Page 1

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2016

DET BEDSTE FRA BEGGE VERDNER

Efter 5 års turné på hospitalsafdelinger er Danmarks anden specialkiropraktor klar til en karriere, der bygger bro mellem sygehusvæsenet og privat praksis. SIDE 12

Robotterne kommer

Kiropraktoren hjælper flest

Opfandt nyt skema til børn

Kan de gøre en forskel i klinikken og for patienterne? s.4

Migræne & Hovedpineforeningen har sammenlignet behandlere s.20

Det eksisterende duede ikke, viste specialestuderende og vandt pris s.28


KORT NYT

27/4

Faglig Aften 2016 DKF og FNKS inviterer studerende til karriereeksperimentarium på Syddansk Universitet i Odense. Danskkiropraktorforening.dk/ arrangementer

8 nye kandidater på vej ud i en bevægelig virkelighed

2

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

”Små børn bruger deres krop og bevægelser til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. De er helt naturligt i bevægelse hele tiden, og det er det, vi skal støtte som forældre, institutioner med mere med de nye anbefalinger”. Sådan skriver Sundhedsstyrelsen om sine anbefalinger for fysisk aktivitet hos 0-4-årige. De består af to ark: 1 side med anbefalinger målrettet børn under 1 år – og 1 side til de 1-4-årige. Sundhedsstyrelsen har også udgivet to publikationener: ”Sundhedsmæssige effekter af fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-4-årige børn – en systematisk litteraturgennemgang”, som sam-

ler evidensen og er målrettet sundhedsuddannede, samt ”Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige”, som formidler viden om motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige til primært fagpersoner i den kommunale forvaltning, der beskæftiger sig med små børn, bevægelse og sundhed.

Find de nye anbefalinger på: www.sst.dk

Foto: Søren Weile

– Der er brug for jer! Sådan lød de opmuntrende ord fra dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Ole Skøtt til de nyudklækkede kandidater i klinisk biomekanik. Alle står de nu på spring til at yde rygdækning til det store antal danskere med ondt i muskler og led. De er heldige at komme ud i en branche uden arbejdsløshed. Men samtidig til en virkelighed i et sundhedsvæsen med mange udfordringer. Udfordringer var også et centralt emne i talen fra Casper Glissmann Nim, som repræsenterede kandidatholdet. Men udfordringerne i studietiden er blevet overvundet i et stærkt fællesskab på en uddannelse, som fik mange rosende ord med på vejen. Dagens festtale stod forskningsleder, professor Berit Schiøttz-Christensen fra Rygcenter Syddanmarks medicinske rygafdeling for. – Nu kalder pligten, sagde hun, og spandt tråde fra det centrale ord ”manipulation” til den hverdag, som kandidaterne vil møde, hvor mange ikke kender deres faglighed, men hvor de må tro på sig selv og deres evner. – Tag kampen, den er det værd. Husk at manipulation ikke kun er noget, man gør med hænderne. I har med jeres uddannelse lov til at udøve den alle steder.

Anbefalinger til de allermindste

DKF’s næstformand Silkeborg-kiropraktoren Michael Christensen (35 år) blev 9. december valgt til næstformand i DKF. Michael Christensen er indehaver af klinikken Kiropraktorerne i Skolegade i Silkeborg, hvor hustruen Lisbet Due også er ansat som kiropraktor. Michael Christensen har været medlem af DKF’s bestyrelse siden 2013, og er formand for

2 0 16

Uddannelsesrådet og repræsentant i Syddansk Universitets aftagerpanel for klinisk biomekanik. Desuden er Michael Christensen DKF’s repræsentant i Landssamarbejdsudvalget og Kiropraktorfonden. Han er uddannet kiropraktor, cand.manu., fra Syddansk Universitet i 2007.

2 5 FRA

TIL

1. januar ændrede Sundheds- og Ældreministeriets koncern sig og består nu af 1 departement og 5 styrelser: • Sundhedsstyrelsen er fortsat øverste sundhedsmyndighed, men er slanket, da opgaver med tilsyn, autorisation, godkendelse af lægemidler mv. er udskilt. • Styrelsen for Patientsikkerhed er ny og en sammenlægning af Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens tilsynsenheder. Den ny styrelse fører tilsyn, tildeler autorisation og ret til selvstændigt virke m.v. • Lægemiddelstyrelsen, der i 2012 blev lagt ind under Sundhedsstyrelsen, er genetableret som en selvstændig styrelse. • Sundhedsdatastyrelsen er også ny og består af Nationalt Sundheds-It (NSI), som er udskilt fra Statens Serum Institut. • Statens Serum Institut har afgivet NSI, som er omdannet til en selvstændig styrelse.


INDHOLD Tag til ECU-kongres. . . . . . . 16 For første gang i 10 år kan danskere deltage som medlemmer

Den nye prolaps-NKR. . . . 18

Gik du glip af NIKKB’s roadshow om den nye NKR, så læs med her og bliv opdateret

LEDEREN Formand Lone Kousgaard Jørgensen.

KirCACS.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 12 klinikker har underskrevet abonnementsaftaler

Forsikringstips.. . . . . . . . . . . . . . 36

Foto: Søren Weile.

Fuld beskæftigelse – et positivt, men ærgerligt problem I 2015 slog kiropraktorerne i DanDen største udfordring i vores fag er dog mark igen patientrekord. For tredje år i træk! ikke administrativt bøvl, selvom det såmænd Siden 2002 – det var det år, jeg blev færdig kan være irriterende nok. Den største udfordring er, at vi mangler hænder. Mange hænder. med min uddannelse – er antallet af patienter, De opslåede kiropraktorstillinger på sygeder hvert år opsøger en kiropraktor steget med husene kan ikke besættes – eller sørgeligt iro26% svarende til 75.000 ekstra. Det er altså stor fremgang på de bare 13 år, nisk: de besættes med læger. Og når en klinik jeg har været i gang. ønsker en kiropraktor mere i Det er naturligvis enormt teamet – ja, så er det bestemt positivt, at så mange danskeikke altid, det kan lade sig gøre re vælger kiropraktor – ikke – slet ikke hvis klinikken ligger Siden 2002 er antalmindst set i lyset af, at der lidt væk fra de store byer. let af patienter, der faktisk er mange mere eller Heldigvis har vi fået øget hvert år opsøger en mindre lødige alternativer OG optaget på uddannelsen, men kiropraktor steget samtidig ikke megen offentlig der går altså et par år, inden vi med 26% svarende til støtte at hente – hverken høster frugterne af dette. Så 75.000 ekstra. økonomisk eller moralsk. spørgsmålet er: hvordan skal Men hvor kommer de vi løse denne udfordring? mange patienter fra? For det første er det Indtil videre glæder jeg mig naturligvis over, åbenlyst, at vi er blevet mange flere kiroprakat det går så godt, at vi er et af de få akadetorer, siden vi fik uddannelsen på Syddansk miske fag med fuld beskæftigelse, masser af Universitet. patienter, ganske god indtjening og også, at vi For det andet har vi gennem de senere år efterhånden ser flere og flere nordmænd i det fået et langt bedre samarbejde med lægerne. nordjyske. For de norske kiropraktorer, hvoraf flere Og for det tredje, så mener jeg, vi kan takke er uddannet på Anglo-European Chiropractic den voksende udbredelse af sundhedsforsikringer for en del af fremgangen – jeg ser College i England, har fået øjnene op for, at i hvert fald dagligt patienter, som får deres det nordlige Danmark er tættere på Oslo end behandling betalt af et forsikringsselskab. At Nordnorge. forsikringspatienterne så medfører en masse administrativt bøvl, arbejder vi hele tiden på at gøre noget ved. www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Med faste procedurer og dialog klarer Rygcenter Aarhus sine sundhedsforsikringspatienter

DK’s første . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Center for Sundhed i Muskler og led holder den allerførste forskningskonference

Kultur på recept. . . . . . . . . . . . . 43 Kan maleri, museumsbesøg og kor afhjælpe ondt i ryggen?

Udgiver  Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør  Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 2 2016 Udkommer 10. juni Annoncedeadline 18. maj Artikelforslag – kontakt redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media - Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Heidi Lundsgaard

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

3


[SPOT

PÅ ROBOTTER

]

E N R E T T O B O R R E M KO M

Priserne på robotter styrtdykker samtidig med, at deres regnekraft eksploderer. Vi står over for en velfærdsteknologisk revolution, vurderer eksperter. Hvornår ser vi de første robotter i kiropraktorklinikkerne? Hvordan kan de gøre en forskel?

Af Thomas Davidsen, freelancejournalist Foto: Heidi Lundsgaard

4

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16


Hvad er det første, der dukker op i bevidstheden, hvis man siger: ’robotter i kiropraktik’?

verdens førende fysiker Stephen Hawking til at råbe vagt i gevær. ’Den kunstige intelligens kan tage magten fra os, hvis vi ikke passer på’, mener de. I dag kan robotterne ”se” med den samme form for sensorer, som gør det muligt for Google at lancere en selvkørende bil.

Udføres øvelserne rigtigt?

I

diagnosticeringen, registreringen, monitoreringen, dokumentationen, forebyggelsen og genoptræningen af muskel- og ledproblemer står robotter klar til at kunne levere højere kvalitet end behandlerne selv. Men i den direkte kontakt med patienten er kiropraktoren og andre behandlere urørlige et langt stykke ind i fremtiden. En ny generation af intelligente robotter til en mere og mere overkommelig pris står klar til at rykke ud i samfundet. De er nu så intelligente, og deres potentiale for at blive endnu mere intelligente er så tydeligt, at det får verdens rigeste forretningsmand Bill Gates og

Og på Syddansk Universitet har forskere kunnet trække på den rivende udvikling inden for sensorer, som bilindustrien har drevet fremad: Sensorsystemet ’ViMove’ er nu helt fremme ved den endelige testfase. Med et pandebånd fastspændes det til en patients nakke og registrerer præcist, om de anvisninger på nakkeøvelser, patienten har fået hos kiropraktoren, udføres rigtigt – både med hensyn til kvalitet og kvantitet. Den næste generation af robotter kan også ”høre” og ”tale”, hvilket kommer til at gøre dem meget nemmere at instruere for en fagprofessionel, der kender sit eget fag ud i hjørnerne, men som ikke ved noget om robotter. Implementeringen, som ofte har været en barriere ved indkøring af ny teknologi, er derfor også snart overkommet. Sidste år bestod de første robotter i verdenshistorien Turing-testen, der er en robotvision fra midt i det 20. århundrede: Robotten skal, for at bestå testen, i fem minutter kunne holde en chat kø-

rende med et menneske på et niveau, hvor mere end 70% af forsøgspersonerne tror, de kommunikerer med et rigtigt menneske. Inden længe kan robotterne også ’tænke’. Robotterne kan nu ”læse” hjernebølger, hvilket gør det muligt for en 100% lam person at flytte cursoren fra bogstav til bogstav på en computerskærm – ved at tænke på bogstavet! Hvordan sådan en teknologisk landvinding kan ende med at få af relevans for robotter på kiropraktorklinikken, ligger ikke lige for. Ifølge ph.d.-studerende, kiropraktor Bue Bonderup Hesby, som på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet er ansvarlig for projekt ’Vimove’, er det svært at forudsige, hvilke teknologiske opfindelser der kan få praktisk relevans i en specifik sammenhæng. ”Alle teknologierne smelter sammen i disse år og udvikler hinanden i et højt tempo. Det er meget svært at spå om, hvad fremtiden bringer. Men der er ingen tvivl om, at vi med den nye generation af robotter, der er på vej, står over for en velfærdsteknologisk revolution”, vurderer Bue Bonderup Hesby.

