Issuu on Google+

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 4 / 2016

HVER ANDEN KIROPRAKTOR VAR TIL KONGRES

To dage med fuld skrue på efteruddannelse, videndeling, fag og kollegaskab SIDE 4

Historisk tilskudsaftale

Flere meget små – og meget store

Ph.d. endevender lændesmerter

Ny kiropraktoroverenskomst blåstempler kompetencer s.22

Se den typiske klinik anno 2016 s.26

Påviser undergrupper med prognostisk værdi s.32


KORT NYT

PÆDIATRIDAG 21. JANUAR

GOD JUL OG GODT NYTÅR

Børn, som er svære at samarbejde med, ser vi jævnligt – ligger problemet hos barnet, forældrene eller os selv? Er børnene bange, hysteriske eller? Hvordan håndterer vi de børn og deres forældre?” Disse spørgsmål skal der arbejdes med på næste pædiatridag, som Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biome-

Sekretariatet holder lukket fra 23. december til og med 1. januar og ønsker alle en god juleferie. Ved uopsættelige spørgsmål af juridisk eller personalemæssig art kan chefkonsulent Annette Bonne træffes på 2926 2591. Pressehenvendelser kan ske til kommunikationschef Christian Ankerstjerne på 2083 8984. Øvrige uopsættelige spørgsmål rettes til direktør Jakob Bjerre på 2671 1602.

kanik (DSKKB) holder 21. januar i Odense. Bl.a. Solveig Thorø Pedersen fra Odense Kommunale Tandpleje holder oplæg om emnet til arrangementet, der foregår lørdag d. 21. januar kl. 09:30-16:00 på Syddansk Universitet i Odense. Tilmelding på NIKKB.dk

VERDENSKONGRES I MARTS – SKAL DU MED?

For 14. gang inviterer verdensforbundet WFC til kongres. Det sker fra 15.-18. marts i Washington DC. Værter er American Chiropractic Association, og overskriften: Inspire – Innovate – Inform. Rabat ved tilmelding inden 15. januar.

DKF PÅ LÆGEDAGE

Max fokus på den 6­årige uddannelse Igen i år deltog DKF med en stand på lægernes efteruddannelseskongres i Bella Center i København. ”Ved du, at Danmark er førende i biomekanisk forskning? Få viden med hjem.” og ”6 års uddannelse – hvad kan patienter bruge det til?” stod på standens vægge, hvor svaret på sidste spørgsmål lød: ”Specialiseret undersøgelse af muskler og led, diagnose og udelukkelse af alvorlig sygdom, ikke-kirurgisk behandling og smertehåndtering.” Målet var, at alle forbipasserende skulle mindes om kiropraktorers lange uddannelse, høje forsknings-

2

K I R O P R A K T O R E N

niveau og specialistrolle. Omkring 1000 ”diskuskager” blev uddelt til forbipasserende i løbet af ugen, og 630 deltog i en ”RygFessor-test” med spørgsmål om uddannelsen, kiropraktorpatienters henvendelsesårsager; henvisnings- og tilskudsregler samt Sundhedsstyrelsens nye retningslinje for lændesmerter, som i tillæg til vanlig behandling anbefaler vanlig aktivitet, patientuddannelse, ledmobilisering og superviseret træning. Som kvittering for deltagelse i testen fik de et diplompostkort med de rigtige svar og en pædagogisk over-

/

D E C E M B E R

2 0 16

’Hvad er et facetledssyndrom?’, spurgte disse to forbipasserende. Stud.manu. Kasper Skov forklarede.

sigt over kiropraktoruddannelsens indhold. I testen kan man takke ja til at besøge lokal kiropraktorklinik, modtage KIROPRAKTOREN eller nyhedsbreve fra Kiropraktorguide. De forbipasserende kunne også dykke ned i forskning. Standen var bemandet af kiropraktorer og studerende. Der deltog flere forskere, bl.a. fra NIKKB, bl.a. læge Lise Vilstrup fra kolikprojektet. Lægedage har dagligt over 1000 besøgende fra almen praksis. Kiropraktorfonden betaler for deltagelsen.

www.wfc.org dc2017.org


INDHOLD Feedback. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Formand Lone Kousgaard Jørgensen. Foto: Anders Bach

300 kiropraktorer var der, men også fx tandlægernes formand og en embedsmand fra Danske Regioner – hvad de synes om Faglig Kongres 2016?

Hvor vil du hen? . . . . . . . . . . . . . 18

LEDEREN

I to moduler på kongressen kunne medlemmer give input til DKF’s nye målprogram

GLA:D-RYG.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Forskere udvikler standardiseret behandlingspakke til uspecifikke lændesmerter

Tak for en rigtig god Faglig Kongres til alle!

Ét ord for god turnus?. . . . 30 En ny og en, der lige har gennemført, taler med en erfaren og en beslutningstager

På evalueringerne ser det ud til, at jeg os i rosende vendinger. De skal have portemonnæen endnu mere op af lommen, det kan bestemt ikke var den eneste, som havde et par vi sagtens blive enige om, og rigtigt gode dage i Smilets By. det har vi lagt i støbeskeen til Men det var altså også et fantastisk godt arrangement, NIKKB ved de netop overståede overenskomstforhandlinger. og Fonden havde strikket samPatienterne vælger men til os. For mig er det en hel Jeg har tidligere sagt, jeg os til i uset omfang. perfekt måde at være sammen Vi har virkeligt travlt ville kæmpe for et større tilskud med jer kolleger på. på på speciale 53, altså almen ude i klinikkerne Når jeg kigger tilbage på det kiropraktik. Det vil jeg stadig. år, der lige er gået: på kongressen, på vores Men jeg mener, det er så stort, at vi har opnået nye overenskomst og på hverdagen ude i kli60/40 procents tilskud på speciale 64, at vi nikken, så er jeg inderligt, inderligt glad for at godt kan leve med at patienterne ikke i denne være kiropraktor. omgang får større tilskud på speciale 53. Vi har langt om længe fået opbygget et moOg altså: Jeg er formand for kiropraktorerne, mentum hos lægerne, hos neurologerne og i ikke for patienterne. Patienternes egenbetaling Gigtforeningen, som alle har vist os opbakning vogter regionerne på, og de kan altså stadig i forbindelse med manipulationssagen. Og glæde sig over den relativt billige behandling samtidig mærker jeg også hjemme i klinikken, hos kiropraktorerne, ikke mindst i sammenligning med nogle af de alternative behandlere. at lægerne begynder at få øjnene op for, hvor Det er nemlig stadig noget billigere at besøge fint patienter med diskusprolaps kan håndteres hos kiropraktorerne. Det varmer altså. en universitetsuddannet kiropraktor, end fx Patienterne vælger os til i uset omfang. Vi en Body-SDS-behandler. Så jeg mener godt, har virkeligt travlt ude i klinikkerne. De sidste vi kan forsvare prisen, selvom jeg da ville have to år har vi sat patientrekord – og vi kommer foretrukket, at patientandelen var lavere! til at gøre det igen i år. Det er altså tegn på, at Glædelig jul og godt nytår vi kiropraktorer tilbyder en ydelse, som efterspørges mere og mere. Regionerne, vores primære arbejdsgivere, Ja, de ikke bare respekterer os, men berømmer www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K I R O P R A K T O R E N

#biomekker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Premiere: Ny fast klumme fra studenterforeningen FNKS

Udgiver  Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør  Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 1 2017 Udkommer medio marts Annoncedeadline medio februar Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Anders Bach

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

/

D E C E M B E R

2 0 16

3


Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Anders Bach

FAGLIG KONGRES

ER VELOVERSTÅET FOR TREDJE GANG. ENDNU EN GANG MED STOR TILSLUTNING, HØJ FAGLIGHED OG GODE SOCIALE STUNDER.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

Fagligkongres.dk Kiropraktorernes faglige flagskib

• To dages efteruddannelse med ny viden, netværk og kolleger • Arrangeret af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og på sidelinjen Dansk Kiropraktor Forening, som finansierer kongressen sammen med Kiropraktorfonden og med støtte fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik • Første kongres i 2012 i Odense, i 2014 i København – i år i Aarhus.


K

ongressens to værter, DKF-formand Lone Kousgaard Jørgensen og formand for Kiropraktorfonden og NIKKB Karsten Uno Petersen, holdt hver deres velkomsttale. Det var opvarmning for karismatiske professor, kiropraktor Greg Kawchuk, University of Alberta, Canada, som er formand for Research Council i World Federation of Chiropractic.

Han holdt åbningstalen ”Tradition vs Evolution: a way forward for chiropractic.” På 20 minutter lykkedes det ham bl.a. at introducere det nye grundstof Chiropracticum (DC) – Greg Kawchuks profilnavn på Twitter i øvrigt, løse den diplomatiske krise mellem Canada og Danmark om Hans Ø i det nordatlantiske ishav og give Donald Trump et par ord med

på vejen. Alt sammen som del af et budskab om, at kiropraktikkens fremtid fortsat og fuldt ud er videnskab frem for vitalisme. Danmark er her et enestående forbillede, sagde han bl.a., men understregede, at det ikke må blive en sovepude. Forskning, forskning og atter forskning skal prioriteres benhårdt også fremover i Danmark.

468 DELTAGERE (423 i 2012, 522 i 2014)

443 386 301 60 82

fredag

25 217 211 114

udstillere (28 i 2014)

lørdag kiropraktorer (303 i 2012, 335 i 2014) sekretærer (38 i 2012, 60 i 2014) studerende, gæster, undervisere, sekretariat (78 i 2012, 100 i 2014) til festen lørdag (133 i 2012, 280 i 2014) til rundvisning og middag på ARoS fredag til ginbar torsdag

”Jeg er stolt over, at vi endnu engang har kunnet tiltrække så mange. Det er vigtigt, at vi mødes, debatterer og samles om faglig fordybelse, hvilket er netop det, en faglig kongres kan. Der har gennem hele kongressen været bred tilslutning til og stort engagement på de forskellige moduler, hvilket vi er rigtigt glade for.” Kongressens faglige projektleder Rie Castella Toftgaard, efteruddan­ nelsesansvarlig, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

”Rammerne var gode, og afviklingen kørte på skinner. Gangene summede af kollegial snak og sparring. Det faglige er jeg også fuldt tilfreds med. Programmet var bredt og niveauet højt, både på kurserne og i plenumoplæg. Alle, jeg talte med, kunne umiddelbart referere til noget nyt, de havde fået med hjem.”

”Det var en fornøjelse at deltage i hele kongressen. Jeg mødte kun engagerede, talelystne og inspirerede deltagere. Igen en faglig kongres på højt niveau og med stor faglig relevans..” Medvært Karsten Uno Petersen, formand, Kiro­ praktorfonden og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik

Medvært Lone Kousgaard Jørgensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

5


AKTUELT

Festkiropraktorerne Andreas Tøllner og Sune Hougaard styrede årsfesten lørdag med meget kyndige hænder – selvom der skete lidt af hvert. Næstformand sprang ud som gangsta-RAB’er, ”nøgne” kropsterapeut Todd kiggede forbi og danse-ivrige kiropraktorer tog fusen på Martin Brygmann, der gav et ægte ekstranummer …

I alt 20 nye kiropraktorer blev budt velkommen af roser og klapsalver, inden de aflagde det højtidelige Kiropraktorløfte – og blev foreviget på hotellets rulletrappe.

Se portrætter af gæsterne:

fagligkongres.jalbum.net/FK16

#kiropraktik2016

Var der noget genkendeligt over fotografen?

Vinderbilledet #kiropraktik2016 Kiropraktor @MarianneTang vandt 3 flasker champagne for bedste billede på #kiropraktik2016. Marianne Tang blev uddannet i sommer og nu i turnus. På billedet ses de to lige så nyuddannede Louise Rysgaard og Mia Karlsen i en øvelse fra kurset om positiv psykologi.

6

Positiv psykologi @miakarlsen91 og @louiserysgaard bringer smilet frem i optimisten her #putyoursmileon #happypeople #kiropraktik2016 #fagligkongres #blirklogere #kiropraktor @fagligkongres16

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

– Så det nok fordi, han har været med før. Ikke som fotograf, men dette menneskelige Kinder-æg er også sælger for Valsø, der har udstillet tidligere. Anders Bach er desuden indehaver af kommunikationsbureauet Grumpy og ikke den eneste, der befinder sig godt bag en linse. Billedet her er taget af Anders’ bekendte Årets Kiropraktor 2015, Carsten Hviid.

EN SUCCES. DET SIGER DELTAGERNE. Hele 93% har sat kryds i enten ’god’ eller ’meget god’. Det er et par procent mere end forrige år – og bestemt tilfredsstillende. I det hele taget får Faglig Kongres 2016 rigtigt fine karakterer i evalueringen, som 230 deltagere har besvaret. Rammerne, maden og de sociale arrangementer vurderes positivt af langt størstedelen, og det faglige vurderer 80% som godt eller meget godt – kun 7% giver en negativ bedømmelse. Som ventet er nogle kurser bedømt bedre end andre, men ingen falder igennem, og 4 kurser får 100% positiv bedømmelse. Mest kritik får udstillingsområdet, som for første gang af pladsårsager ikke var placeret på hotellet, men 200 m derfra, hvor frokosten blev serveret. Det skal nævnes at, udstillerne fik dette oplyst ved bestilling og deres gebyr af samme grund var sat meget lavt.


UNIKT SAMARBEJDE GAV 4 PRISMODTAGERE

Vinderne af DKF’s Specialepris 2016 • Søren Grøn og Erik Frafjord med specialet ” Hvilken prognostisk betydning har MR-fund for patienter med nakkesmerter? Et 12 måneders opfølgningsstudie”. • Uffe Bundgaard og Jeppe Mølgaard Mathiasen med ”A description of MRI-findings in patients with neck pain and their relation to Quebec subgroups”. I næste nummer af KIROPRAKTOREN kan du læse om projekterne.

For første gang blev DKF’s Specialepris tildelt to specialer og hele fire personer. To hold specialeskrivere havde nemlig arbejdet tæt sammen om metode, reproducerbarhed og et meget stort dataudtræk. Det blev til gavn for to forskellige undersøgelsesformål og flotte resultater. Professor Jan Hartvigsen holdt tale om præstationen og overrakte diplom og 1250 kr. til hver af de nyuddannede, der kvitterede med kort oplæg om deres resultater.

EMBEDSMAND

”For mig var det – som ikke-kiropraktor – spændende at få et indblik i den mere faglige del af området og høre lidt om fremtidsvisionerne for faget. Det var dejligt at se så stor en tilslutning, og kiropraktorerne virkede meget engagerede. Jeg deltog i en workshop om osteoporose – her var der stor spørgelyst.” Cecilie Heerdegen Leth, seniorkonsulent, Center for forhandling, aftaler og overenskomster, Danske Regioner. Arbejder med kiropraktorområdet.

SEKRETÆR

”Jeg synes, kongressen var god, men jeg kunne godt tænke mig lidt flere valgmuligheder for sekretærerne – flere kurser eller emner man kunne snakke om. Søs Egelinds oplæg var rigtig godt – eftertænksomt og rørende.” Susanne Christensen, Kiropraktisk Klinik i Hammel

KIROPRAKTOR

“Faglig kongres er noget jeg ser frem til og taler om med kollegaer både før og efter. Det varierede og spændende program gør at man både kan genopfriske viden og lære nyt. Det er desuden altid skønt at møde studiekammerater og kollegaer fra hele landet.” Julie Laiback Rasmussen, Kiro­ praktorerne i Sorø

POLITISK GÆST

TURNUSKANDIDAT

“Min deltagelse i Kiropraktorforeningens kongres forstærkede på flere måder det skæbnefællesskab, som vi har. For det første deler vi en fælles udfordring om evidensbaseret videnskab contra wellness. For det andet deler vi en udfordring om at holde sammen, når de fælles træk ikke længere er åbenlyse. Og for det tredje har vi en identisk udfordring med vores forhandlingsmodpart, når det gælder vores overenskomst. Er overenskomsten en honoraraftale? Et budgetstyringsredskab? Eller en faglig adfærdsregulering? Det var en på alle måder god og lærerig dag.

“Det var mit første år til Faglig Kongres, og som helt nyuddannet var det fagligt både spændende og lærerigt. Ligeledes var der god mulighed for at være social og hygge sig med både nye kollegaer som gamle studiekammerater. Glæder mig til næste gang.” Casper Glissmann Nim, Rygcenter Syddanmark og klinik i Odense

“I was very impressed, both with the conference itself and with the caliber of the participants. In the states we have significant difficulties with getting people to attend society meetings, but the chiropractors who were there were very engaged. I was impressed with the caliber of questions and interaction with the participants of my workshop. Finally, we were so impressed with the people of Denmark overall, it was a warm and welcoming culture.“ Paul E. Dougherty, professor, New York Chiropractic College.

Freddie Sloth­Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen

K I R O P R A K T O R E N

UNDERVISER

/

D E C E M B E R

2 0 16

7


ÅRETS KIROPRAKTOR 2016

Susanne Lynge

ILDSJÆL, DER ARBEJDER BENHÅRDT

Kollegerne havde valgt den arbejdsomme nordjyde, der blev hyldet på Faglig Kongres 12. november.

