Vinavis | Nr. 2/2011

Vinavis Nr. 2/2011, 8. årgang

Chateau Laroque

rødvin i stjerneklassen

Sæt

ORD på vinen

I dette

nummer Chateau Laroque ­– rødvin i stjerneklassen

Vin i mad: Sommermad til sommervin Opskrifter på lækker sommermad med inspiration fra de varme eksotiske himmelstrøg.

Side 12

Tag med til Chateau Laroque, et vinslot i St. Emilion med Grand Cru Classé-vine.

Nyheder og særtilbud

Side 3

Læs om en række fantastiske vine, som kan bestilles direkte på clubvino.gl.

Sæt ord på vinen Smagsnuancer i vinen kan udtrykkes på mange forskellige måder.

Side 20

Side 8

Formål: Vinavisen udgives løbende og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkommer på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.

Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjemmeside: www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny Reffeldt Otte, www.mediaxperten.com. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

Chateau Laroque

rødvin i stjerneklassen Af Jacqueline Jensen Tag med til Chateau Laroque, et vinslot i St. Emilion med Grand Cru Classé-vine. Merlot er hoveddruesorten i vinene, og slottets kældermester og vinmager, Bruno Sainson, styrer produktionen med sikker hånd.

Vinavis – Nr. 2/2011 | 3

I

1996 lykkedes det Chateau Laroque at komme på den eftertragtede liste over St. Emilion’s Grand Cru Classé-vine. Det er den højeste anerkendelse et vinslot kan få i regionen, og der skal noget særligt til for at opnå det. Vinregionen St. Emilion har sin egen selvstændige klassifikation, der blev indstiftet i 1955. Det er en officiel rangliste over områdets ypperste vine, og den revurderes hvert 10. år. Aktuelt er der godkendt 53 Grand Cru Classé-vine i St. Emilion plus 13 i superklassen, som benævnes Premier Grand Cru Classé.

Chateau Laroque er en gammel vinejendom, der i tidens løb har haft både op- og nedture. Tilbage af de oprindelige bygninger står kun tårnet fra det 12 århundrede.

Resten er bygget op i det 17. århundrede.

Ejendommen forfaldt senere, men gennemgik en større renovering i 1960, og for tre år siden blev vinkælderen yderligere

fornyet. En markant forandring indtraf i 1982, hvor slottet ansatte en ny kældermester, Bruno Sainson. Han satte for alvor skub i udviklingen. Der blev nyplantet og renoveret i vinmarkerne og teknikkerne forbedret i vinkælderen.

Bruno Sainson er en meget temperamentsfuld og kompromisløs vinmager med sans for detaljer. Det kommer til udtryk i hans vellavede vine, der har et meget personligt udtryk. Det er hans fortjeneste, at Chateau Laroque i dag har opnået St. Emilions fornemste anerkendelse.

Bruno Sainson er vild med fadlagring, og han bruger mange forskellige slags træfade som en virtuos på et klaviatur.

Bruno smager sig frem mellem over 500 forskellige fade, hver gang han skal sammenstikke en vin af en ny årgang. Han siger: "Træfadets indflydelse på vinens

Kældermester Bruno Sainson byder velkommen ved indgangen til Chateau Laroque 4 | Vinavis – Nr. 2/2011

smag og kvalitet er enorm. Jeg prioriterer udvælgelsen af fadene meget højt. At lave perfekte vinfade er et kunsthåndværk. For at bødkerne (som er de specialhåndværkere der laver træfadene) bedre kan forstå deres arbejde, er det vigtigt, at vi smager på vinen sammen under de forskellige stadier af lagringen." Træet, der forarbejdes til vinfade, skal først udvælger, derefter lagres og tørres inden det skæres ud til staver.

Bruno Sainson beskriver levende hvordan han laver sin vin

Senere bliver vinfadene brændt indeni, og afhængig af træsortens kvalitet, alder med mere ristes træfadets inderside over åben ild i varierende styrke og længde. De fleste fade får en "medium toasting", som det hedder i fagsproget. Det giver karakter til vinen, men må ikke overdøve druens smag.

