Statsindkøb_nr6-2020

Page 1

Magasinet

STATSINDKØB &

Stat & Kommune Indkøb

Til beslutningstagere og indkøbere i staten, regioner og kommuner

NUMMER 6 / DECEMBER 2020 / ÅRGANG 38

STRAF FRA ­KLAGENÆVN KLAGENÆVN

FOR UDBUD KLÆBER TIL ­RENOMMÉET RENOMMÉET

IKA: TRE KNUDER I UDBUDSLOVEN MODARBEJDER KLARHED OG FLEKSIBILITET

SKI VIL HAVE FLERE END KUN HVER TREDJE I­ NDKØBER TIL AT KØBE GRØNT – INTERVIEW MED SKI-DIREKTØR SIGNE LYNGGAARD MADSEN


Magasinet

STATSINDKØB &

Stat og Kommune Indkøb Til indkøbere i staten, regioner og kommuner Ansvarshavende: Dan Morrison Navn- og adresseændring: Send en mail til saki@saki.dk Udgiver: Danja Media ApS Thyrasvej 33 4684 Holmegaard Telefon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: saki@saki.dk Redaktion: Keld Broksø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 24 41 52 E-mali: keld@kb-kommunikation.dk Dan Morrison . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 E-mail: dan@saki.dk Annoncer: E-mail: saki@saki.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 73 10 63 www.statsindkoeb.dk Design og tryk: KLS PurePrint A/S Hvidovre Oplag: 5.500 38. årgang Forsidefoto: Ulrik Jantzen Samarbejdspartnere

ISSN 2596-6065 Distribution og modtagere: Magasinet ”Stat & Kommune Indkøb” distribueres 6 gange ­årligt til: Abonnenter på rammeaftaler hos Statens og ­Kommunernes Indkøbs Service A/S. Medlemmer af IKA, Foreningen af Offentlige Ind­købere. Folketinget, ministerierne, direktorater, styrelser m.v. Etaterne, herunder Politiet og Forsvaret. Statslige og fælleskommunale virksomheder. Region- og kommunaldirektører. Region- og kommunale indkøbschefer og IT-chefer. Region- og kommunale tekniske forvaltninger. Højere uddannelsessteder, universiteter, teknika, handels­højskoler og seminarier. Social- og Sundhedssektoren. Boligselskaber. Abonnementspris: Kr. 250,- årligt ex. moms i Danmark Citat af redaktionelt indhold er tilladt med klar ­kilde­angivelse. Gengivelse af artikler er kun tilladt med skriftlig ­accept fra redaktionen. Erhvervsmæssig afbenyttelse af bladets indhold er forbudt, medmindre særlig tilladelse foreligger. 2 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

LEDER

Længe leve den ­offentlige gabestok

M

an kan diskutere, om den offentlige gabestok er en fair straf. Den sker uden egentlig rettergang og retsgarantier, men med uhæmmet udskamning i medier og ikke mindst på sociale medier, hvor det er svært at tage til genmæle – berettiget eller uberettiget – overfor shitstorme. Ikke desto mindre må man konstatere, at når det kommer til indbragte klager i Klagenævnet for Udbud, så taler vi om et markant fald i sagsbunkerne. I 2019 handlede det om 93 klager. Det er laveste tal siden 2013 med 107 klager, fremgår det af årsberetningen. Før da var der et boom 2010-2012 med helt op til 182 per år. Hvad er der sket i mellemtiden? Der er flere forklaringer, men ridser såvel som dybe flænger i renomméet er en faktor, som vi ikke længere kan se bort fra. Hverken hos leverandører eller udbydere. Det er også det, som man hører fra aktørerne nu i Konkurrence og Forbruger­ styrelsen, fremgår det af dette magasin. Det er her den offentlige gabestok kommer ind i billedet. For leverandørerne handler det om noget så simpelt som god forretning – og mulighederne for at drive den. For udbyderne handler det om at sikre offentlighedens respekt i omgangen med skatteborgernes penge. Og mere lavpraktisk om, at flere chefstole godt kan vakle, når man spilder både skatteborgernes penge såvel som leverandørernes tid og ressourcer på udbud, som ikke er i orden. Vi har i dette magasin nævnt flere sager – også nogle helt nye - hvor den offentlige gabestok spiller en afgørende rolle til at stoppe ulovligheder fremover. Sporene skræmmer ganske enkelt. I sagen om Falcks ulovlige kampagne mod ambulancefirmaet Bios ville den daværende regering udelukke Falck fra at deltage i udbud. Intet skete, men alligevel gik firmaet i gang med en omfattende og dyr ”selfcleaning.” Det samme skete da Danske Bank gjorde hvidvask for milliarder mulig i Estland, men skete intet overfor Danske Banks muligheder for at deltage i udbud. Til gengæld røg der chefer, og i kølvandet om bl.a. Danske Banks engagement i kommuner kom der fornyede og IKKE planlagte udbud. Også Atea har gjort sig store anstrengelser for at ”selfcleane” sig selv efter deres sager, som omfattede bestikkelse i udbud. Undervejs hørte shitstorme til dagens orden. I nyere sager om KMD, FynBus, Sydtrafik og Midttrafik fortsætter tendensen. Det må få os til at konkludere, at den største straf synes i dag at være ridserne i renomméet, når selv det estimerede, københavnske advokatselskab, ­Kromann Reumert, i en nylig meddelelse om en helt ny sag har brugt meget lidt juridiske udtryk som ”et ordentligt gok i nødden” om en straf for at overtræde god udbudskik og regler. Men hvad mener Klagenævnet for Udbud selv? I årsrapporten er nævnet meget mere diplomatisk: Ifølge Klagenævnets årsberetning for 2019 skyldes det markante fald ændringer i klagenævnsloven og klagenævnsbekendtgørelsen i 2013, som netop skulle begrænse stigende klagesager. ”Navnlig forhøjelsen af klagegebyret til 20.000 kr. i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet (de fleste sager) og klagerens risiko for at blive pålagt at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver må antages at være udslags­ givende faktorer.” Lad os på denne plads vove den påstand, at hverken gebyrer på 20.000 kroner, sagsomkostninger eller risikoen for bøder om end i typisk encifrede millionstørrelser kan skræmme leverandører og ordregivere, når langt større summer står på spil. Derfor må vi bare sige ”længe leve den offentlige gabestok.”


20886

Ingen gider halve løsninger, vel? Få en smart komplet ladeløsning. Hos OK kan vi hjælpe dig fra start til – ja, lige så længe du har brug for os. Med ladestandere, smart opladning, let rapportering, overblik, 24 timers kundeservice og meget andet, som sikrer, at du får præcis den ladeløsning, du og dine kolleger skal bruge. Så ta’ os med på råd på 89 32 23 99 eller se på ok.dk/offentlig, hvordan vi har hjulpet andre, f.eks. Syddjurs Kommune.

ok.dk/offentlig


LÆS I DETTE NUMMER

SKI vil have flere end kun hver tredje indkøber til at købe grønt Ingeniørerne fra IDA sætter i en analyse fingeren på ømme punkter for offentlige indkøberes vilje til bæredygtighed. Bl.a. vælger to tredjedele af indkøberne IKKE de mest bæredygtige produkter. Til gengæld opruster SKI med totaløkonomi, bæredygtighed og rådgivning i SKI’s nye strategi 2020-23. SKI´s direktør, Signe Lynggaard Madsen, fortæller i et interview med Magasinet Stat & Kommune Indkøb, at IDA-resultaterne ikke kommer bag på hende. Men oplysning, nye TCO-modeller, ­faldende priser på bæredygtighed og kommende måltal arbejder i samme positive retning.

6

Læs fra side 6

Straf fra Klagenævn for Udbud klæber til renomméet I sagen om Falcks ulovlige kampagne mod ambulancefirmaet Bios ville den daværende regering udelukke Falck fra at deltage i udbud. Intet skete. Da Danske Bank gjorde hvidvask for ­milliarder mulig skete intet overfor Danske Banks muligheder for udbud. I nyere sager om KMD, FynBus, Sydtrafik og Midttrafik fortsætter tendensen. Den største straf synes i dag at være ridserne i renomméet for leverandører og udbydere, vurderes det efter meldinger til Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.

10

Læs fra side 10

IKA: Tre knuder i udbudsloven modarbejder klarhed og fleksibilitet

22 4 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

I et debatindlæg skriver Jesper Langkjær, næstformand i IKA, at udbudsloven på tre områder arbejder direkte imod målet om klarhed, fleksibilitet og forenkling. IKA adresserer tre forhold i udbudsloven, som arbejder imod forenkling og fleksibilitet: 1. Udbudslovens krav om, at alle dele af evaluerings­ modellen skal fastlægges og beskrives i udbudsbetingelserne. 2. Håndtering af indkøb under tærskelværdi med klar grænseoverskridende interesse. 3. Mulighed for ændringer i offentliggjort udbudsmateriale.

Læs fra side 22


VI ER EN DEL AF

Statens Konferenceaftale

Drøm stort Drømme bliver større af at blive delt. Når vi mødes skaber vi noget større sammen. DRØM STORT. DRØM SAMMEN.

I vores mødelokaler er der plads til både de store og de små drømme. Kontakt os for at høre, hvordan vi sammensætter en inspirerende konferencedag for jer og jeres virksomhed, uanset om I skal afholde konference nu eller senere – måske først i 2021/2022.

