Ny forskning på Kiroviden.dk

Hvem har mest gavn af struktureret behandling af motoriske evner hos børn i børnehavealderen?

Lise Hestbæk et al. The Effect of a Structured Intervention to Improve Motor Skills in Preschool Children: Results of a Randomized Controlled Trial Nested in a Cohort Study of Danish Preschool Children, the MiPS Study.

Børnehavealderen er en afgørende periode for udvikling af motoriske færdigheder og derfor et godt tidspunkt for forbedring af disse færdigheder. Studiet undersøgte effekten af et intensivt, struktureret forløb for at forbedre de motoriske færdigheder hos børnehavebørn i alderen 3-6 år. Interventionen indeholdt stimulering af alle motoriske domæner, daglige aktiviteter, der øger pulsen samt mindfulness.

Børnene blev delt op i en interventions- og en kontrolgruppe med omtrent 200 børn i hver gruppe, og deres motoriske færdigheder blev målt ved interventionsstart og efter 6, 18 og 30 måneder.

Studiet viste overordnet set ingen effekt på motoriske færdigheder af interventionen. Der var en lille effekt efter seks måneder på finmotorik alene, som forsvandt ved senere opfølgninger. Der var en tendens til forbedring i de børnehaver, der havde de dårligste gennemsnitlige færdigheder som udgangspunkt, så fremtidige forløb bør fokusere på de børnehaver, hvis børn ligger under gennemsnittet for motorik.

Det er endnu for tidligt at sige noget om en evt. indflydelse på trivsel, fysisk aktivitet, overvægt m.m.

uLæs mere

bit.ly/3Hn62nS

Påvirkes rygsmerter af ugentlig monitorering af smerterne?

Alice Kongsted et al. Effects of weekly pain monitoring on back pain outcomes: a non-randomised controlled study.

Formålet med dette studie var at undersøge, om ugentlig SMS-monitorering af lænderygsmerter (LBP) påvirker forløbet af smerterne. Det er vigtigt at vide, fordi selvmonitorering bliver tiltagende udbredt, og vi ved ikke, om hyppig opmærksomhed på smerter hjælper patienter til bedre håndtering, eller forværrer problemet gennem unødig fokus. Specifikt undersøgte forskerne, om smerteintensitet, aktivitetsbegrænsning og smertekontrol var forskellige mellem 1) patienter, der blev fulgt med SMS-spørgsmål om deres rygsmerter ugentligt over 12 måneder plus spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder, og 2) patienter, der kun blev fulgt med spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder. 2848 patienter fra ChiCo deltog i undersøgelsen, fordelt på de 2 grupper. Det viste sig, at smerteintensiteten var lidt lavere i SMS-gruppen, mens der ikke var nogen relevant forskel imellem grupperne mht. aktivitetsbegrænsning og oplevelsen af at kunne kontrollere smerterne.

Studiet viste altså ingen negative effekter af ugentlig monitorering, måske havde det endda en lille positiv effekt.

uLæs mere

bit.ly/3AMgTVQ

ÅR 5

som biomekker

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist

De startede i 2017: Sofie Wolff og Amanda Traidl om vinteren, Morten Bjerg et halvt år efter om sommeren. Vi har fulgt dem hvert år, og nu er de ved vejs ende. De tidligere artikler i serien finder du i KIROPRAKTOREN nr. 3 fra 2017, nr. 4 fra 2018, nr. 4 fra 2019 og nr. 3 fra 2020. www.issuu.com/kiropraktoren

ÆGTE, LEVENDE PATIENTER

Halvandet år er gået siden sidst. Halvandet år med coronarestriktioner, der har forstyrret hverdagen og det sociale liv for ’fremtidens kiropraktorer’ på Syddansk Universitet i Odense såvel som for hovedparten af klodens mennesker. For de tre klinisk biomekanik-studerende som vi har fulgt siden de startede, blev den socialt amputerede hverdag også kendetegnende for deres henholdsvis sidste og næstsidste år på studiet.

