Vinavis - Juli/August 2010

Vinavis Juli/August 2010

New Zealand det grønne vinland En sikker vinder:

Merlot en skøn drue

Club Vinos smagekasser

med mange facetter

I dette

nummer New Zealand – det grønne vinland

Vin i mad: Sommermad med saft og kraft

Nytænkning og godt håndværk har på kort tid bragt vine fra New Zealand frem i rampelyset.

Club Vino har hentet opskrifter hos nogle af VM-deltagerlandenes farverige køkken.

Side 3

Side 9

Merlot – en skøn drue med mange facetter

Nyheder på clubvino.gl: En sikker vinder: Club Vinos smagekasser

Fra store vine i verdensklasse til populære, saftige hverdagsvine.

Smag på hvad flere af VM-deltagerlandene kan levere af præstationer på vinmarkerne.

Side 7

Side 16

Formål: Vinavisen udgives hver anden måned og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkommer på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.

Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjemmeside: www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny Reffeldt Otte, www.mediaxperten.com. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

New Zealand det grønne vinland Af Jacqueline Jensen

Nytænkning og godt håndværk har på kort tid bragt vine fra New Zealand frem i rampelyset.

De hvide Sauvignon Blanc-vine er banebrydende med en ny stil, og røde Pinot Noir-vine giver den traditionelle Bourgogne kamp til stregen.

Vinavis – Juli/August 2010 | 3

N

ew Zealands turbulente vinhistorie starter i 1836, hvor de første vinplanter bliver sat i jorden.

I slutningen af 1800-tallet bragte kroatiske indvandrere flere vinstokke og viden om vinfremstilling med sig. De koncentrerede sig mest om at lave søde hedvine, mens bordvin kun blev lavet til eget brug.

Interesse for at lave bordvine kom først senere efter 1970. Her vendte udviklingen, fordi New Zealand, som var storproducent af mejeriprodukter og kød, var nødt til at finde nye veje for landbruget. Vinen vandt, og gradvist blev der plantet til med vinmarker på udvalgte steder, især i områder hvor intet andet kunne gro.

Det grønne land Geografien i New Zealand er vanskelig.

Selv om der er masser af plads, er områder til dyrkning af vin begrænset. Dels på grund af det kølige klima, dels på grund af mængden af regn og de mange bjerge.

New Zealand består af to store hovedøer

4 | Vinavis – Juli/August 2010

og en masse mindre. Landet, som er omgivet af Stillehavet, har en mangfoldig natur med sneklædte bjergtoppe, gletschere, stejle kløfter, vandfald og frodige landskaber med skov og landbrug. Det er blevet kendt som ”det grønne land” med masser af ren luft, men også et lunefuldt klima med dramatiske skift fra time til time. Der er aktive vulkaner, og et betydeligt antal jordskælv forekommer hvert år.

Der er køligst i syd og lunest i den nordlige del af landet.

Verdens bedste Sauvignon Blanc To druesorter har sat New Zealand på verdensvinkortet. Den hvide Sauvignon Blanc blev et gennembrud for New Zealands berømmelse. På ganske kort tid fik de hvide sauvignonvine så mange

medaljer og positiv omtale internationalt, at efterspørgslen var svær at efterkomme.

Begejstrede eksperter kaldte i 1990’erne de nye vine for ”verdens bedste”. De newzealandske sauvignonvine er aromatiske med toner af eksotiske frugter blandet med hyldeblomstsaft og stikkelsbær. Duften og eftersmagen er overvældende og en kontrast til de stramme og stringente europæiske hvidvine, som er lavet af samme druesort.

Newzealænderne formåede at få nogle helt nye sider frem i Sauvignon Blancdruen. Den nye generation Sauvignon Blanc blev et modefænomen og søgt kopieret i andre vinlande.

Sauvignon Blanc er den største druesort i landet efterfulgt af Chardonnay. Andre hvide druesorter der trives godt er Pinot Blanc, Gewürztraminer, Riesling og Pinot Gris. De to sidstnævnte spås en stor fremtid og kan meget vel blive de næste trendsættere fra de newzealandske vinproducenter.

Franske champagneproducenter har slået sig ned i New Zealand og laver mousserende hvide vine til verdensmarkedet.

Pinot Noir – en udfordring Røde vine af Pinot Noir er den anden stjerne på det newzealandske vinkort. Selv under gunstige forhold er det en druesort, som er vanskelig at have med at gøre.