Munkebjergvej 125 | 7100 Vejle munkebjerg.dk

Vi viser jer gerne, helt uforpligtende, rundt på et af Munkebjerg Gruppens tre fantastiske hoteller. Lotte Michaelis-Kjær Salgschef +45 53 62 72 56 lomi@munkebjerg.dk

Willy Sørensens Plads 3 | 7100 Vejle vejlecenterhotel.dk

Thomas Hoffmann Key Account Manager

+45 21 37 68 12 th@munkebjerg.dk

Egebjergvej 1 | 8700 Horsens hotelopushorsens.dk


SKI vil have flere end kun hver tredje indkøber til at købe grønt En ny analyse fra ingeniørerne i IDA sætter fingeren på ømme punkter for offentlige indkøberes vilje til bæredygtighed. Bl.a. vælger to tredjedele af indkøberne IKKE de mest bæredygtige produkter. Til gengæld opruster SKI med totaløkonomi, bæredygtighed og rådgivning i SKI’s nye strategi 2020-23. SKI´s direktør, Signe Lynggaard Madsen, fortæller i dette interview, at IDA-resultaterne ikke kommer bag på hende. Men oplysning, nye TCO-modeller, faldende priser på bæredygtighed og kommende måltal arbejder i samme positive retning. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

6 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020


Det kommer ikke bag på SKI´s direktør, Signe Lynggaard Madsen, at kun hver tredje indkøbschef vælger bæredygtige løsninger. - Vores vigtigste indsats har været at gøre det lettere at vælge varer fra ”den grønne hylde,” siger hun i dette interview med Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Foto: Ulrik Jantzen.

D

et er med en smittende stolthed og engagement, når Signe Lynggaard Madsen, adm. direktør for Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI), viser rundt i de lyse og lækre kontorer i den gamle, renoverede Zeppelinerhal på Islands Brygge i København. Alt vidner om fremdrift, effektivisering og systematik – samt en ambitiøs SKI-strategi for 2020-2023 med totaløkonomi, bæredygtighed og rådgivning som centrale elementer. Derfor synes det overraskende, at der langt fra er prangende budskaber om offentlige indkøberes vilje til bæredygtighed i en ny analyse fra IDA - Ingeniørforeningen i Danmark, der fik udført

analysen hos Epinion. Trods årtiers politisk diskussion - og bæredygtighed som profileret mærkesag i SKI - så vælger kun hver tredje indkøbschef i kommuner og regioner ofte (­eller altid) det mest bæredygtige produkt. Sagt anderledes vælger 2 ud af 3 ikke det mest bæredygtige produkt. Kommer det bag på jer, at kun en tredjedel vælger bæredygtige produkter? - Nej, vi har haft data på det i flere år og drøfter det løbende med kommunerne, svarer Signe Lynggaard Madsen. Hvad kan SKI gøre for at få mere en tredjedel af indkøberne til at købe grønt og bæredygtigt? - Vores vigtigste indsats har været at gøre det lettere at vælge varer fra ”den grønne hylde”. Ud fra vores e-kataloger kan de offentlige indkøbere nu skræddersy egne e-handels­kataloger, så de for eksempel kan vælge kun at købe økologiske og miljømærkede produkter. Og så kan vi sammen med indkøbsfællesskaberne og myndighederne holde fokus på adfærden. SKI samler og bearbejder hvert år samtlige fakturaer fra 92 kommuner og er lige netop nu i gang med at indlæse alle statslige fakturaer i samme system. Det giver os adgang til unikke indkøbsdata, som be-

tyder, at vi bl.a. kan måle, hvor meget i indkøbskurven, der er grønt. Det er en øjenåbner og med til at starte diskussionen, at vi får indsigt i adfærden. Man skal huske, at det ikke altid er indkøberen med den professionelle indsigt i indkøb, som bestiller. Det kan være skolesekretæren eller daginstitutionslederen, som ikke har indkøb som primærfunktion. Derfor skal vi først og fremmest sikre, at vores aftaler indeholder grønne og bæredygtige varer og løsninger. Næste trin er, at det også skal være legende let for disponenter at købe grønt og bæredygtigt ind via designet af e-kataloget. På den måde vil vi vise vejen til at blive grønnere via vores aftaler.

SKI VIL SIKRE GRØN ADFÆRD SKI holder på flere planer fanen højt for bæredygtighed. I indkaldelsen til et webinar 2. november i år for selvejende uddannelsesinstitutioner om CSR og bæredygtighed står, at ”SKI arbejder kontinuerligt med, at rammeaftalerne skal opfylde krav til CSR, bæredygtighed og grønne indkøb.” Masser af politisk opmærksomhed mangler heller ikke, ifølge IDA-analysen, men handlekraften efterlyses i strategier: I kommuner og regioner har kun 21 % en strategi for bæredygtige indkøb. Tilskynder SKI kommuner og regioner til at få strategier for bæredygtige indkøb? - Det er altid godt at forholde sig strategisk til indkøb, fastslår Signe Lynggaard Madsen. - Men man skal arbejde rigtigt med strategierne. Vi ser ikke evidens for sammenhæng mellem at have en grøn strategi og købe grønt ind. Tværtimod køber nogle kommuner med en grøn strategi mindre grønt end kommuner uden en strategi. Vi må derfor se på, hvordan vi

kan påvirke adfærden. Strategien skal ud og leve i sidste led, så den får effekt. Forventer SKI flere oplysningsaktiviteter? - Det er vi i gang med. Hvis vi kan flytte grønt indkøb fra skåltaler til praksis, så gør vi en forskel. Er vi i en overgangsfase, hvor en grøn strategi ikke er nok længere, men hvor vi nu også skal give strategien indhold? - Vi skal få strategierne til at give effekt og sikre ejerskab, så strategierne ikke dør hen. Det hele drejer sig om adfærden nu, påpeger Signe Lynggaard Madsen.

DYRE VARER, MANGLENDE KENDSKAB OG MÅL I SKI´s planer for bæredygtighed står, at ”det behøver ikke nødvendigvis at blive dyrere, fordi vi hæver barren – når bare vi gør det sammen.” Og på alle SKI’s aftaler er der leverandørkrav til miljø, bæredygtighed, samfundsansvarlighed, menneske- og arbejdstagerrettigheder. Samlet set taler kravene på SKI-aftaler ind i 14 ud af FN’s 17 verdensmål – samt over 45 delmål. Men det kan også blive dyrt. I IDA-analysen skydes skylden for manglende, bæredygtigt gennembrud netop på ”for dyre varer og manglende kendskab til, hvordan og på hvilke områder indkøbene kan blive mere bæredygtige.” Hvad kan man gøre? I en meddelelse siger IDA´s formand, Thomas Damkjær Petersen, at ”hvis noget skal flytte sig, kommer vi ikke uden om mål for indsatsen.” Man kunne tro, at regeringen havde hørt det, for i en ny strategi for offentlige, grønne indkøb, som SKI har fået lov at medvirke til, er der i dag en plan for måltal, men de måltal kommer først om over et år i ”ultimo 2021.”

december 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 7


Indkøbere efterlyser mål og synes ultimo 2021 er for længe at vente. Kan SKI så være med til at sætte indkøbernes mål for bæredygtighed? - Nej, for de mål skal stilles politisk. Men de politiske mål om bæredygtighed vil hjælpe på prioriteringen. Især hvis du står i en situation, hvor du skal træffe en konkret beslutning, som er dyrere, netop fordi den opfylder et grønt mål. Til gengæld kan SKI være med til at måle en ”baseline.” Det er vigtigt. Skal vi have troværdige mål, så skal de være målbare i forhold til et udgangspunkt. Det har jeg stor respekt for så kommer målene til at holde i længden. Det er dog regeringen eller Økonomi­styrelsen, som skal udlægge teksten her, understreger Signe Lynggaard Madsen, som selv har en ministeriefortid som embedsmand. - Jeg har forståelse for, hvorfor målene skal komme senere. Man vil lave et ordentligt forarbejde. Vi skal ikke bare i skåltaler stille flotte mål, men skal fra år til år kunne måle en udvikling. Der har SKI en bidragende rolle, da vi er bedt om baselines og målinger på grønne indkøb. Dertil skal vi lave analyser af, hvornår grønne indkøb er gratis – eller næsten gratis at skifte til. Ved stærk efterspørgsel behøver det ikke være dyrere. På store offentlige aftaler kan vi få priserne så meget ned, at bæredygtighed ikke bliver dyrere. Hvis vi er heldige endda billigere. Ganske som vi ser det på for eksempel vores kopipapir. Hvis jeg nu var kommunalpolitiker og ville op fra 60 til 80 % i grønne indkøb… kan SKI så vejlede mig om det er fornuftigt at sætte det mål? - Vi kan hjælpe kommunen med at realisere målet og købe mere grønt. Men målet skal politikerne sætte. Vi er

embedsmænd, og vi kan give politikerne informationer, så de kan sætte de rette mål og prioriteringer. Man kan altså ikke få råd hos SKI om at sætte sine egne mål? - Man kan få råd til, hvordan man bevæger sig. Men ikke til, hvad der er smart at have som endemål? - Nej. Vi er ikke politikere og gør os ikke til dommere over, hvad det rette mål bør være i den enkelte kommune. Når indkøberne efterlyser mål i IDA´s undersøgelse – er det så også jeres indstilling til politikerne? - Jeg er sikker på, at de politiske mål, der sættes både nationalt og lokalt, vil få en positiv effekt. Regeringens plan om at sætte mål ”ultimo 2021” lyder ellers lidt langt ude i fremtiden? - Jeg ved, hvor stort et arbejde der i bare at sikre en baseline. Den baseline er med til at sikre troværdige mål, og ikke bare papirtigre. Jeg vil hellere have ordentlige, målbare mål end et skåltalepapir. Ultimo 2021 er ambitiøst. Der er et stort arbejde forude. Jeg er glad for, at man vælger at stille ordentlige mål.

