Page 1

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2017

FØrStE SkriDt MOD FrEMtiDEN

Hvem er de? Hvad tænker de om faget? Om fremtiden? Dem, der lige har taget hul på ialt 6 års studier for at blive kiropraktor. SiDE 6

I skal erobre land fra lægerne

Dobbelt-røntgen er sjældent

Kursus giver styr på strategien

Sådan lyder opfordringen fra lægelig sygehusdirektør s. 14

Under 5% får taget billeder to gange af det samme s. 21

Klinikejere roser nyt efteruddannelsetilbud s. 46


kOrt Nyt

tOp 3: Grunde til

at opsøge kiropraktor?

54%

Hvorfor gik du til kiropraktor, da du oplevede smerter i muskler og led?

1. Gode erfaringer fra tidligere (64%)

39%

2. Anser for bedste behandlingsmulighed (26%)

19%

3. Henvist af læge/ skadestue (15%) 2015-tal i parentes

Hvilket uddannelsesniveau har kiropraktorer? 9%

2%

24%

13%

DKF markerer World Spine Day 2017 bl.a. i samarbejde med studerende, som laver ’ Bliv rygfessor’ på selve dagen 16. oktober i odense.

54% 24% Lang, videregående uddannelse (20%) 54% Mellemlang videregående uddannelse (50%) 13% Diplomuddannelse (23%) 9% Ved ikke (6%)

worldspineday.org danskkiropraktorforening.dk/rygfessor ’World Spine Day 2017’ på Facebook #wsd17 #yourbackinaction

2% Kursus (2%) 2015-tal i parentes

Hvad ved danskerne?

PART II

I 2015 gennemførte DKF en undersøgelse, som blandt andet viste, at kun 20% kendte kiropraktorers lange videregående uddannelse. Nu er undersøgelsen gentaget og viser, at lidt flere – nemlig 24% – rammer uddannelseslængde på 5+1 år rigtigt. Desuden angiver flere at været blevet anbefalet kiropraktorbehandling af læge eller skadestue., ligesom flere angiver, at de har opsøgt kiropraktor, fordi de anser kiropraktorbehandling som den bedste behandling til smerter i muskler og led. Men ellers er det overordnede billede meget status quo i forhold til for to år siden. 1.090 danskere på 18+ år deltog i undersøgelsen, som er webbaseret og foretaget af Epinions Danmarkspanel i maj måned. danskkiropraktorforening.dk/rapporter

Blandt de mange nye kiropraktorer finder vi bl.a. endnu en fjerde generationskiropraktor: Sander Ek Shafer.

23 forskningsbaserede sundhedskandidater, der flytter sundhedsvæsenet 30. juni sagde denne flok farvel til studenterliv og goddag til det danske sundhedsvæsen.

”Vi har brug for håndværkere, men det er forskningsbaserede sundhedskandidater, der flytter sundhedsvæse-

2

K i r o p r a K t o r e n

net, og der er kiropraktorkandidaterne fra SDu helt unikke,” sagde lægelig direktør Kim Brixen, Odense universitetshospital, i festtalen som du kan læse uddrag af på side 14.

/SEPTEMBER

2 0 17

Sanders oldefar joseph Shafer Sr. graduerede fra Palmer Chiropractic College i 1924. i 1980 graduerede hans far, og to år efter Sanders farfar joseph jr. En atypisk rækkefølge, man ikke ser så tit. En interessant familiehistorie, der vidner om dedikation til faget. På billedet står Sander til dimissionsfesten med sin mor Pernille Ek, der også er kiropraktor, og far joe Shafer.


INDHOLD Tæt på målene .. . . . . . . . . . . . . . 12

Formand Lone Kousgaard Jørgensen. Foto: Anders Bach

Udviklingen af det nye målprogram er i sidste fase.

LEDEREN

Godt omdømme, men .. . 13 Stakeholdere synes godt om kiropraktorerne, men vil kende værdien i kroner og ører

Det bør stå klart, hvilken position vi ønsker at indtage

Kender man forskellen.. . 16

For et par uger siden startede 47 god som lægernes. Mange af dem skifter studium undervejs. nye kiropraktorstuderende på Syddansk Universitet. Og vi har brug for hver og en af Jeg tror på, at den sidste kategori – og måske endda nogen i den første, kan fastholdes, dem. hvis vi sætter mere fokus på kiropraktoridentiAt vi ikke er hænder nok, er i mine øjne et teten – både undervejs på studiet og bagefter, af de største problemer for den danske kiropraktorstand. Det kender jeg i den grad fra ude i den virkelige verden. min egen klinik – men også fra rigtig mange For selvom vi har flere og flere patienter, og af mine kolleger rundt om i landet – især dem, flere og flere kender os, er der stadig en alt for der som jeg, ikke har klinik i hverstor andel af danskerne, der ikke ken Odense, Århus eller hovedhelt ved, hvad vi laver. stadsområdet. Men det bør stå klart indadtil Vi kender det også fra Rygcenog udadtil, hvad det er for en posiFor selvom vi tret i Middelfart, hvor kiropraktion i samfundet, kiropraktorerne har flere og torstillinger ikke kan besættes og flere patienter, ønsker at indtage og være kendt nogle gange besættes med læger og flere og flere for. Blandt beslutningstagere. i stedet. Vi har i bestyrelsen stort Samarbejdspartnere. På udkender os, er Og ikke fokus på at øge optaget, og jeg der stadig en alt dannelsesinstitutioner. mindst: hos patienterne. mener, at det er en stor fordel, at for stor andel af Vi kiropraktorer er ikke selv Klinisk Biomekanik ligger lige op af danskerne, der enige om, hvor vores rolle skal medicinstudiet, med det kendskab ikke helt ved, afgrænses, men vi er enige om, det giver faggrupperne imellem, at vi ikke indtager den rolle, vi qua allerede i studietiden. Det må være hvad vi laver vores uddannelse og kunnen er til glæde for det tværfaglige samarbejde i den sidste ende. berettiget til. Og det peger måske netop på, Desværre har vi et stort frafald på studiet. at vores identitet ikke er entydig eller veldefineret. Det er der forskellige grunde til, men de ærgerligste er dem, der starter uden egentlig at have Jeg tænker, alle kiropraktorer har en stærk lyst til at blive kiropraktorer. De, som hellere identitetsfølelse, men ikke nødvendigvis den ville have været læger, og som nu bruger Klisamme identitet. Vi vil anerkendes, men for nisk Biomekanik som en alternativ indgang til hvad? Vi skal snakke mindre om, hvad der adskiller os – og mere om, hvad der samler os. Vil medicinstudiet. De optager en plads på studiet. I være med til det? Men der er desværre også, dem der gerne vil være kiropraktorer, men som bliver trætte af at forklare Moster Oda, hvad en kiropraktor egentlig laver – og at uddannelsen er ligeså www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Hvilke konskevnser får EUforordningen for klinikkerne?

DKF-formanden, Søs Egelind og politikere som Folkemødets tegneseriehelte

Skærpet it-sikkerhed. . . . . 26

Radiofobi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Hvad skal man mene om artikel, der mener, at lavdosisstråler kan beskytte mod cancer?

Udgiver  Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør  Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 4 2017 Udkommer 15. december Annoncedeadline 21. november Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Heidi Lundsgaard

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K i r o p r a k t o r e n

/juni

2 0 17

3


ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.


[Fremtidens

kiropraktorer

]

FØRSTE SKRiDT

MOD FrEMtiDEN

Luften dirrede af forventning, da årets nye kuld af biomekanikstuderende sad klar i auditoriet på Syddansk universitet den allerførste dag. De næste seks år skal de fordybe sig på et studium, som mange har kæmpet hårdt for at komme ind på, og som i sidste ende vil gøre dem til morgendagens kiropraktorer. Hvad er deres forventninger og vej ind i et fag, som i år tiltrak 318 ansøgere og lukkede 94 ind.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Heidi Lundsgaard

Studerende på Klinisk Biomekanik ser lyst på fagets fremtid

6

K i r o p r a K t o r e n

/

S E P T E M B E R

2 0 17

KIROPRAKTOREN har undersøgt det nye hold af studerende, der startede i august. Det er den yngste halvdel af de 94, der blev optaget, for sådan deler universitet de nye studerende op i et sommer- og vinterhold. Gennemsnitsalderen på det nye hold er 22 år. Det gør dem jævnaldrende med de øvrige studerende, der startede på Syddansk Universitet. Næsten halvdelen af de nyoptagne på Klinisk Biomekanik har tidligere været i gang med en anden uddannelse – alt lige fra klassisk trompet til Idræt & Sundhed – og flere angiver, at uddannelsesloftet er afgørende for, at de droppede den

igangværende uddannelse og søgte ind på Klinisk Biomekanik. Lidt mere end halvdelen er selv blevet behandlet af en kiropraktor – og kun ganske få (ca. 10%) har aldrig mødt en kiropraktor eller kiropraktorstuderende. De har hverken været gæst eller patient i en kiropraktorklinik og kender ikke nogen kiropraktorstuderende. 2/3 af de nye studerende drømmer om en fremtid som klinikejere – mens kun et par stykker har stillet kikkerten ind på en forskerkarriere. Alle de nye studerende, uden undtagelse, vurderer, at fremtidsmulighederne som kiropraktor er gode.


50%

BLÅ BOG

har været i gang med anden uddannelse

Signe von Buchwald er 21 år Fra Tåsinge, bor nu i Svendborg. Student 2014 fra Svendborg Gymnasium Optaget på kvote 2.

Endelig på rette vej

Tre sabbatår med arbejde som tjener, lærervikar, butiks­ assistent og ansat i et bowling­ center.

Signe von Buchwald var topfrustreret og på vej ind i sit 3. sabbatår, da kærestens dårlige ryg ledte hende til det drømmestudie, hun slet ikke vidste, hun havde. Nogle gange er vejen til det rette studievalg mere uforudsigelig end andre. Det kan 21-årige Signe von Buchwald fra Svendborg skrive under på. Hvis man spoler helt tilbage i Signes fortælling om, hvordan hun fandt det studie, hun ønskede sig, havner man nemlig i Libanon 2010, hvor hendes kæreste var udsendt med FN-missionen. Da hun mødte ham forrige år, var han stærkt plaget af en rygskade, han havde pådraget sig under tjenesten, og da Signe oplevede, hvilken forskel, det gjorde for ham at gå til kiropraktor, begyndte brikkerne at falde på plads. I sensommeren 2016 var hun klar til at tage beslutningen. Hun var lige droppet ud bygningsingeniørstudiet på Syddansk Universitet, nærmest inden hun fik startet, og hun var dybt frustreret over endnu ikke at have fået retning på sit liv. På det tidspunkt var Signe på vej ind i sit tredje sabbatår.

Den oversete mulighed – Jeg var begyndt at tænke ’bliver jeg mon nogensinde til noget?’ Siden jeg gik ud af gymnasiet, havde jeg ledt

– Her får jeg tilgodeset min interesse for anatomi og biologi, jeg får lov til at hjælpe andre mennesker, og så er det et fag, der giver plads til, at man kan have et fornuftigt familieliv ved siden af, forklarer hun.

efter dét, jeg brændte for. Jeg havde kigget hele studieguiden igennem igen og igen og havde overvejet at læse både biologi, medicin, sygepleje, arkitektur, design og altså også til ingeniør, men jeg havde ikke fået øje på kiropraktorstudiet, siger hun. – Faktisk tror jeg ikke rigtigt, jeg vidste, hvad ’Klinisk Biomekanik’ var, så jeg har nok bare bladret hurtigt forbi det, tilføjer hun. Da kæresten spurgte, om hun havde overvejet at blive kiropraktor, måtte hun derfor svare nej, det havde hun slet ikke. Men nu fandt hun ud af, at kiropraktorfaget rummede alt det, hun havde ledt efter.

Tilknyttet ÆldreSagen som frivillig besøgsven.

fantastisk. Han ligner nærmest en levende evolutionstegning, når han rejser sig op og retter sig ud efter at have været til behandling, beskriver hun. For Signe har det også været væsentligt, at hendes fremtidige fag rummer gode jobmuligheder, og hendes fremtidsdrøm i dag er at blive ejer eller medejer af en kiropraktorklinik. Måske med speciale i behandling af spædbørn med kolik. Måske noget helt andet. Det vigtigste lige nu er, at hun er i gang.

Bedre end medicin – Her får jeg tilgodeset min interesse for anatomi og biologi, jeg får lov til at hjælpe andre mennesker, og så er det et fag, der giver plads til, at man kan have et fornuftigt familieliv ved siden af, forklarer hun. Det sidste mener Signe i modsætning til medicinfaget, hvor hun opfatter de skiftende arbejdssteder og døgnvagter som et klart minus. – Ved kiropraktorfaget kan jeg derimod slet ikke finde nogen minusser, siger hun. – Og så har det virkelig tændt en gnist i mig, at jeg kan se den kæmpeforskel, det gør for min kæreste at komme til kiropraktor. Det er helt

FØRSTE SKRIDT MOD FREMTIDEN

K i r o p r a k t o r e n

/

september

2 0 17

7


]

to sportsskader og et trylletrick En overgang var niclas nyegaard klar til at søge ind på politiskolen, men så fik han en tackling, der tvang ham til at genoverveje situationen. Der var kun få dage til en afgørende pokalkamp, da niclas nyegaard landede uheldigt på ryggen til træning. Han gik i 8. klasse på det tidspunkt og spillede fodbold i Helsinge, og at blive sat ud af spillet på den måde var bare no go. – Men jeg havde virkelig ondt i ryggen, og da det kun blev værre dagen efter, foreslog min mor, at jeg tog til kiropraktor. niclas var skeptisk, men behandlingen fik ganske rigtigt smerterne til at forsvinde, og han kom på banen to dage efter. – Det var sgu fascinerende, så da jeg skulle i erhvervspraktik i 9. klasse, spurgte jeg kiropraktoren, om jeg måtte være en uge hos ham. Det måtte jeg, og det var nok der, idéen for alvor blev tændt i mig. jeg havde det lidt ligesom, når du ser et trylletrick: jeg tænkte, at det dér vil jeg også lære!

impulsive valg Vejen ind på studiet kom dog til at slå nogle ordentlige herresving, hvor niclas overvejede adskillige andre fag. Medievidenskab, idræt og fysioterapi for eksempel. En overgang var han også fast besluttet på at søge ind på politiskolen, indtil endnu en idrætsskade ramte ham. – jeg blev tacklet i amerikansk fodbold og fik en skulderskade, så jeg måtte opgive at træne mig op til optagelsesprøven på Politiskolen, fortæller han. Den påtvungne timeout gav niclas anledning til at genoverveje situationen, og i sommeren 2016 besluttede han sig alligevel for at søge ind på klinisk biomekanik, hvorefter han strøg ind på kvote 1 med forskudt studiestart et halvt år. Ventetiden brugte han på idrætshøjskole i Sønderjylland, og det blev han så bidt af, at han ikke ville hjem igen. – jeg fik tilbudt at blive der et halvt år mere på deres ledelsesakademi. Det

8

K i r o p r a K t o r e n

/

S E P T E M B E R

sagde jeg ja til, selvom det betød, at jeg måtte droppe min plads på kiropraktorstudiet og søge forfra, siger niclas, der godt var klar over, at han gamblede med sin fremtid. Men det gik jo godt alligevel. Udrette noget for andre Oprindeligt regnede niclas ellers kun med at tage et enkelt sabbatår, men nu var han ude i sit tredje år og kunne ikke længere gange sit gennemsnit op. Alligevel lykkedes det at komme ind på klinisk biomekanik for anden nu. – Det, der virkelig tiltaler mig ved faget, er den følelse, man må have af virkelig at kunne udrette noget for andre mennesker. At se folk kommer haltende ind og have sindssygt ondt, og så se dem gå nærmest ubesværede derfra. Det passer lige til mit temperament. Allerhelst som fast behandler på et sportshold. Det er niclas’ drøm, og så håber han på længere sigt at kunne bidrage til at udbrede kendskabet til, hvad en kiropraktor laver. – Det tror jeg stadig, der er mange, der ikke ved. jeg synes ikke, faget som sådan er blevet formidlet godt nok ud, siger han.

Niclas Nyegaard er 22 år Fra Helsinge, bor nu i Odense. Student 2014 fra Gribskov Gymnasium.

B LÅ B O G

[

Fremtidens kiropraktorer

Optaget på kvote 1. Tre sabbatår med arbejde som lærervikar, tjener, dealer på Casino og hos Dansk Studie Center. Har været et år på Idrætshøjskole og er vild med amerikansk fodbold.

2/3 vil være klinikejere

Klar, parat, studiestart! For niclas nyegaard vil det være et drømmescenarie at arbejde på klinik tre-fire dagen om ugen og så være behandler for et sportshold resten af tiden, og de tre sabbatår har givet ham en god grobund for at komme videre, mener han selv.

FØRSTE SKRIDT MOD FREMTIDEN

2 0 17


– Det tiltaler mig er, at jeg kommer til at vide alt på et område og ikke en masse basis på et større område, siger Sarah Hindborg Olsen, der var til optagelsesprøve i kvote 2, men endte med alligevel at komme ind på kvote 1.

Sarah skiftede fokus Som helt ung sigtede hun efter en helt anden karrierevej, gik på handelsgymnasiet og interesserede sig for politik og økonomi. Men Sarah Hindborg Olsen kom i hænderne på en kiropraktor og fik en anden idé.