– Det har været et mærkeligt halvandet år, vi har haft på kandidaten. Der har været en vedvarende usikkerhed i forhold til, hvad der kunne lade sig gøre, og hvad der ikke kunne lade sig gøre med vekslende fysisk fremmøde. Men hvis man skal fremhæve noget positivt, må det være, at vi er blevet væsentligt mere omstillingsparate. Jeg er i hvert fald, fastslår Amanda Traidl, der symbolsk nok måtte opleve sin egen dimission via en computerskærm i slutningen af januar 2022.

Rent fagligt føler de tre sig dog godt klædt på til de udfordringer, der venter, nu hvor de er begyndt at have ægte, levende patienter. Sofie Wolff og Amanda Traidl som turnuskandidater, og Morten Bjerg som sidsteårsstuderende. – Det virker både spændende og nervepirrende, som Sofie Wolff sagde i den seneste artikel om de tre biomek-studerende i KIROPRAKTOREN efteråret 2020. – Men den nervøsitet, man føler, er ofte ubegrundet. Man skal bare stole på processen og hvile mere i den, for man kan godt, siger hun i dag, efter at hun netop har haft sin første turnusuge som færdiguddannet kandidat i Viborg Rygcenter.

Eller som Morten Bjerg udtrykker det: – De første fire år har været meget teoretiske og med meget lidt praksis, men nu er vi kastet ud i den dybe ende med direkte patientkontakt i klinikopholdene på 9. og 10. semester, og det er virkelig godt. Nu begynder det hele at give mening.

– Den nervøsitet, man føler, er ofte ubegrundet. Man skal bare stole på processen og hvile mere i den, for man kan godt.

Sofie Wolff, turnuskandidat

Hov! Så blev man lige voksen. Sofie Wolff er startet i turnus på Viborg Rygcenter, og der står ’KIROPRAKTOR’ på hendes dørskilt.

Åben om usikkerheden

Skiltet på døren i Viborg Rygcenter viser sort på hvidt, at Sofie Wolff er kiropraktor. Det ser lidt surrealistisk ud, synes hun, for en bestået embedseksamen bliver ikke automatisk vekslet til en følelse af faglig identitet. Den tager tid at opbygge, og mange ting er svære i starten, synes Sofie Wolff, der har valgt at være åben om sin usikkerhed.

– I dag har været en god dag, hvor jeg har tænkt: dét her skal nok gå. Det bliver godt! 26-årige Sofie Wolff virker glad og afklaret. Efter femte dag som turnuskandidat i Viborg Rygcenter fornemmer hun, at hun er på rette vej. Hun er ved at finde sig til rette med den måde, man gør tingene på i den private praksis i Viborg, hvor hun er blevet ansat i den ét-årige turnusstilling. – Kollegerne er supersøde, og der bliver taget hensyn, så vi får tid og rum mellem patienterne. Desuden er der afsat en hel time hver dag til supervision, fremhæver hun.

Svært at være lynafleder

Sofie Wolff ved fra sine tidligere klinikophold under kandidatuddannelsen, at hun har nogle ting, hun skal have tacklet for at blive den kiropraktor, hun

gerne vil være. Adgangen til supervision fra erfarne kolleger på daglig basis er derfor guld værd. – Jeg har heldigvis udviklet mig siden, vi var på klinikophold sidste år. Der havde jeg det rigtigt svært i starten på Sønderborg Rygcenter, siger hun og fortæller, at det var, når patienterne reagerede stærkt følelsesmæssigt, at hun havde vanskeligt ved at bevare roen og den professionelle selvsikkerhed. – Jeg har stadigt svært ved at håndtere det, når patienter bliver meget kede af det eller sure, fordi de er frustrerede over, at vi ikke kan hjælpe dem videre i livet, sådan som de havde håbet. Vi fungerer jo ofte som sundhedsvæsenets lynafledere i de situationer, fortsætter hun.

