingen, da vi er til stede i så godt som alle bygder og i mindre byer og for Polaroils vedkommende alle beboede steder i Grønland.

Akademiuddannelsen køres i samarbejde med Århus Erhvervsakademi, hvor de studerende med mellemrum samles i Nuuk for at blive undervist. Såfremt Mikol vil satse på videreuddannelse, er HR-diplomuddannelsen eller HR-masteruddannelsen en mulighed.

Mikol har en uddannelse som kontorassistent, som hun har gennemgået efter GU. Akademiuddannelsen har hun taget sideløbende med sit arbejde.

- Det var fint for mig. Jeg har fået mulighed for videreuddannelse via arbejdspladsen, og det var en betingelse fra starten, at jeg skulle gennemføre den ved siden af arbejdet. Det vil sige, at den ikke måtte gå ud over mine opgaver på arbejdet. Derfor har jeg brugt min fritid, weekenderne og aftnerne på at lave opgaver. Det har været ganske naturligt for mig at gøre det på den måde.

19

KNI-mi piginnaanngorsaaneq Piffissaq qanittoq ungasinnerusorlu eqqarsaatigalugit niueqatigiinnermi pingaartittariaqarsorisatsinnik sulisut pisinnaasaannik aaliangersimasunik qaffasinnerulersitsinissamik ukkataqarpugut.

Niueqateqarnermik siuarsaaneq ■ Naleqqersoriikkamik ingerlatseriaatsimik paasisimasaqarneq ■ Niueqateqarnermik paasisimasaqarneq ■ Pisisartunik ukkataqarneq Angusaqarsinnaaneq ■ Pilersaarusiorneq ■ Nalilersuisinnaaneq ■ Angusaqarusussuseq ■ Aaliangersinnaaneq

Aqutseriaaseq ■ Akisussaaffimmik tunniuissisinnaaneq ■ Peqataatitsisinnaaneq ■ Sulisunik pikkorissaasinnaaneq ■ Inuttut noqasussinnaaneq ■ Kajumissaasinnaaneq Suleriaaseq ■ Suleqatigiissitsineq - Teamwork ■ Sungiussiassuseq ■ Attaveqatigiinneq - ilisimatitsisinnaaneq ■ Sunniuteqarsinnaaneq

Peter Grønvold Samuelsen, pisortaaneq: ”KNI-mi siunnerfeqarluni piginnaanngorsaanermi sulisut pisortallu piginnaasaasa KNI-mi anguniakkatta piviusunngortinneqarnissaannut naapertuuttuunissaat qulakkiissavaa, taamaalilluni piginnaanngorsaaneq suliffeqarfissuup anguniagaanut periaasianullu ataqatigiissinneqassalluni.”

20

Kompetenceudvikling i KNI KNI arbejder målrettet med et sæt kompetencer, som er væsentlige for den forretningsmæssige succes og vækst på både den korte og den lange bane.

Forretningsudvikling ■ Strategisk forståelse ■ Forretningsmæssig forståelse ■ Kundefokus Evne til at levere resultater ■ Planlægning ■ Analytisk sans ■ Resultatorienteret ■ Beslutningsdygtig

Lederstil ■ Uddelegering ■ Involvering ■ Udvikling af medarbejdere ■ Personligt drive ■ Motivator Arbejdsstil ■ Teamwork ■ Fleksibilitet ■ Kommunikation ■ Indflydelse

Peter Grønvold Samuelsen, CEO: ”Den strategiske kompetenceudvikling i KNI skal sikre, at medarbejdernes og ledernes kompetencer understøtter KNI´s overordnede strategi og værdisæt, således at kompetenceudviklingen bliver sammenhængende med koncernens mål og handlinger.”

21

NIVIAQ LENNERT KLEIST CONTROLLER, KNI

Pissutsit oqimaaqatigiissut Niviaq Lennert Kleist, 33, KNI-p qullersaqarfiani ilinniarnerminut atatillugu sulilernerminiit maanna ukiut qulissaat sulivoq. Niviap atorfiit marluk ingerlatarivai; piffissap affaanut controlleritut affaanullu riskmanageritut atorfeqarluni. Atorfini ima nassuiarpai: - Controlleritut suliassaavoq ingerlatsiviup KNI-p iluani aningaasaqarnerup qanoq inneranik nakkutilliineq. Soorlu assersuutigalugu uagut suliassaraarput naatsorsuutit qaammammoortut, ukiup affaanoortut ukiumoortullu kukkunersiuisunut avataaneersunut namminerlu aqutsisutsinnut piareersarnissaat. Ilaatigullu suliffeqarfiup nammineq iluani kukkunersiuisuuvugut, sinerissami tuniniaavinnut angalalluta kukkunersiuisarluta, pissutsit ajunngitsumik ingerlanissaat qulakkeerniarlugu.

- Suliama aappaa, treasurymut immikkoortortami riskmanageritut suliaqarneq, tassaavoq suliffeqarfissuarmi aarlerinarnerusunik nakkutilliineq. Soorlu aningaaserivinnut sillimmasiinernillu isumaqatigiissutaasut pisussaaffiillu eqqortumik malinneqarnersut ajunngitsumillu ingerlanersut nakkutigalugit. Tassanilu suliffeqarfissuup orsussatigut nunatsinni tunisaqarsinnaanermigut akimik appasinnerpaaffissamiitsitsiniarnerminik qulakkeerinninnissaa suliat annertuut ilagaat. Riskmanagerittaaq suliassaraa nunarsuarmi sumiluunniit aningaasat nalingisa qanoq innerinik malittarinninnissaq.

22

Ilinniaqqinnissamut periarfissat Niviap GU’reerami Nuummi Niuernermik Ilinniarfimmi Akademimerkonomitut ilinniarpoq. Tassungalu atatillugu suliffimmik misiliilluni KNI-mi sulilerpoq. Ineriartorusuttuartuugami suliffimmini qaffassarnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissaqarnini nalunngilaa. Inuusuttutulli ukioqatigisamisut allatulli aamma Niviaq ilinniagaqaatigaluni aappaqalerlunilu qitornaqalerpoq, massuma suliarinerani tallimanik ataatsimillu ukiulinnik. Nassuerpoq piffissaq ulapiffiusimasoq, taamaattorli angusaqarusussutsiminut ajoqutaasimanngitsoq: - Nalunngilara ilinniaqqinnissannut periarfissaqarlunga, soorlu fagit ataasiakkaarlugit internet atorlugu ilinniartitaaneq aqqutigalugu ilinniarsinnaavunga, taassumalu malittarisaanik HD 2.del-imut ingerlaqqissinnaallunga. Qularnanngilarlu suliffinni ineriartoqqissasunga, KNI’p suliffeqarfissuartut siunnerfiisa ilagimmassuk sulisumi piginnaanngorsartuarnissaat. Uannullu aamma iluarpoq nalunagu ineriartornissamut periarfissaqarluni suliatigut naammassisassattut piumasaqaataasut naapertorlugit. Taamaalillutik pissutsit oqimaaqatigiissutut misinnarput.

Balance i tingene Niviaq Lennert Kleist, 33, arbejder på tiende år i KNI’s hovedkontor, hvor hun startede som praktikant. Hun bestrider to jobs, halvdelen af tiden som controller og den anden halvdel som risk manager i Treasury-afdelingen. Hvad disse titler indebærer, forklarer hun således: - Opgaven som controller er først og fremmest intern kontrol med KNI’s økonomiske tilstand. Eksempelvis er det vores job at udarbejde måneds-, halvårs- og årsregnskaber til eksterne revisorer og vores ledelse.

Vi er bl.a. interne revisorer på alle salgssteder på kysten, og derfor rejser vi en gang imellem til de enkelte steder for at foretage intern revision. For at sikre os, at tingene er, som de skal være.

- Det andet job som risk manager i Treasury-afdelingen går ud på at have kontrol med de mere risikoprægede områder i koncernen. Vi skal f.eks. have tjek på, om aftalerne og forpligtelserne i forhold til bank og forsikringer overholdes og kører efter hensigten. For eksempel er det vores opgave at holde øje med, at virksomheden overholder sin forpligtelse til at holde olieprisen så lav som muligt i forbindelse med salg til den menige borger. Ligeledes er det risk managerens opgave at holde øje med valutakurserne rundt omkring i verden.

Videreuddannelse Efter GU tog Niviaq uddannelsen som akademimerkonom på Niuernermik Ilinniarfik i Nuuk. Det var under denne uddannelse, hun kom i praktik hos KNI. Da hun er ambitiøs, ved hun også godt, at hun har mulighed for at opkvalificere og videreuddanne sig. Men som så mange andre i hendes alder har Niviaq samtidig med sin uddannelse og sit karriereforløb også etableret sig med mand og børn, der p.t. er fem og et år. Hun erkender, at det har været en travl periode, men det har ikke taget pusten fra den ambitiøse pige: - Jeg ved, at jeg har mulighed for at videreuddanne mig. For eksempel kan jeg tage enkeltfagskurser via en onlineuddannelse og efterfølgende uddanne mig videre til HD 2. del. Det er derfor sikkert, at jeg nok skal komme videre i mit job, da KNI som koncern lægger vægt på kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Så er det jo et plus for mig, at der er mulighed for udvikling i forhold til de krav, der er til de opgaver, jeg skal løse. På den måde er der ligesom balance i tingene.

23

Kan solenergi og solvarme bruges i

Grønland?

VVS Firmaet A/S er et grønlandsk firma med hovedsæde i Ilulissat lige ved den store isbræ.

Vi udfører alt inden for VVS- og El-arbejde og beskæftiger ca. 35 mand fordelt i vores VVS-, El-, Isolatør- og Smedeafdelinger.

Vi er et innovativt firma med fokus på energibesparende og miljøvenlige løsninger, og det nyder vores kunder godt af. Vi har bl.a. etableret et af Grønlands største solcelleanlæg på Hotel Arctic i Ilulissat, ligesom vi har etableret solvarme i Hotel Arctic’s populære igloer. Derudover har vi etableret solfanger og solcelleanlæg i Camp Eqi, som er et vildmarkshotel bestående af 15 dejlige små hytter, placeret ved isbræen Eqip Sermia ca. 70 km nord for Ilulissat.

Vi tilbyder vores kunder totalløsninger, tilpasset den enkelte kundes behov.

Vores dygtige medarbejdere både projekterer og installerer anlæggene. Ud over solfangeranlæg har vi stort fokus på energibesparende, kondenserende kedler og er eneforhandler af CTC-kedler i Grønland. Desuden har VVS Firmaet A/S stor erfaring med energioptimering af alt fra hoteller og industri til boliger, med store reduktioner i el- og varmeregninger.

Alt i VVS-, Smede- og El-arbejde info@vvs.gl · Tel. (+299) 94 32 25 post-box 1007 · 3952 Ilulissat

Tulip-ip nioqqusiai qangatut suliarineqarsimasutut mamassuseqarput Tulips sortiment smager af traditionsrigt håndværk Tulip-imi suliavut tamaasa peqqissaaruppavut. Suliavut naqqaniit suliarinerini nerisassiassat pitsaanerpaat atortarpavut. Taqussiorninni, suppaliorninni, qaaqqusannut sassaallissatillutit tamussersupallassaguilluunniit Tulip-ip mamartuliai ilinnut pisariitsunngortitsipput.

Nioqqutaativut mamarluinnartut soqutiginaqqinnaat takukkit.

Hos Tulip gør vi os umage I alt, hvad vi gør. Vi anvender de allerbedste råvarer og laver alt fra bunden. Det gør det nemt for dig at servere Tulips velsmag i madpakken, i sandwich, i suppen, til gæster, og når det skal gå hurtigt. Se vores spændende sortiment med stor velsmag.

24

. . .

Tulip Foodservice . Tulipvej 1 . 8940 Randers SV . Tlf. 89 10 50 00 . www.tulipfoodservice.dk

Tømrerafdeling      

Nybyggeri Renovering Køkkenopsætning Gulvlægning Taglægning Kerneboring og betonskæring

 Asbestsanering

Tømrerafdelingen

Sanasugut Piginnaasaqarluartunik sanasunik snedkerinillu immikkoortortaqarpugut qalipaasoqarlutalu. Suliat tunniuttakkagut pitsaassutsimikkut ajunngilluinnartumik naammassineqartarput. Immikkoortortagut suliarisartakkagullu pillugit paasisaqarnererusukkuit www.tm.gl takuuk.

Med en kompetent tømrer/snedkerafdeling og en malerafdeling leverer vi fag- og totalentrepriser af høj kvalitet. Læs mere om vore afdelinger og ydelser på www.tm.gl.

Malerafdeling Qalipaasugut

 Indendørs/udendørs malerarbejde ved nybyggeri og renovering  Gulvafslibning



Vores malerafdeling

Ukiut arlallit misilittagaqarpugut qalipaasunillu pikkorissunik nunaqavissunik sulisoqarluta.

Vi har flere års erfaring inden for malerfaget og har et godt team af dygtige lokale malere.

Gulvlakering

 Gulvpleje

Skimmelafdelingen  Kemikaliefri afrensning med    

tørdamp med Micro Clean®metoden Omfangsvurdering Affugtning og luftrensning af rum Skimmelundersøgelser Udførsel i hele Grønland

Nalunngiliuk:

Vidste du:

- Kemikaliat ATORNAGIT oqummik piiaasoqarsinnaasoq?

- Suleriaaseq Micro Clean® atorlugu saliineq avatangiisinut ajoqusiineq ajortoq?

- Micro Clean® atorlugu oquk pilertortumik kemikalianik atuinngikkaluarluni peerneqarsinnaasoq taammaallaat imeq atorlugu.

- Saleereernerup kingorna ilumut oquk peerneqarsimanersoq misissorneqartarpoq naggataagullu rapportinngorlugu uppernarsarneqartarluni.

- At skimmelsvampe kan fjernes UDEN brug af kemikalier?

- At afrensning med Micro Clean®-metoden er den mest miljøvenlige og effektive måde at fjerne skimmelsvampe på?

- Micro Clean®-metoden dræber effektivt skimmelsvampe og skimmelsvampens biomasse uden brug af kemikalier. Vi bruger KUN rent vand.

- Efter afrensning laver vi kvalitetskontrol og kvalitetssikringsrapport.

Oqummik pasitsaassaqaruit?

Ukiunik arlalinnik misilittagalinnik oqummik misissuisinnaasunik allagartalinnik sulisoqarpugut.

Oqummik misissuinerit oquttalinnik misissugassanik silaannarmillu misissugassanik tigusineri, analyserineri naggataagullu rapportiliornerit suliarisarpagut.

Sulisut nunaqavissut

Mistanke om skimmelsvamp?

Vi har certificerede medarbejdere, der har flere års erfaring med at udføre besigtigelser, tage både overflade- og luftprøver samt udføre analyser og lave afsluttende rapporter.

www.tm.gl

Lokal samarbejdspartner 25

MARTHA MIKAELSEN TUNINIAANERMI PISORTAQ/SALGSCHEF

Martha Tunumi pisiniarfinnut tamanut akisussaavoq Martha Mikaelsen, 53, Tasiilami KNI-p pisiniarfiani ikiortitut 1980-mi sulilerpoq. 1998-imi pisiniarfimmi pisortanngorpoq. 2015-p aallartisimalernerani Tunu tamaat tuniniaanermi pisortatut akisussaaffigilerpaa.

Taamaalillunilu Tasiilap pisiniarfiani ingerlatsinerup saniatigut aamma akisussaaffigilerpai Ittoqqortoormiini, Kuummiini, Kulusumi, Sermiligaami, Tiniteqilaami Isortumilu pisiniarfiit. Akisusaafimmik taamattumik tigusissagaanni imminut annertuumik piumaffigisinnaanissaq pisariaqarpoq, aammalu ilaqutariinnerup iluani paaseqatigiinneq pisariaqarluinnarluni.

Martha Mikaelsenip erseqqissarpaa akisussaaffiit annertuut taakku marluk aatsaat ingerlassinnaagini tullersortigisanilu qanimut suleqatigiilluaramik. Ataatsimut isigalugu KNI-qarfiit akornanni suleqatigiilluarneq aammattaarlu sullissiviup niuertullu/pisiniarfimmi pisortallu akornanni suleqatigiilluarneq pingaaruteqarluinnarnerarpaa.

