SEKRETARIATET
DKF har fået ny jurist og ny konsulent Kontakter du DKF for at få hjælp med noget, der handler om ansættelse, klinikdrift eller lovstof, er det DKF’s nye chefjurist, Louise Holm Sommer, du - oftest - vil skulle have fat i. Helt overordnet varetager hun foreningens interesser med ”sundhedsjuridiske briller”. Ud over rådgivning af medlemmer betyder det samarbejde med myndigheder, regioner, faglige organisationer og kiropraktorstandens egne miljøer, men også med private aktører fx forsikringsselskaber. Når Louise ikke er på arbejde, bruger hun tiden sammen med sin teenagedatter, står på ski med hende og er meget gerne aktiv med blandt andet volleyball og beach volley. Christina Munk Eriksen, DKF’s nye konsulent, afsluttede sin antropologiuddannelse i sommer med et speciale om forbyggende indsatser udarbejdet under Departement for Sundhed i Grønland. Hun holder styr på diverse overenskomstprojekter og er også tovholder inden for kvalitets- og uddannelsesområdet m.v. Christina er jysk tilflytter i København, hvor hun bor med sin mand og søn på snart 2. Hun bruger gerne fritiden med andre – bl.a. familie, venner, bogklub og madklub. DKF’s sekretariat har 7 ansatte – en direktør, chefjurist, kommunikationschef, to konsulenter og to sekretærer.
CITATET
Sundhedsfremmende musik repræsenterer et stort, uudnyttet felt i det danske sundhedsvæsen. Dette til trods for, at den evidensbaserede forskning viser, at musik har en unik effekt på den menneskelige hjerne - på såvel krop som psyke. Musik kan bruges i behandlingen af bl.a. angst, demens, depression, parkinson, smerte og stress.
Inge Kolind formand for Dansk Musikterapeutforening – på vegne af Tænketanken Musik & Sundhed
Hvorfra stammer det? Citatet stammer fra eller rettere bygger på en kombination af den omfattende forskningsmæssige evidens på området og landets første kortlægning, som vi i tænketanken har udarbejdet med Aalborg Universitet og andre vidensaktører fra feltet samt de mange positive tilsagn fra beslutningstagere i og uden for sundhedsvæsenet rundt om i landet. Vi tror på, at der inden længe vil blive anvendt sundhedsfremmende musik på en mere oplyst og bevidst måde, og det er positivt for patienter, pårørende og medarbejdere på landets hospitaler og plejecentre. Hvad er pointen? Pointen er, at det er på tide, at det danske sundhedsvæsen tænker helhedsorienteret, når det kommer til behandling og forebyggelse. Her kan sundhedsfremmende musik spille en langt større og mere strategisk rolle, end det gør i dag. Dét er der stor forskningsmæssig evidens for, og hvis det anvendes korrekt, er det modsat ”almindelig medicin” endda helt uden bivirkninger, og det er billigere i længden. Den forandring skal vi i fællesskab sørge for, kommer til at ske.
Cand.jur. Louise Holm Sommer, DKF’s nye chefjurist, har ansættelsesret som spidskompetence og kommer fra en stilling i HK Handel. Har tidligere været hos Dansk Erhverv, Dansk Detail og Konstruktørforeningen.
Cand.scient.anth. Christina Munk Eriksen er ny konsulent og kommer fra et job i den antropologiske virksomhed Gemeinschaft, hvor hun bl.a. sad med projekter for Aalborgs Ældre- og handicapforvaltning og HOFOR.
www.musiksundhed.dk
K I R O P R A K T O R E N
/
M A R T S
2 0 19
33