Vinavis | Nr. 1/2011

Vinavis Nr. 1/2011, 8. ĂĽrgang

Petit Verdot lille drue med stor personlighed VINHĂ˜ST

romantik og moderne tider

I dette

nummer Vinhøst ­– romantik og moderne tider

Bordeaux-aften – stor succes Merete Løwig Larsen var på besøg i Club Vino og førte deltagerne igennem et flot vinprogram fra egen vinproduktion.

Side 9

Kombination af gamle traditioner og ny teknik i moderne vinproduktion.

Nyheder på clubvino.gl

Side 3

Petit Verdot – lille drue med stor personlighed

Særtilbud på en række fantastiske vine, som kan bestilles direkte på clubvino.gl.

Side 12

Petit Verdot er blandt de fire vigtigste druesorter i Bordeaux' klassiske røde vine.

Side 7

Formål: Vinavisen udgives løbende og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkommer på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.

Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjemmeside: www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny Reffeldt Otte, www.mediaxperten.com. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

VINHØST

romantik og moderne tider Af Jacqueline Jensen Vinproduktionen i Bordeaux er nøje kontrolleret, og man forsøger på bedste vis at kombinere gamle traditioner og ny teknik.

F

remstilling af vin illustreres ofte af romantiske billeder med stemningsfulde vinkældre med træfade, smilende drueplukkere i vinmarkerne og tankefulde vinmagere, som smager på vinprøver af fine glas.

Det er blot en lille bitte del af virkeligheden. Vin er et landbrugsprodukt, og her ligesom andre steder, har teknikken holdt sit indtog endda for længe siden.

Dette gav vinmageren Merete Løwig Larsen med adresse i Bordeaux en levende beskrivelse af, da hun var på besøg i Nuuk i november sidste år ved en Club Vino vinaften hos Restaurant Nipisa.

4 | Vinavis – Nr. 1/2011

Merete Løwig Larsen er i dag ansvarlig for ledelse, drift og vinproduktion på tre førende slotte i Bordeaux. Hun er også en ildsjæl, der ikke går på kompromis med de mål, som hun har sat sig for at nå med hensyn til vinens kvalitet. Merete hører til den moderne generation af vinmagere, som ikke er bange for at løfte sløret for, hvordan man laver vin i den virkelige verden. Et tabu-emne, som hun tog fat på, var ”vinhøst på maskine kontra håndplukning”.

For mange mennesker kan begrebet ”maskinhøstede druer” have et skær af billig konsumvin over sig. Sådan var det også engang. Men Merete gjorde op med denne myte og berettede, at naturligvis er

det muligt at fremstille vin af høj kvalitet, selv om druerne ikke er håndplukkede.

Der er aldrig blevet lavet så fremragende vin i menneskehedens historie, som i vor tid, og mange vinproducenter bruger høstmaskiner verden over. Frugtens kvalitet, mens den endnu hænger på vinstokkene, er det allervigtigste, for uden sunde druer bliver der aldrig god vin ud af anstrengelserne.

Vejret i Bordeaux – og andre steder – er ikke til at styre, men det er der råd for. For netop vejret er man meget afhængig af, når vinhøsten nærmer sig. Her kommer brugen af høstmaskiner til vindrueplukning ind i billedet. ”Vi kan ikke kontrollere

vejret, men vi kan så meget andet”, siger Merete.

Merete siger: ”Vi har en viden i dag, som gør det muligt for os, at kombinere gamle traditioner og ny teknik.

Det ene udelukker ikke det andet. Der findes maskiner, som kan høste drueklaserne på en skånsom måde uden at få urenheder med. Det er en metode, som jeg anvender på nogle af slottene.

Her vil vi efterfølgende supplere med en håndsortering af frugten, før den sendes videre til presning. Det vil sige, at vi har folk, som står ved et langsomt kørende rullebånd og piller de dårlige druer fra og lader den bedste frugt passere videre ind i vineriet.

