Kiropraktoren nr. 1 2019

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2019

HVAD NU, SUNDHEDSVÆSEN?

Både rød og blå blok vil ændre sundhedsvæsenet.

Husker de muskel-ledpatienterne? SIDE 4 Manipulation af ryggen er effektivt

Hvornår vælger man kiropraktor?

Hårdt og intenst, men det hele værd

Ny analyse samler op på den kliniske rygforskning s. 6

Den personlige anbefaling betyder stadigt mest s. 10

Kiropraktor for 72 EM­ guldgymnaster s. 28

KORT NYT

UD AF gigtpatienter bliver ikke tilbudt ­alternativer til stærk smerte­ stillende medicin, viser en undersøgelse fra Gigt­foreningen.

Der er tale om en undersøgelse blandt et brugerpanel med 915 gigtpatienter. 78% af de adspurgte, som har smerter dagligt eller flere gange om ugen, er ikke blevet tilbudt alternativer til stærk smerte­ stillende medicin.

”I er en faggruppe, der over tid har været i stand til at gøre jer bemærket med en stor indsats inden for den videnskabelige verden og har opbygget en praksis, der bygger på et stærkt evidensbaseret grundlag.” Det var bl.a. ordene fra Annette

Roed, formand for Kiropraktorfonden og Midtjyllands Udvalg for nære Sundhedstilbud til 13 nye ­kiropraktorer fra Syddansk Universitet. Kun 9 kunne deltage i dimissionen. En var på turné med Cirque du Soleil. Jacob Fløe Aaskov, nr. to fra højre, holdt kandidattalen – læs den på side 34.

MUSKLER OG LED I FOKUS For første gang i nyere tid var Dansk Kiropraktor Forening inviteret til møde hos sundhedsministeren. Anledningen var regeringens udspil til en sundhedsreform.

– Det står klart, at muskel- og ledpatienterne med den nye sundhedsreform er rykket fra en position i periferien

til at være et udpeget fokusområde. Det glæder mig meget. Det står også klart, at ministeren er opmærksom på, at ­flytning af opgaver fra sekundærsektoren til primærsektoren naturligvis skal følges til dørs af penge, udtalte kiropraktor­ formand Lone Kousgaard Jørgensen efter mødet, der foregik 26. februar.

” Problemer i muskler og led har store konsekvenser og er ikke kun et sundhedsproblem – men også et socialt og samfundsmæssigt problem.”

Dét var et af budskaberne til EU fra professor, kiropraktor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet og Kiropraktorernes Videncenter NIKKB. Sammen med kolleger fra andre lande og den europæiske kiropraktorforening ECU holdt han oplæg i EU-parlamentet 19. februar.

De europæiske kiropraktorer ønsker, at der skal gøres mere for de mange millioner borgere, der ikke kan arbejde eller mister år med livskvalitet. Det skal højere op på den EU-politiske dagsorden.

Jakob Lothe, tidl. formand for Norsk Kiropraktor­forening, danske Gitte Tønner, formand for de hollandske kiro­ praktorer, Iben Axén, svensk forsker, og Tom ­Michielsen,

2

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

formand for det europæiske akademi, holdt også oplæg med input og viden om, hvor der kan sættes ind. Se oplæg på Kiropraktorguides Facebook.

INDHOLD Enestående ChiCo . . . . . . . . 16 Verdens største samling kiropraktordata fra rygpatienter

LEDEREN

Sydafrika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Rundrejse i et fantastisk og smukt, og udfordret land

Tilsyn i Valby. . . . . . . . . . . . . . . . . 24 I år er det kiropraktorernes tur til at få styrelse på besøg Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

Sygefravær . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Foto: Anders Bach

Hvordan forebygger kiropraktorer sygefravær?

#detkublivedig.. . . . . . . . . . . . . 38

Vigtigt at vi orienterer os efter aktuelle politiske signaler

Det er en følelsesmæssig belastning at få en sag

Første dag i turnus . . . . . . . 44

Fem år på skolebænken. Nu skal der patienter mellem hænderne

Vi arbejder som sædvanlig på, at mødes med Vi går et forår i møde, der både byder sundhedsordførerne i Folketinget – men lige på en ny sundhedsreform, et folketingsvalg for nu handler alt om det valg, der skal afholdes slet ikke at tale om vedtagelse af §141 – det vi senest 17. juni. Jeg tør ikke spå om, hvornår kalder akupunkturloven. Det betyder travle arbejdsdage for politikere – og et folketing der i valget kommer, måske er det allerede udskrevet, når I læser dette, men tiden lige nu er ikke et eller andet omfang er handlingslammet.

I skrivende stund forventer jeg, at sundtil langsigtede drøftelser med politikere, der hedsreformen bliver vedtaget inden påske – måske/måske ikke sidder i Folketinget eller i med det smallest mulige flertal, nemlig regeregering efter næste valg. ringen og Dansk Folkeparti.

I forhold til akupunkturloven, Set fra kiropraktorernes side er der primært handler om reJeg oplevede stor gulering af nåleakupunktur på reformudspillet fyldt med gode lyd­hørhed fra brystkassen, skal vi måske håbe forslag – og der er fokus på både ministerens side, på, at valget ikke bliver udskrevet kiropraktorer og muskel- og ledbåde i forhold lige med det samme, for lovforpatienterne.

Det har vi da også kvitteret for, slaget fritager kiropraktorer og til faglighed og da jeg mødtes med sundhedsmilæger for det kursuskrav, som i snakken om nister Ellen Trane Nørby for et par brugerbetaling alle andre sundhedspersoner uger siden. skal gennemføre. Får vi valget nu, På mødet havde vi en god snak om reforstopper alt lovarbejde og lovforslaget kasseres men og om kiropraktorernes plads i sundheds– i hvert fald indtil videre. væsenet, hvad vi kan bidrage med i et sundI DKF følger vi alt det her med spænding hedshus, og hvordan vi kan sætte vores fag og interesse. For mig er det vigtigt, at vi som yderligere i spil, fx ved at kunne henvise til organisation orienterer os efter de aktuelle politiske signaler og forsøger at komme til orde, træning.

Jeg oplevede stor lydhørhed fra ministerens når det er relevant. Det er – synes vi selv - lykkedes ret godt i den seneste tid. side, både i forhold til faglighed og i snakken om brugerbetaling, men derfra og så til at forvente konkrete resultater er der ret langt. www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 2 2019 Udkommer 14. juni Annoncedeadline 15. maj Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion OTW A/S Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto: Panthermedia/Andriy Popov

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N / M A R T S

2 0 19

3

[SUNDHEDSREFORM ]

UDSPIL HUSKER MUSKLER & LED

I januar præsenterede regeringen et detaljeret forslag til en reform, som – måske/måske ikke – er blevet til en aftale, når du læser dette. Hvad der kan ske med en aftale efter valget, er ikke til at vide. Men positivt er det, at kiropraktorerne og ikke mindst muskel-ledpatienterne er tænkt med.

Af Christian Anker­ stjerne, kommunikati­ onschef, DKF

Det er allerede ved at være en del måneder siden, at regeringens udspil til en sundhedsreform blev offentliggjort. Siden er der løbet meget vand gennem åen, men udspillet forhandles aktuelt (14. marts, red.) mellem regeringen og støttepartiet, Dansk Folkeparti.

– Jeg forventer, at Dansk Folkeparti og regeringen bliver enige om reformen og indgår et smalt forlig, der i al væsentlighed ligner det ud-

”Jeg roste også ministeren for, at udspillet sætter konkret fokus på, at kiropraktorer kan og skal foretage diagnosticering, forebyggelse og kiropraktisk behandling af mennesker med mekaniske funktionsforstyrrelser.

Det er godt set, og det glæder mig, at ministeren og jeg er på linje der,” siger Lone Kousgaard Jørgensen om sit møde med Ellen Trane Nørby.

4

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

spil, regeringen fremlagde i januar, fortæller DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen, og fortsætter: – Men hvad der så sker med reformen efter valget og et evt. regeringsskifte, er svært at spå om.

DKF har til et møde med sundhedsminister Ellen Trane Nørby den 26. februar udtrykt glæde over, at der i reformudspillet er tænkt på muskel-led-patienterne, da det er en patientgruppe, der for størstedelens vedkommende slet ikke hører hjemme på specialiserede sygehusafdelinger, men har brug for den gode undersøgelse og forløbsguidning så tæt på hverdagen som muligt.

– Skal vi i Danmark lykkes med at begrænse antallet af indlæggelser af muskel-led-patienter, samt begrænse følgesygdomme og sygedage, er det afgørende, at der laves en national strategi for deres udredning og behandling. Det sagde jeg til ministeren, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen.

I det hele taget hilser DKF alle initiativer, der forenkler sundhedsvæsenet og bringer det tættere på borgerne, velkommen. Det glæder derfor også DKF at se, at der i regeringens plan fortsat er en central forhandlingsenhed. Det gør det muligt at bygge videre på de gode gensidige aftaler, der gennem tiden er forhandlet.

– Jeg roste også ministeren for, at udspillet sætter konkret fokus på, at kiropraktorer kan og skal foretage diagnosticering, forebyggelse og kiropraktisk behandling af mennesker med mekaniske funktionsforstyrrelser. Det er godt set, og det glæder mig, at ministeren og jeg er på linje der, siger Lone Kousgaard Jørgensen.

Kiropraktorer har kompetencer inden for billeddiagnostik. De har alle adgang til røntgenoptagelser og mulighed for at henvise direkte til både MR- og CT-scanninger. Dog mangler kiropraktorerne en række muligheder for at henvise patienterne videre, fx til træning og relevante sygehusafdelinger.

– Patienternes mulighed for selv at opsøge kiropraktoren, når de står med akutte smerter, og at de ikke behøver tage omvejen omkring egen læge for at få en henvisning, er væsentlig. Kiropraktorens position som en fremskudt specialist i primærsektoren, langt fra de omkostningstunge sygehuse, kan fremover styrkes endnu mere, fx i de kommende sundhedshuse, som vi ser frem til at deltage i udmøntningen af, fortæller formanden og slutter: – I DKF ser vi et sundhedsvæsen for os, hvor alle danskere har adgang til et nært og sammenhængende sundhedstilbud uanset postnummer. Med den direkte adgang til kiropraktorer, et øget fokus på muskel-led-lidelser, flere henvisningsmuligheder samt placering i sundhedshusene kan vi give patienter med smerter i muskler og led den bedste behandling.

Regeringens reformudspil om …

Hvilken rolle i sundhedshuse?

Det beskrives, at kiropraktorer kan foretage diagnosticering, forebyggelse og kiropraktisk behandling af mennesker med mekaniske funktionsforstyrrelser i ryg, bækken, arme eller ben.

Muskel-skelet-lidelser

KOL, diabetes, hjertekarsygdom, muskel-skeletsygdom samt angsttilstande og depression skal i højere grad varetages uden for sygehusene. Inden for muskel-skelet-området kan styrket tværfagligt samarbejde og en styrket kommunal forebyggelses- og rehabiliteringsindsats reducere antallet af planlagte ambulante sygehuskontakter med 30-40% og antallet af sengedage reduceres med 10-20%. Det er tal baseret på skøn fra Sundhedsstyrelsen, som skal have en central rolle i at beskrive opgavefordelingen og sikre kvaliteten.

Opgavevaretagelse

Inden for muskel-skelet-området kan fysisk træning og fysioterapi foregå i kommunen eller hos privatpraktiserende fysioterapeut og behandling hos kiropraktor, skriver man i udspillet.

HVAD VIL REGERINGEN, OG HVAD VIL SOCIALDEMOKRATIET?

I efteråret lancerede Socialdemokratiet udspillet ’Tid til omsorg’. I januar præsenterede den blå regering udspillet ’Patienten først’. Både regeringen og Socialdemokratiet ønsker behandlingen tættere på borgeren. Men regeringen vil nedlægge regionerne, og dén idé er Socialdemokratiet meget imod.

REGERINGEN

SOCIALDEMOKRATIET

JANUAR 2019

OKTOBER 2018

(Venstre, Liberal Alliance og Konservative)

Patienten først –

nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder

Tid til omsorg Et sundhedspolitisk udspil på 22 sider

Regeringen vil nedlægge de politisk valgte regionsråd. Regionerne skal erstattes af fem sundhedsforvaltninger med politisk udpegede bestyrelser

S vil bevare regionerne og deres politiske valgte regionsråd.

Regeringen vil oprette 21 nye sundhedsfællesskaber, der skal ’bygge bro mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger’. De skal placeres i 21 eksisterende akutsygehuse og bl.a. have ansvar for patienter med kroniske sygdomme bl.a. muskel/skelet-lidelser.

S vil oprette nærhospitaler, der beskrives som udvidede kommunale sundhedshuse, der skal varetage ukomplicerede sygehusfunktioner som scanninger, dialysebehandling eller diabetesbehandlinger og rumme fx praktiserende læger, vagtlæge og akutpladser for ældre.

Regeringen ønsker flere sundhedshuse med fx praktiserende læger og andet sundhedspersonale.

S vil fortsætte udbygningen af lokale læge- og sundhedshuse.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

INSPIRATION FRA TV2.DK

Deltaljeret plan på 144 sider, som regeringen og DF forventes at indgå smalt forlig om.

5

AKTUELT

Cochrane: Manipulation lige så effektivt som træning Nye undersøgelser skaber vished om effekten af manuel behandling som for eksempel manipulation, der blandt andet udføres af kiropraktorer.

Af Christian Ankerstjerne, kommunikations­ chef, DKF

13. marts udgav tidsskriftet British Medical Jounal en artikel, som slår fast, at manuel behandling af ryggen er en effektiv behandling.

Artiklen er skrevet af en international forskergruppe under Cochranesamarbejdet. Gruppen har samlet og gennemgået lodtrækningsforsøg og vurderet effekten af manuel behandling sammenlignet med en række anbefalede og ikke-anbefalede behandlinger af langvarige rygsmerter.

– Cochrane er generelt meget forsigtige i deres konklusioner, men på baggrund af kliniske undersøgelser på næsten 10.000 mennesker konkluderer de altså, at manipulation og mobilisering af rygsøjlen er mindst ligeså effektivt som andre

anbefalede behandlinger for rygsmerter. Det gælder fx træning og gigtmedicin, siger Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor på Syddansk Universitet, og fortsætter: – Resultaterne tyder på, at manipulation kan give hurtigere bedring i funktion end træning og medicin. Og så er det kendt, at manuel behandling og træning har færre bivirkninger end medicinen.

Artiklen er godt nyt til de mange danskere med rygsmerter. Der er nemlig nu bevis for, at der er flere effektive behandlingstilbud.

– Træning og manipulation bør anbefales som ligeværdige behandlingstilbud. For den enkelte betyder det, at man har flere muligheder for

Reultaterne tyder på, at manipulation kan give hurtigere bedring i funktion end træning og medicin. Og så er det kendt, at manuel behandling og træning har færre bivirkninger end medicinen

6

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

at få den behandling, man føler er den mest virkningsfulde, siger Jan Hartvigsen.

– Udfordringen for os forskere er nu at blive bedre til at dokumentere nøjagtigt hvem, der har bedst gavn af de enkelte behandlinger. Og så kan det jo tænkes, at de for nogle virker bedre, hvis de gives i kombination med hinanden, påpeger han.

Dansk Kiropraktor Forenings formand Lone Kousgaard Jørgensen, som er kiropraktor i Sønderborg, er henrykt.

– At Cochrane når frem til disse konklusioner, gør mig utroligt glad, og giver mig mulighed for at stå meget stærkere i min argumentation med både politikere, myndigheder og andre sundhedsprofessioner, som vi arbejder sammen med, fx lægerne.

– Der er kommet en del banebrydende forskning, bare på det sidste år, slutter hun og henviser til artikler i The Lancet sidste år.

Find artiklen: bmj.com/content/364/bmj.l689

FAKTA • Forskerne fra Cochrane har analyseret 47 lodtrækningsstudier, såkaldte randomiserede kontrollerede undersøgelser, af i alt 9211 voksne med kroniske lændesmerter.

• Siden sidste Cochrane-review fra 2011 er der 21 nye randomiserede undersøgelser med.

• Undersøgelserne ser på, hvordan manipulation eller mobilisering af ryggen virker sammenlignet med anbefalede behandlinger, ikkeanbefalede behandlinger, placebomanipulationsbehandling og manipulationsbehandling i kombination med andre behandlinger.