8

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

Til daglig driver Susanne Lynge klinik i Brønderslev med sin mand. Men hun finder også tid og ressourcer til at videreuddanne sig og igangsætte tværfaglig, vigtig forskning til fordel for børn. ”Susanne har en travl klinik og har haft det i mange år. Alligevel stiller hun sig ikke tilfreds, men fortsætter med at søge nye udfordringer og fortsat dygtiggørelse og har bl.a. gennemført en masteruddannelse i pædiatri parallelt med sin travle hverdag. Nu har hun med ildhu kastet sig over forskningen, så hun ikke blot arbejder med sin egen dygtiggørelse, men for hele professionen.” Sådan skriver de tre forskerkolleger fra Kiropraktorernes Videnscenter (NIKKB) direktør, ph.d. Henrik Wulff Christensen, professor, seniorforsker Jan Hartvigsen og seniorforsker, ph.d. Lise Hestbæk, som var gået sammen om at indstille hende til prisen. I sit projekt undersøger Susanne Lynge sammen med læge Olav Bennedbæk effekten af kiropraktorers manipulationsbehandling på kronisk hovedpine hos skolebørn. 200 børn deltager i det nordjyske projekt, der møder stor interesse. Forskerkollegerne skriver i indstillingen: ”Under hele processen har hun været meget ihærdig og har skabt


rigtigt gode samarbejdsrelationer både til en børnelæge i Ålborg og til personalet på NIKKB. Hun har en beundringsværdig blanding af at have stærke holdninger og alligevel være i stand til at lytte og ændre mening – hvis argumenterne er gode nok!” ”Resultatet er en RCT (randomisret kontrolleret studie, red.), der kører rigtig godt, og som har potentiale til at gøre en forskel. Det har kostet rigtig mange frivillige arbejdstimer – og det gør det stadig, og vil gøre det i flere år fremover – ved siden af det daglige klinikarbejde. Alligevel har hun aldrig tøvet eller valgt de nemmeste løsninger.”

HVAD SAGDE FORMANDEN I SIN TALE?

Til DKF årsmøde lørdag holdt formand Lone Kousgaard Jørgensen den traditionelle formandstale. Hun omtalte naturligvis den ny overenskomst, men rundede også manipulationssagen og det støt stigende patienttal. Til slut fremhævede formanden det aktuelle udviklingsarbejde af nyt målprogram – som medlemmerne selv skal komme med ideer til.

Hjælper mange Fra talerstolen, hvor Susanne Lynge takkede for titlen, fortalte hun, at mange forældre har kontaktet hende med historier om deres børn, som lider af stærke tilbagevendende hovedpiner, som ingen kan gøre noget ved. Hovedpine er den andenstørste børnepatientdiagnose hos kiropraktorer, fortalte hun også, men der mangler viden om, hvad der reelt kan gøres for disse børn. Susanne Lynges projekt er derfor et vigtigt skridt mod bedre hjælp til denne gruppe børn. ”Susanne er en ildsjæl, der arbejder benhårdt for kiropraktikken og til fulde med både hjerte og hjerne!” Sådan lyder den flotte afslutning på indstillingen fra Henrik Wulff Christensen, Jan Hartvigsen og Lise Hestbæk. Årets Kiropraktor er Dansk Kiropraktor Forenings kollegapris, hvor medlemmer kan indstille kolleger, der har gjort en særlig indsats. Den uddeles hvert på kiropraktorernes årskongres, der i år var en ren faglig kongres.

Jo flere danskere, der vælger at gå til kiropraktoren, når det gør ondt, jo bedre er det. For jeg mener, at vi er den bedst uddannede og mest kompetente fagperson på muskel/ledområdet.

… det er så stort, at vi har opnået 60/40%’s tilskud på speciale 64, at vi godt kan leve med, at ikke alle patienter i denne omgang får større tilskud på førstegangskonsultationen. Men det vil jeg arbejde på fremadrettet.

Det bekymrer mig, at Folketinget vil give alternative behandlere med kun 250 timers uddannelse lov til at manipulere rygsøjlen. Manipulation er jo ikke farligt i sig selv, men hvis du fx har kræft, knogleskørhed eller diskusprolaps, hjælper det ikke med behandlinger hos en alternativ behandler, uanset hvor god vedkommende er til at manipulere.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

9


HVOR BEVÆGER MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME SIG HEN? Tre oplægsholdere med stor viden og klare holdninger gav velovervejede bud på ”Fremtidens muskulo­skeletale dagsorden – den nye virkelighed” i fredagens plenum­session. Private sundhedsforsikringer, bruger­ betaling, ny definition af MSK, tværfaglige teams, individualisering og teknologi var nøgleord.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder på NIKKB

I skal ikke forvente store stigninger i de offentlige tilskud til behandling af muskel- og skeletsygdomme. Derfor vil private sundhedsforsikringer og brugerbetaling blive mere og mere almindeligt i fremtiden, indledte Kjeld Møller Pedersen professor ved COHERE, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU, kigget ind i fremtiden. Han understregede sin pointe ved at fortælle, at 21% af alle udgifter hos de private sundhedsforsikringer gik til fysioterapi og kiropraktik i 2015.

Kjeld Møller Pedersen afslørede desuden, at han mener, at overenskomsten mellem kiropraktorerne og regionerne ikke fordeler ulemper og fordele lige mellem klinikker med og uden ydernummer, og han spår, at det ikke vil blive bedre, medmindre man moderniserer overenskomsten.

Teambaserede tjenester Jakob Lothe gjorde opmærksom på et ­paradigmeskifte i Jakob Lothe

Før som nu snakker vi om MSK som disease. I fremtiden vil MSK blive betragtet som disability. Jakob Lothe, formand for Norsk Kiropraktorforening

10

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

opfattelsen af MSK i fremtiden. Hvor man historisk og aktuelt snakker om MSK som en sygdom, vil man i fremtiden opfatte muskel- og skeletproblemer som invaliditet eller funktionsnedsættelse. Det er en samfundsopgave, der ikke kan løses af en profession alene, den kræver en bred indsats på tværs af en række sektorer. Derfor vil kiropraktorer indgå i tværfaglige teams, der tilbyder sundhedsmæssige tjenester til patienterne i samarbejde med andre sundhedsprofessionelle fx læger, konstaterede Jakob Lothe, der er formand for den norske kiropraktorforening.

Fra behandlere til rådgivere Kiropraktorernes fremtid ligger i at blive en del af udviklingen og ændre Jan Hartvigsen rolle fra behandlere til rådgivere, som vil fylde mere og mere i kiropraktorernes hverdag, spåede Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på SDU og seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Han pegede på mere individualiseret behandling, og den teknologiske udvikling vil sætte sit præg på kiropraktorbranchen bl. a. i form af telemedicin, apps på telefonen, større åbenhed og tilgængelighed til sin egen journal for patienten og store klinikker med flere behandlingsformer og behandlingstilbud. Teknologien vil ikke erstatte den personlige kontakt, men blive et hjælpemiddel, forsikrede Jan Hartvigsen. Det muskuloskeletale områdes fremtid byder på store forandringer og en ny virkelighed, hvis de tre fremtidsvisioner holder stik. Det bliver interessant at følge!


 er i klummen ytrer specialister sig om H deres perspektiv på emner, som r­ elaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

SPILLEREGLERNE PÅ PRAKSISOMRÅDET ER ÆNDREDE Af professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet

Det er ikke nyt – men det skal alligevel gentages igen og igen. Der er økonomisk smalhals i sundhedsvæsenet! Den årlige vækst i de samlede offentlige sundhedsudgifter er historisk lav: Mellem 0,5-1% per år afhængig af om vi ser på sygehuse, praksissektoren eller receptmedicin, hvor sygehusene fører an i væksten. Før den finansielle krise satte ind omkring 2009, havde vi årlige vækstprocenter på 2-3% per år. Spillereglerne på praksisområdet er blevet ændret startende omkring 2010. Nu indsættes der rutinemæssigt ’budget-lofter’ i aftalerne mellem organisationerne og Regionernes løn-og takstnævn. I den seneste aftale på kiropraktor-området står der krystalklart, at ”Parterne er enige om, at den samlede økonomiske ramme for udgifterne til kiropraktisk behandling udgør 122,46 mio. kroner (2015-prisniveau)”. Dette beløb tillægges nogle mindre justeringer. Hertil kommer, at man i lyset af den ret gennemgribende omlægning af ydelses-og tilskudsstruktur vil følge udviklingen særligt tæt. Tabellen sætter udviklingen på kiropraktor-området i perspektiv. Fremadrettet skal man ikke forvente øgede offentlige bevillinger til

kiropraktorområdet uanset vigtigheden af muskel-skelet området. Der kommer næppe en særlig handleplan, a la hvad man har set i Norge, medmindre organisationerne på området finder sammen og skaber opmærksomhed om vigtigheden af området, og selv da er der ingen garanti. Nej – pengene går til Kræftplan IV eller en annonceret plan for diabetes, demens-handleplan osv. Prioritering på sundhedsområdet kan ofte være svær helt at forstå og acceptere for grupper, der ikke prioriteres særligt højt. De samlede offentligt økonomiske bevillinger til sundhedsvæsenet hænger tæt sammen med udviklingen i samfundsøkonomien. Der er ikke meget, der tyder på, at presset letter på denne side af 2025. Og man skal huske på, at af den begrænsede vækst i de samlede offentlige udgifter, går en relativ stor andel til sundhedsvæsenet, som altså i denne forstand ’forkæles’. Skal der komme økonomisk vækst på kiropraktorområdet, skal det komme fra et stigende antal 100%-selvbetalere. Konkurrencestyrelsens 2013-rapport om markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter skabte dengang stor opmærksomhed med anbefalingen af modernisering af de

Mio. kr.

2007

2010

2013

Kiropraktor

102,4

117

120

126

Kiropraktor, %

0,12

0,11

0,11

0,12

Samlede sundhedsudgiftermia.kr.

87,2

101,9

105,5

109

regulatoriske rammer og ønsket om øget konkurrence. Overordnet kan det være en god ide at se på den måde hele praksissektoren, altså ikke bare kiropraktorer, styres og reguleres på, inkl. systemet med ydernumre. Konkurrencestyrelsen er sat i verden for at fremme konkurrence og forhindre ufint spil blandt konkurrenter. Styrelsens rapporter bærer dog præg af, at ønsket om øget konkurrence tillægges større vægt end sundhedspolitiske overvejelser. Skal der indføres øget konkurrence, skal udspillene være mere gennemtænkt og balancere mellem konkurrence-og sundhedshensynet. Konkurrence er ikke dårligt – men skal være gennemtænkt. Find Kjeld Møller Pedersens slideshow fra kongressen på www.Fagligkongres.dk

Professor Kjeld Møller Pedersen er ekspert i sundhedspolitik- og økonomi. På Faglig Kongres holdt han oplægget ”De sundhedsfaglige og økonomiske perspektiver, som tegner sig i fremtiden i forhold til det muskuloskeletale” i fredagens plenumsession, som du kan læse om på modsatte side. Foto: Anders Bach

Der kommer næppe en s­ ærlig handleplan, a la hvad man har set i Norge, medmindre organisationerne på området finder sammen og skaber opmærksomhed om vigtig­ heden af o ­ mrådet, og selv da er der ingen g ­ aranti.

2015

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

11


”Det, du giver, det får du i masken, mand!”

PUNCHLINES FRA

Søs Egelind ”Jeg gider ikke ikke gøre mig umage!” ”En mage, det’ jo sådan en, der ligger ved siden af én i dobbeltsengen, og så sætter man et U foran, og det tror jeg faktisk, må være en forkortelse af ’uden’. ... Det har det sikkert heddet i gamle dage: ’Uden mage’… ’umage’ ... Det’ sgu det samme som ’mageløst’!” ”Jeg tænker, uanset hvad man giver sig til, så hvis man gør sig umage, så bliver det jo mageløst. Jeg gider ikke ikke gøre mig umage!”

12

K I R O P R A K T O R E N

/

”Lige her, i det her minut, der skal det være saftigt og fantastisk!” Med et 1 meters målebånd fra Bauhaus illustrerede Søs Egelind sin pointe. Hun hapsede de første 58 cm af, fordi hun meget snart fylder 58. I den anden ende rev hun 14 cm af, fordi som hun sagde: ”86. Det kunne jeg sgu da godt tænke mig at nå.” ”Så har jeg så meget tilbage,” sagde hun, viftende med de restende 28 cm. ”Det gør mig ikke angst på nogen måde. Det gør mig bare opmærksom på, at også lige her i det her minut, der skal det være saftigt og der skal det være fantastisk.”

D E C E M B E R

2 0 16

En oplevelse med en uhøfligt uopmærksom receptionist fik Søs Egelind til at tale om karma: ”Hvordan kan man være så lidt bevidst om sin egen aura? Det fisme dårligt. Det dårlig casting. Og så lige på en kræftafdeling!” ”… hvis der er noget, jeg ikke bryder mig om, så er det nærighed. Der er nærighed med penge, men noget andet er at være nærig med anerkendelse.” ”Jeg forstår ikke de der virksomhedsledere eller chefer, der ikke har fattet karmaloven: ”Det du giver, det får du i masken, mand!” ”Falder dine arme af, når du siger noget pænt til dine medarbejdere? Når du anerkender dem, fordi de gider arbejde i din virksomhed?”

”Man skal huske at leve i nuet og få det bedste ud af livet, man skal være, den, man er – og behandle andre som man gerne selv vil behandles – og anerkendelse og ros er meget vigtigt. Det er sådan, jeg forstår Søs Egelinds pointer i de her eksempler.”

”I forhold til mit job i klinikken, så bruger jeg det sådan, at jeg sørger for, at alle føler sig velkomne, og hvis de har lyst til at snakke, mens de venter, så er der altid tid til det. Vi er alle sammen lige, og alle skal behandles godt.”

”Smil og rosende ord gives tusindefold igen. Empati og forståelse for hinanden er vigtige ting for mig. Ingen ved, hvad der sker i morgen.”


Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Anders Bach

”Hun satte tanker i gang om vores syn på hinanden, hvordan vi påvirker hinanden og med små ting kan give hinanden en bedre dag”

Susanne Christensen, kliniksekretær fra Hammel, var en af de mange kongresdeltagere, der brugte 50 minutter i selskab med Søs Egelind. Hvad fik hun ud af det?

Om Susanne Sekretær i Kiropraktisk Klinik Hammel siden 2015 Har arbejdet som kliniksekretær siden 2007. Var på Faglig Kongres i 2012 og med nu igen i 2016.

”Hendes oplæg var for mig rigtig godt. Eftertænksomt og rørende, ikke hvad jeg forventede”, fortæller Susanne Christensen, som det første. Hvordan var det anderledes? ”Titlen ’Slip humoren løs’ havde givet mig en ide om, at vi skulle ind og skraldgrine i en time. Jeg har set Søs før, og hun er jo mange ting, men for mig mest kendt som en, der får mig til at grine, slappe af og nyde livet. Det, jeg fik ud af hendes oplæg, var meget mere end det.”

Grin blev til tanker ”Hun satte tanker i gang om vores syn på hinanden, hvordan vi påvirker hinanden og med små ting kan give hinanden en bedre dag. Men også, hvor hurtigt alting kan vælte, og at vi har brug for hinanden på godt og ondt.

Søs Egelind i snak med kiropraktorer i pausen inden oplægget. Der blev også taget selfies med den populære skuespiller, der er uddannet i Aarhus.

Og hendes afsluttende sang fik mange følelser frem i mig, og jeg sad med tårer i øjnene.” ”Så dejligt at blive overrasket over, at et forventet grin bliver til tanker og eftertænksomhed over livet,” konkluderer hun. Synes du, hun har ret i sine pointer i de tre uddrag? ”Jeg synes bestemt, hun har ret i alle sine pointer – bruger det da også allerede på jobbet,” fortæller Susanne Christensen, som har været kliniksekretær siden 2007. ”Det job, jeg sidder med, handler bl.a. om at være det første, folk ser i klinikken. Derfor er jeg opmærksom på at være smilende, glad og venlig, men også mere end det, fx spørge ind til patienterne og huske på ting som: ”Er du blevet farmor?” eller: ”Hvordan går det med din kat?” – selvfølgelig når de har været her nogle gange,” fortæller hun. ”Er det første gang, de er her, fornemmer jeg, om de vil snakke, da det tit får dem til at slappe af. Jeg føler med dem, og det kan de mærke.”

Hvad kan man selv gøre? Søs Egelind talte meget om, at man bedre kan være empatisk og lykkelig, hvis man sørger for ikke at blive bitter over de svære, uretfærdige ting, man kan komme ud for. Men er det ikke nemmere sagt end gjort? ”Jeg tror ikke, vi altid kan være glade og se lyst på tingene – men vi skylder os selv at mærke efter.” Har du gode råd til andre? Noget du gør eller tænker er vigtigt at gøre? ”Jeg tror, alderen og livserfaring spiller en rolle for mig. Jeg er blevet meget bedre til at mærke efter, hvad der er vigtigt og kræver handling, og hvad jeg bare skal lade passere.”

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

13


Find oplæggene på FagligKongres.dk

HVAD LÆRTE VI? D4

D1

Differentialdiagnostiske overvejelser ved den ældre patient

Osteoporose Overlæge, lektor, ph.d., Pernille Hermann, Odense Universitetshospital

Praktiserende læge og lektor Niels Damsbo

Faglige pointer og seks overve­ jelser ved speci­ fikke symptomer hos ældre WHO klassificerer aldersgruppen 60-74 år som ældre, og gruppen fra 75 år som gamle. Ældre får mere tør kropssammensætning, dårligere nyrefunktion, svækkelse af elastiske strukturer, sammenfald af discus og knogler, nedsat psykomotorisk hastighed mm. Andre problemer: Inaktivitet, tab af muskulatur, ensomhed, depression, angst, demens, nedsat syn og hørelse. Anamnese og undersøgelse: Sygehistorie, medicinliste, umiddelbart indtryk, derefter hud, tæer, negle, øjne, hørelse, BT, hjerte- og lungestetoskopi, mave/brok, perifer puls, psykisk funktion. Test: RST = At rejse sig – sætte sig testen og TUG = Timed Up and Go.

