Kiropraktoren nr. 5 2012 by Fagbladet kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 5 / 2012

6 SIDER

SMERTEOVERFØLSOMHED Patienter bliver ikke kronikere, fordi de har en lav smertetærskel. Først kommer de kroniske smerter, dernæst smerteoverfølsomheden. SIDE 16

Dansk Kiropraktor Forening

FAGLIG KONGRES 2012 9.-10. november – tilmeld dig på www.fagligkongres.dk

Symptomguidede øvelsers effekt på discusprolaps påvist i nyt studie

Sådan undgår du, at uenigheder bliver til konflikter

Ny leder af

kort nyt

Rygcenter Syddanmark Reumatolog Lene Marie Isaksen er pr. 1. september ny ledende overlæge på Rygcenter Syddanmark i Middelfart. Hun har været ansat på rygcentret siden 2006 - fra 2008 som specialeansvarlig overlæge. Hun afløser Claus Manniche, der fortsætter som forskningsprofessor.

LIKE!

DKF på Lægedage

Klinisk Biomekanik!

DKF deltager på lægernes efteruddannelseskongres, Lægedage i november. Formålet er at synliggøre overenskomstprojektet om kommunikation mellem praktiserende læger og kiropraktorer. NIKIKB deltager også med det nye, spændende projekt om diagnosekodning i kiropraktorpraksis, som du kan læse om på side 28. DKF udvikler et koncept bygget op om brug af Refhost og eksempler på relevant kommunikation, den gode epikrise osv.

Kiropraktoruddannelsen på SDU har fået en Facebookside. Klik »Synes godt om« og læg den på din væg, så hjælper du med at promovere studiet.

Læs mere: www.laegedage.dk

Læs mere: www.facebook.com/kiropraktorSDU

Dansk uddannelse på konference WFC har holdt international uddannelseskonference i Perth, Australien. Temaet var Chiropractic Education - Translating Evidence into Practice. Den danske kiropraktoruddannelse blev præsenteret i en workshop ledet af studieleder Henrik Hein Lauridsen, SDU.

læger eksperimenterer med online lægekonsultationer på Videodoktor.dk

NYT SAMARBEJDE I NORDEN Kiropraktorforeningerne i Norge, Sverige og Danmark har skabt et nyt forskningssamarbejde. DKF har medvirket aktivt i opstartsprocessen og bidrager ved at stå for koordinering. Formålet er at sikre tæt koordination på alle niveauer i forhold til forskningspolitik og –projekter. Samarbejdet blev dannet på det seneste møde i Nordisk Kiropraktor Råd i august.

Ulykker er en af de væsentligste årsager til aktivitetsbegrænsning, kun overgået af muskel/skeletsygdomme. Kilde: Nyhedsbrev om ulykkesforskning og forebyggelse, Statens Institut for Folkesundhed.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Styring bør fortsat ske i fælles og fagligt dialogsystem Statens økonomiske vagthund, Rigsrevisionen, offentliggjorde i august en beretning om regionernes økonomistyring af praksissektoren. Konklusionerne er lidet flatterende for regionerne og kritikken af det eksisterende system hård. Revisorerne konkluderer dels, at regionerne ikke anvender de eksisterende styringsredskaber godt nok, dels at der er behov for, at de får flere og bedre redskaber at styre med. Regionerne skoses blandt andet for ikke at anvende deres kontrolsystemer effektivt nok. Det såkaldte paritetiske system, hvor sundhedsfagfolk og regioner i forening via overenskomstsystemet samarbejder om løsninger, kritiseres for at være for langsommeligt. Konklusionerne er præget af en tendens til at skære alle praksissektorens områder under én kam. Det giver et unuanceret billede. Der er stor forskel på fx kiropraktorområdet og almen praksis, som de fleste af konklusionerne adresserer. Det er afgørende, at der tages højde for forskellene. Kiropraktorområdet er allerede underlagt en meget stram økonomistyring. Der er både aftalt en årlig ramme for overenskomstens samlede økonomi, og der er mulighed for at pålægge praksis med et meget højt udgiftsniveau en højestegrænse for regionernes udbetalinger til disse praksis. Når det er sagt, så kan det godt

være, at kontrolsystemet ikke er det allerhurtigste. Men der er grænser for, hvor hurtigt det kan operere, når det skal være fair og troværdigt. Efter vores opfattelse er kritikken af det paritetiske system forfejlet. Vi mener, ligesom flere andre sundhedsorganisationer har været ude at sige, at det er afgørende, at det paritetiske system opretholdes i praksissektoren. Det sikrer, at alle aktører på sundhedsområdet er medinddraget i styringen, hvilket både giver ejerskab til beslutningerne og sikrer et fagligt funderet system. De offentlige midler til sundhed skal naturligvis bruges ordentligt, og der skal være en effektiv kontrol heraf. Men det er vigtigt, at styringen fortsat finder sted i et fælles dialogsystem, og at der tages hensyn til, at økonomiopbygningen i praksisområderne er højst forskellige. Det kan være svært at finde hoved og hale i teknikaliteterne. Men en ting står lysende klart. Rigsrevisorernes konklusioner og ministeriernes og regionernes modtagelse af dem afspejler, at alle offentlige myndigheder har et altoverskyggende fokus i disse år: effektivisering og stramning. Vi vil gøre vores til at holde hovedet koldt og medvirke til, at barnet ikke bliver smidt ud med badevandet, specielt i vores kommende overenskomstforhandlinger.

Faglig Kongres 2012. . . . . . . 4 Programmet er ude. Formand og medlemmer glæder sig

Succesen KirPACS . . . . . . . . 12 110 klinikker er nu med i NIKKB’s digitale billedarkiv

Karimatisk koryfæ . . . . . . . 14 Dr. Leonard Faye underviste undervisere i sin metode

Portræt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Kiropraktor Hans Husum stiller op som borgmester i 2013

Formand Peter Kryger-Baggesen

Kodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Nyt NIKKB-projekt tester diagnosekodning i klinikker

Næstformand Lone Kousgaard Jørgensen

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2.tv., 1363 Kbh. K www.danskkiropraktorforening.dk Line Press Sørensen

Rikke Krüger Jensen

Jørn Eichhorn

Ansvarshavende redaktør: Formand Peter Kryger-Baggesen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Kommunikationskomité: Dansk Kiropraktor Forening, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt Kiropraktik og Sundhed Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Anders Jørgensen

KIROPRAKTOREN nr. 6 Udkommer 10. december Annoncedeadline 7. november Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Susanne Skov Vendrup

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K i r o p r a k t o r e n

Annoncering i KIROPRAKTOREN: Kontakt Pia B. Laursen, DG Media Tlf.: 33 70 76 81 pia.l@dgmedia.dk Forsidefoto: Heidi Lundsgaard

o k t o b e r

2 0 12

Endnu ikke tilmeldt kongressen ? Husk at tilm w w w. fagl elde dig på igkongres. dk

Så er det lige om lidt! Faglig Kongres 2012 nærmer sig med hastige skridt. Den 9.-10. november løber professionens nye store samlingspunkt af stablen i Odense. – Styregruppen har sammensat et

For første gang arrangerer Dansk Kiropraktor Forening (DKF), Kiropraktor-

vidtfavnende program, som ikke kun

fonden og Nordisk Institut for Kiropraktik

afspejler kiropraktorernes brede kom-

og Klinisk Biomekanik (NIKKB) en større

petencefelt, men også professionens

faglig kongres med fokus på efterud-

indplacering i sundhedsvæsenet, hvor

dannelse, formidling af forsknings-

der i disse år er stort fokus på retnings-

resultater og netværksdannelse. Et

linjer, sammenhæng og kvalitet. Det

både fagligt og socialt arrangement for

er der også i kursusprogrammet. Det

kiropraktorer og andre faggrupper med

indeholder færdighedskurser i teknikker

interesse for bevægeapparatet.

og billeddiagnostiske modaliteter. Men

Dansk Kiropraktor Forenings for-

kurser om tværfaglighed, forløbspro-

mand, Peter Kryger-Baggesen, ser frem

grammer, kvalitetssikring, kommunikati-

til at byde velkommen:

on og ny viden fylder lige så meget, lyder

– Jeg glæder mig meget til vores

det fra formanden. Peter Kryger-Baggesen pointe-

nye kongres. Den giver kiropraktorer og andre specialister inden for det

rer også, at kongressen præsenterer

muskuloskeletale område en unik mulig-

spændende ny forskning støttet af

hed for at kombinere efteruddannelse,

Kiropraktorfonden: – En del af Faglig Kongres erstatter

networking og faglig udvikling. NIKKB og styregruppen har gjort et stort stykke

den Forskningstemadag, vi i mange år

arbejde for at udvikle kongreskonceptet

har holdt sammen med Danske Regio-

og er kommet rigtigt flot i mål.

ner for at præsentere projekter støttet af vores fælles fond Kiropraktorfonden.

Program afspejler indplacering

Ved at indlemme den i kongressen får

Kongreskatalogets udvalg af kurser

flere mulighed for at høre om aktuel

viser den store faglige bredde inden for

forskning, samtidigt med at de får ind-

kiropraktikken:

blik i, hvad fondsmidlerne går til.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen om Faglig Kongres 2012: »Jeg glæder mig meget til vores nye kongres. Den giver kiropraktorer og andre specialister inden for det muskuloskeletale område en unik mulighed for at kombinere efteruddannelse, networking og faglig udvikling.«

Kongreskataloget ude nu!

Bent Hansen åbner Faglig Kongres 2012

Kongreskataloget får du sammen med dette nummer af KIROPRAKTOREN. Her kan du læse alt om de spændende faglige kurser, hyggelige sociale arrangementer og praktiske informationer.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, deltager i åbningen af Faglig Kongres, og skyder kongressen i gang med en officiel åbningstale fredag den 9. november kl. 9.00.

Et program med noget for enhver smag De mange forskellige kurser giver dig mulighed for at sammensætte dit eget program. Enten inden for et enkelt område, som man synes, er særligt interessant, eller på tværs af fagområder. Claus Dam Nielsen opfordrer deltagerne til at planlægge deres prioriteter hjemmefra. – Styregruppen og jeg har tilrettelagt et

I de to foregående numre af KIROPRAK-

kursusprogram med stor faglig spænd-

TOREN har du kunnet læse nærmere

vidde, så deltagerne uanset deres

om de forskellige faglige spor. I dette

faglige interesser vil kunne finde noget,

nummer kan du læse mere om de to

som er relevant og interessant for dem.

sidste spor: Politisk interesseret og

Der er hele 22 spændende kurser,

Gennemgående.

som følger 6 forskellige spor: Kliniske

– Husk, at det kan være en god

STEM PÅ

færdigheder, Ny viden, Politisk interes-

idé på forhånd at sammensætte dit

seret, Billeddiagnostik, Klinikpersonale,

program, og eventuelt finde alternativer

Gennemgående. Kurserne er tilrettelagt

til dine højeste prioriteter, da der er be-

af kursusledere, som har fingeren på

grænset plads på kurserne. Vi vil sende

pulsen i forhold til de nyeste fokus-

et spørgeskema ud i slutningen af

områder inden for bevægeapparatet,

oktober til alle tilmeldte, så vi på forhånd

fortæller Claus Dam Nielsen, efterud-

kan få en idé om, der evt. er nogle kurser,

dannelseschef på NIKKB og projektleder

vi må flytte til større lokaler. Vi har også

for Faglig Kongres.

frivillige studerende klar til at hjælpe

Udover kurserne vil der også være

med at få kurserne til at køre og sørge

8 plenumoplæg, hvor den nyeste forsk-

for, at alle kommer på plads, fortæller

ning støttet af Kiropraktorfonden bliver

Claus Dam Nielsen.

præsenteret.

Årets Kiropraktor 2012 Prisen Årets Kiropraktor vil blive uddelt for første gang under afslutningen af den faglige del af kongressen lørdag kl. 16.30-18.00. Prisen går til en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde. Alle DKF’s medlemmer har haft mulighed for at indstille kandidater til prisen, og kan stemme på de nominerede kandidater frem til 22. oktober på DKF Forum.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Sociale arrangementer De sociale arrangementer er en vigtig del af Faglig Kongres og en oplagt mulighed for at få en hyggelig og sjov oplevelse for hele klinikken. Invitér dit klinikpersonale med på kongressen og få nogle oplevelsesrige dage med øl-smagning, rundvisning på galleri og festmiddag. Det første arrangement finder allerede sted dagen før åbningen af kongressen, torsdag den 8. november.

Ølsmagning Torsdag den 8. november kl. 20.00 kan du og dit personale deltage i en gratis øl-smagning. Henrik Kirkegaard fra One Pint A/S disker op med smagsoplevelser og en tur igennem øllets historie. En oplagt mulighed for socialt samvær krydret med lidt godt til ganen! Jens Galschiøt i sit galleri. Foto: www.aidoh.dk

Et brag af en fest Traditionen tro slutter kongressen som DKF’s årsmøder med en stor festmiddag og underholdning lørdag aften kl. 19. Kom og vær med til at runde kongressen af med manér!

En tur på galleri Fredag den 9. november kl. 19.00 åbner kunstneren Jens Galschiøt for sit galleri og sine værksteder og vil sammen med nogle af sine medarbejdere holde et foredrag og vise rundt i de åbne værksteder. Efter foredrag og rundvisning vil der være en lækker buffet med vin, øl og vand. Benyt denne lejlighed til at få en oplevelse lidt ud over det sædvanlige. Det kan for eksempel være sammen med resten af klinikpersonalet som en klinikudflugt, eller sammen med tidligere studiekammerater.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Medlemmer ser frem til kongressen

»Alt virker relevant, hvilket gør det svært at vælge«

»Jeg forventer at få ny viden med hjem«

Johan Hellemose Indehaver af Kiropraktik i Centrum, København

Dorte Jørgensen, Indehaver af Kiropraktisk Klinik, Roskilde

Johan Hellemose har meldt sig til begge dage. 3 af klinikkens

Dorte Jørgensen har meldt sig til begge dage. Indtil videre er

kiropraktorer skal deltage. Det var også meningen, at chefse-

det kun hende fra klinikken, der skal deltage.

kretæren skulle med, men hun er blevet forhindret.