OP MOD HALVDELEN PRIORITERER BÆREDYGTIGHED Selvopfattelsen af indkøbernes grønne kulør står i kontrast til de faktiske resultater med kun en tredjedel, som køber de mest bæredygtige produkter. Indkøbsansvarliges egen vurdering af, hvor ofte bæredygtighed er med som kriterie, er nemlig ganske anderledes ifølge IDA-analysen: Her svarer 16 og 53 procent, at miljø- og klima altid eller ofte indgår som væsentligt kriterie. Hvordan ser det ud hos indkøbere på SKI-aftaler: Hvor mange af indkøbene har

8 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

bæredygtighed som væsentligt kriterium? - Der er stor forskel på, hvor mange bæredygtige varer der i sidste ende lægges i indkøbskurven af indkøberne på SKI’s aftaler. Fra SKI’s side tænker vi bæredygtighed ind, hver gang vi udvikler en indkøbsaftale, og jeg oplever, at bæredygtighed fylder mere end for et par år siden. IDA´s formand, Thomas Damkjær Petersen, konstaterer, at bæredygtige produkter vurderes som værende dyre, ligesom der er stort behov for viden og gennemsigtighed. Deler SKI den opfattelse? - Vi bruger meget manpower på at løse de to barrierer. Det kommer ikke bag på mig, at indkøberne peger på dem. Og vi, de offentlige indkøbere og SKI sammen, har allerede taget store skridt i den rigtige retning. Ideen med de fællesoffentlige indkøbsaftaler er blandt andet, at vi arbejder med prisen. Og vi kan se, at for eksempel vores fødevareaftaler har gjort det væsentligt billigere at købe økologisk, fordi vi puljer indkøbene på tværs af kommunerne. Samtidig arbejder vi på hele tiden at gøre det nemmere og mere gennemskueligt at købe grønt og bæredygtigt ind med nye værktøjer blandt andet i vores e-kataloger og vejledninger. Det er en fælles rejse, vi er på. Ifølge IDA ses mest bæredygtighed for fødevarer, el- og belysning samt rengøring. Kommuner og regioner halter mest bagefter ved indkøb af komplekse områder som bygninger, vej og park samt plejeog omsorg, hvor maskiner, materialer og udstyr er dyrere. Genkender SKI den fokus? - Ja, vi genkender billedet. Derfor har vi bl.a. på vores bil-aftale fået indarbejdet TCO-beregnere, og der

vil komme beregnere også på andre indkøbsområder. Bygningsarbejde har SKI ikke kompetencer i. Jeg kunne godt unde kommunerne og de andre offentlige bygherrer, at de får fællesskaber og fælles værktøjer på det område også.

MERE TCO MED MERE BÆREDYGTIGHED Selv om TCO er et kendt indkøberværktøj, så vurderer 45 % af indkøberne sjældent eller sommetider TCO, mens kun 15 % altid gør det, ifølge IDA. SKI har dog arbejdet længe med TCO, som nu indgår i beregninger for seks SKIaftaler: 50.10 kopi og print, 50.25 storkøkkenudstyr, 50.62 værktøj, befæstelse, VVS og lyskilder, 50.70 AV-udstyr, 50.85 brændstof samt 50.86 biler. SKI arbejder videre på både på at få flere TCO-beregninger, men også på at få dem suppleret med beregninger af bæredygtighed. - Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik miljøbelastningen mere ind i 2. og 3. generation af TCO-modellerne. Vi er der ikke helt endnu, det primære fokus har været økonomien. Der er 14 TCO-redskaber – og nogle har større miljøeffekt end andre. Ad åre skal vi have miljøeffekten endnu mere ind i TCO-modellerne, også selv om det kræver videnskabelige udredninger, siger Signe Lynggaard Madsen. Læs også de fire øvrige artikler inden for emnet om grønne indkøb i dette magasin: ”DI: Positivt grønt indkøbsudspil – virksomheder klar til grønne løsninger og klimamål – nu” og ”Miljøstyrelsen: God økonomi i grønne indkøb” og ”Grønne organisationer: ”CO2 bør ikke være eneste målestok for grønne indkøb” samt ”KL formand frygter bindende klimamål for indkøb.”


Et NATURligt valg Naturen er vores faste omdrejningspunkt og har altid været det. Men den smukke natur er blot en af mange grunde til at mødebookere vælger os – igen og igen. • 4-stjernede konferencefaciliteter midt i Danmark med over 800 gratis p-pladser • Komplette løsninger på alle størrelser arrangementer – én kontaktperson • Eventafdeling og aktivt pausekoncept med uanede muligheder

FN’s verdensmål Vi har specielt fokus på 3 verdensmål Følg os på vingsted.dk/FN17

Vi passer på naturen i alt hvad vi gør – og arbejder løbende på at nedbringe vores klimaaftryk. Ring på 7586 5533 eller læs mere på vingsted.dk

Vingsted Skovvej 2 · 7182 Bredsten · Tlf. 7586 5533 · info@vingsted.dk · vingsted.dk


- En stjerne af fem! Konkurrence og Forbrugerstyrelsen får at vide, at ridser i renomméet betyder meget, når Klagenævnet for Udbud uddeler straffe. Det tyder på, at ridserne også betyder mere end de bøder, som de fleste udbydere og leverandører kan klare at betale.

Straf fra Klagenævn for Udbud klæber til leverandørers og ­udbyderes renommé I sagen om Falcks ulovlige kampagne mod ambulancefirmaet Bios ville den daværende regering udelukke Falck fra at deltage i udbud. Intet skete. Da Danske Bank gjorde hvidvask for milliarder mulig skete intet overfor Danske Banks muligheder for udbud. I nyere sager om KMD, FynBus, Sydtrafik og Midttrafik fortsætter tendensen. Den største straf synes i dag at være ridserne i renomméet, der giver meget få stjerner i offentlighedens anmeldelser. Af Keld Broksø keld@kb-kommunikation.dk

10 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020


D

et hører til sjældenhederne, at det estimerede, københavnske advokatselskab, Kromann Reumert, bruger meget lidt juridiske udtryk som ”et ordentligt gok i nødden” om en straf for at overtræde god udbudskik og regler. Her blev udtrykket klistret på en sanktion på samlet 10 millioner kroner. Det skete i en usædvanlig meddelelse fra advokaterne. Når den sprogbrug overhovedet kommer ud af skabet fra et pænt advokatselskab, viser det, at alt ikke handler om jura, når Klagenævnet for Udbud kommer med sanktioner. Det handler i høj grad også om ridser i renomméet. Det er ridser, måske endda dybe flænger, der kan gøre udbud for både udbyder og leverandør til en vanskelig affære at håndtere fremover i kommende udbud. Prisen for at komme ud på den anden side kan også være omfattende, dyr og besværlig ”selfcleaning” – og dertil fyringer af personale og ledelse. Til gengæld har selve bøden ikke den afgørende effekt. Det er i hvert fald de budskaber, som tilflyder Konkurrence og Forbrugerstyrelsen.

- Det er det, som vi hører, at ridserne i renomméet betyder meget. Det er uomtvisteligt, at større virksomheder som Atea og Falck har gjort sig store anstrengelser for at ”selfcleane” sig efter deres sager, konstaterer kontorchef Kenneth Skov Jensen, Konkurrence og Forbrugerstyrelsens center for offentlig konkurrence, i en samtale med Magasinet Stat & Kommune Indkøb.

SPROGLIG, INDRE GADEDRENG Eksemplet, som i november i år fik Kromann Reumert til sprogligt at finde den indre gadedreng frem, handler om FynBus, Sydtrafik og Midttrafik. De blev pålagt en sanktion på syv millioner kroner for at frafalde et mindstekrav efter kontraktindgåelse. Det er anden gang, trafikselskaberne sanktioneres for overtrædelse af udbudsreglerne – først var det tre millioner i strafbøde. Klagenævnet for Udbuds kendelse kom 27. oktober 2020 efter Øens Taxa havde rejst sagen mod FynBus, Sydtrafik og Midttrafik. Sagen handler om udbud af ganske indbringende handicapkørsel - og hvorvidt der skulle være

plads til flere kørestolsbrugere i vognene, selv om det ikke var nødvendigt. Og selv om ikke alle vindere af udbuddet opfyldte alle krav om mere plads i vognene. Herunder var der ikke eksplicit frafaldet et mindstekrav om plads til to kørestole for den såkaldte FlexGaranti-kørsel. Det satte vognmænd på en hård prøve for at opfylde krav, der ikke var nødvendige. Klagenævnet for Udbud afviste, at mindstekravet var frafaldet. Trafikselskaberne blev derfor anset for at have foretaget en ulovlig direkte tildeling - og så kom ”gokket i nødden”: En samlet sanktion til de tre trafikselskaber på 10 millioner kroner.

