Klubbladet udkommer fire gange om året i marts, juni, september og inden jul med næste deadline søndag den 8. februar 2026.
Alle numre på vammenby.dk. Juni og jul også som papirblad.
Forsidebilledet: Stjernen i træets top, Margit Givskov
Fra redaktionen
Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag nu bringer os glæde hver Herrens dag. Velkommen, nytår, og velkommen her!
2025 rinder mod enden, snart samles familierne om julehyggen rundt om i danske hjem, og det er for mange tid til at gøre status over året, der er gået.
For de fleste er det en dejlig tid, men mange bliver også stresset over alt det, de skal nå, eller over forventninger, der måske ikke bliver opfyldt. Det er vigtigt at give plads og vise forståelse for andre, og ikke lade sig irritere for meget over lange køer i supermarkederne eller svigermor, der har en anden idé om, hvordan julesovsen skal smage.
Personligt blev 2025 et omvæltningens år, da jeg sagde farvel til det job, jeg havde haft i 16 år, og goddag til et nyt, spændende og mere travlt liv som studerende i Kolding. Studiet har allerede beriget mig meget med nye tanker, nye ideer og ny viden, men det trækker også store veksler derhjemme.
Derfor bliver dette også mit sidste klubblad i denne omgang som redaktør, men jeg håber, der er nogen, der vil videreføre det.
Sekretær: Anne Margrethe Jørgensen 50570043 amblicher@yahoo.dk
Menigt medlem: Ove Melgaard 22921312 ove.meldgaard@hotmail.com
Stor tak til Annette Hornstrup, som afløses af Mette Bjerring. Velkommen til Mette!
Altid et godt træningstilbud i Vammen Fitness
Åben daglig 5 - 22
Tilmelding
Freddy Marquart - almindeligt træningsprogram.
Tlf. 26 59 93 80 freddy.marquart@gmail.com
Birthe Houbak - kostvejledning og speciel rygtræning.
Birthe.Houbak@anis.au.dk
Der er instruktører tilstede
Formiddag
Se opslag på FB for ugedage – Vammen Fitness eller ved indgangen til Fitness
Aften
Onsdag kl. 19.00 - 20.00
Hver anden tirsdag og torsdag kl. 19.00 - 20.00
Hvis du har været hvilende medlem i mere end 3 mdr., skal du have et nyt træningsprogram
Holdtræning – Trænere Birthe og Søren
Se opslag i fitness og på FB
Kombitilbud:
Fitness 1 år + Spinning + Multitræning for voksne 1600 kr.
Inden den 10. i hver måned er der betaling for en hel måned.
Indmeldelsesgebyr: 92, - kr. til nøglebrik
Denne nøglebrik er personlig, og må kun benyttes til at lukke dig selv ind i fitness. Vi gør opmærksom på, at vi har Vammen Fitness under videoovervågning.
Vinteren 2025-2026 hos VammensAktive Kvinder Oplevelser, fællesskab og fortællinger
Vammens Aktive Kvinder er en upolitisk forening, som har til formål at arrangere sociale aktiviteter og alsidig oplysning til gavn for hjem og samfund.
Du kan blive medlem af Vammens Aktive Kvinder ved at betale kontingent. Årskontingentet er 150 kr. pr. kalenderår. Kontingentet gælder for det år, der betales i.
Kommende arrangementer:
Dato
Arrangement
Tilmeldingsfrist 11. januar 2026 Nytårskur - Familiebrunch 5. januar 2026 17. februar 2026 Generalforsamling 10. februar 2026 (kun til spisning)
Nytårskur - 2026 Familiebrunch
Søndag den 11. januar 2026 kl. 10
Vi byder det nye år velkommen med en familiebrunch på Vammen Kro.
Det er dagen, hvor du kan invitere din søster, din bror, dine fraflyttede børn, dine forældre eller dine venner til en festlig dag i Vammen.
Pris: 150 kr. Medlemspris: 125 kr. Børn 3-12 år: 75 kr.
Tilmelding og betaling til Laila, tlf. 2140 1255.
Tilmelding senest: 5. januar 2026.
Følg også med på www.vammenby.dk og se popup-arrangementer i Facebookgruppen: Vammens Aktive Kvinder.
• Hvad er det, der siger “oh-oh-oh”? – Det er julemanden, der går baglæns.
