Page 1

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2017

FORNUFT OG FØLELSE I SUNDHEDS­ POLITIK

Fornuftige beslutninger skal også kunne forklares med følelser, men politikerne træffer i stigende grad beslutninger med maven og overhører eksperter. Hvor går grænsen? SIDE 4

Verdenskongres priser evidens

Roadtrip i ­moderlandet

Hvad drømmer kiropraktorer om?

Stærke signaler i æres­ priser til SDU-professor s.11

3 legendariske uddannelser på 1 uge s.13

Der er mange emner på ønskelisten til fremtiden s.32


KORT NYT

Nye udvalg

Så mange milliarder koster muskel- og ledsmerter det danske samfund – hvert år. Beregningerne bygger på data fra 25.000 danskere.

Klinikejerudvalget, Udvalget for Privatansatte og Udvalget for Offentligt Ansatte har alle fået nye medlemmer i forbindelse med den faste valgproces, der sker hvert andet år.

Klinikejerudvalget består af formand Gunvor

Jørnsgård, Haderslev, Frank Føns Jensen, Næstved, Stine Ørskov Hougaard, Thisted, Troels Gaarde, Aarhus og nu også Lisbeth Lantto, Silkeborg.

Udvalget for privatansatte består af Anette Ravn Nørregaard, Kolding, som er ny formand, samt Dorthe Brandborg Olsen, Haderslev, og to nye medlemmer: Andreas Tøllner Christensen, Nyborg, og Nina Hougs Hesselberg, Silkeborg.

8 MIA. går til behandling, blandt andet medicin, sygehusindlæggelser og behandling hos den praktiserende læge, kiropraktor og fysioterapeut.

Udvalget for Offentligt Ansatte består af Stine Haugaard Clausen, Odense, som er ny formand, samt Anne Mølgaard Nielsen, Odense, Charlotte Lindgaard Møller, Silkeborg, og de nye medlemmer Pernille Popp, og Lise Lykke Oddershede – begge fra Middelfart.

9,2 MIA. koster det kort- og langsigtede produktionstab. Det skyldes, at muskel- og skeletlidelserne hvert år genererer knap 770.000 sygedage og 2.410 førtidspensioner, hvilket svarer til 14% af alle førtidspensioner. Mere end HVER FJERDE DANSKER lider af muskelog skeletlidelser eller følgevirkninger heraf.

Seniorordninger og mere i løn til HK-sekretærer Der er 420 kr. om måneden mere i lønposen og større indbetaling på fritvalgskontoen, og som noget nyt kan medarbejderne bruge en del af indbetalingen til at købe børneomsorgsdage eller seniorfridage. Det er de væsentligste resultater af den ny overenskomst, som DKF har indgået med HK/Privat. En anden er fuld løn under en del af forældreorloven. Aftalen blev forhandlet på plads af formand for Klinikejerudvalget Gunvor Jørnsgård samt DKF’s direktør Jakob Bjerre og jurist Annette Bonne i marts. Find aftalen på: www.danskkiropraktorforening.dk/formedlemmer

2

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Foto: Xxxxx xxxxxx

Undersøgelsen er fra Statens Institut for Folkesundhed, som har lavet opgørelsen for Gigtforeningen baseret på data fra 2010..

DKF DYRKER SPORT Den internationale sportskongres ’Sport Accord Convention’ fandt sted i Aarhus i april. Formand for DKF Lone Kousgaard Jørgensen mødtes med sportsforbundet FICS (Federation Internationale de Chiropratique du Sport), som DKF er medlem af. På billedet står hun på FICS’ stand med FICS’ præsident Pete Garbutt. Fra FICS deltog også direktør David Chapman-Smith, ’member at large’ Brian Nook, dekan på Palmer College West, og danske René Fejer, ph.d. og specialkiropraktor, som sidder i FICS’ uddannelsesudvalg.


INDHOLD Har du hørt det? . . . . . . . . . . . . 17

Formand Lone Kousgaard Jørgensen. Foto: Anders Bach

LEDEREN

Ryd kalenderen fredag 10. november og kom til Middelfart, hvor der er nye arrangementer for alle medlemsgrupper.

Cookies overvåger os . . . . 26 De fleste klikker dem bare væk, og de største problemer med dem er tilmed usynlige

Internationalt er evidensbaseret kiropraktik under pres

OK17-messe. . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Oplæg var skiftet ud med stande, da DKF rejste rundt i landet med den ny overenskomst

Vores tur til USA og verdenskongres indtryk er, at det som Life og Rubicon kan, er gav mange gode oplevelser og positive indtryk at sælge deres filosofi i et blændende lækkert af, hvordan der kæmpes for kiropraktik i hele studiemiljø, hvor det vigtige er den helt nøjagtige behandlingsteknik, og hvor man giver de verden. Ikke mindst af, hvordan forskning får studerende mulighed for at ræse gennem stustor positiv opmærksomhed, og hvordan kiropraktorforeninger deltager i udarbejdelse af dierne. Og når så de færdige kiropraktorer står nationale kliniske retningslinjer for behandling der med deres eksamensbevis, ja så har Life af bevægeapparatslidelser og planer for nedet færdigstrikket program, der sætter fokus bringelse af det store forbrug af opioder i bepå indtjening, patientfastholdelse og mersalg handling af rygsmerter. snarere end evidence based practice, som er Men samtidigt oplevede vi også, at evidensdet, jeg heldigvis primært kender kiropraktik baseret kiropraktik er under som i Danmark. pres internationalt. For ud Efter denne tur til USA og den over den danske og den dialog, der lige nu foregår mellem det schweiziske universitetsud- Mit indtryk er, at europæiske forbund ECU og Rubicon, dannelse må jeg erkende, at det som Life og er det blevet endnu mere tydeligt for vi slet ikke er kommet i mål mig, at den udvikling, vi har i Danmark Rubicon kan, er med at integrere kiropraktik at sælge deres med akademisering af kiropraktorerne, på universiteterne, hverken filosofi i et blæner vigtig at understøtte. i resten af Europa eller i reVi skal udvikle os, og adskille os fra dende lækkert stusten af verden. de alternative behandlere. Kiropraktordiemiljø, hvor det Det bekymrer i en tid, vigtige er den helt uddannelser bør ligge i universitetsmilhvor der er stort behov for nøjagtige behand- jøer, være akademiske og baseres på en biopsykosocial model – og når man flere kiropraktorer i stort set lingsteknik, og alle lande, og hvor pengehvor man giver de får sin kandidatgrad, bør kiropraktorer stærke aktører – Rubicon have en evidensbaseret tilgang og tale studerende muog Life – åbner uddannellighed for at ræse i et sprog, der er forståeligt for patiensesinstitutioner over hele gennem studierne. ter og samarbejdspartnere i det øvrige verden, mens de evidensbasundhedsvæsen. serede institutioner slet ikke udvikler sig med Danske kiropraktorer, uddannet i USA, var i samme hast. sin tid af samme opfattelse og er lykkes med Problemet er, at vi alle sammen bliver kiroat skabe et fantastisk forskningsmiljø og kiropraktorer af navn, men slet ikke er uddannet praktoruddannelsen på SDU. Det budskab vil på samme niveau, og det gør det svært for jeg gerne eksportere til resten af verden. patienter, politikere og samarbejdspartnere (fx læger) at vide, hvad vi som stand står for. Mit www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Mange mål nået.. . . . . . . . . . . . 38 Kiropraktorernes selskab har genvalgt bestyrelse, kortere navn og målsucces

Truet med fængsel.. . . . . . . . 48 Mogens Dahl var første kiropraktor i Andalusien. Det var ikke uden problemer...

Udgiver  Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør  Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 3 2017 Udkommer 15. september Annoncedeadline 23. august Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Martin Sylvest, Scanpix

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

3


[FORNUFT

OG FØLELSER I SUNDHEDSPOLITIK

“Jeg synes generelt, det er godt, at mennesker selv skal tage ansvar for deres eget helbred, men jeg synes, at denne sag (manipulationssagen.red.) har været afgjort af politikerne længe før, de hørte fra lægerne, fra Gigtforeningen, fra Dansk Kiropraktor Forening eller fra Forsikring og Pension og fra Styrelsen for Patientsikkerhed,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening Ifølge Andreas Rudkjøbing, formand for Læge­­ foreningen, har medierne også en rolle, når politiske beslutninger er præget af mavefornemmelser: “Man ser det for eksempel, når medierne skaber en falsk balance: Når man spørger tre personer, og de får lige meget plads og lige meget vægt i argumentationen – selvom en af dem måske er den, der ved mest om området i Danmark”. Anja C. Andersen, astrofysiker og dansk initiativtager til March for Science, som i april måned fik tusinder verden over på gaden i videnskabens navn: “Det handlede om at sætte en dagsorden om, at alle fakta altså ikke er lige gode. At nogle fakta er mere velunderbyggede end andre,” fortæller hun.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

]


SUNDHEDSPOLITIK MED TRUMPSYMPTOMER

Af Benjamin Holst, freelancejournalist

Politikere træffer i stigende grad beslutninger med maven, relativerer fakta og sidder eksperternes anbefalinger overhørig, lyder kritikken fra flere sundhedsfaglige ledere. Politikerne gør det så godt de kan, men de skal klædes bedre på, mener forsker i spidsen for global anti-Trump-demonstration. Politikere har besluttet, at behandlingen skal liberaliseres, så også fysioterapeuter og alternative behandlere fremover må manipulere rygsøjler – stik mod anbefalinger fra blandt andre både Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. “Det er tydeligt, at hvor der før var et videnshierarki, hvor myndigheder og faglighed vejede tungt, så er der i øjeblikket en tendens til at dette bliver udjævnet,” lyder det fra Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen. Han er ikke i tvivl om, at der er sket et skred i forholdet mellem politikere og eksperter. At fagligheden i øjeblikket taber terræn til politikernes mavefornemmelser, når der skal træffes sundhedspolitiske beslutninger på Christiansborg. Og ifølge Andreas Rudkjøbing er liberaliseringen af, hvem der må manipulere rygsøjler, langt fra et enestående eksempel. Han peger blandt andet på den forsøgs-

Jeg tror faktisk, at alle prøver at gøre det så godt de kan. Også politikere. Men det bliver sværere og svære for dem, fordi det bliver mere og mere komplekst, og fordi beslutningerne skal træffes hurtigere.

ordning med medicinsk cannabis, som partierne netop har stemt igennem med et budget på 22 millioner kroner – på trods af Lægemiddelstyrelsens advarsler. “Det er et område, hvor man savner viden og dokumentation, og der har man så alligevel valgt at indføre det ved en forsøgsordning,” siger Andreas Rudkjøbing. Også HPV-sagen er et udtryk for tendensen, mener lægernes formand. Lægeforeningen har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse for få uger siden lanceret en storstilet kampagne, der skal genskabe tilliden til HPV-vaccinen. Vaccinationsraterne er nemlig faldet markant, siden den kontroversielle sag om mistænkte bivirkninger af HPV-vaccinen brød ud i lys lue for snart to år siden med formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, Liselott Blixt (DF), som politisk hovedaktør. “Det handler jo om, at der ad flere forskellige kanaler er blevet skabt usikkerhed omkring, hvorvidt denne vaccine er sikker at bruge. Dèr hjælper det altså ikke, at en markant, toneangivende politiker, der også er formand for sundhedsudvalget, stiller sig op og mener, at vaccinen ikke er sikker at bruge og bør stilles i bero, indtil man har undersøgt den nærmere,” siger Andreas Rudkjøbing.

Usikker erstatning Dansk Kiropraktor Forening har sammen med en række

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

5


[FORNUFT

OG FØLELSER I SUNDHEDSPOLITIK

]

andre sundhedsfaglige organisationer forsøgt at råbe politikerne op, blandt andet fordi man nu frygter, at antallet af fejlbehandlinger vil stige. “Jeg synes generelt, det er godt, at mennesker selv skal tage ansvar for deres eget helbred, men jeg synes at denne sag, har været afgjort af politikerne længe før de hørte fra lægerne, fra Gigtforeningen, fra Dansk Kiropraktor Forening eller fra Forsikring og Pension og fra Styrelsen for Patientsikkerhed,” siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening. Patienterstatningen anerkender årligt 3-4 ud af i alt 20-25 krav om erstatning fra patienter, der har fået en skade i forbindelse med behandling hos en kiropraktor. Sagerne kan handle om bivirkninger og forværring af symptomer, men også overset sygdom eller forsinket henvisning.   Men patienter, der opsøger alternative behandlere under den nye lovgivning, vil ikke blive dækket af Patienter-

statningen og skal i stedet gå til deres egne forsikringsselskaber. De kan heller ikke klage over behandlingen – hverken til Patientombuddet eller Disciplinærnævnet. “Jeg er bekymret for patientsikkerheden og for, at man som patient kommer til at tro, at ’frigivelsen’ af manipulationsbehandling er en sidestilling af alternativ behandling, fysioterapi, kiropraktik og medicin. Det bekymrer mig, fordi de alternative behandlere ikke har forudsætninger for at stille en diagnose og dermed vide, hvornår de skal undlade at bruge manipulation. Det er fx vigtigt at kunne undersøge for sammenfald i ryggen ved knogleskørhed, mistanke om begyndende diskusprolaps eller diverse kræftsygdomme,” siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Medier giver “belejligt handlerum” Ifølge Andreas Rudkjøbing er det ikke alene politikernes ansvar, når faglig dokumentation forbigås af politiske

“Politikere skal kunne ­ begrunde med følelser” Det er helt normalt, at politikeres beslutninger farves af deres personlige holdninger og følelser. Det er ‘de kloge’, der har et forklaringsproblem, mener kommentator og forfatter Kresten Schultz-Jørgensen. Af Benjamin Holst

6

Politikere skal kommunikere og træffe valg på grundlag af følelser og ikke udelukkende begrunde deres politiske beslutninger i rationelle, videnskabelige fakta. Det mener Kresten Schultz-Jørgensen, kommentator og tidligere chefredaktør, der er aktuel med bogen ‘Følelsernes Politik - Når folkestyret taler.’ “Hvis følelserne og fornuften ikke kan mødes, så sker der det, at overlæge-Danmark og Djøf-Danmark får lov til at træffe nogle meget, meget kloge beslutninger i lukkede rum, og så bliver folket overladt til demagoger, ” siger Kresten Schultz-Jørgensen. Han mener, at forskerne selv bør overveje, om det i virkeligheden ikke er dem, der har et forklarings- og kommunikationsproblem.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

“Hvis følelserne og fornuften ikke kan mødes, så sker der det, at overlægeDanmark og Djøf-Danmark får lov til at træffe nogle meget, meget kloge beslutninger i lukkede rum, og så bliver folket overladt til demagoger.” Kresten Schultz Jørgensen, kommentator, ­forfatter og tidligere chefredaktør

“Det er fint at sige, at det hele skal være klogt og rigtigt, og at tage beslutningerne i lukkede rum. Men hvis hjernekirurger og læger ikke kan begrunde beslutninger i et åbent landskab – blandt journalister, patienter og Ekstrabladet – og hvis ikke de kan begrunde det følelsesmæssigt, så fortjener de ikke at have den status, de har været vant til,” siger Kresten Schultz-Jørgensen.

“Motivated reasoning” Flere studier inden for klassisk valgforskning såvel som neurologi har vist, hvordan mennesker i relativt høj grad træffer beslutninger ‘med maven’ og har tendens til at afvise fakta, der ikke er komfortable i lyset af deres politiske ståsteder en tendens, der kendes som ‘Motivated Reasoning’.


beslutninger præget af mavefornemmelser. Medierne har også en rolle. “Man ser det for eksempel, når medierne skaber en falsk balance: Når man spørger tre personer, og de får lige meget plads og lige meget vægt i argumentationen – selvom en af dem måske er den, der ved mest om området i Danmark,” siger han. “I cannabis-sagen er der en enkelt læge, som er talsmand for, at man godt kan bløde op på det område. Og tilsvarende i HPV-sagen er der et par læger. Og de bliver meget belejligt brugt af politikere og medier til at sige: ‘Hov, der er faktisk nogle af jeres kolleger, der mener det modsatte,” siger Andreas Rudkjøbing.

Alle fakta er ikke lige gode I slutningen af april deltog tusindvis af forskere verden over i March of Science, som bl.a. var en reaktion mod Donald Trumps ‘alternative fakta’. Herhjemme stod astro-

fysiker Anja C. Andersen i spidsen for arrangementet: “Det handlede om at sætte en dagsorden om, at alle fakta altså ikke er lige gode. At nogle fakta er mere velunderbyggede end andre,” fortæller Anja C. Andersen. Hun mener, der er en tendens til, at folk mister tilliden til forskere, fordi forskningen ikke altid kan sige noget med 100 procents sikkerhed – eksempelvis om bivirkninger fra HPV-vaccine. Men forskerne kan se på de statistiske data og vurdere, om det er bedre for folkesundheden at bruge en vaccine frem for ikke at bruge den. “Jeg tror faktisk, at alle prøver at gøre det så godt, de kan. Også politikere. Men det bliver sværere og sværere for dem, fordi det bliver mere og mere komplekst, og fordi beslutningerne skal træffes hurtigere. Man har jo indtryk af, at de måske ikke altid er super godt klædt på fra deres ministerier, og der kunne de måske have en fordel af at have nogle flere forskere, der hjalp dem,” siger Anja C. Andersen.

