KNI CSR Avis

ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT Vi er til for dig

IMARISAI / INDHOLD Peter Grønvold Samuelsen ������������������������������������������������������������������������� 3 Pilersuisup kiinaa kalaalerpaluttoq ������������������������������������������������������������� 5 Pilersuisoqs grønlandske ansigt

Ataatsimut akisussaaffipput ����������������������������������������������������������������������� 6 Vores fælles ansvar

KNI avatangiisinik mianerinninnerusoq ����������������������������������������������������� 7 KNI bliver grønnere

Nunarput saligaannerusoq ������������������������������������������������������������������������� 8 Renere Grønland

Kikkut tamarmik peqqinnarnerusumik inuunissaat ���������������������������������� 10 Et sundere liv for alle

Mamarisavut ��������������������������������������������������������������������������������������������� 11 Ulluinnarni tamanut akikinnerusoq ����������������������������������������������������������� 12 En billigere hverdag for alle

Piginnaasanik ineriartortitsineq ��������������������������������������������������������������� 14 Kompetenceudvikling

Rosaliap aamma Jens Arkaluup apersorneqarnerat ��������������������������������� 16 Interview med Rosalia og Jens Arkaluk

KNI-p aningaasaliiffigisai ��������������������������������������������������������������������������� 18 KNI’s Sponsorater

Qimuttunik qimmeqartuaannarnissaq ����������������������������������������������������� 19 Bevaring af hundeslædekulturen

Design by KNI ������������������������������������������������������������������������������������������� 20 Kalaallinik eqqumiitsuliortunik suleqateqarneq ���������������������������������������� 22 Samarbejde med grønlandske kunstnere

Lisa Kreutzmann ��������������������������������������������������������������������������������������� 22 Maria Bach Kreutzmann ��������������������������������������������������������������������������� 23 Allaaserisat, assit isikkulersornera: KNI-mi nittarsaassinermik immikkoortortaqarfik Tekster, fotos og layout: KNI Marketing

2

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

PETER GRØNVOLD SAMUELSEN Pisortaaneq/CEO

umannaris a tt a n u N t rnertu ik mianeTassalu pingaa n in s it s ii g n ta a a, av tuunnginnissa atissinnaap a n u ll u in m a im rinnittuunissa issavarput. ig ff a ta a q e p nerunissaa til at udvikle d e m re æ v i v r skal lvbærende På de store linje e s re e m g o re nne et stærkere, grø Grønland

Illit pillutit atavugut

Vi er til for dig

KNI ukiuni 250-ingajanni Nunatsinni ulluinnarni pingaaruteqarsimavoq. Taamaattumik Nu­ natsinni oqaluttuarisaanitsinnut ilaavugut inuiaqatigiinnilu suleqataalluta.

KNI har været en vigtig del af den grønlandske hverdag i næsten 250 år. Og vi er en del af vores fælles historie og en aktiv del af dagens samfund.

Nunarput taamak angitigisoq nioqqutinik apuussinissap pitsaanerpaamik ingerlanneqarnissaanik akisussaaffik angeqaaq. Tassa suliassatta suliarinissaanni suli pitsanngorsaajuaannarsinnaavugut pisariillisaajuaannarsinnaallutalu. Suliassarpulli pingaarneq tassaavoq inuuniarnermi atugassat pingaarutillit tikisinneqarnissaasa qulakkeernissaat, sumiluunniit najugaqaraluaruit - tamannalu aamma pingaarnersaajuassaaq.

Når man skal levere varer i et land på vores størrelse, har man et stort ansvar. For vi kan hele tiden blive bedre og finde mere effektive måder at løse vores opgaver på. Vores vigtigste opgave har altid været at sikre de livsvigtige forsyninger kommer frem, uanset hvor du bor - og det er det stadigt.

Som Grønlands største handels- og servicevirksomhed, er vi allerede en del af din hverdag på forskellige måder. Måske ved du allerede, at KNI er moderselskab for hele 4 enheder:

Nunatsinni niuernermik kiffartuussinermilu ingerlatsisuni annersaagatta ulluinnarni inuuninnut assigiinngitsutigut akuuvugut. KNI ingerlatanut sisamanut piginnittuummat immaqa nalunngereerpat.

• Polaroil, som sikrer Grønlands forsyning af brændstoffer.

• Polaroil, Nunatsinni ikummatissamik pilersuinermik qulakkeerinnittoq.

• KNI Engros, der sælger alt til virksomheder og organisationer.

• KNI Engros, suliffeqarfinnut sullissivinnillu nioqqutissanik sunilluunniit tuniniaasoq.

• Pilersuisoq, din lokale dagligvarebutik.

• Pilersuisoq, ulluinnarni pisiniarfigisartakkat.

• Neqi A/S, Grønlands egen slagteri- og grønsagsvirksomhed.

• Neqi A/S, Nunatsinni toqoraavik naatitanillu tunisassiortoq.

Tassa KNI Nunatsinni nunaqarfinni illoqarfinnilu tamani ippoq. Taamaakkatta inuiaqatigiinni pingaarutilimmik inissisimavugut. Taamatullu inissisimanerput uagutsinnut pisussaaffiliivoq.

Suliassatigut peqatigiinnikkullu.

Nunatta siunissaa isumannanngilaq, avatangiisimik mianerinniffiussaaq imminullu napatissinnaanerussalluni Ataatsimoorussamik kiffartuussivipput, allaffissornerput kiisalu ilinniartitaanermik immikkoortortaqarfipput Sisimiuniipput. Pingaarnertut siunnerfimmik sammiviliinissarput inger­ latatsinnilu siunnerfimmut tamatta ingerlanissarput Sisimiuniit pilersaarusiortarparput.

Aamma pisisartunik qitiutitsineq, suleqatigiinneq, akisussaassuseq nutaamillu eqqarsarneq pineqartillugit.

Nunatta alianaalluinnartup ineriartornera assigalugu KNI suli aamma ineriartorpoq. Oqariartaaseqarneq ”nioqqutissanik pilersuinermik aallussinermiit pisisartunik aallussinermut” atorlugu, suliffiup iluani annertuumik allanngortiterivugut. Allanngortiterinerput pitsaanerusumik kiffartuussinissatsinnik pisisartunillu attaveqarnerunissatsinnik inerneqartussaavoq aammalu pisiniarfinnik ilinnut soqutiginarnerusunngortitsisussaalluni.

Tassalu pingaarnertut Nunatta isumannartuunnginnissaa, avatangiisimik mianerinnittuunissaa imminullu napatissinnaanerunissaa peqataaffigissavarput. Sumiiffinni pisariaqartitanik, Nunatsinni ataatsimut isiginnittaaseqarnissamik inissaqartitsisussaavugut kiisalu pinngortitarsuatsinnik avatangiisitsinnillu paarsilluartussaalluta.

Tassa kingulissavut eqqarsaatigalugit Nunatsinni pinngortitap innarlerneqannginnissaa siunnerfeqarluarluta suliniaqataaffigaarput. Taamaattumik ilaatigut aalajangiupparput Pilersuisumi plastikkimik atuinikinnerulerniarluta aammalu dunkinik plastikkinik Polaroil-imut utertitsisinnaaneq ajornarunnaarsinniarlutigu.

Nunatsinni ilinniartitaanerup iluani periarfissanik aamma ineriartortitseqataaniarpugut. Taamaattumik KNI-mi ukiut tamaasa 70-inik ilinniartuuteqartarpugut.

Du finder KNI i alle bygder og byer i Grønland. Det gør os til en helt central del af samfundet.

Og det forpligter. Både praktisk og socialt.

Grønlands fremtid er stærk, grøn og mere selvbærende Vores fælles servicecenter, administration og uddannelsesafdeling ligger i Sisimiut. Her lægger vi den overordnede kurs og sikrer, at alle selskaber trækker i samme retning. Især når det gælder kundefokus, samarbejde, ansvarlighed og nytænkning.

Ligesom vores smukke land, er KNI også i stadig udvikling. Under mottoet ”fra forsyningsfokus til kundefokus” er vi i gang med en omfattende proces. Det skal resultere i en bedre service og kundekontakt, men også mere spændende butikker til dig.

På de store linjer skal vi være med til at udvikle et stærkere, grønnere og mere selvbærende Grønland. Vi skal kunne rumme både de lokale behov, nationale helhedsbetragtninger og passe godt på vores unikke natur og miljø.

Helt konkret arbejder vi målrettet på at skabe et grønnere Grønland for vores efterkommere.

Derfor har vi f.eks. besluttet at udfase plastik i Pilersuisoq og indføre pant på plastdunke i Polaroil.

Desuden vil vi udvikle uddannelsesmulighederne i Grønland. Derfor vil vi hvert år invitere ca. 70 gode folk fra alle egne til uddannelser og nye jobmuligheder i KNI.

KNI er for alle Spørger din nabo, hvad KNI er i dag, håber jeg, at du vil svare, at KNI er Grønlands største handels- og servicevirksomhed, som binder landet sammen med livsvigtige forsyninger.

Men også, at du siger, at KNI er til for alle. På vejen mod et stærkere, grønnere og mere selvbærende land. For det er det vi mener, når vi i KNI siger; KNI – Vi er til for dig.

KNI kikkunnut tamanut atavoq Eqqaamiussi aperippatit KNI ullumikkut sunaanersoq neriuppugut akisinnaajumaartutit KNI tassaasoq niuernermik kiffartuussinermillu ingerlatsisut annersarigaat nioqqutissanik inuunermi pisariaqarluinnartunik pilersuinermigut ataatsimoortitsisuusoq. Aammalu oqarumaartutit KNI tamatta pilluta atasoq. Tassaasorlu Nunatsinni avatangiisimut mianerinniuffiusumut imminullu napatissinnaasumut aqqutissiueqataasoq. Tassa taakku pisarpavut oqaraangatta: KNI - illit pillutit atavoq.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

3

KALAALLIT INUUNERAT ILORLEQ Det indre grønlandske liv

Foto: Mads Pihl, VG

Nunarput ilinniartitsisigaarput Nunarsuarmioqatitsinnut allanut sanilliulluta uagut inuiaqatigiit pinngortitamut qanilluinnarluta inuuvugut.

Qanoq ittuunerput pinngortitarsuaq tunngavigalugu pilernikuuvoq - tamannalu tulluusimaarutigaarput. Inuiaqatigiit inuuvugut sinerissami inuusut. Kangerluit imarsuarlu angallavigisarpavut aammalu nerisassatsinnik piffigisarlutigit. Nunatsinni pinngortitarsuaq peqqarniittaqigami naalagaalluinnarpoq.

Ataatsimoorluta nukittuneruvugut Pinngortitarsuup angisoorsuunera, allanngortinniarneqarsinnaannginnera peqqarniissinnaasarneralu meeraallutali ilikkartarparput. Aammali allanngoriartortoqartarneranik naleqqussarnissatsinnillu ilikkartittarpaatigut. Tassa naammagittarnissatsinnik ilinniartittarpaatigut. Nassaassarsiullaqqissunngortittarpaatigut aqqutissatsinnillu periarfissarsiorsinnaasunngortittarluta ilikkartittarluta. Sila pissutigalugu susinnaajunnaaraangatta naammagittarnissamik peqalersarpugut. Sorpassuarnik sapigaarutsittarpaatigut, tamannali taamaallaat pisarpoq peqatigiinnitsigut ataatsimoornitsigullu.

Pinngortitap ataatsimoortittarpaatigut ikioqatigiissittarlutalu. Ulluinnarni inuunerup Nunattalu ingerlalluarnissaanut ataatsimoorussinissatsinnut tamatta akisussaaffeqarpugut. KNI-mi suliassarput pingaarneq tassaavoq inuuniarnermi atugassannik pingaarutilinnik pissaqartinnissat, sumiluunniit najugaqaraluaruit. Suliassarpulli taannaannaanngilaq. Aamma sumiiffinni avatangiisit, kulturi kingulissavullu tamaasa tapersuiffigissallutigit akisussaaffittut isigaarput. Taamaattumik inuiaqatigiinni assigiin­ ngissutsit paasisimasaqarfigisussaavavut ataqqinnittuullutalu. Tassami nunap immikkoortuini ulluinnarni inuuneq periarfissallu assigiinneq ajorput.