• Hvorfor er julemanden altid alene ude at dele julegaver ud? – Fordi hans kone nægter at hoppe i kanen med ham.
• To blondiner snakker før jul. Den ene siger: “Jeg har hørt, at juleaften i år ligger på en fredag”. Den anden svarer: “Åh ja så håber jeg bare, det ikke er den 13.”
• Hvad er ligheden mellem en munk og et juletræ? Kuglerne er kun til pynt.
• Hvad hedder julemandens kone? Mary Christmas
Ove Meldgaard
Vi giver 30 % ekstra i sponsorstøtte
Vi ved, at mange klubber og foreninger er udfordret i den her særlige coronatid. Sammen med vores forhandlere giver vi nu 30 % ekstra på næste afregning, så din forening lidt hurtigere kan få fyldt klubkassen op. For vi ved, at hver en krone tæller.
Se mere på ok.dk/30ekstrar
Solskinsdag i september på det rekreative område: får og lam kom løbende fra alle sider, når de hørte at der blev rystet æbler ned til dem.
Sandsynligvis sidste nyt fra Vammen Græsningslaug
Vammen Græsningslaug eksisterer stadig, men vi har ingen får tilbage. Vi nåede at holde ’kobberbryllup’ med fårene, og det har været 12½ gode år.
Det var dejligt, at vi kunne sælge 17 dyr til forskellige nye ejere, som alle virker til at være glade for dem. Vi endte med at sende 21 dyr til slagteriet i slutningen af oktober.
Vi eksisterer som laug indtil det hele er afsluttet og rundet af. Vi har stadig nogle fåreting til salg, og vi forventer at få en stak spegepølser, som vi sælger for 175 kr per stk, når de ankommer fra pølsemageriet i slutningen af november. Vi får også et antal skind (forhåbentligt 21) til april, hvoraf nogle nok ville være til salg til andre end laugets medlemmer, og hvis der går nogle Vammen-boere rundt og savner lidt ertebølle-uld til en sweater, så kan det også leveres.
Tak til alle jer, som også nød vores får og lam sammen med os, og hjalp os med at holde øje.
Mange venlige hilsner Vammen Græsningslaug
Lej Langsø Hallen til familie-/
130 kr. pr. time
- eller har du et ønske om at opstarte en aktivitet. Forhør dig om ledige tider.
På vegne af Langsø Hallens bestyrelse
Sonja og Niels Jørn Mogensen
Haugårdsvej 19, Vammen, 8830 Tjele
Kontakt:
Åmanden - en fortælling om Tjele Langsøs oprindelse af Margit Givskov
Følgende er en af fortællingerne fra bogen "Kvinden i Søen - og andre fotografiske eventyr fra Viborgegnen". En bog skrevet af mig, Margit Givskov, sammen med Philip le Fèvre Kruse og som er inspireret af badesøer, åer og fjorde i Viborg Kommune. Alle fortællinger er fiktive historier med eventyrlige træk, men de baserer sig på historiske begivenheder, sagn og myter fra hvert enkelt sted samt på emner, der er oppe i tiden og, som er blevet diskuteret med folk, jeg mødte langs vandkanten og i saunaerne rundt i vores smukke egn. "Åmanden" handler om vores helt egen Tjele Langsø og det store jordskred, som skete i år 1818 og efterlod et område kaldet Mirakelstedet. Den historie kan blandt andet læses i "Tjele på langs" fra 2004. Bogen "Kvinden i Søen" kan købes hos Købmanden eller ved henvendelse til mig.
Rigtig god læselyst.