KLAGENÆVN HOLDER LAV PROFIL Mens ”gokket i nødden” vakte opsigt, så holder formanden for Klagenævnet for udbud, landsdommer Nikolaj Aarø-Hansen, lav profil i bedømmelsen af, hvad der skader mest – sanktioner eller renommé: Effekten af egen medicin vurderer han ikke. - Vi har en række sanktioner til forskellige situationer, men jeg vil nødig udlægge, hvad

der er de værste, siger Nikolaj Aarø-Hansen til Magasinet Stat & Kommune Indkøb. Han henviser til, at Klagenævnet for Udbud skal træffe afgørelser som uvildige. - Jeg vil heller ikke svare på, om man kan blive udelukket fra udbud fremover. Det kommer an på, hvilket påbud man taler om, siger Nikolaj AarøHansen.

UDELUKKELSER ER MULIGHED Men udelukkelser er en mulighed, konstaterer til gengæld Kenneth Skov Jensen fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen, som kan tale mere frit end en domstolslignende institution. - Hvis man skal udelukkes fra offentligt udbud, så skal det være på baggrund af to bestemmelser, som kan eller skal udelukke, såkaldte ”obligatoriske udelukkelsesgrunde.” Det kan eksempelvis være en dom for hvidvask, terrorisme eller bestikkelse. Altså kriminelle bestemmelser. Det er ordregivers ansvar at tjekke, om der er udelukkelsesgrund. Og så er det ordregiver, som udelukker tilbudsgiver, der skal vise en ren serviceattest for ikke at blive udelukket.

Konference centralt i Nordsjælland 4 stjernede faciliteter En del af Rammeaftalerne 35 min. fra København 64 værelser 4 konferencelokaler Skjalm Hvide Hotel Bygaden 1, Jørlunde 3550 Slangerup Tlf.: 4733 3389 www.shh.dk

Skjalm Hvide Hotel byder på konferencelokaler, nyrenoverede værelser, dejlige grønne arealer og terasser der indbyder til udeaktiviteter. Lækre måltider, højt serviceniveau og engagement gør jeres konference til en oplevelse ud over det sædvanlige! december 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 11


Er der eksempler på, at leverandører er udelukket, når de byder? Man søger jo næppe som leverandør, hvis man ved, at man er udelukket på forhånd på grund af et grimt stempel i bogen? - Nej, det er jo det, som man ikke gør. Og så gør man det nok alligevel… Der er i udbudsreglerne muligheder, så man ikke får en straf i straffen. I eksempelvis Atea-sagen med bestikkelse var der idømt straffe. Nogle medarbejdere blev fyret. Man kan altså foretage en ”selfcleaning.” Dvs. at der kan man godt afgive et tilbud - selv om serviceattesten er plettet. Man skal så dokumentere, at der er ryddet op. Atea har på den baggrund budt igen. SKI og Miljøstyrelsen vurderede pålideligheden, forklarer Kenneth Skov Jensen. Der findes også frivillige udelukkelsesgrunde, som vel ikke kræver strafaktioner forud? - Ja, det kan være fordi man tidligere har misligholdt en kontrakt. Eller har foretaget noget konkurrencebegrænsende i et udbud. Der er 5-6 udelukkelsesgrunde, men så skal man bygge en sag op og dokumentere, at en tilbudsgiver ikke er pålidelig. Bl.a. Bygningsstyrelsen udelukkede en entreprenør efter en tidligere misligholdelse af en kontrakt. Er der sanktioner nok, når nogle træder over stregen? - Det er et politisk spørgsmål. Klagenævnet kan pålægge bøder. Og så er der muligheden for også at udelukke efterfølgende. Og selve kontrakten kan annulleres

i Klagenævnet. Klagenævnet pålægger typisk sanktionen på den offentlige ordregiver, som har gjort noget galt. Det ses i en ny sag fra Fyn om buskørsel med bøde på 10 mio. kr., men sanktioner kan være alt fra 20.000 til 40.000 kroner og helt op i millionklassen, beretter Kenneth Skov Jensen.

RESERVEDOMSTOLEN LADER BUSINESS FORTSÆTTE AS USUAL For knapt to år siden var der også politiske krav om større muligheder for udelukkelse. I eksempelvis sagen om Falcks ulovlige kampagne mod ambulancefirmaet Bios ville den daværende regering ellers udelukke Falck fra at deltage i udbud. Intet skete. Inden regeringsmagten skiftede, så efterlyste daværende innovationsminister Sophie Løhde (V) i begyndelsen af 2019 strammere regler. Det skete netop efter sagen om Falcks ulovlige kampagne mod Bios. Eks-ministeren ville have strammere lovgivning, så kontrakter kan ophæves, hvis en virksomhed dømmes for lovbrud – og netop udelukkes fra offentlige udbud i længere tid, end de kan i dag. - At man kan blive dømt og så bare fortsætte sit samarbejde inden for en kontrakt med en offentlig virksomhed, fuldstændig som om intet var hændt, det, tror jeg, alle synes, er stødende, sagde eks-ministeren efter Konkurrencerådet slog fast, at Falck handlede ulovligt i kampen mod Bios. Gennem mails og andre dokumenter viste rådets afgørelse, hvordan Falck i 2014 og 2015 med hjælp fra blandt andre kommunikationsbureaet

12 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

Advice via en ”masterplan” og misbrugte sin markedsposition til at presse Bios fra Holland ud af det danske marked. Bios overtog ambulancedriften i Region Syddanmark fra Falck i 2015. Bios gik i 2016 konkurs, da virksomheden ikke kunne skaffe nok ambulancereddere. Som nævnt fortsætter Falck i dag i udbud. Klagenævnet for Udbud har heller ikke siden beskæftiget sig med konsekvenser på længere sigt ved påbud og bøder. Men det synes også ligegyldigt for bortset fra ridser i renomméet viser det sig, at udbudsforretninger fortsætter som business as usual i langt de fleste tilfælde i dag. Da Danske Bank gjorde det muligt at hvidvaske milliarder i Estland kom nogle banksager igen i udbud. Intet skete overfor Danske Banks muligheder for at deltage i fortsatte udbudsforretninger. Men ondt gjorde sagen: Blandt andet fik hvidvask-skandalen konsekvenser for Aabenraa Kommunes engagement i Danske Bank. Kommunen sendte deres aftale om bankforretninger i udbud. Egentlig kunne aftalen forlænges et år med Danske Bank efter oktober 2019 - nærmest per automatik. Det satte skandalesagen en stopper for. I endnu en ny sag står det også klart, at KMD kan fortsætte med udbud som business as usual – selv om de ifølge en kendelse fra Klagenævnet for Udbud sammen med Egedal Kommune havde aftalt en forkert prisreduktion på 75 procent fra 37 millioner kroner til cirka 9,3 millioner kroner, uden opgaven blev konkur-

renceudsat. Også selv om SKI advarede KMD forud for den ulovlige aftale med Egedal: Det var i strid med udbudsloven at sænke prisen i SKI-aftalen med Egedal Kommune, da KMD og Egedal Kommune fik en it-aftale efter en direkte tildeling på SKI 02.19, beskriver ITWatch. Aftalen blev kendt ugyldig af Klagenævnet for Udbud.

FALD I KLAGER I 2019 fik Klagenævnet for Udbud 93 klager. Det er laveste tal siden 2013 med 107 klager, fremgår det af årsberetningen. Tallet har været konstant lige over 100 fra 2013-2018. Før da var der et boom 2010-2012 med 182, 178 og 161 klager. Dermed er klagesagerne fortsat markant lavere end i 2010-2012. Ifølge Klagenævnets årsberetning for 2019 skyldes det markante fald ændringer i klagenævnsloven og klagenævnsbekendtgørelsen i 2013, som netop skulle begrænse stigende klagesager. ”Navnlig forhøjelsen af klagegebyret til 20.000 kr. i sager om overtrædelse af udbudsdirektivet (de fleste sager) og klagerens risiko for at blive pålagt at betale sagsomkostninger til den indklagede ordregiver må antages at være udslagsgivende faktorer,” lyder det i årsberetningen. Hvor vidt risikoen for ridser eller flænger i renomméet også er skyld i faldet i klagesager kommer Klagenævnet for Udbud med vanlig diskretion ikke ind på. Men meldingerne fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen kan tyde på det.


SÆRTILBUD

Fantastisk løft til din lederrekruttering Nu kan du få et Lederboost. Et pakketilbud til dig, som giver et fantastisk løft til din rekruttering – til særpris!

Lederpakke

Kandidatboost

Din annonce kommer på både

Efter CV-match griber vi knoglen og

Jobindex og ledersitet StepStone.

+

ringer til de mest relevante kandidater

Herefter dykker vi ned i begge CV-

– og opfordrer dem til at søge

databaser og matcher. Du når derfor

stillingen. Det giver dig et klart bedre

ud til et stort antal lederkandidater.

felt af motiverede kandidater!