Mange i 22-årige Sarah Hindborg Olsens omgangskreds undrede sig, da hun pludselig gik i en helt anden retning, end alle havde forventet. Alle inklusiv hende selv. Med en HHX-eksamen fra Handelsgymnasiet i Næstved var det fag som økonomi, samfundsfag og erhvervsjura, Sarah havde haft fokus på, imens fag som biologi og anatomi var fjerne som byer i Rusland. – Jeg gik på den klassiske økonomilinje på HHX, så jeg brugte også lige to-tre måneder sidste år på at tage suppleringsfag i kemi og fysik på B-niveau, siger hun. I løbet af 3.g havde Sarah nemlig stiftet bekendtskab med et nyt fagområde, som hun ikke før havde haft blik for. – Jeg havde en masse problemer med hovedpine og rygsmerter i gymnasiet. Min rygsøjle er lidt skæv, men det hjalp faktisk at gå til kiropraktor, fortæller hun. Den målrettede behandling hun fik hos kiropraktoren, gjorde så stort indtryk på Sarah, at hun lavede en uddan-

BLÅ BOG

nelsesmæssig U-vending. Fra at have satset på den samfundsvidenskabelige basisuddannelse på RUC, begyndte hun i stedet at overveje fag som medicin, fysioterapi og biomekanik, og det blev det sidste, hun valgte.

Sarah Hindborg Olsen er 22 år. Fra Fakse, bor nu i Odense. Student 2015 fra ZBC, Merkantilt Gymnasium i Næstved. Optaget på kvote 1. To sabbatår med arbejde som lærervikar og serviceassistent på Næstved Sygehus.

Hellere dybde end bredde – Fordi kiropraktorer er mere specialiserede. For mig giver det mere mening at fordybe mig i ét område fremfor at brede mig over et større felt, siger hun og forklarer, at medicinstudiet blev droppet på den konto, imens det var risikoen for ledighed, der diskvalificerede fysioterapien i Sarahs øjne. Efter at have arbejdet først som lærervikar og derefter som serviceassistent på børneafdelingen på Næstved Sygehus i sine to sabbatår, er Sarah klar til at tage sit nye fag til sig. – Jeg regner med, at det bliver hårdt. At der bliver rigtig meget læsestof. Men jeg tænker, at det skal nok gå, siger hun og redegør gerne for, hvad endemålet er.

– Jeg har en idé om, at jeg skal have egen praksis på et tidspunkt. Måske sammen med en fysioterapeut, hvis det kan lade sig gøre, for som jeg ser det, må et tæt samarbejde imellem forskellige faggrupper være det mest optimale for patienterne, siger hun. Sarah har også en anden mission. Nemlig at få bekæmpet de fordomme, der stadig florerer i forhold til, hvad en kiropraktor kan. – Dengang jeg gik til kiropraktor, var der folk, der spurgte: ’Er du nu sikker på, det hjælper?’ Ja, svarede jeg, det er jeg faktisk. Jeg blev jo selv helbredt.

K i r o p r a k t o r e n

/

september

2 0 17

9


[Fremtidens

– Jeg tror, at flere og flere vil tage kiropraktikken ind som en integreret del både af sundhedsvæsenet og af sportsverdenen, og at den tværfaglige anseelse vil fortsætte med at vokse. Den udvikling vil jeg i hvert fald meget gerne være med til at præge, siger Morten Bjerg.

10

kiropraktorer

]

FØRSTE SKRIDT MOD FREMTIDEN

Morten følger plan A

Lige siden han gik i 7.-8. klasse, har Morten Bjerg vidst, at han ville være kiropraktor. Drømmen er at blive pro­fessionel behandler i sportens verden.

For 21-årige Morten Bjerg har der ikke været nogen slinger i valsen. Siden han var 12-13 år har han haft en idé om, at han ville være enten fysioterapeut eller kiropraktor, når han blev voksen, og i dag er Mortens masterplan bare blevet endnu mere klar. – Mit håb er, at jeg kan koble arbejdet som kiropraktor med noget, der har med sport at gøre. Men før jeg eventuelt skal have egen klinik, skal jeg ud og have noget erfaring, siger han og forklarer, at hans store interesse for, hvordan kroppen fun-

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

gerer, har sit udspring i idrættens verden. – Jeg har spillet fodbold og håndbold, siden jeg var barn, og har de senere år også trænet i fitnesscenter, så i mange år har jeg været optaget af, hvordan man kan optimere præstationer bedst og hele skader hurtigst. For mig er det sindssygt interessant, siger han.

Symmetri og balance Morten har selv været forskånet for behandlingskrævende skader, så det er ikke fordi, han har personlige erfa-

ringer med, hvad en kiropraktor kan. I stedet har han sat sig ind i det på et teoretisk plan. – Så når folk spørger, prøver jeg at forklare dem, at en kiropraktor arbejder med at skabe samspil og symmetri i kroppen, siger han. – Hvis man for eksempel går skævt på fødderne, kan det være fordi, man har en asymmetrisk hofte, og kiropraktorbehandlingen består så i at skabe balance i hoften, så man kommer til at gå lige på fødderne igen. Efter Mortens mening er det en


FAKTA • At blive kiropraktor (cand.manu.) tager i alt 6 år. I 5 år læser kiropraktoren klinisk biomekanik på Syddansk Universitet. Det sjette år er en praktisk supplerende uddannelse i en kiropraktorklininik • Uddannelsen blev etableret i 1994 • Meget af uddannelsen er identisk med medicinuddannelsen og på bacheloruddannelsen undervises ”biomekkerne” sammen med medicinstuderende i 80-90 % af fagene • Der er kun 1 kiropraktoruddannelse i Danmark, og der findes ingen sammenlignelig uddannelse i vores nabolande på nær i England

Se film og læs mere om klinisk bio­mekanik: www.sdu.dk/kiropraktik

uhyre logisk sammenhæng, og det generer ham, at kendskabet til faget stadig ikke er så udbredt. Det håber han også, at han ad åre kan være med til at ændre på. – Jeg tror, at flere og flere vil tage kiropraktikken ind som en integreret del både af sundhedsvæsenet og af sportsverdenen, og at den tværfaglige anseelse vil fortsætte med at vokse. Den udvikling vil jeg i hvert fald meget gerne være med til at præge, siger han.

BLÅ BOG Morten Bjerg er 21 år. Fra Odense, bor nu i egen lejlighed samme sted.

74%

Student 2015 fra Mulernes Legatskole. Optaget på kvote 1. To sabbatår med arbejde på chokoladefabrik, på gartneri og i et havecenter.

har besøgt kiro­ praktor som patient eller gæst

Har desuden været værnepligtig i fire måneder i Slagelse og på Idrætshøjskole.

K i r o p r a k t o r e n

/

september

2 0 17

11


HVaD NU,

KiROPRAKTORER? Hvad skal vi arbejde med – og for – i Dansk Kiropraktor Forening de næste 5-6 år? Det spurgte vi medlemmerne om, og mere end 200 fra hele landet gav deres input. Processen med målprogrammet 2018-22 er i sidste fase, og i, medlemmer, bliver præsenteret for det til kredsforeningernes generalforsamlinger i slutningen af september og i starten af oktober.

Af Christian Ankerstjerne, DKF’s sekretariat

– Vi er ikke helt i mål endnu, så det kan vi ikke løfte sløret for, men vi har taget medlemmernes mange input meget alvorligt i vores arbejde med at skabe nogle mål og visioner for de kommende fem år, fortæller Dorthe Schøler Ziegler fra DKF’s bestyrelse. Hun har ansvar for at drive projektet. – i arbejdsprocessen har det været tydeligt, at mange medlemmer har udtrykt et stærkt ønske om formidling af kiropraktorernes identitet. Der er til gengæld kommet meget få input til, hvad netop denne identitet egentlig består i – og vi har i arbejdsgruppen diskuteret dette ganske grundigt, siger Dorthe Schøler Ziegler. Det bør stå klart både indadtil og udadtil, hvad det er for en position i samfundet, kiropraktorerne ønsker at indtage og være kendt for. Spørgsmålet er så – hvordan skal kiropraktorerne nå derhen – ikke nødvendigvis fagligt, for der er de allerede, men i omverdenens øjne. Blandt beslutningstagere. Samarbejdspartnere. På uddannelsesinstitutioner. Og ikke mindst: hos patienterne. – Min tolkning er, at der er en oplevelse blandt kiropraktorerne af, at de ikke indtager den rolle i sundhedsvæsnet, de føler, faggruppen er berettiget til. Og det peger måske netop på, at vores identitet som faggruppe ikke er entydig eller veldefineret, siger Dorthe Schøler Ziegler.

Den brændende platform Heldigvis har langt de fleste kiropraktorer i Danmark det godt med gode velfungerende klinikker og et godt pa-

12

K i r o p r a K t o r e n

/SEPTEMBER

2 0 17

tientgrundlag. År efter år stiger antallet af patienter mere end antallet af nye kiropraktorer – så der bliver travlere og travlere i de danske kiropraktorklinikker. – Skal man pege på et presserende problem for os kiropraktorer, er det, at vi ikke er nok. Og det betyder, at vi ikke er i stand til at fylde stillingerne op – hverken i klinikkerne så snart vi forlader de større byer, og slet ikke de offentlige stillinger, der slås op. Og det kan være begrænsende for vores visioner, fortæller Dorthe og fortsætter: – i arbejdsgruppen har vi drøftet, hvad der er at gøre ved det, og hvordan foreningen skal søge at løse den udfordring. Skal vi have flere uddannelsespladser eller importere kiropraktorer fra fx norge – eller er det nok at arbejde for et lavere frafald på studiet? Det er ikke noget, jeg eller arbejdsgruppen har et svar på, men det er noget, bestyrelsen skal arbejde for at finde ud af.

Mere samfundssind Hele debatten om identitet hænger sammen med spørgsmålet om, hvor meget kiropraktorer skal engagere sig i sundhedsvæsenet og resten af samfundet. Skal de isolere sig i deres klinikker og behandle de patienter, der kommer ind af døren – eller skal de være med til at rokke ved sundhedsvæsenets udformning og tage aktiv del i løsningen af samfundets udfordinger? – Mange af de input vi har fået, er meget konkrete i forhold til kiropraktorernes hverdag. Men det vi har bedt arbejdsgruppen om, har været at tænke lidt længere og tænke mere på store linjer end konkrete quickfixes, slutter Dorthe Schiøler Ziegler.


”Det handler om at lave en god business case. Det er Finansministeriet, der skal overbevises. De skal gøre sig rigtigt lækre over for de andre professioner.” Embedsmand på slotsholmen

”De skal blive bedre til at samarbejde i stedet for at beskytte egen profession, hvis vi skal gøre det bedste for patienterne, skal vi skal have alle kompetencer i spil.” Folketingspolitiker ”[D]et er svært at få taletid, når man er lille, så de skal gå sammen med andre faggrupper. Det øger troværdigheden i sig selv.” En faglig organisation

Hele debatten om identitet hænger sammen med spørgsmålet om, hvor meget kiropraktorer skal engagere sig i sundhedsvæsenet og resten af samfundet. Skal de isolere sig i deres klinikker og behandle de patienter, der kommer ind af døren – eller skal de være med til at rokke ved sundhedsvæsenets udformning og tage aktiv del i løsningen af samfundets udforinger?

www.danskkiropraktorforening.dk/maalpro gram17

Godt omdømme – men endnu mere brug for synliggørelse af værdien Ligesom i 2010 da DKF udarbejdede målprogram sidst, har foreningen spurgt interessenter om deres holdning til kiropraktorerne og deres omdømme. 23 interessenter bestående af regionale og kommunale embedsmænd, regionale politikere, folketingspolitikere, embedsmænd på Slotsholmen, organisationer og markedsaktører stillede op til interview. Deres svar viser, at mange af pointerne fra 2010 stadigt gælder: Der er ros til kiropraktorerne for deres faglighed og fokus på evidens, og stakeholderne ser, som i 2010, også en række muligheder fremadrettet. Hvis kiropraktorerne har evidensen i orden, er der åbne døre for at opnå dybere integration i sundhedsvæsnet. En tendens, som stakeholderne ikke påpegede i 2010, er stigende konkurrence fra alternative behandlere/behandlinger, som opnår større og større accept. Det kan presse kiropraktorerne.

1 2

Godt omdømme. Analysen tegner et meget positivt syn på kiropraktorerne. Der udtrykkes tilfredshed med deres ydelser, man anser kiropraktorer som vigtige og har overordnet et meget positivt indtryk af deres rolle i sundhedsvæsenet. Faglighed et styrke- og konkurrenceparameter. Det gode omdømme blandt interessenterne skyldes hovedsageligt den stærke faglighed, som kiropraktorernes arbejde baserer sig på. De beskrives som en meget professionel faggruppe, stærkt fagligt funderede og med særlig styrke i evidensbaserede tilgange til behandling.

3 4 5

Rum for mere proaktiv positionering. Interessenterne vil gerne høre mere fra kiropraktorerne og DKF. Behov for synliggørelse af værdien. Flere af interessenterne peger på et behov for i højere grad at vise kiropraktorernes værdi i kroner og øre.

Potentiale for stærkere integration. Analysen tegner generelt et positivt billede af fremtiden for kiropraktorerne og ønsket om en styrket integration i sundhedsvæsenet. Flere giver udtryk for, at der særligt er potentiale for en stærkere rolle på hospitalerne, hvor kiropraktorer kan aflaste andre faggrupper.


perspektivet

Ulighed, forebyggelse og erobring af land fra lægerne er jeres udfordringer, kære dimittender Det lægelige speciale ”Fysiurgi og rehabilitering” findes ikke længere, og reumatologerne er fuldt optaget af ”den varme reumatologi” – fx leddegigt og rygsøjlegigt. Så måske er der ikke nogen reel ”konkurrence” om patienter, der har ”almindelig ondt i ryggen”, diskusprolaps eller andre såkaldt ”kolde reumatologiske sygdomme”. De er blevet jeres ansvar!

Foto: SDU foto

Kære Dekan, professorer, andre lærere, familie og selvfølgelig dimittender! Af Kim Brixen, Ph.d., direktør ved Odense Universitetshospital og professor ved SDU

14

I har gennemført en særlig uddannelse. Syddansk Universitet er det eneste sted i Skandinavien, hvor studerende i kiropraktik uddannes på et universitet, altså i et forskningsbaseret miljø. Dermed kan I understøtte

K i r o p r a k t o r e n

/ september

2 0 17

transformationen af jeres fag fra håndværk til en videnskabeligt funderet sundhedsprofession. I forventes at opfinde, teste og implementere nye behandlinger – og ikke mindst til at afskaffe uvirksomme behandlinger – på basis af eksperimenter tilrettelagt efter videnskabelige metoder. I har særlige forudsætninger, men I møder også et arbejdsmarked med fuld beskæftigelse og den, der har særlige evner og muligheder, er også forpligtet til at bruge dem til menneskehedens bedste. Så lad mig minde om nogle af de udfordringer, som ligger lige for. Den første udfordring er ulighed i sundhed. Ikke alle sygdomme er lige fordelt. Ca. 15% af den voksne befolkning har ondt i ryggen. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og rygsmerter – jo højere uddannelse, jo lavere forekomst af rygsmerter. Men præcist hvorfor rygsmerter er fordelt sådan i befolkningen, er ikke afklaret. Det samme gælder en række andre sygdomme – og her ligger en stribe forskningsopgaver og venter på jer. Når ondt i ryggen er så hyppig, så skulle man jo tro, at der var investeret penge og tid i at løse gåden om ondt i ryggen – at vi havde en national ”ondt-i-ryggen-plan” og at vi havde en årlig dør-til-dør- og TV-indsamling. Men nej, nogle sygdomme har et lavere ”medfølings-

Uddr fra fes ag ttalen til kiro pr der dimaktorerne, itter i juni. ede

indeks” end andre. Måske skyldes det, at årsagen til ondt i ryggen oftest er ukendt. Så også her vil en videnskabelig indsats være yderst velkommen. Endelig er der betydelige forskelle på tværs i landet mht. adgangen til kiropraktisk behandling. Her er ikke brug for forskning eller forklaringer – her kan man gå direkte til handling – flyt ud i landet til patienterne. Den anden store udfordring er forebyggelse af muskel-, led- og skeletsygdomme. Tidligere mente man, at selve bevægelsen af led og muskler forårsagede slid og dysfunktion af vævene og dermed sygdom og smerter. Men denne simple opfattelse er ikke korrekt. Der er andre faktorer i spil, og med øget kendskab til disse kan forebyggelse forhåbentligt blive muligt. Den tredje udfordring, der møder jer, er at erobre fagligt land fra jeres lægelige kolleger. Det lægelige speciale ”Fysiurgi og rehabilitering” findes ikke længere, og reumatologerne er fuldt optaget af ”den varme reumatologi” – fx leddegigt og rygsøjlegigt. Så måske er der ikke nogen reel ”konkurrence” om patienter, der har ”almindelig ondt i ryggen”, diskusprolaps eller andre såkaldt ”kolde reumatologiske sygdomme”. De er blevet jeres ansvar! Så tillykke til jer alle! Jeg er sikker på, at I vil løfte udfordringerne!


