Kilde: Flickr, Michael Stern
4 VERDENSMÅL KLIMA SUSTAINABLE 2.0
Fødevareudfordringen
Mad er en vigtig del af vores hverdag, og uden den ville vi slet ikke kunne overleve. Men meget af den mad, vi kommer i indkøbsvognen, påvirker klimaet, fordi der udledes store mængder drivhusgasser, når fødevarer - især kød produceres. Det er en stor udfordring for klimaet allerede nu, og udfordringen ser kun ud til at vokse i og med, at der fremover skal produceres endnu mere mad til verdens stærkt voksende befolkning. Man mener, at der vil blive behov for
AFSNIT 6.1
INDLEDNING
en stigning på mere end 60 % i madproduktionen for at kunne brødføde den globale befolkning i 2050 (kilde: fao). I takt med, at vi bliver flere mennesker på kloden, bliver det også sværere at producere mad mange steder i verden. For, som nævnt i kapitel 1, så vil klimaforandringerne påvirke
I kapitlet vil du blive klogere på...
produktionen af fødevarer i en negativ retning, fordi mere
• sammenhængen mellem klima og fødevarer ud fra et
ekstreme og skiftende vejrforhold besværliggør
globalt perspektiv • fødevaremangel i Syd • påvirkning af klimaet gennem vores forbrug af fødevarer • hvad man selv kan gøre i din hverdag for at påvirke klimaet mindre igennem den mad, vi spiser
landmændene og bøndernes arbejde, især i de fattigste dele af verden. Og når landbruget påvirkes af klimaforandringer, kan det komme til at forværre menneskers levevilkår, hvis der f.eks. ikke produceres mad nok, så flere går sultne i seng.
FØDEVAREUDFORDRINGEN
2
?
ØVELSE: Fødevarer Et stort problem er, at vi i de vestlige lande spiser rigtig meget kød. Det påvirker nemlig i
Tid: 20-25 min.
Gør: Gå i grupper af 3-4 elever og prøv at identificere de Verdensmål,
som I mener har en sammenhæng med fødevarer i en klimakontekst
høj grad klimaet i en negativ retning,
på en eller anden måde. Mål 2: “Stop Sult” er oplagt men find
fordi der udledes store mængder
også ud af, hvordan andre mål, kan have indflydelse på
drivhusgasser, når kødet produceres. En dansker udleder i gennemsnit 17 ton CO2, hvor
fødevarer. Det kan f.eks. være Mål 3: Sundhed og trivsel,
3 ton kommer fra det, vi spiser og drikker.
Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, Mål 13: Klimaindsats, Mål 14: Livet i havet, Mål 15 Livet på land osv. Lav overskriften “Klima og fødevarer”. Tegn målene under og skriv argumenterne for, hvordan det hænger sammen. Klima og fødevarer
argum
argu
ment
FØDEVAREUDFORDRINGEN
enter
er
Derudover er mange mennesker, specielt i Asien, rykket fra fattigdom og op som en del af middelklassen, fordi levestandarderne er forbedret. Helt overordnet er det godt, fordi det betyder, at FN’s tidligere 2015-mål om bl.a. at halvere fattigdom og sult har virket. Men ud fra et klimaperspektiv er det ikke kun positivt. For mange af de mennesker, der tidligere primært har levet vegetarisk, er begyndt at sætte mere kød på bordet, fordi de har fået flere penge mellem hænderne. Det er et problem, fordi kød har et stort CO2-aftryk i forhold til mange andre fødevarer.
4
Klimaet bliver varmere, og det er specielt verdens fattigste lande i det globale Syd, som er udsat, og hvor en stor del af verdens fattigste bor. Tørke, oversvømmelser og storme ses i forvejen oftest i de tropiske områder i Syd, og det er netop disse naturlige begivenheder, der vil vokse i hyppighed, omfang, styrke og varighed, efterhånden som den globale opvarmning tager til. Og pga. den udbredte fattigdom, er det også sværere at gardere sig mod klimaforandringer i en
AFSNIT 6.2
FØDEVAREMANGEL I SYD
dagligdag, hvor mange allerede kæmper for at opretholde en minimal levestandard. FN’s klimapanel, IPCC, har fastslået, at verdens landbrugsudbytte i fremtiden vil mindskes pga. klimaforandringerne, og det vil have store konsekvenser for de fattigste lande, fordi en stor del af befolkningernes livsgrundlag er bygget op omkring landbrug.