= Lederboost Din pris: 10.000 kr. ekskl. moms. Du sparer 4.495 kr. i forhold til normalprisen på begge produkter.

Ring til din kontakt og bestil Lederboost – tilbuddet kører kun i en begrænset periode med udløb 31. december 2020.

Henrik – 3832 3352

Margit – 3832 3387

Thomas – 3832 3454

Anne – 7245 9142

René – 3832 3392


SMVdanmark:

OPDELING I UDBUDSLOV ­FORSØMMES forskellige opgaver, forklarer Jeppe Rosenmejer. - Det skal være muligt at klage til Klagenævnet for Udbud, der skal have magtbeføjelse til at kigge udbuddene efter i sømmene og sanktionere, hvis ikke de lever op til opdel-eller-forklar, skriver Jeppe Rosenmejer.

- Det skal være muligt at klage til Klagenævnet for Udbud, der skal have magtbeføjelse til at kigge udbuddene efter i sømmene og sanktionere, hvis ikke de lever op til opdel-eller-forklar, skriver Jeppe Rosenmejer fra SMVdanmark.

I

et debatindlæg skriver Jeppe hvis ikke der er en god forklaring ­Rosenmejer, chef­jurist i på at lade være. Det betyder i SMV­danmark, at det offent- praksis, at mindre virksomheder lige blæser i stor stil på udbuds­ afholdes fra at byde. lovens princip om, at store opgaJeppe Rosenmejer mener, ver skal delesStat op i mindre bidder, at forærer reelt og Kommuneudbudsloven januar 2017

Totalleverandør til den offentlige sektor

Aftørringspapir og dispensere • Rengøringsløsninger Personlig hygiejne og hudpleje • Borddækning • Engangsservice Kaffe, te og automatprodukter • Fødevareemballage • Køkkenudstyr

Tlf. +45 7010 7700 . www.multiline.dk

14 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

de store virksomheder en konkurrencefordel på de mindres bekostning: Der er derfor hårdt brug for det serviceeftersyn, loven nu skal igennem her i efteråret efter udbudsloven blev skabt i 2015. - Hvis for eksempel en kommune udbyder al vedligeholdelse af alle dens bygninger i én stor, samlet entreprise, er det reelt kun de store entreprenører, der kan byde. Den specialiserede, lokale VVS’er kan sagtens klare vedligeholdelsen af rørene, men har naturligvis ikke ekspertisen til også at klare el-arbejdet eller malingen af vinduerne. Derfor må han eller hun give op over for et udbud, der rummer mange

SKI MODSIGER SKI afviser kritikken af, at små og mellemstore virksomheder udelukkes fra at handle med det offentlige. Sandheden er, mener SKI, at de står stærkt i konkurrencen om de offentlige kontrakter. - Men udbudsreglerne kan gøre det endnu lettere for SMV’erne. Derfor har SKI stillet en række forslag til revision af udbudsloven, siger vicedirektør i SKI, Anders Stribolt. Ser man på tværs af alle danske EU-udbud, viser tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at SMV’erne vinder stadigt flere offentlige kontrakter. I perioden 2016-2018 vandt små virksomheder 38 pct. af de samlede offentlige kontrakter og 51 pct. af rammeaftalerne. SKI’s indkøbsaftaler dækker knap 3 pct. af det samlede offentlige indkøb. Anders Stribolt peger på, at SKI i højere grad opdeler aftaler. - Eksempelvis vores møbelaftale er splittet op i otte forskellige delaftaler. Det giver mindre, specialiserede virksomheder gode muligheder for at blive leverandører hos SKI, understreger Anders Stribolt.


STORT OG FLEKSIBELT MØDESTED I TRYGGE RAMMER

Rammeaftale; møder & konferencer

Roskilde Kongrescenter er et af de største mødehuse i Danmark, og derfor har vi både plads og erfaring til at gennemføre både store og små møder – også under Covid-19. Hos os kan vi tilpasse rammerne, så vi imødekommer alt det, der skal til for at I får en tryg og behagelig oplevelse. Vi er med jer fra planlægning til afvikling og hjælper hele vejen med brugbare råd og praktiske detaljer.

Dagmøde pr. person

fra kr. 425 ekskl. moms

Vi råder over mere end 13.500 m2 og vores fleksible møde- og konferencefaciliteter kan naturligvis tilpasses til netop jeres behov: • Størst på Sjælland uden for København • AV og it-udstyr af højeste kvalitet • 750 gratis parkeringspladser • Egen restaurant med hyggelig atmosfære • Stærkt fokus på bæredygtighed Vores dygtige team yder høj personlig service og står klar til at hjælpe med både mødepakker og skræddersyede løsninger. Kontakt os endelig og fortæl om dine ønsker for mødet; sammen finder vi den perfekte løsning for jer.

Møllehusvej 15, 4000 Roskilde Tel: + 45 4635 4072 E-mail: info@rkic.dk Læs mere og se hvad vi kan tilbyde på: roskildekongrescenter.dk

in

ROSKILDE KO N G R E S C E N T E R


DI: Positivt grønt indkøbsudspil – virksomheder klar til grønne ­løsninger og klimamål - nu Dansk Industri byder regeringens nye strategi for grønne offentlige indkøb velkommen, men DI-direktør Lars Sandahl Sørensen efterlyser modsat, hvad regeringen foreslår, at der allerede nu og ikke ultimo 2021, kommer en konkret målsætning for klimaindsatsen i kommuner, regioner og stat.

L

ars Sandahl Sørensen, Dansk Industris (DI) adm. direktør, mener regeringens nye strategi for grønne offentlige indkøb betyder et stort skridt i retning af at opnå 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, for det offentliges indkøb på 380 mia. kr. har stor betydning for ­Danmarks grønne omstilling. - Med udspillet tager regeringen fat på at indfri det grønne potentiale i den offentlige sektor. Det er vigtigt, at det offentlige viser vejen til den grønne omstilling, og grønne indkøb er et skridt i den rigtige retning. Her ligger en effektfuld bæredygtig løftestang til en årlig værdi af 380 mia. kr., siger Lars Sandahl Sørensen. - Virksomhederne er klar. Allerede i dag har Danmarks virksomheder mange grønne løsninger på hylderne, som kan hjælpe kommuner eller statslige institutioner til et mere klimavenligt forbrug. Vi glæder os til at samarbejde om, hvordan vi får strategien til at materialisere sig i reelle grønne indkøb, fortsætter Lars Sandahl Sørensen.

BASELINE FOR KLIMAAFTRYK Regeringen indfører som del af udspillet en såkaldt baseline for den offentlige sektors

klimaaftryk. Dermed skaber regeringen for første gang et overblik over de mest klimabelastende aktiviteter i den offentlige sektor. - Den nye baseline-måling markerer starten på en fakta baseret tilgang til klimaarbejdet i den offentlige sektor. Et naturligt næste skridt i arbejdet er, at udspillet allerede nu - og ikke ultimo 2021, som regeringen foreslår - bliver fulgt op med en konkret målsætning for klimaindsatsen i kommuner, regioner og stat. Det skal skabe en entydig retning og forpligtelse for aktørerne i den offentlige sektor. DI har tidligere foreslået, at 80 procent af de offentlige indkøb sker bæredygtigt, siger Lars Sandahl Sørensen. Med strategien følger ikke særskilt finansiering af initiativerne, men mange grønne tiltag i den offentlige sektor kan gennemføres direkte i dag. - Nye bæredygtige løsninger i den offentlige sektor vil nogle steder føre til højere priser i indkøbet. Det er positivt, at regeringen er indstillet på, at grønne indkøb kan blive dyrere, eksempelvis inden for kollektiv trafik og byggeri – i hvert fald på kort sigt, siger Lars Sandahl Sørensen, der mener, at de økonomiske udfordringer er overstigelige.

16 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

”Et naturligt næste skridt i arbejdet er, at udspillet allerede nu - og ikke ultimo 2021, som regeringen foreslår - bliver fulgt op med en konkret målsætning for klimaindsatsen i kommuner, regioner og stat, fastslår DI direktør Lars Sandahl Sørensen. Foto: Sif Meincke. Copyright: Dansk Industri.

- For at realisere de grønne ambitioner må regeringen, kommunalbestyrelser og regionsråd prioriterer skatte­ kronerne og effektivisere opgaveløsningen. Og offent-

lige indkøbere bør kigge på totalomkostninger i hele et produkts levetid og ikke blot den rå indkøbspris, slutter Lars Sandahl Sørensen.


Har du modet, når krisen truer? Informationsmøde om HD1 d. 12. januar Hvis 2020 har lært os én ting, så er det, at vi ikke kan bestemme, hvor og hvornår katastrofen rammer. Det eneste, som vi er herre over, er, hvordan vi reagerer. HD på CBS arbejder hver dag på at klæde beslutningstagere i virksomheder og organisationer på, så de kan navigere skibet – også selvom Corona-bølgerne står faretruende højt. Vil du have en sikker hånd på roret i 2021, så tag en HD1 på CBS allerede til februar.

Læs mere på hd.cbs.dk


Miljøstyrelsen: God økonomi i grønne indkøb Det kan ofte betale sig på bundlinjen at tænke bæredygtighed og cirkulær økonomi ind i offentlige indkøb, fremgår det af Miljøstyrelsens nye rapport.

