Page 1

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner NUMMER 6 / NOVEMBER 2018 / ÅRGANG 36

DET UDLØSER STRAF

INDKØB AF GENBRUGS-

NÅR KOMMUNER HÆVER SKATTEN

HJÆLPEMIDLER

BREMSET I

PRINCIPIEL STRID

FÆLLESINDKØB ER BOMBE UNDER REGIONERS OG KOMMUNERS MÅDE AT KØBE HJÆLPEMIDLER PÅ


Magasinet

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 43 31 21 E-mail: info@statsindkoeb.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: info@statsindkoeb.dk www.statsindkoeb.dk Annoncer: E-mail: info@statsindkoeb.dk . . . . . . . . . 43 43 31 21 Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 36. årgang Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og sundheds­sektoren, herunder hospitaler, plejehjem m.m. Leverandører til offentlig virksomhed. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger. Forsidefoto: Modelfoto

LEDER

Hjælpemidler skal hjælpe brugerne. Slut.

D

er er noget kendetegnende for diskussionen om hjælpemidler. Den ses i høj grad fra toppen (systemet) og ned til brugerne. Ikke omvendt, så det kan mærkes. Vi har i dette nummer af Magasinet Stat & Kommune Indkøb fokus på hjælpemidler og ud af utallige diskussioner om dem har vi valgt at fokusere på to emner i to artikler: • Høringerne om den forsinkede og principielle SKI-aftale for genbrugshjælpemidler. • Dernæst diskussionen om, hvorvidt regionerne eller kommunerne skal betale for hjælpemidlerne. En diskussion, hvor brugerne kan havne mellem to stole. I begge tilfælde kan der siges meget for – og imod - at gennemføre den ene eller anden ordning. Det vender vi tilbage til. Det afgørende er, at brugernes synspunkter synes at vige for systemernes kassetænkning – hvem skal nu betale? Det er der sådan set ikke noget usædvanligt i. Vi taler om et milliardmarked for offentlige indkøb, som er underlagt nøjagtig samme effektiviseringskrav som alle mulige andre offentlige indkøb. Derfor er der ikke noget at sige til processerne og ønsket om at gøre det så effektivt – og billigt – som muligt. Noget andet er det alt for fraværende humanistiske element, der handler om patienternes/brugernes tarv. En del organisationer er hørt, men deres udsagn synes at drukne i det, som hidtil er kommet frem. Og derfor kommer brugerne stadig i karambolage med ankeinstanserne – den kommunale samt den for patientsikkerhed, som skal tage stilling til problemerne. Hvorfor? Fordi ved stort set hvert eneste hjælpemiddel vil der køre en selvstændig, individuel diskussion. Den diskussion er meget svær at tage på det overordnede plan, som forhandlingerne kører på nu. Gangstativer, robotudstyr, handicapbiler, køkkenudstyr, rollatorer, toilet- og sengeudstyr, balanceveste, specielle dragter til stabilisering af kroppen, urotainer (katheterskyllevæsker) osv. kan man ikke diskutere over den samme, brede kam. Alligevel er hjælpemidler gået ind i den samme benhårde prioriteringsdebat, som medicinsk behandling har været underlagt i sær den seneste generation. Er det OK at betale 10 mio. kr. for en behandling af én patient, når man kan få eksempelvis måske et par hundrede knæoperationer for samme pris? Vi har en stribe terapeuter og sagsbehandlere, som sikkert kan udvise en fin evne til at tænke selv – hvis de får lov. Budgetrammer er et vilkår for alle i det offentlige indkøbssystem. I de nuværende diskussioner skal man passe på ikke at dæmme op for hverken den sunde fornuft eller ansvaret for at tage individuelle hensyn. De hensyn kan rigide indkøbsregler agere klods om benet for. I begge problemstillinger synes man at være kørt fast netop omkring regler. Danish.Care, som er brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi i Danmark med 91 medlemsvirksomheder, opfordrer nu kommunerne til helt at boykotte en ny SKI-aftale for genbrugshjælpemidler ved at lade være at melde sig på aftalen. SKI har nu udskudt rammeaftalen til 2020. Når det gælder mulig­ heden for fælles indkøb af hjælpemidler mellem regionerne og kommunerne, så er der gennem halvandet år intet konkret sket. Det frustrerer Danske Handicaporganisationer, som har kendt problemet i årevis med, at brugerne falder mellem to stole: Skal regionen eller kommunen betale? I begge tilfælde synes der at være en berøringsangst over for, hvad brugerne mener og har reelt behov for. Igen steder har man endnu beskrevet individuelle hensyn. Måske skal man trykke på kommandoen ”erase harddisk” og begynde med netop det. Husk der er penge og arbejdspladser i det, for hjælpemiddelbranchen har 2.500 ansatte og skaber 4,2 mia. kr. i årsomsætning – og der eksporteres for 1,2 mia. kr. Innovationen og en ledende rolle for industrien handler om at lytte til brugerne. Også derfor skal hjælpemidler hjælpe brugerne. Slut.


58126

Holbæk Kommune er gået fra tre til kun én motorolie. Takket være OK. Hos OK får du altid smøreteknisk rådgivning med i købet. I en travl hverdag er det mere end OK. Få en uforpligtende snak om, hvordan du optimerer hos jer på 89 32 23 99.

ok.dk/offentlig


LÆS I DETTE NUMMER

Fællesindkøb er bombe under regioners og kommuners måde at købe hjælpemidler på

6

Der er lagt op til en helt ny måde at købe hjælpemidler på: Regionernes hospitalspatienter skal fremover sikres mod at havne mellem to stole, hvor de ingen hjælpemidler får ved udskrivning – ganske enkelt fordi kommuner og regioner mener den anden part skal betale regningen. Problemet er, at intentionerne er halvandet år gamle, mens patienterne ender som sorteper. Danske Handicaporganisationer er utålmodige – for intet er sket – selv om alle venter bomben under hidtidige procedurer bliver udløst.

Læs side 6

Straf når kommuner hæver skatten Kommunerne har vedtaget budgetter for 2019 – og for dyre indkøb i budgetterne kan koste på flere planer. Tallene viser, at kommuneskatten stiger i alt 69,3 millioner kroner. Det udløser både individuel og kollektiv sanktion, for i økonomiaftalen havde regeringen ellers aftalt med KL, at kommunerne ville arbejde for, at skatten samlet ikke skulle stige. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille undrer sig over, at der ikke er flere kommuner, som sætter skatten ned, når der gives tilskud til det.

10

Læs side 10

Indkøb af genbrugshjælpemidler bremset i principiel strid Brancheorganisationen Danish.Care spilder ikke tiden mens en række høringer foregår her i november om en kommende og principiel SKI-aftale for genbrugshjælpemidler: De opfordrer kommunerne til helt at lade være at melde sig på aftalen. SKI har nu udskudt rammeaftalen til 2020. Nogle af nøgleordene i striden handler om, at leverandørbranchen mener faste indkøbsaftaler om genbrugshjælpemidler bremser individuel tilpasning, og at den skader innovationen og dermed milliardeksporten.

12

Læs side 12

Udbudstest i Region Midtjylland arbejder for mindre plastaffald på sygehuse – uden at genanvendelse behøver at blive dyrere På Aarhus Universitetshospital (AUH) er man i gang med et projekt, der skal få alle led i værdikæden til at se en gevinst i at minimere plastemballage og gøre det nemmere at genanvende plastaffald.

Læs side 18

18 4 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018


HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket

Køb din HÅG Capisco arbejdsstol på SKI 50.30 og 03.13 aftalen via godkendt SKI leverandør, Scan Office.

Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil. Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol. www.flokk.com/hag

IC ECOLAB RD

EL

Tlf. 70 24 70 24 E-mail: kundeservice-ski5030@scanoffice.dk kundecenter@scanoffice.dk

NO

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra andre stole og skaber personlighed i alle rum og på alle arbejdspladser. HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejdssituationer på jobbet eller derhjemme.


FÆLLESI ER BOMBE UNDER REGIONERS OG KOMMUNERS MÅDE AT KØBE HJÆLPEMIDLER PÅ

6 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018


INDKØB Der er lagt op til en helt ny måde at købe hjælpemidler på: Regionernes hospitalspatienter skal fremover sikres mod at havne mellem to stole, hvor de ingen hjælpemidler får ved udskrivning – ganske enkelt fordi kommuner og regioner mener den anden part skal betale regningen. Problemet er, at intentionerne er halvandet år gamle, mens patienterne ender som sorteper. Danske Handicaporganisationer er utålmodige – for intet er sket – selv om alle venter bomben under hidtidige procedurer bliver udløst. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

Foto: Modelfoto

D

Er pigens gåmaskine et hjælpe- eller behandlingsmiddel, så hun kan lege med andre børn? Skal kommunen eller regionen betale? Det er en bombe under hidtidige indkøb, hvis regioner og kommuner skal købe ind sammen – og på den måde løse det klassiske dilemma. Danske Handicaporganisationer er utålmodige efter en løsning, så patienter ikke havner mellem to stole.

anske Handicaporga­ nisationer med et væld af medlemsorganisationer er utålmodige. De vil gerne have løst en klassisk og kendt problemstilling om, ”hvem skal nu betale?”, når det gælder hjælpemidler. Men for halvandet år siden blev der lagt en bombe under problemstillingen. Sundhedsministeriet udsendte sammen med KL og regionerne en fælles pressemeddelelse om, at løsningen var på vej ved at skabe bedre overgang fra hospital til kommunal pleje, når hjælpemidler og behandlingsredskaber koordineres bedre. Pressemeddelelsen blev udsendt efter et arbejde var slut for ”Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.” Det var dog helt omme på side 43, at bomben var lagt under de hidtidige indkøb af hjælpemidler ved at foreslå fælles indkøb og distribution mellem regioner og kommuner.