Fordelen ved at benytte en høstmaskine er, at man kan lynhurtigt indrette sig efter vejret og starte med at høste med ganske kort varsel. Skulle vi tilkalde mandskab, ville det tage flere dage at samle tilstrækkeligt med folk, og det kan man ikke altid nå. Og på den måde, er det også muligt at høste i flere omgange rundt omkring på de forskellige markparceller. Druerne bliver nemlig heller ikke modne på samme tid ude i vinmarken. Det gør planlægningen mere fleksibel”.

Hun fortæller endvidere, at i vinmarker med meget gamle vinstokke, er det Vinavis – Nr. 1/2011 | 5

imidlertid nødvendigt at plukke med håndkraft. De gamle vinplanter har en mere uregelmæssig vækst og bærer få drueklaser.

mast og transporteres herefter hurtigt til vingården til videre forarbejdning. Det er en dyrere metode, som er vanskeligere at håndtere.

Håndplukning er naturligvis glimrende, hvis man har en stab af rutinerede drueplukkere, som samtidig har en vis erfaring i at bedømme frugtens kvalitet. Et sådant arbejde er guld værd, men lønnen er ikke særlig stor og arbejdet er knaldhårdt. Hvis temperaturen falder, eller det begynder at småregne, så kan man bare ikke stoppe.

Efterhånden er det nærmest umuligt at få fat på de rigtige folk. Det kunne man i gamle dage, men ikke nu om stunder.

En af Merete Løwigs kæpheste er kontrol af vinmarkerne:

Manuel høstning af druer og finsortering af frugten i vinmarken har den fordel, at man kan lade de mindre modne klaser blive hængende og tage dem nogle dage eller uger senere. De høstede drueklaser lægges op i små kurve, så de ikke bliver 6 | Vinavis – Nr. 1/2011

”Godt begyndt er halvt færdigt, og arbejdet i vinmarken starter om foråret og fortsætter resten af sommeren. Der skal bindes vinplanter op og senere beskæres vinstokkene, så de vokser hensigtsmæssigt efter forholdene. Det er et pillearbejde, men en væsentlig detalje. ” Hver eneste række vinstokke gennemgås og kontrolleres af hende personligt sammen med sine trænede folk. Det er en specialviden, fordi hver vinparcel har sit eget liv, selv om det måske er samme druesort, der er plantet på hele markstykket.

Petit Verdot lille drue med stor personlighed Af Jacqueline Jensen

D

e fire vigtigste druesorter i Bordeaux' klassiske røde vine er Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Sidstnævnte drue blandes i vinen i beskedne mængder, men spiller en stor rolle for balancen og særpræget i mange af vindistriktets berømte vine.

Petit Verdot-druen har fået en renæssance.

Efter årtiers stilhed og glemsel er der øget opmærksomhed på denne lille røde drues egenskaber og dermed en bedre forståelse for dens rolle i Bordeaux' røde vine.

I det nye årtusinde har flere og flere vinproducenter i Bordeaux sat fokus på tilsætning af Petit Verdot-druen i deres karakteristiske klassiske rødvine. Mængden af Petit Verdot, som blandes i visse

Bordeauxvine i dag kan variere fra nogle få og helt op til 10 procent.

Denne særlige druesort tilføjer en mørk, dyb farve og tilsvarende smagsnuancer i vinen. Den har toner af læder, en fyldig garvesyre, som gør den ekstrem holdbar samtidig med, at dens frugt virker dæmpende på Cabernet Sauvignon-druens lidt skarpere kanter. Kort sagt: Petit Verdot understreger Bordeaux-vinens personlighed.

Petit Verdot er langt ældre end Cabernet Sauvignon-druen og kan spores tilbage til før 1800-tallet i Bordeaux. Den menes at stamme helt tilbage fra romertiden og er angiveligt vandret op fra mere sydlige himmelstrøg til det tempererede Sydvestfrankrig.