Men da ”kiwierne”, som newzealænderne kalder sig, er et ukueligt folkefærd, så var Pinot Noir-druen kun en udfordring. I udvalgte regioner har den vist fremragende resultater. Den røde franske Bourgogne, som også er lavet på Pinot Noir, er den oprindelige ”rollemodel”, men New Zealand har fundet sin egen stil, der har vakt positiv opmærksomhed globalt. Frugten er det første, man bemærker i de newzealandske vine sammen med en behagelig imødekommenhed. Det er velstrukturerede vine, som udvikler sig godt i flasken.

Merlot er en af de druesorter, som er på vej frem i New Zealand, fordi den gror godt i det forholdsvis kølige klima. Cabernet Sauvignon og andre røde franske druer dyrkes i mindre omfang. Syrah er forsøgt uden større held, og der eksperimenteres med Sangiovese, Nebbiolo, Tempranillo, Touriga Nacional, Zinfandel, Verdelho og Pinotage.

Vinavis – Juli/August 2010 | 5

Lille vinland med store løsninger New Zealand har på mange måder været foregangsland for nytænkning i vinindustrien. Som det første land i verden kom der systematisk skruelåg på vinflaskerne i stedet for den traditionelle kork- eller plastprop.

Det var ”kiwiernes” løsning på et voksende problem med propsmag i vinen på grund af dårligere kvalitet i produktionen af vinpropper. En udvej som er ved at brede sig til resten af verden.

New Zealand laver kun 0,3 % af hele verdens vinproduktion. I 2008 blev der fremstillet lidt over 2 mio. hektoliter vin årligt, og produktionen er oven i købet firedoblet på 10 år. Til sammenligning laver Frankrig og Italien omkring 50 mio. hektoliter vin hver. New Zealand har cirka 500 vinproducenter, Australien har 2.320, Tyskland har over 100.000 og Italien har over 1 mio.

Merlot en skøn drue

med mange facetter Af Jacqueline Jensen Merlot har mange facetter, og under de rette forhold kan den lave alt fra store vine i verdensklasse til populĂŚre, saftige hverdagsvine.

Vinavis – Juli/August 2010 | 7

E

n af Bordeaux-distriktets fornemste og kostbareste vine, Petrus i Po­me­ rol-området, er indirekte årsag til Merlotdruens berømmelse. For Petrusvinen opnåede rekordpriser på flere tusinde kroner for bare en enkelt flaske på vinauktioner i London. Det er omkring 20 år siden. Petrus er lavet af 95% Merlotdruer, og så højt et indhold af denne ene druesort i en Bordeauxvin er usædvanligt. For her blandes vinen normalt af tre eller fire forskellige sorter. I mange år stod Merlotdruen i skyggen af den meget udbredte Cabernet Sauvignon, men Petrus' succes fik omverdenen til at se med nye øjne på dens kvaliteter.

I nyere tid, det vil sige de sidste 15 år, er der sat fokus på Merlotdruen, og den er nu på en tredjeplads på ranglisten over verdens mest udbredte røde druesorter.

Merlot optræder i Bordeaux-distriktet i Sydvestfrankrig allerede i 1784 og regnes for en af de ”yngre” druesorter. Merlot er fremragende som en blandingsdrue, fordi den blødgør Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc-druens skarpe kanter.

Derfor er Merlot uundværlig i Bordeaux' klassiske vine. I Pomerol-området, hvor jorden er lidt mere jernholdig, anvendes en større andel Merlot end i Médoc og Haut-Médoc, hvor jorden er mere gruset og kalkholdig.

8 | Vinavis – Juli/August 2010

Merlot er sartere end mange andre sorter og kræver mere pasning i vinmarkerne end Cabernet-planterne. Den gror bedst i en jernholdig lerjord, tåler ikke for meget varme, forårsfrost kan skade planten og fugtigt vejr fremkalde sygdomme.

Merlotdruen er mindre end for eksempel Cabernet Sauvignon, og skindet er tyndt og sårbart. Den blomstrer og modner tidligere end andre sorter og gror meget frodigt.

Merlot udmærker sig ved at have en blød, indsmigrende og let blommet frugtsmag med en lavere garvesyre end for eksempel Cabernet Sauvignon. Derfor er den lynhurtigt blevet populær globalt, blandt andet fordi de oversøiske vinlande har forstået at udnytte Merlotdruens egenskaber på bedste vis. Mange steder i den nye vinverden har den fået bedre vækstbetingelser og et mere tørt, tempereret klima end i dens oprindelige hjemland Frankrig.

Det har sat gang i produktionen af en ny generation Merlotvine, som er behagelige og forbrugervenlige til en overkommelig pris.

Selvom det er samme drue, er der stor forskel på en Merlotvin fra område til område, både den lokale tradition, jordbundsforhold og klima påvirker vinens stil.