K I R O P R A K T O R E R N E S P Ø R G E R F O L K E M Ø D E T:

At politikere lader sig farve af deres holdninger, blev fornylig bekræftet, da forskere bad 1.000 danske byrådspolitikere om at forholde sig til en konstrueret undersøgelse af forældres tilfredshed med henholdsvis en folkeskole og en privatskole. Ofte udlagde politikerne den viste information på måder, der støttede deres forudgående holdning til offentlig og privat skoledrift. Også selvom det krævede, at de brugte andre kriterier til at evaluere informationen, end de ellers ville have gjort. “Politikere opfører sig som alle andre mennesker. Selvom de i modsætning til andre skal træffe beslutninger ud fra de informationer, de får, så er politik baseret på holdninger og følelser og bliver nok aldrig en mekanisk process udelukkende baseret på fakta,” siger ph.d. Julian Christensen, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Og sådan bør det også være, mener Kresten Schultz-Jørgensen: “Politikernes opgave er at afveje fornuft og følelser. De skal selvfølgelig tage fornuftige beslutninger, men de er ikke pludselig blevet populister, blot fordi de også lytter til følelserne.”

Hvem skal bestemme – fagfornuft eller politikerfølelser? Fredag 16. juni kl. 12 styrer Søs Egelind DKF’s debat mellem fagpersoner og politikere – og patienterne, som er repræsen­ terede i form af Gigtforeningen. Vi ser oftere og oftere, at politikere og fagpersoner ikke er enige om, hvilken beslutning der er den rigtige. Skal alternative behandlere have lov til at manipulere rygsøjlen? Skal vi starte forsøg med medicinsk ­cannabis? Og hvad med HPV-vaccinen – er den farlig eller ej? MØD:

Søs Egelind · moderator Liselott Blixt · Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Dansk Folkeparti. Jane Heitman · Sundhedsordfører, Venstre. Lone Kousgaard Jørgensen · Formand, Dansk Kiropraktor Forening. Henrik Ullum · Formand, Lægevidenskabeligt Selskab. Mette Bryde Lind · Direktør, Gigtforeningen. HVOR: Det Fælles Sundhedstelt på Folkemødet www.folkemoedet.dk

Med i Det fælles Sundhedstelt igen • En scene i 154 m2 stort telt med tilskuerpladser og et politisk oplevelsesrum • Det Fælles Sundhedstelt er udover Dansk Kiropraktor Forening: Danske Fodterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Sund By Netværket, Lægevidenskabelige Selskaber, Kost- og Ernæringsforbundet, Apotekerforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Radiograf Rådet, Dansk Selskab for Arbejds- og miljømedicin, Dansk Tandplejerforening og Komiteen for Sundhedsoplysning.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

7


ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.


[VERDENSKONGRES

2017

]

Principielle debatter til verdenskongres

De største bifald gik generelt til dem, der bakker op om evidensretningen, oplevede DKF’s formand. Foto: Jakob Bjerre

Hvert andet år samles kiropraktorer til WFC World ­Congress. I år fandt begivenheden sted i ­Washington DC, og var ­arrangeret af ikke bare verdensforbundet WFC og den ­amerikanske kiropraktorforening ACA, men også ACC, der organiserer de amerikanske kiropraktorskoler. Af Christian Ankerstjerne, DKF’ sekretariat Foto: Øistein Holm Haagensen

At ACC går sammen med ACA, lyder måske ikke så forbavsende, men kender man historikken, forstår man, at samarbejdet var noget særligt. ACA har nemlig en klassisk evidensbaseret tilgang, mens skolerne i USA ofte har en mere filosofisk tilgang. Det har ikke været nogen hemmelighed, at samarbejdet sjældent er gnidningsfrit, men på kongressen gav det ingen problemer. – Med over 1200 deltagere er det den største verdenskongres, jeg har deltaget i, og også den mest spændende, fortæller DKFformand Lone Kousgaard Jørgensen. – Der er gang i store grundlæggende debatter i kiropraktorverdenen lige nu, og man skal være til stede, hvis man vil være opdateret og gøre sin mening gældende. En fast del af WFC’s generalforsamling er landerap-

WFC’s executive council: Bagerste række til venstre Stathis Papadopoulos (Det østlige Middelhavs­ område), Kei Takeyachi (Asien), Deb Kopansky-Giles (Nordamerika/Canada), Greg Stewart (Nordamerika/Canada), Michele ­Maiers (Nordamerika/ACA), Corrian Poelsma (Stillehavsområdet), John Maltby (Nordamerika/ICA), M ­ usimbi Ondeko (Afrika), Vivian Kil (Europa). Forreste række fra venstre Richard Brown (direktør), Rick McMichael (2. vicepræsident, Nordamerika/ACA), Espen Johannessen (præsident, Europa), Carlos Ayres (1. vicepræsident, Latinamerika), Laurie Tassell (kasserer, Stillehavsområdet).

10

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

porten. Her gør de 80 medlemslandes formænd rede for både positive og negative begivenheder og resultater siden sidst. – Jeg fortalte, at vi har fuld beskæftigelse, men også at det giver problemer i forhold til yderligere vækst. Ligeledes lagde jeg ikke skjul på, at manipulationssagen har været en ærgerlig og overraskende oplevelse for os. På den positive bane fremhævede jeg den nye overenskomst, der med 3 nye forløb og akkreditering sætter nye standarder, og om de mange kliniske retningslinjer, vi er med til at udarbejde, siger Lone Kousgaard Jørgensen. I år skulle republikaneren Paul Ryan, som er ”speaker of the house of representatives”, åbne kongresdelen, der starter efter de to dage med generalforsamling. Da han var til forhandlinger om afskaffelse af Affordable Care Act (Obamacare), blev det til en videohilsen. – Den åbne del af kongressen bød på mange tankevækkende højdepunkter. Ikke mindst da jan Hartvigsen fik sine priser! Men også i de mange debatter om evidens vs. filosofi og om fremtiden for subluxation som en sygdom – hvis der overhovedet er en… Heldigvis fornemmede jeg tydeligt, at de største bifald generelt gik til dem, der bakker op om evidensretningen, siger Lone Kousgaard Jørgensen. – Man skal huske, at det ikke nødvendigvis er på WFCkongressen, beslutningerne bliver taget. Men det er der, standen er samlet, og hvor man for alvor kan få syn for sagn, slutter hun.

Billeder, videoer m.m. på WFC’s Facebook: www.facebook.com/WorldFederationofChiropractic/


Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder NIKKB Foto: Øistein Holm Haagensen

Professor Jan Hartvigsen modtog hele to store priser. Her står han sammen med David Chapman-Smidt, hvis ærespris han modtog af WFC.

Priser med stor signalværdi

På verdenskongressen modtog Jan Hartvigsen to hæderspriser fra WFC og ACA. De er selvfølgelig en anerkendelse af hans indsats, men de er først og fremmest en anerkendelse af det danske forskningsmiljø og en evidensbaseret udvikling af kiropraktik. Hvorfor? Det forklarer han her. Kiropraktor Lisbeth Hartvigsen vandt en pris for sin poster om hendes igangværende ph.d.-projekt.

Signe Fuglkjær, kiropraktor, foran sin poster, som hun deltog med i posterreceptionen.

– Priserne betyder rigtigt meget for mig. Det er altid dejligt at blive anderkendt, så jeg er glad og stolt over dem. Jeg har arbejdet rigtigt hårdt i mange år for at nå det niveau, jeg er på, og det er dejligt, at der er nogen, der ser det, fortæller Jan Hartvigsen. Men han stopper ikke der. – Jeg ser dem lige så meget som anerkendelser af det danske forskningsmiljø, hvor jeg er havnet som en af spydspidserne. Man skal ikke se det som en pris til mig alene, det er en pris til vores miljø her i Odense, til NIKKB og SDU, fastslår Jan Hartvigsen. Lisbeth Hartvigsen vandt en posterpris, Kristina Boe Dissing og Thomas Christensen var tæt på også

at vinde priser, og Mette Jensen Stochkendahl og Lise Hestbæk udmærkede sig med gode præsentationer under verdenskongressen. Danske forskere indenfor det kiropraktiske fagområde er dygtige og i høj kurs, men hvorfor?

Langtidsinvestering bag succes Det handler om at ville forskning og sikre økonomi til at realisere ambitionerne. – Generelt har vi lavet en særlig indsats. Det er en langtidsinvestering at opbygge et forskningsmiljø og nå et højt, internationalt niveau. For os har det taget 25 år, fordi vi kom fra ingenting. Der var nogle, der ville det

politisk og syntes, det var en god ide, forklarer Jan Hartvigsen. De ”nogle”, som Jan Hartvigsen refererer til, er først og fremmest kiropraktorerne selv, der igennem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) har været primus motor i at oprette Kiropraktorfonden, der understøtter kiropraktisk forskning økonomisk. – Partnerskabet med DKF og regionerne har været fuldstændig nødvendigt. Desuden har Syddansk Universitet villet kiropraktisk forskning. Der har aldrig været tvivl om den overordnede linje, og vi har i al den tid, vi har været her, haft en institutleder, Jørgen Poulsen, der ville os, og skiftende dekaner har også

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

11


[VERDENSKONGRES

2017

]

Jan Hartvigsen i tal

bakket op, hvor de kunne. Vi og jeg har fået nogle muligheder, og dem har vi forstået at gribe, fastslår Jan Hartvigsen. NIKKB er også en del af succesen, men for Jan Hartvigsen er opdelingen fuldstændig uinteressant. Det drejer sig om sagen. – NIKKB er en uundværlig del af miljøet. Vi har en gensidig afhængighed. NIKKB alene havde ikke kunne nå det niveau, som instituttet er en del af qua tilknytningen til universitet. Omvendt er NIKKB helt nødvendig for vores kiropraktoruddannelse og vores forskningsmiljø på universitetet, fordi instituttet sikrer endnu mere forskningstid, flere ressourcer og mere kritisk masse, end vi ellers ville have haft. Universitetets forpligtelse er over for samfundet og staten; NIKKB’s ansvar ligger overfor kiropraktorprofessionen og samfundet, så NIKKB er et helt nødvendigt talerør og bindeled ind i kiropraktorprofessionen. Derfor er det en god symbiose ifølge Jan Hartvigsen. Og så er de danske forskere bare dygtige. – Den danske forskeruddannelse er på et højt niveau. Vores ph.d.-studerende bliver uddannet sammen med forskere fra mange forskellige medicinske specialer og faglige baggrunde. Det er en stor styrke at blive eksponeret for de udfordringer og metoder, der findes inden for andre felter, så man får en bred forståelse, frem for hvis man er i et snævert forskermiljø. Når jeg sammenligner internationalt er den danske forskeruddannelse vel gennemsnitlig, men der er bare ikke så mange lande, hvor kiropraktorerne har adgang til den slags miljøer. Fik de det, kunne de gøre det lige så godt, som vi kan.

Skulderklap til forskning og evidens For Jan Hartvigsen er evidensbaseret kiropraktik fremtiden, og at han blev tildelt de to priser er et stort skulderklap til hans opfattelse. – Det er et stærkt signal fra verdens to største kiropraktororganisationer, der viser,

12

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

at forskning er den vej, man vil fra de to organisationer. Jeg forstår ikke, at nogle kiropraktorer er forbeholdne overfor evidensbaseret kiropraktik. Mange kiropraktorer er måske ikke rigtigt klar over, hvor meget DKF’s commitment til evidensbaseret praksis betyder for hverdagen i deres praksis. Den status, de har i samfundet og den måde, de kan praktisere på, det engagement, der er fra det offentlige og fra sundhedsforsikringer i kiropraktik og de muligheder, de har for at samarbejde med andre sundhedsprofessioner via IT-teknologi og overførsel af billeder og kommunikation osv. ville have været meget anderledes, hvis ikke man havde haft fokus på evidensbaseret praksis i Danmark. De ville have været meget mere marginaliserede, uden de samme muligheder for at drive en moderne praksis. – Man skal selvfølgelig anerkende kiropraktikkens historie og se på de vitalistiske strømninger i en historisk sammenhæng. Men man skal også forstå at lade historie være historie og se fremad, slutter Jan Hartvigsen.

Det er et stærkt signal fra verdens to største kiropraktor­ organisationer, der viser, at forskning er den vej, man vil fra de to organisationer Professor Jan Hartvigsen med prisen fra den amerikanske kiropraktorforening ACA, der udnævnte ham til årets forsker.

NUMMER ÉT

på Expertscapes rangliste over de førende forskere indenfor muskel- og ­skeletsmerte i 2016

2 PRISER

modtog under WFC’s ­verdenskongres i ­Washington DC den prestigefyldte David Chapman-Smith Honor Award og blev kåret til Årets Forsker af American Chiropractic Association

13 PH.D.’ER og 70 KANDIDATSPECIALER

har han vejledt – aktuelt vejleder på 6 igangværende ph.d.-projekter.

111 TALER

gange har han holdt oplæg som hovedtaler eller inviteret taler på konferen­ cer over hele verden

164 ARTIKLER

publicerede, peer-reviewe­ de videnskabelige artikler


Ontario

New York Iowa

ROADTRIP

Tre legendariske skoler på en uge

Washington

Palmer College of Chiropractic

Kiropraktikkens vugge Hvad kan man forvente, når man besøger Palmer College of Chiropractic i Davenport, Iowa? Man kan i hvert fald få en på opleveren, og så et indblik i, hvad det er, der har gjort Palmer til den institution, den er, og hvordan den agerer i en kiropraktorverden, hvor der bliver trukket i den ene og den anden retning i forhold til evidens. Af Christian Ankerstjerne, DKF’ sekretariat Foto: Christian Ankerstjerne

DKF’s Formand Lone Kousgaard Jørgensen er den første formand i DKF’s historie, der ikke har taget sin uddannelse på Palmer. Faktisk er alle medlemmer i den nuværende bestyrelse uddannet på Syddansk Universitet. Betyder Palmer overhovedet noget længere, kan man spørge sig selv? – Palmer er stadig det næststørste uddannelsessted i foreningen, og rigtig mange har opfordret mig til

at besøge skolen og indsnuse ånden fra grundlæggeren D.D. Palmer og sønnen B.J. For at se hvorfra det hele stammer, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen. Derfor tog formanden initiativ til at besøge Palmer i forbindelse med verdenskongressen i Washington DC i

marts 2017 – og med på turen kom næstformand Michael Christensen, direktør Jakob Bjerre samt kommunikationschef Christian Ankerstjerne. Også formandskabet samt direktøren i den norske forening deltog.

Tusinder af studerende Davenport er i 2017 en slidt industriby beliggende ud til Mississippi-floden på et belejligt sted, hvor floden driver fra øst mod vest. Det betyder, at byen har været ideelt placeret til at agere endestation for floddamperne fra syd – og derfor er byens udseende præget af lave jernbanebroer, der har gjort det muligt at transportere bådenes last videre til fx Chicago med tog. Palmer College of Chiropractic er ikke slidt. Beliggende tæt på centrum dækker skolen et ganske stort areal

Palmer College of Chiropractic blev grundlagt af D.D. Palmer i 1897 og uddanner hvert år 6-700 kiropraktorer fra tre campus’er. Omtrent hver tredje af alle kiropraktorer i verden er uddannet fra Palmer. Ud af DKF’s cirka 650 kiropraktorer er omkring 120 uddannet derfra. I dag er det sjældent, danskere uddanner sig på Palmer. Indtil for cirka 10 år siden kunne en uddannelse fra Palmer næsten pr. automatik udløse en dansk kiropraktorautorisation, men sådan er det ikke længere. Nu skal der supplering til.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

13


[VERDENSKONGRES

På rundvisningen og på WFC så vi, at Palmer satser på forskning og integration, men de er ikke lykkedes med at integrere forskningen ned i forklarings­ modellerne og dagligdagen på studiet. Det må være næste skridt for Palmer

D.D.’s søn, B.J., videreførte faderens arbejde på Palmer og udviklede kiro­ praktikken. Han var noget af en samler og excentriker. Det ses i hans hus, der nu tjener som museum. Her ses DKF’s formand og næstformand i biblioteket.

14

og huser både auditorier, studenterklinik og stort spritnyt ’gymnasium’ under opførelse. I alt 8-900 studerende er indskrevet i Davenport, mens man på campus i Florida og Californien yderligere har ca. 13-1400 elever. I den sammenhæng syner SDU’s ca. 300 studerende ikke af meget. – Tidligere studerende på Palmer vil sikkert huske de mange citater over døre og på vægge. Det er åbenlyst, at B.J.’s ånd stadig fylder meget på Palmer. Men skolen som sådan ligner et college, som vi kender dem

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

2017

]

fra amerikanske film og serier, hvor unge i klædt afslappet tøj hygger sig i gangene og cafeteriet, fortæller næstformand Michael Christensen og fortsætter: – Vi blev taget enormt godt i mod af skolens provost Dr. Dan Weinert, der også viste os rundt. Og det skortede ikke på små gaver og opmærksomhed undervejs. Desværre fik jeg den oplevelse, at historien de fortalte, var en smule usammenhængende. På den ene side var der mindst 2-3 jobs til hver færdiguddannet, og samtidig var de enormt hurtige til at tilbyde hænder i Danmark, da de hørte om vores problemer med at fylde stillingerne, konstaterer Michael Christensen undrende.