Bruno Sainson siger: "Når vinen er så meget bedre i dag, er det også, fordi vi er blevet dygtigere til arbejdet i vinmarkerne. Druerne høstes senere, og det betyder, at de er mere modne. Vi presser druerne mindre hårdt, og det giver mere raffinerede vine."

Med sine 61 hektar vinmarker er Chateau Laroque den største vinejendom i St. Emilion. Heraf udgør 27 hektar nogle af områdets ældste og fornemste marker, der leverer druer til slottets Grand Cru Classé vine. Druesammensætningen i vinen er 87 % Merlot, 11 % Cabernet Franc og 2 % Cabernet Sauvignon. Druerne håndplukkes og sorteres omhyggeligt, før de går videre til gæring og presning. Vinen gærer i store betontanke med temperaturstyring og

6 | Vinavis – Nr. 2/2011

lagrer i franske egefade, som består af et beskedent antal nye fade, mens vægten lægges på en blanding af et og to års fade i henved 11 til 18 måneder før tapning på flaske.

Chateau Laroques vine er meget karakterfulde, kraftige med en flot fylde og slutter med en elegant finesse i en lang eftersmag. Der er fadpræg, men det er diskret og elegant. Vinen lever op til Grand Cru Classé-begrebet og har samtidig et typisk særpræg af det bedste fra St. Emilion.

St. Emilion er et gammelt vinområde, hvis historie går tilbage til det andet århundrede, da romerne plantede vinstokke undervejs på deres erobringstogter. Vinregionen ligger 35 kilometer nordøst for Bordeaux. St. Emilion hører under Bordeaux-distriktet, men skiller sig markant ud fra det flade Bordeaux.

Landskabet i St. Emilion præges af bølgende bakker og højden går fra 3 til 110 meter over havet, og klima og jordbundsforhold afviger også en del, hvilket afspejler sig i vinen.

Merlot, som er hoveddruesorten, har en helt unik karakter på denne egn, hvor også Cabernet Franc-druen får et fornemt udtryk.

Cabernet Sauvignon-druen kommer nederst i rangfølgen i dette område.

Sæt

ORD på vinen Af Jacqueline Jensen

8 | Vinavis – Nr. 2/2011

S

mag kan diskuteres i timevis, og det sker ikke helt sjældent, at mange mener det samme, men udtrykker det på forskellig måde.

Professionelle vinsmagere i bøger, på nettet og i blade bruger et mere eller mindre farverigt sprog.

Det hører mere hjemme i underholdningsafdelingen, og der er mange "skoler" indenfor genren af fantasifulde vinbeskrivelser. Nogle vælger udtryk fra planteriget, mens andre bruger dyreriget – for eksempel udtryk som "våd jagthund" om duften fra en ældre bourgognevin – og det passede egentlig ganske godt. Men hvad med de mennesker som aldrig har været i nærheden af en våd jagthund?

I princippet er det bedst at beskrive en vin ved at bruge så få ord som muligt. Det vigtigste er nemlig, om man kan lide smagen eller ej. Men for at komme videre og kunne påpege præcist hvad man kan lide eller helst vil undgå, kan det være praktisk at kunne sætte ord på.

Her følger en forklaring på nogle af de mest almindelige udtryk, der forekommer i forbindelse med bedømmelse af vine.

Gardiner Mærker som afsættes af vinen når man slynger den rundt i glasset.

Fedme Søde vine som fornemmes bløde og federe i strukturen. Kan også opleves med visse typer tørre hvidvine.

Vinavis – Nr. 2/2011 | 9

Krydret Stærkt duft- eller smagsindtryk oftest med en let peberagtig karakter.

Peber Klar eftersmag eller duft af sort peber.

Urteagtig Smag eller duft som syren i friske urter.

Træ Duft eller smag af friskt træ.

Cedertræ Som en tom cigarkasse – hvis nogen kan huske dette.

Frugt Uspecifick duft af frisk frugt.

10 | Vinavis – Nr. 2/2011

Solbær Duft eller smag af solbærsaft eller solbærmarmelade.

Grøn peberfrugt En frisk urteagtig skarp syre der minder om rå grøn peberfrugt. Opleves sommetider i visse typer unge, røde vine på Cabernet Sauvignondruen.

