Page 1

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 2 / 2014

Den nye kommunikationschef:

”DET GÆLDER OM AT FORTÆLLE DEN RIGTIGE HISTORIE ENDNU MERE TYDELIGT” Christian Ankerstjerne er det første synlige resultat af den strategiske alliance mellem Kiropraktik og Sundhed, KiroInfo og Dansk Kiropraktor Forening. SIDE 4

12

Smerter ændrer motorisk kontrol af nakken, viser ph.d.

19

Fra børn over mindfullness til neurologi - programmet for Faglig Kongres 2014 er klar

20

Hvordan kan arkitektur optimere den kiropraktiske konsultationsoplevelse?


KORT NYT

Frankrig ud af ECU

TYDER DET PÅ, AT ANTALLET AF RYGOPERATIONER ER FALDET MED I REGION SJÆLLAND, EFTER MAN HAR INDFØRT FORLØBSPROGRAM FOR RYGSMERTER. FORELØBIGE OPGØRELSER VISER, AT DER I 2012 BLEV FORETAGET CA. 1600 RYGOPERATIONER, MENS DER I 2013, EFTER FORLØBSPROGRAMMET VAR INDFØRT, BLEV FORETAGET CA. 600. REGIONEN HAR GENNEMFØRT ET SÆRLIGT AUDITPROJEKT EFTER APO-METODEN FOR AT HJÆLPE IMPLEMENTERINGEN PÅ VEJ.

Den franske kiropraktorforening Association Francaise de Chiropratique (AFC) har meldt sig ud af European Chiropractors’ Union (ECU). Et flertal af foreningens medlemmer har truffet beslutningen, fordi ECU har afslået at finansiere en storstilet PR-kampagne, som AFC ville gennemføre pga. stærk vækst blandt landets osteopater. DKF meldte sig ud af ECU i 2003 grundet uenigheder med den daværende ECU-ledelse om administrationen.

Kom til prolapsroadshow

Lægehåndbogen som app

DKF og NIKKB rejser ud i kredsene med kursus om det nye prolapsforløb. Oplæggene er primært for kiropraktorer. De første kurser finder sted nu den 26. og 27. april i Jylland. 24. maj holdes kurset i Region Midt. Efter sommerferien holdes det i Region Hovedstanden.

I app'en kan du søge i over 3.000 artikler og over 2.000 tegninger, røntgenbilleder, fotos og animationer og videoer via dine mobile enheder. Du får også resultater fra Patienthåndbogen, når du søger.

Læs mere: www.danskkiropraktorforening.dk

Tag med til Irland DKF og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik udbyder en medlemsrejse til Irland i maj i anledning af årskongressen i European Chiropractors’ Union. Rejsebureauet OurWorld arrangerer rejsen, som består af to pakker: 1) rejse og ophold under ECU-kongressen i Dublin (28.maj til 31.maj) og 2) en rundrejse i ugen efter kongressen (31. maj-6. juni 2014). Man kan deltage i hver af de to dele separat, og der er arrangeret program for evt. ledsagere, som ikke skal deltage i kongressen. ECU’s kongres bærer titlen Celebrating Diversity: Information, Innovation and Inspiration. Den indeholder tre overordnede spor: Sports & Hands-on, Brain & Neurology og Debate & Discussion. Rundrejsen efter kongressen fører deltagerne til mange af Irlands seværdigheder efter et nøje tilrettelagt program ledet af en guide. www.ourworld.dk – Log ind med koden ’DKF’ under ’rejselogin’.

Søg efter Lægehåndbogen i appstore eller på Sundhed.dk

OVER 600.000 DANSKERE LIDER AF RYGSYGDOM Hvor sunde er vi? Er vi stressede? Drikker vi mere alkohol? Alle disse spørgsmål kan man finde svar på i rapporten Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2013, som Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner præsenterede i marts. Det fremgår af rapporten, at allergi (22,7 %), slidgigt (19,7%) og forhøjet blodtryk (18,4%) er de hyppigst forekommende enkeltsygdomme eller lidelser. Men også, at 13% af de adspurgte har svaret, at de lider af diskusprolaps eller en anden rygsygdom. Det estimeres at svare til 606.000 borgere over 16 år. Antallet er stort set uændret i forhold til 2010. Når det gælder specifikke sygdomme, er der spurgt til 18 forskellige sygdomme og lidelser, hvoraf 4 er bevægeapparatslidelser: slidgigt, diskusprolaps/ andre rygsygdomme, leddegigt og osteoporose. Data er indhentet via en spørgeundersøgelse, hvor over 160.000 danskere over 16 år har besvaret spørgsmål om deres sundhed, sygelighed og trivsel. Dyk ned i databasen: www.danskernessundhed.dk

Læs om ECU-kongressen på ECU’s web: www.chiropractic-ecu.org

Stik lægen en folder om prolapsforløbet DKF har lavet et undersite med info om det nye prolapsforløb. Her kan kiropraktorer og andre sundhedsuddannede læse om ordningen og finde baggrundsstof, som fx de faglige retningslinjer forløbet er funderet på. www.danskkiropraktorforening.dk/prolaps

2

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14


INDHOLD BESTYRELSENS LEDER

Vi skal dokumentere praksissektorens værd Der sker mange ting i vores organisation. Den nye bestyrelse har fået sat sig til rette. Vi har indgået en visionær alliance med Kiropraktik & Sundhed. Og så har vi besluttet os for, hvilke opgaver vi skal fokusere på det næste års tid. Vores politiske prioritet nummer 1 er at blive enige om en generel sundhedspolitik med organisationerne fra Praksisnetværket. Det er det netværk, hvor vi mødes med de andre organisationer, der har overenskomst med regionerne: Praktiserende Lægers Organisation, Foreningen af Praktiserende Speciallæger, Tandlægeforeningen, Dansk Psykologforening, Danske Fysioterapeuter, Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter og Dansk Tandplejerforening. Baggrunden er, at vi i netværket sidste år var til møde hos Folketingets Forebyggelsesog Sundhedsudvalg. Vi efterlyste debat om fremtidens praksissektor. Dét ramte os som en boomerang; udvalget bad om et bud. Derfor er vi blevet enige om, at vi skal bruge nogle kræfter på at dokumentere praksissektorens værd. Vi vil desuden komme med samlede forslag til forandringer, der gennem større sammenhæng og tværfaglighed i praksissektoren kan betyde forbedringer for borgere og samfund.

Jørn Eichhorn Næstformand Rikke Krüger Jensen

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Rygforskning mangler. . . 18 Vi mangler statslig satsning på muskel- og ledsygdomme i Danmark

At vi engagerer os aktivt i dette arbejde giver rigtig god mening. Vi får mulighed for at positionere kiropraktorer som en værdifuld ressource, og vi får udviklet et kompleks af holdninger, vi kan markere os med udadtil. De andre opgaver, der står øverst på vores ’to do’-liste i år, er opgaver, som lugter lidt mere af drift, men stadigt er meget vigtige. Den ene er, at vi skal sikre en solid implementering af prolapsforløbet, herunder CT/MRhenvisningsretten. Her er vi allerede på vej ud til alle landets regioner. Den anden opgave er, at vi skal udvikle en strategi for, hvordan vi får flere faglige retningslinjer. De første to var løftestang for henholdsvis prolapsforløbet og henvisningsretten, så vi kan kun se grund til at sætte turbo på at frembringe flere. Ud over de tre hovedopgaver og den daglige ad hoc interessevaretagelse er vores øvrige politiske prioriteter at sikre: øget forskning, et fornuftigt projekt om systematisk efteruddannelse, aktiv deltagelse i agendaen om brugerbetaling/sundhedsforsikringer/lighed i sundhed, endnu mere kommunikation og samarbejde med praktiserende læger, udvikling af specialuddannelsesforløbene, løft af foreningens politiske kompetencer, et godt projekt om ny ydelses- og tilskudsstruktur samt en landsdækkende kiropraktordækning.

Michael Christensen

Line Press Sørensen

Flouroskopi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Kiropraktorer skal undersøge, hvordan smerte påvirker halshvirvelsøjlens bevægelser

Christian Stamer

Beskæftigelsespolitik . . . 28 Hvad mener Akademikerne om Carsten Koch-udvalgets udspil?

Børnekiropraktik . . . . . . . . . . 27 Over 80 kiropraktorer delte viden og erfaringer om behandling af børn på seminar afholdt af DSKKB

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg www.danskkiropraktorforening.dk Ansvarshavende redaktør: Formand Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening. Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening. Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN nr. 3– 2014 Udkommer 26. juni Annoncedeadline 28. maj Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications

Anders Jørgensen

Annoncering (ikke i Markedspladsen): Kontakt: Martin Monty Milan Kristensen, DG Media - Tlf.: 33 70 76 48 martin.k@dgmedia.dk Find annoncepriser m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktoren

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

3


AKTUELT FRA DKF

giver os ny styrke Det er nye og spændende tider i Dansk Kiropraktor Forening. For udover den veloverståede flytning fra det travle Nørreport til det mere rolige Frederiksberg har kiropraktorforeningen også sagt velkommen til patientforeningen Kiropraktik og Sundhed og deres markedsføringssamarbejde Kiroinfo, som man har indgået en strategisk alliance med.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14


Af Tanja T Skov Carlsen, Carlsen, DKF's sekretariat

Christian Ankerstjerne, ny kommunikationschef i DKF, Kiropraktik og Sundhed og Kiroinfo.

Udover flere navne p på dørbetydning for skiltet får alliancen stor betyd kommunikation og kiropraktorernes kommunikat markedsføring. For i forbindelse forbindel med sammenflytningen er der blevet blev midkommunikatiler til at ansætte en kommuni koordinere den onschef, der både skal koordin udvikle samlede kommunikation og u kiropraktiken strategi, der kan gøre kirop ken mere kendt.

Hvor vil vi hen? I Dansk Kiropraktor Forening er man strategiske alrigtig glad for, at den strategi liance nu er kommet i stand. For der er brug for at samle markedsføring marked og kommunikation og for at få anstrengelserne. mest muligt ud af anstreng den straDet betyder, at man i de tegiske alliance har sat sig ned og hvilke er i gang med at beslutte h der lige politiske temaer og mål, d forsøge at nu er de vigtigste at forsø få gennemført, og hvor det de kan være en god ide at skabe en offentlig debat:

– Vi lever i en verden, hvor der er rigtig mange, der gerne vil høres. Både fysioterapeuterne, lægerne og de øvrige behandlere er mere aktive i medierne, end vi er. For selvom vi i forvejen kommunikerer rigtig meget og professionelt, har vi behov for at koordinere vores fælles kommunikation og markedsføring, så vi ikke bare skyder med spredehagl, men sigter efter de vigtigste mål først, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand for DKF, og fortsætter: – Som jeg sagde i min valgkamp, så drømmer jeg om den dag, hvor folk, både patienter og deres læger, ikke er i tvivl om, hvad en kiropraktor er, hvilken uddannelse vi har, og ikke mindst, hvad det betyder for sikkerheden og sammenhængen i patientforløb, at vi har en autorisation. Den drøm kommer vi et skridt nærmere med den nye alliance. Der er altså vigtige emner på dagsordenen, når bestyrelserne for DKF og Kiropraktik og Sundhed om

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

5


AKTUELT FRA DKF kort tid vedtager alliancens fælles kommunikationsstrategi. Men en ting er en fælles strategi. Noget andet er, at succesen afhænger af, at flest muligt står bag:

– Lige nu er kun ca. 80 % af klinikkerne medlemmer af Kiroinfo og dermed en del af Kiropraktorguide.dk og de øvrige markedsføringsaktiviteter, som Kiroinfo gennemfører. Jeg vil derfor opfordre alle klinikker til at melde sig ind i Kiroinfo. Resultater er ikke noget, der kommer af sig selv, eller noget man skal gå og håbe, nogle andre gør for en – det er kun, hvis vi står sammen, at vi har den tilstrækkelige gennemslagskraft, slutter Lone Kousgaard Jørgensen. Det gælder om at tænke kreativt En af udfordringerne er, at kiropraktik ikke fylder så meget i en dansk sundhedsøkonomi, der for længst har

Vi skal finde ud af, hvad vi mener, og så turde sige det. Den strategiske alliance 1. januar indgik Dansk Kiropraktor Forening, Kiropraktik og Sundhed og markedsføringsfællesskabet Kiroinfo en strategisk alliance, primært med det formål at øge indsatsen på kommunikation og markedsføring. 17. februar tiltrådte Christian Ankerstjerne som ny kommunikationschef i DKF, Kiropraktik og Sundhed og Kiroinfo. Christian Ankerstjerne har fået til opgave at koordinere og udvikle alliancens kommunikation og markedsføring.

