Fagbladet KIROPRAKTOREN Foråret 2022

Page 11

NY FORSKNING PÅ KIROVIDEN.DK Hvem har mest gavn af struktureret behandling af motoriske evner hos børn i børnehavealderen? Lise Hestbæk et al. The Effect of a Structured Intervention to Improve Motor Skills in Preschool Children: Results of a Randomized Controlled Trial Nested in a Cohort Study of Danish Preschool Children, the MiPS Study. Børnehavealderen er en afgørende periode for udvikling af motoriske ­færdigheder og derfor et godt tidspunkt for forbedring af disse færdigheder. Studiet undersøgte effekten af et intensivt, struktureret forløb for at ­forbedre de motoriske færdigheder hos børnehavebørn i alderen 3-6 år. Inter­ ventionen indeholdt stimulering af alle ­motoriske domæner, daglige aktiviteter, der øger pulsen samt mindfulness. Børnene blev delt op i en interventions- og en kontrolgruppe med omtrent 200 børn i hver gruppe, og deres motoriske færdigheder blev målt ved interventionsstart og efter 6, 18 og 30 måneder. Studiet viste overordnet set ingen effekt på motoriske færdigheder af interventionen. Der var en lille effekt efter seks måneder på finmotorik alene, som forsvandt ved senere opfølgninger. Der var en tendens til forbedring i de børnehaver, der havde de dårligste gennemsnitlige færdigheder som udgangspunkt, så fremtidige forløb bør fokusere på de børnehaver, hvis børn ligger under gennemsnittet for motorik. Det er endnu for tidligt at sige noget om en evt. indflydelse på trivsel, fysisk aktivitet, overvægt m.m.

Påvirkes rygsmerter af ugentlig monitorering af smerterne? Alice Kongsted et al. Effects of weekly pain monitoring on back pain outcomes: a non‑randomised controlled study. Formålet med dette studie var at undersøge, om ugentlig SMS-monitorering af lænderygsmerter (LBP) påvirker forløbet af smerterne. Det er vigtigt at vide, fordi selvmonitorering ­bliver tiltagende udbredt, og vi ved ikke, om ­hyppig opmærksomhed på smerter hjælper patienter til bedre håndtering, eller ­forværrer problemet gennem unødig fokus. Specifikt ­undersøgte forskerne, om smerteintensitet, ­aktivitetsbegrænsning og smertekontrol var forskellige mellem 1) patienter, der blev fulgt med SMS-spørgsmål om deres rygsmerter ugentligt over 12 måneder plus spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder, og 2) patienter, der kun blev fulgt med spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder og 12 måneder. 2848 patienter fra ChiCo deltog i undersøgelsen, fordelt på de 2 grupper. Det viste sig, at smerteintensiteten var lidt lavere i SMS-gruppen, mens der ikke var nogen relevant forskel imellem grupperne mht. aktivitetsbegrænsning og oplevelsen af at kunne kontrollere smerterne. Studiet viste altså ingen negative effekter af ugentlig monitorering, måske havde det endda en lille positiv effekt.

u Læs mere

bit.ly/3AMgTVQ

u Læs mere

bit.ly/3Hn62nS

KIROPRAKTOREN · FORÅR 2022

11


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.