nyT OM ViDEn

ibuprofen kan øge risikoen for hjertestop ny dansk forskning påviser, at ikke-steroid anti-inflammatorisk (nSAiD) medicin kan have indflydelse på risikoen for at få hjertestop uden for hospital. Det skriver forskere fra Gentofte Hospital og Rigshospitalet i den videnskabelige artikel “non-steroidal antiinflammatory drug use is associated with increased risk of out-of-hospital cardiac arrest: a nationwide case–time–control study”. ifølge forskerne er det især medicinpræparater, der indeholder ibuprofen og diclofenac, der øger risikoen for hjertestop. Det er som regel smertestillende præparater mod gigtsygdomme, der indeholder de to stoffer. undersøgelsen er foretaget som et nationalt casetime-control studie, hvor hver deltager bruges både som ”case” og som egenkontrol på to forskellige tidspunkter. Deltagerne blev udvalgt fra Det danske Hjertestopregister og deres forbrug af nSAiD, som det er registreret i Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) https://academic. oup.com/ehjcvp/article/3/2/100/2739709/nonsteroidal-anti-inflammatorydrug-use-is?searchresult=1

21% af alle tilfælde af nakke- eller skuldersmerter kan skyldes dårligt syn 21% af alle med nakke- eller skuldersmerter kan i sidste ende finde grunden til deres smerter i dårligt syn. Det viser en ny, svensk ph.d.-afhandling Visual, musculoskeletal and balance symptoms in people with visual impairments of optomerist af Christina Zetterlund, ifølge Danske Fysioterapeuters hjemmeside. Afhandlingen ser på forbindelsen mellem dårligt syn og muskel- og skeletsygdomme og balance, og påpeger blandt andet, at medarbejdere med dårligt syn, der læser meget på computerskærme, risikerer større belastning i nakke og skuldre end jævnaldrende medarbejdere uden synsproblemer. Mange medarbejdere, der behøver hjælpemidler for at læse eksempelvis skrift i almindelig printstørrelse, beretter ifølge undersøgelsen om ubehag på grund af samme siddestilling, træthed i øjnene og hovedpine

40% of what was thought (in medicine) to be right over a 13-year period is now unsupported by the evidence Professor Greg Kawchuks kommentar på sin twitterkonto @chiropractum til artiklen “When Chronic Pain Is Not “Chronic Pain”: Lessons From 3 Decades of Pain”i Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy: www.jospt.org/ doi/full/10.2519/jospt.2017.0606

i et sådant omfang, at man må afbryde arbejdet. Man kan udvikle nakke- og skuldersmerter allerede fra man er 45 år, og symptomerne kan forværres over tid. Den svenske undersøgelse viste også, at jo flere synshjælpemidler, man har behov for, jo flere problemer risikerer man at få med muskel og skeletsmerter. Desuden viser undersøgelsen, at jo dårligere ens syn er, jo større problemer risikerer man at få med balancen. Christina Zetterlund anbefaler i sin konklusion bl. a., at man ser på folks holdning i nakken, når de læser, for at forhindre smerterne i nakke og skulder. Læs hele ph.d.-afhandlingen her: http://oru.diva-portal.org/smash/get/ diva2:1089059/FULLteXt01.pdf

ECCrE støtter funktionsniveau og børns hovedpine Ellen Aartun og hendes medforskere modtager 55.479,00 EuR til projektet “Development of an iCF-based assessment schedule for manual medicine”, som udvikler et evalueringsskema, der kan beskrive funktionsniveau, helbredsforhold og ”disability” hos patienter med lændesmerter, der behandles med manipulation og mobilisering. Lise Vilstrup Holm og hendes medforskere modtager 43.683,00 EuR til “The effect of chiropractic treatment on infantile colic: a randomized controlled single-blind trial”. Hovedformålet er at bidrage til at fastslå effekten af kiropraktorbehandling ved spædbørnskolik. Læs om at søge støtte fra ECCRE: www.nikkb.dk/eccre/


fOLkemØDet

Går du til alternativ behandler, står du alene

1 Det’ 16. juni. Sundhedsteltet på Folkemødet er fyldt til randen. Søs Egelind siger velkommen til Dansk Kiropraktor Forenings debat om, hvem der skal bestemme i sundhedsvæsenet: fagpersonernes fornuft eller politikernes følelser.

Foto: Scanpix. TSC

16

3

4

Debatten tager fat i argumenterne for og imod den nye lov, som giver alternative behandlere og fysioterapeuter lov til at manipulere rygsøjlen – stik mod anbefalinger fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Er man patient, når man går til alternativ behandler?” spørger jane Heitmann (V) resten af panelet og svarer selv: ”Man er kun patient, når man går til det autoriserede sundhedsvæsen.”

6

7

Det er derfor registrerede alternative behandlere skal skilte med, at de har en ansvarsforsikring, er jane Heitmanns modsvar. Søs Egelinds respons til dét medfører debattens største latterbrøl: ”Det kan man jo ikke se, når man blind og døv af smerte går ind til en behandler!”

Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind giver heller ikke meget for de alternative behandleres ansvarsforsikring: ”Skal patienterne så selv køre en civilretslig sag?,” spørger hun, med henvisning til, at det nærmest er umuligt at få medhold i en sag, hvor der hverken er skrevet journal eller andet bevis for, at der er blevet begået fejl.

8 Lone Kousgaard jørgensen opsummerer sit budskab med en skarp holdning: ”Kritisk sans hos politikerne er et gode, men jeg synes, der er en voksende tendens til, at fakta kan diskuteres og relativeres – eller helt ignoreres. Og jeg bryder mig ikke om, at politikerne i nogle tilfælde er fuldstændig uimodtagelige for faglige argumenter.”


citatet

2 I panelet er formand Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening, direktør Mette Bryde Lind, Gigtforeningen, sundhedsordfører Jane Heitmann, Venstre (V), formand Henrik Ullum, De Lægevidenskabelige Selskaber samt sundhedsordfører og formand for Folketingets Sundhedsudvalg Liselott Blixt, Dansk Folkeparti (DF).

Et medlem har et hoved, der søger identitet, et hjerte, der søger fællesskab og et par ben, der søger udbytte. HELLE STABERG Rådgiver for foreninger

Hvor stammer citatet fra: ”Et oplæg for DKF’s politisk aktive i maj.”

Hvad er din pointe: ”Min pointe er, at det ikke er nok at tilbyde

5 ”Jeg tror simpelthen ikke på, at danskerne ved og skelner mellem, om de er patienter, når de opsøger en autoriseret sundhedsperson, og at det ”bare” er wellness, når de opsøger en alternativ behandler,” siger Lone Kousgaard, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

9 Debatten handler også om lovliggørelse af medicinsk cannabis og hpv-vaccine. Emner, der sætter fornuft og følelser i perspektiv.

knivskarp rådgivning og fordelagtige rabataftaler til medlemmerne, uanset om det er det, de efterspørger. Et medlem er nemlig et helt menneske, som alle andre, med ’hoved, hjerte og ben’. En forening skal give noget til alle tre dele, billedligt talt, for at sikre både tilfredse og loyale medlemmer. Det gør kiropraktorforeningen ved at vise, at foreningens sag flytter noget, – til gavn for hele samfundet, at I kæmper for en sag, som medlemmerne kan være stolte over (hjernen), at jeres politiske mærkesager synligt fremmer velfærden i det danske samfund. I har fat i hjertet, når I involverer medlemmerne i netværk af faglige fællesskaber, hvor de kan hente kollegial og social inspiration og være trygge. I benene sidder aktionen, her ligger jeres knivskarpe medlemstilbud om juridisk rådgivning, rabat på forsikringer, m.m. Et medlem vurderer bevidst eller ubevidst nytteværdien af hele pakken, når kontingentet skal fornyes. Et svært regnestykke, men nytteværdien skal være større end kontingentet. At tale ind til det hele menneske er præcis det, foreninger har mulighed for. Noget som virksomheder, butikker m.m. med kunder er misundelige over og forsøger at efterligne ved at tilbyde loyalitetsklubber og lignende. Husk at sætte pris på fællesskabet og den samfundsmæssige gode sag, når I er til generalforsamling.”

Helle Staberg hjælper interesseorganisationer med at tiltrække og fastholde medlemmer i sin virksomhed Staberg Relations: www.staberg-rm.dk

K i r o p r a k t o r e n

/

september

2 0 17

17


DKF Årsmøde 2017

Årsmødet har rystet posen Den står på årsmøde 10. og 11. november i Middelfart. Meget vil være, som det plejer, men der er også en del nyt. DKF og NIKKB har været i tænkeboks sammen med Klinikejerudvalget, de to udvalg for ansatte og de studerendes organisation FNKS. Resultatet er to NIKKB-kurser om formiddagen og tre gratis arrangementer fredag eftermiddag. Fredag

aften samles alle til et inspirerende oplæg. Lørdag står den på kiropraktorpolitik fra morgen til aften med generalforsamling, men også gæstetalere, priser og den stemningsfyldte løfteaflæggelse for nye kiropraktorer. De to intense dage slutter med den legendariske årsfest lørdag aften fyldt med overraskelser, fest og musik.

Faglig fr e politisk dag, lø og årets rdag fest!

Meld dig til senest 20. oktober: www.danskkiropraktorforening.dk/gf eller www.nikkb.dk/efteruddannelse

Bestilling af overnatning på Comwell Hotel Middelfart skal du selv foretage på 6341 8100 eller hotel.middelfart@ comwell.dk. Priser pr. nat: enkeltværelse 882 kr., dobbeltværelse eller shareværelse (2 værelser og ét bad) 1.128 kr. Reference ved bestilling: DKF. Studerende kan overnatte gratis i hytte.

18

K i r o p r a k t o r e n

/ september

2 0 17

# k i r o p r a k t i k 2017 OPTAKT TIL GENERALFORSAMLINGEN DKF holder oplæg om det nye målprogram (se side 12) og vedtægtsændringer til generalforsamlingerne i de fem kredse – se hvor/hvornår side 49.


Studerende kan deltage i kurset om D-vitamin – gratis

FREDAG 10. NOVEMBER

800 kr.*

Kl . 9.30-12 NIKKB-KURSER GLA:D® Ryg – et tilbud til dine patienter med uspecifikke lænderygsmerter

D-vitamin og dets betydning Anbefalinger om D-vitamin diskuteres ofte. Hvad er facts, og hvad er ikke? Kurset opdaterer dig på den nyeste viden om D-vitaminmangel og -forgiftning relateret til forskellige aldersgrupper. D-vitamin og dets betydning for muskel- og knoglesundhed og -sygdom hos børn, gravide og andre voksne, herunder: •G  enkendelige symptomer på D-vitaminmangel, hvordan genkendes disse i klinikken og gennem parakliniske undersøgelser? •B  ehandling og anbefalinger forhold til D-vitaminmangel. Anbefalinger i forhold til D-vitaminindtag relateret til forskellige aldersgrupper, herunder normalværdier relateret til de forskellige aldersgrupper. D-vitaminforgiftning og knogler: genkendelige symptomer herpå og behandling samt anbefalinger i forbindelse hermed.

GLA:D®-behandling for hofte og knæ er udbredt i hele landet og udvikles nu også til et tilbud for uspecifikke lændesmerter under navnet GLA:D® Ryg, som du kan læse om på side 40. Kurset giver en appetitvækker i GLA:D® Ryg-kurserne, der vil blive udbudt fra begyndelsen af 2018 på Syddansk Universitet til kiropraktorer og fysioterapeuter, der vil inddrage nyeste viden i deres tilbud til rygpatienter igennem patientuddannelse og vejledning af træningsforløb. Kurset er for dig, der vil inspireres til at understøtte dine patienters egen håndtering af rygsmerter, og for dig, der vil finde ud af, om GLA:D® Ryg skal være et tilbud på din klinik. U N D ERV I S ER : Alice Kongsted, kiropraktor, seniorforsker, NIKKB og lektor, Idræt og Biomekanik, SDU Inge Ris Hansen, fysioterapeut, post doc., Idræt og Biomekanik, SDU

U ND ERVISER : Henrik Thybo Christesen: overlæge, professor, ph.d.

250 kr.

Kl . 12-13.30 Frokost

Kl . 13.30-17 MEDLEMSARRANGEMENTERGratis For ansatte SÅDAN FÅR DU PATIENTERNE TIL AT GØRE DET, DU ANBEFALER

For studerende BRÆND IGENNEM – OVER FOR PATIENTER ELLER CENSORER

Som klinikejer står du ofte stå i situationer, hvor kommunikation med dine medarbejdere har afgørende betydning for, hvordan arbejdsopgaverne løftes. Klar, motiverende kommunikation har også betydning for samarbejdsforhold, interpersonelle relationer og ”tonen” på klinikken. Lær om: • Hvad der skal til for at få alle på ”A-holdet” • Mennesker motiveres forskelligt, derfor er det vigtigt at kende dit teams motivationsprofil • Værktøjer til klar og målrettet kommunikation • Det konstruktive samarbejde • De vigtigste spørgsmål du kan stille • Konfliktfyldte situationer – lær at skabe ”win/win”

Nudging kan være redskabet til at få dine patienter til at gøre det, de godt ved, er nødvendigt, og som du rådgiver dem i, men som alligevel er svært at holde fast i. Nudging er et nyt begreb, som på kort tid har fået stor gennemslagskraft, og som handler om at hjælpe sig selv og andre med at træffe de rigtige valg og nemmere få gjort det rigtige i en travl hverdag. Du vil lære om bevidst og ubevidst adfærd og få en viden om, hvorfor mennesker tager notorisk dårlige beslutninger. Du vil lære at bruge nudging, som en indirekte kommunikationsform, der med små virkemidler skaber omtanke og mere af den adfærd, vi gerne vil have.

Hvordan kan du virke mere troværdig? Hvordan får du alle i publikum til at forstå dit budskab? Og hvordan får du styr på nerverne? Det og meget mere får du svar på i denne workshop, der arbejder med verbal og nonverbal kommunikation. Vi sætter fokus på dig som studerende og ser bl.a. på, hvordan du bedst møder dine første patienter og den hårde censor til eksamen. Workshoppen er bygget op af lige dele indlæg og øvelser, så du både får styr på teorien og afprøvet den praksis.

UN DERV I SER : Sagar Constantin, erhvervspsykologisk rådgiver, forfatter, underviser og certificeret konfliktcoach.

U ND ERVISER : Mettelene Jellinggaard, konsulent, forfatter, underviser og formidler

U ND ERVISER : Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.studerende, foredragsholder og kåret som verdens bedste taler 2016.

Kl . 17 Sandwich

Gratis

Kl . 18 Inspirationsoplæg for alle

Gratis

Kl . C A . 20.30

Tapas og hygge – bus kører studerende til hytte

LØRDAG 11. NOVEMBER Kl . 9

Dagsorden sendes til alle deltagere senest 1. november

Registrering og morgenmad

Kl .10 Generalforsamling Kl . 12

Frokost

Kl . 19

Årsfest 2017

Gratis

*Deltager du både formiddag og eftermiddag – og virker i primærsektoren – kan du søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste hos Kiropraktorfonden: www.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse

Gratis Gratis 250 kr. 895 kr. Der tages forbehold for ændringer.

LÆS GENERALFORSAMLINGSGUIDEN PÅ DE NÆSTE SIDER

For klinikejere FÅ ALLE MEDARBEJDERE MED PÅ A-HOLDET


Dkf rÅDgIver

GF-GUIDE

5 måder du kan engagere dig på

Guide til DKF’s generalforsamlinger

DKF’s vedtægter klæder dig rigtigt godt på!

Generalforsamling

danskkiropraktorforening. dk/love

Bestyrelsen og et råd

5 kiropraktorkredse og 6 udvalg

Fakta om DKF’s generalforsamling • Varer en hel (lør)dag • På skift i de 5 regioner • Alle medlemmer må deltage, men studentermedlemmer har ikke stemmeret • I de sidste 3 har deltaget i snit 260 medlemmer. Det svarer til cirka 40% af de stemmeberettigede medlemmer

1 Deltag i generalforsamlingen (ulige år), Faglig Kongres (lige år) og i din kreds’ arrangementer 2 Kontakt DKF, din kredsbestyrelse eller Dansk Selskab for Kiropraktik – og hør om der er brug for din hjælp i fx projekter eller udvalg 3 Hold oplæg for lokale læger eller andre, som gerne må opdateres om kiropraktik. DKF har et slideshow, du kan bruge 4 Skal du deltage i en konference, så kontakt sekretariatet og forhør dig om DKF’s politik eller holdning på området 5 Synes godt om, del eller engagér dig i opslag på Kiropraktorguides Facebookside, DKF’s Instagram og DKF’s Twitter – slå notifikationer til, så du ikke misser opslag

Sekretariat i københavn 7 ansatte

Sådan forbereder du dig Læs materialet: Sekretariatet udsender en detaljeret dagsorden og en årsrapport. Hvis noget er uklart, kan du finde flere informationer på hjemmesiden, i tidligere dagsordener/referater eller ved at kontakte sekretariatet.

Læs vedtægterne: De kun ca. 15 sider gør dig meget klogere på generalforsamlingen og DKF.

20

K i r o p r a K t o r e n

/

S E P T E M B E R

2 0 17

tag stilling hjemmefra til de beslutninger, der skal træffes. Drøft for og imod med kolleger. Research på DKF’s hjemmeside, i årsrapporter eller kontakt sekretariatet, hvis noget er uklart.


Forslag

Hvad sker der? Generalforsamlingen fungerer som DKF’s øverste myndighed. Den finder ordinært sted i november i ulige år. Den er et møde for medlemmer, som kan være med til

at træffe vigtige beslutninger. Kun på generalforsamlingen kan der vælges medlemmer til bestyrelse, råd og intern revision, træffes beslutning om vedtægtsændringer, godken-

des regnskaber og fastsættes kontingenter. Der kan også behandles forslag fra medlemmer eller bestyrelsen.