6

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

rundet en årlig omsætning på 100 mia. kr. Men det er en udfordring, den nyansatte kommunikationschef Christian Ankerstjerne er bevidst om: - Alt andet lige vil 1 million årlige kiropraktiske behandlinger til en samlet værdi af ca. 600 millioner kroner syne af ret lidt ved siden af fx de praktiserende lægers årlige økonomiske ramme på næsten 8 milliarder kroner. Så vi er bagud på point, allerede før vi går i gang. Men det betyder ikke, at vi skal bøje nakken og indrette os på tingenes tilstand, siger Christian Ankerstjerne, der har stor erfaring med at udvikle kommunikation, der virker, også for små organisationer. Så selv om det er åbenlyst, at kiropraktorerne ikke skal slå på deres volumen, er der alligevel en lang række muligheder for at komme længere frem i mediebilledet: - Rygsmerter er et område, hvor vi godt kan stikke hovedet længere frem. Rygproblemer er jo en af de største årsager til sygefravær i Danmark og dermed også kilde til både produktivitetstab og offentlige udgifter for milliarder. Det er bare et eksempel; men kan vi spille os selv mere på banen med løsninger på dét samfundsproblem, er det en sag, der har stort mediemæssigt potentiale, forudser Christian Ankerstjerne.

Om Christian Ankerstjerne Ïƿơ¦Ə ÏnƗƗ“••ƆƐ cand.mag. Ï^Ə”ƇƆƈ”•ƆƋ baggrund som kommunikationschef i Kystdirektoratet, redaktør i Finansministeriet, pressechef i VisitDenmark, kommunikationsansvarlig for de private hospitalers brancheforening og seniorrådgiver i pr-bureauet Hansen Agenda.


Som udenforstående har Christian Ankerstjerne i løbet af de sidste par måneder haft mulighed for at se på kiropraktorernes kommunikation med friske briller og danne sig et overblik over muligheder – og udfordringer:

– På mange måder kan man sige, at kiropraktik har et imageproblem. For på den ene side værner I, kiropraktorerne, om jeres faglighed og professionalisme, men uden for den lukkede kreds kender man den ikke og tror, det hele handler om knækket. Så det gælder om at fortælle den rigtige historie endnu mere tydeligt – og på en måde, som interesserer og kan forstås af det, man kalder 'almindelige mennesker,' siger Christian Ankerstjerne og fortsætter: – Vi skal finde ud af, hvad vi mener, og så turde sige det. Vil man sætte en dagsorden i medierne eller politisk, skal man turde melde sig ud af flinkeskolen, slutter Christian Ankerstjerne.

Nye medier – nye muligheder Allerede nu er DKF og KS/Kiroinfo til stede rigtig mange steder – lige fra det trykte blad til det mere flimrende internet. Og det er en udvikling, der vil fortsætte. – Det gælder om at være der, hvor borgerne og vores medlemmer er, og aflevere vores budskaber på deres præmisser. Vores blad KIROPRAKTOREN er godt til nogle ting, mens en hjemmeside som Kiropraktorguide.dk er god til nogle andre. Men det gælder hele tiden om at følge med og sikre, at vi rammer målgruppernes behov for kommunikation, fortæller Christian Ankerstjerne. Netop derfor er Christian Ankerstjerne ved at undersøge, hvordan kiropraktikken kan være til stede på Facebook og andre sociale medier. For det er der, brugerne er. – 57 % af danskerne er på Facebook. Det er flere end, der holder avis eller ser tv-avis. Og med ca. 20.000 månedlige hits på Kiropraktorguide er der noget at komme efter for kiropraktorerne også. Men hvor præcist og i hvilken rækkefølge, vi skal sætte ind, det er vi ved at finde ud af lige nu, siger Christian Ankerstjerne.

”Nu er udfordringen at udfylde den plads, som politikerne har givet kiropraktorerne” Gennem de sidste 10 år har Peter Kristiansen været arbejdende formand for Kiropraktik og Sundhed. Han har store forventninger til den nye strategiske alliance mellem DKF, Kiropraktik og Sundhed og Kiroinfo. Foreningen Kiropraktik og Sundhed blev stiftet under navnet Landsforeningen til kiropraktikkens fremme tilbage i 1925 og har siden da virket med det formål at udbrede det almindelige kendskab til kiropraktik og det kiropraktik kan, via informations- og

markedsføringstiltag. Foreningen har op mod 20.000 medlemmer. – Kiropraktik og Sundhed blev jo stiftet for at fremme kiropraktikkens kår i Danmark, så flere danskere kunne få den behandling, som de havde brug for. Og nu, 20 år

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

7


AKTUELT FRA DKF efter at vi blev autoriseret, må vi erkende, at den langt henad vejen er fremmet. Det er selvfølgelig en lidt frisk bemærkning, men kiropraktik som fag og klinikkerne som virksomheder står i hvert fald over for nogle andre markedsføringsudfordringer nu, end da foreningen blev stiftet, erkender Peter Kristiansen.

Markedsføring af en anden kaliber Kiropraktorernes indplacering i det danske sundhedsvæsen er nu ”juridisk” helt på plads med autorisationen og den danske universitetsuddannelse. Nu er udfordringen at udfylde den plads, som politikerne har givet kiropraktorerne, og det kræver kommunikation og markedsføring af en helt anden kaliber sammen med det politiske arbejde. Hertil kommer de muligheder, som internettet og de sociale medier har medført. Og det har givet helt nye opgaver for Kiropraktik og Sundhed. – Den tid er forbi, hvor man som kiropraktor kan nøjes med at være nævnt i den lokale telefonbog. I stedet skal vi være til stede på internettet på alle tænkelige måder. For sidder man derhjemme med ondt i ryggen, går man på nettet, før man går til læge. Og der er vi nødt til at kunne bidrage med svar på de spørgsmål, borgerne sidder og har nu og her, fortæller Peter Kristiansen, der

glæder sig over, at Kiropraktorguide, der blev lanceret i slutningen af 2012, er blevet en enorm succes og hver måned besøges af op mod 20.000 borgere.

Vanskeligere at stå alene De nye muligheder betyder også, at det er blevet endnu vanskeligere at stå alene. For som enkeltvirksomhed vil man hverken have midler eller ressourcer til at skabe og vedligeholde indhold på en hjemmeside, kommunikere med patienterne på Facebook og holde en forretning i gang.

– Frem for at informere skal vi i dialog med borgerne. Det betyder, at vi skal være opmærksomme og lydhøre over for borgernes behov og ønsker, og vi skal gøre det nemt for dem at finde ud af, hvor de kan finde os, og hvad vi kan gøre for dem. Den opgave er Kiropraktorguide. dk og vores nyhedsbrev på fornemmeste vis med til at varetage. Jeg håber, at vi via den strategiske alliance bedre kan få klinikkerne til at forstå den værdi Kiroinfomarkedsføringssamarbejdet skaber for klinikkerne og kiropraktikken i Danmark, siger Peter Kristiansen.

Hvad er Kiroinfo? Kiroinfo er en medlemsejet forening, der bl.a. driver hjemmesiden Kiropraktorguide.dk, der hver måned modtager 15-20.000 besøgende. Kiroinfo udsender ca. 6-8 gange om året et nyhedsbrev om kiropraktik til 21.000 danskere. Det er klinikkerne selv, der er afsendere af nyhedsbrevet. Hver uge kommer der ca. 100 nye modtagere af nyhedsbrevet.

Udnyt mulighederne på: www.kiroinfo.com

8

K I R O P R A K T O R E N

/

Med klinikkens login udsender du nyhedsbreve med et enkelt klik – det husker dine patienter på dig. Du kan også vedligeholde dit ’microsite’ på Kiropraktorguide.dk. Har du ikke allerede en hjemmeside, kan dit microsite bruges som hjemmeside. Kontakt KiroInfo, hvis du har glemt dit login eller vil med i Kiroinfo-markedføringssamarbejdet: eva@kiroinfo.com

A P R I L

2 0 14


®

Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

www.fitpartner.dk

www.storzmedical.com

www.chokbølgeklinik.dk


NYT OM VIDEN

Både det fysiske og mentale helbred er dårligt blandt mange kronisk syge Personer, der har en kronisk sygdom eller lidelse, har det oftere dårligere både fysisk og mentalt sammenlignet med personer, der ikke er syge. Blandt personer, som har slidgigt, angiver 15% af mændene og 17% af kvinderne, at de har det dårligt mentalt. Billedet er nogenlunde det samme, hvad enten man har astma, diabetes, forhøjet blodtryk, knogleskørhed, rygsygdom eller kronisk lungesygdom (KOL).

Seniorforsker på NIKKB og professor ved SDU Jan Hartvigsen fortæller: ”To tredjedele af dem med rygsmerter har også smerter andre steder i kroppen, og mange har også andre fysiske sygdomme og psykiske lidelser som for eksempel depression. Vi ved samtidig, at patienter, der har smerter mere end ét sted, har dårligere prognose, at de oftere er sygemeldte, og at de responderer dårligere på behandling. Derfor er der al mulig grund

til at være opmærksom på at spørge ind til patienternes generelle helbred og se på hele patientens situation, når de kommer i klinikken med ondt i ryggen eller nakken.» Kilde: Statens Institut for Folkesundhed og NIKKB

Reference Hartvigsen J, Natvig B, Ferreira M. Is it all about a pain in the back? Best Practice & Research Clinical Rheumatology. 2013:27;613–623. Artiklen kan bestilles via Publikationslisten på NIKKB’s hjemmeside.

Få Cochraneopdateringer på iPad’en

MANGE UNGE RYGER LEJLIGHEDSVIST

Cochranebiblioteket udgiver hver måned et iPad-magasin, der præsenterer udvalgte reviews, abstracts, podcasts samt videoer og slide-præsentationer. Den gratis App kan downloades fra Apples Appstore.

Hver fjerde person i alderen 16 til 24 år ryger enten dagligt eller af og til. Blandt 16-24-årige ryger 14% hver dag, og yderligere 11% ryger mindst en gang om ugen eller sjældnere end hver uge, kaldet lejlighedsvise rygere. Det viser de nye tal fra 2013 fra den nationale sundhedsprofil »Danskernes sundhed«. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

Indsatser i skolen får ikke automatisk elever til at bevæge sig mere Playspots, legepatruljer og teenfitness er nogle af de 11 forskellige indsatser, som forskningsprojektet Space har testet på syv skoler for at finde frem til, hvad der kan få ikke mindst inaktive 7. og 8.-klasseselever til at bevæge sig i frikvarteret. Resultaterne er netop udkommet i rapporten »Space - rum til fysisk aktivitet«. Børn skal helst være moderat til hårdt fysisk aktive 60

10

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

minutter dagligt. Det er 41% af eleverne i 5. og 6. klasse også. Men når de kommer op i 7. og 8. klasse, så er det kun 24% af dem, der stadig er fysisk aktive 60 minutter om dagen, også selvom der er lavet forskellige indsatser (interventioner) for at give eleverne lyst til at bevæge sig mere. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed


®

Har du det rigtige journalsystem? Prøv vores online-løsning Equus, som vi har udviklet specielt til kiropraktorer,, fysioterapeuter og psykologer. Vi har syv års erfaring med online journalnal- og afregningssystemer til sundhedssektoren, en, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved d for eksempel, at du vil sætte pris på:

  

Adgang til systemet når som helst, hvorr som helst. Flinke og topkvalificerede supportere. En gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed rhed og undgå uoverskuelige regninger.

G DEMO-ADGAN FÅ EN GRATIS på m ne en ig g e di og lad os guid s Eq kan se, at uu telefonen, så du g. stem for di er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. Ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk


[PH.D.

OM MOTORISK KONTROL

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

SMERTER ÆNDRER MOTORISK KONTROL AF NAKKEN, MEN TRÆNING KAN FORBEDRE DEN

P U N K T E R

Afhandlingen

Ændret motorisk kontrol af nakken efter smertetilstande har været foreslået som en af årsagerne til, at smerterne vender tilbage, eller nye opstår. René Lindstrøms ph.d.-projekt påviser, at kroniske nakkesmerter ændrer den retningsbestemte muskelfunktion, men at ændringen er reversibel og kan forbedres ved træning.

Afhandlingen kan frit hentes fra River Publishers: http://riverpublishers.com/ som Open AcceeBooks fra Aalborg Universitet, René Lindstrøm. The effect of chronic neck pain and training on directional specificity of neck muscle activation. Yderligere oplysninger om forsøgsdesign, inklusionskriterier, eksklusionskriterier, eksperimentel metode, statistik eller andet kan hentes fra afhandlingen, artiklerne eller ved at kontakte René Lindstrøm D.C. Ph.d., renelind@hst. aau.dk

Af René Lindstrøm D.C., Ph.d.

Ph.d.-projektet »The effect of chronic neck pain and training on directional specificity of neck muscle activation« blev forsvaret på Aalborg Universitet 3. juli 2013. Denne artikel indeholder et ekstrakt af projektet med eksempler på smerters indflydelse på motorisk kontrol. Artiklen beskriver forandringer på alle niveauer, fra helt små elektrofysiologiske forandringer i frekvensen af nervesignalet til store funktionelle forandringer i musklernes funktion. Artiklen slutter med et studie, der viser, at ændret motorisk kontrol kan forbedres ved træning.