14

K I R O P R A K T O R E N

/

Differentialdiagnostiske ­overvejelser ved: 1) Svimmelhed: Otologisk, neurologisk, kardiovaskulært, bevægeapparatet, medicin og psykisk? 2) Brystsmerter: Hjertelidelse, bevægeapparatet, lungelidelse, mave/spiserør, psykisk? 3) Bækkensmerter: Bevægeapparatet, genitalia, urinveje, mave-/tarmkanal, bugvæg/brok, psykisk? 4) Smerter i OE: Bevægeapparat, neurologisk, kredsløb, medicin m.m.? 5) Smerter i UE: Bevægeapparatet, kredsløb, neurologisk, medicin m.m.? 6) Demens: Depression, delir, somatisk sygdom, medicinbivirkning, nedsat syn og hørelse, alkoholmisbrug, psykosocial krise, focale hjernesyndromer, primær dårlig begavelse. Hjælpemidler: Lægehåndbogen på www.sundhed.dk, www. promedicin.dk, www.interaktionsdatabasen.dk, FMK-online. dk evt. ved hjælp af patientens Nem Id

D E C E M B E R

2 0 16

Rygsammenfald er alvorligt, ældres ryg­ smerter er indikation for røntgen og træning er primært fald­ forebyggende Et sammenfald i ryggen er en alvorlig komplikation til osteoporose og den vigtigste prædiktor overhovedet for nye brud. Dertil kommer, at op til 3% af patienter med smertende sammenfald i ryggen har malign sygdom, som bagvedliggende årsag. Rygsammenfald skal derfor tages alvorligt. Ved rygsmerter hos ældre bør røntgenundersøgelse af columna udføres tidligt i forløbet, og patienter, der får

påvist hvirvelsammenfald, bør vurderes med anamnese, klinik og biokemi, med tanke på malignitet eller anden sygdom, der kan medføre øget knogletab. Hvis det er muligt, bør der også udføres DXA-scanning af ryg og hofte, men det er ikke en forudsætning for at påbegynde medicinsk behandling. Traditionel anti-osteoporotisk behandling hæmmer knogleomsætningen og nedsætter dermed knogletab og knoglefornyelse. Lægemidlerne virker primært på trabekulær knogle. Patienter med rygsammenfald kan også være berettiget til knogle-anabol behandling, som øger knogleomsætning og -opbygning og nedsætter risiko for nye rygsammenfald med op til 75%. Træning kan reducere knogletab i ryggen, men ikke sikkert i hoften, og der er ikke påvist ændret brudrisiko som følge af træning. Træning af osteoporosepatienter bør således primært fokusere på faldprofylakse.


K7

K5

Kostvejleder og klinisk diætist Hanne Heinrich

Kiropraktor, ph.d., seniorforsker, lektor Lise Hestbæk, NIKKB og SDU. Kiropraktor Karin Moesgaard Jensen, Kiropraktorhuset ROAR. Kiropraktor, ph.d., seniorforsker, lektor Alice Kongsted, NIKKB og SDU.

Kost og kosttilskud som del af sygdomsbehandlingen

Skru op eller ned for inflammation gennem bl.a. kost Inflammation er underliggende årsag til kroniske livsstilssygdomme. Ved at regulere livsstilsfaktorer som kost, motion, stress m.m. kan man behandle årsager frem for blot undertrykke symptomer. Tarmens barrierefunktion er meget vigtig og styres bl.a. af såkaldte tight junctions. Skader på tarmslimhinden eller skadelig påvirkning af tight junctions skaber øget tarmpermeabilitet og opfattes som medvirkende årsag til kronisk inflammation og autoimmune lidelser. Der er mange mulige årsager til øget tarmpermeabilitet. Ift. kost er fokus især på gluten, fødevareallergier/ intolerancer, toksiske lektiner, større mængder sukker og alkohol. En eliminationsdiæt kan identificere “syndere”. Udeladelse af gluten er ofte værd at starte med. Samtidig skal

man tilføje det, der afbalancerer immunsystemet og bygger op. Naturlig og ernæringstæt mad, dvs. mad lavet fra bunden af rene råvarer, er vejen frem, ligesom mange grøntsager og bær. Det er lige så vigtigt, hvad du tilføjer til din kost, som hvad du fjerner! Særligt anti-inflammatoriske er fermenterede fødevarer, fond kogt på ben, kostfibre, omega-3-holdige fødevarer, ingefær/gurkemeje, hele løgfamilien, ananas, blåbær, kokosolie og grøn te. Der er ikke noget “quick fix”. Der er meget at tage højde for og et enkelt eller to kosttilskud løser ikke problemet ved kronisk inflammation! Der skal en grundlæggende og individualiseret omlægning til, men så er det ofte også muligt at dæmpe eller helt fjerne kronisk inflammation.

Moderne maintenance

­Kiropraktorer skal også ­behandle de ­svære patienter

• Inddrag patientens præferencer og undgå at benytte en behandling, som patienten ikke ønsker.

• Smerteintensitet og funktionspåvirkning afhænger af patientens samlede livssituation, tidligere erfaringer med rygsmerter og patientens billede af, hvad der er galt. Den enkelte lændeepisode bør derfor betragtes i et livstidsperspektiv. Forståelse for det hidtidige forløb kan bruges til at sætte realistiske mål sammen med patienten – smertefrihed er ikke altid et realistisk mål, så sæt andre mål, der kan give succesoplevelser.

• Patienter med langvarige rygproblemer kan, ligesom patienter med andre kroniske sygdomme, have behov for at blive fulgt regelmæssigt. Opfølgning bør fokusere på hjælp til selvhjælp, og patienter der fungerer godt ved opfølgning, bør bestyrkes i deres håndtering. Overvej om manuel behandling er foreneligt med et budskab om, at alt går godt, og husk at rådgivning også er behandling.

• Undgå forklaringsmodeller, der støtter forestillinger om, at smerte er lig med strukturel skade, eller at ryggen kan ’gå i stykker’.

• For patienter med tilbagevendende rygsmerter OG god respons på manuel behandling er der påvist positiv effekt af forløb med regelmæssig opfølgning, og risikoen for gentagne episoder kan reduceres vha. træning i efterforløbet efter en lændeepisode. • Find et screeningsredskab og eksempler på forløbsprofiler, som kan bruges til afklaring og forventningsafstemning på fagligkongres.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

15


Find oplæggene på FagligKongres.dk

HVAD LÆRTE VI? K3

D5

Cand.manu., master i positiv psykologi Anne-Lene Nielsen. Fridykker Stig Pryds.

Professor, DC Paul E. Dougherty, Canandaigua Veteran’s Affairs Medical Center and New York Chiropractic College

Positiv psykologi: Fra kronisk smertepatient til topatlet

Håb og optimisme kan trænes Positiv psykologi er videnskab om optimal menneskelig funktion og leverer evidensbaserede interventioner, hvis formål er at fremme mental sundhed. Positiv psykologi tager udgangspunkt i, at: “Det, vi har fokus på, får vi mere af.” Positive relationer og emotioner samt håb og optimisme kan trænes efter dette princip, så vores mentale helbred og psykologiske robusthed styrkes. I fredstid kan vi opbygge et reservoir af mental robusthed gennem øvelser, som kiropraktorer kan anbefale til patienter: 1) Brug netværk. Det fungerer som beskyttende faktor. Afse tid hver dag til at nære en relation på positiv vis. Det virker også godt at hjælpe andre. 2) Få positive følelser til at fylde. Før fx en positivitetsjournal, hvor man hver aften

16

K I R O P R A K T O R E N

/

Behandling af den ældre patient

skriver om tre gode ting og beskriver, hvordan man var med til at få dem til at ske. 3) Dyrk det, der giver glæde og energi. Det er ikke egoistisk, men øger mental robusthed. 5-10 min. mindfulness/meditation om dagen er nok til at fremme positive følelser. 4) Træk vejret. Et godt åndedræt nedsætter stresshormon, giver bedre holdning og er nøglen til dine følelser, din tilstedeværelse og evne til at være i nuet. Fridykker Stig Pryds fortalte, hvordan han vha. mentale mekanismer og store kostændringer på 2 år ændrede sit liv med kronisk smertefuld psoriasisgigt til et liv som sportsmand på topplan. Hans indgangsvinkel var, at “Man skal ikke hænge med hovedet, hvis man sidder i lort til halsen!” Han gjorde det, fordi han tydeligt mærkede, at det virkede, og han forstår nu, at han uden at vide det, anvendte interventionerne fra den positive psykologis værktøjskasse.

D E C E M B E R

2 0 16

Mobility, function and quality of life are important outcomes for the older adult Evaluation and management of the older adult is both challenging and rewarding. The evaluation of an older adult is challenging because of the complex co-morbidities that make the differential diagnosis and also the treatment is challenging because of the need to possibly modify the treatment to compensate for the comorbidities, such as things like Chronic Obstructive Pulmonary Disease (COPD) affecting how long they can lie prone, osteoporosis affecting the force that may be used for the manipulation, or cognitive impairment affects the informed consent process. Treatment of the older adult is rewarding in that many times the functional improvements that are seen in this population may have greater impact on the overall quality of life for this indivi-

dual. An example would be that improving the walking distance for an older adult with stenosis my allow them to improve their cardiac health or possibly allow them to walk to the store which will allow them to stay independent longer. Chiropractic management is safe and effective in the older adult population, but requires special considerations as mentioned above. It is always important to assess the “whole person” to develop the appropriate management strategy that helps the patient achieve the result that will improve their overall quality of life. Mobility, function and quality of life are important outcomes for the older adult with musculoskeletal complaints.


KK5

D3

Statsautoriseret revisor Morten K. Nielsen, PWC.

Anders Kilen, cand.scient., ph.d.-stud, Institut for idræt, Københavns Universitet. Anders Q. Steensen, elitetræner og manuel behandler, YourPerformance.

Klinikejernes drift og årshjul

Sådan ­optimerer du din drift ­økonomisk Fokuser på de vigtigste ting i dit regnskab: - hvad er indtjeningen? - hvad er formuen? • Hvis din klinik altid er salgsklar, får du den bedste indtjening, også selvom du ikke skal sælge.

Alle er atleter

• Udarbejd et budget eller fastsæt en begrundet forventning for det kommende års indtjening. • Husk, at regnskaber ikke altid er umiddelbart sammenlignelige ved forskellige virksomhedsformer. • Sørg for, at din løn eller hævninger er skattemæssigt optimeret. • Husk al relevant lovgivning og de nødvendige forsikringer.

Gentagne korte træningspas kan give betydende funktionel forbedring hos ældre Fra et peak typisk i 20’erne ses med stigende alder en gradvis nedgang i iltoptagelse, muskelmasse, knoglemasse og kognitiv funktion. Dette medfører tab af muskelstyrke, kondition og generel dagligdags funktion. Frem til 50’erne er den primære årsag ganske enkelt et lavere aktivitetsniveau. Senere tager biologisk aldring i højere grad over, og tab af fysisk kapacitet accelerer. Fysisk aktivitet kan mindske det aldersrelaterede tab af fysisk kapacitet gennem hele livet, og studier har vist, at 70-årige kan træne sig op til et niveau svarende til utrænede 20-årige. Et pilotstudie har vist, at korte træningspas af 10-15 min. varighed (kaldet mikrotræning) én gang om dagen seks dage om ugen kan forbedre fysiske kvaliteter hos

K I R O P R A K T O R E N

ældre (65+), der i forvejen er fysisk aktive. De korte træningspas er overskuelige, også for dem der ikke er vant til at træne. Træningen bør sigte mod at forbedre mobilitet, stabilitet, muskelstyrke og kondition. Det er vigtigt, at den fysiske aktivitet er målrettet individet. For eksempel kan rask gang være tilstrækkelig konditionstræning for utrænede ældre, mens ældre med større træningserfaring måske kan løbe intervaller. På samme måde bør styrkerelaterede øvelser tilpasses den enkelte. På https://trainingandrehab. dk/kiropraktor-kongres/ kan man frem til 1. februar finde inspiration til øvelser, der kan indgå i mikrotræning.

/

D E C E M B E R

2 0 16

17


HVOR VIL I HEN, MEDLEMMER?

Faglig Kongres handlede ikke kun om kiropraktorfaglighed, værksted og retningslinjer. Udover de faglige kurser, årsmødet og de mange hæderspriser som du kan læse meget mere om andetsteds i bladet, var der også sat god tid af i programmet til diskussion af foreningens fremtid. Af Christian Ankerstjerne, DKF’s kommunikationschef

– Vi har i bestyrelsen valgt at forlænge levetiden for vores nuværende målprogram ’Kiropraktorerne i Spil 2011-2016’ med et år i forhold til det planlagte. Men nu er vi for alvor gået i gang med arbejdet til et nyt, som planmæssigt vil være klar til generalforsamlingen i november 2017, siger Dorthe Schøler Ziegler, bestyrelsesmedlem og ansvarlig for processen. På Faglig Kongres 2016 havde man derfor sat visionsproces og udvikling af foreningens målsætninger på programmet – og under overskriften ”Kiropraktorens rolle og kompetencer 2017-2022” blev samtlige deltagere på kongressen inviteret til at give deres besyv med. – Det understreger den vægt, bestyrelsen ligger på, at alle har mulighed for at involvere sig i arbejdet med det nye målprogram, og at det

18

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

endelige produkt dermed afspejler medlemmernes ønsker til fælles mål og handlinger i lighed med tidligere målprogrammer, fortæller Dorthe Schøler Ziegler, og forsætter: – Hvor vil I hen, og hvad mener I er væsentlige udfordringer og muligheder for kiropraktorerne – ikke bare din næste fem år, men også endnu længere ud i fremtiden?

Kiropraktoridentitet Til at facilitere og styre involveringen i udvikling af ideer og prioritering af forslag til det nye målprogram, havde bestyrelsen engagereret Christian Holm og Christina Seidelin, der begge er erfarne proceskonsulenter. I løbet af de to moduler gik snakken lystigt: Opgavefordelingen på bevægeapparatsområdet i primærsektoren skal tydeliggøres, og vi skal være klar til at byde ind, kollektivt som individuelt, men vi ser gerne, at regionerne viser handlekraft. Vi ser


Hvad er et målprogram? Målsætningsprogrammet er foreningens rettesnor for arbejdet i bestyrelsen, kredsbestyrelserne, samarbejdsudval-

gene og sekretariatet. Medlemmer kan bruge dokumentet som et talepapir, hvis de skal forklare samarbejdsparter,

Forsommer 2016

November 2016

Forår 2017

Brainstorm på det årlige seminar for DKF’s politisk aktive

2 debat­ moduler på Faglig ­Kongres

3 topmøder

kiropraktoren som primær ansvarlig for egen rolle og effektmål. Vi ønsker rettigheden til at anlægge ultralydsvejledte blokader. Vi skal arbejde for begrænset ordinationsret, måske til særlige undergrupper, eksempelvis hospitalsansatte kiropraktorer. Vi mangler hænder og ønsker øget optag på studiet. Kiropraktorerne skal arbejde for at tage plads i administrationer – kommunalt og regionalt og også gerne en plads i Sundhedsstyrelsen. Tværfaglige økonomiske pakker hilses velkomne. Foreningen skal fortsat arbejde med åbenhed og gennemsigtighed. – Skal man sige noget samlet om de emner, der blev diskuteret, vil jeg især nævne identitet og opgaver i sundhedsvæsenet. Men alt er skrevet ned, og vi har taget alle forslag med hjem, og så vil vi forsøge at kategorisere dem i mere overordnede kasser, siger Dorthe Schøler Ziegler.

kolleger eller patienter om, hvad kiropraktorerne står for politisk og arbejder hen i mod som faggruppe.

Bearbejdning og udfærdigelse

Vi er ikke færdige Foreningens medlemmer får flere muligheder for at byde ind. – Vi vil forsøge at arbejde videre med det, der allerede er kommet ind, men kunne du ikke deltage på kongressen, er der stadig masser af muligheder for at komme til orde. I foråret holder vi tre ’topmøder’ af en dags varighed rundt om i landet. Så snart vi har datoerne, melder vi dem ud, siger Dorthe Schøler Ziegler.

November 2017 Nyt målprogram præsenteres for general­ forsamlingen

– Vi vil også nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at arbejde ned i materien og formulere de nye målsætninger på baggrund af medlemmernes inputs, efterhånden som de indløber. Er det noget for dig, eller vil du høre mere, kan du allerede nu kontakte mig, slutter hun.

To moduler handlede om fremtidens mål for de danske kiropraktorer på Faglig Kongres i Århus. Foto: Anders Bach.