Kiropraktoren kan ånde lettet op Hvad er det første, der dukker op i bevidstheden, hvis man siger ’robotter i kiropraktik’? Ikke usandsynligt en eller anden form

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

5


[SPOT

PÅ ROBOTTER

]

for menneskelignende robotarm, der tager fat i fru Jensens nakkehvirvel. Ikke bare stjæler den arbejdspladser, den gør det med kolde hænder. Det perspektiv er der intet, som tyder på, bliver til virkelighed før et meget langt stykke ind i fremtiden, er eksperterne enige om. Kiropraktikkens kerneydelse – interaktion med patienten og kiropraktorens hænder på patientens krop - er spundet ind i så meget erfaring, intuition, fornemmelse og fingerspitzgefühl i ordets bogstaveligste forstand, at de robotter vi kender i dag, såvel som dem, vi kan forestille os lige rundt om hjørnet, kommer håbløst til kort, mener Bue Bonderup Hesby. ”Robotterne skal have virkeligheden kvantificeret for at kunne navigere i den. Og den eneste måde, det kan foregå på, er ved, at mennesker leverer de relevante informationer til den. Men der er jo mange ting, en kiropraktor gør uden at vide det

E D E F Ø R S TE R O B OT T R ER PÅ VEJ Træningsrobotter og sensorer, der kan måle bevægelser, er de robotløsninger, der hurtigst vil ankomme til kiropraktorklinikken, mener civilingeniør på Mærsk McKinney Møller Instituttet, lektor Anders Stengaard Sørensen. 6

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

”Ikke mindst er vi endnu langt fra at kunne kvantificere den menneskelige kontakt mellem patienten og behandleren, som spiller en stor rolle”

eller uden at kunne beskrive det. Ikke mindst er vi endnu langt fra at kunne kvantificere den menneskelige kontakt mellem patienten og behandleren, som jo spiller en stor rolle”, siger Bue Bonderup Hesby. Kiropraktoren kan altså ånde lettet op. Den invasion af robotter i samfundet, som eksperterne er enige om, vi vil se de kommende år, kommer ikke til at koste arbejdspladser, men vil til gengæld hæve kvaliteten. Så patienterne kan se frem til et løft. For i diagnosticeringen, registreringen, dokumentationen, genoptræningen og kiropraktorens mulighed for at følge med i, hvad patienten laver af unoder uden for konsultationen, står robotteknologien klar til at tage over med en bedre kvalitet end den, som den nuværende teknologi, i samarbejde med den fagprofessionelle, kan levere.

Af Thomas Davidsen, freelancejournalist Foto: Heidi Lundsgaard

Ifølge Anders Stengaard Sørensen skal 3 ting være opfyldt, før man kan tale om en robot: 1) En robot er et system med en computer i centrum, som er ’hjernen’. 2) Der er mindst én sensor – én ”sans”. 3) Der er mindst én motor, som gør, at computeren på baggrund af det den har sanset, kan påvirke verden. En robot er altså intelligent, den baserer sin intelligens på noget, den kan registrere, og så kan den aktivt skubbe til verden. Den gør noget.

Kiropraktor udvikler sensorer til nakkesmerter Bue Bonderup Hesby, kiropraktor, ph.d.studerende, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, er ansvarlig for projekt ’Vimove’. Han udvikler sensorer, der indgår i teknologier til nakkesmerter, der stråler ud i armen - cervikal radikulopati (CR). Behandlingstilbuddet til denne diagnose er retningsspecifikke, stabilitetstrænende og holdningskorrigerende øvelser. Projektet beskriver forskelle i udvalgte patienters kropsholdning, deres måde at bruge nakkemusklerne på samt endelig deres måde at bevæge sig på. Teknologierne skal ligeledes kunne registrere smertebetingede ændringer ved bevægelser, som kan angives af forsøgspersonerne via en app. www.patientathome.dk/projekter/sensorertil-traening-mod-nakkesmerter.aspx

”Problemet med den definition er, at den også passer på en moderne radiator-termostat eller en smartphone. Intelligente systemer vi, uden at tænke over dem som robotter, bruger hver eneste dag. Der er flydende grænser rundt om hele området for robotteknologi. Lige præcis hvor den lapper over i kunstig intelligens, sensor-teknologi og Big Data, er der ingen, som endnu har defineret helt præcist. Robotteknologien ankommer, ligesom al anden ny teknologi, næsten umærkeligt. Der vil ikke komme en bestemt dag, hvor vi vil sige: ’Det var den dag, robotterne ankom til kiropraktorens klinik’. Det hele foregår i en glidende proces”, siger Anders Stengaard Sørensen. Det er inden for to hovedkategorier, at udviklingen hurtigst vil blive relevant for behandlingen af muskel- og ledproblemer, vurderer han.


Før du køber: prøv selv robotten Adskillige private klinikker i sundhedssektoren har investeret dyrt i nye og smarte velfærdsteknologiske produkter. ”Tænk jer godt om, før I investerer”, er civilingeniør Anders Stengaard Sørensens råd til teknologiinteresserede kiropraktorer: ”Der er mange eksempler på, at man investerer dyrt, men af en eller anden grund får man ikke brugt udstyret som tiltænkt. Det behøver

Erfaringer fra industrien Udviklingen inden for sensorer gør, at de første produkter, der kan forbedre kiropraktorens muligheder for at diagnosticere og være en mere direkte aktiv medspiller i genoptræningsforløb, er på vej ud på markedet. ”Hvis en sensor kan gøre folk opmærksom på, at de sidder forkert med deres nakke, når de sidder ved en computer, så kan det blive en uvurderlig hjælp i forebyggelse og genoptræning. Informationen skubber til adfærden”, siger Anders Stengaard Sørensen. Til dataindsamling og dokumentation er sensorerne også meget effektive. ”På Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet arbejder vi med at udvikle nye sensorer for at dække behovet for at måle ting, vi ikke kan måle endnu. Det kan være helt banale ting som en skridttæller, som virker på gangbesværede. Det gør dem, man kan købe nu ikke. Det lyder ikke af noget særligt, men i mange tilfælde vil en robot ikke tage sig ud som noget særligt. Det er blot en maskine, der kan tage sig af nogle ofte ret lavpraktiske ting”, siger Anders Stengaard Sørensen. På instituttet arbejder man også med at udvikle måleinstrumenter i forbindelse med træningselastikker, som er populære til hjemmetræning. Trækker man hårdt nok? ”Her bringer man 25 års erfaring med robotter fra industribrug med ind. På skibs-

ikke være fordi, produktet ikke holder, hvad det lover. Det kan være små praktiske hurdler, der gør, at det ikke fungerer i hverdagen. Mit bedste råd er, at man skal prøve udstyret i praksis. En uge er ikke nok. Efter tre uger får man en kropslig fornemmelse af, hvordan udstyret fungerer. Hvis svaret er: ’Nej, det ville jeg ikke selv bruge”, så lad være med at købe det”, siger Anders Stengaard Sørensen.

værftet handler det hele om bevægelse, afstand og kraft, og det gør det også i træning. Derfor har vi lige nu rigtig meget succes med at udvikle sensorer til specifikke træningsformål”, fortæller Anders Stengaard Sørensen. Sensor- og robotteknologi kan med stor fordel anvendes i undersøgelse og diagnostik ved at supplere kiropraktorens vurdering med objektive måledata, vurderer han. “Med den nye teknologi kan man måle kraft, hastighed og stabilitet igennem en bevægelsesbane og små detaljer i bevægelsen af kropsdele. Data, der med fornuftig visualisering, kan hjælpe behandlere til at skabe et objektivt grundlag i undersøgelsen, som også kan bruges til løbende opfølgning. På samme måde som en blodtryksmåler giver objektive data i undersøgelsen”, siger Anders Stengaard Sørensen.

en modstand ind. Træningsmæssigt kunne man i princippet have opnået det samme med en dampmaskine og et svinghjul. Og så alligevel ikke, for det hele handler netop i høj grad om, at det skal være enkelt, funktionelt og til en overkommelig pris. Dem, der fx laver excentrisk styrketræning med max effekt, hvor man træner musklen imod sin normale brugsretning, efterspørger sådan en robot. Musklen er ca. tre gange stærkere, når den skal forlænges, end når den skal trækkes sammen. Det kan du træne, hvis du tager en 50 kilo sæk ned fra en hylde. Udfordringen er bare, hvordan du får den op igen, så du kan tage den ned én gang til. Det er et stort problem for dem, der laver excentrisk træning. Så vi arbejder nu på at levere en robot til formålet”, fortæller Anders Stengaard Sørensen.

Træningspartneren

Hvis man skal tro professor og robotforsker på Aalborg Universitet, Ole Madsen, kommer vi til at opleve prisfald på robotter, som vil ligne dem, vi kender fra mobiltelefonen, der i 1990 kostede 25.000 kr. Dengang var det stort set kun taxaselskaberne, Falck og politiet, der havde én. Men da først teknikken muliggjorde salg til private, kom prisfaldene i kvantespring. I dag kan man få en Nokia for 150 kr. ”Det er den samme udvikling, vi skal vente os af robotterne. For 10 år siden kostede en simpel industrirobot en million kroner. I dag koster den ca. 300.000 kr. Hvis man blot viderefører de kurver, som beskriver prisudviklingen, så koster en robot 50.000 kr. om et par år. Om 5-10 år er det mit bud, at man kan købe avancerede robotter til mellem 10- og 20.000 kr. – og så har vi en anden verden”, siger Ole Madsen.

Den anden hovedkategori, som inden længe vil være relevant for kiropraktorklinikken og patienterne, er robotter, som skubber fysisk til patienten ved hjælp af en kraft. Træningsrobotter, som rent faktisk bliver en træningspartner. ”Den type robotter er gået hen og blevet meget fleksible. Man kan i dag definere en bevægelse blot ved at gøre bevægelsen. Så gentager robotten bevægelsen og lægger Denne robotarm sidder på Universal RoboTrainer, som bor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet. Robotarmen kan hjælpe patienter med specialiseret og personlig genoptræning ved at understøtte specifikke bevægelser. Sensorer sikrer automatisk tilpasning til patientens niveau og fremskridt. I projekter, som bl.a. lektor, civilingeniør på Anders Stengaard Sørensen arbejder på, er det også hensigten at gøre det let for behandlere at opsætte træningsprogrammer og gøre robottræningen så motiverende som muligt for patienten.

Priserne styrtdykker

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

7


[SPOT

PÅ ROBOTTER

Når forskerne har indsamlet nok data om fx en muskelsvaghed, kan robotten programmeres til en målrettet indsats, der forbedrer styrken.

]

ROBOTTERNING I FO R S K På Faculty of Rehabilitation Medicine på University of Alberta i Canada har kiropraktor og professor Greg Kawchuk udviklet en robot til rygsmerter og muskelsvagheder.