Introduktion Nakkesmerter forekommer hyppigt og er

12

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

en samfundsøkonomisk belastning. Vi ved ikke meget om de underliggende mekanismer for nakkesmerters opståen. Forskning i ændret motorisk kontrol som en underliggende mekanisme er kun lige begyndt. Tegn på ændret motorisk kontrol, fx ændret muskeltonus, har dog været anvendt i klinikken meget længe.

studie 2 undersøgte ændret muskeltonus og ændret muskelkoordination af agonistog antagonistmuskler, studie 3 undersøgte nakkesmerters indflydelse på maksimal frivillig muskelkraft, og studie 4 undersøgte, om træning kunne forbedre nakkens motoriske kontrol.

Nervesignalfrekvens Overblik Motorkontrolsystemet eller den neurologiske styring af biomekanisk funktion er multifaktorielt og konstant i forandring. Smerte påvirker motorisk kontrol på mange niveauer, og dette blev i ph.d.-projektet illustreret i 4 studier. Studie 1 undersøgte ændret modulering af nervesignalfrekvens,

Studie 1 »Effect of pain on the modulation in discharge rate of sternocleidomastoid motor units with force direction« var et intramuskulært electromyografi (iEMG)-studie af 10 kvinder med kroniske nakkesmerter og en tilsvarende kontrolgruppe. Studiet viste, at nervesignalfrekvens


Ă?

^ÂŒĂŞĆ—ĂŞĂŠĆ?Ć?”ƉƆƊĆ?ƆĆ? “The effect of chronic neck pain and training on directional specificity of neck muscle activationâ€? blev startet pĂĽ grundlag af en bevilling fra Kiropraktorfonden.

Ă?

L”Ć?”Ć?ĆˆÂ?ĆŠƊ”•Ć?Ć?”ƋƆĆ? multifaktoriel og baseret pĂĽ tidligere tillĂŚrt motorisk kontrol; men motorkontrollen er under konstant forandring og tilpasses indre og ydre forhold som fx smerte eller terrĂŚnforhold.

Ă?

0”Ć?“•ƗĆ?ĆˆÂ•Â‹Ć†Ć?ĆˆĆŒÂ”Ć?”Ć?Ɗ”•Ć?Ć?”Ƌ reprĂŚsenterer pĂĽ kort sigt en sund forandring. Samme motorkontrolforandringer kan pĂĽ lĂŚngere sigt fortsat vĂŚre vĂŚvsbeskyttende, men samtidig medføre ĂŚndret biomekanik og dermed medføre risiko for nye vĂŚvskader.

FormĂĽl 1:

Resultat 1:

Ă?

Ă?

Ć?Ƒ•ƗƆĆ?Â?à ‹Ɔ•ƆĆ?vesignalfrekvensen af motorsignaler til isometriske sternocleidomastoideus kontraktioner hos raske forsøgspersoner og patienter med kroniske smerter.

dĆˆÂ‹Â•Â“Ć‹Ć‡Ć?ƆƊƒƆ•Â?Ɔ•ĆŒÂ”ƗƑƋƆĆ?ƆƗƆÂ? efter bevĂŚgelsesretningen hos raske forsøgspersoner; men en tilsvarende modulering fandt ikke sted hos patienter med kroniske nakkesmerter. Resultatet indikerer, at smerter forandrer mĂĽden den neurologiske motorkontrol udføres pĂĽ.

Figur 1 viser reprÌsentative eksempler pü intramuskulÌre elektromyografi-optagelser fra venstre sternocleidomastoideus. Venstre del af figuren viser en rask forsøgsperson, og højre del viser en forsøgsperson med kroniske nakkesmerter. Første og fjerde kolonne viser iEMG-optagelser. Hvert aktionspotentiale er markeret med ° over potentialet. Anden og femte kolonne viser iEMG-signalet, der karakteriserer aktionspotentialet fra den motorunit, der er markeret med °. Tredje kolonne viser retningen af den isometriske 15N-kontraktion, forsøgspersonen har foretaget. Signalfrekvensen fra aktionspotentialet hos den raske forsøgsperson varierede fra 4 til 8 over de 500 ms iEMG-optagelser. Signalfrekvensen var tÌt pü 7 over de 500 ms hos patienten med kroniske nakkesmerter, og der var süledes ingen retningsbestemt variation i signalfrekvensen hos patienten med kroniske nakkesmerter. Endvidere havde patienten forøget antagonist muskelaktivitet i retninger mod højre og skrüt bagud mod venstre. Falla et al. 2009, trykt med tilladelse fra Elsevier Ltd.

"#$%%'$"#"#'$#'$



i sternocleidomastoideus hos raske forsøgspersoner moduleres efter den retning, nakken bevÌges i med en signalfrekvens pü 9 til 16 signaler per sekund; patienter med kroniske nakkesmerter viste derimod en nervesignalfrekvens i sternocleidomastoideus omkring 14 signaler per sekund uanset retningen af nakkens bevÌgelse. Signalfrekvensen moduleres süledes ikke efter den retning, nakken bevÌges i hos patienter med kroniske nakkesmerter. ReprÌsentative eksempler pü signalfrekvensen ses i Figur 1. Studiet viste ogsü forøget antagonistisk muskelaktivitet (Figur 1). Studiet er interessant, fordi Ìndret signalfrekvens indikerer, at adaption til smer-

ter Ìndrer nervesignalet. Sammenholdt med resultater fra de efterfølgende studier indikerer studiet, at adaption til smerter foregür fra helt smü elektrofysiologiske niveauer til større muskulÌre niveauer.

Muskeltonus SammenhÌngen mellem smerter og forøget muskeltonus er velkendt (1, 2) og anvendes blandt andet i klinikken som en palpatorisk indikation pü en smerte. Studie 2 Association between neck muscle coactivation, pain, and strength in women with neck pain demonstrerede, at den retningsbestemte muskelfunktion Ìndres i det vandrette plan ved kroniske nakkesmerter.

Resultaterne viste forøget antagonistisk muskelaktivitet; men den agonistiske aktivitet forøges ogsü (Figur 2). Studiet indikerer, at tab af retningsbestemt muskelfunktion er en adaptation til kroniske nakkesmerter. Tab af retningsbestemt muskelfunktion kan vÌre med til at forklare den forøgede muskeltonus, der observeres ved smertetilstande.

Muskelkraft Studie 3 ÂťCurrent pain and fear of pain contribute to reduced maximum voluntary contraction of neck muscles in patients with chronic neck painÂŤ anvendte maksimal frivillig kontraktion som en metode til at vurdere muskelkraft.

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

13


FormĂĽl 2:

Resultat 2:

Ă?

Ă?

Ć?Ƒ•ƗƆĆ?Â?à ‹ƆÂ”ĆŒ patienter med kroniske nakkesmerter havde forandret muskelkoordination ved isometriske kontraktioner i det vandrette plan.

M“ƊƊƆÂ?ĆŒĆ†Ć?Ć?ƆĆ?Ć?ƆƗƑƅƆĆ?ƆƗƆĆŒĆ‘Â?ƊƋƆĆ?nes retningsbestemte muskelaktivitet i det vandrette plan. Resultatet viste, at muskelkoordination forandredes med mere aktivitet i antagonist-muskler. Resultatet indikerer, at smerter forøger muskeltonus samt forandrer musklernes koordination.

 

       

Undersøgelse af nakken viste, at der var en sammenhÌng mellem styrken af maksimal frivillig kontraktion og smerte mült under kontraktionen. Der var en tendens til en sammenhÌng mellem smerte umiddelbart før kontraktionen og maksimal frivillig kontraktion, mens der ingen sammenhÌng var mellem gennemsnitlig daglig smerte og maksimal frivillig kontraktion (Tabel 1). Fjorten patienter med kroniske nakkesmerter demonstrerede nedsat maksimal frivillig kontraktion i forhold til 34 raske i kontrolgruppen. Dette resultat er i overensstemmelse med tidligere studier (3). Der var ingen sammenhÌng mellem gennemsnitlig smerte og nedsat frivillig maksimal kontraktion. Resultatet indikerer, at kroniske nakkesmerter reducerer styrken

 

 

ReprĂŚsentative eksempler pĂĽ ĂŚndret motorisk kontrol

14

K I R O P R A K T O R E N

Figur 2 viser reprÌsentative cirkulÌre diagrammer, der illustrerer muskelaktivitet i det vandrette plan under en cirkulÌr isometrisk 15 newton kontraktion (0° = fleksion, 90° = mod højre, 180° ekstension og 270° = mod venstre). Figuren viser overflade-elektromyografi (EMG)signaler optaget fra venstre sternocleidomastoideus (SCM) og venstre splenius capitis (SPL C) hos en rask kontrolperson og en patient med kroniske nakkesmerter. EMG-signalet fra den raske kontrolperson viste fokus og retning af muskelaktivitet, der var overensstemmende med musklens biomekaniske funktion. Venstre sternocleidomastoideus er en foroverbøjer, og musklens optimale biomekaniske funktion er skrüt fremad mod venstre, og for venstre splenius capitis, der er en bagoverbøjer, er den optimale biomekaniske funktion skrüt bagud mod venstre. Patienten med kroniske nakkesmerter viste derimod et EMG-signal med mere diffus fokus og retning af muskelaktivitet, süledes er der hos patienten forøget antagonist-aktivitet; men ogsü forøget agonist-aktivitet i det vandrette plan. Lindstroem et al. 2010, trykt med tilladelse fra Elsevier Ltd.

/

A P R I L

2 0 14


FormĂĽl 3:

Resultat 3:

Ă?

Ă?

Ć?Ƒ•ƗƆĆ?Â?à ‹ƆÂ?Â“ĆŒmenhĂŚnge mellem nakkesmerter hos patienter med kroniske nakkesmerter og maksimal frivillig kontraktion i det vandrette plan.

EĆ?Â”Â•ĆˆÂ?ƊƆ•“ƊƊƆÂ?ĆŒĆ†Ć?Ć?ƆĆ?•ƆƗÂ?“Ć?Ć?ƆƗƆ•ĆŒÂ“ĆŠÂ?ĆˆĆŒÂ“Ć‹Ć†ƇĆ?ĆˆĆ’ĆˆĆ‹Ć‹ĆˆÂ‹Ć† kontraktion. Gennemsnit af nakkesmerter mĂĽlt over den sidste mĂĽned havde ingen sammenhĂŚng med den maksimale frivillige kontraktion. Derimod havde smerterne mĂĽlt under maksimalt frivilligt kontraktion en sammenhĂŚng med muskelstyrken mĂĽlt under maksimal frivillig kontraktion. Resultatet indikerer, at smerter reducerer den maksimale muskelkraft tilgĂŚngelig for frivillige bevĂŚgelser.

Figur 3 viser fokus af muskelaktivitet, udtrykt ved directional specificity i %. Directional specificity i % er en vektor, der afbilleder fokus af muskelaktivitet, hvor 0% betyder at der intet fokus er, og 100% betyder at fokus er en ret linje. Derfor er en lÌngere linje (vektor) i diagrammet udtryk for en mere fokuseret muskelaktivitet. Figuren viser, at directional specificity vektorerne for sternocleidomastoideus og splenius capitis har omtrent samme lÌngde ved baseline og ved udfald for kontrolgruppen. Derimod blev directional specificity-vektorerne for trÌningsgruppen signifikant Ìndret efter 8 ugers trÌning fra 18.6% ved baseline til 24.7% ved udfald. Directional specificity i % er for raske forsøgspersoner omkring 30%. Falla et al. 2013, trykt med tilladelse fra John Wiley and Sons

Fokus af muskel aktivitet kan forbedres ved trĂŚning  

    

,0 $+'.1+     "

,0 $+'.1+     "

  !

!    !

!  ! 

!  ! 

! 

af maksimal frivillig kontraktion pĂĽ gruppeniveau, men at reduktionen varierer fra patient til patient. Derimod havde smerte mĂĽlt under maksimal frivillig kontraktion en mere direkte effekt pĂĽ maksimal frivillig kontraktion, og sĂĽledes kunne 21% af variationen i maksimal frivillig kontraktion forklares ved smerte under kontraktionen (Tabel 1). Resultaterne i Tabel 1 foreslĂĽr, at en

    "7   !%,3&194&37(   !%-/&29,/&.7( (8+&+0

bedring i nakkesmerter svarende til den gennemsnitlige smerte mült i studiet (4.2 pü en visuel analog skala 0-10) vil medføre forøget maksimal frivillig kontraktion pü 4.2 x 7.8N =32.8N, hvilket er 88.9% af forskellen pü 36.9N observeret mellem gruppen af patienter med nakkesmerter og den raske kontrolgruppe. Det bør i fremtidige studier undersøges, hvor stor en sammenhÌng, der er mellem

hurtig bedring af nakkesmerter og forøget muskelstyrke. Studiet indikerer, at der foregür en hurtig tilpasning af motorisk kontrol til den øjeblikkelige smerte, og süledes indikerer studiet, at motorkontrolforandringer er reversible.