4

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Assigiinngippasikkaluarluta pinngortitarsuarput, ataatsimuussuserput kiisalu erinarsuutivut, oqaluttuat oqalualaallu assigiissutigaavut. Tassalu tamakku tamarmik tassaatitsipput Kalaallit Nunaat. Tamannalu uagut KNI-mi taasarparput ”Kalaallit Inuunerat ilorleq”.

Naturen er vores læremester Som folk er vi tættere knyttet til naturen end mange andre steder i verden. Naturen har formet os til dem vi er - og det er vi stolte af. Vi er en kystkultur. Fjordene og havet er vores transportveje og vores spisekammer. I vores land hersker naturen og lader sig ikke tæmme.

Vi lærer fra barnsben, at naturen er stor, utæmmelig og kraftfuld. Men den lærer os også om forandringer og at tilpasse os. Den lærer os tålmodighed. Den lærer os at være kreative og finde nye løsninger. At være tålmodige, når vejret lukker ned. At vi kan klare meget, men ikke uden hinanden og fællesskabet.

Sammen er vi stærkest Naturen lærer os at holde sammen og hjælpe hinanden.

Og vi har alle en vigtig plads i fællesskabet med hvert vores ansvar for, at hverdagen og vores land fungerer. I

KNI er det vores vigtigste ansvar at levere livsvigtige forsyninger til dig, uanset hvor du bor. Men vores opgave er mere end det. Vi ser det også som vores ansvar at støtte op om lokalmiljøerne, kulturen og kommende generationer. Og det kræver, at vi forstår og respekterer nuancerne i vores samfund. For livet og hverdagen og mulighederne er forskellige fra region til region.

Men selvom vi kan synes forskellige, er vi alligevel vævet af det samme stof, der er gjort af naturen, fællesskabet, sange og fortællinger. Alt det der tilsammen er Grønland.

I KNI kalder vi det: Det indre grønlandske liv.

PILERSUISUP KIINAA KALAALERPALUTTOQ Pilersuisoqs grønlandske ansigt

KNI 1774-imiilli Nunatsinni ulluinnarni kulturitsinnullu ilaalernikuuvoq. Pissutsit allanngoriartornerat inuiaqatigiinnilu ineriartorneq malinnaaviginikuuarput. Pilersuisullu pisiniarfiisa ilai nutarsarlutigit aallartileratta kulturerput nunallu immikkoortuini assigiinngissutsit atorlutigit pisiniarfinnik isikkulersuivugut. Pilersuisup nutaatut isikkulersorneqarnera tassaavoq kulturitta nutaatut atorneqarsinnaaneranik KNI-p tunniussaa. Kulturerput katersugaasivimmiiginnartussiaanngilaq, uummaarissuuvoq kalaallinilu tamani ulluinnarni atorneqartuulluni.

KNI har været en del af den grønlandske hverdag og kultur siden 1774. Vi har set tiderne skifte, og samfundet udvikle sig. Så da vi stod overfor at skulle renovere en række Pilersuisoq butikker, var grundidéen at udvikle et nyt butiksdesign med stærke rødder i vores kultur og regionale forskelle. Den nye indretning af Pilersuisoq er KNI’s bidrag til en ny måde at opleve den grønlandske kultur på. Vores kultur er ikke kun en museumsoplevelse, den er levende og eksisterer overalt i vores hverdag.

Tikilluarit!

Velkommen hjem!

Uagutsinnut pingaaruteqarpoq Pilersuisup pisiniarfiini pisiniartillutit angerlarsimasutut misigisarnissat. Taamaattuminguna taanna isumassarsiorfigalutigu Nunatsinni atukkavut atorlutigit pisiniarfivut isikkulersornikuugivut. Tamatumani siunertaraarput pisiniarfeqarnerput ataatsimoorussatsinnik kalaalerpaluttunik isikkoqartinnissaat aammali aappaatigut nunap immikkoortuini sumiiffiit assigiinngissusaat atorlutigit.

Det er vigtigt, at du føler dig hjemme, når du handler i en Pilersuisoq butik. Det er med den inspiration, at vi har udviklet vores nye grønlandske design til vores butikker.

Idéen var at skabe et fælles grønlandsk butiksrum, der alligevel er forskellig fra region til region.

Tassalu takusinnaassavat pisiniarfiit isikkulersornerini illut qaavi qisuit tungujortut atorsimagivut. Qisunnik illuliortarneq sinerissatsinni illoqarfinni nunaqarfinnilu illuliortariaaseq tunngavigalugu ineriartortitsinikuuvugut. KNI-p Pilersuisullu ataqatigiinnerat ersersinniarlugu qalipaat tungujortoq atorneqarpoq. Aamma takusinnaajumaarpat inuit, pinngortitaq ulluinnarnilu pisartut Nunatsinni tamaneersut qanoq akuleriisiterlutigit atorsimanerivut.

Pisiniarfiit tamarmik assigiinngillat Pilersuisup pisiniarfiinut nutarsarsimasunut iseruit takussavatit assit assigiiaartut, aammali takussavatit nunap immikkoortuini pisiniarfiup sumiiffia tunngavigalugu isikkulersuisimanerput. Taamaattumik pisiniarfigisatsinnut sorlermulluunniit iseraluaruit tamarmik nutaartaqassapput.

Du vil se, at vi bruger blå trævægge i vores design. Træhusene repræsenterer byggestilen i både byer og bygder på kysten. Farven er blå for at skabe mere sammenhæng mellem KNI og Pilersuisoq. Og du vil se hvordan vi blander grønlandske illustrationer med fotos af mennesker, natur og dagligdagssituationer fra alle egne af Grønland.

Ikke alle butikker er ens Når du kommer ind i en nyindrettet Pilersuisoq butik vil du se mange af de samme billeder gå igen i butikkerne. Men du vil også opdage lokale motiver, som er fra det område butikken ligger i. Derfor vil hver eneste butik være en ny oplevelse, du kan gå på opdagelse i.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

5

NUNARPUT PAARILLUARPIUK? Passer du på vores land?

ATAATSIMUT AKISUSSAAFFIPPUT Vores fælles ansvar

Suna tamaat kialluunniit kisimiilluni suliarisinnaanngilaa.

Taamaakkaluartorli qanoq iliuuseqarsinnaavugut Nunarput kusanartorsuaq issittumiittoq naliitsorlu tamatta tulluusimaarutigaarput. Taamaattumik pinngortitap sunnerneqariataarnissaanut aamma qanoq iliuuseqaqataasussaavugut. Nunarsuarmi tamarmi silap pissusaata allanngoriartornera Nunatsinni qanimut malugisimaqaarput. Tamanna assigiinngitsutigut takujualernikuuarput. Uumasunut aalisarnermullu tunngasut allanngoriartorput. Sermersuup aakkiartornera takusarparput. Aamma immami pinngortitamilu plastikkit inuit qimataat amerliartortut takussaaqaat.

Inuiattut ilisimaaraarput uatsinnit anginerungaartumut ilaalluta. Meeraanitsinniit ilinniartarparput pinngortitaq isumalluutigalutigu, uagullu inuit tassaasugut naleqqussartussat. Naleqqussarnissarpullu aatsaat taamak pingaaruteqartigaaq. Ulluinnarni imminut akilersinaasumik pinissarput atoqqiinissarpullu eqqarsaatiginerusariaqarparput.

Tassami pinngortitarsuaq uagutsinnut tunniussassaqaqisoq meeqqatta ernuttattalu aamma atortussaavaat.

6

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Ingen kan gøre alt. Men vi kan alle gøre noget Vi er alle stolte af vores smukke land og helt unikke, arktiske natur. Derfor skal vi også reagere, når vores sårbare natur er under pres. I Grønland er vi blandt de første vidner til resultaterne af de globale klimaforandringer. Vi ser det alle steder og på forskellige måder. Vi ser dyrelivet og fiskeriet ændre sig. Vi ser isen smelte. Men vi ser også de tydelige menneskelige spor som plastik og affald der hober sig op i havet og naturen.

Som folk ved vi, at vi er en del af noget større. Fra vi er helt små, lærer vi, at vi er afhængige af naturen, og at det er os mennesker, der skal tilpasse os. Og det er vigtigere nu end måske nogensinde før. Vi skal alle blive meget bedre til at tænke bæredygtighed og genbrug ind i vores dagligdag. Så vores børn og børnebørn også kan bruge den natur, der giver os så meget.

KNI AVATANGIISINIK MIANERINNINNERUSOQ KNI bliver grønnere

Avatangiisinik mianerinninnissami nioqquteqarnitsinni qanoq avatangiisinik mianerinninnissarput nutaaliorfigalutigu eqqarsaatersorluta aallartinikuuvugut. KNI-p avatangiisinik mianerinninnerulluni pippat aamma pisisartutta mianerinnillutik toqqaanissaat ajornannginnerussaaq. Taamaattumik neriuppugut ulluinnarni platsikkinik atuinikinnerulluta pinissatsinni tamatta peqataajumaartugut. Kiisalu plastikkinik atuisimagutta katersorneqassasut atoqqinneqarlutillu.

For os er det starten på en ny tid, hvor vi tænker mere over, hvordan vi kan gøre handlen mere miljøvenlig. Et grønnere KNI betyder, at det også skal være nemt for vores kunder at træffe grønne valg. Vi håber, at alle vil være med til at bruge mindre plastik i hverdagen. Og at den plastik, vi bruger, bliver indsamlet og genbrugt.

Plastikkinik atuineq annikinnerungaartoq Plastikkit pisariaqavinngitsut Pilersuisup pisiniarfiisa ilisiviiniit peerneqassapput. Taama iliorniarnitsinnilu nerilluni atugassat ataasiartakkat plastikkiusut siulliullutigit peerniarpavut qanittumilu nioqqutigiunnaassallutigit. Nioqqutissatullu taarsiunniarpavut nerinermi atugassat plastikkitaqanngivissut pinngortitamilu arrorsinnaasut. Puuguttat imerfiillu bambusimit sanaajupput. Nerinermut atortussat orpimmit avaalaqiakuluumit sanaajupput. Tillingiartuutit pappiaqqamit qarsorsagaanngitsumit sanaajupput. Pisiniarfitsinni nereriaannarnik pisitillutit atortarivut, imaluunniit nioqqutit akornanni ilisivitsinni nioqqutigigivut, takusinnaajumaarpatit.

Puussiat pisiniarfiliutit avatangiisinut innarliinnginnerusut Puussiat plastikkit aamma nutaanik taarserpavut pingajorarterutaat plastikkimik avatangiisinut innarliineq ajortunik, pingajorarterutaat plastikkimik atoqqitamik kiisalu pi­ ngajorarterutaat naasunit sanaanik. Puussiat KNI-mi nammineq assiliisutta Johannes Ujo Müller-ip assilisaanik pisisartutsinnik kusanarluinnartunik inuttalersorlugit assitalersornikuuavut.

Pisisartuvut plastikkinik atuerusunngitsut aamma plastikkimik puussiarserusunngippata bomuldimik sanaamik pisiniarfiliutissaqartippavut, taakkulu KNI-p ilisarnaataanik nanumik ilisimaneqarluartumik ilisarnaateqarput.

Avatangiisimik mianerinninnerusumik nukissiuuteqarneq Pisiniarfitta avatangiisimik mianerinnittumik nukissiuuteqarnerunissaat pitsanngorsaavigalutigu suliniutigiuarparput. Suliniutittalu ilagaat qaammaqqutit LED-nik taarsersorlutigit aallartinnikuunerput. Qerititsivivut pisoqqat avatangiisinik atorluaanerusunik taarsersorpavut. Aamma illuutitta pitsaanerusumik oqorsaasersorneqarnissaat suliniutigaarput.