Minnerunngitsumik Tunumik avinngarusimallunilu siassimaqisumik pilersuineq pisiniarfinnillu aqutsineq iluamik ingerlassappata. Tuniniaanermi pisortatut atorfininnermi kinguninngua Marthap nunaqarfiit tulleriiaallugit najorpai, sumiiffiit sungiunniarlugit niuertullu sulinerini qanimut malittariniarlugit.

- Uannut eqqumaffigissallugit pingaarnerpaat marluupput. Tassalu piffissaq eqqorlugu nioqqutissanik inniminniinissaq aammalu aningaasat eqqortumik aqunneqarannik nakkutilliineq. ‘Aasaanerata’ nalaannaani, apriilimiit oktobarimut, peqqumaatissanik pajunneqarsinnaavugut, inuussutissaanngitsunik inuussutissanillu. Taamaattumik inniminnigassat allattorsimaffii kukkuneqassanngillat piffissarlu eqqorlugu nassiunneqassallutik. Taamatuttaaq nioqqutissat inniminnerneqartut amerlavallaarnatillu amigarpallaassanngillat. Sulisorisat nunaqarfiit pisiniarfiini suliassanut assigiinngitsunut atorluarneqartariaqarput

26

illuutigisallu paarilluagassaallutik.

Islandimiunik suleqateqarneq Umiarsuaq pajuttoq ukiumut arfineq-marloriarluni Tasiilamut tikittarpoq, Ittoqqortoormiit marloriaannaq pajunneqartarlutik. Taamaattumik nioqqutissanik inniminniineq imatut aaqqissuunneqartariaqarpoq ukiuunerani peqqumaatissat inuussutissaanngitsut umiarsuarmit siullermiit agguataarlugit tikisinneqartarlutik. Inuussutissat piunertuut, qerisut qillertuusallu, amerlanerit aatsaat umiarsuit tallimassaanniit tikisinneqartarput. Inuussutissallu piunikitsut, naatitat nillataartullu, kingullersaannut oktobari-novembarikkunni tikisittarput. Tassa peqqumaatit ukiup siuliani tikittut naammattusaarneqarsinnaassapput nioqqutissat nutaat tikinnissaasa tungaanut.

Tasiilami pisiniarfik periarfissaqarpoq nioqqutissanik piunikitsunik killilinnik ukiuunerani Islandimiit pisiniarnissaminut. Taakku akisuujupput akissalinnilli piumaneqarluartarlutik. Islandimiunik suleqateqarnermi iluaqutaasut ilagaat sila pissutigalugu timmisartut Islandimiit aallarsinnaanngikkaangata nioqqutissat utertinneqarsinnaasarmata, aatsaallu aallarsinnaaleraangata nutaanik taarserneqartarlutik.

Tasiilami pisiniarfik ilisimaneqarpoq ukiuni kingulliunerusuni KNI-p pisiniarfiini aningaasanik kaaviiaartitaqarnerpaaffiusartutut. Martha Mikaelsen isumaqarpoq tamatumunnga ilaatigut pissutaasoq pisiniarfiup illoqarfimmi iluamik unammillerteqanginnera. Pissutaasorlu alla tassaavoq ukiuunerani peqqumaatissanik naammattusaarneqarsinnaasunik, nutaanillu tikisitsinissap tungaanut pisiariumaneqartartunik, inniminniisalersimaneq. Kiisalu aamma inuussutissamerngit nutaat Islandimeersut pisisartullu ilaannit pisiariumaneqarluartut kaaviiaartitaqarluartarnermut peqqutaaqataasarput.

Martha har ansvar for hele Østkysten Martha Mikaelsen, 53, startede som butiksmedhjælper i KNI-butikken i Tasiilaq i 1980. I 1988 blev hun butikschef. I begyndelsen af 2015 blev hun salgschef for hele Østgrønland. Dermed fik hun, ud over driftsansvaret for butikken i Tasiilaq, ansvar for butikkerne i Ittoqqortoormiit, Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiniteqilaaq og Isortoq. Man skal kunne kræve meget af sig selv for at klare et dobbeltjob som Marthas, og hvis man har familie, er det nødvendigt, at familien støtter en 100 procent.

Martha Mikaelsen understreger, at hun kun kan klare de to ansvarsfulde opgaver, fordi hun har et tæt samarbejde med sin souschef. I det hele taget er et godt samarbejde på tværs af KNI-stederne og mellem købmænd/butikschefer og servicecenteret alfa og omega for, at forsyningen og butiksdriften kan fungere optimalt, især i et stort yderdistrikt som Østgrønland. Hun valgte at tage et ophold i hver bygd umiddelbart efter sin ansættelse som salgschef for at lære lokaliteterne at kende og følge købmændenes arbejde på tæt hold.

- Der er to ting, som er de allervigtigste for mig at være obs på. Det er at bestille varer til tiden og at have tjek på, at vores penge bliver brugt på den mest hensigtsmæssige måde. Vi har kun ‘sommerhalvåret’ fra april til oktober at få forsyningerne frem i, både nonfood og fødevarer.

Det vil sige, at bestillingsordrerne skal være i orden og sendes til tiden, og mængden af de bestilte varer skal hverken være for stor eller for lille.

De ansatte i butikkerne skal kunne bruges bredt til de forskellige opgaver, der er i en bygdebutik. Bygningerne skal vi også værne om.

Samarbejde med Island Tasiilaq får som regel forsyningsskibe syv gange om året, og Illoqqortoormiut to. Derfor skal bestilling af varerne organiseres på den måde, at vinterforsyningen af nonfood kommer i flere omgange fra og med det første skib. Langtidsholdbare fødevarer, frysevarer og konserves kommer først i større mængder med det femte skib. Friske fødevarer, grøntsager og kølevarer kommer til allersidst i oktober-november. Det vil sige, at forsyningerne fra vinteren før skal kunne strække sig til de nye varer kommer med første skib året efter.

Om vinteren har butikken i Tasiilaq mulighed for at købe flyfriske varer i begrænset mængde fra Island. De er dyre, men meget eftertragtede af kunderne. Samarbejdet med islændingene fungerer fint på den måde, at de allerede købte varer kan refunderes, hvis flyafgange til Østgrønland bliver annulleret på grund af vejret. De erstattes med nye, friske varer, når det igen er muligt at flyve.

Butikken i Tasiilaq er kendt som den butik på hele kysten, der har den største omsætning. Martha Mikaelsen mener, at det blandt andet skyldes, at butikken ikke rigtig har nogen konkurrent i byen. Men også, at Pilersuisoq med tiden har lært at bestille en vinterforsyning, som efterspørges og kan købes, indtil der kommer nye forsyninger. Endelig betyder det noget, at der kommer flyfriske forsyninger fra Island, som er meget populære hos kunderne.

27

PILERSUISOQ – Nunatsinni atugassanik pisiniarfiit annersaat Pilersuisoq Nunarput tamakkerlugu atugassanik pisiniarfiuteqarpoq 66-usunik. Pisiniarfimmiit Nunatta avannaarpiaaniittumit kujaterpiaanittumut ungasissuseq 2.000 km-rinit isorartuneruvoq. Tamakku saniatigut Nunatta avammut mittarfeqarfiini akileraarusersimanngitsunik pisiniarfiit ingerlataralugillu ulluinnarni atortussanik nassiussuisarpugut.

Nutaaliorneq allanngortiterinerlu Oqariartaaserput ”pilersuinermik ukkassinermiit pisisartunik aallussinermut” malillugu niuerfik Pilersuisoq nutaanngorsarpoq. Anguniarparput sullisseriaatsimut periaatsitta pisiniarfeqarfeqarnittalu annertusaqqinnissaat. Pisiniarfitsinni ullumikkut tuniniakkat amerlasuut assigiinngiiaaqaat, soorlu nerisassat, atisat, illumi atortut kiisalu piniutit tamat. Ilisivinniittut pisiniarfimmit pisiniarfimmut assigiinngissinnaasarput – najukkami pisariaqartitat malillugit.

Tamanut pissaqartitsivugut – aamma nunaqarfeerarmiunut. Pilersuivugut umiarsuit timmisartullu atorlugit. Nunami maani illoqarfiit nunaqarfiillu amerlasuut ukiup ilarujussua tikikkuminaallisartuummata kangerluit umiarsualiviillu sikusarnerat pissutigalugu pisariaqarluinnarpoq pilersueriaatsit nalinginnaasut akimorlugit pilersaarusiorsinnaanissaq. Taamaammat ingerlatassanik piareersaaneq aqutsinerlu pisariaqartinneqalersinnaasullu suunerinik ilisimaarisaqarnissaq Pilersuisoq’mi pingaartitaalluinnarput. Inoqarfinni amerlasuuni pisiniarfik

28

nunaqarfimmiunut eqiteruffiusuusarpoq, innuttaasunullu pingaarluinnarpoq uagutsinnit ukioq kaajallallugu pilersorneqarsinnaaneq.

Nunarsuup sinnerani atugassanik pisiniarfinnut suliakkiunneqartartunit taamaannera allaalluinarpoq – immikkut ittumik akisussaaffiliisoq.

Atugassanut pisiniarfiunerup saniatigut inoqarfinni amerlasuuni pisiniarfiit sullissinernik assigiinngitsunik ingerlatsiviusarputtaaq, soorlu aningaaserivittut, allakkerivittut, umiarsuit qulimiguullillu tikinnerini isumaginnittuusarlutik, il.il.

Najugaqarfimmioqatigiinnut eqiteruttarfitsialak Pisisartugut najugaqarfimmilu sinniisut suleqatigalugit illoqarfinni nunaqarfinnilu pisiniarfeqarfitsinni piorsaaqataaniarpugut inuunerissaaqataallutalu. Nunaqqatigiimmi akunnerminni suut pisariaqartinnerunerlugit nalunnginnerpaasarpaat tamakkulumi Nunatsinni sumiiffimmiit sumiiffimmut assigiinngittarlutik. Taamaammat najukkani sunneeqataasinnaaneq pilersittariaqarpoq pisisartutta kissaataat aammalu nunagisap sumiinnera pissutigalugu inuiaqatigiinni pisariaqartitat tamaanilu suliffissaqarfeqarfiit malillugit.

PILERSUISOQ – Grønlands største detailkæde Pilersuisoq er en landsdækkende detailkæde med butikker i 66 byer/ bygder over hele landet. Fra den nordligste til den sydligste butik er afstanden over 2.000 km. Derudover drives der duty-free-butik i Grønlands internationale lufthavne samt varetages landsdækkende distribution af dagligvarer.

Nytænkning og omstilling Under mottoet ”Fra forsyningsfokus til kundefokus” er KNI i gang med at modernisere organisationen bag Pilersuisoq. Målet er at videreudvikle servicekoncepter og butiksstruktur. I butikkerne er der i dag et velassorteret sortiment af bl.a. fødevarer, beklædning, husholdningsudstyr samt fangst- og jagtredskaber.

f.eks. bank, post, skibsanløb, heliport m.v.

Et positivt omdrejningspunkt i lokalsamfundet I samarbejde med kunder og lokale repræsentanter skaber KNI udvikling og livskvalitet i de byer og bygder, hvor butikkerne er.

Det er i de lokale samfund, man kender vilkårene bedst, og behovene er ikke ens alle steder i hele landet. Derfor skal der være lokal indflydelse ud fra kundernes ønsker og ud fra de befolkningsmæssige, geografiske og erhvervsmæssige forhold.

KNI sikrer leveringer til alle – også til den mindste bygd. Forsyningerne sker via skibs- og luftfragt. I et land, hvor mange byer og bygder en stor del af året er svært tilgængelige på grund af tilfrosne fjorde og havne, kræver det mere end almindelig god planlægning. Derfor er effektiv logistik og evnen til at forudse behov højt prioriteret i Pilersuisoq. Mange steder er butikken det vigtigste omdrejningspunkt for bygdens liv, og befolkningen er afhængig af KNI´s evne til at få varer frem året rundt.

En opgave, der adskiller sig væsentligt fra detailhandel andre steder i verden – og et ansvar, som der skal leves op til. Ud over detailhandel varetager butikkerne mange steder en række servicefunktioner, som

29

KRISTIAN LYBERTH, PISINIARFIUP PISORTAA/BUTIKSCHEF,

Suliassat pissanganartuaannarput Oqartoqarsinnaavoq suliassat nunaqarfiup Kangaamiusut 350 missaannik inullip ulluinnarni ingerlanissaanut tunngasut tamakkerlugit tassani Pilersuisup ingerlakkai. Tassa pisiniarfiup ikummatissaarniarfiullu ingerlannerisa saniatigut Grønlandsbankimi, Royal Arctic Linemik Namminersorlutillu Oqartussanik isumaqatigiissutit tunngavigalugit taakku pisassaqarfiinik ingerlatsineq aamma suliassarigamikku.

Kristian Lyberth, 49, 2007-imiilli Kangaamiuni niuertutut sulilerpoq.

Sulisut aqqanillit akisussaaffigai, taakkulu suliassaqarfinnut assigiinngitsunut aqullugillu agguataarnissaat isumagisassaralugu. Suliassallu siammasipput, aningaaseriviup isumagisassaanik billetilerinermi suliassanut, nassiussalerinermut aammalu pisiniarfimmi pisiniartitsinermut ikummatissaarniarfimmilu tuniniaanermut tunngasuullutik.

- Suliassat assigiinngitsut tamakku sulisukkalu paarlakaajaalluta suliarisaratsigit ullormiit ullormut suliassat pissanganartuaannarput.

Taamaallaat aningaaserivimmik isumaqatigiissupput tunngavigalugu inuit pingasut nikittaallutik taanna suliffigisarpaat.

- Sulisut akunnitsinni ilinniakkamik tunuliaqutallit sisamaavugut, tamattalu aamma suliatsinnik sungiussilluarsimavugut, arlallit ukiorpassuarni suliffeqarfissuarmi sulisimallutik.

30

Allamut nuunneq Ukiut arfineq pingasut Kangaamiuni niuertutut sulereerluni Kristian Lyberth aggutsip aallaqqaataani Kangaatsiami niuertutut sulilerpoq.

Taamalu nunap avannarpasinnerusortaani pisiniarfimmik ingerlatsilissalluni.

Kristian Lyberth Kangaamiunut inunngorfimminut uteqqinnginnermini ukiup affaa Kangaatsiami sulivoq. Kangaatsiaq avannarpasinnerusumiikkami ukiukkut sikuniarnerusarpoq, Kangaamiuni sikusarfiunngitsumiittumi pissutsinik allaanerusunik atugaqarfiusinnaalluni.

Tamannali Kristian Lyberthip nangaalissutiginngilaa, taamalu pisiniarfimmut 1.409 m2-terisut angitigisumut, taamalu Kangaamiuni pisiniarfimmit 401 m2-terisut angitigisumit anginerungaatsiartumut, pisortanngussalluni.

Altid spændende opgaver Så godt som alle opgaver, der skal udføres, for at en stor bygd som Kangaamiut med dens 350 indbyggere kan fungere optimalt, varetages af Pilersuisoq på stedet. Ud over at drive butikken og tankanlægget tager de ansatte sig af opgaver på vegne af blandt andet GrønlandsBANKEN, Royal Arctic Line og Selvstyret. Opgaver, hvis indhold er defineret i de indgåede servicekontrakter.

Kristian Lyberth, 49, har siden 2007 har været købmand i Kangaamiut.

Han har ansvaret for 11 medarbejdere og skal blandt andet lede og fordele arbejdet. Opgaverne spænder vidt og omfatter bl.a. bankens opgaver, udstedelse af billetter, postbesørgelse samt butiksdrift og tankforvaltning.

- Mine medarbejdere og jeg skiftes til at tage os af disse opgaver, derfor er det altid spændende at skulle møde op på arbejde. Kun driften af banken er lidt speciel, da kun tre af medarbejdere har adgang til den.

Nye himmelstrøg Efter otte år som købmand i Pilesuisoq i Kangaamiut flytter Kristian Lyberth til Kangaatsiaq 1. august 2015. Han bliver chef for butikken i den nordlige del af landet.