Intet er sket I Danske Handicaporganisationer har Torben Kajberg, chefkonsulent for sundhedsområdet, fulgt området tæt. - Det er planer. Der er bare ikke sket noget af det endnu. Det er skubbet ind i den kommende, profilerede sund-

hedsreform om ”Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen”. Egentlige beslutninger og forslag er ikke lagt frem eller vedtaget endnu. Vi har været involveret i det forberedende arbejde, men det er kun forberedende, og der er ikke lagt noget præcist frem, konstaterer Torben Kajberg overfor Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Anser I det som et problem, at man nogle gange ikke ved, hvem som skal betale? - Ja, det er det. Vi hører det fra vores medlemsorganisationer gang på gang. Det med hvem der skal betale – region eller kommune - er en klassisk problemstilling. Hertil afgrænsning af, hvornår er noget et hjælperedskab - eller et behandlingsmiddel. Det giver løbende problemer. Det vil være fint med en fælles model – eller fælles indkøb. Det kan gøre problemet mindre, og sammen med mere klare regler og arbejdsdeling. Foreløbig har vi heller ikke set noget præcist i den retning. Tror I på der kommer noget på banen? - Vores medlemsorganisationer er utålmodige. Men det er også en problematik, som har været kendt i mange år. Vi har da en forventning om, at der kommer noget på bordet fra

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 7


regeringens side. Ellers bliver vi meget skuffede. Vi er blevet lovet, at det skal blive mere klart på hjælpemiddelområdet, men vi ved jo endnu ikke, hvad de spiller ud med. Vi har en forventning om, at det bliver bedre. Man slår jo nogle kasser sammen ved fælles indkøb mellem regioner og kommuner. Tror du den komplicerede øvelse er grunden til, at det tager så lang tid? - Ja, det er det, fastslår Torben Kajberg.

Mange løfter - og stadig risiko Efter pressemeddelelsen for halvandet år siden er der ingen tvivl om, at regeringen lægger op til en ny organisering af det nære sundhedsvæsen, men når man kommer så langt er uenigheder om, hvem der skal betale regningen, stadig en risiko. Der skal derfor ifølge regeringens planer være et hurtigt afklarende organ til at tage beslutningerne. Men et fast forslag er der heller ikke om det endnu. En del politiske ordførere har også luftet muligheden for, at man helt nedlægger regionerne (hvorved problemet er anderledes), men det er heller ikke endnu aktuelt. Lad os i stedet se på hvad der ligger i kortene om hjælpemidler blandt andet i de 20 anbefalinger fra Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, bestående af Danske Regioner, KL og staten: • Færre patienter skal falde mellem to stole i sundhedsvæsnet. • Flere skal hjælpes i eget nærmiljø og undgå indlæggelser. • Borgere med behov for hjælpemidler skal nemt kunne få afklaret om kommunen eller regionen skal betale.

• Kommuner og regioner skal afprøve nye samarbejdsmodeller, som fælles finansiering, så patienterne oplever én indgang til sundhedsvæsnet. I forbindelse med anbefalingerne for halvandet år siden sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): - Vi har ikke kunnet blive enige om alt, men mange af anbefalingerne vil blive omsat til konkret politik på den anden side af sommerferien, og der vil jeg som sundhedsminister også præsentere yderligere initiativer, der skal sikre en bedre kvalitet og sammenhæng for vores patienter, sagde sundhedsministeren. Formanden for KL’s Socialog Sundhedsudvalg, Thomas Adelskov, var allerede for halvandet år siden utålmodig. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne havde set, at der var kommet bedre rammer for opgaveglidning, og at der var taget konkrete skridt til udbygning af det nære sundhedsvæsen med nye opgaver, sagde Thomas Adelskov, som i januar blev afløst af Jette Skive (DF) som formand for social- og sundhedsområdet i Kommunernes Landsforening. Hvis vi ser lidt mere på det lidt konkrete, som kom frem fra det gamle udvalg ville, så står der sådan på side 43 i betænkningen: Det eksisterende afgrænsningscirkulære på området erstattes af en ny vejledning, der beskriver kommuner og regioners forpligtelser i forhold til at levere behandlingsredskaber og hjælpemidler efter sundhedsloven samt håndteringen af snitflader til andre områder, herunder hjælpemidler efter serviceloven. Der etableres en fælles samarbejdsstruktur for hjælpemidler

8 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

og behandlingsredskaber på nationalt niveau, som kan fungere som et hurtigt afklarende organ i tilfælde af uklarheder mellem myndigheder om bevillingsansvaret for hjælpemidler og behandlingsredskaber. Den nationale samarbejdsstruktur kan desuden medvirke til generel videndeling på området og vurdering af nye produkter. Der igangsættes yderligere undersøgelser for at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig – og mindre opdelt – organisering af området, fx via analyser af muligheden for standardisering, fælles indkøb og distribution mellem regioner og kommuner samt afgrænsede forsøg med fælles organiseringer med henblik på at indhente yderligere erfaringer.

Djævelen i detaljen Ifølge Torben Kajberg fra Danske Handicaporganisationer ligger djævelen i detaljen. Også når man taler om muligheden for fælles indkøb af hjælpemidler mellem kommuner og regioner. Djævelen i detaljen kender man bl.a. hos Scleroseforeningen, hvor ledende socialrådgiver, Nadia Buchard nævner flere konkrete emner og produkter, der giver problemer for den enkelte borger, når de skal have dem bevilget. Hos Sclerose­ foreningen er det oftest: • Balanceveste. • Specielle dragter til stabilisering af kroppen. • Urotainer (katheterskyllevæske). • Quofora tarmskylle sæt Også Spastikerforeningen og Muskelsvindfonden har problemer med hjælpemidlet sonderemedier. Nadia Buchard kalder det ”et stadigt belastende problem for mange mennesker.” Og mange andre produkter kan nævnes.

Regionerne er begyndt I enkelte regioner har man derfor taget de første skridt til at købe hjælpe- og behandlingsmidler fælles ind mellem regioner og kommuner. Helt uden om regeringens oplæg, Det handler dog om pilotprojekter, som ikke er implementerede endnu. - Vi har aftalt med Staten og KL, at vi gerne vil videre ad den vej med at købe produkter ind sammen. Forhåbentlig på et tidspunkt i hele landet, men vi har vurderet sammen med kommunerne, at det er bedre foreløbig én region ad gangen tager det med kommunerne. Derfor er der nu forberedt to pilotudbud, forklarer Kenneth Hirsch Sørensen, som er chefrådgiver hos Danske Regioner. - Fordelene for patienterne er, at når de kommer ud fra sygehuset skal de ikke møde nogle andre produkter, siger han. De regioner, som har taget skridt til fællesindkøb i pilotprojekter med kommunerne, er: • Region Nordjylland, hvor alle kommunerne har tilsluttet sig fællesindkøb af sårpleje-produkter. • Og Region Midtjylland der er gået sammen med Region Syddanmark om at kunne indkøbe stomi-produkter med kommunerne. Det har dog vist sig at være mere kompliceret udbudsteknisk at håndtere. Virkeligheden venter For halvandet år siden skrev regeringen, at man på baggrund af de 20 anbefalinger ville komme i løbet af efteråret med det politiske udspil, der bringer ”udvalgsarbejdet ud i virkeligheden.” Danske Handicaporganisationer spejder fortsat efter realiteterne i planerne.


Bymose Hegn værtsskab i særklasse

• Fokus på din sikkerhed • Gratis parkering • Førsteklasses køkken • Optimale rammer for teambuilding • Leg- og læringsværktøjer til rådighed • Bymosegård – en oase helt for jer selv • Er en del af Rammeaftalerne • Og den smukkeste natur lige uden for døren Bymose Hegn Bymosegårdsvej 11 3200 Helsinge Tel +45 48 79 84 00 Fax +45 48 79 80 74 bymose@bymosehegn.dk www.bymosehegn.dk


Det udløser straf når ­kommuner hæver skatten Kommunerne har vedtaget budgetter for 2019. Tallene viser, at kommuneskatten stiger i alt 69,3 millioner kroner. Det udløser både individuel og kollektiv sanktion – for dyre indkøb i budgetterne kan nemlig koste på flere planer.

- Jeg undrer mig virkelig over, at der ikke er flere kommuner, som sætter skatten ned, når der gives tilskud til det. Dertil kommer, at kassen bugner i en række kommuner. Det er frækt over for de borgere og virksomheder, som betaler skatten, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Foto Niels Hougaard

10 kommuner har benyttet sig af muligheden for at få tilskud til at lette skatten og har sat skatten ned med samlet 120,6 millioner kroner til glæde for borgere og virksomheder. Omvendt har seks kommuner valgt at sætte skatten op med samlet 189,8 millioner kroner. Samlet stiger kommuneskatten altså med 69,3 millioner kroner. I økonomiaftalen havde regeringen ellers aftalt med KL, at kommunerne ville arbejde for, at skatten samlet ikke skulle stige. Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil AmmitzbøllBille siger: - Jeg undrer mig virkelig over, at der ikke er flere kommuner, som sætter skatten ned, når der gives tilskud til det. Dertil kom-

mer, at kassen bugner i en række kommuner. Det er frækt over for de borgere og virksomheder, som betaler skatten. Det aftalte løft af vores velfærd er jo fuldt finansieret. Kommunerne vil nu blive mødt med en økonomisk sanktion. Regeringen vil desuden i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2019 søge tilslutning til, at den statslige bundskat nedsættes med et beløb, der svarer til den kommunale skatteforhøjelse, siger Simon Emil AmmitzbøllBille Ifølge loven skal der ske en krone-til-krone-modregning i statens bloktilskud til kommunerne. Fem ud af de seks kommuner, der har hævet skatten, vil blive mødt af en individuel

10 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

sanktion. Resten skal kommunerne betale for kollektivt. Nu skal kommunerne indberette oplysninger om service- og anlægsudgifter for budget 2019. Økonomi- og Indenrigsministeriet forventer at offentliggøre de foreløbige budgettal i efteråret. Danmarks Statistik offentliggør de endelige budgettal i januar 2019.

Tilskud på 75 pct. ved at sætte skatten ned Kommuner opkræver personskatter, ejendomsskatter og dækningsafgift for erhvervsejendomme. For at tilskynde til at sætte skatten ned er der afsat en tilskudspulje til lettelser for 250 mio.kr. De kommuner, som sætter skatten ned, vil modtage et

tilskud på 75 pct. af det tabte provenu i 2019. I 2020 og 2021 er det 50 pct. I 2022 er det 25 pct. Hvis kommunerne under ét hæver skatten, vil der ifølge gældende lov ske en regulering af bloktilskuddet. Den vil svare til overskridelsen. Modregningen vil som udgangspunkt bestå af 75 pct. individuel modregning for de kommuner, der hæver skatten, og 25 pct. kollektiv modregning for alle kommuner. Kommuner med frit lejde, fordi de før har sat skatten ned, kan undgå individuel modregning. Det gælder for Frederikssund Kommune. Den endelige opgørelse af skatteresultatet og den modgående regulering i bloktilskuddet vil foreligge i december.