Den kan måle, hvordan en person bruger sine muskler i forskellige situationer, hvor kroppen udfordres i diverse udfordrende stillinger. Robotten er udviklet i forskningsøjemed og skal give en større forståelse af årsagen til fx en rygsmerte, men den kan samtidigt vise sig at kunne blive en ny værdifuld teknik, der kan hjælpe med at gøre behandlingsindsatser mere præcise. Den virker som en bevægelsessimulator. Forsøgspersoner får påsat 10-12 sensorer, som nøjagtigt kan registrere aktiviteten i en given muskelgruppe. Derefter skal personerne træde op på en platform, som bliver aktiveret og bevæger sig op og ned. Personen har en laserpointer påsat hovedet eller brystet og skal forsøge at rette den mod et bestemt punkt på væggen. Imens kan forskerne måle aktiviteten i forsøgspersonens muskler og observere, hvordan og hvilke muskler personen bruger, fx om vedkommende over- eller underkompenserer musklerne i de udfordrende stillinger. Når forskerne har indsamlet nok data om fx en muskelsvaghed, kan robotten programmeres til en målrettet indsats, der forbedrer styrken. Robotten kan fx også efterligne belastningssituationer fra hverdagen, som fx kan være med til at finde ud af en evt. sammen-

8

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

hæng mellem et bevægelsesmønster eller belastninger i hverdagen. Eksempelvis kan forskerne måle, hvordan et chaufførsæde bevæger sig undervejs på en given rute og bagefter programmere robotten til at efterligne det – med chaufførren ”ombord”. På den måde kan forskerne måle, hvordan vedkommendes muskler reagerer på en typisk rute. ”Forskningen i muskelvævet har været præget af ’trial and error’. Man prøver sig frem og ser, hvad der virker. Med robotten kan vi måle så præcist på vævet, at vi kan arbejde os baglæns hen mod, hvordan kiropraktoren skal trykke på rygraden”, siger Greg Kawchuk og uddyber: ”Robotten hjælper os med bedre at forstå, hvordan ryggen arbejder. For ryggen bevæger sig ikke i rene simple bevægelser, men i kombinationer af komplekse bevægelser og robotten hjælper os med at forstå grundlaget for de bevægelser.” Greg Kawchuk er specielt glad for, at hans robot passer godt ind i den herskende fremtidstrend: Det personaliserede sundhedsvæsen, hvor ny teknologi sikrer individuelt målrettede og dermed mere præcise behandlingstilbud. Mange oplysninger er fra artiklen ’Rise of the robot’ af Stefan Dubowski: canadianchiropractor.ca/research/rise-of-the-robot-2869

Hvad er ellers i gang? • App til hjemmetræning af nakkesmerter. Skal vejlede i øvelser, måle smerter og formåen samt motivere og stimulere, men også oplyse om diagnose, forløb og prognose samt give mulighed for at kommunikere med andre patienter og behandlere. • Program til borgere med kroniske smerter, som ved at indtaste enkelte data om deres smerter og tilstand får et visuelt og numerisk testresultat, der kan hjælpe dem med at formidle smerterne til sundhedspersonale, arbejdsplads og pårørende. • Mobil sundhedsteknologi til kvinder med osteoporose. Skal støtte patienten i at håndtere diagnosen og træffe beslutninger i samråd med de sundhedsprofessionelle. • Telemedicinsk konsultation med smertepatienter. Skal fremme smertepatienters aktive deltagelse i behandlingsforløb, sikre lettere adgang til smertebehandling, øge effektivitet, undgå afbud og skabe bedst mulig udbytte og tilfredshed.

www.patientathome.dk

Danske sites om velfærdsteknologi og robotter • www.patientathome.dk Dansk platform for forsknings- og innovationsprojekter med fokus på velfærds- og sundhedsteknologier til den offentlige sektor. • www.welfaretech.dk Markedsdreven klynge for sundhed og velfærdsteknologi i Danmark.


4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • NYT Optisk zoom plus • NYT Software interface • NYT Integreret Wi-Fi modul • NYT forbedret fiberkabel • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms Leasing: 4.085,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

MED-TECH Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@med-tech.dk www.med-tech.dk l

l

l

l

l


NYT OM VIDEN

Hvordan udvikler en lumbal diskusprolaps sig? Viden om hvordan størrelsen på lumbale diskusprolapser medfører ændringer i andre spinale strukturer, kan give klinikeren en bedre forståelse for den naturlige historie og konsekvenserne af prolapsen. For at kaste mere lys over dette har forskerne Per Kjær, Andreas Tunset, Eleanor Boyle og Tue Secher Jensen fra Institut for Idræt og Biomekanik, Rygcenter Syddanmark og NIKKB gennemført en undersøgelse, der havde til formål at undersøge ændringer af og sammenhænge mellem størrelsen af lumbal diskusprolaps, durasækkens areal og diskushøjde over en otte-årig periode. Ved at undersøge MR-skanninger foretaget af personer fra kohorten ”Fynske Rygge” med lumbal diskusprolaps, som blev skannet som henholdsvis 41-, 45- og 49-årige, blev forskerne i stand til at drage konklusioner vedrørende de nævnte ændringer og sammenhænge. De fire forskere kom frem til, at mere end halvdelen af lumbale diskusprolapser ikke ændrer sig over en fire- til otte-årig periode, men at jo større en prolaps er, jo større reduktion af både durasækken og diskushøjden vil man se fire til otte år senere. Det er ukendt, hvorvidt reduktionen over tid kun er forårsaget af diskusprolapsen, eller om andre faktorer også spiller ind. Forskerne opfordrer til yderligere forskning for at få fastslået sammenhængene mellem udvikling af lumbal diskusprolaps og en afklaring af patienternes symptomer. Undersøgelsen er publiceret i artiklen Progression of lumbar disc herniations over an eight-year period in a group of adult Danes from the general population – a longitudinal MRI study using quantitative measures i tidsskriftet BMC Musculoskeletal Disorders i januar 2016. Læs abstrakt og bestil artiklen her: www.nikkb.dk/publikationer/334

10

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

Forskerne bag app’en til rygpatienter kommer fra Danmark, Norge, Skotland, Frankrig og Holland. Her står de foran Nidarosdomen i Trondheim, hvor de mødtes i januar.

En app til rygpatienterne Forskere på Center for Sundhed i Muskler og Led, Syddansk Universitet, og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) udvikler en app til mennesker med kroniske smerter i lænden. Som den første af sin art er den baseret på forskning. – Center for Sundhed i Muskler og Led skal sammen med Det Nationale ForskningsCenter for Arbejdsmiljø og forskere i Norge, Skotland, Frankrig og Holland lave en app, som er nem at bruge for patienter med smerter. App’en skal hjælpe patienterne til selv at afprøve den måde, de bedst afhjælper og styrer deres smerter på, fortæller Karen Søgaard, professor i fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet, til sdu.dk Projektet løber indtil 2020, og SDU-forskerne kommer for alvor på banen, når app’en skal testes. – Center for Sundhed i Muskler og Led skal stå i spidsen for den forskningsmæssige afprøvning af app’en, når

vores udenlandske kolleger har udviklet den. Virker den efter hensigten, og kan den gøre den afgørende forskel for mennesker med lændesmerter, som vi håber? Det skal vores avancerede testfaciliteter bruges til at svare på, siger Karen Søgaard. Projektet hedder selfBACK og gennemføres i samarbejde mellem otte partnere fra fem europæiske lande og er økonomisk støttet fra Horizon 2020 EU-fondsmidler. Foruden Karen Søgaard består den danske besætning af NIKKB-seniorforsker Mette Jensen Stochkendahl, professor, forskningsleder på Institut for Idræt og NIKKB-seniorforsker Jan Hartvigsen, samt videnskabelig assistent Louise Sandal, lektor Per Kjær og professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik Gisela Søgaard.


Skepsis om smartphonefingeren Et nyt fænomen er opstået i medierne: Smartphonefingeren. Ifølge både BT og TV2’s websites får unge mennesker angiveligt misdannede fingre af deres smartphones. Det er især lillefingeren, det går ud over, fordi mange understøtter smartphonen med den. Historien opstod oprindeligt i den engelske avis Daily Mail, og efterfølgende har man på de sociale medier kunne se billeder af bøjede lillefingre og hashtagget #smartphonepinky. Der findes dog ingen undersøgelser, der underbygger, at smartphones kan skade fingrene, skriver TV2, som fik en kommentar fra kiropraktor Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på Syddansk Universitet og seniorforsker på NIKKB: – Hvis man skal gøre et led deformt, kræver det en belastning gennem mange år, og hvis man er ung, kan jeg slet ikke se, at telefonen skulle være i stand til det. Derfor kan folk dog godt have en skæv finger, men det er bare ikke mobilen, der har forårsaget det.

31% wfcsuggestedreadinglist.com World Federation of Chiropractic (WFC) har samlet de forskningsartikler, som organisationen anbefalede til kiropraktorer på sin ’Suggested Reading List’ sidste år. Blandt de 34 artikler er 3 af dem fra danske kiropraktorer. Listen er kurateret af professor Greg Kawchuk, som bestyrer den sammen med forskerne Stephen Perle and Michael Schneider.

Abonnér på den ugentligt anbefalede artikel og følg også læselisten på Facebook og Twitter.

af kvinderne i Danmark er fysisk inaktive, dvs. går mindre end de anbefalede 7.000 skridt om dagen. For fem år siden var det 24%. Det viser tal fra DTU Fødevareinstituttet, som har talt skridt og cykeltid hos 1.610 voksne i 2007-08 og igen i 2011-12. Samtidigt er gruppen af aktive og meget aktive kvinder også blevet mindre. Andelen af kvinder, der tager mindst 10.000 skridt dagligt, er faldet fra 53% til 40%. Hos mændene er der ikke sket de store forskydninger i motionsniveauet. Ændrede transport- og skærmvaner får skylden. Tal viser, at flere har taget bilen og færre hoppet på cyklen i løbet af de seneste par årtier. Samtidigt bruger en voksen dansker i gennemsnit en time mere om dagen foran en skærm i forhold til for 10 år siden.

www.food.dtu.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

11


Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Fotos: Heidi Lundsgaard

[KIROJOBBET ]

”Du må ikke ryste på hånden. Det kræver lidt mod” René møder kl. 9 på Rygcenter Syddanmark, hvor han arbejder til kl. 13.

René Fejer er lige blevet Danmarks anden specialkiropraktor efter 5 års uddannelsesturné på hospitalsafdelinger. Nu venter mere selvstændigt ansvar - men også længere arbejdsdage og helt nye udfordringer. Han har nemlig åbnet egen klinik, som skal passes om eftermiddagen efter formiddagsvagten på rygcentret. Det var sådan lidt tilfældigt, at han kom i gang med specialuddannelsen i 2010, hvor han var ansat på Rygcenter Syddanmark: ”Søren O’Neill spurgte mig, og jeg tøvede ikke et sekund!” Det var langtfra første gang, René Fejer kastede sig over noget nyt, lidt ukendt. Han var blandt de første, der begyndte på den i 1994 helt nye kiropraktoruddannelse på Syddansk Universitet - og siden han blev færdig, har han gjort en dyd ud af at gribe mulighederne i faget: Forskning, ph.d.-grad, udlandsophold som underviser, idrætskiropraktisk efteruddannelse, politiske tillidshverv og nu egen klinik ved siden af hospitalskarrieren.

Hvad har specialuddannelsen givet dig?

