Vinavis - Jan./Feb. 2010

Vinavis Januar/Februar 2010

Cabernet Sauvignon

– vinverdenens superstar

Muga – Rioja-vine med

tradition og klasse

Nyt udvalg af

smagekasser

Vin i varme vintersupper

I dette

nummer

Tre lækre opskrifter på varme vintersupper i den kolde vintertid...

Side 12

Muga – Rioja-vine med tradition og klasse

Vinterkonkurrence Deltag i dette nummers vinterkonkurrence, og vind flotte præmier.

Bodegas Muga er en af Riojas store vin-ikoner...

Side 3

Side 29

Nyheder fra clubvino.gl

Cabernet Sauvignon – vinverdenens superstar

Smagekasser med vine lavet på Cabernet Sauvignon og spanske vine fra Rioja.

Den største succes i vinens historie for en enkeltdruesort...

I denne udgave byder Club Vino også på rosé, portvin og en enkelt flaske spiritus.

Side 8

Side 18

Formål: Vinavisen udgives hver anden måned og indeholder artikler, nyheder og opskrifter, hvor vin ofte er det generelle tema. Vinavisen indeholder ligeledes information om produkter, som kan købes på www.clubvino.gl. Vinavisen er gratis og distribueres udelukkende digitalt til gavn for miljøet. Den udkommer på grønlandsk og dansk og bliver læst i hele Grønland.

Udgiver: Club Vino | Pilersuisoq A/S, Postboks 50, 3911 Sisimiut. Email: webmarketing@kni.gl. Hjemmeside: www.clubvino.gl. Redaktion: Jacqueline Jensen, Kurt Lauritsen. Grafisk produktion: Benny Reffeldt Otte, Pilersuisoqs Marketingafdeling. Produkter: Alle produkter, som nævnes i bladet, kan købes på www.clubvino.gl, så længe lager haves. Konkurrencer: Ansatte i Pilersuisoqs Marketingafdeling kan ikke deltage i eventuelle konkurrencer. Forbehold: Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

Muga – Rioja-vine med

tradition og klasse Af Jacqueline Jensen

Bodegas Muga er en af Riojas store vin-ikoner. Mugas vine er blevet verdensberømte for deres silkebløde elegance og uovertrufne harmoni. Det er store vine af høj kvalitet, der findes på vinkortet hos verdens førende restauranter.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 3

Muga-familien startede beskedent som vinavlere i 1932 i vindistriktet Rioja. Isaac Muga og hans kone solgte deres druer til andre producenter, men senere begyndte de selv at lave vin, og familiens sikre sans for kvalitet bragte dem til tops i vineliten.

Grundlæggeren Isaac Muga døde i 1969, og vinhuset er blevet drevet videre af hans efterkommere Manuel, Isaac og Isabel Muga foruden andre familiemedlemmer.

Muga-familiens indsats har medvirket til at gøre Rioja-distriktet kendt, men på andre måder er den heller ikke til at overse, for dens mandlige medlemmer er næsten to meter høje og let genkendelige i Rioja.

Bodegas Muga ligger i et af de ældste vinområder i Rioja, hvor de har til huse i nogle 200 år gamle bygninger af kampesten og træ. Muga-familien har eget bødkeri, det vil sige et værksted, hvor man selv fremstiller og reparerer vinfade af træ. Træet lagres i flere år, før det kan

4 | Vinavis – Januar/Februar 2010

anvendes. Når fadene er samlet, bliver de brændt på indersiden. Denne proces kaldes ”toasting” og medvirker til at lukke træets porer, hvilket har stor betydning for vinens karakter.

Lagringskælderen rummer over 20.000 træfade lavet af forskellige sorter af fransk, amerikansk, ungarsk, russisk og lidt spansk eg. Muga bruger egefade for at opnå en iltning af vinen til at blødgøre vinens

tætte garvesyre. Det kræver særlige teknikker, som Muga-famlien er eksperter i at håndtere

frugtsmag i druerne. Vinproduktionen suppleres med druer fra yderligere 100 hektarer vinmarker i området.