FØDEVAREUDFORDRINGEN
5
Derfor er man meget afhængige af, at temperaturen ikke svinger for meget, mængden af vand og næring i jorden. Men det kan et forandret klima være med til at ændre på. Udfordringen er, at mange her har en begrænset økonomi til at kunne tilpasse sig forandringerne og er derfor mere sårbare over for klimaforandringerne, end vi f.eks er det her i Danmark. Det kan betyde et mindre udbytte af afgrøderne og højere priser på fødevarer. At sikre fødevareproduktionen er vigtig, bl.a. fordi
Kronisk underernæring (under 2300 kalorier om dagen pr. dag pr. indbygger i 1995-1997
man i fattige regioner har begrænsede muligheder
Fødevaremangel
for at importere fødevarer, hvis høsten skulle
Hovedområder med hungersnød de sidste 30 år
slå fejl.
Hovedkonflikter i 90‘erne
Kilde: grida.no
Indkomsterne i mange lokalsamfund i Syd er baseret på landbrug, som er meget sårbart over for klimaforandringer, fordi man er afhængig af at dyrke specifikke afgrøder, der er tilpasset det lokale klima. FØDEVAREUDFORDRINGEN
!
VIDSTE DU, AT... 65 % af befolkningen i Afrika er direkte afhængige af deres landbrug som eneste indtægtskilde. (kilde: Care Danmark).
Historisk set er det de rigeste landes udledning af
Men det er vigtigt at nævne, at en del lande i Syd er i
drivhusgasser, der klart er størst, men de fattigste lande,
økonomisk fremgang, og at mange af dem kan være
der rammes hårdest. Det er der bred enighed om internationalt. Derfor har vi i Danmark en stor del af ansvaret for at skære ned på
?
drivhusgasudledningen, f.eks. gennem
ØVELSE
vores madforbrug, og gå forrest mht. at opfylde FN’s 17 Verdensmål også i de lande, der ikke er
bæredygtighedsinitiativer og grøn vækst. Desuden er der mange fornuftige aktiviteter i gang, der fokuserer på at skabe bedre vilkår for især bønder i udviklingslandene, og så er der også mange ting, som vi selv kan gøre i vores hverdag for at sætte et mindre CO2-aftryk hvad angår vores madvaner.
lige så godt stillede som
os. Del jer op i grupper af 4 elever og find ud af hvilke tiltag, der gøres i udviklingslande for at give fødevarer bedre muligheder under et forandret klima. Læs de tre nedenstående cases. Find derefter en ny case på nettet. Lav korte café-præsentationer rundt i klassen med en anden gruppe om casen, I har fundet. Robuste afgrøder Quinoa i Etiopien Amarant planten
med til at spille en stor rolle i forhold til at drive fremtidige
Kilde: Flickr, Trekpedition.com
7
Kød er noget af det, vi spiser, som udleder allerflest drivhusgasser. Det er der to hovedårsager til. Det er først og fremmest fordi, drøvtyggerne producerer meget metan (CH4), når de fordøjer deres foder. Og metan er en drivhusgas, der er langt kraftigere end CO2. Desuden baseres meget af dyrenes foder sojaprotein importeret fra udlandet, som kræver meget plads at dyrke, og man er ofte nødt til at fælde skov, der optager CO2, for at få plads til sojamarkerne. Det vil sige, at der bliver færre træer og
AFSNIT 6.3
FØDEVARER OG KLIMA
planter til at optage den CO2, og det påvirker global opvarmning negativt (læs mere i Skov og Natur-kapitlet). Se videoen: Så meget CO2 udleder din bøf Gennem de fødevarer, vi indkøber og spiser, er vi med til at bestemme, hvor mange drivhusgasser, der udledes til atmosfæren. For der er stor forskel på, hvor meget CO2 forskellige madvarer har udledt, inden de ender på vores middagstallerken. En person, der hver dag spiser kød eller fødevarer importeret med fly fra udlandet, vil have et større klimaaftryk end en person, der f.eks. kun spiser kød et par gange om ugen og sørger for, at maden er produceret lokalt
FØDEVAREUDFORDRINGEN
8
Vidste du, at... For 2 milliarder mennesker står insekter på
!