Kristian Lyberth har tidligere arbejdet i Kangaatsiaq, inden han flyttede til sin fødebygd Kangaamiut. Kangaatsiaq ligger lidt længere nordpå, hvor der er større mulighed for, at havet fryser til is om vinteren, modsat Kangaamiut, der ligger i et åbentvandsområde.

Men det afskrækker ikke Kristian, ligesom det ikke får ham til at tøve, at han nu får ansvaret for at drive en 1.409 m2 stor butik, noget større end butikken på 401 m2 i Kangaamiut.

- Vi er fire i personalegruppen, der har en uddannelsesmæssig baggrund, men alle har erfaringer i deres job, nogle fra mange års ansættelse i koncernen.

31

Nioqqutissiat naleqarluartut pillugit naleqarluartumik suleqatigiinneq KNI-p ukiuni 25-inngortuni Nuuk Imeq tunisassiani pitsaasunik siaruaasarpoq – tamarluinnangajaasa kisimiivilluni. Nassiussanik ataqatigiissaarinerup taamaattup annertussusia avataaniittut ikinnerpaat paasisinnaagunarpaat.

Tunisassiat puujaasallu utertittakkat – inuiaqatigiit immiaaqqanik sodavandinillu akitsuusiisarnerisa kinguneranik tunisassiaapput nalituut. Taamaammat suliassap taassuma suliarinissaanut KNI-p tatiginartutut suleqatigineqarnera isumaqarluarpoq.

Tunisassiat uagut pigaagut – KNI suliassamik ingerlatsilluarsinnaavoq – sulisut misilittagaqarput, atortut toqqorsiviillu – tunisassiatta tunniunneqartarfianni, uninngatinneqartarfiannilu puijaasaaqqanillu utertitassanik katersuiffiusartut utertillugillu nassiussiviusartut suni tamani takussaapput.

KNI aamma ukiuni tamani qanimut suleqatigiinnissamut piumassuseqarnikuuvoq. KNI nioqqutissiaqarfik taanna annertooq Nuummi pikkorissunik aquttoqarluni qitiusumiit tapersersorneqarluni isiginiarnikuuaa.

Taamaammat KNI-p Nuuk Imeq-ullu akornanni immiaaqqanik sodavandinillu siaruarterinermi niuernermilu suleqatigiinnerat niuernermi, sinerissami nunaqarfinnullu assartuinermi nassiussat annertussusaasa, tunisassiornermi, assartuinermi niuertarfinnillu sumiiffinni suliffissaqartitsinerup, Nunatsinni atuisartut naligiimmik periarfissaqartinnissaasa atugassaqartinnissaasalu qulakkeerneqarnissaannut naleqarluarpoq, inuiaqatigiinnilu tamatsinnut avatangiisinik pitsaasumik illersuisuulluni.

Værdifuldt samarbejde om værdifulde produkter I nu 25 år har KNI distribueret Nuuk Imeq’s kvalitetsprodukter – stort set helt alene. En logistikopgave af et omfang, som de færreste udenforstående nok forstår rækkevidden af.

Både produkterne og returflaskerne er – som følge af samfundets beskatning af øl og sodavand – højværdiprodukter. Derfor giver det god mening at have KNI som fast, troværdig partner til at udføre opgaven.

Vi har produkterne – KNI har kapaciteten – mandskabet, erfaringen, materiellet, pakhusene – og de er repræsenteret overalt, hvor vores produkter skal udleveres, opbevares, og hvor returflaskerne skal indsamles og sendes tilbage.

KNI har også i alle årene haft viljen til tæt samarbejde. KNI har fokus på dette store vareområde med god ledelse lokalt i Nuuk bakket op fra centralt hold.

Derfor skaber samarbejdet om distribution og handel med øl og sodavand mellem KNI og Nuuk Imeq værdi til sikring af mangfoldighed i handelen, godsvolumen i kyst- og bygdesejladsen, lokale arbejdspladser i produktions-, transport-, distributions- og butiksleddet, lige muligheder og vilkår for den grønlandske forbruger og en fremragende miljøgevinst for os alle i samfundet.

Nuuk Imeq A/S • Box 1075 • 3900 Nuuk • T +299 32 95 88 • F +299 32 96 51 • E nuukimeq@nuukimeq.gl • www.nuukimeq.gl

32

REBUS er et jeansmærke for piger og drenge i alderen 3-10 år. Med sine iøjnefaldende detaljer, perfekte pasformer og nyskabende denimvaske bliver der skabt et unikt look på kollektionen hver sæson. Konceptet indeholder derudover også toppe, jakker og basic med et råt og trendy design.

MAYBEE er til teenagepiger 8-16 år, der gerne vil skabe eller har skabt deres eget innovative look.

Mærket Maybee er High Street Fashion med et feminint og funky design. Inspirationen er hentet i de europæiske storbyer og i gadebilledet.

JEFF er street jeanswear til drenge 8-16 år. Et personligt mærke til drenge, der kender morgendagens trends og stiller kravene dertil! Jeff er en måde at tænke på og en livsstil med stor individualitet.

Inspirationen er hentet fra hverdagen, gaden, storbyerne og subkulturen.

MONDAY er en skarp drengekollektion til de 8-20 årige og er ligeledes branchens sejeste konfirmationstøj. Tøjet er både til den store dag og dagen efter. Monday er trendmæssigt det ultimative udpluk af de nyeste tendenser.

Inspirationen er blandt andet hentet fra storbyens mangfoldighed.

www.fbinc.dk

Gå på opdagelse i en verden af brugervenlige, effektive og smukt designede hvidevarer, der gør din hverdag nemmere ... www.electrolux.dk

Din Din totalleverandør totalleverandør

Din totalleverandør

Stor Stor markedsforståelse, markedsforståelse, godt godt købmandskab købmandskab && stærk stærk logistik logistik Geia Geia Food Food er er en en stærk stærk handelspartner handelspartner inden inden for for frost, frost, køl, køl, kolonial kolonial og og drikkevarer. drikkevarer.

Vi Vi kender kender markedet markedet og og udvikler udvikler stærke stærke fødevarekoncepter fødevarekoncepter til til detailhandlen. detailhandlen. Med Med et et bredt bredt leverandørnetværk, leverandørnetværk, et et bredt bredt sortiment sortiment og og tilstedeværelse tilstedeværelse ii alle alle skandinaviske skandinaviske lande lande skaber skaber vi vi forretningsfordele forretningsfordele for for vores vores kunder. kunder.

Stor markedsforståelse, godt købmandskab & stærk logistik Vi Vi leverer leverer både både egne egne mærker, mærker, etablerede etablerede varemærker varemærker og og private private labels labels indenfor: indenfor: Geia Food er en stærk handelspartner indenkolonial, for frost,kød, køl, fisk kolonial og drikkevarer. fjerkræ, fjerkræ, convenience, convenience, is, is, frugt frugt && grønt, grønt, kolonial, kød, fisk && skaldyr, skaldyr, mejeri mejeri og og drikkevarer. drikkevarer.

Vi kender markedet og udvikler stærke fødevarekoncepter til detailhandlen. Med et bredt leverandørnetværk, et bredt sortiment og tilstedeværelse i alle skandinaviske lande skaber vi forretningsfordele for vores kunder.

Vi leverer både egne mærker, etablerede og private labels indenfor: Geia Geia Food Foodvaremærker A/S A/S •• www.geiafood.com www.geiafood.com fjerkræ, convenience, is, frugt & grønt, kolonial, kød, fisk & skaldyr, mejeri og drikkevarer.

33

SĂ˜REN OLSVIG IKUMMATISSAASIVIMMI PISORTAQ/TANKFORVALTER, AASIAAT

Ikummatissat minguitsuussapput atoriaannaallutillu Søren Olsvig, 30, Aasianni Polaroilimi tankeqarfimmi aqutsisutut annertuumik akisussaaffeqarpoq. Suliassaq pingaarneq tassaasoq tankeqarfiup iluani sillimaniarnermik nakkutilliineq. Søren Olsvig amma isumaqarpoq tankeqarfimmi nakkutilliisuuniaraanni timikkut tarnikkullu peqqissuunissaq pingaaruteqartoq, suliassanik tulleriiaarisinnaalluni aammalu siumut isigaluni suliassatigut takorluuisinnaassalluni.

- Ataasinngornerit, pingasunngornerit tallimanngornerillu tamaasa tankeqarfiup iluani pisuttuartarpugut allattaavilerluta, maluginiarlugu suliffipput pissusissamisut isikkoqarnersoq. Tamanna suliassaavoq ukioq kaajallallugu, sila qanorluunniit ikkaluarpat. Alla aalajangersimasumik suliarisagarput tassaavoq ataasinngornermi ullaakkut suliartoraangatta sapaatip akunnerata sinneranut suliassanik allattuisarneq, taakkulu tunngavigalugit sapaatip akunnerata ingerlanerani sulisarluta.

- Aasaanerani suliassanut aalajangersimasunut pingaartunullu ilaavoq orsussaasivitta imertaajarneqarnissaat, tassami orsussaq imertaqaruni motoorinik assigisaannillu ajoqusiisinnaavoq. Pisisartutsinnik eqqortumik naammaginartumillu atugassaqartinneqarnissatsinnut tamanna ilaaginnarpoq, qujanartumillu suliassamut tassunga atortorissaaruteqarpugut pitsaasunik. Orsussarmi inuunermut pisariaqavippoq, uagullu isumagisassatta pingaarnerit ilagaat taassuma minguitsuunissaa pisisartunullu atoruminartuunissaa.

Suliffissinnut atatillugu ilinniaqqinnissamut allatulluunniit pikkorissarnissamut periarfissasi qanoq ippat?

34

- Uannut eqqaassaguma Polaroilimi tankforvalterassistentitut 2007-imiusoraara atorfinikkamali suliffimmut tunngasunik assigiinngitsorpassuarnik pikkorissartarnikuuvunga. Tamakkunuunalu suliffinni sakkussanik atorluakutsoorsinnaasunik pissarsisarpunga. Tamakkuuppullu uanga nammineq qaffakkiartuaarsinnaasutut misigisimaninnut peqqutaasut.

- Tankeqarfinnili sulineq nakkutilliinerinnaanngilaq. Tassami pisisartoqarpoq avataani isumagisassatsinnik. Soorlu kilisaateeqqat angallatillu annerit allat orsussamik isumagisussaavagut. Tamannalu ima pisarpoq qitiusumik sullissivitsinnut inniminniisoqartarluni, tassanngaanniillu uagut ilisimatinneqartarpugut angallatit assigiinngitsut ulluni sorlerni.

Nunaqarfiit aamma isumagisaraasi?

- Aap. Juunip aallaqqaataata tungaanut nunaqarfiit tigummisagut arfineq-marluugaluarput, qujanartumilli suleqatigiilluarnitsigut taakku ilaat marluk Qasigiannguanit isumagineqalernikuupput. Uagullu juunip aallaqqaataanniit Aasianniit Attu tikillugu nunaqarfiit tallimat isumagisarilerpagut. Orsussaateqarnissaat atortuutimikkullu iluamik ingerlanissaat nakkutigisaraagut akisussaaffigalugillu.

Brændstof skal være rent og lige til at bruge Søren Olsvig, 30, har det ansvarsfulde job som tankforvalter hos Polaroil Aasiaat. Den vigtigste opgave består i at holde øje med sikkerheden og beredskabet i og omkring tankanlægget. Søren Olsvig mener også, at en tankforvalter skal være sund og rask i krop og sjæl, være god til at tilrettelægge opgaverne for teamet og være på forkant med sine arbejdsopgaver.

- Hver mandag, onsdag og fredag går vi rundt på vores arbejdsområde med en tjekliste og undersøger, om pladsen og anlæggene er, som de skal være. Det er en opgave, der skal udføres både sommer og vinter og i al slags vejr. En anden fast kutyme, vi har, er, at vi hver mandag morgen, når vi møder på arbejde, laver en slagplan for vores opgaver den kommende uge, som vi så udfører, efterhånden som ugen skrider frem.

- Set fra min side er der mange gode muligheder for at dygtiggøre sig. Jeg har selv været på mange kurser siden min ansættelse som tankforvalterassistent i Polaroil i 2007. De har givet mig mange og gode redskaber i mit arbejde og givet mig troen på, at jeg kan komme videre i mit job, hvis jeg vil.

- Arbejdet ved tankanlæggene er ikke kun at holde øje med sikkerheden. Vi har også kunder udefra, som vi skal servicere. Vi skal eksempelvis sørge for at fylde brændstof på mindre trawlere og andre større både. Det sker ved, at de bestiller brændstofpåfyldning via vores servicecenter, som derefter giver os besked om, hvilke dage diverse både skal fyldes op.

I har også bygderne at sørge for?

- At dræne tankene for vand om sommeren er også en vigtig og fast opgave for medarbejderne i Polaroil, og heldigvis har vi gode og effektive redskaber til dette arbejde. Det hører også med til en fair og god service overfor vore kunder, da vand i flydende brændstof kan være skadelig for motorer og lignende. Brændstof er jo livsnødvendigt, og en af vores vigtigste opgaver er at sørge for, at det er rent og lige til at bruge for forbrugerne.

- Ja. Indtil 1. juni havde vi ansvaret for syv bygder udover byen her. Heldigvis, og fordi vi har et godt samarbejde, har Qasigiannguit overtaget to af bygderne, og vi har de resterende fem bygder syd for Aasiaat til og med Attu. Vi sørger for, at de har brændstof nok, og har ansvaret for, at deres udstyr er i orden.

Hvordan ser jeres muligheder ud for videreuddannelse og/eller kompetencegivende kurser?

35

POLAROIL – Isumannaatsuunermik, inunnik avatangiisinillu aallussineq Polaroil KNI’p niuernermi imikkoortoqarfigaa orsussaarniarnermik ingerlatsiviit Nunatsinni annersaat, tassami orsussaasiviit 69 pigaagut agguarsimasut tankeqarfiit 16 illoqarfinniittut, 52 nunaqarfinniittut kiisalu eqqussuiffik ataaseq. Illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani pissamaateqarfeqartiterpoq olieterutinut gassinullu.

Sillimaniarneq, inuit avatangiisillu isiginiarlugit Pisiniartarpugut, assartuilluta, toqqorsiveqarluta, nassiussuilluta tuniniartarlugillu atuisunut avatangisinullu naleqqussakkat orsussat imerpalasut – Nunarput tamakkerlugu. Pingaarnerusarput gasoliet ikummatissat, timmisartut orsussaat, petroleum aamma benzin. Taamatuttaaq Polaroilip qulakkeerniartarpai akit aalaakkaasuutinnissaat aningaasartuutillu appasinnerpaaffimminniitinnissaat.

Ukiuni makkunani suliffeqarfiutitsinnik nutaanngorsaaniarpugut. 2011mi ISO 9001-mik allagartartaartinneqarpugut kingornalu november 2013-mi ISO 14001-mik allagartartaartinneqarluta. Massakkullu nunarsuarmi tamakkuninnga tuniniaanermi pitsaassusiliinerit avatangiisinillu

illersuinermi piumasaqaatit qaffasinnerpaat naammassisimallugit allagartaqalerpugut. Suliffeqarfiup aallussinera allanngortipparput siornatigut kisermaassilluta pilersuisuunerminngaaniit mutiunerusunngorlugu pisisartut piumasaqaataannik malinnaaniartunngorlugu – suliffeqarfik inuiaqatigiinni ineriartornermut malinnaaginnanngitsoq aammali ineriartornermi tassani peqataalluinnartoq.

Issittup Avannaarsuani oliemik mingutsitsisoqarpat ajutoorfiulluinnarsinnaasumi ingerlatsiviuvugut. Taamannerata saniatigut Nunatta napaniutai pingaarnerpaat tassaapput aalisakkat uumasullu imarmiut. Taamaattumik tamaani klimap pissusii sakkortuusinnaasartut najoqqutaralugit ingerlatsiniarnermi pikkoriffigilluinnartariaqarpoq orsussat imerpalasut tunisassiallu oliemik nioqqutissiat allat Nunatsinni passunnissaat. Sulisutta tamarmik nalunngilluinnarpaat avatangiisinut mianersuussilluinnarluta ingerlatsiniartuarnissaq uummammiorigipput.