Bodegas Muga har 70 hektar vinmarker ved foden af bjergkæden Montes Obarentes, det er den del af Rioja, som kaldes for Rioja Alta. Her er klimaet under en vis indflydelse af Atlanterhavet, og druerne modner langsomt, fordi temperaturen er moderat. Det giver en mere intens

Hoveddruesorten er Tempranillo, som udgør mindst 70% af indholdet i vinen. Endvidere anvendes druesorterne Garnacha (eller Grenache), Mazuelo (eller Carignan) og den spanske Graciano, som er meget karakteristisk for Rioja. Endvidere dyrker de lidt hvide druesorter Viura og Malvasia,

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 5

som indgår i en mindre produktion af hvide vine og cava (eller skumvin).

Druerne håndplukkes, og der foretages en omhyggelig kvalitetssortering af frugten.

Herefter lægges frugten i små kasser, som køres til vingården i en transportvogn med et køleanlæg, der holder en temperatur på +5 grader. Derved undgås, at druerne går i gæring under transporten.

Når frugten er nået frem til vingården, sendes den videre til gæring og presning.

Vinene gærer i kæmpestore åbne træfade, og senere lagres vinen i mindre fade.

Der bliver kælet for detaljerne hos Muga, der arbejder efter traditionelle metoder, men det er også en af hemmelighederne bag den helt specielle blanding af frugt, elegance og silkeblød struktur, som Mugas vine er blevet verdenskendte for.

6 | Vinavis – Januar/Februar 2010

Club Vino har 2003 Rioja Muga Seleccion Especial til salg på clubvino.gl.

Flasken kan købes særskilt eller sammen med andre gode vine i den spanske smagekasse.

Cabernet Sauvignon – vinverdenens superstar Af Jacqueline Jensen Det er den største succes i vinens historie for en enkeltdruesort. Cabernet Sauvignon er en druesort man altid vender tilbage til, da den er utrolig alsidig.

Fra verdens største og kostbareste vine til hverdagsvine i papkartoner...

Cabernet Sauvignon-druen er blevet den mest udbredte druesort i verden. Den har slået rødder overalt lige fra vinmarkerne i Europa og Mellemøsten og ud til fjerne oversøiske lande. Det er den største succes i vinens historie for en enkeltdruesort.

Fra at være en klassisk drue i traditionelle blandingsvine i Europa, gik Cabernet Sauvignon sin sejrsgang i den nye vinverdens endruevine. Det er en druesort, som man altid vender tilbage til.

Man kan lave alt med Cabernet Sauvignon-druer. Fra verdens største og kostbareste vine til hverdagsvine i papkartoner.

Fra den mørkeste kraftige rødvin til en lys, let og saftig sommervin. Hemmeligheden er druesortens robusthed og nogle fælles træk i frugten, der gør det nemt og tillokkende for en vinproducent at sætte sit helt personlige præg.

Modedrue med magtfuldt særpræg Cabernet Sauvignon-druen er fransk, men dens oprindelse er først opdaget for nylig

takket være DNA-analyser. Den er resultatet af en krydsning af den røde druesort Cabernet Franc og den hvide Sauvignon Blanc. Cabernet Sauvignon blev opdaget i 1700-tallet i Bordeaux-distriktet, hvor den hurtigt blev populær.

Det var de røde blandingsvine fra Bordeaux-distriktet, som medvirkede til Cabernet Sauvignons første bølge af berømmelse. De dyre røde dråber i Bordeaux blev verdenskendte for deres holdbarhed, det vil sige at vinene kunne gemmes i 20 år og stadig være drikbare. Det var dengang, hvor kvalitet i vin var lig med lang levetid – for vinen altså. Hvordan vindrikkeren holdt sig efter den lange ventetid, var der ingen, som bekymrede sig om. Datidens vine var ofte meget stramme og markerede af garvesyre. Det viste sig, at vinene blev mere drikbare, når de fik lov at ligge et vist antal år. Dette gjaldt først og fremmest topprodukterne, som blev eftertragtede og omtalte, fordi de blev ofte solgt til meget høje priser. Det fik en positiv afsmitning på

Cabernet-druens image, og pludselig blev det en modedrue.

Traditionen med at lade Cabernet Sauvignon indgå i blandinger med andre druesorter bredte sig til andre europæiske vinlande. Druens magtfulde særpræg blev eftertragtet, og i gamle dage blev Cabernet Sauvignon brugt mange steder.