•  At stemme kræver, at man møder personligt op •  Alle medlemmer har stemmeret, på nær studentermedlemmer, som dog gerne må deltage •  En dirigent udefra styrer mødet •  DKF udarbejder dagsorden og mødemateriale   I år foregår generalforsamlingen 11. november 2017 i Middelfart   Senest 1. november udsender DKF dagsordenen

Valg til bestyrelse og råd Som der står i DKF’s vedtægter, er det bestyrelsens opgave at varetage foreningens anliggender mellem generalforsamlingerne og holde medlemmerne løbende orienteret. Bestyrelsen holder cirka 10 heldagsmøder om året – de fleste på hverdage, men 3-4 gange om året i weekenden. Dagsordenen, som sekretariatet udarbejder forud for møderne, fylder sjældent under 100 sider inklusiv bilag. Hver af de 7 bestyrelsesmedlemmer har opgaver, som udspringer af deres ansvarsområde. Det kan være poster i Kiropraktorfondens eller NIKKB’s bestyrelse, poster eller opgaver i udvalg eller arbejdsgrupper, men også møder med eller oplæg for forsikringsselskaber, or-

ganisationer, politikere, medlemmer og deltagelse i netværk, konferencer m.v. Dansk Kiropraktor Råd (DKR) består af 5 medlemmer og 2 suppleanter. Rådets væsentligste opgave er at rådgive medlemmer i klagesager og sager, der måtte blive rejst mod dem i deres egenskab af kiropraktor. På årsbasis er der ca. 40 sager, der af den ene eller anden grund involverer kiropraktorer og er relevante for DKR at involvere sig i, især som følge af medlemmer, som henvender sig for at få rådgivning og kollegial sparring. Alle medlemmer af bestyrelsen og rådet arbejder som kiropraktorer.

•  Hele DKF’s bestyrelse og hele Dansk Kiropraktor Råd er på valg på generalforsamlingen hvert andet år •  Bestyrelsen og rådet skal stille forslag til hhv. ny fuldtallig bestyrelse og nyt fuldtalligt råd, herunder forslag til ny formand •  Medlemmer kan melde sig og stille op   S  enest 14. oktober 2017 offentliggør DKF lister med fuldtallig bestyrelse og fuldtalligt råd   Senest 28. oktober 2017 skal medlemmer, der vil stille op til bestyrelsen eller rådet, melde sig til sekretariatet

Info, frister, dette og tidligere års dagsordener og referater, vedtægter, tilmelding og meget mere: www.danskkiropraktorforening.dk/gf

I det daglige kan du altid kontakte DKF med spørgsmål, undren, tanker, ideer eller forslag – om stort og småt.Til generalforsamlingen er det forslag af mere principiel karakter, der skal drøftes og evt. tages stilling til. Det kan fx være ændring af DKF’s vedtægter. Vil du stille et forslag, skal det sendes ind på forhånd inden fristen – se nedenfor. Det er en god idé forinden at undersøge, om det egner sig til en generalforsamlingsdrøftelse, fx ved at læse om emnet på DKF’s hjemmeside. Det kan være i årsrapporter, i dagsordner og referater fra tidligere generalforsamlinger m.v. Du kan også kontakte sekretariatet eller bestyrelsen og vende din idé med dem. Bestyrelsen udarbejder en skriftlig kommentar til evt. medlemsforslag. Ofte meddeler bestyrelsen, om den er for eller imod forslaget og hvorfor. Kommentaren bringes i dagsordenen. Bestyrelsen kan selv stille forslag. •  Kun forslag opført på dagsordenen kan vedtages •  Ændringsforslag skal ligge inden for et oprindeligt forslags rammer   S  enest 21. oktober 2017 skal medlemsforslag sendes til DKF stilet til formanden   Senest 1. november 2017 udsender DKF dagsordenen elektronisk. Tilmeldte modtager det med posten inden mødet


aktuelt

Dobbeltordination af røntgen sker kun sjældent Undersøgelse viser, at under 5% af de kiropraktorpatienter, der skal have røntgenundersøgt ryggen, får taget billeder hos både kiropraktor og på sygehuset. Og når det sker, kan der være gode grunde til det, lyder konklusionen.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

På indikation foretages en røntgenundersøgelse af lænden på en patient hos en kiropraktor. Et par måneder efter er patienten hos sin læge eller på hospital, som henviser patienten til den samme røntgenundersøgelse. Det kan også være den anden vej rundt; en kiropraktor tager et nyt røntgenbillede af lænden kort efter, patienten har fået foretaget samme undersøgelse på et hospital. Når det sker – uden god grund – er det uhensigtsmæssigt. For borgerens helbred, tidsforbrug og pengepung – og for regionen, der bærer hovedparten af omkostningerne. Men hvor tit sker det egentligt? I Region Midtjylland havde man hørt om nogle tilfælde og besluttede i den nye praksisplan for kiropraktik at undersøge det nærmere. Regionens kiropraktorpraksiskonsulent Lars Rud Rasmussen og specialkonsulent Lone Kærsvang gennemførte en analyse baseret på en retrospektiv samkørsel af registreringer i en tilfældigt valgt periode, april måned 2015.

KirPACS gjorde det muligt Landspatientregistret registrerer

22

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

kontakter til det regionale sygehusvæsen og gør det muligt at trække data, som blandt andet kan fortælle, hvilke undersøgelser der er foretaget på et givent tidspunkt. Tilsvarende arkiverer hovedparten af de privatpraktiserede kiropraktorer deres billeddiagnostik på det fælles billedarkiverings- og kommunikationssystem KirPACS, som er etableret og drevet af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) på Syddansk Universitet. KirPACS benyttes af næsten alle kiropraktorer med digital røntgen. En dobbeltundersøgelse blev defineret som en røntgenundersøgelse af samme anatomiske område foretaget inden for 1 år. For overskuelighedens skyld valgte Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang at begrænse sig til columna-optagelser. I den valgte periode var der 39 overenskomsttilmeldte kiropraktorklinikker i Region Midtjylland. 31 af disse havde arkiveret i alt 764 optagelser i KirPACS. De enkelte optagelser blev set igennem manuelt for at sikre, at rubricering af den enkelte projektion var korrekt. Det var nødvendigt, da de lokale billedsystemer hos kiro-

praktorerne er forskellige og giver brugerne mulighed for varierende rubriceringer. En første gennemgang viste, at 24 optagelser var fejlrubricerede og ikke var columnaoptagelser. En yderligere gennemgang frasorterede dubletter. De enkelte optagelser tildeles nemlig ikke unikt accessionsnummer i kiropraktorernes lokale systemer, og hos mange klinikker er systemet sat op til automatisk lagring i KirPACS af både de optagelser klinikken selv foretager og dem, der indhentes. Så når kiropraktorer gemmer optagelser fra fx patienter, der flytter fra en kiropraktorpraksis til en anden, vil den modtagne røntgenoptagelse mange gange blive gemt endnu en gang på KirPACS, hvor det lå i forvejen. Der viste sig at være 23 dubletter. De tilbageværende data viste, at 717 personer i april 2015 havde fået røntgenundersøgt columna i en af regionens kiropraktorklinikker. Det skulle nu samkøres med de regionale registreringer. Der blev specifikt udtrukket røntgenundersøgelser registreret som én eller flere af følgende SKSkoder: UXRE10 (columna cervicalis),


Region Midtjyllands praksiskonsulent for kiropraktorområdet Lars Rud Rasmussen og specialkonsulent Lone Kærsvang gennemførte en analyse baseret på en samkørsel af registre med røntgenoptagelser. Målet var at undersøge forekomsten af dobbeltundersøgelser.

Røntgen og billeder •  Ca. 10% af de ialt 370.000 kiropraktorpatienter fik røntgenundersøgelse, viser overenskomsttallene for 2016 •  Antallet af røntgenundersøgelser falder år for år, mens antallet af klinikker uden røntgenanlæg er steget fra 9% i 2010 til 18% i 2016 (KiroFakta 2016) •  I snit foretages eller henvises til billeddiagnostik i 5,5% af konsultationerne. 5% skyldes mistanke om noget malignt, 11% mistanke om fraktur. Det viste undersøgelse af billeddiagnostik hos Region Sjællands kiropraktorer i 2014. (www.apo-danmark.dk) •  På www.bdretningslinjer.dk finder du kliniske retningslinjer for billeddiagnostik af bevægeapparatet

www.sundhed.dk/content/cms/29/95129_ dobbeltrgt-undersoegelser.pdf

UXRE20 (columna thoracalis) og/eller UXRE30 (columna lumbalis). I første omgang viste samkørslen, at 47 personer var registeret med en røntgenundersøgelse af columna hos både kiropraktor og sygehus. Men også her var der behov for at sortere for fejlkilder. Først fandt man 6 tilfælde af dubletter. Dernæst fandt man 8 optagelser, som ikke var dobbeltundersøgelse, men optagelser af forskellige regioner på samme person. Det endelige resultat var, at 33 (4,6%) af de 717 personers røntgenundersøgelser kunne rubriceres som dobbeltundersøgelser ifølge det anvendte kriterium. Kiropraktorer havde foretaget 9 (1,3%). Sygehusene stod for 24 (3,3%). Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang konkluderer, at resultatet viser, at der ikke foregår ukritisk dobbeltordination af røntgenundersøgelser hos hverken kiropraktorer eller de offentlige sygehuse. Tallene forekommer at ligge inden for det helt forventede, og umiddelbart virker det større antal dobbeltundersøgelser på de offentlige sygehuse logisk, skriver de.

Pointen understøttes af tallene, der viser, at et antal personer får foretaget multiple undersøgelser på sygehus. Der kan også være tale om nyopstået indikation ved ny sygdom eller traume indenfor den aktuelle 1-års periode, hvilket i denne sammenhæng også vil figurere som dobbeltundersøgelse. Tallene viser også, at kiropraktorerne hjemtager undersøgelser fra såvel kollegaer som fra offentligt sygehus. Der var ingen eksempler på dobbeltundersøgelser internt imellem de praktiserende kiropraktorer.

Aftale fremmer samarbejde Siden januar 2014 har kiropraktorer i overenskomsttilmeldte klinikker været forpligtede til at fremsende billeddiagnostisk epikrise til patientens egen læge ved røntgenundersøgelse eller ultralydsskanning. Det var relativt nyt i april 2015 og sandsynligvis ikke implementeret fuldt ud hos regionens kiropraktorer. Flere implementeringstiltag er foretaget siden da, og antallet af billeddiagnostiske epikriser fra kiropraktorer til praktiserende læger stiger. Antallet af dobbeltundersøgelser kan derfor være endnu mindre i dag, påpeger rapporten. Det kan ikke udelukkes, at der historisk set har været en anden praksis end den her beskrevne, gør forfatterne også opmærksom på. ”Alt tyder dog på, at de positive fund, der er fremkommet i denne undersøgelse, beskriver en udvikling, der også vil fortsætte de kommende år,” lyder Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang opsummering.

Der var ingen eksempler på dobbeltundersøgelser internt imellem de praktiserende kiropraktorer.

Bruger kollegers billeder Undersøgelsen viser ikke, om det er den praktiserende læge eller sygehuslægen, der har henvist ved dobbeltundersøgelserne. Men, pointerer Lars Rud Rasmussen og Lone Kærsvang, det må forventes, at der er en overhyppighed af dobbeltundersøgelser på sygehusene, da en del patientforløb fortsætter her, og eventuelle udredninger og opfølgninger i højere grad kræver ekstra undersøgelser.

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

23


aktuelt fra NIKKB

Tag forskning og viden med på farten Der findes i dag et uanet antal apps, eller mobile applikationer, der beskæftiger sig med muskel– og skeletsygdomme. Nogle af dem er udviklet af kiropraktorer, der vil udbrede bestemte budskaber eller promovere deres klinik. Der findes også apps, der fungerer som opslagsværker målrettet studerende og andre, der vil vide mere om MSK-sygdomme. Og så findes der apps, der gør det muligt for kiropraktorer at holde sig hurtigere opdateret om den nyeste forskning end nogensinde før.

Gode apps

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

24

PubMed Tap, PubMed4Hh (PubMed for Handhelds), Papers 3 og Prime er apps, der har det til fælles, at de er søgemaskiner, hvor man kan søge på tværs af alle videnskabelige publikationer. Man søger på en artikels forfatter, titel og nøgleord. Når søgemaskinen har fundet relevante artikler, klikker man på den artikel, man ønsker at læse; så får man et abstract frem, og hvis artiklen er en Open Access-artikel, kan man klikke på et link, der leder videre til den komplette artikel. I PubMed Tap kan man tilføje noter og gemme den fulde tekst eller tilføje artiklen til sin læseliste. I PubMed4Hh-app’en kan man desuden kigge i PICO og forskellige videnskabelige publikationer og købe mulighed for at gemme artikler i sin sky i cyberspace. Fordelen ved det er, at man får ubegrænsede muligheder for at gemme artikler og undgår vandmærker og reklamer.

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

Papers 3 kan være lidt forvirrende at bruge i begyndelsen. Det skyldes, at man intuitivt vil forsøge at søge efter de ønskede artikler i søgefeltet, man møder, når man åbner app’en. Gør man det, får man ikke noget resultat, medmindre man har gemt artikler. Har man det, vil de findes her i det første ”vindue”, når man åbner app’en. Når man har fundet en artikel, ligger den automatisk på forsiden af app’en. Her er det muligt at gemme artiklen til senere brug eller slette den, når man har læst den. I Prime kan man oprette en profil og gemme sine favoritter, både forfattere/forskere man følger, og de publikationer man er særligt interesserede i. Desuden gemmer app’en en oversigt over ens søgehistorik. Når man åbner et abstract, kan man gemme det i sin Dropbox, iCloud Drive eller som en af sine favoritter i app’en. Hvis artiklen er tilgængelig (open access), kan


Gode links Kiropratorernes Videnscenter (NIKKB) eller www.nikkb.dk

Kiropraktorguide.dk Chiropractic & Manual Therapies chiromt.biomedcentral.com/

Evidence Based Chiropractors (lukket gruppe, medlemsskab kræver godkendelse af en administrator) Nationale Kliniske Retningslinier (NKR) www.sundhedsstyrelsen.dk/NKR

WFC reading list

www.wfcsuggestedreadinglist.com

NICE guideline www.nice.org.uk

Journal of Manipulative & Physiological Therapeutics www.jmptonline.org

British journal of sports medicine http://bjsm.bmj.com

Medscape

www.medscape.com

Trip database

www.tripdatabase.com

Cochrane

www.cochrane.org

Research review services www.rrseducation.com

Uptodate

www.uptodate.como

Clinical edge

www.clinicaledge.co MAGICapp www.magicapp.com

Podcasts NAF Physio Podcast Chiropractic science

man klikke på PDF-ikonet i toppen af abstractet og læse hele artiklen. Det videnskabelige tidsskrift Chiropractic and Manual Therapies app er identisk med hjemmesiden af samme navn. Her kan man finde alle de artikler, der også findes på hjemmesiden i et letlæseligt layout, der er identisk med layoutet på hjemmesiden. App’en er meget brugervenlig; den er nem at navigere i og let overskuelig, og det gør den til en yderst brugbar app, når man vil læse artikler på farten. NB: De udgaver, vi har prøvet, er gratis, men i nogle tilfælde skal man købe adgang til nogle funktioner.

Både iTunes/App Store og Google Play har apps med interesse for kiropraktorer, uanset om det drejer sig om at læse forskning eller interaktive apps, der omhandler muskel- og skeletsygdomme.

http://chiropracticscience.com/chiropracticscience-delivers-the-evidence-with-convenience-and-its-free/

PT inquest Physioedge The physio matters podcast TEDTalks Ugeskrift for Læger NIKKB på Youtube

Sociale medier Mange af de nævnte er også på sociale medier.

Facebook

•  fO (Opdateringer fra Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, SDU)

Twitter

•  Følg NIKKBs og SDUs forskere og få hurtige opdateringer på ny forskning. •  @Kiropraktorfagbladet •  Brug gerne #kiropol hvis du tweeter Tak til fokusgruppen for Evidensbaseret Praksis (Dansk Selskab for Kiropraktik) for inspiration.

K i r o p r a k t o r e n

/

september

2 0 17

25


[It

o g s i kk e r h e d 3 : 4

Sikre data er et højaktuelt emne, og sundhedspersoner har et særligt ansvar. KIROPRAKTOREN retter fokus mod itsikkerhed i år. I forrige numre har det handlet om hacking, tyveri og cookies. Nu handler det om den nye EU-forordning.

]

Artikelserie om It-sikkerhed

SKÆRPEDE REGLER FOR IT-SIKKERHED Der bliver skruet op for kravene til it-sikkerheden og bødestraffen for at sløse med den. Men på hvilke områder, i hvilke brancher og med hvilken hårdhed, Datatilsynet vil slå til, svæver fortsat i det uvisse.