MOntra MeetIng

kurser & koNfereNcer med sublim service i absolut særklasse

Heldagspakke fra

325,-

Pr. person excl. moms

· BO OK aLe

raMMe aftale

a

·

r raM

M

e

Member of:

Montra Hotel Hanstholm · Montra Skaga Hotel · Montra Hotel Sabro Kro · Montra Odder Parkhotel · montrahotels.dk

Ha

Læs mere og book på montrahotels.dk

O a HOteLS

ft

t HOS M

tr

Kort sagt, vi gør os umage med, at give jer en god oplevelse, når I afholder et møde eller en konference hos os. Vi klarer alt det praktiske, så I kan bruge energien på at få maksimalt udbytte af arrangementet.

yg

n

tr

VI

Når du booker et møde på Montra Hotels, får du et gennemført møde- og konferencekoncept, hvor du vil opleve unik service i alle faser af arrangementet. Vores personale er altid nærværende og klar til at yde en sublim service. Vi byder på gastronomisk frokostbuffet og kan tilpasse menuen til særlige behov. Vores hoteller er lette at komme til, uanset om du kommer med offentlige transportmidler eller i bil. Vi har gratis parkering og fri opladning af el-bil.


INDKØB AF GENBRUGSHJÆLPE­ MIDLER BREMSET AF PRINCIPIEL STRID 12 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018


Morten Rasmussen, direktør for Danish.Care (tidl. Dansk Rehab Gruppe) ser frem til en række høringer her i november om en kommende, forpligtende aftale om genbrugshjælpemidler. ”Vi har appelleret til, at de lader helt være at lave en SKI-aftale om genbrugshjælpemidler,” siger Morten Rasmussen. Han frygter bl.a., at kvaliteten bliver for ringe og at produkterne ikke kan dække individuelle, tilpassede behov for den enkelte borger.

Brancheorganisationen Danish.Care spilder ikke tiden mens en række høringer foregår her i november om en kommende og principiel SKI-aftale for genbrugshjælpemidler: De opfordrer kommunerne til helt at lade være at melde sig på aftalen. Hvis opfordringen ender med, at eksempelvis kun 20 kommuner ud af 98 overlader det område til SKI, så kan aftalen blive for lille til at gennemføre. SKI har nu udskudt rammeaftalen til 2020. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

S

agen om genbrugshjælpemidler under en SKIaftale ligner en sag, der aldrig går væk. Fakta er, at den bremset op i en principiel strid mellem hjælpemiddelbranchen og en række kommuner på den ene side – og SKI´s ejere i staten og kommuner på den anden side. Her i denne november er der en række leverandørhøringer. Nogle af nøgleordene i striden handler om, at leverandørbranchen mener faste indkøbsaftaler om genbrugshjælpemidler bremser individuel tilpasning, og at den skader innovationen og dermed milliardeksporten. Det sker ifølge leverandørbranchen ganske enkelt fordi en SKI-aftale vil koncentrere indkøbene på en håndfuld store virksomheder, mens mindre virksomheder må dø fordi det offentlige har noget nær et indkøbsmonopol på hjælpemidler. En del medvind har branchen fået i sine protester det seneste år. - Vi kan se, at en aftale skal sættes senere og senere i værk - og den kommer til at handle om færre og færre ting. Det har vist sig ganske besværligt. Det tyder på, at vi bliver hørt, siger direktør Morten Rasmussen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Han leder Danish.Care, som er brancheforeningen for hjælpemidler og velfærdsteknologi i Danmark med 91 medlemsvirksomheder. Foreningen blev etableret i 1981 under navnet Dansk Rehab Gruppe, men skiftede i foråret 2018 navn til Danish.Care ud fra en strategi om, at hjælpemidler og velfærdsteknologi hænger sammen.

Seneste nyt Udover de kommende høringer i denne november er seneste nyt i sagen, at SKI ikke som tidligere meddelt forventer en aftale i 2019. Nu skriver SKI, at ”vi forventer, at aftalen vil være klar til brug i løbet af første kvartal 2020.” Udskydelsen kommer efter et åbent bekymrings-brev fra hjælpemiddelbranchen m.fl. i marts i år:

”På vegne af den danske handicapsektor på tværs af brugere, fagprofessionelle og leverandørbranche, retter vi denne henvendelse til SKI’s styregruppe for de fælles forpligtende aftaler og til SKI’s ledelse og formandskab for at udtrykke vores stærke bekymring omkring det igangværende arbejde med fælles forpligtende aftaler vedrørende genbrugshjælpemidler, 50.98.” Bekymringsbrevet blev sendt både til SKI´s øverste ledelse og en række kommunaldirektører, økonomidirektører, udbuds- og indkøbschefer og KL.

Kvalitet kan blive for ringe, mener branchen Magasinet Stat & Kommune Indkøb har spurgt direktør Morten Rasmussen, hvad hjælpemiddelbranchen egentlig vil opnå ved at trække sagen ud. - Vi har appelleret til, at de lader helt være at lave en SKIaftale om genbrugshjælpemidler, men vi ved ikke, hvor det ender endnu. Mange kommuner har også sagt, at de ikke vil gå med på en SKI-aftale på det her område fordi kvaliteten bliver for ringe. Det hedder netop individuelle hjælpemidler, som skal dække tilpassede behov for den enkelte borger. Det er ikke lykkedes SKI at overbevise os om, at det kan lade sig gøre. Deres udgangspunkt er standardisering, standardisering og standardisering. De to ting passer ikke sammen. Er I helt imod genbrugshjælpemidler? - Nej, det er en stor del af det, som vi laver. Og nogle er gode til at købe genbrugshjælpemidler ind sammen – bl.a. en del af de kommunale indkøbsfællesskaber. Genbrugshjælpemidler er derfor også en stor del af vores forretning. Problemet kommer, når man putter det ind i et nationalt udbud, hvor ganske få spillere kommer til at sidde på markedet. Der afkobler man det patientnære og terapeuternes muligheder for at se, hvad der bliver købt. Når den enkelte kommune byder ind, så sidder de side om side med sagsbehandlere og terapeuter.

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 13


Blandt de områder, som SKI arbejder videre med til en kommende aftale om genbrugshjælpemidler er også bad & toilet. Direktør Morten Rasmussen fra branche­ organisationen Danish.Care advarer mod det. ”Det er et kæmpe område, og det er svært at se det passer i standardaftaler,” siger han.

SKI siger godt nok, at de også lytter til terapeuter og sagsbehandlere, men de kommer til at sidde meget langt fra virkeligheden. De vil ikke kunne forstå behovene, mener Morten Rasmussen.

Skader eksporten hos stor branche En række tal for branchen (fra 2016) viser, at hjælpemidler er varer i en ret stor købmandsbutik. Der er over 300 danske hjælpemiddelvirksomheder, og dertil 1.000 virksomheder, der beskæftiger sig med området. 2.500 ansatte i branchen skaber 4,2 mia. kr. i årsomsætning – og der eksporteres for 1,2 mia. kr. I branchens ”bekymringsbrev” fremhæves Norge som skræmmeeksempel: ”Norge har som konsekvens af en indkøbspolitik baseret på nationale aftaler kun meget få norske virksomheder, der beskæftiger sig med genbrugshjælpemidler.” - Det er en meget eksporttung branche, fastslår Morten Rasmussen overfor dette magasin. - Den skader vi, hvis vi laver en national aftale, hvor kun en håndfuld meget store virksomheder kan byde. Mange af dem vil endda være udenlandsk baserede. Og adskillige andre danske virksomheder vil så ikke have noget marked at gå hen til. Hvis de ikke har det danske marked, så får de også svært ved eksport og så rammer man hele branchen. Innovationen går tabt og muligheden for at lave nye og godt designede produkter. Det vil være det optimale at undgå en aftale, men hvis der kommer en aftale, så gælder det om at minimere skaderne og få det bedst mulige ud af rammerne. Vil I også opfordre og påvirke kommunerne til ikke at melde sig på en aftale? - Ja, for det fungerer på den måde, at hver kommune siger, om de vil være med på aftalen. Hvis det nu ender med, at eksempelvis kun 20 kommuner

ud af de 98 overlader det område til SKI, så er aftalen i mit hoved for lille til, at SKI kan gå videre med det. Noget tyder på, at vi ikke behøver påvirke kommunerne ret meget. Mange terapeuter siger, at de tør simpelthen ikke være med på sådan en SKI-aftale. De har brugt mange år på at opbygge ekspertise på det meget specialiserede område, og de tør ikke overdrage det til noget, der kan minde om indkøbsautomater, som ikke kender området. De frygter det både bliver dyrere for kommunen og giver borgerne en dårligere behandling. Er der ikke områder, som man med fornuft kunne lægge ind i en fælles indkøbsaftale? - Der fem områder, som SKI går videre med – oprindeligt var der seks plus tre – dvs. ni i alt. Et område er rollatorer. Nogle af dem kan man med god samvittighed sige, at det ligner en standardvare, men der er også specialudgaver. Til gengæld har SKI også valgt bad & toilet. Det er et kæmpe område, og det er svært at se det passer i en standardaftaler. Derimod har vi nu fået kørestole helt ud; Det er også en meget stor kategori. Vi har ikke kunnet få detaljeret redegørelse for, hvorfor de områder er valgt.

14 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

Hvad bliver forløbet nu? - Vi ser frem til leverandørhøringerne i november, og efter det bliver der offentlige høringer med bl.a. handicaporganisationerne. Hvad er dit bud – kommer der en aftale – og i givet fald hvornår? - Det tør jeg ikke spå om endnu – ikke offentligt i hvert fald, siger Morten Rasmussen.