1. Hvordan er dine forventninger?

Jeg er meget spændt og har store forventninger til de for-

2. Hvad synes du om kursusprogrammet?

skellige faglige foredrag samt de sociale arrangementer.

Jeg synes, det er meget bredt og spændende. Alt virker

3. Hvilke kurser har du tænkt dig at deltage i?

relevant, hvilket gør det svært at vælge.

N1: Neurologiske mekanismer bag manipulationsbehandlingen, G1: Behandlingsforløbet, der gik galt, N3a+b:

3. Hvilke kurser har du tænkt dig at deltage i?

Et varieret program, hvor der skulle være noget af interesse for alle.

2. Hvad synes du om kursusprogrammet?

Jeg forventer at få ny viden med hjem.

Evidensbaseret håndtering af lænderygpatienter 1 +2.

N1: Neurologiske mekanismer bag manipulationsbehandlingen, G1: Behandlingsforløbet der gik galt, P3: Kommuni-

4. Hvad synes du om ideen med en faglig kongres?

kation med praktiserende læger og G2: Kiropraktoren som

Ideen med faglig kongres er god, men jeg synes ikke om, at den hvert andet år erstatter vores politiske årsmøde.

arbejdsgiver. 4. Hvad synes du om ideen med en faglig kongres?

5. Plejer du at deltage i DKF’s årsmøder?

Synes, det er perfekt. Jeg elsker at blive opdateret på

fagligheden. Det gør det sjovere at gå på arbejde efterfølgende. Og så tror jeg, hvis bestyrelsen samtidigt kan få

6. Skal du deltage i de sociale arrangementer, og hvad synes du om dem?

noget arbejdsro til at udføre sine målsætninger i stedet for

Ja, jeg har vist deltaget i alle siden 1997

Jeg kan desværre ikke deltage i dem.

at arrangere årsmøder, så er det en win-win. 5. Plejer du at deltage i DKF’s årsmøder?

Har kun misset et enkelt årsmøde, siden jeg blev færdig i 2001.

6. Skal du deltage i de sociale arrangementer, og hvad synes du om dem?

Jeg er altid med til festen om lørdagen. Det plejer altid at være festligt, og det er godt at se gamle kollegaer igen.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Kvalitet, etik, patientsikkerhed, branding, hr og kommunikation Uanset hvor dine faglige interesser ligger, vil du kunne finde et spændende kursus på Faglig Kongres 2012. Her kan du læse om to af de faglige spor: Politisk interesseret og Gennemgående. Tværfaglige forløbsprogrammer

P Politisk interesseret

er sporet, som fokuserer på organisatoriske og politiske forhold, som er relevante for kiropraktorpraksis. Sporet består af fire kurser, som spænder bredt fra forløbsprogrammer til etiske retningslinjer.

Forløbsprogrammer for undersøgelse og behandling af lænderygpatienter udarbejdes for at sikre patienterne optimale sygdomsforløb, men kan fagfolk, politikere og embedsmænd blive enige om, hvad der er bedst? Kurset vil byde på oplæg fra en politiker, en embedsmand, en læge og en kiropraktor, som vil give hver deres bud på, hvad der er fordele og evt. udfordringer ved tværfaglige forløbsprogrammer for patienterne, behandlerne og samfundet. Kurset afsluttes med spørgsmål og debat. Undervisere: Bo Libergren, regionsmedlem Region Syddanmark, Frank Ingemann Jensen, afdelingschef, sundhedsområdet Region Syddanmark, Steen Trabjerg, praksiskonsulent, læge, Mikael Busse, praksiskonsulent, ekstern lektor, kiropraktor. Tidspunkt: Fredag 9. november kl. 9.30-12.00 Kvalitet i kiropraktorpraksis Kurset vil give deltagerne en introduktion til, hvordan man ved hjælp af kliniske retningslinjer, indikatorer og datafangst kan arbejde systematisk med at dokumentere kvaliteten i kiropraktorpraksis. Kurset vil også bringe deltagernes viden up to date med hensyn til nuværende og fremtidige kvalitetstiltag i praksissektoren, heriblandt Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Undervisere: Annette Ingeman, kvalitetskonsulent Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, Janni Bang, kvalitetskoordinator Hospitalet Valdemar, kiropraktor, Martin Bagger Brandt, chefkonsulent Danske Regioner, IT og Kvalitet. Tidspunkt: Fredag 9. november kl. 15.45-18.00 Kommunikation med praktiserende læger Hvordan, hvad og hvornår kommunikerer man med en patients praktiserende læge? Få gode fif til brugen af

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

IT-systemer, hvad de praktiserende læger kunne tænke sig at læse, samt hvornår man bør kontakte lægen. I overenskomsten for kiropraktik 2010 aftalte RLTN og DKF, at kommunikationen mellem kiropraktoren og patientens alment praktiserende læge skal udbygges i overenskomstperioden. Repræsentanter fra MedCom, PLO og DKF vil komme med oplæg om kiropraktorers elektroniske kommunikation med andre ydere, kommunikationen set fra lægens perspektiv og overenskomstens retningslinjer. Undervisere: Ib Johansen, souschef, MedCom, Jesper Anker Andersen, medlem af PLO’s IT-udvalg, praktiserende læge, Peter Kryger-Baggesen, formand DKF, kiropraktor. Tidspunkt: Lørdag 10. november 10.00-12.00. Hvad er en god kiropraktor? Sæt dit aftryk på kiropraktorernes nye etiske retningslinjer Dette kursus er målrettet medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening og vil give medlemmerne mulighed for at præge foreningens nye etiske retningslinjer. Hvad skal vi med en etik for kiropraktorerne? Hvad skal den indeholde? Hvilke områder skal den omfatte? Hvilke etiske dilemmaer møder kiropraktorer oftest i deres hverdag? Hvilke er de mest presserende eller vigtige? På kurset præsenteres deltagerne for det foreløbige arbejde, og gennem egne beretninger, vurderinger og diskussioner skal deltagerne bidrage konkret med input til retningslinjerne. Undervisere: Rehné Christensen, Filosofisk Firma, Nis Alnor, formand for Dansk Kiropraktor Råd og arbejdsgruppen vedr. etiske retningslinjer for kiropraktorer, kiropraktor. Tidspunkt: Lørdag 10. november 13.00-16.00.

Endnu ikke tilmeldt kongressen ? Husk at tilm w w w.fagli elde dig på gkongres.d k

G Gennemgående

hedder sporet, som omhandler temaer af generel interesse for kiropraktorer. Sporet består af fire kurser om blandt andet det uheldige patientforløb og markedsføring af praksis.

Behandlingsforløbet der gik galt – paneldebat

Udstillermodul

Kurset er en paneldebat, som vil give deltagerne en øget bevidsthed om sine egne roller i det uheldige patientforløb og give bedre værktøjer til at undgå lignende situationer. Med baggrund i patientsager gennemgås behandlingsforløb, der ender uheldigt med enten utilsigtede hændelser, patientklager eller sager i patientforsikringen. Et ekspertpanel med repræsentanter fra Patientforsikringen, Patientombuddet, Dansk Kiropraktor Råd samt forskningens verden vil diskutere forskellige perspektiver af sagerne. Der vil blive rig lejlighed til at stille spørgsmål til panelet undervejs i debatten. Paneldeltagere: Henrik Wulff Christensen, konsulent for Patientforsikringen, direktør på NIKKB, kiropraktor, læge, ph.d., Karin Moesgaard, sagkyndig konsulent i Patientombuddet, kiropraktor, Jan Nordsteen, bestyrelsesmedlem i DSKKB, ledende kiropraktor, Nis Alnor, formand for Dansk Kiropraktor Råd, kiropraktor, Jan Hartvigsen, professor, seniorforsker, kiropraktor, ph.d. Tidspunkt: Fredag 9. november 15.45-18.00 Kiropraktoren som arbejdsgiver

På dette kursus vil udvalgte udstillere komme med korte oplæg om et produkt, serviceydelse eller ny teknologi, der har særlig betydning/kvalitet for kiropraktorer og kiropraktorpraksis. Der vil være stort fokus på formidlingen af baggrunden bag produktet, serviceydelsen eller teknologien, og især begreber som ny evidens samt forskning og resultater er centrale i beskrivelsen af produktet. Vi garanterer derfor deltagerne på denne workshop lærerige input til, hvordan produkter/ydelser/ teknologier kan forbedre dagligdagen på klinikken. Undervisere: Kongressens faglige komité fordeler pladserne og sørger for, at der er faglig variation i oplæggene. Tidspunkt: Lørdag 10. november 13.00-16.00

Kurset vil styrke deltagernes kompetencer som arbejdsgiver på det ansættelsesretlige område herunder ansættelse, afskedigelse, ferie, barsel og sygdom. På kurset vil den lovgivning, der regulerer de væsentligste forhold, man som klinikejer skal være opmærksom på, blive gennemgået. Det gælder både i relation til ansættelse og afskedigelse af medarbejdere, men også vedrørende ferie, barsel, og sygdom ligesom reglerne for arbejdsgiverrefusion i forbindelse med sygdom og barsel vil blive omtalt. Underviser: Niels Henrik Nielsen, advokat, partner i Lett Advokatfirma. Tidspunkt: Lørdag 10. november 13.00-16.00.

Branding og markedsføring af din klinik og kiropraktikken i Danmark Kurset er arrangeret af Kiropraktik og Sundhed, KiroInfo. Kurset giver deltagerne et indblik i baggrunden for de valg, der er truffet i relation til Kiroinfos branding- og markedsføringsstrategi for kiropraktikken i Danmark, og giver deltagerne lejlighed til at komme med input og feedback til dette. Du vil blive inspireret til at bruge Nyhedsbrevet KIROPRAKTIK og bruge din egen præsentationsside på KiroInfos hjemmeside mest hensigtsmæssigt. Du skal medbringe egen computer og log-in til din side i Nyhedsbrevsportalen på kiroinfo.com. Undervisere: Annonceres senere. Tidspunkt: Lørdag 10. november 13.00-16.00

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

nyt om viden

WFC’S 12TH BIENNIAL CONGRESS

Durban

South Africa

2013

Forsker Mette Jensen Stochkendahl står for workshop på WFC’s verdenskongres

April 10 - 13

Sammen med den canadiske kiropraktor og forsker MarcAndré Blanchette fra University of Montreal skal Mette Jensen Stochkendahl fra NIKKB stå for en workshop på WFC’s verdenskongres med emnet: Work disability prevention Research and Practical Implications. Kongressen afholdes i Durban, Sydafrika i april 2013. Workshoppen indgår som en del af Mette og Marc-Andrés uddannelse i CIHR Strategic Training Program in Work Disability Prevention, som er finansieret af the Canadian Institute of Health Research. Her deltager de to forskere som programmets eneste kiropraktorer.

Fri download af Cochrane reviews I Cochrane-databasen kan du søge oplysninger om fx virkninger af behandlinger og forebyggelse – og du kan finde gennemgange af litteratur inden for sundhedsområdet. Gå til link hos Nordic Cochrane Center: www.cochrane.dk

K i r o p r a k t o r e n

Dine gener afgør, hvor fed du bliver af sodavand

FEDERACIÓN MUNDIAL DE LA QUIROPRÁCTICA

Forskelle i vores gener kan forklare, hvorfor drikkevarer med sukker gør nogle mennesker federe end andre. Meget tyder dog på, at søde drikke feder, uanset hvordan dine gener er sat sammen. Fra Videnskab.dk

o k t o b e r

2 0 12

Danskerne sidder for meget ned Gert Brønfort vinder fornem forskerpris

For mange af dagens timer bliver brugt på at sidde ned – især foran skærmene. Det kan have store konsekvenser for helbredet, også selvom man lever op til anbefalingerne for daglig fysisk aktivitet, viser ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse

Forskningskonsulent på NIKKB, professor Gert Brønfort fra Northwestern Health Sciences University, har netop vundet forskerprisen Lincoln Research Prize for Chiropractic and Biomechanics. Prisen, der ud over æren er på 20.000 dollars, tildeles en person, som har udvist ”clinical research excellence in chiropractic care” henover en treårig periode (2009-2011). Gert modtog prisen på Florida Chiropractic Association National Convention i Orlando. Det er anden gang, at Lincoln Research Prize for Chiropractic and Biomechanics tildeles. Første modtager af prisen var Scott Haldemann.

Læs mere: www.vidensraad.dk/nyheder

NIKKB ønsker tillykke med prisen.