• Man har set på, hvordan manipulationsbehandlingen mindsker smerter og forbedrer ryggens funktion efter 1, 6 og 12 måneder.

• Cochrane-samarbejdet er den mest autoritative internationale organisation til bestemmelse af effekt af behandlinger. Cochrane Back and Neck Group har base i Toronto og er en uafhængig nonprofitorganisation.

Cochrane Back and Neck i Toronto har samlet og fordøjet den kliniske forskning på rygområdet og har derefter vurderet resultaterne i sammenligning med andre behandlingsformer, fx træning og medicin. Resultaterne er tankevækkende – og kommer til at pege langt ud i fremtiden. Foto: Claus Boesen

• Titel: ’Benefits and harms of spinal manipulative therapy for the treatment of chronic low back pain: systematic review and metaanalysis of randomised controlled trials’ • Forfattere: Sidney M Rubinstein, Annemarie de Zoete, Marienke van Middelkoop, Willem J J Assendelft, Michiel R de Boer, Maurits W van Tulder

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

7

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr.

Kontant fra:

58.000 kr.

AKTUELT

DEN PERSONLIGE ANBEFALING VIRKER BEDST – ISÆR LÆGENS Den bevæggrund, som får en borger til at vælge at kontakte en kiropraktor, er ikke synlighed på internettet. Det er stadig gode råd og anbefalinger fra familie, venner og ikke mindst andre fagprofessionelle, som er den udløsende faktor.

Af Thomas Davidsen, journalist

10

I mere end 500 telefonsamtaler har Michaela Lundgaard Saugstrup i 2018 talt i telefon med 300 borgere med rygsmerter om, hvorfor de valgte at bestille tid hos kiropraktoren.

Undersøgelsen, som er et prægraduat projekt på kiropraktoruddannelsen, byder på et par overraskelser, vurderer hun. ”Danskere med ondt i ryggen bestiller selvfølgelig først og fremmest tid, fordi de har ondt. Men der ud over ser anbefalinger fra familie, venner, kollegaer og fagprofessionelle også ud til at være vigtige årsager, når smerterne er der. Faktisk øger en personlig anbefaling, ifølge undersøgelsen, chancen for, at en borger med rygsmerter bestiller tid hos en kiropraktor inden for 24 timer efter

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

anbefalingen med næsten 3 gange”, siger Michaela Lundgaard Saugstrup.

Til sammenligning har det nærmest ikke kunnet registreres, at information og annoncering på traditionelle og sociale medieplatforme har en effekt, fortæller hun.

Dykker man ned i effekten af den personlige anbefaling, viser det sig, at nogle anbefalinger har større vægt end andre.

Råd fra venner og kollegaer har en over dobbelt så stor udløsende effekt som råd fra familien.

Michaela Lundgaard Saugstrup har i et prægraduat projekt på kiropraktoruddannelsen undersøgt, hvad der har motiveret 300 borgere med rygsmerter til at bestille tid hos en kiropraktor.

Michaela Lund­gaard Saugstrup, 26, dimitterede fra Syddansk Universitet i januar og gennemfører nu turnusuddannelsen hos klinikken Kiropraktor.com i Sorø.

• Den personlige anbefaling er den langt mest dominerende faktor, viser undersøgelsen.

• Lægens ord virker mest motiverende og øger sandsynligheden for, at en borger vælger at kontakte en kiropraktor inden for 24 timer med en faktor 10.

Dernæst følger råd fra venner, som har en større effekt end råd fra familien.

• Undersøgelsen har nærmest ikke kunnet registrere, at information og annoncering på traditionelle og sociale medieplatforme har en effekt.

”Vi ved ikke hvorfor. Måske får vi i hverdagen så mange gode råd fra vores familie, at de ikke gør et helt så stort indtryk som råd fra venner og kolleager. Jeg tror, der er en højere tærskel for, hvornår venner og kollegaer giver sundhedsråd, og derfor har de måske en større effekt”, vurderer Michaela Lundgaard Saugstrup.

Kommer rådet imidlertid fra andre fagprofessionelle som fx den praktiserende læge, har det i særklasse stærkest udløsende effekt. Her øges sandsynligheden for, at en borger vælger at kontakte en kiropraktor inden for 24 timer efter at have fået anbefalingen med en faktor 10. ”Det ser ud til, at synlighed over for andre fagprofessionelle, der sender patienter videre, er kiropraktorens klart mest direkte vej til at blive kontaktet af en borger med rygsmerter.

Der kan være mange gode grunde til, at kiropraktorer bør være synlige i traditionelle og sociale medieplatforme. Men det vi ser er, at den gode gamle personlige anbefaling er det, der får borgeren med rygsmerter til at gribe knoglen og bestille en tid”, slutter Michaela Lundgaard Saugstrup.

Det objektive grundlag Resultatet af undersøgelsen svarer fuldstændigt til konklusionerne i den

righoldige internationale litteratur, om hvordan patienter træffer valg, som specialist på sundhedsområdet, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Mickael Bech, har undersøgt. ”Man har lavet rigtig mange forskellige typer tiltag, som gør det nemmere for patienter at opsøge informationer hos forskellige udbydere af sundhed. Men borgerne bruger dem kun i meget begrænset omfang til at træffe valg. Selv ikke på platforme, hvor man kan finde informationer om kvaliteten af en behandling, og forskelle på kvaliteten af forskellige behandlinger.

Platforme som fx Sundhed.dk kan være meget populære og have masser af trafik, men når valget skal træffes, så lytter man til nogen, man stoler på”, siger Mickael Bech.

Studier viser, at patienternes valg kun i begrænset omfang påvirkes, selvom man giver dem et objektivt grundlag for at gøre det, mener Mickael Bech.

Når man eksempelvis vil bruge et frit sygehusvalg som drivkraft til at skabe en bedre kvalitet, fordi man antager, at patienter søger hen til de bedste steder, så er det et slag i luften, siger Mickael Bech. ”Når man nok så brugervenligt

Hvad er en prægraduat forskeruddannelse?

• en mulighed for kiropraktorstuderende, og andre, på kandidatniveau.

• et forskningssemester med orlov fra kandidatuddannelsen + et semesters studier som er del af kandidatuddannelsen og afsluttes med aflevering af speciale om projektet.

• kan kombineres med et udlandsophold. Også mulighed for at deltage i ph.d.-kurser og evt. i videnskabelige konferencer.

• kræver høj grad af planlægning både før og undervejs.

Sammen med en vejleder udvikler man et forskningsprojekt og optages på den prægraduate forskeruddannelse. Når man er optaget, søger man orlov fra sit kandidatstudium og skaffer finansiering af sin uddannelse i orlovsperioden.

Læs mere: www.sdu.dk/en/Forskning/PhD/Phd_skoler/ PhdSkolenSundhedsvidenskab/Undergraduate

Det ser ud til, at synlighed over for andre fagprofessionelle, der sender patienter videre, er kiropraktorens klart mest direkte vej til at blive kontaktet af en borger med rygsmerter. informerer om objektive kvalitetsmålinger og tilfredshedsundersøgelser, så kan vi ikke se nogen synlig effekt på patienternes valg.

Offentliggørelse af den slags målinger er til gengæld effektfulde overfor de fagprofessionelle internt, som spejler sig i hinanden og sammenligner sig selv med hinanden”, siger han.

Svært at tolke En forklaring på at meget få patienter angiver, at den generelle information, de har modtaget, er afgørende for det valg, de har truffet, kan være, at informationer om indikatorer, procenter og opgørelser ofte er svære at tolke ind i ens egen situation, vurderer Mickael Bech. ”Nogle oplever, at de opstillede parametre rammer ved siden af.

Handler det her overhovedet om mig?

Andre forstår ikke, hvordan informationerne skal forstås ind i netop deres situation. Der er dog intet der tyder på, at folk generelt ikke får noget ud af den information, de kan hente på internettet. Den giver blot ikke noget nævneværdigt call to action”.

Det er ikke underligt, at det er rådet fra lægen, som overtrumfer alle andre faktorer, mener han. ”Selv om vi går og siger, at autoriteterne står får fald, så lytter vi stadig til lægen. Endda i særlig grad, når det gælder smerter i ryggen, som i

K I R O P R A K T O R E N

/

”Platforme som fx Sundhed.dk kan være meget populære og have masser af trafik, men når valget skal træffes, så lytter man til nogen, man stoler på,” siger Mickael Bech, professor i Sundhedsledelse på Aarhus Universitet, tidligere leder af VIVE.

M A R T S

2 0 19

11

AKTUELT mange tilfælde involverer et længere forløb, før kiropraktoren kommer ind i billedet”, siger Mickael Bech.

Et ord er et ord At man sværger til den personlige anbefaling, når man træffer valg, der har betydning for ens helbred, gør sig sandsynligvis i særlig grad gældende i Danmark, vurderer professor på Institut på Statskundskab på Aarhus Universitet Gert Tinggaard Svendsen, som har forsket i, hvor meget tillid folk med forskellige nationale tilhørsforhold har til hinanden: ”Danskerne har stabilt ligget helt i top i internationale undersøgelser, som viser, hvor meget vi stoler på hinanden. Intet sted i verden har et håndslag større betydning end i Danmark. Min egen forskning peger på, at en væsentlig del af årsagen er det ForeningsDanmark, vi lever i uden at tænke videre over det. Folk har i generationer vænnet sig til, at mødes gentagne gange – i forældrebestyrelsen, i sportsklubben, i andelsforeningen, på handelspladser, på yogaholdet. Ens aktive netværk kan man forvente at støde ind i næste uge og næste uge igen.” ”Derfor bliver et ord til et ord. Og derfor bliver der taget tillidsfuldt imod gode råd fra ens omgivelser i højere grad end andre steder i verden”, siger Gert Tinggaard Svendsen, som i 2012 udgav bogen ’Tillid’.

DEN DIGITALE Ny teknologi kan bruges til at hæve kvaliteten af en behandling. Men kun hvis det lykkes at lægge det rigtige snit mellem kliniske overvejelser og internettets dynamikker i den måde, man ­designer de digitale værktøjer, mener Allan Riis.

Af Thomas Davidsen, journalist

Selv om vi går og siger, at autoriteterne står får fald, så lytter vi stadig til lægen. Endda i særlig grad, når det gælder smerter i ryggen, som i mange tilfælde involverer et længere forløb, før kiropraktoren kommer ind i billedet.

12

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet er forskeren Allan Riis midt i en svær øvelse.

Han leder en arbejdsgruppe, som udvikler digitale værktøjer, der skal optimere de praktiserende lægers brug af informationsteknologi i håndtering af rygpatienter.

Vidste han det ikke i forvejen, så ved han det nu: Det er et kunststykke at få patienter til at interagere sammen med digital information.

enkelte”, fortæller Mette Jensen Stochkendahl.

App’en er nu så færdig, at den har været gennem første test og meget snart skal testes i klinikker i Danmark og Norge. Når disse tests er gennemført og evalueret, er der ikke langt igen, før SelfBACK-app’en kan lanceres.

Hvor går grænsen?

UDFORDRING ”Velsignelserne i forhold til kommunikation mellem fagprofessionelle og patienter på nettet er til at tage at føle på.” ”Vi har video, audio, grafik og tidsindstillede påmindelser til rådighed.

Vi har chatfunktioner, hvor man kan stille spørgsmål og få svar. Patienter kan i ro og mag læse andre patienters historier og få enormt udbytte af det. Men her kommer så udfordringen: Det hele skal anbefales af en kliniker, for ellers vil patienterne ikke anvende informationen. Og vi risikerer, at fx personlige beretninger ansporer brugerne til at gøre uhensigtsmæssige eller måske endda skadelige ting”, siger Allan Riis.

SelfBACK-app er godt på vej Igennem længere tid har en international gruppe forskere, bl.a. kiropraktorerne Mette Jensen Stochkendahl

og Jan Hartvigsen fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), arbejdet med at udvikle SelfBACK-app’en, der er et redskab for klinikere og selvhjælp til patienter med ondt i ryggen.

Borgere med ondt i ryggen kan registrere fysisk aktivitet, følge træningsprogrammer og lære at håndtere deres smerter. ”Folk kan bedre selv håndtere deres rygsmerter, hvis de bliver hjulpet på vej, fortæller Mette Jensen Stochkendahl. Vi ved fra blandt andet adfærdsforskning hvilke barrierer, der er i spil, når folk skal ændre en vane. SelfBACK spørger ind til brugerens symptomer og rygsmerter.

Svarene kommer ind i et artificial intelligence-system, som på baggrund af, hvad der har virket godt for andre brugere i lignende situationer, kan skræddersy et program til den

Nogle af internettets helt grundlæggende dynamikker strider mod principperne for sundhedsfaglig kommunikation, påpeger Allan Riis – og det er en af grundene til, at vejen fra gadget til succes kan være svær og lang. ”Vi ved en masse om, hvad der tiltrækker og fastholder folk på nettet. Humor virker fx godt. Men hvor morsomme kan vi være, og hvordan kan vi være morsomme? Hvor skal snittet lægges, så formen og det signal, vi sender, ikke bliver for korrekt og klinisk, men samtidig fagligt forsvarligt? Det er den udfordring, der skal løses, hvis digitale værktøjer skal virke optimalt”, siger Allan Riis.

Men der er ingen vej udenom. For det er oplagt, at den ny teknologi bruges til at hæve kvaliteten af behandlingen, mener han. ”Det er i dag muligt at ramme patienten med den helt rigtige information på det helt rigtige tidspunkt.

Dermed kan vi tilbyde en opfølgning, som mangler i dag, hvilket går ud over patienternes forløb. Man kan slet ikke regne med, at folk kan huske instruktioner og konklusioner fra besøget hos kiropraktoren, eller være sikker på, de har forstået tingene rigtigt. Desuden har mange brug for et lille puf, når behandlingsforløbet bliver til hverdag, som de digitale værktøjer også er gode til at give”, siger Allan Riis.

K I R O P R A K T O R E N

/

På Aalborg Universitet leder ph.d., postdoc.

Allan Riis en arbejdsgruppe, som udvikler digitale værktøjer, der skal optimere de praktiserende lægers brug af informationsteknologi i håndtering af rygpatienter.

M A R T S

2 0 19

13

NYT OM VIDEN

55% Nye GLA:D® Rygkurser GLA:D® Ryg-kurserne var en stor succes i 2018, med deltagelse af mere end 500 behandlere. Nu følger SDU op med en ny omgang for de behandlere, der ikke nåede at komme med sidste år. Kurserne afholdes i april/maj, september og november.

Hvis du eller andre i din klinik er interesserede i at blive GLA:D® Ryg-certificerede, kan I læse mere på gladryg.sdu. dk/ Her kan du også finde de hidtidige udgaver af nyhedsbreve fra GLA:D® Ryg.

Algoritme hjælper røntgenlæger i dansk projekt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er med i et projekt, hvor en algoritme assisterer røntgenlæger i at tolke røntgenundersøgelser, skriver Dagens Medicin.

Professor i radiologi Mikael Boesen ser et kæmpestort potentiale i projektet, som ledes af den danske healthtech-startup virksomhed Radiobotics. Projektet er blot et af mange, som eksperimenterer med at anvende ’big data’ og kunstig intelligens til at beskrive simple billeddiagnostiske undersøgelser.

Patienter med kroniske muskelskeletsmerter, der har fået kiropraktorbehandling for lændesmerter, har 55% mindre sandsynlighed for at få udskrevet opioider end patienter, der ikke har fået kiropraktorbehandling. Det konkluderer forskere bag amerikansk studie.

USA gennemgår en opioidkrise, hvor flere og flere borgere bliver afhængige af den stærke medicin. Mere end 650.000 amerikanere får hver

K I R O P R A K T O R E N

Statens Institut for Folkesundhed har analyseret forekomsten af multisygdom i Danmark. Det er interessant for kiropraktorer og forskere i muskel- og ledsygdomme, da disse sygdomme er en af de multisygdomsgrupper, der er inkluderet.

Der er en klar social ulighed i, hvem der har multisygdom og dermed lever med to eller flere kroniske sygdomme på samme tid. Multisygdom ses oftere og tidligere hos personer med kort uddannelse, eller personer, som ikke er i job. Muskel- og skeletsygdomme ses især i aldersgrupperne 44-64 og 65+.