Garvesyre Kaldes "tannin" i fagsproget. Den mærkes som en skarp fornemmelse på tungen og på siderne af tungen. Den kan veksle fra det pikante til det rå og kantede og opfattes som mindre behageligt i meget unge vine, hvis det overdøver de øvrige smagsindtryk. Garvesyren skal være balanceret i forhold til vinens fylde og frugt.

Frugtsyre Frugtsyren giver en friskhed i vinens smag, afhængig af typen, druesorten og måden vinen er lavet på. Den kan være behagelig eller skarp.

Eucalyptus/Mint Visse vine kan dufte eller have en kort krydret nuance i eftersmagen der minder om dette.

Lakrids Lakrids kan være flere ting: Den engelske lakrids er lidt mere sød i smagen end den danske, som kan være lidt skarpere. Fransk lakrids er meget skarp og koncentreret i smagen.

Honning Honning bruges ofte af alverdens vinanmeldere, når de beskriver sødme i visse vine.

Men pas på. Dansk honning er lidt rustik og krydret i smagen. Grønlandsk honning – som er verdens bedste – er pikant og meget aromatisk og smagfuld.

Akaciehonning og lignende typer er blødere, sødlige og neutrale i smagen, men sødmen dominerer.

Tør En tør hvidvin er en vin, som ikke er sød. Når eftersmagen i en rødvin beskrives som tør, betyder det, at slutindtrykket i munden fornemmes uden sødme og med en let snerpen. Det er helt i orden, hvis tørheden ikke er for dominerende.

Mange Bordeauxvine har en karakteristisk tørhed i eftersmagen. Er tørheden lidt for markant, kan det spolere vinens øvrige smagsindtryk.

Modsætningen er en rund eftersmag, som for eksempel i visse oversøiske vine.

Vinavis – Nr. 2/2011 | 11

Sommermad til Sommervin Af Jacqueline Jensen Årstiden kalder på sommermad lavet på grill eller i potter og pander samt lette, behagelige vine.

Club Vino har hentet inspiration fra de varme eksotiske himmelstrøg og giver forslag til nogle lette retter, hvor vinen indgår som et krydderi og giver maden et ekstra saftigt pift.

12 | Vinavis – Nr. 2/2011

VIN i MAD Grillet kylling med tilbehør | Side 14

Rødvinsmarinerede koteletter | Side 18

Sommersuppe med fisk | Side 16

Vinavis – Nr. 2/2011 | 13

VIN i MAD

Grillet kylling

med tilbehør Om denne ret Kyllingekødet trækker smag i en marinade lavet med rosévin. Tilbehøret er blandet salat og brød som lunes på grillens eftervarme.

Vinforslag Nyd en køleskabskold rosévin eller en let og frisk rødvin serveret køligt.

Tilberedning Gør kyllingen i stand. Flæk den i to halve.

Skær vinger og lår af.

Bland marinaden sammen i et dybt fad.

Vend kyllingekødet i marinaden. Lad kødet trække tildækket i køleskabet i cirka to til tre timer.

Stegning: Forvarm grillen i god tid. Brug rigeligt med briketter, som er bedst egnet til langtids grillning. Grill kødstykkerne på begge sider ved middel varme til de er stegt helt igennem. Det kan tage cirka 45 minutter dog afhængig af grillvarmen.

Brug lidt af marinaden til at pensle kødet med, hver gang du vender det på grillen.

Lav salaten mens kødet simrer på grillen: Bland ingredienserne til dressingen sammen i en lille skål. Smag til med salt og peber. Tilsæt rosévinen umiddelbart før du skal bruge dressingen.

14 | Vinavis – Nr. 2/2011

Skær tomaterne i både, skræl gulerødderne og høvl dem i meget tynde skiver.

Hæld lidt kogende vand over majsene og lad dem dryppe af. Skær salaten i strimler og skyl den grundigt, ryst vandet godt af.

Gør radiserne i stand og skær dem i skiver.

Skræl agurken, flæk den og skrab kernerne ud. Skær agurken ud i 1 cm tykke skiver.

Skær de pillede kartofler ud i tern. Læg alle grønsagerne i et dybt fad.

Dryp det hele med dressingen et kvarter før serveringen.

Tag kødet fra grillen og lad det trække dækket af alufolie på et fad i 5 minutter før du serverer det.