Uulianut dunkit utertinneqartalernerat KNI-mi Texacodunket Pilersuisumi aamma Polaroil-imi tunineqarsimasut ilaat utertinneqartalissapput. Dunkinik utertitsinermi akiliutissaq uagut akilertassavarput. Tassa dunki uuliap puua uagutsinnut utertikkukku 3 DKK-mik akilissavatsigit taamaalillutillu uuliasiavit puua akilissanagu. Dunkit imaqanngitsut Pilersuisup pisiniarfianut imaluunniit Polaroil-imukarlutit utertissinnaavatit. Uuliamut dunkimik utertitsinerit tamaasa avatangiisitsinnik saligaatsuutitseqataassaatit.

Meget mindre plastik Al unødvendigt plast bliver fjernet fra hylderne i alle Pilersuisoqs butikker. Vi starter med engangsservice i plastik, som om kort tid ikke længere vil være til salg. I stedet indfører vi 100 % plastfrit og nedbrydeligt service. Tallerkener og krus er produceret af bambus pulp. Bestikket er produceret af birketræ. Servietterne er i ubleget papir. Du vil finde det grønne engangsservice, når du køber fastfood eller på hylderne i butikkerne.

Mere miljørigtige indkøbsposer Desuden skifter vi plasticposerne ud med nye poser produceret i 1/3 miljøvenligt plastik, 1/3 genbrugsplast og 1/3 plantefibre. Poserne får samtidig nyt design med flotte portrætter af kunder fra hele Grønland fotograferet af KNI´s egen fotograf Johannes Ujo Müller.

Til dem der slet ikke ønsker at bruge plastposer, kommer vi med et indkøbsnet i bomuld med KNI´s kendte Isbjørnelogo.

Grønnere energi Vi optimerer løbende vores butikker og bygninger til at blive mere energi-rigtige. Det gør vi ved udskifte vores belysning til mere energivenlig LED-belysning. Vi skifter vores gamle frysere ud med et mere miljøvenlige versioner. Samtidig arbejder vi på at isolere vores bygninger endnu bedre.

Nyt pantsystem på oliedunke KNI indfører nu returpant på udvalgte Texacodunke solgt hos Pilersuisoq og Polaroil. Vi betaler pantsystemet. Så du skal altså ikke betale mere for en dunk olie, men vi giver dig 3 DKK. når du afleverer den tomme dunk til os. Du kan indlevere dunkene ved kassen i din nærmeste Pilersuisoq butik eller direkte hos Polaroil. Hver gang du returnerer en oliedunk, er du med til at holde naturen ren.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

7

NUNARPUT SALIGAANNERUSOQ Renere Grønland

Ukiumoortumik pinngortitamik saleeqatigiittarneq, Saligaatsoq, kalaalerpassuarnit tapersersorneqartarpoq pinngortitami igitassanik katersueqatigiittoqartarluni. Ukioq manna saliinermi illoqarfiit nunarfiillu ilaat 15-it katersuipput peqataasut Kujataani Nanortalimmiit Avannaani Kullorsuarmut peqataaffigineqarluni. Saliinermi atuartut, suliffeqarfiit aamma Facebook-imi gruppe ’Plastic Not So Fantastic’ saleeqataasunut ilaapput. Inuit taamak amerlatigut pinngortitamik mianerinninnissami ataatsimoorlutik akisussaaqataanerat takullugu assut ajasoornarpoq.

8

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Rekordmange grønlændere bakker op om den årlige miljødag, Saligaatsoq, hvor der indsamles affald i naturen. I år deltog 15 byer og flere bygder lige fra Nanortalik i syd til Kullorsuaq i nord.

Både skoleklasser, virksomheder og Facebookgrupper som ’Plastic Not So Fantastic’ deltog i oprydningen. Det er imponerende at se så mange tage ansvar og stå sammen for naturen.

KNI-P NUNARPUT TAMAAT SULIAQARFIGAA

= 69

KNI dækker hele Grønland

= 15

68

2.200 km.

-erinik isorartutigisumi kujataaniit avannaanut pisiniarfeqarpugut

Illoqarfinni/nunarfinni 64-ini pilersuisoq 68inik pisiniarfeqarpoq. butikker har Pilersuisoq i 64 byer/ bygder.

05

0 –29

Nunaqarfiit mikinerit: Små bygder

11

30 –75

Nunaqarfiit akunnattumik angissusillit: Mellem bygder

15

76 –120

Nunaqarfiit anginerit: Store bygder

25

121– 600

Illoqarfiit: Byer

10

601+

Peqqumaasiviit: Depot

er der mellem vores nordligste og sydligste butik.

= 1

Pilersuisup nunaqarfinni aamma suliarisarpai polaroilip suliassai, aningaaseriveqarneq, allakkeriveqarneq, umiarsualivinni oqartussaaneq qulimiguulinnullu miffissiat

I bygderne fungerer Pilersuisoq som: Tankanlæg, bank, posthus, havnemyndighed og helistop.

1774-imiilli...

Siden 1774... ... nunatsinni tamarmi innuttaasut tamaasa pilersorneqarnissaat qulakkeertuartarparput, taamaattumik assartuinermi ulluinnarni ajornartorsiutaasartut tamaasa nalunngilavut. ... har vi arbejdet for at sikre forsyninger til den grønlandske befolkning over hele landet. Derfor kender vi alle de logistiske udfordringer, det giver i dagligdagen.

Inuppassuit nappaatigilertagaat ftimik eqqugaasarpugut Inuunerup ingerlanerani tamatta kræ nappaassuup kræftip toqussunammineerluta imaluunniit allatigut tigisaraarput. taasarunnaarnissaa tamavitta kissaa suliaat pingaaruteqaqisoq Kræfti akiorniarlugu suliniaqatigiiffiit nissamullu isumalerujususuuvoq. katsorsartinnissamut pinaversaartitsi un- naarnissaa ulloq nallerusar aa qut toq ftip kræ lu uul ass ppa Na maarpoq. iniartoqarnerani aningaasaNappaasuup kræftip akiorniarlugu sul raneersuusarput. Taamaattumik liissutit 97 %-ii inuit tapiissuteqarne mmut tapersersuinissarput akissaqarnerput naapertorlugu suliniu pingaarutilerujusuuvoq.

KNI A/S

En folkesygdom

ft r indirekte – i løbet af livet. At kræ Kræft rammer os alle – direkte elle er et ønske, der forener os alle. ikke længere er en dødelig sygdom, ftens Bekæmpelse udfører, er af Det store og vigtige arbejde som Kræ skridt, vi ser indenfor behandling og uvurderlig stor betydning for de frem , hvor vi ikke længere dør af kræft. forebygning. Og der vil komme en dag baseret på private bidrag. Derfor Kræftens Bekæmpelses arbejde er 97% råd dette arbejde med hvad man nu har er det livsvigtigt, at vi alle støtter til.

KNI A/S

Nerisaqarneq aamma kræfti Misissuinerni paasineqarpoq nerisassat ipaasaqarluartut kræftit ilaannut pinaversaartitsissutaasartut.

Misissuinernit kingullernit paasineqartut ilagaat inalugarsuartikkut kræfteqalersinnaaneq pinaveersaartinneqarsinnaasoq iffiat seqummarluttortallit, issingigassat, nerpiit, kålit, sorlaat nerisassat, iipilit pærillu nerisarnerisigut. Nerisassat taakku tassaapput ulluinnarni nerineqartartut akisuallaanngitsut ukiullu sivisunersaani pissarsiassaajuaannartartut.

KNI 2018-miilli ulluinnarni peqqinnartunik nerisaqarnissamut suliniuteqaqataalernikuuvoq.

Kost og kræft Forskning viser at sund kost med et højt indhold af fibre forebygger flere kræftformer. Fødevarer som ny forskning peger på som vigtige i forebygning af tarmkræft er fuldkornsrugbrød, havregryn, fisk, kål, rodfrugter samt æbler og pærer. Ganske almindelige og billige fødevarer som er let tilgængelige det meste af året.

KNI har siden 2018 været engageret i at udbrede viden om sund hverdagskost.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

9

KIKKUT TAMARMIK PEQQINNARNERUSUMIK INUUNISSAAT Et sundere liv for alle

Inuusuttuuguit utoqqaaguilluunniit peqqinnartumik allanngorartunillu nerinissat peqqinnartumik inuunissannut ilaalluinnarput. Meeqqat inuusuttullu peqqinnartumik alliartornissaanni nukittuunngornissaannilu vitaminit mineralillu eqqortut pisassagaat pingaaruteqarpoq. Utoqqaat aamma saarngi ninngujuarnissaat qaratsamillu atorluarsinnaajuarnissaat aamma pingaaruteqarpoq. Tamakkulu tamaasa angunissaanni nerisassat peqqinnartut nerineqartarnerat iluaqutaasussaavoq.

Om du er ung eller gammel, så er sund og varieret kost en vigtig del af et godt liv. Det er vigtigt, at børn og unge får de rigtige vitaminer og mineraler, så de kan vokse sig sunde og stærke. Ligesom det er vigtigt for ældre mennesker at bevare stærke knogler og en skarp hjerne. Alt det kan sund mad hjælpe til med.

Nunarsuatsinni avannarpasissorsuarmi najugaqarpugut, pinngortitarsuarpulli peqqinnartunik inuussutissartaqarluartunillu nerisassarpassuaqarpoq. Ilaatigut puisiniit, arferniit tuttuniillu proteininik pisarpugut kiisalu aalisakkaniit qalerualinniillu orsumik omega 3-mik pisarluta.

Tamakku tamarmik timitsinnut pingaaruteqarluinnartuupput, tamakkulu tamaasa ulluinnarni atornerusaqariarneri eqqaamasariaqarparput. KNI-mi isumaqarpugut nerisassat nereriaannartut suliarineqartartut Nunatsinni ulluinnarsiutigineqarpallaartut. Aamma nalunngilarput ileqqut allanngortinnissaat sapernarnerpaasartoq, kisiannili peq­ qinnartumik inuugaanni siunissami ungasinnerusumi iluaqutaanerpaasussaasoq.

Peqqinnartumik inuunissaq sapernartussaanngilaq Immaqa nereriaannartut suliat ajornannginaagassatut ornigineqarnerusinnaasarput, aammali nerisassarpassuit peqqinnartut nalunaaquttap akunnerata affaannaap ingerlanerani piareerneqarsinnaapput. Pilersuisumi nereriaannarnik pinnak peqqinnartunik nerisassiupallassinnaanivit ilinnut ajornannginnerunissaa aqqutissiuunniartarparput. Tamannalu takusinnaavat neqeroorutitta aviisitaanni aammali nerisassiornermi ilitsersuutaaterpassuatsinni nittartakkatsinni atilimmi Mamarisavut.gl-imi kiisalu Facebookkitsinni.

Vi bor langt nordpå, men vores natur er fyldt med gode og nærende råvarer. Vi får proteiner fra bl.a. sæler, hvaler og rensdyr og de vigtige omega 3 fedtsyrer fra fisk og skaldyr. Det er vigtige byggesten for vores krop, så dem skal vi huske at bruge meget mere i hverdagen. I KNI mener vi, at fastfood fylder for meget i hverdagskosten herhjemme. Vi ved også, at det sværeste er at ændre vaner, men i det lange løb er det en god investering at spise sundt.

10

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Det må ikke være vanskeligt at spise sundt Det føles måske nemmere at række ud efter fast-food.

Men der findes mange sunde retter, som kan være klar på mindre end en halv time. I Pilersuisoq prøver vi at gøre det lidt lettere for dig at droppe den fristende fast-food og gå på opdagelse i nye måder at spise hurtigt og sundt på.

Det vil du se i vores tilbudsaviser men også i vores online madunivers Mamarisavut.gl og på Facebook.

MAMARISAVUT

Pilersuisup kalaaliminernik nerisassiornissami ilitsersuutaaterpassui Pilersuisoqs grønlandske madunivers Nittartakkat nerisassiornermik ilitsersuutinik imallit amerlaqaat. Kisiannili Nunatsinni nunaqarfimmiikkaanni illoqarfinniluunniit mikinerni najugaqaraanni atorneqarpiarsinnaaneq ajorput. Immaqa akussat pisiniarfimmi nioqqutigineqanngimmata imaluunniit ulluinnarni pisiarinissaat akisuallaarmata. Taamaattumik Pilersuisoq 2018-imi Nunatsinni nerisassiarineqarsinnaasunik ilitsersuutinik imalimmik nittartakkamik Mamarisavut. gl-imik pilersitsivoq.