Kontakt Dorthe på dsz@danskkiropraktorforening.dk el. 4033 4090 www.danskkiropraktorforening.dk/maalprogram17

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

19


Har du fysikken til at behandle patienter som 70-årig? Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor? Willis Towers Watson anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensions­ niveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål? Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed. Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v. Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings­ og pensions­ ordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis Towers Watson, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold. Dine fordele ved DKF’s pensionsaftale • A ttraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom. • M ulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring. • Lempelige helbredsoplysninger. • Lave administrationsomkostninger. • Fleksible investeringsmuligheder. • Løbende optimering af pensionsaftalen. • Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold. Kontakt Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis Towers Watson på telefon 88 13 92 82. Se mere om dine muligheder på DKF’s pensionshjemmeside: www.danskkiropraktorforening.willisview.dk

willistowerswatson.com


NYT OM VIDEN

Variation i arbejdsstillinger kan begrænse smerter i nakke og skuldre Nyt studie bekræfter, at jo mere, man sidder ned i løbet af sin arbejdsdag, jo flere smerter får man i nakke og skuldre. Sørger man for jævnligt at tage pauser fra det stillesiddende arbejde og bevæge sig eller skifte arbejdsstilling, kan man reducere smerterne. Smertepåvirkningen er

den samme, uanset om man har kontorarbejde, akademisk job eller job i produktion, transport eller byggeri. Studiet afslører også, at sidder man ned mellem 5 og 20 minutter, får man

samme smerter, som hvis man sidder ned mere end 20 minutter. Det kunne altså tyde på, at der er en øvre smertegrænse, som nås, når man har siddet ned højst 20 minutter.

http://link.springer.com/article/10.1007%2Fs00420­016­1123­9

KOMMUNIKATION OG ORGANISERING KAN BIDRAGE TIL AT FOREBYGGE ONDT I RYGGEN …

Følg med i ny viden hos CMT Savner du inspiration til, hvor du som kiropraktor kan holde dig opdateret på den aktuelle forskning inden for muskel- og skeletområdet? Et af de mange steder, der tilbyder aktuelle forskningsartikler, er Chiropractic and Manual Therapies’ (CMT): chiromt.biomedcentral.com – dér kan du tilmelde dig artikelpåmindelse, så de informerer dig, når der er nyt læsestof.

… SOM FRIDAGE KAN LINDRE.

Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har genEn anden undersøgelse fra NFA viser, at butikspersonemført et studie blandt 594 ansatte i ældreplejen. Formålet var at inddrage nale, der løfter meget i arbejdstiden, kan have godt af medarbejderne i en ergonomisk indsats for at forebygge ondt i ryggen. en fridag uden tunge løft. Til forskernes store overraskelse pegede medarbejderne ikke udelukUndersøgelsen afslørede, at smerte i ryggen blev kende på ergonomiske årsager til ondt i ryggen. De nævnte også både akkumuleret, når medarbejderne havde flere arbejdspsykosociale og organisatoriske risikofaktorer, som fx dårlig kommunikation dage, der lå direkte i forlængelse af hinanden. eller dårlig organisering af arbejdet. Både flere arbejdsdage i træk og en større samlet – Medarbejderne foreslog, at de ergonomiske problemer ikke udelukløftemængde på den enkelte arbejdsdag øgede graden kende blev løst ved hjælp af de klassiske løsninger, som fx bedre arbejdstekaf rygsmerter den efterfølgende morgen. nikker til flytning af patienter eller brug af hjælpemidler. De foreslog nemlig Medarbejderne løftede i gennemsnit hver dag over også organisatoriske og psykosociale tiltag, fx at udvikle procedurerne for 1.200 kg og arbejdede 8 ½ time. opgaveløsning og forbedre kommunikationen. Det underForskerne kunne konstatere, at medstreger for os, at forebyggelse af muskel- og skeletbesvær arbejderne havde mere ondt i ryggen arbejdsmiljøforskning.dk er en temmelig kompleks ting, siger post. doc. Charlotte morgenen efter en arbejdsdag sammenDiana Nørregaard Rasmussen til NFA’s hjemmeside. lignet med efter en fridag.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

21


AKTUELT

OVERENSKOMSTEN BLÅSTEMPLER KIROPRAKTORERNES KOMPETENCER Med den ny 3-årige aftale, som bl.a. indfører akkreditering i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, har Danske Regioner vist tillid til og anerkendelse af danske kiropraktorers store faglighed. Kiropraktorernes uddannelse er ikke bare anerkendt, men fuldt integreret i det danske sundhedsvæsen. – Den nye overenskomst ER bedre end den gamle. Og den markerer et stort skridt frem for os. Hvis altså vi tager den til os og udnytter de muligheder, der ligger i den, fastslår Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF. – Kiropraktorfaget er i rivende udvikling. Kiropraktorer efterspørges inden for alle sundhedsfaglige områder, der har med bevægeapparatslidelser at gøre, og der er ingen ledighed, men tværtimod altid ledige stillinger. Vi vil forfærdeligt gerne involvere os på alle de områder, hvor det er relevant, men har svært ved at følge med efterspørgslen, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen.

Af Christian Ankerstjerne, DKF’s kommunikationschef

Hvad har vi fået? • Meget stort tilskud til patienter med nerverodstryk • Let anvendeligt ydelsessystem • Styr på akkreditering og systematisk efteruddannelse med den hastighed, vi ønskede

Beskeden egenbetaling nu Der er ingen tvivl om, at samfundet har stor nytte af kiropraktorernes specialkompetencer. – Vi kan byde på et bredt spekter af behandlingsmuligheder uden for det kirurgiske område. Og takket være den nye overenskomst med Danske Regioner, hvor der er afsat

Hvad var vi nødt til at give køb på? • Speciale 64 for kroniske patienter som vi kender den nu • Muligheden for at tilpasse pris på førstegangsbesøg efter problemets omfang

22

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

tilskud på helt op til 60% af prisen, kan visse patientgrupper med stort behov gennemgå en systematisk kiropraktorbehandling med væsentligt lavere egenbetaling end i dag, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF, og fortsætter: – Med den effektive kiropraktorbehandling inden for især diskusprolapser er der i dag meget få patienter, der har så dårlig en ryg, at operation reelt er eneste udvej for bedring. Patienter med bevægeapparatslidelser henvender sig selv til kiropraktoren eller bliver sendt til kiropraktoren af egen læge, før man går videre med kostbare og ofte langvarige udredninger i sygehussystemet.

Livskvalitet, aflastning og besparelser – Vi kiropraktorer skaber tryghed og omsorg for patienter, der langt hurtigere får behandling hos os og dermed forbedret deres livskvalitet. Det giver en meget stor aflastning samt mærkbare besparelser i of-


Foto: Søren Weile

Læs om ny tilskudsstruktur på næste side

OK17-aftalen • F  orløbspakker med 60% i tilskud første gang og 40% efterfølgende ved nerverodstryk i lænd og nakke samt ved spinalstenose • 3  førstegangskonsultationer efter tidspunkt for evt. tidligere konsultation og 3 opfølgningskonsultationer i almindelig, afgrænset og udvidet

DKF’s forhandlingsdelegation fra venstre: bestyrelsesmedlem Jørn Eichhorn, formand Lone Kousgaard Jørgensen og næstformand Michael Christensen.

• S  ystematisk efteruddannelse implementeres. • 0  ,2% forhøjelse af regionernes indbetaling til Kiropraktorfonden

– Vi kan byde på et bredt spekter af behandlingsmuligheder uden for det kirurgiske område. Og takket være den nye overenskomst med Danske Regioner, hvor der er afsat tilskud på helt op til 60% af prisen, kan visse patientgrupper med stort behov gennemgå en systematisk kiropraktorbehandling med væsentligt lavere egenbetaling end i dag, siger Lone Kousgaard ­Jørgensen, formand for DKF.

• U  dbredelse af diagnosekodning som led i akkreditering • U  dvalgsarbejde om aspekter ved dataindsamling i kiropraktorpraksis og opbygning af database • T  ilskud til klinikker, der tilslutter sig KirPACS samt fortsættelse af second opinion-ordningen på NIKKB Foto: Anders Bach

fentlige sygehussystem, men også på sygedagpenge-kontoen, fordi patienterne hurtigere kan vende tilbage på arbejdsmarkedet, understreger Lone Kousgaard Jørgensen. Fokus på efteruddannelse og kvalitet er der også fokus på i overenskomsten. På den måde er patienterne også sikre på at få en systematiseret, standardiseret behandling hos kiropraktorer såvel som hos læger og fysioterapeuter. – Det bidrager til fortsat anerkendelse og respekt, at der kommer systematik i efteruddannelsen, så kiropraktorerne ikke kun forfølger lige netop de emner, der specielt interesserer dem, men også afpasser sin videreuddannelse efter den generelle udvikling inden for sundhedssystemet og dets kliniske retningslinjer, som både læger, kiropraktorer og fysioterapeuter skal følge, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

• K  valitetsakkreditering af alle klinikker de næste 3 år (115 årligt).

• A  fklaring af tilkobling på Det Interregionale Billedindeks • U  dvidede informationer om tilgængelighed i praksisdeklarationerne på Sundhed.dk • U  ndersøgelse af evt. aftale om vandelsbestemmelse for kiropraktorer involveret i strafbare forhold som på de andre praksisområder • Uændret økonomiramme Implementeringsaktiviteter påbegyndes i starten af 2017

www.danskkiropraktorforening.dk/ok17

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

23


AKTUELT NY §53: 3 FØRSTEGANGS OG 3 OPFØLGENDE 3 FORUNDERSØGELSER Førstegangskonsultationer inddeles efter, om eller hvornår patienten har konsulteret klinikken tidligere. Princippet tager udgangspunkt i, at en patient, der ikke har været tilset i klinikken før, eller som er tilset for over tre år siden, kræver en mere omfangsrig konsultation end en patient, der har

F1* ≈1012

F2 ≈1011

F3 ≈1010 0

været i klinikken inden for de sidste tre år – og efter samme tankegang ligeledes kræver en mere omfangsrig konsultation end en patient, der er tilset inden for de seneste 12 måneder. Derfor er ydelsen forholdsmæssigt mindre og honoraret samt patientens tilskud lavere, jo mere kendt patienten er.

1 år

3 OPFØLGENDE KONSULTATIONER Opfølgende konsultationer inddeles i almindelige, afgrænsede og udvidede efter en række udspecificerede kriterier. Den afgrænsede opfølgende konsultation minder om den nuværende ydelse 1030. Den almindelige opfølgende konsultation minder om den nuværende ydelse 1031, og den udvidede opfølgende konsultation minder om den nuværende ydelse 1032.

3 år

1) Forundersøgelse af patient, der ikke har været i klinikken tidligere, eller hvor der er gået mere end 3 år siden sidste behandling – minder om nuværende ydelse 1012.

2) Forundersøgelser af patient, der har været i klinikken inden for de sidste 1-3 år – minder om nuværende ydelse 1011.

3) Forundersøgelse af patient, der har været i klinikken inden for de seneste 12 måneder – minder om nuværende ydelse 1010.

≈1032

Udvidet

≈1031

Almindelig

≈1030

Afgrænset

NY §64: 3 PAKKEFORLØB Speciale 64 omfatter fra 1. april udelukkende patienter med lumbal nerverodspåvirkning, cervikal nerverodspåvirkning eller spinalstenose.

24

Der er aftalt et væsentligt højere tilskud end i dag: 60% til førstegangsundersøgelsen og 40% i alle efterfølgende – dog max ½ år.

FRA

TIL

• kroniske lidelser med ekstraordinær tidskrævende og længerevarende behandlende og forebyggende indsats • en væsentlig personlig indsats • 24% i tilskud

• 3 diagnosegrupper • Max. ½ år • 60% og 40% i tilskud

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16


Hver patientgruppe i den nye §64 håndteres i et pakkeforløb, som følger strukturen i det allerede eksisterende pakkeforløb for det lumbale område.

3 FORLØBSPAKKER Nerverodtryk i lænden 1 forundersøgelse* + 3 milepælsundersøgelser + opfølgende**

NY: Nerverodtryk i nakken 1 forundersøgelse* + 3 milepælsundersøgelser + opfølgende**

NY: Spinalstenose 1 forundersøgelse* + 2 milepælsundersøgelser + opfølgende**

Efteruddannelsesmodel starter med registrering i 2018 I efteråret 2017 udstikkes de første retningslinjer, som kiropraktorerne skal registrere deres aktiviteter efter. Udgangspunktet er de fem kerneområder, som arbejdsgruppen udviklede: Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling og Ny viden.

Kiropraktorfonden har det overordnede ansvar, og NIKKB har til opgave at udmønte modellen.

Der skal tages stilling til systematiske efteruddannelsesaktiviteter udbudt af andre end Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB).

Kiropraktorfondens kompensationsordning tilpasses den nye model fra 2018.

De første erfaringer forelægges fonden i foråret 2019.

* Dog 2 typer forundersøgelser for hhv. nye og igangværende ** Opfølgende konsultationer er samme ydelse i alle tre forløb.

Akkreditering begynder til sommer Alle kiropraktorklinikker kvalitetsakkrediteres i løbet af de næste 3 år, omkring 115 om året. Det forventes at tage 8-9 måneder fra første varsel til gennemført akkreditering, som gælder 3 år. Som kompensation modtager hver klinik 15.000 kr. fra regionerne.

Diagnosekoder nu på nikkb.dk I overenskomsten for kiropraktorpraksis 2017 er det aftalt at implementere diagnosekodning som en del af kravene til Den Danske Kvalitetsmodel. Diagnosekoderne ICPC-2-DK er nu tilgængelige hos NIKKB www.nikkb.dk/diagnosekodning. Der er flere gode grunde til at bruge diagnosekoder i kiropraktorernes journalsystemer, bl.a. giver det overblik over patientforløb, skaber grundlag for ensartet kommunikation med den øvrige praksissektor og muliggør kvalitetsudvikling i praksis.

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) gennemfører akkrediteringen og rådgivning.

Klinikker uden overenskomst kan deltage, hvis de ønsker, men skal selv afholde udgifterne.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

25


AKTUELT

KiroFakta 2016 Klinikkerne bliver større og større Størrelse (m2)

Klinikker med over 5 kiropraktorer og mange andre typer behandlere er i vækst, men samtidigt ses også en vækst i antal af klinikker med kun en enkelt kiropraktor.

De mest almindelige klinikstørrelser er:* 100-199 m2: 35 % (-2 %) 200-299 m2: 25 % (+2 %) < 100 m2 eller 300-399 m2: hver 12 % (uændret)

Størrelse (antal rum) De mest almindelige antal behandlingsrum i en klinik er*: 3-5 rum: 47 % (-1 %) 1-2 rum: 34 % (-1 %) 6-10 rum: 15 % (+4 %)

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Den seneste undersøgelse af kiropraktorstanden, KiroFakta, der gentages hvert andet år, viser ikke de helt store udsving i forhold til den forrige undersøgelse fra 2014. Her hvor vi koncentrerer os om resultaterne, der vedrører klinikkerne, er det mest iøjnefaldende en stigning i antallet af klinikker, der tilbyder træningsfaciliteter og træningstilbud. Der er desuden både sket en stigning i antal solopraksis og i antal af klinikker med 5 eller flere kiropraktorer, men også i andelen af klinikker med andre tilknyttede personalegrupper (sekretærer, fysioterapeuter, massører, øvrige behandlere). Især ses stor stigning i andelen af klinikker med fysioterapeuter. Hvad angår rum-udnyttelse er, det mest udbredte, at en del af rummene udelukkende anvendes af kiropraktorer. Den anden del af KiroFaktaundersøgelsen omhandler selve kiropraktorerne. Denne del dykker vi ned i i næste nummer. Find undersøgelsen på NIKKB.dk

26

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

Den typiske kiropraktorklinik Er 222 m2 Består af 4 rum Er beliggende i stueplan Tilbyder handicapvenlige forhold: elevator (62%), adgang for kørestol (62%) og båre (60%), handicaptoilet (42%) Udnytter behandlingskapaciteten ca. 50­75 % (43% af alle klinikker) Tilbyder træningsfaciliteter – i form af løse redskaber (65%) og/eller trænings­ lokale i klinikken (36%)

Kiropraktor

Har 1 kiropraktor tilknyttet (39 %) Har sekretær (79%) eller andre medarbejdere tilknyttet: Massører (51%), fysioterapeuter (38%), andre behandlere (27%)

2 0 16


*(forskel ift. 2014 i parentes)

Udnyttelse af rum

Personale

De mest almindelige fordelinger af udnyttelse af rummene i en klinik er: En del af rummene anvendes udelukkende af kiropraktorer: 61 % Samtlige behandlingsrum anvendes alene af kiropraktorer: 30 % Ingen rum, der alene blev anvendt af kiropraktorer: 3 %

Antal kiropraktorer: 1 kiropraktor: 39 % (+3 %) 2 kiropraktorer: 22 % (-3 %) 3 kiropraktorer: 14 % (-5 %) 5 eller flere kiropraktorer: 10 % (+5 %) Andel med andre personalegrupper tilknyttet på klinikken*: Sekretærer: 79 % (+3 %) Massører: 51 % (+3 %) Fysioterapeuter: 38 % (+13 %) Andre behandlere: 27 % (+8 %)

Behandlings­ kapacitet

Træningsfaciliteter og ­tilbud

Mest almindelige behandlingskapacitet: 75­90 %

Fremgang på alle parametre med undtagelse af faste maskiner, der er konstant.