Server flutes til – lun det på grillens eftervarme.

Ingredienser (til 4 personer) 1 kylling (ca. 1,1 kilo) Marinade: 3 dl tør rosévin 2 fed knust hvidløg 3 spsk. HP Sauce 3 spsk. engelsk sauce (Worcester sauce) Saften af en halv citron 2 dl vindruekerne- eller olivenolie Salat med rosé dressing Dressing: 3 spsk. koldt vand 3 spsk. rødvinseddike 5 spsk. olivenolie 1 tsk. honning 2 spsk. mild Dijon sennep 1 fed knust hvidløg Salt Peber 2 spsk. rosévin Salat: 4 tomater 2 gulerødder 3 dl majs (løse, frosne) ½ iceberg salathoved 1 bundt radiser ½ agurk 4 kogte, kolde, pillede kartofler

Ingredienser (til 2-3 personer)

¼ spidskål 2 gulerødder 2 dl ærter 3 kogte, pillede kartofler 2 stilke bladselleri 1 rød peberfrugt 2 chalotteløg 2 fed hvidløg Hvidløgscreme: 1 dl piskefløde 2-3 spsk. creme fraiche 38% 1 fed knust hvidløg ½ bundt klippet purløg Friskkværnet sort peber 2 liter fiskefond (eller kalvefond) ½ liter tør hvidvin 2 spsk. mild karry 1 laurbærblad 2-300 gram frisk fisk Lidt salt Hvid peber 100 gram kogte, pillede rejer Tilbehør: Ristede skiver flutes eller landbrød

VIN i MAD

Sommersuppe med fisk

Om denne ret Fisken simrer på en bund af urter i en hvidvinskrydret fond. Næsten al fast fisk kan bruges i denne opskrift, som er inspireret af Middelhavskøkkenet. Grønlandsk fisk er især velegnet på grund af den fine kvalitet og friske smag. Den fyldige fiskesuppe er beregnet som en hovedret til 2-3 personer, eller som en forret til 6 personer.

Tilberedning Gør grønsagerne i stand: Vask og skyl dem grundigt. Skær spidskålen i tynde strimler, gulerødderne i tynde skiver, kartoflerne i tern, skræl bladsellerien og skær den i 1 cm tykke skiver. Skær peberfrugten i ½ cm tynde strimler. Hak de pillede chalotteløg groft, skær de pillede hvidløg i tynde skiver.

Vinforslag Drik en frisk hvidvin som ikke er for tør til denne ret – for eksempel en Riesling fra Tyskland eller Australien.

Pisk fløden til en halvfast skum og rør lidt creme fraiche i sammen med hvidløg og purløg. Smag til med peber. Lad det trække tildækket i køleskabet indtil det skal serveres.

Skær den rengjorte fisk i passende portionsstykker. Læg fisken ovenpå urterne i gryden således at det er dækket af væden.

Lad det simre uden låg i 5 til 10 minutter.

Sluk for varmen, lad det trække i 5 minutter. Smag efter om det mangler salt og eventuelt hvid peber.

Server fiskesuppen i dybe tallerkener eller skåle. Fordel først urterne i bunden og læg fisken ovenpå. Kom en skefuld hvidløgscreme på suppen og drys med rejer på toppen.

Server det straks med brød til.

Bring fiskefonden i kog og spæd med hvidvin. Smag til med karry og tilsæt laurbær. Læg grønsagerne ned i væden og lad det småkoge uden låg i 5 minutter.

Vinavis – Nr. 2/2011 | 17

VIN i MAD

Rødvinsmarinerede

koteletter

Om denne ret I Toscana i Italien marineres kødet i en ung Chianti, men næsten alle unge, friske rødvine kan bruges.

Tilberedning Rids kødets fedtkant ganske let. Krydr kødet med salt og peber og lad det trække et kvarters tid.

Kødet pandesteges og simrer færdigt i rødvin tilsat hvidløg og masser af persille.

Det giver en utrolig lækker skysauce.

Brun det i den hede olie (eller smør) på panden i cirka 4 minutter på hver side.

Vinforslag En mellemfyldig rødvin som er frisk og frugtagtig, ikke for krydret og uden fadsmag.