Der mangler ikke websites med spændende opskrifter. Men de kan ofte ikke bruges til ret meget, hvis du bor i en bygd eller mindre by i Grønland. Enten fordi butikken ikke fører varerne, eller fordi de er for dyre til at være en del af hverdagskosten. Derfor skabte Pilersuisoq i 2018 et madunivers Mamarisavut.gl, der tager udgangspunkt i den grønlandske hverdag.

Nunatsinni pinngortitameersut pisiniarfinneersullu pitsaanerpaat

Det bedste fra den Grønlandske natur og butik

Nunatsinni nerisassiassaativut nioqqutillu avataniit eqqunneqartut Pilersuisumilu pisiarisinnaasatit atorlugit ilitsersuusiat Mamarisavut.gl-imiipput. Nittartakkami tassaniipput akikitsumik pisariitsumillu ukiup qanoq ilinera naaperlorlugu nerisassiarineqarsinnaasut atorneqarsinnaasunullu naleqqussarneqarsinnaalluartut. Soorunami aamma ulluinnarni nerisassat mamartut peqqinnartullu ilaapput. Nalliuttorsiornissamulli nerisassiornissamut kaagiliornissamullu ilitsersuutit aamma mininneqanngillat

Mamarisavut kombinerer de friske, grønlandske råvarer fra naturen med gode importerede basisvarer, som du kan købe i Pilersuisoq. Her finder du opskrifter, der både er billige og hurtige at lave, men som også passer til de grønlandske sæsoner og begrænsninger. Her er selvfølgelig opskrifter på god og sund hverdagskost. Men du finder også mange opskrifter på festlige retter og kager.

Illit nammineq igaffinni iluaqutissat

Din helt egen køkkenhjælp

Mamarisavut.gl najoqqutarigaanni kikkulluunniit peqataasinnaapput. Tassami atorukku igaffimmi kisimiinnavianngilatit. Nittartakkamiipput periutsinik iluaqutissat ilitsersuutinilu siunnersuuterpassuit. Tassa ilitsersuutit nassuiarluarneqartut eqqissivillutit tulleriiaaqqissaarlugit malittarisinnaavatit. Ilitsersuutit ilai filmeerartaqarput.

Med Mamarisavut.gl kan alle kan være med. For du er ikke alene i køkkenet. Her finder du masser af hjælp og vejledning med både teknikker og opskrifter. Så du stille og roligt kan følge de enkelte trin i opskriften, der bliver forklaret et ad gangen. Flere af opskrifterne er produceret som små film.

Nerisassiornermi ilitsersuutit nutaat qangaanerusorlu atorneqartartut atorlugit, siunnersuutit filmiaqqallu atorlugit, ilaqutariit nerinissaannut isumassarsiorfittut atorsinnaavat. Mamarisavut.gl alakkallattaasarniariuk, tassami nerisassiornissami ilitsersuutit nutaartaqartuaannarput.

Aamma Mamarisavut.gl-ip Facebookkia alakkarsinnaavat, tassa nerisassiorumatuut malinnaasorisavut nutaanik ikkussissuttuaannarpavut.

Med nye og klassiske opskrifter, tips og tricks og små videoer er det nu nemt at få nye ideer til at samle familien om spisebordet. Husk at holde øje med Mamarisavut.gl, for der kommer hele tiden nye opskrifter. Du kan også besøge Mamarisavuts Facebook side, hvor vi deler masser af madglæde med vores følgere.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

11

ULLUINNARNI TAMANUT AKIKINNERUSOQ En billigere hverdag for alle

Nunarput alutornartorsuuvoq alianaalluinnartuullunilu, aammali najugaqarfigalugu akisoorujussuuvoq. Pingaartumik isorliunerusuni najugaqaraanni akissaqarniarneq ajornarnerusinnaasarluni. Tamanna KNI-mi ilisimaaraarput, tassami isorliunerusuni ulluinnarni inuunermut akuulluinnartuuvugut. Sumiiffinni isorliunerusuni pisisartutta amerlanersaat namminerlu sulisuvut najugaqarput.

Grønland er storslået og smukt, men også et dyrt land at leve i. Det gælder især de mest isolerede bygder, hvor det økonomiske råderum oftest er mindst. Det ved vi i KNI, for vi er en del af hverdagen i yderområderne. Det er her mange af vores kunder bor og vores ansatte arbejder.

Tunumi Kitaanilu akit naleqquttut

Fair priser fra øst til vest

Soorunami Nunatsinni illoqarfiup pingaarnersaanut sanilliullugu nunaqarfinnut isorliunerusunut assartuineq akisuneruvoq. Nioqqutillu apuukkaangata ukiup affaata ingerlanerani tullissaanik umiarsuaqarnissaanut uninngatitsinissamut annertuunik quersuaqartariaqarpugut.

Det er selvfølgelig dyrere at transportere gods frem til fjerntliggende bygder end til vores hovedstad. Når varerne så er fremme, skal der også større lagerkapacitet til at opbevare dem indtil det næste halvårlige skibsanløb.

Pilersuisup Nunatsinni pisiniarfiini 68-iusuni pisisartutut pisiassannik qulakkeerinninissaq akisussaaffigaarput. Taassumallu naleqquttumik ingerlanneqarnissaa uagut aamma akisussaaffigaarput. Aningaasanik isertitsinissatta illillu nioqqutinik ulluinnarni atugassannik naleqquttunik akilinnik pisisinnaanissavit oqimaaqatigiinnissaat akisussaaffigaarput.

Aamma illoqarfimmi/nunaqarfimmi kisiartaalluta pisiniarfiugaluaruttaluunniit.

2018-imiilli akikinnerusumik ulluinnarni inuuneq 2018-imi KNI-mi aalajangerpugut pisisartutta sumiluunniit najugaqaraluarunik ulluinnarni inuuniarnerat akikinnerulersinniarlutigu. Tassa nioqqutit ulluinnarni tunisaanerusartut akikillivavut, soorlu qajuusat, immuit, suaasat, kaffit, nangit il.il., katillugit nioqqutit pisiarineqarnerpaasartut 146-t akikillillutigit.

Pilersuisumi pisortat nioqqutit tamaviisa ataasiakkaarlugit misissorpaat. Misissuinerminni nioqqutit tunisaanerpaasartut ilisarnaasersoriarlugit pisiniarfinni allani akigitinneqartut aamma naleqqersuinissaminni misissorpaat. Misissuereerattalu nioqqutit akeqqataannik, akikinnerusumilluunniit, akilersorpavut.

Nioqqutit akiinik appaanialeratta piumaffigineqarneq tunngavigalugu taama iliunngilagut. Aalajangernerpulli tunngaveqarpoq taamatut iliornissarput uagutsinnut pissusissamisuuginnarmat. Akinik appaanitsigut Nunatsinni isorliunerusuni inuuneq akikinnerulaalerpoq. Sunut tamanut aaqqiissutaanngitsoq nalunngilarput, taamaakkaluartorli ajunngitsumik iliornertut isigaarput.

12

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Med 68 Pilersuisoq butikker fordelt over det meste af Grønland, er det vores ansvar at sikre varer til dig. Men det er også vores ansvar, at det sker på en fair måde. Der skal være en ansvarlig balance mellem, at vi tjener penge, og du kan købe dagligvarer til gode priser. Også når vi er byens/ bygdens eneste butik.

Billigere hver dag siden 2018 I 2018 besluttede vi i KNI at gøre dagligdagen lidt billigere for alle vores kunder, uanset hvor de boede. Vi satte ganske enkelt priserne ned på de mest solgte dagligvarer som mel, mælk, grødris, kaffe, bleer osv. Det blev til i alt 146 almindelige basisvarer.

Ledelsen i Pilersuisoq gennemgik ganske enkelt hele udvalget af dagligvarer. De mest solgte varer blev markeret og herefter blev udsalgspriserne sammenlignet med priserne på tilsvarende varer hos andre dagligvarebutikker i de store byer. Derefter rettede vi prisen til samme niveau eller lavere.

Der var ingen, der bad os om at sætte priserne ned. Beslutningen blev taget fordi, det var det rigtige at gøre. På den måde er det blevet lidt billigere at leve i yderområderne i Grønland. Vi ved godt, at det ikke løser alt, men vi ser det som et skridt i den rigtige retning.

Pisisartuvut tamaasa imatut pilersortarpavut!

Sådan holder vi alle vores kunder forsynet!

Nuuk Nioqqutit Nuummi Aasiannilu usilersuuteqqinneqariarlutik nunatta sinneranut nassiussuunneqartarput. Tunu Qaanaarlu Danmarkimiit toqqaannartumik umiarsuaqartarput.

Varerne omlastes i Nuuk og Aasiaat og fordeles til resten af landet. Østgrønland og Qaanaaq får skib direkte fra DK.

22.300

Pisisartut 22.300-T pilersuisup pisiniarfiinit 68init kiffartuunneqartarput. Kni engros nunatsinni tamanut nioqquteqarpoq.

Kunder betjenes i 68 Pilersuisoq butikker.

KNI Engros leverer til hele Grønland.

Nerisassat sapaatit-akunnerini arfineq-marlunni pisiniarfinnut ingerlaartarput.

Nerisassaanngitsut sapaatit-akunneri arfineq-marlunniit aqqanilinnut ingerlaartarput.

1 Nioqqutissanik inniminniineq Ordreafgivelse

Illoqarfiit anginerit ukiumut 47-riarlutik umiarsuaqartarput

47

anløb om året i de større byer

Fødevarens rejse til butik tager 7 uger.

Non-food: 7-11 uger.

2-3 Noqqaassutit nioqqutissarsiniartarfinni katersorneqartarput Ordrene samles fra leverandørerne. Varerene pakkes og afsendes.

4

5

Nioqqutit Nioqqutit Aalborg-imut Aalborg-imiit tikittarput nassiunneqartarput Varerne ankommer til Aalborg

Varerne sendes fra Aalborg

6

7

Nioqqutit Nioqqutit apuuffissaminnut Nuummut/ apuutissapput Aasiannut Varerne apuutissapput ankommer til Varerne slutdestinationen ankommer til Nuuk/Aasiaat

Sapaatit-akunneri marlukkaarlugit ...

Hver 2. uge ...

... nunaqarfiit pajunneqartarput ... får bygder anløb

Sikusartuni ilaanni qaammatini tallimani-qulini pajuttumik tikittoqartanngilaq Nogle steder får de ikke varer i 5–10 måneder pga. is!

Nioqqutit ilaat nutaat ikinnerusut I mindre omfang leveres visse timmisartukkoortinneqartarput friske varer med fly

Sikuusarmat Qaanaaq Ittoqqortoormiillu ukiumut marloriaannarlutik umiarsuaqartarput På grund af isen, får Qaanaaq & Ittoqqortoormiit kun anløb 2 gange om året

KNI | VI ER TIL FOR DIG

13

PIGINNAASANIK INERIARTORTITSINEQ Kompetenceudvikling

Pitsaanerusumik, pikkorinnerulluta imminullu akilersinnaanerusumik Nunatta imminut nappassinnaanera inuiaqatigiittut tamatta akisussaaffigaarput. Tamatumanilu ilinniartitaaneq tunngaviliisuulluinnarpoq. Ilinniagaqarnissamik periarfissinneqarnissaq, ilinniartunut sulinermi sungiusarfissaqarnissaq kiisalu sulinermi qaffassarnissami periarfissinneqarnissaq KNI-mi pilersitsiveqataaffigerusupparput. Taamaalilluta inuusuttatta Nunatsinni siunissaqarnertik takusinnaaniassammassuk.

Suliffeqarfitsinni ilinniarneqarsinnaasut amerlaqaat. Taamaattumik niuernermik pikkoriffillit aamma pilersitsinermik soqutigisallit uagutsinni ilinniagaqarsinnaapput.