SKI er godt i gang Ifølge den seneste meddelelse fra SKI om den forpligtende aftale 50.98 om genbrugshjælpemidler er SKI ”godt i gang med at designe udbuddet og klargøre udbudsmaterialet frem mod den kommunale høring. Formålet er at fastlægge strukturen for udbuddet og det forventede sortiment.” Det sker i samarbejde med en kommunal projektgruppe, som blandt andet består af indkøbere, ergoterapeuter, visitatorer og terapeuter. Med andre ord høres også fagpersonalet. Hertil kommer den omtalte tekniske dialog (høringssvar) med potentielle leverandører i løbet af november. ”Formålet med den tekniske dialog er at sikre, at den endelige aftale afspejler markedets vilkår og mekanismer. Det er med til at sikre, at aftalen bliver

så anvendelig som muligt for både kunder og leverandører,” skriver SKI, som tilføjer ”Hvis høringssvarene giver anledning til væsentlige ændringer af det materiale, der har været i høring, vil det være nødvendigt at gennemføre en ny høring.” Den kommunale projektgruppe, der er med til at udvikle udbuddet sammen med SKI består af repræsentanter fra indkøbsfællesskaber, herunder Faaborg-Midtfyn Kommune (Fællesindkøb Fyn), Gentofte Kommune (Spar5), Haderslev Kommune (Sydjysk Udbudssamarbejde), Halsnæs Kommune (IN), Hvidovre Kommune (VIF), Ishøj Kommune (VIF), Kerteminde Kommune (Fællesindkøb Fyn), Københavns Kommune, Mariagerfjord Kommune (JYFI), Odense Kommune (KomUdbud), RingkøbingSkjern Kommune, Rudersdal Kommune (Spar5), Svendborg Kommune (KomUdbud), Thisted Kommune (Fællesindkøb Nord), Tønder Kommune (Sydjysk Udbudssamarbejde) og Viborg Kommune (JYFI). Men som nævnt ventes den principielle sag først afsluttet med en udskudt aftale, som måske er klar i løbet af første kvartal 2020.


Kommunerne er vilde

MED PRIVATE KONSULENTER

87% AF FORVALTNINGS­ CHEFERNE MENER, AT RÅDGIVERNE ER PENGENE VÆRD.

Ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at landets kommuner i høj grad er tilfredse med de ydelser de får, når de køber private rådgivere og konsulenter til en lang række opgaver. Hele 87% af forvaltningscheferne mener, at rådgiverne er pengene værd.

L

angt størstedelen af forvaltningscheferne i de danske kommuner mener, at penge til privat rådgivning og konsulentydelser er givet godt ud. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Erhverv. Samtidig udtrykker 87 pct. stor tilfreds med de ydelser, som rådgiverne og konsulenterne leverer. Dermed sætter forvaltningscheferne en tyk streg under, at private rådgivere og konsulenter er værdifulde i den kommunale opgaveløsning. ”Vores analyse viser, at private rådgivere og konsulenter er vær-

difulde for kommunerne. Det er meget populært at kritisere det offentliges brug af privat rådgivning, men faktisk tilfører rådgiverne professionelle ressourcer, som kan bruges fleksibelt, ligesom den specialiserede faglige viden, rådgiverne har, kan være med til at finde nye og bedre måder at løse opgaverne på,” siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv. Kommunerne købte i 2016 rådgivningsydelser for i alt 9,7 mia. kr. Det svarer til en vækst i indkøb af rådgivningsydelser på 2,9 pct. over 2 år.

Private rådgivere og konsulenter giver bedre service til borgerne Når kommunerne køber private rådgivere og konsulenter, der bidrager med specialiseret faglig viden, resulterer det ofte direkte i bedre service for borgerne. Sådan svarer over halvdelen af forvaltningscheferne. ”Private rådgivere leverer kvalificerede løsninger til gavn for borgerne. Kommunernes ansatte har typisk ikke samme ekspertise eller erfaring med den givne opgave, fordi det ikke er opgaver, der løses ofte. Derfor kan private råd-

givere og konsulenter løfte serviceniveauet i kommunerne, og det giver alt mulig mening at få det bedst mulige afkast af skatteborgernes penge,” siger Daniel Møller Jensen og fortsætter: ”Det understreger samtidig, hvor vigtigt det er, at vi sammen med rådgiverbranchen fortsat arbejder med - og bliver bedre til - at synliggøre den værdiskabelse, rådgiverne tilfører i kommunerne. For vi ved, at der er et uforløst potentiale i øget offentlig-privat samarbejde. De gevinster skal vi have høstet,” siger Daniel Møller Jensen.

Raizer by Liftup

Liftup har udviklet den mobile løftestol, Raizer – som kan betjenes af én hjælper. På få minutter kan hjælperen eller portøren få en falden borger på benene igen. Bestil Raizer i dag! 9686 3020 mail@liftup.dk www.raizer.dk

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 15


Dansk Erhverv stævner tre midtjyske kommuner Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv har lagt sag an mod Holstebro-, Lemvig- og Struer Kommune. Kommunerne har overtrådt udbudsloven ved at annullere og hjemtage en opgave i udbud uden saglig grund. Her er man simpelthen gået langt over stregen,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

til at overstige nogle af de private bud med over 2 millioner kroner, og det er usagligt, mener Dansk Erhverv.

D

er skal være fair og lige en opgave om drift af komkonkurrence. Også når munernes fælles hjælpemiddeldepot i udbud, og siden har private virksomheder kommunerne så valgt selv at byder på opgaver i det offentlige. Men det har ikke været varetage opgaven under påskud af økonomiske bespareltilfældet i en sag fra Holstebro, ser. Men kommunernes egen Struer og Lemvig kommuner. Stat og først Kommune januar udgift til drift2017 kommer faktisk Her har kommunerne sat

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

16 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

Ikke første gang ”Det er desværre langt fra første gang, vi ser, at kommuner vælger at hjemtage en opgave på et i bedste fald tyndt grundlag. Men her er man simpelthen gået langt over stregen,” siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv. ”Når man vælger at hjemtage en opgave med den begrundelse, at man vil spare penge, så hænger det jo overhovedet ikke

sammen, hvis de estimerede udgifter overstiger konkrete bud med mere end to millioner kroner. Så er der tale om kommunalisering for kommunaliseringens skyld, og det gør både ondt på de private virksomheder, som fuldt ud er i stand til at løfte opgaven til konkurrencedygtige priser, og på skatteborgerne i de tre kommuner, som nu får over to millioner kroner mindre til velfærd,” siger Brian Mikkelsen.

Urigtige oplysninger I anklageskriftet lægger Dansk Erhverv vægt på, at hjemtagningen af udbuddet er i strid med udbudslovens gennemsigtighedsprincip; er foretaget uden gyldig grund til at annullere udbuddet; og at kommunerne har givet urigtige oplysninger om, hvorfor udbuddet er blevet annulleret. Dansk Erhverv rejser sagen for Klagenævnet for Udbud.

Fakta • Det konkrete udbud omfatter drift af lager samt transport, installation, lagerføring, vask, klargøring, registrering, indkøb (via kommunernes indkøbsaftaler), og reparation af hjælpemidler såsom kørestole, gangstativer etc. • Det fremgik af udbudsbetingelserne i det konkrete udbud, at valg af tilbudsgiver ville ske baseret på det økonomisk mest fordelagtige bud på baggrund af kriterierne ’pris’ (50 pct.) og ’kvalitet i opgaveløsningen’. Sidstnævnte var inddelt i underkriterierne ’personale­ omfang samt uddannelse’ (10 pct.), ’samarbejde’ (10 pct.), faciliteter (10 pct.), egenkontrol (10 pct.) og udviklingstiltag (10 pct.).


Bedre sammenhæng for patienterne sikres gennem fællesoffentligt indkøb af sundhedsartikler Patienten er i fokus, når Region Nordjylland og de nordjyske kommuner går sammen om at indkøbe de samme sårprodukter til borgerne.

B

orgere, der har været i behandling på et hospital, har fordele ved at benytte samme produkter, når de er udskrevet fra hospitalet. Dette bidrager til en mere sammenhængende patientbehandling på tværs af sektorer. Når patienter med sår overgår fra behandling på hospitalet til behandling i hjemmeplejen eller på plejehjem, er der mange fordele forbundet med, at de samme sårprodukter anvendes både på hospitalerne og i kommunerne. Bl.a. opnår patienterne og personalet bedre kendskab til færre produkter, og dette reducerer risikoen for fejlagtig brug af produkterne. Dette er en af baggrundene for, at Region Nordjylland og kommunerne i regionen er blevet enige om at lave et fælles udbud af sårplejeprodukter, der skal sikre et fælles sortiment på tværs af region og kommuner.

Åbenlyse fordele - Vi skal videre ad denne vej. Der er flere områder, hvor der er åbenbelyse fordele for patienter og personale, hvis regioner og kommuner køber sundhedsprodukter ind i fællesskab. Vi er klar til flere lignende pilotprojekter, og ønsker at projekterne udbredes på landsplan, siger regions-

rådsformand Ulla Astman. Udbuddet består af en bred række kompressions- og sårprodukter, som bidrager til en effektiv sårbehandling indenfor alle typer af sår. Udarbejdelse af sortimentsbehov varetages i tæt samarbejde med klinisk fagpersonale fra begge sektorer, og det er forventningen, at udbudsmaterialet offentliggøres i marts 2019 med kontraktstart december 2019.

Alle nordjyske kommuner er med - Det giver rigtig god mening med en fælles indkøbsaftale, som kan bidrage til en øget sammenhæng og ensartethed i behandlingen inden for en række kliniske områder. Desuden er forventningen også, at en fælles indkøbsaftale kan bidrage til en øget ensartethed på bl.a. prisen. Ud over en fælles aftale på sår- og kompressionsområdet, ser vi også po-

tentialer på andre områder, fx inkontinens, siger Jette Husth Larsen, områdeleder for sygeog hjemmeplejen, Hjørring Kommune Det bliver Region Nordjylland, som kommer til at stå i spidsen for det tværoffentlige udbud, og alle de nordjyske kommuner er med.

Borgere, der har været i behandling på et hospital, har fordele ved at benytte samme produkter, når de er udskrevet fra hospitalet og region Nordjylland går nu sammen med kommunerne i regionen i et samlet udbud.