Vinavis – Nr. 1/2011 | 7

Petit Verdot gror fortrinsvis i Médocområdet, er besværlig at dyrke og kræver et lunere klima end nogen af de øvrige Bordeaux-druesorter. Den modner sent og er svær at få til at trives ordentligt i Bordeaux' ustabile middelhavsklima.

Desuden er den følsom overfor visse plantesygdomme, bærer ikke ret meget frugt og kræver en masse ekstra arbejde i vinmarkerne. Dyrkningsmetoderne i dag er dog langt bedre end tidligere, hvilket også har hjulet dens fremgang i nyere tid.

Alligevel er Petit Verdot-druens smagsmæssige egenskaber så markante, at de franske vinproducenter satser på den og trodser de vanskeligheder, den måtte give.

8 | Vinavis – Nr. 1/2011

Oversøiske vinmagere fik for længe siden øjnene op for Petit Verdot-druens kvaliteter. Druesorten kom til Australien allerede i 1832, og i 1840 er der dokumentation for anvendelse af den til vinfremstilling. Den stortrives mange steder i de australske vinmarker, blandt andet på grund af perfekte jordbundsforhold og et stabilt, lunt klima. Her bruges den både til at blande i Cabernet-vine, men i nyere tid er der lavet mange storslåede en-druevine af sorten.

Australien er i dag det sted i verden, hvor der er plantet det største areal Petit Verdot

vinmarker, nemlig fem gange så meget som i Bordeaux.

I Californien, hvor der også laves spændende røde Bordeaux-blandinger, har man også længe haft blik for denne lille druesorts kvaliteter. Petit Verdot dyrkes i små mængder i Argentina, Chile og Sydafrika, mens italienske og spanske vinproducenter med lyst til at eksperimentere har lavet fortræffelige en-druevine af den.

Bordeaux-aften stor succes

D

er var fuldt hus med et halvt hundrede deltagere, da Club Vino holdt et arrangement i Bordeauxvinens tegn hos restaurant Nipisa i Nuuk.

Til lejligheden var Merete Løwig Larsen specielt indbudt for at fortælle om sit arbejde i vinens verden i Bordeaux. Hun præsenterede blandt andet en række vine fra Bordeaux i både hvidt og i rødt, som hun laver på forskellige slotte. De blev smagt i flere årgange, og der var god mulighed for at sammenligne forskellige

områder og druesammensætninger. Merete er en ildsjæl og gav på medrivende vis tilhørerne et indblik i hendes hverdag og arbejde i vinmark og -kælder.

Maden og vinene gik op i en højere enhed og beviste, at franske vine fra Bordeaux er en flot match til grønlandske råvarer.

Deltagerne var enige om, at det var en fantastisk aften.

RUNDT OM

RUNDT OM

VINSMAGNING Lørdag den 20.

november, kl.

14

Først en traditionel smagning af en Bordeauxvine.

Dernæst en enestå række fantastiske ende mulighed at lære at blande for en Bordeauxvin fra smagsprøver af de tre hoveddrueso bunden af – med vine laves af. rter som Borde auxs

Vinsmagningspr ogram

■ Chateau Bois Chantant 2008 ■ Chateau Bois Pertuit 2008 ■ Chateau Lestag e Simon Cru Bourgeois Superi 2008, eur ■ Chateau Lestag e Simon 2003, Cru Bourgeois Superi eur ■ Chateau du Cartillon 2008, Cru Bourgeois Haut-M édoc ■ Chateau du Cartillon Cru Bourgeois Haut-M2005, édoc

X U A E D R O IN O V B MED CLUB

BOR DEAU MED CLUB VINO X Kom og smag nogle spændend e slotsvine fra verde rømteste vinre gion! ns beMed eneret for Club Mød Merete Løwig Vino om distriktets særlig Larsen fra Bordeaux, som vil fortælle e druekarakter vinmager. og om sit arbej de som Lørdag den 20. november Vinsmagning og vinmiddag på Restaurant Nipis a, Nuuk.