menuen i en eller anden form. Insekter er proteinholdige og er ikke nær så klimabelastende som kød.
og ikke har
Desuden indeholder 100 g fårekylling f.eks. både mere fedt og protein end 100 g mørt kød.
været ude på en længere rejse. I de danske supermarkeder kan vi f.eks. købe babymajs,
slikærter, bananer, mango, aubergine og andet grønt, som er importeret fra Syd- og Mellemamerika, Asien eller Afrika, hvor der er udledt CO2 under flytransporten til Danmark. Grundlæggende er flytransport værst, mens det med lastbil er mindre
slemt, og med skib er mindst klimabelastende. Som tommelfingerregel betyder transporten dog ikke voldsomt meget, når bare vi er inden for Europas grænser. På næste sides interaktive figur kan du se, hvor der udledes drivhusgasser, når kød produceres. FØDEVAREUDFORDRINGEN Kilde: Flickr, Peter Castleton
CO2
CO2
N2O
CO2
CH4 CO2
SKOVRYDNING TIL MARKER
DYRKNING AF FODER/KORN
TRANSPORT AF FODER/KORN
KØER
CO2 TRANSPORT
Eksempler på hvor i en fødevares livscyklus der kan udledes drivhusgasser. Klik på ikonerne i figuren CO2 CO2
CO2
CO2
FORARBEJDNING
TRANSPORT AFFALD
HJEM
TRANSPORT
FØDEVAREUDFORDRINGEN
BUTIK
10
I lande i Nord, er vi storforbrugere, når det kommer til
skal spise grøntsagerne skal være i sæson, så man
kød, fordi levestandarden ofte er ret høj, og fordi vi i lang
spiser efter årstiderne.
tid har haft en madkultur, hvoraf kød indgår som en fast del. Men mange asiatiske lande er også godt på vej, for de oplever i øjeblikket en større velstand, som gør, at flere familier er blevet en del af middelklassen. Det har betydet et øget forbrug af kød, fordi kød mange steder ses som et symbol på status.
!
fødevarers CO2e-udledning set i forhold til hinanden. Mængden af drivhusgasser, der udledes af de enkelte fødevarer, svarer til størrelsen på cirklerne. I udregningen af CO2e, er der taget højde for arealanvendelse, produktion (redskaber, traktor, importeret foder), forarbejdning (nedfrysning, udskæring,
Løsninger.
VIDSTE DU, AT
På næste side er en interaktiv figur over forskellige
For at mindske sit CO2-aftryk mest muligt, er det altså vigtigt at spise mindre kød, mens frugt og grønt helst skal
være produceret Kinas regering har en plan lokalt, og man om, at de kinesiske borgeres kødforbrug skal reduceres med 50 %. Regeringen slår på, at det både vil gavne sundheden og reducere landets drivhuseffekt betydeligt. Se evt. videoen med Arnold Scwazenegger og James Cameron, der skal være med til overbevise kineserne om at spise mindre kød: Video
varmebehandling), transport, lagring og pakning samt forarbejdning i hjemmene. Cirklerne har 3 forskellige farver: grøn, gul og rød. For at mindske sit CO2e-aftryk skal man spise mest af det grønne, mens man skal spise knap så meget af det gule, og rød skal man spise mindst af. Læg mærke til at der inden for de enkelte farver er forskelle på cirklernes størrelser (som svarer til fødevarernes udledning).
FØDEVAREUDFORDRINGEN
11
FØDEVAREUDFORDRINGEN
ØVELSE: FØDEVARER
?
Forklaring af figur
Tid: 30 min.