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 17


Udbudstest i Region Midtjylland arbejder for mindre plastaffald på sygehuse – uden at genanvendelse behøver at blive dyrere På Aarhus Universitetshospital (AUH) er man i gang med et projekt, der skal få alle led i værdikæden til at se en gevinst i at minimere plastemballage og gøre det nemmere at genanvende plastaffald. Den første test i et fællesregionalt udbud, viste, at det ikke er dyrere at stille miljøkriterier. Og at det er muligt at presse de dårligste produkter ud af det danske marked. Helt centralt for projektet på AUH er det at demonstrere for indkøberne, at det ikke behøver at blive dyrere at stille genanvendelseskriterier i udbud. I dette konkrete udbud sparede Region Midt 24 % i forhold til tidligere udbud på samme produkt. Af Forum for Bæredygtige Indkøb v/ Michael Larsen, inVirke - artikel finansieret af Miljøstyrelsen

R

egion Midtjylland har et mål om, at man i 2025 vil genanvende 70 % af det plastaffald, der produceres i regionen. Derfor har regionen sat det såkaldte ’Materialestrømsprojekt’ i søen for at finde nye måder at minimere og genanvende plastaffaldet på som et led i regionens indsats inden for bæredygtig omstilling. Mange af de produkter, som dagligt bruges på hospitaler, er pakket ind i plast. Fra sterile indpakninger til diverse emballager og flasker med skyllevæsker. Alene på Århus Universitetshospital (AUH) består omkring 18 % af dagrenovationsaffaldet af plastemballage. Det svarer til ca. 400 ton årligt, hvoraf kun ca. 7 ton bliver udsorteret til genanvendelse. Resten køres på forbrændingen. Projektet handler om at få et samarbejde i gang på tværs af værdikæden - fra globale plastproducenter og leverandører i den ene ende til danske affaldshåndteringsselskaber og plastproducerende virksomheder i

den anden. Og ifølge Susanne Backer, der er projektleder for Cirkulær Økonomi på AUH, er dette samarbejde afgørende for at kunne rykke noget. Danske affaldsindsamlere har for eksempel konsekvent sagt nej til at tage imod AUH’s plastaffald, da det består af mange forskellige plasttyper og sammensætninger af plasttyper. - Den komplekse sammensætning betyder, at det er vanskeligt umiddelbart at genanvende plasten i en høj kvalitet til en fornuftig pris. Derfor er det vigtigt at efterspørge mere forenklede emballager produceret af et begrænset antal plasttyper, siger Susanne Backer. - Og så er der generelt en skepsis over for hospitalsaffald, som ofte forbindes med ’blod og ebola’. Det er en fordom. Plastemballageaffaldet fra os har jo ofte været brugt til at beskytte sterile produkter med, så det er meget rent. I den anden ende af kæden er der behov for at producenter og leverandører designer emballagerne på en

18 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

anden måde, så de bliver nemmere at udsortere, bearbejde og genanvende. Så for overhovedet at komme i gang, så kræver det, at vi lærer hinanden bedre at kende på tværs af værdikæden, siger hun.

Globale medicovirksomheder til workshop Efter en indledende kortlægning af affaldet og opbygning af en plastdatabase inviterede AUH en række af verdens største leverandører til sundhedssektoren til en workshop i april 2017. Øvelsen med at samle parterne omkring bordet handlede om at skabe et fælles billede af plastaffald som en ressource, der repræsenterer en forretningsmæssig værdi. - Det er en ret ny dagsorden, men flere af parterne gav tidligt udtryk for, at de tror på, at der er et potentiale i at tænke det anderledes, og at de nærmest bare har siddet og ventet på, at der skulle komme en henvendelse fra sundhedssektoren. Så

vidt jeg ved er vores henvendelse til medico-industrien om en løsning på plastaffaldet den første af sin art i verden, siger Susanne Backer. Sammen med leverandørerne udvalgte Region Midtjylland flasker med skyllevæsker, som det produkt man ville opstille en model for og teste i et konkret udbud. Skyllevæsker er et af de mest simple produkter, der er på et hospital, og det bruges i store mængder på hospitaler over hele verden. Samtidig er det et produkt alle medico-firmaer kan fremstille. - Jeg kontaktede Amgros (Regionernes lægemiddelorganisation) for at høre, om de ville være med til at prøve at arbejde med kriterier til genanvendelighed, og det var både de og alle regionale indkøbschefer med på. Selvom kriterierne til genanvendelig ikke fik  lov til at vægte mere end 5 % af den samlede vægtning, så var der på visse delkontrakter en meget skrap priskonkurrence. Det betyder, at de point der kan tjenes ved at


leve op til kriterierne faktisk kan være med til at afgøre, hvem der ender med at vinde, fortæller Susanne Backer. Amgros var tovholder på udbuddet og stod for dialogen med brugergrupper, tidsplanen og de udbudsjuridiske aspekter, mens Susanne Backer bidrog med det tekniske vedrørende kriterierne til genanvendelighed.

og Belgien, der gerne vil udvikle de samme indkøbskriterier, siger Susanne Backer.

Elefanter spiser man i skiver En kontraktperiode løber typisk over 3-4 år og Susanne Backer vurderer, at det kan tage mindst to fælles regionale udbud på det samme produkt før producenter og leverandører har ændret på design og plasttyper, så emballagen bliver nemmere at genanvende. Samtidig er skyllevæsker kun ét ud af et utal af plast- eller plastindpakkede produkter, som bruges på AUH. - Vi er nødt til at være både tålmodige, konsekvente og langsigtede. Elefanter spiser man i skiver. Selvfølgelig holder det ikke i længden, at vi går i detaljen med alle vores produkter, men meningen med

dette projekt er at lære og blive klogere. Baseret på erfaringerne med skyllevæsker har næste skridt været at lave et sæt generiske kriterier til plastemballage, som skal testes i konkrete udbud for at se, hvordan indkøberne og markedet reagerer, siger hun. Et kriterium hun er særlig spændt på er, at det giver point, hvis man kan dokumentere, at man har en strategi for at minimere mængden af emballage. Det er der både miljø og økonomi i. Mindre emballage betyder også at sygehuspersonalet har mindre som skal pakkes ud og flyttes rundt på, siger Susanne Backer. Projektet på AUH hedder: ’Udvikling og test af model for værdikædesamarbejde om affald som ressource.´ Budgettet er på 7.750 000 kr.

Foto: Michael Harder

De dårligste er ude Helt centralt for projektet på AUH er det at demonstrere for indkøberne, at det ikke behøver at blive dyrere at stille genanvendelseskriterier i udbud. I dette konkrete udbud sparede Region Midt 24 % i forhold til tidligere udbud på samme produkt. Susanne Backer tilskriver besparelsen en volumenrabat i kraft af det fælles udbud, men hun noterer sig, at priserne i hvert fald ikke gik amok, selvom der var

genanvendelseskriterier koblet til udbuddet. Hun peger også på andre konkrete resultater. - Kriterierne er nye for mange af leverandørerne. Ingen fik mere end 50 % af de mulige point, men alene ved at opstille miljøkriterier har vi sørget for, at dem som performede dårligst, ikke længere er på det danske marked med produktet. Der er altså ikke ændret på emballagerne i første omgang, men vi har fået de dårligste ud. Man skal huske på, at nogle af de produkter, vi indkøber, bliver produceret på én fabrik, som betjener hele verden. Så det bliver ikke lavet om, bare fordi vi kommer og siger det. Og slet ikke første gang. Men nu ved industrien, at vi interesserer os for det, og den diskussion lever videre, ikke mindst fordi vi også er i dialog med universitetshospitaler i Skandinavien samt Holland

Sygeplejersker må hver dag håndtere meget plastaffald. Susanne Backer, projektleder for Cirkulær Økonomi på AUH, siger der generelt en skepsis over for hospitalsaffald, som ofte forbindes med ’blod og ebola’. Det er en fordom. Plastemballageaffaldet fra os har jo ofte været brugt til at beskytte sterile produkter med, så det er meget rent. Nu er der behov for at producenter og leverandører designer emballagerne på en anden måde, så de bliver nemmere at udsortere, bearbejde og genanvende. En Udbudstest i Region Midtjylland viser vejen.

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 19


Flere offentlige indkøbere stiller krav om miljømærker En ny undersøgelse viser, at offentlige indkøbere har taget miljømærkerne til sig og i stigende grad udnytter udbudslovens muligheder for at stille krav om Svanemærket og EUBlomsten i indkøb og udbud.

D

a den danske udbudslov trådte i kraft 1. januar 2016, fik det offentlige nye muligheder for at stille krav om miljømærker, som Danmarks officielle miljømærker Svanemærket og EU-Blomsten. Men kender indkøberne til muligheden? Stiller de i praksis krav om miljømærker i offentlige indkøb og udbud? Og hvad betyder det for virksomhederne? Det har Miljømærkning Danmark afdækket i en ny undersøgelse, som er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, der blev gennemført i 2016.

Stigende brug af krav om miljømærker i udbud Den nye undersøgelse viser, at offentlige indkøbere både kender og benytter udbudslovens mulighed for at stille krav om miljømærker i indkøb og udbud: Mere end 9 ud af 10 indkøbere (91 %) ved, at udbudsloven giver mulighed for at stille krav om

Svanemærket og EU-blomsten er Danmarks officielle miljømærker.

miljømærker. Det er en stigning på 12 procentpoint fra 2016. Ud af dem stiller knap hver tredje (29 %) meget ofte krav om miljømærkning i udbud, hvor der kan stilles krav om miljømærker. I 2016 var dette tal 21 %. En af de kommuner, der udnytter muligheden for at kræve miljømærker er RingkøbingSkjern Kommune. Her forklarer Team Udbud: - Vi bruger miljømærkerne så meget, vi overhovedet kan. Det er desværre ikke i alle udbud, at der findes miljømærkede produkter på markedet, men på de områder, hvor der gør, stiller vi kravet. Miljømærkerne blev desuden skrevet ind i vores seneste indkøbspolitik, fordi det også er noget, politikerne gerne vil. Miljømærkerne gør det meget lettere for os at stille miljøkrav, og det er desuden en stor fordel for os, at andre følger op og sikrer, at kravene bliver overholdt. Det gør både processen mere effektiv for os som indkøbere, og mere troværdigt over for medarbejdere, borgere og leverandører. Derfor håber vi, at der med tiden kommer mange flere leverandører og produkter med licens til Svanemærket og EUBlomsten.

Leverandørerne mærker effekten Virksomhederne har også fordel

20 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

GODE RÅD

MORTEN BJØRN HAR TRE GODE RÅD TIL DE OFFENTLIGE INDKØBERE:

1

Hold beskrivelsen af

miljøkravene helt kort.

2

Brug eksisterende standarder, som fx Svanemærket, frem for at beskrive egne krav.

3

Gå ind på Miljømærkning Danmarks hjemmeside og hent deres værktøjer og vejledninger om at bruge miljømærker i udbud.