POLAROIL – Fokus på sikkerhed, mennesker og miljø Polaroil er KNI’s forretningsenhed inden for energi og Grønlands største olieforsyningsvirksomhed, som driver i alt 69 anlæg fordelt på 16 tankanlæg i byerne, 52 tankanlæg i bygderne samt et importanlæg.

I alle byer og bygder er der opbevaringsfaciliteter for smøreolier og gasser.

Fokus på sikkerhed, mennesker og miljø KNI indkøber, transporterer, opbevarer, distribuerer og sælger forbruger- og miljøtilpassede flydende brændstoffer – til hele Grønland. Det drejer sig primært om gasolier, flybrændstoffer, petroleum og benzin.

Endvidere sikrer Polaroil stabile priser og lavest mulige omkostninger.

Vi gennemfører i disse år en modernisering af virksomheden.

36

I 2011 blev KNI ISO 9001-certificeret og senere i 2013 ISO 14001-certificeret. KNI lever nu op til de højeste internationale standarder i kvalitets- og miljøledelse. Organisationens fokus fra tidligere tiders monopolstyrede forsyningsselskab er ændret til en moderne, kundeorienteret virksomhed – en organisation, der ikke bare følger samfundets udvikling, men selv er en vigtig del af denne udvikling.

KNI opererer i et højarktisk område, som er sårbart over for olieforurening. Desuden er fiskeri og fangst fortsat Grønlands primære eksistensgrundlag. På grund af de klimatiske forhold, som kan være ekstreme, kræver det stor ekspertise at håndtere flydende brændstoffer og andre olieprodukter i Grønland. Ansvar for miljøet er derfor dybt forankret hos alle medarbejdere.

PANEERAQ OLSEN ARKTISK INGENIØR, POLAROIL

Pumpit ventilillu ilikkagaqarfiginerorusuppai Arktisk ingeniør Paneeraq Olsen, 32, ukiut pingajussaat Polaroilimi atorfeqarpoq, ilinniakkani naammassigamiuk siullertut atorfigisaminik.

Polaroilip sinerissami ikummatissaasiviinik nutarsaanermi suleqatigiinni Paneeraq ilaavoq.

Projektgruppimiipput sanaartortitsisutut Polaroilimiit marluk, nutarterinermi entreprenøriniit marluk taakkulu underentreprenøriat elektrikereq, kiisalu Polaroilip siunnersortaa illussanik titartaasarfimmit Masantiminngaanneersoq.

- Taakkuulluta tunuliaquttagut assigiinngitsut tunngavigalugit ammasumik siunnersoqatigiilluta nutarsagassat ataasiakkaat pilersaarusiortarpagut. Angalasarpugut ikummatissaasiviit tankeqarfissuit nutartigassat takusarlugit aammalu qanoq aserfallatsigisimanersut misissoriartorlugit. Aserfallassimaneri tunngavigalugit pointilersortarpagut, nalunaarsuinerpullu najoqqutaralugu nutarterneqartussat tulleriiaartarlugit.

Nunatsinni ikummatissaasiviit 69-iupput, taakkulu tamaasa Polaroilip isumagisassarai. Nutarterinermik suliassaq 2005-imi aallartinneqarpoq, ukiullu sisamat siumut pilersaaruteqarluni nutarterineq ingerlanneqarpoq, aningaasartuutissatut siumut pilersaarusiat aallaavigalugit.

Illoqarfiit suli arfineq-marluk ikummatissaasiviisa nutarterneqarnissaat Paneeqqap suleqataasalu suliassaraat.

Sanaartornermiit tankeqarfinnut Paneeraq ukioq ataaseq affarlu issittumut ingeniørinngorniarluni Sanaartornermik Ilinniarfimmi atuareerami Danmarkimut ilinniakkani nangikkiartorpaa, ukiullu tallimat DTU-mi (Danmarks Tekniske Universitetimi) atuareerami issittumik toqqammaveqarnerusumik sanaartornermut ingeniøritut naammassilluni.

- HTX-erninni fagimi qinigassami sanaartorneq sammisaralugu inaarutissannik suliaqarnikuugama, tassanngaanniit ingeniørinngornissannik soqutiginninnera aallaaveqarpoq. Maannakkut ikummatissaasivinnik suliara ilinniarninni ilinniarsimasannit allaanerujussuuvoq. Taamaattorli soqutiginartoqaqaaq, ukiullu pingasut sulininni ilikkagaqaqaanga sulilu ilikkagassaqaqalunga.

- Soorlu assersuutigalugu soqutiginarteqaara pumpit ventilillu ilikkagaqarfiginerunissaat. Suut-uku tunngavigalugit pumpit ventilillu aalajangersimasut atuuffissanut aalajangersimasunut toqqarneqartartut? Tamakku uanga sanaartugalerinermi ilinniakkannit allaanerujussuupput, taamaattumik sakkut taakku itinerusumik paasisaqarfiginissaat qanorlu periarfissaqarnerat pissanganartutut soqutiginartutullu isigaara. Imaassinnaavoq sanaartugalerisugut entreprenørit suleqatigisagut suleqatigalugit ineriartortitsisinnaasugut aamma tassuuna.

Vil gerne lære mere om pumper og ventiler Paneeraq Olsen, 32, arbejder på tredje år i Polaroil, som er hendes første arbejdsplads efter uddannelsen til arktisk ingeniør. Hun sidder i projektgruppen for renovering af Polaroils tankanlæg rundt omkring på kysten.

I projektgruppen sidder to fra Polaroil som bygherrerepræsentanter, mens to andre repræsenterer entreprenørerne. Det er en elektriker, der er underentreprenør på projektet, og en fra det rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma Masanti, som er Polaroils rådgiver på projekterne.

- I gruppen sidder vi og supplerer hinanden med hver vores baggrundsviden, når vi skal projektere renoveringer af de enkelte anlæg. Vi rejser rundt og besigtiger tankanlæggene for at undersøge og vurdere renoveringsbehovet. Vi har et pointsystem, som vi bruger som en slags prioriteringsliste for, hvornår og i hvilken rækkefølge renoveringen skal foregå.

I hele Grønland er der i alt 69 tankanlæg, som Polaroil skal tage vare på. Renoveringsarbejderne blev startet op i 2005, og Polaroil laver løbende fireårsplaner for de kommende totalrenoveringer med afsæt i de vedtagne budgetter. Der er stadig syv byer med tankanlæg, som projektgruppen skal planlægge renoveringen af.

Fra byggeri til tankanlæg Paneeraq startede sin uddannelse som arktisk ingeniør med at gå 1½ år på Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut, hvorefter hun rejste til Danmark og gik på DTU, Danmarks Tekniske Universitet, resten af uddannelsen. Hun blev uddannet som diplomingeniør indenfor byggeri med arktisk teknologi som speciale.

- Som valgfag på HTX havde jeg valgt byggeri, og det var der, min interesse for at blive ingeniør opstod. Mit nuværende arbejde med tankanlæg er meget anderledes i forhold til, hvad jeg har lært under min uddannelse. Det er ikke desto mindre meget interessant, og jeg har lært meget i løbet af de tre år og har stadig meget at lære.

- For eksempel finder jeg det utrolig interessant at lære mere om pumper og ventiler. Hvorfor vælger man f.eks. bestemte pumper og/ eller ventiler til bestemte funktioner? Disse ting ligger milevidt fra min uddannelse som bygningsingeniør. Derfor finder jeg det meget spændende og interessant at få et dybere kendskab til disse redskaber og de muligheder, der ligger her. Måske er der mulighed for at udvikle noget i samarbejde med vore entreprenører.

37

Uulia – nunatta qiteralia Ikummatissat imerpalasut pineqartillugit qularnaatsumik pilersuisinnaaneq qitiulluinnarpoq Nunarsuarmi qeqertat annersaanni najugaqartut 56.000-t missaanniittut qanoq ilisukkulluunniit ikummatissanik imerpalasunik atorfissaqartitaminnik pissaqartuaannartussaapput. Tamanna Polaroilimut immikkorluinnaq piumasaqaatitaqarpoq, taassumami qulakkeertussaavaa uuliamik nioqqutissiat assigiinngitsut naammattumik annertussusillit piumaneqarfiinilu pigiuaannassallugit taakkulu nunami maani issittartumi atussallugit pitsaassutsimikkut naleqquttuussasut aamma qulakkiissallugit. Taamaammat nunamut tamarmut ingerlateqqitassanik ikummatissanik imerpalasunik pisiniarfigisartakkat tutsuiginartuunissaat patajaatsuunissaallu Polaroilimut pingaaruteqarluinnaqqissaarpoq – sillimaniarnermullu Polaroilip piumasaqaataanik pisiniarfigisartakkat aamma naammassinnissinnaassallutik.

Polaroilip qullersaqarfia KNI-p Sisimiuni qullersaqarfianiippoq.

Tassaniipput pisortaq Tage Lindegaard sulisuilu 12-uk. Sulisut taakku tankeqarfiit angisuut 17-t minnerillu 55-it nakkutigilluinnarpaat. Illoqarfiit annersaata tulliani allaffimmi quersuatoqqamiittumi uanngaaniit sinerissami sulisunut aalaakkaasumik attaveqarneq pisarpoq tassanngaaniillu pilersuisussat pillugit aalajangiinerit pisarput.

Qulakkeerinninneq Qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuineq Polaroilimut tassaaginnanngilaq inoqarfinnik tamanik ikummatissamik pilersuineq. Nunarsuarmi allanisuulli aamma pingaaruteqarpoq pisiniarfigisassanik assartuisussanillu eqqortunik toqqaanissaq. Ajutoortoqassagaluarpat pisiniarfigisaq assartuisussarlu qulakkeerinnissimassapput umiarsuarmik allamik atugassamik ,taamaasilluni ikummatissat imerpalasut nunatsinnut apuunneqarnissaat qulakkeerneqassalluni – qanorluunniit pisoqaraluarpat.

Assersuutigalugu umiarsuaq assartuussutaasussaq isumaqatigiissutaasorlu atorneqarsinnaajunnaassagaluarpat umiarsuaatileqatigiit assartuinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqartut umiarsuarmik allamik sapaatip akunnerit pingasut iluanni nassaareersimassapput.

Umiarsualiviit uninngasuuteqarfiusut Ikummatissamik imerpalasumik tikiussamik uninngasuuteqarfiit pingaarnerit tassaapput Kangerluarsoruseq aamma Nuuk. Europamiit assartorneqartoq ikummatissaq imerpalasoq assartuisuissap Maerskip Kangerluarsorutsimut Nuummullu apuuttarpaa. Assartuutit allat Orasila aamma Oratank umiarsuaatileqatigiinnit M.H.Simonsenikkunnit pigineqartut ikummatissaq imerpalasoq nunatsinni sinerissamut assartuuttarpaat, tamanna pisarluni majimiit decemberimi sikunissaata tungaanut.

Sunali tamarmi ukioq kaajallallugu tikinneqarsinnaasanngilaq. Tunumi inoqarfiit kiisalu Qaanaaq sivikitsuinnarmik imaasarnera pissutigalugu ukiumut ataasiaannarluni tikinneqartarput. Ukiakkut septemberimi pilersorneqarsimassapput qaammatinut 15-nut atugassatut naammattumik. Julip ingerlanerani umiarsuaq arlaatigut ajutuussagaluarpat qaammatini allani suli pingasuni uningasuuteqartariaqassapput.

Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuisinnaaneq pineqartillugu tamanna ima isumaqarpoq sumiiffinni allani uninngasuutit nioqqutissat

38

assigiinngitsut minnerpaamik ullunut 90-nut naammannissaat Polaroilip qulakkeersimassagaa. Tassani pineqarput gasoliet, Jet A-1 aamma petroleum kiisalu benzin. Tassa imaappoq sumiiffinni ataasiakkaani uninngasuutit qaammatinut marlunnut pingasunulluunniit naammassapput.

Pitsaassuseq Nunatsinni silaannaap immikkuullarissusianut atorsinnaassagunik nioqqutissat issittumi atugassianngorlugit suliarineqarsimassapput.

Nioqqutissiat kukkusumik suliarineqarsimappata tamanna ataasiinnarmik kinguneqassaaq. Tassalu usit utertinneqassapput akuiaavimmi suliarineqaqqittariaqarlutik tamannalu ima aningaasatigut akisusartigissaaq suna tamaat atorlugu pinngitsoortitassaalluni.

Umiarsuit ikummatissamik usilersorneqannginneranni lastii ruujoriilu salinneqaqqissaarluinnarsimassapput. Usilersuutigineqartup qanoq minguitsigineranik misissuineq siulleq pisarpoq lasti fodimik ataatsimik annertussusilimmik immereeraangat. Umiarsuaq usilersorlugu naammassippat tankip imaanik misissuineq alla aamma pisarpoq. Naqqani, qeqqata nalaani usiliussallu qaavata tungaaniit misissukkap takutissavaa ikummatissaq naqqaniit qaavanut tamarmi assigiissoq.

Ikummatissaq nunatsinnut apuunneqarpat pingaarnerni misissugassat allat Polaroilip sulisuisa tigussavaat. Timmisartunut orsussap apuunneqarnerani misisugassaq tigusaq Sverigemi laboratoriamut nassiunneqassaaq, tassanngaaniillu aatsaat akuerineqarpat pisiniamut tunniunneqarsinnaalissalluni.

Patajaatsumik qularnaatsumillu pilersuineq Polaroilip qullersaqarfianiit sinerissamilu sulisut peqatigalugit sinerissami uninngasuutit nakkutigineqarput atugassaq qanoq annertutigiumaarnersoq naatsorsorneqartarluni. Tamatuma kingorna pisiniarfigisassanut pisiassaq qanoq annertutigissanersoq naatsorsorneqartarpoq. Imarpik aqqusaarlugu assartuisussat qaqugukkut ingerlanissaat pilersaarusiorneqartarpoq, taakkulu qanoq angitiginissaat nunatsinnut assartugassap sinerissamullu assartugassap qanoq annertutiginissaannut naapertuutissaaq.

Pilersaarusiorneq ingerlatitseqqiinerlu pingaaruteqarluinnarput qularnaatsumik patajaatsumillu pilersuinermut – taamalu aamma allamut pingaaruteqartumut, tassalu aningaasaqarnermut tunngavoq.

Pilersaarutit tamarmik iluatsittarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq , taamaasilluni ikummatissat imerpalasut - gasolie, benzin, petroleum aamma timmisartunut orsussaq – literit millionit arlalippassuit inoqarfinnut ukiuunerani ississinnaaqisumi najugaqartunut apuunnissaat qulakkeerneqarsinnaaqqullugu.

Taamaammat qullesaqarfimmi sulisut ukiut tamarluinnaasa suliassat imaannaanngitsut pilersaarusiortarpaat taamaasilluni angerlarsimaffiit tamarmik kiassarnissaat, timmisartut timminissaat kiisalu biilit fabrikkillu ikummatissanik imerpalasunik pissaqarnissaat qulakkeerniarneqartarluni.

Olien – Grønlands livsnerve Forsyningssikkerhed er nøgleordet i forsyningen af flydende brændstoffer De knap 56.000 personer på verdens største ø skal til enhver tid have adgang til forskellige flydende brændstoffer. Det stiller helt specielle krav til Polaroil, der skal sikre, at de forskellige olieprodukter altid findes i tilstrækkelige mængder på rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan tåle de meget lave kuldegrader, som en stor del af året er almindelige her i landet. Det har derfor stor betydning, at Polaroil har stabile og troværdige leverandører af det flydende brændstof, som Polaroil indkøber og får leveret til brug overalt i Grønland, og som samtidig opfylder de forventninger, Polaroil har til sikkerhed.

Polaroils øverste ledelse er placeret i KNI´s hovedkontor i Sisimiut.

Herfra har direktør for Polaroil Tage Lindegaard og hans 12 medarbejdere det fulde overblik over de 17 store og 55 små anlæg, der er i hele landet. Fra kontoret i det tidligere pakhus ved havnen i Grønlands næststørste by er der kontinuerlig kontakt med medarbejderne på kysten, og der træffes beslutninger om valg af leverandør.