Med en øget viden om multisygdomme vil behandlere potentielt kunne forbedre forebyggelse og behandlingsstrategier, fordi behandlerne kan være med til at forbedre patientens prognose eller reducere udviklingen af multisygdom.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed bit.ly/2NcdfvP

/

M A R T S

dag udskrevet recepter på smertestillende medicin. Samtidig er der meget lidt evidens for, at opioider afhjælper kroniske smerter eller forbedrer funktionsevne eller livskvalitet.

Forskerne har studeret data fra The Department of Health and Human Services i New Hampshire. På baggrund af data fra 13.384 borgere mellem 18-99 år, fordelt på 6.868 deltagere, der havde modtaget kiropraktorbehandling og

6.516, der ikke havde, er forskerne kommet frem til deres konklusion.

Kilde: James M. Whedon, DC, MS, Andrew W.J. Toler, MS, Justin M. Goehl, DC, MS, and Louis A. Kazal, MD. Association Between Utilization of Chiropractic Services for Treatment of Low-Back Pain and Use of Prescription Opioids. THE JOURNAL OF ALTERNATIVE AND COMPLEMENTARY MEDICINE Volume 24, Number 6, 2018

www.liebertpub.com/ doi/10.1089/acm.2017.0131

En sygdom kommer sjældent alene

bit.ly/2NdD12H

14

mindre sandsynlighed for opioider efter kiropraktorbehandling

2 0 19

Fastholdelse efter en skade afhænger især af chefen Australsk forskning viser, at chancen for, at en medarbejder vender tilbage på jobbet efter en sygemelding, er mere end fordoblet, hvis lederen møder personen med støtte og empati. Resultatet bekræftes af dansk bit.ly/2InZZ8I forskning. (Mit arbejdsmiljø.dk)

60.000 kr. til prægraduat kiropraktorprojekt om knæartrose Stud.manu. Nanna Søgaard Winther, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, er prægraduat forsker og har modtaget 60.000 kr. fra Gigtforeningen til sit projekt, der skal give indsigt i, hvilke personer der har brug for særlig opmærksomhed fra klinikere for at forebygge sygefravær. Det anvender data på ansatte i ældresektoren i Syddjurs kommune. Projektet er også støttet af Kiropraktorfonden og forventes afsluttet i 2020.

Det er blevet nemmere at planlægge fysioterapi efter patienternes behov Børn og voksne, som opfylder en række kriterier, kan få gratis fysioterapi, hvis lægen henviser dem til det.

I de tilfælde, hvor der er brug for undtagelser, er arbejdsgangen blevet smidigere. Ordningen med gratis fysioterapi er for personer med udvalgte diagnoser, der har et svært fysisk handicap eller en tilstand, som gradvist forværres. Indtil 1. januar 2019 skulle fysioterapeuter udfylde en redegørelse og nå til enighed med patientens egen læge, når de vurderede, at der var behov for en undtagelse fra det generelle tilbud.

Tilsvarende har læger krydset af på deres henvisning, om patienter skulle have individuel- eller holdtræning. Det skal de ikke længere. Fremover er det fysioterapeuten, der tilrettelægger forløbet ud fra en vurdering af personens sygdom og tilstand.

SKAL DU KØBE ELLER SÆLGE PRAKSIS? Dit valg af rådgiver gør en forskel.

Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning omkring køb og salg af kiropraktorklinikker.

Mette er din aktive rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler og planlægning af ejerstruktur.

METTE NEVE ADVOKAT, PARTNER

neve@clemenslaw.dk M: + 45 50 74 41 73 www.clemenslaw.dk

Vil du være kiropraktor i Aarhus?

Vi har en rigtig dejlig klinik med et godt arbejdsmiljø og stor patientsøgning, og vi mangler en kiropraktor eller turnusassistent til at udfylde en fuldtidsstilling med start i løbet af sommeren 2019, eller før hvis muligt.

Klinikken er godt placeret i Aarhus i dejlige lyse lokaler. Vi har et særdeles godt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter og praktiserende læger i Aarhus. Vi søger en engageret kollega der brænder for det kiropraktiske fag hvor der lægges vægt på høj faglighed, god patienthåndtering, et godt smil og en god personlighed.

For ansøgning/yderligere information kontakt kiropraktor Lars Uhrenholt; e-mail: lu@nortviguhrenholt.dk, eller telefon 8618 1022.

Du kan allerede nu besøge os på www.netkir.dk.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen: bit.ly/2SRqTcZ

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

15

AKTUELT FRA NIKKB

ChiCo er helt enestående Danish Chiropractic Cohort – ChiCo – er verdens største samling data fra kiropraktorpatienter med lændesmerter.

ChiCo opstod ud af behov for data til Klaus Doktors ph.d. Behovet blev så stort, at man måtte nytænke dataindsamlingen. Og hvorfor så ikke bruge data til mere end det ene projekt? Det satte i 2016 gang i at skabe en database over alle patienter med lændesmerter, der henvender sig til en kiropraktor. ChiCo er endt med at kaste mere end data af sig.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder, NIKKB

Da Klaus Doktor skulle bruge en stor mængde data til sit billeddiagnostiske ph.d.-projekt funderede han over, hvordan han skulle få fat i de røntgenundersøgelser og MRscanninger, han skulle bruge. Det var vigtigt, at data var uden nogen form for fejl, og det blev afgørende for indsamlingen.

– For at undgå ”bias” indsamlede vi data fra det øjeblik, patienten kom i klinikken. Da jeg diskuterede ideen med Jan Hartvigsen, kunne jeg godt høre på ham, at han syntes, det var interessant, og så gik der ikke ret lang tid, så kom Alice Kongsted også ind i diskussionen, og så opstod der en vældig interesse, for de kunne se,

Det er det største projekt på rygpatienter i kiropraktorpraksis i verden 16

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

at de kunne få adgang til en betragtelig patientkohorte. De patienter jeg skulle bruge, kunne man samtidig bruge til at samle andre typer oplysninger ind, end dem jeg lige netop skulle bruge, fortæller Klaus Doktor.

I begyndelsen af 2019 blev inklusionen afsluttet, og forskere fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) og fra Australien har i samarbejde med en række kiropraktorklinikker skabt verdens største database for kiropraktorpatienter med lænderygsmerter. Knap 3000 patienter er med. Deres data skal nu danne grundlag for en række forskningsprojekter på NIKKB og måske senere bruges af andre forskere.

– Det er det største projekt på rygpatienter i kiropraktorpraksis i verden. Selv om vi ikke helt nåede målet på 5000 patienter, er det stadigvæk ret betragteligt, fortæller NIKKB’s seniorforsker Tue Secher Jensen, som er projektleder for ChiCo.

Klinikker trak det store læs Det store benarbejde er gjort af 10 forskningsklinikker. De har stået for rekruttering og indsamling af data fra alle patienterne sideløbende med den daglige drift og behandling af andre patienter.

Det er ikke helt gnidningsfrit at passe et forskningsprojekt; sekretærer og klinikker skal ændre på deres dagligdag og deres funktioner; patienten skal have tid til at udfylde spørgeskema før konsultationen, og kiropraktoren skal bruge tid på at indtaste data.

Klaus Doktors tre klinikker er blandt dem, der har trukket et stort læs med at inkludere patienter. De har indsamlet ca. 50% af data.

Kiropraktorerne Hviid i Århus har også deltaget. Her gled inklusionen let, og med over 400 patienter har klinikken bidraget betragteligt.

– Vi fortalte sekretærerne om indgangskriterierne. Hvis patienten opfyldte dem, blev de spurgt, om de ville deltage. De fleste sagde ja, under 5% sagde nej. Så fik de instrukser om at komme 15-20 minutter før deres aftale. Det var meget simpelt

Data fra 2859 patienter Indsamlet i 10 kiropraktorklinikker i Region Midtjylland Data i ChiCo vil blandt andet blive brugt til at besvare følgende: • Hvilken profil har danske kiropraktorpatienter, hvorfor søger de behandling hos netop kiropraktorer, og fejler de andet end rygsmerter?

• Hvilke faktorer er vigtige for at identificere patienter, som er i risiko for sygemelding eller alvorlig sygdom?

• Hvordan påvirker patientens og kiropraktorens holdninger og forventninger til behandlingen og patientens forløb?

• Hvad er den kliniske værdi af billeddiagnostik, og hvilke faktorer er vigtige i forhold til, om der foretages eller henvises til billeddiagnostik i kiropraktorpraksis?

og uden besvær. Den undersøgelse vi skulle lave, er stort set den undersøgelse, vi laver til dagligt. Det eneste ekstraarbejde for os var, at vi om aftenen skulle rapportere ind til selve databasen. Det tog 5-7 minutter, så det var ikke noget problem, fortæller Carsten Hviid, klinikkens indehaver.

Han har god grund til at være stolt af klinikkens bidrag. Det er en fantastisk database, som han forventer vil danne grobund for flere ph.d.’er.

– Det er et rigeligt udbytte af vores indsats for mig. Det handler om at skabe noget god og fornuftig videnskab. Hvorfor skulle man ellers være med? Kommer man med et andet projekt, ser vi også på det. Vi har deltaget lige siden Gert Brønforts første projekt om lændesmerter i kiropraktorpraksis. Jeg synes, folk i al almindelighed skal deltage i forskning, når muligheden er der, og jeg er lidt stolt af, at vi som en lille klinik leverede ca. 15% af hele kohorten, siger Carsten Hviid.

Projektlederen er med rette taknemmelig.

– Det er vigtigt at anerkende det utroligt store arbejde, de 10 klinikker har lavet. Det skal de have kæmpe tak for, siger Tue Secher Jensen.

Nu skal data bruges, og forskerne er allerede godt i gang.

Internationalt islæt Data bliver aktuelt brugt i en række projekter af forskerne Jan Hartvigsen, Tue Secher Jensen selv, Klaus Doktor, Alice Kongsted og Mette Jensen Stochkendahl.

– ChiCo er jo en paraply med en række delforskere tilknyttet. Min del af projekterne er nok den, der er længst fremme, siger Klaus Doktor Desuden er internationalt anerkendte forskere som Mark Hancock, Simon French, Bart Koes, Chris

Maher, Raymond Ostelo og Danielle van der Windt involveret i ChiCoprojekterne, og cand. manu. Michaela Lundgaard Saugstrup har gennemført et prægraduat projekt tilpasset ChiCo – se side 10. Men ChiCo har også kastet andet af sig.

NIKKB har nu redskabet til at lave lignende dataindsamlinger i fremtiden. Den infrastruktur, der er bygget op med ChiCo, betyder, at NIKKB overholder alle regler mht. samtykke og brug af patientens data med samtykke, og at data bliver behandlet fuldt korrekt. På den måde er de 3 mio., ChiCo har kostet, givet godt ud på mere end en måde.

– Man skal se ChiCo som en investering, for vi har fået lavet databasestrukturen for de penge, men en del af pengene går selvfølgelig også til løn til medarbejdere og især til drift af noget af databasen: iPads og sms-track. Hvis man skal lave det samme igen, kan man ikke bare lave det gratis, det kræver nogle ekstra penge, siger Tue Secher Jensen

Tilgængelig for alle forskere

”Det er vigtigt at anerkende det utroligt store arbejde, de 10 klinikker har lavet. Det skal de have kæmpe tak for,” siger projektleder, kiropraktor, ph.d.

Tue Secher Jensen, seniorforsker på NIKKB.

”Det eneste ekstraarbejde for os var, at vi om aftenen skulle rapportere ind til selve databasen.

Det tog 5-7 minutter, så det var ikke noget problem,” fortæller Carsten Hviid, der er indehaver af Kiropraktorerne Hviid, en af de 10 klinikker, der har indsamlet data til ChiHo.

Selv om data i første omgang er tiltænkt de nævnte projekter, er de i princippet tilgængelige for alle forskere. Styregruppen holder øje med og styrer data og administrerer brugermulighederne.

– Vi har gjort opmærksom på, at vi er ved at indsamle data i de forskellige forskningsmiljøer, vi er tilknyttet, og at der er nogle muligheder. Det er specielt de australske, hollandske og canadiske forbindelser, vi indtil videre har talt med. Det er ved at sprede sig lidt, at vi har denne her unikke kiropraktorkohorte, fortæller Klaus Doktor.

Har man interesse i at bruge ChiCo-data, kan man henvende sig til NIKKB og ansøge om adgang.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

17

Cirka hveranden uge er en pakke relevant Pakkeforløbene til patienter med tegn på diskusprolaps i nakke eller lænd - eller lumbal spinalstenose - anslås at være egnet til omkring 15.000 af de voksne, der hvert år henvender sig til kiropraktor. Rundt regnet svarer det til, at hver kiropraktor cirka hveranden uge inkluderer en patient i et pakkeforløb. Husk, at der er ekstra offentligt tilskud til alle konsultationer i forløbet, hvis klinikken har overenskomst med regionerne.

GODE RÅD 1. Beslut dig for, at du vil være med til at få pakkeforløbene gjort til en del af de faste tilbud i klinikken.

2. Kommunikationen er vigtig. Fortæl patienterne, at de er i et pakkeforløb. De bliver trygge og føler sig i gode hænder, når de hører, at de er det.

”Det var en lettelse at komme ind i et standardiseret forløb, hvor jeg fra starten fik at vide, hvad der skulle ske.

Jeg gik rundt med så meget usikkerhed om min fremtid og havde haft så mange forskellige fagpersoner inde over mit forløb, så det var rigtig rart, at der var én, der tog hånd om mig og havde en plan.”

Patient i pakkeforløb, KIROPRAKTOREN, marts 2015

18

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

3. Brug standardfraser til korrespondancen med patientens egen læge – se forslagene i DKF’s folder ’Hvad kan man skrive til patientens læge i pakkeforløb?’ på danskkiropraktorforening.dk/ok17 4. Informér hele klinikkens personale grundigt om symptomer og pakkerne, så det bliver en del af dagligdagens procedurer og er present hos alle.

5. Læg foldere frem, så patienter selv kan læse om forløbet.

Rekvirer foldere via dkf@danskkiropraktorforening.dk eller download dem fra kiropraktorguide.dk

Hvor rigide er pakkerne? Kan træningsydelser være del af dem?

Hvad gør jeg, hvis patienten ikke kan komme på datoen for milepælsundersøgelsen? Hvad skal jeg skrive i epikriserne?

Har du spørgsmål eller brug for konkret rådgivning – stort og småt – til pakkeforløbet kan du kontakte DKF på 3393 0400 eller dkf@danskkiropraktorforening.dk.

Du kan også kontakte din kredsformand (se s. 46) eller en praksiskonsulent: Mikael Busse i Syddanmark: mikael.busse@rsyd.dk - Jeppe Mølgaard Mathiasen i Midtjylland: jepmat@rm.dk - Marianne Andreasen eller Cecilie Testern i Region Hovedstaden: mlandreasen@gmail.com / cecilie.d.testern@hotmail.com

www.danskkiropraktorforening.dk/ok17

Annonce

Om at skabe værdi for sine kunder ”Hvordan skaber man værdi for sine kunder?

Næppe ved at sænke abonnementsprisen med en lille logrende hund. Værdiskabning handler i mine øjne om at udvikle produkter og serviceydelser, der kan anspore til at øge kundernes kreativitet, produktivitet og indtjening. Og heldigvis går den gode synergi begge veje. Vores kunder motiverer os til fortsat at udvikle os.”

Charles Ginnerskov

Bitten Holm, porteringsassistent ved ipnordic

C

harles Ginnerskov er CEO i den sønderjyske telefonivirksomhed ipnordic A/S, som har erhvervskunder over hele landet. Trods solidt vokseværk er ipnordic stadig omgivet af giganter i branchen. Derfor er tanken om at konkurrere på pris ikke den strategi, der ligger lige til højrebenet. Charles Ginnerskov fortæller: ”Vores styrke ligger i, at vi tilbyder kunderne merværdi på mange andre felter. Et eksempel er vores unikke servicekoncept. Vi tilbyder 24/7 support alle årets dage, og vores teknikere gør ikke forskel på kunder. Uanset om du har 500 fastnettelefoner kørende hos os, eller du har 5 mobiler, så slipper vores teknikere ikke opgaven, før eventuelle problemer er løst.”