Specialuddannelsen • For hospitalskiropraktorer i Region Syddanmark • 4 år på relevante sygehusafdelinger efter 1 introår • Bygget op om kompetencerollerne fra lægernes specialuddannelse

www.danskkiropraktorforening.dk/specialuddannelse

12

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

”Jeg har lært meget om arbejdsgangene, og hvordan forskellige afdelinger fungerer. Jeg var integreret i afdelingerne og har haft et fantastisk samarbejde med læger, fysioterapeuter, sygeplejersker og sekretærer, ikke at forglemme! Det har været en generel faglig udvikling, men det er nok mest det om sygehusets arbejdsgange og udrednings- og behandlingsprincipper, som har givet mig det største udbytte.” Hans vision er at være med til at få hospitalskiropraktikken ud til andre sygehuse og andre regioner. At få kiropraktorer mere ud over rampen var også en af grundene til, at han tog specialuddannelsen: ”Vi - Mikkel Konner, som blev færdig sidste


Det bedste ved hospitalskarriere – ifølge René Fejer Det tværfaglige! At arbejde side om side med læger, fysioterapeuter og sygeplejersker er fantastisk! Det er sparringen med andre afdelinger fx neurofysiologisk også. Og så er det også en stor tilfredsstillelse at kunne give patienterne et smidigt forløb. Patienterne. De hører godt nok til den ”tungere” gruppe, men giver spændende udfordringer. De er langt forbi det stadie, hvor et ”simpelt knæk” kan hjælpe dem. Fleksibilitet Forholdsvis god fleksibilitet i arbejdsgangene til trods for stramme økonomiske rammer.

kommet nye på afdelingerne, som ikke var vant til kiropraktorer. Så jeg har da mødt læger, som mente, at kiropraktik var kvaksalveri, men som heldigvis ændrede synspunkt i takt med, at de oplevede mine kompetencer.”

Hvordan er det at sætte sig selv i spil igen og igen ude på gangene, på nye afdelinger , hvert halve år? år, jeg og så Susanne Vejsgaard Vesterager, som er i gang – er pionerer, der er med til at vise, at kiropraktorer har en plads i systemet. Vi erstatter ikke læger, men kan gøre en forskel. For vi ér altså stærke i diagnostikken inden for muskler og led og har en bredere tilgang til symptomerne. Dét og vores almendiagnostiske baggrund kan bruges på hospitalerne,” siger René Fejer, og giver et eksempel: ”Ved fx knæsmerter vil ortopæder typisk være meget fokuseret på at undersøge selve knæet og fx på at få be- eller afkræftet et meniskproblem. Hvis de ikke finder et meniskproblem, kan de ofte være lidt på bar bund. Det er her, vores tilgang kommer i spil.” ”Jeg kigger på hele kroppens funktion. På alt dét uden for knæet, og så lykkes det mig ofte at finde noget, som kan forklare deres smerter. Jeg ser en del patienter, som lægerne ikke kan komme videre med.”

Hvordan blev du taget imod? ”Mest af alt med nysgerrighed. Mikkel Konner banede vejen, men der var jo også

”Du må ikke ryste på hånden. Det kræver lidt mod. Du skal være stærk i din egen faglighed. Men samtidig ydmyg.” René Fejer vender flere gange tilbage til ydmygheden, der er så vigtig: ”Er der noget, du ved, så skal du sige det. Er der noget, du ikke ved, skal du også sige det, og du finder ret hurtigt du af, hvad du kan, og hvad du ikke kan. Det, du ved, deler du ud af – uden at spille smart.”

Føler man sig lidt som hamster i et hjul? ”Jeg vil hellere sige, at det er fedt at være en

del af en helhed. Kirurgerne er ikke længere væk, end man kan fange dem og spørge: ”Kan du ikke lige kigge med på denne her patient eller de her billeder?” Og de oplever hurtigt, at man ikke kommer rendende for sjov, og det sammen med ydmygheden giver respekt, og så går der ikke lang tid før, de kommer forbi for at få mit input. Det giver stor personlig tilfredsstillelse og en faglig stolthed at mærke respekten vokse, efterhånden som de lærer dig at kende.” Nu er René Fejer tilbage, hvor det hele startede på rygcentret i Middelfart. Det er lidt specielt at vende tilbage efter flere års spændende ophold på andre afdelinger, fortæller han ærligt. Han har præsenteret idéer til, hvordan hans nye kompetencer kan bruges. En af dem er kommet op at køre igen. Det er en udvidet nakke-/ skuldervurdering, som inkluderer ultralydsscanning. For tiden har han 2-3 af disse undersøgelser om ugen.


[KIROJOBBET ]

Kl. 13 forlader René Middelfart og drager til sin nye klinik i Korsør. Her arbejder han til kl. 19.

Det bedste fra begge verdener Tværfaglig sparring på sygehuset og den mere personlige succes med både udredning og behandling i klinikken. Den delte karriere passer René Fejer perfekt.

Om vinteren er det mountainbiken, der får hans puls op. Om sommeren landevejscykling. Det kan være svært at køre regelmæssigt. Heldigvis kan han tage en tur på spinningcyklerne i fitnesscentret, hvor hans Klinik Aktiv Sundhed åbnede i februar. Sport og idrætsmedicin har altid været en passion for René Fejer. Med efteruddan-

14

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

nelse og udlandsophold har han opbygget solide kompetencer: ”Jeg interesserer mig nok mest for de mere kroniske tilfælde, hvor atleten gennem lang tid har tilegnet sig uhensigtsmæssige biomekaniske bevægemønstre. Jeg tager gerne atleter, som andre mere eller mindre har opgivet. De akutte skader er dog stadig interessante, da en korrekt håndtering kan føre til hurtig retur til træning og konkurrencer,” fortæller han. Klinikken er ikke kun for sportsfolk, men har en tydelig sportsprofil: ”Det er nok især mine idrætsmedicinske kompetencer, som har gjort, at jeg bare måtte have min egen klinik, hvor jeg kan beskæftige mig med andet end ryg, sætte mere tid af og arbejde mere med selve behandlingen,” fortæller René Fejer, som ser stort potentiale i området. Han vil dog helst ikke undvære sygehuset helt, og det delte arbejdsliv passer ham perfekt: ”Jeg får det bedste fra to verdener: Tværfaglig sparring på sygehuset og den mere personlige succes med både udredning og behandling i klinikken. Men jeg må indrømme, at det er svært at vænne sig til, at man her i klinikken ikke bare kan gribe knoglen og få et indspark fra andre afdelinger eller resultater af billeddiagnostik.”

3

hurtige til René Hvordan vil du beskrive din identitet som kiropraktor? ”Jeg tænker, at min kiropraktoridentitet afspejler min uddannelse på Syddansk Universitet og består af en helhedsorienteret tilgang, som ikke fokuserer på rygsøjlen alene. Jeg praktiserer evidensbaseret, som ikke kun er, hvad forskningen viser, men også mine erfaringer og patientens ønsker.” Hvad var grunden til, at du valgte at læse til kiropraktor? ”Faktisk en sportsskade, som blev behandlet af en kiropraktor. Jeg fortalte, jeg ville være idrætsfysioterapeut. Dét fik ham til at fortælle om fordelene ved at være kiropraktor i stedet for, og så var jeg overtalt.” Hvad giver dig energi i arbejdet? ”Den glade patient! Det lyder lidt som en floskel, men er sandt. Når min viden kan hjælpe, hvis andre eksperter er kommet til kort, og patienten siger: ”Det har jeg gået med i årevis uden, at nogen har kunnet finde ud af, hvad det var.” - så kan man næsten ikke få armene ned.”


René Fejer

– specialkiropraktor med særlige nakke-/skulderkompetencer og stor idrætskiropraktisk erfaring

• 44 år • Cand.manu. fra Syddansk Universitet (1999) • Turnusuddannelse hos Anders Broegaard i Valby • Ph.d. om nakkesmerters arvelighed (2006) • Formand for uddannelseskomitéen i Fédération Internationale de Chiropratique du Sport (FICS) • Bor i sin fødeby Korsør med hustru Mai-Britt og børnene Natasja på 15 og Andreas på 18

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

15


ECU-KONGRES

Byg bro med dine europæiske kolleger European Chiropractors Union (ECU) holder sit årsmøde sammen med Norsk Kiropraktorforening i Oslo. Det sker i Kristi Himmelfartsferien fra onsdag den 4. til lørdag 7. maj. For første gang i 10 år kan de danske kiropraktorer deltage som ECU-medlemmer. Temaet er ’Building Bridges’. Formanden glæder sig, og vil have dig med. Udover det store faglige program kan du møde kolleger fra hele verdenen i særlige omgivelser. Forestil dig maj i den norske hovedstad. Velkomstreceptionen holdes onsdag aften på det smukke Oslo Rådhus. Torsdag efter kongressens første dag er der mad, cocktails og terrasse med fjordudsigt

på den asiatisk-europæiske fusionsrestaurant SüdØst midt i det trendy Grünerløkka. Fredagens gallafest har fået den opsigtsvækkende overskrift: ”Frock and Rock” og lover en aften med the great flavour of Norway i unikke omgivelser, der vil bygge bro mellem deltagerne og fejre professionen.

Læs mere www.chiropractic-ecu.org/convention-and-seminars/ecu-convention

Dialogerne skal ikke forblive interne ”I år, hvor emnet er ’Building bridges’, forventer jeg flere debatter og mere interaktion. Det er et sundhedstegn, at vi er en profession, der vil dialogens vej og bygger bro mellem lande, interesser og overbevisninger. Jeg håber, at vi kan påpege vigtigheden af, at dialogerne ikke kun bliver interne.”

En europæisk stemme ”For første gang skal jeg med som ECU-medlem, nu hvor DKF er meldt ind igen. Jeg glæder mig til rigtigt at være med rundt om bordet og have en stemme i de politiske diskussioner.”

Oplev kiropraktikken summe ”I Athen sidste år var vi ca. 50 danskere med til ECU-kongressen. Når vi nu er medlemmer allesammen og kun skal rejse til Oslo, håber jeg, at mange vil tage en Kristi Himmelfartstur derop, være med til at repræsentere Danmark og opleve kiropraktikken summe fra morgen til aften sammen med mig.”

16

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16


NIKKB sponsor og arrangør af ECU Researchers’ Day ECU-kongressens Researchers’ Day holdes 4. maj og er arrangeret af NIKKB, der tilmed også har lagt det økonomiske grundlag for arrangementet. Dagen efter begynder ECU’s 3-dages kongres med deltagere fra hele Europa.