Lav din egen Bord

■ Cabernet Sauvig non ■ Cabernet Franc ■ Merlot

Vi slutter af med

eauxvin

at smage

■ Chateau Cantin 2008, St. Emilion ■ Vieux Chatea Grand Cru u des Combes 2008, St. Emilion Grand Cru

Bestil nu på www.clubvino.g l

Lørdag den 20.

VINMIDDAG

november, kl.

18.30 Bordeauxs klassis ke vine passer smukt af fremragende grønlandske råvare til festmad lavet har tryllet med r, som Nipisas køkke til lejligheden. n

Smageprogram

og menu

■ Velkomst: Canap éer.

Skumvin: Crema nt de Bordeaux A.Lichine ■ Forret: Damp et hellefisk med kammuslinger, tomat og rucola bagt , hertil creme af hvidvi vilde blåmuslinge r samt sprødt maltb nsdampede Hvidvin: Chatea rød. u Haut Mouleyre, Bordeaux, Semillon/Sauvignon 2009 ■ Hovedret: Rensd yr bagt med poular peberbraiseret d mousseline og moskusoksekød serveret med efterårsgrønt, rødvin sauce samt Pomm es Anna.

3 rødvine: Chatea u Lestage Simon 2008, Cru Bourge Superieur, Chatea ois u du Haut-Médoc, Chatea Cartillon 2008, Cru Bourgeois u Cantin 2008, Cru St. Emilion Grand ■ Ost: Tre slags oste med sorteb ær.

Rødvin: Chatea u Cantin 2003 Magnu St. Emilion Grand m, Cru

■ Dessert: Jordbæ r variation med Creme Brulée og vilde grønlandske blåbær.

Sød hvid desser tvin: Chateau Laubé Bordeaux s 2008, Cadillac,

395,-

Kr. pr. deltager 50 kr. for hver deltager går til Foreningen Grønlandske Børn

Bestil nu på www.clubvino.g l

645,-

Kr. pr. kuvert

RUNDT OM

10 | Vinavis – Nr. 1/2011

X U A E D R O IN BO MED CLUB V

8, on 200 ge Sim u Lesta upérieur a te â h C S rgeois g af de Cru Bou sificerin

rlig klas ru Bourt i en sæ aldes ”C optage ov ine, der k Vinen er xv pen får l au de re Bor ne i grup

vi ed e st t b lid tiketten. ne lerbed vi al å e p d un å upérieur geois”. K flere år p nelsen S t i eg t er hen de et b ej r arb me, og de at sætte arsen ha ndt de s omdøm Løwig L gnes bla gget det re Merete by on p im no ge S renom og ge au Lesta eget vel dette slot at Châte ne er m jeneste lottets vi des fort ringen. S ce ifi ss la bedste i k eionalt. for det b internat m nord merede t knap 6 k ækker e on ligger marker d s im et S tt ge lo g kalk. esta he. S L r o èp au le st af te -E g Châ Saint blandin aberinområde en er en on og C rømte v r, og jord t Sauvign 40 38 hekta Caberne mkring % r o 30 r e g areal på lot o ing 18 snitsalde 0 % Mer er i omkr gennem s gr la Der er 7 ne g ke o en el vis . Vinstok tapning å tradition inden af net Franc mstilles p ræsfade fre et n eg ne s år. Vi 225 liter på nye måneder re kraft ed sin sto fterpå flaske. ver sig v ldende e fremhæ ho on ed im v S t e, Lestage en lang afrunde Château luttet af d nuancer af frugt gende e fylde, afs ra m de m ar lø v fre b og uens e er en Merlot-dr ød i sauc år. Vinen dt kød, k smag og de unge etter, rø get især i ede kødr dr af fadpræ ry , k til mørke ledsager og ost.

Vinavis – Nr. 1/2011 | 11

Vælg vinen efter landet

P

å clubvino.gl er alle produkter nu inddelt i forskellige underkategorier, så det er nemmere at navigere rundt i varelisterne. Det betyder at du for eksempel nu kan finde en vin ud fra dens oprindelsesland.