- Jeg henviser altid offentlige indkøbere til Miljømærkning Danmarks værktøjskasse – så er jeg sikker på, at indkøber­ne får en juridisk holdbar vejledning til at bruge mærkerne i udbud, slutter Morten Bjørn.

af de nye udbud med krav om miljømærker. For når miljøkravene fra det offentlige bliver mere standardiserede, bliver det også enklere at sætte sig ind i, hvilke krav og kriterier man som leverandør forventes at leve op til. Samtidig bliver konkurrencen mere fair, når det kontrolleres, at kravene faktisk er opfyldt. Derfor er det glædeligt, at halvdelen (49 %) af de adspurgte licenshavere svarer, at de ofte eller meget ofte bliver mødt med krav om miljømærker. En af dem, der oplever, at det offentlige ofte stiller krav om miljømærker, er Berendsen

Textil Service A/S. Markedschef Morten Bjørn forklarer: - I de fleste udbud, som det offentlige gennemfører inden for vaskeriservice for de hjemmeboende, stilles der i dag krav om miljømærker. Det er typisk det nordiske miljømærke Svanemærket eller til svarende, der stilles som krav. I de fleste udbud stilles der også krav om dokumentation for opfyldelse af kravet om miljømærker, og her vedlægger vi blot vores licens til Svanemærket. Det er den letteste vej til at dokumentere, at man opfylder kravet.


le 6 fta0 190 ea 634 nc +45 re ing fe er - R one pris s kerenc en onf at elle k StSpeci

AV-Tekniker til rådighed 9 konferencelokaler Fra 2 - 200 personer Mikrofon og PC til rådighed Projektor + lyd i alle rum Tæt på motorvej og banegård Egen stue, køkken og terrasse Lyse og rummelige lokaler

75 m2 konferenceboliger

Stor og lækker buffet hver dag

’’Ring til mig på

+45 6340 1906 og få en uforpligtende snak

’’

F æ n ø S u n d Ko n f e r e n c e A / S , O d d e v e j e n 8 , 5 5 0 0 M i d d e l f a r t - @ r e c e p t i o n @ m i d t i . d k


KORT NYT

Statens Indkøbs aftaler flyttet til IndFak Som en del af en generel opdatering af Moderniseringsstyrelsens hjemmeside, bliver Statens Indkøbs aftaler flyttet fra Statens Indkøbs hjemmeside til IndFaks hjemmeside. Det betyder, at alle brugere, der i dag er registreret på www.statensindkob.dk, vil få adgang til et nyt modul i IndFak på www.indfak2.dk, hvor alle aftalerne vil være tilgængelige. Hvis man ikke er oprettet i IndFak allerede, vil man blive oprettet som bruger og få tildelt adgang.

IKA COLLEGE STÅR MED STÆRKESTE HOLDOPSTILLING IKA er meget begejstret for, at partner, Martin Stæhr, Advokatfirmaet Stæhr Schütze Ingemann, har sagt ja til at være ny underviser på IKA College. Martin har mange års erfaring i udbudsret og sammen med Søren Hvilsted danner de et af Danmarks absolut førende undervisningsteams - et knivskarpt team, som vil føre fremtidens offentlige indkøbere sikkert igen-

Stærkt nationalt partnerskab styrker dansk sundheds­ innovation

nem IKA College.

Fire regionale erhvervsklynger og to innovationsnetværk er gået sammen med fem universiteter om at styrke det nationale samarbejde omkring udvikling og test af sundheds- og velfærdsteknologier. En bevilling på 14 mio. kr. fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal fremme samarbejdet mellem private virksomheder og kommuner og hospitaler på tværs af landet og sikre, at den nyeste forskning fra universiteterne udnyttes.

indkøbschefer. Det er en certificering, der klæder dig på til den praktiske

HVAD ER IKA COLLEGE? IKA College er en certificeret uddannelse udviklet af erfarne offentlige og juridiske håndtering af en udbudsproces. Du får praktiske, værdifulde og ikke mindst anvendelige faglige værktøjer, som du kan bruge i din hverdag. IKA College er tilrettelagt med henblik på at gøre udbudsprocessen interessant, i øjenhøjde og håndgribeligt. IKA opfordrer til, at du tilmelder dig eller dine medarbejdere hurtigt via www.ika.dk, da der er meget begrænsede pladser til dette eftertragtede forløb.

Regionerne får første fælles udbud af ambulancer Styrket patientsikkerhed, godt arbejdsmiljø og økonomiske fordele er tre grunde til, at de danske regioner som noget nyt går sammen om et fælles udbud af ambulancekøretøjer. Udbuddet er desuden et skridt mod at sikre øget konkurrence på ambulanceområdet. Flere danske regioner skal snart købe nye ambulancer, og derfor går de sammen om et nyt udbud for at sikre sig fordele for patienter, medarbejdere og økonomien. Konkret skal Region Syddanmark købe ambulancer til planlagt udskiftning af køretøjer i den regionale ambulancedrift, mens Region Midtjylland skal købe ambulancer til egen drift af to til fire beredskaber fra sommeren 2019.

22 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

Endelig skal Region Hovedstaden have nyt køretøj til sociolancedrift og to nye ambulancer. Regionerne forventer at kunne sikre en fordelagtig aftale ved at samarbejde og derved få et udbud med et større volumen. Desuden har de øvrige to regioner mulighed for at tilslutte sig udbuddet, der er en rammeaftale med løbende indkøb af flere køretøjer efter behov. Det fælles ambulanceudbud vil give samme høje standard for ambulancer i alle regioner, og det kan åbne op for et endnu tættere og mere fleksibelt samarbejde om ambulancer mellem regionerne. Udbuddet gælder i første omgang køb af 13 ambulancer til Region Syddanmark, 5 ambulancer til Region Midtjylland, og 3 til Region Hovedstaden i 2019. Der er dog tale om en 3-årig rammeaftale, hvorigennem regionerne løbende kan indkøbe flere køretøjer. Rammeaftalen kan forlænges med et års varighed. Alene Region Syddanmark forventer at indkøbe 67 eller flere ambulancer ved brug af rammeaftalen.


KORT NYT

Infomøde om aftaler der overgår til SKI 1. januar 2019

01

Den 1. januar 2019 overgår flere aftaler fra Statens Indkøbsprogram til SKI. Derfor holder SKI et infor­ mationsmøde, hvor du kan høre nærmere om aftalerne, og kan få svar på de spørgsmål, du måske sidder med i forbindelse med overgangen. På informationsmødet, som henvender sig primært til dig, der skal købe ind på aftalerne vil du få en introduktion til aftalerne og hvordan de fungerer. Aftalerne der belyses er tablets, Computere og it-tilbehør, servere og storage, kontorartikler, hotelophold og flyrejser. Tid, sted og tilmelding: Tirsdag den 27. november 2018 kl. 9.00 - 14.00, SKI, Zeppelinerhallen, H.C. Hansens Gade 4, 2300 København S. Sidste tilmelding 22. november 2018 kl. 12 på www.ski.dk

NYT RÅD skal fremme konkurrencen om offentlige opgaver Mere effektive udbudsprocesser og styrket konkurrence om de offentlige opgaver er formålet med det nye råd, ”Forum for Udbud”, som erhvervsminister Rasmus Jarlov for nyligt nedsatte. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal være sekretariat for Forum for Udbud og det nye råd, Forum for Udbud, skal blandt andet drøfte aktuelle udbudsfaglige problemstillinger og skabe dialog og videndeling mellem centrale aktører inden for offentlige udbud. Rådet kan desuden komme med anbefalinger og løsningsforslag, både til erhvervsministeren og til offentlige indkøbere og tilbudsgivere. Forum for Udbud er nedsat for foreløbig tre år og består af formand Marlene Haugaard, direktør for Engineering i NCC, samt 14 medlemmer, der blandt andet repræsenterer erhvervsorganisationer og offentlige indkøbere. Etableringen af Forum for Udbud er ét af initiativerne i regeringens udspil ”Konkurrenceudsættelse den bedst mulige service for pengene” fra maj i år.

DIALOGMØDE I KØBENHAVN OM BEDRE UDBUD MED FÆRRE OMKOSTNINGER

§

Styrker netværket for velfærds­ teknologi Det nationale netværk for velfærdsteknologi CareNet styrkes af ny organisering og vil

Hvordan holder du styr på omkostningerne, når du sender offentlige opgaver i udbud? Og hvor kan din virksomhed optimere tilbudsprocessen? Få konkrete bud på det, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen holder dialogmøde den 4. DECEMBER 2018 I KØBENHAVN.

fremover drives af Danish.Care – branchen

Bedre udbud med færre omkostninger for alle involverede parter. Det kan være lettere sagt end gjort. Nu inviterer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til dialogmøde i København, hvor du kan få indblik i den seneste forskning om transaktionsomkostninger ved offentlige udbud. Du får også en gennemgang af, hvilke muligheder udbudsloven giver, når det gælder dialog før, under og efter udbuddet. Anders Ulrik Kristoffersen, chef for Jura, Kontrakter og Udbud, Region Sjælland, kommer og fortæller om, hvad regionen konkret gør for at holde transaktionsomkostningerne nede, når regionen afholder udbud. Jesper Bredahl Spring, EMEA Sales Manager, Corporate Sales, Aortic Intervention i virksomheden Cook Medical, vil give et indblik i, hvad ordregivere og virksomheder kan gøre for at optimere tilbudsafgivningen ved offentlige udbud.

rer og har fokus på anvendelse, udbredelse

for hjælpemidler og velfærdsteknologi i et samarbejde med Teknologisk Institut. Netværket udgøres af kommuner og leverandøog teknologioverblik inden for sundheds- og velfærdsteknologi til pleje og omsorg og virker for at skabe samspil og synergi mellem aktørerne på området. - Danish.Care var under det tidligere navn Dansk Rehab Gruppe med til at etablere CareNet tilbage i 2008 som Danmarks første nationale netværk inden for feltet. Netværket har vist sin værdi gennem 10 år som brobygger mellem kommuner og leverandører omkring udvikling og udbredelse af sundheds- og velfærdsteknologi. Det er derfor naturligt, at vi i brancheforeningen

T I D OG S T ED:

nu (igen) træder ind i den daglige drift og

kl. 10.00-13.00 den 4. december 2018 i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Carl Jakobsens Vej 35, 2500 Valby.

udvikling af netværket til gavn for både de

Tilmeldingfrist 30. november på bedreudbud@kfst.dk

private og offentlige partner omkring fælles dagsordener og aktiviteter, siger Morten Rasmussen, direktør i Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi. november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 23


NY FOND

skal sætte skub i indkøb af offent­lige digitale velfærds­løsninger for 410 mio. En ny investeringsfond vil sammen med allerede igangsatte indsatser få en samlet investeringsvolumen på 410 mio. kr. Regeringen vil med fonden have hurtigere og mere skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i den offentlige sektor.