Sofie Wolff takker særligt sygeplejerskerne på Sønderborg Rygcenter for at have hjulpet nogle personlige refleksioner på vej i forhold til dette. Det sidste halve år af hendes klinikophold gik derfor meget bedre end det første.

Snakker om det, der fylder

– Jeg valgte ikke at pakke tingene ind, men at sige højt, hvad der fyldte inde i mit hoved. Derfor lærte jeg også meget om mig selv ved siden af det rent faglige, og jeg endte med en generel følelse af, at ’dét her kan jeg godt finde ud af’, fastslår hun.

Sofie Wolff føler dog stadig, at hun har meget at lære. For eksempel brugte hun hele den forgangne weekend på at spekulere over de behandlinger og patientforløb, hun havde ansvar for i sin første uge i Viborg. – Det skal jeg vænne mig af med! Man skal lade være med at tage tingene med hjem, når man har fri, ved hun. Men lige nu er det lettere sagt end gjort.

Et roligt specialeforløb

Efter et år som langturs-pendler på sidste del af kandidatstudiet trængte Sofie Wolff til at få en mere rolig hverdag. Klinikopholdene fordelte sig for hendes vedkommende på Sønderborg Rygcenter, Middelfart Rygcenter, Arbejdsmedicinsk Afdeling i Grindsted, Als Kiropraktor Center og Reumatologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og det var ikke meget, hun så til kæresten hjemme i lejligheden i Odense i den periode. – Jeg syntes, det var udfordrende at være så meget væk hjemmefra, så da vi nåede til specialeskrivningen, var der ikke overskud til det helt store banebrydende arbejde, siger hun.

Sofie Wolff og hendes læsemakker valgte derfor et specialeemne, de kunne håndtere fra hjemmebasen i Odense. – Vi undersøgte, hvordan rekreationelle golfspillere optimerer deres spil og får mest mulig fornøjelse af det. Altså ikke noget fokus i forhold til kiropraktisk behandling, men indsigt i spillernes adfærd via et kvalitativt studie, forklarer hun og tilføjer: – Jeg tror ikke, vi er de mest hardcore forskere, min læsemakker og jeg. Vi prioriterede at få et godt forløb til sidst i studiet, og det fik vi.

Klinikophold rykker

For Morten Bjerg er det et højdepunkt i biomekanik-studiet at være på klinikophold. ’Det er nok her, jeg har lært mest i løbet af hele uddannelsen’, siger han og foreslår, at man generelt fremrykker muligheden for at opleve faget folde sig ud i praksis. Det vil gavne læsemotivationen, mener han.

– Jeg føler mig rigtigt godt tilpas i mit kommende fag. Jeg synes, det er lærerigt og interessant at være på klinikophold, og det har især været en øjenåbner for mig at opleve, hvor meget den gode kommunikation med patienterne betyder. 25årige Morten Bjerg erkender, at han nok ikke helt havde forstået, hvor essentielt det er at have fokus på kommunikationen, før han selv stod ansigt til ansigt med sin første ’ægte’ patient. – Da jeg startede på studiet, var det alt, hvad der hed knæk og bræk, jeg syntes, var sjovt. Men at skabe en relation og lære et helt menneske at kende i løbet af en konsultation på 45 minutter, det er virkelig også en spændende udfordring, synes han.

Det er også en anderledes opgave, end han er vant til. – Jeg er typen, der godt kan lide, at ting kommer i kasser, men det dur bare ikke i den her sammenhæng. Her må man prøve

Lige nu er Morten Bjerg på klinikophold på Arbejdsmedicinsk Afd. på Grindsted Sygehus samtidig med specialeskrivningen. Specialet skal afleveres i slutningen af april.

sig frem og suge til sig fra de erfarne kolleger, siger han.