Studerende undrer Men rigtigt forundret blev den nordiske delegation først, da den om aftenen var inviteret til Spizz-night. Spizznight er et arrangement, hvor de studerende inspireres til fremtiden som kiropraktor. Og aftenens arrangement var kulminationen på et forløb, hvor skolens allerbedste formidler af, hvad kiropraktik er, skulle findes. Vinderen ville få en tur til Life Vision-seminar i Atlanta med alt betalt. Allerede aftenens gæstetaler, en meget engageret kiropraktor fra Wisconsin, satte barren for aftenens forløb. – Jeremy Bria gjorde det hurtigt klart, at han var imod både vaccination og research. Vaccination, fordi det forurener kroppens ’medfødte intelligens’, og research, fordi B.J. Palmer allerede har sagt det hele i 1940. Jeg tør godt sige, at både vi og vores norske venner tabte kæberne, fortæller Michael Christensen. Herefter trådte de studerende frem for på to minutter at forklare, hvad kiropraktik er.

– Lad os bare sige, at den grundlæggende filosofi vi stort set kun så i citatform over dørene på skolen, bestemt havde fæstnet sig i de unge menneskers letpåvirkelige sind! Som de forstod og forklarede kiropraktik, stod det klart, at D.D. Palmers ord om ”Innate Intelligence” stadig er lov, og at ’justeringen’ er den eneste vej til et godt helbred, forklarer Michael Christensen og fortsætter: – Jeg blev ærlig talt lidt rystet over, at der var så lidt sammenhæng mellem det, vi så på skolen, og det de, studerende stod og sagde om aftenen. Så selv om jeg oplever, at Palmer som institution er på rette vej, så må jeg bare erkende, at de har meget langt endnu, slutter han. Også de norske rejsefæller havde problemer med at få regnestykket til at stemme: – Besøget på Palmer var en stor oplevelse – både campus og B.J.’s mansion. Vi kunne lide, det vi så – både deres moderne’ health centre’ og ikke mindst forskningscentret, fortæller den norske næstformand, Espen Ohren og fortsætter: – Kontrasten med elevarrangementet – Spizz-night – var stor. Vi havnede midt i en filosofi-time, og de studerende var gået ind i det gamle modus, og det overraskede mig. På rundvisningen og på WFC så vi, at Palmer satser på forskning og integration, men de er ikke lykkedes med at integrere forskningen ned i forklaringsmodellerne og dagligdagen på studiet. Det må være næste skridt for Palmer, slutter Espen Ohren. I forlængelse af Palmer besøgte DKF’s næstformand Michael Christensen og kommunikationschef også kiropraktoruddannelserne i New York og Toronto, mens formanden og direktøren ilede til WFC’s generalforsamling i Washington.


David R. Odiorne, vice president of ­institutional advancement & specia l a­ ssistant to the president, viser DKF’s næstformand Michael Christensen rundt

..

New York Chiropractic College

På vej mod 100 år

New York Chiropractic College (NYCC) med ca. 1000 studerende ligger i smukke omgivelser i Seneca Falls, en lille søvnig by i upstate New York, ca. 450 km nordvest for Manhattan. Skolen, der blev oprette på Long Island i 1919, flyttede til Finger Lakes-området i 1991. ROADTRIP

Tre legendariske skoler på en uge

Selv placerer Michael Mestan, NYCC’s provost og kommende præsident, skolen i samme kategori som Palmer, men en rundvisning og efterfølgende grundig samtale med Karen Bobak, Dean of Chiropractic, gav en oplevelse af en skole, som i langt højere grad end Palmer har kastet det filosofiske tankegods fra familien Palmer overbord og i stedet fokuserer på ’akademia’. – Karen Bobak, der har ansvaret for det faglige indhold og undervisningen, var ganske direkte i sin vurdering af, hvornår man som

studerende kunne risikere en kedelig samtale på hendes kontor. Nemlig når man begyndte at give udtryk for, at ’justeringen’ har en magisk kraft, siger Michael Christensen, der også glædede sig over, at skolen trods små midler, arbejder seriøst med sin forskning. Både Palmer og NYCC driver ret omfangsrige klinikker, hvor de studerende får deres første rigtige patienterfaringer. Palmers klinik på campus i Davenport er nok den største kiropraktorklinik i verden, men også NYCC driver en række klinikker rundt

omkring i staten New York, hvilket giver dem en bred kontakt til en lang række borgere. – Det største udfordring jeg ser for NYCC, er, at de ikke er del af et akademisk miljø på et universitet. De har samarbejdsaftaler med fx University of Rochester i nærheden, men det er ikke det samme. Ligeledes er de naturligvis også hæmmede af, at de selv skal betale forskningen ud af egen lomme – og at det derfor er noget, der på mange måder står sidst i køen, når der skal deles penge ud, erkender Michael Christensen. Det koster ca. $ 100.000 om året at læse til kiropraktor på Palmer – og en smule mindre på NYCC. Det bliver til ca. $ 330.000 over de 3,5 år uddannelsen varer – eller en omkostning på mere end 2 mio. danske kroner – bare for undervisningen. Hertil kommer jo ophold og mad. Udgifterne er nok en af grundene til, at vi ikke kunne finde en eneste dansker indskrevet på nogle af skolerne. En enkelt nordmand fandt vi dog.

Virtuel sightseeing på NYCC: nycc.edu/#virtualtour

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

15


[VERDENSKONGRES

2017

]

Canadian Memorial Chiropractic College

Fokus på forskning Kun 350 km nordvest for Seneca Falls ligger Nordamerikas fjerdestørste by, Toronto, der huser verdens største kiropraktorforening, nemlig Ontario Chiropractic Association, og en uddannelse, der ligner den danske meget. ROADTRIP

Tre legendariske skoler på en uge

Michael Christensen prøver CMCC’s simulationsapparatur. Til højre står Dr. ­David Starmer, der er ansvarlig for CMCC’s simulations­ laboratorium.

16

DKF’s næstformand mødtes med den lokale formand Ayla Azad til en snak om kiropraktik i Canada og resten af verden. – Når man hører, at op mod 20% af canadierne hvert år besøger en kiropraktor, erkender man, at vi stadig har lang vej i Danmark. Til gengæld misunder jeg dem ikke de interne kampe, de forskellige fløje blandt kiropraktorerne kæmper i et sundheds- og autorisationssystem, der hverken er gennemskueligt eller patientvenligt, fortæller han om be-

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

søget, der også gav mulighed for at aflægge Canadian Memorial Chiropractic College (CMCC) et visit. – CMCC er det af de tre colleges, vi besøgte, der ligner SDU mest, og det er mit indtryk, at de har omtrent den samme indstilling til kiropraktik

og evidens, som vi har i Danmark, dog stadig uden at de hænger sammen med et universitet, siger Michael Christensen. Under besøget fik han en grundig rundvisning, herunder ikke mindst et besøg i skolens simulationslaboratorium, hvor avanceret udstyr måler trykstyrke og præcision, så de studerende kan lære at bruge den nødvendige kraft i fx en justering. Både Palmer, NYCC og CMCC er videregående uddannelser, der kræver en bachelorgrad eller lignende for at blive optaget, ligesom i resten af det nordamerikanske system. CMCC tager 4 år og koster 100.000 canadiske dollars (ca. ½ mio. DKK). Uddannelsens faglige og administrative ledelse mødtes med den danske næstformand og drøftede uddannelse, evidens og muligheder. – Jeg var virkelig glædeligt overrasket over den åbenhjertige samtale, vi kunne have med den canadiske institution. De ville gerne høre om vores dagligdag og udfordringer, og vi ville gerne kende deres. Vi har både sammenfaldende interesser og udfordringer, og jeg ser frem til at udvide samarbejdet med Canada, slutter Michael Christensen. SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik indgik sidste år samarbejdsaftale med CMCC. Den er del af en større strategi fra dansk side, som har indgået lignende aftaler med The George Institute i Australien og Universität Zürich i Schweiz.


DKF ÅRSMØDE 2017

Årsmødet med mere til medlemmerne 2017 er et politisk år i DKF, så den står på årsmøde med generalforsamling i november. Den geografiske turnusordning bringer årsmødet til Region Syddanmark, nærmere bestemt Middelfart. Det strækker sig over 2 hele dage; fredag og lørdag. Som noget nyt er der ikke kun faglige kurser om fredagen, men også arrangementer om emner, der optager dig som medlem. DKF og NIKKB har været i tænkeboks sammen med Klinikejerudvalget, de to udvalg for ansatte og de studerendes organisation FNKS. Resultatet er tre målrettede medlemsmøder fredag eftermiddag for henholdsvis klinikejere, ansatte og stude-

rende. Om aftenen fortsætter vi i helikopteren med en debat, der sætter DKF’s nye målprogram i perspektiv. Lørdag står den på kiropraktorpolitik fra morgen til aften med generalforsamling, men her venter også lidt nyskabelser. Det hele sluttes naturligvis af med den legendariske årsfest lørdag aften, der nok skal leve op til sit festlige ry. Ryd derfor hele fredagen og hele lørdagen i din kalender med det samme!

Hvornår: 10. og 11. november Hvor: Comwell Middelfart

GODT AT VIDE • DKF’s generalforsamling finder sted i ulige år • Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse og medlemmerne af Dansk Kiropraktor Råd er alle på valg • Afgående bestyrelse og råd er forpligtet til at stille forslag til hhv. ny fuldtallig bestyrelse og nyt fuldtalligt råd, herunder forslag til ny formand • Senest 14. oktober ’17 offentliggør DKF lister med henholdsvis fuldtallig bestyrelse og fuldtalligt råd

Hvem skal være Årets Kiropraktor 2017?

Har nogen fortjent Kiropraktorprisen?

Årets Kiropraktor uddeler DKF til en kiropraktor, som har ydet en særlig indsats inden for det kiropraktiske fagområde.

Kiropraktorprisen på 50.000 kr. tildeler DKF til en person eller institution, der har gjort en særlig indsats enten inden for biomekanisk forskning eller ved at sætte fokus på ny viden om det kiropraktiske virksomhedsområde. Prisen, som ikke kan søges, uddeles på årsmødet, hvis bestyrelsen beslutter at uddele den.

Medlemmer kan indstille kandidater til de to priser senest 19. september. Send navnet med en begrundelse til: dkf@danskkiropraktorforening.dk

www.danskkiropraktorforening.dk/gf

Faglig fredag, politisk lørdag og årets fest!

#kiropraktik2017

• Senest 28. oktober ’17 skal medlemmer, der vil stille op til bestyrelsen eller rådet, melde deres kandidatur til sekretariatet • Har der meldt sig kandidater til bestyrelse eller råd, gennemføres afstemning under generalforsamlingen. Har ingen kandidater meldt sig, anses bestyrelsens og rådets lister for valgte • Senest 21. oktober ’17 skal medlemmer, der har forslag til dagsordenen, sende dem til DKF stilet til formanden • Senest 1. november ’17 udsender DKF dagsordenen til generalforsamlingen

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

17


NYT OM VIDEN

Travle, inspirerende dage på CARL-topmøde

Social støtte kan reducere arbejdsrelaterede lændesmerter Et godt samarbejde med medarbejdere og ledelse på arbejdspladsen mindsker risikoen for lændesmerter, når man udfører foroverbøjet arbejde, konkluderer Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) på baggrund af en undersøgelse af ansatte i virksomheder i rengørings-, fabriks- og transportindustrien. Deltagere i undersøgelsen, der ikke oplevede høj social støtte, havde stærkt forhøjet risiko for at udvikle rygsmerter, når de udførte arbejde i foroverbøjet stilling over længere tid. Deltagere med høj social støtte viste ingen tegn på forhøjet risiko, når de udførte samme type arbejde. - Vi ved ikke præcis, hvorfor det forholder sig sådan, men et bud kan være, at når medarbejderne oplever en høj social støtte på arbejdspladsen, så er det et udtryk for en bedre organisering og tilpasning af arbejdsopgaverne i forhold til den enkelte medarbejders behov, siger en af forskerne bag undersøgelsen, adjunkt Morten Villumsen til NFA’s hjemmeside.

I uge 17 var de 13 udvalgte CARL-forskertalenter i fuld gang med det første af tre topmøder. Topmødet blev afholdt på Syddansk Universitet og var en inspirerende blanding af oplæg, workshops og sociale indslag, der skulle være med til at samle forskerne som en stærk gruppe inden for forskning på det kiropraktiske fagområde. Undervejs i topmødet hørte forskertalenterne oplæg fra en lang række forskere indenfor bl. a. ledelse i

OPERATIONER GIVER DE STØRSTE SMERTER

SMÅ

En stor fælleseuropæisk registerundersøgelse blandt 200 hospitaler om smerter efter operationer (PAIN OUT-projektet støttet af EU) har vist, at det mod forventning ikke er efter de store, komplicerede

www.arbejdsmiljoforskning. dk/da/nyheder/arkiv/2016/ social-stoette-paa-jobbet-harindflydelse-paa-rygsmerterved-foroverboejet-arbejde

18

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

teori og praksis, om hvordan man kan sammensætte en forskerkarriere, og hvordan man bliver en god forskningsleder. De blev også introduceret til NIKKB, mulighederne for støtte til forskning og nogle af de aktuelle forskningsprojekter på NIKKB fra direktør og forskningsleder Henrik Wulff Christensen og seniorforskerne Lise Hestbæk og Alice Kongsted. Forskertalenterne fik desuden tid til aktiviteter, der var med til at samle dem som en enhed, idet de både fik undervisning i zumba, spillede gulvhockey og dyrkede fodboldfitness. CARL-topmødet i Odense sluttede fredag eftermiddag. Det var det første af tre topmøder. Det er planen, at de to øvrige skal afholdes i Edmonton i 2018 og Sydney i 2019. CARL, der står for Chiropractic Academic for Research Leadership, er støttet af European Center for Chiropractic Research Excellence (ECCRE), World Federation of Chiropractic (WFC) og den canadiske kiropraktorforening (CCA). IOB og NIKKB bidrog til afviklingen af det danske topmøde.

2 0 17

indgreb, patienterne typisk får kroniske smerter – men derimod efter de små, mere rutineprægede indgreb. Resultaterne blev præsenteret på skandinavisk smertekonference i Aalborg.

www.aau.dk/ nyheder/uddannelse/ vis/smaa-operationergiver-flest-kroniskesmerter.cid314496


CITATET

Yoga kan have positiv effekt på kroniske rygsmerter Et nyt Cochrane-review fortæller, at yoga kan have en positiv effekt på kroniske rygsmerter på kort sigt. Studiet sammenlignede udøvelse af yoga på hold med slet ikke at træne sin ryg og kom frem til, at yoga kan forbedre rygrelaterede funktioner og reducere symptomer på lændesmerter en smule på kort sigt, det vil sige 3 eller 6 måneder. Derimod er det svært at sige noget om langtidseffekten af yoga på rygsmerter, fordi der mangler dokumentation i form af forskning i effekten af yoga over 12 måneder, påpeger forskerne i studiet. Alle de yogaøvelser, der lå til grund for konklusionerne, var udviklet specifikt til at lindre kroniske lændesmerter og øvelsesholdene blev ledet af erfarne yogainstruktører, og resultaterne, der omtales i studiet, vil kunne hjælpe folk til at tage beslutninger om mulig behandling af deres rygsmerter på et større vidensgrundlag, siger forskerne bag studiet. www.cochrane.org/news/ yoga-may-have-healthbenefits-people-chronic-nonspecific-lower-back-pain

På nettet er vi alle potentielle psykopater

Anders Colding-Jørgensen, digital adfærdspsykolog, foredragsholder, rådgiver

Hvor stammer citatet fra: ”Mit foredrag om debattonen på nettet, for Dansk Kiropraktor Forening.” Hvad er din pointe: ”Min pointe er, at online debat er en særlig måde at diskutere på, hvor vi ikke kan se hinanden. Vi kan eksempelvis ikke se, om vi gør hinanden kede af det og derfor heller ikke justere vores kommunikation efter, den vi taler med. Faktisk plejer jeg at sige, at vi alle sammen er lidt autistiske, når vi er på nettet. Når man lider af nogle former for autisme, kan man have meget svært ved at afkode andre menneskers humør og følelser. Ens sociale instinkter fungerer ikke. Derfor skal man som autist ofte forsøge at regne ud, hvordan man skal opføre sig, og hvornår man fx er gået over stregen. Det er lidt som på nettet. Her kan vi heller ikke regne med vores sociale instinkter af den årsag, at de ofte reagerer på fx kropssprog og tonefald. Derfor kan de fleste af os ende med at træde ind over hinandens grænser, når debatten blive hed. Ikke fordi vi er onde, men fordi vores instinkter ikke hjælper os lige så godt, når vi ikke kan se hinanden. Så frem for blot at ”tune ind” på hinanden, skal de fleste af os huske fx at skrive den smiley, når vi forsøger os med sarkasme. Eller huske at være særligt opmærksomme, når vi debatterer sprængfarlige I maj måned inviterede DKF Anders emner, fordi vrede gør os dårlige til at Colding-Jørgensen til at holde oplæg for tænke os om. Og glemmer vi det, kan foreningens politisk aktive i bestyrelser, råd, kredse og udvalg. Det skete på det vi faktisk nogen gange ende med at tilbagevendende sommerseminar, som optræde mere småpsykopatiske, end vi DKF holder hvert år over en weekend.” ellers anser os selv for at være.”