TrÌning Det er ikke tidligere undersøgt om motor-

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

15


Formål 4:

Resultat 4:

Ï

Ï

ƐƑ•ƗƆƏÁ‹Ɔ”ƌ den motoriske kontrol af isometrisk sternocleidomastoideus og splenius capitis-kontraktioner kunne forbedres ved specifik træning.

dƍƆƅƈƇƈƊƐƏà•ƈ•‹ forbedrede den motoriske kontrol hos patienter med kroniske nakkesmerter.

kontrolforandringer er reversible hos patienter med kroniske nakkesmerter. Studier har vist, at kroniske smerter forandrer motorisk kontrol (1). Teorier har foreslået, at vedvarende motorkontrolforandringer efter nakkesmerter kan medvirke til tilbagefald og nye nakkesmerter (1, 2). Derfor var det interessant at undersøge, om motorisk kontrol kunne forbedres hos patienter med kroniske nakkesmerter. Studie 4 »Effectiveness of an 8-week exercise program on pain and specificity of neck muscle activity in patients with chronic neck pain – a randomized controlled study« anvendte et træningsprogram med en dokumenteret klinisk effekt, og træningsprogrammet forbedrede primært koordinationen af nakkens muskler. Seksogfyrre kvinder med kroniske nakkesmerter deltog i studiet, hvor halvdelen af kvinderne deltog i 8 ugers træning, og den anden halvdel fik instruktionen »lev som du plejer«. Alle deltagere fik undersøgt fokus af muskelaktivitet bilateralt for sternocleidomastoideus og splenius capitis med metoden beskrevet i Figur 2. Efter 8 ugers træning blev kliniske parametre vurderet sammen med fokus af muskelaktivitet. Der var en signifikant forbedring i tre kliniske parametre inklusiv gennemsnitlig tidligere smerte. Studiet viste, at fokus af muskelaktivitet var blevet forbedret signifikant (Figur 3). Studiet viser, at motorisk kontrol kan forbedres ved

16

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

Ï

dƐƑƗƈƆƏ•ƆƑ•ƗƆƏÁ‹ƐƆ kroniske patienter, og resultaterne indikerer, at motorkontrolforandringer repræsenterer en ny strategi til løsning af biomekanisk funktion tilpasset kroniske smerter.

træning. Flere studier er nødvendige for at undersøge sammenhængen mellem forandret motorisk kontrol og nakkesmerter.

Ï nƗƗ“••ƆƐEƈƏ”ƍƏ“ƊƐ”Ə Palmer College, Davenport, Iowa, 1981 Ï EƋƈ•ƈƊƆƉƆƏơÖƤƢƐƈƋƾƠƠƤ

Konklusion

Ï ^ŒêƗêƒƆƗ“ƋƄ”Ə‹ Universitet, 2013

Smerter kan ændre smertesensitiviteten hos patienter med kroniske smerter. Ph.d.-projektets studier demonstrerer, at kroniske smerter ændrer et bredt spekter af neurologiske funktioner. Motorisk kontrol varierer meget hos raske forsøgspersoner, og det er en medvirkende årsag til, at meget af den nyere forskning i motorkontrol ikke kan implementeres i klinikken; men resultater fra forskning kan medvirke til at belyse observationer foretaget i klinikken.

René Lindstrøm D.C., Ph.d.

Ï ^”ƐêƗ”ƅêè9•ƐƈƐƑƐƇ”Ə Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, 2013 Ï ^ƐêƇ”ƏÁ‹ƋƆƗƆƏƇ”Ə forskningsprojekt, der kvantificerer halshvirvelsøjlens intersegmentbevægelser fra videoflouroskopioptagelser. Projektet er støttet af Kiropraktorfonden.

Regression med maksimal frivillige kontraktion Kontraktions smerte

R2

P

Konstant

B

SE

0.211

0.006

162.6N

-7.801N

2.667

NDI

0.138

0.030

ơÕƿêÖM

-1.995N

0.880

FABQ

ƠêơƢƿ

0.330

155.6N

éƠêÖƿƠM

Ơêƿƾƾ

Smerte før MFK

0.100

0.068

ơƿÖêƿM

éǀêƠÖƿM

2.701

dƌƆƏƐƆƈƗƐƆƿƑ‹ƆƏ

0.000

ƠêÖƿƤ

128.9N

0.220N

ƢêƢƿƣ

Tabel 1 viser regression mellem kraften fra den gennemsnitlige maksimale frivillige kontraktion af nakkens muskler (fleksion, ekstension samt højre og venstre side bøjning) og 1) Gennemsnit af smerte, der opleves under maksimal frivillig kontraktion (Kontraktionssmerte), 2) Neck Disability Index (NDI), 3) Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire (FABQ), 4) Gennemsnit af smerte målt umiddelbart før den maksimale frivillige kontraktion (Smerte før MFK) og 5) Gennemsnit af smerter over de sidste 4 uger. Tabellen viser R2 i anden kolonne, R2 er en værdi mellem 0.0 og 1.0, som viser, hvor mange procent af variationen, der kan forklares med regressionen, for kontraktionssmerte er R2 = 0.211 og således kan 21.1% af variationen i maksimal frivillig kontraktion forklares med kontraktionssmerter. Tredje kolonne viser P-værdi, og der er en signifikant P-værdi for kontraktionssmerte, NDI og FABQ. De efterfølgende kolonner giver Konstant, B og SE. Det fremhæves, at B for kontraktionssmerte er -7.801 N. Tallet angiver den kraftreduktion som forøget smerte på 1.0 medfører. Lindstroem et al. 2012, trykt med tilladelse fra Elsevier Ltd.


AKTUEL FORSKNING

Kiropraktor installerer fluoroskop til forskning Kiropraktor, ph.d. René Lindstrøm (billedet) er forsøgsleder for et forskningsprojekt, der vha. fluoroskopi skal undersøge halshvirvelsøjlens intersegmentbevægelser. Fluoroskopundersøgelserne udføres af Niels Peter Carstens i hans klinik, hvor fluoroskopet er blevet installeret.

Kiropraktor Niels Peter Carstens i Aalborg har fået Sundhedsstyrelsens godkendelse til at opstille et fluoroskop til forskning. Fluoroskopet skal anvendes til et forskningsprojekt tilknyttet Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Kiropraktorfonden.

Af René Lindstrøm D.C., Ph.d.

Forskningsprojekterne De første flouroskopiundersøgelser skal undersøge effekten af eksperimentel smerte på halshvirvelsøjlens intersegmentbevægelse og sammenligne halshvirvelsøjlens intersegmentbevægelse hos raske forsøgspersoner og personer med enten nakkesmerter, artrose, diskusprolaps eller stivgørende operation. Kiropraktor Niels Peter Carstens er klinisk ansvarlig for den del af forskningen, som ligger inden for det kiropraktiske autorisationsområde. Kiropraktor, ph.d. René Lindstrøm er forsøgsleder for forskningsprojektet. Forskergruppen ved Aalborg Universitet består foruden kiropraktorer af en smerteforsker, ortopædkirurger, en rygforsker, en forsker med ekspertise i humanbiomekaniske modeller og forskere med ekspertise i billedanalyse. Billedanalyse kan måle hvirvelbevægelsen, der foregår på billederne, og derfor er nøglen til undersøgelse af intersegmentbevægelser et avanceret computerprogram, der kan beregne den bevægelse, der foregår i halshvirvelsøjlen.

Fremtid Analyser af bevægelse på grundlag af ”levende billeder” er ved at blive almindelige både i forskning og i klinikken, og de fremtidige standarder for undersøgelser af rygsøj-

len vil sandsynligvis blive væsentligt højere, end dem vi kender i dag. På grund af den ioniserende stråling vil fluoroskoper ikke blive standardudstyr i fremtidens kiropraktorpraksis i Danmark; men bevægelsesanalysen fra videofluoroskopiforskningen kan blive en del af værktøjskassen hos fremtidens kiropraktor. Bivirkningsfri billeder til kvantificering af hvirvelbevægelser kan fx i fremtiden komme fra åbne MR-skannere, eller billederne kan optages i røntgenapparater med gennemlysningsfunktion.

Et fluoroskop er et røntgenapparat, der med lav stråledosis per billede optager mange billeder i sekundet Ï 0Ƌ”ƑƏ”Ɗ”ƍƈƄƈƋƋƆƗƆƏ”ƍ•¦ƏƈƊƊƆƗƈ“‹•”ƐƈƊƊƒ“ƋƈƐƆƐèƌƆ•Ɗ“•“•ƒƆ•ƗƆƐƈƋƄƆstemmelse af bevægelse eller oversigt over strukturer. Ï &•ƊƈƏ”ƍƏ“ƊƐ”ƏƊ“Ƌ‹Ɔ••ƆƌƇÁƏƆƌ¦ƋƏƆƐƐƆƗƆƊƑƏƆƏèƇÁƏŒ“•ƃŒƑ•ƌ¦“•ƒƆ•ƗƆ et fluoroskop til forskning. Ï ^“ƐƈƆ•ƐƆ•ƑƗàƐƐƆƇ”ƏƗƆ•“ƌƌƆƆƋƋƆƏƌƈ•ƗƏƆƗ”ƈƈ”•ƈƆƏƆ•ƗƆƐƏ¦Ƌƈ•‹ ved en regional fluoroskopioptagelse sammenlignet med en tilsvarende røntgenoptagelse af samme region (1). Ï yƈƗƆ”ƇƋƑ”Ə”Ɗ”ƍƈŒ“Əƈƌ“•‹Ɔ¦ƏƒàƏƆƐ‹”ƗƊƆ•ƗƐ“ƇƗƆ“ƌƆƏƈƊ“•ƊƆƌƕ•Ɨƈ‹heder til brug i kiropraktorpraksis. 1. Breen AC, Teyhen DS, Mellor FE, Breen AC, Wong KW, Deitz A. Measurement of intervertebral motion using quantitative fluoroscopy: Report of an international forum and proposal for use in the assessment of degenerative disc disease in the lumbar spine. Adv Orthop. 2012;2012:802350.

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

17


AKTUELT

Vi mangler målrettet statslig satsning på muskelog ledsygdomme i Danmark Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

Sammen med forskerne Ewa Roos, Karen Søgaard, Mette K. Zebis har professor og forskningsleder Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet og NIKKB skrevet en skarp leder i Ugeskrift for Læger.

18

”Muskel- og ledsygdomme bør [… ] stå øverst på den nationale sundhedsdagsorden. En målrettet statslig satsning kan starte en effektiv forskningsindsats med fokus på forebyggelse og tidlig behandling”. Dette er hovedkonklusionen i en leder i Ugeskrift for Læger fra 3. marts 2014 (2014;176:V65799), skrevet af forskerne Ewa Roos, Karen Søgaard, Mette K. Zebis og Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og NIKKB. Konklusionerne kommer bl.a. fra rapporten ”Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led” fra Vidensråd for Forebyggelse (2013), der skitserer, ”at der er behov for et meget større fokus på konsekvenser af skader og sygdomme i muskler og led, samt hvordan forebyggelse og behandling kan forbedres. I løbet af de seneste 20 år er antallet af personer med muskel- og ledsygdomme steget med 40 %, og en dansker mister i gennemsnit syv år med god livskvalitet på grund af muskel- og ledsygdomme. For mange har det store konsekvenser i form af smerter, funktionsnedsættelse, langvarig sygemelding og udstødelse af arbejdsmarkedet”. I lederen fra Ugeskriftet påpeger forfatterne endvidere, at ”bevillingerne fra Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom fra 2008 til 2013 viser, at mindre end 1 % af de samlede bevillinger er gået til forskning i muskel og ledsygdomme, og der har aldrig været en målrettet statslig satsning på denne forskning. Forskningsmidlerne i dag kommer fortrins-

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

vis fra patientforeninger, almennyttige fonde og sundhedsprofessionelle, som i partnerskab med Danske n Regioner gennem overenskomster R rejser midler. I forhold til problemets r omfang er det offentlige engagement o således stærkt begrænset”. s I deres konklusion agiterer forfatterne derfor: ”Det er på tide, at vi fa også og i Danmark bringer alle resurser i spil i et pragmatisk og fordomsfrit samarbejde på tværs af sektorer, og at indsatsen bindes op på øget forskning”. Jan Hartvigsen uddyber: ”Vi kalder i forfattergruppen muskel- og ledsygdomme for vor tids store folkesygdom. Det er samtidig en sovende kæmpe, som jeg desværre tror, vi endnu har til gode at se røre på sig for alvor. Derfor er det ude af trit med virkeligheden, når vi i Danmark prioriterer forskning i forebyggelse og effektiv tidlig behandling af smerter, rygproblemer og artrose så lavt. Vi kan heller ikke være bekendt, at patienterne har så dårlige vilkår med manglende samarbejde mellem sektorer og faggrupper og høj egenbetaling. ”

www.ugeskriftet.dk

Rapporter fra Vidensråd for Forebyggelse kan hentes her: www.vidensraad.dk/rapporter


FAGLIG KONGRES

KIROPRAKTIK 2014

Tilmeldingen er åben på www.fagligkongres.dk Følg os på Facebook: www.facebook.com/ kiropraktik2014

Program med forbehold for ændringer


AKTUELT

Hvad, hvis man i stedet for at lade patienten vente før behandling, kunne vende situationen om, sådan at patienten med det samme blev ledt til en omklædningsfacilitet? Herfra ville patienten føres ind i en zone – en erstatning for venteværelset – med udstyr til enten aktivt at forberede sig eller passivt at hvile sig som den enkelte ønsker, indtil han skal i behandling.