Sikring af backup Forsyningssikkerhed for Polaroil er ikke alene et spørgsmål om at sikre forsyningen af brændstof til alle beboede steder. Som det gælder for alle andre i det øvrige del af verden, gælder det også valg af leverandører og transportører. Hvis noget skulle gå galt, skal både leverandøren og transportøren sikre, at der er en backup, så det flydende brændstof leveres til Grønland – uanset omstændighederne.

Såfremt transportøren eksempelvis ikke kan stille med det skib, der er indgået aftale om, skal det rederi, der transporterer flydende brændstoffer til Grønland, stille med et nyt skib indenfor 3 uger.

Kvalitet For at kunne klare de specielle grønlandske vejrforhold fremstilles produkterne efter særlige arktiske specifikationer. Hvis et produkt kommer frem til Grønland med forkerte specifikationer, er der nemlig kun ét at gøre: At sende lasten retur til yderligere raffinering, hvilket har så store økonomiske følger, at det for enhver pris må undgås.

Før tankskibene overhovedet bliver lastet, skal lastrummene og rørsystemerne være pinligt rene. Under lastningen kontrolleres kvaliteten første gang for eventuelle urenheder, når der er fyldt en fod olie i tankene. Når skibet er færdiglastet, tages igen prøver fra tankene. Det sker på tre niveauer. Ved bunden, i midten af lasten og i øverste olielag, så man sikrer, at olien er den samme fra top til bund i hver tank.

Når olien når frem til importlagrene i Grønland, tager Polaroil´s folk yderligere prøver, hvor de kontrollerer de vigtigste komponenter. Ved jetbrændstoffets ankomst tages prøver, der sendes til laboratoriekontrol i Sverige for endelig godkendelse, før varen må udleveres til kunderne.

Forsyningssikkerhed I Polaroils øverste ledelse og i samarbejde med medarbejderne langs kysten vurderes lagerbeholdningerne, og det forventede forbrug beregnes. Herefter fordeles det beregnede volumen mellem leverandørerne. Der lægges sejlplaner for de oceangående tankbåde, der både størrelses- og typemæssigt skal “gå op” i den fine balance mellem tilførsel og udsejling fra importlagrene.

Importhavne

Planlægning og logistik er derfor nøgleord for forsyningssikkerheden og dermed også for økonomien, der spiller en vigtig rolle.

Kangerluarsoruseq og Nuuk udgør de vigtigste importhavne. Det er hertil, importskibet fra transportøren Mærsk bringer de flydende brændstoffer fra Europa. Fra importhavnene er det Orasila og Oratank fra Rederiet M. H. Simonsen, der bringer forsyninger til kysten fra maj til december, hvor farvandene igen fryser til.

Det er livsnødvendigt, at puslespillet går op hver eneste gang, så de flere mio. liter olie, benzin, petroleum og jetbrændstof hvert år når frem til nogle af verdens meste udsatte beboere, der om vinteren lever under ekstreme kuldegrader.

Den langstrakte kyst med ofte vanskeligt tilgængelige områder betyder, at Qaanaaq og Østgrønland, der er isfri i en meget kort periode om sommeren, får forsyninger af flydende brændstof og andre energivarer én gang om året. Om efteråret i september skal der derfor være beholdning til 15 måneder disse steder. Skulle skibet blive ramt af havari i juli, skal der således være forsyninger til 3 måneder ekstra.

Mandskabet i hovedkontoret skal derfor hvert år få et meget indviklet puslespil til at gå op for at skaffe Grønland den flydende energi, der holder alle hjem i dette land varme, og flyenes, bilernes og fabrikkernes hjul i gang.

Forsyningssikkerhed i den sammenhæng betyder, at Polaroil i sin planlægning sikrer, at der de øvrige steder altid er en samlet beholdning, som svarer til minimum 90 dages forbrug pr. produkt (gasolier, Jet A-1/ petroleum og benzin). I praksis tilrettelægges forsyningerne normalt således, at der på hver lokalitet altid vil være en beholdning, der minimum svarer til 2 til 3 måneders forbrug.

39

Kenneth Knudsen Salgschef Ring: 20 22 03 97 Mail: kk@lillnord.dk Lillnord Strømmen Knudsminde 2 DK-8300 Odder Tlf: +45 87 80 31 30 Fax +45 87 80 31 31 Mail: mail@lillnord.dk www.lillnord.dk

Kontakt os for rådgivning og salg

– hele Grønlands kaffe

Følg os på facebook.com/merrildkaffe

· AT

BOX 31 · ILUL ISS

Qullilerisoq Upernavik Avannaani

Upernaviup, Qaanaap, nunaqarfiinilu sullisseqataavoq • • • •

Kallerup inneranut tunngasunik suliaqarneq Sanaartornerup tungaanut sammisunik suliaqarneq Qerititsivilerinerup tungaanut suliaqarneq Motor-ilerinermut tunngasunik suliaqarneq

·

07/11/14 10.47

· 32 EJ

O@PETERP AR INF S.

ER PARS A PET /S

AD CHEMNIT NR SV KO

· GL

11315_Merrild_Ann_Grønland.indd 1

Qullilerisoq Aqqusinertaaq B-1827 3962 Upernavik Tlf. / Fax: +299 961623 Mobil: +299 590139 E-mail: qullilerisoq@greennet.gl E-mail: nbupv@greennet.gl

SANNASSISOQ ApS Postbox 644 · 3952 Ilulissat Tlf. 94 24 29 · Fax 94 25 59 Mobil Knud Andersen: 54 11 59 E- mail: sannassisoq@greennet.gl

40

• Entreprenørarbejde

• Totalentrepriser

• Nybyggeri

• Hovedentrepriser

• Renoveringer

• Fagentrepriser

Postbox 508 · 3953 Qeqertarsuaq Tlf. 92 15 59 · Fax 92 14 70 Mobil Niels Peter Andersen: 54 12 02 E- mail: sannassisoqqeqertarsuaq@greennet.gl Hjemmeside: www.sannassisoq.gl

Køl og frys i sikre hænder - Imalik kan hjælpe dig trygt gennem alle faser

Planlægning og koordinering af indkøb samt bestilling af møbler hos Vibocold A/S.

Levering og montering. Vi kan møde frem alle steder.

Vedligeholdelse og reparation af kølemøbler og køleanlæg.

Imalik ApS Qerititsivilerisoq/Køleteknik Tlf.: +299 863231 - Mobil: +299 560991 - imaliksis@greennet.gl

SuperGros a/s leverer varen Det er vores vision og betyder ikke kun, at vi rent fysisk leverer varer hos vore kunder i de rette mængder på de rigtige tidspunkter. Det betyder også, at vi siger, hvad vi gør – og gør, hvad vi siger. Vi gør vort ypperste for at levere det, vore kunder efterspørger – både varer til tiden og varer til konkurrencedygtige priser, men også at levere den service og hjælp, som kunderne efterspørger. Vi har fokus på hver dag at gøre det nemmere at være kunde hos os.

SuperGros a/s omsætter årligt for 14,1 mia. kr. og er hovedleverandør af dagligvarer til KNI.

SuperGros a/s - Knud Højgaards Vej 19 - 7100 Vejle - Tlf.: +45 70 10 02 03 - E-mail supergros@supergros.dk - www.supergros.dk

41

KNI ENGROS – Suliffeqarfinnut ineqartitsivinnullu nuna tamakkerlugu KNI Engros Kalaallit Nunaat tamakkerlugu atuuffeqarpoq. Tamatumunnga pissutaavoq suliffeqarfipput illoqarfinni nunaqarfinnilu ingerlatsisuummat, aammalu umiarsuarnut kiisalu uuliaqarneranik aatsitassaqarneranillu misissuisut pisariaqartitaannik tuniniaasartuummat.

Pisisartut ataasiakkaat piumasaqaataannut naleqqussakkanik akimikkullu unammilleruminartumik inissisimasunik nioqqutissanik suugaluartunilluunniit isumaginnissinnaavugut, taamaaliorsinnaavugullu KNI-p suliffeqarfissuata pisiniarfigisartagarpassui aammalu nioqqutissarsiarineqartartut annertussusiat iluaqutigalugit.

Namminersortunut fortjenstmulighed nunatsinni tamaneersunut tuniniaallutalu ingerlatitseqqiisarpugut.

Pisisartutta qanimut oqaloqatiginerisigut tassaarusuppugut Kalaallit Nunaanni engros-imi pisiniarfigineqartartut pilerinarnersaat. Taamaasiorsinnaavugullu nioqqutissanik piniarnermi aaqqissuussaaneq pullavigiuminartuummat aammalu pisiniartartutsinnut toqqaannartumik eqaatsumillu pisiaannik ingerlatitseqqiisinnaagatta.

KNI ENGROS – Til virksomheder og institutioner i hele landet KNI Engros dækker hele Grønland, idet virksomheden både opererer i byer, bygder og bosteder samt i forbindelse med levering til skibe og ad hoc-etablerede efterforskningssteder. Ved brug af KNI´s store leverandørnet og indkøbsvolumen kan vi sikre leverancer inden for stort set alle typer varer tilpasset den enkelte kunde – og til konkurrencedygtige priser. Vi sælger og distribuerer varer til virksomheder og institutioner i hele landet.

42

I tæt dialog med kunderne vil KNI være den foretrukne engros-leverandør i Grønland, hvor vi dels sikrer nem adgang til vores bestillingssystem og dels en smidig og effektiv levering direkte til kunden.

Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa Sukkut inniminnerneqarneranniit ullut ikinnerpaamik 39-t qaangiunneranni pisiniarfimmi ilisivinnut aatsaat ilineqarsinnaalertarput Ukiumut sukkut 211.500 kg KNI A/S-ip tunisarpai, taamalu Pilersuisup pisiniarfiini 66-iusuni ulluinnarni pisiarineqarnerpaanut taakku ilaapput. Nioqqutissanik tuneqqitassanik annertuunik uninngasuusiviusunik quersuarnik KNI A/S nunatsinni peqanngilaq. Nioqqutissanik inniminniisarfiup sinerisami bestiilerneqartut tigoreeraangagit pilersaarusioraaseq assartuinermullu tunngasut nunanut allanut sanilliullugu allaanerujussuaq taamaasilluni aallartittarpoq. Nioqqutissat nunamit allamiit kilometererpassuarnik ungasitsigisumit pissarsiarineqassapput maangalu assartorneqassallutik umiarsuakkut Pilersuisumi, soorlu Saattuni, niuertup pisiassat akornannut ilioqqaanissaa pissappat.

Uummannap eqqaani Saattuni nioqqutissanik, taakku ilagalugit sukkut, inniminniinissaq pisussanngorpoq. Nioqqutigisassanik inniminniisarfik Sisimiuni qullersaqarfimmiittoq suliassami tassani qitiulluinnarpoq.

Saattormiut inniminnigaat tassani tigugunikku Danmarkimi piniarfigisassaminnut nassiuteqqissavaat. Piniarfigisap taava saaffigissavaa sukkunik nioqqutissiortoq. Taamalu isumaqarnarsinnaavoq Saattuni niuertup bestiilikkani tigoriaannanngussagaa. Atsaalli ullut 39-t – qaammat sinnerlugu – qaangiuppata sukkut Saattuni pisiniarfiup ilisiviinut ilineqarsinnaalissapput.

Sooruna taama sivisutigisariaqartoq?

Pissusissamisoortoqartillugu Allaavigineqartartoq tassaavoq Aalborgimi RAL-imut tunniussinissaq ullunik 20-nik sioqqullugu pisiassat – soorlu sukkut – tunniunneqarsimassasut. Taannami pitinnagu nioqqutissanik pisiniarfigisap qulakkeersimassavaa nioqqutissat piniarneqartut – sukkut saniatigut allanik aam-

ma piniartoqartarmat - Aalborgiliaatsinnagit tamarmik katersornissat.

Nioqqutissanik piniarfiusup qulakkiissavaa inatsisitigut piumasaqaataasut tamarmik naammassineqarsimanissaat. Misissorneqassaaq nioqqutissanik assartuisup lastbilersuarnik aquttup ingerlaarnermini unissimannginnissaa – taamalu nioqqutissanik allanik pilersaarutaasut avataatigut usilersorsimannginnissaa. Misissorneqassaaq nioqqutissaq – soorlu uani sukkut – akitsuusigaanersoq. Akitsuutsit assigiinngitsut isumagineqassapput, taakku ilagalugu nunatta EU-mut ilaasortaannginnera pissutigalugu nioqqutissanik Danmarkimiit annissisinnaanermut akitsuut. Taakku tamarmik pappiliartugassartaqarput nioqqutissat nunatsinnut nassiunneqannginneranni suliassat naammassisassallu.

Umiarsuarmut usililersuisoqarsinnaalertarpoq imarpikkut assartuut aallarsinnaalersarluni.

Ullut arfineq marluk qaangiunneranni sukkut Nuummut apuutissapput, ullullu marluk qaangiunneranni Aasiannut apuutissallutik. Tassanngaaniit ullut tallimat qaangiunneranni sukkut Saattunut apuutissapput.

Tassalu niuertup qarasaasiaq atorlugu sukkunik bestiiliineraniit niuertarfimmi ilisivinnut sukkut ilineqarsinnaalersarput ullut ikinnerpaamik 39-t qaangerneranni.

Qulaani atuarneqartoq tassa pissutsit naliginnaasut atuunneranni pisartut; tassalu sikueriikatassimavoq, kinguaattoorutaasumik silarlussimanngilaq, assartuutini kraniiartoqarsimanngilaq, imarpissuarmi imarissimavoq, umiarsuillu ingerlaarnissaat RAL-imit allannguuteqartinneqarsimanani.

Sukkerets vej til kunden Det tager mindst 39 dage, fra sukkeret bliver bestilt, til det står på butikkens hylde På årsbasis sælger KNI A/S 211.500 kg sukker, og det bringer sukkeret på listen over de mest købte dagligvarer de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker. KNI A/S har ikke transitlagre i Grønland, der bruges til midlertidig opbevaring af f.eks. store mængder sukker med henblik på videresalg. Når Indkøbsafdelingen modtager en bestilling fra kysten, kræver det derfor en noget anderledes tilgang til planlægning samt logistisk løsning, end hvad vi ser i andre lande. Varen skal fremskaffes udefra, fra et andet land, flere tusinde km fra Grønland, og sejles hertil, før købmanden eksempelvis i Saattut kan sætte varen på hylden.

I nærheden af Uummannaq, i bygden Saattut, er det igen tid til at bestille varer, heriblandt sukker. Indkøbsafdelingen på Hovedkontoret i Sisimiut spiller en central rolle i koordinering af varebestillinger, og her modtages bestillingen fra Saattut, hvorefter den videresendes til leverandøren i Danmark. Leverandøren sørger for køb af sukker hos producenten. Så skulle man tro, at købmanden i Saattut meget snart vil modtage den bestilte vare. Men faktisk vil der gå mindst 39 dage – over en måned – inden sukkeret kan lægges på hylden i butikken i Saattut.

Hvorfor så langt tid?

Normale omstændigheder Reglen er, at varen, i dette tilfælde også sukkeret, skal være bestilt 20 dage før indleveringen hos RAL i Aalborg. Leverandøren i Danmark skal

nemlig sikre sig, at alle de bestilte varer – for der er også bestilt andet end sukker - kommer i hus, inden det hele bliver kørt til Aalborg.

Leverandøren skal sikre sig, at alle lovkrav bliver overholdt. Det skal kontrolleres, at lastbilchaufføren ikke har gjort ophold på sin rute, der kan skabe risiko for, at han har fået andre og ikke-tilsigtede varer med på lasten. Det skal kontrolleres, om varen, i dette tilfælde sukkeret, er afgiftsbilagt. Der er toldgebyr, der er ankomstgebyr, og endelig også udførselsgebyr, da Grønland ikke er en del af EU. Det medfører papirarbejde, der skal på plads, inden varen kan sendes af sted til Grønland.

Langt om længe bliver sukkeret bragt ombord på skibet sammen med mange andre typer varer, der skal bringes over Atlanten til Nuuk.

7 dage senere er sukkeret ankommet til Nuuk og yderligere 2 dage senere til Aasiaat. Herfra går der 5 dage, før sukkeret er modtaget i Saattut.