Det kan være en italiensk Valpolicella eller en Merlot fra Chile eller Frankrig.

18 | Vinavis – Nr. 2/2011

Tilsæt de pillede, grofthakkede hvidløgsfed og den hakkede persille. Svits det ganske let på panden. Spæd med vin og kog hurtigt op.

Dæmp for varmen og lad kødet simre under låg i 10 til 12 minutter. Vend kødet en enkelt gang.

Tag kødet op og læg det på et lunt fad.

Bring saucen i kog og lad den dampe ind til cirka det halve. Det tager kun nogle få minutter.

Hæld skyen over kødet og server det straks.

Tilbehør: Kogte ris eller råstegte nye kartofler.

Ingredienser (til 4 personer)

4 tykke svinekoteletter Salt Sort peber 2-3 spsk. olivenolie (eller smør) 2-3 hvidløgsfed 3 spsk. grofthakket kruspersille 2-3 dl ung rødvin

Nyheder og særtilbud C

lub Vino tilbyder i dette nummer flere NYHEDER, blandt andet nogle eksklusive franske rødvine, en spændende spansk dagligvin og en liflig rosé.

Rosévine Fra Frankrig i nord og syd.

SÆRTILBUD er vine fra det faste sortiment, som tilbydes med gode rabatter så længe lager haves.

NYHED

Frankrig: Rosé d’Anjou Remy Pannier 2008 Rosévin er en specialitet fra Loire-området i det nordvestlige Frankrig, og denne er et godt eksempel på en harmonisk og behagelig vin. Den er lavet af de røde druesorter Cabernet Franc, Grolleau og lidt Gamay. Efter gæring og lagring på ståltanke tappes vinen på flaske.

Rosévinen har en fin frugt med lidt friskhed i en pikant eftersmag. Det er en vin som er meget anvendelig, lige fra et velkomstglas, som hyggevin, til en frokostret eller en krydret fiskeret, pizza, chilikrydret grillet kød og meget mere. Serveres køleskabskold.

3 stk. kr. 329,-

20 | Vinavis – Nr. 2/2011

Hvide vine Fra Italien og Australien.

SÆRTILBUD

SÆRTILBUD

SÆRTILBUD

Vinmarkerne i det sydvestlige Frankrig har leveret druerne til denne rosévin. Den er tør med afrundede kanter, lys i farven og med en moden eftersmag.

De hvide italienske druesorter Trebbiano, Garganega og Cortese er hovedindholdet i denne vin, som også er blandet med Riesling og Tokay. Strukturen er mild og blid uden kanter, smagen er afrundet med en fin frugt og en god dybde.

Det er en rigtig dejlig australsk riesling med finesse og en pikant druekarakter.

Frankrig: Rosé de la Chevalière 2008

Den har nogle år på bagen og er velegnet til en salat med for eksempel tern af salatost, pâte, lette fiskeforretter og lignende.

Serveres køleskabskold.

Normalpris pr. flaske: Kr. 129,-

2 stk. kr. 219,-

Italien: Bianco di Custoza 2004, Le Vigne di San Pietro

Det er en imødekommende vin, som hverken er tør eller sød, men enkel og ligetil. Pragtfuld til lette sommerfrokoster, sandwich, forretter, lyst kød, pastaretter uden tomat, lette oste, især hvidskimmel, eller blot som et rart glas hyggevin. Serveres ved 10-12 grader.

Australien: Jacobs Creek Riesling 2009

Den er mild, frisk og venlig og kan drikkes solo med letsaltede snacks til eller serveres til æggeretter, salater samt til lette kød- og fiskeretter. Nyd den også til en frisk brieost med flutes. Det er en vin uden dikkedarer og nem og ligetil.

Normalpris pr. flaske: Kr. 109,-

3 stk. kr. 279,-

Normalpris pr. flaske: Kr. 164,-

3 stk. kr. 399,Vinavis – Nr. 2/2011 | 21

Røde vine Fra Spanien, Italien og Portugal.

NYHED

Spanien: Don Lucia Merlot 2008 Den dybrøde vin har en behagelig frugt og friskhed i eftersmagen. Den stammer fra La Mancha-området, der er kendt for at lave ukomplicerede, let drikkelige hverdagsvine.