Fleksibilitet og support Alligevel ved direktøren godt, at især hans rigtig store kunder er heftigt ombejlet af større selskaber, som sikkert kan tilbyde en lavere pris. Det er en del af dagligdagen i branchen, men det forstyrrer ikke hans nattesøvn. ”Jeg føler mig overbevist om, at kunderne godt kan gennemskue, at omkostningerne bare ligger andre steder. Vi drifter hele telefonidelen for kunderne, så de ikke skal bruge tid og energi på det. Eksempelvis sender vi ikke ekstraregninger for ændringer i opsætningen af kundernes omstillingssystem. Hos os er det blot én af de mange services, der følger med. Mange andre steder er gebyrer for den slags ydelser

markeret med små bogstaver i kontrakten, og opdages først, når regningerne begynder at rulle ind. Et billigere abonnement kan give flere hovedpiner, og der skal ikke dukke mange ekstra gebyrer op, før besparelsen er sat til.”

Men det er ikke kun supportdelen, der gør, at mange både store og små kunder trofast fortsætter samarbejdet med den sønderjyske telefonivirksomhed. Charles Ginnerskov fortæller: ”Vores supportkoncept er udslagsgivende for nogle af vores kunders valg. Men for en del af de største er det sikkert vores fleksibilitet og vilje til at imødekomme specifikke behov, der er vigtigst.

Disse kunder stiller store krav til deres teleløsning - både når

det handler om service og funktionalitet. De kan ikke bruge en standard hyldevare. Vi udvikler systemet sammen med disse kunder og tilpasser det perfekt til deres behov. Det er skræddersyede teleløsninger, der giver kunden en merværdi, som ingen lavere priser kan matche.”

Egen udviklingsafdeling ipnordic udvikler selv deres systemer og software. Det drejer sig eksempelvis om Communicator, PBX Designer, ipnordic App og Virtual Statistics; en stribe softwares, der er udviklet for at gøre arbejdsdagen lettere og mere givtig for ipnordic’s kunder. Alt er udviklet til specifikke behov.

Charles Ginnerskov fortæller om processen: ”Meget ofte starter det med, at en kunde kommer med en idé eller en udfordring, som han eller hun ønsker, at vi skal løse. Det kan være udvikling af ny funktionalitet. Hvis det sker i en rigtig stor televirksomhed, kan sådan en opfordring køre fra skrivebord til skrivebord og meget ofte over mange landegrænser, før der kommer en afklaring fra tekniske chefer, programmører, licenshavere og mange andre. Og det er en proces, der kan tage måneder. I nogle tilfælde vil kunden sikkert have fundet en alternativ løsning, inden der lander et svar.

I andre tilfælde har teknologikapløbet måske gjort idéen uaktuel. Hos os kan vi hive alle de nødvendige fagkompetencer og beslutningstagere ind til en snak med kunden med det samme,

Annonce

og hvis alle nikker, kan vi være i sving ugen efter.”

At være der for kunden – er det en merværdi?

Når man skærer helt ind til benet, er den største værdi, en virksomhed kan give kunderne, at være der, når de har brug for det. At tage dem alvorligt, uanset hvor stor eller hvor lille en kunde det er, og vise at samarbejdet er vigtigt for begge parter.

Det burde være en selvfølge, og det føles mærkeligt at kalde netop det en merværdi. Men hvis økonomien bliver det mest afgørende parameter – kan selvfølgeligheder blive sjældenheder. Charles Ginnerskov og hans kollegaer er dog ikke i tvivl. ”Kundernes telefoni er vores hjertesag, og vi ved, at deres tid og forretning er værdifuld. Derfor er det også vores mission at hjælpe kunderne trygt igennem både startprocessen og videre i den daglige drift. Egentlig er det jo blot et spørgsmål om at leve op til kundernes berettigede forventninger.”

Tlf. 89 10 10 10 ipnordic.dk

ipnordic • leverer telefoni og internet til erhvervskunder i Danmark • er i solid vækst og beskæftiger pt. 80+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

[MEDLEMSTUR

SYDAFRIKA

]

USTABILT, UDFORDRET, SMUKT OG FANTASTISK I februar skiftede Tue Kallestrup klinik­ hverdagen i Viborg ud med en rundrejse i Sydafrika. Sammen med 17 kolleger og deres 5 ledsagere førte den indfødte, men nu danskboende kiropraktor, Corrie Myburgh dem gennem det fantastiske land med de store udfordringer.

Foto: Kiropraktor Lasse Nørtoft

20

– Et smukt land med fantastiske naturoplevelser. Et land med udbredt fattigdom og social usikkerhed. Et land præget af politisk ustabilitet og fortsatte udfordringer med raceintegration. Med de ord beskriver Tue Kallestrup Sydafrika som land helt overordnet. At han er begejstret for turen er tydeligt:

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

– Det var en fantastisk tur. Den gav god indsigt i kiropraktikkens vilkår, den politiske virkelighed og uddannelsesmodellen. God vidensdeling og idéindsamling omkring fremtidig støtte til kolleger, fortæller han.

Gennem besøg på kiropraktoruddannelsen, et sygehus og en studenterklinik og med oplæg fra flere inte-

ressenter fra kiropraktorverdenen fik delegationen indblik i udfordringerne i det sydafrikanske sundhedssystem.

– Visionen er, at kiropraktoren indtager en specialistrolle i.f.t. bevægeapparatsproblemer på samme måde, som tandlægerne har en specialistrolle i tandbehandling.

Men udfordringerne er meget store og anderledes end dem, vi kender, fortæller Tue Kallestrup.

– Lovgivningsmæssigt er de sydafrikanske kiropraktorer ikke en del af det autoriserede sundhedssystem, men hører til en alternativ gruppering

sammen med bl.a. homøopater. Det betyder bl.a., at kiropraktorerne ikke har lov til at reklamere for deres virksomhed. Den sydafrikanske forening CASA er dog stærkt repræsenteret i en paraplyorganisation, der anerkendes som samarbejdspartner af det offentlige sundhedssystem, og derfor anser man sin politiske position som stærk, refererer han.

Både studielederen og formanden for CASA udtrykte bekymring for kiropraktorernes fremtidige indplacering i det sydafrikanske sundhedssystem.

– Kun 5 mio. af den samlede befolkning på 60 mio. anvender kiropraktorbehandling, og det er primært den mere velbjærgede og overvejende hvide del af befolkningen.

Samtidig fokuserer det sydafrikanske sundhedssystem på HIV- og tuberkulose-epidemi, høj børnedødelighed samt akut traumehåndtering efter vold m.v. - og netop disse områder har kiropraktorerne svært ved at gøre sig relevante på, påpeger Tue Kallestrup.

Han forklarer, at CASA fortalte, at man gerne vil udbrede kendskabet til

kiropraktik til flere og anser det for vigtigt at udbrede behandlingen til den sorte og mindre bemidlede del af befolkningen. Man finder det også vigtigt at få flere sorte til at uddanne sig til kiropraktor. Men det er svært for personer fra de fattige områder at få mulighed for at komme ind på et universitetsstudie, og blandt dem, der opnår mulighed for det, søger de fleste ind på klassiske studer som jura og medicin.

– I studietiden er der også risiko for kulturelt betinget isolation, hørte vi om i et oplæg – læs på næste

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

21

[MEDLEMSTUR

SYDAFRIKA

]

Lovlige, men kun anerkendt som alternative side – og efter uddannelsen er der økonomiske udfordringer i at starte klinik. Opstart af virksomhed synes derfor at afhænge af lokalsamfundet/familiens muligheder for at støtte økonomisk, fortæller Tue Kallestrup.

– Der er ingen officielle statistikker over prævalensen af rygbesvær eller bevægeapparatsproblemer i Sydafrika, men ifølge CASA er der i den almene population, der typisk er beskæftiget ved manuelt arbejde, en massiv forekomst af rygproblemer, som er oversete og underbehandlede. Det vil være en tung administrativ og økonomisk byrde at håndtere disse i de offentlige sygehuse og sundhedsklinikker. Det er et kendt problem, at disse sygehuse og sundhedsklinikker er overbelastede i en sådan grad, at patienter, der har behov for undersøgelse og behandling, bruger en dag alene på at komme

gennem køen for at registrere sig og at henvendelser derfor ofte medfører en 3 dages sygemelding fra arbejde, fortæller Tue Kallestrup.

Sydafrika • Ca. 65 mio. indbyggere.

• Over 76% er af afrikansk oprindelse.

Europæiske efterkommere udgør 13%, blandingsgrupper udgør mindre end 10% og asiater - især indere - overstiger ikke 3%.

• Største byer: Johannesburg, Cape Town, Durban og hovedstaden Pretoria.

Sydafrika rummer mange forskellige kulturer og naturmiljøer og præsenteres ofte som regnbuelandet. Landet blev i mange år regeret af Nationalistpartiet, der især repræsenterede efterkommere af hollandske indvandrere. De indførte apartheid, som systematisk begrænsede alle ikke-hvide gruppers rettigheder og opdelte samfundet efter etniske linjer. Efter mange års intern kamp og international isolering blev apartheid afskaffet i 1994. Sydafrika har fortsat store sociale forskelle, men er en regional stormagt i det sydlige Afrika med et veludviklet erhvervsliv og rige naturressourcer.

Kilde: Den store Danske

Studieturen til Sydafrika foregik i perioden 23. januar til 3. februar, og den sydafrikanske kiropraktor, forsker og lektor Corrie Myburgh, der har boet i Danmark i en årrække var rejseleder. Turen gik til Johannesburg og Soweto og sluttede i Cape Town. Gruppen besøgte klinikker og behandlingssteder, bl.a. kiropraktoruddannelsen på Johannesburg Universitet.

22

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

Ca. 80-85% af landets 800 kiropraktorer er organiserede i Chiropractic Association Of South Africa (CASA). Formanden Kendrah Da Silva holdt oplæg for den danske delegation. ”CASA er optaget af kontinuitet i organisationen og har derfor iværksat en optræningstradition af yngre kiropraktorer med henblik på at sikre kontinuitet af ledelsen,” fortæller Tue Kallestrup, og fortsætter: ”Man er samtidig optaget af ”The rainbow nation”idealet og søger at sikre repræsentation af begge køn og af de forskellige befolkningsgrupper. Det er svært at sikre en god repræsentation af den oprindelige befolkning, da optaget på universiteterne overvejende er kaukasiske studerende. Universiteterne har aktuelt ingen programmer, der understøtter økonomien for fattige studerende i kiropraktoruddannelsen, og dermed er den største befolkningsgruppe i landet meget dårligt repræsenteret. Dette forhold manifesterer sig dermed også ved lav repræsentation i CASA´s organisation.”

Kendrah Da Silva, formand for den sydafrikanske forening, holdt oplæg for den danske delegation.

Uddannelse

Efter studiet er det lykkes kiropraktor Phethekah Ngobeni at starte klinik i sit lokalområde med hjælp fra familien.

Fra township til universitetet – udfordringer for de underprivilegerede Phethekah Ngobeni er en af ganske få sorte kiropraktorer i Sydafrika. Hun er opvokset i en af Pretorias townships, Soshanguve, præget af fattigdom og høj arbejdsløshed.

Hun holdt oplæg for den danske delegation. ”Phethekah Ngobeni er en af de få fra sit område, der kvalificerede sig til og opnåede stipendiat til at studere på universitetet. Hendes førsteprioritet var medicin, men da hun i forbindelse med ansøgningen blev præsenteret for en kiropraktor, valgte hun kiropraktorstudiet som andenprioritet – og blev optaget som eneste sorte,” fortæller Tue Kallestrup.

Tiden på Johannesburg Universitet var præget af massiv social isolation. ”Hun angiver ikke egentlige racebetingede politiske overbevisninger som årsag, men mener, at den kulturelle, økonomiske og sproglige kløft mellem fattige fra townshipområdet og overklassekammera-

terne var for stor til, at man formåede at opnå gensidig forståelse og etablere sociale relationer,” forklarer Tue Kallestrup.

Efter studiet lykkedes det hende at starte virksomhed i et baglokale i sit lokalområde med et behandlingsleje finansieret via indsamling i familien. Hun har brugt mange ressourcer på at udbrede kendskab til kiropraktik via opsøgende kontakter og præsentationer på skoler uddannelsesinstitutioner, i træningscentre og klubber, i kommunale institutioner, ved lokale arrangementer osv.

Tue Kallestrup fortæller: ”Sammenlignet med opstart af klinik i Danmark har hun forholdsvist få konsultationer det første år og

oplever betydelige udsving i tilgangen af patienter. Hun har selv med en fordobling af konsultationerne andet år betydeligt færre end ved en klinikopstart i Danmark.”

Hvis kiropraktik skal udbredes mere i Sydafrika ser Phethekah Ngobeni sproglige barrierer som en stor udfordring, der også skal tages hensyn til i.f.t. de fattige områder. ”Hun mener, at kiropraktorer i Sydafrika som minimum burde tilegne sig et af de lokale sprog. Hun foreslår i øvrigt, at man etablerer interaktive mentorsystemer og netværk mellem hvide og sorte kiropraktorer, og at man får etableret små kommunalt lokaliserede kiropraktorklinikker i townships.”

Sydafrika har to kiro­ praktoruddannelser.

De befinder sig på ­uni­ver­si­te­terne i hhv.

Durban og Johannes­burg.

Den danske delegation besøgte sidstnævnte og blev vist rundt af studielederen Chris Yelverton. ”Uddannelsen ligger på et sundhedsvidenskabeligt fakultet, men er ikke som i Danmark integreret med den medicinske uddannelse. Den kører som et separat spor sammen med andre uddannelser herunder optometri, radiografi og homøopati. Den er akkrediteret af den internationale kiropraktororganisation ECCE, består af en 3-årig bachelor og en 2-årig overbygning samt en forskningsdel. 200-300 søger om optagelse hvert år, cirka 100 udvælges til interview, og cirka 40 bliver optaget,” fortæller Tue Kallestrup, og supplerer: ”Chris Yelverton viste os rundt på studenterklinikken, hvor de studerende undersøger og behandler patienter uden henvisning, superviseret af universitetets ansatte klinikere. Herefter fik vi fremvist dissektionslokaler, lokaler med tørre og våde præparater samt lokale med computermedieret undervisning til fysiologi. Rundvisningen sluttede af med fremvisning af undervisningslokaler med simulerede præhospitals-, akuthospitals og siden indlæggelseshospitalsmiljøer.”

Studiets akademiske program er opsat primært ud fra AECC´s uddannelse, men også inspireret af Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet og tager udgangspunkt i evidensbaseret praksis.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

23

AKTUELT TILSYN I VALBY

”Det er jo fedt, at de vurderer, at man har en høj faglig standard” Det tog godt tre timer, da ’Kiropraktorerne – ryg og sportsskadeklinik’ havde besøg af to overlæger fra Styrelsen for Patientsikkerhed til varslet tilsyn som en af de første kiropraktorklinikker.

Af Christina Munk Eriksen, DKF’s sekretariat

Trafikken er rolig på Toftegårds Allé i Valby, da jeg en torsdag formiddag står foran døren til ’Kiropraktorerne – ryg og sportsskadeklinik’. En klinik, der netop har haft besøg af det nye sundhedsfaglige tilsyn, der gennemføres i hele sundhedsvæsenet i disse år. Jeg har en aftale med Anders Broegaard, der er en af indehaverne blandt klinikkens syv kiropraktorer. Han vil fortælle om oplevelsen og erfaringerne.

Hvornår og hvordan blev I varslet? ”Vi blev indkaldt i e-boks, at nu var

24

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

det tid til at gennemgå tilsynet. Lige da vi fik mailen, tænkte jeg: ”Åh Gud”, og så læste jeg punkterne igennem, og fandt ud af, at det var ganske få ting, som vi skulle arbejde på og lige rette lidt til. Vi fik indkaldelsen lige før jul og havde tilsyn d. 5. februar. I indkaldelsen beskrev de arbejdsgangene og målepunkterne til tilsynet.

Vi blev informeret om, at der kom to overlæger ud, der ville gennemgå journaler med os. Hver behandler skulle finde seks journaler og have klar til dagen: To med hovedpine som primær klage; to med lændesmerter

med udstråling til underekstremitet og to med indikator for røntgenoptagelser og -beskrivelser.”