ÅMANDEN
I hedens tid var Tjele Langsø delt i to. Den østlige sø var fyldt med fisk, og i det klare, blå vand svømmede ørreder, gedder og skaller overalt, hvor du kunne se. Folk kunne trække den ene kæmpefisk op af søen efter den anden. Den vestlige sø var gold. Intet liv var at spore; hverken fisk, insekter eller søgræs var at ane i det grumsede vand. Sådan havde det ikke altid været. Før i tiden havde både øst og vest været frodige og klare. Skylden lå hos den gamle Hermand og i hans gerrige sind. I sin søgen efter mere agerjord havde han drænet engene omkring den vestlige del. På trods af adskillige advarsler fra Åmanden havde Hermanden ufortrødent fortsat sit vanvittige projekt. Han havde sågar bygget en dæmning, hvorpå hans prægtige gård lå og tronede ud over søens åbne vidder. I begyndelsen gik det godt, men det var som om livet forsvandt mere og mere for hver dag, der gik. Nu stod han med resultatet; Grundlaget for sit dynasti var ødelagt. Hermanden var ikke tilfreds, for tidligere havde han tjent gode penge på fiskeriet i søen. Men nu havde han svært ved at skaffe mad til sine tyende. Noget måtte gøres. Han gik ned langs åen, der forsynede den østlige del med klart ferskvand. Her stod Åmanden og spejdede ud over søens vandspejl, der reflekterede den bagende sol. "Hvad bringer dig hid?", spurgte Åmanden, med ryggen til Hermanden. Befippet svarede Hermanden: "Du må gøre noget, folk sulter i vest." "Er du sikker?", spurgte Åmanden roligt. "Ja, selvfølgelig! Det er dit ansvar, det her. Dig, der skal passe vandet," svarede Hermanden anklagende. "Så sagt, så gjort. Men husk, hvad du bad mig om,” svarede Åmanden, mens han vendte sig mod Hermanden og gik forbi ham i rask trav. Solen var ved at gå ned, og Hermanden gik hjem. Forvirret over Åmandens kryptiske svar, men skråsikker på, at det hele nok skulle ordne sig. Midt om natten blev Hermanden vækket af lyde af træ, der gav sig. Gnavelyde og knasen. Han kastede sig ud af sengen, ud af soveværelset, ud på balkonen, hvor han til sin rædsel så hundredvis af rotter, mus og bævere gnave i fundamentet til sin gård. Foran dæmningen stod Åmanden med sin stav. Han styrede operationen med sikkerhed og snilde. I søen landede tusindvis af fugle: svaner, ænder, stære og våger. De baskede så meget med deres vinger, at et vortex formede sig midt på søen. Hermanden faldt forover, da dæmningen gav efter og hele gården styrtede i en glidende bevægelse.
Åmanden trådte selvsikkert til side, mens dæmning og gård brasede ned på søens bund. Han gav tegn til fuglene, der i ét fløj væk til alle sider. Vandet flød ind over gården og kvalte Hermandens skrig. Flodbølgen fortsatte over bredden mellem de to søer, der formede, hvad vi i dag kalder Tjele Langsø. En sø, der både er klar og fuld af liv, men også kan være grumset og gold.
En tradition er skabt – Langsøbadernes Saunafestival er afholdt
Ved Tjele Langsø findes en lille vinterbadeklub som nyder det fantastiske område ved Bigum Søbad. En dejlig perle med en panoramasauna på kanten af badebroen med den skønneste udsigt.
Lørdag den 4. oktober 2025 blev Langsøbadernes Saunafestival afholdt for anden gang. Ved Bigum Søbad blev efterårsvejret trodset.
Fredag blev telte sat op og alt gjort klar til festival. Vejrguderne lovede voldsomt vejr med masser af regn og rusk. Så fingrene blev krydset for at teltene stadig stod der når vi mødte lørdag morgen. Vejrguderne var os nådige alt var som det skulle være men der var kommet rigeligt med regn. Der var gratis mudder fodbad rundt om teltene men det blev hurtigt klaret med nogle køreplader så vi kunne færdes uden mudder i skoene.
Det bløde underlag betød også at mobilsaunaen satte sig fast i mudderet. Men igen var der hurtig hjælp at hente og en stor læsser blev hentet og mobilsaunaen blev trukket op på fast grund. Nu kunne festivalen begynde og sammen med Langsøbadernes faste sauna ved søens bred kunne der afvikles 23 saunagus ved hjælp af 16 passionerede gusmestre som sørgede for at varme og dufte blev fordelt i saunaen.
Det blev en fantastisk dag og vejret blev bedre i løbet af dagen. Vi var endda så heldige at solen også kiggede frem indimellem. Der var en positiv stemning, folk hyggede sig i teltet hvor der var snacks samt salg af øl og sodavand. Der blev serveret en lækker Karrysuppe, lavet af Dennis. Helt perfekt på en let blæsende efterårsdag. I det andet telt kunne gusmestrene forberede deres gus. Der var sørget for masser af is til duftene. Der var også boder med salg af produkter fra gårdbutikken Grolykke, ”saltdamen” Didde havde lækre saltscrubs og hos ”Givskov” kunne man købe Sauna/vinterbade huer, badeponchoer og kilt/lændeklæde samt en bog med billeder fra badesteder i Viborg Kommune og tilknyttet en historie til hver sø. En af historierne dannede rammen om Storytelling gusen hvor munke indtog saunaen.