Server den 16 til 18 grader. Velegnet fra pizza til frikadeller eller krydrede pastaretter.

6 stk. kr. 529,-

22 | Vinavis – Nr. 2/2011

SÆRTILBUD

SÆRTILBUD

Denne vin kan kaldes ofte for Amaronens lillebror eller lillesøster, fordi den er lavet af blandt andet skaller fra de rosintørre vindruer, der stammer fra fremstillingen af Amarone.

Denne rødvin er lavet af druesorterne Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca og Tinta Roriz, lokale druer, som også bruges til fremstilling af portvin. Den har lagret på en blanding af franske og amerikanske fade i cirka 12 måneder.

Italien: Sartori Valpolicella Ripasso 2006

Portugal: Quinta de Ramozeiros Tinto 2005

Den rubinrøde vin har nuancer af røde kirsebær med en let krydret eftersmag, som afrundes af en elegant frugtsødme. Den er blød og frisk på samme tid og kan nydes solo, til krydrede kødretter af forskellig slags samt til faste, mellemlagrede oste.

Det er en mellemfyldig rødvin med en god frugt, saft og kraft i en lang eftersmag.

Den er drikkemoden i dag og anbefales til stegt kød fra gris, fjerkræ, oksekød og vildt eller til en krydret lasagne.

Normalpris pr. flaske: Kr. 139,-

Normalpris pr. flaske: Kr. 119,-

3 stk. kr. 359,-

3 stk. kr. 319,-

Vinavis – Nr. 2/2011 | 23

Røde vine i stjerneklassen To rødvine som er kommet i superligaen i St. Emilion i Bordeaux. De hører til den nye generation af topvine, som er på vej op på det internationale marked, men som endnu stadig er til at betale.

NYHED

Frankrig: Grand Cru Classé Chateau Laroque 2006, Saint Emilion I 2006 blev slottets topvin optaget i den fornemme Cru Classé-klassifikation i St. Emilion. Det er en hæder, som kun tildeles de allerbedste vine i regionen, og som er yderst vanskelig at opnå. Mange års indsats med kvalitetsarbejde blev hermed belønnet. Det bliver forbrugeren også, når vinen skænkes i glasset. Flot som festvin til en særlig lejlighed, eller hvis man vil forkæle sig selv.

Chateau Laroque 2006 er et brag af en pragtvin. Den er lavet af druesorterne Merlot 87 %, Cabernet Franc 11 % og

Cabernet Sauvignon 2 %. Druerne er håndsorteret før presning, og vinen lagres i nye fade i 18 måneder inden aftapning. på flaske. Det er indbegrebet af vin med klasse og stil i en moderne fortolkning.

(Læs mere om Chateau Laroque i dette nummer på side 3.)

Vinen har fine nuancer af mørke bær, blomme og brombær med en fin dybde og en markant fylde, som sniger sig frem i eftersmagen. Der er lidt bid og lidt fadpræg i denne elegante vin, der bør have luft i mindst en times tid før serveringen.

Den er perfekt til klassiske stegeretter af oksekød, moskus, rensdyr og grønlandsk lam. Serveringstemperatur ved omkring 19 grader.

1 stk. kr. 289,-

24 | Vinavis – Nr. 2/2011

NYHED

Frankrig: Saint Emilion Grand Cru, Les Tours de Laroque 2006 Dette er andenvinen til Chateau Laroque, det vil sige vinen er lavet af druer fra 25 år gamle vinstokke, fra vinmarker uden for det specielle "Cru Classé-område". Men den har alligevel opnået at komme på listen over områdets Grand Cru-vine. (Læs mere om vinslottet i artiklen i dette nummer på side 3.)

Druerne er håndsorteret inden presning og har lagret på nye fade før tapning på flaske. Det er en flot vin med en saftig fylde og et frugtpræg, der understreger en elegant stil. Et pikant bid og en snert fadpræg toner frem i eftersmagen. Serveres ved omkring 18 til 19 grader. Flot til klassiske retter af oksekød og grønlandsk lam samt mellemlagrede, faste oste.

1 stk. kr. 199,-

Vinavis – Nr. 2/2011 | 25

Bestil nu p책

clubvino.gl