Krydderier, som f.eks. chili, kommer helt op i det røde
Gør: Kig på figuren fra sidste side og
felt, når man kigger på CO2-udledningen. Det er fordi,
cirkeldiagrammet herunder. Lav en CO2-madpyramide
selve udbyttet ikke er så stort i forhold til, hvor meget
over fødevarernes klimapåvirkning. Find derefter den
plads chilier kræver at dyrke. Det samme gælder også
almindelig madpyramide og sammenlign dem. Er der
for f.eks. radisser. Men samtidigt er det vigtigt at huske
forskel, og kan man stadig leve sundt, selvom man
på, at der er tale om udledning af CO2 pr kg, og at man
spiser klimavenligt?
sjældent spiser 1 kg chili i middagsretten men kun få
Diskuter hvad I selv helt konkret kan gøre i jeres
gram.
hverdag for at mindske drivhusgasudledningen fra
Rejer fylder også rigtig meget. Det skyldes primært, at
fødevarer.
der bruges meget energi til selve fangsten, hvor skibene
Tryk på figuren her for at få den op i fuld størrelse.
brænder store mængder fossile brændsler af. Samtidig
Brug mængden af fødevarer fordelt på CO2 til
bliver rejerne ofte frosset ned på bådene, og det bruges
opgaven, som kommer frem, når du klikker på den
der også en del energi til.
grønne knap i højre hjørne af figuren.
FØDEVAREUDFORDRINGEN
Hvert år smides omkring en tredjedel af al den mad ud, der produceres EU. Og som vi har været inde på før, er der store CO2-udledninger forbundet med produktionen af fødevarer så når de ikke bliver spist, er udedningerne altså ‘spildt’. Madspild dækker over de fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Det kan f.eks. være brød, frugt og grønt eller middagsrester, som sagtens ville kunne
AFSNIT 6.4
MADSPILD
spises. Der kan være flere årsager til, at maden smides ud, alt efter om det er noget, vi selv er skyld i, eller om det sker hos supermarkedet eller hos dem, der producerer fødevarerne. Madspild derhjemme Hvis man selv har et madspild, kan det f.eks. være fordi, man har taget en større portion aftensmad, end man kan spise, og det overskydende smides ud. Eller hvis man ikke når at spise den mad, der er i køleskabet, før det er for gammelt. Det kan også være, man ikke synes, at madpakken er så spændende, og den ender i
FØDEVAREUDFORDRINGEN
14
!
VIDSTE DU, AT
Mellem 30 og 40 % af alle købte fødevarer smides ud af forbrugere eller forhandlere, allerede inden de bliver spist. De kan f.eks. være fordi, at man som forbruger har købt for meget ind, eller at forhandlerne smider skraldespanden. noget ud af æstetiske Danskernes største årsager. udfordring med madspild er Kilde: Guardian nemlig knyttet til middagsrester,
med flåede tomater har fået en skramme og smides ud eller posen med æbler ender i containeren, fordi et æble er dårligt. Når man skal have bananer, vælger mange også at dele klasen med bananerne op og lade et par overskydende bananer ligge tilbage. Desværre er der mange, der vil købe enkelte bananer, så tit ender de også i containeren. Det store fokus på at få friske varer gør også, at det er et
der smides ud. De fødevaregrupper, som sjældent smides ud er æg, fisk og fersk kød. Det er dog ikke al mad, vi smider ud, som tæller med som madspild. F.eks. indgår kartoffelskræller,
dårligt signal for supermarkederne at sende, hvis der er ting på hylderne med kort holdbarhed tilbage, og så kan det ske, at frisk mælk, brød eller kød smides ud, allerede inden holdbarhedsdatoen overskrides. Madspild hos producenterne Hos dem, der producerer fødevarerne, kan madspildet
æbleskrog, ben og knogler fra dyr, kaffegrums og
f.eks. opstå, hvis icebergsalaterne eller broccoli-
æggeskaller ikke i regnestykket; det kaldes for madaffald.
bundterne er for små. For så kan de ikke sælges videre til supermarkederne. Det er fordi, mange supermarkeder
Madspild hos forhandlerne I supermarkederne kan der være mange grunde til, at maden smides ud. Det kan både være, hvis en dåse
sælger iceberg og broccoli ud fra en pris pr. styk i stedet for at gå ud fra vægten: Når prisen er den samme, for de
FØDEVAREUDFORDRINGEN
15
VIDSTE DU, AT...