Nyheder

på clubvino.gl

Særtilbud I dette nummer af Club Vino, og kun i dette nummer, er der særtilbud på nogle helt unikke vine – så længe lager haves.

På clubvino.gl er alle særtilbud markeret med et kryds. Find dem i varelisterne og underkategorierne.

12 | Vinavis – Nr. 1/2011

Røde vine Vin i verdenklasse fra Italien Disse tre italienske rødvine udmærker sig ved at være helt unikke kultvine. Det er sjældne vine, som prismæssigt ligger langt under, hvad de normalt ville koste i det fri marked på grund af årgangen og kvaliteten.

Brunello di Montalcino 2000

Amarone della Valpollicella, Brigaldera Classico 2003

Barolo Rinaldi, Brunate le Coste 1998

Brunello-vine er steget voldsomt i pris de senere år, her er chancen for at smage en af de sidste i en berømt årgang. Den er drikkemoden, elegant med en mellemfyldig, saftig eftersmag. Førpris: Kr. 349,-

Amaronens fløjlsbløde fylde er flot til moskus, vildt og kødretter med intense saucer, dampende gryderetter. Vinen bør have luft en times tid eller to før serveringen. Førpris: Kr. 409,-

Denne vin er fra en af de fornemste producenter og kun produceret i små mængder. Der er lethed og elegance i en lang eftersmag. Vinen bør hældes på karaffel en times tid før serveringen. Den kaldes også for Italiens svar på Bourgogne.

Førpris: Kr. 439,-

Nu: 1 stk. kr. 299,-

Nu: 1 stk. kr. 379,-

Nu: 1 stk. kr. 399,-

Vinavis – Nr. 1/2011 | 13

Fransk elegance:

Les charmes de Kirwan 2003 En moderne udgave af en Bordeauxklassiker når den er bedst. Velegnet til klassisk gastronomi, fra hakkebøf til oksesteg.

Førpris: Kr. 199,Nu: 1 stk. kr. 179,Spansk topvin fra kultproducent:

Rioja Allende 2003 En vin fra en ung producent som revolutionerede Riojas vinkultur. Det er også historien om en fattig vinbonde, som med de bare næver, hårdt slid og dygtighed blev verdensberømt. Flot bøfvin. Førpris: Kr. 234,Nu: 1 stk. kr. 219,-

14 | Vinavis – Nr. 1/2011

Nem og behagelig frikadellevin fra Sydafrika:

Drikkemoden og kraftig fra Australien:

Nederburg Lifestyle 2004, Shiraz/Pinotage

De Bortoli 2005 Petite Shiraz

En mellemfyldig, frisk og ukompliceret vin der passer til alt lige fra pizza til frikadeller.

Førpris: Kr. 109,-

Fra det velrenommerede australske vinhus De Bortoli i Victoria anbefales denne saftige rødvin med lidt bid i eftersmagen til velkrydret stegt og røget kød.

Nu: 1 stk. kr. 99,-

2 stk. kr. 279,-

Hvide vine Til den søde tand fra Bordeaux:

Hvidvin med stil fra Cahors

Sauternes Bordeaux 2005, Frankrig (50 cl.)

La Cigaralle du Prince Cahors 2007, Frankrig

En lækker hvid dessertvin med en delikat honningsødme og friskhed, der passer smukt til frugttærte og lignende. Server den ved 14 grader. Førpris: Kr. 99,-

Denne fyldige, aromatiske hvidvin kommer fra Chateaux de Cayx, Prins Henriks vinslot. Den er lavet på Chardonnay-druen og anbefales til forretter, som velkomstglas eller til hvidskimmeloste. Førpris: Kr. 199,-

Nu: 1 stk. kr. 89,-

Nu: 1 stk. kr. 179,-

Vinavis – Nr. 1/2011 | 15

Bestil nu p책

clubvino.gl