De oversøiske Merlotvine er oftest mørkere i farven og fyldigere, mens italienske eller rumænske er lettere og friskere.

Sommermad

med saft og kraft

Sommeren har stået i VM-fodboldens tegn. Club Vino har hentet opskrifter hos nogle af deltagerlandenes farverige køkken, der matcher flot til grønlandske råvarer.

Der er smag af sol og sommer i maden, som er nem at lave, og mange vine passer til.

VIN i MAD

VIN i MAD

Sydafrikansk kylling i karry

Dette er en original, sydafrikansk opskrift.

Den er nem at lave og kan tilberedes i forvejen. Server løse kogte ris og tilbehør blandet med et par skefulde rosiner. Drik en mellemfyldig sydafrikansk rødvin til, gerne en vin med en god frugtsødme.

Tilberedning Gør kyllingen i stand. Del den i seks dele: Lår og vinger skæres helt af. Ryggen og brystet skilles fra hinanden, men forbliver i et stykke. Krydr kødet med salt og peber på begge sider. Læg kødet i en gryde.

Tilsæt vin og vand og lad det simre ved middel varme under låg i 45 minutter.

10 | Vinavis – Juli/August 2010

Smelt smørret på en pande og svits det finthakkede løg til det er let gyldent.

Tilsæt æbletern samt hvidvinseddike og rør karry og sukker i. Bland det med let hånd og lad det koge op i to minutter på panden ved middel varme. Kom løgæble-karryblandingen i kyllingegryden og bland det forsigtigt. Lad det simre i 10 minutter uden låg.

Rør citronsaft, vand og maizena sammen i en kop. Dæmp for varmen under kyllingen.

Rør maizenablandingen i kyllingegrydens væde og lad det koge op i nogle få minutter til væden tykner ganske let. Hold øje med det imens.

Ingredienser (til 4 personer)

1 kylling ca. 1,2 kilo Salt Sort peber 3 dl tør hvidvin 1 dl vand 40 gram smør 1 stort løg, finthakket 1-2 grønne æbler, skåret i 2 cm tern 1 spsk. hvidvinseddike 3-4 spsk. karry (medium stærk) 1 spsk. sukker Saften af en halv citron Ca. 2 spsk. koldt vand 2-3 spsk. maizena

Vinavis – Juli/August 2010 | 11

Ingredienser

(til 4 personer)

1 stk. flute Ca. 10 blade frisk citronmelisse 3 cornichoner (syltede saltagurker) 1 spsk. capers ½ rødløg 4 spsk. mayonnaise ½ fed knust hvidløg Sort peber Ca. 200 gram grønlandske rejer, kogte og pillede 1 hårdkogt æg

12 | Vinavis – Juli/August 2010

VIN i MAD

Grønlandske rejer

med spansk kryddermayonnaise Catalonien i det nordøstlige Spanien er kendt for at have utallige variationer af mayonnaise. Det er her denne dip stammer fra. Grønlandske rejer er i verdensklasse og som skabt til den saftige mayo-dressing på brødet. Rejebrødet kan nydes alene til et glas vin eller som en nem forret. Drik en køleskabskold hvid Chardonnay eller Sauvignon Blanc til. Krydringen kan også bære et glas afkølet rødvin, vælg en let og frugtagtig type.

Hak citronmelisse, syltede saltagurker, capers og løg ganske fint. Vend det hele i mayonnaisen sammen med lidt knust hvidløg.

Tilberedning Del fluten midt over og flæk den på langs, så der bliver fire lige store stykker.

Hak det hårdkogte æg ganske fint og drys som pynt ud over rejerne. Server det straks.

Smag til med rigeligt sort peber. Lad det trække i fem minutter før du fordeler blandingen på de fire flute-stykker.

Drys de kogte, kolde, pillede rejer på brødene.

Vinavis – Juli/August 2010 | 13

VIN i MAD

Luksus lammeburger med ost

Opskriften er hentet i Australien, hvor en kreativ kok har lavet en variant af den populære burger. Med grønlandsk lam vil det være aldeles fremragende. Brug kødet fra bov og hals.

Cognac kan erstattes af Armagnac, men spiritussen kan udelades. Tilbehøret er en rødløgskompot, som laves i forvejen. Den spises lun eller afkølet ovenpå kødet. Hvis vejret tillader det, kan kødet grilles i det fri, og brødene lunes på risten. Rigtig mange rødvine går til lammeburgeren, og der er valgmuligheder mellem Italien, Spanien, Sydafrika, Chile og naturligvis Australien.