ForskerZonen er et nyt online-magasin Her er det forskerne selv, der formidler den viden og ekspertise, som de producerer til gavn for samfundet. ForskerZonen er også stedet, hvor videnskaben og de vilkår, som forskning bedrives under anno 2012, diskuteres. Læs mere: www.forskerzonen.dk

Kiropraktorer taler på Idrætsmedicinsk Årskongres Seniorforsker på NIKKB og professor på SDU Jan Hartvigsen og ph.d.-studerende Ellen Årtun er blevet inviteret som foredragsholdere til Idrætsmedicinsk Årskongres i januar 2013. Hartvigsen og Årtun bliver de første kiropraktorer, som får taletid i forummet. Kongressen er en højaktuel arena til at tale om fysisk aktivitet og rygsmerter og en oplagt mulighed for at vise, hvad en kiropraktor kan bidrage med i forskningen på dette område.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

nikkb info

KirPACS

– en fantastisk succeshistorie: 110 klinikker er med, og 64 af dem får lavet konstanskontroller hos NIKKB

Af Klaus Doktor, kiropraktor, Røntgenkonsulent på NIKKB

I 2008 iværksatte NIKKB’s røntgenenhed sit hidtil mest ambitiøse projekt. Under navnet KirPACS-NIKKB udviklede vi en billedarkiveringsplatform, der kunne lagre digitale røntgenbilleder for at undgå tab af billedmateriale. De nødvendige opkoblinger mellem klinikker og KirPACS over Sundhedsdatanettet viste sig imidlertid i første omgang at være teknisk vanskelige og dyrere end ventet, og opkoblingen blev ikke håndteret optimalt af røntgenfirmaerne. Desuden forsøgte talrige kommercielle aktører at kopiere ideen, hvilket forvirrede mange kiropraktorer i starten og skabte tvivl om projektet. DKF sikrede KirPACS-projek-

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

tet gennem en visionær overenskomstaftale med Danske Regioner, der både symbolsk og økonomisk betød, at ingen var i tvivl om projektets opbakning og levedygtighed. Samtidigt fik kiropraktorerne for alvor øjnene op for, hvilke perspektiver der ligger i KirPACS. I dag sender klinikkerne direkte til KirPACS, og vi har forenklet klinikkernes opkobling til Sundhedsdatanettet, således at alle benytter KirPACS’ opkobling. Dette reducerer klinikkernes omkostninger. KirPACS har udviklet sig til at være meget andet end et back-up lager. Systemet fungerer nu som både billedarkiverings- og kommunikationssystem, idet klinikkerne kan se, sende og modtage billeder fra hinanden, og endvidere

kan der mod betaling rekvireres røntgenbeskrivelser og vurderinger over systemet. For nogle år siden overgik udførelsen af de fleste konstanskontroller fra klinikkerne til røntgenenheden som en valgfri service til klinikkerne. En del klinikker har endnu ikke tilmeldt sig ordningen, og vi skal opfordre alle til at tilmelde sig – så slipper man for det tidskrævende arbejde og får udført og dokumenteret de lovpligtige kontroller med NIKKB’s hjælp. Indtil videre udfører NIKKB de lovpligtige konstanskontroller uden ekstraomkostninger for klinikkerne. Kontakt sekretær Laila Toft Nielsen for tilmelding: lt.nielsen@nikkb.dk Med KirPACS-funktionen får klinikken et unikt billedarkiv i DICOM-format, hvilket vil sige, at alle data gemmes i den pladskrævende og høje billeddiagnostiske kvalitet. Men ud over at få sit »eget arkiv« lagt på hylderne i biblioteket, så befinder 100 klinikkers arkiver sig her, således at man kun skal ét sted hen for at »låne« hinandens billeder, eller hvis man har mistet sit lokale arkiv. »Lånekortet« køber man for et år ad gangen hos NIKKB og kan herefter benytte billedbiblioteket gratis lige så meget, man ønsker. Samtidig kan hele klinikkens billedproduktion opbevares uden ekstra omkostninger. Med systemet følger gratis en

billedviewer, et stykke software, som downloades på den eller de pc’ere, man ønsker, hvorefter billederne kan ses og optimeres efter ønske. Vieweren tillader desuden en lang række billedbehandlingsfunktioner. Interesserede klinikker kan tegne abonnement på KirPACS direkte hos NIKKB – og indtil årsskiftet opnå samme favorable pris, som de første 100 klinikker. Kontakt eventuelt røntgenkonsulent Klaus Doktor for yderligere information: k.doktor@nikkb.dk

Læs mere: www.nikkb.dk/kirpacs

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

aktuelt

I august kunne Klinisk Biomekanik, SDU, invitere undervisere til et unikt kursus med Dr. Leonard Faye, som har udviklet en speciel effektiv tilgang til, hvordan man bedst lærer manipulationsfærdigheder fra sig

Et karismatisk koryfæ kom forbi SDU Han har praktiseret i over 45 år og runder snart 75, men Dr. Leonard Faye fra L.A. rejser fortsat jorden rundt for at undervise. Han har udviklet en speciel, effektiv og pragmatisk undervisningsmetode, og har undervist utallige kiropraktorer gennem årene. I august fik undervisere fra Klinisk Biomekanik og Rygcenter Syddanmark chancen for at opleve ham. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Kurset var et to dages intensivt kursus, som specifikt var sammensat for kiropraktoruddannelsens undervisere. Det populære kursus tiltrak 32 kursister. Det højeste antal nogensinde.

Pragmatisk tilgang Studieleder Henrik Hein Lauridsen arrangerede kurset og forklarer, hvad der gør Leonard Fayes tilgang særlig: – Hans pædagogiske tilgang til, hvordan man lærer en klinisk færdighed, er efter min

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

mening enestående. Ved at kombinere et enkelt manipulationssystem med mange repetitioner, finmotoriske øvelser og autoritet i undervisningen formår han at lære de studerende manuelle færdigheder på relativt kort tid. Hans metode er meget effektiv. Desuden har han en meget pragmatisk og evidensbaseret tilgang til manipulation og manuelle færdigheder, hvilket også er tiltalende. Vicestudieleder Rune Mieritz uddyber: – Hans undervisningskoncept er struk-

2 0 12

tureret således, at de studerende løbende kender deres kompetenceniveau. Det gør de studerende mindre frustrerede i læringsperioden og sikrer et godt fagligt niveau til slut.

Enkelt manipulationssystem Henrik Hein Lauridsen forklarer, at Leonard Fayes mål er at undervise de studerende i at føle, hvornår det er rigtigt, og ikke fokusere for meget på »line of drive« og »realignment«. Han giver et eksempel:

deltagerne om kurset: »Nogle undervisere fra udlandet repræsenterer ofte en mere eller mindre dogmatisk præget tilgang til feltet (manuel behandling og rehabilitering). Den tilgang, som Len Faye præsenterede, er pragmatisk.«

Dr. Leonard John Faye

»Han ønskede ikke at videregive et fast system, som vi kan kopiere og bruge direkte i vores undervisning. I stedet ønskede han at inspirere til videreudvikling. Han brugte flere gange i løbet af weekenden udtrykket: »You need to danify it« – altså med andre ord, opfordrede han til, at vi tog de ting med fra kurset, som vi mener, har værdi for vores undervisning, og evt. modificerer dem.«

Uddannet fra Canadian Memorial Chiropractic College i 1960. Har praktiseret i England i 15 år, 11 år i Canada og 12 år i USA. Forfatter til mange bøger og artikler om manipulationsteknikker og kiropraktik, bl.a. Good Bye Back Pain! Medforfatter til følgende titler: Motion Palpation and Chiropractic Technique og Chiropractic Principles and Practice.

»Nogle af elementerne i undersøgelse og behandling af nakkeproblemer var nye for mig, og ser ud til at have et uudnyttet klinisk potentiale.« »En god pointe var den store vægt, han tillagde, at de studerende har god mulighed for at forberede sig til næste undervisningsgang ved som supplement til øvrigt undervisningsmateriale også at gennemse video med de manuelle teknikker, der bliver undervist i.« »Rigtigt inspirerende på mange niveauer. En idebank til ændring af såvel undervisningsmateriale som undervisningsform på studiet. Fx vigtigheden i gentagelse m.h.p. indlæring synes jeg, vi kan tage til os.« »Jeg synes, hans ideer med 15 min. talk og så øve 30/45 min. er et hit. Synes i øvrigt, han ”sælger varen” super godt. Det er vigtigt, at vi som undervisere brænder for faget og for at brænde igennem. Og at vi formår at fortælle vores studerende, hvad formålet med undervisningen/de tillærte teknikker/undersøgelsesmetoder er.«

Driver klinik i Los Angeles: www. faychiropractic.com

– Når de studerende fx skal finde en ’rigtig’ ledlåsning på en anden studerende, så finder han selv en og får de øvrige studerende til at mærke den. Og de får ikke lov til at stoppe, før han/hun kan mærke forskellen. Desuden er hans tilgang til manipulation meget enkel. Mange kiropraktiske tekniksystemer er meget komplicerede, hvilket godt kan forvirre de studerende. Det er specielt forvirrende, når de lærer flere forskellige systemer, som gør tingene meget forskelligt, og hvor der ikke er nogen evidens for den ene frem for den anden teknik. – Sidst, men ikke mindst, har han lavet et simpelt system til at teste, om den enkelte studerende når op på det påkrævede niveau. Det er let at implementere for underviserne ,og det giver den studerende mulighed for at vide, hvor godt han/hun mestrer den enkelte færdighed, forklarer Henrik Hein Lauridsen.

Forberedelse og opfølgning

– Alle de deltagere, jeg har talt med, har været meget begejstrede over kurset. Han har absolut givet alle deltagere en masse ting med, som de direkte kan anvende i deres respektive undervisning og på deres patienter i klinikkerne, fortæller Rune Mieritz. – Jeg tror, vi kan løfte de studerendes kliniske færdigheder på vores uddannelse ved at implementere Leonard Fayes metoder. Derfor arbejder vi nu på en målrettet opfølgning sammen med underviserne, som lader til at være med på ideen, fortæller Henrik Hein Lauridsen. På et fællesmøde har underviserne for nyligt diskuteret, hvilke ting de direkte kan implementere i undervisningen, og hvad der evt. skal gøres på den mere lange bane for at få implementeret metoderne. Der er bl.a. nedsat et udvalg, som skal varetage opgaven at få underviserne til at inkorporere Len Fayes redskaber i deres undervisning, slutter Rune Mieritz.

Ifølge kursusarrangørerne leverede Leonard Faye absolut varen på kurset:

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

[ s m er t e o v er f ø l s o m h ed ]

Når smertesystemet går i selvsving STØTTET AF KIROPRAKTORFONDEN Projektet er støttet økonomisk af Kiropraktorfonden, regionerne og Dansk Kiropraktor Forenings fælles fond.

Et otte-årigt forskningsprojekt har påvist, at patienter ikke bliver kronikere, fordi de har en lav smertetærskel. Årsagssammenhængen er omvendt: Først kommer de kroniske smerter, og så bliver man smerteoverfølsom. Det er vigtig ny viden, som kan få banebrydende klinisk relevans, mener professor Lars ArendtNielsen, leder af smerteforskningscentret ved Aalborg Universitet. For at nå frem til sit forskningsresultat har ledende kiropraktor Søren O’Neill fra Rygcenter Syddanmark i Middelfart påført 264 mennesker en målbar smerte med otte års mellemrum. Dem, der som udgangspunkt var meget smertefølsomme, havde ikke større risiko for at wudvikle kroniske lænderygsmerter.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Som kliniker undrer man sig over, at patienten pludselig får smerter andre steder end der, hvor den oprindelige lidelse havde sit udspring. Af journalist Connie Mikkelsen Foto Heidi Lundsgaard

For behandlere er det ikke noget nyt, at patienter med musearm, piskesmældsskader og andre kroniske smertetilstande ofte udvikler en påfaldende lav smertetærskel - en generel smerteoverfølsomhed – som det til tider kan være svært at håndtere i klinikken. Men om denne type patienter er blevet kronikere, fordi de som udgangspunkt har døjet med en lav smertetærskel, eller om disse patienters evne til at tolerere smerte er blevet forringet som følge af deres vedvarende lidelser, ja det er der først kommet et videnskabeligt svar på for nylig. Svaret er baseret på et otte-årigt studie, som ledende kiropraktor på Rygcenter Syddanmark I Middelfart, Søren O’Neill, har stået i spidsen for. Undersøgelsen blev omtalt i European Spine Journal i april 2011 i artiklen ’Low pressure painthresholds are associated with, but does not predispose for, low back pain,’ og konklusionen er, at det er smerten, der i sig selv avler mere smerte; en ond cirkel, der snurrer og suger patienten ind i en tilstand af hyperalgesi. – Vores resultater tyder i al fald på, at nogle patienter bliver mere smertefølsomme, når de lider af vedvarende lænderygsmerter. Den kroniske smerte ændrer nervesystemets kodning, så man reagerer kraftigere og på mindre og mindre stimuli. Efter alt at dømme sker der det, at centralnervesystemet og modtagecentrene i hjernestammen i nogen grad mister evnen til at hæmme smerteinput, så jo mere ondt, man har, jo mere ondt får man, forklarer Søren O’Neill.

Mikrofonen foran højttaleren Han har blandt andre arbejdet sammen med landets førende smerteforskere, pro-

fessorerne Lars Arendt-Nielsen og Thomas Graven-Nielsen fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg Universitet, om at nå det publicerede resultat. Lars Arendt-Nielsen forklarer, at det, man rent faktisk kan måle, er, at sensitiviteten hos kroniske smertepatienter øges i de smertefølere, der sidder placeret som forposter i kroppens muskler, ligamenter og led. – Og ikke alene modtager patienterne flere impulser herfra. Centralnervesystemet udvikler også en evne til at forstærke de signaler, der indløber, så systemet så at sige går i selvsving. Det svarer lidt til, hvis man sætter en mikrofon hen foran en højttaler, så det hyler og piber, sammenligner Lars Arendt-Nielsen. Resultatet er, at smerterne spreder sig på vilkårlig vis i kroppen og bliver diffuse, og at patienten derfor klager over smerter mange andre steder end der, hvor den oprindelige lidelse havde sit udspring. – Som kliniker undrer man sig måske over, at patienten pludselig får smerter andre steder, uden at man nødvendigvis kan finde en årsag, siger Søren O’Neill. Tilstanden og patientens klager bør dog under alle omstændigheder tages alvorligt, for en årsagssammenhæng kan der meget vel være, selv om den ikke umiddelbart kan defineres. – At man ikke kan finde en påviselig årsag til smerten er ikke ensbetydende med, at den ikke findes, fastslår Lars Arendt-Nielsen.

Ophæver subjektiviteten Forskerholdets ambition er derfor at ophæve eller minimere den grad af subjektivitet, som hidtil har devalueret patienternes vedvarende klager over diffuse smerter.

– Det er jo påfaldende, at når en patient i dag kommer og klager over smerter i armen, så iværksætter man målinger af muskelstyrke og en masse andre ting, som intet har med smertefølsomheden at gøre, siger Søren O’Neill. Sammen med Lars Arendt-Nielsen forestiller han sig, at det måske kunne være mere relevant at måle patientens smertefølsomhed, foretage en kategorisering og måske på den baggrund forudsige en prognose og udpege en målrettet behandlingsmetode. – Vi ved, at nogle patienter responderer på en given behandling, og at nogle ikke gør. Måske spiller graden af smertefølsomhed en rolle i den forbindelse, lyder antagelsen. Lars Arendt-Nielsen og Søren O’Neill forestiller sig også, at smerteoverfølsomheden simpelthen er en lidelse i sig selv, og deres næste forskningsprojekt er derfor at finde ud af, om sensibiliteten er reversibel. Altså om den kan gå i sig selv, hvis den oprindelige, kroniske smerte forsvinder. – Foreløbig har vi fundet evidens for, at intensiv træning kan øge smertetærskelen hos kroniske smertepatienter, men vi ved ikke med sikkerhed, om smertesystemet helt kan nulstilles, siger Lars ArendtNielsen. Skulle det vise sig, at smerteoverfølsomheden ikke kan rulles tilbage igen, står mange behandlere med et alvorligt problem, i hvert fald når det gælder behandlingen af rygpatienter. – I vore dage er den dominerende tilgang til rygproblematikker at lade patienterne være og bare afvente, at rygsmerterne forsvinder af sig selv. Men hvis det viser sig, at en undergruppe af patienter derved risikerer

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

[ s m er t e o v er f ø l s o m h ed ] at udvikle en kronisk smerteoverfølsomhed, skulle man måske overveje at ændre behandlingsstrategi, påpeger Søren O’Neill. Han understreger, at det foreløbig er ren spekulation, men både på smerteforskningscentret i Aalborg og på Rygcenter Syddanmark i Middelfart er der netop nu fokus på emnet.