Researchers’ Day er åben for alle, og for klinikere er der masser af interessante oplæg og workshops i det hele taget på kongressen. Kongressens overordnede tema ”Building Bridges” giver både forskere og klinikere mulighed for at komme tættere på hinanden, og med oplægget ”Bridging Gaps” med Heidi Haavik og Greg Kawchuk lørdag 7. maj er der mulighed for at få præsenteret de forskellige synspunkter om kiropraktisk behandling, som er interessant for klinikere. De forskellige workshops dækker interesser som fx pædiatri, neurologi, sport, ultralydsdiagnostik og meget mere.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Seniorforsker Mette Jensen Stochkendahl sidder som arrangør i Researchers’ Day Special Interest Group, en undergruppe under European Academy of Chiropractic. – Researchers’ Day er en præ-konferencedag, hvor forskere mødes til et seminar om et emne. I år er emnet: ”Hvordan vi bliver bedre til at bygge bro imellem forskere og klinikere?” Vi tænker på den generelle formidling: Hvordan får vi omsat det, vi går og laver, til noget, som klinikerne kan bruge? Det handler både om, at vi som forskere skal være bedre til at formidle det, vi finder, men det går også den anden vej: At klinikerne skal være bedre til at implementere det, vi finder ud af. Der er fokus på brobygning, så det bliver en spændende dag, fortæller Mette Jensen Stochkendahl. Programmet for Researchers’ Day består af oplæg fra bl. a. Alice Kongsted, lektor på Institut for Idræt og Biomekanik, og seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Hun fortæller om erfaringerne med at formidle forskning til klinikere, efterfulgt af en diskussion i forsamlingen om mulige veje for videnoverførsel. Efter frokost deles deltagerne i to grupper. I den ene gruppe får ph.d.-studerende og nye forskere mulighed for at præsentere sig selv, deres forskningsinteresser og projekter, mens deltagerne i den anden gruppe får mulighed for at give en kort præsentation af deres forskningsprojekter. Henrik Wulff Christensen, Tue Secher Jensen, Alice Kongsted, Rie Castella Toftgaard, Lise Hestbæk, Nanna Sønderkær Meyer og Anette Ravn Nørregaard deltager foruden Mette Jensen Stochkendahl. – I forhold til de andre forskere handler vores deltagelse om netværk. Det handler om at opbygge gode

netværk, så vi kan lave projekter sammen på tværs af landegrænser og finde fælles platforme for spændende forskning. Kiropraktikken står ikke ens i de forskellige lande rundt omkring i Europa, men forskningen kan tage udgangspunkt i det samme. Vi kommer ud og får inspiration i forhold til, hvad der rører sig, hvem der har gang i spændende projekter, og hvor vi kan samarbejde. – I forhold til klinikerne er det også interessant for os at komme ud og se, hvad der rører sig blandt klinikerne: Hvad er det for emner, der interesserer dem? Hvad er det for strømninger, der foregår? Hvad er det, de efterspørger fra os, og hvor har vi mulighed for at efterspørge noget fra dem? Så det er en oplagt chance for at kunne gå i dialog, igen så vi bygger bro mellem hinanden, begrunder Mette Jensen Stochkendahl sin og kollegernes deltagelse i Oslo.

ECU Convention 2016 flowchart Onsdag 4. Maj

Torsdag 5.maj

Fredag 6. Maj

Lørdag 7. maj

Prækongresdag ECU Researchers’ Day 8.00-16.45. I løbet af dagen holder ECU-rådet møde og FICS holder seminar. Velkomstreception på Oslo rådhus kl.18.30-20:00.

Kongresdag 1 Fagligt program fra 8.30-18.00. I løbet af dagen desuden møder i EAC og FICS samt AECC Alumni og EAC Fellows Lunch. Middag og drinks på Südøst fra kl. 19.00.

Kongresdag 2 Fagligt program fra 8.30-18.00. Desuden frokostmøder for hhv. CMCC og Palmer Alumni og FICSbestyrelsesmøde. Gallafesten ’Frock and Rock Dinner’ 19.30 – 23.00.

Kongresdag 3 Fagligt program fra 9.00-18.00.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

17


AKTUELT

Ny national prolapsretningslinje understøtter prolapspakken

Sundhedsstyrelsen har for nylig offentliggjort en national klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af nyligt opstået lumbal radikulopati. Kiropraktorer deltog i udarbejdelsen, og kiropraktorselskabets prolapsretningslinjer indgik også. Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Jan Hartvigsen, professor, forskningsleder og seniorforsker, samt Alice Kongsted, lektor og seniorforsker, var med til at udarbejde retningslinjerne. ”Anbefalingerne ligger perfekt til kiropraktorer, som de praktiserer og er indplaceret i Danmark. Ydermere bakker de op omkring prolapspakken,” udtaler førstnævnte.

Den nationale retningslinje indeholder 10 centrale budskaber, der anbefaler fysioterapeuter, kiropraktorer og læger i primærsektoren at inkludere fysisk aktivitet, superviserede øvelser og manuelle ledmobiliserende teknikker frem for eksempelvis akupunktur, MR-scanning og injektion til ikke-kirurgisk behandling af patienter med lumbal radikulopati (diskusprolaps i lænden). – Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i

18

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

sundhedsvæsenet. Det forventes, at denne retningslinje vil føre til et mere ensartet og evidensbaseret behandlingstilbud til patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning i kraft af anbefalinger til de sundhedsprofessionelle i de situationer, hvor der skal træffes konkrete beslutninger om behandlingstiltag undervejs i patientforløbene på tværs af sektorer, skriver Sundhedsstyrelsen i de nationale retningslinjer. Retningslinjen er udarbejdet med lektor og fysioterapeut Per Kjær fra Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) på Syddansk Universitet som faglig konsulent og pennefører. Jan Hartvigsen, professor og forsknings-

Call to action Den nationale retningslinje anbefaler fysioterapeuter, kiropraktorer og læger i primærsektoren at inkludere fysisk aktivitet, superviserede øvelser og manuelle ledmobiliserende teknikker frem for eksempelvis akupunktur, MRscanning og injektion til ikke-kirurgisk behandling af patienter med lumbal radikulopati (diskusprolaps i lænden). DKF og Danske Regioners prolapspakkeforløb udmønter anbefalingerne.

leder på IOB og seniorforsker på NIKKB, samt Alice Kongsted, lektor på IOB og seniorforsker på NIKKB, har siddet med i arbejdsgruppen. – Anbefalingerne ligger perfekt til kiropraktorer, som de praktiserer og er indplaceret i Danmark. Ydermere bakker de op omkring prolapspakken, kommenterer Jan Hartvigsen. Han og Alice Kongsted har været landet rundt for at orientere om den nye retningslinje på en række regionale roadshows i de første måneder af 2016. Det sidste roadshow bliver afviklet 8. marts i Nordjylland. – NIKKB har planlagt et roadshow her i vinter/forår, hvor Alice Kongsted og jeg har været rundt i kredsene for at fortælle om denne retningslinje. Vi har givet de fremmødte materiale, som de kan bruge til at kommunikere om den til fx praktiserende læger i form af et brev, slides til foredrag og svar på eventuelle (kritiske) forventelige spørgsmål. Find retningslinjerne: www.nikkb.dk/indholdssider /kliniske-retningslinjer Alt om prolapspakken: www.danskkiropraktorforening.dk /prolaps


AKTUELT

Økonomiske strukturer får patienterne til at vælge medicin og operation

Af Tanja Skov Carlsen, kommunikationsmedarbejder, DKF

Det er på lederplads i British Journal of Sports Medicine, at Jørgen Jevne giver sit bidrag til debatten om, hvorvidt pengene bruges rigtigt inden for behandling af muskuloskeletale lidelser. Lederen hedder Where is the care in healthcare? How health systems are feeding their own negative spiral of cost and disability, og den norske kiropraktor argumenterer for, at fordelingen af de økonomiske ressourcer i sundhedsvæsenet understøtter usunde indsatser. Med dette synspunkt læner han sig op af en lignende kritik, som for tiden rejses af bl.a. kiropraktorer og fysioterapeuter og disses fags organisationer Danske Fysioterapeuter og Dansk Kiropraktor Forening. Selvforstærkende effekt Jørgen Jevne fastslår, at de hurtige metoder, der bruger medicinering og operation, altid har været foretrukket fremfor de mere langsommelige metoder med træning og konservativ behandling. De offentlige tilskudssystemer forstærker dette forhold ved at favorisere medi-

Hurtige løsninger med medicin og kniv favoriseres over langsommelige metoder som konservativ behandling. Det påpeger norske kiropraktor Jørgen Jevne og blander sig i debatten om prioritering i sundhed. cinering og operation, som bliver den behandling, patienter tilbydes og tager imod. Den økonomiske støtte til medicin og operation har en selvforstærkende effekt, påstår Jørgen Jevne: ”Når patienter motiveres økonomisk til at fortsætte invasiv behandling, kan man nemt antyde, at systemet ”klargør” patienter til denne slags behandling”. Evidensbaserede tilskud, kort afstand mellem patient/behandler og viden De økonomiske strukturer bør indrettes, så man opnår tre forhold, påpeger han: 1. Der bør sikres en evidensbaseret tilskudsstruktur: De økonomiske tilskud skal tilskynde til, at behandlere og patienter vælger de indsatser, der virker, frem for dem, der er nemme. Det betyder, at tilskuddene skal understøtte fx superviseret træning, hvor patienten skal bruge tid og

kræfter, og hvor behandleren skal bruge tid på at motivere patientens egenomsorg og aktivt inddrage patienten. 2. Der bør sikres mindre afstand mellem behandler og patient: Der er brug for sundhedskampagner, der afspejler patienternes evne til at forstå den information, de får om sundhed, helbred og deres egen rolle i behandlingen af muskel- og ledproblemer. 3. Udbredte misforståelser bør udryddes: Mange er foruroligende fejlinformerede om fordele og ulemper ved medicin, også til muskel- og ledproblemer. Sundhedssystemer baserer sig på tillid, og tilskud til bestemte indsatser kreerer en illusion om sikkerhed og effektivitet. Patienterne, der skal betale til stadigt dyrere sundhedsvæsen, har krav på et andet tilskudssystem, som ikke understøtter dyre indsatser med substantielle risici og marginal evidens for effektivitet.

L æs Jørgen Jevnes leder her - kræver login: http://bjsm.bmj.com/content/early/2015/12/30/bjsports-2015-095457.full?sid=7d6d974e-567c-4b06b407-85411a2cc6db

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

19


AKTUELT

Kroniske smertepatienter: Kiropraktoren hjælper os bedst Den største udfordring for mennesker med kroniske smerter fra eksempelvis hovedpine eller slidgigt er en væsentligt forringet livskvalitet, viser ny undersøgelse fra Migræne & Hovedpineforeningen. Kiropraktoren er den specialist, som bedst afhjælper patienternes kroniske smerter. Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

73% af danskere med kroniske smerter oplever en væsentlig forringelse af livskvaliteten som den største udfordring ved at være smertepatient. Samtidigt oplever 43% af de kroniske smertepatienter det som en stor udfordring, at de ikke kan sove ordentligt om natten på grund af smerterne. Og manglende søvn øger risikoen for en lang række andre sygdomme. – I gennemsnit 27%, altså mere end hver fjerde kroniske smertepatient, oplever, at deres behandling ikke er effektiv. Blandt hovedpinepatienterne er dette tal oppe på 39%. Kroniske smertepatienter får typisk behandling med fysisk træning, receptpligtig og ikke-receptpligtig medicin, fysioterapi, kiropraktik og i nogle tilfælde naturmedicin. 53% af de adspurgte angiver, at kiropraktorens manuelle behandling i høj grad eller i nogen grad dæmper deres smerter. Alligevel er det kun 13% af patienterne, der af lægen opfordres til at besøge en kiropraktor.

Kiropraktik hjælper mest I Dansk Kiropraktor Forening glæder for-

20

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

mand Lone Kousgaard Jørgensen sig over at kunne hjælpe de kroniske smertepatienter: – Rigtigt mange kroniske smertepatienter cykler rundt i systemet fra undersøgelse til undersøgelse gennem flere år uden at blive tilbudt andet end smertestillende behandling. Når de kommer til os, får de en grundig undersøgelse, der faktisk ofte bekræfter den diagnose, de har fået på deres vej gennem systemet, men de får også


Figur 1: I hvor høj grad hjælper behandlingerne hos nedenstående behandlere på dine smerter?