Af Thomas Davidsen, journalist

EU-persondataforordningen træder for alvor i kraft 25. maj 2018. Der er ikke tale om egentlig ny lovgivning. Forordningen har eksisteret siden år 2000, og inden da beskyttede registerlovgivningen borgernes personoplysninger. Så der har været regler og love at forholde sig til i mange år. Men ifølge advokat med speciale i it-ret Nis Peter Dall er det fra næste år, de bliver taget alvorligt. ”I praksis er it-sikkerhed retsligt blevet hængende i tiden før den digitale revolution. Dengang tog man også personoplysninger

26

K i r o p r a k t o r e n

/ september

alvorligt, men truslen om tyveri, var jo slet ikke den samme. Det hele stod på papir, og hvem gider stjæle en papirjournal? Brister i systemerne var sjældent noget, der blev opdaget, og egentlige sanktioner har der været meget få af. I dag, hvor data kan hackes, og hvor et enkelt forkert klik på en computer kan kompromittere ens klienter, er behovet for at opgradere sikkerheden omkring personoplysninger blevet mangedoblet.”, siger Nis Peter Dall, som havde forventet på nuværende tidspunkt at kunne redegøre mere præcist for, hvordan Datatilsynet i praksis har tænkt sig at agere i forhold til lovgivningen. For i forsommeren udkom Justitsmi-

2 0 17

nisteriet med en, med spænding ventet, 1200 siders betænkning, som skulle konkretisere, hvordan man i Danmark har tænkt sig at fortolke de europæiske regler for datasikkerhed. Den sætter imidlertid, ifølge Nis Peter Dall, ikke tingene på plads, men er hovedsagligt en detaljeret beskrivelse af regler, som hele tiden har været der. ”På en række væsentlige punkter må vi afvente, hvordan praksis bliver fra maj 2018. Men så meget ligger dog fast. Er man ansvarlig for opbevaring af personoplysninger, så bliver der skruet op for krav og sanktioner hele vejen rundt. Systemerne skal sættes sikkert op. Kommunikationen ind og ud af huset


Tjek om din klinik efterlever lovgivningen 17 spørgsmål giver dig et svar. Når du er gennem spørgsmålene, får du mulighed for at generere en privatlivspolitik. PRIVACYKOMPASSET.DK

skal være sikret efter reglerne. Der skal være styr på databehandleraftalen, så man også har sikret sig, at en tredjepart omgås personoplysningerne forsvarligt. Man skal have en god slettepolitik, som harmonerer med journaliseringsreglerne. Det kræver, at man hele tiden har styr på, hvilke data man egentlig har liggende, så man kan slette de overflødige og tage back up af dem, man er forpligtet til at opbevare. Og ikke mindst skal man kunne redegøre i detaljer for sin it-politik, hvis man får besøg af Datatilsynet. Helt kogt ned er budskabet: Oplysninger om mennesker skal man håndtere med respekt og kun dele i det omfang, det er nødvendigt.”, siger Nis Peter Dall. Den gode nyhed er, at der ikke er særlig mange krav at efterkomme, vurderer han. Fra januar og de næste 2 år frem skal næsten alle kiropraktorklinikker kvalitetsakkrediteres – ligesom resten af faggrupperne i praksissektoren. Her tjekkes, om kiropraktorklinikken lever op til 13 standarder. En af standarderne handler om itsikkerhed, så når en klinik forbereder sig til akkrediteringen, indebærer det, at klinikken giver it-sikkerheden et eftersyn.

Ingen krav til DPO Et af de spørgsmål som Nis Peter Dall

Advokat Nis Peter Dall fra Bird & Bird med speciale i it, internet og persondata har gennem flere år løst opgaver i kiropraktorbranchen: ”Kommunikationen ind og ud af huset skal være sikret efter reglerne. Der skal være styr på databehandleraftalen, så man også har sikret sig, at en tredjepart omgås personoplysningerne forsvarligt. Man skal have en god slettepolitik, som harmonerer med journaliseringsreglerne. Det kræver, at man hele tiden har styr på, hvilke data man egentlig har liggende, så man kan slette de overflødige og tage back up af dem, man er forpligtet til at opbevare.”

havde forventet, at betænkningen ville svare på, er, om en mindre virksomhed i sundhedssektoren bliver forpligtet til at have tilknyttet en databeskyttelsesrådgiver – en såkaldt DPO. ”For en kiropraktorvirksomhed med fx to kiropraktorer og en sekretær kan dette jo

være en omkostningstung forpligtelse. Men betænkningen giver ikke noget entydigt svar. Forpligtelsen forudsætter, at behandlingen af følsomme personoplysninger er ‘en kerneaktivitet og sker i stort omfang’. For kiropraktorer er behandlingen af følsomme personoplysninger helt klart en kerneak-

”Den tid, hvor et login kunne hedde ’admin1234’, er forbi.” Korrekt logføring er et af de områder, Datatilsynet vil vægte højt, vurderer han.   ”På klinikken skal der være fuldstændig styr på hvem, der kan tilgå hvilke data. Hvem logger ind, og hvem logger ud? Hvad foretog man sig derinde?   De personlige logins er meget vigtige, og den tid hvor et login kunne hedde ’admin1234’ er forbi. Man må heller aldrig låne logins ud til hinanden, heller ikke i en travl situation, hvor kollegaen lige har glemt sit. For har kollegaen nu også ret til at se de samme ting i systemet, som du har?   Hvis der logges korrekt, kan det hele efterfølgende dokumenteres, og så skal det helst ikke se underligt ud, hvis Datatilsynet tjekker logføringen. Ingen må surfe rundt i systemerne, hvor de ikke har ret til det”, siger Nis Peter Dall og opmaler skrækscenariet: ’Pludselig kommer der en artikel i Ekstra Bladet med overskriften: Prins Henrik behandlet for ryglidelse. Og så bør man kunne gå baglæns for at finde ud af, hvem der har haft adgang til den oplysning’.   ”I virkeligheden skal man bare bruge sin sunde fornuft. Kliniksekretæren må gerne få adgang til journalerne, hvis det har arbejdsmæssig relevans, og hvis kiropraktoren har givet instruksen. Men man må ikke snage i journalerne, og det

skal forstås helt konkret. Det ser rigtigt ud i logføringen, når sekretæren har logget ind for at hente en oplysning om fru Jensens ryglidelse, og logget ud igen et par minutter senere. Men hvis hun søger rundt i forskellige journaler i længere tid, så skal der være en god grund til det”, siger Nis Peter Dall.   Mange klinikker deler husleje med alternative behandlere. Det er smart, for så kan man dele noget husleje – og så er der mange der tænker, at man også kan dele IT-udgifterne, fortæller Nis Peter Dall.   ”Der skal man passe meget på, for det kan være så nærliggende lige at dele nogle oplysninger, når man nu i forvejen deler omkostninger. Der kan endda være noget arbejdsfællesskab, hvor kiropraktoren henviser til akupunktøren og omvendt.   Der skal man have lavet nogle meget skarpe snit, så ingen personoplysninger deles. Kun klinikkens egne sundhedspersoner skal have adgang til journalerne”, siger Nis Peter Dall, som erkender, at det hele kan virke lidt uoverskueligt.   ”Det er faktisk ikke så slemt, for reglerne er et udtryk for sund fornuft. Det kræver en aktiv stillingtagen hele vejen rundt i it-systemerne. Men når det først én gang er på plads, så er det relativt nemt at have med at gøre derfra”, siger han.

K i r o p r a k t o r e n

/ september

2 0 17

27


[it

oG SiKKerHeD3:4

]

Som kiropraktor skal man nok ikke frygte, at man får besøg lige med det første. Mit gæt er, at det snarere er ’the usual suspects’ i fx reklamebranchen, der står for tur først. Derudover vil man nok også forfølge forbrugerklager mere konsekvent tivitet. Men som eksempel på, hvordan ‘stort omfang’ skal fortolkes, nævner betænkningen et privathospital, mens en privatpraktiserende læge ikke nødvendigvis har den forpligtigelse. Min vurdering er, at kiropraktorer ikke kommer til at møde et krav om en DPO, medmindre der er tale om et større fællesskab af fagprofessionelle”, siger nis Peter Dall.

Usual suspects Det ligger fast, at bødeniveauet for sløseri med it-sikkerhed skærpes. Men praksis – hvor meget vil man slå ned, hvor vil man slå ned, og hvor hårdt vil man slå ned – svæver i det uvisse. Også efter den nye betænkning. indtil videre er bøder på omkring 25.000 kr. den hårdeste straf, man har uddelt i Danmark. Men det er ikke et niveau, der aftvinger respekt i større virksomheder, pointerer nis Peter Dall. ”når de nye regler træder i kraft, vil der kunne udstedes bøder på op til €20 mio. el-

ler 4% af en virksomheds omsætning. Det er en meget stor forhøjelse af bødeniveauet i forhold til, hvad der i dag gælder i Danmark”, siger nis Peter Dall, som ikke er i tvivl om, at vi både kommer til at se højere bøder og væsentlig flere af dem. ”Datatilsynet vil formodentlig starte med at udvælge nogle brancher, som man går efter i sømmene. Som kiropraktor skal man nok ikke frygte, at man får besøg lige med det første. Mit gæt er, at det snarere er ’the usual suspects’ i fx reklamebranchen, der står for tur først. Derudover vil man nok også forfølge forbrugerklager mere konsekvent”, siger nis Peter Dall.

Hvad er kravene til it-sikkerhed i akkrediteringen? Læs standard 06: Patientjournalen, datasikkerhed og fortrolighed i standardsættet på www.ikas.dk/skal-du-akkrediteres/kiropraktor

”DET ER MEGET VIGTIGT, AT MAN LÆRER SIG SELV AT CAMOUFLERE SAMTALERNE I FORKONTORET” ”Husk nu diskretion og fortrolighed. Jeg har været på flere klinikker, hvor sekretærerne snakker sammen eller i telefonen på en måde, hvor jeg udmærket kan regne ud, hvad de snakker om, og også hvem de snakker om. Det er meget vigtigt, at man lærer sig selv at camouflere samtalerne i forkontoret”. Ordene er advokat Nis Peter Dalls. Han pointerer, at det ofte er de helt simple basisting, som bliver overset. Det kan også være noget så banalt som en computerskærm, der vender på en måde, så borgerne kan se, hvad der står. ”Den slags ubetænksomheder udgør ikke en større trussel mod beskyttelse af personoplysninger, end de altid har gjort. Men fordi der nu kommer meget mere fokus på hele området, så vil man komme til at fremstå som én, der gør noget decideret ulovligt, hvis man kompromitter patienter i forkontoret”, siger Nis Peter Dall.

”DET ER EN UDBREDT MISFORSTÅELSE, AT CPR.-NUMMERET ER HELT OPPE I DET FØLSOMME RØDE FELT” En personoplysning er enhver oplysning, der kan relateres til en person. En ’følsom personoplysning’ er en særlig kategori, som er nøjagtigt defineret: Alt hvad der vedrører race, etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, seksuelle forhold, genetiske og biometriske data og helbredsoplysninger er følsomme personoplysninger.

28

K i r o p r a K t o r e n

/SEPTEMBER

”Læg mærke til, at cpr-nummeret ikke er med på listen”, påpeger Nis Peter Dall. ”Det er en udbredt misforståelse, at cpr.-nummeret er helt oppe i det følsomme røde felt. I juridisk forstand hører det ikke under kategorien ’følsomme personoplysninger’. Man skal dog stadig huske på, at cpr-numre ikke må offentliggøres uden samtykke efter persondataloven. Et kontonummer er heller ikke

2 0 17

en følsom personoplysning. Det er ikke så essentiel en oplysning om et menneske, for det kan jo bare udskiftes. Men enhver kan sige sig selv, at man skal passe på kontonumre og cpr-numre, så kategorien ’følsom personoplysning’ er ikke den eneste rettesnor i forhold til, hvor man skal være forsigtig”, siger han.


HVORFOR NØJES? 4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden • Simpel og funktionel software • Grundig installation og oplæring • Online software opdatering • Adgang til marketingsmappe • Adgang til lukket forum med +80 K-LASER klinikker K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms PRØV TERA MARKED PI LA E SER P TS BEDS I 14 D Å KLINIK TE KEN AGE

Leasing: 3.975,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

K-LASER Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@k-laser.dk www.k-laser.dk l

l

l

l

l


[etiK

oG patientSiKKerHeD

]

Etikken

i din hverdag Surf rundt i ’Kiropraktorernes Etik’ på din telefon eller tablet.

Hvor går grænsen mellem patientens selvbestemmelse og din faglighed? ”Jeg har en patient, som synes, at min behandling har betydelig effekt og ønsker behandling oftere. Min vurdering er dog, at flere behandlinger ikke vil have nogen effekt, og jeg har anbefalet andre tiltag i stedet for flere behandlinger. Patienten er afvisende eller udviser dårlig compliance over for andre tiltag. Hvad skal jeg gøre?” Eksemplet er fra ’Kiropraktorernes Etik’ og beskriver en udfordring, der nu og da opstår i forskellige variationer i kiropraktorers arbejde; hvornår er der god grund til at tilsidesætte patientens selvbestemmelsesret, og hvornår bør kiropraktoren tilsidesætte sin faglige integritet og ansvar for bedste behandling af hensyn til patienten. Fremover bringer vi i hvert nummer en case fra ’Kiropraktorernes etik’ – og lader en kiropraktor kommentere på den. For at skabe synlighed om udgivelsen, og ikke mindst det kloge i at tale om de udfordrin-

Kiropraktorernes etik er et opslagsværk med værdier og principper som kiropraktorerne forpligter sig på. Eksempler viser, hvordan værdierne udfordres i hverdagen, og hvordan man kan forstå og håndtere disse situationer.

www.danskkiropraktorforening.dk/etik

ger, man kan opleve i hverdagen. Vi lægger ud med formand for Dansk Kiropraktor Råd anders tromholt: ”jeg møder dilemmaet indimellem. Fx sker det jævnligt, at patienter henvender sig med skader opstået i forbindelse med flittige besøg i motionscentret. Det kan være en 25-årig kvinde i god form, der responderer godt på kiropraktisk behandling, men har lidt svært ved at tage hele behandlingspakken til sig. Overbelastningsskader og skader, der opstår som følge af kompenserende bevægelser, dukker op igen og igen. Derfor søger hun kiropraktisk behandling, og får hurtigt et tilfredsstillende resultat ud af det. Dog ændrer hun ikke væsentligt på sit træningsmønster, og der går ikke længe, før hun har brug for behandling igen. På et tidspunkt bliver det relevant som behandler at komme med formaninger om

informeret samtykke til behandling skal journalføres Som autoriseret sundhedsperson skal du indhente informeret samtykke fra patienten, inden du iværksætter behandling – og samtykket skal journalføres. Du skal informere om helbredstilstand og behandlingsmulighe-

30

K i r o p r a K t o r e n

/SEPTEMBER

der, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Mundtligt samtykke er sædvanligvis tilstrækkeligt. Stiltiende samtykke opfylder kun lovens krav, hvis det er utvivlsomt, at patienten gennem sin adfærd har

2 0 17

tilkendegivet enighed om behandlingsforslaget eller dele heraf. Ved den mindste tvivl om dette, skal du få mundtligt samtykke. Overtrædes reglerne, kan Sundsvæsenets Disciplinærnævn udtale kritik.


Et rÅD FOR DiG

anders tromholt,

formand for Dansk Kiropraktor Råd

en mere afbalanceret træningsindsats, selvom hun ikke ønsker dette. Er det så bedste standard som behandler at hjælpe hende med hendes øjeblikkelige skavanker, eller er man forpligtet til at betinge sig, at hun moderer træningsindsatsen, for at der kan være en længerevarende effekt?

når jeg oplever den type situation, har jeg ofte overvejet, om jeg tidligere skal være mere konfronterende vedrørende træningsindsatsen.”

Kontakt Dansk kiropraktor råd, hvis du involveres i en sag. Rådet samler og bearbejder viden om sager, etik og patientsikkerhed for at rådgive kolleger. Anders Tromholt (formand) Nis Alnor Kenneth Ramsby Tue Secher Jensen Susanne Brogaard Krogh > DAnSKKiROPRAKTORFOREninG.DK/DKR

Har du din egen klinik, har du også din egen bank I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i at rådgive kiropraktorer på tværs af privat- og erhvervsøkonomi. Vi har derudover et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen og har stor indsigt i forretningsmæssige udfordringer som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser.

Nykredit ErhvervsBank

Ring til os på 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/dinpraksis

R7610_NYK_Kiropraktoren_177x100.indd 1

21-08-2017 08:37:23


forskning kommenteret

Faren ved lavdosisstråling under lup Det antages, at radiologiske strålebaserede undersøgelser er forbundet med at påføre patienter øget risiko for cancer. Antagelsen bygger på en 70 år gammel hypotese – the linear non-threshold hypothesis – der sættes under lup af amerikanske strålefysikere i ny artikel.

Af: Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker, NIKKB, og lektor SDU, og Klaus Doktor, røntgenkonsulent, NIKKB, og ph.d.-stipendiat.