Hvordan forløb tilsynet? ”De to overlæger mødte op på klinikken kl. 9.00. Deres tilsyn tog lidt

Lige da vi fik mailen, tænkte jeg: ”Åh Gud”, og så læste jeg punkterne igennem, og fandt ud af, at det var ganske få ting, som vi skulle arbejde på og lige rette lidt til

over tre timer. Tilsynet begyndte med, at de kom ind og præsenterede sig og fortalte lidt om Styrelsen for Patientsikkerhed og formålet med besøget. De lagde meget vægt på, at de ikke kiggede efter fejlene. De var her for at vejlede os – for at gøre os

bedre og komme med input. Herefter spurgte de ind til vores organisering, arbejdsgange på klinikken og klinikkens faciliteter. Vi havde lavet et lille forslag til et tidsskema, som vi havde fremsendt inden tilsynet. Ejerne skulle stå til rådighed hele tiden,

men ellers havde vi sat tidsrum af til de enkelte behandlere, hvor overlægerne kunne snakke med dem og gennemgå journaler.

Det var omkring 20 minutter pr. behandler. Nogle gik lidt over tiden og andre lidt under, så

K I R O P R A K T O R E N

/

”Vi har egentlig ikke gjort så meget til det risikobaserede tilsyn ud over det, som vi forholdte os til i akkrediteringen, fortæller Anders Broegaard, en af indehaverne af Kiropraktorerne – ryg og sportsskadeklinik i Valby.

M A R T S

2 0 19

25

AKTUELT man skal have lidt fleksibilitet, hvis man vil have klinikken kørende samtidigt. Ud over de 20 minutter skal alle have en halv time til at starte med og ca. en halv time til sidst efter alle interviewene. Ind imellem gennemgang af journaler gik de tilsynsførende ud på lageret og kiggede på hygiejne og udløbsdatoer eller snakkede med det øvrige personale om visitation af patienter og faresignaler, der er ved patienthenvendelser.

Efter gennemgang af journaler havde de blot en enkelt bemærkning vedrørende, at en behandler havde glemt at skrive, at en patient havde givet samtykke til røntgenoptagelse.

Dette tog de blot som en forglemmelse, da det var noteret i alle de andre journaler.

De havde en afsluttende samtale med os alle sidst i deres besøg, hvor de fortalte om deres fund. Der var stort set ikke noget. Så sagde de, at vi ville modtage en mail med bekræftelse på, at vi havde gennemført og bestået risikobaseret tilsyn.”

Hvad var de tilsynsførendes konklusion? ”Vi var den første kiropraktorklinik, som de skulle ud til. De havde slet ikke forventet, at vi skrev så meget i journalerne, som vi gør. De var meget positive og synes, at hvis kiropraktorklinikker generelt gør det på den måde, så er der ingen problemer med det. Og vi gør det jo ikke meget anderledes end andre, der har været igennem akkreditering. Det er jo fedt, at de vurderer, at man har en høj faglig standard.”

Kan man få rådgivning? ”Man kan kommunikere på mail med den ansvarlige, der kommer ud. Vi havde nogle spørgsmål, som vi skrev

og spurgte til, og fik svar hurtigt efter. De var generelt meget positive og behagelige.”

Vil du fortælle lidt om jeres klinik? ”Vi er syv kiropraktorer, tre fysioterapeuter og fem sekretærer. Jeg har været her siden 1995.

Vi var gennem akkreditering sidste efterår. Det tog tid. Meget af det, som de kiggede på i akkrediteringen, havde vi arbejdet med i forvejen, men der var alligevel mange nye nuancer, som skulle nedskrives, organiseres og gennemtænkes. Det var egentlig en god oplevelse at gennemgå akkreditering, men når man er mange, er der også mange tiltag, der skal strømlines, og det kan være udfordrende. Vi har – som mange andre – patienttravlhed, og så er det ikke dette, man sætter tid af til først.

Akkrediteringen var egentlig en kærkommen begivenhed for, at vi tog fat i det igen.

Jeg synes, at akkrediteringen har gjort det lettere at komme igennem risikobaseret tilsyn, for det virker lidt som en fortsættelse eller cementering af akkrediteringen. Vi har egentlig ikke gjort så meget til det risikobaserede tilsyn ud over det, som vi forholdte os til i akkrediteringen.”

Hvad var nyt i forhold til akkreditering? ”Det er stort set bare akkrediteringskravene. Struktureringen af visiteringen var ny; hvem der visiterer og ud fra hvilke retningslinjer. Vi har altid gjort det, men det var nyt for os, at det er et krav, at man skal tage blodtryk på patienter med hovedpine som primær klage. Så skulle vi også ved alle hovedpinepatienter spørge ind til, om de havde vegetative symptomer, og dette skulle journaliseres – også hvis de ikke havde.

26

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

Vi skulle også journalisere, om der havde været indikation for at lave en udvidet neurologisk undersøgelse.

For folk med nervetryk blev det specificeret, at man ved hver behandling skal specificere, hvis der er forandring i deres neurologiske symptomer. Man skal selvfølgelig følge pakkeforløbet og nedskrive det, men man skal også gøre det ved indikation.

Det er jo nok på grund af patientsikkerheden, at man har koncentreret sig om disse punkter og risikopatienter i tilsynet. Der skal jo gerne være arbejdsgange for patienter med alvorlige symptomer.

Der ligger meget i akkrediteringen, som vi har været igennem, men der er lige nogle ekstra nuancer i tilsynet, som vi skulle have med.”

Hvilke gode råd vil du give til kiropraktorer, der skal have tilsyn? ”Man skal lige fokusere på kommunikations- og arbejdsgange igen: ansvarsfordeling ved visitation af patienter, kravene for udredning og journalisering ved hovedpinepatienter, udarbejde specifikke retningslinjer for undersøgelse og henvisning af patienter med udstrålende smerter til ekstremiteter – det er ikke nok at følge prolapspakkens rigide struktur

– og at alt personale har de samme kompetencer i forhold til hygiejne.”

Giver disse tilsyn mening? ”Det kvalitetssikrer vores kliniske arbejde i hverdagen og øger vores opmærksomhed på det, som kan udgøre en potentiel risiko for patienten.

Det er jo rigtig fint. Det er selvfølgelig sjældent, at der opstår risiko, men man skal huske at have opmærksomhed på det. Specielt når man har været i gang i mange år. Hvis ikke det er blevet en procedure og arbejdsgang, kan man hurtigt glemme det.

Tilsynet og akkrediteringen gør også, at man bliver bedre til at dokumentere og kommunikere med andet fagpersonale. Men det kræver mere tid, og det betyder i bund og grund også, at vi ser færre patienter i timen, da vi skal dokumentere og kommunikere meget mere. Sådan er sundhedssektoren.

Men det giver god mening, og det skulle gerne medføre, at kiropraktorerne får en mere prominent stilling med vores faglighed, egenskaber og kompetencer i fremtiden. Samfundet har ikke råd til at gå glip af den rolle, som vi spiller i udredning og behandling af bevægeapparatslidelser. Vi kan løfte en del af opgaven, hvor andet sundhedsvæsen er presset.”

FAKTA OM SUNDHEDSFAGLIGT TILSYN

Hele sundhedsvæsenet Som følge af ny lov fører Styrelsen for Patient­ sikkerhed tilsyn med alle behandlingssteder i sundhedsvæsenet. I 2019 er det kiropraktorernes tur.

Primært tilfældigt udvalgte Denne første omgang af planlagte tilsyn skal etablere en bassline, som fremtidige tilsyn – både planlagte og reaktive – kan b ­ asere sig på. Derfor er denne runde tilsyn en stikprøvekontrol, og de udvalgte behandlings­steder er primært tilfældigt udvalgte.

Varsel 6 uger før Der er tale om et organisationstilsyn, dvs. at det er behandlingsstedet, der er genstand for tilsynet, som varsles seks uger før.

Offentlig rapport Efter besøget udarbejdes rapport, som konstaterer om, der er mangler af betydning for patientsikkerheden. Den offentliggøres hos styrelsen (stps.dk) i 3 år.

Behandlingsstederne kategoriseres i ’ingen’, ’mindre’, ’større’ eller ’kritiske problemer’ med patientsikkerheden på baggrund af en samlet sundhedsfaglig vurdering med afsæt i de måle- og refleksionspunkter, der er udviklet til hvert område. Konstateres større problemer af betydning for patientsikkerheden, får behandlingsstedet et påbud om at opfylde et eller flere krav. Konstateres kritiske problemer, gives påbud om, at behandlingsstedet helt eller delvist skal indstille virksomheden.

Den første tilsynsrapport fra en kiropraktorklinik er offentliggjort (pr. 12/3) og kategoriseres i ’ingen problemer for patientsikkerheden.’

Fokus på udstråling, hovedpine og akutte Tilsynene foretages efter måle- og reflek­sions­ punkter. De kan bruges som køreplan i forberedelsen.

På kiropraktorområdet er to risikogrupper udvalgt: patienter med hovedpine­og patienter med lænde­ smerter med udstråling til underekstremiteter.

Find de 14 målepunkter og de to refleksionspunkter og masser af information: www.stps.dk/tilsyn

Jeg synes, at akkrediteringen har gjort det lettere at komme igennem risikobaseret tilsyn, for det virker lidt som en fortsættelse eller cementering af akkrediteringen

Som udgangspunkt er skriftlig instruks af personale ikke et krav, men kan anbefales, da det gør det nemmere at påvise, hvad personalet er instrueret i: www.danskkiropraktorforening.dk/tilsynps.dk

Personlig rådgivning: Nord- og Midtjylland: trnord@stps.dk Region Syddanmark: trsyd@stps.dk Region Sjælland og Hovedstaden: trost@stps.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

27

AKTUELT

”Det er det hele værd, når gymnasterne står med kæmpe smil og medaljerne om halsen” Det danske landshold i TeamGym er med helt i toppen internationalt.

Anne-Marie Madsen er deres kiropraktor og har sammen med en fysioterapeut ansvaret for at hjælpe de 72 gymnaster bedst muligt gennem det hårde forløb, det er at være på landsholdet og gennemføre EM. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Foto: Kasper Nerup

– Det er en fed faglig og personlig udfordring. Gymnasterne træner benhårdt og stiller store krav til, at deres kroppe skal fungere optimalt, så de kan præstere på topniveau, fortæller Anne-Marie Madsen begejstret og forklarer: - Hvert hold skal gennem en rytmisk serie på gulv, hvor alle 10 gymnaster er med, samt springe tre omgange på hhv. trampolinen og banen, hvor de skal stille med de 6 bedste gymnaster i hver omgang. Så

Anne-Marie Madsen • Uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i 2012, herefter turnusuddannelse i Lyngby • Ansat i Højbjergklinikken i Aarhus • I 2017 gennemførte hun den NIKKB’s Idrætskiropraktiske Efteruddannelse på Syddansk Universitet • Fra 2014-15 var hun jorden rundt med DGI’s verdenshold • Arbejder for håndboldligahold og ansat i Århus Håndbold

28

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

i alt 36 spring, der gerne skal landes flot på benene, og en rytmisk serie, der skal være helt synkront udført.”

EM er det højest internationale niveau, gymnasterne kan konkurrere på. Det finder sted hvert andet år i uge 42. I ’18 var Lissabon værtsby, næste gang i ’20 er det Ballerup.

Herrerne har vundet guld ved de seneste 13 europamesterskaber. I år blev både alle hold smykket med medaljer og både JuniorDrenge, JuniorMix og SeniorHerrelandsholdet vandt guld!

Og herrelandsholdet satte helt nye standarder for, hvilke spring der overhovedet udføres i TeamGym, fortæller Anne-Marie Madsen.

Grundig forberedelse - Gymnasterne bliver udtaget i decem-

- Kristoffer Hayes er en af de allermest rutinerede gymnaster på herrelandsholdet, og to dage før vi skulle flyve, fik han desværre en forstrækning i læggen. Så arbejdet med ham frem mod konkurrencen var ekstra fokuseret for, at han kunne komme i konkurrence. Det var en stor fornøjelse at se ham løfte EM-trofæet sammen med resten af holdet, fortæller holdets kiropraktor Anne-Marie Madsen.

ber. Derefter har vi så ca. 10 weekender frem mod EM. Alle gymnaster er amatører og laver gymnastik ved siden af deres skole, uddannelse eller arbejde. En del af juniorgymnasterne går på efterskoler, hvor de dyrker gymnastik mange timer om ugen, forklarer Anne-Marie Madsen.

- Jeg besøger alle hold på skift til deres træning. I foråret screener vi alle gymnaster for evt. at finde problematikker i muskler og led, som vi skal sætte særligt ind overfor. Vi laver også en særlig fysisk træning for at styrke gymnasterne til de mange og hårde landinger. Størstedelen af arbejdet går med individuelle forløb med samtaler, undersøgelse, behandling og vejledning i skadeforebyggende øvelser.

- Det er også min opgave at vejlede trænerne om gymnasternes form, når de skal udvælge deltagere undervejs, så vi undgår at få halvskadede gymnaster med. I stedet kan vi hjælpe med den rette genoptræning.

I slutningen af september gennemfører alle hold en testkonkurrence, hvor de afprøver deres spring og rytme – en slags generalprøve.

Få uger efter går det løs – og det er intenst.

- Under EM arbejder jeg i hallerne hver dag fra morgen til aften, og her er rigtig meget ‘hands on’. Gymnasterne har brug for hjælp til at få tapet en ankel eller et håndled, eller få behandling af fx ømme muskler, der skal løsnes op, eller en ryg eller ankel, der har sat sig fast efter en landing - og her er en manipulationsbehandling ofte en hurtig og effektiv behandlingsform.

- Når jeg har behandlet og tapet gymnasterne før konkurrencen, følger jeg holdet rundt mellem opvarmning og konkurrence i alle tre discipliner. Og her skal jeg være klar, hvis der skulle opstå en skade eller

Hvad er TeamGym? Gymnasterne skal udføre en rytmisk serie til fri musik, en serie spring på måtte og springe i trampet, en lille skrå trampolin.

Træningen er alsidig og fokuserer på koordination, rytme og kraft. Teamwork og teknik spiller også en stor rolle.

Oplev TeamGym på højeste niveau i 2020, hvor EM holdes i Ballerup i uge 42.

www.gymdanmark.dk

Anne-Marie Madsen behandler gymnast til EM i Lissabon i efteråret.

andet, der er brug for hjælp til.

Taknemmelige knus Heldigvis blev der ikke så meget brug for Anne-Marie under selve konkurrencerne. Kun to gymnaster fik mindre skader, som kunne håndteres på stedet. Og det er altså ud af 432 spring i konkurrence og mindst det dobbelte til træning dernede, fortæller Anne-Marie meget tilfreds og påpeger, at nok kan det skyldes den grundige skadesforbyggelse, men også, at trænerne er dygtige til at træne og vejlede gymnasterne, så de springer de sværeste spring, de magter, men stadig udfører dem flot og sikkert.

- Det er i perioder meget hårdt arbejde og kræver en del timer ud over mit arbejde i den klinik, hvor jeg er ansat til daglig. Men det er det hele værd, når gymnasterne står med kæmpe smil og medaljerne om halsen - og ikke mindst, når jeg får et knus af en gymnast, som takker mig for, at jeg har hjulpet ham til at kunne ”gå på gulvet.”

Længere udgave med flere billeder på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

29

Vi strækker os ekstra for kiropraktorer Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig.

I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for kiropraktorer og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre kiropraktorer.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Børn uden søskende, der ikke bor med begge forældre, og fra familier med lavere uddannelse/indkomst er mere tilbøjelige til at opleve rygsmerter Epidemiology of spinal pain in children: a study within the Danish National Birth Cohort Anne Cathrine Jørgensen, Lise Hestbæk, Per K Andersen, Anne-Marie Nybo Andersen

Formålet med studiet var at beskrive udbredelsen af rygsmerter blandt danske børn, undersøge den differentierede karakter af rygsmerter og efterforske sociodemografiske faktorer, der prædisponerer rygsmerter.

Studiet inkluderede 46.726 børn i alderen 11-14 år fra den danske nationale fødselskohorte. Børnenes selvrapporterede rygsmerter (nakke, midterste ryg, og lændesmerter) blev registreret og klassificeret efter sværhedsgrad.

Socioøkonomiske data om børn og deres forældre blev identificeret i Danmarks Statistik.

Forbindelser mellem sociodemografiske faktorer og aspekter af rygsmerter blev anslået ved hjælp af statistiske beregninger.

