Fagbladet KIROPRAKTOREN Foråret 2022

Page 19

#BIOMEKKER INSIDE

Her møder du studenterorganisationen FNKS, Foreningen af nordiske kiropraktorstuderende, som samler de ­studerende på klinisk biomekanik på Syddansk Universitet.

1. februar trådte ny studieordning for kandidaten på klinisk biomekanik i kraft. Hør, hvad to studerende tænker om den.

STUDERENDE FORTÆLLER

Af Asger Teichert Mortensen 8. semester

“ At vi får mere sammenhængende tid i klinik, håber jeg, kan være med til, at de studerende, inklusiv mig selv, får et bedre ophold og bliver mere komfortable med at være i klinik, og derfor er mere forberedt til at komme i turnus” Den nye kandidatordning er stille trådt i kraft. Ikke mange lagde mærke til ændringerne. Dette skyldes studiets indsats for at lave en flydende overgang, som ikke skulle forstyrre de studerendes studie­ forløb. Det synes jeg, er vigtigt, da vi som studeren­ de allerede kan være presset med studiets faglige elementer. Hvis der derudover bliver skabt forvir­ rende ændringer omkring de forskellige fag, kan det hurtigt blive irriterende for os som studerende. Det er en ny ordning, så derfor er det svært at sige, hvordan den kommer til at virke. Mine forventninger og forhåbninger – ud fra hvad jeg har hørt fra tidligere kandidatstuderende på den gamle ordning – er, at den nye opbygning skal give mere luft ved at fordele arbejdsbyrden bedre ud over kandidatens forløb.

Præklinisk kursus går fra 2,5 til 6 ECTS og flyttes til senere på kandidaten. Dette håber jeg, er med til at give en bedre forståelse af faget, grundet det vil afsluttes sammen med de sidste fag før klinik­ ophold. Start af klinikophold er også flyttet, til efter alle vores undervisningsfag er afsluttede. Dette ser jeg som en god ting, fordi så har vi hele vores faglige uddannelse i rygsækken, før vi skal i klinikophold. At vi får mere sammenhængende tid i klinik, håber jeg, kan være med til, at de studerende, inklusiv mig selv, får et bedre ophold og bliver mere komfortable med at være i klinik, og derfor er mere forberedt til at komme i turnus.

“ Der er tilføjet og lavet om på fag, der skal gøre os ­studerende mere klar til at komme ud og tage et fagligt ansvar under, og ikke mindst efter, studiet” Af Mette Christiansen 5. semester

Jeg må erkende, at jeg oftest bare følger studie­ ordningen uden at tænke meget over det. Men det er fedt at gå på en uddannelse, hvor der hele tiden sker forandring for at skabe en bedre uddannelse og bedre studerende. Når vi skal beskæftige os med et erhverv, der hele tiden er i udvikling, synes jeg, at det er vigtigt, at uddannelsen også er det. I den reviderede studieordning for kandidaten er klinikopholdene gjort kortere og mere intensive, hvilket forhåbentlig bliver til gavn for både stude­ rende og klinikstederne. Ligeledes er der tilføjet og lavet om på fag, der skal gøre os studerende mere

klar til at komme ud og tage et fagligt ansvar under, og ikke mindst efter, studiet. Jeg er derfor meget spændt på at opleve, hvordan den nye kandidatordning kommer til at udfolde sig i praksis. Selvom klinikopholdene er blevet forkortet, tror jeg, at den nye strukturering sagtens kan løfte op­ gaven med at skabe gode fremtidige kiropraktorer. Det er selvfølgelig svært at vurdere, hvordan den nye kandidatordning kommer til at fungere i praksis, men jeg er begejstret for de ændringer, der er lavet.

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.