- Det går for langsomt med at udbrede de digitale løsninger på tværs af hele landet, siger innovations­ minister Sophie Løhde

24 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018


R

egeringen vil etablere en ny investeringsfond, der skal bidrage til, at nye teknologier afprøves, og velafprøvede digitale velfærdsløsninger udbredes hurtigere i kommuner og regioner til gavn for borgerne. Regeringen mener, at det går for langsomt med at tage eksempelvis skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin og andre digitale velfærdsløsninger i brug i den offentlige sektor. Regeringen ønsker nu at skubbe på udviklingen, så kommuner og regioner hurtigere tager digitale løsninger, der virker, til sig. - Flere steder i det offentlige bruger man i dag skærmbesøg i ældreplejen, telemedicin til KOL-patienter og andre velfærdsteknologiske løsninger. Det er rigtig godt. For innovative løsninger er med til at løfte kvaliteten i den offentlige service og er på nogle områder en vej til at frigøre hænder og sikre mere velfærd for pengene. Men det går for langsomt med at udbrede de digitale løsninger på tværs af hele landet, siger innovationsminister Sophie Løhde, der snart præsenterer en ny digitaliseringsreform med titlen ’Digital service i verdensklasse’. Som et af en række initiativer i reformen, vil regeringen derfor tage initiativ til en ny investe-

185x86_indkoeb_effektiveindkoeb.indd 1

ringsfond, som sammen med allerede igangsatte indsatser vil få en samlet investeringsvolumen på 410 mio. kr.

Hurtigere udbredelse Fonden skal være med til at sikre, at virksomme digitale velfærdsløsninger hurtigere bliver udbredt i hele landet, og at kunstig intelligens, machine learning, softwarerobotter og andre nye teknologier bliver afprøvet i den offentlige sektor. Selvom der er masser af potentiale i digitale velfærdsfærdsløsninger, er man flere steder i den offentlige sektor tilbageholdende med at afprøve nye teknologier og tage velafprøvede digitale velfærdsløsninger i brug. Det kan der være flere grunde til. En af barrierene kan være, at de økonomiske incitamenter ofte peger i forskellige retninger, siger Sophie Løhde og fortsætter: - Det kan eksempelvis være svært at skulle afholde større udgifter til digitale velfærdsløsninger uden have et afkast på den korte bane. Og der kan også være en ulige fordeling af gevinsterne på tværs af det offentlige. Det er nemlig ikke altid dem, der investerer i løsningerne, som efterfølgende høster gevinsten. Det er sådanne barrier og silotankegange, vi gerne vil nedbryde. Derfor vil vi nu etablere en ny

Fakta om investeringsfonden • Investeringsfonden vil sammen med øvrige igangsatte initiativer vil give en samlet volumen på 410 mio. kr. i 2018-2022. • Fonden målrettes afprøvning af teknologi lokalt og landsdækkende udbredelse af velafprøvede løsninger. Investeringerne skal bidrage til udviklingen af innovative løsninger, der kan frigøre hænder til borgernær service. • Indsatserne forankres lokalt, og regeringen lægger derfor op til, at kommuner og regioner medfinansierer indsatserne. • Ved økonomiaftalerne for 2019 etablerede regeringen sammen med KL og Danske Regioner en fond til fælles prioritering af digitale løsninger på sundhedsområdet med en samlet investeringsvolumen på 210 mio. kr. • Regeringen ønsker at øge ambitionerne og tilfører derfor med den digitale servicereform yderligere 100 mio. kr. til fonden, med krav om at kommuner og regioner medfinansierer tilsvarende. Samtidig udbredes fonden til at støtte indsatser på alle velfærdsområderne. • Regeringen vil indgå aftaler med KL og Danske Regioner om, hvilke nye teknologier og digitale løsninger, der skal udbredes, og i den forbindelse opstille konkrete målsætninger for udbredelsen.

investeringsfond, som kan sætte skub i udbredelsen af digitale velfærdsløsninger. ’Digital service i verdensklasse’ er det tredje af i alt seks reformspor i regeringens Sammenhængsreform, som præsenteres henover efteråret. Tidligere i år har regerin-

gen fremlagt afbureaukratiseringsreformen ’Færre regler og mindre bureaukrati’ og reformsporet ’Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats’, der skal give borgere og familier med komplekse problemer bedre hjælp.

31/10/2018 15.02

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 25


Viden er noget, vi deler – IKA skaber platformen for at udveksle viden og skabe dialog

Kommende IKA aktiviteter Arrangementer Indkøbsfællesskabernes dag IKA inviterer alle offentlige indkøbsfællesskaber i Danmark til netværksmøde. IKA Webinar Viden om konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer IKA Webinar Viden om konkrete – og højaktuelle – udbudsretlige udfordringer IKA Årskonference 2019 Sæt kryds i kalenderen allerede nu! IKA College – Modul 1 Få en certificering i offentligt indkøb, som giver dig indsigt i udbudsprocessen fra start til slut. IKA College – Modul 2 Få en certificering i offentligt indkøb, som giver dig indsigt i udbudsprocessen fra start til slut. IKA College – Modul 3 Få en certificering i offentligt indkøb, som giver dig indsigt i udbudsprocessen fra start til slut.

Dato

Målgruppe

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

26. november

Offentlige indkøbsfællesskaber

Gratis

28. november

Ordregivere og leverandører

450,-

19. december

Ordregivere og leverandører

450,-

13.-14. marts

Ordregivere og leverandører

Info følger

07.-08. maj

Ordregivere

4.995,(modul 1-3 = rabat 985,-)

22.-23. maj

Ordregivere

4.995,(modul 1-3 = rabat 985,-)

11.-12. juni

Ordregivere

4.995,(modul 1-3 = rabat 985,-)

Tilmelding via www.ika.dk

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

4-stjernet hotel med 223 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Se mere på: LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige. LEGO, LEGO logo, Klods- og Knop konfigurationerne, Minifiguren og LEGOLAND er varemærker tilhørende LEGO Gruppen. ©2018 LEGO Gruppen.

26 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018


DEN GRØNNE SEKTOR 2. SEKTION – TEKNIK OG MILJØ

Agromek udstillingen er klar 27-30. november i Herning Verdens første flishugger med elmotor

Eftersorterer gør affald til værdifuld biomasse

Den højtydende L-serie klarer enhver opgave hurtigt og nemt...

Find nærmeste forhandler på

svenningsens.dk

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 27


KORT NYT

Prisen for drikkevand har været stabil i 20 år Vandsektoren agerer effektivt og skaber værdi for borgere og industri. Det viser nøgletal-lene, der er samlet af DANVA Statistik & Benchmarking i ”Vand i tal 2018”. De danske vandselskaber leverer deres kerneydelser til stabile, lave priser, der udgør 1,4 % af en gennemsnitlig husstands forbrug. I vandsektorens nøgletal kan man blandt andet læse, at prisen for en gennemsnitlig husstands betaling for drik-

kevand har været stabil siden 1997 og ligget på godt 2.000 kroner årligt, omregnet i 2017-tal.

Nye regnvandsbassiner ved Fjordforbindelsen Den nye fjordforbindelse tager hastigt form og bliver mere synlig i landskabet ved Roskilde Fjord. Otte regnvandsbassiner er etableret langs den nye motortrafikvej, og de har allerede nu en vigtig funktion på projektet. I Roskilde Fjord står 16 bropiller til Kronprinsesse Marys Bro, og brodækket strækker sig ud over vandet som det synlige tegn på, at den nye fjordforbindelse er godt på vej. Også på land sætter den nye fjordforbindelse sit præg med nye bygværker og vejanlæg. Som en del af projektet er der udgravet og etableret otte regnvandsbassiner tæt på den nye motortrafikvej på begge sider af fjorden.

28 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

Undersøgelse:

Flytbare vejbump reducerer ­ hastigheden markant Slagelse Kommune har gennem 16 måneder gennemført et forsøg, hvor man har testet flytbare pudebumps indvirkning på trafikhastigheden. Resultatet er, at farten i gennemsnit sænkes med 25 %. Det har haft en meget positiv indflydelse på ulykkesstatistikken. Farten på de danske veje dræber, men myndighederne arbejder målrettet – og med succes - på at reducere antallet af færdselsuheld. Et af de nye tiltag er flytbare pudebump til vejene. De er netop blevet testet i en by-rundkørsel i Slagelse på

Vestsjælland. I perioden 20112016 registrerede man 11 politianmeldte færdselsuheld, der nu efter en 16 måneders testperiode med pudebumpene blev reduceret til et enkelt færdselsuheld. Inden testen håbede man på blot at kunne halvere antallet af anmeldte trafikuheld. Undersøgelsen blev udført for Slagelse Kommune af rådgivningsvirksomheden COWI, der blandt andet benyttede droneoptagelser til at registrere køretøjerne og deres nøjagtige hastighed.

11 skub til den ­cirkulære økonomi i kommunerne 11 nye initiativer skal sætte skub i udviklingen mod en mere cirkulær økonomi. Blandt andet gennem forsøg med cirkulære kommuner. Det sker efter en regeringsaftale, som gennem en række tiltag skal fremme Danmarks omstilling til mere cirkulær økonomi. Aftalen kommer i forlængelse af regeringens strategi for cirkulær økonomi. Og det er godt, at der nu kommer vind i sejlene i arbejdet med omstillingen, siger formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard. - Det er bydende nødvendigt, at vi gentænker vores måde at producere og forbruge på, så vi sikrer, at mindst muligt går til spilde.

Det er en vigtig del af den grønne omstilling, som kommunerne i høj grad indtager en hovedrolle i. Derfor glæder jeg mig også over, at vi nu sætter endnu mere skub på omstillingen til en mere cirkulær økonomi, siger Jacob Bjerregaard. Regeringen afsætter i alt 60 millioner kroner til de 11 initiativer. En del af dem kan komme til at have betydning for kommunerne. Blandt andet ønsker man at fremme muligheden for cirkulære indkøb, samt mere standardiseret indsamling af husholdningsaffald.