Venteværelset er overflødigt Af David Steen Hansen Bygningsarkitekt

Jeg er 26 år og tog min afgangseksamen som bygningsarkitekt i efteråret 2013 fra arkitektskolen i Aarhus, hvor jeg udviklede mit bud på, hvad fremtidens kiropraktorklinik/sundhedscenter skal tilbyde sine patienter. Jeg er vokset op i Brønderslev, nord for Aalborg. Med en far, der har været praktiserende kiropraktor de seneste 25 år, har kiropraktik altid været en central del af min hverdag. Når jeg tænker tilbage, genkalder det utallige minder fra klinikken, hvor jeg som lille har leget med reflekshammer,

20

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

kørt op og ned på vippebord, bowlet med engangskrus og orange massagebolde. Jeg kan stadig huske den blandede duft af fremkaldervæske og massageolie, der fyldte luften, mens jeg med mine søskende legede skjul i de mange omklædningsbokse efter fyraften. Det, jeg husker mest klart, er den fantastiske følelse af mystik og eventyr, som klinikken altid repræsenterede for mig. Hvad kan gøres bedre? Efter 20 år forstår jeg stadigvæk at værdsætte gamle minder, men har samtidigt

som arkitekt været tvunget af nysgerrighed til gentagne gange at stille spørgsmålet; hvad kan gøres bedre? Med kun et halvt år tilbage af mit studie havde jeg med mit forstående speciale nu mulighed for at søge at besvare dette spørgsmål. Når man ser på den kiropraktiske klinik i det 21. århundrede, er situationen den, at langt de fleste behandlingscentre i Danmark opereres af enkelte behandlere og derfor er ressourcesvage i forhold til større sundhedsinstitutioner, som ofte bedre magter at fokusere på helbredende arkitek-


David Steen Hansens arkitektoniske analyse tager udgangspunkt i en anonym, men klassisk kiropraktisk klinik i Jylland, kaldet Klinik X

toniske kvaliteter. Det resulterer ofte i små enheder, der primært udformes med funktionen ”klinik” i tankerne, hvorved oplevelsen ”patient” kommer til at stå i skyggen heraf, hvilket kompenseres med en potteplante og tidsrelevante magasiner i venteværelset. Fra "mindre syg" til "mere rask" Mit projekt søger at diskutere, hvordan man med arkitektur kan få det at være ”patient” til at handle om at være ”mere rask” fremfor ”mindre syg”. Et forsøg, hvor jeg ønsker at sætte konceptet ”klinik” for ”syge” lidt i baggrunden for nærmere at udforske, hvad det vil sige at være ”patienten”, der skal være ”mere rask”. Hvad er det for et miljø, vi i sidste ende ønsker at tage patienten ind i? Jeg søger ikke nødvendigvis at præsentere en endegyldig løsning, men mere at udfordre og diskutere den gængse behandlingssituation for at komme med et kvalificeret bud på, hvilke redskaber der kunne sættes ind med for at optimere dette. Min tese lød derfor: Hvordan kan arkitektur optimere den kiropraktiske konsultationsoplevelse? Drømmen, som arkitekt, er at gøre livet bedre for andre. At skabe nyt. Vi designer ikke bare bygninger og rum, men måder – bedre tidsrelevante måder – hvorpå mennesker bruger disse rum. I sidste ende er vores arkitektur blot en skal omkring en ar-

kitektonisk teori og intention, som vi søger at føre ud i livet. Jeg ønsker at fokusere på at øge kvaliteten af behandlingsoplevelsen for patienten i måden, hvorpå patienten tages igennem klinikken. Temaer, som jeg bringer på banen, er derfor flow og synergi, og projektets vision er at udfordre måden, hvorpå en kiropraktisk klinik møder sine patienter, samt søge at koble kiropraktikken sammen med andre behandlingsformer i et multidisciplinært behandlingsmiljø. Projektet søger at udfordre den gængse forståelse af et kiropraktisk center som en selvstændig, indadvendt funktion og introducere denne i en større sammenhæng med en mere holistisk tilgang til fysisk sundhed og velvære, hvor kiropraktoren ikke længere står alene, men dog stadig opererer selvstændigt.

Den klassiske konsultationsoplevelse Min analyse tager udgangspunkt i en anonym, men klassisk kiropraktisk klinik i Jylland, kaldet Klinik X. Jeg betegner hele bevægelsen fra ankomst til behandlerrum som den samlede ”behandlingsoplevelse”, og altså ikke alene kontakten med behandleren. Det er ikke hensigten at forstyrre selve faget, og derfor vil selve behandlingsrummet forblive forholdsvis uberørt, mens klinikkens øvrige konsultationsoplevelse fra receptionen, gennem venteværelset og til den eventuelle omklædningskabin, vil blive

evalueret. Grundet projektets omfang vil jeg kun redegøre for de overordnede tanker, jeg gjorde mig i analysen og håber, at det inspirerer til at turde tænke i nye baner mht., hvordan en kiropraktisk praksis kan operere i fremtiden. I Klinik X ankommer man til klinikken via en normal neutral indgang, hvorefter man træder direkte ind i et kombineret venteværelse og reception. Man bevæger sig først igennem venteområdet, før man møder personalet. Patienten venter herefter i venteværelset, ledes til sidst ind i omklædningskabinen, hvorfra der ventes yderligere, indtil behandleren tager patienten ind. Dette er en umiddelbar klassisk konsultationsoplevelse ved kiropraktoren, og det har umiddelbart været sådan i mange år. Hvis jeg skal drage en parallel til samfundet, så vidste ingen, at vi havde brug for smart-telefonen, indtil Apple stillede spørgsmål ved den gængse tastatur-telefon og præsenterede en ny måde at gøre tingene på. Apple kunne gøre dette, fordi de ikke designer et produkt for en produktoplevelse, men et produkt for en brugeroplevelse. Produktet skal formidle oplevelsen – ikke være oplevelsen. Med iPhonen blev der altså tænkt ud af boksen, og Apple leverede mere, end hvad samfundet umiddelbart havde stillet sig tilfreds med. Den primære situation jeg ønsker at udfordre, er netop denne situation – at løfte oplevelsen af ”klinik” (produktet) til oplevelsen af at være ”mere rask” (brugeroplevelsen som produktet repræsenterer og leverer). En ny forståelse af det at vente For at opnå de bedste behandlingsresul-

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

21


AKTUELT tater opfordrede kiropraktor Dr. Clarence Gonstead tilbage i starten af 1960’erne alle patienter til at møde op en halv time før deres behandling for at forberede sig fysisk såvel som mentalt på behandlingen. Jeg ønsker at følge op på denne ide. Dog ikke ved at parkere patienten i en stol en halv time, som man hidtil har gjort. Den offentlige debat om sygehusvæsenet er altid, hvorvidt vi kan reducere ventetiden, fordi ventetid er en negativ faktor, når det blot bliver til at skulle slå tid ihjel. For at skabe en bedre patientoplevelse må vi altså søge en ny forståelse for det at ”vente” og måske udnytte den til relevant kvalitetstid for patienten i stedet. Jeg besøgte direktør Henrik Wulff Christensen fra NIKKB i min indledende researchfase for at komme nærmere, hvad den fremtidige klinik burde tilbyde sine patienter. Han understregede, hvor vigtigt det var at tage patienten i hånden fra ankomsten til afslutningen på behandlingen, fordi det kliniske miljø nemt kan gøre patienten nervøs. Hvad nu, hvis man involverede patienten i en forberedende aktivitet fra starten? Hvad, hvis man i stedet for at lade patienten vente før behandling, kunne vende situationen om, sådan at patienten med det samme blev ledt til en omklædningsfacilitet? Herfra ville patienten føres ind i en zone – en erstatning for venteværelset – med udstyr til enten aktivt at forberede sig eller passivt at hvile sig som den enkelte ønsker, indtil han skal i behandling. (Dette er vel at mærke tænkt realistisk som en del af en større sammenhæng og ikke blot en enkeltstående klinik). Denne zone vil samtidigt fungere som en kanalisering ud til de enkelte behandlingsformer (Evt. kiropraktisk behandling, fysioterapi, massage og akupunktur). Forberedelseszone I sidste ende ændres filosofien fra blot at ankomme og ”vente” til nu at ankomme og ”forberede sig”. Dette gør tiden før behandlingen til en helt anden oplevelse og

22

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

vigtigst af alt: patienten føler nu, at han er i behandling, fra han kommer, til han går. Forberedelseszonen har til hensigt at kunne tilbyde kunden en meget mere nuanceret ”ventesituation” med mulighed for både fitness, forplejning og hvile. Det er en mentalitet, der ikke længere går ud på, at patienten skal vente mellem andre syge mennesker, men nu tilbydes hjælp til selvhjælp, indtil den professionelle behandler tager over. Ved at indlede med omklædning i en reel omklædningsfacilitet indlogeres patienten fra starten, samtidig med at denne tilgang åbner for, at patienten kan bevæge sig fra behandler til behandler i omklædt og beredt tilstand. Herved elimineres også den potentielt klaustrofobiske omklædningskabine, som er et levn fra det forrige årtusinde. Vi er nødt til at forstå, at meget har ændret sig siden en af kiropraktikkens pionerer - Gonstead - praktiserede i 60’erne. Ikke mindst er den offentlige bevidsthed om personlig sundhed og pleje vokset betydeligt med fitnesskulturen efter 80’ernes bodybuildere, Baywatch-ikoner og andre actionfigurer. Den kiropraktiske praksis står derfor over for en kultur, der i stigende grad aktivt søger at arbejde på egen sundhed. Det er en kultur, hvis udøvere i stigende grad – mere end nogen anden på jorden – cykler på arbejde. Det

er en kultur, der elsker at løbe, når de har fri. Venteværelset med sine magasiner var måske 60’ernes svar på at forberede sig, men i dag og i fremtidens kiropraktiske klinik med øget fokus på fysisk bevægelse og muskuloskeletal sundhed, vil jeg gerne lægge op til en langt mere kvalificeret facon. Her skal patienten mødes af centret og tages i hånden – på en faglig, seriøs vis – og undergå behandling fra første til sidste færd. Et sted, hvor man kan forberede sig enten med bevægelse eller afslapning – men alt sammen i omklædt og ”involveret” tilstand. Et sted, hvor patienten ikke kommer blot for at blive ”gjort mindre syg”, men selv deltager i at ”blive mere rask” og derfor aktivt kommer i god tid for at forberede sig og arbejde på sin sundhed. Venteværelset er simpelthen overflødigt. Dette er en ny, mere tidsrelevant og perspektiverende filosofi af venteværelset, der som funktion har brug for en renoverende og moderne reevaluering. En tilgang, hvor den klassiske ventetid forvandles til effektivitet og moderne klinikoplevelse, der ikke kun er fokuseret på den egentlige kiropraktiske behandling, men tilbyder patienten en samlet, nutidig og holistisk oplevelse af klinikbesøget. Et perspektiv af faget, der vil professionalisere og højne den allerede højtkvalificerede kiropraktiske behandling i den primære helsesektor.


KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Brugen af KirPACS og tilsyn fra Sundhedsstyrelsen Af Peter Sigerseth Grøn Ansvarlig fysiker på NIKKB

Udviklingen af det nye KirPACS har bl.a. gjort, at alle klinikkens data vedrørende kontrol af røntgenapparaturet på klinikken nu er samlet i KirPACS. Dette betyder, at klinikken har fået et samlet overblik over de kontroller, der er foretaget på røntgenudstyret på klinikken, og de krav, som den ansvarlige fysiker måtte have til disse kontroller. Desuden findes der en oversigt over patientdoserne, der er målt på klinikken, og en rapport over den vurderede billedkvalitet. NIKKB har demonstreret KirPACS for Sundhedsstyrelsen for at vise, hvilket værktøj kiropraktorerne, der er med i NIKKB’s fysikerordning, råder over. Tilbagemeldingen fra Sundhedsstyrelsen var, at det så spændende ud, og at det gav et godt overblik over status for den enkelte klinik. Sundhedsstyrelsen påpegede dog, at det er vigtigt, at den enkelte klinik også i forbindelse med tilsyn fra Sundhedsstyrelsen kan tilgå de informationer, som er lagret i KirPACS. Konkret betyder dette, at den enkelte klinik skal kunne tilgå KirPACS og genfinde den sidste status- og konstanskontrol samt dokumentation for målte patientdoser samt den udarbejdede billedkvalitetsrapport, når Sundhedsstyrelsen kommer på besøg.