De mest almindelige udnyttelser af behandlingskapacitet (i procenter) er: 75-90 %: 43 % ca. 50-75 %: 25 % ca. 90 % (fuld udnyttelse): 20 %

De tre mest almindelige former for faciliteter og tilbud:

De mest almindelige årsager til uudnyttet kapacitet: Manglende patientgrundlag: 25 % Manglende kiropraktisk arbejdskraft (ville ansætte, hvis det var muligt): 22 % Andre grunde (ikke oplyst): 14 % Manglende kiropraktisk arbejdskraft (ønsker ikke yderligere ansættelser): 10%

Faciliteter: Løse redskaber: 65 % (+14 %) Træningslokale på klinikkens adresse: 36 % (+7 %) Ingen/uoplyst: 24/6 % (-21 % – opgjort samlet i tidligere undersøgelser) Træningstilbud: Instruktion i øvelser til eget brug: 89 % (+10 %) Superviseret, individuel træning: 44 % (+7 %) Holdtræning: 29 % (+2 %)

Sekretær

Træningsfaciliteter

Massør Anden type behandler

Fysioterapi K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

27


AKTUELT NY SERIE

HVORDAN OMSÆTTER VI ANBEFALINGER FRA NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER TIL PRAKSIS? Dette er den første artikel i en serie om implementering af Nationale Kliniske Retningslinjer gennem standardiserede behandlingsforløb.

Af Alice Kongsted kiropraktor, ph.d. og seniorforsker på NIKKB.

Det er nok ikke forbigået nogen kiropraktor, at Sundhedsstyrelsen i 2016 har udgivet Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af patienter med lænde- og nakkesmerter. Budskaberne i de to retningslinjer er overvejende enslydende (se illustrationer på modsatte side). For det første forudsættes det, at alle patienter får information om tilstanden og dens prognose. Derudover er tryghedsskabende information, øvelsesterapi og manuel behandling anbefalede interventioner, mens rutinemæssig brug af smertestillende medicin ikke er anbefalet. Akupunktur kan overvejes for nakkesmerter, mens det kun bør anvendes efter nøje overvejelser i behandling af lændesmerter.

En behandlingspakke

Af Jan Hartvigsen professor på SDU og seniorforsker på NIKKB.

28

De fleste kiropraktorer vil med lethed kunne genkende og anvende anbefalingerne i deres hverdag, og retningslinjerne understreger da også, at blandt andet kiropraktorer

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

er oplagte leverandører af et behandlingstilbud til patienter med ryg- og nakkesmerter. Men hvordan gør man det tydeligt overfor sig selv, for patienter, for samarbejdspartnere og myndigheder, at man praktiserer med udgangspunkt i retningslinjerne? Den opskrift er ikke givet i retningslinjerne, da de ikke beskriver det præcise indhold eller omfang af de anbefalede interventioner. Den betydelige kliniske frihed, retningslinjerne således tillader, kan let betyde, at patienterne ikke

får de velbeskrevne og ensartede behandlingstilbud, som man kender fra andre områder. Retningslinjer fører jo ikke i sig selv til velbeskrevne behandlingstilbud, og de er ikke en garanti for et mere ensartet tilbud til rygpatienter på tværs af professioner og individuelle klinikere. Det bedste bud på at omsætte de Nationale Kliniske Retningslinjer til et ensartet og velbeskrevet behandlingstilbud er at udvikle en behandlingspakke, der kan udgøre basis i håndtering af patientgruppen.


Denne strategi er blandt andet kendt fra implementering af retningslinjer for behandling af knæ- og hoftesmerter i form af ”GLA:D – Godt Liv med Artrose i Danmark” og også fra andre sundhedsområder som fx diabetes, hjerte og kræft.

Hvad er GLA:D? GLA:D er en standardiseret behandlingspakke til patienter med smerter i knæ og hofter, der bygger på anbefalinger i Nationale Kliniske Retningslinjer. Pakken består af patientuddannelse, holdtræning og systematisk registrering med mulighed for både at tilføje andre behandlingselementer og for at tilrette behandlingen til den enkelte patient. GLA:D kan leveres af klinikere, der har gennemgået GLA:D-kurset på Syddansk Universitet, og er siden 2013 blevet indført på omkring 380 klinikker og kommunale genoptræningsenheder. I den periode har mere end 18.500 patienter påbegyndt et GLA:D-forløb. Praktiserende læger kender i dag GLA:D og ved, hvad det indeholder. De er glade for at kunne henvise til et helt konkret evidensbaseret tilbud, hvor resultater løbende dokumenteres. GLA:D er derfor et ret enestående godt eksempel på, hvordan man omsætter anbefalinger fra retningslinjer til praksis, og det ligger lige for at overveje at anvende modellen inden for ryg. Fysioterapeuter og enkelte kiropraktorer har taget godt imod GLA:D, og patienttilfredsheden er stor. Derfor viderefører vi nu tankerne bag GLA:D i GLA:D-Ryg. Vi udvikler GLA:DRyg sammen med kolleger på SDU og NIKKB samt i et samarbejde med en række danske og internationale samarbejdspartnere. Vi forventer at kunne udbyde GLA:D-Ryg kurset til kiropraktorer, læger og fysioterapeu-

ter fra slutningen af 2017. Vi er ikke i tvivl om, at større standardisering er en del af dansk sundhedsvæsens fremtid, og vi ser GLA:D-tilgangen som et virkeligt godt bud på, hvordan standardisering kan kombineres med individuelle kliniske beslutninger. Et velbeskrevet behandlingstilbud, der synliggør, at

bedste evidens følges, giver tryghed for patienter, henvisende læger og for dem, der betaler. I de følgende artikler vil vi beskrive nogle af de erfaringer, der er gjort med standardiserede forløb i kiropraktorpraksis og præsentere den nye behandlingspakke til patienter med lændesmerter.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

29


360

SPOT PÅ TURNUS

graders turnus

Én indgang til alle kontaktpersoner, regler, datoer:: www.danskkiropraktorforening.dk/turnus

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Anders Bach

HVAD GØR ET TURNUSFORLØB GODT? Vi samlede 4 kiropraktorer med hver deres forhold til turnus og spurgte: ”Hvilket ord forbinder du med ’det gode turnusforløb’?

TILLID

Foto: Anders Bach

Lige gennemført

”Tutor skal have tillid til, at vi kan noget. Vi skal lære at stå på egne ben, så vi skal også prøve at tage beslutninger på egne ben. Det er også en tillid til, at turnuskandidaten spørger om hjælp, hvis han/hun er i tvivl, så man kan have dialog om mulighederne. Her handler det om, at tilliden bliver opretholdt, selvom turnuskandidaten ikke altid vælger den mulighed, tutor foreslår. Som turnuskandidat skal man have tillid til egne evner. Vi har en 5-årig uddannelse og har gennemført et hav af eksaminer, så selvfølgelig har vi evnerne, vi skal bare tro på dem og vise, at vi godt kan.”

KOMMUNIKATION

ENGAGEMENT

Den erfarne kontaktperson

”Tutor skal engagere sig i det, som den nyuddannede kandidat kommer ud med af forventninger, bange anelser eller måske endda frygt. Omvendt skal turnuskandidaten være villig til at engagere sig i og tage imod andre uddannelsesmæssige udfordringer, end han/hun har været vant til. Derfor kræver det, at begge parter engagerer sig i forløbet.”

30

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

En af beslutningstagerne

”En kommunikation, der løber begge veje og hele tiden, er vigtig for at skabe den tryghed, der skal være, så tutor nogenlunde ved, hvor han/hun har sin turnusassistent, og så turnusassistenten hele tiden ved, at han/hun har sin ”klippe” at læne sig op af. Det handler om det faglige, men også om, at det lidt er et nyt liv, turnusassistenten starter: Mange flytter til ny by og ny bolig, skal danne nye relationer, får nye kolleger. Så det handler om utroligt meget nyt udover det kliniske i det år. Det skal tutor og klinikken kunne rumme. De skal se turnuskandidaterne som hele mennesker i en forandringsproces og tage aktivt del i at få turnuskandidaten til at falde til bl.a. ved at tale med kandidaten om det ikke-kliniske også.”


XXXXXX

You get what you give. Jo mere du lægger ind af dig selv og åbner op, jo mere får du også af assistenten. Michael Christensen • Formand for Uddannelsesrådet for kiropraktorers turnustjeneste og næstformand i DKF’s bestyrelse • Driver klinik i Silkeborg • Har været tutor 1 gang

KIROPRAKTOREN har taget en tur med turnus i år. Nr. 1 gav overblik over regler. Nr. 2 dykkede ned i turnuskandidatens oplevelser. Nr. 3 i tutors. Her handler det om det gode forløb.

Tryghed er et buzzword og en omfavnende ting, men er svær at sætte på formel. Michael Vaarst • Formand for DKF’s Turnusudvalg siden 2003 • Driver klinik i Grindsted

Lise Lykke Oddershede • Uddannet fra SDU juni 2015 • Afsluttede turnus i sommer, hvor hun blev fastansat i sine to turnuspladser: klinikken (2 dage/ugen) og Rygcenter Syddanmark (3 dage/ugen)

UDVIKLING

Ny i turnus

”Gennem samarbejde skal man udvikle sig som turnuskandidat både på de tekniske og de diagnostiske færdigheder, men det handler også om at finde sit ståsted som kiropraktor; hvad passer til mig, og hvad passer overhovedet ikke til mig? Tutor skal rådgive og vejlede, men stadigt give plads til, at man kan komme med sine egne ideer, gøre sig sine egne erfaringer, lære af sine fejl. Men man skal også vide, at man har et sted, hvor man kan komme og føle sig tryg. Turnuskandidaten har et ansvar for at tage det ind fra klinikken, som er nødvendigt for, at den kan danne ramme for ens udvikling og har også ansvar at udvide sin ”comfort zone” og prøve nye ting.”

Især de første måneder var angstprovokerende. Som studerende på Middelfart Rygcenter var der altid en sikkerhedsline strammet fuldstændigt ind, hvor nu står du på egne ben. Der er stadigt en line, men den er løsere, og du skal i højere grad selv opsøge den. Nogle er meget trætte af den der kontrol og vil gerne ud og vise, hvad de kan. Andre vil meget gerne kontrolleres og føler sig usikre eller føler sig mere trygge på denne måde. Det er vigtigt at få forventningsafstemt. Louise Rysgaard • Uddannet fra SDU i juni • Startede turnus i august

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

31


[PH.D.

OM UNDERGRUPPERING AF LÆNDESMERTER

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Undergruppering af lændesmerter Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation identificere potentielle klinisk relevante undergrupper? Hvordan udnyttes informationen i data bedst metodemæssigt? Har de identificerede undergrupper nogen sammenhæng med prognosen set over en 1-årig periode?

Af Anne Mølgaard Nielsen, ph.d., kiropraktor, videnskabelig assistent, vice­ studieleder, Institut for Idræt og Bio­ mekanik, Syddansk Universitet.

32

Lændesmerter er på én gang den hyppigste årsag til at danskere søger kiropraktor eller læge og samtidigt hos de fleste ikke en tilstand, der påvirker deres liv væsentligt1. Lændesmerter præsenterer sig altså meget varierende fra noget mildt forbigående til en invaliderende tilstand. Den store variation kan ikke forklares ved hjælp af diagnoser, der kan stilles ved en objektiv rygundersøgelse eller ved hjælp af skanninger og blodprøver. Klinikere beskriver typisk, at det er et meget mere komplekst billede af patienterne, der informerer deres håndtering af den enkelte patient og dermed samspillet mellem forskellige faktorer inklusiv individuelle faktorer, sociale forhold og arbejdsfaktorer. Denne kompleksitet har tidligere været svær at dokumentere, men nye muligheder er opstået i

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

•  Data fra 928 kiropraktorpatienter blev benyttet til at identificere undergrupper af patienter med lændesmerter

lyse). En statistisk metode, der netop tager højde for de komplekse samspil ved at søge efter sammenhænge i data. Ligeledes præsenteres to metodiske overvejelser i undergrupperingsprocessen, der udgjorde en stor del af undertegnedes ph.d.-projekt og afslutningsvis præsenteres de fundne undergruppers sammenhæng med prognosen over en 1-årig periode.

Data om lændesmerter Studiet benyttede data fra NIKKB’s ’KLIK-projekt’ (klassifikation af lændesmerter i kiropraktorpraksis), der inkluderede voksne patienter, der havde søgt kiropraktor pga. lænde­ smerter i perioden september 2010 til januar 2012. Ved første besøg besvarede patienterne et omfattende spørgeskema, der indeholdt både selvstændige spørgsmål og eksisterende spørgeskemaer. Tillige gennemførte kiropraktorerne en standardiseret

kraft af mere avancerede computerprogrammer (statistisk software). Tidligere undergrupperingsstudier har ikke taget højde for, at den samme faktor ikke påvirker alle ens2-4. Et simpelt eksempel kunne være det at være utryg ved bevægelse eller at være nedtrykt, som ikke nødvendigvis har samme betydning for en patient med helt akutte smerter i sammenligning med en patient med langvarige smerter. Denne artikel præsenterer undergrupper af patienter med lændesmerter identificeret ved hjælp af mønstergenkendelse Figur 1. Latent Klasse Analyse – automatisk mønstergenkendelse. SG=subgruppe (Latent Klasse Ana-


•  Undergrupper blev identificeret ved hjælp af computerbaseret mønstergenkendelse (Latent Klasse Analyse), der genkendte mønstre i patienternes svar og scorer

•  Der blev identificeret henholdsvis 7 og 9 patientundergrupper via to forskellige Latent Klasse Analysetilgange

• Patientundergrupperne viste en sammenhæng med prognosen over et år

•  Samspil mellem forskellige faktorer synes at have indflydelse på undergruppernes varierende prognoser

Figur 2. Hypotetisk eksempel på en grafisk præsentation af tre undergrupper baseret på smerte, funktionsnedsættelse og depression. A illustrerer 3 undergrupper, der varierer mht. sværhedsgrad, men udviser det samme mønster. B illustrerer kvalitative forskelle mellem undergruppe 1 og 2. Undergrupperne er ens for smerte, men undergruppe 2 er karakteriseret ved svær funktionsnedsættelse og undergruppe 1 ved svær depression. Max = maximum, min = minimum

Mønstergenkendelse (Latent Klasse Analyse) Ved brug af Latent Klasse Analyse (LKA) blev grupper af patienter identificeret, der havde svaret og scoret forholdsvis ens, og derfor lignede hinanden mere inden for undergrupperne end på tværs af undergrupperne (Fig 1). Det centrale ved denne metode er, at man undersøger hvilke karakteristika, der typisk optræder sammen (kvalitative forskelle), og dermed finder man ikke bare patienter inddelt efter sværhedsgrad på et kontinuum (kvantitative forskelle) (Fig. 2).

Metodiske overvejelser Da den optimale anvendelse af LKA var ukendt inden for forskning i lændesmerter, blev to metodiske overvejelser analyseret undervejs i processen. Første metodeovervejelse: Burde hvert enkelt spørgsmål eller spørgeskemaernes totalscorer benyttes ved anvendelse af data fra eksisterende spørgeskemaer? Umiddelbart synes det logisk, at et øget antal spørgsmål vil give mere information, men det var uvist, hvorvidt LKA kunne håndtere det øgede antal spørgsmål, som ofte repræsenterede én faktor fx depression, eller om de ekstra spørgsmål kun ville bidrage med støj i analysen. Efter sammenligning af resultaterne fra de to metoder blev LKA tilgangen, der inkluderede hvert enkelt spørgsmål i analysen, foretrukket, da den var

•  Fremtidig forskning: Hvordan gøres undergrupperne genkendelige i en klinisk hverdag? Er der behandlingstiltag hver undergruppe har mest gavn af?

anvendelig og resulterede i en mere nuanceret beskrivelse af de identificerede undergrupper5. Anden metodeovervejelse: Ville en to-trins LKA-tilgang gøre det nemmere at fortolke de identificerede undergrupper sammenlignet med en traditionel et-trins LKA? Det almindelige er at bruge ettrins LKA, hvor alle spørgsmål analyseres i ét stort mix. I en to-trins LKA sorterer man først spørgsmålene i domæner (fx smerte, funktion, klinisk undersøgelse), udfører LKA inden for domæner (første trin), og dernæst benytter man de fundne domæneundergrupper som input til det andet trin i to-trins LKA. Foto: NIKKB

objektiv undersøgelse af lænden. Det resulterede sammenlagt i 112 faktorer, der repræsenterede hver af de 928 inkluderede lændepatienter og som dannede grundlag for dannelsen af undergrupperne.

•  Studiet er et led i at komme til at dokumentere nogle af de individuelle forskelle mellem patienter, der opleves i praksis

14. oktober 2016 forsvarede Anne Mølgaard Nielsen sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet. Fra venstre: vejleder Lise Hestbæk og hovedvejleder Alice Kongsted, begge lektorer ved Syddansk Universitet og seniorforskere ved NIKKB, formand for bedømmelsesudvalget Anders Jørgen Svendsen, lektor, Institut for sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Anne Mølgaard Nielsen, opponent Peter Croft, Primary Care and Health Sciences, Keele University, Staffordshire, England og opponent Thomas Lund, seniorforsker, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet. Ønsker du en kopi af afhandlingen, så skriv til: amnielsen@health.sdu.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

33


[PH.D.

OM UNDERGRUPPERING AF LÆNDESMERTER

]

Klinisk call to action • Latent Klasse Analyse (mønstergenkendelse) var anvendelig ved grupperingen af komplicerede helbredsoplysninger • Undergrupper af patienter med lændesmerter blev identificeret og viste sig at have forskellig prognose • Videre forskning bør fokusere på at gøre resultatet klinisk anvendeligt

Årsagen til denne metodeovervejelse var, at vi ved, at mange faktorer fra forskellige sundhedsdomæner repræsenterer lændepatienter, hvilket øger kompleksiteten, når man forsøger at beskrive patientprofiler. Vi forventede, at hvis vi undergrupperede patienterne inden for do-

mæner ville det resultere i patientundergrupper, der var nemmere at fortolke sammenlignet med patientundergrupper identificeret fra én LKA på samtlige spørgsmål (et-trins LKA). Seks sundhedsdomæner blev benyttet: klinisk undersøgelse, smerte, psykologi, arbejde og socialt, funk-

tion og kontekstuelle faktorer. I et-trins LKA fandt vi syv undergrupper og ni undergrupper ved totrins LKA-tilgangen, begge løsninger med lige stor klinisk troværdighed og statistisk kvalitet, hvorfor vi ikke fik bekræftet vores forventning om øget fortolkelighed ved to-trins LKA.