Endelig kom fagidentiteten

Morten Bjerg fremhæver særligt de otte ud af 16 ugers klinikophold, han foreløbig har haft på Middelfart Rygcenter. – Det var helt fantastisk i Middelfart, fordi man får lov til at stå på egne ben som kiropraktor, siger han og fortæller, at man som 5.årsstuderende har hele patientforløb, naturligvis under supervision.

Det lærte han helt vildt meget af, siger han, samtidig med at det var til stor inspiration at se, hvordan de uddannede kiropraktorer på rygcentret arbejder. – De er virkelig dygtige. Det var meget inspirerende for mig at opleve, fortsætter Morten Bjerg, der efter opholdet i Middelfart endelig føler en identitet som kiropraktor. Foruden en stolthed på fagets vegne. – Helt indtil nu har jeg følt, vi stod i skyggen af medicinerne og speciallægerne i uddannelsen. Men sådan føler jeg ikke længere, fastslår han.

Nyrer i bagklogskabens lys

Klinikopholdene i Middelfart, på Reumatologisk Afdeling på Vejle Sygehus og på Arbejdsmedicinsk Afdeling på Grindsted Sygehus har

også givet det anatomiske terperi i starten af uddannelsen mere mening for Morten Bjerg. – Dengang forstod jeg ikke, hvorfor vi fx skulle læse om nyrer, men nu kan jeg godt se idéen, siger Morten Bjerg, der mener, at en tidligere kontakt med fagets praktiske virkelighed ville have en gavnlig effekt på læsemotivationen.

Sådan ville det i hvert fald være for hans vedkommende. – I det mindste ville jeg ønske, man kunne forklare bedre, hvorfor det er vigtigt at læse om nyrefunktioner for eksempel; så man ikke selv skal opdage meningen med det langt senere i forløbet, siger han.

Hovedskader i HAPPY-projektet

Morten og hans læsemakker har valgt at koble sig på det store PROJEKT HAPPY om forebyggelse af skader blandt børn og unge i foreningsidrætten. – Vi vil undersøge, hvor ofte unge håndboldspillere får hovedskader, og hvilke symptomer de har efterfølgende. Der bliver sendt ugentlige sms’er til ca. 1000 børn i projektperioden, og derefter skal vi databehandle svarene, forklarer Morten Bjerg.

Han tænker stadig, at en kiropraktorstilling i idrættens verden vil være en drømmekombination for ham som færdiguddannet, og for at snuse lidt til det på frivillig basis har han i en periode under uddannelsen været tilknyttet et elitevolleyball-hold i Odense.

Dimission på en motorvej

Alt er gået fuldstændigt efter planen for 25-årige Amanda Traidl. Eller det vil sige næsten alt, for at fejre sin dimission som kandidat på en rasteplads i det nordlige Tyskland, det havde hun alligevel ikke set komme.

– Teknisk set er jeg jo færdiguddannet nu, men jeg var ikke til stede til min egen dimission, og der har heller ikke været nogen reception eller noget efterfølgende. Så rent socialt føles det egentlig lidt uafsluttet, siger 25årige Amanda Traidl.

Hun forklarer, at hverken hun eller hendes medstuderende på årgangen havde drømt om, at en fysisk dimissionsceremoni kunne blive mulig i slutningen af januar 2022. Men coronamaskernes fald gik hurtigere end forventet, så den 28. januar kl.10 foregik højtideligheden fysisk på SDU for første gang i 2 år – dog uden efterfølgende reception. – På det tidspunkt var jeg på vej på skiferie i Østrig, så jeg sad i en bil på en rasteplads ved den nordtyske motorvej og hørte talerne online via min computer, siger Amanda Traidl.

Flere af holdkammeraterne havde også disponeret dagen ud fra en restriktionstankegang og kunne ikke møde op på SDU, så det blev en lettere amputeret festlighed for deres vedkommende. – I det hele taget har det bare været en mærkelig afslutning. Man ved ikke, hvordan det går med folk, da vi har været spredt ud over hele landet i klinikophold, og man ved heller ikke, om alle har fået deres turnusplads, fortsætter Amanda Traidl, der selv er vendt tilbage til sin hjemby, hvor hun starter i turnus i Kiropraktorhuset Næstved sidst i februar, som det hele tiden har været planen.