Næsten 10% af drengene og 14% af pigerne rapporterede alvorlige rygsmerter, mens omkring 30% af alle børn rapporterede moderat smerte. Estimater indikerede, at risikoen for rygsmerter var stigende i takt med, at man blev ældre. Børn uden biologiske søskende, der ikke bor med begge deres forældre, eller børn fra familier med lavere uddannelse/indkomst var mere tilbøjelige til at opleve rygsmerter.

10.1007/s00431-019-03326-7

MR forudsiger ikke re-operation The Association Between Pre-operative MRI Findings and Surgical Revision Within Three Years After Surgery for Lumbar Disc Herniation Dorthe Schøler Ziegler, Leah Carreon, Mikkel Østerheden Andersen, Rikke Krüger Jensen

Studiet anvendte data fra 451 førstegangsopererede diskusprolapspatienter, som var registreret i den kirurgiske database DaneSpine. Formålet var at undersøge om forskellige fund på patienternes MR-skanning, før de blev opereret, havde betydning for om de eventuelt blev opereret for en re-prolaps inden for de første 3 år.

Generelt havde MR-fundene begrænset værdi til at forudsige en eventuel reoperation. Resultaterne viste, at patienterne, som blev re-opereret for prolaps, var yngre og var mindre tilbøjelige til 1) at have vertebrale signalforandringer type 2 i endepladerne, og 2) at have mere end fem MR-fund på det involverede niveau.

bit.ly/2IwBrtV

Ergonomi, træning og adfærdstræning reducerede hverken sygedage eller intensitet af lændesmerter i ældreplejen Mechanisms for reducing low back pain: a mediation analysis of a multifaceted intervention in workers in elderly care Matthew L. Stevens, Eleanor Boyle, Jan Hartvigsen, Gemma Mansell, Karen Søgaard, Marie B. Jørgensen, Andreas Holtermann, Charlotte D. N. Rasmussen

Studiet er en statistisk analyse af et studie af effekten af mangesidet intervention for lændesmerter blandt 420 ansatte i ældreplejen. Behandlingen inkluderer ergonomi, fysisk træning og kognitiv-adfærdsbaseret træning.

Forskernes konklusion er, at den mangesidede intervention kunne reducere opfattelsen af utryghed (fear avoidance belief) og øge brugen af hjælpemidler på arbejdspladsen, men den førte ikke til ændringer i antallet af dage med lændesmerter, lændesmerternes intensitet eller antallet af dage med generende lændesmerter. Reduktion af opfattet fysisk anstrengelse på arbejdspladsen reducerede lændesmerternes intensitet betydeligt.

10.1007/s00420-018-1350-3

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

31

FORSKNING KOMMENTERET

Kiropraktorer kan forebygge sygefravær Skandinaviske kiropraktorer opfordrer rygpatienter til at blive i job, som det anbefales, men vurderer, de kan spille en større rolle, hvis egenbetalingen bliver mindre, og hvis kommunikation med aktører som egen læge og kommune var nemmere og blev honoreret.

Af Asger Torning, kommunikations­ medarbejder, NIKKB

Forskerne har først gennemført interviews med 12 kiropraktorer fra Danmark, Norge og Sverige, og dernæst lavet en spørgeskemaundersøgelse med mere end 800 deltagere. Studiet præsenterer skandinaviske kiropraktorers synspunkter og erfaringer med håndtering af sygefravær og samtale med deres patienter om deres arbejdsevne.

I interviewene dukkede fire temaer op: Lovgivning og politik, rationaler for at påtage sig en aktiv rolle i håndteringen af sygefravær, graden af integrering af håndtering i daglig praksis og barrierer for at håndtere sygefravær.

Forskelle i Skandinavien Studierne viste flertydige holdninger på tværs af landene. De norske kiropraktorer har som de eneste ret til at sygemelde deres patienter og er dermed mere integreret i denne praksis. Danske kiropraktorer stiller i højere grad spørgsmålstegn ved,

32

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

om det er anstrengelserne værd at blive involveret i håndtering af sygefravær. Svenske kiropraktorer står overvejende uden for det nationale sundhedsvæsen, og håndtering af sygdomsrelateret arbejdsfravær er ikke del af deres rutinemæssige praksis.

Fælles for de tre landes kiropraktorer er, at de overvejende forsøger at opmuntre deres patienter til at gå på arbejde frem for at sygemelde sig.

Organisation og bureaukrati spænder ben Studierne identificerer en række organisatoriske barrierer som kiropraktorer mener, spænder ben for at de mere aktivt kan forebygge sygefravær. Fx er det opfattelsen, at patienternes egenbetaling afholder nogle patienter med lavere indkomst, som er dem, der døjer mest med rygbesvær og sygefravær, fra overhovedet at henvende sig til en kiropraktor. I Norge og Danmark er

kommunikation mellem kiropraktorer og praktiserende læger og sociale myndigheder som oftest envejs, hvis der overhovedet er nogen – i Sverige er der slet ingen kommunikation – og det manglende økonomiske incitament og den administrative byrde, som det kræver, afskrækker mange danske kiropraktorer fra at tage mere aktivt del i at håndtere sygefraværet.

Forskerne konkluderer, at hvis man kan fjerne de udfordringer, kan kiropraktorer spille en betydelig rolle i at bevare rygpatienters tilknytning til arbejdsmarkedet.

Referencer: Stochkendahl et al. ’Can chiropractors contribute to work disability prevention through sickness absence management for musculoskeletal disorders? - a comparative qualitative case study in the Scandinavian context’ Chiropractic & Manual Therapies (2018) 25:15 https://chiromt.biomedcentral.com/articles/10.1186/ s12998-018-0184-0 Stochkendahl et al. Managing sickness absence of patients with musculoskeletal pain – a cross-sectional survey of Scandinavian chiropractors Chiropractic & Manual Therapies (2019) 27:1 https://doi.org/10.1186/s12998-018-0230-y

SEKRETARIATET

DKF har fået ny jurist og ny konsulent Kontakter du DKF for at få hjælp med noget, der handler om ansættelse, klinikdrift eller lovstof, er det DKF’s nye chefjurist, Louise Holm Sommer, du - oftest - vil skulle have fat i. Helt overordnet varetager hun foreningens interesser med ”sundhedsjuridiske briller”. Ud over rådgivning af medlemmer betyder det samarbejde med myndigheder, regioner, faglige organisationer og kiropraktorstandens egne miljøer, men også med private aktører fx forsikringsselskaber.

Når Louise ikke er på arbejde, bruger hun tiden sammen med sin teenagedatter, står på ski med hende og er meget gerne aktiv med blandt andet volleyball og beach volley.

Christina Munk Eriksen, DKF’s nye konsulent, afsluttede sin antropologiuddannelse i sommer med et speciale om forbyggende indsatser udarbejdet under Departement for Sundhed i Grønland.

Hun holder styr på diverse overenskomstprojekter og er også tovholder inden for kvalitets- og uddannelsesområdet m.v.

Christina er jysk tilflytter i København, hvor hun bor med sin mand og søn på snart 2. Hun bruger gerne fritiden med andre – bl.a. familie, venner, bogklub og madklub.

DKF’s sekretariat har 7 ansatte – en direktør, chefjurist, kommunikationschef, to konsulenter og to sekretærer.

CITATET

Sundhedsfremmende musik repræsenterer et stort, uudnyttet felt i det danske sundhedsvæsen.

Dette til trods for, at den evidensbaserede forskning viser, at musik har en unik effekt på den menneskelige hjerne - på såvel krop som psyke. Musik kan bruges i behandlingen af bl.a. angst, demens, depression, parkinson, smerte og stress.

Inge Kolind formand for Dansk Musikterapeutforening – på vegne af Tænketanken Musik & Sundhed

Hvorfra stammer det? Citatet stammer fra eller rettere bygger på en kombination af den omfattende forskningsmæssige evidens på området og landets første kortlægning, som vi i tænketanken har udarbejdet med Aalborg Universitet og andre vidensaktører fra feltet samt de mange positive tilsagn fra beslutningstagere i og uden for sundhedsvæsenet rundt om i landet. Vi tror på, at der inden længe vil blive anvendt sundhedsfremmende musik på en mere oplyst og bevidst måde, og det er positivt for patienter, pårørende og medarbejdere på landets hospitaler og plejecentre.

Hvad er pointen? Pointen er, at det er på tide, at det danske sundhedsvæsen tænker helhedsorienteret, når det kommer til behandling og forebyggelse. Her kan sundhedsfremmende musik spille en langt større og mere strategisk rolle, end det gør i dag. Dét er der stor forskningsmæssig evidens for, og hvis det anvendes korrekt, er det modsat ”almindelig medicin” endda helt uden bivirkninger, og det er billigere i længden. Den forandring skal vi i fællesskab sørge for, kommer til at ske.

Cand.jur. Louise Holm Sommer, DKF’s nye chefjurist, har ansættelsesret som spidskompetence og kommer fra en stilling i HK Handel. Har tidligere været hos Dansk Erhverv, Dansk Detail og Konstruktørforeningen.

Cand.scient.anth. Christina Munk Eriksen er ny konsulent og kommer fra et job i den antropologiske virksomhed Gemeinschaft, hvor hun bl.a. sad med projekter for Aalborgs Ældre- og handicapforvaltning og HOFOR.

www.musiksundhed.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

33

AKTUELT Jacob Fløe Aaskov, 26 år, blev valgt til at holde kandidattalen, da vinterholdet dimitterede 31. januar fra klinisk biomekanik

på Syddansk Universitet. Her kan du læse uddrag af hans tale. Jacob gennemfører nu sin turnusuddannelse i Skjern, hvor han er flyttet til.

DIMISSIONSTALE, UDDRAG:

Af Jacob Fløe Aaskov, nyuddannet cand.manu.

Skulle der sidde en enkelt kiropraktor i rummet og tænke: ’Han bliver klogere’, så vil jeg sige: ’Det håber jeg’ Kære kammerater og øvrige tilstedeværende – så oprandt dagen, hvor vi alle officielt kan bryste os af titlen Cand.manu. eller i daglig tale KIROPRAKTORER. Vi har haft forskellige veje hertil. Nogle har lavet forskningsarbejde, nogle har taget et afbræk både frivilligt og ufrivilligt, nogle har stiftet familie, nogle har læst et fag igen … og nogle har været i cirkus. Ja, i cirkus*. Alle sidder vi her forventningsfulde og klar på, hvad den nærmeste fremtid bringer.

Under en dejlig middag, kom vi til at snakke om hvor ens – eller hvor forskellige - vi er blevet, når vi mødes igen om et års tid til Faglig Kongres.

Der er ingen tvivl om, at man bliver præget af at være i turnus. Man bliver præget af at suge til sig af de erfaringer vores erfarne kollegaer har gjort sig gennem mange års praksis og utallige kurser. Vi står et sted nu, hvor vores kendskab til dagligdagen i kiropraktorpraksis med al respekt er begrænset. Derfor må det forventes at vi bliver præget. Vi skal møde vores tutorer med stor respekt, men vi må aldrig stoppe med at stille spørgsmål som: ’’Hvad tænker du, når...? Hvad tolker du af...? Tænker du noget andet..?´´ og ukritisk acceptere svaret på disse spørgsmål. Det bed-

34

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

ste vi kan gøre, er at have en god indstilling til det, vi nu skal ud i. Værktøjskassen er fyldt godt op efter 5 års studier, nu skal vi have det forløst. Nu skal vi til at lære, som en kommende kollega for nyligt sagde til mig.

Vi bør gå ind til vores nye profession med en stor ydmyghed. Det er godt at være kiropraktor i Danmark. Vi er et internationalt foregangsland. Vores patienter er glade for os, accepten af professionen vokser, ledigheden er lig nul, arbejdstiderne er gode og efterlader en mulighed for at tilrettelægge sit arbejdsliv, som det passer en.

Mulighederne bliver også flere. Man kan være i praksis, man kan forske, man kan være i sekundærsektoren.

Det er ikke vores skyld (altså os her), at vi har de forhold.

Det er folkene på gangene, folkene i kulisserne og kiropraktorerne i Danmark, der gennem mange år har gjort en målrettet indsats for at gøre opmærksom på vores viden og kvaliteter. Dem skylder vi alle vores respekt og en stor tak. Men det stopper ikke der, for vi har alle et ansvar for at videreudvikle professionen, så vi fortsat kan være med helt fremme. Det kommer ikke af sig selv. Vi må alle bidrage, som det er os muligt. Fx. ved at deltage i forskningsprojekter, opstille til fremme af kendskab til kiropraktik for patienter og sundhedsprofessionelle, og generelt være bevidste om, hvad vi med rimeligt grundlag har mulighed for at gøre noget ved, og hvornår vores kompetencer ikke rækker.

Vi kommer ikke ud til en hverdag, hvor skellet mellem liv og død kan være smalt som vores gode kammerater og kollegaer på medicinstudiet. Men vi kommer ud til en

Lad det være os et mål at tilbyde disse mennesker den mest eftertragtede ressource af alle i sundheds­væsenet – nemlig tid. Tid til at lytte til, hvad der fylder, tid til at lægge en hånd på skulderen, når mennesker føler sig vildledte og nærmest uden håb. Dét giver sundhed hverdag, hvor mennesker med individuelle behov har brug for os. Mennesker i alle faser af livet. Fra spædbørn med kolik (og deres forældre), til den 14-årige fodboldspiller med osgood-schlatter, den 27-årige, der begynder at mærke, at kroppen er blevet voksen, 35-40-årige hvor en diskusprolaps har lagt låg på alt det sjove, den 50-årige, der er blevet ramt af kronisk autoimmun sygdom, og den ældre, der er kommet hos din kollega i 40 år og bedst selv ved, hvad der er brug for. Alle mulige mennesker. Mennesker, der ikke længere kan forvalte deres fritid, som de ønsker. Mennesker, der ikke længere kan dyrke den fritidsaktivitet, der tidligere gav energi og glæde. Mennesker, hvor tidens tag i krop og sind bekymrer - og mennesker, hvor kropsligt ubehag og nedsat funktion truer både familieliv og arbejdsevne. Disse mennesker betaler velvilligt et beløb for, at vi kan hjælpe til at monitorere deres sundhed og velvære. Lad det være os et mål at bringe disse mennesker i fokus. Lad det være os et mål at tilbyde disse mennesker den mest eftertragtede ressource af alle i sundhedsvæsenet – nemlig tid.

Tid til at lytte til, hvad der fylder, tid til at lægge en hånd på skulderen, når mennesker føler sig vildledte og nærmest uden håb. Dét giver sundhed. Det giver sundhed at behandle den enkelte med afsæt i vedkommendes problematik, hvad end denne er vævsskade- eller håndteringsbetinget.

Det ærgrer mig som ny grøn kiropraktor at høre, hvad der til tider siges om ’det, vi kan’. Jeg skal ikke lede længere end ud over min egen familie for at høre sætninger

som: ’’Ja, det var ind, et tryk på hver side og ud igen. Det tog 5 minutter”, eller: ’”Ja, han sagde, at det var vigtigt, at jeg kom alle 12 gange, forsikringsselskabet havde bevilget.” Jeg skal ikke være dommer over, hvad der er rigtig og forkert praksis. Det har jeg slet ikke mandat til. Det er jeg bevidst om. Jeg ærgrer mig dog over, de ting som mine familiemedlemmer tog med ud fra konsultationen, for det er alt sammen med til at betvivle kvaliteten af vores arbejde. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har hørt sådanne udtalelser. Det ved vi alle. Og det gør det klart for mig, at vi skal gøre os umage, og at vi har en oplysningsopgave foran os.

Jeg er stolt over at være blevet kiropraktor, og meget fortrøstningsfuld, når jeg ser på de muligheder, vores uddannelse åbner. Jeg bliver glad, når jeg giver mig tid til at reflektere over min tid i Odense og på Syddansk Universitet. Både hvad angår fritid og skole. Hvor har vi lært meget, og hvor ser jeg frem til at udfylde de tætsiddende barfodskiropraktorsko (det er trods alt frivilligt).

Jeg ser med glæde frem mod kollegialt samvær og videnudveksling med jer alle i fremtiden. Tillykke til jer alle.

Skulle der sidde en enkelt kiropraktor i rummet og tænke: ”Han bliver klogere”, så vil jeg sige: ”Det håber jeg’’ – og husk at ingen er mere uskyldig, end den der ikke ved bedre’’.

Tak for opmærksomheden.