14 | Vinavis – Juli/August 2010

Tilbedredning Start med at lave tilbehøret: Skær det pillede rødløg i meget tynde ringe. Svits dem møre i smør i en kasserolle i 10 minutter ved lav varme. Tilsæt honning og hvidvin. Lad det simre videre under låg i 25 minutter. Pas på at det ikke brænder på. Konsistensen skal være kompotagtig.

Smag til med balsamico og krydr med lidt salt og rigeligt sort peber. Lad det simre yderligere 5 minutter uden låg. Tag det fra varmen og lad køle af.

Lammeburgeren: Bland det hakkede lammekød med finthakket skalotteløg, lidt tørret mynte og et æg. Rør det godt sammen og smag til med salt, chili og Cognac.

Lad kødet hvile i 10 minutter på køl.

Del kødet i fire lige store portioner, og form dem til kugler. Tryk hver kugle flad så de får en ”burger”-facon. Brun lammeburgerne på begge sider i den lune olie på en pande. Brun ved kraftig varme og steg færdig ved middelvarme. Kødet skal være stegt igennem.

Servering: Flæk bollerne og lun dem på en brødrister på ydersiden. Læg en lammeburger på en underbolle. Kom en skefuld rødløgskompot ovenpå, drys med revet ost og dæk toppen med overbollen.

Serveres straks.

Ingredienser (til 4 personer) Tilbehør: 2 rødløg 40 gram smør 1 spsk. honning 4 spsk. hvidvin 2 spsk. balsamico Salt Sort peber Endvidere: 300 gram hakket lammekød 1 finthakket skalotteløg ½ tsk. tørret mynte 1 æg Salt 1 drys stødt chili 1 spsk. Cognac Ca. 3 spsk. olie til stegning 4 burgerboller 4 skefulde revet, mild ost, gerne en emmenthalertyper

Nyheder

på clubvino.gl

En sikker vinder:

Club Vinos smagekasser Indholdet i Club Vinos smagekasser er denne gang inspireret af VM i fodbold.

For flere af de deltagende lande laver også dejlige vine. Vi har sat nogle af de forskellige ”spillere” sammen i en match.

Men her er ingen tabere – kun en sikker vinder hver gang, uanset hvem du vælger fra smagekassen.

16 | Vinavis – Juli/August 2010

Frankrig – New Zealand Smagekasse

3 flasker

Pris pr. stk.

K r. 419,-

Indeholder: Chateau Moulin de Cassy 2003, Frankrig Montana Reserve Pinot Noir 2005, New Zealand Mount Riley, Sauvignon Blanc 2007, New Zealand Spar kr. 74,-

Chateau Moulin de Cassy 2003 Médoc, Frankrig En lille Médoc-vin som er blandet af druesorterne Cabernet Sauvignon og Merlot.

Den er en fin repræsentant for den moderne Bordeaux-stil. Det er en tør og let til mellemfyldig rødvin. Vinen er drikkemoden og bør serveres sval.

Mount Riley, Sauvignon Blanc 2007 Marlborough, New Zealand Det var en hvid Sauvignon Blanc som denne, der fik verdens vinkendere til at vende blikket mod New Zealand. Denne hvidvin indeholder alt, hvad druesorten rummer af nuancer af eksotiske frugter, hyldeblomst og lidt stikkelsbær. Eftersmagen er pikant og lang. Det er en rigtig charmetrold, der kan nydes køleskabskold som velkomstglas.

Montana Reserve Pinot Noir 2005 Marlborough, New Zealand Pinot Noir-druerne kommer fra den kølige Marlborough-region. Det er en tør, velstruktureret rødvin med en delikat frugtsmag af mørke bær og lidt bid i eftersmagen. Den er lagret i 11 måneder på franske fade. Vinen har den typiske finesse og elegance, som kendetegner druesorten.

Vinavis – Juli/August 2010 | 17

Chile – Sydafrika Smagekasse

4 flasker

Pris pr. stk.

K r. 499,-

Indeholder: Tarapacá Reserve Merlot 2005, Chile Tarapacá Reserve Chardonnay 2007, Chile Plaisir de Merle, Shiraz-Cabernet Sauvignon 2006, Sydafrika Nederburg Shiraz-Pinotage, Life Style 2004, Sydafrika Spar kr. 79,-

Tarapacá Reserve Chardonnay 2007 Maipo, Chile En fejende flot og mellemfyldig hvidvin lavet af 100% Chardonnaydruer, som har lagret i nogle måneder på franske fade.

Vinen har intensitet, friskhed og en lidt mineralsk smag blandet med toner af ananas og lidt ristede mandler. Eftersmagen er lang og karakterfuld.