Blandt andet i Spanien i Rioja-distriktet, hvor kun ganske få producenter har fastholdt denne tradition. I Italien blev Cabernet-druen listet ind ad bagvejen og benyttet som tilsætning i visse vine for at give mere styrke og karakter. I starten var det ikke en helt officiel praksis, men senere blev det anerkendt. I Portugal går alting så langsomt, at det kun var få steder, den slog an. Klimaet var for varmt og for tørt, men i nyere tid er den begyndt at dukke op flere steder hos forskellige vinproducenter. Her blandes den ofte med lokale druesorter.

I Bulgarien gav Cabernet Sauvignon druen fortræffelige resultater i mange gedigne små hverdagsvine.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 9

Club Vino sætter fokus på Cabernet Sauvignon i to smagekasser, som kan købes på clubvino.gl. Vinene i de to smagekasser kommer fra forskellige lande. Smag hvor alsidig denne druesort er, og hvor forskellige vinene er.

Frugt og karakter Cabernet Sauvignon kendetegnes ved to helt specielle ting: Den særlige frugtsmag, der altid har toner af solbær samt en markant syre, som af eksperter oftest beskrives som ”grøn peberfrugt”. Druesortens bær indeholder en hel del kerner, og skallerne er rige på farvestof.

dog altid den markante peberfrugtagtige garvesyre, som kan være mere eller mindre udpræget, og den solbæragtige frugtsmag. Cabernet Sauvignon-druens markante karakter slår altid igennem vinens smag, selv om den er blandet med andre druesorter.

ducenter piller stilkene af frugten, mens andre lader lidt stilke gå med i processen.

Hvor meget sol, frugten har fået, er ganske afgørende, og det vil sige, at i sidste ende er det vinavleren, som bestemmer, hvor længe klaserne skal hænge på vinstokkene, før de plukkes.

Der er mange slags Cabernet Sauvignonrødvine over hele verden. Både nogle der minder om hinanden, og andre som er dramatisk forskellige. Fællestrækket er

Cabernet Sauvignon kan sommetider have smag ligesom mint afhængig af, hvor druesorten kommer fra, og hvordan vinen i det hele taget er blevet lavet. Nogle pro-

Cabernet Sauvignon er en meget fleksibel drue, som arbejder godt sammen med fadlagring, hvis det er denne stil, vinproducenten ønsker at have. Men det kræver

10 | Vinavis – Januar/Februar 2010

dygtighed, for det kan gå grueligt galt, hvis vinen får for meget smag af træ sammen med Cabernet’ens lidt hårde garvesyre.

Populær som solo-drue Cabernet Sauvignon-vinstokken er en robust plante, der har nemt ved at tilpasse sig skiftende jordbundsforhold og klimaer.

Den kræver en hel del sol og varme for at blive rigtig moden, og her kommer de oversøiske vinlande ind i billedet.

I USA på vestkysten bredte Cabernet Sauvignon-markerne sig med lynets hast, og i starten var vinene fra Bordeaux det store forbillede. Men efterhånden fandt de amerikanske vinproducenter deres egen stil og fremstillede vine, som var meget nemmere at drikke... og sælge. Det var vine, som man kunne nyde umiddelbart efter, at de var kommet på markedet.

Prisen gjorde også udslaget, for den kom ned i jordhøjde i de hurtigt udviklede Cabernet-vine.

Sådan gik det også i Australien, Sydafrika og senere Chile og Argentina. Det var dog først og fremmest de californiske og australske Cabernet Sauvignon-vine, der blev lanceret på markedet som ”endruevine”, som satte fart på populariteten.

En vin skal vurderes på kvalitet til prisen.

Svaret findes i flasken...

En californisk og sydafrikansk en-druevin skal indeholde 75% af samme drue, en australsk skal indeholde 85% af samme drue. Det er minimumskrav, som er fastlagt af de respektive landes myndigheder.

Det er op til producenten at lave vinen af 100% af samme druesort og oplyse om det. Men i virkeligheden er det hip som hap. En vin bliver hverken værre eller bedre, fordi den er lavet af en eller af flere druesorter. Selv om det er samme druesort, der er i flasken, stammer frugten fra forskellige markparceller, der oftest høstes på forskellige tidspunkter, fordi frugten ikke modner på samme tid. Det vigtigste er den person, som laver vinen, og de mål han/hun har for indholdet i flasken.