Foto: Colourbox

Figur 3. Beskrivelse af udvalgte undergrupper

Sundhedsdomæne

Vedvarende lette lændesmerter

Nylige lette lændesmerter

Nylige lette lændesmerter, SI­ledsmerter

Nylige lette lændesmerter, arbejdsbegrænset

Smerte

Lette lænde- og bensmerter Vedvarende (>3 måneder)

Intermitterende lette lændesmerter Nyligt opstået

Intermitterende lette lændesmerter Nyligt opstået

Intermitterende lette lændesmerter Nyligt opstået

Funktion

Ukarakteristisk funktionsprofil

Moderat funktionsbegrænsning (generelt)

Moderat funktionsbegrænsning, men ingen begrænsning på gangdistance

Funktionsbegrænsning ved påklædning

Arbejde og socialt

Få begrænsninger Lav grad af fysisk belastning

Få begrænsninger Lav grad af fysisk belastning

Få begrænsninger Lav grad af fysisk belastning

Få begrænsninger socialt, moderat begrænset arbejdsmæssigt uanset fysisk arbejdsbelastning

Psykologi

Ukompliceret

Ukompliceret

Intet søvnbesvær Let depressivt humør

Ukompliceret

Klinisk undersøgelse

SI-ledsmerter Triggerpunkter i balle- og/eller benmuskler

Primært lændesmerter ved fleksion og ekstension, ingen bensmerter

SI-ledsmerter Triggerpunkter i balle- og/eller benmuskler

Primært lændesmerter ved fleksion og ekstension, ingen bensmerter

Kontekstuelle faktorer

Sjældent komorbiditet

Sjældent komorbiditet

Oftere komorbiditet

Sjældent komorbiditet

34

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16


STØTTET AF KIROPRAKTORFONDEN

Tak for finansiel støtte fra Kiropraktorfonden og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Tak til hovedvejleder Alice Kongsted, Syddansk Universitet, og medvejledere Lise Hestbæk, Syddansk Universitet, Peter Kent, Curtin Universitet, Perth, Australien, samt Werner Vach, Freiburg Universitet, Tyskland. Tak til deltagende patienter, deltagende kiropraktorklinikker og NIKKB.

De identificerede undergrupper Undergrupperne var komplekse og udfordrende at beskrive, men samtidig klinisk genkendelige. Fire af undergrupperne præsenteres i Figur 3. Fælles for disse er intensiteten af deres lændesmerter, men derudover er der variationer. Den første undergruppe er karakteriseret ved kroniske smerter og de sidste 3 af mere akutte smerter. Der blev også identificeret andre undergrupper med enten en kronisk og akut profil, men fælles for disse var en højere intensitet af deres lændesmerter. Derudover var der undergrupper, der varierede med hensyn til varigheden af deres lændesmerter, førend de havde konsulteret kiropraktoren. Disse undergrupper havde andre fælles karakteristika som for eksempel dominerende bensmerter.

Har undergrupperne klinisk relevans? Hvis undergrupperne kunne identificeres ved første besøg hos kiropraktoren – hvad kan vi så bruge dem til? Den kliniske relevans blev i dette studie belyst fra en prognostisk vinkel ved at teste undergruppernes sammenhæng med udvalgte effektmål (smerteintensitet og –hyppighed samt funktionsnedsættelse) over en 1-årig periode. Resultaterne

viste, at der var en sammenhæng mellem undergrupperingerne og effektmålene. De undergrupper, der viste sig at have den dårligste prognose, varierede primært med hensyn til deres grad af nerverodspåvirkning, psykologiske problemer og varighed af lændesmerter før første konsultation. De undergrupper, der havde den bedste prognose, varierede primært i graden af smerte, arbejdsmæssig påvirkning, søvnbesvær, aktivitetsbegrænsning og SI-ledssmerter. Det interessante i ovenstående er, at det ser ud til, at for nogen patientundergrupper har visse faktorer betydning for en dårlig prognose (fx søvnbesvær), imens det for andre ikke ser ud til at have nogen betydning – og dermed må det være samspillet med de andre faktorer, der er afgørende.

Perspektivering Det næste skridt vil være at undersøge, hvordan undergrupperne nemmest kan genkendes af kiropraktorer, fysioterapeuter og andre klinikere, der arbejder med rygsmerter, og om der er særlige behandlingstiltag, hver undergruppe har mest gavn af.

• 39 år • Cand. manu. fra Syddansk Universitet (2006) • Turnusuddannelse hos Bo Kempf i Kerteminde og Rygcentret i Ringe Anne Mølgaard Nielsen

• Ph.d. ved Klinisk Biomekanik, Institut for idræt og biomekanik, Syddansk Universitet (2016) • Titel: Identification of subgroups of patients with low back pain using Latent Class Analysis • Vicestudieleder på Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet • Formand for Udvalget for Offentligt Ansatte • Bor i Odense med Morten Mølgaard Nielsen samt børnene Magnus på 7 år, Mikkel på 5 år og Nynne på 4 år

Referencer 1. Holmberg T, Poulsen MJ, Davidsen M. Muskelog skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Syddansk Universitet: Statens Institut for Folkesundhed;2015. 2. Slater SL, Ford JJ, Richards MC, Taylor NF, Surkitt LD, Hahne AJ. The effectiveness of sub-group specific manual therapy for low back pain: a systematic review. Manual therapy. 2012;17(3):201-212. 3. Fairbank J, Gwilym SE, France JC, et al. The role of classification of chronic low back pain. Spine. 2011;36(21 Suppl):S19-42. 4. Haskins R, Rivett DA, Osmotherly PG. Clinical prediction rules in the physiotherapy management of low back pain: a systematic review. Manual therapy. 2012;17(1):9-21. 5. Nielsen AM, Vach W, Kent P, Hestbaek L, Kongsted A. Using existing questionnaires in latent class analysis: should we use summary scores or single items as input? A methodological study using a cohort of patients with low back pain. Clin Epidemiol. 2016:73-89.

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

35


Er du til salg for en

Annonce

smartphone?

”Valget af teleudbyder og telefoniløsning til en moderne virksomhed skal da være baseret på din virksomheds helt grundlæggende behov. De fleste har brug for et godt tilpasset produkt, et højt serviceniveau, hurtig og effektiv support – og naturligvis også gerne en god pris. Men… om du får en eller flere smartphones i nakken, burde være hamrende ligegyldigt. Især hvis det betyder, at du skal binde dig – i nogle tilfælde op til 36 måneder - til en løsning, der ikke er optimal.”

T

horben G. Jensen, CEO i virksomheden ipnordic, der leverer teleløsninger til erhvervskunder over hele landet, kender godt branchens letbenede salgstricks men han er ikke begejstret for dem. Han holder en smartphone op og smiler skævt. ”De smartphones, du får for at binde dig til en udbyder, skal jo betales. Der er ikke andre til at gøre det end dig… og teleselskabets andre kunder. Derfor bliver det sjældent en billig løsning på den lange bane. Det vil som regel være smartere at få den rigtige te-

lefoniløsning – og selv betale for dine telefoner.” Dyrekøbt rabat… En smule leg med tallene kan faktisk godt give stof til eftertanke. I et tænkt eksempel tager vi en virksomhed, der har 30 medarbejdere. I praksis får man en rabat på cirka kr. 25,- pr. mobilabonnement pr. måned (terminaltilskud), hvis man binder sig i 36 måneder. Det giver en rabat på i alt 27.000,-. Det beløb financierer de nye telefoner. Hver af de 30 mobiler har et månedligt abonnement på

kr. 240,-. På 36 måneder betaler virksomheden altså kr. 259.200,-. ”Det er mig lidt af en gåde, hvordan ellers dygtige og kompetente mennesker overser det groteske i den handel. Hvis du giver mig 259.200,-, giver jeg dig 27.000,- tilbage. I praksis har du fået godt 10 % rabat på dagsprisen. Men vel at mærke på dagsprisen i dag – som altså bliver din dagspris de næste 36 måneder,” forklarer Thorben G. Jensen. ”Det er jo helt urimeligt at binde kunder til en bestemt løsning og en fast pris i et marked, der

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

Thorben G. Jensen, direktør for ipnordic A/S. forandrer sig med lysets hastighed. Eksempelvis fjerner EU roamingafgifterne helt i Europa fra 2017. Priserne på telemarkedet er i frit fald.” Overført til en større virksomhed vil regneeksemplet naturligvis blive endnu mere tankevækkende. Hvis vi vælger en virksomhed med 300 medarbejdere, skal der altså lægges knapt 2,6 millioner for at få 270.000,- i rabat. Det kan være en fornuftig forretning det første år, men næppe de næste to år. Og får man lyst til at komme ud af aftalen, inden bindingen udløber, så bliver det først rigtigt dyrt. … eller en fleksibel aftale, der kan opdateres løbende Alternativt kan den samme virksomhed vælge en mere reel og gennemskuelig aftale, som løbende kan sammenlignes med konkurrenternes - og

tilpasses de skiftende forhold markedet tilbyder, så den følger udviklingen på pris, teknologi og funktionalitet. ”Jeg er overbevist om, at tilfredse kunder ikke kan købes med smartphones eller reklameballoner, der følges af snærende bånd. Det man som telefoniudbyder får, er blot en utilfreds kunde med en smartphone. Tilfredse kunder på den lange bane… det er noget, man må arbejde for hver dag,” slutter Thorben G. Jensen.

Tlf. 89 10 10 10 / www.ipnordic.dk


KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Udenlandske forskere stillede vigtige spørgsmål Jan Hartvigsen topper rangliste Expertscape rangerer Jan Hartvigsen som verdens førende forsker indenfor muskel- og skeletsmerte. Rangeringen er offentliggjort på Expert­ scapes website. Vurderingen er foretaget på baggrund af de rangerede forskeres publicerede artikler i databasen Pubmed indenfor et givet område i løbet af en tiårig periode fra 2006-2015. Jan Hartvigsen er professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) ved Syddansk Universitet og seniorforsker ved NIKKB. Se ranglisten her: www.expertscape.com/ex/musculoskeletal+pain

I forbindelse med deres udnævnelse til henholdsvis adjungerede professorer og æresdoktor i globalisering, der blev afholdt ved en æresforelæsning på SDU 10. november, præsenterede Greg Kawchuk, Peter Kent og J. David Cassidy nogle tanker omkring muskuloskeletal forskning anno 2016. Fælles for alle tre oplæg var en ny retning på de områder, de berørte. – Er det muligt at finde en måde at helbrede rygsmerter – kan vi overhovedet det? Spurgte Greg Kawchuk retorisk og foreslog at kombinere brugen af spørgeskemaer med objektiv teknologi, når man undersøger sine patienter, for at komme nærmere en løsning på den store udfordring. Peter Kent foreslog et retningsskifte i indgangsvinklen til studiet af rygsmerter. – Måske er det en fejl at studere regularitet. Måske skulle vi hellere se på individualitet. Regularitet er udmærket på mange niveauer, men på det individuelle niveau, den enkelte patient, er

regularitet ikke ideelt var P ­ eter Kents hovedbudskab. David Cassidy talte bl. a. om den ændrede opfattelse af, hvordan man definerer en hjernerystelse. – Er det en hjerneskade eller en nakkeskade? Den aktuelle holdning er, at det er begge dele, og samspillet mellem de to er meget interessant, sagde David Cassidy og fortalte om den internationale forskning, der foregår på området. Det var store spørgsmål og overvejelser, der blev præsenteret, og de gav de fremmødte tilhørere noget at tænke over på vej hjem.

ECCRE uddelte forskningsmidler til fire projekter European Centre for Chiropractic Research Excellence (ECCRE) har tildelt forskningsmidler til fire forskningsprojekter i 2016. Forskere fra hele Europa viste stor interesse for centrets forskningspulje: ECCRE

modtog 13 ansøgninger og uddelte i alt 308.269 € til fire forskningsprojekter. De fire projekter spænder vidt. Et projekt sigter imod at kunne øge forståelsen af lændesmerter hos ældre mennesker i et kiropraktisk miljø

for at kunne tilbyde en sikrere og mere effektiv pleje, et andet undersøger spørgsmål i forbindelse med præventiv behandling. Det tredje giver os ny indsigt i frekvenser og mønstre i muskuloskeletal smerte, der opstår flere

steder på samme tid hos mennesker med ikke-specifik smerte i lænden og det fjerde skal understøtte udviklingen af nye, unge internationale forskerkapaciteter, som kommer i et netværksforløb i de kommende år.

K I R O P R A K T O R E N

Ansøgningsfristen til næste uddeling er 1. marts 2017.

www.eccre.org

/

D E C E M B E R

2 0 16

37


FORSKNING KOMMENTERET

Sandsynligheden for, at en diskusprolaps er inficeret med bakterier, er forholdsvis lille Bakterier og diskusprolapser – rigtig infektion eller kontaminering? Dette spørgsmål har et kinesisk forskerhold undersøgt for at finde ud af, hvordan bakterier kan finde vej ind i diskus. Det lader til, at typen af prolaps er afgørende. Interessen for bakteriers rolle i udviklingen af rygsmerter har været stigende, siden et studie i Lancet fra 2001 af Stirling et al1 viste, at halvdelen af patienter med diskusprolaps har bakterier i den symptomatiske diskus primært af typen Propionibacterium acnes. DanAf Tue Secher ske studier viste nogle år senere, at en stor del af disse ­Jensen, cand. manu., ph.d., M.Sc., seniorpatienter udvikler Modic-forandringer et år senere2, og at forsker, NIKKB patienter med tidligere prolaps og Modic-forandringer havde god effekt af antibiotika3. Dette medførte en til tider ophedet debat om antibiotikas rolle i behandlingen af patienter med prolaps og Modicforandringer. En del af diskussionen om bakterier i diskus har drejet sig om, hvorvidt bakterier overhovedet kan komme ind i diskus, da den er en avaskulær struktur, hvor bakterier normalt ikke har direkte adgang, eller om der er tale om kontaminering, da p. acnes er naturligt forekommende på hud og i tandlommer hos stort set alle mennesker. Teorien, som blev testet i det kinesiske studie4, er, at der ved prolapser med annulær ruptur vil være adgang for bakterier via det kapilærnet, som omkranser prolapsen for at øge helingen, mens der ved prolapser uden ruptur ikke vil være adgang for bakterier. Forfatterne inkluderede 46 patienter, 23 med annulær ruptur og 23 uden og fandt, at andelen af infektioner med p. acnes var langt større blandt prolapser med ruptur Klinisk call to action (36%) ift. prolapser uden ruptur (6 %). ForSet i lyset af diskussionen om antifatterne havde taget højde for spørgsmålet biotikabehandling af patienter med om kontaminering ved, for hver patient, at rygsmerter, er det vigtigt, at både patienter og klinikere er opmærktage en muskelbiopsi fra patienten på somme på, at sandsynligheden for, samme niveau, som operationen blev foreat en diskusprolaps er inficeret med bakterier, er forholdsvis lille. taget. Andelen af inficerede muskelbiopsier

38

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

var den samme som for prolapserne uden annulær ruptur (6%), og forfatteren konkluderede, at størstedelen af de infektioner, som man kan påvise i prolapser med ruptur, må anses for at være sande infektioner og ikke bare kontaminering. Hvad kan vi så bruge denne viden til? Først og fremmest viser det kinesiske studie, at p. acnes umiddelbart kun inficerer diskus i forbindelse med prolapser, hvor der er annulær ruptur, og at det i dette tilfælde kun er ca. 1/3 af prolapserne, som inficeres. Da vi ved fra tidligere studier, at det kun er 1/3 af prolapspatienter henvist fra primærsektoren, som har en prolaps med annulær ruptur, så vil det kun være 1/10, som reelt kan være inficeret. Set i lyset af diskussionen om antibiotikabehandling af patienter med rygsmerter, er det vigtigt, at både patienter og klinikere er opmærksomme på, at sandsynligheden for, at en diskusprolaps er inficeret med bakterier, er forholdsvis lille.

Referencer 1. Stirling A, Worthington T, Rafiq M, Lambert PA, Elliott TS: Association between sciatica and Propionibacterium acnes. Lancet 2001, 357(9273):20242025. 2. Albert HB, Lambert P, Rollason J, Sorensen JS, Worthington T, Pedersen MB, Norgaard HS, Vernallis A, Busch F, Manniche C et al: Does nuclear tissue infected with bacteria following disc herniations lead to Modic changes in the adjacent vertebrae? Eur Spine J 2013, 22(4):690-696. 3. Albert HB, Sorensen JS, Christensen BS, Manniche C: Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J 2013, 22(4):697-707. 4. Zhou Z, Chen Z, Zheng Y, Cao P, Liang Y, Zhang X, Wu W, Xiao J, Qiu S: Relationship between annular tear and presence of Propionibacterium acnes in lumbar intervertebral disc. European spine journal : official publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society 2015, 24(11):2496-2502.