Se videoer, læs blogindlæg, hent e-bogen ’Den urimelige fordel. Sådan gør du dit næste Facebookopslag svært at ignorere og let at forstå’ og meget mere: Blog/foredrag: www.virkeligheden.dk • Psykologi & Kommunikation: www.mindhouse.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

19


AKTUELT

Anbefalinger er et vigtigt signal Sundhedsstyrelsens nyligt offentliggjorte tværsektorielle anbefalinger for kroniske lænderygsmerter sender nogle vigtige signaler til de faggrupper, der beskæftiger sig med kroniske lænderygsmerter på sygehusene, i almen praksis og speciallægepraksis samt i kommunerne.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder på NIKKB

Call to Action Anbefalingerne vægter sygdomsmestring, fysisk træning, manuel behandling og træning i hverdagssituationer samt indsatser, der har til formål at fastholde patienter på arbejdsmarkedet eller træning i hverdagsaktiviteter til ældre.

20

Anbefalingerne er lavet på baggrund af økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016. De fremhæver sygdomsmestring, fysisk træning, manuel behandling og træning i hverdagssituationer samt tiltag, der skal hjælpe patienter med kroniske lænderygsmerter med at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledende kiropraktor Jan Nordsteen, Københavns Ryg- og Genoptræningscenter, der har deltaget i arbejdet med anbefalingerne, opridser en række vigtige pointer i anbefalingerne: – Det vigtigste ved anbefalingerne er signalet om, at kroniske rygpatienter ofte har nogle meget mere komplicerede problemstillinger, end vi ser hos akutte rygpatienter. Det at man bruger ICF-modellen, der involverer personlige faktorer, er godt, fordi vi skal være dygtige til at identificere disse faktorer for at kunne tilbyde patienterne relevant behandling. Det er vigtigt at have indsatser med arbejdsmarkedstilknytning med, fordi mange kroniske rygpatienter

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

ryger ud af arbejdsmarkedet. Signalet om, at vi bliver nødt til at have en tværgående og tværsektoriel indsats er derfor rigtigt godt. I forhold til de Nationale Kliniske Retningslinjer inkluderer disse anbefalinger organisering og opfølgning af en behandling: Hvem gør hvad, og hvem har kompetencerne til at udføre behandlingerne? Det er en væsentlig forskel, fordi man skal prøve at skitsere, hvordan og hvornår forskellige tiltag skal iværksættes overfor patientgruppen. I de nationale kliniske retningslinjer der retter sig mod rygpatienter, begrænser man sig udelukkende til anbefalinger i forhold til behandlingsindsatsen.

Ingen behandlere kan klare det alene En kiropraktor skal kunne identificere alle de forskellige faktorer, der har betydning for patienten og være klar over, hvilke indsatser man kan foreslå patienten eller de andre aktører indenfor sundhedsvæsenet, særligt når det handler om patienter med kroniske lænderygsmerter. – Der er jo ikke nogen af os behandlere, der alene kan klare

Heldigvis har vi fået indskrevet kiropraktorerne som en vigtig aktør i forhold til at håndtere rygpatienter, og vi har fået bekræftet, at kiropraktorerne kan henvise til billeddiagnostik på hospitalerne og i nogle tilfælde også på rygambulatorier. Det var ikke givet på forhånd.


Anbefalinger for tvær­ sektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter • Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og en bredt sammensat arbejdsgruppe med bl.a. Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker på NIKKB og lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, og Jan Nordsteen, ledende kiropraktor i Københavns kommunes Ryg- og Genoptræningscenter. • Målgruppen er sundhedsfaglige ledere, planlæggere og sundhedspersonale, der beskæftiger sig med mennesker med kroniske lænderygsmerter - på sygehusene, i almen praksis og speciallægepraksis samt i kommunerne.

de problemstillinger, som nogle af patienterne dukker op med. Jeg ved godt, at man kan behandle en kronisk rygpatient og få et godt resultat ud af det med noget træning eller manuel behandling. Men der er altså også en hård kerne af kroniske rygpatienter, der ikke responderer på det, vi kan levere i primærsektoren. Så er det vigtigt, at man har nogle anbefalinger at læne sig op ad. Det handler om at være opmærksom på, hvilke andre betydende faktorer, der kan være i spil, når man taler om kroniske rygpatienter. – I huset, hvor jeg arbejder - Københavns Kommunes Ryg- og Genoptræningscenter - er vi allerede i gang med at bruge anbefalingerne. Vi er efterhånden et stort sundhedshus, hvor flere forskellige faggrupper kan indgå i håndteringen af rygpatienter fx speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, diætister, sygeplejersker,

– Det vigtigste ved anbefalingerne er signalet om, at kroniske rygpatienter ofte har nogle meget mere komplicerede problemstillinger, end vi ser hos akutte rygpatienter, siger Jan Nordsteen, der er ledende kiropraktor i Københavns kommunes Ryg- og Genoptræningscenter.

Figur, der viser indsatser og aktører, fra Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter, 2017.

psykologer og socialrådgiver. Når vi ser på anbefalingerne i vores hus, siger vi: ”Det er jo i virkeligheden det, vi er i gang med at gøre allerede”. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det må være noget, man også kigger på i andre kommuner rundt omkring. Anbefalingerne foreslår jo også tværkommunalt samarbejde i de mindre kommuner, fortæller Jan Nordsteen.

Sikret en vigtig rolle Jan Nordsteen har været med til at udarbejde både NKR og nu også anbefalingerne vedrørende forløb for kroniske lændesmerter. Han sad som kommunal repræsentant i arbejdsgruppen, hvor Mette Jensen Stochkendahl har siddet som repræsentant for kiropraktorerne. - Det var anderledes end arbejdet med NKR, blandt andet fordi vi har haft det organisatoriske med. Men det har været rigtigt spændende at være med i arbejdet. Vi har haft nog-

le gode drøftelser ind ind i mellem, om hvad vi skulle mene, og hvordan vi ville fremføre vores synspunkter. Det har været rigtig godt, Mette er fantastisk at arbejde sammen med. Der har været mange andre interesser, der har forsøgt at trække anbefalingerne i andre retninger. – Heldigvis har vi fået indskrevet kiropraktorerne som en vigtig aktør i forhold til også at håndtere de kroniske rygpatienter, og vi har fået bekræftet, at kiropraktorerne kan henvise til billeddiagnostik på hospitalerne og i nogle tilfælde også på rygambulatorier. Det var ikke givet på forhånd. Derfor bliver anbefalingerne et rigtigt vigtigt værktøj for kiropraktorerne, slutter Jan Nordsteen.

www.sst.dk/da/nyheder/2017/ fokus-paa-kroniske-laenderygsmerter

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

21


KOLLEGATUR

Cuba har et sundhedsvæsen, som intet andet sammenligneligt land kan præstere. Efter flere års forberedelse var en gruppe medlemmer på kollegatur for at inspicere den biomekaniske del af det i 10 fantastiske dage.

Sundhedsvæsen på cubansk Af Anders Tromholt, kiropraktor Foto: Pia Tromholt, kiropraktor

22

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Efter flere års forberedelse blev det i januar endelig tid til, at vi skulle til Cuba. Det var ti dage fyldt med sundhedsfaglige, kulturelle og historiske oplevelser. Sammen med gode kollegaer var der besøg på klinikker, hospitaler og rehabiliteringscentre i området omkring Havana. Alle cubanere har adgang til gratis sundhedsydelser, og derudover ud-

”La Pradera”- High end-hospital. En ansat viser en af behandlingsformerne på stedet.

dannes der rigeligt sundhedspersonale, som muliggør, at en af de væsentligste eksportindtægter er sundhedsydelser.

Hospital med pools og ridebane 59 lande har formelle aftaler med Cuba indenfor sundhedssektoren. Det er hovedsageligt spansktalende lande i Mellem- og Sydamerika, men


HAVANNA

Den cardiovaskulære træningsenhed på hospitalet Cirén.

”Salg af sundhedsydelser den næststørste eksportvare fra Cuba, kun overgået af indtægter fra turismeindustrien”

stige søer, palmetræer, store græsarealer, swimmingpools, ridebane og 5-stjernede hotelfaciliteter. Stedet har plads til 160 indlagte patienter, og derudover dagpatienter, som kan indlogere sig i nærområdet Dette hospital specialiserer sig i cancerbehandling, neuromuskulærrehabilitering, apopleksipatienter, narkotikaafvænning og en hel række andre sygdomme, som er meget dyre at behandle i et vestligt sundhedssystem. Der blev ikke skiltet med, hvem der havde været indlagt der, men en af de ansatte nævnte dog, at Diego Maradona, Hugo Chavez og Fidel Castro var kendt på stedet.

også i Afrika, Sydeuropa, Canada og Asien yder cubansk uddannede læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andet plejepersonale assistance. Det fungerer både ved at uddannet personale rejser til aftale-landet, og ved at patienter sendes til Cuba. Ifølge nogle af de personer vi talte med, er salg af sundhedsydelser den næststørste eksportvare fra Cuba, kun overgået af indtægter fra turismeindustrien. Alle i vores rejsegruppe spærrede også øjnene op i overraskelse, da vi blev modtaget på ”La Pradera”. Dette er et ”high end”-hospital for betalende udlændinge. Det dækker et flere hektar stort område, med kun-

Skulle man være så heldig at blive indlagt på dette hospital, kunne det være en nærliggende tanke at simulere sygdom, bare for at få forlænget opholdet!

Handicapbørn og mikrokirurg Vi var også på et hjem for handicappede (cubanske) børn, hvor vi blev modtaget af Che Guevaras datter, der ligesom hendes berømte far, også er uddannet læge. På dette sted var det ikke 5-stjernede faciliteter, vi så, og børnene, som vi mødte, ville ikke have mange muligheder for at klare sig ved egen hjælp. Der hang et citat fra Fidel Castro over indgangsdøren, som lød: ”Et lands

Centerleder viser rundt på hospitalet ”Cirén”.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

23


AKTUELT

Ana var vores adgangsbillet til ”Team Cubas” sports­ elite-skole med egne behandlings­faciliteter. En neurokirurg holder foredrag for os på Cirén-hospitalet.

”De får mad fra staten i tilstrækkelig mængde til, at ingen sulter. Det er en diæt bestående hovedsageligt af ris og bønner. Mælkeprodukter er forbeholdt børn under 7 år, gravide eller ammende kvinder. Og kød er rationeret til bare 250 gram/ voksen for hver kalendermåned!! Cigarrygere så vi derimod mange af, så mon ikke rygerlunger er en udbredt sygdom?”

24

storhed skal måles i, hvordan det kan tage sig af sine svage” I aulaen var der samlet 10 børn, som viste os, at de på trods af deres handicap, havde noget at byde på. Ikke et øje var tørt, da vi så en pige uden arme danse ballet. Og en dreng med spastisk lammelse, som med den flotteste stemme sang ”Guantanamera”. Indtrykkene kom i hurtig rækkefølge med de mange besøg på forskellige behandlingssteder, og det kunne være en udfordring at få tankesættet flyttet med i samme hastighed. Kort før det rørende besøg på børnehjemmet, havde vi, på et andet hospital, hørt en højtprofileret neurokirurg tale om, hvordan han identificerede nøjagtige lokationer i hjernen, som var årsag til spontane epileptiske anfald, og hvordan han med mikrokirurgi kunne pacificere disse områder og kurere patienten. Sådan noget kan man også på Cuba, og tilsyneladende med meget stor succes.

Inspirerende rehabilitering Det var ikke noget, som vi kunne tage med os og benytte mandag morgen i klinikken, men det tilknyttede rehabiliteringscenter var ganske overbevisende og inspirerende. Der var bl.a. træningsbassiner, hvor vanddybden kunne varieres for at ændre på patienters tyngdekraftspåvirkning, og der var træningsmaskiner af bedste tyske kvalitet, med

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

opkobling til computere, og visualisering på fladskærme. Derudover så vi også en fokusering på ”varme hænder”, hvor hver patient have en fast tilknyttet terapeut og læge. Det lod til at være en selvfølge, at det var den samme behandler, som fulgte patienten, og trænede med patienten hver gang. Vi talte med en canadisk patient, som sad i rullestol pga. et biluheld og havde symptomer svarende til et medullært tværsnitssyndrom. Han tog til Havana flere måneder hvert år for at få motorisk træning. Det følte han var både bedre og billigere, end hvad han kunne købe sig til i Canada.

Vi besøgte også uddannelsesstedet for topatleterne på Cuba, og fik lidt indblik i behandlings- og uddannelsesstrategi her. Det var også her Ana, vores guide, havde opholdt sig under sin skolegang og trænet til volleyballspiller på højeste niveau.

Mange cigarer Vores biomekaniske interesseområde gjorde, at det ikke var et bredt udsnit af sundhedssystemet, vi så. Men et gæt er, at den typiske patient er meget anderledes end i Danmark. Mange af de livsstilssygdomme, som belaster vores sundhedssystem, ses kun i meget mindre grad på Cuba.


Tak til Mette og Ana

”Vi så et meget veludbygget sundhedssystem med høj faglighed, og mange uddannede hoveder og hænder. Det er muligt som udlænding at tage til Cuba og få manuel behandling, træning og rehabilitering på et niveau, som vi kan finde det i den vestlige verden.” Størstedelen af det cubanske folk lever på, hvad der bedst kan betegnes som et eksistensminimum. De får mad fra staten i tilstrækkelig mængde til, at ingen sulter. Det er en diæt bestående hovedsageligt af ris og bønner. Mælkeprodukter er forbeholdt børn under 7 år, gravide eller ammende kvinder. Og kød er rationeret til bare 250 gram/voksen for hver kalendermåned!! Cigarrygere så vi derimod mange af, så mon ikke rygerlunger er en udbredt sygdom? Om fysisk nedslidning pga. hårdt fysisk arbejde er et problem, er svært at vurdere. Der er kun beskeden maskinkraft til det tunge arbejde, men siden løn og forbrugsgoder ikke ændres ved, at man leverer en stor arbejdsindsats, kan det måske forårsage, at nedslidning ikke er et væsentligt problem? Et cubansk mundheld lyder: ”Regeringen lader som om, de betaler os for vores arbejde, og til gengæld lader vi som om, vi arbejder.” Inden vi tog af sted til Cuba, var der mange forventninger om at afdække hvilket fagligt niveau, der var på det sundhedsmæssige område. Disse forventninger blev i rigelig grad indfriet. Vi så et meget veludbygget sundhedssystem med høj faglighed, og mange uddannede hoveder og hænder. Det er muligt som udlænding at tage til Cuba og få manuel behandling, træning og rehabilitering på et niveau, som vi kan finde det i den vestlige verden. Der er osteopater og kinesiologer

og fysioterapeuter, men vi mødte dog ingen med kiropraktisk baggrund.

System under pres Ved afrejsen fra Cuba var der et andet spørgsmål, som pressede sig på: hvordan skal det gå med landet i fremtiden? Er det muligt at holde fast i et system med statsbetalt uddannelse og sygesikring, samtidig med, at den private virkelyst slippes fri? Det må tiden vise. Siden Castros revolution har Cuba skabt sin helt egen kategori af et højtuddannet uland, som forhåbentlig kan danne grundlag for en velfungerende samfundsstruktur i årene, der kommer. Det er et system, som er resultatet af årtiers totalitært styre, men som nu er under voldsomt pres. Under Raoul Castros ledelse er der åbnet op for smartphones, internet

og private virksomheder, samtidig med at udenlandske virksomheder øjner mulighed for at komme ind på et nyt marked. Så der vil uden tvivl ske store forandringer på Cuba i de næste år. De cubanere, som vi snakkede med om dette, var ganske klar over den generelle nedslidning af bygninger og virksomheder og deres materielle fattigdom. Men de var stolte af at være cubanere og stolte over de værdier, som Cuba står for. En af vore guider fortalte, at hun var uddannet læge og havde arbejdet i Spanien i nogle år. Hun var taget tilbage til Cuba pga. hjemve og var nu ved at uddanne sig til historiker, samtidig med at hun arbejdede som turistguide. Vi fik indtrykket af, at hendes situation slet ikke var usædvanlig blandt cubanere.

Denne fantastiske tur har på ingen måde været nem at planlægge. Havde det ikke været for Mette Lønstrups initiativ med at koordinere, organisere og planlægge, havde det ikke kunnet lade sig gøre. Stor tak til Mette for at være samleled mellem turdeltagere, rejsebureau, og vores ”woman in Havana”, Ana. Og stor tak til Ana, som er danskboende cubaner og tidligere volleyballspiller for det cubanske ”dreamteam” fra 80’erne. Sportsstjerner har stor status på Cuba, og vi fik det indtryk, at hun var den helt rigtige til at lave aftaler for os. Det var Ana, som sørgede for kontakten til hospitaler og rehabiliteringscentre og som organiserede, at der stod personale klar til at modtage os på alle de steder, vi besøgte. Hun sørgede også for, at vi fik de nødvendige visa, der gav os adgang til hospitalerne. Det var Mette og Anas store indsats, som gjorde denne tur til en rigtig stor oplevelse.