Artiklen har været bragt i Fysioterapeuten

En klemme på patienten

Faktaboks • Søren O’Neill, ledende kiropraktor på Rygcenter Syddanmark i Middelfart, samarbejdede med fysioterapeut og ph.d. Per Kjær om at smerteteste en randomiseret population på 264 40-årige, hvoraf nogle havde rygsmerter og andre var smertefri.

Kan en simpel limklemme til under en tyver erstatte det avancerede måleudstyr, som normalt bruges til registrering af patienters smertefølsomhed? Det satte kiropraktor Søren O’Neill sig for at undersøge i samarbejde med smerteprofessorerne Lars Arendt-Nielsen og Thomas Graven-Nielsen samt professor dr.med. Claus Manniche. Og minsandten om ikke klemmemetoden virker. – Jeg købte en limklemme i Bauhaus og lavede et forsøg på en gruppe raske mennesker og en gruppe rygpatienter. 218 rygpatienter og knap 50 raske, forklarer Søren O’Neill. Alle gennemgik forskellige smertetests med og uden klemme, hvorefter resultaterne blev sammenlignet, og den overordnede konklusion var, at den ultrasimple klemmemetode faktisk er gangbar. – Vores håb er, at vi kan udvikle en kategoriseringsmetode, som kan bruges bredt. Altså et pålideligt og lavpraktisk alternativ til de langsommelige smertemålinger, jeg foretager her med trykalgometer og andet kostbart udstyr, forklarer Søren O’Neill. Indfører man den simple målemetode på klinikker landet over, vil det betyde, at store mængder data om patienters smertefølsomhed kunne indsamles uden de store omkostninger, og tanken er, at de store datamængder måske på længere sigt kunne lede til nye erkendelser og i sidste ende en mere målrettet behandling af patienterne for at undgå, at de bliver kroniske. – Smertefølsomheden kan vise sig at være en god indikator på, hvilken type behandling, en patient skal tilbydes, og måske kan vi også udpege patienter, som er i særlig risiko for at udvikle hyperalgesi, siger Søren O’Neill og understreger, at det foreløbig alt sammen er arbejdshypoteser. I første omgang skal ’tommelskruen fra Bauhaus’ forfines en anelse, så man med sikkerhed kan fastslå, hvilket tryk patienten bliver udsat for og dermed opnå pålidelige data.

• Samme population blev smertetestet igen otte år senere, og her viste det sig, at de, der havde udviklet en længerevarende ryglidelse i de mellemliggende år, samtidig havde fået en forøget smertefølsomhed andre steder på kroppen, for eksempel i arme og ben, hvorimod der ikke var nogen påviselig sammenhæng imellem en som udgangspunkt lav smertetærskel og senere udvikling af kroniske rygsmerter. • Artiklen ’Low pressure painthresholds are associated with, but does not predispose for, low back pain’ blev offentliggjort i European Spine Journal i april 2011. Ud over Søren O’Neill, Lars Arendt-Nielsen og Thomas Graven-Nielsen er professor ved Rygcenter Syddanmark, Claus Manniche, og fysioterapeut ph.d. Per Kjær medforfattere på artiklen.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

[lumbal

dis c u s p r o l a p s

]

Aktiv konservativ behandling til patienter med lumbal discusprolaps Af Hanne B. Albert

Fysioterapeut, MPH, ph.d. Seniorforsker og lektor p책 Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

181 patienter med radikulære smerter og discusprolaps blev randomiseret til to behandlingsgrupper. Begge grupper modtog aktiv konservativ behandling med grundig patientinformation samt efter eget ønske milde analgetica, men udførte to forskellige øvelsesprogrammer, henholdsvis symptomguidede øvelser og Shamøvelser. Gennemsnitligt oplevede alle patienter en klinisk betydningsfuld forbedring på alle resultatmål. Men selv om patienterne inden behandlingsstart havde større tiltro til effekten af Shamøvelser, resulterede de symptomguidede øvelser i bedre resultater på de fleste effektmål.

BAGGRUND Lændesmerter (LBP) med eller uden udstrålende smerter er et stort problem. Prævalensen i befolkningen er på 30 % med en livstidsprævalens på 80 % (1). Lændesmerter kan opleves fra lette til invaliderende og har betydelige direkte og indirekte omkostninger for den enkelte såvel som for samfundet. Prævalensen af radikulære smerter på grund af discusprolaps er vanskelig at vurdere, idet diagnosen kræver en klinisk undersøgelse. Men i en stor epidemiologisk undersøgelse viste Heliövaara (2) en livstidsprævalens for lumbale prolapser på 5 % for mænd og 4 % for kvinder. Disse fund er bekræftet af Manninen (3) . Selvom patienter med en akut discusprolaps kun udgør 2 % af alle patienter med lænderygsmerter, udgør de en uforholdsmæssig stor andel (30 %) af udgifterne (4). Det naturlige forløb af en discusprolaps er generelt positivt, idet kroppen reabsorberer nucleusmaterialet i løbet af et par måneder (5, 6, 7). Men da en stor del af patienterne med discusprolaps lider af svære smerter og ubehagelige sensoriske og motoriske forstyrrelser, griber sundhedssektoren ofte ind for at lindre disse symptomer.

Selvom patienter med en akut discusprolaps kun udgør 2 % af alle patienter med lænderygsmerter, udgør de en uforholdsmæssig stor andel (30 %) af udgifterne.

I dag er konservativ behandling normalt første valg af behandling (1, 4) undtagen i tilfælde af cauda equina syndrom. Undersøgelser har vist, at adgang til kirurger og lægens tro på effekten af kirurgi eller konservativ behandling er de afgørende faktorer for valget af behandling (8). Der er ingen generel enighed om indikationerne for kirurgi eller konservativ behandling, heller ikke med hensyn til, hvilken type konservativ behandling der er den mest effektive (9,10). Traditionelt har størstedelen af de konservative behandlingstiltag til lumbale discusprolapser været passive, såsom analgetica, sengeleje, traktion, manipulation, mobilisering og epidurale injektioner. Viden om effektiviteten af disse metoder er beskeden og viser ikke mindst meget store variationer fra 11-85 % (9, 11-17). I et systematisk review konkluderede Vroomen et al. (10) derfor, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for effektiviteten af disse passive konservative behandlinger. De sidste ti år har rygbehandling bevæget sig væk fra passive behandlingsformer til at have fokus på en mere aktiv behandling. I den aktive behandling giver man patienten den nødvendige information og rådgivning, så de kan forblive aktive. Herudover gives behandlingsmetoder som øvelser, hvor patienten både deltager aktivt fysisk og lærer at tage et ansvar i behandlingsprocessen. Dette fokus på aktive konservative be-

handlingsmetoder er begyndt at sprede sig til behandling af lumbale discusprolapser. Nogle få studier er gennemført og har vist stor effekt (15, 18, 19), Traditionelt har kirurger været meget omhyggelige med og præcise til at beskrive og standardisere operationsmetoder. Dette er en meget vigtig forudsætning for, at forskning er i stand til at evaluere de forskellige metoder. På trods af at konservativ behandling er first-line behandling for en discusprolaps, har der været minimale forsøg på at identificere den mest effektive velbeskrevne konservative behandling. Selv i store og prestigefyldte forskningsprojekter såsom SPORT (20), der forsøger at sammenligne operation med konservativ behandling, er valget af typen og udførelsen af konservativ behandling fuldstændig op til behandlerens forgodtbefindende og oven i købet ubeskrevet. Dette fører til, at resultatet af alle konservative behandlinger fra injektioner af steroider til traktion lægges sammen og sammenlignes med kirurgi, selvom den eneste lighed mellem disse interventioner er, at de ikke er kirurgiske, og det således er usandsynligt, at de har samme behandlingseffekt. Der er derfor et behov for at identificere den mest effektive konservative behandling af radikulære smerter fra en discusprolaps, hvor interventionen er omhyggeligt

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

[lumbal

dis c u s p r o l a p s

]

beskrevet i detaljer og guidet af patientens symptomer. Formålet med denne undersøgelse er at beskrive effekter af aktiv konservativ behandling af discusprolaps og at sammenligne resultaterne af to aktive konservative behandlingsmetoder.

OVERBLIK De to gruppers behandlingsprogram indeholdt identisk information og rådgivning, men adskilte sig ved typen af øvelsesprogram. Begge grupper modtog grundig information om ryggens anatomi, discusprolapspatogenesen og prolapsens naturlige helingsproces uden kirurgi. Det blev understreget, at discusprolaps normalt har en god prognose. Patienterne blev opfordret til at holde sig så aktive som muligt, men at respektere smertegrænsen. Det var valgfrit, om patienten ønskede analgetica, men kun paracetamol og NSAID blev anbefalet.

METODE Denne undersøgelse var en klinisk kontrolleret, prospektiv, enkelt randomiseret undersøgelse. Studiet foregik på Rygcenter Fyn, et regionalt rygcenter i sekundærsektoren. Alle patienter blev henvist af praktiserende læger, reumatologer og kiropraktorer efter minimum et behandlingsforløb i primærsektoren. Studiet er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark no. VP20010134.

Forskellen mellem grupperne bestod i øvelsesprogrammerne: Symptomguidede øvelser bestod af rygrelaterede øvelser: retningsbestemte øvelser, positionering og posturale instruktioner. Øvelsernes type og sværhedsgrad afhang af den enkelte patients retningsbestemte præference (baseret på McKenzie-metoden). Endvidere blev patienter instrueret i stabilitetstræning for »inner core« samt dynamiske øvelser for de ydre lag af den abdominale væg og rygekstensorerne. Hjemmeøvelser blev uddelt til alle patienter. Shamøvelser (placeboøvelser) bestod af øvelser, der ikke påvirkede ryggen, men som var cirkulationsfremmende.

Inklusions- og eksklusionskriterier Patienterne blev inkluderet, hvis de var mellem 18-65 år og havde radikulære smerter af dermatonal distribution til knæet eller under i det ene eller begge ben, smerter i benene > 3 på en 1-10 skala ved første besøg på klinikken og en varighed af udstrålende smerter mellem to uger og et år. Patienterne blev ekskluderet, hvis de var gravide, havde cauda equina syndrom, en uafsluttet pensions- eller forsikringssag, tidligere rygoperation, spinale tumorer, et andet sprog end dansk som deres første sprog, eller en manglende evne til at følge rehabiliteringsprotokollen på grund af anden alvorlig sygdom såsom depression eller hjertesvigt.

Behandlingsprogrammer Patienterne blev randomiseret til ét af to behandlingsprogrammer. Begge behandlingsprogrammer indeholdt identisk information og rådgivning, men adskilte sig ved typen af øvelsesprogram. Begge grupper modtog grundig information om ryggens anatomi, discusprolapspatogenesen og prolapsens naturlige helingsproces uden kirurgi. Det blev under-

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

Behandlingen varede i otte uger med mindst fire og med maksimalt otte behandlinger. Gennemsnitligt oplevede alle patienter en klinisk betydningsfuld forbedring på alle resultatmål. Men de symptomguidede øvelser resulterede i bedre resultater på de fleste effektmål.

Læs mere: www.sygehuslillebaelt.dk/wm345075, klik ’Øvelsesprogram til projektet’.

streget, at discusprolaps normalt har en god prognose. Patienterne blev opfordret til at holde sig så aktive som muligt, men at respektere smertegrænsen. Smerteøgning i benene er en advarsel om, at den nuværende fysiske begrænsning er overskredet. Det var valgfrit, om patienten ønskede analgetica, men kun paracetamol og NSAID blev anbefalet. Forskellen mellem grupperne bestod i øvelsesprogrammerne Symptomguidede øvelser eller Shamøvelser (placeboøvelser). Symptomguidede øvelser bestod af rygrelaterede øvelser: retningsbestemte øvelser, positionering og posturale instruktioner. Øvelsernes type og sværhedsgrad afhang af den enkelte patients retningsbestemte præference (baseret på McKenzie-

2 0 12

metoden). Endvidere blev patienter instrueret i stabilitetstræning for ”inner core” samt dynamiske øvelser for de ydre lag af den abdominale væg og rygekstensorerne. Øvelserne blev udført efter en standardiseret algoritme. I algoritmen matchede forskellige symptomer til øvelserne. Øvelsesalgoritmen kan downloades fra www.sygehuslillebaelt.dk/wm345075, klik Øvelsesprogram til projektet. Hjemmeøvelser blev uddelt til alle patienter. Shamøvelser bestod af øvelser, der ikke påvirkede ryggen, men som var cirkulationsfremmende. Behandlingen varede i otte uger med mindst fire og med maksimalt otte behandlinger.

Inklusionsprocedurer Patienterne blev inkluderet i undersøgelsen ca. en uge efter henvisning. De fik både mundtlig og skriftlig information, og patienterne underskrev et informeret samtykke. En blinded undersøger foretog en grundig fysisk undersøgelse, og anamnesen blev optaget. Patienten udfyldte derefter selv alle spørgeskemaerne. Eftersom blinding af patienterne var umuligt, blev der lagt betydelig vægt på at få patientens forståelse af begrundelsen for begge behandlinger. Efter randomisering udført af en sekretær, fik patienten en aftale med en behandler, og en MR-scanning blev udført. Denne første session varede 3,5-4 timer.