Der har desværre vist sig eksempler på klinikker, der ikke over for Sundhedsstyrelsen har kunnet dokumentere det fornødne overblik over status for klinikkens røntgenudstyr og dette på trods af, at det er klinikkens ansvar som ejer. Jeg vil derfor opfordre alle de klinikker, som er med i fysikerordningen under NIKKB, at sikre sig, at de kan tilgå de relevante dokumenter i KirPACS, så de kan demonstrere overblik i forbindelse med tilsynene fra Sundhedsstyrelsen. NIKKB har udarbejdet en række instruktionsvideoer til, hvordan man hurtigt kommer i gang med brugen af KirPACS. Instruktionsvideoerne kan findes på NIKKB’s hjemmeside via dette link: www.nikkb.dk/kirpacshelp Jeg håber, at ovenstående kan medvirke til, at tilsynene fra Sundhedsstyrelsen kan blive afviklet på den enkelte klinik på en måde, så misforståelser og påtale kan undgås.

Kiropraktik i Sund i Syd I samarbejde med kiropraktorer rundt om i landet skriver NIKKB nu en fast kiropraktor-klumme i sundhedsmagasinet Sund i Syd, der udgives af Region Syddanmark seks gange årligt i et oplag på 46.000 eksemplarer. Med sit høje oplagstal (samt dets mange placeringer i sundhedshuse, klinikker, apoteker, hospitaler m.m.) er Sund i Syd en oplagt kilde, der kan styrke kendskabet til kiropraktik blandt befolkningen.

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

23


FORSKNING KOMMENTERET

Den globale sygdomsbyrde Global Burden of Disease-rapporten, der udkom sidste år, er blevet kaldt det vigtigste forskningsresultat i 2013. Men hvad var det nu, undersøgelsen viste? Jo, blandt andet at rygproblemer overhaler malaria!

Af Lise Hestbæk Seniorforsker på NIKKB Lektor på IOB, SDU

24

I 1990 udkom den første samlede opgørelse over ”Global burden of disease” (GBD), global sygdomsbyrde. Den var iværksat af Verdensbanken for at få et overblik over, hvilke sygdomme der betød mest for folkesundhed og dødelighed i forskellige dele af verden og medførte væsentlige forandringer i prioriteringen af ressourcer. En ny opgørelse blev gennemført i 2010 baseret på et samarbejde mellem 486 forskere fra 302 institutioner i 50 lande. Der er sket rigtig meget positivt for verdens helbred i tiden mellem de to undersøgelser: Den forventede levetid er steget for begge køn i næsten alle dele af verden; byrden fra malaria og HIV er faldet drastisk; børnedødeligheden er også faldet markant; og ikke mindst er infektionssygdomme betydeligt bedre kontrolleret. Der er dog nogle negative tendenser: Der er en tredjedel flere cancer-dødsfald end i 1990; blodtryk, diabetes og hjertekarsygdomme fylder stadig meget i døds-statistikkerne; og først og fremmest ses stadig en stor global ulighed med Afrika som det ”mørke kontinent”. I GBD 2010 er der kommet mere fokus på funktionsnedsættelse. I takt med at levealderen stiger, bliver det vigtigere ikke kun at fokusere på tidlig død, men også på nedsat funktion og livskvalitet. Man opgør en vægtning for hver enkelt sygdom, baseret på hvor invaliderende folk finder den, og ganger denne vægtning med det gennemsnitlige antal år, man lever med sygdommen, hvorved man får ”YLD”, Years Lived with Disability. Dertil lægger man antallet af tabte leveår og får ”DALY”, som står for Disability Adjusted Life Years. Det skaber et mål, som vurderer den samlede byrde af både tidlig død og funktionsnedsættelse for hver enkelt sygdom. Hvis man ser på ”YLD” på verdensplan, er lændeproblemer klart nummer ét blandt de 265 undersøgte sygdomme. Nakkesmerter er nummer fire og andre

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

muskel-skeletklager er nummer seks. Det mest overraskende er nok, at det ikke kun gælder højindkomst lande. Lændesmerter ligger øverst på listen i 11 af verdens 21 regioner, og kun syd for Sahara og i Caribien kommer de ned på en tredje- eller fjerdeplads. Kombinerer vi de tal med data for tidlig død (DALY), ændrer billedet sig naturligvis pga. de store dræbere som hjerte-kar sygdomme, diarre, o.lign., men globalt set er de tre typer af muskelskelet-problemer stadig på top-25 som hhv. nummer 6, 21 og 24 blandt verdens sygdomme. Det er meget bemærkelsesværdigt, at en ikke-dødelig sygdom kan ligge så højt på listen. I Danmark er dødeligheden generelt lavere, og funktionsnedsættelse fylder derfor relativt mere. Herhjemme er lændesmerter den største sygdomsbyrde af alle, selv når man ser på DALY og altså medregner tidlig død fra hjerte-kar sygdomme, cancer m.m. På baggrund af den overvældende globale byrde af rygproblemer illustreret i GBD 2010 og sandsynligheden for fortsat stigning, må det være indlysende for alle, både nationalt og i internationale organisationer som WHO, at det nu er bydende nødvendigt at give rygområdet topprioritet og dermed den opmærksomhed, det fortjener. A -lle data findes på www.healthmetricsandevaluation.org, hvor man kan udtrække for specifikke lande osv.


FORSKNING KOMMENTERET Seniorforsker Alice Kongsted fra NIKKB: ”Piskesmældspatienter, der ikke får det bedre over de første uger, bør tilbydes en individualiseret behandling, som sigter mod at bedre nakkens funktion, lindre smerter, reducere angst for bevægelse og håndtere eventuelle psykiske stressreaktioner.”

PISKESMÆLD

og udvikling af kroniske smerter International Association for the Study of Pain (IASP) afholdt den 21.-23. marts et forskningssymposium i Århus om piskesmæld og udvikling af kroniske smerter. Seniorforsker fra NIKKB Alice Kongsted var inviteret til at give en status på, hvad vi ved om effekten af konservativ behandling efter piskesmældstraumer. Her er de væsentligste budskaber fra hendes indlæg: Ï ƊƐƈƒƆƐƈƋ‹“•‹ƆƐƈƋƄƆŒ“•ƗƋƈ•‹Ɗ“Ƌ prioriteres. Patienter skal anbefales at holde sig så meget i gang som muligt i den akutte fase og at undgå brug af krave. Ï 0ÁƏƐƆƋƆƗƈƄƆŒ“•ƗƋƈ•‹Ɔ•Ɗ“Ƌ være simpel. Der skal ikke sættes alt muligt fysisk og psykisk behandling i værk umiddelbart efter et piskesmæld. Det er naturligt at have ondt og at være psykisk rystet lige efter et bilsammenstød, og vi gør tilsyneladende mere skade end gavn ved at sætte ind med massiv behandling tidligt.

Ï #Ɔ•ƐƈƗƋƈ‹Ɔƈ•Ɨ“ƐƄÁƏƄƆƐ¦ƈ grundig information og rådgivning, så patienter ved, hvorfor det er bedst ikke at gøre andet her og nu. Ï #Ɔ•‹Ɔ••Ɔƌ•ƈƐƋƈ‹ƆƆƇƇƆƊƐ“Ƈ manuel behandling og øvelsesterapi er lille, og vi ved stadig ikke, hvilken effekt manuel behandling og øvelsesterapi har, hvis behandling målrettes de rigtige patienter – bl.a. fordi vi ikke ved, hvem de rigtige patienter er.

Ï ƋƋƈ‹ƆƒƆƋƆƏƒ”ƏƆƄƆƗƐƆƄƑƗè“Ɛ patienter, der ikke får det bedre over de første uger, bør tilbydes en individualiseret behandling, som sigter mod at bedre nakkens funktion, lindre smerter, reducere angst for bevægelse og håndtere eventuelle psykiske stressreaktioner.

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

25


FRA

UNI

I samarbejde med Syddansk Universitet sætter KIROPRAKTOREN fokus på kiropraktorrelevant viden fra Institut for Idræt og Biomekanik; herunder kiropraktorstudiet og de forskellige forskningsenheder. Artiklerne skrives af NIKKB, der med den fysiske placering på Campus, har fingeren på pulsen.

Kender du forskningsenheden

Muskuloskeletal funktion og fysioterapi – FoF? Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

FoF er en tværfaglig forskningsenhed under Institut for Idræt og Biomekanik. Det tværfaglige betyder, at ansatte, ph.d.studerende og vejledere har forskellige baggrunde, oftest inden for fysioterapi, ortopædkirurgi, eller idræt. Forskningsenheden benytter de mange kompetencer, erfaringer og samarbejdsevner til, i fællesskab med klinikere, at besvare forskningsspørgsmål, som opstår i klinikken og som har stor relevans for patienter med smerter og problemer fra muskler og led. Typisk for enhedens forskningsprojekter er, at de sammenligner og evaluerer forskellige behandlinger på tværs af professioner, og studierne består ofte af en systematisk gennemgang og analyse af litteraturen. Enhedens overordnede mål er at undersøge de bagvedliggende mekanismer inden for træning som behandling af smerte og funktionsnedsættelse hos individer med problemer fra muskler og led. Nyeste skud på stammen hos FoF er det nye Universitetscenter for Idrætsmedicin, der officielt åbnede 1. april 2014. Tanken med centret, der er et samarbejde mellem FoF og ortopædkirurgisk afdeling på OUH, er at flytte hospitalets kompetencer direkte ind på SDU. Der er i første omgang tale om et forskningsambulatorium. Patienterne med idrætsrelaterede skader kan via henvisning til ortopædkirurgisk afdeling, blive visiteret til

26

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

det nye universitetscenter for idrætsmedicin. Her vil patienterne blive set af specialister i idrætsskader. Patienterne vil blive tilbudt at indgå i forskningsprojekter, der er prioriteret af en styregruppe. Det er hensigten, at patienternes besøg i forskningsambulatoriet skal fortsættes med de forskellige test og træningsmuligheder, som det nye IOB – og især den nye Active Living Building giver mulighed for. Alle parter glæder sig til det nye tiltag, der giver mange forskningsmuligheder for at bedre patientdiagnostik og behandling. Fra OUH er det professor, overlæge Uffe Jørgensen, der er primusmotor. 26. marts blev der i det nye center holdt et introduktionsarrangement, hvor der udover en rundvisning, blev præsenteret tre faglige indlæg om forskningsprojekter, der går på tværs af institutionerne; Jakob L. Nielsen, ph.d.-studerende ved MOB, der undersøger muligheden for accelereret rehabilitering efter ACL-rekonstruktion; Erik Poulsen, seniorforsker på NIKKB om et kommende kiropraktorrelateret projekt, der handler om at vurdere effekten af hofteartroskopi på patienter med femoroacetabular impingement og til sidst Jonas Thorlund, adjunkt ved FoF, som undersøger effekten af knæskinne/knæbind på belastningen i knæleddet hos nyligt meniskopererede patienter. Alt i alt et rigtigt spændende forskningssamarbejde at følge fremover.

Fakta Ï Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF) blev en selvstændig forskningsenhed ved Institut for Idræt og Biomekanik d. 1. januar 2010. FoF er en videreførelse af Forskningsinitiativet for Fysioterapi (FiF), som blev etableret den 1. maj 2007 på baggrund af en samarbejdsaftale indgået i 2006 mellem Danske Fysioterapeuter og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Ï Professor Ewa M. Roos er forskningsleder. Ï Visionen bag Active Living Building på SDU, som er Institut for Idræt og Biomekaniks nye hovedbygning, er et hus efter et princip om det aktive liv, hvor forskningen tænkes udfoldet og formidlet gennem faciliteter, hvor rummelige konstellationer fungerer som værksteder for ideudvikling, innovationsog formidlingsprocesser. Active living er iscenesat med trapper, ramper og rumligheder, som inspirerer til aktivitet.


DEN SELSKABELIGE SIDE

80 børneinteresserede kiropraktorer delte viden

Af Charlotte Riber Kiropraktor og medlem af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks fokusgruppe for børnekiropraktik.

I denne tid, hvor evidensbaseret behandling er i højsædet, kunne erfarings- og vidensdeling måske være lidt kompromitterende og måske fuldstændig uaktuelt! Men heldigvis viser det sig ikke at være tilfældet, for 80 meget interesserede og engagerede mennesker mødte op d. 18. januar 2014 i SDUs dejlige auditorium til en dag, hvor vi både delte erfaringer og viden, men også fik nogle af de seneste evidensbaserede facts indenfor kiropraktik og børnepædiatri.