M

anglende grøn omstilling forklares ofte med, at bæredygtige valg er dyrere. Men det er de faktisk ikke, hvis man ser på totaløkonomien. Det viser en undersøgelse af 8 produktområder inden for offentligt

indkøb, som Viegand Maagøe har foretaget for Miljøstyrelsen. - Vi havde en formodning om, at bæredygtige valg sagtens kan være billigere i længden, og den fik vi bekræftet. For stort set alle produktområder er der en sammenhæng mellem de - Pris og klima hånd i hånd, siger chefrådgiver i Viegand Maagøe Christian Aage Lundsgaard, der har været projektleder på undersøgelsen. Miljøstyrelsen finder resultaterne spændende.

laveste totaløkonomipriser og de laveste klimabelastninger. Med andre ord går pris og klima hånd i hånd, siger chefrådgiver i Viegand Maagøe Christian Aage Lundsgaard, der har været projektleder på undersøgelsen. Hos Miljøstyrelsen finder man resultaterne spændende. - Vi arbejder for at fremme en grøn og bæredygtig indkøbspolitik for dermed at minimere miljøbelastningen og fremme en bæredygtig produktion. Og i den sammenhæng er det et stærkt argument, at vi nu kan vise, at det grønne valg også kan betale sig økonomisk, fortæller kontorchef i Miljø­ styrelsen Susanne Ulrich.

BRUG TOTAL­ ØKONOMI SOM TILDELINGSKRITERIUM Totaløkonomien er et udtryk for den samlede udgift til

indkøb, brug og bortskaffelse af et produkt. Undersøgelsen sammenlignede blandt andet fire scenarier for nyt LED-lys og viste, at den dyreste løsning i indkøb havde den billigste totaløkonomi. Omvendt havde den billigste løsning i indkøb den dyreste totaløkonomi. Beregningerne er tilrettelagt, så de svarer til et typisk indkøb i for eksempel en kommune og kan bruges som inspiration til fremtidige udbud. De undersøgte produktområder handler om belysning, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, bærbare computere, transport, hæve/sænkeborde, asfalt og krus. For yderligere oplysninger kontakt: AC-teknikker i Miljø­ styrelsen Dorte Mindegaard Petersen, dormp@mst.dk

Tæt på dig Tæt på naturen’ • • • • •

Mødelokaler til både konferencer, kurser og mindre møder Faciliteter og instruktører til teambuilding Lækker mad med fokus på lokale råvarer Med i Statsaftalen “Hotel & Konference“ Unikke naturoplevelser ved Nationalpark Vadehavet skærbækcentret

|

Storegade 46 |

18 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

6780 Skærbæk

|

74 75 19 70

|

info@scsk.dk

|

skaerbaekcentret.dk


- det charmerende konferencehotel -

Inspirerende omgivelser - møde og konference tæt på København

Møde- og konferencelokaler med plads op til 400 deltagere, frihed til aktiviteter og fordybelse i smukke naturomgivelser samt overnatning.

STATENS RAMMEAFTALE Konference & møde

45 min

FACILITETER

102 værelser 19 mødelokaler/sale Gratis parkering Gratis wifi Svømmebassin 29o Massage kan bestilles Smuk park og natur Teambuilding Løberuter

Fred og ro til fokus og fordybelse samt naturligt nærvær i grønne omgivelser giver det optimale udbytte for dit møde.

Ring til konferencekoordinatorerne Dorthe eller Kristine på 57 64 30 02 og få et tilbud på dit arrangement.

KONFERENCEHOTEL Sørup Herregaard Sørupvej 26 - 4100 Ringsted - www.sorup.dk - T 57 64 30 02 - konference@sorup.dk


KORT NYT

DE: begrænsede fordele ved central­ iserede indkøb

KL formand frygter ­bindende klimamål for i­ ndkøb

Så snart der er en smule opfindelseshøjde i ydelsen eller produktet, der efterspørges, mener Dansk Erhverv, at da bør der afstås fra fællesindkøb, der låser markedet og begrænser innovationen i aftaleperioden. Dansk Erhverv støtter sig til professor Ole Helby Petersen, som ser indikation af, at store centraliserede indkøb (her i et case-study om flyrejser) ikke er en økonomisk fordel. Ole Helby Petersen er medforfatter til artiklen ”The effect of procurement centralization on government purchasing prices: evidence from a field experiment.” Der er her lavet videnskabelig analyse af fordele ved offentlige indkøb centralt og decentralt af flyrejser (som man måtte foretage på tidspunktet ved undersøgelsen, red.). Her viser centrale indkøb sig at være en anelse dyrere. Til gengæld kan centraliserede indkøb give andre fordele som information og compliance. - Ekskluderende rammeaftaler begrænser nye virksomheders incitament til at investere i udvikling, påpeger Morten Jung, markedschef, Dansk Erhverv, overfor Magasinet Stat & kommune Økonomi. Ifølge ham er løsningen klar: - I stedet for at bremse innovationen på det private marked, skal centraliserede indkøb tilrettelægges og gennemføres så flere virksomheder gennem sund indbyrdes konkurrence driver innovationen på markedet frem. Derfor skal man som ordregiver – når der laves centrale indkøb – sikre sig, at man ikke stiller unødvendige eller uhensigtsmæssige krav, der fastholder virksomhederne på et udviklingstrin, som markedet allerede har forladt – eller snart vil forlade.

Kommunerne kan godt levere på regeringens ambitioner om at købe grønnere ind og reducere klimapåvirkningen. Men det kræver frihed og kan komme til at koste ekstra penge, siger KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S) i en artikel fra KL. Dermed huer det ikke ligefrem Jacob Bundsgaard, at regeringen og Folketinget om et år skal forhandle om et bindende reduktionsmål for de offentlige indkøb. - Vi er enige i målet om at reducere klimapåvirkningen. Men vi er optaget af, at kommunerne får frihed til at forfølge ambitionerne, og at det ikke sker med bindende mål for de forskellige områder for kommunerne, siger Jacob Bundsgaard. - Hvis man skal sikre et lokalt ejerskab til den omstilling, så er det vigtigt, at man indretter det med nogle frihedsgrader til at gøre det der, hvor man lokalt mener, at de giver mest mening, siger Jacob Bundsgaard.

Plads til både små og store softwarevirk­ somheder på ny aftale Snart kan det offentlige købe software baseret på nyeste teknologi fra både store og små leverandører via et såkaldt dynamisk indkøbssystem. Både Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S, SKI og IT-Branchen vurderer, at det nye format er med til at sikre større konkurrence og bedre muligheder for de mindre virksomheder på markedet for standardsoftware.

20 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

CO2 bør ikke være eneste målestok I et debatindlæg skriver en række grønne organisationer, at offentlige grønne indkøb ikke kun skal måles snævert på klimaparameteret CO2. Miljø- og naturhensyn bør også spille en rolle. Bag debatindlægget står Lone ­Mikkelsen, Anne Aittomaki, Pernille Haagen, Naja Andersen og Mette Ranfelt - hhv. seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, strategisk direktør i Plastic Change, rådgiver i WWF, politisk seniorrådgiver Oceana og miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening: - Regeringen har indkaldt til forhandlinger om en ny strategi for offentlige, grønne indkøb, og det, vi hører, er, at strategien primært kommer til at måle offentlige, grønne indkøb på ét parameter – nemlig CO2. Det er naturligvis positivt, hvis der bliver udviklet en god metode til at måle CO2-belastningen af offentlige indkøb. Men CO2 bør ikke være det eneste grønne måleparameter. Ifølge regeringens nye vejledning fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal alle nye, politiske initiativer måles på tre overordnede parametre – klima, miljø og natur. Det bør også gælde offentlige indkøb, lyder det.


Q8 er hovedleverandør på tankkort og HVO Hovedleverandør med bedste pris på brændstofkort Fordele for SKI medlem med Q8 Tankkort ✔ Kaskade - Q8 tildelt med den laveste pris ✔ TCO - Q8 tilbyder 475 tankstationer og den bedste rabat ✔ Én samlet faktura på dit køb hos Q8/F24/Q8 partner ✔ Dedikeret samarbejdspartner de næste fire år ✔ Q8 har tilgængelig support 24/7/365 Har I allerede et erhvervskort fra Q8 eller F24, skal I ringe til kundeservice 7012 8888 og oplyse hvilken SKI – rabatmodel I har valgt i udbuddet: Kaskade eller TCO. Kundeservice vil herefter tjekke om ny SKI rabat kan tilknyttes eksisterende kort eller om nyt kort skal bestilles. Kundeservice har åbent døgnet rundt.

Vil du også køre grønnere i din kommune? REDUCÉR DIT CO2 OP TIL 90% MED

HVO 100% FOSSILFRIT BRÆNDSTOF

Med HVO Biodiesel fra Q8 kan du reducere CO2-udledningen med op til 90%, NOX- udledningen med op til 30% og så får du samtidigt flere forbedrede tekniske egenskaber i forhold til almindelig diesel. Vi kan levere direkte til din hjemmetank. HVO er fuldt blandbar med diesel og har samme egenskaber, det er derfor nemt at skifte til HVO. Alle køretøjer og maskiner kan uden problemer køre på Q8 HVO Biodiesel. Vi anbefaler dog, at du tager en snak med os, hvor vi gennemgår din maskin-/vognpark inden opstart.