Holdet på pladsen i Havana. Bagerst fra venstre: Dorte Jørgensen, Mette Lønstrup, Johan Hellemose, Ole Davidsen, Troels Gaarde, Bettina Miltersen, Ole Hansen, Lisbeth Lantto, Lars Jensen, Tue Kallestrup, Lars P. Nielsen og Anders Tromholt. Forreste række: Kirsten Sillehoved, Pia Tromholt, Gitte Mogensen, Margit Engelbrechtsen og Tina Spange Jensen. Hans Østergaard var også med, men ikke på billedet.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

25


[

IT OG SIKKERHED2:4

Sikre data er et højaktuelt emne, og sundhedspersoner har et særligt ansvar. KIROPRAKTOREN retter et fokus mod it og sikkerhed i år. Sidst handlede det om hacking og tyveri. Nu om cookies.

]

BIG BROTHER IS WATCHING YOU

Artikelserie om It-sikkerhed

Kun fantasien sætter grænser for, hvilke virksomheder der kan være interesserede i at købe den oplysning af data­ industrien, at fru Jensen har en ryglidelse – og hvad den oplysning kan blive brugt til, siger advokat Nis Peter Dall.

Af Thomas Davidsen, journalist

Dataindustrien er den hastigst voksende industri i verden de sidste 10 år. En stor indtægtskilde er personlige oplysninger om borgerne. I toppen af den ligger Google og Facebook, som siges at have så mange data, at de kan forudsige en skilsmisse før, den finder sted. Såkaldte databrokers har udviklet metoder til at samkøre personlige oplysninger overalt fra internettet og lever af at sælge data. Ifølge dataetisk rådgiver og medstifter af ‘tænkehandletanken’ DataEthics.eu, Pernille Tranberg, indsamler dataindustrien data om vores politiske holdninger, hvilke tvprogrammer vi ser, hvordan vores økonomi er, hvem vores venner er, og hvordan vores helbred har det. “Hvis en kiropraktorklinik har tredjepartscookies på hjemmesiden, supplerer man dataindustrien med data om ens bruger, og hvad de har lavet på hjemmesiden”, fortæller hun.

Til gene for flere og flere At dataindustrien kan følge med i brugernes adfærd på nettet skyldes cookies. De fleste ved godt, at der er noget, der hed-

26

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Advokat Nis Peter Dall fra Bird & Bird med speciale i it, internet og persondata har gennem flere år løst opgaver i kiropraktorbranchen: ”De datavirksomheder, der får placeret en tracking cookie på en kiropraktors hjemmeside, er ikke bare interesserede i at tjene penge på målrettet markedsføring. En ligeså lukrativ forretning består i at videresælge de personoplysninger til dataindustrien, som langsomt, men sikkert opbygger personlige profiler, der kan købes for penge.”


ET GODT VÆRKTØJ: ERHVERVSSTYRELSENS PRIVACYKOMPAS Du svarer på 17 spørgsmål, der relaterer sig til din virksomheds efterlevelse af lovgivningen. Er du i tvivl om, hvordan du skal svare, får du hjælp undervejs i infoboksen. Når du er gennem spørgsmålene, får du mulighed for at generere en privatlivspolitik. www.privacykompasset.dk

Pernille Tranberg er dataetisk rådgiver og medstifter af ‘tænkehandletanken’ DataEthics, der arbejder for at fremme dataetiske produkter og tjenester. Hun er indehaver af Digital Identitet, hvor hun rådgiver om dataetik og bæredygtige data, holder foredrag og om big data og privacy, om at beskytte og kontrollere sine data. Hun har været med til at lave Privacykompasset for Erhvervsstyrelsen.

der cookies. Det er dem, man bliver bedt om at klikke ’ok’ til, når man besøger en hjemmeside. De fleste har også forstået, at der er en eller anden sammenhæng mellem cookies og de bemærkelsesværdigt målrettede reklamer, der kommer op lige efter, man har været inde og se på charterrejser til Tyrkiet. Men derfra er det først og fremmest magtesløshed, der kendetegner befolkningens forhold til dataindustriens overvågning, viser en undersøgelse, Forbrugerrådet foretog sidste år. De fleste danskere føler sig afmægtige overfor, om de for alvor kan gøre noget for at beskytte deres privatliv. Man er bekymret for, hvad ens data bliver brugt til. Men alligevel læser man ikke de betingelser, man surfer rundt på internettet under. Den samme form for opgivenhed som almindelige brugere kan føle, kan man som

SÅDAN TAGER DU KONTROL OVER COOKIES • •

• •

Tal med dem, der har lavet din hjemmeside og få en forklaring på, hvad der ligger af cookies. Få din hjemmeside professionelt undersøgt for cookies. Der kan ligge nogle, som dem, der har lavet siden, ikke har opdaget. Få dem eventuelt fjernet. Hvis der er tracking cookies, så undersøg hvorfor de ligger der og deres fordele og ulemper. Overvej om du skal være helt fri af tracking cookies. Dermed slipper du for at skulle informere i et pop upvindue om, at personlige data bliver videreudnyttet. Hvis du videregiver dine kunders data, så vær sikker på, at det sker med deres samtykke.

Kilde: Dataetisk rådgiver Pernille Tranberg

dataansvarlig i sundhedssektoren ikke længere tillade sig, mener Pernille Tranberg. ”Man skal være opmærksom på, at det generer flere og flere mennesker, at deres data opsamles, uden at de ved, hvor de ender, eller hvad de bliver brugt til. Én ting er at blive spammet med annoncer, som man godt kan regne ud skyldes, at man har været inde på et site - men hvad sker der med ens data? For nylig talte jeg med en dame, hvis mor har Alzheimers. Hun var meget foruroliget over, at Facebook tilsyneladende er klar over det, for det havde hun ikke fortalt Facebook. Da det går op for hende, at de målrettede reklamer på hendes Facebookprofil skyldes, at hun har besøgt Patientforeningens hjemmeside, bliver hun ikke bare bekymret over, at dataindustrien kender hendes mors sygdom og står klar til at profitere på den viden. Det generer hende også, at Patientforeningen ikke har passet bedre på hendes behov for anonymitet. Samme reaktion må en kiropraktor regne med, hvis patienterne ser sammenhængen mellem

NY LOVGIVNING Princippet i Cookielovgivningen er, at når man placerer en lille stump kode på andre menneskers computere, så skal man spørge om lov. Indtil videre har Erhvervsstyrelsen valgt at se igennem fingre med overtrædelser af en lovgivning, som kun de færreste kan leve helt op til. Men fra maj 2018 bliver kravene skærpede, fortæller advokat Nis Peter Dall: ”Den nye e-privacy-regulering vil slå en del hårdere ned på lemfældig omgang med tracking cookies. Til gengæld bliver det lovligt at placere visse 1. parts-cookies på andre folks computere uden at fortælle dem om det.”

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

27


PAS PÅ TRACKING COOKIES De fleste 3. parts-cookies – såkaldte ’tracking cookies’ – bliver placeret på en hjemmeside med det ene formål, at tredjemand kan følge med i, hvad brugerne ellers foretager sig på internettet. De sniger sig ind af bagdøren. Som oftest fordi der langt nede og med småt i de betingelser, man accepterer for at betjene sig af gratis tjenester såsom Google Analytics, Youtube eller smarte bookingsystemer, står, at tredjeparten tager sig betalt ved at placere en tracking cookie. Som nu igen placerer en stump kode på brugernes computere.

deres besøg på kiropraktorhjemmesiden og annoncering på andre sites. At dele data med tredjepart via cookies på ens hjemmeside er et dårligt signal at sende – især i sundhedssektoren”, siger Pernille Tranberg.

Det usynlige resultat Ifølge advokat Nis Peter Dall med speciale i it-sikkerhed er det største problem usynligt. ”De datavirksomheder, der får placeret en tracking cookie på en kiropraktors hjemmeside, er ikke bare interesserede i at tjene penge på målrettet markedsføring. En ligeså lukrativ forretning består i at videresælge de personoplysninger til dataindustrien, som langsomt, men sikkert opbygger personlige profiler, der kan købes for penge”, siger Nis Peter Dall. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke virksomheder der - på grund af en tracking cookie på en kiropraktors hjemmeside opsnapper, at fru Jensen har en ryglidelse, mener han. ”Det kunne være et forsikringsselskab, som sætter præmien op, eller måske helt fratager hende muligheden for at blive forsik-

I maj og juni har NIKKB og DKF sammen stået bag et roadshow om it-sikkerhed for alle i klinikken. Seniorkonsulent i Cyber Risk Services og tidl. hacker Morten von Seelen, fra Deloitte har delt ud af sin viden og gode råd. Sidste gang det løber af stablen, er 13. juni i Viborg.

28

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

ret. Man ved ikke, hvorfor ens forsikringspræmie pludselig stiger, og man har begrænsede muligheder for at finde ud af det. Man ved heller ikke, hvorfor man ikke bliver indkaldt til en jobsamtale”, siger Nis Peter Dall. Hvor meget det finder sted i Danmark, at virksomheder køber oplysninger om deres kunder, er meget svært at sige, vurderer han. ”Men blot det faktum at det kan lade sig gøre, og at alt tyder på, at handlen med følsomme personoplysninger kun vil stige i fremtiden, bør få enhver dataansvarlig i sundhedssektoren til at skærpe opmærksomheden på, hvad der ligger af cookies på hjemmesiden. Som et skræmmende eksempel viste DR for et par år siden et program, hvor det blev dokumenteret, at det for under én krone pr. person var muligt at købe lister over fx voldtægtsofre. Det er en meget ubehagelig tanke, at en sådan oplysning kan cykle rundt og være til salg for penge”, siger Nis Peter Dall.

Data til salg Direktøren i Cookieinformation.dk Karsten Rendemann har, som den, så vidt han selv ved, eneste dansker, været inviteret ind i en amerikansk databrokervirksomhed for at se, hvordan overvågningen rent faktisk foregår. Her blev han placeret foran en computerskærm, der var delt op i to. I venstre side af skærmen kan datavirksomheden se alt, hvad borgeren klikker på, fortæller han. ”I sig selv er det en meget provokerende tanke for de fleste mennesker, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Men egentlig bør man være mere provokeret af, hvad der sker i højre side af skærmen. Her afsætter hver eneste handling, du foretager dig en lille tekstkode. Alle dine handlinger bliver derfor mulige at kategorisere. Hvad enten det er skilsmisseramte i 40´erne, folk med høreapparater, mennesker med gæld eller patienter hos en kiropraktor – dataindustrien kan segmentere på 50.000 parametre. Alle disse data er til salg. Man går blot ind på databrokernes hjemmesider og køber oplysninger om den målgruppe, man er interesseret i”, fortæller

”Den samme form for opgivenhed som almindelige brugere kan føle, kan man som data­ansvarlig i sundheds­sektoren ikke længere tillade sig” Karsten Rendemann, som understreger, at det er nu, i god tid før der bliver strammet væsentligt op på kravene i maj 2018, at dataansvarlige i sundhedssektoren skal få styr på, hvad der ligger af cookies på hjemmesiden. “Cookieinformation har testet tusindvis af hjemmesider for cookies. Det hører til sjældenhederne, at en virksomhed ikke bare er bevidst om, hvad der rent faktisk ligger af cookies, men også oplyser korrekt om det i henhold til cookielovgivningen”, siger Karsten Rendemann, som anbefaler enhver dataansvarlig i sundhedssektoren helt at undgå tracking cookies.

I AKKREDITERINGEN SKAL KLINIKKEN REDEGØRE FOR, HVORDAN: • • • • • •

personoplysninger indhentes og videregives i tråd med lovgivningen personoplysninger opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende personoplysninger destrueres personoplysninger håndteres ved systemnedbrud man sikrer diskretion i samtaler med patienten på klinikken, i telefonsamtaler, ved skærmarbejde o.l. klinikken sikrer hindring af uretmæssig adgang til personoplysninger fx ved at anvende personlige passwords, log, kryptering, firewalls og antivirusprogrammer mv.

Hvad er kravene til it-sikkerhed i akkrediteringen? Læs standard 06: Patientjournalen, data­sikkerhed og fortrolighed i standardsættet på www.ikas.dk/skal-du-akkrediteres/kiropraktor


KVALITETAKKREDITERING

Første akkrediteringshold på skolebænken Af Tanja Skov Carlsen DKF’s sekretariat.

De fynske klinikker er de første, der skal akkrediteres. I maj var de på kursus i, hvad det går ud på. 26 fynske klinikker skal akkrediteres i januar 2018 og i maj holdt IKAS introduktionskurser for dem. Til det første deltog 20 personer fra 13klinikker. ”Jeg synes, udbyttet var stort takket være Caroline Lund og Stina Lanken fra IKAS. Da vi alle er helt grønne mht. akkrediteringsarbejdet kunne man i starten af kurset mærke, at vi alle var lidt forsigtige og lige skulle ”føle” os ind på de to konsulenter. Men de var klare i spyttet, og der var god tid til at svare på selv de ”dumme” spørgsmål,” fortæller Bo Kempf, kiropraktor i Kerteminde.

Fordel af være flere Peter Højgaard, kiropraktor i Nyborg, deler den positive oplevelse: ”Kurset gav en god gennemgang af de opgaver og udfordringer, der ligger i kvalitetsmodellen. Man går derfra med en god skabelon for, hvordan man kommer videre.”

Peter Højgaard deltog sammen med to af klinikkens sekretærer. ”Det er en klar fordel at være to eller flere, da man skal diskutere procedurer og problemstillinger på klinikkerne. For at alle tager kollektivt ansvar, skal der ske en uddelegering af opgaverne, med klinikejer som øverste ansvarlig,” pointerer han.

Nærkontakt med standarder Kurset veksler mellem oplæg og praktiske øvelser. De går fx ud på at dykke ned i en af de13 standarder, som klinikkerne skal akkrediteres efter, og sammenholde den med de faktiske forhold i klinikken ved fx at overveje: Hvordan skal vi arbejde med standarden i vores klinik? Hvem hos os involverer denne standard? Er der noget, der har overrasket?  ”Nej, jeg synes, det hjalp inden mødet lige at skimme teksterne igennem, som vi fik tilsendt som online-dokumenter. Til en start virkede opgaven overvældende, men jeg synes (igen en cadeau til konsulenterne), at jeg fik indtryk af, at det er en, om end stor opgave, så er den dog overkommelig. Ikke mindst pga. hjælpeværktøjerne på deres webside,” fortæller Bo Kempf. Peter Højgaard og de to sekre-

tærer fortæller, de blev overraskede over, at omfanget på nogle områder er større end forventet, men også positivt overraskede over en 5 FACTS OM IKAS’ masse fordele i at få optiINTROKURSUS meret arbejdsgange. • Foregår cirka 8 måneder ”Det skabte overblik inden surveybesøget • Klinikken inviteres af og minimerer dermed de IKAS i varslingsmailen med usikkerheder og frustrasurveydatoen • Varer 6 timer en hverdag tioner, der kan være, når • Hver klinik kan deltage med man skal implementere flere fra personalegruppen – hvis det ikke optager plads fra modellen,” udpeger Peter kiropraktorer. Højgaard som det bedste.  • Læs om kurset på www.IKAS.dk Hvad synes Bo Kempf? ”Egentligt at jeg nok kom til mødet med en fornemmelse af, at vi nu skulle have en del bureaukrati ”trukket ned over hovedet”. Men jeg sad under mødet og tænkte; at her var også en mulighed for at få ”luget ud” i alle de små dårlige vaner, jeg har tillært mig gennem mange år. Jeg kunne samtidig mærke, at konsulenterne også ser dette som et godt værktøj til, at vi kommer op i et ”højere gear”... hvis vi ellers vælger at tage JA-hatten på.”

Vil du være surveyor? Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet (IKAS) søger kiropraktorer med klinisk erfaring, der vil arbejde som surveyors én eller flere dage ugentligt. Find jobopslag under ’Om IKAS’ på IKAS.dk

IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) gennemfører akkrediteringen af kiropraktorklinikkerne, men DKF følger processen tæt på sidelinjen.

Konsulent Caroline Lund fra IKAS tegner og forklarer til introduktionskursus for det første hold klinikker, der skal akkrediteres i januar 2018.

Spørgsmål? Der er masser af info på www.ikas.dk – du kan også kontakte IKAS-konsulent Caroline Lund på clu@ikas.dk eller 2096 1760

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

29


FORSKNING KOMMENTERET

Karpaltunnelsyndrom

– manuel behandling eller kirurgi I novembernummeret af The Journal of Pain har César Fernández-delas-Peñas et al publiceret et randomiseret studie af fysioterapeutisk manuel terapi sammenlignet med kirurgi for karpaltunnelsyndrom.