Fremstilling af vin har i vor tid nået nye højder, og der har aldrig været lavet bedre vine i tidens løb, hvad angår teknologi i kældrene og arbejdet i markerne. Det er et spørgsmål om vinproducentens evner og kreativitet. En vin skal vurderes på kvalitet til prisen. Svaret findes i flasken.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 11

Vin i varme

vintersupper

Tomatsuppe

med oregano og kylling Lidt rødvin simrer med i suppen og runder tomatsmagen af. Brug en rødvin med en god frugtsødme og uden for meget fadpræg. Drik den samme vin til suppen.

Denne opskrift rækker til en forret til fire personer eller som et hovedmåltid til to personer.

Ingredienser (til ca. 2 personer)

400 gram skært fersk kyllingekød 3 spsk. oliven til stegningen 2 skiver bacon 2 fed groft hakket hvidløg 2 hakkede løg 1 liter vand (eller hønsebouillon) 2 dl rødvin 1 laurbærblad 2 tsk. tørret oregano 3 dåser hakkede tomater 1 stilk blegselleri 3 dl frosne majs Salt Rigeligt sort peber

Tilberedning Skær kødet i strimler eller små tern. Bank strimlerne flade med en kødhammer. Brun kødet i den lune olie i en rummelig gryde sammen med baconskiverne og tilsæt hakket hvidløg og de pillede, grofthakkede løg.

Spæd med 1 liter kogende vand eller bouillon og tilsæt rødvin, laurbær og oregano. Lad det koge i 5 minutter og tilsæt de hakkede tomater. Lad suppen simre under låg i 15 minutter.

Skræl blegselleristilken og skær den i tynde skiver. Kom den i suppen sammen med de frosne majs. Smag til med salt og peber.

Lad suppen småkoge yderligere 5 minutter. Baconskiverne og laurbærbladet skal fjernes og kasseres.

Tag suppen fra varmen og server med lunt, ristet landbrød til.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 13

Kartoffelsuppe

med fløde og sprøde flæsketern Denne enkle forret er fløjlsblød og rund med knasende tern af sprødstegt røget flæsk. Den krydres pikant af lidt hvidvin og en anelse chili. Brug en hvidvin som ikke er for tør, for chilien kræver sødme og

lidt fylde. Drik den samme vin til suppen.

Vær forsigtig med chilien og brug kun den store spanske type og fjern kernerne først.

Jo mindre chilien er, des stærkere bliver den.

Tilberedning Skær flæsket i passende små, mundrette tern. Steg det i en rummelig gryde i lidt olie til det er sprødt og gyldent. Tag flæsketernene op og stil til side. Hæld fedtet fra gryden, men lad lidt sidde i bunden. Brug den samme gryde til at koge kartoflerne i.

Purer kartofler og løg til en fin mos. Pisk mosen igennem med piskeris til den bliver blød og cremet. Brug aldrig blender eller blenderstav, for så får mosen en slimet konsistens. Kom det i en gryde sammen med 1½ liter af kogevandet.

Skræl kartoflerne og skær dem i små stykker. Pil løgene og skær dem i fire dele.

Kog kartofler og løg i bouillonen sammen med hvidvinen og laurbærbladene. Kog det i cirka 20 minutter til det er mørt. Tag kartofler og løg op med en hulske, og pil laurbærbladene fra. Gem kogevandet.

Gør chilien i stand: Flæk den og fjern kernerne. Skyl den i koldt vand. Hak det røde chilikød groft. Kom det i suppen. Smag til med en teske sukker. Gør champignonerne i stand. Skær dem i tykke skiver.

14 | Vinavis – Januar/Februar 2010

Bring kartoffelsuppen i kog med en stilk timian og piskefløden. Tilsæt nogle kugler

frossen grønkål eller spinat. Lad det småkoge i cirka 5 minutter. Rør i det jævnligt, det kan nemt brænde på. Smag til med salt og peber.

Tilsæt de rengjorte svampe i suppen og lad det simre i cirka 5 til 10 minutter uden låg på gryden. Fjern timianstilken.

Tag suppen fra varmen. Lad den stå et par minutter og rør lidt koldt smør i umiddelbart før du serverer suppen.

Drys med de sprøde flæsketern på suppen og spis ristet groft rugbrød til.