Alsidig løsning fra Massey Ferguson Jo mere, en traktor kan anvendes året rundt, jo billigere er den alt andet lige i en effektiv, offentlig maskinpark. MF-7700 serien er sådanne traktorer i et perfekt match med Mulag kantklippere med flere redskaber

I

offentligt regi er det et krav, at en maskinløsningerne er alsidige. - Vi har leveret to Massey Ferguson 7720 Dyna VT traktorer monteret med Mulag rabat­ klippere til Næstved kommune. - På få minutter kan de også klargøres til vintertjeneste, fortæller MF-specialist Jesper Nerup Jensen fra Karl Mertz, autoriseret forhandler af Massey Ferguson. I det sene efterår og tidlige vinter kan de eksempelvis klippe rabatter om dagen og sprede salt om natten. Desuden kan de anvendes til mange andre opgaver så som kørsel med vogn og redskaber til forskellige opgaver.

Et helt perfekt match - MF 7700-seriens traktorer er et perfekt match til vores Mulag rabatklippere med deres trinløse transmission, vægt og øvrige

specifikationer, fastslår Bent von Müllen fra Gersvang Maskiner. - Det er nemt at montere vores klippere på netop disse traktorer, og det gør prisen for et sæt mere attraktiv, forklarer han. Desuden er det et must, at forakslens affjedring kan låses – og at førerne har et godt arbejdsmiljø. Fik tilbud på flere løsninger Forud for indkøb af de to MFtraktorer specificerede Næstved kommune den løsning, de gik efter. -Vi ville have traktorer med trinløs transmission og armklippere, der kunne anvendes til mange opgaver udover rabatklipning, klip under autoværn og rundt om pæle. - De skulle også bruges til vintertjeneste og kørsel med vogn uden at bruge timer på at skifte mellem opgaverne, fortæller Morten Hansen, ingeniør hos Næstved Kommune. Desuden var pris en vigtig parameter. - Ef-

Her er det Næstved kommunes to Massey Ferguson 7720 Dyna VT traktorer monteret med Mulag rabatklippere i arbejde.

ter at have fået tilbud og snakket med forhandlerne kom vi frem til, at kombinationen af Massey Ferguson og Mulag var det bedste valg. - I praksis har det også vist sig at holde stik, fastslår han.

Oplev selv en demomodel Erfaringen fra Næstved Kommune har ført til en pæn interesse. - Vi har derfor opbygget en kombination af en MF 7726 Dyna

VT med et Mulag MKM 700 rabatklippersæt med to frontmonterede klippere, fortæller Jesper Nerup Jensen. Dette sæt styres med samme joystick fra kabinen, og det er meget nemt for traktorpiloten at se det til højre for traktorens forende. - Det er nu på demotur i Danmark, siger han. Interesserede kan dermed stifte nærmere bekendtskab med det.

21 nominerede til Agromek Awards

V

inderne af Agromek Awards udpeges blandt de to- og trestjernede nyheder. Der er tre nominerede for hver Agromek Awards. Dommerne har talt, og der er nu indstillet 21 nominerede, der konkurrerer om at modtage en af de syv eftertragtede Agromek Awards. De nominerede er fundet blandt de 56 to- og trestjernede produktnyheder, som Agromeks nyhedsudvalg tidligere har valgt.

Der er indstillet tre nominerede for hver Agromek Award, der uddeles.

Grundig vurdering Dagen før Agromek åbner, vil de nominerede nyheder blive udsat for en grundig vurdering af en række prisudvalg, der består af kommende brugere – landmænd, maskinstationsejere samt repræsentanter fra entreprenør- og anlægsgartnerbranchen. Brugerne i disse prisudvalg vil besøge de

nomineredes stande på Agromek. Herefter vil de udpege vinderne ud fra, hvad de mener vil få størst praktisk betydning for den enkelte landmand eller landbruget som helhed.

Vinderne hædres på åbningsdagen På Agromeks åbningsdag den 27. november vil vinderne af Agromek Awards blive hædret. Der bliver uddelt to priser indenfor de to sektorer ”Markredskaber”

og ”Staldmekanisering”, som er de store grupper med mange nyheder. Sektorerne Traktor og Høstmaskiner samt Entreprenør, Vej og Park er slået sammen i en gruppe, hvor der uddeles to priser. Endelig er der en pris for Øvrige, som omfatter sektorerne, Kornhåndtering, Energi samt Viden og Service. Der er en af de nominerede under Markredskaber, hvis nyhed først bliver offentliggjort senere, og derfor er den ikke på listen endnu.

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 29


Sådan ser cirkulær økonomi ud i praksis. Eftersortereren Steinmops renser sigteresterne og skaber værdifuld biomasse.

Eftersorterer gør affald til værdifuld biomasse Ny maskine rammer den danske regerings strategi for cirkulær økonomi lige i solar plexus

V

ærdiløse sigterester fra neddeling af grønt affald kan med en tur gennem en maskine optimeres til værdifuld biomasse. Der står GT 130A Steinmops på maskinen – samt J Doppstadt Austria. ”Store mængder af sigterester devalueres til et affaldsprodukt, fordi varmeværkerne naturligvis ikke ønsker materialer fyldt med sten til deres forbrændingsanlæg. Derfor er sigteresterne blandt andet blevet kørt på deponi til en høj udgift. Når biomassen renses for sten, får den sin værdi tilbage og kan sælges til forbrænding”, forklarer direktør Morten Christensen hos OP System Danmark i Løsning, som har hentet de første Steinmopsmaskiner til Danmark.

Mere værdi Steinmops rammer i virkeligheden den danske regerings nye udspil til en strategi for cirkulær økonomi lige i solar plexus. Regeringen har netop offentliggjort strategien til at sætte skub i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Materialer og produkter skal recirkuleres, så vi udnytter deres værdi til fulde og minimerer spildet. Regeringen har puttet 116 millioner kroner i 15 initiativer i planen, og et af dem hedder ”Få mere værdi ud af biomassen”. Det er præcis dét, Steinmops sikrer”, siger Morten Christensen. Horsens genbrugsplads Det var manden bag maskinen, Josef Doppstadt, der selv tryk-

30 / Stat & Kommune INDKØB / november 2018

kede på startknappen og dermed satte den første Steinmops i gang på Horsens Kommunes genbrugsplads. Relationerne mellem Josef Doppstadt og Morten Christensen hos OP System Danmark er gode, og derfor havde han taget turen fra Wien i Østrig til Horsens i Danmark for at tjekke, at alt var klar til premieren. Den otte tons tunge maskine placeres efter en tromlesorterer, som fodrer Steinmops både med materialer og hydraulisk power. Og så er det hele ganske enkelt. ”Det er rent plug-andplay, blot der er et 60 liters hydraulisk udtag og en vandforsyning. De ”forurenede” materialer sendes fra sortereren over i Steinmops, som udnyt-

ter det enkle princip, at ren biomasse kan flyde, og det kan sten ikke”, forklarer Morten Christensen.

Kort tørretid ”Steinmops er ikke et vaskeanlæg, men nøjes med at separere skidt og kanel. Der er kun behov for meget lidt vand til separeringsprocessen i Steinmops. Det hindrer dels problemer med slam, som er uundgåelig i et vaskeanlæg. Og dels bliver der ikke lange tørretider på det rensede materiale. Det kan umiddelbart læsses til transport til et forbrændingsanlæg”, siger OP System Danmark-direktøren.


KORT NYT

VERDENS FØRSTE FLISHUGGER MED ELMOTOR Verdens første flishugger med elmotor - grønt arbejde uden emissioner

F

irmaet Linddana introducerer miljøvenlig el-flishugger med kraftfuld 96V Li-ion batteripakke. Det er en stærk elmotor med ekstra moment, som gør Linddanas nye flishugger TP 175 Mobil E til et produktivt og miljøvenligt valg: 0% CO2, 0% NOx og ingen partikler. Samtidig er elmotorens lydniveau markant lavere end en benzin-/dieselmotors. Lithium-ion teknologiens udvikling betyder, at batteridrevne maskiner nu kan matche de motordrevne i kraft og ydelse. Den nye elektriske flishugger klarer en trædiameter på 175 mm og producerer op til 6 m3 træflis i timen. En

grøn løsning, når EU-reglerne for diesel-emissioner træder i kraft fra 1. januar 2019. Herefter skal dieselmotorer over 35 HK enten have partikelfilter eller erstattes af motorer på under 25 HK.

Lang driftstid Den nye flishuggers 96 volt LMC-elmotor yder 30 HK og har med et moment på 85 Nm et solidt kraftoverskud. Lithium-ion batteripakkens kapacitet på 150 Ah sikrer ca. 2 timers arbejde med roterende valser – og op til 4 timer, hvis der samtidig lades med kabel fra et 230 eller 380 volt stik. Der er 5 års garanti på batterierne. El-maskinen er en

skivehugger med TP Opticutsystemet, der har to knive og 60 cm rotorskive. På grund af elmotoren er støjniveauet begrænset – omkostningerne til drift og vedligeholdelse er lave - og der er som nævnt ingen forurenende emissioner.

Kompakt og let at transportere TP 175 Mobil E vejer under 750 kg og kan derfor transporteres med almindeligt kørekort. Med det højdejusterbare udkastrør og den

På Agromek i Herning 27-30. november 2018 kan man se verdens første flishugger på ren el

sammenklappelige tragt er flishuggeren kompakt under såvel transport som opbevaring.

MAGASINET STAT & KOMMUNE INDKØB

ØNSKER LÆSERE OG ANNONCØRER

Glædelig Jul OG GODT NYTÅR PÅ GENSYN I UGE 9.

november 2018 / Stat & Kommune INDKØB / 31


Mød os på stand C2658 SMP Magasinpost ID-46709

WRS 200

MILJØVENLIG UKRUDTSBEKÆMPELSE

Hos Kärcher har vi udviklet miljøvenlige ukrudtsbekæmpelsessystemer, som gør det nemmere og mere miljørigtigt at fjerne ukrudt. Se mere på www.karcher.dk.

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

År efter år viser ukrudtet sig fra alle sprækker og kroge. Smukt kan det være, men rigtig mange ville gerne være det foruden. Der findes mange måder at bekæmpe ukrudt på. Én af de mest velkendte måder er med gasbrænder. Dette er tidskrævende og kræver stor omhu, da det er forbundet med brandfare.

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Ukrudtet er over os. Og dermed også mange timers arbejde med at få det bekæmpet.

Profile for KLS Grafisk Hus

Statsindkøb nr6 2018  

Statsindkøb nr6 2018  

Advertisement