Læs mere om de to SKI-aftaler på www.Q8.dk/ski


IK

h tre erer s s e r A ad

e ård

i er ud kn

ud

. en ls ov d bu

IKA: Tre k ­ nuder i udbuds­ loven ­modarbejder ­klarhed og ­fleksibilitet I dette debatindlæg skriver Jesper Langkjær, næstformand i IKA – foreningen af offentlige indkøbere, at udbudsloven på tre områder arbejder direkte imod målet om klarhed, fleksibilitet og forenkling. Af Jesper Langkjær, næstformand i IKA (Fællesindkøb Midt)

I

KA - foreningen af offentlige indkøbere - er i lighed med andre stemmer blevet inviteret til at give et indlæg i Altinget Kommunals debat om udbudsloven. Debattens fokus er, om det med udbudsloven er lykkedes lovgiver at skabe større klarhed, fleksibilitet og forenkling.

IKA deltog som part i det formelle evalueringsarbejde af udbudsloven i regi af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og synspunkterne i dette indlæg er en prioriteret og reduceret gengivelse af de synspunkter, IKA gav udtryk for undervejs i evalueringsforløbet og i sit formelle høringssvar.

22 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020

IKA er af den grundlæggende opfattelse, at såvel ordre­ givere som tilbudsgivere har en fælles interesse i at arbejde for, at konkurrenceudsættelse kan gennemføres så fleksibelt og enkelt som muligt. Med det som afsæt vil IKA adressere tre forhold i udbudsloven, som arbej-

der imod forenkling og ­fleksibilitet: 1. Udbudslovens krav om, at alle dele af evalueringsmodellen skal fastlægges og beskrives i udbudsbetingelserne. 2. Håndtering af indkøb under tærskelværdi med klar grænseoverskridende ­interesse


3. Mulighed for ændringer i offentliggjort udbuds­ materiale

1. OFFENTLIGGØRELSE AF EVALUERINGSMODEL Kravet om, at alle dele af evalueringsmodellen skal offentliggøres, skærper ordregivers forpligtigelser og går videre end, hvad der følger af EU-reglerne. Fleksibilitet er - i sammenhæng med fastlæggelse af evalueringsmodellen - for IKA lig med, at ordregiver skal kunne tilpasse bedømmelsesmetoden i forhold til de konkrete omstændigheder, som de modtagne tilbud udgør. Naturligvis med respekt for sagligheden. Det er ikke det ubetingede frie valg, vi plæderer for. Når lovgiver vælger at gå videre, end hvad der følger af EU-reglerne, bør det gøres helt klart, hvorfor det er nødvendigt. Den officielle begrundelse med henvisning til ligebehandling og forudgående gennemsigtighed savner i IKA’s øjne faste holdepunkter i den faktiske virkelighed, som den tager sig ud i al almindelighed og ikke i en eventuelt afvigende enkeltsag eller to. Et ”følg-eller-forklar”princip. Klagenævnet har klart udtrykt, at det ”i al almindelighed ikke er oplagt, hvorledes en oplyst hældningsgrad (eventuelt oplyst som en sekundær eller tertiær hældningsgrad) i en lineær evalueringsmodel i sig selv skulle give potentielle tilbudsgivere med kendskab til markedet et bedre grundlag for at vurdere, om man ville afgive tilbud eller for at optimere et sådant tilbud. Ved økonomiske underkriterier må udgangspunktet for enhver tilbudsgiver i øvrigt

utvivlsomt være, at det er afgørende ikke at afgive for dyrt et tilbud”. I stedet for at lovgive efter en – måske – manglende tillid til, at ordregiver i al almindelighed kan opføre sig ordentligt og iagttage det forvaltningsretlige grundprincip om saglighed, kan lovgiver signalere tillid ved at indføre et ”følg-eller-forklar”-princip. Kravet om at lægge en model frem fra start gælder fortsat, men der er også mulighed for, at ordregiver i særlige tilfælde sagligt kan forklare, hvorfor den oprindelige evalueringsmodel ikke kan lægges til grund. Et eksempel på et sådant særligt tilfælde er, når ordregiver til trods for et godt kendskab til markedet opnået gennem tidligere udbud og forudgående markedsunder­ søgelse, stadig er ude af stand til at forudsige alle tilbudsgiveres prissætning af deres tilbud.

2. INDKØB UNDER TÆRSKEL­VÆRDI OG MED GRÆNSE­ OVERSKRIDENDE INTERESSE Den nuværende regulering i udbudsloven af indkøb under tærskelværdierne indebærer, at ordregiver for at leve op til udbudsloven er nødsaget til både at vurdere hvert indkøb i forhold til klar grænseoverskridende interesse og i bekræftende fald gennemføre et indkøb, der målt på transaktionsomkostningen for både ordregiver og tilbudsgiver(e) typisk ikke er proportional med anskaffelsens indkøbspris. I forbindelse med evaluering af udbudsloven ser IKA helst, at der af hensyn til forenkling og fleksibilitet, indføres en bagatelgrænse ved indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse, ligesom der er ved indkøb under tærskelvær-

”En klar og mere fleksibel adgang til at foretage ændringer bør derfor være i alles interesse, idet alternativet er unødvendige og fordyrende annullationer” skriver Jesper Langkjær, næstformand i IKA.

dierne uden klar grænseoverskridende interesse. Alternativt at ordregiver gives mulighed for at lave interne retningslinjer for, hvornår kontrakter vurderes ikke at have en klar grænseoverskridende interesse.

3. ÆNDRINGER I OFFENTLIGGJORT UDBUDSMATERIALE Med kravet i udbudsloven om offentliggørelse af det fulde udbudsmateriale fra start er det blevet endnu vigtigere at kunne foretage ændringer af materialet undervejs i udbudsprocessen. Uanset en fælles bestræbelse hos ordregiver og potentielle tilbudsgivere på at kalibrere udbudsmaterialet forud for offentliggørelsen, så det så godt

som muligt rammer balancepunktet i de mange interesser og hensyn, der skal tilgodeses, vil der oftest uvægerligt undervejs i udbudsprocessen dukke fejl, mangler eller uhensigtsmæssigheder op. En klar og mere fleksibel adgang til at foretage ændringer bør derfor være i alles interesse, idet alternativet er unødvendige og fordyrende annullationer. En sådan saglig begrundet fleksibilitet synes i dag at være tilsidesat, især fordi en ændring af et mindstekrav som klart udgangspunkt af lovgiver er stemplet som en ændring af et grundlæggende element. Det er et alvorligt og unødvendigt benspænd for fleksibilitet.

december 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 23


Arrangementer

Dato

Målgruppe

Priser ekskl. moms (medlem/ikke-medlem)

IKA UDBUDSJURA 2020 (ONLINE)

01., 02. eller

På dette års Udbudsjura, kan du blive klogere på kontraktændringer – både gennem en traditionel gennemgang af regler og praksis, men også gennem et caseorienteret processpil.

03. december

Ordregivere

299 kr. /Ingen deltagelse

IKA LYN ONLINE: KONTRAKTSTYRING I UDBUDSKONTRAKTER Helt lavpraktisk ser vi bl.a. på rækkevidden af udbudslovens § 176, eksempler på forskellige incitamentsmodeller og gode råd til håndtering af kontraktophør.

10. december

Ordregivere

299 kr./1.299 kr.

IKA W EBINAR: UDBUDSÅRET DER GIK! Et tilbageblik på udbudsåret 2020 og årets vigtigste kendelser

16. december

Ordregivere og tilbudsgivere

Gratis (kun for medlemmer)

IKA COLLEGE FORÅR 2021, MODUL 1, 2 og 3 IKA College er en grundcertificering i offentligt indkøb, som giver dig indsigt i udbudsprocessen fra start til slut.

16.-17. marts 06.-07. april 27.-28. april

Ordregivere

4.995 kr. pr. modul (modul 1-3 samlet pris: 14.000 kr.)

Tilmelding via www.ika.dk

BYG SELV DET PERFEKTE ARRANGEMENT ·

365 værelser fordelt på to hoteller. LEGOLAND® Hotel og Conference med 223 værelser og LEGOLAND® Castle Hotel med 142 værelser

·

Unik beliggenhed ved Billund Lufthavn og tæt på motorvejen

·

5-stjernet konferencecenter

·

25 fleksible konferencelokaler

·

2 store auditorier med plads til hhv. 54 og 300 pers.

·

Multihus på 1800 m2, perfekt til store arrangementer

·

LEGO® Business & Bricks teambuildingkoncept

·

Vi har rammeaftale

Se mere på LEGOLANDconference.dk

Vi har faciliteterne til at afholde dit arrangement uanset størrelse LEGOLAND® Hotel & Conference er et af landets mest moderne og fleksible udbydere af faciliteter til møder, konferencer og virksomhedsevents. Desuden får du mulighed for at inddrage LEGOLAND® Parken, hvis dit arrangement skal være noget helt ud over det sædvanlige. LEGO, the LEGO logo, the Brick and Knob configurations, the Minifigure and LEGOLAND are trademarks of the LEGO Group. ©2020 The LEGO Group.