Pædiatrien i fokus

For Amanda Traidl er det også fortsat tanken, at hun vil efteruddannes i pædiatri, som hun er sikker på, bliver mere udbredt inden for kiropraktikken. – Efterspørgslen på spædbørnsbehandlinger er steget de senere år, og derfor har området også fået mere fokus ude i klinikkerne, konstaterer hun.

Den udvikling vil hun gerne være en del af, og hun kan også meget vel se sig selv i en fast stilling i Kiropraktorhuset Næstved på længere sigt. Om alt går vel.

Specialeskrivningen bragte ellers Amanda Traidl i nærkontakt med en forskerverden, som hun også fandt interessant. – Men jeg har ikke tænkt at fortsætte ad det spor. Det er bare meget interessant at have prøvet at forske på egen hånd, så man ved, hvad det kræver, og hvor svært det er at skabe god evidens i vores fag, siger hun.

Amanda Traidl var med til at præsentere en lille del af Søren O’Neill og Casper Nims store smerteforskningsprojekt til årsmødet i Odense i november 2021. Projektet dannede basis for Amanda Traidls speciale. Hun ses her sammen med sine medstuderende, Fie Thordrup, Inge Hvidkær og Emma Engelsholm.

Smerterespons med og uden kliniker

– Der er en tendens til, at klinisk interaktion har en betydning for patienters smertereguleringsrespons. Det vil sige, at man bedre kan reducere oplevet smerte, når der er en kliniker til stede.

Resultaterne af Amanda Traidl og læsemakker Fie Thordrups speciale-forsøg på Middelfart Rygcenter var tæt på signifikante, og Amanda Traidl synes godt, hun kan uddrage noget af det. – Det tyder på, at vi skal være empatiske og give os tid til at tage snakken med vores patienter. At god kommunikation og menneskelig tilstedeværelse betyder noget. Det synes jeg da, er meget rart, at forskningen også bakker op om, siger hun.

HVEM SKAL BEHANDLE DINE PATIENTERS INFLAMMATION?INFLAMMATION?INFLAMMATION?INFLAMMATION?HVEM SKAL BEHANDLE DINE PATIENTERS INFLAMMATION?INFLAMMATION? HVEM SKAL BEHANDLE DINE PATIENTERS INFLAMMATION?INFLAMMATION?

VI KAN HJÆLPE DIG MED AT, HJÆLPE DINE PATIENTER. VI KAN MED VI KAN HJÆLPE DIG MED AT, HJÆLPE DINE PATIENTER. VI KAN MED THERMOGRAFISK FOTO VISE DEM INFLAMMATIONEN, OG VI KAN MED VI KAN HJÆLPE DIG MED AT, HJÆLPE DINE PATIENTER. VI KAN MED THERMOGRAFISK FOTO VISE DEM INFLAMMATIONEN, OG VI KAN MED MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM LEVERE THERMOGRAFISK FOTO VISE DEM INFLAMMATIONEN, OG VI KAN MED MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM LEVERE RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® VI KAN HJÆLPE DIG MED AT, HJÆLPE DINE PATIENTER. VI KAN MED MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM LEVERE MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM LEVERE RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER.THERMOGRAFISK FOTO VISE DEM INFLAMMATIONEN, OG VI KAN MED RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER.MARKEDETS BREDESTE OG MEST SIKRE LASERPROGRAM LEVERE LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER.LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER. RESULTATER SOM DU GERNE VIL FORBINDES MED. SE OG PRØV VORES MLS® LASERE, HÅNDHOLDTE, MOBILE, KLINIKMOBILE, ELLER ROBOTTER.