KNI-mi atorfigisinnaasat amerlasuut Ilinniartuutivut ukiut tamaasa 70-it missaanniittarput. KNI-p ataani suliffeqarfinni assigiinngitsuni ilinniartuuteqarnissamik akuersissutaativut 163-iupput. Akuersissutillu taakku Nunatsinni amerlanersaapput.

Nammineq sulisutta nutaanik atorfittaarnissaat periarfissiuunniarlutigu ilinniagaqaqqinnissaat pingaartittorujussuuarput. Ilinniartitaanerit tamarmik Sisimiuni Kiffartuussivikkoorlugu ingerlanneqartarput, aammalu Kiffartuussivimmi ilinniartitseqqinnerit pikkorissaanerillu ingerlanneqartarput.

Tassalu pikkorissaanerni ilinniartitaanernilu truckersinnaanermut pikkorissarnermiit MBA-nissamut aaqqissuussat i­nger­lanneqartarput.

Niuertunngorniarneq Niuertunngorniarneq tassaavoq niuertooreersut pikkorissut suliinnarnissaannut kiisalu siunissami niuertunngortussat piginnaasassaannik ineriartortitseqqinnissamik ingerlatat ilaat. Niuertunngorniarneq qaammatinik qulingiluanik sivisussuseqarpoq, peqataasullu pingasoriarlutik Sisimiunut

14

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

atuagarsoriartortinneqartarput, atuagarsoriartoqqinnissamillu tungaannut najukkaminni suliassaqartinneqartarlutik.

Niuertunngorniarneq 2016/17-imili aallartinneqarmat niuertunngorniartut atuaqatigiit sisamat tamarmik aqqaneq-marlunnik ilinniartoqartut naammassinnillutik misilitsinnikuupput.

Ikummatissaasivilerisunngorniarneq Ikummatissaasivilerisunngorniarneq Polaroil-imi ikummatissaasiviit pisortaannut sammitinneqartoq 2018-imi pilersinneqarpoq. Ilinniarneq qaammatinik qulinik sivisussuseqartoq pingasoriarluni atuagarsoriarfiusarpoq.

Atuagarsornerit marluk KNI-p Kiffartuussiviniani ingerlanneqartarput ataaserlu Danmark-imi Sverigimilu inger­ lanneqartarluni. Ilinniartitaanermi ikummatissaasivinni sulisut isumannaallisaanerup attaveqaqatigiinnerullu iluani aqutsisutut sulisinnaanerat nukittorsarneqartarpoq.

Mange karriemuligheder i KNI Hvert år har vi omkring 70 elever. Vi har skabt mere end 163 godkendte praktikpladser i KNI’s forskellige virksomheder. Det er faktisk det største antal i landet.

Vi går også meget op i at videreuddanne vores egne medarbejdere, og dermed åbne op for deres karrieremuligheder. Al uddannelse foregår i vores servicecenter i Sisimiut, som også fungerer som et uddannelsescenter og kursuscenter. Her tilbyder vi alt fra truck-kurser til MBA.

Niuertunngorniarneq Niuertunngorniarneq (købmandsuddannelsen) er et uddannelsesforløb, der har til formål at fastholde og videreudvikle dygtige købmænd samt kommende købmænd.

Uddannelsen gennemføres over 9 måneder med tre internatophold i Sisimiut, samt hjemmeopgaver i de to mellemliggende perioder. Siden uddannelsen blev etableret i 2016/17 har fire hold af 12 elever afsluttet uddannelsen.

Ikummatissaasivilerisunngorniarneq Bedre, dygtigere og mere selvbærende Det er en fælles samfundsopgave, at Grønland kan blive mere selvbærende. Her er uddannelse en grundsten. Hos KNI vil vi gerne være med til at skabe endnu flere uddannelsesmuligheder, praktikpladser og karriereveje. Så vores unge generation kan se en fremtid i Grønland. Vores uddannelser favner meget bredt. Så både dem med et handelstalent og dem med et mere kreativt talent, kan finde en uddannelse hos os.

Oil Terminal Manager er en ny ledelsesuddannelse oprettet i 2018, der henvender sig til Polaroils tankforvaltere.

Uddannelsen består af 3 moduler og varer 10 måneder.

2 moduler forgår i KNI Servicecenter og 1 modul i Danmark og Sverige. Uddannelsen skal styrke tankforvalterne ledelseskompetencer indenfor sikkerhed og kommunikation.

Sunngorusuppit?

Pikkorissarnerit 40-50-it KNI-p ukiumut neqeroorutigisarpai

2018-imi 2019-imilu inuit katillugit 484-it KNI-mi ilinniagaqarput pikkorissarlutillu

Hvad vil du være? KNI tilbyder 40-50 kurser og uddannelser om året

Gennemførte uddannelser & kurser hos KNI i 2018–19.

300 200 100 50 0

2018-2019-imi niuertut 36-t ilinniarput

2018-2019-Imi ikummatissaasivinni pisortat 16-it ilinniagaqarput

36

Købmænd blev uddannet i 2018–19

16

190

223

45

17

Sulisut 190-it suliffiup Sulisut 233-t KNI-mi 45-t inatsisit malillugit avataani pikkorissarput ilinniagaqarput/ pikkorissarput/ pikkorissarput ilinniagaqarput Var på ekstern kursus Tog en interne Var på lovpligtige uddannelser/kurser kursus eller uddannelse

Pikkorissarfigineqartartut aajuku ilamininngui

Oil Tank Managers blev uddannet i 2018–19

Her ses et lille udsnit af kurserne!

Pisorta

tut ine

Ledelse

25

Gennemførte en Pre-MBA..

-t KNI-mi atorfeqarlutik.

Af dem var ansat hos KNI.

70 ... elever har KNI om året.

riartorn

sudvikli

Ukiumut KNI 70-inik ilinniartoqartarpoq

Inuit 25-t Pre-MBA-mik naammassinnipput, taakkunannga...

Sulisut 17-it suliffiup avataani ilinniakkaminnik naammassinnipput Gennemførte en ekstern uddannelse

ng

eq

Umiarsuarmik ikum ma usisumik suliaqars tissamik innaaneq q torne eriar ling n i t u Inutt onlig udvik Pers

Tankskibs håndtering

qaarneq Issittumi ikiueq Arktisk førstehjælp

qarnerDigital-imik sulia q mik ineriartorne g Digital udviklin

15

ROSALIAP AAMMA JENS ARKALUUP APERSORNEQARNERAT Interview med Rosalia og Jens Arkaluk Mikisunik meereqarluni inuuneq siunissarlu ”Soorunami suliffeqaraanni ilinniartuullunilu taava pilersaarusiorsinnaaneq pisariaqarpoq. Kisianni Mathias-ip tapersersortuaannarpaanga. Taamaattumik uannut ajornannginnerulersitseqaaq! Siunissara eqqarsaatigalugu KNI-mi qaffassarusuppunga. Tassa KNI assigiinngitsorpassuarnik periarfissiisarpoq kiisalu ilaquttakka toqqissisimanartumik atugaqartikkusukkakkit taamaaliorusuppunga. ”

Livet med små børn og fremtiden ”Det kræver selvfølgelig noget planlægning at have småbørn samtidig med arbejde og uddannelse. Men Mathias bakker mig altid op. Det gør det hele meget nemmere for mig! Ser jeg ud i fremtiden, vil jeg gerne gøre en karriere i KNI. Både fordi KNI tilbyder så mange muligheder og fordi jeg gerne vil skabe gode rammer for min familie.”

Kikkut tamarmik ilinniagaqartassagaluaramik

Rosalia niuertuuvoq, pisortaalluni, ilinniartuulluni sisamanillu meeraqarluni!

Rosalia 31-nik ukioqarpoq Mathias Joel Bianco-lu Tiilerilaami najugaqarput. Sisamanik meeraqarput: Kamilla, aqqaneq-marlunnik ukiulik, Miki, qulingiluanik ukiulik, Alexander, marlunnik ukiulik kiisalu Gudrun Bella, ataatsimik ukiulik. Rosalia Mathias-ilu imminnut ikioqatigiittuaannarput, aamma suliffimminni, tassami Mathias ikummatissaasivimmi sulisuuvoq.

Rosalia Korneliussen Tiilerilaami inuunikuuvoq qatan­ ngutinilu pingasut tassani peroriartornikuullutik. Rosalia Qaqortumi Niuernermik Ilinniarfimmi TNI-mi pisiniarfimmiutut ilinniagaqarpoq, ilinniarnerminilu 2012-imiit 2016imut Pilersuisoq Tasiilami ilinniartuusimalluni. September 2018 Pilersuisoq Tiilerilaami niuertutut atorfinippoq, maannakkullu ingerlariaqqinnermini Niuertunngorniarneq ilinniagaraa. ”Niuertunngorninni ukioq siulleq assut pikkunarsimavoq.

Ullulli tamaasa ilikkagaqartarama sulinera ullut tamaviisa nuannersigaluttuinnavippoq. Niuertutut uannut pingaartuuvoq nioqqutissanik pisiniarfimmi amigaateqannginnissaq. Taamaattumik nioqqutit piunertuut ukioq kaajallallugu piginissaat isumagisarpara. Soorunami pisiniarfiga aamma eqqiluitsuusussaavoq, torerluni tuniniaanissaminullu piareeqqajuaannassalluni.” ”Uannuttaaq aamma pingaaruteqarpoq uanga sulisumalu suliffitsinnik ataqqinninnissarput. Aamma aqutsisutut piginnaanerisakka sulisuma ilanngullutik ilisimasussaavaat.

Aatsaammi uanga aqutsisutut misilillugu sulivunga. Suliassalli ilikkariartortillugit aqutsisutut sulineq ajornaalliartorpoq nuannersigaluttuinnarlunilu.

Niuertunngorniarneq sakkussanik assigiinngitsunik ilisimasassanillu pissarsiffigisarpara ”Niuertunngorniarlunga ilinniarnera februar 2019-imi aallartippara.

Ilinniariartorlungalu angalassatillunga qaammat ataaseq peqanngittariaqartarpunga. Siullerpaamik ilinniariartorama Hotel Sisimiuniippunga sinnerinilu Sømandshjemmimiittarlunga. Ilinniaqqinnera ilisimalikkamalu sulisunnut ingerlateqittarnerat assut uannut soqutiginartarpoq. Ilinniartarparput inuiaqatigiinnut sumiiffitsinnullu qanoq sullissinissarput kiisalu inuttut qanoq ammanerusinnaanerput aamma ilinniartarlutigu.”

16

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Rosalia ilinniarnermini pikkunartorsioraluarluni uniinnanngilaq: ”Uanga imminut piumaffiginikkaarujussuuvunga, taamaattumillu ilinniarnera naammassisinnaasimavara. Niuertunngorniarnermi sakkussat pingaarutillit sulininni atorsinnaasakka ilikkarpakka. Ilinniagaqarsimallunga imminut pilersorsinnaagama tamanna uannut assut toqqissisimanarpoq. Taamaammat kikkut tamaasa ilinniagaqarnissaannik kaammattorusuppakka. Tassa ilinniagaqarsimaneq pilerigisamillu suliffeqarneq assut toq­ qissisimanarami. Taamattumik inuuneq ilaquttanut imminullu toqqissisimanarnerussaaq.”

Rosalia er købmand, leder, studerende og mor til 4!

Rosalia er 31 år og bor i Tiilerilaaq sammen med Mathias Joel Bianco. Sammen har de 4 børn: Kamilla, 12 år, Miki, 9 år, Alexander, 2 år og Gudrun Bella, 1 år. Rosalia og Mathias hjælper hinanden med alt, også på arbejde, hvor Mathias er tankpasser.

Rosalia Korneliussen er født i Tiilerilaaq, hvor hun voksede op med tre andre søskende. Rosalia er udlært som Butiksassistent ved TNI – Handelsskolen i Qaqortoq, hvor hun var i praktik hos Pilersuisoq Tasiilaq fra 2012 til 2016. Hun blev købmand i september 2018 i Pilersuisoq i Tiilerilaaq.