24 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020


DEN GRØNNE SEKTOR TEKNIK OG MILJØ

I 2030 skal alle ­offentlige ­indkøb være miljømærkede Med regeringens nye strategi for grønne offentlige indkøb bliver det grønne valg obligatorisk. Det betyder, at de 380 mia. kr., som det offentlige hvert år køber ind for, bliver kanaliseret i en mere bæredygtig retning med bl.a. solidt fokus på produkter med Svane­mærket eller EU-Blomsten.

S

vanemærket og EUBlomsten spiller en vigtig rolle i regeringens nye strategi for grønne offentlige indkøb. Regeringen har for nyligt fremlagt et udkast til en ny grøn indkøbsstrategi ”Grønne indkøb for en grøn fremtid”. Et af nøgleinitiativerne er, at

det allerede i dag skal være obligatorisk for statslige indkøbere at købe rengøringsmidler, papir, tryksager og sæbe- og hygiejneprodukter, som er svanemærket eller mærket med EU-Blomsten. Listen over miljømærkede produkter, som staten skal indkøbe, vil blive udvidet hvert år.

”Det er et solidt udspil fra regeringen, der kommer til at flytte de offentlige indkøb i en markant grønnere retning, hvor miljømærkerne med deres livscyklusperspektiv udgør et stærkt miljø- og klima­ valg,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark og understreger,

at miljømærkerne gør det nemt for indkøberne at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter.

STÆRKT SIGNAL Regeringen sætter derudover et mål om, at alle offentlige indkøb på områder, hvor der findes officielle mærknings­

Heatweed®-metoden

UKRUDTSBEKÆMPELSE MED VARMT VAND 500 liters standard vandbeholder Europas førende ukrudtsbekæmpelsesmaskine til varmt vand Funktionsstyret design, nem at betjene Diesel/Aspen D-biodiesel Active Temperature Regulation (ATR) Meget lavt støjniveau ( dB)

KAPACITET: 2.000-3.000 m2 / dag Op til 34 hektar/sæson Kontakt ØST Jacob Aakjær 23 25 02 02

Kontakt VEST Ingolf Schauer 20 74 68 11

december 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 25


ordninger, skal være miljømærkede eller leve op til tilsvarende krav i 2030. ”Her løfter regeringen dagsordenen på en helt ny og ambitiøs måde, hvor den både viser, at den er klar til at handle grønt og bakke op om de virksomheder, der går forrest i den grønne omstilling. Dermed sender regeringen også et stærkt signal til virksomhederne, om at de kan forvente stigende efterspørgsel på miljømærkede produkter,” siger Martin Fabiansen. Men de offentlige indkøb­ ere har mange hensyn at tage,

når de køber ind, herunder også pris. ”Heldigvis udelukker det ene ikke det andet. Det vi i dag hører fra de indkøbere, der allerede prioriterer miljømærkede indkøb, er at det ofte er konkurrencedygtigt og samtidigt giver flere gevinster såsom færre skadelige kemikalier og længere holdbarhed”, siger Martin Fabiansen.

BETALER SIG I en undersøgelse fra 2018 har Miljøstyrelsen sort på hvidt dokumentet, at

grønne indkøb betaler sig. Miljøstyrelsen undersøgte og sammenlignede dengang 15 grønne og konventionelle produkter og tjenesteydelser. I 11 af tilfældene var de grønne produkter fuldt konkurrencedygtige på prisen. Og det er ikke mindst miljømærkerne Svanemærket og EU-Blomsten, der har været drivere i den udvikling. Svanemærket og EUBlomsten. Svanemærket er det officielle miljømærke i Norden, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke

og målet med miljømærkerne er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor er hele produktets livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering med i vurderingen, når kravene til miljømærkede produkter bliver fastsat. Både Svanemærket og EU-Blomsten er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er stærke redskaber til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre bæredygtige forbrugs- og produktionsformer.

Lancerer 4 nye vinter­redskaber til City Ranger 3070 Firmaet Egholm har netop lanceret en svingbar kost, sneplov, V-plov og salt- og grusspreder til deres City Ranger 3070.

D

en svingbare kost fjerner nemt de første snelag op til 250 mm og med en arbejdsbredde på mellem 1320 og 1460 mm, afhængigt af redskabets vinkling. Med en reverseringsfunktion kan operatøren ændre kostens rotationsretning og dermed feje materiale baglæns ud af snævre steder og parkerings-

pladser m.m. Sneploven kan klare op til 400 mm tung sne og har en arbejdsbredde på 1360-1500 mm, afhængigt af redskabets vinkling. Ved betjening i dyb sne er der risiko for at støde ind i forhindringer, men en tipfunktion reducerer risikoen for skader på såvel sneplov som på omgi-

velser. Når jorden er dækket af tung og iset sne, er V-ploven velegnet og den bruger spidsen af V’et til at skære gennem tung sne, der har dannet hårde skorper. V-ploven adskiller sneen og skubber den til begge sider. Salt- og grussprederen er et godt match til

frontredskabet og den har en max. kapacitet på 600 l eller 950 kg, afhængigt af materialet. Spredebredden kan justeres imellem 1500 og 6000 mm og spredebredde og -mængde kan let justeres fra kabinen. Sneploven, V-ploven og den svingbare kost kan kombineres med salt- og grussprederen og dermed udføre to opgaver samtidig - dvs. både snerydning og salt- og grusspredning på isglatte veje og stier.

Her ses City Ranger 3070 med den nye svingbare kost og salt- og grusspreder.

26 / Stat & Kommune INDKØB / december 2020


I det kommende milliardudbud vil Vejdirektoratet, som noget nyt, fokusere på bæredygtighed.

Vejdirektoratet på vej med ­milliardudbud For nyligt offentliggjorde Vejdirektoratet det foreløbige materiale til et driftsudbud til en samlet værdi på mere end 1,2 milliarder kroner.

U

dbuddet skal udvælge de virksomheder, der fra 2022 skal stå for den løbende drift af statsvejene herhjemme. Altså blandt andet forestå den løbende renholdelse, reparationer af asfaltbelægninger og skilte, drift af trafikledelsessystemer, græsslåning og mindre reparationer af bygværker samt saltning og snerydning af stier og rastepladser i vintermånederne. Udbuddet afvikles i foråret 2021 og formålet med offentliggørelsen er at give aktørerne i branchen mulighed for at komme med feedback til det foreløbige udbudsmateriale, så de kan være med til at skabe

grundlaget for optimal konkurrence ved det endelige udbud. ”Vi er i gang med at forberede et stort og komplekst udbud med over hundrede aftaler fordelt på mange faglige områder,” siger områdechef Michael Ebbesen fra Vejdirektoratet.

SKARPESTE PRISER ”I den forbindelse ønsker vi naturligvis at skabe et udbudsmateriale der både kan sikre en effektiv drift og en optimal konkurrence, så vi kan få de skarpeste priser. Som offentlig forvalter er det afgørende, at vi bruger pengene bedst muligt, og til det formål har vi brug for markedets tilbagemelding på

vores foreløbige udbudsmateriale. Entreprenørerne har en stor viden om, hvordan man drifter vejene mest optimalt, og derfor er deres input et vigtigt element i gennemførelsen af udbuddet, selv om det selvfølgelig i sidste ende er Vejdirektoratet, der fastsætter de krav, der bliver gældende for arbejdet.”

BÆREDYGTIGHED Som noget nyt er der i udbudsmaterialet fokuseret på bæredygtighed, både i form af hvordan vi gennemfører driften af vores grønne arealer, så der skabes mere biodiversitet, og muligheden for at indføre CO2-reducerende tiltag. ”Hele

spørgsmålet om, hvordan vi skaber mest mulig bæredygtighed i opgaveløsningen, er noget, som vi vil drøfte med entreprenørerne i forbindelse med udbudsprocessen og den efterfølgende udførsel af de konkrete driftsopgaver,” siger Michael Ebbesen. ”Men vores foreløbige udbudsmateriale rummer oplæg til driftsopgaver, der både skal øge biodiversiteten langs vejene og give mulighed for at fremme CO2-reducerende tiltag”. Høringsperioden sluttede den 26. november og nu er Vejdirektoratet i gang med at se på de indkomne høringssvar forud for det kommende endelige udbud.

december 2020 / Stat & Kommune INDKØB / 27


LINOLEUM

SMP Magasinpost ID-46709

Den nye generation af linoleum -Top kvalitet produceret i Tyskland Inspireret af naturen. Gerflor DLW Linoleums kollektion er lavet af 98% naturlige råvarer, der sætter nye standarder med hensyn til design og overfladefinish. Vi har en gulvløsning til alle krav Et stort udvalg af farver og designs der giver masser af design muligheder og fleksibilitet: NATURLIGT. BÆREDYGTIG. NYT. Innovativ overfladebeskyttelse med høj ydeevne NEOCARE ™: • ekstremt holdbar og høj ridsefasthed • Modstandsdygtig over for kemikalier og desinfektionsmidler • smuds og plet afvisende • hygiejnisk renlighed, nem at rengøre • Lave emissioner og sund livsstil • hurtig og nem at reparere, også ved delvis reparation • ingen vedligeholdelse nødvendig men muligt ved behov

Ved adresseændring, send en mail til saki@saki.dk

Afsender: Magasinet Stat & Kommune Indkøb, Thyrasvej 33, 4684 Holmegaard

Creative by Nature


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.