Referencer Jeffry A. Siegel, Charles W. Pennington, Bill Sacks. Subjecting Radiologic Imaging to the Linear No-Threshold Hypothesis: A Non Sequitur of Non-Trivial Proportion. J Nucl Med. 2017;58:1-6. Doi: 10.2967/jnumed.116.180182

32

The linear non-threshold hypothesis (LNTH) er hypotesen om, at der er en lineær sammenhæng mellem stråledosis og stråleskade uanset dosis, og at stråleskaderne akkumuleres ved gentagne strålepåvirkninger. LNTH har ført til retningslinjer for stråledosis og -hygiejne, der bygger på et princip om ”så lavt som muligt” (eng. ”As low as reasonable achievable” (ALARA)). De amerikanske specialister gennemgår i artiklen ’Subjecting Radiologic Imaging to the Linear No-

Threshold Hypothesis: A Non Sequitur of Non-Trivial Proportion’ den evidens, der ligger til grund for LNTH og

ALARA. De angiver, at vi alle sammen udsættes for en baggrundsstråling fra jorden, luften og vores omgivelser på mellem 1 og 260 mSv afhængigt af, hvor vi bor. Til sammenligning er dosis ved en typisk CT-scanning ca. 10 mSv og en lænderygoptagelse med røntgen ca. 2-3 mSv. På trods af den store variation i baggrundsstråling rundt om i verden ser det ikke ud til at påvirke helbredet, og forfatterne argumenterer for, at vores krop er i stand til løbende at håndtere og reparere skader fra denne påvirkning. Den ansete gyldne standard for studier inden for dette felt er the Life Span Study, der har fulgt overlevende fra atombomberne i Japan fra 1958 til 1998. Analyserne viser helbredsmæssige negative påvirkninger ved lave stråledoser. Forfatterne til artiklen sætter spørgsmålstegn ved flere analyser og konklusioner fra dette studie, bl.a. ved integriteten af den komité, der udgav hovedrapporten om lavdosis-strålepåvirkninger. Ved gennemgang af analyser fra andre forskergrupper og in-

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

stanser ser det nemlig ud til, at lavdosis-strålepåvirkning ikke har negative helbredsmæssige påvirkninger, og i bedste fald ser ud til at have en beskyttende virkning i forhold til cancer og morbiditet generelt. Kroppen reagerer på strålingen med et respons, der beskytter mod cancer gennem reparation af DNA. Dette gælder også ved gentagen påvirkning af stråling, hvor kroppen ser ud til at reparere sig selv imellem påvirkninger. Derved står hypotesen om akkumulerede stråleskader også for fald. Forfatterne beskylder LNTH for at være årsag til radiofobi og udførelse af undersøgelse af suboptimal kvalitet. De argumenterer for, hvordan afholdelse fra at udføre en billeddiagnostisk undersøgelse leder til større morbiditet og mortalitet pga. oversete eller manglende diagnoser end den hypotetiske påvirkning fra strålingen. De advokerer også stærkt for, at når beslutningen om at foretage billeddiagnostisk udredning er taget, skal billederne være af optimal kvalitet. Artiklen er en gennemgang af udvalgt litteratur. Den er skarp og særdeles kritisk, og der fremsættes mange gode argumenter imod LNTH. Alligevel ville det have klædt forfatterne med en mere systematisk og transparent tilgang til litteraturudvælgelsen. Artiklen kan ikke Klinisk call to action andet end læses som et Artiklen kan ikke andet end partsindlæg. Næste skridt læses som et partsindlæg. bør være en systematisk, Næste skridt bør være en systematisk, kritisk kritisk litteraturgennemlitteraturgennemgang gang.


VALGGAVEN.DK Se flere gaver til 640,- på valggaven.dk

– årets firmajulegave

Se flere gaver til 560- på valggaven.dk

Se flere gaver til 400,- på valggaven.dk

Med et gavekort fra Valggaven.dk vælges der frit mellem et stort sortiment af flotte gaver. Det er let at bestille, vi sender gavekort med koder og leverer gaverne klar til udlevering. Bestil jeres gavekort på www.valggaven.dk eller tlf. 70 27 00 75 Se mere info, flere gavebudgetter og bestil hurtigt på www.valggaven.dk Alle gaver overholder reglerne for skattefri julegaver.

Røntgen uden ventetid Du kan trygt sende dine kunder til os for røntgenundersøgelser. Billederne er af højeste kvalitet og vi tilbyder fuld service med opdateret og vedligeholdt røntgenudstyr. Røntgenafdelingen varetages af speciallæger i radiologi og radiografer med lang erfaring. Ring og bestil tid på 39 64 19 49 Åbningstider: man-tor 08:30-18:00, fre 08:30-15:00

PrivatHospitalet Danmark Jægersborg Allé 14 I 2920 Charlottenlund I Danmark Tlf.: 39 64 19 49 I info@phdanmark.dk I www.phdanmark.dk


annonce

KirCaCS lever op til krav om datasikkerhed – KirCACS ser ud til at opfylde de krav, den kommende akkrediteringsproces stiller med hensyn til databeskyttelse. i dagens Danmark er det alfa og omega, at systemet opfylder kravene om sikkerhed, og hvordan vi skal journalisere og så videre. Og jeg går også ud fra, at KirCACS er godt sikret i forhold til tilgang til systemet udefra, fx hacking, så sikkerheden for patientens data stilles i højsædet. For Bo Kempf var det en afgørende faktor for skiftet til KirCACS, at systemet tager hensyn til den kommende lovgivning omkring persondatalov og databeskyttelse og alle de juridiske ting, der skal være på plads på det område, når lovgivningen træder i kraft.

Solidt Klinikken på Klintevej i Kerteminde på Fyn er en af de efterhånden mange kiropraktorklinikker, der har KirCACS, og det er de godt tilfreds med. Fremhævelsen af KirCACS’ aktualitet med hensyn til datasikkerhed kommer efter et stykke tid, men allerede, da vi indleder snakken om KirCACS, træder tilfredsheden

34

K i r o p r a K t o r e n

/

S E P T E M B E R

med it-systemet frem. Bo Kempf er meget kort og koncis, da han tager telefonen og indleder samtalen om KirCACS med at svare: ”Godt!”, da han bliver spurgt om sin overordnede oplevelse af at arbejde med det. Så er det ligesom slået fast. Men Bo er ikke færdig endnu. Han fortsætter med at uddybe, hvorfor han synes godt om KirCACS: – Det fremstår som et solidt program, som er bygget godt op fra bunden af. Programmørerne er gode til at løse de problemer, folk har, når de opstår.

Kerneområder KirCACS er bygget op omkring fire kerneområder, det er webbaseret, patienten er i fokus, der er fokus på kvalitet og systemet indeholder en sikker hosting og back-up af kiropraktorernes data. Efter Bo Kempfs opfattelse lever KirCACS fint op til kerneområderne generelt. Han fremhæver især stabiliteten i hosting og back-up: – Hvis min computer går ned, kan jeg se, at KirCACS ikke har glemt noget, når jeg kommer på systemet igen. Back-upfunktionen er gevaldig. KirCACS taber ikke

2 0 17

informationer, som jeg før har været ude for. jeg føler mig mere sikker med KirCACS og systemets sikkerhedsløsning. På nogle områder kunne Bo Kempf godt ønske sig en mere enkel tilgang til nogle funktioner. Tastaturgenveje vil han gerne have, og en enklere tilgang til at journalisere er også med på hans ønskeliste, men det er ting, der måske kan komme med i fremtidige versioner af systemet, håber han, og det er ikke funktionaliteter, der mindsker hans tilfredshed. Antallet af brugere af KirCACS vokser støt. 21 klinikker er aktuelt tilknyttet KirCACS, og ordrebogen er fyldt med klinikker, AT der venter på at blive koblet op.

For Bo Kempf, klinikejer i Kerteminde var det en afgørende faktor for skiftet til KirCACS, at systemet tager hensyn til den kommende lovgivning omkring persondatalov og databeskyttelse og alle de juridiske ting, der skal være på plads på det område. Læs mere om KirCACS og hvordan din også klinik kan blive bruger på www.kircacs.dk


KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.


Ny forskning på nikkb.dk

Følg med i forskningsartikler, du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Kliniske retningslinjer og hypermobile led i nye publikationer fra NIKKB Managing patients with acute and chronic nonspecific pain: are Danish chiropractors compliant with guidelines?

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Simon Sidenius Brockhusen, André Bussières, Simon David French, Henrik Wulff Christensen og Tue Secher Jensen. Chiropractic & Manual Therapies 2017 Danske kiropraktorer benytter en bred vifte af behandlingsmuligheder, når de behandler voksne med nakkesmerter, uanset om det drejer sig om akutte eller kroniske smerter. Der er stor forskel på den behandling, kiropraktorer tilbyder de to slags patienter med akutte nakkesmerter og patienter: Behandlingsforløb, der inkluderer træning, anvender kiropraktorerne hovedsagligt til patienter med kroniske nakkesmerter. Call to action: Danske kiropraktorer, der ønsker at blive anset som eksperter indenfor muskuloskeletal behandling, bør stræbe efter at indarbejde kliniske retningslinjer i deres behandling og holde sig ajour med den nyeste forskning. En stigende overensstemmelse med retningslinjerne medfører bedre behandling, bedre resultater og større tilfredshed for patienter, foruden at reducere de generelle sundhedsudgifter. Kiropraktorernes beslutningstagere og ledere bør overveje at investere de ressourcer, der er behov for, for at øge tilslutningen til retningslinjerne blandt deres medlemmer, for at forbedre behandlingen af patienterne.

Find abstracts for forskningsartiklerne i publikationslisten: www.nikkb.dk/artikler/publikationer/ og læs omtaler i nyhedssektionen på NIKKB’s hjemmeside.

36

K i r o p r a k t o r e n

/ september

2 0 17

Generalised joint hypermobility and shoulder joint hypermobility, – risk of upper body musculoskeletal symptoms and reduced quality of life in the general population. Birgit Juul-Kristensen, Lasse Østengaard, Sebrina Hansen, Eleanor Boyle E, Tina Junge, Lise Hestbæk. BMC Musculoskeletal Disorders 2017 Generel hypermobilitet i leddene (GJH) er en arvelig tilstand, der gør det muligt at overskride ledmobilitet ud over det normale. Artiklen beskriver et studie af forekomsten af GJH og GJH inklusiv hypermobilitet i skulderleddene (GJHS) samt forbindelsen mellem GJH/GJHS og MSK-symptomer i overkroppen og heldbredsrelateret livskvalitet. Call to action: Mennesker med GJH eller GJHS har tre gange større risiko for at opleve symptomer på muskel- og skeletsygdomme i overkroppen, hovedsagligt i hænder og håndled, og større risiko for at blive hindret i at udføre deres normale aktiviteter i hverdagen end mennesker uden de to lidelser, hovedsagligt på grund af nakke- og skuldersymptomer. Patienter, der bliver diagnosticeret med ustabilitet i skuldrene og mere alvorlige former for hypermobilitet, risikerer at opleve en betragteligt reduceret livskvalitet


Cand.jur. Birgitte Gram Blenstrup, DKF’s nye chefjurist, startede 1. august.

Reception Annette Bonne Jørgensen fratræder som chefkonsulent i Dansk Kiropraktor Forening for at gå på pension. I den anledning indbydes til reception 28/9.

DKF’s nye chefjurist kommer fra sundhedsministeriet Kontakter du DKF med spørgsmål om din ansættelse, klinikdrift, overenskomsten eller lovstof, er det cand.jur. Birgitte Gram Blenstrup, du oftest skal have fat i. Hun startede 1.august i sekretariatet. Birgitte Gram Blenstrup kommer fra en stilling som chefkonsulent i Sundheds- og Ældreministeriet. Inden da arbejdede hun i Advokatnævnet. I Sundheds- og Ældreministeriet har Birgitte Gram Blenstrup bl.a. arbejdet med sager inden for lægemiddel- og psykiatriområdet, men hun deltog også i den første del af arbejdet med såkaldte manipulationssag, hvor et politisk flertal har liberaliseret manipulationsbehandling af ryggen. Birgitte Gram Blenstrup afløser chefjurist Annette Bonne Jørgensen, der går på pension med udgangen af september. Helt overordnet set er det hendes opgave at varetage foreningens interesser med ”sundhedsjuridiske briller”. Udover at rådgive om ansættelsesforhold og ”klinikjura” indebærer det at medvirke til fortsat udvikling af kiropraktorområdet som en integreret del af sundhedsvæsenet. Det betyder samarbejde med offentlige myndigheder, regionerne, faglige organisationer og kiropraktorstandens egne miljøer, men også med private aktører som fx forsikringsselskaber. Når Birgitte holder fri, bruger hun tid sammen med sin mand og teenagedatter, går ture ved vandet med sin hund eller rejser rundt i verden og lader sig inspirere af andre kulturer.

En legende tjekker ud Rigtigt mange af DKF’s medlemmer kender Annette Bonne Jørgensen fra samtaler om lov og ret, moral og forpligtelser. Nu siger Annette farvel til arbejdslivet – efter 41 år i sundhedens tjeneste. Annette Bonne Jørgensen har arbejdet to steder i sit liv. Amtsrådforeningen/Danske Regioner – og så i Dansk Kiropraktor Forening. Som cand.jur. fra Århus Universitet i 1976 tog Annette den direkte vej til Sygesikringskontoret i Amtsrådsforeningen samme år. Da amterne blev erstattet af regioner i 2007 fulgte Annette med over i Danske Regioner. I februar 2009 blev Annette hentet til DKF – af daværende direktør Ole Rasmussen, der 33 år tidligere havde ansat Annette i Amtsrådsforeningen. Hele Annettes arbejdsliv har således været beskæftiget med sundhedsområdet og ikke mindst overenskomsterne på praksisområdet i bred forstand. I DKF er Annettes arbejdsfelt dog blevet bredere, så det nu omfatter ansættelsesretlige spørgsmål, med alt hvad deraf følger.

Torsdag den 28. september 2017 kl. 14.00 – 16.00 Receptionen holdes hos Dansk Kiropraktor Forening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.


kvaLItetakkreDIterINg Nu Sydjylland med

Hovedstaden næste i køen 24 fynske klinikker forbereder sig til januar, hvor to surveyorere fra iKAS (institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) kommer på besøg og akkrediterer klinikken. nu har resten af klinikkerne i Region Syddanmark fået ugenummer for deres akkreditering og skal til introkursus 20/9 eller 4/10. Hovedstaden er næste region. Klinikker i Københavns Kommune, på Amager og Vestegnen varsles 1/12, resten i januar.

Det er vores opfattelse, at klinikkerne er lidt spændte. Vi gør dog meget ud af at forklare, at de skal tage det stille og roligt” Der er ingen slinger i tidsplanen og ingen panik. Sådan kan man beskrive oplevelsen hos både iKAS, som gennemfører akkrediteringen, og DKF, som følger med på sidelinjen. Det er Caroline Lund, kvalitetskonsulent hos iKAS, som rådgiver og underviser kiropraktorerne. Hun fortæller: – Det er vores opfattelse, at klinikkerne er lidt spændte. Vi gør dog meget ud af at forklare, at de skal tage det stille og roligt. Langt de fleste klinikker har i forvejen rigtigt godt styr på kvaliteten og skal ikke ændre mange rutiner for at leve op til standarderne. Vi anbefaler, at de bruger akkrediteringsstandarderne som en hjælp til at kigge nærmere på klinikkens arbejdsgange og justere/korrigere, hvor der er behov. Får I mange spørgsmål? – når vi på kurserne kommer ind på de særlige ud-

Går du i sort over dit regnskab? Bliv klogere på din økonomi sammen med os. Vi kommunikere med jer og ikke til jer! Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Niels Nygaard Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

fordringer, vi så i pilottest-akkrediteringen, giver det altid anledning til spørgsmål. Primært til hygiejne, itsikkerhed, journalføring og journalauditmetoden. Men det er helt på niveau med, hvad vi oplever i de andre faggrupper. i det daglige hører vi primært fra dem, der er kommet i gang med akkrediteringsarbejdet. Vi forventer, der kommer flere spørgsmål, når tiden nærmer sig surveystart for klinikkerne, fortæller Caroline Lund, som er den, klinikkerne ofte vil få svar fra, hvis de ringer eller skriver til iKAS med et spørgsmål.

SpØrGSMÅL? KONTAKT •  Caroline Lund, Kvalitetskonsulent i IKAS  Tlf: 2096 1760, email: clu@ikas.dk •  Stina Juel Lanken, Seniorkonsulent og projektleder i  IKAS Tlf: 2516 3290 og sjl@ikas.dk ELLER BESØG www.ikas.dk


Ro i sindet Med Dansk Kiropraktor Forening har du en pensionsforsikring, der er skrĂŚddersyet til dit liv som kiropraktor.

Scan QR-koden eller besøg danskkiropraktorforening.willisview.dk for at fü mere information om din pensionsforsikring og dine muligheder.


gla:d ryg 3:4

GLA:D® Ryg

Et standardiseret holdforløb Det første GLA:D® Ryg-kursus blev holdt for et ’testhold’ i august. Det bestod af kiropraktorer og fysioterapeuter fra ni klinikker, der har indvilget i at hjælpe med at udvikle GLA:D® Ryg, så vi kan udbyde åbne kurser i starten af 2018.

Af Jan Hartvigsen, seniorforsker NIKKB og professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, og Alice Kongsted, seniorforsker NIKKB og lektor Institut for Idræt og Biomekanik, SDU.