Af Søren O’Neill, klinisk lektor, ledende kiropraktor, Sygehus Lillebælt

Referencer César Fernández-­delas Peñas,, Ricardo Ortega-Santiago, Ana I. de la Llave-Rincón, Almudena MartínezPerez, Homid Fahandezh-Saddi Díaz, Javier Martínez-Martín, Juan A. Pareja, Maria L. Cuadrado-Pérez: Manual Physical Therapy Versus Surgery for Carpal Tunnel Syndrome: A Randomized Parallel-Group Trial; The Journal of Pain Volume 16, Issue 11, November 2015

30

120 kvinder med klinisk karpaltunnelsyndrom (neurofysiologisk bekræftet) blev inkluderet. Patienter med konkurrerende diagnoser som fx radikulopati blev udelukket. Deltagerne blev randomiseret til enten kirurgisk behandling (n=60) eller manuel terapi (n=60) af perifert nervevæv. Forskeren, som indsamlede data ved baseline, 1, 3, 6 og 12 måneders follow-up, var blændet for behandlingsallokering. Den manuelle behandling blev varetaget af fem erfarne fysioterapeuter og bestod af et antal nerve-mobiliserings- og udstrækningsmanøvrer flere steder i overekstremiteten, fra skalener muskulaturen proximalt til karpaltunnelen, distalt. Der blev kun givet 3 behandlinger af 30 minutters varighed med en uges mellemrum, og i sidste konsultation blev patienten endvidere instrueret i, hvorledes hun kunne fortsætte med nervemobiliserende øvelser på egen hånd. Den kirurgiske behandling blev varetaget af fire erfarne kirurger, som enten foretog åben eller endoskopisk dekompression efter egen vurdering. Alle opererede patienter fik endvidere samme instruktion i nervemobiliserende øvelser efter behandling, som fysioterapigruppen gjorde. Der blev indsamlet data om aktuelle og værste smerte, samt funktionsniveau, selv-rapporteret ændring i tilstanden og bivirkninger/komplikationer. Der var ingen signifikante forskelle i baseline-karakteristika, og i follow up-perioden brugte patienterne kun sporadisk NSAID. Der blev heller ikke observeret nogen betydelige komplikationer undervejs. Et tydeligt fald i smerteintensitet blev set i begge grupper allerede ved 1 måneds-follow-up, men forskerne fandt et signifikant større fald i smerte i fysioterapigrup-

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Klinisk call to action •

Konservativ behandling af karpaltunnelsyndrom bør have førsteprioritet, fordi den både giver større effekt og fordi effekten indtræffer tidligere end ved kirurgisk behandling.

Karpaltunnelsyndrom: • •

Giver smerter og problemer med at bruge hånden pga. af­ klemning af en stor nerve på håndfladesiden af håndroden. Forekommer hos 3-4 % i den voksne befolkning, oftere hos kvinder end hos mænd. Forekomsten stiger med alderen. Enkelte arbejdsgrupper som fx frisører, skribenter, slagtere, industriarbejdere er mere udsatte end andre. Enkelte får symptomer under graviditeten.

(kilde: Sundhed.dk)

pen sammenlignet med den kirurgiske gruppe ved både 1 og 3 måneder — på længere sigt observeredes ingen signifikant forskel. Effekt-størrelsen (mellem grupper) rapporteres som stor efter 1 måned og moderat ved 3 måneder. Også funktionsniveau var bedre i terapigruppen ved 1 og 3 måneders follow-up. Studiet er nævneværdigt, ikke blot fordi det er det første af sin slags og viser en bedre effekt ved konservativ behandling af karpaltunnelsyndrom, men også fordi denne forskel i effekt ses tidligt i forløbet. Som forfatterne konkluderer, understøtter studiet konservativ behandling som førstevalg for patienter med karpaltunnelsyndrom.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26281946


NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler, du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Kan rygsmerter være dødelige? Intet tyder på, at rygsmerter i sig selv kan være dødelige, men de kan være en del af et dårligt helbredsmønster, som øger risikoen for at dø. Rygsmerter hos ældre kan være en indikator for dårligt helbred og dårlig funktionsevne, fordi de kan føre til øget rygning, mindre social omgang med andre mennesker, nervøsitet og depression, og det kan føre til overvægt eller sågar fedme, som kan føre til diabetes, der kan resultere i hjertekarsygdomme og øget risiko for dødsfald. Call to action: Ældre, der er fysisk aktive, nedsætter risikoen for rygsmerter. Kiropraktorer bør opfordre ældre patienter til at være fysisk aktive og screene for faktorer som rygning, social omgang, nervøsitet og depression og vægt, når de undersøger ældre patienter. Disse faktorer kan være medvirkende til rygsmerterne, og viden om dem kan hjælpe med at identificere patienter med forhøjet risiko for at dø for tidligt.

Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel! Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

PARTNER, ADVOKAT

Det går ikke ældre mennesker dårligere end yngre eller midaldrende mennesker, men smerterne optræder forskellige steder hos ældre end hos yngre. Et nyt studie i European Journal of Pain sammenligner lændesmerter hos ældre og yngre voksne patienter, for at finde ud af, om der findes betydelige forskelle. Call to action: Ældre mennesker har smerter i benene i lidt højere grad end yngre, mens de har knap så stærke lændesmerter som midaldrende og yngre mennesker. Mennesker på 65 år eller ældre har ikke dårligere forløb med langvarige lændesmerter end tilsvarende yngre aldersgrupper. Der er generelt ikke nogen grund til at forvente, at ældre mennesker har et anderledes klinisk forløb end de yngre.

Alvorlige rygsmerter et stort problem for hver tredje skoleelev

Skal du købe eller sælge?

Mette Neve

Ældre klarer sig lige så godt med ­lændesmerter som yngre mennesker

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

Et studie af 8-15 årige skoleelever i Svendborg afslører, at langvarige rygsmerter er et problem, der bør tages alvorligt, fordi rygsmerter i barndommen er i risiko for at blive til kroniske rygsmerter i voksenlivet. Call to action: Viser børn tegn på rygsmerter i længere tid, skal der tages hånd om dem, for eksempel med noget behandling eller træning for at forhindre, at smerterne udvikler sig. En kiropraktor vil kunne bruge de samme behandlingsteknikker ved behandling af børn som ved voksne, men tilgangen kan være en anden, når det drejer sig om børn.

Find abstracts for forskningsartiklerne i publikationslisten: www.nikkb.dk/artikler/publikationer/ og læs omtaler i nyhedssektionen på NIKKB’s hjemmeside.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

31


AKTUELT

NÅR KIROPRAKTORER DRØMMER Af Christian Ankerstjerne, DKF

Mere end 200 kiropraktorer og studerende mødte op til DKF’s fire topmøder i Viborg, Middelfart, København og på Syddansk Universitet. Så læser du det her, er der god sandsynlighed for, at du var med.

Der blev sagt velkommen og givet et kort inspirerende oplæg – og så var det ellers ud i grupper og i gang: – Det har været bestyrelsens klare mål at skabe en proces, hvor ideerne kommer fra medlemmerne og ikke fra bestyrelsen. Derfor har vi givet frit spil til ideudvikling – men også til at tage fat på temaerne og forsøge at gøre dem relevante og egnede til at styre efter, fortæller Dorthe Schøler Ziegler, der er bestyrelsesansvarlig for udarbejdelsen af det nye målprogram.

Mere end 300 lapper til arbejdsgruppen – Vi bad deltagerne om at gå i dybden med det emne, de syntes, var mest interessant og gøre det mere konkret, forklarer Dorthe Schøler Ziegler. Alle gik til arbejdet med stor entusiasme, og der blev tænkt dybt og længe over de forskellige temaer. Sidst på dagen præsenterede grupperne deres arbejde for de andre grupper – og overgav det færdige materiale i form af mere end 300 gule lapper til arbejdsgruppen. – De næste par måneder skal arbejdsgruppen arbejde med de indkomne ideer. Planen er at ramme en håndfuld overliggende temaer og derunder nogle meget konkrete arbejdsmål, der tager udgangspunkt

32

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17


– Hvis du tænker: ”Hvad mon en fysioterapeut siger til det her?” så ring til en fysioterapeut og spørg. Så får du svar.

Hvor kan du gøre en forskel?

i medlemmernes arbejde. I efteråret drøftes de foreløbige resultater med medlemmerne, og det færdige målprogram præsenteres på årsmødet i november, slutter Dorthe Schøler Ziegler.

Involvér andre med andre perspektiver I Viborg og Middelfart havde DKF inviteret Martin Vesterby, der er læge, innovatør og iværksætter, til at indlede dagen med en kickoff om at sætte ting i gang og finde på nyt. Martin Vesterby advarede mod at tro, at man kan løse alle udfordringer selv: – Involvér andre hurtigst muligt. Jeg tror, det vigtigste for at få ting til at leve, når noget skal forandres eller gøres bedre, er hurtigst muligt at involvere nogle, der måske har en anden holdning eller en anden indsigt for at opkvalificere de der lidt præliminære ideer, man selv render rundt med, fortæller Martin Vesterby og foreslår:

Til topmødet i København havde DKF inviteret idemanden, serieiværksætteren og kiropraktoren Ole Wessung. Han havde nogle helt konkrete råd til de fremmødte: – Først og fremmest: Kiropraktor betyder behandling med hånd, så vær sikker på, at du er dygtig til håndværket; at du ved, hvad du laver. Derefter: Se, hvor du kan gøre en forskel – og kom ud og fortæl, hvad det er, vi kiropraktorer kan. Hver eneste dag har jeg patienter, der ikke ved, hvad det er, vi kan – og det ærgrer mig helt enormt. Der er folk, der er bange for os! Det er da irriterende!, fortæller Ole Wessung og fortsætter: – Jeg kunne enormt godt tænke mig, at vi som behandlere blev mere populistiske og kom ned i øjenhøjde med patienterne. Mødte dem der, hvor de er, og så lad forskerne om at forske. Til sidst sparker Ole Wessung en ide afsted til alle interesserede: – Det kunne være sjovt, hvis vi lavede vores egen sundhedsordning, som vi kunne gå ud med.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

33


AKTUELT

I Middelfart ­bemandede Tina Hein, kiropraktor i Odense, standen om den nye stenose­ pakke. Hun delte ud af erfaringer med patientgruppen.

SÅDAN SER EN OK-MESSE UD 34

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

På standen ’20 spørgsmål til OKfessoren’ kunne medlemmer stille spørgsmål til bestyrelsesmedlemmer eller sekretariatsmedarbejdere fra forhandlingsdelegationen om de politiske prioriteringer eller opklarende spørgsmål til de nye ydelser.


Praksiskonsulent Mikael Busse delte erfaringer og viden om læge­kommunikation i Middelfart.

Hvad skal man skrive til lægen? Hvornår skal min klinik akkrediteres? Hvad står der i overenskomsten om indholdet i ydelserne i pakkerne? Find det hele og mere til på www.danskkiropraktorforening.dk/ ok17

Har du nogensinde kedet dig gennem et oplæg om behandlingskoder, lange udredninger og oplæsning af PowerPointslides med masser af tekst? Det er der nok stor sandsynlighed for, at du har, hvis du er bare lidt op i årene. DKF tænkte: ’Nu skal vi prøve noget andet’ og udviklede konceptet OK-messe, hvor de centrale dele af den ny overenskomst fik hver deres stand og en bemander, der var kliniker, forsker eller fra DKF’s sekretariat eller bestyrelse. Det afgørende var, at vedkommende havde en større indsigt i det pågældende emne end det store flertal. På standen ’20 spørgsmål til OK-fessoren’ kunne deltagerne spørge til meningen bag de nye tiltag, fortolkningen og anvendelsen af de nye ydelser og pakker, de politiske prioriteringer og den type spørgsmål, som

DKF’s forhandlingsdelegation med formanden i spidsen, er de bedste til at svare på. I standen om de nye pakkeforløb kunne man møde forskere eller klinikere med stor indsigt i patientgruppen, eller praksisklinikere, der tidligt er kommet i gang med prolapspakkeforløbet, der jo allerede blev indført i 2014. I standen om kvalitetsakkrediteringen kunne man møde en surveyor og/eller en kliniker, der har prøvet at blive akkrediteret i pilottesten, og i standen om systematisk efteruddannelse mødte man de sekretariatsmedarbejdere fra enten NIKKB eller DKF, der deltager i udviklingsarbejdet og/eller bestyrelsesmedlemmer. Alle steder kunne man forsyne sig med diverse former for information og sødt til ganen.

Over 200 medlemmer deltog i DKF’s OK-messe i de tre byer i marts og april.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

35


[KIROJOBBET ]

Pionér på den spanske solkyst

DE TRUEDE MIG MED 6 ÅR I SPJÆLDET Næste år er det 30 år siden, Mogens Dahl åbnede Andalusiens første kiropraktorklinik. Og blev så ugleset af ikke mindst den lokale lægestand, at danskeren to gange måtte i retten, anklaget for kvaksalveri. Men han stod fast. Og tilstrømningen til klinikken i Fuengirola er det bedste bevis på, at han valgte rigtigt, da han i sin tid droppede at blive revisor og i stedet blev kiropraktor. Af Ole V. Hansen Foto: Jerónimo Alba

Intrusismo! Det var et ord, Mogens Dahl hurtigt fik lært på spansk. Professionel indgriben uden autoriseret ret til at gøre det, betyder det. Eller slet og ret – kvaksalveri, som han da også to gange blev hevet i retten for. Med en dom på seks år i skyggen hængende over hovedet. Han slap, men det var ikke just den velkomst, han havde forventet. Alligevel har Mogens aldrig fortrudt, at han stod fast på et liv som kiropraktor på Costa del Sol. For øvrigt som den første i Andalusien. Og den syvende i hele Spanien, hvor han siden var medstifter af AEQ – Spansk Kiro­praktorforening. Men skønt man nu kan uddannes i både Madrid og Barcelona, deler faget fortsat vandene i en grad, så det ­offentlige hverken dækker eller yder tilskud til behandlingen. Patienterne må selv til lommerne, hvis de søger hjælp hos den snart 64-årige dansker eller de ­ kolleger, der er kommet til med årene.

36

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Egentlig var Mogens hjemme i Danmark godt på vej til at blive statsautoriseret revisor. Men det eneste han for alvor nåede at tage op til revision, var sin egen fremtid. Ville han virkelig hele livet sidde bag et ­skrivebord og lægge sammen og trække fra, gange og dividere? Svaret var et rungende nej!

Derfor blev tømmerhandlersønnen kiro­ praktor. Men hans korte fortid bag fremmede menneskers årsopgørelser, selvangivelser, forretningsregnskaber og alskens komplicerede talkolonner samt en ikke ringe indsigt i vor hjemlige skattelovgivning var med til at gøde vejen, da beslutningen for små 30 år siden blev truffet om at sælge tredjeparten af en kiropraktikklinik i Næstved for i stedet her i Sydspanien at give mennesker med ledsmerter ”et nap”. – Da man i et snuptag hævede beskatningen af etableringskonti til over 90 procent, fik jeg nok, husker Mogens, mens han i Centro Quiropráctico bag den store markedshal i turistmetropolen Fuengirola sætter tankerne i bakgear. Helt tilbage til han som syvårig faldt ned fra et æbletræ. Hvad der ud over gevaldige knubs og en af og til nærmest invaliderende migræne formentlig såede det frø, der senere skulle vende op og ned på unge Dahls liv og levned. – Min storebror Jens var allerede begyndt at læse til kiropraktor. Så da han så, hvordan jeg i perioder hverken kunne gå eller løbe – og døjede med den frygtelige hovedpine – anbefalede han at besøge kiropraktor Arne Christensen i Slagelse, hvor vi voksede op. At han stort set måtte hjælpes ind ad døren, men selv kunne gå derfra – og smerterne i hovedet fortog sig – må have

En uge om måneden får Mogens selskab af Charlotte von Scholten, der efter en snes år med egen kiropraktorklinik i Marbella har flyttet sin spanske adresse til F ­ uengirola, og tilbringer resten af tiden hos Kiro­praktorerne IS i Kgs. Lyngby.


Hustruen Pia er en uundværlig del af livet på klinikken, hvor hun som sekretær passer telefonen, holder orden i papirerne og alt det andet.

lagret sig i underbevidstheden. Det dukkede i hvert fald op igen i så tilpas god tid, at Mogens kunne nå at skifte livsbane, mens tid var. 24 år gammel. Og i færd med at aftjene sin værnepligt i Korsør, hvor han ikke havde mere at se til, end at han fandt tid til at læse præmedicin. Og udbedre sine manglende kundskaber i matematik, fysik og kemi. Samt bestå den lille latinprøve. Ufravigelige krav for at blive optaget på det berømte Palmer College of Chiropractic i Davenport, Iowa. – Om det ikke var dyrt? Jo, vel var det så. Jeg måtte bede min far låne mig pengene. Og som solid jyde havde han kun ét svar: ”Du er tovlig”. Men han slap de 220.000 kr. Og også de omkring 420.000 det endte på. Det var dengang, dollaren pludselig tog på himmelflugt. Men de er betalt tilbage – for længst! Fem år i alt tog studiet. Heldigvis tog Mogens’ kæreste Pia med i de tre og et halvt år i USA. Hun kunne heller ikke være andet bekendt. – Jeg havde jo været med hende i kibbutz i Israel, siger han om den kvinde, der i dag er såvel hans hustru som kliniksekretær. Og som Mogens traf for 38 år siden, da han var med til at køre et diskotek og en pub i Slagelse. – Hun kom sammen med sin søster og bestilte den tids modedrink – en Grøn Tuborg og en citronsnaps. Det er, hvad jeg

Travlt er der hver dag – rygende travlt. Men vi er nu engang i Spanien, hvor der SKAL være tid til at slappe af. Som her på strandpromenaden i Fuengirola.

husker fra den dag. Ud over selvfølgelig, at vi har været sammen lige siden og har en datter, Sophia, der nu er midt i 20’erne, griner Mogens, der graduerede fra Palmer College i 1982. Og efter en periode hos en kiropraktor i Horsens og årene i Næstved vendte blikket sydpå. Det var dog ikke Solkysten, han havde i tankerne. Men på andres opfordring gav han Middelhavskysten en chance. Allerede før frokost den første dag havde han lejet lokaler på Kirkepladsen i Fuengirola. Det første års tid tilbragte Mogens hver måned én uge i Spanien, 3 uger i Næstved. Men sprang så i 1988 ud på det dybe. Uden sikkerhedsnet. Med godt 20.000 patienter i årenes løb viste det sig også unødvendigt. Og tror man, at succesen skyldes de mange danskere, der er gået i klima-asyl hernede, modsiges det af, at 60% af patienterne nu om stunder er spaniere. Især spanske læger betragtede ham som lidt af en ”heksedoktor”. Og flere gange dukkede Guardia Civil – det stedlige kriminal­ politi – uanmeldt op og ville lukke klinikken. – De var dog så flinke at lade mig ­færdigbehandle de patienter, jeg var i gang med, siger Mogens, der har en bestemt læge mistænkt for at stå bag anmeldelsen. – Hans venteværelse stod nemlig tomt, mens du ikke kunne opdrive en parkeringsplads uden for min klinik!