Ingredienser (til ca. 4 personer)

500 gram røget flæsk skåret i tern 1-2 spsk. olie 3 bagekartofler 2 chalotteløg 2 liter hønse- eller kalvebouillon 2-3 dl hvidvin, ikke for tør 2 laurbærblade ½ rød chili (den store spanske sort) 1 tsk. sukker 100 gram champignons 1 stilk timian 1 dl piskefløde 2 frosne kugler hakket grønkål eller spinat Salt Hvidt peber Lidt sort peber 40 gram smør

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 15

Vildtsuppe

med rødvin, peberfrugt og bønner Rensdyrkødet simrer med lidt rødvin og urter, som giver en dejlig fyldig smag. Brug en spansk rødvin lavet på Tempranillodruen. Det må gerne være en vin med saft og kraft.

16 | Vinavis – Januar/Februar 2010

Kødets mørhed afhænger af hvilket stykke på dyret, du anvender til suppen.

Bruningen er vigtig, for den giver en særlig fin smag sammen med rødvinen.

Grønsagerne skal være møre, men også

lidt ”al dente” uden at føles rå. Bønnerne skal i suppen til sidst, men kræver lidt forberedelse inden opstarten af suppen.

Tilberedning Start med bønnerne: Skyl bønnerne og bring dem i kog i en stor gryde koldt vand.

Lad det småkoge i 5 minutter. Der må ikke tilsættes salt.

Sluk for blusset, læg låg på gryden og lad det stå og trække i kogevandet i mindst en time, dog højst i to timer. Bring atter bønnerne i kog i den samme væde. Efter cirka 8 til 14 minutter er bønnerne møre. Det er umuligt at angive en præcis kogetid, så du må smage dig frem. Tilsæt en lille smule salt i kogevandet, men først til allersidst.

Hæld kogevandet fra bønnerne og slå lidt koldt vand på dem. Lad dem dryppe af i en sigte. Tilsæt de kogte bønner i suppen og lad dem simre med de sidste 5 minutter.

Skær kødet ud i 3-4 cm lange tynde strimler. Skær flæsket i små tern. Brun begge dele godt i lidt olie i en rummelig gryde.

Tag kødet op, hæld fedtet fra og kom kød og flæsketern tilbage i gryden. Spæd med vand eller oksebouillon og bring det langsomt i kog. Skum af.

Tilsæt timian, laurbær og enebær. Kom et lille stykke skrællet ingefær i suppen.

Tilsæt rødvinen. Lad det simre i tre kvarter eller til kødet er næsten mørt. Tjek mørheden og kog eventuelt kødet et kvarters tid eller to længere, hvis det føles hårdt.

Fjern enebær, laurbær, timian og ingefæren. Gør porren i stand, rens den godt og skær den ud i tynde skiver. Skræl persilleroden, skær den i bitte små tern. Skræl gulerødderne og skær dem ud i tynde skiver. Pil løget og hak det fint.

Kom det hele i suppen og bring den i kog.

Lad det simre i 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Gør peberfrugten i stand imens. Fjern de hvide kerner og skær peberfrugten i meget tynde strimler. Kom det i suppen sammen med bønnerne og lad det småkoge uden låg i 3 minutter. Server det straks.

Ingredienser (til ca. 4 personer)

100 g tørrede røde eller brune bønner Koldt vand En anelse salt 500 g skært kød af rensdyr 1 skive fersk røget flæsk 2 spsk. olie 2 liter vand eller oksebouillon 2 stilke timian 2 laurbærblade 4 enebærkorn 1 stk. frisk ingefær på 4 cm 2 dl rødvin 1 porre 2 stk. persillerod 2 store gulerødder 1 stort løg Salt Sort peber ½ rød peberfrugt ½ grøn peberfrugt

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 17

Vintema:

Cabernet Sauvignon

– vinverdenens superstar

Verdens kostbareste røde vine er lavet af druesorten Cabernet Sauvignon. Men samme drue er også basis i en række fine, ukomplicerede hverdagsvine.

Smag på Cabernet Sauvignon-vine fra Maipo Valley i Chile, Mendoza i Argentina og Californien i USA.

Der er fælles træk i disse tre vine, båret af Cabernet Sauvignon-druens solbæragtige frugt og typiske syre i eftersmagen. Alligevel er de forskellige og præges af de individuelle landes klima og vinkulturer.

Servér vinene ved 18 grader, så får du mest glæde af druekarakterens frugtsmag.

Vinen kan også omhældes på en karaffel et kvarter før serveringen.

Nyheder

på clubvino.gl

Cab. Sauv. (3 flasker) Smagekasse

Indeholder: 2008 Western Cellars (Californien) 2007 Tarapacá Reserva (Chile) 2007 Gaucho (Argentina) Normalpris: Kr. 367,Spar kr. 38,-

Pris pr. stk.