Behandlere Behandlingen blev udført af to tværfaglige teams af fysioterapeuter og kiropraktorer. En læge og en sygeplejerske var tilknyttet med henblik på rådgivning vedrørende medicinering eller differentialdiagnostik. Blinding af behandlere var umuligt. Det var derfor vigtigt at gøre behandlingen troværdig ved at behandlerne i gruppen udviklede den øvelsesalgoritme, de benyttede. Der var derfor ingen personaleoverlap i de to teams. Anamnese og en grundig fysisk undersøgelse af rygsøjlen og underekstremiteterne blev foretaget af den samme blindede observatør ved baseline, otte uger efter ved afslutningen af behandlingen og et år efter endt behandling. De primære effektmål var funktionsnedsættelse og nuværende bensmerter. Funktionsnedsættelse blev målt med den danske version af Roland Morris Disability Questionnaire (RMDQ) (21). For at opnå en klinisk vigtig reduktion i funktionsnedsættelsen skal patienten opleve en reduktion på 30 % eller mere af egen baseline RMDQ score (22). Bensmerter blev målt ved hjælp af Low Back Pain Rating Scale (PRS), der måler lænderyg- og bensmerter på en skala fra 0-10 på nuværende smerter, værste smer-

ter og den gennemsnitlige smerte i benene de sidste to uger (23). En kliniks relevante ændring i bensmerter er defineret som en reduktion på 2 point på en skala fra 0-10 (22). Sekundære effektmål var global forbedring, antallet af neurologiske symptomer og sygefravær. Patienternes forventninger til resultatet af de to behandlinger blev også målt før randomisering. Antallet af deltagere blev fastsat inden start af studiet ved en power-beregning på forbedring af bensmerter.

Statistisk analyse Data blev beskrevet med enten gennemsnit eller median og kvartiler afhængigt af, om data var normalfordelt. Til udregning af behandlingseffekten blev Wilcoxon matched-pairs signed-ranks test benyttet med en p-værdi på < 0,05. Intention-to-treat analyse blev udført. Der anvendtes SPSS 13 (SPSS Inc., Chicago, USA).

RESULTAT Deltagere og frafald

indtil deltagelse i undersøgelsen havde 16 % haft radikulære smerter i mindre end 1 måned, 61,3 % i 1-3 måneder, 17,7 % i 3-6 måneder og 5 % i 6-12 måneder. Patientforventninger viste, at et større antal af patienterne (55 %) mente, at behandling med Shamøvelser (cirkulationsbefordrende øvelser) ville gøre dem meget bedre i forhold til Symptomguidede øvelser, hvor kun 45 % mente dette.

BEHANDLINGSRESULTATER Generel vurdering Størsteparten af patienterne (89,2 %) oplevede en generel forbedring (bedre eller meget bedre) ved afslutningen af behandlingen, og dette blev opretholdt til et år efter behandling (91,1 %). Flere patienter i gruppen med Symptomguidede øvelser oplevede en forbedring end i gruppen med Shamøvelser. Forskellen mellem grupperne var statistisk signifikant (p < 0,008).

Funktionsnedsættelse

181 patienter opfyldte inklusionskriterierne og blev randomiseret. Seks patienter blev udelukket: fire på grund af en spinal tumor, to som følge af en svær depression. I løbet af de otte ugers behandling udviklede seks patienter hurtigt progredierende symptomer og blev henvist til Neurokirurgisk Afdeling. En var involveret i en ulykke og kunne ikke fortsætte behandlingen, og to færdiggjorde ikke behandlingen af andre årsager. Både ved afslutningen af behandlingen og et år efter endt behandling mødte fire patienter ikke op til den kliniske undersøgelse. To af disse på grund af arbejde i en anden del af landet, men de udfyldte spørgeskemaerne. Det gennemsnitlige antal behandlinger var 4,8, og af disse var 0,6 telefonisk kontakt. Intention-to-treat analyse blev udført, men på grund af det lave frafald, ændrede det ikke på resultaterne. Ved baseline var der ingen statistisk signifikante forskelle mellem de to grupper. I tiden fra starten af de radikulære smerter

I gennemsnit fik patienterne både en klinisk relevant og statistisk signifikant (p < 0,00001) forbedring i deres aktivitetsbegrænsning ved såvel follow-up efter otte uger ved endt behandling, som ved et års opfølgning. RMQD (0-23) blev i Symptomguidede øvelser reduceret fra 15,5 til 6 og 3,5 ved henholdsvis baseline, otte ugers og et års follow-up. I Shamøvelsesgruppen tilsvarende 15 til 6 og 3,5. Ved endt behandling havde 73 % i den Symptomguidede øvelsesgruppe oplevet en klinisk relevant forbedring, tilsvarende 77,5 % i Shamøvelsesgruppen. Der var ingen statistisk signifikante forskelle mellem de to behandlingsgrupper.

Bensmerter I gennemsnit fik patienterne både en klinisk relevant og statistisk signifikant (p < 0,00001) reduktion i deres bensmerter ved begge follow-ups. Totale bensmerter (0-30) blev i Symptomguidede øvelser reduceret fra 18 til 4 og 3 ved henholdsvis baseline,

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

[lumbal

dis c u s p r o l a p s

otte ugers og et års follow-up, og nuværende bensmerter (0-10) fra 4,3 til 1,5 og 1,5. I Shamøvelsesgruppen på tilsvarende tidspunkter (0-30) 18 til 4 og 2, og for nuværende bensmerter 4,5 til 2,3 og 1,4. Ved endt behandling var der tilsyneladende en tendens (P < 0,6) til, at den Symptomguidede øvelsesgruppe havde en større gennemsnitlig reduktion i nuværende smerter end Shamøvelsesgruppen.

Nerverodstryktegn Ved baseline havde næsten alle (95 %) patienter 2-4 positive nerverodstryktegn med et gennemsnit på 2,8. Begge grupper oplevede en statistisk signifikant (p < 0,001) reduktion i antallet af positive tegn. Faldet var signifikant (p < 0,001) større i gruppen med Symptomguidede øvelser med en reduktion fra 2,8 til 1,2 og 0,9, hvor Shamøvelsesgruppen reducerede sine nerverodtryktegn fra 2,8 til 1,8 og 1,5.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

]

Sygefravær Fra afsluttet behandling og til et år senere havde 35,2 % af patienterne i den Symptomguidede øvelsesgruppe og 34,1 % af patienterne i Shamøvelsesgruppen haft en eller flere dages sygefravær på grund af rygsmerter. De patienter, som havde haft sygefravær i den Symptomguidede øvelsesgruppe, havde haft et gennemsnitligt fravær på 73 dage (SD 79), mens patienterne i Shamøvelsesgruppen havde haft et gennemsnit på 107 dage (SD 107).

Patienttilfredshed med information Den grundige information om sygdommen var ens i begge grupper, mens øvelsesinstruktioner var individualiseret i den Symptomguidede øvelsesgruppe. Patienterne i begge grupper var generelt meget tilfredse med den information, de fik. Ved endt behandling mente 93,5 % i den Symptomguidede øvelsesgruppe, at de ville være i

2 0 12

stand til at bruge alle eller de fleste af de oplysninger, de havde fået. Det tilsvarende tal i Shamøvelsesgruppen var 90,5 %.

DISKUSSION I dette studie blev 181 patienter med radikulære smerter og discusprolaps randomiseret til to behandlingsgrupper, der begge modtog aktiv konservativ behandling i otte uger. Patienterne i begge grupper modtog grundig information om rygsøjlens anatomi og om den naturlige helingsproces af en discusprolaps samt efter eget ønske milde analgetica. Gruppen, der udførte Symptomguidede øvelser, fik retningsbestemte øvelser, positionering og postural instruktion (baseret på McKenzie-metoden) samt stabiliserende øvelser for »inner core« og dynamisk styrketræning. Gruppen, der udførte Shamøvelser, udførte øvelser, der ikke påvirkede ryggen, men var designet til at øge blodcirkulationen. Gennemsnitligt ople-

vede patienterne en klinisk betydningsfuld forbedring på alle resultatmål. Men selv om patienterne inden behandlingsstart havde større tiltro til effekten af Shamøvelser, resulterede de Symptomguidede øvelser i bedre resultater på de fleste effektmål.

Design Eftersom alle deltagere blev konsekutivt rekrutteret ved hjælp af en standardiseret procedure, undersøgt af den samme blindede undersøger, og at kun tre patienter ikke ønskede at deltage i undersøgelsen ud af 190 potentielle deltagere, vurderes det, at der ikke er nogen selektionsbias. Kun to patienter gennemførte ikke behandlingen, og de høje scoringer på patienttilfredshedsundersøgelsen indikerer, at patienterne var tilfredse med behandlingen. Drop-out var lavt: 2,2 % for den kliniske undersøgelse og 1,1 % for spørgeskemaerne. Ved så lavt et dropout viste intention-to-treat analysen ingen ændring i resultatet. Vi mener derfor, at de patienter, der deltog, er repræsentative, og der kan generaliseres til patienter uden for rygcenteret med lignende klinisk profil. Alle patienter i dette studie havde modtaget en eller anden form for konservativ behandling inden henvisning til centeret. Størsteparten af patienterne havde haft radikulære smerter i 1-3 måneder, men resultaterne af de 18 %, der havde haft radikulære smerter i 3-6 måneder, var lige så gode. At resultatet ikke er afhængigt af tiden siden prolaps samt de øvrige resultater i dette studie, giver stof til eftertanke, idet den mest anvendte begrundelse for kirurgi, specielt i USA og England, er »mislykket konservativ behandling«. Men resultatet af de forskellige konservative behandlinger er forskellig. Nogle behandlinger er klart mere effektive end andre. Resultaterne i Vroomen et al.(11) og Rozenberg (21) viser, at passiv konservativ behandling ikke er effektiv, mens resultaterne af Sall og Sall (17) , Sang-Ho et al. (21), Luijsterburg et al. (24), Ulreich og Kullich (23) samt dette studie viser i modsætning hertil, at aktiv konservativ

behandling er særdeles virkningsfuld. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at relevant og effektiv behandling inklusiv aktiv konservativ behandling er blevet udført, inden man udfører kirurgi. Dette er heldigvis sædvanen i Danmark, hvor selektionen til operation er meget omhyggelig, og denne omhu afspejles i operationsfrekvensen, der er lavere end de fleste andre lande, specielt USA.

Konklusion Disse patienter med discusprolaps, der havde alvorlige symptomer og kliniske fund, oplevede en meget signifikant forbedring i alle resultatmål. Selv om patienterne havde større tiltro til Shamøvelser før behandling, gav Symptomguidede øvelser et bedre resultat på en stor del af resultatmålene. En væsentlig del af patienternes forbedring skyldes sandsynligvis den naturlige helingsproces. Det er imidlertid sandsynligt, at den naturlige helingsproces fik en »hjælpende hånd« fra de individualiserede øvelser. Patientinformationen havde ændret patientens opfattelse af smerten til en forståelse for ophelingsprocessen, og dette havde lettet patientens smerte.

9. Kogstad O, Brauti BP. [Surgery or conservative therapy of herniated lumbar disk? A long-term study]. Tidsskr Nor Laegeforen 1978;98:1381-3. [ Norwegian] 10. Vroomen PCAJ, de Krom MCTFM, Slofstra PD, et al. Conservative treatment of sciatica: a systematic review. J Spinal Disord 2000;13:463-9. 11. Weber H. Lumbar disc herniation. A controlled, prospective study with ten years of observation. Spine 1983;8:131-40. 12. Hentzer LA. ”[Conservative and operative treatment of disk prolapse. A follow-up examination of 152 patients] Ugeskr Laeger 1973;135:2258-62. [In Danish] 13. Atlas SJ, Keller RB, Wu YA, et al. Long-term outcome of surgical and nonsurgical management of sciatica secondary to a lumbar disc herniation: 10 year results from the Maine lumbar spine study. Spine 2005;30:927-35. 14. Van den Hout WB, Peul WC, Koes BW. Prolonged conservative care versus early surgery in patients with sciatica from lumbar disc herniation:cost utility analysis alongside a randomised controlled trial. BMJ. 2008;336:1351-4. 15. Hakelius A. Prognosis in sciatica. A clinical follow-up of surgical and non-surgical treatment. Acta Orthop Scand Suppl 1970;129:1-76. 16. Saal JA, Saal JS. Nonoperative treatment of herniated lumbar intervertebral disc with radiculopathy. An outcome study. Spine 1989;14:431-7. 17. Atlas SJ, Deyo RA, Keller RB, et al. The Maine Lumbar Spine Study, Part II. 1-year outcomes of surgical and nonsurgical management of sciatica. Spine 1996;21:1777-86. 18. Rozenberg S, Dubourg G, Khalifa P, et al. Efficacy of epidural steroids in low back pain and sciatica. Rev. Rhum (Engl Ed.) 1999;66:79-85. 19. Sang-Ho A, Park H-W, Byun W-M, et al. Comparison of clinical outcome and natural morphologic changes between sequstered and large central extruded disc herniations. Yonsei Medical Journal 2002;43:283-90. 20. Weinstein JN, Lurie JD, Tosteson TD et al. Surgical vs nonoperative treatment for lumbar disc herniation. JAMA 2006;296:2451-59. 21. Albert HB, Jensen AM, Dahl D, et al. [Criteria validation of the Roland Morris questionnaire. A Danish translation of the international scale for the assessment of functional level in patients with low back pain and sciatica] Ugeskr Laeger 2003;165:1875-80. [Danish]

Referencer 1. Low Back Pain. Frequency, management and prevention from an HTA perspective. Copenhagen: Danish Institute for Health Technology Assessment, 1999. 2. Heliövaara M, Knekt P, Aromaa A. Incidence and risk factors of herniated lumbar intervertebral disc or sciatica leading to hospitalization. J Chronic Dis 1987;40:251-8. 3. Manninen P, Riihimäki H, Heliövaara M, et al. Incidence and risk factors of low-back pain in middle-aged farmers. Occup Med (Lond) 1995;45:141-6. 4. Shvartzman L, Weingarten E, Sherry H, et al. Costeffectiveness analysis of extended conservative therapy versus surgical intervention in the management of herniated lumbar intervertebral disc. Spine 1992;17:176-82. 5. Jensen TS, Albert HB, Soerensen JS et al. Natural course of disc morphology in patients with sciatica: an MRI study using a standardized qualitative classification system. Spine 2006;31:1605-12.