40

De første to artikler i denne serie beskrev ”GLA:D® – Godt Liv med Artrose i Danmark” som et eksempel på, hvordan kliniske retningslinjer er implementeret i praksis gennem en standardiseret behandlingspakke til patienter med knæ- og hoftesmerter. Vi præsenterede desuden et eksempel på, hvordan det tilbud fungerer i en kiropraktorpraksis. Nu introducerer vi GLA:D® Ryg. Ligesom GLA:D® for knæ/hofte er GLA:D® Ryg et tilbud til autoriserede sundhedsprofessionelle, som gennem et kursus på SDU bliver certificerede. GLA:D® Ryg består af patientuddannelse og vejledt træning på hold målrettet den enkelte patient. På kurset vil deltagerne få udleveret alt materiale til patientuddannelsen inklusiv slides og manuskript, en komplet træningsmanual, og plakater til klinikken. GLA:D® Ryg bliver et tilbud til patienter med længerevarende eller tilbagevendende rygbesvær. GLA:D® Ryg har til formål, at patienten bliver i stand til selv bedre at tage hånd om deres ryg gennem forbedret fysisk kapacitet og øget viden om deres tilstand. Forskning har vist, at viden om ryggen og smertemekanismer giver patienter tryghed og øger oplevelsen af at selv kunne påvirke tilstanden. Både ved rygsmerter og også ved andre kroniske tilstande giver patientind-

K i r o p r a k t o r e n

dragelse og viden bedre livskvalitet, og bliver derfor indført bredt i sundhedsvæsenet. I GLA:D® Ryg giver patientuddannelsen deltagerne viden om ryggen, og om hvorfor smerter ikke er proportionale med strukturelle og biomekaniske problemer eller vævsskade i ryggen. Træningen i GLA:D® Ryg er progredierende koordinerende styrkeøvelser, der har til hensigt at genetablere naturlige bevægemønstre. Forskning har vist, at mennesker med rygbesvær generelt bruger et mindre repertoire af bevægelse, både hvad angår lokal rekruttering inden for musklerne såvel som brug af hele bevægelser. Dette medfører unaturlige bevægemønstre med ensidige belastninger. Ved at integrere budskaber fra patientuddannelsen med træningsvejledning og progredierende praktiske øvelser skal GLA:D® Ryg derfor øge deltagernes evne til at bruge ryggen varieret og naturligt. I klinikken består GLA:D® Ryg af to seancer med patientuddannelse af cirka en times varighed efterfulgt af otte uger med vejledt træning to gange i ugen. Begge dele er velbeskrevne og standardiserede, så klinikker nemt kan beskrive det tilbud, de leverer. Derved kan både andre fagpersoner som fx praktiserende læger og patienter vide, hvad de kan forvente at få. Samtidigt er GLA:D® Ryg opbygget sådan, at det kan målrettes den enkelte

GLA:D® Ryg har til formål, at patienten bliver i stand til selv bedre at tage hånd om deres ryg gennem forbedret fysisk kapacitet og øget viden om deres tilstand.

/

s e p t e m b e r

2 0 17


Klinisk call to action I klinikken vil GLA:D® Ryg bestå af to seancer med patientuddannelse af cirka en times varighed efterfulgt af otte uger med vejledt træning to gange i ugen.

Kom til kursus i GLA:D Ryg til årsmødet 10/11

patients behov gennem opstart af træning på forskellige niveauer og gennem individualisering af budskaber og udførelse af de enkelte øvelser. Forløbet indledes derfor med en individuel session, hvor klinikeren tester patienten, og man drøfter sammen, hvilke mål patienten har med at deltage. GLA:D® Ryg kan kombineres med andre

Artikelserie om implementering af NKR gennem standardiserede behandlingsforløb

behandlinger fx manuel behandling, hvis det vurderes gavnligt. Sandsynligvis vil mange vælge at tilbyde GLA:D® Ryg i forlængelse af forløb med individuel behandling. Som noget unikt sker løbende dokumentation af, hvordan det går patienterne, idet både klinikere og patienter indtaster oplysninger ved start og afslutning af forløbet.


kiropraktorernes videnscenter

Hvad sker der i børnehaveprojektet? Børnene i Børnehaveprojektet har fået testet deres motorik og er blevet intelligens- og sprogvurderet. Deres forældre har besvaret trivselsvurderinger, et ba-

seline-spørgeskema og SMS-spørgsmål hver anden uge. Pædagogerne har besvaret trivselsvurderinger. Hver mandag undersøger og eventuelt behandler eller viderehenviser projektkoordinator Sarah Thurøe de børn, der rapporterer muskelog ledproblemer, i en klinik på Institut for Idræt og Biomekanik. De deltagende børn fra årgang 2011 er startet i skole. Med tilladelse fra Videnskabsetisk Komite fortsætter forskerne med at følge dem, bl.a. med fortsat SMS-track kombineret med undersøgelser hos skolesundhedsplejen, karakterer og nationale tests. Næste test-runde er planlagt til foråret 2018.

ChiCo-projektet er godt i gang ”Danish Chiropractic Cohort” (ChiCo) omhandlende patienter med nyopståede lændesmerter i kiropraktorpraksis til brug som basis for kommende forskningsprojekter, har siden begyndelsen i nytåret 2016/17 inkluderet mere end 700 patienter fra de seks tilknyttede klinikker, Rygcenter Midtvest (3 klinikker), Kiropraktorerne Hviid, Rygcenter Aarhus og Silkeborg Rygcenter. Første gang patienterne kommer i

klinikken, udfylder de spørgeskemaer og bliver undersøgt af kiropraktorerne, herefter følges de via SMS og spørgeskemaer i et år. Klinikkerne yder et fantastisk stykke arbejde, og forskerne håber at kunne tilknytte endnu flere klinikker, så inklusionen af patienter kan øges til det niveau, som er nødvendigt for, at projektets mange delprojekter kan få de nødvendige data.

Hovedpineprojekt går efter planen 2018. Seneste opgørelse viste 100 afsluttede eller igangværende forløb, og 6 forløb i de indledende faser. Når de første 100 børn er afsluttede, laver

Kiropraktor Susanne Lynges hovedpineprojekt kører efter planen. En ny runde rekruttering er i gang, og inklusionen forventes afsluttet inden jul

42

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

forskerne interim analyser og fastlægger det endelige mål for inklusion. Børn og forældre er godt tilfredse, og der er minimalt frafald.

Hvilken rolle spiller kiro­praktorer i forebyggelse og håndtering af sygefravær hos deres patienter? Lyt dig til svaret i podcast fra NIKKB´s efteruddannelsesenhed og Mette Jensen Stochkendahl, kiropraktor og seniorforsker.

Find podcasten på NIKKB’s Youtubekanal

Kolik­projektet rekrutterer fortsat Det fynske kolikprojekt undersøger effekten af kiropraktisk behandling på spædbarnskolik. Det er et samarbejde mellem NIKKB og Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, som blev startet i 2015. I sommeren 2016 fortsatte rekrutteringen af børn til hovedprojektet, og lidt over 100 børn er igennem forsøget. Målet for projektet er ca. 200 børn, derfor rekrutterer man fortsat fra Fyn hele det næste år. Fire fynske kiropraktorklinikker fungerer som projektklinikker, som sammen med bl.a. sundhedsplejersker og jordemødre gør en stor indsats for at få projektet til at køre.

Læs mere på www.sdu.dk/da/kolik


DKF

iNFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Skal du registrere dig?

nyt register skal alle kiropraktorklinikker registrere sig inden årsskiftet, men også en række andre kiropraktorer, der udfører behandling på andre lokaliteter end klinikker.

biomekanik er fyldt op til randen. Ligesom sidste år er 94 optaget, og søgningen er steget. Sidste år ansøgte 289 om optagelse. i år var det 318, så mere end 220 er ikke kommet ind.

Lille patientrekord

Hvad ved befolkningen?

31. august Til

25. august Flere end nogensinde besøgte en kiropraktor i første halvdel af 2017. Men stigningen er mindre i år end de de foregående år. Det skyldes blandt andet en april måned, der lå under niveau. i alt har 255.174 danskere foreløbig besøgt en kiropraktor i 2017 – det er en stigning på næsten 1% i forhold til 2016 – og 10% i forhold til 2013.

10% flere søger klinisk biomekanik 1. august De

85 studiepladser på klinisk

23. juni i

2015 gennemførte DKF en befolkningsundersøgelse. nu er den gentaget. Den nye undersøgelse bekræfter i al væsentlighed resultaterne i den gamle – dog med både positive og negative tendenser.

populær konference

8. juni Sundhed i muskler og led er en stor samfundsmæssig udfordring, og det er et rigtigt vigtigt området at give politisk opmærksomhed og forske i. Og begge dele er der brug for langt mere af. Det slog jan Hartvigsen fast i åbningstalen til Center for Sundhed i

Muskler og Leds udsolgte konference, som Syddansk universitet holdt med Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fysioterapeuter og Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ”Det jo helt tosset, at vi i det danske sundhedsvæsen ikke kan finde ud at benytte vores forskellige kompetencer bedre,” sagde kiropraktorformanden Lone Kousgaard jørgensen blandt andet i sin åbningstale.

rygfessor i odense Havn 31. maj 30.000

mennesker var i Odense havn i weekenden til den nye store kulturfestival. En af de mange aktiviteter til festivalen var DKF’s familieaktivitet Rygfessor, som Kiropraktorhuset Odense havde fundet på at afholde – og det var en stor succes.

Skal du købe eller sælge? Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Hvad er det første ord, der falder dig ind, når du tænker på kiropraktik? 1.090 danskere har svaret. De ord, der er størst i ordskyen her, er dem, der er nævnt flest gange. Læs mere om kendskabsundersøgelsen på side 2.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk


INSIDE

Stor fællesskabsfølelse til verdenskongres FnKS’ internationale udvalg sendte en delegation på 8 – både helt nye studerende fra vinterkuldet 2017, en nordmand, en svensker og to færdiguddannede – til studenterkongressen World Congres for Chiropractic Students (WCCS) i august. For mange var det en ny verden; kiropraktik og græsrodspolitik i en frisk og eksotisk cocktail blandet med både studerende og uddannede kiropraktorer fra verden over. At træde ind ad dørene til Life West i San Fransisco er en noget anden oplevelse end at vandre op af hovedtrappen på SDu. Det er en skole, der er bygget af kiropraktorer til fremtidens kiropraktorer. Hvor end man befinder sig på campus, er der en stolthed omkring kiropraktik, og at det er det, man vil beskæftige sig med. Life West pryder sig af at undervise i 15 teknikker fra Gonstead og Diversified til Toggle og EPiC og endda kurser i æteriske olier. Bag glansbilledet om den perfekte PA-justering samt 15 forskellige teknikker ligger der dog også et forretningsfokus, man ikke

finder på SDu. når man graduerer fra Life, står man med en enorm gæld – i gennemsnit $120.000. Man har derfor fokus på at give de studerende kompetencer i forhold til klinik og forretningsdrift. Forskelle til trods er det ikke svært at snakke med folk, som også brænder for kiropraktik. når man mødes for at oplyse og diskutere uddannelser og kompetencer kunne man forvente, der ville være en ”osmod-dem”-mentalitet, men den er slet ikke hos de studerende. Tværtimod synes alle, det er spændende at høre om andre typer uddannelser. Den imødekommende adfærd og accept af hinandens forskelle vil vi arbejde videre mod, for det vil gøre professionen stærkere. Bestyrelsen for WCCS, som blev valgt i Paris sidste år, har været

Den danske delegation fra FnKS’ internationale udvalg. Bagerst fra venstre: Mads Thomasen (formand), Alexander Detlefsen, Patrick Wulff, Liam Holm. Forrest: Morten Bækgaard, Monika Klausen, Stine Hildenes, Sander Shafer.

ARRANGEMENTER 10. november fra kl. 13.30: DKF Årsmøde for Studentermedlemmer 11. november: DKF’s generalforsamling

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FnKS, så skriv til formanden formand@fnks.org eller gå ind på www.fnks.org

44

K i r o p r a K t o r e n

/juni

2 0 17


STUDERENDE F O R TÆ L L E R Kvote 2-optagelse Signe von Buchwald, 1. semester:

WCCS har stiftet en forskningsi kontakt med internakonkurrence for at få en mere tionale organisationer evidensbaseret bredde. Morten Bækgaard vandt førstepladsen som WFC (World Federapå 1000 uSD fra international tion of Chiropractic), ECu Board of Chiropractic Examiners for sit og makkerens (Caroline (European Chiropractors’ Christensen) kandidatspeciale om pålideligheden af sensoriske union) og WHO – for undersøgelser (varme og tryk) at skabe nye kontakter, udført med 21 lændepatienter. Sander Ek Shafer vandt en delt udvide samarbejdet på tredjeplads for sit speciale om tværs af professionen og topografiske målinger lavet for at undersøge om patienter give de studerende en med kroniske smerter er mere sensitive for stimuli i specifikke stemme i nogle af de akområder af ryggen. Her ses de tuelle sager hos disse. ved præmieoverrækkelsen. På dagsordenen var bl.a.: 1. Chiromail: Alle studerende, WCCS-medlemmer eller ej, kan registrere sig og komme i kontakt med en studerende fra en anden uddannelse. Meningen er at udveksle oplevelser, erfaringer og fortælle om sit studie, for på den måde at give hinanden indblik i, hvordan studietiden ser ud andre steder. 2. Spørgeskema om professionens interne opfattelse af kiropraktik: Dette ’proposal’ ønskede at gribe helt ind i kernen af de interne stridigheder, der har eksisteret i snart 100 år for på længere sigt at skabe mere forståelse og finde fælles ståsteder. Til trods for den gode intention krævede forslaget en række markante ændringer. En styregruppe skal arbejde videre med forslaget. /Af internationalt udvalg, FnKS.

i år var der 318 ansøgere til klinisk biomekanik, 94 blev optaget og fordelt på sommer- og vinterstart. Som sædvanligt kom 50% ind via kvote 2, gennem en optagelsesprøve med uniTEST og casebaseret interview (CBi). De resterende 50% kom ind på kvote 1 med en adgangskvotient på 9,8. uniTEST er en multiple choice-test med 90 spørgsmål, der vurderer studieegnethed inden for kvantitativt, kritisk og sprogligt ræsonnement. i år skulle man have 25 rigtige eller derover i uniTEST for at gå videre til CBi, som vurderer faglige og personlige kompetencer. Signe von Buchwald kom gennem kvote 2-nåleøjet og fortæller: ”UniTEST kendte jeg fra tidligere år. Så jeg vidste ret godt, hvad jeg kunne forvente. I år var første gang, jeg kom videre til CBI. Det var meget mere intenst, end jeg havde forestillet mig. Ved registreringen blev jeg mødt af søde kiropraktorstuderende, der næsten heppede mig ind i venterummet, hvor ældre studerende gik og snakkede med os ansøgere. Det gjorde ventetiden nemmere og hyggeligere. Ved selve interviewet blev jeg overrasket. Jeg ved ikke, hvad jeg regnede med, men at jeg skulle sidde over for to vigtige personer, en studerende og en kiropraktor tilknyttet uddannelsen, og fortælle hvorfor netop JEG skulle have lov til at få en plads, var både overraskende og en kende grænseoverskridende. Jeg havde på forhånd læst om de forskellige områder, jeg skulle igennem, men pludselig sad jeg der, og blev bare kastet ud i det. Men de var heldigvis søde, og niveauet i opgaverne var okay. Efter CBI’en kunne vi evaluere dagen og stille spørgsmål til ældre studerende. Hele forløbet er utroligt velorganiseret, og både uniTEST og CBI var en fornøjelse at komme til.”

Casebaserede interviews (CBi) vurderer ansøgeres: •   evne til at identificere, reflektere over og forholde sig nuanceret til  etiske problemstillinger. •   evne til at se bag om en problemstilling og tænke både abstrakt og konkret. •   evne til at kommunikere selvstændigt, nuanceret og tydeligt om både abstrakte, konkrete og mellemmenneskelige problemstillinger. •   evne til samarbejde om konkrete problemstillinger; herunder evne til  at problemløse, udvise lydhørhed og selvindsigt. •   viden om, indsigt i og forståelse for dilemmaer i sundhedssystemet. •   evne til at forstå og genfortælle en engelsk tekst under tidspres, og  evnen til at formidle essensen af en engelsk tekst. Læs mere om optagelse og klinisk biomekanik: www.sdu.dk/kiropraktik Frist for kvote 2 er hvert år 15. marts. Frist for kvote 1 omkring 5. juli.

/

/

K i r o p r a KK itroorpe rna K t oS rE eP n T E Mj Bu En Ri

2 0 17

45


aktuelt fra NIKKB

Kursus i strategisk forretningsudvikling var en øjenåbner Kiropraktorer, der kaster sig ud i at drive egen klinik, er forholdsvis uforberedte på de udfordringer, det giver, når de går i gang. Det afhjælper NIKKB’s efteruddannelse med kurset ’Strategisk Forretningsudvikling’, der blev afviklet første gang i foråret 2017.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB

Peter Højgaard og Mette Reuther Madsen driver kiropraktorklinikker i henholdsvis Nyborg og Hillerød. Peters er en stor klinik, der har eksisteret i mange år, med mange ansatte. Mette er næsten nystartet i en lille enmandsklinik, men på trods af forskellen i udgangspunkt, har de begge haft stor glæde og udbytte af at lære om strategisk forretningsudvikling. – Det var en øjenåbner at være med på kurset, siger de samstemmende.

Forventninger blev gjort til skamme Peter Højgaard havde ikke de store forventninger til kurset på forhånd. – Jeg troede, jeg ville møde en ophøjet person, der ikke forstod, hvad det handler om, erkender han, og det så ved første blik ud til, at han ville få alle sine fordomme opfyldt, da underviseren, Christel Piron, begyndte at jonglere med ord som ”disruption”, ”dækningsbidrag” og ”big data”. Det blev for meget for Peter Højgaard, så han gjorde opmærksom på, at Christel Piron ikke forstod hans branche. Han tog fejl. – Jeg fandt ud af, at hun er gift med en tandlæge og udmærket forstod min branche, og jeg fandt efterfølgende ud af, at der er disruption, big data og dækningsbidrag i min branche, så det tog en helt anden, positiv Til Årsmødet i november 2017 udbyder DKF drejning. og NIKKB et særligt og gratis medlemsarranChristel Piron kunne gement for klinikejere. Det handler om den ledelsesmæssige håndtering, som forskelfortælle om sin mand, lige personlighedstyper kræver. Læs mere på der stod med de samme side 19, i NIKKB’s efterårskatalog fysisk eller udfordringer som mange online på: www.nikkb.dk/efteruddannelse kiropraktorer: En klinik med

46

K i r o p r a k t o r e n

/

s e p t e m b e r

2 0 17

mange ansatte, ingen overordnet plan, intet styr på, hvor indtægter og udgifter kommer fra, og hvad det er for typer ”kunder”, kiropraktorerne har. – Det med at få lavet en gameplan og sige, at den er grundlaget for forretningen og den måde, man driver den på, var superrelevant. Hun forstod at relatere til vores branche, fortæller Peter Højgaard.