K r. 329,-

1

2

Californien: 2008 Western Cellars Vinmarkerne i Central Valley, som ligger syd for San Francisco på USA’s vestkyst, har et varmt og solrigt klima, men får tilført kølende friskhed og fugtighed fra Stillehavets påvirkning. Det giver en god friskhed i druens struktur, som er præget af en mellemfyldig og let solbærfrugt.

3

Chile: 2007 Tarapacá Reserva En kraftig rødvin med en markant struktur og en fast syre blandet med Cabernetdruens solbæragtige frugt. Druerne kommer fra Maipo Valley ved foden af Andesbjergene, hvorfra man får smeltevand til overrisling af vinmarkerne. Vinen er lagret i en blanding af ældre franske og amerikanske fade.

Argentina: 2007 Gaucho Vinmarkerne ligger i Mendoza, hvor der er varmt og tørt. Cabernet-druen her får en mere varm og moden karakter. Det er en mellemfyldig rødvin med en frugtsmag af solbær og et strejf af vanille.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 19

Vintema:

Cabernet Sauvignon

– vinverdenens globetrotter

Oplev druens mange facetter og udtryksformer i den nye vinverden fra: Argentina, Australien, Californien, Chile, Sydafrika og Frankrig, som er druens oprindelige hjemland.

1

2

Australien: 2003 Peter Lehman En fejende flot og fyldig vin med dybe nuancer af solbær, brombær og mørk chokolade blandet med lidt kryddernellike.

Vinen har lagret i 12 måneder i store ældre fade af fransk og amerikansk eg.

20 | Vinavis – Januar/Februar 2010

Cabernet Sauvignon favner bredt lige fra de lette, blide vine til de dybe mørke og kraftige. Druens karakter slår altid igennem med sin markante personlighed med en gennemslagskraft, som ingen andre druesorter.

3

Chile: 2001 Manso de Valesco, Viejas Viñas Vinhuset ejes af den berømte spanske vinproducent Miguel Torres. Den kirsebærrøde vin har en marmeladeagtig frugtkarakter, som slår over i lidt kakao og laurbær.

Vinen er lavet af druer fra meget gamle vinstokke, hvilket giver intensitet i smagen. Det er en kraftig, drikkemoden vin med lidt bid i eftersmagen, som kræver luft i en karaffel før serveringen.

Frankrig: 2008 Louis Eschenauer Det sydfranske område Oc har taget den oversøiske tradition til sig med at lave enkeltdruevine af Cabernet Sauvignon. Oc er kendt for at lave lette til mellemfyldige, friske, frugtrige rødvine med lidt bid i, og denne vin er ingen undtagelse. Server den let afkølet ved omkring 15 til 17 grader.

Cab. Sauv. (6 flasker) Smagekasse

Indeholder: 2003 Peter Lehman (Australien) 2001 Manso de Valesco, Viejas Viñas (Chile) 2008 Louis Eschenauer (Frankrig) 2007 Michel Torino (Argentina) 2001 Kendall-Jackson, Vintner’s Reserve (Californien) 2004 Oracle (Sydafrika) Normalpris: Kr. 1005,Spar kr. 106,Pris pr. stk.

K r. 899,-

4

5

Argentina: 2007 Michel Torino Vinen er stadig ung og vilter med en dybrød farve og en smag af modne solbær med lidt rød peberfrugt. Druerne gror i det hede, tørre klima i Mendoza, og frugten får en optimal modenhed.

6

Californien: 2001 Kendall-Jackson, Vintner’s Reserve Vinen er lavet af 84% Cabernet Sauvignon-druer blandet med lidt Merlot og Cabernet Franc. Den har været lagret på 82% franske og resten i amerikanske egetræsfade i 13 måneder. Der er smag af solbær, sorte kirsebær og blåbær med lidt vanilje og fadpræg i denne elegante, drikkemodne vin.

Sydafrika: 2004 Oracle En klassisk Cabernet Sauvignon med klare toner af moden solbærfrugt, som slutter af med en lang eftersmag og en lille snert cigarkassetræ. En moderne, saftig Cabernetvin, som har godt af lidt luft før serveringen. Producenten er sydafrikansk, men winemakeren er australsk, og har ry for at være ekspert i at tæmme franske druesorter. Det er et fint eksempel på en vinverden uden grænser.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 21

Vintema:

Spanske vine

med personlighed

Smag tre vidt forskellige spanske vine fra RIOJA, som repræsenterer tre meget personlige stilarter: Klassisk, moderne og avantgarde.