22. Ostelo RWJG, Deyo RA, Stratford P, Waddel G, Croft P, Von Korff M. Interpreting change scores for pain and functional status in low back pain. Spine 2008;33:9094. 23. Manniche C, Asmussen K, Lauritsen B, et al. Low Back Pain Rating scale: validation of a tool for assessment of low back pain. Pain 1994;57:317-26. 24. Luijsterburg PAJ, Verhagen AP, Ostelo RWJG et al. Physical therapy plus general pratctitioners’ care versus general practitioners’ care alone for sciatica: a randomised clinical trial with a 12-month follow-up. Eur Spine J 2008;17:509-17. 25. Ulreich A, Kullich W. [Results of a multidisciplinary rehabilitation concept in patients with chronic lumbar syndromes] Wien Med Wochenschr 1999;149:564-6 [German]

6. Ellenberg MR, Ross ML, Honet JC, et al. Prospective evaluation of the course of disc herniations in patients with proven radiculopathy. Arch Phys Med Rehabil 1993;74:3-8. 7. Weber H, Holme I, Amlie E, et al. The natural course of acute sciatica with nerve root symptoms in a doubleblind placebo-controlled trial evaluating the effect of Piroxicam. Spine 1993;18:1433-8. 8. Keller RB, Atlas SJ, Singer DE, et al. The Maine Lumbar Spine Study, Part I. Background and concepts. Spine 1996;21:1769-76.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Medlemsportræt Privatpraktiserende og borgmesterkandidat:

»Jeg får uddybet min interesse, viden og selvfølgelig også indflydelse på fremtidens Danmark« Det meste af Hans Husums arbejdsliv går med kiropraktik i hans klinik i Grenaa. Men i perioder fylder politisk arbejde ligeså meget eller mere. Han er nemlig medlem af Norddjurs’ kommunalbestyrelse og netop valgt som borgmesterkandidat i 2013. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Navn: Hans Husum Alder: 55 år Job: Kiropraktik (34 timer ugentligt). Politik (15-40 timer ugentligt). Uddannelse: Palmer College of Chiropractic, Iowa, USA, 1985 Pilotuddannelse fra flyvevåbnet, Williams Air Force Base, Arizona, USA. Fagpolitisk aktiv: Medlem af bestyrelsen for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) i slut-80’erne. Privat: Bor sammen med Lene i en lejlighed i Grenaa midtby. 5 voksne børn, hvoraf en netop er startet på Klinisk Biomekanik.

I dag bestrider Hans Husum tillidsposter i en række nævn og råd i Norddjurs kommune ved siden af sin plads i kommunalbestyrelsen. Han sidder blandt andet i kommunens økonomiudvalg, bevillingsnævn og valgbestyrelse, og er medlem af Djurslands Udviklingsråd (DUR) og Grenaa Havn A/S. Han er også en af kommunens delegerede i Kommunernes Landsforening (KL). I 2014 kan det være, at Hans Husum overtager borgmesterkæden. I sommer blev han for anden gang valgt som Venstres spidskandidat til kommunalvalget, som finder sted næste gang om et år. Også i 2009 var han partiets borgmesterkandidat – dog uden at vinde posten, som gik til Socialdemokratiet. Kiropraktorpolitik har Hans Husum også beskæftiget sig med. I slutningen af 1980’erne var han som repræsentant for European Chiropractors’ Union (ECU) medlem

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

af bestyrelsen for Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, som dengang blot hed Nordisk Institut for Kiropraktik (NIK). Her var han med til at etablere den danske kiropraktoruddannelse, Klinisk Biomekanik, på Syddansk Universitet. En uddannelse som den ene af hans børn netop er startet på. Hans Husum husker tilbage: - Det krævede hårdt arbejde, held og timing. Vi havde et godt produkt, men timingen var vigtig, og vi havde en visionær formand, Jens Jacobsen. For alle implicerede var det en win-win-situation, fordi Odense Universitet med kiropraktoruddannelsen kunne udvide til et sundhedsvidenskabeligt fakultet, fortæller han.

til at stille op. I dag er det mere eller mindre blevet en livsstil, som fylder meget af hans tid. - Jeg får uddybet min interesse, viden, og selvfølgelig også indflydelse på fremtidens Danmark, svarer han til spørgsmålet om, hvad hans partipolitiske engagement giver ham på den faglige og personlige bane. Han har endnu ingen planer for, om han vil videre op i det politiske system til fx regionsrådet eller Christiansborg. Han koncentrerer sig om borgmesterposten: - Vil man have indflydelse, så skal man være på den blok, der har borgmesterposten. Vi har massive udfordringer på sundhedsområdet, og der bliver ikke taget hånd om problemerne, fortæller han.

Livsstil og indflydelse

Bag det politiske menneske står en kiropraktor, som er fascineret af arbejdet med det hele menneske. Han

Hans Husums politiske karriere startede i 2005, hvor han blev opfordret

Det imponerende håndværk

Hans Husum stiller op som borgmester i

Norddjurs kommune: •

• •

Det kræver kun interesse for samfundsmæssige forhold og en god portion tid. Det er menneskeligt givende og udviklende, og man får et fantastisk indblik i, hvordan demokratiet udspiller sig på godt og ondt, siger kiropraktor Hans Husum om sin partipolitiske karriere, som kan resultere i en borgmesterpost næste år.

nævner denne fascination som årsagen til, at han valgte kiropraktorfaget: - Jeg var, og er stadig, vildt imponeret over, at man uden hjælp af andre hjælpemidler end sine hænder, kan forbedre patienters livskvalitet, forklarer han. Han har ikke som sådan specialinteresser inden for kiropraktik. Han ser ikke behov for yderligere specialisering, da han er af den opfattelse, at kiropraktik allerede er et speciale. Når det handler om professionens eksistensberettigelse, har han et budskab til sine kolleger: - For at kiropraktik har en fremtidig berettigelse, er det bidende nødvendigt, at vi uddanner nogle gode håndværkere. Det skal ikke være på bekostning af det akademiske, men vi skal sørge for, at balancen ikke tip-

ammenlægning af S kommunerne Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og den østlige del af Sønderhald Kommune 721 km2 38.000 indbyggere

per væk fra håndværket. Sker dette, så forsvinder vores eksistensberettigelse, for der er mange andre professioner og grupper, som efterligner os, mener han.

Tværfaglig sundhed for alle Et spændende spørgsmål er, om Hans Husums kiropraktorbaggrund influerer på hans holdninger og politiske arbejde. Han mener selv, at det, at han har været selvstændig fra dag ét, kan forklare, hvorfor han er blevet liberal. Den synligste influens er nok, at hans vigtigste mærkesager kredser om sundhed: ’Tværfaglig sundhed for alle’ og ’sundhedshuse’. - Kommunernes samlede økonomi udgør godt 50 % af det samlede offentlige forbrug. Derfor er kommunalpolitik vigtig. Af samme grund

mener jeg også, at folketingspolitikere bør have kommunalpolitisk erfaring. Unge karrierepolitikere har ikke oplevet arbejdslivet på egen krop og ved ikke, hvordan samfundshjulet reelt bliver holdt i gang, siger Hans Husum. Til kolleger, som overvejer en partipolitisk karriere, har han dette råd: -Bare kom i gang. Det kræver kun interesse for samfundsmæssige forhold og en god portion tid. Det er menneskeligt givende og udviklende, og man får et fantastisk indblik i, hvordan demokratiet udspiller sig på godt og ondt.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

aktuelt

DIAGNOSEKODNING I KIROPRAKTORPRAKSIS:

NIKKB på vej med dokumentation og viden om kiropraktorpraksis

Af Jacob Toft Vestergaard, kiropraktor, Projektleder på NIKKB

Udover opgørelser over korte perioder i 1999 og 2002 eksisterer der ingen systematisk viden om, hvilke lidelser kiropraktorer behandler i Danmark. Ved at klassificere eller diagnosekode alle henvendelsesårsager hos kiropraktoren muliggøres journaloverblik i forhold til diagnosekodeoversigt og beslutningsstøtte samt understøttelse af forskning og kvalitetsudvikling. Diagnosekodning er i sig selv ikke noget nyt. Vores nordiske naboer gør det i stor stil. I Norge kan man f.eks. ikke få sygesikringstilskuddet betalt, hvis man ikke koder sine patienters behandlinger. Herhjemme har det i

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

primærsektoren hovedsageligt været lægerne, der har gjort en indsats med mere eller mindre succes. Hos kiropraktorerne er diagnosekodningen også begyndt at fylde mere og mere, dels som følge af kommunikationen med den praktiserende læge, men også for at få overblik over de forskellige patientforløb. Om man så bruger et eksisterende system (ICD10 eller ICPC) eller et selvopfundet system, er det et faktum, at mange allerede gør det. Vi gør det bare ikke ensartet, og der er ikke andre end os selv, der ved, hvad vi laver. I løbet af efteråret vil der på tre klinikker i Region Syddanmark blive

gennemført en test af struktureret diagnosekodning samt datafangst i kiropraktorpraksis. Projektet er et samarbejdsprojekt mellem NIKKB, Region Syddanmark og DAK-E med det formål at lave en samlet indsats for at belyse mulighederne for diagnosekodning i kiropraktorpraksis. Det er udsprunget af et behov for at vide, hvorfor patienter henvender sig i kiropraktorpraksis, bl.a. for at kiropraktorerne kan dokumentere, hvad de beskæftiger sig med, og for at afgrænsede patientgrupper kan følges og indsatsen overfor disse beskrives. For ikke at skulle opfinde den

dybe tallerken, har vi på NIKKB påbegyndt et samarbejde med Dansk Almenpraksis KvalitetsEnhed (DAK-E), som koordinerer implementeringen af datafangst og diagnosekodning i almen praksis. De har i forvejen udviklet kravspecifikationer til både diagnosekodning og datafangst, som kan bruges af systemhusene, så der kan benyttes en systemuafhængig standard. Det er disse kravspecifikationer til systemleverandørerne, vi tager udgangspunkt i, og det kan så vise sig, at det enten kan være nødvendigt at udvikle egne krav eller modificere de eksisterende, så de

og det vil altid kunne lade sig gøre at give patienterne en kodning. Derudover har man muligheden for at udspecificere sin kodning med f.eks. ICD-10, som bruges i sekundærsektoren og som er meget mere specifik, men heller ikke altid dækkende. Derudover vil det sikre ensartet kodning i hele primærsektoren, og således gøre kommunikationen på tværs af faggrupper langt mere gnidningsfri. DAK-E er også villige til at kigge på en evt. udbygning af det danske ICPC-system for at inkludere flere kiropraktorrelevante diagnosekoder eller muskuloskeletale diagnoser

Projektet er et samarbejdsprojekt mellem NIKKB, Region Syddanmark og DAK-E med det formål at lave en samlet indsats for at belyse mulighederne for diagnosekodning i kiropraktorpraksis. passer til kiropraktorpraksis. Da man i forvejen bruger ICPC2-DK-diagnosekoderne i almen praksis, har vi valgt, at det også er dem, vi vil tage vores udgangspunkt i. ICPC-systemet har sin styrke i ikke at være for specifikt. Det er overskueligt,

bredt. Udbygningen af ICPC er vigtigt for hele det biomekaniske område, da det nuværende system kun indeholder meget få koder for bevægeapparatet og i mange tilfælde vil være utilfredsstillende for klinikerne at anvende. F.eks. er der kun tre »speci-

fikke« koder for rygsmerter, L83 – cervikalsyndrom, L84 – rygsyndrom uden smerteudstråling og L86 – rygsyndrom med smerteudstråling. Netop derfor er der også indbygget i systemet, at man har mulighed for at udspecificere med enten ICD-10 eller egne ord. For at få testet hele konceptet er systemleverandøren Novolog blevet kontaktet for at høre, om de vil udvikle en testversion af ClinicCare, hvor ICPC-diagnosekoderne er implementeret. Udgangspunktet har været 100 % opfyldelse af kravspecifikationerne, og det ser ud til stort set at lykkes. Ligeledes er systemleverandøren MedWin med i pilotfasen, da de i forvejen er godkendt til datafangst. Projektet forventes afsluttet inden årets udgang, og det bliver spændende at få feedback fra testklinikkerne, da brugervenligheden og relevansen for klinikerne har et stort fokus. Det skal helst være noget, der kan implementeres som en naturlig del af ens hverdag og ikke opfattes som endnu et administrativt led i en travl hverdag. På længere sigt forventer vi, at diagnosekodning og datafangst hos kiropraktorerne kan have stor betydning for kvalitetssikring og management i den enkelte praksis, men også vil kunne udbrede den viden inden for bevægeapparatet, vi ligger inde med til andre faggrupper. Vi ved meget – og det er på tide, andre også får det at vide.

K i r o p r a k t o r e n

FAKTA: • Arbejdsgruppen for diagnosekodning i kiropraktorpraksis: Jacob Toft Vestergaard (projektleder), Mikael Busse (praksiskonsulent i Region Syddanmark) og Henrik Wulff Christensen (direktør, NIKKB) • Projektpartnere er Region Syddanmark, DAK-E, ScanRead, ICPC-team i Region Syddanmark og Novolog. • Testklinikkerne er Hartvigsen & Hein, RygXperten og Kiropraktisk Klinik i Kolding. • Projektet er et samarbejdsprojekt mellem NIKKB og Region Syddanmark. Økonomien kommer hovedsageligt fra en bevilling fra Region Syddanmark med støtte fra en bevilling fra Kiropraktorfonden til NIKKB.

o k t o b e r

2 0 12

arbejdsliv

Håndtèr uenigheder - før de bliver til konflikter Uenigheder er en del af vores arbejdshverdag. De er uundgåelige. Men der er stor forskel på, om uenighederne er en drivkraft i en god diskussion eller skaber udvikling, eller om uenighederne udvikler sig til en konflikt. Denne artikel handler om at forebygge konflikter og håndtere konflikter under optrapning.