Hun er nu i gang med overbygningen, Niuertunngorniarneq. ”Det første år som købmand har været udfordrende. Jeg lærer hele tiden noget nyt, så glæden ved mit arbejde vokser hver eneste dag. Som købmand er det vigtigt for mig, at der ikke mangler varer i butikken. Derfor sørger jeg for at have langtidsholdbare varer året rundt. Og så skal min butik altid være ren, ryddelig og salgsklar.” ”Desuden er det vigtigt for mig, at både jeg og mine medarbejdere har respekt for vores arbejde. Samtidig skal mine medarbejdere kende mine kompetencer som leder. Det er første gang, jeg er ansat som leder. Men efterhånden som jeg vokser med opgaven bliver det lettere og mere glædeligt.

Niuertunngorniarneq giver mig flere værktøjer og mere viden ”Jeg startede min overbygning, Niuertunngorniarneq, i februar 2019. Jeg skal være af sted ca. én måned ad gangen. I den første modul boede jeg på Hotel Sisimiut og de sidste to på Sømandshjemmet. Det er meget spændende for mig at bygge videre på min uddannelse og kunne videregive ny viden til mine medarbejdere. Vi lærer, hvordan vi kan arbejde for samfundet og lokalmiljøet og være mere åbne og udadvendte som personer.”

Alle burde tage en uddannelse Udfordringer stopper hende ikke under uddannelsen: ”Jeg kræver meget af mig selv, derfor kan jeg færdiggøre min uddannelse. Niuertunngorniarneq giver mig vigtige værktøjer, som jeg kan bruge i mit arbejde. Det giver mig en tryghed at være fagudlært og kunne forsørge mig selv.

Derfor vil jeg opfordre alle til at uddanne sig. For det føles trygt at have en uddannelse og et ønskejob. Så bliver livet lettere for én selv og for familien.”

”Angusakka assut nuannaarutigaakka. Ukiorpassuit sulereeraluarlunga suli ineriartorsinnaavunga nutaanillu ilikkagaqarlunga.” ”Jeg er glad for, hvad jeg har opnået. Selvom jeg har arbejdet i mange år, så har jeg stadigvæk mulighed for at videreudvikle mig og lære nye ting.”

Jens Arkaluk Brandt ukiuni 25-ni sulisimanerminik nalliuttorsiornikuuvoq sulilu nutaanik paasisaqarusulluni Jens Arkaluk 1965-imi Kitsissuarsuinni inunngorsimavoq, angutaalu Niuertorusiusimalluni. Qatanngutini pingasut peqatigalugit Kitsissuarsunni peroriartorsimavoq. Jens Arkaluk nulianilu Hanne, meeqqatillu sisamat ernutatillu arfinillit maannakkut Qasigiannguani najugaqarput.

Hanne innarluutillit sanaluttarfianni ningiuuvoq.

Jens Arkaluk 1994-imi Qasigiannguani ikummatissaasivimmi sulilerpoq 1998-imilu ikummatissaasivimmi pisortanngorluni - ullumikkullu suli tassani pisortaavoq. Ulloq 1. oktober 2019 Arkaluk Polaroil-imi ukiuni 25-ni sulisimanermini nalliuttorsiorpoq.

Ilinniarnerma nalaani ilaatigut Danmark-imut Sverigimullu angalavugut, angalanitsinnilu ilaatigut ikummatissaasivissuit angisuut alakkarpavut. Suleriaatsivut nu­nani assigiinngitsuni qanoq assigiitsiginersut takugakkit aamma assut nuannaajallappunga. Atortutigut suleriutsitigullu assut malinnaalluarpugut. ”

Ilinniagaqarsimaneq sulinermi oqilisaataavoq ”Ullutsinni ilinniagaqarsimasuunissaq assut pingaartutut isigaara. Ilinniagaqarsimagaanni sakkussallu eqqortut pigigaanni sulinermi ajornartorsiutaasinnaasut iluarsiuminarnerusarput. Aamma nammineersinnaaneruneq ataqqinninnerlu annerulertarput. Polaroil-imi ilinniaqqissinnaanermik periarfissaqarluarnerput assut nuannerpoq!”

Unneqqarissuuneq assut pingaaruteqarpoq Jens Arkaluk suleqatinilu Nikolaj marluinnaallutik ikummatissaasivimmi sulisuupput, taamaattumik imminnut naatsorsuutigisinnaajuannarnissartik ikioqatigiittuaannarnissartillu pingaartittuaannarpaat. ”Tamanilli pingaarnersaasoq tassaavoq ikummatissaasivimmi isumannaallisaaneq, taamaattumillu tamanna assorsuaq pingaartittarparput. Isumannaallisaanermi suliassat eqquutsinngikkaanni ikummatissaasivimmi sulineq navianarsinnaavoq. Aamma torersuutitsinissarput pi­ngaartorujussuuvoq. Torersuutitsiguttalu suut ikummatissaasivimmiissanersut suullu ikummatissaasivimmiissannginnersut ajornannginnersumik takusinnaassavarput.”

Jens Arkaluk Brandt har 25 års jubilæum og er stadig nysgerrig Jens Arkaluk er født i Kitsissuarsuit i 1965, hvor hans far var Niuertoruseq (udstedsbestyrer). Her voksede han op med sine andre 3 søskende. Jens Arkaluk bor nu i Qasigiannguit sammen med sin kone Hanne og har 4 børn og 6 børnebørn. Hanne arbejder som leder på et handicapsværksted.

Jens Arkaluk startede som medarbejder på Qasigiannguit tankanlæg i 1994, og blev tankforvalter i 1998 - og her er han stadigvæk. Den 1. oktober 2019 havde Jens Arkaluk 25 års jubilæum i Polaroil.

Man skal følge med tiden Da vi spurgte ham, hvorfor han begyndte på Ikummatissaasivilerisunngorniarneq (Oil tank manager uddannelsen) svarede han: ”Kompetenceudvikling er et vigtigt værktøj, hvis man skal kunne følge med omverdenen.

Især i disse tider hvor der kommer flere udefrakommende kunder. Men det var også vigtigt for mig som person at kunne tage et skridt videre i livet.” ”Selvom jeg har været tankforvalter i mange år, fik jeg meget ud af uddannelsen. Jeg fik nogle gode værktøjer omkring samtaleteknik med medarbejdere samt ledelsesværktøjer som f.eks. situationsbestemt ledelse. Der var virkelig nogle øjenåbnere for mig, og noget jeg kan bruge til noget.”

Under min uddannelse var vi på studieture til både Danmark og Sverige, hvor vi bl.a. besøgte andre store tankanlæg. Jeg blev faktisk glad for at se, hvor ens arbejdsgangene er i de forskellige lande. Vi følger rigtig godt med på både udstyr og arbejdsgange. ”

Uddannelse gør arbejdet lettere ”Jeg synes, at uddannelse er meget vigtigt i vore dage.

Med en uddannelse og de rigtige værktøjer er det nemmere at løse udfordringerne på arbejde. Samtidig giver det en større selvstædighed og respekt. Det er dejligt, at vi har så mange muligheder for videreuddannelse i Polaroil!”

Pisunut malinnaasussaavugut Ikummatissaasivilerisunngorniarnermi sooq ilinnialersimanersoq aperigatsinni akivoq: ”Nunarsuatsinnimi pisunut malinnaassagaanni piginnaanngorsarnissaq pingaartorujussuuvoq. Pingaartumik ukiuni makkunani Nunatta avataaneersunik aamma pisisartoqalernikuunitsinni. Aammali inuunermi ingerlariaqqinnissaq uannut inuttut pingaaruteqaqaaq.” ”Ukiorpassuit ikummatissaasivimmi pisortaareeraluarlunga ilinniarninnit pissarsiaqaqaanga. Sulisunik oqaloqatiginneriaatsinik pissarsiaqaqaanga kiisalu aqutsisutut sakkussarsillunga, soorlu assersuutigiinnarlugu pisunut naleqquttumik aqutsisinnaaneq ilikkarpara. Ilikkakkakka assut uannut uisitsipput, paasisakkalu atorluarsinnaaqaakka.”

Loyalitet er en vigtig egenskab Jens Arkaluk er sammen med assistenten Nikolaj de eneste to medarbejdere på tankanlægget, så derfor er det særligt vigtigt, at de altid kan regne med hinanden og hjælpes ad. ”Men vigtigere end alt andet er sikkerheden på tankanlægget, og derfor noget vi prioriterer særligt højt. Det kan være farligt at arbejde på et tankanlæg, hvis man ikke overholder sikkerhedsforanstaltningerne. Derfor er det også vigtigt, at vi holder orden og rydder op. Så er det bare nemmere at overskue, hvad der skal og ikke skal være på tankanlægget.”

KNI | VI ER TIL FOR DIG

17

KNI-P ANINGAASALIIFFIGISAI KNI’s Sponsorater

Nunarput tamaat tapersersorparput - sumiiffinni ataasiakkaani Nunarpullu tamaat Suliassavut Nunatsinni tamarmi sumiiffinni tamani ipput, tassa kalaallit ulluinnarni inuunerat uagut suliffigaarput. Sumiiffinni inukinnerpaani suliaqaratta inuunermi akuuffigisatsinni aamma tunniussaqaqataalluta suliaqarusuttarpugut. Tamatumani pineqarput suugaluit annertuut annikitsullu. Taamaattumik suliniutit isumassarsiallu ulluinnarni naapittakkavut tapersorsortarpavut. Tassaasinnaapput inuit peqatigiinnerinik, kulturikkut imaluunniit timersornikkut aaqqissuussat. Aningaasaliisarnitta saniatigut aamma ukiut tamaasa inuusuttut angalanissaannut, imaluunniit ilinniagaqarnissaannut, tapertarpavut.

Sumiiffinni siunertaqarluartumik pingaarutilimmillu suliniuteqaruit KNI-miit tapiiffigineqarnissamik qinnuteqarnissannut tikilluaqqusaavutit. Qinnuteqassaguillu qinnuteqarnissamut piumasaqaativut nittartakkatsinni atuarsinnaavatit: https://www.kni.gl/da/kni/vores-sponsorater/

Vi bakker op om hele Grønland - lokalt og nationalt Vores opgaver er bogstaveligt talt overalt i Grønland, og den grønlandske hverdag er vores arbejdsplads. Fordi vi er helt ude i de små lokalsamfund, vil vi også gerne engagere os i livet og hverdagen omkring os. Det gælder både de store og små ting. Derfor støtter vi gerne op om de gode initiativer og idéer, vi møder i vores dagligdag. Det kan f.eks. være sociale, kulturelle eller sportslige arrangementer. Udover større sponsorater, sender vi også hvert år flere unge ud og opleve verden med et rejselegat eller støtte til uddannelse.

Hvis du har et godt og vigtigt projekt for dit lokalområde, er du altid velkommen til at søge støtte fra KNI. Før du søger, kan du læse alt om vores kriterier på vores hjemmeside: https://www.kni.gl/da/kni/vores-sponsorater/

Isikkamik arsarneq ataatsimoornerlu

Fodbold og fællesskab

Nunatsinni arsaattulerineq nuannarineqarluartuuvoq.

Arsaattulerinermilu ataatsimuussuseq pilersinneqartartoq uagut KNI-mi nuannarilluinnartuuarput. Tassami Nunatsinni ataatsimoortarnitsigut peqatigiilluta sutigut tamatigut pisarpugut. Immitsinnut iligiittut isigeriarutta ataatsimoornissatsinnut angusaqarluarumalluta tamatta akisussaaffilersinnaavugut.

I Grønland elsker alle fodbold. I KNI elsker vi i særdeleshed fællesskabet der omgiver fodboldspillet. For på mange måder er det også sådan Grønland fungerer. Man kan se os som et hold, hvor alle kan få en rolle i at skabe et godt resultat for fællesskabet.

Taamaaliornissamut timersoqatigiiffik Nagdlúnguak’ assersuutissaqqissorujussuuvoq.