K I R O P R A K T O R E N

/

Jacob Fløe, Aaskov nr. 2 fra højre, med resten af holdet, han dimitterede med i januar. Foto: SDU

* Udover at være med i teeterboardgruppen Motus, der nåede langt i TV2’s ’Danmark har Talent’ i 2016 sammen med andre kiropraktorstuderende, så er nyuddannede Emil Korfitz med i Cirque du Soleil som i disse måneder turnerer i Tyskland.

Derfor var han forhindret i at komme til dimissionen.

M A R T S

2 0 19

35

DEN SELSKABELIGE SIDE

Hovedpinevejledningen er i mål – mange har bidraget Af kiropraktor Cecilie D. Testern, tovholder i Fokusgruppen for Evi­ densbaseret praksis

Fokusgruppen for Evidensbaseret Praksis har hjemme i Dansk Selskab for Kiropraktik. I fokusgruppen løfter vi i styregruppen, sammen med frivillige engagerede kiropraktorer, opgaven at lave fagspecifikke kliniske vejledninger til de danske kiropraktorer.

Hovedformålet er at forbedre kvaliteten i klinisk praksis. Ligeledes bidra-

Den sidste workshop blev holdt på Faglig Kongres som en interaktiv præhøring, hvor den første version af hovedpinevejledningen blev præsenteret. Foto: Anders Bach.

Sæt dit præg på de næste vejledninger Vi ønsker at få jeres erfaringer og viden i spil, så vi kan skabe lødige vejledninger om god klinisk kiropraktorpraksis. Lørdag den 15. juni kl. 10-16 inviterer vi alle med til at arbejde videre med de øvrige vejledninger på Hotel Nyborg Strand. Det er gratis. Tilmelding mailes til Cecilie Deleurang Testern på ebp@dskkb.dk.

36

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

ger fagspecifikke kliniske vejledninger til at beskrive lege artes af en kiropraktors arbejdsgange ved en given sygdom eller tilstand. Vejledninger skaber derfor gennemsigtighed og sætter standarder for god klinisk praksis.

Under Styrelsen for Patientsikkerheds arbejde med risikobaserede tilsyn blev det tydeligt, at der ikke fandtes nogen standarder, der beskrev vigtige områder af kiropraktorpraksis.

I yderste konsekvens kunne styrelsen bruge andre faggruppers standarder (fx neurologernes vejledninger), der potentielt ikke passer i indhold og niveau for kiropraktorpraksis.

Arbejdet med vejledningerne er foregået ved Skypemøder i styregruppen og indtil videre 3 workshops.

Den første blev holdt i marts 2018, hvor alle med interesse var inviteret.

Efter en grundig brainstorm og diskussion blandt de fremmødte blev det besluttet at igangsætte arbejdet med de første vejledninger inden for: Hovedpine, lænderyg, nakke, brystryg og skulder.

I september 2018 holdt vi en opfølgningsworkshop, hvor delta-

gerne arbejdede videre med vejledningerne. Fokus blev snævret ind, så det kun var hovedpine, lænd og skuldervejledningerne, der blev arbejdet på, samt en generel og gennemgående anamnesedel.

Den sidste workshop holdt vi på Faglig Kongres som en interaktiv præhøring af den første version af hovedpinevejledningen. Der var stort fremmøde og mange gode kommentarer både mundtligt og skriftligt via online polls. Det største debatemne var anbefalingen om brug af en hovedpinedagbog. Kun 11% angav, at de benytter en hovedpinedagbog tit eller altid, mens 18% bruger værktøjet en gang imellem. Mange finder det for besværligt. Andre mener, det er et godt redskab til at følge patienten tæt med.

Efterfølgende sendte vi vejledningen i formel høring til flere faglige selskaber, patientforeninger og kiropraktorerne via DKF’s nyhedsbrev. Enkelte medlemmer samt Dansk Selskab for Almen Medicin sendte feedback, og høringssvarene bliver nøje overvejet og publiceret sammen med vejledningen, som lanceres til sommer.

For de kommende vejledninger har DSK’s bestyrelse besluttet, at der skal findes en hovedansvarlig med lidt forskningserfaring, som lønnes for at færdiggøre hver vejledning. 15. juni tager vi hul på arbejdet med en workshop i Nyborg. Alle er velkomne – læs mere i boksen.

• En national klinisk retningslinje (NKR) undersøger få spørgsmål som regel kun inden for en given lidelse.

• En klinisk vejledning beskriver bedste standard inden for både anamnese, undersøgelse, behandling osv.

– det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for.

Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

03.18. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Få tjekket dine forsikringer

H S A FL

K C BA

#detkanblivemig

Der skete noget ret enestående på Faglig Kongres. To kiropraktorer, som har været involveret i alvorlige patientskadesager, stod frem og delte deres oplevelse.

– Tanken med at få de to kolleger til at stå frem og fortælle om deres oplevelser i forbindelse med en erstatningssag var at få os som stand hen et sted, hvor det at være involveret i en sag ikke er noget, man bukker under af skyld og skam over, men noget, man taler om og handler på, fortæller direktør Henrik Wulff Christensen, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB), som var tovholder på modulet.

Sundhedspersoner har valgt en levevej, hvor man hjælper mennesker med sygdom og smerter. Når

38

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

man så oplever, at ens behandling forvolder skade eller sættes i forbindelse med en skade, kan man opleve det som en følelsesmæssig rutsjetur.

En artikel i Ugeskrift for Læger beskrev sidste år, hvordan klagesager påvirker læger og konstaterer, at ingen er upåvirket af at være involveret i en sag – se boksen.

– Det er næsten sikkert, at du som kliniker på et eller andet tidspunkt i din karriere involveres i en sag. Faktisk siger statistikken, at man som kiropraktor i gennemsnit får en sag 1 gang med ca. 15 års

mellemrum. En erstatnings- eller klagesag er jo ikke altid en fejl. Det kan være et hændeligt uheld. Men der kommer stadig en menneskelig reaktion på det. Her skal vi anvende et kollegialt netværk og kunne snakke om det, siger Henrik Wulff Christensen, som også er sagkyndig kiropraktor i Patienterstatningen.

- Uanset om man har begået en fejl eller kunne have handlet anderledes, så er det meget ubehageligt at opleve, at der rettes en negativ opmærksomhed mod ens faglige identitet.

ET RÅD FOR DIG

Hvordan påvirkes læger af sager?

Ugeskrift for Læger bragte sidste år statusartiklen ’Klagesagers indflydelse på læger’.

Her dokumenterer lægerne Søren Birkeland, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet, og Ole Nørskov, Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg, følgende: • Ingen er upåvirket af klagesager, og det er vigtigt at søge støtte af hensyn til både det faglige og privatlivet.

• Sekundær viktimisering og defensiv medicin er ofte beskrevne reaktioner.

• Der mangler fortsat viden om betydning og håndtering af klagesager samt om metoder til at befordre det konstruktive sigte og anvendeligheden i kvalitetsforbedringsøjemed.

Sekundær viktimisering er eftervirkninger hos sundhedspersoner efter fejl eller behandlingsforløb, hvor noget går galt. Det drejer sig typisk om emotionelle, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner. Opgørelser tyder på en prævalens fra en tiendedel til over 40%. Defensiv medicin er et klinisk-judicielt syndrom, som kan medføre større tilbøjelighed til at beskytte sig mod retlige konsekvenser end til at optimere behandlingen. Det kan fx resultere i øget brug af diagnostiske undersøgelser, henvisninger og kontrolundersøgelser. Nogle af disse kan være unødvendige og indebære ekstra risici, mens andre, som fx øget opmærksomhed på patientinformation og journalføring, formentlig kan have positiv betydning.

Kilde: Ugeskr Læger 2018;180:V03170257

Kontakt Dansk Kiropraktor Råd, hvis du involveres i en sag. Rådet samler og bearbejder viden om sager, etik og patientsikkerhed for at rådgive kolleger.

Anders Tromholt (formand) Nis Alnor Kenneth Ramsby Tue Secher Jensen Susanne Brogaard Krogh > DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/DKR

De to kiropraktorer, der stod frem, fortalte, hvordan deres sager havde skabt bl.a. stor usikkerhed, tvivl om egne evner og koncentrationsbesvær efterfølgende. Samstemmende anbefalede de deres kolleger at søge hjælp og være åbne.

– Mere åbenhed kan sikre, at vi, når vi oplever en sag, vil fortælle og drøfte hændelsen med vores kolleger. Vi skal have et fokus på at skabe læring af disse episoder både for patienternes og behandlernes skyld, påpeger Henrik Wullf Christensen.

Stor taknemmelighed Den flotte evaluering af modulet på Faglig Kongres taler sit tydelige sprog. Mange deltagere giver udtryk for stor ros og takker de to kolleger for at stå frem og sætte fokus på et svært, men dybt relevant emne.

De to sager, de var involveret i, er den værste form for potentiel skade, der opleves i forbindelse med behandling af hovedpine eller nakkesmerter, nemlig apopleksi i form af arteriedissektion. ’I forbindelse med’ er meget vigtige ord. For der er efterhånden et ret solidt videnskabeligt grundlag, som viser, at kiropraktorbehandling ikke

nødvendigvis er årsag til apopleksien, men ofte eksisterer der en tidsmæssig sammenhæng. Hos en ekstremt lille del af patienter med hovedpine eller nakkesmerter vil symptomerne skyldes en udiagnosticeret apopleksi, som kan komme til udtryk hos den behandler, som patienten nu har opsøgt, hvad enten det er en læge eller kiropraktor.

De to sager er foregået med flere årtiers mellemrum. Den ene i midten af 1980’erne, den anden for få år siden. Selvom kiropraktorbehandlingen ikke nødvendigvis var årsag til apopleksien, er det naturligvis alligevel meget ubehageligt at opleve, at ens patient får det meget dårligt i forbindelse med behandling og evt. påtager sig alvorlige bivirkninger af enten forbigående eller varig karakter.

Det specielle ved de to cases er, at patienterne i begge tilfælde var ret unge, kun i 30’erne. Modulet gennemgik de risikofaktorer, der kan afsløre, om en patient muligvis har en udiagnosticeret apopleksi. Det er desværre ingen facitliste, men blot karakteristika ved de patienter, som har haft en sådan apopleksi.

RÅDSFORMANDEN:

Åbenhed en forløsning En sag vil nok altid påvirke en behandler på en ubehagelig måde.

Der vil ofte være ærgrelse, frustration og en følelse af urimelighed.

Men så er det vigtigt at fokusere på hele formålet med klage- og erstatningssystemet. Det er skabt for at sikre patienter, ikke for at chikanere behandlere. Vi i Dansk Kiropraktor Råd vil altid opmuntre til at drage læring af det, der gik skævt.

Sandsynligvis kan en snak med os i rådet, kollegaer og bekendte være med til at afdramatisere det skete og få sat forløbet lidt i perspektiv. Selv om det kan være svært at tackle, er det en realitet, at det ikke er alt, vi foretager os som behandlere, der går helt som planlagt. Men siden vi alle på et tidspunkt i løbet af vores arbejdsliv sandsynligvis involveres i en sag, så vil det være en forløsning med øget åbenhed, når det hypotetiske #Detkanblivemig pludselig ændrer sig til #deterblevetmig

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

39

DKF RÅDGIVER

DER ER FORSKEL PÅ KLAGE OG ERSTATNING

Det er to forskellige ting med hver sit formål, sagsgang og ansvarlige myndighed. I en klagesag rettes kritik – i en erstatningssag konstateres, om der er sket en skade, som skal dækkes af det offentlige. Der er ingen automatik mellem en klage og en erstatning.

FLERE TYPER KLAGER KLAGER OVER ET BEHANDLINGSSTED

KLAGER MOD KONKRETE SUNDHEDSPERSONER

> STYRELSEN FOR PATIENTKLAGER

> SUNDHEDSVÆSENETS DISCIPLINÆRNÆVN

(sygehusafdeling, klinik e.l.)

KLAGER OVER OVERENSKOMST MÆSSIGE FORHOLD

(som fx service- eller adgangsforhold, honorarstørrelser osv.)

> DET REGIONALE PATIENTKONTOR

Har en region betalt tilskud til behandlingen, der klages over, bliver patienten tilbudt et dialogmøde i regionen. Behandlere kan blive indbudt til dialogmødet.

Efter dialogen skal patienten tage stilling til, om han/hun vil fastholde eller ændre sin klage. Ikke sjældent fravælger patienten at gå videre med klagen.

ARBEJDSGANGEN: Hvis der bliver klaget over dig

stpk.dk/da/behandling/hvis-der-er-klaget-over-dig/

ERSTATNINGSSAGER • Hvis en patient anmelder en erstatningssag, vurderer Patienterstatningen, om der er sket en skade. Der placeres ikke skyld eller dømmes, men om der med overvejende sandsynlighed er handlet efter bedste specialiststandard. Patienterstatningen har ansat kiropraktorkonsulenter, der bistår i vurdering af sager vedr. kiropraktorbehandling.

• Sker der en patientskade, har du som autoriseret sundhedsperson pligt til at informere om muligheden for at søge erstatning og pligt til at hjælpe med anmeldelsen, hvis der er brug for det. På Patienterstatningen.dk kan man tjekke, om en skade opfylder betingelserne for anmeldelse.

ARBEJDSGANGEN: Hvis der oprettes en erstatningssag

pebl.dk/da/skader/sagsbehandlingen

HVIS DU BLIVER INVOLVERET I EN SAG 1. Kontakt Dansk Kiropraktor Råd.

De opsamler viden om sagerne, men hjælper også med rådgivning og kollegial støtte. Du uddannet til at hjælpe andre og identificerer dig i høj grad med din faglighed. Derfor er det naturligt, at fejl, utilfredshed, skader og klager opleves som en belastning – både professionelt og menneskeligt, uanset graden af alvorlighed.

40

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2. Brug Dansk Kiropraktor Råds vejledning, hvis du skal udfærdige redegørelser og svar.

2 0 19

3. Tal om det med kolleger i dit netværk, i klinikken eller i Dansk Kiropraktor Råd, som også kan hjælpe med at finde en kollega, du kan tale med.

4. Du kan søge online information og personlig vejledning hos DKF. Styrelsen for Patientklager og Lægeforeningen har sider, der også er gode at konsultere.

5. Vær åben. Alle begår fejl, og alle kan blive involveret i en sag. Der er brug for en kultur, hvor man deler oplevelsen for at håndtere, bearbejde og ikke mindst lære og forebygge gentagelser.

www.danskkiropraktorforening.dk/patientsikkerhed

KirCACS er online Journalsystemet er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux).

Driftssikkert journalsystem

● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere.

Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

PERSPEKTIVET

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin fylder 50 år Af Helle Borgstrøm, speciallæge i almen me­ dicin, formand for Dansk Selskab for Muskulo­ skeletal Medicin

Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin, DSMM, har eksisteret i 50 år. Selskabet har i alle årene undervist læger i diagnostik, behandling og forebyggelse af reversible dysfunktioner i bevægeapparatet. Samarbejdet med de internationale organisationer, som er organiseret under FIMM, er tæt.

DSMM har medlemmer på tværs af lægespecialerne primært alment praktiserende læger, men også reumatologer, anæstesiologer, neurologer og ortopædkirurger.

Patienter med bevægeapparatsmerter har i dag ingen entydig vej gennem systemet. De kan søge

Et stort mål for fremtiden er, at alle patienter med smerter i bevægeapparatet som første led får lavet en funktionel screening med testbehandling hos deres egen læge. Hjælper behandlingen, kan lægen enten færdigbehandle eller henvise til videre behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut.

42

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

egen læge, kiropraktor, fysioterapeut eller henvises til speciallæge.

Støder patienten i sin søgen efter hjælp på en læge, der har erfaring i muskuloskeletal diagnostik og behandling, vil første undersøgelse være en funktionel screening, hvor lægen for hver dysfunktion går direkte videre i behandlingen. Vi bruger primært teknikker som Muscle Energy Technique, High Velocity Manipulation, Counter Strain Technique og Myofacial Release.

Hvorfor skal læger beskæftige sig med smerter i bevægeapparatet, når vi kan henvise til kiropraktorer og fysioterapeuter?

For det første ser jeg det som en stor fordel, at lægen, kiropraktoren og fysioterapeuten ”taler samme sprog” både i det interkollegiale samarbejde, men også over for patienten. Lægen har den fordel at kunne inddrage hele patientens helbredstilstand og bidrage med den nødvendige farmakologiske behandling og psykosociale intervention. Med lægens kendskab til muskuloskeletal medicin kan en diagnose stilles hurtigere. Er det et rent muskuloskeletalt problem, kan patienten komme i rette behandling, enten hos lægen selv eller ved en

entydig henvisning til kiropraktor eller fysioterapeut på baggrund af lægens fund.