I høj grad

Smerteklinik eller en specialiseret smertelæge (222)

13%

Fysioterapi (669)

13%

30%

27%

30%

I nogen grad 39%

29%

I mindre grad

19%

Slet ikke Kiropraktor (138)

22%

Træningscenter (302)

16%

4%

14%

0%

10%

16%

37%

17%

Psykoterapi (53)

Neurolog (265)

31%

25%

21%

30%

21%

26%

36%

22%

20%

30%

60%

40%

50%

60%

70%

tilbudt den behandling, de har efterspurgt, siger hun, og fortsætter: – Jeg oplever ofte at få patienter ind af døren, der har kæmpet med smerter i mange år. De er blevet undersøgt og undersøgt og undersøgt, men har stort set ikke prøvet nogen behandling. Tværtimod får de ofte at

Migræne og Hovedpineforeningen – en uafhængig patientforening for medlemmer med alle former for migræne og hovedpine. Foreningen oplyser presse, politikere og offentligheden om hovedpine og rådgiver patienter, holder arrangementer og støtter forskning. På www.hovedpineforeningen.dk skriver foreningen bl.a.: ”Som medlem i Migræne & Hovedpineforeningen er du aldrig alene, vi opretter løbende selvhjælpsgrupper. Kontakt os hvis du er interesseret, der hvor du bor, vi hjælper gerne.”

80%

90%

100%

vide, de skal lære at leve med smerterne. Derfor ærgrer det mig, at så få patienter anbefales kiropraktor af deres læge, slutter Lone Kousgaard Jørgensen.

Tages ikke seriøst – Hovedpinepatienter og andre patienter med kroniske smerter slås med en lang række af de samme udfordringer. At have kronisk ondt er ikke som et brækket ben. Det er svært at se på vores medlemmer og andre mennesker med kroniske smerter, at de er syge. Vi har derfor lavet undersøgelsen for at sætte fokus på en række af de udfordringer, som mennesker med hovedpine eller andre kroniske smerter slås med. For med en usynlig skavank er det ofte svært at blive taget seriøst og anerkendt

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

21


AKTUELT

53% af de adspurgte angiver, at kiropraktorens manuelle behandling i høj grad eller i nogen grad dæmper deres smerter. Alligevel er det kun 13% af patienterne, der af lægen opfordres til at besøge en kiropraktor som patient – både af sundhedssektoren og af vores omgivelser,” siger Hanne Johannsen, formand for Migræne & Hovedpineforeningen. Hanne Johannsen påpeger, at mange mennesker med kronisk hovedpine eksempelvis er bange for at fortælle om sygdommen på arbejdspladsen af frygt for at blive fyret. – I det hele taget oplever jeg, at kroniske smertepatienter ofte må slås med meget uvidenhed fra omgivelser om deres tilstand. Og det er svært at slås, når man konstant har ondt et eller andet sted i kroppen, forklarer Hanne Johannsen.

Call to action Ifølge Statens Institut for Folkesundhed lider mere end 800.000 danskere af kroniske smerter defineret som smerter, der har varet i seks måneder eller længere. Tallet er forbundet med stor usikkerhed, da mange sandsynligvis ikke er diagnosticeret, og tallet kan derfor være højere. Kroniske smerter koster ifølge SmerteDanmark årligt samfundet 1 million tabte arbejdsdage og 40 mia.kr (kontakt til sundhedssystemet, sygedage og førtidspensionering)

22

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

Overvældende interesse for projekt om børns hovedpine – I løbet af de 3 første måneder har vi mærket ovevældende interesse og fået 60 henvendelser. Vi er i gang med at inkludere dem, som egner sig. Foreløbigt er 26 i gang, og en del flere på vej med de indledende sms-besvarelser, fortæller kiropraktor Susanne Lynge. Som projektleder skal hun sammen med børnelæge Olav Bennedbæk og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) skal hun afdække effekten af kiropraktisk behandling på skolebørn med tilbagevendende hovedpine. Fra NIKKB er seniorforskerne ph.d. Lise Hestbæk, professor, ph.d. Jan Hartvigsen samt direktør, ph.d. Henrik Wulff Christensen videnskabelige konsulenter. Effektmål er hyppighed, styrke, medicinforbrug og sygefravær. Der skal rekrutteres 200 forsøgsbørn til et 4 måneders behandlingsforløb. Halvdelen modtager kiropraktisk behandling, resten placebobehandling. Feedback sker i en ugentlig sms.

Svære tilfælde og begge køn Susanne Lynge fortæller, at projektet får mange mails fra forældre, som ”bare håber så meget”, at deres barn ”må få lov at deltage”, for ”alt er prøvet”. – De børn, som er med nu, døjer virkelig med hovedpine. De fleste har haft hovedpine i mere end 1 år, så det er kroniske problemer, vi står med. Det er hovedsageligt børn i 7-11 års alderen, men også nogle ældre. Lige mange drenge og piger, forklarer Susanne Lynge. Efter de 4 måneder deltager barnet i en afsluttende evaluering, hvor det vurderes, om der er opnået en signifikant forbedring. Er det ikke tilfældet, vil de blive tilbudt kiropraktisk behandling i et 4 måneders forløb

Call to action Hjælp projektet Projektet skal rekruttere 200 børn, som skal opfylde disse betingelser: bopæl i Region Nordjylland, 7-14 år og tilbagevendende hovedpiner gennem mindst et halvt år. •K  ontakt projektleder Susanne Lynge: sl@kiropraktiskcenter.dk eller tlf. 53 82 25 44.

Kiropraktor Susanne Lynge har en mastergrad i kiropraktisk pædiatri. Til daglig driver hun klinik i Brønderslev sammen med Jens Rosing. Nu er hun også projektleder.

eller videre udredning hos projektets børnelæge, afhængigt af hvilken gruppe de var i under selve undersøgelsen. Der vil også være en opfølgende kontakt med barnet 1 år efter for at indhente viden om langtidseffekten. Eventuelle bivirkninger registreres systematisk, og alle deltagere modtager generelle anbefalinger om spisevaner, søvn, motion, siddestillinger ved computer m.m. Projektet er støttet af Kiropraktorfonden og Migræne & Hovedpineforeningen, som Susanne Lynge og Olav Bennedbæk også samarbejder med om oplysningsaktiviteter. Sammen med foreningen holdt de eksempelvis foredrag i Aalborg i februar: – Der var fuldt hus med 45 deltagere, heriblandt flere børn og teenagere. Efter mit indlæg om projektet fortalte Olav Bennedbæk også om hovedpinepatienter- så alt i alt, en rigtig god oplevelse, fortæller Susanne Lynge.


Intelligent telefoni til kiropraktorer ipnordic har udviklet en intelligent telefoniløsning, skræddersyet til kiropraktorklinikker. I opnår en effektiv betjening af patienter, og håndtering af tidsbestilling og telefonkonsultation. Systemet er gennemtestet og installeret på en lang række klinikker i Danmark.

ringet op, når han er nummer 1 i køen – og det sker så ganske automatisk. En anden løsning er at give patienterne mulighed for at vælge ”Ring mig op”. Så får I en mail med hans telefonnummer og kan ringe tilbage, når I har tid.

Der bliver aldrig meldt optaget Med ipnordic’s telefonsystem bliver der aldrig meldt optaget – uanset hvor mange, der ringer samtidig. Patienter kommer altid igennem til en velkomsthilsen og er der travlt, bliver de præsenteret for et køsystem. Vi laver opsætningen, så den passer til jeres behov.

Mulighed for sekretærservice Hvis I ikke ønsker, at patienterne mødes af en telefonsvarer, tilbyder vi sekretærservice, i dagtimerne, som et supplerende produkt. For jer betyder det, at en sekretær hos os besvarer jeres opkald, når I ikke selv har mulighed for det. Det er en nem måde at bevare en god og personlig service overfor patienterne.

I mister ingen opkald Den intelligente telefoniløsning sikrer, at I aldrig mister opkald. Med call back funktionen kan patienten vælge at blive

Opgradering og vedligeholdelse Et telefonianlæg fra ipnordic er 100% skalérbart og nemt at opgradere. Opsætningen kan tilpasses jeres aktuelle behov

på få minutter. Der er ingen udgifter til vedligeholdelse af systemet, da telefonerne er det eneste hardware, som er placeret hos jer. Telefoniserverne overvåges døgnet rundt. Funktioner der letter hverdagen Vi tilbyder bl.a. · Grafisk PC omstillingsbord, der giver det fulde overblik over lokalnumre og køer · Navneopslag af indkomne opkald - så både navn og nummer vises i displayet · Virtuel Statistik – et statistikprogram, hvor I bl.a. kan se alle ind- og udgående opkald, tidspunkt og varighed, kørapporter og meget mere · Ubegrænset antal beskedsvar ved kursus, møde, frokost eller travlhed. Beskederne er nemme at indtale og aktivere.

Telefoni uden ventetid

Telefoni uden binding

Telefoni uden risiko

Vi har 24 timers support - året rundt! Vi besvarer supportopkald inden 15 sekunder og sikrer jer optimal driftsstabilitet.

Vi har et utraditionelt koncept – vi tilbyder telefoni uden kontraktlige bindinger.

Vi yder fuld returret i en måned. Hvis I ikke er tilfredse, kan I fortryde inden for en måned.

Tlf. 8910 1010 | info@ipnordic.dk | www.ipnordic.dk


KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase­ ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik­ kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik­ ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund­ heds­ og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data­ ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an­ svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god­ kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.


AKTUELT Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB Foto: Søren Weile

De første KirCACS-klinikker er i gang Efter årsskiftet gik abonnementstegning og implementering i gang, og de tre første klinikker bruger nu systemet og henter værdifulde erfaringer. I alt har 12 klinikker underskrevet abonnementsaftaler indtil nu. Et webinar og et præsentationsmøde på Syddansk Universitet for interesserede klinikker har affødt stor interesse for KirCACS. Webinaret blev afholdt 6. januar, og 30. januar mødte en række klinikker op til et informativt møde på Syddansk Universitet. Centralt ved både webinar og møde var en grundig gennemgang af en række af systemets vigtigste funktionaliteter, især med vægt på patientflowet, der blev demonstreret fra det øjeblik, en patient møder op i en klinik til booking af ny tid og afregning er gennemført. Oprettelse af nye patienter med og uden sundhedskort og booking af den første tid blev også gennemgået sammen med en række andre opstartsfunktionaliteter, der har det til fælles, at de skal bruges lidt sjældnere. Eksempelvis fik deltagerne et indblik i, hvordan man opretter sin klinik i systemet osv. Både til webinaret og til mødet på SDU var spørgelysten stor, og foruden at stille spørgsmål til de funktioner, der blev gennemgået, var deltagerne meget ivrige efter at sikre sig, at nogle af de begrænsninger, de møder i deres aktuelle IT-systemer, er elimineret i KirCACS. Også spørgsmålet om en sikker dataoverførsel lå klinikejerne og deres personale meget på sinde.

Bogense de første, så Sundia Tre klinikker har som nævnt taget skridtet videre og er allerede blevet brugere af Kir-

CACS. Bogense Kiropraktik skrev historie som den første. Umiddelbart efter fulgte Sundia Kiropraktisk Klinik. Begge klinikker kom i drift før årsskiftet, og i løbet af de første uger af 2016 er også Kiropraktor Hedehusene kommet i drift. Yderligere 4 klinikker er under implementering, mens denne artikel skrives. De tre operationelle klinikker er nu i fuld gang med at drage erfaringer med KirCACS i den virkelige verden. Vibeke Nøhr fra Sundia Kiropraktisk Klinik fortæller om sine erfaringer med KirCACS: – Jeg synes, der er visioner og vilje til at udvikle KirCACS til et spændende redskab at arbejde med. Jeg var klar over, at vi på klinikken skulle arbejde med nogle ”børnesygdomme”, men jeg stolede på, at NIKKB med KirCACS ville sørge for, at jeg havde et operationelt journal- og patientstyringssystem. Det har ikke slået fejl. For selvfølgelig har der været nogle ting, der skulle tages hånd om, da KirCACS gik fra sit liv i et beskyttet testmiljø og ud i den virkelige verden på en klinik. Efter ønske blev holdt endnu et informationsmøde 7. marts for de klinikker, der ikke havde haft mulighed for at være til stede ved webinaret og mødet.