Der er således gået mindst 39 dage, fra købmanden bestilte varen over computeren, til den står på hylden.

Ovenstående er en situation, der forudsætter normale omstændigheder: at isen for længst er forsvundet, at der ikke er uvejr, som forsinker besejlingen, ingen kraner, der er gået i stykker ombord på fragtskibene, vejret over Atlanten er til fin sejlads, og ingen ændringer i den planlagte fartplan hos RAL.

43

BENT A.F. MØLLER, ENGROSCHEF

Tuniniaaneq aallarsartittarpaa Bent A.F. Møller, 55, KNI-mi engroschef’itut nioqqutissarpassuarnut aningaasarpassuarnik nalilinnut akisussaaffeqarpoq. Taannaavormi KNI-p iluani nioqqutissanik suusinnaasunilluunniit pissarsiniartarlunilu tuniniaasartoq amerlasuunik pisisartunut.

1989-imili KNI’p unammillertaanut engros’mi siunnersortitut sulisimavoq, sinerissami angalasaqaluni suliaminullu atatillugu inuppassuarnik naapitaqartarluni. Siunnersortitut sulinermini misilittakkani inuillu suliaminut atatillugit ilikkarsimasani ulloq manna tikillugu suleqatigisarpai nioqqutissanik piniakkaminik tunitsivigisarlugit.

- Pingaartumik baajat, cigarettit, sodavandit assigisaallu pingaarnertut pisiniarfinnut, hotelinut kioskinullu namminersortut pigisaannut tunisarpagut. Taamatut amerlasuunik tunisiffigisartakkagut nammineq attavigisarpagut, quersuaatitsinni periarfissat aamma taakkununnga iluaqutissatut atorluartariaqaratsigit.

- Uagummi ullumikkut nioqqutissanik annertuunik pisiniartartooreerpugut, tamannalu iluatsillugu pisisartutta pisariaqartitaat eqqarsaatigisinnaallutigu. Pisisartullu aatsaat akiligassinneqartarput, quersuatsinni nioqqutissanik inniminniigaangamik. Tassunga sanilliukkaanni imaappoq avataaniit toqqaannartumik pisiniaraangamik suna tamaat ataatsikkut pisiffimminnut akilertariaqartarlugu.

Tunisinngikkaanni isertitassaqanngilaq Bent A.F. Møller 2014-imi februaarimi engros-mi siunnersortitut atorfinikkami septembarimi engros-chefimut qaffatsinneqarpoq. Nassatarai ukiuni 30-ngajanni niuernermut nioqqutissanillu pisiortornermut tun-

44

ngasutigut misilittakkani, nunatsinni Danmarkimilu sulisimanermini.

Qaninnerpaamik suleqatigisarai suliffeqarfissuup pisiniarnermut immikkoortortaa, tuniniaanermit pisortat kiisalu akiliisitsiniartarfik.

Aamma angalangaatsiartarpoq pisiniarfinni pisortat, niuertut quersuarnilu pisortat siunnersorlugit ikiorlugillu pingaartumik annertuunik pisisartunut ukiuunerani peqqumaatissanik pisiniarnissaanni. Tassami ilaatigut ukiup affangajaa tikillugu atasussanik peqartariaqarmata.

Suliai aamma kisitsiserpassuarnik taakkulu isumaannik nakkutilliinertaqartarput.

- Ulluinnarni sulininni statistikkit sakkutut atortorujussuuakka. Økonomisystemitsinninngaanniik kisitsisit aniseriarlugit regnearkimut nuullugit misissuataartarpakka, malinnaarusukkama tunisatta qanoq ingerlanerinut. Pitsaanngitsunik immikkut malunnartoqartillugu tamakku nassuiarneqarsinnaassapput tassanngaanniillu iliuuseqartoqarluni. Suliaq alla pingaarutilik Bentip akisussaaffigigallagaa tassaavoq aalisarnermut piniarnermullu atortunik pisiniartarneq.

- Pingaaruteqaqaaq taakkuninnga nunguutsisuunnginnissaaq aammalu nioqqutissat eqqortut pigineqartuarnissaat. Tassami aalisarnermut piniarnermullu atortunik nioqqutissaateqanngikkutta, tunisassiorfinni pisiniarfitsinnilu aningaasanik kaaviiaartitassaqanngilagut.

Han får gang i salget Bent A. F. Møller, 55, har som engroschef i KNI ansvaret for en masse varer, der er mange penge værd. Han er nemlig den, der sørger for at skaffe og sælge så godt som alle slags varer i KNI-regi til engroskunderne.

hjælpe butikscheferne, købmændene og lagercheferne med især bestilling af vinterforsyninger til engroskunderne. Arbejdet kræver også, at der skal holdes styr på en masse tal, og hvad de betyder.

Han har arbejdet som engroskonsulent for KNI’s konkurrenter siden 1989, rejst rundt på kysten og mødt mange mennesker i kraft af sit arbejde. Sine erfaringer som konsulent og de mennesker, han har lært at kende igennem sin tid som konsulent, bruger han den dag i dag som samarbejdspartnere i forbindelse med salget af engrosvarer.

- I min hverdag bruger jeg meget statistikker som redskab. Jeg hiver nogle tal ud af vores økonomisystem og overfører dem til regneark for at kontrollere dem, da jeg gerne vil følge med i salgsudviklingen. Er der afvigelser i negativ retning, skal det kunne årsagsforklares, så der derefter kan gribes ind. En anden vigtig opgave, som Bent for tiden også har ansvaret for, er indkøb af fiske- og fangstudstyr.

- Det er især varer som øl, cigaretter, sodavand m.fl., og vi sælger primært til private forretninger, hoteller og kiosker. Vi opsøger engroskunder aktivt, fordi vi skal udnytte vores lagerfaciliteter, så det også kommer engroskunderne til gode. Det hænger sammen med, at vi allerede i dag køber varer hjem og i den forbindelse kan tage højde for vores kunders behov. Kunderne faktureres først, når de bestiller varerne på hovedlageret, i stedet for, som når de handler direkte ude fra, at skulle afregne alt på en gang hos den leverandør, de har købt varerne af.

- Det er meget vigtigt, at disse varer ikke bliver udsolgt, og at vi har de rigtige varer hele tiden, siger han. Har vi ikke varerne til fangst og fiskeri, sker der ingen omsætning i hverken fiskeindustrien eller vores butikker.

Ingen salg – ingen omsætning Bent A. F. Møller blev ansat i februar 2014 som engroskonsulent og blev forfremmet til engroschef i september samme år. Med i bagagen har han næsten 30 års erfaring i handel og engrosvirksomhed for private her i landet og i Danmark.

Hans nærmeste samarbejdspartnere er koncernens indkøbsafdeling, salgschefer og debitorafdelingen. Så rejser han en del for at rådgive og

45

NUKANNGUAQ OLSEN QARASAASIALERISUNNGORNIAQ / IT-SUPPORTERELEV

Ilinniartuulluarlunilu sulilluaraanni periarfissaqaqaaq Qarasaasianik aaqqissuussineq nuannarisavissuaraa. Taamaattumik eqqussaaq oqassagaanni Nukannguaq Olsen KNI-mi inissaminiilersimasoq. Tassami IT-supporteritut ilinniartuuvoq, matumalu allannerani ukiut aappaa affaq ilinniarnini ingerlatereersimavaa atuagarsorlunilu Danmarkimiilluni. Ilinniarneq tamarmi ukiut pingajuat affaannik (2½) sivisussuseqarpoq.

KNI-miiginnarusuppoq

- IT-supporteritut ilinniarnermi tunngaviusumik grundforløb qaammatini tallimani aallartissutaasarpoq. Tassanngaanniillu hovedforløb aallartiniaraanni praktikkerfissaqarfissaq piumasaqaataasarpoq. Hovedforløbit pingasuupput, taakkulu saniatigut specialefageqarpoq nammineq toqqarneqarsinnaasunik. Uanga hovedforløb 1 naammassereerpara specialefagitullu massakorpiaq Programmering i C# aamma Exchange Mailserver ingerlallugit. Taava aasaru (2015) aggustimi hovedforløb 2 aallartissavara. Tassalu suli ukioq ataaseq qaammatillu marluk-pingasut ilinniartussaavunga. Inaarutaasarpoq hovedforløb 3-mi projektimik angusissutissamik suliaqarneq.

- Ilinniarnera naammassigukku suliffimma aaliangissavaa sulisutut paariinnarniarnerlunga imaluunniit iperassanerlunga. Neriuutigaarali ilimagalugulu tapersersussagaannga, ilinniartuinnaagaluarlunga piginnaasakka annertummata aammalu sulilluartuullunga. Ilami pinngitsoorsinnaanngikkunarpaannga.Nukannguup ilinniakkani suli naammassisimanngikkaluarlugu, KNI-mi suliinnassaguni ineriartorfissaqarnini piginnaanngorsaqqinnissanilu aamma eqqarsaatigereersimavaa:

Nukannguaq , 25, meeqqat atuarfianni naammassigami Sisimiuni HTX-erpoq 2010-mi naammassisaminik. KNI-mi isumaqatigiissuteqarluni ilinniarnermini Tunngaviusumik Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniartutut KNI-mi SIK-milu isumaqatigiissutit tunngavigalugit aningaasaqarpoq, immikkut IT-supporterinut isumaqatigiissuteqanngimmata.

- Eqqarsaatigaara ukiualuit sulereeruma qaffasinnerulaamik ilinniaqqikkusullunga, nalunngilaralu suliannut tunngasunik periarfissarpassuaqartoq. Taasissagumalu datafagtekniker - Speciale i Netværk pilerigissagaluarpara.

Muligheder er der nok af – hvis man passer sit arbejde Han elsker at reparere computere. Man kan derfor med rette sige, at Nukannguaq Olsen er kommet på rette hylde som IT-supporterelev hos KNI. Han er i gang med sit andet år på den 2½ år lange uddannelse, og skoleopholdet sker i Danmark.

- IT-supporteruddannelsen starter med et grundforløb på fem måneder. Hvis man så vil gå videre med hovedforløbet, kræves det, at man har en praktikplads. Der er tre hovedforløb i løbet af uddannelsen, og derudover er der valgfrie specialefag. Jeg har p.t. afsluttet hovedforløb 1 og er lige nu i gang med Programmering i C# og Exchange Mailserver som specialefag. Efter sommerferien (2015) fortsætter jeg med hovedforløb 2. Det vil sige, at jeg nu mangler et år og to-tre måneder af min uddannelse, som jeg skal afslutte med et projekt, som jeg skal forsvare og bestå.

Vil gerne blive hos KNI Nukannguaq, 25, kom efter afsluttet folkeskole ind på HTX i Sisimiut, hvor han blev færdig i 2010. Han bliver som elev aflønnet efter KNI’s og SIK’s overenskomst for handelsskoleeleverne i TNI, da der ikke findes en overenskomst specielt for IT-supporterelever.

- Når jeg er færdig med min uddannelse, er det op til min arbejdsplads, om de vil beholde mig eller ej. Dog håber jeg og regner med, at de vil beholde mig, fordi jeg er god til mit job, selv om jeg kun er elev. Måske kan de endda ikke undvære mig.Selv om Nukannguaq endnu ikke er færdig med sin uddannelse, har han også tænkt over sine muligheder for videreuddannelse og kompetenceudvikling, hvis han bliver ansat hos KNI: - Jeg tænker, at jeg meget gerne vil videreuddanne mig, når jeg har arbejdet nogle år som IT-supporter, da der er masser af muligheder for det i mit fag. Hvis jeg skal nævne noget bestemt, bliver det datafagtekniker med speciale i netværk.

46

NEQI – Susunni immikkuullarissoq Nunatsinneersoq KNI A/S-ip suliffeqarfiutaata Neqi A/S-ip savat savaaqqallu ukiakkut nioqqutissiassanngorlugit pisiarisartagai kujataani savaatilinnit 42-nit, Upernaviarsuk tassani ilaalluni, pisiarineqartarput.

Savat savaaqqallu 22.000-t missaanniittut 2014-mi Neqi A/S-ip uumasunik toqoraavianut apuunneqarput. Savaatillit tamarmik piaqqiortitsinerminni suna tamaa qangaaniilli allattoqqissaartarpaat, savaatillillu amerliartortut aaqqissuussaasumik piaqqiortitsinermi programi Fjárvís atulereerpaat.

Fjárvís aaqqissuussamik piaqqiortitsinermut atatillugu atorneqartoq Islandimeersuuvoq. Siunertaavoq sapinngisamik amerlanerpaanik marlulisitsisarnissaq aammalu taakku sapinngisamik neqigissaartuunissaat taamaasilluni savaatillip, taamalu Neqi A/S-ip tuniniaanermini pissarsiassai qaffasinnerpaaqqullugit.

NEQI – Den raffinerede smag af Grønland KNI A/S´ datterselskab Neqi A/S aftager hvert år får og lam fra de godt 42 fåreholdersteder i hele Sydgrønland.

Fjárvís, et program til organiseret avl, stammer fra Island. Formålet er at opnå læmning af så mange tvillingelam som muligt, og med det bedste kød, således at man får mest muligt ud af fåreavlen.

Neqi A/S slagtede i 2014 22.000 får og lam. Alle fåreholdere fører systematisk fortegnelse over deres besætning, og for mange af landmændene har det ført til endnu bedre resultat, at de har taget avlsprogrammet Fjárvís til sig.

47

Kujataata nerisassaasiviani uumasunik toqoraavik Toqoraavik nutartigaq siunissaqarluarpoq Savaaqqat savallu Narsamukaanneqartussat maanna savaatilinni ataasiakkaani katersorneqaleruttorput. Uumasuutit majip qaammataanilli qaqqani qorsooqqissuni ivigaqarluartunilu angalaarsimapput, neriunarporlu nerilluartarnermikkut alliartorluarsimassasut taamalu oqimaallillutik. Uumasut toqoragassat assartuummit ungasissorsuunngitsukkut aaneqassapput, Narsamilu Neqi A/S piareersimavoq savanik savaaqqanillu 21.000-it sinnilinnik pisiortornissaminut. Septemberimiippugut, toqoraavimmilu ungasinngitsukkut ulapaarneqalissaaq, savaaqqammi savallu tuusintilikkaat tikiussuunneqassapput, Kujataata nerisassaasiviani nerisassiariinnarianngorlugit tunisassiarineqassallutik.

Suliffeqarfik nutaanngorsarluinnarsimasoq ukiup aappassaa piareersimavoq uumasunik toqoragassanik pisiortornissaminut, kingornalu toqoraalluni toqorakkallu suliarineqaqqiffissaannut ingerlatillugit, taamalu igariaannaat niuertarfitsigoorlugit pisisartunut tuniniagassanngortillugit.

Suliarisinnaasai amerlalluarput Tunulliarfiup paani Narsami toqoraaviup nutarterneqarnerata siunertaraa toqoraaviup nutaaliaanissaa, uumasunillu assigiinngitsunik toqoraavittut imminut akilersinnaanissaa. Nutarterinerup ilaatigut kingunerisimavaa uumasut toqorarneqarsinnaasut ullumikkut 30.000-inngornerat.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Suliniutigaarput savaaqqat savallu 26.000-28.000-it maani toqorarneqasinnaanissaat. Tamanna angusinnaajumallugu savaatillit aalajangersimasumik siunertalimmik iliuuseqartariaqarput, Neqi A/S-ilu pisariaqarfiatigut peqataasinnaaffimmigullu ilungersorluni peqataaniarpoq.

Maani Neqi A/S-imi ilungersorluta piareersaasiorpugut ukiunut tallimanut isigisumik, savaatillillu peqatigiiffiat nutaamik oqaloqatiginnissuteqarfigalugu aallartereerpugut. Pingaaruteqarluinnarpoq savaatillit taakkulu peqatigiiffiata peqataatinnissaat, taamaalillutami peqatigiilluta toqorakkat amerlinissaannik siunertarput angusinnaassagatsigu.