Og to gange blev danskeren altså s­ tillet for en dommer for kvaksalveri. Som nævnt med en strafferamme på op til 6 år. Men det er et overstået kapitel. Alligevel er kiropraktor fortsat ikke en beskyttet titel i Spanien. Og der er heller ingen patient­ beskyttelse. – Til gengæld har menigmand ingen betænkeligheder. De er åbne over for nye muligheder, fortæller Mogens, hvis første spanske patient var en dansk bekendts ­lokale havemand med rygproblemer. – Min ven foreslog, at han besøgte mig. Og da smerterne forsvandt, dukkede ­andre fra hans familie og omgangskreds op. Derpå atter andre, som de kendte. Og nu har jeg patienter fra hele Spanien. Endog fra udlandet. Ja, selv et par læger har været her. – Sådan i al diskretion!

Kiropraktorernes skytsengel pryder væggen i ­klinikken. Mogens Dahl havde den med hjem fra Davenport, USA, hvor han studerede på Palmer College of Chiropractic.

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

37


[FONDSUDDELINGER]

MÅLING AF STIVHED I RYGGEN, TESTMETODER VED LUMBAL DISKUSPROLAPS, HVIRVELBEVÆGELSER VED KRONISKE NAKKESMERTER OG UNDERSØGELSE AF SMERTEFORSTYRRELSER HOS RYGPATIENTER På sit forårsmøde uddelte Kiropraktorfonden 3 mio. til perspektivrige projekter FORSKNING

Jan Hartvigsen modtager 160.334 kr. til ”Measuring spinal stiffness: the accuracy, reliability and agreement of handheld instruments versus stand-alone instruments.”

Et prægraduat studie, der vil sammenligne forskellige teknologiske redskaber, der benyttes til at måle stivhed i rygsøjlen. Der skal måles på præcision og pålidelighed af håndholdte instrumenter over for mekaniske instrumenter. FORSKNING

Johanne Brinch Larsen modtager 891.675 kr. til ”The diagnostic and ­prognostic value of three quantitative clinical tests in patients with Lumbar Disc Herniation”.

Phd.-studiets formål er at undersøge om tre forskellige testmetoder kan bruges til at diagnosticere patienter med lumbal diskusprolaps samt forudsige patienternes behandlingseffekt målt med spørgeskemaundersøgelse. De tre metoder er: Paraspinal Mapping (PM), Acoustic Myography (AMG) og Kvantitativ Sensorisk Testing (TSQ).

FORSKNING

Jan Hartvigsen modtager 124.470 kr. til ”Self-reports of spinal stiffness compared to physical measures of spinal stiffness” Prægraduat studie, der undersøger sammenhængen mellem patientens oplevede stivhed og den mekaniske måling af stivhed. Bl.a. med sigte på at optimere kvalitet og effektivitet i udredningen af patienter med lænderygsmerter.

FORSKNING

Rene Lindstrøm modtager 180.000 kr. til ” Grundforskning i den kliniske undersøgelse af halshvirvelsøjlen samt undersøgelse af effekten af dybe og overfladiske eksperimentelle nakkesmerter hos patienter med kroniske nakkesmerter” Projektet undersøger hvirvelbevægelser hos patienter med kroniske nakkesmerter. Formålet er bl.a. at genere ny viden til den kiropraktiske undersøgelse af patienter med kroniske nakkesmerter.

Søg midler til forskning, kvalitet og efteruddannelse fra Kiropraktorfonden

FORSKNING

Søren O’Neill modtager 1.664.492 kr. til ”Translationel eksperiementel-klinisk smerteforskning” Projektet skal udvikle en protokol til det formål at undersøge rygpatienter for forstyrrelser i smertesystemet med fokus på klinisk anvendelighed. Det består af flere enkeltstående, men sammenhængende moduler, hvor formålet bl.a. er at definere en sådan protokol, som er klinisk anvendelig, at undersøge om den er pålidelig (generalisérbar), at indsamle data fra baggrundsbefolkningen ved hjælp af protokollen for at definere normalområdet og at implementere den i klinisk praksis, både primærsektor og sekundærsektor.

Kiropraktorfonden støtter projekter indenfor forskning og kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet. Ansøgningen skal indeholde en udførlig beskrivelse af projektet, herunder angivelse af titel, formål samt specifikation af det ansøgte beløbs størrelse, og der ansøges gennem Efond. Læs mere om ansøgningsproceduren m.v. på Danske Regioners hjemmeside regioner.dk under sundhed/praksissektoren eller på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden eller kontakt Dansk Kiropraktor Forening for yderligere oplysninger. Der er frist for ansøgninger to gange om året, 1. marts og 1. september. Herefter behandles ansøgningerne af fondens bestyrelse

38

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Kiropraktorfonden drives af Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Fondens formål er bl.a. at fremme kiropraktisk forskning og at yde tilskud til efteruddannelsesaktiviteter og kvalitetsudvikling inden for kiropraktik og klinisk biomekanik.


KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.


DEN SELSKABELIGE SIDE

SELSKABET GENVÆLGER BESTYRELSE, FORKORTER NAVN OG FEJRER MÅL Af seniorforsker, kiropraktor, ph.d. formand for Dansk Selskab for Kiropraktik, Lise Hestbæk

”Det nuværende navn er langt og omstændeligt og ukendt i offentligheden. Det nye navn er kortere, mere mundret, men alligevel dækkende og vil gøre det lettere at kommunikere med både fagfæller og andre.” Sådan lyder begrundelsen i vedtægtsændringen, der betyder, at vi har skiftet navn fra ’Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik’ til ’Dansk Selskab for Kiropraktik’.

Det nye navn blev vedtaget af generalforsamlingen 19. april, som også genvalgte alle bestyrelsesmedlemmer på valg, hvilket betyder, at bestyrelsen ser ud som før – se fællesbilledet. I min formandsberetning fortalte jeg om de mange aktiviteter i det forgangne år. Vi er involveret i udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer (NKR) ved at foreslå emner, udpege medlemmer til arbejdsgrupper og/eller udarbejde høringssvar, og jeg sender en stor tak for den store indsats, som de involverede har bidtaget med.

Alle i DSK’s genvalgte bestyrelse beholder sine poster: (fra venstre) Kim Corfixen; Line Press Sørensen, repræsentant i DKF’s Kvalitetsudvalg; Martin Juulager, repræsentant i SDU’s aftagerpanel; Lise Hestbæk, formand; Henrik Hein Lauridsen; og Claus Dam Nielsen, kasserer og repræsentant i DKF’s Uddannelsesudvalg.

40

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

Vi har siden sidst brugt flere kræfter på vores engagement i den tværfaglige gruppe ’Bone and Joint Decade i Danmark’. Bevægeapparatets Årti, som gruppen har heddet på dansk, er ved at finde ud af, hvordan man som samlet gruppe kan skabe mere politisk opmærksomhed om sundhed og sygdom i muskel/led-området. Flere bestyrelsesmedlemmer deltager i arbejdsgrupper, bl.a. den, der skal afsøge handlemuligheder inden for opgaven med at lobby’e og i en gruppe, der skal finde et nyt navn til Bevægeapparatets årti. Der er høj aktivitet i vores fokusgrupper, og grupperne for børne­ kiropraktik og sport har opfyldt flere af deres mål, som du kan læse mere om på modsatte side. Foran os venter – foruden fortsat aktivitet i fokusgrupperne – et kontinuert engagement i udarbejdelsen af NKR. Pt. forholder vi os sammen med NIKKB og DKF til et nyt udbud fra Sundhedsstyrelsen, hvor man kan søge om midler til at lave retningslinjer. I en anden boldgade ser vi på muligheder for at udvikle vores samarbejde med DKF, som er forløbet rigtigt godt i det forgangne år. Derudover overvejer vi vores rolle i forhold til nye opgaver, som fx udarbejdelse af faglige standarder.


Ultralydsgruppen går i dvale Ultralydsgruppen har ned­ prioriteret sine aktiviteter. Øges interessen for gruppen, kan arbejdet genopstartes.

Ny gruppe definerer EBP og effektmåling og vil lave kliniske vejledninger Gruppen blev dannet sidste efterår. Styregruppen, som består af Cecilie Testern, Erik Poulsen, Kasper Bro Mikkelsen, Jacob Toft Vestergaard, Cathrine Hedegaard Andersen, Christina Nielsen og Henrik Hein Lauridsen, fokuserer på tre hovedområder: 1) Hvad er EBP i kiropraktorpraksis? 2) Fagspecifikke kliniske vejledninger (best practice), som ikke er dækket af NKR og 3) Hvordan implementerer vi effektmåling i klinisk praksis? I gruppens klub på DKF Forum kan alle interesserede følge med i og komme med input til arbejdet, som skal gøre det nemmere at følge med og praktisere evidensbaseret.

Find styregruppen og handlingsplan på dskkb.dk eller DKF Forum – søg efter ’DSK’s Evidensgruppe’

Sportsgruppe har udviklet efteruddannelse Denne fokusgruppe er nået langt på sin ønskeliste. Det første hold af 20 kiropraktorer har lige om lidt gennemført den tværfaglige idrætskiropraktiske efteruddannelse, IKE, som fokusgruppen har arbejdet på i mange år. Gruppen arbejder for tiden med at samle op på de foreløbigt rigtigt gode første erfaringer med IKE, der udbydes af NIKKB, og skal finde ud af, præcist hvordan IKE kan fortsætte. Styregruppen består af Thomas Skytthe Jakobsen, Julie Laibach, Kim Bergholdt, Mads Brunse, Martin Juulager og Henrik Gammelgaard Petersen.

Læs den nye handlingsplan på dskkb.dk. Find styregruppen i børnekiropraktorklubben på DKF Forum

Børnegruppen har skabt mere undervisning i pædiatri Børnefokusgruppen er lykkes med så mange af sine mål – bl.a. at få mere pædiatri i undervisningen på SDU og i fyraftensmøder for de studerende i samarbejde med FNKS – at den har lavet en ny handlingsplan. Af opgaver i sigte er udvikling af pædiatriundervisningen på turnusuddannelsen samt en folder, der informerer om børn og kiropraktik til læger, sundhedsplejersker, biblioteker m.m. Styregruppen består af Kari Skovmand Kuhn, Susanne Lynge Rosing, Annette Jørgensen, Nanna Sønderkær, Lise Hestbæk samt Tina Hein og Trine Palludan.

Læs den nye handlingsplan på dskkb.dk. Find styregruppen i børnekiropraktorklubben på DKF Forum

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

41


NEMT, HURTIGT & UDEN SKJULTE OMKOSTNINGER

A

FAST PRIS PÅ 250 KR. PR. SAG

ELLER

25% AF DET VI INDDRIVER – INGEN LØSNING, INGEN REGNING

B

INKASSO MED FOKUS PÅ DIG OG DIN FORRETNING Vi ved godt, at de fleste kiropraktorer typisk hverken har mange eller store tilgodehavender, men derfor kan de jo godt irritere. Vi går ind i dine inkassosager vel vidende, at selvom det ikke er store beløb, er det alligevel dine penge og dine rettigheder, vi skal holde i hævd.

SIMPELT OG ENKELT Kiropraktorinkasso.dk er den enkleste måde at sende en sag til inkasso på. Der er INGEN grund til at lade sagerne ligge i skuffen og samle støv – du kan oprette dem helt uden risiko! Det er simpelt og enkelt.

START DIN SAG PÅ WWW.KIROPRAKTORINKASSO.DK KIROPRAKTORINKASSO · Lautruphøj 5 · DK-2750 Ballerup · Tlf +45 30 30 64 64 · www.kiropraktorinkasso.dk


Annonce

Hvor svært kan det være? - det er jo bare telefoni ”At skifte teleleverandør kan virke som en uoverskuelig proces men som regel sker det uden nævneværdige problemer. Du skal bare vælge en udbyder, der forstår, at han ikke kun er leverandør, men i lige så høj grad din samarbejdspartner.”

T

horben G. Jensen, CEO i televirksomheden ipnordic A/S, forstår godt, at det kan virke en smule skræmmende at flytte alle virksomhedens kommunikationslinjer. For hvad nu hvis der går noget galt? Kommer det til at koste ordrer, kunder og goodwill - og dermed omsætning både på den korte og den lidt længere bane? Hvis du som erhvervskunde vælger at blive hos en teleudbyder, som du egentlig ikke er tilfreds med, er der sikkert to grunde, der fylder mest i overvejelserne. Lidt om proportioner Den første er meget håndgribelig og hedder kontraktlig binding. Har du bundet dig til en udbyder, der ikke lever op til dine forventninger, kan 2 eller 3 år være rigtig lang tid. Til gengæld kan det også være dyrt at gå før tiden. Den anden grund er bekymringer omkring risici ved et skifte. Kommer det til at kræve en stor arbejdsindsats? Bliver det besværligt? Hvad nu hvis

der opstår komplikationer ved skiftet til det nye system? ”Den første grund er helt reel. Den almindelige praksis, med binding af kunderne, skader efter min mening hele telebranchens rygte. Man signalerer jo, at man ikke er i stand til at levere et tilfredsstillende produkt,” fortæller Thorben G. Jensen og fortsætter: ”Den anden grund – frygten for overgangsproblemer er dog i mange tilfælde overdrevet. Det er jo ikke raketvidenskab det her. Det er bare telefoni. Selv om de fleste kunder næppe kommer til at opleve at skifte teleleverandør ret ofte, så er det faktisk ren rutine for vores løsningskonsulenter og teknikere.” ipnordic har en helt konkret og detaljeret køreplan for, hvad der skal ske, når de starter en ny kunde op. Vi holder af hverdagen ”Vi kan naturligvis ikke garantere, at der ikke kan gå noget galt – men erfaringen viser, at det sjældent sker. Og når uheldet

er ude, er det som regel småting, som kan rettes i en fart. Det vigtigste for mange virksomheder er, at deres kunder ikke oplever gener ved skiftet.” Thorben G. Jensen smiler og tilføjer: ”Hvis du skifter teleleverandør, sker det forhåbentligt for at få et mere fleksibelt telefonisystem, en bedre service eller hurtigere support. Proportionelt set er risikoen for nogle få kurrer på tråden en enkelt dag i processen et meget lille problem – hvis gevinsten bliver en telefoniløsning, der kan give din virksomhed mulighed for at omsætte bare nogle få procent mere på hver af årets øvrige 253 arbejdsdage. Det er jo hverdagene, der er flest af.”

Tlf. 89 10 10 10 www.ipnordic.dk

ipnordic’s 5 trin til et vellykket leverandørskifte Afklaring af nuværende løsning Jeres kontaktperson bliver kontaktet, og alle praktiske informationer afklares: fastnet, mobil, fax, portomaskine, dankortterminal, alarm, internet m.m. Flytning af numre sættes i gang Porteringsafdelingen planlægger flytning af numrene fra jeres tidligere udbyder og sørger for etablering af evt. internet. Telefonsystemet klargøres Besøg af vore teknikere ved installation af fastnettelefoner. Dialog omkring opsætning af jeres digitale telefonsystem, ud fra jeres ønsker og behov. Nær kontakt til opstartsafdelingen. Dagen hvor numrene flyttes (porteringsdagen) Isætning af nye simkort samt flytning af numre. Vi følger processen tæt. Daglig drift De første 3 måneder er I tilknyttet den tekniske support i opstartsafdelingen. Efter opstartsperioden bliver I tilknyttet vores supportafdeling.

Tina Christensen, opstartchef ved ipnordic


STUDERENDE F O R TÆ L L E R

INSIDE

Onsdag den 19. april afholdt FNKS generalforsamling i Spar Nords lokaler i Odense. Kun 25 fremmødte til trods for, at 200 ud af 294 studerende på klinisk biomekanik er medlem af FNKS pt. Til trods for lavt fremmøde blev der valgt ny kasserer (vælges i ulige år), 5 medlemmer og to suppleanter. Bestyrelsen vil i dette år arbejde med, at de studerende får et rigtig godt kendskab til studerende på andre årgange, engagerede studerende i forhold til mestring af teknikker, deltagelse i diverse arrangementer og studielivet, og den interne struktur i foreningen.