Hvis I ønsker yderligere oplysninger, så besøg: www.kircacs.dk eller skriv til info@kircacs.dk

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

25


SPOT PÅ TURNUS I år tager KIROPRAKTOREN en tur rundt om turnus. Her i den første artikel er der spot på regler og krav.

Tidligere var formålet med turnus at oplære de udenlandsk uddannede kiropraktorer i danske forhold. Idag er turnus en PRAKTISK SUPPLERENDE UDDANNELSE, der træner de færdigheder, kiropraktoren har erhvervet på universitetet.

DKF’s Turnusudvalg er et langt stykke af vejen turnusuddannelsens ”ghostbusters”, som kan hjælpe både turnuskandidater og tutorer. Udvalgets medlemmer er erfarne kiropraktorer, som rådgiver ved fx udfordringer med at få udfyldt logbogen eller i det daglige samarbejde, men også ved spørgsmål om supervision. Turnusjura, fx ansættelsesforhold eller tutorgodkendelse, kan DKF hjælpe med.

Formelle krav for at blive godkendt som tutor 1. Kiropraktoren skal have ’ret til selvstændigt virke’. 2. Skal i mindst tre år have ejet en kiropraktorklinik og personligt være tilmeldt overenskomsten med regionerne. 3. Der skal være røntgenanlæg i klinikken.

26

En tutor skal • have tid og lyst til at varetage uddannelse og supervision af en nyuddannet kollega. • anvende det særlige turnusuddannelsesprogram og varetage undervisningen/supervisionen i klinikken. • deltage i kursus, som gennemgår uddannelsesprogrammet OG underviser i pædagogik og supervision. Kiropraktorer, der overvejer at blive tutorer, bør kontakte turnusadministrationen hos NIKKB, så de kan modtage kursusdatoer i god tid.

a .d ww o: w l inf Et sted med a

Who you gonna call?

360 graders turnus

Efter dimissionen får de nyuddannede kiropraktorer deres autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Men for at kunne praktisere på egen hånd og få ’ret til selvstændigt virke’ skal de gennem en 1-årig uddannelsesstilling.

ns kk iro pra kto rfore ning.dk/turnus

Hvordan finder man en turnusstilling – eller en turnuskandidat? 1. Annoncér på DKF Forum og/eller i KIROPRAKTOREN. 2. Søg i klubberne ’Jeg søger turnuskandidat’ og ’Jeg skal snart i turnus’ på DKF Forum. 3. Deltag i Turnuscaféen, som DKF og Klinisk Biomekanik holder hvert år i februar/marts. Her kan tutorer præsentere sig for og speeddate kandidatstuderende.

Hvem bestemmer? Styrelsen for Patientsikkerhed (tidl. Sundhedsstyrelsen) har nedsat et uddannelsesråd, som udarbejder målbeskrivelser, vejledninger, kursusprogrammer samt de enkelte tutorer til styrelsens godkendelse. I rådet sidder repræsentanter fra Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Syddansk Universitet, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik samt DKF, som har formandskabet. Formanden for DKF’s turnusudvalg deltager i møderne.


Ofte stillede spørgsmål 18 kurser på 9 hverdage og 3 weekender • Obligatoriske for turnuskandidaten • En del af arbejdstiden • Perspektiverer klinikhverdagen med emner fra socialret og blodprøver til geriatri og ortopædi • Følger målbeskrivelser, der er indstillet af Uddannelsesrådet og godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed • Tilrettelægges og afholdes

af Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) i samarbejde med DKF’s Turnusudvalg • På weekendkurserne gennemgår kandidaten sit uddannelsesprogram med Turnusudvalget og fremlægger cases fra hverdagen • Tutor betaler udgifterne ved kursusdeltagelse • Kursusdatoer findes på: nikkb.dk/turnus

Ordnede forhold, fast løn og pension Der er ordnede forhold i turnusstillingen. DKF har en ansættelseskontrakt, som skal bruges. Den fastsætter løn og vilkår. Der må ikke aftales provision. Turnuskandidaten indtræder i DKF’s pensionsordning hos SEB Pension.

Bør ligge på natbordet: 1. Uddannelsesprogram (2012) Her står næsten alt. Meget mere end kompetencemål og samtaleskabeloner – nemlig en masse vejledning. Turnusuddannelsen skal foregå og dokumenteres efter forskrifterne i dette program, som skal godkendes, før Styrelsen for Patientsikkerhed tildeler ret til selvstændigt virke. Det er en fælles forpligtelse for turnuskandidat og tutor at opfylde det. 2. Dansk Kiropraktor Forenings standardansættelsesaftale for turnuskandidater (2016) Turnusansættelseskontrakten skal bruges og er fuld af ’need to know’. Indeholder fx bestemmelser om arbejdstid, arbejdstøj, orlov, løn under sygdom osv. 3. Bekendtgørelse om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor (2009) Fylder kun 2 sider, men er selve ”turnusloven”. Her står reglerne, som samfundet (læs: Sundhedsministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed) har fastsat: Hvem bestemmer, krav til tutor osv. Det er en fælles forpligtelse for turnuskandidat og tutor at følge uddannelsesprogrammets samtaler og logbog. Tutor og turnuskandidat bør holde et månedligt logbogsmøde om, hvordan det går med at udfylde den, og om der kompetencer eller cases, der er svære at opnå, så der skal findes en løsning evt. med hjælp udefra.

Må turnuskandidaten være alene? Turnuskandidat og tutor skal i videst muligt omfang være i klinikken samtidigt. Ifølge autorisationsloven må turnuskandidaten kun arbejde i en underordnet stilling under en kiropraktor med ret til selvstændigt virke. Tutor bærer det faglige ansvar for turnuskandidatens arbejde, både når tutor er til stede eller ikke er. Det kan efter konkret vurdering godt være forsvarligt, at en turnuskandidat arbejder som eneste kiropraktor i klinikken i kortere perioder. Det er afgørende, at turnuskandidaten føler sig tryg ved det, og at der er en skriftlig instruks om, hvordan turnuskandidaten skal forholde sig samt at han/hun som minimum kan få telefonisk supervision. Har kandidaten ret til en specifik mængde supervision? Hvor meget supervision, der er behov for, er individuelt. Tommelfingerreglen lyder, at der i den første tid skal være mulighed for daglig supervision. I takt med at turnuskandidatens kompetencer øges, kan antallet sættes ned til 1-2 gange om ugen. Det vigtigste råd lyder: Tal om det! Det er et punkt i den obligatoriske introsamtale, netop for at tutor og turnuskandidat kan drøfte behov og forventninger til supervisionen. På det månedlige møde om logbogen er det også smart at vende, om supervisionen foregår tilfredsstillende for begge parter. Anbefaler Turnusudvalget/DKF nogen turnusklinikker? Nej, og der findes strengt taget ikke turnusklinikker, kun tutorer. En tutor er en klinikejer, som Turnusudvalget, Uddannelsesrådet og Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt. Det fungerer sådan her: Ønsker en klinikejer at ansætte en turnuskandidat, søger han/hun om tutorgodkendelse og finder derefter en kandidat. Nogle klinikker har næsten hele tiden turnuskandidater, andre kun en gang imellem. På DKF Forum i DKF-klubbens arkiv er en liste med navne på tidligere tutorer og turnuskandidater. Studerende kan kontakte tidligere turnuskandidater og høre om deres oplevelse af at være i turnus generelt eller hos en bestemt tutor.

Kan man skifte tutor undervejs? Indimellem opstår behov for at skifte tutor, fx ved sygdom eller uoverstigelige samarbejdsproblemer. I sådanne situationer hjælper DKF og Turnusudvalget, men det kan godt volde besvær og forlænge turnustiden. Må man dele turnus op? Turnusforløbet er designet til, at turnuskandidaten er fuld tid hos den samme tutor i et år. En gang i mellem er der dog god grund til at dele det op. Det kræver særaftaler. En af de ufravigelige regler er, at kun perioder på mindst 3 måneder kan tælle med. Kan man være i turnus i sekundærsektoren, fx på rygcenteret? Ja, ifølge bekendtgørelsen kan en del af turnusforløbet foregå i sekundærsektoren. Det kræver særaftaler med tutorer begge steder. Må man være på nedsat tid? Turnusforløbet er tilrettelagt efter, at det er på fuld tid, dvs. 37 timer ugentligt i et år, men enkelte gange er der indgået særaftale om nedsat tid i en længere periode end et år. Hvordan med ferie? Turnuskandidaten er berettiget til ferie efter Ferieloven. I en turnusperiode på et år vil turnuskandidaten kunne afholde 5 ugers ferie. Tidspunkter aftales med tutor. Turnuskandidaten optjener feriegodtgørelse til Feriekonto med 12,5% af den optjente løn, så mens ferien afholdes er det uden løn. Hvad med turnus i udlandet? Ingen lande har en turnus præcis som den danske. Det kan give udfordringer, hvis man gennemfører turnusuddannelse i udlandet og kort efter vil praktisere selvstændigt i Danmark. Bekendtgørelsen siger nemlig, at en udenlandsk turnus skal kunne sidestilles med den danske. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager vurderingen, som altid er individuel og også tager højde for evt. erhvervserfaring m.v.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

27


DKF’S SPECIALEPRIS

RMDQ-23

ikke egnet for børn Med udgangspunkt i Roland Morris Disability Questionnaire-23 (RMDQ-23) blev et helt nyt funktionsspørgeskema, JA-spørgeskemaet (Juvenile Activity Questionnaire), udviklet på baggrund af semistrukturerede interviews af børn med lænderygsmerter.

Introduktion

Af Andreas Tøllner Christensen cand. manu., Rygcenter Aarhus.

Flere studier har beskrevet incidens, prævalens og smerteintensitet hos danske børn, men funktionstab hos børn pga. rygsmerter er kun i ringe grad beskrevet i litteraturen, da der ikke findes standardiserede funktionsspørgeskemaer for denne aldersgruppe. Et af de mest brugte funktionsspørgeskemaer er RMDQ23, men dette er udviklet til personer over 18 år. Målet med studiet var at undersøge, om RMDQ-23 kunne anvendes til børn mellem 11 og 14 år, og hvilke modificeringer der eventuelt skulle til for, at spørgeskemaet ville kunne benyttes i denne aldersgruppe.

Metode

Af Lise Lykke Oddershede cand. manu., Rygcenter Syddanmark/ Kiropraktik ved Jakob van Dijk..

28

Dataindsamlingen blev foretaget på en dansk folkeskole, hvor RMDQ-23 blev udleveret til 58 børn i alderen 11-14 år, hvoraf de 20 havde lænderygsmerter. Herefter blev hvert enkelt barn interviewet via et semistruktureret interview. På baggrund af interviewnoterne blev børnenes svar inddelt i overordnede domæner. Domænerne blev overordnet inddelt i: Forståelse af introduktionen, forståelse og relevans

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

Andreas Tøllner Christensen og Lise Lykke Oddershede modtog DKF’s Specialepris 2015 til årsmødet i november. Prisen gives til bedste speciale fra klinisk biomekanik på Syddansk Universitet. Begge gennemfører pt. turnusuddannelse: Andreas i Troels Gaardes klinik Rygcenter Aarhus - Lise i et delt forløb mellem Rygcenter Syddanmark og Jakob van Dijks klinik i Aarup.

af udsagnene, manglende udsagn og tanker omkring layout.