!
I Frankrig forsøger den franske supermarkedskæde, Intermarché, at komme detailhandlens kosmetiske madspild til livs ved at sælge misformet frugt og grønt (“ugly food”) til nedsatte priser. Det viser, at med attraktiv markedsføring og gunstige priser, er forbrugerne villige til at købe ’mærkeligtformede’ råvarer, der ellers ville blive betragtet som affald. Forhåbentlig kan sådan et tiltag sætte skub i at ændre tankegange hos os store og små forbrugere, så vi ikke er broccoli-bundter, fastlåste i vores syn på, vil mange fravælge de hvordan frugt og små, fordi man ikke får grønt bør se ud. lige så meget for pengene, Kilde: Dailymail når det er stykpris. Og så når de
større mængde broccoli, end de kan spise selv. Man ser også frisk frugt og grønt, der smides ud, pga. kosmetiske årsager, og som ender i containeren, inden det overhovedet har nået køledisken, også selvom det er fuldt ud spiseligt. Det kan f.eks. være, hvis formen på agurken eller guleroden er ‘forkert’. Herunder ses et billede fra Australien, hvor man er nødt til at kassere lokalt producerede appelsiner, fordi de ikke kan konkurrere med priserne på brasilianske appelsiner.
ikke en gang til køledisken men ender i containeren. Det er både et problem for producenterne, der smider frisk mad ud, og så kan det også hurtigt blive et problem for dem, der bor alene, fordi de kan blive nødt til at købe en FØDEVAREUDFORDRINGEN Kilde: Flickr, John Schilling
Vejen frem
forbrugerne.
En gennemsnitsdansker smider omkring 63 kg mad ud
Men selvom der er et stort madspild i verden, så
om året. Og udover at det er ærgerligt at smide mad ud,
blomstrer der løsninger op forskellige steder i verden. I
som kunne være spist, så er det også en væsentlig
Nigeria er tre unge mænd f.eks. kommet på en idé, der
belastning for klimaet. Men hvis man planlægger sine
skal gøre det muligt for småbønder at leje sig ind i
indkøb og madlavningen, kan vi blive mere klimavenlige -
solcelledrevne, walk-in kølerum, så man kan opbevare
og samtidig spare mange penge ved at smide mindre
fødevarer på køl i private kasser. Det forlænger
mad ud.
holdbarheden af letfordærvelige fødevarer fra 2 til 21
Så et par gode råd er: Køb kun den mad, du har brug for, tilbered kun den mad du kan spise og gem resterne
dage, hvilket potentielt set kan reducere tabet af fødevarer umiddelbart efter høsten med 80% (Sustainia).
enten i køleskab eller fryser, så de kan spises en anden
?
dag. Kombinerer du det med den klimavenlige kost
ØVELSE:
(grønne sæsonvarer der ikke har rejst med fly og et
Tid: 30 min.
begrænset kødforbrug), er du godt på vej til at minimere
Gør: Gå i grupper af 3-4 og diskutér jer frem til, hvad I
din fødevarerelaterede klimabelastning.
mener er årsagerne til madspildet hjemme hos jer
Her i Danmark og i de fleste andre industrialiserede lande
selv, i supermarkederne, og hvad madtabet i Syd
sker det værste madspild i supermarkeder og hjemme
skyldes. Skriv stikord op på tavlen, der fortæller noget
hos forbrugerne selv. I Syd er der derimod høje niveauer
om de årsager I har fundet frem til, inden alle gruppers
af, utilsigtet spild, der sker, inden fødevarerne når
svar bliver gennemgået i klassen. Til slut diskuterer I i hele klassen, hvad I kan gøre i jeres hverdag, for at
FØDEVAREUDFORDRINGEN
mindske madspild.