Den nye bestyrelse: Fra venstre mod højre: Kristian Engquist, suppleant (2. sem.) • Nina Engmark, suppleant (8. sem.) • Jack Starche, DKF kontakt (3. sem.) • Mette Gregersen, kasserer (2. sem.) • Emilie Meldgaard, næstformand (6. sem.) • Matilde Bill Pedersen, NIKKB kontakt (6. sem.) • Venessa Jakobsen, udvalgskontakt (6. sem.) • Nanna Madsen, formand (8. sem.) • Mikkel Møller Christensen, PR ansvarlig (6. sem.)

AKTIVITETER 5. september: Introaften for nye studerende 10. november: DKF Årsmøde for Studentermedlemmer 11. november: DKF’s generalforsamling

Pia Stoklund, 9. semester: ’Hold da op – er du så færdig nu?’ Typisk noget a la den respons jeg får, når jeg fortæller venner og bekendte, at jeg har bestået embedseksamen. Samtalen er ofte blevet indledt af en kommentar som: ’Lang tid siden jeg har set dig’, hvortil jeg kun kan nikke bekræftende, da det er et fåtal af mennesker (udover mine medstuderende), som jeg har haft tid til at se i de 8 uger, der har ledt op til eksamen. Og hvad har jeg så til gengæld fået ud af de 8 ugers fordybelse? En interessant observation har været, at jeg selv og alle mine andre medstuderende på modulet (ja, alle kære 8), har forsøgt sig med et ekstra højt gear op til denne eksamen. Måske pga. viden om eksamens omfang, altså den her næsten 2,5 times lange OSCE-eksamen med 12 på hinanden følgende stande, hvor hver stand har sin helt egen problemstilling. Måske fordi vi hver dag på Middelfart Sygehus har haft mulighed for at øve os i vores færdigheder, så det motiverede os til at gøre mere og blive længere. Måske pga. mødet med de her ’rigtige’ patienter, der rent faktisk havde ondt og brug for vores hjælp og vejledning, som fik os til at rode rundt i vores gamle noter, når vi kom hjem fra sygehuset, eller google samtlige symptomer på nettet af frygt for at have misset noget. Eller måske var det helt simpelt pga. navnet: Embedseksamen, der udover at disponere til nervøs mave og ufrivillige ansigtstics, giver et yderligere lag af forventninger og ønske om at kunne præstere bedre. Uanset årsagen bevirkede det fælles gearskifte, at vi her i starten af det sidste år af vores kandidatuddannelse er nået ud på den anden side, og dagen er kommet, hvor vi har været igennem den sidste store eksamen på uddannelsen. Hurra! Kan desværre stadig ikke svare ja til det indledende spørgsmål om at være helt færdig, men jeg er da heldigvis tættere på end nogensinde før.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formand@fnks.org eller gå ind på www.fnks.org

44

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17


Røntgen uden ventetid Du kan trygt sende dine kunder til os for røntgenundersøgelser. Billederne er af højeste kvalitet og vi tilbyder fuld service med opdateret og vedligeholdt røntgenudstyr. Røntgenafdelingen varetages af speciallæger i radiologi og radiografer med lang erfaring. Ring og bestil tid på 39 64 19 49 Åbningstider: man-tor 08:30-18:00, fre 08:30-15:00

PrivatHospitalet Danmark Jægersborg Allé 14 I 2920 Charlottenlund I Danmark Tlf.: 39 64 19 49 I info@phdanmark.dk I www.phdanmark.dk

Har du din egen klinik, har du også din egen bank I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i at rådgive fysioterapeuter på tværs af privat- og erhvervsøkonomi. Vi har derudover et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen og har stor indsigt i forretningsmæssige udfordringer som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser.

Nykredit ErhvervsBank

Ring til os på 7010 9010 og hør hvad vi kan gøre for dig eller besøg os på nykredit.dk/dinpraksis

R7306_NYK_SUNDHED_177x100_FYS_central.indd 1

K I R O P R A K T O R E N

/

J U03-05-2017 N I 2 0 1 11:13:00 7 45


KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

GLA:D-certificering nu også til kiropraktorer Hidtil har kun fysioterapeuter kunnet blive GLA:D-certificerede, men nu er der åbnet op for kiropraktorer. At blive GLA:D-certificeret udbyder af evidensbaseret uddannelse og træning af hofte- og/ eller knæartrose kræver et 2-dages atrosekursus om bl. a. evidens, behandling og nationale registre. Derudover får man en grundig gennemgang

af GLA:D-tilgangen fra inklusionen af patienten og registreringen i GLA:D-registeret over behandling og test til afsluttende follow-up efter 3 måneder. Desuden bliver alle praktiske elementer af GLA:D gennemgået, herunder neuromuskulær træning og tests og opstartsprocessen. Kurset skal sikre, at alle behandlere tilbyder ensartet

behandling, der lever op til retningslinjerne på området, således at alle uanset bopæl og økonomi på sigt kan tilbydes evidensbaseret behandling.

Næste certificerings­ kursus 15. og 16. august 2017 – læs mere: www. glaid.dk/course.html

Resumé af retningslinjer udkommet på engelsk I 2016 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen to nationale kliniske retningslinjer for ikke-kirurgisk behandling af patienter med henholdsvist nyopståede lændesmerter og lumbal radikolupati. Blandt forfatterne er seniorforskerne Mette Jensen Stochkendahl, Jan Hartvigsen og Alice Kongsted fra NIKKB, og lektor Per Kjær fra SDU. Et komplet resumé af de to retningslinjer på engelsk er nu publiceret i European Spine Journal. Retningslinjerne anbefaler først og fremmest information til patienten om prognose,

advarselssignaler samt nytten af vanlig aktivitet. Er behandling nødvendig anbefales patientuddannelse, træning og manuel terapi. Akupunktur, rutinebrug af røntgenundersøgelse, målrettet behandling, ekstraforaminal glucocortikoid insprøjtning, paracetamol, NSAID eller opioider anbefales ikke.

link.springer.com/article/ 10.1007%2Fs00586-017-5099-2

Nyt efter­ uddannelses­ katalog i postkassen NIKKB’s efteruddannelseskatalog for efteråret 2017 er på vej. Måske er NIKKB’s efteruddannelseskatalog for efteråret 2017 allerede landet i din postkasse? Ellers sker det snart, og du kan glæde dig til alle de spændende efteruddannelses tilbud du kan deltage i efter sommerferien.

Find kurserne i kalenderen og tilmeld dig: www.nikkb.dk/ nyheder/efteruddannelse/

Rikke Krüger Jensen ny seniorforsker på NIKKB NIKKB har sagt goddag til en ny medarbejder: Rikke Krüger Jensen er pr. 1. maj nyansat seniorforsker, men bestemt ikke ny i den kiropraktiske verden, hverken blandt forskere eller klinikere. Rikke Krüger Jensen kommer fra en stilling som forsker og kiropraktor på Rygcenter Syddanmark i Middelfart og

46

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

har tidligere været ansat på RygCenter Fyn i Ringe. I 2012 fik hun sin ph.d.-grad, da hun forsvarede sit projekt om Modic-forandringer hos patienter med lænderygsmerter, som blandt andet sammenlignede effekten af to behandlingsformer. Hun blev kiropraktor i 2004.

NIKKB’s nye seniorforsker bør være kendt af mange kiropraktorer, idet hun var medlem af Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse i 7 år indtil 2015. På NIKKB vil hendes fokus være på evaluering af pakkeforløb og klinisk-praktisk-baseret forskning. NIKKB siger velkommen til Rikke Krüger Jensen.


DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Vil du være surveyor? 18. maj Institut

for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsnet (IKAS) søger kiropraktorer med klinisk erfaring, der vil arbejde som surveyor en eller flere dage om ugen. Se opslag på IKAS.dk under ’Om IKAS’.

43 politisk aktive samlet

11. maj 2. maj mødtes DKF’s politisk aktive i kredse, råd og udvalg til det årlige sommerseminar. Temaer var adfærd på nettet (læs side 19), disruption af foreninger og DKF. De blev vendt i oplæg fra internet­ psykolog Anders Colding-Jørgensen, foreningsekspert Helle Staberg og rådgiver Martin Teilmann.

Vandel

Regionerne har indgået aftale om vandelsbestemmelse med Praktiserende Lægers Organisation og nu også med kiropraktorernes. Det betyder, at regionerne kan sanktionere strafbare forhold, som anses for at være af væsent­lig betydning for virke under overenskomsten. Den ny bestemmelse gælder for kiropraktorer, der tiltræder overenskomsten efter 1. april og for kiropraktorer, der måtte blive dømt for et strafbart forhold af særlig alvorlig karakter. I øvrigt er parterne også blevet enige om, hvordan overenskomstens kontrolbestemmelser kan tilpasses den nye ydelses- og tilskudsstruktur.

27. april

Konkurrence allerede

20. april Børsen omtalte svenske erfaringer med friere rammer i praksissektoren. DKF udtaler, at man genkender, at den nuværende regulering kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, særligt i forhold til antals- og kapacitetsbegrænsning, honorarsystemet samt ejerskabs­ bestemmelser og minder om, at kiropraktorer er underlagt skarp konkurrence pga. høj egenbetaling. 

Kontingentfrihed

6. april DKF-medlemmer kan melde sig ind i Forbrugsforeningen – og spare penge. Nu uden udgifter det første år, hvorefter det koster132 kr. årligt.

Går du i sort over dit regnskab? Bliv klogere på din økonomi sammen med os. Vi kommunikere med jer og ikke til jer! Vi har en løsningsorienteret, pragmatisk og værdibaseret tilgang til regnskab og rådgivning, hvor tæt samarbejde, tilgængelighed og løbende dialog er omdrejningspunkterne.

Martin Brinch Therkelsen Statsautoriseret revisor Tlf.: 23 84 02 85 mtherkelsen@deloitte.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

47


NEKROLOG

Han gav os et nyt syn på rygpatienten Gordon Waddell, 1943-2017

Af Niels Klougart, kiropraktor

48

Mange, der holder af musik, har i stille stunder drømt om at komponere en evergreen. Hvem ville ikke gerne have skrevet Stevie Wonders ”You are the sunshine of my life”, Paul McCartneys ”Yesterday” eller Jobims ”One note samba”? Blandt rygforskere, er der mange, der gerne ville have været forfatter til den artikel, som i september 1987 vandt Volvo Award i Clinical Science: A new clinical model for the treatment of low-back pain. (Spine, 1987 Sep; 12 (7): 632 – 44.) Der er et før denne artikel, og et efter. Artiklen var skrevet af den skotske ortopædkirurg Gordon Waddell (GW), som døde i april 2017. Artiklen var en syntese af de mange vigtige og veludførte undersøgelser, Gordon Waddell og hans kolleger havde publiceret de forudgående små 10 år. Gordon Waddells artikel gav læserne helt nye øjne til at se rygpatienten med. Gordon Waddell kasserede i artiklen den biomedicinske sygdomsmodel og introducerede den bio-psykosociale model. Skåne/hvilefilosofi i rygbehandlingen blev kasseret til fordel for behandlinger, hvor vægten blev lagt på genskabelse af normal rygfunktion med patienten som aktiv deltager. Gordon Waddell var forfatter til over 120 artikler. Hans bøger The Back Pain Revolution fra 1998 og 2004 er standardværker på rygområdet. Velskrevne og lige så aktuelle i dag, som da de udkom. De, der har oplevet Gordon Waddell som taler på internationale rygkonferencer, vil huske hans engagement for at sikre rygpatienter en bedre behandling. Man vil huske hans humor og sympatiske måde at fremhæve forskningskollegers andel

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

2 0 17

i sine opfattelser og resultater. Han havde en fordomsfri, inkluderende holdning over for andre sundhedsprofessioner. Han var skarp i sin hudflettende kritik af sundhedssystemets måde at tackle rygproblemet på: ”Low back pain is a twentieth century health care disaster.” Sådan indledte han som keynote speaker i 1996 den internationale konference om spinalmanipulation i Bournemouth. For danske kiropraktorer, opvokset med danske ryglægers aldrig svigtende patroniserende kritik og belæring om, hvordan kiropraktorerne burde behandle, eller helst slet ikke behandle rygpatienter, var det noget af en åbenbaring at møde Gordon Waddells inspirerende og imødekommende indbydelse til samarbejde om rygpatienterne. Gordon Waddell mente, at kiropraktorerne burde have central plads i primærsektoren som behandler af rygpatienterne. Gordon Waddell var aktiv i mange nationale og internationale fora, hvor der blev lavet forløbsprogrammer og retningslinjer for rygbehandling. Han fulgte sine forskningsresultater til dørs og medvirkede i udarbejdelsen af oplysningsmateriale til behandlere og patienter. Gordon Waddell var hovedkonsulent på Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks ”Lændesmerter og kiropraktik: et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt.” I sin bedømmelse af rapporten skrev han bl.a.: ”It shows a commendable level of honesty, self-criticism and freedom from bias that does chiropractic great credit and sets an example for other health professions to match.” En engageret forsker, en inspirerende ildsjæl. En game-changer på rygområdet. Æret være Gordon Waddells minde.


HVORFOR NØJES? 4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden • Simpel og funktionel software • Grundig installation og oplæring • Online software opdatering • Adgang til marketingsmappe • Adgang til lukket forum med +80 K-LASER klinikker K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms PRØV TERA MARKED PI LA E SER P TS BEDS I 14 D Å KLINIK TE KEN AGE

Leasing: 3.975,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

K-LASER Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@k-laser.dk www.k-laser.dk l

l

l

l

l


KKF NORDJYLLAND

KKF MIDTJYLLAND

Formand Susanne Bach:

Formand Henrik Frederiksen:

Siden sidst

Siden sidst

Samarbejdsudvalget har haft et enkelt møde, hvor der blev diskuteret en ansøgning om nyt ydernummer. Regionen lukkede diskussionen hurtigt med henvisning til praksisplanen, som ikke giver indtryk af kapacitetsmangel. Så altså desværre et afslag. Husk vores KKF generalforsamling d. 26. september. Vi ønsker alle en god og solrig sommer.

Der har været afholdt møde om vores nye overenskomst og vores fremtidige politiske målsætningsprogram. Derudover er det sidste roadshow omkring IT-sikkerhed i Viborg den13. juni. Der ønskes god sommer og en påmindelse om at sætte kryds i kalenderen fredag den 6. oktober, hvor der afholdes generalforsamling i KKF-region Midt.

kreds Nyt fra din

KKF SYDDANMARK

KKF HOVEDSTADEN

Formand Jan Enggaard Jensen:

Siden sidst I Region Hovedstaden er praksisplanen, der skal gælde for 2017-2020 endelig færdig. Når den har været igennem de sidste gennemlæsninger, vil den blive tilgængelig på sundhed.dk. I efteråret vil der komme mere information på et regionsmøde, så planen forhåbentlig bliver noget, alle medlemmer kender til. Husk, der stadig er mulighed for at blive tilmeldt mærkningsordningen ’God Adgang’ ganske gratis. Region Hovedstaden afholder udgifterne til registrering. Hvis nogle medlemmer skulle ønske mere information, så kontakt mig endelig. Vi holder vores generalforsamling 11. oktober.

KKF SJÆLLAND

Formand Sine Kiilerich

Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst

Siden sidst

I øjeblikket har vi fokus på at få implementeringen af OK17 til at ske gnidningsfrit, del gerne problemer eller tips med os, så det kan gavne alle medlemmer i Region Syd. Samarbejdsudvalget følger med spænding de økonomiske rammer for især speciale 64, så det er vigtigt, vi får brugt pakkeforløbene og får inkluderet de relevante patienter, samt får sendt epikriserne til lægerne ifm dette. Hjælp til dette findes på DKF’s hjemmeside: www. danskkiropraktorforening.dk/ok17 Arrangementer: KKF-Generalforsamling 2.oktober, 10.-11. november Årsmøde DKF med generalforsamling i Middelfart, roadshow d. 27.november, information om tid og sted kommer senere. Hold øje med forum. Bestyrelsesmøde d. 24.august. I ønskes alle en god sommer, vi ses til efterårets arrangementer.

50

K I R O P R A K T O R E N

/

J U N I

Der er afholdt SU-møde i Region Sjælland den 29. maj: Der var ingen bemærkninger til kontrolstatistikken. Projektet med at fremme det socialtkommunale-kiropraktiske samarbejde sættes på stand-by. Ingen forvaltninger ville være med, (de havde for travlt). Der er tildelt nyt ydernummer i Odsherred til en ny klinik. Røntgenrekvirering fra sygehusene skal fremover foregå på sikker mail gældende fra den 1/7-17. Der kommer info fra Region Sjælland. Vi afholder GF i KKF Sjælland og i SU onsdag den 27. september. Tirsdag den 21. november er der et roadshow på programmet.

Videndeling fast på roadshow

2 0 17

DKF har aftalt med NIKKB og KKF’erne, at der sættes tid af til, at kolleger kan dele erfaringer, gode ideer, udfordringer eller spørgsmål om OK17 som en fast del af NIKKB’s roadshow. Det sker som led i DKF’s strategi for implementering af OK17, og videndelingen faciliteres af KKFbestyrelsen, oftest formanden.


Ro i sindet Med Dansk Kiropraktor Forening har du en pensionsforsikring, der er skrĂŚddersyet til dit liv som kiropraktor.

Scan QR-koden eller besøg danskkiropraktorforening.willisview.dk for at fü mere information om din pensionsforsikring og dine muligheder.


Salg og service af kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg

Kiropraktoren nr. 2 2017  

Kiropraktoren

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you