Fra 0 til 5 år Dagen var delt op i fire emner: Ï•“ƌ•ƆƆ“ƇƄÁƏ•ƈ“ƋƗƆƏƆ•ƠéơƾƌƗƏê Ïn•ƗƆƏÁ‹ƆƋƆ“ƇƄÁƏ•ƈ“ƋƗƆƏƆ•ƠéơƾƌƗƏê Ï•“ƌ•ƆƆ“ƇƄÁƏ•ƈ“ƋƗƆƏƆ•ơéǀ¦Ə Ïn•ƗƆƏÁ‹ƆƋƆ“ƇƄÁƏ•ƈ“ƋƗƆƏƆ•ơéǀ¦Ə Da dagen var en videndelingsdag, blev gruppearbejdet sat i højsædet. Derfor blev deltagerne fra starten delt op i grupper og fordelt på forskellige klasseværelser. Jeg var ordstyrer for min gruppe og havde valgt, at vi gik bordet rundt og bød ind med forslag til emnet. Ulempen ved denne metode var, at den enkelte ikke fik bragt hele sin viden til torvs. Til gengæld medførte det, at vi kom rigtig langt rundt om emnet, og den enkelte fik måske opdaget temaer, som vedkommende ikke tidligere havde tænkt på vigtigheden af. Efter gruppearbejdet gik vi ud i plenum, hvor alle grupperne fremlagde på skift. Det var godt nok fantastisk, som vi fik gennemgået de enkelte anamneser og undersøgelser på kryds og tværs, når 80 mennesker bød ind med deres viden og erfaring.

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks fokusgruppe for børnekiropraktik holder videndelingsdag igen 17. januar 2015, men forventer også at holde et arrangement til Faglig Kongres i november.

Vi håber, det bliver muligt at præsentere det til Faglig Kongres for vores øvrige kolleger, og at det kan indgå i undervisningen af vores kommende kolleger.

Fra plagiocephalia til spørgeskema Mellem gruppediskussionerne havde vi oplægsholdere – også fra egne rækker: Ï^Ƌ“‹ƈ”ƅƆƍŒ“ƋƒƆƗ1ƏƆƐŒƆjŒÁƐƆ•Ɔ•èRƗƆ•Ɔ Ï6”ƇƐƆƗƕƍƋ“ƈƒƆƗƆƐƐƈ•“LƈƋƐƆƏƆ•è6”ƋƐƆƄƏ” Ï6”ƒƆƗƍƈ•ƆƒƆƗdƑ“••ƆGƕ•‹Ɔ`”ƈ•‹èƏÁ•ƗƆƏƋƆƒ ÏLƆƋƋƆƌÁƏƆƄƆƐà•ƗƆƋƆƒƆƗ••ƆƐƐƆCÁƏ‹Ɔ•Ɔ•èEƄŒ Ï0”ƏàƋƗƏƆƍÁƏ‹ƆƊƆƌ“ƒƆƗE“ƏƈEƑŒ•èE”ƋƗƈ•‹ Ï#ƈƇƇƆƏƆ•Ɛƈ“ƋƗƈ“‹•”ƆƒƆƗCƆƍƆƏzƈƄƆƏ‹è“ƋƋƆƏƑƍ Nogle af PowerPoints’ene er lagt op i Børnefokusgruppens klub på DKF Forum. Indlæggene var meget interessante med deres baggrund i såvel viden som forskning og de lagde forsamlingen ned – der blev i hvert fald lyttet intenst og stillet mange spørgsmål efterfølgende. Desværre måtte Jesper haste sit indlæg igennem, så vi nåede ikke alle hans guldkorn. Men forhåbentligt vil han komme igen næste år, hvor vi sætter den time af, som hans indlæg fortjener. For der kommer en Videndelingsdag igen til næste år den 3. lørdag i januar – og som altid til en pris, som kun dækker kørselsomkostninger for foredragsholderne og deltagernes frokost og kage/frugt i pauserne. Til sidst vil jeg sende en tak til de to studerende, Tine og Christina, som var meget behjælpelige med det tekniske og også havde gode forslag til, hvordan vi bedst fremlagde i plenum.

Standardiserer anamnese og undersøgelse Materialet, som er fremkommet ved Videndelingsdagen, vil blive bearbejdet af styregruppen for DSKKB’s børnefokusgruppe. Vi holdt det første opfølgningsmøde d. 29. marts, og vi vil komme med et forslag til en standardanamnese og undersøgelsesprocedure til børn i alderen 0-12 mdr. og 1-5 år.

www.dskkb.dk Mød børneinteresserede kiropraktorer på DKF Forum i klubben ’Børnekiropraktik’. I alt 174 kiropraktorer er nu medlem af klubben.

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

27


Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

Carsten Koch på alles læber Det skorter ikke på holdninger til Carsten Koch-udvalgets udspil til en ny beskæftigelsespolitik. Hvad politikerne så ender med at beslutte – måske inden sommerferien – kan man kun gisne om lige nu.

Allan Luplau, bestyrelsesformand, Akademikernes

ÏƊ“ƗƆƌƈƊƆƏ•ƆƆƏ med sine 190.000 medlemmer landets suverænt største a-kasse for højtuddannede – og billigst ÏdƍƆƅƈ“ƋƈƐƆƏƈ arbejdsmarkedet for højtuddannede og har fokus på jobskabelse med bl.a. et omfattende netværk af virksomheder med brug for akademisk arbejdskraft ÏƏƆƗƍ“ƋƆƐ“Ƈ workshops og rådgivning samt kontorer i Danmarks fem største byer

Længere på literen for færre offentlige penge i beskæftigelsesindsatsen Et bundet mandat for Carsten Kochudvalget har været at få mere for pengene i beskæftigelsesindsatsen. Statsministeren bebudede i sin nytårstale en ny vækstpakke, så mon ikke hun allerede har lagt ind i sit regnestykke, at udvalget ikke kun viser vejen for, hvordan vi får mere for pengene, men også hvordan vi får mere for færre penge i forhold til de 11,7 mia.kr. om året, der bruges på området. A-kasserne er et godt eksempel på, hvordan man for medlemskroner løser en stor samfundsmæssig opgave med at administrere udbetalingen af dagpenge og efterløn, og sammen med de faglige organisationer får ledige tilbage i job. Opgaver, som alternativt skal løftes af et skat-

Michael Valentin, adm. direktør, Akademikernes

tefinansieret offentligt system. Det virker derfor bizart med udmeldinger om ”længere på literen” og ”mere for færre kroner”, når udvalget foreslår at flytte opgaver fra a-kasser til kommuner, altså en skattefinansieret indsats fremfor a-kassernes medlemsbetalte model. At der er brug for et nyt system med en ny indsats, er de fleste enige om. Et system, der både kan imødegå flaskehalse, paradoksproblemer, stigende langtidsledighed og dimittendledighed og understøtter, at arbejdsgiverne får den arbejdskraft, de efterspørger. Det kræver et opgør med den eksisterende ”one size fits all-tankegang”. En nyuddannet arbejdsløs jurist har brug for et andet tilbud fra beskæftigelsessystemet end en nyuddannet tømrer. En arbejdsløs ufaglært har brug for et an-

At der er brug for et nyt system med en ny indsats, er de fleste enige om. Et system, der både kan imødegå flaskehalse, paradoksproblemer, stigende langtidsledighed og dimittendledighed og understøtter, at arbejdsgiverne får den arbejdskraft, de efterspørger. Det kræver et opgør med den eksisterende ”one size fits all-tankegang”. En nyuddannet arbejdsløs jurist har brug for et andet tilbud fra beskæftigelsessystemet end en nyuddannet tømrer.

28

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

det tilbud end en arbejdsløs ingeniør, og man kunne blive ved. Flere undersøgelser viser, at de virksomheder, der ansætter højtuddannede medarbejdere, bidrager til samfundsøkonomien med innovation, kreativitet og generel vækst. Ansættelse af højtuddannede i små og mellemstore virksomheder styrker beskæftigelsen i forhold til alle medarbejdergrupper. Akademikere og andre faggrupper er derfor ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. En Rambøll-analyse foretaget for Ingeniørforeningen, IDA, fra april 2012 viser, at små og mellemstore virksomheder, som ansætter den første højtuddannede, oplever en vækst på 7,9 person pr. virksomhed. Af Håndværksrådets og Djøfs analyse fra februar 2012 fremgår det, at beskæftigelsespotentialet i bedste fald er 40.000 nye arbejdspladser på lang sigt. Danmark har brug for et nyt dagpengesystem og en ny beskæftigelsesindsats med a-kasserne som et effektivt omdrejningspunkt, så vi kan køre længere på literen for færre offentlige kroner. Det er en hovedforudsætning for ny vækst og beskæftigelse.


KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

FLOT BOGDONATION TIL NIKKB Kiropraktor Henrik Uldall har netop doneret en stor bogsamling om kiropraktik til Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Henrik Uldalls far, Mogens Christian Uldall-Hansen, var formand for Dansk Kiropraktor Forening i perioderne 1956-61 og 1964-69. Samlingen omfatter mere end 50 titler fra perioden 1907 og frem. Et af de mere interessante værker er bl.a. The Art of Chiropractic af R. W. Stephenson fra 1927. Bogsamlingen indgår fremover i NIKKB’s historiske samling, der er placeret i varetægt under Universitetshistorisk Udvalgs arkiv på Universitetsbiblioteket på Syddansk Universitet.

Henrik Uldall, der netop er gået på pension, er uddannet på AECC 1975. I perioden 1976 til 2013 praktiserede han i egen klinik i Vanløse ved København. Gennem sit lange arbejdsliv har Henrik bl.a. siddet i redaktionen hos Kiropraktikkens Fremme, hvor han har skrevet en række brochurer samt over 50 artikler til bl.a. Helse, Lægen og Kiropraktoren. Henrik Uldall har også flere gange holdt foredrag på NIKKB om ”Maintenance Care” samt siddet i DKF’s daværende PR-udvalg. NIKKB takker for den venlige bogdonation.

Henrik Uldall, der netop er gået på pension, er uddannet på AECC 1975.

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

29


DEBAT

Kiropraktorer har brug for uddannelse i ivĂŚrksĂŚtteri, udvikling og processtyring

DEBAT

Hvis vi ønsker at spille en større rolle inden for forebyggelse og behandling i samarbejde med fx kommuner, patientforeninger, pensionsselskaber og private arbejdspladser, er kliniske fÌrdigheder ikke nok.

Af kiropraktor Louise Bendix Justesen Ă?bHLL K H0Ăšb 2005 Ă?Ăš Ă?  L   Thomas Skytthe Jakobsen i København Ă?Ă˜Ăł    L Ă?Ăš KH  I K  IHĂœ H L

Af forsker og seniorkonsulent Just Bendix Justesen Ă?)I   plementering af strategisk sundhed pHĂœ H L (SDU) Ă?Ă“  LK  KI L I K  og programmer i det offentlige, og rĂĽdgiver virksomheder, pensions- og forsikringsselskaber som seniorkonsulent Ă?1    L IILsulent i Implement Consulting Group og udviklingsdirektør i PreviaSundhed

30

Sundhed pü arbejdspladsen er et omrüde, der Ìndrer sig i disse ür. Fra at have vÌret enkeltstüende aktiviteter er det i dag strategisk integrerede indsatser, som müler pü medarbejdersundhed for at øge effektiviteten. Det ved vi, fordi vi ved siden af vores kliniske praksis og forskning implementerer og rüdgiver om strategisk sundhed i flere af landets store private og offentlige virksomheder.

Kiropraktoren pü fremtidens arbejdsplads Vil man som virksomhed lykkes godt med strategisk sundhed, anbefaler vi, at kiropraktoren har det overordnede faglige og koordinerende ansvar og er meget synlig og har medbestemmelse. For at kiropraktorer kan pütage sig dette ansvar, har de fleste brug for fÌrdigheder, de i dag ikke har. Det er viden og vÌrktøjer til at drive og optimere tvÌrfagligt samarbejde og arbejde sammen med arbejdspladsens medarbejdere og ledere og andre samarbejdspartnere samt udvikle nye tiltag. For at komme ud over rampen og mere i fokus skal vi arbejde lige sü professionelt med andre vinkler af kiropraktikken som med selve patientbehandlingen. Det store spørgsmül er, om vi er interesserede i det. Vi mener klart ja, fordi vi har et stort udviklingspotentiale her. Vi har fx mulighed for at komme med, nür nye ar-

bejdspladstiltag ruller ud og for at blive mere synlige og arbejde endnu mere som frontløbere.

Sü hvad er det, vi ønsker at sige? Vi ved fra vores arbejde i forsikrings- og pensionsverdenen, at der mangler kiropraktorer med fÌrdigheder til at lede og udvikle indsatser i forhold til muskelskeletbesvÌr. Og hvis vi kigger i DKF's mülprogram �Kiropraktorerne i spil� kan vi se, at en masse af mülene, krÌver kiropraktorer med organisatoriske vÌrktøjer. Vi mener derfor, at uddannelse i disse fÌrdigheder skal indlejres i kiropraktorernes uddannelse. Men inden det sker, kan vi kun opfordre alle, der ønsker at bidrage til at udvikle vores fag til at erhverve sig den type fÌrdigheder. Kiropraktorfonden ønsker ogsü at fremme denne slags fÌrdigheder med sine prioriterede fagomrüder, der betyder, at ansøgere, der søger midler til efteruddannelse inden for kommunikation i bred forstand og masteruddannelser i Kvalitet og Ledelse og Public Health, prioriteres højt. Sü der er masser af muligheder.