Billetterne til festivalen blev revet væk da salget startede i begyndelsen af august. Der var ganske få billetter til salg på selve dagen. Det var et spændende program det blev tilbudt pirts inspireret Skovbad, en tur til Polynesien, Down memory lane, Healing sauna, Kafferejse, Whiskey, Vikings, Afslapning, Storytelling, Klangskåle og meget mere. Et virkeligt bredt udvalg med noget for en hver smag. Med sådan en dag hvor oplevelserne stod i kø kan der ikke være tvivl om at det MÅ blive en årlig tradition med saunafestival hos Langsøbaderne ved Bigum Søbad.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu d. 26. september 2026, hvor Saunaklubben Langsøbadernes saunafestival afholdes for 3. gang!
Skrevet af Gurli Givskov Asikainen
Vammen Runners – vi løber stadig og du kan komme med!
Vil du gerne løbe med i et socialt fællesskab hvor der er plads til alle uanset niveau?
Vil du gerne kunne løbe 5 km, men ved ikke hvordan du kommer i gang?
Vil du gerne løbe, men mangler nogen at dele glæden, ruten og de gode råd med?
Så kom og løb sammen med Vammen Runners – en lille, men hyggelig løbeklub med plads til alle!
HVORNÅR: Tirsdage kl. 19.00 og Søndage kl 9.00
HVOR: Vi mødes til fælles afgang fra Langsø hallen i Vammen, Haugårdsvej 17A
HVORDAN: Vi starter sammen, tilpasser hastighed og rute efter deltagerne og slutter af sammen ved hallen.
VIL DU MED, men er i tvivl om du passer ind… Vi tilpasser træningen, så ALLE uanset niveau kan træne sammen og får noget ud af det!
Skrive til runvammen@gmail.com. Vi skræddersyr gerne et program som passer til dit niveau og dit mål.
Drømmer du om lidt mere? Så er vi en flok der starter træning frem mod Lillebælt Halvmaraton 2. maj 2026
Du kan også følge os på facebook siden
”Vammen Runners”.
Scan QR koden med kameraret på din mobil!
VI GLÆDER OS TIL AT LØBE SAMMEN MED DIG!
BRUNOS BRÆTSPILSBLOG
Antal spillere: 1-6 (1-8 med udvidelser)
Spilletid: 30-60 minutter
Alder: 10+
Pres din bil tll det yderste i kampen om sejren, men pas på, du ikke overopheder motoren!
Dansk designet brætspil i verdensklasse.
Vinder af adskillige internationale spilpriser.
Heat er et fantastisk spil, hvor spillerne kører racerløb i starten af 1960’erne.
Spilmekanisk fungerer det ved, at spillerne i hver tur på samme tid vælger, hvilket gear, de hver vil køre i, så vælger et antal kort fra hånden svarende til gearet, og til slut spiller de valgte kort.
Kortene har hastighedsværdier, der lægges sammen og bestemmer, hvor langt spillerens bil kører, og nogle kort påvirker også bilens motor, der kan blive overophedet, hvis man ikke passer på.
Hvorfor så ikke bare spille alle de høje kort og efterlade konkurrenterne tilbage i støvet? For det første er der maksimumhastigheder i alle svingene. Kører man hurtigere end svingets tilladte hastighed, går det ud over bilens motor, eller man kan spinne og udgå af løbet. For det andet kan man få slipstrøm ved at lægge sig lige bag ved konkurrenternes biler og derved gemme sine gode kort til det afgørende øjeblik.
Grundspillet har tre ekstramoduler, så man kan øge spillets kompleksitet med vejr– og vejforhold, specialdesignede biler og modstandere styret af en simpel ”AI”. To yderligere udvidelser giver flere muligheder såsom kørsel i regnvejr og op til otte spillere. Grundspillet er oversat til dansk og kan kombineres med de engelske udvidelser.
74. årgang
Bestyrelsen har forberedt et program for foråret 2026.
Torsdag den 12. februar kl. 14.00
Generalforsamling i Vammen forsamlingshus.
Torsdag den 23. marts kl. 14.00
Foredrag i forsamlingshuset.