18 | Vinavis – Juli/August 2010

Tarapacá Reserve Merlot 2005 Maipo, Chile Denne rødvin er et fint eksempel på, hvor godt Merlotdruen er faldet til i et oversøisk vinområde. Den er lavet af 100% Merlotdruer og har lagret i ca. 4 måneder i en blanding af franske og amerikanske egefade. Vinen har en flot saftig smag af mørke bær med friskhed, et strejf fadpræg og lidt vanilje til sidst.

Plaisir de Merle, Shiraz-Cabernet Sauvignon 2006, Western Cape, Sydafrika Denne vin er blandet af 59% Shiraz- og 41% Cabernet Sauvignon-druer. Vinen har lagret 16 måneder på franske og amerikanske egetræsfade. Det er en elegant, velduftende vin. Smagen præges af Shirazdruens krydring og frugt med toner af kirsebær og blommer. Eftersmagen er lang og fyldig med lidt fadpræg og en moden syre.

Nederburg Shiraz-Pinotage, Life Style 2004, Paarl, Capeprovinsen, Sydafrika Vinen er lavet af en utraditionel blanding af 70% Shiraz og 30% Pinotage, som er Sydafrikas nationaldrue. Den har lagret på egetræsfade i knap 18 måneder. Den rubinrøde vin har en delikat duft af modne bær. Smagen er behagelig med Shiraz’ens blomme- og brombæragtige frugtkarakter blandet med Pinotagens saftige friskhed. Eftersmagen slutter med et strejf af egetræ og en rund syre.

Vinavis – Juli/August 2010 | 19

Australien – Chile Smagekasse

3 flasker

Pris pr. stk.

K r. 549,-

Indeholder: Angoves Stonegate Cabernet-Shiraz 2005, Australien Tarapacá Reserve Merlot 2005, Chile Tarapacá Reserve Chardonnay 2007, Chile Spar kr. 79,-

Angoves Stonegate, Cabernet-Shiraz 2005 En australsk specialitet er netop vine blandet af druesorterne Cabernet Sauvignon og Shiraz. Det er en ukompliceret mellemfyldig rødvin med nuancer af solbær, blomme og lidt engelsk lakridskrydring.

Den er perfekt at drikke nu, men tåler at få lidt luft et kvarters tid.

20 | Vinavis – Juli/August 2010

Tarapacá Reserve Merlot 2005 Maipo, Chile Denne rødvin er et fint eksempel på, hvor godt Merlotdruen er faldet til i et oversøisk vinområde. Den er lavet af 100% Merlotdruer og har lagret i ca. 4 måneder i en blanding af franske og amerikanske egefade. Vinen har en flot saftig smag af mørke bær med friskhed, et strejf fadpræg og lidt vanilje til sidst.

Tarapacá Reserve Chardonnay 2007 Maipo, Chile En fejende flot og mellemfyldig hvidvin lavet af 100% Chardonnaydruer, som har lagret i nogle måneder på franske fade.

Vinen har intensitet, friskhed og en lidt mineralsk smag blandet med toner af ananas og lidt ristede mandler. Eftersmagen er lang og karakterfuld.

Italien – USA Smagekasse

2 flasker

Pris pr. stk.

K r. 359,-

Indeholder: Villa Antinori 2006, Italien Kendall Jackson Cabernet Sauvignon 2004, Californien, USA Spar kr. 41,-

Villa Antinori 2006 Toscana, Italien Denne vin er en blanding af gamle traditioner og nytænkning. Vinen indeholder den italienske druesort Sangiovese 60% samt de franske druer Cabernet Sauvignon 20%, Merlot 15% og Syrah 5%. Den rubinrøde vin har en elegant frugtsmag, som blander sig med nuancer af chokolade og lidt vanille. Den har fadlagret i to år.

Der er lidt bid i eftersmagen, og vinen har godt af luft en times tid før serveringen.

Kendall Jackson Cabernet Sauvignon 2004, Californien, USA Denne vin er lavet af 83,8% Cabernet Sauvignon, 13.1% Merlot og 3.1% Cabernet Franc. Den har lagret 13 måneder i franske og amerikanske egefade. Cabernet Sauvignon-druens smag dominerer med en solbæragtig frugt, som går op i en højere enhed med Merlot’ens blødhed og et tvist friskhed fra Cabernet Franc’en. Fadsmagen anes i eftersmagen, som også har lidt bid og krydring. Denne mellemfyldige vin er indbydende og drikkeklar.

Vinavis – Juli/August 2010 | 21

Bestil nu p책

clubvino.gl