Timersoqatigiiffimmi namminneq kajumissutsiminnik suliaqartut meeqqanik inuusuttunillu sammisaqartitsiniarlutik annertuumik suliniuteqartarput. Aammali utoqqasaat suliniuteqarfigisarpaat. Timersoqatigiiffimmi qanorluunniit ukiullit inuunermilu sumut killinneq apeqqutaatinnagit tamaasa suliniuteqarfigisarpaat. Timersoqatigiiffik aamma timersornerinnaanngitsumik suliaqartarpoq. Nagdlúnguak‘ aamma unnuarissani suleqataasarpoq tassani meeqqat inuusuttullu unnuaannarmi angalaartut isumassortarlugit.

Suliniuteqartarnerat assorsuaq ataqqivarput, taamaattumik tapersersortariaqarpavut.

Det er sportsklubben Nagdlúnguak’ et godt eksempel på.

Her gør en gruppe frivillige allerede en enorm indsats for især at aktivere børn og unge. Men man tilbyder også mange aktiviteter for seniorer. Det giver et flot fællesskab på tværs af alle aldre og livsstadier. Desuden er klubben aktive i sociale aktiviteter, der rækker ud over sporten.

Nagdlúnguak’ engagerer sig desuden som natteravne, hvor de viser omsorg for børn og unge, der er ude i nattetimerne. Vi har stor respekt for det arbejde de gør, og det er noget, vi kun kan bakke op om.

Qimminut nerukkaatissat Neqimeersut

Neqi hundefoder

Qimminit qimuttunit akuerisat

Godkendt af slædehunde.

Siusinnerusukkut Narsami toqoraavimmi nioqqutissiornermi sinnikut nunamut assaatiinnarneqartarnikuupput. Tassa ukiuni 60-ni matoorussiinnartoqartarsimavoq. Tamannali avatangiisinik mianerinninissaq tunngavigalugu 2014-imi inerteqqutaalerpoq. Taamaariarmat savaaqqanik nioqqutissiornermi perlukut qanoq atorneqarsinnaanersut Neqip misissorlugu aallartippaa. Sinnikut suliareqqillugit, qeritillugit iluamillu poortorlugit qimminut nerukkaatissat pitsassuit pissarsiareratarpavut.

På lammeslagteriet i Narsaq gravede man tidligere overskudsprodukter fra slagteriet ned i jorden. Det havde man gjort i 60 år. Men i 2014 blev det forbudt at miljømæssige årsager. Derfor gik Neqi i gang med at se på, hvordan lammeresterne i stedet kunne genbruges og gøre gavn. Ved at bearbejde, fryse og pakke det rigtigt, stod man med et kvalitetsprodukt, der kunne bruges til slædehunde.

I samarbejde med slædehundeejere i Ilulissat og Sisimiut testede Neqi 800 kg hundefoder. Og det blev meget positivt modtaget. Hundene var vilde med at sætte tænderne i det lokale, rå grønlandske kød. Og ejerne glade for et sundt og næringsrigt supplement til det almindelige hundefoder.

Ilulissani Sisimiunilu qimuttunik qimmillit suleqatigalutigit Neqimiit nerukkaatissat 800 kg misiligutigitippavut, taakkulu assorsuaq tigulluarneqarput. Nerukkaatissat ooqanngitsut Nunatsinneersut qimmit assorsuaq mamarsaatigisimavaat.

Qimmiutillillu peqqinnartumik inuussutissartaqarluartunillu nerukkaatissaqalernertik assut nuannaarutigisimallugu.

Tassa perlukut igiinnarnagit qimminut nerukkaatissat 40 tonsit ukiumut nioqqutissiarineqartalerput. Avatangiisinik saligaatsuutitsiinnaratik aammali sumiiffinni suliffissaqartitsipput. Taamaaliornitsigullu Nunatsinni ulluinnarni qimussertarneq tapersersueqataaffigaarput, tassalu nioqqutit sumiiffimmiit nioqqutissiat ajunngivissumillu akeqartinnerisigut tapersersuilluta.

18

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Qimminut nerukkaatissat Narsami toqoraavimmi pisiarineqarsinnaapput imaluunniit nittartakkakkut pisiniarfitsigut pisisa.gl-ikkut allatsinneqarsinnaallutik.

Så fra at kassere affaldet, bliver det nu til 40 tons hundemad om året. Det bidrager ikke bare til et renere miljø, men også til at skabe nye lokale arbejdspladser. På den måde kan vi nu også støtte den grønlandske slædehundekultur i dagligdagen. Med et produkt, der består af lokale fødevarer, og er rimeligt i pris.

Hundefoderet kan købes på Neqi slagteriet i Narsaq eller online-butikken pisisa.gl

QIMUTTUNIK QIMMEQARTUAANNARNISSAQ Bevaring af hundeslædekulturen

Nunatsinni kulturitsinni kusanartorpassuaqarpoq - soorlu ilaannanngui taasinnaasavut tassaapput umiaq, qajaq, ulut naalikkallu. Sakkut siulitta atersinikuunngisatta tupinnaannartumik pikkorillutik sakkuliarisimasaat naleqqussarsimasaallu. Qangarsuaaniilli iluaqutigalutigu naleqqussarsimasatta ilagaat qimmit qimuttut. Ukiuni tusintilikkaani inuiaqatigiittut atugarisimavavut kinaassutsitsinnullu ilaalluinnartuullutik - suli atugaraavut kisiannili atugaajunnaariartorput.

Qimminukua qimuttut nukittoorujussuit pinertoorujussuillu. Ukiunili makkunani nunarsuarput allanngoriartupilooqaaq. Ukiup sikua saaliartorpoq sikuiaarnerusaleriartorpugullu, qimmeqarnerlu pisariusoq amerlasuut qamuteralannik sukkanerusunik suliaqarnannginnerusunillu taarsernikuuaat. Nalunngilarput piffissap ingerlanerani nunarsuarput allanngoriartortartoq, taamaattumik pissutsit allanngoraangata aamma nutaaliortarpugut. Kulturi piuinnassappat uummarissuusariaqarpoq ineriartortariaqarlunilu. Aamma tamakku pigiinnarnissaat pi­ngaaruteqartoq KNI-mi isumaqarpugut, tassami kinaassutsitsinnut ilaalluinnartuupput. Tamaattumik Nunatsinni qimuttunik qimmeqarnerup tapersersornissaa pingaartipparput. Taamaalillutalumi Nunatsinni qimussersuanngorniuuttarnermut tapersersuilluta suliniuteqartunut akuusarpugut.

Der er mange smukke symboler på grønlandsk kultur – konebåde, kajakker, kvindeknive og harpuner for at nævne nogle. Alle beundringsværdige og fint tilpassede værktøjer, skabt af forfædre hvis navne vi for længst har glemt. Et andet gammelt og fint tilpasset hjælpemiddel er vores slædehunde. De har loyalt fulgt vores folk i årtusinder og er blevet en unik del af vores identitet – og de er her stadig, men på retur.

Slædehundene er utroligt stærke og modstandsdygtige. Men verden ændrer sig hurtigt i disse år. Vinterisen er tyndere og forsvinder stadigt tidligere, mange har erstattet det arbejdskrævende hundehold med de hurtigere og mere uforpligtigende snescootere. Vi er naturligvis klar over, at verdenen ændrer sig over tid, og med nye tider kommer nye løsninger. Skal en kultur bestå skal den være levende og i udvikling. Samtidigt mener vi i KNI, at det er meget vigtigt at bevare de unikke elementer af vores identitet – det der gør os, til dem vi er. Derfor mener vi, at det er vigtigt at understøtte den grønlandske hundeslædekultur. Og det er derfor vi engagerer os med et hovedsponsorat til de grønlandske hundeslædemesterskaber.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

19

DESIGN BY KNI Nioqqutit kinaassutsimut attuumassutillit

Varer med identitet

Sumiiffinni kulturi nutaaliorlutillu pilersitsisinnaasut tapersersornissaat uagutsinnut pingaartuuvoq. Taamaattumik KNI-mi nittarsaassinermik immikkoortortaqarfiup sumiiffinni isikkulersuisartut assigiinngitsut suleqatigalugit suliniutini nioqqutissanillu ineriartortitsinermik suliallit suleqatigisarpai. Taamatut suleqateqartarnitsinni nioqqutit assigiinngitsut soqutiginarluinnartut Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutigilernikuuavut. Ineriartortillugit nioqqutigilernikuusavut tassaapput nissiaqqat, nallukattat, allagartarsuit, oqorutit qalii, kiateeqqat allallu, tamakkulu pisisartunit assut tigulluarneqarnikuupput.

Det er vigtigt for os at støtte op om vores lokale kultur og nye kreative talenter. Derfor samarbejder KNI Marketing med lokale designere og kunstnere om en række projekter og produktudvikling. Det er der kommet nogle spændende produkter ud af til Pilersuisoqs butikker. Det er både blevet til kravlenisser, spillekort, plakater, sengetøj, T-shirts m.m. som vores kunder har taget rigtig godt imod.

Nioqqutissanik ineriartortitsiuarneq KNI-mi ingerlattarparput, namminneerluta aammali allanik pikkorissunik suleqateqarluta. Taamatut periuseqarnitsinni aamma nuannaarutigaarput eqqumiitsuliortortavut inuusuttut periarfississinnaagatsigit, taamaalillutimmi Nunatsinni inunnut amerlanerusunut saqqummernissaminnut aqqutissiuunneqartarput.

20

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

KNI arbejder hele tiden med produktudvikling, både alene og i samarbejde med flere dygtige talenter. Vi er samtidig glade for at kunne give vores unge kunstnere mulighed for at udkomme til et bredt grønlandsk publikum.

Nallukattat Nunatsinneersut Angerlarsimaffitsinni nuannarilluakkatta ilagaat nallukattartarneq, oqarsinnaalluarunarpugullu nallukattartarneq ullutsinni kulturitsinnut ilaalluinnalersimasoq.

Tamannalu tunngavigalutigu Nunatsinni nammineq nallukattaateqalernissarput siunertaralugu nallukattaliassavut KNI-mi ineriartorteriarlutigit ilusilersuisartoq Maria Bach Kreutzmann suleqatigilerparput. Maria-p atuakkiani Bestiarium Groenlandica ilisimaneqaatigilernikuuaa, atuakkamiippullu Nunatsinni oqaluttua­ toqqat inuunngitsut quilertanartut 67-it assitalersukkat. Nallukattani inuttaritinneqartut kalaalerpaluttunik taarserlugit assitalersorneqarnikuupput. Nallukattat kusanarluinnarput sumiiffitsinnilu assigiinngissutsivut kalaallit inuunerat ilorleq atorlugu ilusilersorneqarnikuusut. Nallukattat Pilersuisup pisiniarfiini juullimut saqqummernissaat qilanaareqaarput.

Grønlandske spillekort Vi er alle glade for at spille kort herhjemme, ja man kan vel nærmest sige, at det er en del af vores kultur i dag.

Det er baggrunden for, at vi i KNI udviklede ideen til grønlandske spillekort, og derefter indgik et samarbejde med grafikeren Maria Bach Kreutzmann. Hun er blevet kendt for sin bog Bestiarium Groenlandica, som samler myterne om 67 uhyggelige væsener fra de gamle grønlandske fortællinger i ord og billeder. I spillekortprojektet er motiverne til billedkortene skiftet ud og erstattet med et grønlandsk persongalleri. Det er blevet til et sæt smukke spillekort, som iscenesætter det indre grønlandske liv med alle vore regionale forskelligheder. Vi glæder os til jul, for der kommer spillekortene i handlen i alle Pilersuisoq butikker.

Nunatsinni nissiaqqat Eqqumiitsuliortup Lisa Kreutzmann-ip Kangaatsiami najukkamini pinngortitaq ulluinnarnilu inuuneq isumassarsiorfigalugu suliarisartakkani ilisimaneqaatigai. Suleqatigalutalu nissiaqqat 24-t titartarnialeramigit nunaqqatini isumassarsiorfigisimavai. Tassami ilaquttani ikinngutinilu nissiaqqanut inuttaliunnikuuai. 2018 juulli tikillugu Nu­ natsinni namminerisatsinnik nissiaraateqarnikuunngilagut. Nissiaqqat nioqqutigilikkavut pisisartutta assut nuannarinikuuaat, neriuppugullu aamma ukioq manna juullernissaanut juullerpaluttulersornermi ilaajuaannalerumaartut.