Der er fokus på den spanske tradition med lagring af vinen i ældre træfade, som ikke giver fadsmag, men bibringer vinen en blødere struktur.

Oplev Tempranillo-druens mange facetter i denne smagekasse i tre vine, som er lavet af de bedste vinproducenter i Rioja.

Det er vine, som passer flot til grønlandsk lam, rensdyr, fuglevildt, oksekød, moskus og and.

1

2

2003 Finca Allende, Rioja Et lille vinhus som er Riojas førende avantgarde-producent. Vinproduktionen er beskeden, og stilen er moderne. Vinen har lagret på franske fade i 13 måneder.

Den er lavet af 100% Tempranillo-druer fra Alta-området i Rioja. Der er intensitet og kraft i denne flotte vin, som har en meget elegant finish. Vinen bør have luft en times tid i en karaffel, inden den drikkes.

22 | Vinavis – Januar/Februar 2010

3

2004 Conde de Valdemar, Rioja Et gammelt vinhus, der er kendt som en modernist og for at lave vine med vægt på en blød, indtagende frugt, der smyger sig om tungen. Vinen har lagret først på ståltanke og dernæst 14 måneder i egefade før tapning på flaske. Vinen er blandet af 80% Tempranillo-druer og 10% Mazuelo.

Det er en drikkemoden, saftig vin uden kanter og med en mellemfyldig struktur.

Den har godt af luft en lille halv times tid på en karaffel.

2003 Muga Seleccion Especial, Rioja En fuldmoden og indsmigrende vin, der har finesse, lethed og en blød struktur.

Producenten Muga er en af de store klassikere i Rioja-distriktet. Der er 70% Tempranillo-druer i denne rubinrøde vin, som også er blandet med lidt Garnacha, Mazuelo og Graciano. Den intense smag er fornemt balanceret mellem frugten og et diskret fadpræg. Vinen har godt af lidt luft i en karaffel en times tid før serveringen.

Spansk (3 flasker) Smagekasse

Indeholder: 2003 Finca Allende, Rioja 2004 Conde de Valdemar, Rioja 2003 Muga Seleccion Especial, Rioja Normalpris: Kr. 787,Spar kr. 108,-

Pris pr. stk.

K r. 679,-

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 23

2003 Rioja Muga Seleccion Especial Spanien

Druesorter: 70% Tempranillo, 20% Garnacha, 10% Mazuelo og Graciano Vinbeskrivelse: Bodegas Muga blev grundlagt af Isaac Muga Martínez i 1932. I dag ligger vinkælderen i et smukt gammelt hus i Haro, i Estación-kvarteret i hjertet af vinområdet Haro.

Muga hører til den klassiske skole i Rioja: gæring og udblødningen i træpersekarrene, den langsomme dekantering i løbet af vinteren, den traditionelle filtrering ved bundfældning og klaringen med friske æggehvider.

Traditionen kombineres med en klar fremtidsvision. I Muga er fade og tønder bødkerhåndværk, som plejes omhyggeligt. De fremstiller selv deres tønder og fade ved anvendelse af amerikansk eg fra Ohio og Kentucky samt fransk eg fra Allier.

Denne vin er af Reserva-kvalitet. Lækker med en fyldig blødhed. Vinen er lagret på en blanding af amerikanske og franske fade i 30 måneder.

Flasken bør stå på højkant nogen tid før serveringen. Den har godt af en dekantering en times tid. Vinen holder sig fint i to dage efter, at flasken er åbnet.

Pris pr. stk.

K r. 279,-

24 | Vinavis – Januar/Februar 2010

2007 Tarapacá Reserva Cabernet Sauvignon Chile

Druesorter: 100% Cabernet Sauvignon Vinbeskrivelse: Huset Viña Tarapacá blev grundlagt i 1874 og ligger ved foden af Andesbjergene i Maipo Valley. Det har skiftet ejer flere gange og drives nu af et holdingselskab, som har tilført ekstra kapital og gennemført en modernisering af ejendommen samt udvidet arealet med vinmarker.