HVAD MENER DU? Har kiropraktorer brug for mere uddannelse for at kunne varetage nye ledelses- og udviklingsopgaver? Giv din mening til kende pü DKF Forum. Klik ind pü DKF Forum – og debattÊr med dem.

Redskaber, som vi mener, at kiropraktorer bør tilegne sig: Innovation og ivÌrksÌtteri: Hvordan skaber jeg nye ideer? Projektledelse og goalmapping: Hvordan udvikles og gennemføres projekter? Facilitering og inscenesÌttelse: Hvordan faciliteres processer med fx private virksomheder og kommuner? Virksomhedsplan: Hvordan udvikler man en virksomhedsplan? Strategi og implementering: Hvordan omsÌttes virksomhedsplanen i praksis? NetvÌrks- og relationsanalyse: Hvordan arbejder man strategisk med netvÌrk og relationer? Personlig karriereplanlÌgning: Hvordan laver jeg en karriereplan?

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14


AKTUELT

Ny konsulent i DKF 1. april startede Bjarke Kirkemann som konsulent i DKF’s sekretariat. Bjarke Kirkemann er 39 år, uddannet sociolog ved Københavns Universitet og har tidligere været ansat i bl.a. Indenrigs- og Socialministeriets departement samt Center for Biosikring og -Beredskab ved Statens Serum Institut (SSI). I departementets politiske sekretariat har Bjarke Kirkemann bl.a. stået for udarbejdelsen af centrale politiske strategipapirer og handleplaner, været aktiv sparringspartner for ministeren samt haft projektledelsesansvar for større nationale udviklingsprojekter inden for det velfærdspolitiske område.

I sin seneste stilling som specialkonsulent ved SSI har Bjarke Kirkemann haft ansvar for en stor del af myndighedssamarbejdet. Han har også jævnligt repræsenteret Danmark på møder i FN- og EU-regi og været med til at sætte danske fingeraftryk på international regulering og guidelines inden for håndtering af grænsekrydsende sundhedstrusler. I DKF’s sekretariat skal Bjarke Kirkemann bl.a. arbejde med kvalitets- og forskningsområdet, Kiropraktorfonden og i det hele taget politisk interessevaretagelse.

En SELSKABELIG housewarming Fredag 2. maj inviterer Dansk Kiropraktor Forening og EƈƏ”ƍƏ“ƊƐƈƊ”‹dƑ•ƗŒƆƗƃEƈƏ”9•Ƈ”ƐƈƋƈ•ƗƇƋƕƐ•ƈ•‹ƏƆƅƆƍƐƈ”• og Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik til generalforsamling i DKF’s nye lokaler på Frederiksberg.

STED: Akademikerhuset Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg

Kom og se de nye lokaler, få fagligt input og hyg dig med kolleger og venner – og bliv klogere på DSKKB’s aktiviteter. Ingen tilmelding – bare mød op. Kl. 14-16: Indflytningsreception Kl. 16-17: Festligt-fagligt oplæg Kl. 17.30:#dEE卋Ɔ•ƆƏ“ƋƇ”Ə“ƌƋƈ•‹ƾƠơƿê Find dagsorden på: www.dskkb.dk

www.dskkb.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

31


DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails fra DKF? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Læs dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Forårsblog fra formanden DKF's formand Lone Kousgaard Jørgensen har blogget på DKF Forum om bestyrelsens strategi og handlingsplan for 2014, sundhedsforsikringer/mellemhandlere og debatten om kiropraktik i medierne.

7. april 2014

DKF arbejder indgående med mellemhandlerproblematik

Behandlere uden autorisation gør mere skade end gavn

21. marts 2014 Procedurer hos sundhedsforsikringsmellemhandleren SOS International medfører kritik fra medlemmer. DKF arbejder indgående med sagen og har blandt andet holdt møde med virksomheden, men har i øvrigt også andre initiativer på bordet.

13. marts 2014 BT skrev om en bodySDS-behandler, som Sundhedsstyrelsen har politianmeldt for at udføre kiropraktisk behandling uden autorisation. DKF udsendte pressemeddelelse, hvor formand Lone Kousgaard Jørgensen tager stærkt afstand fra behandleren. ”En massør er ikke det samme som en kiropraktor. Og danskerne skal passe på, at de ikke forveksler kiropraktorer med andre behandlere uden samme uddannelsesmæssige baggrund”, sagde hun blandt andet.

Ny OK for kliniksekretærer 25. marts 2014 21. marts indgik DKF aftale om fornyelse af standardoverenskomsten for kliniksekretærer med HK/Privat. Aftaleresultatet ligger inden for den økonomiske ramme, som er aftalt på det øvrige private arbejdsmarked, herunder Tandlægeforeningens aftale med klinikassistenterne.

Kiropraktor i høring: Problematisk at opfatte piskesmæld som funktionel lidelse 21. marts 2014 Lektor, kiropraktor, ph.d. Lars Uhrenholt, retsmedicinsk Institut, Aarhus Universitet, deltog 19. marts i folketingshøring om funktionelle lidelser. Forinden var han i P4. Han argumenterede for bedre behandlingstilbud og imod, at piskesmæld opfattes som en funktionel lidelse. Høringen kan ses på Folketingets web.

Kiropraktik hjælper patienter med smerter 3 stillinger på Regionshospitalet Silkeborg 20. marts 2014 Regionsrygcenter Midt på Silkeborgs hospital søger 3 kiropraktorer til sit tværfaglige diagnostiske center. Stillingerne indebærer også forskning og mulighed for ph.d.-forløb.

Find artikler i DEFF-net på Sundhed.dk 18. marts 2014 Kiropraktorerne har nu igen adgang til DEFF-net, som er en indgang til mere end 3000 tidsskrifter og videnskabelige databaser som fx PubMed og Embase.

Færre erstatningsskader hos kiropraktorer 18. marts 2014 2013-statistik fra Patienterstatningen (tidl. Patientforsikringen) viser et lille fald i anmeldelser og anerkendelser af skader hos kiropraktorer. Generelt er anmeldelser, afgørelser og anerkendelser steget.

32

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

27. februar 2014 DR-programmet Detektor fortalte, at effekten af kiropraktorens manipulationsbehandling mangler dokumentation. DKF udsendte pressemeddelelse, hvor formand Lone Kousgaard Jørgensen forklarer, at det ikke betyder, at den behandling, kiropraktorer tilbyder, er nytteløs, eller at der findes alternativer, som er bedre dokumenteret. Hun udtaler også, at kiropraktorers behandling består af meget mere end manipulation, og at DKF arbejder for at øge forskningen i kiropraktik.

Folder om prolapsforløb til læger m.fl. 19. februar 2014 DKF har lavet en folder og et undersite om prolapsforløbet til læger og andre sundhedsprofessionelle: www.danskkiropraktorforening.dk/ prolaps


G Y R S T

FUSION SE

R INT

PE

TE

OV

RG

IDE

Å OP

S YR

k T. d

FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

TOGGLE

www.petergyrst.dk EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved

A N B E F A L E S

A F

D A N S K E

K I R O P R A K T O R E R

Naturlig lindring af fysiske smerter Biofreeze

Knas med nakken?

®

sĞůƵĚŚǀŝůĞƚ͍^ŽǀĞƌĚƵŐŽĚƚ͍

ͲĞīĞŬƟǀƐŵĞƌƚĞlindring ĨŽƌĂŬƟǀĞŝĂůůĞĂůĚƌĞ

ŀ Fås i 6 varianter ŀ Minder om en alm. hovedpude ŀ Kan bruges af hele familien ŀ Åndbare, aůůĞƌŐŝǀĞŶůŝŐĞĮďƌĞ ŀ sĂƐŬďĂƌŽŐĂŶƟͲƐƚƆǀŵŝĚĞďĞŚĂŶĚůĞƚ betræk/Microstop

ůůĞƌŐŝǀĞŶůŝŐ ergonomisk ŚŽǀĞĚƉƵĚĞ ͲŵčƌŬĞƚDĞĚŝĐĂůĞǀŝĐĞ

&ŽƌLJĚĞƌůŝŐĞƌĞŝŶĨŽƌŵĂƟŽŶ͗ YourCare · Skovsgaard Agentur ApS · Tlf. 8654 0058 · info@yourcare.dk · www.yourcare.dk


MARKEDSPLADSEN Turnusassistent søges til Aarhus

ATM-udstyr

Vi søger en turnusassistent, der brænder for kiropraktik, og som ønsker en turnusplads med gode, aktive og engagerede kolleger, der gerne vil lære fra sig. Vi er en klinik med et tværfagligt team, DR røntgenanlæg, ultralydsscanner, genoptræningsafdeling, holdtræning og foredragssal. Vi har store nye lokaler og har brug for en turnusassistent fra sommeren 2014, med henblik på senere fastansættelse.

ATM utrustning säljes pga. ändrade arbetsförhållanden. Allt i nyskick.

Kontakt Iben Toft Madsen for yderligere info. eller send en ansøgning til: Rygcenter Aarhus Kiropraktisk Klinik, Stenkildevej 31, 8260 Viby J, Tlf: 8611 7611 www.rygcenteraarhus.dk - itm@rygcenteraarhus.dk

Turnusassistent eller Kiropraktor søges til Bettina Miltersen Kiropraktor, Holstebro Har du lyst til at lære mere om behandling af børn? Så er muligheden der nu. Jeg har brug for endnu en kiropraktor fra 1.8.2014. Du behøver ikke have den store erfaring i behandling af børn. Hvis bare du har interessen, skal jeg nok oplære dig. Jeg glæder mig til at høre fra dig Kontakt Bettina Miltersen på bettina@miltersen.dk

Hartvigsen & Hein søger kiropraktor Vi er en travl tværfaglig klinik i Odense med 6 kiropraktorer, 3 fysioterapeuter og 2 massører. Vi har ultralydsscanner, digital røntgen, træning, et dynamisk og udviklende arbejdsmiljø, stor patientsøgning samt et godt samarbejde med læger, fysioterapeuter, sundhedsplejersker m.fl. Vi søger en engageret og videbegærlig kiropraktor til overtagelse af en eksisterende stilling i sommeren 2014. Ser du din fremtid på Fyn, bedes du senest 01.05.14 sende en ansøgning til Tina Hein (thein@rygklinik.dk) eller Lisbeth Hartvigsen (lhartvigsen@rygklinik.dk)

Ytterligare information från nelsonnils@gmail.com - www.backproject.com/

Lokaler til leje i tidligere lægehus i V. Hassing Tidligere klinikrum under renovering/modernisering udlejes til en fornuftig husleje (i alt 10 rum). Vi forestiller os lejemål til fx massage, kiropraktor, akupunktur, zoneterapi, fodterapi, psykolog, frisør eller lignende. Rummene er på ca. 16 m2 med mulighed for at leje 1 eller 2 sammenhængende rum. Der etableres fælles kantine og venteværelse. Egen fri parkeringsplads. Busstop uden for døren. Henv. til Ole Jørgensen tlf. 31 12 55 12

Praksis i Region Midt til salg Beliggende i mindre stationsby med lige lang afstand til 3 større provinsbyer. Praksis har overenskomst med sygesikringen, har været drevet på samme adresse i 39 år og er beliggende i egne lokaler, som kan overtages, hvorved køber sikrer sig lav husleje i årene fremover. Det er ingen betingelse for købet af klinikken, at ejendommen skal følge ydernummeret. Til praksis medfølger vanligt behandlingsleje og ældre ikke-digital røntgeninstallation med automatisk fremkaldermaskine. Der er ingen personaleforpligtelser. Henvendelse: Kiropraktor Palle Rosenvinge D.C. Tlf.: 8614 8008.

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

Forårskampagne!

RYG ST STØ TØTT TTEN

40% forhandlerrabat ... på alle vores lændestøtter og nakkekraver.

Få en rabat-kode til vores webshop. Scan QR-koden eller send en mail til info@rygstoetten.dk med emnefeltet “Forårskampagne”. Rygstøtten.dk leverer de bedste kvalitetsprodukter, der letter og lindrer jeres patienters hverdag.

Vi bestræber os på, at vi kun har varer af bedste kvalitet på hylderne - og naturligvis til markedetes skarpeste priser. Ring endelig til os hvis der er spørgsmål til vores klinikrabat eller vores produkter.

Få 440% 00% %

e .

34

K I R O P R A K T O R E N

/

A P R I L

2 0 14

Tlf: 6165 8151 www.rygstøtten.dk 


SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Kontakt Willis' rådgivningsteam på telefon 88 13 92 82. Se mere om pensionsordningen på www.danskkiropraktorforening.willisview.dk.


Dansk Kiropraktor Forening Vendersgade 6, 2. København K. Peter Bangs Vej 30,tv.1363 DK-2000 Frederiksberg

Læs hvordan kiropraktorernes nye kommunikationschef vil få kiropraktik mere ud over rampen, og bliv klogere på ny viden om, hvordan smerter ændrer motorisk kontrol i KIROPRAKTOREN nr. 2.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726

Kiropraktoren nr.2 2014  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you