Emne og foredragsholder offentliggøres i vores program.
Torsdag den 16. april kl.12.00
Fællesspisning i forsamlingshuset.
Der er sammensat en kongelig menu - i anledning af hendes majestæt
Dronning Margrethes 86 års fødselsdag.
Pris 100 kr. for medlemmer og 125 kr. for ikke medlemmer.
Torsdag den 7. maj kl. 14.00
Besøg en alpaka.
Vi skal besøge Heidi og Kurt Abrahamsen på Tinghøjvej 32. De vil fortælle os om deres spændende dyr.
Vi mødes ved forsamlingshuset 13.45 eller på adressen.
Pris 50 kr. for medlemmer og 75 kr. for ikke medlemmer.
Snart lakker året 2025 mod enden og vi vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
De bedste hilsner
Vammen Seniorers bestyrelse.
Lotte og Brian Vels – Hobrovej 2, Vammen – 8830 Tjele
Tlf. nr. 86 69 00 18
UDSALG FRA SVANE APOTEKET I VIBORG
Recepter modtages til ekspedition på Svane Apoteket Medicinen kan afhentes dagen efter
Åbningstider
Alle dage
Kl. 7 - 18
Lokalhistorisk aften i Vammen Kultur- og Forsamlingshus: Barn og ung i Vammen gennem tiderne
En aften om livet som barn og ung i Vammen gennem tiderne. Hvordan har det været at vokse op i Vammen? Hvor hang man ud? Hvordan legede man, og hvor? Skulle børn deltage i arbejde? Var der børn, som havde det svært? Var der fritidsaktiviteter for børn og unge – eller organiserede selv deres fritid? Kunne man købe slik, og hvad med fester og alkohol?
En aften med et par små oplæg efterfulgt af kaffepause og ’ordet er frit’ til at dele oplevelser og minder. Er der nogen, som har ting, fotos eller billeder til en lille udstilling, så henvend jer meget gerne! Vi ser frem til en livlig aften i det tidlige forår, hvor vi deler småt og stort om livet som barn og ung i Vammen gennem tiderne.
Vammen lokalhistoriske gruppe og Vammen Kultur- og Forsamlingshus
Sæt også kryds i kalenderen den 27. august 2026 kl. 18:30 – vi starter ved Vammen Kro og går mod vest på en Vammen lokalhistorisk gåtur.
Indsamling af gammelt jern til fordel for friskolen
Vi har opsat en container på Tinghøjvej (lige før nr. 24), og der er folk meget velkomne til at aflevere deres METALskrot.
Metalskrot kan også være plastiksække med dåser, som tidligere blev indsamlet. Nu kan de smides i containeren, og friskolen får lidt penge for dem.
Hvis det drejer sig om tunge ting, er I velkomne til at kontakte mig, Carsten Abrahamsen, på 40292374
Mvh
Carsten Abrahamsen
Flagvognen
Borgerforeningens flagallé er altid klar til at markere festlighederne i byen. Flagvognen vil igen i år have plads på præstegården.
Har I brug for at låne flag og flagstænger, skal I rette henvendelse til Steen Lange
Til foreningsforpersoner i foreninger i Vammen og omegn
Vi i hjemmesidegruppen vil gerne, at I går ind på hjemmesiden Vammenby.dk under foreninger og finder jeres forening og ser, om de optegnelser af bestyrelsesmedlemmer og oplysninger i øvrigt om foreningen er korrekte. Hvis der er rettelser, kan de indsendes på kontakt@vammenby.dk, så bliver de opdateret.
Hvis I i øvrigt har arrangementer eller lign., I gerne vil have op på Vammenby.dk, er I velkomne til at bruge formularen på hjemmesiden eller sende det til kontakt@vammenby.dk, så bliver det lagt op.
Vær opmærksom på, at hjemmesidegruppen ikke af egen drift lægger arrangementer på hjemmesiden
Venlig hilsen
Hjemmesidegruppen
Uffe Schmidt, Mette Broberg og Bent Bjerring
Forening/ institution
KFUM-spejderneLangsø Gruppe
Formand/leder/ Kontaktperson Adresse Telefon
Søren Andersen Bøgedalen 2, Vammen, 8830 Tjele
Vasehus Rideklub Elisabeth Andersen Erikstrupvej 16 Lindum 8830 Tjele