Mette viger uden om faldgruber Kurset havde også stor relevans for Mette Reuther Madsen. Hun har været selvstændig i et år, og ved at få lavet en forretningsplan så tidligt i sit forløb undgår hun de faldgruber, andre er faldet i. – Jeg stod lidt på bar bund, da jeg åbnede min klinik. Jeg har snakket lidt med kiropraktorkolleger, men de har heller ikke haft indgående kendskab til forretningsstrategier, der har mere været noget, man lærte sig selv hen ad vejen. Jeg håbede at få nogle metoder til at komme videre og få tingene anskueliggjort, og den forventning blev opfyldt til fulde. – Jeg har fået bedre indsigt og overblik over min egen forretning, og et godt og simpelt værktøj til at komme videre, som jeg kan bruge fremover. Kurset giver et visuelt billede af, hvordan ens forretning er bygget op, derfor husker man det bedre, og man kan nemt lege og eksperimentere med sin viden. Kurset gav os nogle fælles begreber for, hvordan vi snakker strategier, for andre, der har været på kurset, bruger jo de samme begreber og har det samme lærred; det er et godt udgangspunkt for at snakke om sin forretning, fastslår Mette Reuther Madsen. Implementeringen af de løsninger, kursusdeltagerne


”Jeg har fået bedre indsigt og overblik over min egen forretning, og et godt og simpelt værktøj til at komme videre, som jeg kan bruge fremover” Klinikejer Mette Reuther Madsen, Hillerød.

Klinikejer Peter Højgaard, Nyborg:

”Det med at få lavet en gameplan og sige, at den er grundlaget for forretningen og den måde, man driver den på, var superrelevant. Hun (underviseren, red.) forstod at relatere til vores branche.”

fik præsenteret, tager tid. Hverken Peter Højgaard eller Mette Reuther Madsen endnu i mål med det, de efterfølgende satte sig for at ændre i driften. Men de er i gang. – Jeg har sat mig mål for, hvad jeg gerne vil. Jeg er helt alene om min klinik, men i løbet af kurset blev det meget tydeligt for mig, at jeg har brug for eksempelvis en sekretær. Så kan jeg skrue op for mine behandlertimer og slippe for opgaver, jeg ikke er særlig dygtig til, og som derfor tager meget af min tid. Det er jeg allerede i gang med at sætte i værk, fortæller Mette Reuther Madsen. Peter Højgaard har valgt at tage fat på at få overblik. Han har taget hul på økonomidelen som det første. – Lige nu er jeg i gang med at se på, hvor mine penge kommer fra, og hvor mange penge jeg bruger. Det vil jeg have styr på. – Jeg har lært at forstå, at jeg driver en forretning, der er nogle forretningsmæssige principper, og vi skal tjene penge på bunden. Vi handler stadig ud fra empati og medfølelse og for at hjælpe folk, men det kan godt kombineres med at tjene penge.

Både for store og små Peter Højgaard og Mette Reuther Madsen er enige om, at kurset er meget relevant. – Det er relevant for alle klinikejere, uanset størrelsen af deres klinik. Kurset er netop ikke lagt an på, at ens virksomhed skal have en bestemt størrelse, for at man kan bruge det til noget. En klinik er stadig en virksomhed, med alle de delelementer, der er, uanset størrelse. Personligt havde jeg behov for det, fordi jeg havde et ønske om, at min forretning blev mere struktureret, begrunder Mette Reuther Madsen sin deltagelse i kurset. Peter

Højgaard er enig i, at kurset er relevant for alle klinikejere, uanset størrelsen af deres klinikker: – Vi er en ERFA-gruppe, der mødes 2 gange om året. Vi løber alle rundt med hovedet under armen og laver initiativer og køber busreklamer uden en overordnet plan, så der er bestemt er stort behov for et kursus som dette. – Kursets opbygning er helt relevant for udbyttet. Vi fik tilsendt en bog, som vi skulle læse i på forhånd, så vi ikke startede på bar bund. Det blev gennemført på en dag med opfølgning nogen tid efter, og vi dannede ERFAgrupper, så vi kunne sparre med hinanden. Det giver en masse, så man får et optimalt udbytte af kurset, afrunder Mette Reuther Madsen gennemgangen af et kursus, der åbnede deltagernes øjne for potentialet i at udvikle deres forretning.


DeN seLskaBeLIge sIDe

Bevægeapparatet får ny organisation bygget på gammelt initiativ Bone and joint er et verdensomspændende initiativ under WHO, som startede med Bone and joint Decade – Bevægeapparatets årti 2000-2010. Efter 2010 valgte både den internationale og den danske afdeling at fortsætte arbejdet, nu under navnet ”Bone and joint” (B&j).

Af Line Press Sørensen, kiropraktor, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kiropraktik

i den danske afdeling er kiropraktorer repræsenteret af DKF, som har udpeget DSK til at deltage i arbejdet. i 2015 deltog Danmark i B&j’s verdenskongres i Oslo og blev her meget inspireret af den norske afdeling, som med deres 18 medlemsorganisationer under navnet ’Rådet for Muskelskjelett-helse’ har opnået stor politisk indflydelse og i samarbejde med forskningsnetværket MuSS (Muskel-Skjelett-satsningen) har opnået øgede bevillinger til forskning indenfor området.

del valgte foretningsudvalget i B&j i februar 2016 at afholde et visionsseminar med bl.a. deltagelse af DSK. På mødet var der megen entusiasme og velvilje til at gøre et stykke arbejde for at etablere et lignende råd i Danmark på skuldrene af det gamle B&j. Som første skridt valgte man at etablere en række arbejdsgrupper, hvor de nuværende medlemsorganisationer blev inviteret til at byde ind med personer fra deres organisation.

inspiration fra norge

DSK valgte at bidrage til alle arbejdsgrupperne med deltagelse af be-

Med udgangspunkt i den norske mo-

FAKTA

”Global Alliance for Musculosceletal Health – Bone and Joint” er en uafhængig, global, ikkeprofitskabende organisation, hvis mission er at forbedre den helbredsrelaterede livskvalitet for personer, der lider af sygdomme i bevægeapparatet. Organisationen er verdensomspændende. Det er en paraplyorganisation for flere end 46 nationale foreninger. Formålet med den danske afdeling er at: •   reducere samfundets sociale og økonomiske  omkostninger ved sygdomme i bevægeapparatet

48

K i r o p r a K t o r e n

/

S E P T E M B E R

Handlingsplan, hovedbudskaber og alliancer

•   forbedre forebyggelse, diagnose og behandling  af sygdomme i bevægeapparatet •   finansiere forskning i forebyggelse og behandling af sygdomme i bevægeapparatet •   hjælpe patienter til at træffe velovervejede beslutninger om deres behandling. Nuværende medlemmer: Dansk Kiropraktor Forening, Danske Fysioterapeuter, Gigtforeningen, Osteoporoseforeningen.

styrelsesmedlemmerne Line Press Sørensen og Claus Dam nielsen. Arbejdsgruppe 1 identificerede fremtidige medlemmer ved at beskrive, hvilke organisationer, sammenslutninger og selskaber, der er relevante som fremtidige medlemmer af B&j. Arbejdsgruppe 2 afgrænsede målgruppen for arbejdet ved at afklare, hvilke tilstande/diagnoser B&j fremadrettet skal arbejde for. Arbejdsgruppe 3 udarbejdede handlingsplan for de næste 3 år og afklarede samarbejdsfladen med forskningsnetværket. Arbejdede også med overvejelser om nyt navn. Gruppernes arbejde blev fremlagt i oktober2016 til videre drøftelse og stillingstagen i forretningsudvalget. Bl.a. blev skitseret 6 mulige fokuspunkter til en 3-årig handlingsplan, bl.a. med forslag til mere interaktion med den globale B&j, men også mere synlighed nationalt. Dette gennem identifikation af 3-5 korte hovedbudskaber og afholdelse af workshops for gamle og nye medlemsorganisationer. bjdonline.org

2 0 17


Annonce

Support 24/7 ”Nogle gange bliver vores kunder overraskede over, at vi tager telefonen, hvis de ringer til os midt om natten. Det er selvfølgelig rart at overraske positivt – men egentlig holder vi bare, hvad vi lover.”

P

risen på telefoniydelser er naturligvis et konkurrenceparameter og bestemt også væsentlig for mange erhvervskunder, når de skal vælge udbyder. Men i nogle brancher er det langt vigtigere at have tillid til, at man kan få support, når man har brug for det. ”De færreste har lyst til at møde en telefonsvarer eller lytte til pausemusik, når de har tekniske vanskeligheder,” fortæller Thorben G. Jensen, CEO i virksomheden ipnordic, der har specialiseret sig i telefoniløsninger til erhvervssegmentet. ”Det, at der sidder et rigtigt menneske, der er lige så interesseret i at få løst problemerne, som man selv er, er af uvurderlig betydning. Panikken dæmpes med det samme. Især når man kan fornemme, at det er en erfaren og kompetent supporter, man taler med.” Verden går jo ikke i stå, fordi klokken bliver 16.00! ”Vi tager telefonen døgnet rundt, hver dag, året rundt,” forklarer Thorben G. Jensen. ”Vi tilstræber, at telefonen altid bliver taget indenfor 15 sekunder. Men i praksis besvarer vi over 80 % af opkaldene indenfor 8 sekunder. For at leve op til løfterne har ipnordic en håndfuld supportere på

telefonvagt hver nat. Også selv om de fleste supportopkald kommer i dagtimerne. Nogle gange er der dog brug for hjælp i den tid, de fleste af os opfatter som døgnets stille timer. ”Helt stille er der nu sjældent,” forklarer Thorben G. Jensen. ”Mange industrivirksomheder kører jo døgnet rundt. Desuden kan det være kritisk for eksempelvis taxavognmænd, hvis deres telefoni bryder ned. Eller hvis lægesekretæren møder tidligt ind om morgenen og finder ud af, at konsultationens telefoni ikke virker. Så duer det ikke, at supporten først åbner, når lægens telefontid begynder. Vi har valgt at gå all in på det her område. Ud over at vi altid besvarer opkaldene hurtigt, bestræber vi os også på at give verdens bedste kundeservice. Vi klarer alt fra vi-hartravlt- og feriebeskeder til oprettelse af køer og ændringer af viderestillinger. Filosofien er, at vi løser de udfordringer, der er relateret til telefoni - så vores kunder kan koncentrere sig om det, de er gode til.” Sekretærservice Som et supplerende produkt i servicekonceptet tilbyder ipnordic sekretærservice, i dagtimerne. Det vil sige, at en sekretær hos telefonivirksomheden tager telefonen for virksomheder, der ikke ønsker, at deres

Team ipnordic kunder skal mødes af en telefonsvarer, når medarbejderne ikke kan tage telefonen. Det kan være fordi, de er optaget af andre kunder, på kursus eller af andre grunde er indisponible. Efter aftale stilles telefonen videre til ipnordic, hvor en sekretær svarer med kundens firmanavn, tager imod en besked og kontaktoplysninger, og sender dette i en mail til firmaet. Sekretærservice kan være relevant for både små og store virksomheder, og det er en simpel måde at bibeholde en god kundeservice, når man ikke selv har mulighed for at besvare kundekald. ”Det med altid at tage telefonen er helt i tråd med ipnordics generel-

le servicekoncept - og derfor er det også oplagt at tilbyde denne service til vores kunder,” fortæller Thorben G. Jensen. ”En professionel og personlig betjening er altid mere indbydende end en telefonsvarer. Det er en simpel løsning, der gør en stor forskel.”

Tlf. 89 10 10 10 / www.ipnordic.dk


KKF HOVEDSTADEN

KKF MIDTJYLLAND

Formand Jan Enggaard Jensen:

Formand Henrik Frederiksen:

Siden sidst

Siden sidst

Indkaldelse til generalforsamling KKF region Midt 6/10: Vi gentager successen fra forrige år med dejlig mad og godt selskab - bemærk vi har valgt at rykke arrangementet til en fredag med mulighed for overnatning. 6. oktober 2015 kl. 17.00 Radisson Blu Hotel Papirfabrikken, 8600 Silkeborg, Danmark. NIKKB Roadshow onsdag den 6. december i Århus: Diagnostik og behandling af fodens lidelser.

Efteråret hos os byder på flere møder og opgaver. 11/10 generalforsamling i Kulturhuset på Islands Brygge. Bestyrelsen vil bede medlemmerne komme med forslag til hvilke arrangementer/foredragsholdere de kunne tænke sig. Dette for, at bestyrelsen dels kan få ideer til, hvad vi skal arbejde med, dels så vi får en ide om, hvad medlemmerne ønsker. Tirsdag d. 21 november afholder NIKKB roadshow om fødder. Der kommer mere information ud senere, men vi kan allerede afsløre, at lokationen igen er på Islands Brygge. Til mødet vil der formentlig også komme et indslag fra regionen vedrørende den nye praksisplan.

KKF NORDJYLLAND

Formand Susanne Bach:

Siden sidst

kreds Nyt fra din

KKF SYDDANMARK

Vi holder generalforsamling 26/9 på hotel Scheelsminde i aalborg fra kl 19ca. 22. Vi mødes kl 18 til middag. Der er valg til alle poster, både KKF-bestyrelse og samarbejdsudvalg. Jim Christensen, Birgitte Rahbek Thomsen, John Petri Petersen og undertegnede stiller alle op til genvalg til KKF bestyrelse. Der er 3 ledige poster til samarbejdsudvalget, da Marianne Krogsgaard, Pia Sørensen og Niels Peter Carstens alle har valgt at træde fra. Vi takker dem for deres mangeårige arbejde i SU. Skulle der sidde nogen og tænke, at det kunne være interessant at være med i SU, må I meget gerne tage kontakt til en af de tre afgående medlemmer. De vil gerne fortælle om, hvad det vil sige at sidde i SU. Vi ses d 26/9!

KKF SJÆLLAND

Formand Sine Kiilerich

Siden sidst

Formand Kirsten Sillehoved:

HUSK, at tilmelde jer vores generalforsamling 2/10 i Middelfart. Der er lagt op til en hyggelig aften med spisning og efterfølgende valg af bestyrelse. Er du er interesseret i at stille op, send mail til kiilerich.sine@gmail.com eller henvend dig på dagen. Praksiskonsulent Mikael Busse meddeler, at der arbejdes på en løsning af udfordringer i Pacs Push, og på at få bredt modellen ud til de øvrige sygehuse i regionen, så det er muligt for alle at tilgå billeder fra sygehuse. I øvrigt arbejdes der, sammen med fyskonsulenterne, på et oplæg til de forskellige kommunale lægeforeninger om de nye nationale kliniske retningslinjer (NKR) indenfor det neuro-muskuloskeletale område. Målet er fælles implementering via events, hvor almen praksis, fysioterapeuter og kiropraktorer kan danne relationer og snakke om, hvordan vi med udgangspunkt i NKR håndterer de fælles patienter. Husk også fyraftensmøde på Rygcenter Syddanmark 19/10 og DKF’s årsmøde i Middelfart d. 10+11/11.

50

K i r o p r a K t o r e n

/juni

Siden sidst

1. Generalforsamling afholdes på ”Liselund”, Slotsalleen 44, 4200 Slagelse, onsdag den 27/9 kl. 18:00. Vi starter med spisning. Så indlæg fra DKF efterfulgt af vores generalforsamling. HUSK: Tilmelding/Afbud senest 18/9. 2. NIKKB Roadshow mandag den 20/11 kl. 17:30: Workshop med diagnostik og behandling af fodens lidelser ved Jonas Loft og Hanne Nøddeskou-Fink. Program: a. Spisning 17:30-18:00. b. Roadshow: 18.00-21:00.

2 0 17

DKF fortæller om det nye målprogram og vedtægtsændringer på din lokale generalforsamling Til alle kredses generalforsamlinger – find dato ovenfor– holder DKF et indlæg, hvor formand Lone Kousgaard Jørgensen og andre fra bestyrelsen fortæller om planerne for DKF’s generalforsamling 11/11. Bl.a. vil bestyrelsesmedlem Dorthe Schøler Ziegler holde oplæg om DKF’s nye målprogram (se side 12) og næstformand Michael Christensen oplæg om vedtægtsændringer.

Læs om DKF’s Årsmøde og generalforsamling side x og meld dig til på www.danskkiropraktorforening.dk/gf


Få tjekket dine forsikringer – det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for. Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til i DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

08.17. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638. Vi er medlem af Garantifonden, der dækker krav om forbrugerforsikringer i tilfælde af konkurs. Vi tager forbehold for trykfejl og dækker med de forbehold og undtagelser, der følger af policetekster og forsikringsbetingelser. Se betingelserne på codan.dk.

Kom og h til DKF ils på os ’s den 11 årsmøde . novem ber


Salg og service af kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg

Kiropraktoren nr. 3 2017  

Sep 8, 2017

Advertisement