Grønlands egne kravlenisser Kunstneren Lisa Kreutzmann er kendt for sit fantasifulde univers, som er inspireret af naturen og hverdagen i Kangaatsiaq, hvor hun bor. Det er også her, hun har hentet inspiration til de 24 kravlenisser, hun tegnede i samarbejde med os. Kravlenisserne forestiller nemlig Lisas familie og venner. Indtil julen 2018 fandtes der ikke grønlandske kravenisser. Men det viste sig at være noget vores kunder kunne lide, så vi håber, de vil blive en fast del af julepynten i de grønlandske hjem i årene fremover.

Meqqusaalik Nunatsinni aalisartunit piniartunillu misileraqqaarneqarnikut 2017-imi atisanik KNI-mi nammineq ilisarnaatissarput Meq­ qusaalik ineriartortipparput, Meqqusaalik tassaavoq atisanut Nunatsinnut naleqqussakkanut ilisarnaatigisarput.

Ineriartortitsinermi pingaarnertut siunertaraarput Nunatsinni aalisartut piniartullu ninngusuunik atoruminartunillu sullisissaqartinnissaat. Atisat pisiniarfinni nioqqutissatut sanaartorneqalinnginnerini Tunumi Kitaanilu piniartunit aalisartunillu misilerarluarneqaqqaarput. Uparuangaallu tunngavigalugit atisat naleqqussarneqareermata nioqqutissiorneq aallartinneqarpoq. Sanaartulerneraniit ullumikkut nioqqutaativut ilaartornikuuavut, tassalu arnanut meeqqanullu qaavatigut atisat ninngusuut ineriartortinnikuusavut pisiarisinnaalernikuuatit.

Atisaliarititatta aamma ilagaat kiateeqqat assut nuannarineqartut, taakkulu Nunatsinni kulturerput naliitsoq tunngavigalutigu suliarinikuuavut. Kiateeqqat Maria Bach Kreutzmann suleqatigalutigu ineriartortinnikuuavut. Suleqatigiinnitsinni nunarsuarmi tamarmi atorneqartut Nu­ natsinnut naleqqussarlutigit atornikuuavut. Soorlu mattak atorlutigu sanavarput I LOVE MATTAK kiateeraliarinikuuarput. Aamma puisip amianik isikkulik atorlutigu smileytalimmik kiateeraliornikuuvugut. Kiateeqqat upernaamut Pilersuisup pisiniarfiini pisiassaalissapput.

Testet af grønlandske fiskere og fangere I 2017 udviklede vi i KNI vores eget tøjmærke, Meq­ qusaalik, som er kvalitetsbeklædning tilpasset grønlandske forhold. Formålet var at skabe stærkt og funktionelt arbejdstøj til fiskere og fangere i Grønland. Før tøjet kom i handlen blev det gennemtestet af fangere og fiskere i både Øst og Vestgrønland. Ud fra deres kommentarer blev tøjet tilpasset og sat i produktion. Siden da har vi udvidet kollektionen, så du nu også kan finde overtøj til kvinder og børn i holdbar kvalitet.

Desuden har kollektionen en populær T-shirt serie, som også tager udgangspunkt i vores unikke grønlandske kultur. T-shirt serien er udviklet i samarbejde med Maria Kreutzmann. Her fandt vi frem til at kombinere kendte internationale udtryk og oversætte dem til grønlandsk. F.eks. tog vi fat i mattak, som blev til en I LOVE MATTAK t-shirt.

Desuden udviklede vi en t-shirt med en sælskindssmiley.

Du finder T-shirtene i Pilersuisoq butikkerne i løbet af foråret 2020.

KNI | VI ER TIL FOR DIG

21

KALAALLINIK EQQUMIITSULIORTUNIK SULEQATEQARNEQ Samarbejde med grønlandske kunstnere

KNI-mik suleqateqarsimanerat ullutsinnilu Nunatsinni atugassanik suliaqartarneq pillugit Lisa Kreutzmann aamma Maria Bach Kreutzmann apersornikuuavut.

Vi har talt med Lisa Kreutzmann og Maria Bach Kreutzmann om, hvordan det har været at arbejde med KNI, og hvordan det er at arbejde med brugskunst i dagens Grønland.

Lisa Kreutzmann

Takorluukkat piviusunngortinnerat assut soqutiginarpoq Spændende at kunne gøre drømme til virkelighed Nunatsinni nissiaqqat siulliit pilersillugit qanoq issimava?

Hvordan var det at skabe Grønlands første kravlenisser?

”Nissiaqqanut tunngatillugu suleqatigiissimanerput assut tulluussimaarutigaara. Nissiaqqanik Nunatsinneersunik pilersitsinissara sivisuumik takorloornikuuara, taamaattumik inuit taamak tigulluartigimmatigit nuanneqaaq. Assut aamma nuannerpoq nissit inuttaat ilisarineqartarmata.

Sinerissami taamak nuannarineqartiginissaat takorluun– ngivikkaluarpara. Taamaattumik suliniut assut nuannaraara tulluusimaarutigalugulu.”

”Jeg er meget stolt af vores samarbejde om kravlenisserne. Jeg havde længe drømt om at skabe en serie af grønlandske kravlenisser. Så det er virkelig dejligt, at folk har taget så godt imod dem. Det er også lidt sjovt, at personerne på nisserne bliver genkendt af folk. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at de skulle blive så populære på kysten. Så jeg er meget glad og stolt over projektet.”

Eqqumiitsuliortutut KNI-mik suleqateqarnerit qanoq misigaajuk? ”Eqqumiitsuliorninni KNI-mik suleqateqarnera assut nuannaraara.

Tassami eqqumiitsuliortutut suliannik paasinnittumik tapersersuisumillu suleqateqarlunga takorluukkama piviusunngortinissaat soqutiginarsimaqaaq. Taamaattumik siunissami suleqatigiiginnarnissarput piareersimaffigilluinnarpara!”

KNI-p atortunik kalaalerpaluttunik saqqummiussisarnera assut tulluusimaarutigisarpara. Nioqqutimmi kalaalerpaluttunik kusarnartunik assitaqartarput isikkulersugaasarlutillu. Sulianillu KNI-p akuulluinnarnera ingerlaannaq takuneqarsinnaasarpoq. Taamaattumik uannut, allanullumi, eqqumiitsuliortutut KNI-mik suleqateqarnissaq assut orniginartarpoq.

22

KNI | ILLIT PILLUTIT ATAVUGUT

Hvordan har du oplevet samarbejdet med KNI som kunstner? ”Jeg har været meget glad for at samarbejde med KNI omkring min kunst.

For det er spændende at kunne gøre drømmene til virkelighed med nogen, der forstår og støtter mig som kunstner. Så jeg er helt klar på flere nye samarbejder i fremtiden!” ”I det hele taget er jeg henrykt over, at KNI udkommer med så mange grønlandske varer og brugskunst på markedet. Produkterne er flot lavet med grønlandske illustrationer, billeder og design. Man kan med det samme se et aktivt KNI afspejle sig i værkerne. Det giver en stor lyst til at samarbejde med KNI både for mig og andre kunstnere.”

KNI-p maskotsii, Nanu aamma Nanuaraq Lisa-p 2017-imi titartarpai.

I 2017 tegnede Lisa KNI’s maskotter, Nanu og Nanuaraq.

Maria Bach Kreutzmann

KNI-p upperisimammanga periarfissillungalu qutsavigaara!

Tak til KNI for at tro på mig og give mig muligheden! ”KNI-mik suleqateqarnera assorsuaq nuannersimavoq. Assorsuaq unneqqareqatigiilluta suleqatigiippugut suliaqarnittalu nalaani peqatigiilluaannavilluta. Ineriartornissannik nutaanillu misiliinissannik atorsinnaasannik KNI-mi nittarsaassinermik immikkoortortaqarfimmiit pilersitsiviusumik ajunngitsumillu uparuunneqartarsimavunga. Nioqqutinik Nunatsinneersunik soqutiginarluinnartunik peqatigiilluta pilersitsivugut.

KNI-mit toqqarneqarsimanera annertuumik akuersaarneqarnertut uannut isumaqarpoq. Nunatsinni tamarmi saqqummertussanik suliaqarsimanera iluatsitsinertut misigaara qujamasuutigeqalugulu. Assorsuaq uannut isumaqarpoq! KNI-p Nunatsinni eqqumiitsuliortunik peqateqarluni kalaalerpaluttunik ineriartortitsinissaminik ukkassisarnera assorsuaq pitsaavoq.”

Nunatsinnimi atortussanik kusanartuliortarneq pisarneq qangaaniilli ileqqoraarput. Atortussanik kusanartuliortarnermik ullutsinni suliaqariaaseq qanoq isumaqarfigaajuk? ”Suulluunniit atorluarsinnaasut Nunatsinni suliarineqarsimasut takugaangakkit nuannaajallattaqaanga. Isikkulersuisartut nutaat pikkorilluinnartut sapiissuseqartullu takujuartarpakka. Nunatsinneersunik atortunik misileraasoqartarpoq, soorlu atorneqartarlutik umimmaat, puisit aalisakkallu amii. Ilaatigut takoriataartarpakka pequtit Nunatsinni ilusilersorneqarsimasut suliarineqarsimasullu. Marrarnik pinnersaasianillu nutaaliaasunik takusarpu­ nga. Taamak pikkoritsigisoqarmat assorsuaq tupinnarpoq!

Aammami Nunatsinneersumik atuinikkut imminut akilersinnaalluinnartunik atuiffiusarpoq.”

Ullumikkut Nunatsinni kulturi qanoq igaajuk, ukiuni kingullerni allangornikuua?

”Mit samarbejde med KNI har været helt fantastisk. Det har været et utroligt ærligt samarbejde med en positiv energi hele vejen. KNI Marketing er dygtige til at komme med konstruktiv og positiv kritik, som har givet mig mulighed for at udvikle mig og prøve noget nyt. Sammen har vi skabt nogle rigtig spændende grønlandske produkter. ” ”Det er for mig en stor anerkendelse at blive udvalgt af KNI. Jeg føler mig både heldig og taknemmelig over at få chancen for at udkomme over hele Grønland. Det betyder meget! Det er virkelig positivt, at KNI både fokuserer på at udvikle produkter med en stærk grønlandsk identiet og på at gøre det i samarbejde med grønlandske kunstnere.”

Grønland har jo en stor tradition for brugskunst.

Hvordan ser du moderne brugskunst? ”Jeg bliver rigtig glad, når jeg ser ting, der er lavet i Grønland i god kvalitet, der kan bruges. Jeg møder hele tiden nye designere, som er utroligt dygtige og modige. Der bliver eksperimenteret med grønlandske materialer som moskus, sæl, sællæder og fiskeskind. Jeg ser pludselig møbler, der er designet og produceret i Grønland. Jeg ser moderne keramik og smykker. Det er mageløst at se alt det talent! Og så er det jo enormt bæredygtigt at bruge originale grønlandske materialer.”

Hvordan ser du grønlandsk kultur i dag, har den ændret sig de seneste år? ”Grønlandsk kultur er levende og i konstant udvikling.

Selvom vi har mange traditioner, er vi jo samtidig moderne. Vi har altid været gode at tilpasse os, når omverden bankede på. Og sådan er vores kultur også, vi har altid taget de ting vi kunne bruge fra omverdenen og gjort dem til vores egne.”

”Nunatsinni kulturi uummaarissorujussuuvoq ineriartuinnavillunilu. Ileqqorpassuaqaraluarluta aamma nutaaliaasumik inooriaaseqarpugut. Tassa pissutsinut nutaan­ ngoriartortunut naleqqussallaqqissorujussuusarpugut.

Kulturerput aamma taamaappoq, avatangiisitsinniittut atorsinnaasavut atuleriarlutigit pigiliuttarpavut.”

Foto: Leif Josefsen

KNI | VI ER TIL FOR DIG

23

jubilæum_A5_final_NY.pdf

1

25/07/2019

09.04

- NI 5 4 2 I U K IUN 2 0 19 17 7 4