48

Savaaqqat tunineqartut 21.000-it missaanniittut ileqquusutut assigiinngitsunik aggorneqassapput, soorlu quttoqqat, qatigamernit, kotelettit, schnitzelit kiisalu iloqutaat tinguit uummatillu. Tunisassiat annerpaamik nunatsinni tunineqartarput Brugsen, Pisiffik Pilersuisorlu aqqutigalugit.

Tunisassiarisinnaassusiat Toqoraaviup nutaalianik atortoqalernerata kingunerisaanik nutaanik periarfissaqalerpoq, Neqi A/S-ip siornatigut periarfissaqarfigisimanngisaanik.

- Tunisassiornermi atortut nutaaliat periarfissippaatigut igariaannarnik assigiinngitsunik suli amerlanerusunik tunisassiornissatsinnut, niuertarfiillu oqaloqatigalugit assigiinngitsunik tunisassiornissap ineriartortinnissaa aallartisarparput. Ineriartornerup taassuma siunissaa pissanganarpoq, kinguneriniartussaavaami pisisartut kissaatigisaat naggataagut angusinnaajumaarneripput, toqoraaviup pisortaa, ukiormanna apriilimi atorfinittoq, Kunuk Albrechtsen oqarpoq.

Naak tunisassiornermut siornatigornit periarfissarissaarneruleraluartoq, taamalu uumasut allat aamma ilanngunneqaraluartut, savaaqqat suli tassaapput toqoraavimmi tunisassiarineqarnerpaat, siunissamilu suli taamaakkallassaaq. Tunisassiarineqarsinnaasut allat tassaapput nersussuit, umimmaat tuttullu, toqoraaviup qanitaaniittut, maannamulli killilimmik tunisassiarineqartartut.

Toqoraaviup pisortaa Kunuk Albrechtsen: - Nersussuarnik, umimmannik tuttunillu imminut akilersinnaasumik siunissami iluaquteqarniarnissamut piumasaqaataassaaq uumasunik taakkuninnga piginnittunik ilusilersukkamik isumaqatigiissusiornissaq.

Aallartereerpugut, nuannaarutigaarpullu assersuutigalugu Tuttutuumi tuttuutilik kajumissuseqarmat Neqi A/S-imik suleqateqarnissap pilersinnissaanut ineriartortinnissaanullu.

Slagteriet i Sydgrønlands spisekammer Gode fremtidsudsigter for den moderniserede fabrik Lam og får, der skal transporteres til Narsaq, er ved at være samlet hos de enkelte fåreholdere. Siden maj måned har dyrene været ude i fjeldet, i det grønne landskab og på græsset, og forhåbentligt har de spist sig store med god vægt til følge. Om ikke så længe vil transportskibet hente dyrene, der skal slagtes, og Neqi A/S i Narsaq står derfor nu klar til at modtage godt 21.000 lam og får. Vi er i september måned, og i løbet af kort tid vil der være stor aktivitet omkring slagteriet. Tusinder af lam og får vil blive bragt hertil for til sidst at blive til højt forædlede produkter fra Sydgrønlands spisekammer.

De ca. 21.000 lam, der indhandles, udskæres til en række traditionelle udskæringer som kølle, ryg, koteletter og schnitzler samt indmad som lever og hjerte. Produkterne afsættes primært her i landet via Brugsen, Pisiffik og Pilersuisoq.

Det er en gennemmoderniseret virksomhed, der for andet år i træk står klar til at modtage slagtedyr, gennemføre slagtningen og siden få de slagtede dyr igennem et produktionsapparat, der kan producere højt forædlede produkter, som kommer ud til forbrugerne via detailbutikkerne.

- Det moderniserede produktionsudstyr giver os mulighed for en øget forædlingsgrad, og i dialog med detailhandlen har vi igangsat udvikling af forskellige produktemner. Det bliver en spændende fremtid for denne udvikling, der i sidste ende skal ramme det, som forbrugerne efterspørger, siger fabrikschef Kunuk Albrechtsen, der blev ansat i april i år.

Høj kapacitet Moderniseringen af slagteriet i Narsaq ved udmundingen af Tunulliarfik-fjorden har det mål, at slagteriet skal være et moderne, økonomisk og bæredygtigt multislagteri. Moderniseringen har blandt andet medført, at slagtekapaciteten i dag er på 30.000 dyr.

Fabrikschef Kunuk Albrechtsen forklarer: - Vi arbejder på, at 26.000-28.000 lam og får slagtes her. For at nå dertil kræver det en målrettet indsats hos fåreholderne, og Neqi A/S vil aktivt deltage der, hvor der er behov for det, og der, hvor vi kan være med. Her i Neqi A/S arbejder vi på højtryk med en plan, der ser fem år frem i tiden, og vi har igangsat en fornyet dialog med fåreholdernes interesseorganisation.

Det er altafgørende at inddrage erhvervet og deres organisation på sådan en måde, at vi i sidste ende sammen når målet om flere slagtedyr.

Forædlingsgraden Som følge af at slagteriet nu råder over moderne udstyr, er der opstået en mulighed, som Neqi A/S ikke har haft tidligere.

Selvom der nu er skabt gode muligheder for produktion i større omfang og med andre dyrearter end tidligere, er det fortsat lam, der produceres mest af i slagteriet, og sådan vil det være et stykke tid fremover. Andre muligheder er køer, moskusokser og rensdyr, som der er en del af i området, men som bliver produceret i begrænset omfang.

Fabrikschef Kunuk Albrechtsen uddyber: - Det kræver et formaliseret og struktureret samarbejde med ejerne af disse dyr at skabe en fremtidig bæredygtig udnyttelse af køer, moskusokser og rensdyr. Vi er i gang, og det er en glæde for os, at rensdyravlerne i Tuttutooq er med til at skabe og udvikle samarbejdet med Neqi A/S.

49

Fashionable without eFfort www.blendcompany.com

Kontorartikler til hele norden!

Køgevej 206 · 4000 Roskilde Tlf.: 46 32 29 30 danblok@danblok.dk · www.danblok.dk

LT Sko kims@kims.dk • www.kims.dk

Eksklusivt modetøj til børn og unge Cadeau A/S ∙ Tyttebærvej 2 ∙ 8643 Ans By Tlf.: 86 87 06 22 ∙ Fax: 86 87 0747 cadeau@cadeau-as.dk ∙ www.cadeau-as.dk

Totalentrepriser • Hovedentrepriser Fagentrepriser • Bådcharter Vi tilbyder også udlejning af luksus-lejligheder 52 · 3962 Upernavik Tlf.: 961469 · Fax 961416 upernavik@lasoe.gl

194 · 3961 Uummannaq Tlf.: 951136 · Fax 951228 umq@laso.gl

LT Sko

 32 47 36 48 • www.ltsko.dk

Hørsvinget 1-3 • DK-2630 Taastrup Tlf. +45 4358 9300 • Fax +45 4358 9358 www.orklafoods.dk

Sanaartornerup iluani qalipaanermut tunngasut tamaasa suliarisinnaavagut.

Vi udfører alle former for bygningsmalerarbejde.

Sisimiut Malerentreprise ApS v/Jenseeraq Berthelsen

50

P.O. Box 57 • 3911 Sisimiut Tlf. +299 86 33 08 • Fax: 86 69 13 • Mobil +299 52 77 08 E-mail: sismaler@greennet.gl

L Ciff shoes B4-103, Bella Center, Center Bou

onsen

. Filem rgen P

S demester V/Jø V V T B ger & Sme it g

i

rtoorm toqqo t I 0 8 1275 0 - 39 ax 99 Box 2 F 5 107 Tlf. 99

Rørlæ

Noa VVS & Oliefyr Service

Nappartsimavimmut B769 Postboks 120 3913 Tasiilaq Telefon 98 24 71 E-mail: Noa@greennet.gl

Entreprenør • Tømrerarbejde • Stenbrud • Jernskrot • Beton • Murer

Sisimut afdeling BJ Entreprise A/S Taseq Amisoq B-1187 Postboks 309 3911 Sisimiut Tlf.: +299 86 52 10

Nuuk afdeling BJ Entreprise A/S Pukuffik 18 Postboks 1870 3900 Nuuk Tlf.: +299 55 17 26

Kangerlussuaq afdeling BJ Entreprise A/S Postboks 9 3910 kangerlussuaq Tlf.: +299 86 52 10

51

KNUD LUND OLSEN PROJEKTCHEF

Ikiuukkiartuinnaraluarluni unilluaannarpoq Februaarip arfineq-aappaanni 2005 Knud Lund Olsen, 51, Sisimiunut tikippoq. Qaammatini pingasuni tassaniikkallassalluni KNI-lu ikioriartorlugu Nuka A/S-iusimasup Nuummi allafiata pappialaataasa naatsorsuutaasalu KNI-mut isumannanngitsumik nuunneqarnissaannik.

Taamani aalajangerneqarpoq Royal Arctic Bygdeservicep, Arctic Green Foodip Neqi A/S-illu nunaqarfinni ingerlatai KNI’p ataatsimut ingerlatarilissagai. Qaammatit pingasut maanna qaammaterpaalunngorsimalerput Knud Lund Olsenip, projektchefitut atorfeqartup, Sisimiormiuusullu, illoqarfimminiileqqinnerani.

Upernaaq 2015 Knud Lund Olsenimut, pilersaarusiornermut pisortamut, ulapaarfiusimavoq. Ulapputigisaanut ilaasimavoq KNI’p siulersuisuini sulisut sinniisaannik pingasuusunik qinersinermut atatillugu qinersinermut ataatsimiititalianut allattaaneq. Taasinissamut qinersisinnaatitaasut 922-upput, nunatsinni KNI’qarfinni tamaneersut Ålborgimilu suleqataasut. Sumiiffinni 72-neersut.

Suliat annertuut Kunuutip suliaanut ilaavoq KNI’mi ingerlatsivinneersut pisortat Nuummi katerinneranni Inussivimmi saqqummersitsinersuarmi ataqatigiissaarisuuneq pilersaarusiortuunerlu.

- Suliat taakku allaniit annikinnerupput. Suliarisartakkama annertuut ilagaat pisiniarfinni tamani videomik nakkutilliissutit ikkussuunneqarnerat aammalu innuttaasut akiligassaminnik Pilersuiffimmi karsimi akiliisinnaalernissaannik suliaq. Tassunga tunngasut suliat ukiut pingasut ingerlaneranni naammassineqartussatut pilersaarutaasimapput. Suliassarli allanngorpoq, aamma ilanngullugu Pisisa.gl-ip sineriak tamakkerlugu atuutilernissaanut atortussanik ikkussuinerit ilanngunneqarmata.

52

- Taamaattumik aalajangerpugut suliassat taakku pingasut ataatsimoortillugit suliarissallugit, taamaaliorpugullu angallatitsinnik Targanik angalaarluta 2012-imi apriilimiit oktoberimut. Tassalu ukiup affaata ingerlanerinnaani suliassat pingaarutillit pingasut naammassivagut, naak aallaqqaammut pilersaarutaasimagaluartoq taakkununnga suliassamut ataatsimut ukiut pingasut atorneqassasut. Taamatuttaaq ilaatigut grønlandsbanken suleqatigalugu aningaasanik tigusisarfiit 22-t sinerissami ikkussornikuuagut, immertarnerilu sinerissami suleqatitta isumagisaraat.

Aningaaserivimmi ilinniagalik Kunuuti KNI-mut pinngikkallarami ukiorpassuarni Grønlandsbankimi sulisimavoq, aningaaserivimmilu ilinniagassat tamakkerlugit ilinniarsimallugit. Angingaaserivimmiut atuarfianni immikkoortut aammalu ingerlaqqiffiusumi ukiuni marlunni atuarneq, ullumikkut Bankakademimik taagorneqartoq. Pilersaarusianik ingerlatsineq immikkut ilinniagaqarfigisimanngilaa, pikkorissareerlunili 2015-p upernaavani angusiffigisaminik misilitsissutigai pilersaarusiornermik aqutseriaaseq Prince 2, Prince 2 Foundation aamma Prince 2 Practitioner.

- Projektitut sulianni siullersaavoq aningaasaqarnermik aqutsinermi systemimut nutaamut 2008-mi ikaarsaariarnitsinnik suliaq. Tamannalu soorunalimi ingerlanneqarpoq atuisut qanimut suleqatigillunnarlugit aammalu qarasaasialerisut tamakkuninngalu naleqqussaasinnaasut ikiortigalugit.

Han kom for at hjælpe – og blev Knud Lund Olsen, 51, kom til Sisimiut den 7. februar 2005 for at være der i tre måneder. Han kom for at sikre, at papirer og regnskabsdokumenter fra det nedlagte Nuka A/S’s kontor i Nuuk blev overbragt til KNI i Sisimiut. Koncernen havde på det tidspunkt fået til opgave at gennemføre bygdesamordningsplanerne vedr. Royal Arctic Bygdeservice, Arctic Green Food og Neqi A/S. De tre måneder er nu blevet til en del flere for projektchef Knud Lund Olsen, der oprindelig kommer fra Sisimiut.

- Derfor besluttede vi os for at tage alle tre opgaver på én gang, og vi sejlede med vores Targa-både til alle de steder, det var muligt at anløbe fra 16. april til 16. oktober i 2012. Således gik det til, at vi i løbet af et halvt år løste flere vigtige opgaver, hvor det oprindeligt var planen at bruge tre år på blot den ene af dem. Vi har også i samarbejde med bl.a.

GrønlandsBANKEN opstillet 22 pengeautomater, som vores folk på kysten fylder op og passer på.

Foråret 2015 har været en travl periode for projektchef Knud Lund Olsen. Valg af tre medarbejderrepræsentanter til KNI’s bestyrelse skulle gennemføres, og Knud Lund Olsen var sekretær for valgudvalgene.

Stemmeberettigede til dette valg er ikke færre end 922 medarbejdere, der er spredt langs hele kysten og i Ålborg. Der er i alt 72 valgsteder.

Bankuddannet

Store opgaver Med til opgaven hører også koordinering og planlægning af en storstilet KNI-messe i Inussivik i forbindelse med koncernens ledelsessamling i Nuuk juni 2015.

- Disse projekter er mindre opgaver end så mange andre. Som en af de større opgaver kan jeg nævne arbejdet med opsætning af overvågningskameraer i alle butikker og tilvejebringelse af muligheden for, at borgerne kan betale regninger ved kassen i Pilersuisoq. Disse opgaver skulle gennemføres over tre år. Opgaven blev ændret, således at vi også skulle sætte info-standere til internetbutikken Pisisa.gl op langs hele kysten.

Knud har været ansat i GrønlandsBANKEN i årevis og har ‘uddannet sig i alle de muligheder, der fandtes der’. Det blev til Bankskolens 1. del og 2. del samt den 2-årige videregående bankskole, der svarer til det nuværende Bankakademi. Knud Lund Olsen havde oprindelig ikke en uddannelse i projektstyring, men har gennemført kursus i projektstyringsmetoderne Prince2, Prince 2 Foundation og Prince 2 Practitioner, med bestået eksamen i foråret 2015.

- En af de første opgaver, jeg fik som projektkoordinator, var at introducere økonomidelen i AX 4.0 og sidenhen at forbedre brugergrænsefladen på det indførte lager- og logistikstyringssystem fra omkring 2007.

Opgaven blev udført i tæt samarbejde med brugerne og med hjælp fra IT-udviklere og andre, der har kendskab til opgradering af sådanne systemer.

53

KNI inuiaqatigiinni akisussaaqataavoq Nunarput tamakkerlugu ingerlataqarnitsigut inuiaqatigiinni qitiusumik inissisimaffeqarpugut. Tamaammat Nunatta ineriartortitaaneranut akisussaaqataalluinnarpugut.

giiffik suliffeqarfiit inuiaqatigiinni akisussaaqaanerannik tulluarsaasoq piorsaaffiusorlu. Tassani pimoorullugu ukkataraarput inuiaqatigiinni aamma kulturimik timersornermillu sammisaqartitsiniarnerit tapersersornissaat.

Inuit atugarissaarnissaat salliutillugu

Nunatsinni isumalluutaasinnaasut taakkuinnaatillugit attaveqarfiillu taama itsillugit pissusissamisoorpoq inuiaqatigiinni pingaartuutitat siuarsarniarlugit najukkani ingerlatat taamaattut aamma tapersersortarutsigit.