»Sætter vi fokus på problemet, vokser det, og ligeledes vokser løsningen, hvis det er den, vi sætter i centrum. Hvad der sættes fokus på, afhænger alene af vores handlinger.«

Alle på arbejdspladsen har et ansvar for, at uenigheder ikke bliver til en konflikt. Det vil sige, at begyndende konflikter skal håndteres, ikke ignoreres. Kunsten er at se, hvornår en uenighed har potentiale til at udvikle sig til konflikt, og lederen har altid et særligt ansvar for at fornemme stemninger og tage hånd om begyndende og eskalerende konflikter. Men vigtigst af alt er, at vi alle har et ansvar for, at en potentiel konflikt ikke udvikler sig. Det er vigtigt at skelne mellem uenigheder og konflikter. Uenighed kan være

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

med til at skabe fremdrift, er basis for gode faglige diskussioner og er en naturlig del af arbejdslivet. Byd dem velkommen og brug dem konstruktivt. Der, hvor situationen kan begynde at blive til en konflikt, er, hvis vi ikke møder uenigheder med nysgerrighed, men straks opfatter en bemærkning eller handling som negativ. Det er altid værd at overveje egen reaktion på en kollegas handling og samtidig også tage det alvorligt, når en kollega oplever at stå i en konfliktsituation. Opstår konflikten, skal den håndteres. Konflikter, der ikke håndteres, kan i værste

2 0 12

fald ende i mobning, men uanset niveauet på konflikten har det indflydelse på alle medarbejderes trivsel og produktivitet.

Når konflikten opstår Konflikter har forskellige niveauer, og det er godt at vide, hvor i konflikten man står. Når der opstår en uoverensstemmelse, kan situationen lynhurtigt eskalere. Det kaldes konflikttrappen, og den har 7 trin. (fig. 1). Vi er hurtigere oppe ad trappen, end vi ofte er klar over. Når der opstår en konfliktsituation, og der

Af specialkonsulent, ph.d. Birgitte Madelung, Center for Universitetspædagogik, Syddansk Universitet

med det samme er fokus på skyld fremfor løsning, er konflikten allerede godt i gang. Forestil dig en situation fra din arbejdsplads. Blandt to kollegaer, lad os kalde dem Hanne og Bent, opstår en konflikt. Hanne løser en opgave anderledes end oprindeligt aftalt, og Bent bliver irriteret over håndteringen. Bent går til Hanne og anklager hende for at lave et dårligt stykke arbejde. Hanne forsvarer sig og fremhæver et par af Bents fejltagelser, men Bent fastholder, at hun er en dårlig holdspiller og fremhæver, at han altid spiller efter reglerne. Konflikten er i gang. Gamle sager trækkes frem og beskyldningerne for at være en dårlig kollega, fyger frem og tilbage. Bent begynder at henvende sig til Hanne ved at bruge termer som ’du er altid ...’ og ’du gør aldrig …’ og problemet vokser sig meget større, end det oprindeligt var. I næste fase begynder de to at undgå hinanden. De sætter sig langt fra hinanden til personalemøder, de tjekker altid lige, om den anden står ved kaffemaskinen, inden de går derud, og alt samarbejde ophører. Hanne har sværere og sværere ved at finde arbejdsglæden. Kollegaer begynder tydeligt at mærke, at der er en konflikt mellem Hanne og Bent. Bent begynder at alliere sig med andre. Sammen begynder de at bagtale Hanne. Der skabes et fælles fjendebillede, og konflikten

begynder nu at præge arbejdspladsen, fordi kollegafællesskabet trues af tydelige alliancer. På næste trin begynder det at blive særdeles ubehageligt og udvikler sig typisk til reel mobning. Hanne bliver isoleret, kollegaerne i alliancen siger ikke godmorgen, der bliver trukket ubehageligt skævt på smilebåndet, når Hanne siger noget på personalemøder. I værste fald begynder kollegaerne at sætte hindringer i vejen for, at Hanne kan udføre sit arbejde. Hanne holder helt op med at deltage aktivt i fællesmøderne, og hun spiser frokost alene ved sit skrivebord. Al arbejdsglæde forsvinder, og Hanne står overfor et valg om at fortsætte eller stoppe på arbejdspladsen. En konflikt, der startede med en uoverensstemmelse, kan ende i, at den ene part forlader arbejdspladsen. Så galt går det heldigvis ikke altid, men det er vigtigt at have opmærksomhed på, hvor hurtigt en konflikt kan udvikle sig. Det, vi skal have opmærksomhed på, er, hvordan vi bruger uoverensstemmelser konstruktivt i vores hverdag. Bent og Hanne er opdigtede personer på en opdigtet arbejdsplads. Situationen er tilpas generel til, at den sagtens kan overføres til kiropraktorers arbejdsliv. Bent og Hanne kan være ansatte kolleger i en kiropraktorklinik eller Bent og Hanne kan være medejere af den samme klinik. Bent kan

dog også være klinikejer og leder for Hanne, som kan være enten kiropraktor, sekretær eller en anden sundhedsperson.

Nysgerrighed er en god strategi! Vi kan langt hen ad vejen sikre et godt og konstruktivt arbejdsfællesskab ved at tage ansvar for egne handlinger og kommunikationsform. Hanne valgte at løse en opgave anderledes, og der kan være mange gode grunde til hendes valg. Det fandt Bent aldrig ud af, da han hurtigt bevægede sig op ad konflikttrappen, og Hanne var hurtig til at følge med på de første trin. Begge havde et valg mellem flere strategier for at sikre, at uoverensstemmelsen forblev på et håndterbart stadie. I situationen kan Bent vælge at spørge ind til Hannes valg. Nysgerrighed er en god strategi! Den kan både understøttes af aktiv lytning og ved at stille spørgsmål. Det gælder om at være til stede og lytte aktivt og deltagende. Ved at anvende denne strategi kunne Bent hurtigt få afklaret baggrunden for Hannes valg. Han kan øge sin forståelse af Hannes handlinger ved at benytte en række spørgsmål, der giver Hanne mulighed for at forklare sit valg. Tabel 1 giver en række eksempler på indledninger til spørgsmål, der understøtter en dialog om problemstillingen. Er Bent stadig uenig i

Konflikttrappen

Polarisering—”Lad os komme væk” Fjendtlige handlinger —at skade hinanden

Personliggørelse —”Det er din skyld”

Problemet vokser— andre problemer drages ind

Samtalen opgives —”Det ny;er ikke noget”

Fjendebillede—De andre er dårlige mennesker

Uoverensstemmelse ”Vi vil ikke det samme”

Fig. 1. E(er Center for Konﬂiktløsnings model

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

arbejdsliv Hannes valg, gælder det om for begge parter at holde fokus på sagen og på løsninger.

Tabel 1: Nysgerrighed er en god strategi i starten af uenigheder – brug støttende spørgsmål Kan du fortælle mig noget mere om ...? Du nævnte ...? Fortæl mig om ...? Jeg er interesseret i den løsning, du valgte/foreslår, kan du give mig flere detaljer? Forstår jeg det rigtigt, når ...?

Uanset Bents irritation skal han tage ansvar for at finde en løsning, og Hanne skal anerkende Bents frustration. Den er ærlig og reel for Bent, og må ikke bare ignoreres.

Bliv på bænken og på egen banehalvdel For begge parter gælder det, at de skal holde fokus på, hvordan de reagerer i en konfliktsituation. Der er tre veje at gå. Billedligt handler de om at være over, under eller på bænken. Både Hanne og Bent antog en aggressiv adfærd i konfliktens start. Hanne gik straks i forsvarsposition, og Bent brugte verbale skældsord, var selvretfærdighed og selvhævdede. Bent blev i denne position over bænken gennem hele konflikten. Han var nedgørende og begyndte at manipulere med de andre kollegaer, og han ignorerer

Begge havde muligheden for at antage en assertiv adfærd – at blive på bænken. Det handler om at stå ved sin ret uden at krænke den anden. Adfærden alene forhindrer en eskalering af konflikten, fordi man både tager sig selv og den anden seriøst. I en potentiel konflikt handler det om at blive på egen banehalvdel og ikke antage eller formode, hvad den anden har af hensigter. Dialogen om en problemstilling skal starte med ’jeg’ og ikke ’du’. Bent kunne have valgt at gå til Hanne med et ’jeg har brug for en snak, om den måde vi løser opgaver på’, eller et ’jeg vil gerne høre mere om dine erfaringer med at løse opgaven på en anden måde’. Det er ikke ensbetydende med, at Hanne ikke kan have begået en fejl, men Bent kan med sin tilgang sikre, at der fra start kommer fokus på en løsning og ikke på Hanne.

Det, vi kaster lys på, vokser Som reaktion på sin irritation kunne Bent også som afsæt have gjort sig overvejelser om, hvor problemet lå. Hvilken præcis problemstilling lå der i, at Hanne havde løst opgaven anderledes end normalt? Han havde mulighed for at være konkret i sin kritik og høre Hanne om hendes overvejelser omkring løsningen af opgaven. Det handler om, at det, vi kaster lys på, vokser. Sætter vi fokus på problemet, vokser det, og ligeledes vokser løsningen, hvis det er den, vi sætter i centrum. Hvad der sættes

I en potentiel konflikt handler det om at blive på egen bane-halvdel og ikke antage eller formode, hvad den anden har af hensigter. Hannes ret til at udføre sit arbejde. Hanne derimod røg meget hurtigt under bænken. Hun antog en submissiv adfærd ved ikke at få sagt fra, hun handler usikkert, undskylder og påtager sig rollen som offer.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

fokus på, afhænger alene af vores handlinger. I konfliktens opstart valgte både Bent og Hanne at fremhæve den andens fejl, og det blev det, der blev omdrejningspunktet for de-

2 0 12

res diskussioner. Bent og Hanne lavede alle de klassiske fejl i en situation, der startede med en uoverensstemmelse, og det er ikke altid nemt at styre en situation, fordi der er følelser, holdninger og professionalitet på spil. Men uoverensstemmelser kan bruges konstruktivt og håndteres ved at tage ansvar, ved at lytte og ved at være nysgerrig. I sammenhæng med at sætte fokus på løsningen fremfor problemet understøtter det et sundt og produktivt arbejdsmiljø.

Læs mere: Nethe Plenge, Mød konflikten, Om konflikter på arbejdspladsen, 2008, Hans Reitzels Forlag Tina Monberg, Konflikthåndtering, 2003, Børsens forlag

Sådan forebygger du konflikter: 1 Ignorér ikke begyndende konflikter - de eskalerer lynhurtigt og har indflydelse på trivsel og produktivitet.

2 Kunsten er at se, hvornår en uenighed har potentiale til at udvikle sig til konflikt.

3A lle på arbejdspladsen har et ansvar for, at uenigheder ikke bliver til konflikt, men især ledere.

4M ød uenighed med nysgerrighed - opfat ikke en uventet handling eller bemærkning negativt.

5G æt ikke hensigter - spørg ind til dem: Stil spørgsmål og lyt aktivt.

6A nerkend, at dine handlinger kan opleves uventede og give anledning til frustration.

7H av fokus på løsning fremfor skyld, ellers er konflikten allerede godt i gang.

www.lederweb.dk/Personale/ Konflikthandtering/

aktuelt

Kommende kiropraktorer besøgte Kiropraktorernes Videnscenter Af Johanne Brinch Larsen, stud. manu. 7. semester og studentermedhjælp på NIKKB.

Et dugfriskt studieår er begyndt, og det betyder, at et nyt hold kiropraktorstuderende (65 stk.) har meldt deres ankomst. Alle var de inviteret til introduktion hos NIKKB i Forskerparken. Som et årligt tilbagevendende arrangement inden for forskning og kiropraktik havde NIKKB i samarbejde med Klinisk Biomekanik på SDU tirsdag den 11. september inviteret kommende kiropraktorer på besøg. Arrangementet blev åbnet af seniorforsker Lise Hestbæk, som introducerede de studerende for NIKKB, jobbet som forsker og for de igangværende forskningsprojekter. Efteruddannelseschef Claus Dam Nielsen supplerede med information om efteruddannelsesmulighederne. Herefter fulgte Rikke Krüger Jensen og Anders Jørgensen fra Dansk Kiropraktor Forening, som fortalte om foreningens historie, dens formål og de særlige medlemsfordele for studerende. Som sidste taler i rækken var studieleder Henrik Hein Lauridsen på SDU, der satte ord på kiropraktikkens historie samt gav de nye studerende et indblik i deres kommende studium. Dette krydret med et par sorthvid-videoer fra Palmers tid, hvor de lynhurtige ’toggles’ nærmest gav genlyd i auditoriet.

Efter de 3 oplæg blev de nye studerende budt på forfriskninger i NIKKB’s lokaler, hvor Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende og de sociale tutorer stod for en underholdende omgang ’speeddating’. Snart gik snakken lystigt. Selvom starten af studietiden er præget af informationsoverload, og tilbud om arrangementer står i kø, undgik arrangementet blot at blive

’et ud af mange’. Mange fandt det rart med et arrangement specifikt for kiropraktorstuderende og ikke mindst at blive talt til som stud. manu. Besøget var således vellykket og en øjenåbner for flere af de nye studerende. En øjenåbner, som fortjener en gentagelse. For den gode studiestart skaber det gode studiemiljø, og det gode studiemiljø skaber dygtige studerende.

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Din kontaktperson i Willis er Susanne Hansen, tlf. 88 13 96 13, sus@willis.dk. Se mere om pensionsordningen på www.willisview.dk/kiropraktor-foreningen.

Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

www.fitpartner.dk

www.storzmedical.com

www.chokbølgeklinik.dk

perspektivet

Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

Er fedme tandlægens problem? Af tandlæge Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen

Skal tandlæger blande sig i, om patienterne er overvægtige? For mit vedkommende er svaret enkelt: Selvfølgelig skal vi det. Lige som tandlæger skal forholde sig til, om patienterne ryger, og om de har diabetes. Enhver kiropraktor ved, at der er sammenhæng mellem problemer med bevægeapparatet og en række almensygdomme. På samme måde ved tandlæger, at mundhulen ikke lever et separat liv adskilt fra resten af den menneskelige organisme. Eksempelvis viser forskningsresultater, at der er sammenhæng mellem paradentose og diabetes – og muligvis også mellem paradentose og hjerte-kar-sygdomme. Det har længe været naturligt, at tandlæger er med til at bringe antallet af rygere i Danmark yderligere nedad. Nu står vi over for et andet stort sundhedsproblem, nemlig overvægt. Skrækscenariet er, at vi får amerikanske tilstande også her i landet. Nok er det den enkeltes frie valg, hvad man spiser, og hvor meget

Tandlæger har rigtig gode erfaringer med forebyggelse, og hvis vi bliver taget med på råd og engagerer os i kampen mod overvægt og andre helbredstruende tilstande, kan vi være med til at forbedre folkesundheden. man indtager. Men de sygdomme, der er følger af en livsstil, som fører til overvægt, behandles typisk på fællesskabets regning. Og derfor er det ok, at fællesskabet involverer sig i, hvordan man kan forebygge overvægt og fedme. Her kommer tandlægerne ind i billedet. I tandplejen tager vi selv-

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

følgelig afsæt i patientens tandsundhed, men vi interesserer os også for mennesket bag. Jeg ser ikke en fremtid, hvor det er os, der lægger kost- og motionsplaner for patienterne. Men det er naturligt, at vi er en del af en tværfaglig indsats for at afhjælpe og forebygge overvægt. Det skal være en tværfaglig indsats, for opgaven er så stor, at ingen faggruppe inden for sundhedsvæsenet kan løse den alene. Hverken læger, sundhedsplejersker eller diætister kan alene eliminere det voksende fedmeproblem. Men hvis vi løfter i flok, og hvis eksempelvis tandlæger og kiropraktorer også engagerer sig i indsatsen, er jeg sikker på, at vi kan nå meget langt. Der er to store fordele ved, at tandlæger bliver taget med på råd. Den ene er, at vi ser patienterne regelmæssigt. Vi vil ofte være de første til at opdage, at en patients forbrug af slik, kager, læskedrikke og hvidt brød har grebet om sig. Den anden er, at sukker er en risikofaktor i forhold til både overvægt og huller i tænderne. Desuden hører vi, at mange svært overvægtige er afhængige af syreholdige læskedrikke, som fører til syreskader på tandemaljen. Vi kan derfor sagtens med vores tandlægefaglige baggrund opfordre den voksne patient til at skære ned på sukkeret, og derudover kan vi rådgive patienten til at søge hjælp til at komme af med de overflødige og usunde ekstra kilo. Inden for børne- og ungdomstandplejen kan vi sammen med sundhedsplejen rådgive børnene og ikke mindst deres forældre om, hvordan man kan skære ned på de tomme kalorier, der både fører til overvægt og dårlig oral sundhed. Tandlæger har rigtig gode erfaringer med forebyggelse, og hvis vi bliver taget med på råd og engagerer os i kampen mod overvægt og andre helbredstruende tilstande, kan vi være med til at forbedre folkesundheden. Men hvis det skal lykkes, er det nødvendigt, at hver eneste gren og hver eneste faggruppe inden for sundhedsvæsenet melder sig på banen – og hverken er bange for det tværfaglige samarbejde eller den konstruktive dialog med patienterne. Fra Tandlægeforeningens side har vi meldt os klar. Og vi håber, at kiropraktorerne også vil være med.

aktuelt

Kiropraktorer i vækst DKF har undersøgt sine medlemstal, som de seneste år har oplevet tilvækst. Desuden er arbejdsløsheden blandt kiropraktorer næsten ikke-eksisterende. Af Anne Dahl Krabbe, DKF’s sekretariat

Siden 2002 er medlemstallet steget fra 499 medlemmer til 711 medlemmer. Det er især vækst blandt ordinære medlemmer og studentermedlemmer, der er årsag til stigningen. På ti år er antallet af ordinære medlemmer steget med næsten 70. I samme periode er antallet af studentermedlemmer steget med 43%. Medlemskab for studerende blev gratis i 2006.

Meget lav arbejdsløshed DKF har de seneste ti år opgjort antallet af registrerede arbejdsløse blandt foreningens medlemmer. I 2003 var antallet af arbejdsløse

på det højeste niveau i de seneste ti år med 10 arbejdsløse medlemmer. I 2012 er tallet helt nede på tre registrerede arbejdsløse blandt DKF’s 711 medlemmer. DKF’s medlemmer udgøres hovedsaligt af ordinære medlemmer, der i 2012 tæller 75% af det samlede medlemstal. Den næststørste gruppe af medlemmer er de studerende, der udgør 14%, mens medlemmer i udlandet udgør 5% af det samlede medlemstal. De øvrige grupper i diagrammet udgør alle 2% eller mindre og tæller numerisk fra 13 til 3 medlemmer.

DKF’s medlemsudvikling 2002-2012

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Den Selskabelige side

Evidensbaserede kliniske retningslinjer klar til landing I skrivende stund er sidste hånd ved at blive lagt på DSKKB’s første sæt kliniske retningslinjer:

Af Jan Nordsteen Kiropraktor, medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB) og ledende kiropraktor på Ryg- og Genoptræningscenter København.

Patienter med lumbal nerverodspåvirkning – kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling med udgangspunkt i kiropraktorpraksis Retningslinjerne er udarbejdet i regi af DSKKB i samarbejde med NIKKB og er klar til offentliggørelse i forbindelse med Faglig Kongres 2012.

Baggrund »Målgruppen for retningslinjerne er primært kiropraktorer. Men forfatterne har hele tiden haft ambition om at udforme retningslinjerne, så andre faggrupper, der er i kontakt med denne patientgruppe, også kan finde retningslinjernes anbefalinger interessante.«

Arbejdet med disse retningslinjer har stået på siden 2008. Bestyrelsen i DSKKB havde forinden besluttet, at lumbal nerverodspåvirkning (NRP) skulle være emnet for de første retningslinjer. Rapporten Lændesmerter og Kiropraktik: Et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt fra 2004 havde til formål at etablere et

evidensbaseret grundlag for beslutningstagen i klinisk praksis samt pege på områder, der bør være genstand for yderligere forskning. Denne rapport omhandler lænderygsmerter, men ikke specifikt NRP som følge af diskusprolaps. Det var derfor oplagt at rette fokus mod denne tilstand, som kiropraktorer også ser i klinikken.

Metode og resultater Der er foretaget søgninger efter eksisterende guidelines, systematiske reviews og randomiserede kliniske forsøg. Efterfølgende gennemgang har haft til formål at kvalitetsvurdere litteraturen. Gennemgangen er for hvert studie/guideline foretaget uafhængigt af minimum to af forfatterne og ved hjælp af de sædvanlige kvalitetsvurderingsværktøjer. På baggrund af kvalitetsvurderingen har vi kunne opstille anbefalinger inklusiv evidensniveau vedrørende diagnostik og behandling af patienter med lumbal NRP. Retningslinjerne indeholder endvidere andre anbefalinger vedrørende behandlingsforløbet for en patient med NRP, f.eks. i forhold til hvornår og under hvilke omstændigheder patienten bør revurderes og eventuelt henvises til yderligere udredning for tilstanden.

terne har hele tiden haft ambition om at udforme retningslinjerne, så andre faggrupper, der er i kontakt med denne patientgruppe, også kan finde retningslinjernes anbefalinger interessante. Retningslinjerne har bl.a. derfor også været sendt i officiel høring blandt relevante interessenter f.eks. Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Ortopædkirurgisk Selskab, Danske Fysioterapeuter, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner og andre. Det har været en positiv overraskelse, at så mange har taget sig tid til at gennemgå retningslinjerne og er kommet med konstruktiv kritik og gode kommentarer. Mange af disse er efterfølgende blevet inkorporeret den endelige publikation.

Processen Vi synes, det har været et langt og sejt træk. Opgaven har krævet langt mere tid og arbejde end beregnet, og mange udkast er sendt frem og tilbage i cyberspace mellem os.. Vi håber derfor, kiropraktorer og andre vil tage godt imod disse retningslinjer og kan finde inspiration og anbefalinger til brug i klinikken, når de ser patienter med mistanke om NRP.

Målgruppe Målgruppen for retningslinjerne er primært kiropraktorer. Men forfat-

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

www.dskkb.dk

markedspladsen

Ny litteratur

Sådan får du opslag på KIROPRAKTORENs markedsplads

Personhåndtering - dilemmaer og perspektiver

• Susan Warming, Karen Lyng m.fl., Munksgaard

Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: dkf@danskkiropraktorforening.dk. Næste deadline er: 7. november 2012. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.

Omdrejningspunktet er helbredsmæssige konsekvenser i form af muskelskeletbesvær, som personale udsættes for i forbindelse med personhåndteringer. Mekanismerne til udvikling af muskelskeletbesvær beskrives under hensyntagen til, at der er tale om komplekse forhold og multifaktorielle årsagssammenhænge. Der er også fokus på, hvad arbejdspladsen og den enkelte kan gøre for at forebygge belastninger, og hvad der skal til for at indføre nye arbejdsmåder og vaner i dagligdagen.

Rygcenter Djursland søger kiropraktor/turnusassistent

• Therese Ovesen og Christian von Buchwald, Munksgaard

Rygcenter Djursland med klinikker i Rønde og Grenå søger kiropraktor og turnusassistent. Klinikkerne er veletablerede og har stor patientsøgning. Der er rehabiliteringsafdelinger og digital røntgen. Du får mulighed for at præge klinikken med dine faglige færdigheder og din tilgang til kiropraktik. Klinikken tilbyder i forvejen akupunktur, chokbølgebehandling og massage. Generationsskifte ventes påbegyndt inden for tre år. Har dette vakt din interesse, så ring: Niels Klougart - Kannikegde 10, 1.tv. - 8500 Grenå Tlf.: 2232 8476 - klougart@get2net.dk

Lærebog i øre-næse-hals-sygdomme

Lærebogen suppleres af et interaktivt website, som læseren får adgang til via en e-nøgle i bogen. Websitet består af et basalt anatomisk og fysiologisk niveau, div. undersøgelsesvideoer samt en serie kliniske cases. Bogens centrale del består af de organspecifikke afsnit, der hver især har en ny og konsekvent struktur og nyt billedmateriale. En mindre del af bogen præsenterer dels undersøgelsesteknikker, en symptomorienteret indgangsvinkel til patienten samt de akutte ørenæsehals-tilstande. Bogen suppleres af et interaktivt læringssite på forlagets hjemmeside med bl.a. undersøgelsesvideoer og kliniske cases. Vurder selv evidens

Lemvig Sundhedscenter søger engageret kiropraktor Vi er en travl kiropraktor samt massør, zoneterapeut, akupunktør, diætist, psykoterapeut og ergoterapeut. Vi benytter ultralyd, tryk- og chokbølger samt Re5 til gigt og rehabilitering. Vi har store lokaler med nye Zenith-brikse, og vi kører MedWin-journalsystem. Du skal være begejstret for kiropraktik og følge med i udviklingen. Desuden forventer vi, at du arbejder tværfagligt. Vi kan tilbyde spændende udfordringer, stor frihed og gode indtjeningsmuligheder. Lemvig er et dejligt sted med natur, velfungerende tilflytternetværk og masser af sports- og fritidsforeninger. Henvendelse: Hanne Thim - hannethim@ lemvigsund.dk - www.lemvigsundhed.dk

Turnusassistent/kiropraktor søges til Aarhus Ønsker du nye udfordringer i en klinik med tværfagligt team, DR-røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptræningsafdeling, holdtræning samt gode, aktive og engagerede kolleger? Vi er lige flyttet i store, moderne lokaler og har brug for en turnusassistent eller kiropraktor snarest muligt. Kontakt Iben Toft Madsen for yderligere info. Eller send en ansøgning til: Rygcenter Aarhus Kiropraktisk Klinik, Stenkildevej 31, 8260 Viby J Tlf.: 8611 7611 - www.rygcenteraarhus.dk Email: itm@rygcenteraarhus.dk Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag

• Andreas Habicht, Munksgaard Bogen gennemgår enkelt og systematisk de vigtigste begreber inden for evidensbaseret litteratur og metoder. Fokus er på publikationer, som omhandler kliniske interventionsundersøgelser, men også epidemiologisk forskning. I appendiks beskrives emner indenfor statistisk analyse, fx vurdering af noninferioritetsstudier, principper i variansanalyse og brugen af absolut og relativ risiko. Til alle, som har brug for en generel introduktion til området samt for en systematisk »værktøjskasse«, der kan bruges igen og igen til at vurdere, om videnskabelige publikationer er gode eller ej. Apopleksi – sygdom, behandling og organisation

• Grethe Andersen, Dorte Damgaard, Hysse B. Forchhammer m.fl., Munksgaard

Emner som diagnose og udredning, forebyggelse, akut/subakut behandling og rehabilitering beskrives af forfattere, der er specialister på området. Vinklen er tværfaglig, og bogen er en grundbog og opslagsværk. Den henvender sig til tværfagligt personale, der vil specialisere sig i apopleksipatienter eller den, der er specialist på sit felt, men har brug for mere viden om andre aspekter af sygdommen, behandlingen og organisationen. The Biomechanics of Back Pain, 3rd Edition

• Michael Adams, Nikolai Bogduk, Kim Burton, Patricia Dolan, Churchill Livingstone

A comprehensive look at the management, treatment, and prevention of back pain through the use of biomechanics from four top researchers in the field.

K i r o p r a k t o r e n

o k t o b e r

2 0 12

Dansk Kiropraktor Forening

Endnu ikke tilmeldt kongressen?

Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. tv.1363 København K.

ID-nr. 42726

Husk at tilmelde dig på www.fagligkongres.dk

er af for medlemm Tidsskrift

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ing / nr. 5 raktor Foren Dansk Kirop

/ 2012

SMERTEOMHED, OVERFØrLS kronikere l bliver ikke

6 SIDER

Patiente lav smertetærske en rter fordi de har de kroniske smeden mer Først komsmerteoverfølsomhe dernæst

SIDE 16

ktor Forening

Dansk Kiropra

RES 2012 FAGLIG KONG – tilmeld dig ber 9.-10. novem ongres.dk på www.fagligk

rs idede øvelse Symptomgu prolaps effekt på discus påvist i nyt

r du, Sådan undgå bliver at uenigheder til konflikter

studie

i dette nummer:

Læs om Faglig Kongres 2012, smerteoverfølsomhed, symptomguidede øvelsers effekt, konflikthåndtering og om en kiropraktor, der stiller op som borgmester i dette nummer af KIROPRAKTOREN.