AKTUELT

160 deltagere fra 30 institutioner diskuterede uddannelse I oktober holdt World Federation of Chiropractic uddannelseskonference i Canada i samarbejde med Association of Chiropractic Colleges. ’Training Tomorrow’s spine care experts’ lød overskriften. DKF – og SDU – var med. – Konferencen bød på et interessant indblik i nuværende uddannelsers indhold og niveau, naturligt tæt knyttet op til en bred drøftelse af kiropraktoridentitet og fremtidens kiropraktor, hvor alle retninger var repræsenterede, fortæller Dorthe Schøler Ziegler, uddannelsesansvarlig i DKF’s bestyrelse, som deltog sammen med DKF’s konsulent Peter Madsen. Emnerne, der blev vendt i præsentationer, debatter og workshops, spændte fra samfundets krav til kiropraktoren i dag, og hvordan vi skaber ensartethed blandt kommende kiropraktorer, til innovation i uddannelsen og undervisningsmetoder i manuelle teknikker.  – Jeg hæftede mig ved, at man på trods af meget forskellige opfattelser af, hvad god kiropraktoruddannelse indeholder, og hvordan man ser standens fremtid for sig, så kunne alle enes om, at særlige elementer i uddannelsesforløbet, en ikke-kirurgisk tilgang med patienten i centrum og ledmobiliserende behandling er et fælles udgangspunkt . Og det er jo en start!, fortæller Dorthe Schøler Ziegler. – Uenighederne var mere tydelige i spørgsmål om, i hvilken grad vi skal integreres med det øvrige sundhedsvæsen, og til en vis grad også i spørgsmålet om, hvor meget forskning skal fylde i uddannelserne, supplerer hun.

Dansk uddannelse fremhævet Klinisk biomekanik på Syddansk Universitet var naturligvis også med i form af studieleder og lektor, ph.d. Henrik Hein Lauridsen, som holdt flere oplæg, bl.a. om det tværfaglige aspekt i den danske uddannelse og om

Som det er tradition afsluttes WFC’s uddannelseskongres – som foregår hvert andet år – med, at forsamlingen drøfter og tiltræder en række anbefalinger. I år 12 anbefalinger, som bl.a. foreskriver, at pensum skal reflektere nuværende evidens og løbende revideres for at sikre, at de studerende forberedes til at kunne indgå i tværfagligt samarbejde på sundhedsområdet. En anden foreskriver, at uddannelsesinstitutioner skal understøtte integration af evidens­baseret klinisk praksis og retningslinjer for at optimere behandlingsresultater.

konkrete lærings- og undervisningsmetoder, der benyttes på studiet. Den danske og schweiziske kiropraktoruddannelse blev flere gange fremhævet af de øvrige oplægsholdere som eksempler, der i dag producerer ’Tomorrow’s spine care experts’. – Konferencen under­ stregede, at især Nordeuropa, Schweiz og Canada udgør en forholdsvis homogen gruppe med fixpunkterne: en længerevarende uddannelse med højt fagligt niveau, fokus på forskning og indplacering i sundhedsvæsenet, og studieledelser og sekretariater i disse lande har da også fundet sammen og samarbejder i en vis udstrækning. Jeg finder, det er ganske væsentligt, at vi i DKF fortsat bakker op om dette samarbejde og måske endda bidrager med at udbygge det for at fastholde tankerne om et proaktivt medansvar internationalt set, slutter Dorthe Schøler Ziegler. Find dem på WFC’s hjemmeside under ’Events/meetings’ ­under ’WFC/ACC Education Conferences’ www.wfc.org

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

Dorthe Schøler Ziegler, DKFbestyrelsens uddannelses­ ansvarlige, planlægger sine kongresdage i Montreal. Foto: Peter Madsen

2 0 16

39


[FONDSUDDELINGER]

NYE PROJEKTER OM HOFTEARTROSE, DIABETIKERE, BØRNS RYGSMERTER OG MANIPULATIONSEFFEKT VED LÆNDESTIVHED OG SMERTESENSIBILISERING På sit møde i november uddelte Kiropraktorfonden 2,2 mio. til disse perspektivrige projekter. FORSKNING

Stine Haugaard Clausen får 998.230 kr. til ”Ultralydsskanning af patienter med hofteartrose”

Jan Hartvigsen får 115.500 kr. til ”Muskuloskeletale smerter og sygdomme hos danske diabetikere”

Projektet skal undersøge anvendeligheden af ultralydsskanning ved hofteartrose i klinisk praksis. Udover litteraturstudie undersøges 200 patienter for at afklare, hvorvidt ultralyd kan bruges i behandlingen og understøtte individualiserede behandlingstilbud samt den mulige effekt heraf.

Dette prægraduate studie fokuserer på forekomst, karakteristika samt konsekvenser af muskuloskeletale smerter hos diabetikere. Empiri indsamles i elektronisk spørgeskema til alle i Syddansk Diabetesregister. Projektet omfatter 14.000 diabetikere og er dermed verdens største af sin art.

Skal du købe eller sælge? Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel! Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

PARTNER, ADVOKAT MOBIL + 45 5074 4173 E-MAIL MNE@TVC.DK

K I R O P R A K T O R E N

/

Formålet er at udforme spørgeskemaer til børn med deres rygsmerter til klinisk anvendelse og kvalitetssikring i praksis. Der vil blive taget udgangspunkt i elever fra 3 forskellige folkeskoler.

D E C E M B E R

2 0 16

Casper Gliss­ mann Nim får 1 mio. kr. til ph.d.projektet ”What determines a positive outcome of spinal manipulation for persistent low back pain: Pain stiffness or pain sensitivity?” Projektet undersøger, om spinal manipulation er mest effektivt når der bliver behandlet på enten det stiveste segment eller det mest smertefølsomme segment ved kroniske lændesmerter.

Søg midler til forskning, kvalitet og efteruddannelse fra Kiropraktorfonden Kiropraktorfonden støtter projekter indenfor forskning og kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse, og der ansøges gennem Efond. Læs mere om ansøgningsproceduren m.v. på Danske Regioners hjemmeside regioner.dk under sundhed/praksissektoren eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden eller kontakt Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger. Der er frist for ansøgninger to gange om året, 1. marts og 1. september. Herefter behandles ansøgningerne af fondens bestyrelse

METTE NEVE

40

Henrik Hein Lauridsen får 122.923 kr. til ”Hvad er vigtigt at måle hos børn med problemer i ryggen? Et kvalitativt studie af børn i alderen 9-12 år”

Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik.


KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.


AKTUELT

Med til at udvikle praksisforskning i Hovedstaden I september blev Marianne L. Andreasen ansat som kiropraktorkonsulent i Region Hovedstadens forskningsråd for praksissektoren i 1-årig deltidsstilling.

Marianne L. Andreasen, privatpraktiserende, praksiskonsulent (kun et kort stykke tid endnu, for hun og Jonas Loft stopper) og det næste år kiropraktorkonsulent i Hovedstadens praksoisforskningsråd.

– Det er super spændende at være med fra den spæde start i sådan et nyt tiltag. Det er en stor opgave, for jeg skal gennemsøge området, og sørge for at tale med de rette personer, fortæller Marianne L. Andreasen. Første fase, hvor hun skal kortlægge forskningsaktiviteten og identificere ressourcepersoner, forskningsmiljøer og finansieringsmuligheder inden for det kiropraktiske

område, varer til februar. Herefter skal hun planlægge og rekruttere: – Jeg er i gang med den opsøgende del og har holdt møde med NIKKB og SDU. Jeg har haft kontakt til forskellige personer, som selv har forsket i praksis bl.a. Susanne Lynge. Jeg arbejder på et idekatalog med projektemner. Jeg kunne også godt tænke mig at lave små netværksmøder, hvor man kan lære lidt om at forske i praksis, fortæller hun.

Marianne L. Andreasen håber, at det kan hjælpe Hovedstadskiropraktorer med en forskerspire i maven til at prøve forskning af. Men der er også andre perspektiver: – Forhåbentligt kan det også skabe mere kontakt på tværs af faggrupperne i regionen, så vi stille og roligt lærer hinanden bedre at kende og lettere kan forstå, hvad hinanden laver til gavn for de fælles patienter. Forskningsrådet er tværfagligt og har til huse i Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet. – TSC

Vil du forske i praksis? Praksissektorens Forskningsråd i Region Hovedstaden uddeler 550.000 kr. til ph.d.medfinansiering og 100.000 til mindre projekter. Frist: 20/12. Links til opslage på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

 

/ŶƚƌŽĚƵŬƚŝŽŶƚŝů<ƌĂŶŝŽͲ^ĂŬƌĂůdĞŬŶŝŬĨŽƌ ŬŝƌŽƉƌĂŬƚŽƌĞƌϭϭͲϭϮŵĂƌƚƐϮϬϭϳ /ŶƚƌŽĚƵŬƚŝŽŶƚŝůƵŶĚĞƌƐƆŐĞůƐĞŽŐďĞŚĂŶĚůŝŶŐ 

ĂĨďƆƌŶ;ϭͲϱĊƌͿϴͲϵĂƉƌŝůϮϬϭϳ hŶĚĞƌǀŝƐĞƌ͗ůŝƐĂďĞƚŚ^ǁŝŶƚŚĂǀŝĚƐŽŶ <ƵƌƐƵƐ^ƚĞĚ͗/ŶŶŽsĞƐƚ͕ ŶƵŵǀĞũϮϴ͕ϲϵϬϬ^ŬũĞƌŶ dŝĚ͗ůƆƌĚĂŐϵ͘ϬϬͲϭϳ͘ϬϬŽŐƐƆŶĚĂŐϵ͘ϬϬͲϭϯ͘ϬϬ WƌŝƐ͗Ŭƌϯ͘ϵϬϬͬǁĞĞŬĞŶĚ &ŽƌŵĞƌĞŝŶĨŽƌŵĂƚŝŽŶďĞƐƆŐŽƵƌƐĞƐϰWƉĊ&ĂĐĞŬĞůůĞƌŬŽŶƚĂŬƚ ŚĂƌůŽƚƚĞdƌŝƉůĂƌŬƉĊϴϭϭϭϳϵϴϰ WůĂĚƐĞƌĞƌďĞŐƌčŶƐĞƚƚŝůŵĂdž͘ϯϬƉĞƌƐŽŶĞƌͬŬƵƌƐƵƐ

42

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16


AcupunctureShop.com - din klinik leverandør Ved køb af brikse, laser eller shockwave er det muligt at blive referenceklinik

ERGOSTYLE FX

ERGOSTYLE ES2000

proppet med alle drops Flexion/distraction Mulighed for automatisk flexion/distraction

Proppet med alle drops. Mulighed for automatisk styring af drops.

Referencepris fra kr. 74.500,-

BTL 6000 HIGH INTENSIV LASER • Dyb vævspenetration, op til 12 W i kontinuerlig mode • Maximum terapeutisk effekt ved at anvende 1064/810/980 nm • Pulserende funktion til smerter • Behandlingsatlas samt leksikon

Referencepris kr. 52.000,-

ASTAR LASER Op til 18 W puls 10 W kontinuerlig 2 bølgelængder 808 nm, 980 nm 51 programmer + egne programmer Leksikon, farve illustration 0-10.000 hz Stor 7” touch skærm + meget, meget mere.

SUPER LASER HURTIG BEHANDLING BEDSTE PRIS

PRISVINDENDE TOPLASER FRA BTL

Referencepris fra kr. 82.500,- + moms · Undervisning medfølger

Referencepris fra kr. 67.500,- + moms · Undervisning medfølger

Mulighed for leje/leasing

Mulighed for leje/leasing

VED KØB AF BRIKSE, LASER ELLER SHOCKWAVE ER DET MULIGT AT BLIVE REFERENCEKLINIK

Ring 76940877 og aftal tid

AcupunctureShop ApS | Jeppe Skovgaards Vej 31 | 6800 Varde | Telefon: 76940877 www.acupunctureshop.com


AKTUELT

BØRN UDDANNET PÅ WORLD SPINE DAY Over 200 børn – og mindst lige så mange voksne – ved nu mere om ryggen, og hvordan man bedst tager vare på den. Og så har de lært, at en kiropraktor ikke er en terapeut med brevkursus, men en universitetsuddannet specialist. De har diplomer til at minde dem om det hjemme i stuerne og Tshirts til børnehaven eller skolen.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

”Det er så ubeskriveligt fedt at være en del af, og vi føler virkelig, at både voksne og børn er blevet inspireret,” fortæller de to kiropraktorstuderende Amalie Frost og Kasper Skov, som igen i år stod i spidsen for Rygfessor-kampagnen i efterårsferien, hvor DKF markerede World Spine Day i tre byer. Sidste år var der også tre events, men i år var de mere forskellige fra hinanden.

i form af formand for Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende (FNKS) Nanna Madsen, formand for FNKS’ Internationale Udvalg Morten Thunæs Bækgaard og Kim Gandrup. Det foregik kl. 11-16 foran store varehuse i Rosengårdscentret. Næsten 100 børn gennemførte de 4 opgaver, hvor alle sanser og evner skal på arbejde – og kunne gå hjem med titlen ”rygfessor”, diplom og T-shirt.

Assistance fra FNKS

Onsdag 19. oktober rykkede de to rygnørder til Vejle, hvor eventet primært grundet dårligt vejr blev holdt indendørs på Vejle Bibliotek. Der blev uddannet cirka 50 børn, og det var endnu en rigtig god oplevelse, fortæller Kasper Skov og Amalie.

Det første ’Bliv Rygfessor’ indledte kampagnen med en stor event i Odense på selve World Spine Day – på dansk ’Ryggens Dag’ – 16. oktober. Amalie Frost og Kasper Skov fik assistance fra 3 medstuderende

44

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

Ind på biblioteker

Så kom vi alle hjem efter en mega fed dag. Generelt har der virkelig været meget nysgerrighed/ opmærksomhed om kiropraktik og uddannelsen i dag (sammenlignet med sidste år). Og folk har været så positive omkring konceptet. Vi fik uddelt en del flyvers om ”rygfessor”, men også den om ”kiropraktik og discus prolaps”.

Enkelte havde set eventet på Facebook og kom ud til Rosengårdscenteret, da det passede dem meget bedre end Flakhaven. Så det ved vi til næste år

Det var simpelhen så godt, at vi rykkede det derud, så hvis I i fremtiden vil lave WSD i Odense – og jeg tror virkelig det kunne være en succes/blive en tradition – så er Rosengårdscenteret det bedste bud til placering.

Så nu ser Kasper og jeg meget frem til onsdag i Vejle. Hvis vejret holder, så skal vi nok få uddannet en masse nye rygfessorer i næste uge. Hvis ikke, finder vi en løsning


Der er ingen tvivl om, at det er Susanne, der har gjort et kæmpe stykke arbejde, og successen er hendes fortjeneste. Det har virkelig været fedt at komme forbi og se deres sted, og ikke mindst have deres selskab hele dagen.

Så nu fortsætter turen hjem til Odense med kæmpe smil på begge vores læber. Vi siger mange tak for denne gang.

Biblioteket syntes rigtigt godt om konceptet og har kontaktet DKF efterfølgende, fordi de meget gerne vil lægge lokaler til det en anden gang. Fredag 21. oktober blev 40 børn uddannet til ”rygfessorer” på Hadsund bibliotek, der ligger i byens kulturcenter. Det blev afviklet i samarbejde med John Petris ’Kiropraktisk Klinik Hadsund’ med kiropraktor Susanne Bach som primus motor: ”Jeg synes, det var et virkeligt godt arrangement. Amalie og Kasper

er super dygtige, søde og engagerede. Børnene var vilde med det, og blioteket, hvor vi holdt det, sagde, vi endelig gerne måtte komme en anden gang,” fortæller hun. ”Det er simpelthen et fantastisk initiativ fra DKF,” supplerer hun. Med materiale fra DKF-sekretariatet havde forinden gjort en stor indsats for at skaffe opmærksomhed om, at det foregik, så det blev omtalt i flere lokalaviser, og der var hængt plakater op og uddelt flyers.

Budskaber til de voksne Igen i dag var der mange glade børn og nysgerrige forældre, men der var særlig ekstra mange voksne i dag, som var interesseret i uddannelsen, og hvilke fag vi har undervejs.

Flere håbede, at vi var der hele ugen, da de var vilde med konceptet, og de gerne ville have Personalet på flere med. biblioteket tog også rigtig godt i mod os med venlighed og kaffe.

En rigtig fed dag igen

Sammenlignet med sidste år var der generelt mere nysgerrighed og opmærksomhed om kiropraktik og uddannelsen blandt de voksne, konkluderer Amalie Frost og Kasper Skov.

Så er vi godt på vej hjem fra Hadsund. Vi kom op på 40 rygfessorer, og det var drømmemålet – byens størrelse taget i betragtning.

Voksne får udleveret folderen ’Hvorfor RygFessor?’. Den fortæller om udbredelsen af rygsmerter, vigtigheden af tidlig forebyggelse og viser øvelser for børn, som voksne kan lave sammen med dem for at få flere bevægelsesvaner ind i hverdagen – som folderen i øvrigt giver flere gode råd til. Øvelserne er enkle, sjove gymnastikøvelser fra World Spine Days’ Straigthen Up-program. Digital kampagne også Før, under og efter blev ’Rygfessor’events’ne dokumenteret på DKF’s og Kiropraktorguides sociale medier, som dermed også bar kampagnens budskaber frem. Kiropraktorguides nyhedsbrev, som blev udsendt lige før efterårsferien, handlede også om dem, så også de 23.000 abonnenter blev oplyst om tidlig forebyggelse og rygsundhed i ’Rygfessors’ navn. DKF havde tilmeldt sig som officiel World Spine Day-deltagende organisation og ’Bliv RygFessor’ lå på kort, der samlede events fra hele verdenen.