KNI’mi sulisutta ilinniakkamikkut inuttullumi inerikkiartortitaanissaat pingaarteqaarput, suliffeqarfiinnartummi immitsinnut nittarsaakkusunngilagut aammali tassaasoraagut Nunatsinni ilinniartitaanerup ilaa. Sulisutsinnut politikkerput suliffeqarfittullu kulturerput kalaallit inuiaqatigiit aaqqissuussaanerat kulturiallu ataqqilluinnarlugit ineritsitaapput. Taamaammat CSR Greenland peqataaffigaarput. Suleqati-

Ittukasiup aqq. B-1049 Postboks 32 - 3911 Sisimiut Grønland Tlf.: (+299) 863700 Mobil: (+299) 486790 www.siriusgreenland.com

Yamaha-forhandler – butik, værksted og servicecenter.

GARMIN-, POCA- og Beneteau-forhandler – alt i både, til både.

KØLELØSNINGER TIL ALLE FORMÅL

Displaybokse - Køle- og frysereoler - Impulskøl - Overvågning

R

TOTALLØSNINGER I KØL OG FRYS

Køb Vibocolds produkter hos

Imalik ApS Tlf.: +299 863 231 R

54

Tlf. +45 86 61 34 11 - mail@vibocold.dk - www.vibocold.dk

KNI har et samfundsansvar Med aktiviteter og tilstedeværelse over hele Grønland er KNI en central del af samfundet, og tager medansvar for udviklingen i landet.

for, at virksomhedernes samfundsansvar koordineres og udvikles. Her har vi specielt fokus på at støtte sociale, kulturelle og sportslige formål.

Det handler om menneskers trivsel

I et land med begrænsede ressourcer og en udfordrende infrastruktur er det naturligt for os at bidrage til at fremme samfundsvigtige aktiviteter, også lokalt.

I KNI har vi stor fokus på medarbejdernes faglige og personlige udvikling, da vi ikke blot ser os som en del af erhvervslivet, men også som en del af uddannelsessystemet. Personalepolitikken og virksomhedskulturen bygger på respekt for grønlandsk kultur og samfundsstruktur, og KNI er derfor engageret i CSR Greenland. En organisation, der arbejder

Royal Arctic Line

– Kalaallit Nunaat tamakkerlugu assartuussisoq

• • • •

Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni sapaatip akunnikkaartumik angalaneq Kalaallit Nunaanni umiarsualiviit 13-it tikinneqartarput Issittumi umiartornermik ilisimasaqarluartut Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu allaffeqarfiit

ral.dk

55

Suliffeqarfik nutaaliaq patajaallisagarlu Inuuniarnermi pinngitsoorneqarsinnaanngitsunik pilersuineq aqqutigalugu nuna siammasissorujussuaq KNI-p ataatsimoortippaa.

Narsami savaaqqanik toqoraavimmi ukiumut savaaqqat 21.000-it missiliortut toqorarneqartarput nioqqutissiarineqartarlutillu.

KNI A/S-ip ingerlatarai niuernikkut ingerlatsiviit sisamat, tamarmik nutaaliaasumik periaaseqarluni aqunneqartut. Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nioqqutissanik ulluinnarsiutinik taaneqartartunik, nioqqutissanik attartuunik ikummatissanillu pilersuineq isumagisaraarput.

Taamaammat atorfinnut assigiinngiiaartunut qinnuteqarnissamut periarfissat arlaqarput sulisutullu ineriartornissamut periarfissagissaarluni.

Kalaallit Nunaata tamarmi ikummatissanik imerpalasunik pilersorneqarnera Polaroilikkoorlugu isumagisaraarput.

Pisiniarfinnik 66-inik ulluinnarni nioqqutissanik allanillu atugassanik nioqquteqarfiusunik Pilersuisoq ingerlataqarpoq. Pisiniarfiit saniatigut Kangerlussuarmi timmisartunut mittarfissuarmi nioqqutissanik akitsuuteqanngitsunik Pilersuisoq aamma nioqquteqarpoq, kiisalu nittartakkakkut niuerfik Pisisa.gl ingerlataralugu. Kalaallit Nunaat tamakkerlugu suliffeqarfinnut namminersortunullu KNI Engros tuniniaallunilu ingerlatitseqqiisarpoq.

KNI suliffeqarfik pilerinartuuvoq sulisullu piginnaasamikkut qaffassarneqarnissaat pingaartinneqarpoq. Piumasaqaatigut qaffasipput aammali sulisut ineriartornissaat ilorrisimaarnissaallu pingaartipparput.

Sulisut tamaasa inuttut sulisutullu ineriartornissamut neqeroorfigisarpagut. Ineriartornissamut pilersaarutit sulisunut ataasiakkaanut suliarineqartarput. Taamaappoq pisiniarfitsinni, ikummatissaasivinni, toqoraavimmi qitiusumillu sullissivimmi sulisunut.

KNI – en moderne og velkonsolideret virksomhed KNI binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

KNI består af fire forretningsenheder, der alle ledes ud fra moderne principper. Vi forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer.Gennem energidivisionen Polaroil varetager vi forsyningen af flydende brændstoffer til hele Grønland.

Detailkæden Pilersuisoq driver 66 butikker med dagligvarer og andre forbrugsartikler. Desuden driver Pilersuisoq Duty-Free handel i Grønlands internationale lufthavn i Kangerlussuaq, og driver webshoppet Pisisa.gl. KNI Engros sælger og distribuerer varer til virksomheder og institutioner i hele Grønland.

På Lammeslagteriet Neqi i Narsaq slagtes og forædles årligt ca. 21.000 lam.

56

Det er med andre ord rigtig mange forskellige typer job at søge - og sideløbende hermed gode muligheder for at udvikle sig som medarbejder.

KNI er en attraktiv arbejdsplads, hvor kompetenceudvikling iblandt medarbejderne har en meget høj prioritering. Vi stiller store krav, men samtidig fokuserer vi på, at vores medarbejdere udvikles og trives.

Vi tilbyder alle medarbejdere personlig og faglig udvikling. Der bliver sørger for, at den enkelte gennemgår en nøje tilrettelagt udviklingsplan, som vil fokusere på at den enkelte medarbejder får opfyldt såvel sine faglige som personlige ambitioner. Dette udviklingsforløb gælder både i vores butikker, tankanlæg, slagteri og servicecenter.

Suliffeqarfiup KNI A/S-ip aqunneqarnera

KNI A/S Organisation

Pisortaaneq /CEO

Peter Grønvold Samuelsen

Aningaas. pisortaq/CFO Jan H. Lynge-Pedersen

Treasury

Naatsorsuutit/ Regnskab

Allatsi/Direktionssekretær

IT

Nioqqutissanik pisiniarneq nittarsaassinerlu/ Indkøbs- og Marketingschef Logistik

Attaveqatigiinneq Suliffeqarfiullu nittarsaannera/ Kommunikation & Branding Sofia Geisler

Kurt Lauritsen

Illuutit sanaartugassallu/ Anlægschef

Sulisoqarnermut pisortaq/HR-Chef Malene Jensen

Nuka Kristiansen

Polaroil Pisortaq / Energidirektør Tage Lindegaard

Pilersuisoq Pisortaq/ Kædedirektør Finn Fabricius

KNI Engros Engroschef

Neqi A/S Pisortaq/Direktør

Bent A.F. Møller

Per Jensen

57

Nunatsinni niuerneq ukiuni 240-ni Piffissap ingerlanerani piumasaqaatinut allanngorartunut naapertuuttumik ukiuni 240-nngulersuni KNI ineriartortitaasimavoq. Assissaqanngitsumillu oqaluttuarisaanerput 1774-imi, Den Kongelige Grønlandske Handel-imik (KGH-mik) pilersinermik aallaaveqartoq, aamma Kalaallit Nunaata oqaluttuassartaanut pingaaruteqarluinnartumut ilaalluinnartuuvoq.

Naalagaaffiup ingerlataanik KGH-p kisermaassilluni ingerlatsinera, 1950-imi atorunnaarsinneqarpoq. Taamaasilluni KGH-p ingerlatsinera, taamanikkut Kalaallit Nunaannut Ministereqarfimmit pituttugaanngitsumik ingerlanneqalerpoq. Ukiumilu kisermaassilluni ingerlatsinerup atorunnaarfiani Polaroil KGH-p ilagilerpaa kisiannili aamma kalaallit suliffeqarfii ilisimaneqarluartut, soorlu Royal Arctic Line, Air Greenland, Royal Greenland kiisalu Allakkeriveqarneq, ukiut ingerlanerini KGH-p ilagisimavai.

1986-imi KGH Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussanit tiguneqarpoq - atserneqarlunilu KNI, tassa Kalaallit Niuerfiat naalisarlugu, toqqaannartumillu qallunaatuunngorlugu isumaqartoq Grønlands Handel.

58

Illoqarfinni nunaqarfinnilu niuernikkut ingerlanneqartutigut imminut akilersinnaanngitsuni, nioqqutissanik ulluinnarsiutinik taaneqartartunik kalaallit inuiaqatigiit pilersornissaat, KGH-p suliassarpiarigaluarpaa.

Ullumikkulli ingerlanneqartut tamakkua pisisartut piumasaqaataannut piffinnilu najugallit sunniutaat naapertorlugit ingerlatsineqarpoq, qanga kisermaassilluni ingerlatseriaatsimut naleqqiunneqarsinnaanngitsumik.

Ullumikkut KNI tassaalersimavoq suliffeqarfik niuernikkut periaatsit nutaaliaasut atorlugit ingerlanneqartoq. Oqaluttuarisaanerput tanngassimaarutigaarput, ukiullu 240-nngulersut oqaluttuarisaanerput sivisooq taanna, ukiunut nutaanut eqqukkusupparput. Taamaasillutalu Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni inuutissarsiornikkullu qaangerniagassanut annertoqisunut naleqqussarnissatsinnut piffissanngorsimavoq.

Handel i Grønland gennem 240 år KNI har gennem 240 år udviklet sig i takt med skiftende tiders krav.

Vores enestående historie går helt tilbage til etableringen af Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) i 1774, og er dermed en væsentlig del af Grønlands historie. En reel ophævelse af KGH’s statslige monopol sker i 1950, og KGH bliver derefter drevet uafhængigt af administrationen i det daværende Ministeriet for Grønland.

og således udskilt af KNI. KGH’s oprindelige opgave var at forsyne det grønlandske folk med dagligvarer i de byer og bygder, hvor det ikke er muligt at drive forretning på kommercielle vilkår. Det er stadig en af de vigtigste opgaver for KNI, men i dag sker denne del af virksomhedens aktiviteter ud fra kundestyrede krav og lokal indflydelse. KNI ejes i dag 100 % af Grønlands Selvstyre.

I 1986 bliver ejerskabet af KGH overdraget til Grønlands Hjemmestyre – og bliver til KNI. En forkortelse af Kalaallit Niuerfiat, som oversat til dansk betyder Grønlands Handel. Sidenhen er KNI omstruktureret adskillige gange, og senest i 2002 blev detailkæden Pisiffik privatiseret

I dag drives KNI ud fra moderne forretningsprincipper. Vi er stolte af vores historie, og den 240 år lange erfaring tager vi med os ind i en ny tid.

En tid, hvor vi omstiller os til de store samfundsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer, Grønland står overfor.

59

KNI-mi inooriaatsit Inooriaatsitta takutippaa qanoq suleriaaseqarnersugut - uatsinnut namminermut, immitsinnut minnerunngitsumillu suleqatigisatsinnut pisisartutsinnullu tunngatillugu.

Kiffartuussilluarneq Pisiniartartuvut suleqatigisavullu tamaasa kiffartuulluassavavut. Pisisartuvut pingaartillugit ataqqillugillu iliuuseqarfigissavagut. Illuatungaani naatsorsuutigissavarput suleqatitta pisisartunit pingaartinneqarlutillu ataqqineqarnissaat.

Pitsaassuseq Pisisartutsinnik suleqatigisatsinnillu kiffartuussinerput pitsaalluinnartuussaaq. Taamaattaaq pitsaatigissapput nioqqutissat niuertarfitsinni tankeqarfitsinnilu tunisartakkavut aammalu tunisassiat nersutinik toqoraavitsinni tunisassarineqarlutillu tunineqartartut.

60

Sulineq nuannersoq Suliartornissaq nuannersuussaaq - ulapikkaluaraanniluunniit. Peqatigiilluarnerup sulineq nuannernerulersittarpaa. Qungujunnerup pitsaasumillu pissusilersornerup ajornartorsiuterpassuit aaqqittarpai.

Isumaqatigiissut taannaasussaavoq Uppernassuseq tatiginarnerlu uagut naleraraagut pingaartillugit.

Ataqqeqatigiinneq pingaarteqaarput, naleraatikkusullugulumi akunnitsinni aamma pisisartutsinnut sullisseqatitsinnullu attaveqarnerni.

KNI´s Leveregler Leveregler siger noget om vores måde at arbejde på - både i forhold til os selv, hinanden og ikke mindste i forhold til vores samarbejdspartnere og kunder. Med levereglerne sætter vi en ramme for, hvordan vi griber dagligdagen an i mødet med hinanden, vores kunder og vores samarbejdspartnere.

God service Vi yder god service over for alle vores kunder og samarbejdspartnere.

Vi behandler vores kunder med værdighed og respekt. Til gengæld forventer vi også, at vores medarbejdere mødes med samme værdighed og respekt.

En god arbejdsplads Det skal være sjovt at gå på arbejde – også selv om vi har travlt. Et stærkt sammenhold, et smil og en positiv attitude gør det sjovt at gå på arbejde.

En aftale er en aftale Troværdighed og tillid er vigtige parametre for os. Vi tror på gensidig respekt både mellem hinanden og i relation til vores kunder og samarbejdspartnere.

Kvalitet Den service, vi yder til vores kunder og samarbejdspartnere, skal altid være af høj standard. Det samme gælder de varer, vi sælger i vores butikker og tankanlæg, samt de fødevarer, vi producerer og sælger fra vores slagteri.

61

TRILLE X-TREM har aluminiumsstel med den sidste nye sikkerhedsanordning. Barnevognen har dobbeltstøttende bremse samt understøttende ramme under hele barnevognskassen. Styret er regulerbart og betrukket med EKO-Leather. Vognkassen er fremstillet i kraftige og slidstærke materialer og har en kraftig, polstret kaleche med ventilation og solkappe. Forlærred er kraftigt vatteret. Inderbetrækket er aftageligt og vaskbart, og bunden af vognen har tillige god ventilation.

Der er påsyet reflekskanter på både vognkasse og forlærred. TRILLE X-TREM kan foldes og blive meget kompakt (gælder både barnevognskasse, lift og stel).

Hjulene er lette at tage af.

Dansk design produceret i.h.t den europæiske standard EN 1888:2012.

Leveres med lift og pusletaske.

Liggemål . . . . . . . . .

Styrhøjde . . . . . . . . .

Sammenklappet stel. . .

Vægt, stel . . . . . . . .

Vægt, barnevognskasse . www.babytrold.dk

62

. 97 x 36 x 25 cm . 85 - 112 cm . 95 x 60 x 30 cm . 7,4 kg . 8 kg

Brands4kids er den stolte leverandør til KNI af følgende mærker

Brands4kids A/S • Lollandsvej 2 • DK-7400 Herning • Phone +45 9626 7766 • info@brands4kids.dk • www.brands4kids.dk

63

PILERSUISOQ Postboks 50 3911 Sisimiut T: +299 86 24 44 NEQI A/S Postboks 319 3911 Sisimiut T: +299 86 24 44 NEQI A/S SLAGTERI Postboks 69 3921 Narsaq T: +299 66 11 19

POLAROIL Postboks 3030 3911 Sisimiut T: +299 86 24 44 E: polaroil@kni.gl PISISA.GL Postboks 319 3911 Sisimiut T: +299 701 701 KNI ENGROS Postboks 319 3911 Sisimiut T: +299 86 24 44

• Concept: JS Media Tools A/S • 9495 • www.jsdanmark.dk

KNI A/S Postboks 319 J.M. Jensenip Aqq. 2 3911 Sisimiut T: + 299 86 24 44 E: info@kni.gl W: www.kni.gl