3 flasker

K r. 399,-

I det tørre klima får vinmarkerne tilført ekstra væde ved hjælp af smeltevandet fra top-

pen af Andesbjergene, der ledes ned via særlige kanaler.

Stilkene fjernes fra druerne, og vinmosten gærer i rustfri ståltanke ved en temperatur på 28 grader celsius. Vinen lagrer i seks måneder i en blanding af ældre franske og amerikanske fade før den tappes på flaske.

Farven er mørkerød og duften er letkrydret. Vinens fyldige smag er nuanceret med toner af modne solbær og hindbær samt en snert peberkrydring i eftersmagen.

Lad den få lidt luft i en karaffel en times tid før serveringen.

Denne vin er velegnet til pastararetter med krydrede tomatsaucer, rødt kød med skysauce og lignende.

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 25

2008 Rosé De la Chevaliere Frankrig

Druesorter: Syrah 40%, Merlot 15%, Grenache 45% Vinbeskrivelse: De sydfranske vinområder, som ligger ud mod Middelhavskysten, er berømte for deres fine rosévine.

Druerne til denne rosé er hentet i forskellige vinområder, som ligger mellem byerne Carcassonne og Nîmes.

Pris pr. stk.

K r. 129,-

26 | Vinavis – Januar/Februar 2010

Druerne presses ganske let og den første frugtsaft, der løber fra, er ganske lys og får ingen kontakt med drueskallerne.

Efter gæring af mosten lagres den i tre måneder på stålfade, filtreres og tappes på flaske.

Vinen har en frisk duft af jordbær og en saftig og let druekarakter i eftersmagen.

Den er frisk, behagelig og læskende og bør serveres køleskabskold.

Drik den til fiskeretter, salater, pate, forretter og pastaretter eller som en let velkomstdrink.

Ekstra hygge

til de kolde vintermåneder

Rozés

White Reserve

Rozés

10 års Tawny Port Et pragtfuldt glas portvin, som bør serveres ved omkring 18 grader. Fyld et rummeligt glas halvt op, så får du mest fornøjelse af portvinens mange aromaer.

Den er lækker til chokolade.

Flaskens indhold holder sig fint i flere uger, efter at den er åbnet.

Smagen er raffineret og meget nuanceret, der er både en moden frugt med en snert frisk citrus, vanilje og en let nøddekerneagtig finish i den bløde eftersmag.

Flaskens indhold holder sig fint i flere uger, efter at den er åbnet. Bør proppes godt til og opbevares svalt og mørkt.

Pris pr. stk.

K r. 249,-

Pris pr. stk.

K r. 249,Vinavis – Januar/Februar 2010 | 27

Lajita Mezcal Mexico

Mezcal er en mexicansk nationaldrik. Den er lavet af saften fra Maguey-planten, som hører til agave-familien og kun med en lille larve i flasken, er det den ægte vare.

Det er en gammel tradition, for larven udklækkes i samme plante, som Mezcal’en laves af. Den er proteinrig, og spises lokalt grillet med en tomatchilisauce.

Det var indianerne, Mexicos oprindelige befolkning, som fandt på at bruge saften fra Maguey-planten, men spanierne, som senere besatte landet, blev så begejstret for smagen, at de begyndte at lave brændevin af den.

Drik Lajita Mezcal af små shotsglas, og server den enten afkølet eller ved stuetemperatur.

Flasken indeholder 50 cl.

Pris pr. stk.

K r. 349,-

28 | Vinavis – Januar/Februar 2010

1. præmie

Smagekasse med 3 flasker Cabernet Sauvignon

Vinter konkurrence

Club Vino proptrækkersæt

I denne udgave kan Club Vinos medlemmer vinde tre flotte præmier. Svar rigtigt på tre spørgsmål, og deltag i lodtrækningen.

Der trækkes lod den 8. februar 2010, og vinderne får direkte besked.

3. præmie

Spørgsmål: Hvor mange træfade rummer lag­rings­ kælderen hos vinproducenten Bodegas Muga i Rioja?

Hvad hedder hoveddruesorten i Mugas vine?

Hvad hedder verdens mest udbredte druesort?

2. præmie

Club Vino dekanteringstragt

Send svarene i en email til: webmarketing@kni.gl Husk at oplyse: Club Vino-medlemsnummer Dit fulde navn Adresse, postnr. og by/bygd Telefonnummer

Vinavis – Januar/Februar 2010 | 29

Bestil nu p책

clubvino.gl