Når børnene har gennemført de 4 opgaver, som tager 15-20 minutter, får de et diplom og en T-shirt, her vist af nyudnævnt RygFessor fra Odense.

www.danskkiropraktorforening.dk/rygfessor www.danskkiropraktorforening.dk/spinepro #rygfessor #Worldspineday

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

45


DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Manipulationssagen førstebehandlet – tvivl om forsikring

Fredag den 18. november førstebehandlede Folketinget L47: Lov om Kiropraktorers forbeholdte virksomhedsområde – det vi kalder manipulationssagen. I forbindelse med førstebehandlingen kom det frem, at forsikringsbranchen tvivler på, om den kan opfinde en ny lovpligtig forsikring til alternative behandlere, hvis uheldet er ude.

24. november

Børn og voksne uddannet i DKF’s World Spine Day­kampagne

Over 200 børn – og mindst lige så mange voksne – ved nu mere 27. oktober

om ryggen, hvordan man bedst tager vare på den – og at en kiropraktor ikke er en terapeut med brevkursus, men en specialist fra universitet. Det er resultatet af ”Bliv RygFessor”kampagnen i efterårsferien, hvor DKF markerede World Spine Day med events i Odense, Vejle samt Hadsund og i sine medier. ”Det er så ubeskriveligt fedt at være en del af,” fortæller de to studerende Amalie Frost og Kasper Skov, som stod i spidsen for eventsene. ”Et fantastisk initiativ,” fortæller kiropraktor Susanne Bach, som var med til at afholde det i Hadsund. Udover en sjov aktivitet får børnene flot diplom til værelset og en sej superheltrygfessor-T-shirt. Tjek #rygfessor og #worldspineday på Instagram, Twitter og Facebook.

Medlemmer af ”danmark” går mere til kiropraktor

Desuden har de et øget forbrug af receptpligtig medicin og tandpleje. Til gengæld ser det ikke ud til, at medlemskabet påvirker brugen af ambulante behandlinger og undersøgelser. Det skriver KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, som har undersøgt ’danmark’forsikredes brug af sundhedsydelser. Resultaterne viser, hvordan borgeres adfærd påvirkes af forskellige niveauer af brugerbetaling.

6. oktober

INSPIRATIONSSEMINAR Den svenske kiropraktorforening inviterer nordiske kolleger til fag og spa i Ystad 3. til 5. februar 2017. TILMELD DIG SENEST 3. JANUAR:

www.danskkiropraktorforening.dk/arrangementer

46

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

Ny uddannelse i Tyskland møder kritik

Det er kommet til DKF’s kendskab, at der rundt blandt kiropraktorer i Europa og i Danmark er blevet sendt et brev fra den tyske kiropraktor Gordon Janssen. Sagen handler om, at et privat tysk universitet – Dresden International University – har lavet en 4 år lang kiropraktoruddannelse. ECU’s formand Øystein Ogre, har besvaret henvendelsen fra Gordon Janssen. DKF bakker op om Øystein Ogres svar.

15. september

Nyhedsbrev om MSK til 23.000 patienter

Der har været mange nyheder om Sundhedsstyrelsens nye rapport, der viser, at rygning, inaktivitet og alkohol er de største dræbere i Danmark. Kiropraktorguide og DKF har grebet momentum og udsendt et patient-nyhedsbrev, der viser, at muskel-led-problemer også har leveår på samvittigheden. ’Ondt i ryggen er da ikke noget, man dør af. Eller er det?’ Sådan lyder det retoriske spørgsmål i nyhedsbrevet, som DKF udsendte til de 23.000 tilmeldte patienter og borgere i Kiropraktorguides database tirsdag aften. Nyhedsbrevet læses som regel af mellem 40 og 50% af abonnenterne – og det er et højt tal.

14. september

Hvordan snakker du med patienter om sygefravær?

8. september Spørgsmålet er fokus i et nyt forskningsprojekt fra NIKKB og Syddansk Universitet, der udføres i samarbejde med kiropraktorer fra Sverige og Norge. I Norge har kiropraktorer ret til at sygemelde deres patienter, mens dette ikke er tilfældet i Danmark eller Sverige. Projektet sammenligner, hvordan kiropraktorer i de tre nordiske lande håndterer sygefravær hos deres patienter.


K   øb og salg af kiropraktisk klinik D   eloitte, TVC Advokatfirma og Jyske Bank inviterer til et gå-hjem-møde om køb og salg af kiropraktisk klinik.

Martin vil belyse de økonomiske områder i forbindelse med køb og salg af klinik – Hvordan er økonomien i klinikken? – Kan min familie og jeg leve af det? – Hvordan forholder jeg mig overfor køber/sælger?

Mette vil dele ud af sin erfaring indenfor køb og salg af klinik

– Overdragelsesaftalen – hvad overdrages? – Hvorfor en interessentskabs kontrakt? – Hvordan skal jeg forholde mig til lokalerne?

Morten vil belyse finansieringsmulighederne samt investeringsmulighederne – Hvordan kan en klinik finansieres? – Sammenspil mellemklinikejers private økonomi og virksomhedsøkonomi? – Hvordan får jeg optimeret formuen i forhold til drømme og ønsker?

Vi håber at se jer til et inspirerende møde!

Tid: Forplejning: Sted: Parkering: Tilmelding:

Tirsdag, den 17. januar 2017 kl. 17.00 - 21.00 Der vil blive serveret en let anretning Deloitte, City Tower, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C P-huset i Bruuns Galleri, Værkmestergade 25, 8000 Aarhus C info.deloitte.dk/koeb-og-salg-af-kiropraktisk-klinik.html - senest den 7. januar 2017


STUDERENDE F O R TÆ L L E R

INSIDE

Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende består af bestyrelsen på 7 medlemmer og 2 suppleanter. Udover bestyrelsen er der følgende udvalg: Sportsudvalget, Festudvalget, Hands on, Det andet udvalg (DAU) og Internationalt udvalg (IU). I vil møde udvalgene, når vi gennem de næste udgaver af KIROPRAKTOREN dykker ind i udvalgenes arbejde.

Fra venstre mod højre: Nina Engmark (kasserer), Line Korsholm, Nanna Madsen (formand), Lars Ipsen, Matilde Bill, Leander Gaarde (næstformand), Venessa Jakobsen, Emilie Meldgaard (suppleant), Kristine Fink (suppleant)

Line Korsholm om sit første klinikophold på modul 7: Mit første klinikophold på vejen mod at blive kiropraktor er veloverstået. I to dage har jeg fulgt kiropraktor Kim Bergholdt og to andre kiropraktorer i klinikken Muskler og Led i Odense. I den forbindelse har jeg samlet lidt af mine egne og Kim Bergholdts tanker omkring klinikopholdet. Kim Bergholdt har valgt at have studerende i klinikken, fordi han tidligere har undervist på studiet, men eftersom det er mange timer at afsætte til undervisning, kan han i stedet bidrage ved at have studerende i klinikophold. Han er glad for, at der kommer inputs udefra, og ikke mindst at der bliver stillet spørgsmål til den måde, tingene bliver gjort på. For som han selv påpeger ”Den måde, man har gjort det på det sidste 3 år, er ikke nødvendigvis den bedste måde at gøre det på”. En ting er bøger og teori. En anden ting er at overføre teorien til praksis. Som studerende er det godt at se forskellige kiropraktorers tilgang til faget, og ikke mindst deres patienthåndtering. Man kan vel kalde det en form for mesterlære. Dette udsagn er Kim Bergholdt enig i og tilføjer: ”Det er med til at give en øjenåbner for, hvad der foregår ude i klinikken, det giver en fornemmelse af, hvad kiropraktoren laver, og så er det med til at skabe en identitet som kiropraktor i forhold til, hvilken retning den studerende gerne vil bevæge sig i”. Alt i alt må jeg konkludere, at jeg er godt tilfreds med udbyttet. Det er altid inspirerende og motiverende at se andre brænde for det samme, som man selv gør.

AKTIVITETER

FNKS var med i DKF’s World Spine Day-event, hvor medlemmer fra Internationalt Udvalg og bestyrelsen lærte børn om ryggen – se side 44. Bestyrelsen var medhjælpere til Faglig Kongres i Århus og Lægedage i København, hvor vi informerede læger og andre interesserede om kiropraktik og uddannelsen.

SÆT KRYDS! 8/3 2017 ’Positiv psykologi’ v. cand.manu. og master i pos.psykologi Anne-Lene Nielsen. Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formand@fnks.org eller gå ind på www.fnks.org

48

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16


DEN SELSKABELIGE SIDE

MULDVARPEN ER DØD Af cand.manu. Claus Dam Nielsen, Master i Organisationspsykologi (MPO), bestyrelsesmedlem Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Da det sidste målprogram for kiropraktorerne blev udarbejdet, kom der igen og igen et ord frem, der beskrev kiropraktorernes rolle blandt de andre sundhedsaktører og politiske organer. Ordet var MULDVARP. Vi kravlede måske lidt halvblinde rundt i gangene under jorden, og ingen vidste rigtigt, hvad vi var for en størrelse, hvad vi kunne byde ind med, og hvordan de skulle bruge os. Det var nærmere held end forstand, at vi blev spurgt, når der blev foretaget høring til sundhedsfaglige retningslinjer eller når der skulle findes repræsentanter til sundhedsfaglige arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen eller lignende steder. Det seneste halvandet år har i den grad vist, at muldvarpen er død. Vi bliver i højere grad end nogensinde før brugt i alle tænkelige henseender, når der tænkes udvikling af sundhedsfaglige og sundhedspolitiske tiltag inden for bevægeapparatsområdet. Vi i DSKKB har været med til en mængde mindre møder, workshops osv., fx om videreførelse af ”Bevægeapparatets årti”, i et omfang, der har været meget større end tidligere. Det klart største og mest tidskrævende arbejde har dog ligget i udarbejdelsen af de fem nationale tværfaglige kliniske retningslinjer, hvor kiropraktorerne i den grad har været i spil. Ikke nok med at der har været

i gennemsnit to kiropraktorer i alle arbejdsgrupperne – der er også flere af retningslinjerne, hvor den store indsats med at samle og sammenskrive retningslinjerne er udført af kiropraktorer. Det er et kæmpe skridt i forhold til tidligere, hvor vi som regel blev glemt og måtte presse os på for bare at få lov til at aflevere et høringssvar. DSKKB har i høj grad været med gennem hele processen omkring retningslinjerne: vi har indsendt forslag til emner, vi har været med til at udpege gode kiropraktorer til forskellige arbejdsgrupper, og endelig har vi i alle tilfælde udarbejdet høringssvar, når retningslinjerne var klar. Dette er gjort i et godt samarbejde med DKF og NIKKB. Herfra skal lyde en stor kæmpe tak til alle de kiropraktorer, der har ydet en kæmpe, ofte frivillig, indsats for kiropraktorstanden. Hårdt arbejde, høj faglighed og fokus har skabt stor respekt for kiropraktorerne i alle de sammenhænge, vi har deltaget i. Behovet for arbejdskraft i fremtiden bliver absolut ikke mindre, og skulle du sidde med lyst til at deltage i det spændende faglige arbejde, skal du være meget velkommen til at kontakte os i DSKKB.

Find ’DSKKB’s Evidensgruppe’ på DKF Forum under ’Klubber’

Nationale kliniske retningslinjer som kiropraktorer har bidraget til: • Ikke­kirurgisk behandling af nyligt opstået cervikal nerverodspåvirkning • Ikke­kirurgisk behandling af nyligt opstået lumbal nerverodspåvirkning • Behandling af nyopståede lænderygsmerter • Hofteartrose, ikke­kirurgisk behandling og genoptræning efter THA (primære total hoftealloplastikker) • Ikke­kirurgisk behandling af nakkesmerter

Hvordan sikrer man evidensbaseret praksis i en travl hverdag?

GANG I NY GRUPPE – vær med!

På Faglig Kongres holdt den nye EBP-fokusgruppe infomøde. Der var fint fremmøde og bl.a. oplæg om, hvordan systematisk kvalitetsudvikling, som alle klinikker skal i gang med til sommer, kan understøtte evidensbaseret praksis. Referat, oplægget, tips & tricks – og en debattråd om, hvilke aktiviteter fokusgruppen skal igangsætte – findes i dens klub på DKF Forum.

Tips & tricks – find mange flere på DKF Forum! • Deltag i NIKKBs roadshow om fx de nye retningslinier • Mailalerts fra fx medscape, WFC’s readinglist • Trip Database (vælg katagorier) • Få nyhedsbreve fra Sundhedsstyrelsen • Cochrane • Coursera.org: online kurser. Har også et nyhedsbrev

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

2 0 16

49


kreds Nyt fra din

KKF NORDJYLLAND

KKF HOVEDSTADEN

Formand Susanne Bach:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Så er året ved at være gået, og vi kan se tilbage på nogle gode og velbesøgte kredsmøder i 2016. Dette håber vi, fortsætter i det nye år, og vi har allerede nu et nyt NIKKB-roadshow på programmet d. 8/2, nemlig retningslinjer ift. hofteartrose og hands on-behandling og rehabilitering af hoften ved kiropraktor, ph.d. Erik Poulsen og fysioterapeut Søren Skou. Senere på foråret vil kiropraktor Johs Højberg komme til fyraftensmøde og give en udvidet udgave af sit Faglig Kongresoplæg om hjernerystelse og håndtering af disse patienter. Hold øje med DKF forum og mail ang. datoer og sted. Med ønske om en glædelig jul og et godt nytår, tak for 2016.

I Region Hovedstaden skal vi, som alle andre, også til at forberede os på den nye overenskomst. Kredsbestyrelsen og vores samarbejdsudvalg får højest sandsynlig en vigtig rolle i implementeringen af de nye ydelser og pakker. Kontrakterne, som vores 2 dygtige praksiskonsulenter, Marianne Andreasen og Jonas Loft, udløber 1/1, så regionen søger derfor 2 nye praksiskonsulenter. Der var frist 12. december. Region Hovedstaden skal spare 30 millioner i praksissektoren. Derfor har de bedt om et møde med repræsentanter fra kiropraktorsiden i samarbejdsudvalget, hvor vi skal se på mulige optimeringsområder. Mødet ligger ultimo december. 26. januar holder regionen ’Store Praksisdag’ for almen praksis. Her deltager praksiskonsulenterne med stand om kiropraktorernes tilbud.

KKF MIDTJYLLAND KKF SYDDANMARK

KKF SJÆLLAND

Formand Henrik Frederiksen: Vi har i Region Midt afholdt roadshow om retningslinjer for behandling og håndtering af lænde- og nakkesmerter med og uden udstråling. Omkring 45 af regionens kiropraktorer deltog. Det flotte fremmøde er vigtigt for at nå ud til så mange som muligt, så støt endelig op om roadshows’ne og de andre arrangementer i regionen. Næste roadshow handler om hoften og sker tirsdag den 7. februar 2017. Så sæt kryds i kalenderen.

Find oversigt over KKF-bestyrelser og SU-repræsentanter: www.danskkiropraktorforening.dk/kkf På DKF Forum er du automatisk medlem af din kreds’ klub, hvor bestyrelsen kommunikerer fra: Find den under ’Min side’ eller ’Klubber’

50

K I R O P R A K T O R E N

/

D E C E M B E R

Formand Sine Kiilerich I samarbejde med praksiskonsulent Mikael Busse er der indgivet høringssvar til implementeringen af National Klinisk Retningslinje for nyopståede lændesmerter og for Hofteartrose i Region Syddanmark. Det er glædeligt, at vi som faggruppe blev inviteret til dette og er endnu et tegn på, at vi er en del af det resterende sundhedssystem. Nu kan vi snart se frem til et nyt år, et år der vil blive præget af implementeringen af den nye overenskomst for kiropraktik. Dette bakker vi op omkring, og vil forsøge at være behjælpelige med at lette overgangen til de nye til-

2 0 16

tag. Så mød op til årets møder, og gør det let for dig selv. Årets første roadshow afholdes d. 2.2.2017 og er en workshop fra NIKKB om håndtering af hoftesmerter. Den vil være praktisk orienteret, og der vil være både gennemgang af teori og hands-on. Næste bestyrelsesmøde holdes d. 11.1.2017. Her planlægges regionsmøderne for 2017 – I er velkomne til at indsende ønsker/forslag til kiilerich.sine@gmail.com. Tak for året der gik, i ønskes en glædelig jul og et fremragende nytår

Formand Kirsten Sillehoved: Vi har roadshow fra NIKKB den 1. marts på Sct. Mikkelsgade 4, Slagelse. Emnet er ”Rundt om hoften: Retningslinjer i forhold til hofteartrose og hands-on i forhold til behandling og rehabilitering.” I løbet af foråret inviterer DKF til medlemsmøde om den ny overenskomst og om udvikling af foreningens nye målprogram. Mere info kommer fra DKF snarest. Glædelig jul med ønsket om et lykkebringende 2017.


4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • NYT Optisk zoom plus • NYT Software interface • NYT Integreret Wi-Fi modul • NYT forbedret fiberkabel • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden K-Laser Cube4 Plus,, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms

14

Leasing: 3.975,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling

P DA RØV GE D PÅ EN KLI NIK KE

N

Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

K-LASER Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@k-laser.dk www.k-laser.dk l

l

l

l

l


Salg og service af kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg


Kiropraktoren nr. 4 2016