Målet er at begrænse forsinkede behandlingsforløb, hvor patienter er i risiko for at udvikle kroniske bevægeapparatsmerter. Men det er også et mål at undgå, at patienter returneres til egen læge fra kiropraktor eller fysioterapeut til yderligere udredning af bagvedliggende diagnose, som kunne have været stillet ved første besøg hos lægen.

Et stort mål for fremtiden er, at alle patienter med smerter i bevægeapparatet som første led får lavet en funktionel screening med testbehandling hos deres egen læge.

Hjælper behandlingen, kan lægen enten færdigbehandle eller henvise til videre behandling hos kiropraktor eller fysioterapeut. Ændrer testbehandlingen ikke på patientens tilstand, så er det ikke et muskuloskeletalt problem. Lægens opgave er da at foretage yderligere udredning og evt. henvise til anden speciallæge.

Som noget nyt er den diagnostiske screening lagt ind i den systematiske efteruddannelse for praktiserende læger. DSMM håber på denne måde at øge lægernes interesse for muskuloskeletal medicin og opfylde behovet for selv at kunne screene patienter med smerter i bevægeapparatet.

DSMM har på nuværende tidspunkt cirka 400 medlemmer. 47 er diplomlæger, heraf modtager 20 læger privatpatienter. www.dsmm.org

DKF

INFO

KVALITETAKKREDITERING

Her kan du læse teasere af de vigtigste nyheder.

Find dem i fuld længde på danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Bliv politisk aktiv i DKF

Er du klinikejer, ansat i klinik eller offentligt ansat, kan du stille op til et af DKF’s udvalg senest 31. marts.

7. marts

Cecilie Testern ny praksiskonsulent i Hovedstaden

19. februar Hun overtager Jonas Lofts stilling og skal sammen med den anden praksiskonsulent, Marianne Andreasen, kvalitetssikre projekter og tiltag under overenskomsten og praksisplanen.

Hvad betyder den nye ferielov?

Hverken ansatte eller arbejdsgivere skal foretage sig noget, og ingen mister feriedage eller penge, når den ny lov træder i kraft om 1½ år, selvom den betyder en række ændringer.

21. februar

Hvad tjener en kiropraktor ansat i klinik?

6. februar DKF’s undersøgelse af løn- og ansættelsesforhold viser lønstigning, men også store forskelle.

National smerteplan på vej

5. februar Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til en national smerteplan. DKF har udpeget kiropraktor, klinisk lektor Søren O’Neill, Rygcenter Syddanmark, til arbejdsgruppen.

En del af formålet er at reducere opioidforbruget.

Hvordan virker DKF’s nye forum??

Det er meget mere enkelt end det gamle. Du kan oprette og besvare indlæg. Hvis du ønsker at følge en tråd eller hele debatforummet, skal du trykke på ”Hold øje med dette forum for nye emner”, når du er logget ind.

28. januar

Sådan logger du ind første gang: 1. Klik på ’LOG IND’ på www.danskkiropraktorening.dk 2. Klik på ’Skal du aktivere din profil, eller har du glemt dit password?’

3. Skriv den email du har registreret hos os – tryk ’Send’ 4. Skriv til ca@danskkiropraktorforening.dk ved problemer

HALVVEJS: Kun to ud af 95 klinikker akkrediteret med bemærkninger Fra 1. januar 2018 til 13. februar 2019 har Akkrediteringsnævnet behandlet 113 surveyrapporter. 95 er færdigbehandlet og samtlige er akkrediteret, kun to med bemærkninger. 28 er direkte

akkrediteret efter survey’et.

Klinikker i Region Sjælland har surveybesøg i disse måneder. Nordjylland og den nordlige del af Region Midtjylland er i gang og får som de sidste surveybesøg i efteråret.

Se de hyppigste fund, Q&A m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/akkreditering

Hjælpemidler, skabeloner, kursusdatoer m.m.

WWW.IKAS.DK

Spørgsmål rettes til Caroline Lund, Kvalitetskonsulent i IKAS: 2096 1760 eller clu@ikas.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

43

Arrangementskalender 3. april Ultralyd 8. april FNKS Generalforsamling 2019 I maj: DKF og FNKS præsenterer Faglig Aften om international kiropraktorpolitik

INSIDE

Kære kiropraktor, Har du noget på hjerte, engagerer du dig i noget kiropraktorrelevant, eller kan du noget, vi studerende bare mååå høre om, må du meget gerne kontakte os! Vi er altid interesseret i at lære nye,

spændende ting eller bare høre spændende historier fra en kiropraktors liv og virke.

Kontakt for aftale af oplæg: infofnks@gmail.com

Studerende fortæller · Første dag – en turnusassistent fortæller Jeg åbner døren ind til mit lokale, og foran mig ser jeg et dejligt lyst rum med computer, to brikse og alverdens remedier til almen medicinsk såvel som objektiv og neurologisk undersøgelse.

Jeg får åbnet journalsystemet og konstaterer, min første patient ankommer om 10 minutter. Spændingen stiger, for netop den patient bliver den første patient i mit virke som kiropraktor.

Mange tanker går gennem hovedet: ’’Ej, ej, ej er jeg klar?’’, ’’Er min ekspertise tilstrækkelig?’’

Tiden går hurtigt, og inden længe blinker det lille ikon, som antyder, at patienten er ankommet. Jeg tager en dyb indånding, puster ud, åbner døren og kalder patienten ind. Jeg giver patienten hånden, siger: ’’Goddag, jeg hedder Jacob, jeg er kiropraktor’’ og får lige nøjagtig stoppet mig selv inden endelsen ”-studerende” kommer på.

Det blev pludselig meget ægte. Nu skal jeg være kiropraktor, og folk kommer ind ad døren af netop den grund, og regner med en kiropraktors ekspertise.

Det er vildt, når man i så mange år har været ”-studerende”. Man står nu med

begge fødder nede i et virke, man så længe har arbejdet for at få lov at bestride.

Jeg var fortrøstningsfuld efter min første konsultation og følte, jeg havde kontrol over konsultationens delelementer. Noget som vi har fået meget undervisning i. For mit vedkommende på Rygcenter Middelfart. Den ’’nye’’ del, og den del der har vakt mest nervøsitet, er behandlingsdelen. Vi har gennem årene øvet os på hinanden, men det er pludselig noget helt andet, når patienterne rent faktisk har ondt. Nogen har meget ondt. Særligt ved manipulationsbehandling har jeg ved flere lejligheder tænkt: ’’Hvor meget kan jeg give den?’’

Det er learning-by-doing, og man finder ud af det hen af vejen.

Det er ikke kun faglige ting, der fylder.

Man skal lære et nyt journalsystem af kende, man skal lære at betjene klinikkens røntgenapparat, man skal lære at rekvirere en billeddiagnostisk undersøgelse, man skal lære at oprette en epikrise til egen læge. Alt sammen noget, som kommer oveni.

I alle facetter af den første tid er det rigtig rart at have gode kollegaer og en

principal, som kommer med gode råd og spørger: ’’Hvordan går det?’’, hvis man en dag ser presset ud.

Det står klart, at meget kommer med erfaring, og jeg ser lidt turnusåret som en mesterlæretid. Med det sagt, vil der komme både op- og nedture, men man lærer af begge dele. Jeg føler mig godt uddannet og ser meget frem til at lære hver eneste dag over det næste år, og forhåbentlig de følgende mange år.

Af nyuddannede cand.manu.

Jacob Fløe Aaskov – læs uddrag af hans kandidattale side 34

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formandfnks@gmail.com eller gå ind på www.fnks.org

44

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

17 efteruddannelsestilbud fra NIKKB

Ændring i gebyrer for kiropraktorers røntgenanlæg Sundhedsstyrelsens gebyr- og bidragssatser i forbindelse med strålebeskyttelse er ændret, og det har betydning for alle kiropraktorer med røntgenanlæg. Som følge af omlægning af loven om ioniserende stråling og strålebeskyttelsesparagraf 24 har Folketinget besluttet, at der i stedet for et anmeldelsesgebyr skal være et årligt gebyr for røntgenanlæg. Ændringen omhandler: • Gebyrpligtig strålingsgenerator eller en lukket radioaktiv kilde ­godkendt til mobilt brug • Højaktive lukkede radioaktive ­kilder Gebyret, som Sundhedsstyrelsen opkræver for sit arbejde med strålebeskyttelse, er ændret sidste år.

Det ses dog først af opkrævningerne, som kiropraktorklinikker og andre har modtaget i december 2018 eller i januar 2019. De nye gebyrers størrelse afspejler risici ved kilderne. Desuden er en række engangsgebyrer (anmeldelsesgebyrer) omlagt til årsgebyrer, der tager højde for de løbende udgifter til blandt andet tilsyn.

www.sst.dk/da/ straalebeskyttelse/gebyrordning

Du har sikkert set det: NIKKB’s katalog med 17 spændende tilbud om efteruddannelse er udkommet. Kataloget indeholder kurser indenfor områderne Kommunikation, Diagnostik, Patientforløb, Behandling og Klinikpersonale, både som hands-onkurser og webinarer.

Desuden vil der være mange gode efteruddannelsestilbud på det faglige program til DKF’s årsmøde i november.

Kurserne er sprængfyldte med relevant viden fra dygtige undervisere, og når du har deltaget i et NIKKBefteruddannelseskursus, skal du ikke tænke på at registrere det – det sker helt automatisk. Der er ganske enkelt ikke nogen god grund til ikke at deltage i kurserne. nikkb.dk/images/Efteruddannelse

NIKKB-forsker med til at introducere GLA:D® Ryg i Canada Samtidig med, at GLA:D® Ryg har taget hul på en ny række kurser i Danmark, har Alice Kongsted været i Canada sammen med Line Thomassen og Jesper Høeg fra ­Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, for at ­introducere konceptet i det store land.

I perioden 4.-13. februar underviste de tre danskere sammen med bl. a. Greg Kawchuk canadiske kiropraktorer og fysio-

terapeuter i GLA:D® Ryg-konceptet, der i Canada har fået navnet GLA:D® Back.

Også i Australien er der interesse for GLA:D® Ryg. Australierne er i øjeblikket ved at undersøger mulighederne for at finansiere konceptet, og på sigt kan der også blive tale om at introducere GLA;D® Ryg i Norge og Kina.

Jan Hartvigsen talte til EU-politikere I februar fik en delegation fra den europæiske kiropraktororganisation ECU mulighed for at tale ved en høring i Europaparlamentet om de udfordringer, som smerter i muskler og led betyder i Europa. Hovedtaler var professor Jan Hartvigsen fra SDU og NIKKB. Han påpegede bl. a., at ”problemer i muskler og led har store konsekvenser og er ikke kun et sundhedsproblem - men

også et socialt og samfundsmæssigt problem.” Formålet var at få muskel- og skeletsmerter på EU’s dagsorden og at gøre opmærksom på, hvad kiropraktorer kan tilbyde for at afhjælpe problemet.

bit.ly/2TiDupK

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

45

kreds Nyt fra din

KKF SJÆLLAND

KKF MIDTJYLLAND

KKF SYDDANMARK

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich:

Siden sidst

Siden sidst

I Region Midt er næste roadshow tirsdag14. maj - sæt kryds i kalenderen. Klinikerne rundt omkring i regionen er i fuld gang med at blive akkrediterede. Arbejdet med praksisplan for kiropraktorerne i Region Midt er godt i gang. Der har været holdt 3 møder, senest den 20/3.

Udarbejdelsen af den nye praksisplan er påbegyndt. Det er medlemmer af SU, der i samarbejde med regionens repræsentanter og praksiskonsulenten, der står for dette. Tak for besvarelserne af spørgeskemaet vedr. praksiskapaciteten.

Aktiviteter: Roadshow om røntgen 9.maj, sæt allerede kryds i kalenderen. Mere information senere.

KKF NORDJYLLAND

KKF HOVEDSTADEN

Formand Kirsten Sillehoved:

Formand Susanne Bach:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Siden sidst

Siden sidst

Siden sidst

7. maj kommer NIKKB med roadshow om emnet: Røntgen. I SU har de travlt med Praksisplanen.

Deri skal indgå 3 vigtige punkter: 1. Hospitalsansat kiropraktor.

2. Hvert kvartal skal regionens ”Kontor for Patientsikkerhed” sende mail med de utilsigtede hændelser, som er anmeldt.

(I 2018 var der 39 hændelser).

3. Bruge KirPacs til gensidig udveksling af billeder til/fra hospitalerne.

Nu er det blevet vores tur til at gennemgå akkrediteringsprocessen, og det var to velbesøgte IKAS-møder, der blev afholdt i januar. Vi skal alle have opdateret kursus i førstehjælp, og det har vi valgt at tilbyde i KKF-regi. Der vil blive afholdt 3 kurser med max 16 deltagere på hvert kursus, alle fra kl 18-21: 30/4 ved Kiropraktisk klinik i Hadsund, 7/5 i Aalborg ved Kiropraktisk Klinik Stengade og 13/5 i Hjørring hos Kiropraktorerne Hjørring. Deltagerne har fået besked på mail, hvornår de skal på kursus.

Sæt kryds i kalenderen 15/5, hvor NIKKB’s roadshow om røntgen kommer til Region Nord.

ÅRSMØDE 2019

I Region Hovedstaden er fokus i kredsbestyrelsen de kommende måneder på pakkeforløbene. Tallene taler deres tydelige sprog – vi bruger ikke pakkerne nok! Ca. 50% af regionens klinikker anvender stort set ikke pakkerne. Vi vil forsøge, sammen med regionsadministrationen og praksiskonsulenterne, at danne os et billede af, hvad der kan ligge til grund for det lave forbrug. Bestyrelsen vil herefter lave et kredsforeningsmøde, hvor brugen af pakkerne er tema.

NYHED: NU 3 DAGE! Fagdag, medlemsdag og politisk dag!

Horsens, here we come!

2019 er et år med generalforsamling. Dén holder vi lørdag den 9. november, men sæt også ring om den 7. og 8., hvor DKF og NIKKB præsenterer spændende kurser og oplæg for alle.

Torsdag 7. november udbyder NIKKB kurser, der falder inden for den systematiske efteruddannelse. Blandt andet gentages det populære psykologi-kursus med professor Tamar Pincus, som blev udbudt på Faglig Kongres.

Fredag 8. november er medlemsdag med oplæg og workshops om emner, der handler om kiropraktorers arbejdsliv i meget bred forstand. Oplæggene er ved at blive tilrettelagt, men det ligger allerede nu fast, at det handler

46

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 19

om ledelse, professionalisme og faglig identitet, og at foredragsholder Sagar Constantin vil stå for et fælles oplæg om formiddagen.

Om eftermiddagen den 8. udbyder vi i samarbejde med FNKS et spor målrettet studerende, der ligesom i 2017 kan overnatte gratis i en nærliggende hytte. Fredag aften inviteres alle til at deltage i debat om et aktuelt emne.

Lørdag går det løs med generalforsamling fra morgen til sen eftermiddag, og kl. 19 starter den famøse årsfest med middag og et overflødighedshorn af underholdning.

De tre dage foregår i Horsens på Hotel Opus, hvor DKF holdt generalforsamling i 2010.

HVORNÅR: 7., 8. og 9. november HVOR: Hotel Opus i Horsens

GODT AT VIDE • DKF’s generalforsamling finder sted i ulige år • Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse og medlemmerne af Dansk Kiropraktor Råd er alle på valg • Afgående bestyrelse og råd er forpligtet til at stille forslag til hhv. ny fuldtallig bestyrelse og nyt fuldtalligt råd, herunder forslag til ny formand.

Læs om frister m.v. på danskkiropraktorforening.dk/ gf eller i DKF’s love under ’Om os’ og ’Medlemsforhold’

Har du overblik?

Din pensionsaftale er optimal, når den er tilpasset dine konkrete behov og ønsker.

Det kræver overblik – og det kan du få med rådgivning fra Willis Towers Watson.

Rådgivningen er gratis for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr og ultralydsudstyr • Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench • Cervical Chair - design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf - til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Ultralydsudstyr fra Alpinion • Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk Tel: +45 8644 5122