Resultater Overordnet set havde børnene svært ved at forstå, at de skulle

tage udgangspunkt i sig selv på den pågældende dag, og flere vidste ikke, hvad ”iskias” betød. Til spørgeskemaet angav børnene, at der var ensformighed og irrelevans blandt udsagnene, samt at der manglede


JA-Spørgeskemaet

(Juvenile Activity Questionnaire) ”RMDQ-23 blev ikke fundet validt, så prismodtagerne udviklede dette skema i stedet”.

I dette spørgeskema er der 15 spørgsmål, der handler om lænden. Det er vigtigt, at du til hvert spørgsmål gør følgende: • Tænk på, hvordan DU har haft det i den sidste uges tid. • Hvis DU har oplevet noget af det, der spørges til, sætter du kryds i JA. Hvis ikke, sætter du kryds i NEJ. Lænden sidder som vist på billedet:

Hjemme Lænden Personen set bagfra

Skolen JA

NEJ

I den sidste uge:

m

m

1. Er jeg blevet hjemme fra skole en eller flere dage på grund af ondt i lænden?

m

m

2. Har jeg ofte skiftet stilling på stolen på grund af ondt i lænden?

m

m

3. Har jeg været mindre aktiv i frikvartererne på grund af ondt i lænden?

JA

NEJ

I den sidste uge:

m

m

4. Har jeg lavet færre af mine daglige pligter, end jeg plejer på grund af ondt i lænden? ☐ ☐

m

m

m

m

5. Har jeg haft svært ved at rejse mig op fra en stol, sofa eller seng på grund af ondt i lænden? ☐ ☐ 6. Har jeg haft svært ved at tage bukser på på grund af ondt i lænden? ☐ ☐

m

m

7. Har jeg haft svært ved at vende mig i sengen på grund af ondt i lænden? ☐ ☐

m

m

8. Har jeg sovet dårligt eller haft svært ved at falde i søvn på grund af ondt i lænden? ☐ ☐

m

m

9. Har jeg fået ondt i lænden, når jeg brugte computer/iPad/telefon? ☐ ☐

Fritid

Generelt

JA

NEJ

I den sidste uge:

JA

NEJ

I den sidste uge:

m

m

m

m

13. Har jeg undgået at bukke mig eller gå ned i knæ på grund af ondt i lænden? ☐ ☐

m

m

m

m

m

m

10. Er jeg blevet hjemme fra sport/fritidsaktiviteter en eller flere gange på grund af ondt i lænden? ☐ ☐ 11. Har jeg haft ondt i lænden, når jeg har idræt eller dyrker sport? ☐ ☐ 12. Har jeg haft svært ved at cykle på grund af ondt i lænden?

14. Har jeg været i dårligt humør eller mere sur på grund af ondt i lænden? ☐ ☐

m

m

15. Har jeg fortalt til mine forældre, at jeg har ondt i lænden?

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

29


AKTUELT udsagn om deres fritidsaktiviteter. Desuden angav de fleste børn, at skemaet var skrevet i et voksensprog, og at layoutet kunne forbedres.

Forståelse af introduktionen I RMDQ-23 beskriver introduktionen, at man skal tage udgangspunkt i ”i sig selv, i dag”. Dette var problematisk, da flere glemte/misforstod, at det var ”dem selv”, de skulle tage udgangspunkt i. Desuden fortalte nogle af børnene, at lændesmerter kan være intermitterende, og man derfor kan have gode og dårlige dage, som ikke nødvendigvis fanges ved brug af tidsintervallet ”i dag.” Ingen af børnene kendte den præcise betydning af ”iskias”, hvilket er forståeligt, da et studie har vist, at der er en lav prævalens af iskias hos 13-16 årige, samt at selv voksne har svært ved at definere begrebet iskias. I JA-Spørgeskemaet har vi derfor valgt at fremhæve ”dig selv” med fed, forlænge tidsintervallet til ”i den sidste uges tid” og fokusere på lænderygsmerter uden bensmerter (iskias er fjernet).

Forståelse og relevans af udsagnene Det var tydeligt, at flere af udsagnene mindede om hinanden ifølge børnene, som derfor foreslog, at disse skulle lægges sammen til ét udsagn, fx udsagn 6 og 10, som begge benævner vanskelighed/smerter ved at rejse sig fra en stol. Desuden påpegede flere, at udsagn om bl.a. daglige huslige pligter og brug af gelænder var irrelevante for dem. De fleste opfattede huslige pligter, som noget voksne lavede, hvor aktiviteter, som fx at dække bord eller gå ud med skraldet, mere var noget, de deltog i. Alle angav, at udsagnet om seksuel aktivitet var irrelevant og desuden et tydeligt pinligt emne for børnene. Derudover angav børnene, at hele spørgeskemaet var skrevet i et ”voksensprog”. I JA-Spørgeskemaet er udsagn med enslydende indhold lagt sammen til ét udsagn, og irrelevante udsagn er fjernet eller ændret til at passe på børn i 11-14 års alderen. Desuden er sproget 30

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

I JA-Spørgeskemaet har vi valgt at fremhæve ”dig selv” med fed, forlænge tidsintervallet til ”i den sidste uges tid” og fokusere på lænderygsmerter uden bensmerter (iskias er fjernet)

omformuleret til et mere moderne og børnevenligt sprog.

Manglende udsagn I RMDQ-23 er der ingen udsagn, som dækker fritidsaktiviteter og sport. Cirka halvdelen af børnene angav, at der manglede udsagn, som passede på deres dagligdag. Cirka en tredjedel angav, at der manglede udsagn om fritidsaktiviteter som sportsgrene, leg m.m. Skole og fritidsaktiviteter er mere relevante for børn end arbejde og huslige gøremål, og derfor er der udformet udsagn om bl.a. fritidsaktiviteter i JA-Spørgeskemaet.

Tanker om layout Børnene angav, at RMDQ-23 virkede langt og uoverskueligt og kunne være mere interessant og ”børnevenligt” at udfylde. Derudover efterspurgte børnene en tegning af lænden, da nogle var usikre på afgrænsningen. JA-Spørgeskemaet er derfor forkortet og inddelt i underkategorier for at øge overskueligheden. Derudover er der tilføjet illustrationer for bedre forståelse.

Konklusion Vi har udviklet et nyt funktionsskema til børn i alderen 11-14 år (JA-Spørgeskemaet) på baggrund af det meget brugte RMDQ23 funktionsskema til voksne. RMDQ-23 blev testet for indholdsvaliditet og forståelse blandt 20 børn med lænderygsmerter, hvilket resulterede i en omskrivning af spørgeskemaet i et børnevenligt sprog,

sammenlægning og udvikling af nye udsagn samt et nyt layout. JA-Spørgeskemaet skal i fremtiden valideres, og der kan med fordel udføres Rasch-analyse for at cementere udsagnenes gyldighed og vægtningen i forhold til den samlede score.

RMDQ-23 •

Original version udgivet i 1983, modificeret i 1995, oversat til dansk i 2003.

Designet til personer over 18 år med lænderygsmerter +/- bensmerter

23 udsagn om funktionsniveau, hvor man kan svare ”ja” eller ”nej”

Funktionstabet udregnes som procent ud fra samlede antal ”ja-svar”

Kontaktinfo: Andreas kiropraktoratc@gmail.com Lise kiropraktor.llo@gmail.com

Call to action RMDQ-23 er ikke et validt funktionsspørgeskema til børn i alderen 11-14 år.


AcupunctureShop.com - din klinik leverandør Ved køb af brikse, laser eller shockwave er det muligt at blive referenceklinik

ERGOSTYLE FX

ERGOSTYLE ES2000

proppet med alle drops Flexion/distraction Mulighed for automatisk flexion/distraction

Proppet med alle drops. Mulighed for automatisk styring af drops.

Referencepris fra kr. 74.500,-

BTL 6000 HIGH INTENSIV LASER • Dyb vævspenetration, op til 12 W i kontinuerlig mode • Maximum terapeutisk effekt ved at anvende 1064/810/980 nm • Pulserende funktion til smerter • Behandlingsatlas samt leksikon

Referencepris kr. 52.000,-

ASTAR LASER Op til 18 W puls 10 W kontinuerlig 2 bølgelængder 808 nm, 980 nm 51 programmer + egne programmer Leksikon, farve illustration 0-10.000 hz Stor 7” touch skærm + meget, meget mere.

SUPER LASER HURTIG BEHANDLING BEDSTE PRIS

PRISVINDENDE TOPLASER FRA BTL

Referencepris fra kr. 82.500,- + moms · Undervisning medfølger

Referencepris fra kr. 67.500,- + moms · Undervisning medfølger

Mulighed for leje/leasing

Mulighed for leje/leasing

VED KØB AF BRIKSE, LASER ELLER SHOCKWAVE ER DET MULIGT AT BLIVE REFERENCEKLINIK

Ring 76940877 og aftal tid

AcupunctureShop ApS | Jeppe Skovgaards Vej 31 | 6800 Varde | Telefon: 76940877 www.acupunctureshop.com


Kiropraktor, professor Jan Hartvigsen: ”Tungt arbejde forårsager bestemt rygproblemer. Men det er der mange andre ting, der også gør. Arbejdet er et led i årsagskæden.” Foto: TSC

AKTUELT

Giver hårdt fysisk arbejde ondt i ryggen? Overraskende få muskel- og ledsygdomme anerkendes som erhvervssygdomme. Men undersøgelser – senest blandt 12.000 lønmodtagere – påviser sammenhæng mellem et fysisk belastende job og forhøjet risiko for smerter i muskler og led. Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

Over 1,2 mio. danskere har en muskel- eller skeletsygdom, men det skyldes sjældent arbejdet. Dét konkluderede Dansk Arbejdsgiverforening 6. januar i sit nyhedsbrev Agenda, som havde konsulteret Arbejdsskadestyrelsens statistikker. Her viser tallene, at under 1000 af de i alt cirka 8000 årligt anmeldte muskel- og skeletsygdomme anerkendes som erhvervssygdomme, dvs. ”sygdomme, der med overvejende sandsynlighed er opstået på grund af arbejdet.” I nyhedsbrevet påpeger kiropraktor, professor Jan Hartvigsen, at vi ved meget lidt om, hvad der forårsager de mange muskelskeletsygdomme, men at noget tyder på, at de opstår før arbejdslivet og også hænger sammen med andre ting som fx usund livsstil. Teresa Holmberg fra Statens Institut for Folkesundhed er enig og udtaler, at det, vi laver på arbejdet, ikke kan ses isoleret fra den måde, vi i øvrigt lever på.

32

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

Det, vi laver på arbejdet, kan ikke ses isoleret fra den måde, vi i øvrigt lever på Flere belastninger øger risiko 29. januar offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø så en undersøgelse foretaget blandt 12.000 danske lønmodtagere. Den viste, at fire eller flere fysiske arbejdsbelastninger på én gang i mere end en fjerdedel af arbejdstiden øger risikoen for langvarigt sygefravær med 94% - uanset alder, køn, psykisk arbejdsmiljø, livsstil, rygsmerter, skuldersmerter, mentalt helbred og socioøkonomisk status. Der er tale om en spørgeundersøgelse, hvor lønmodtagere med 2 års mellemrum

har besvaret spørgsmål om helbred og fysiske arbejdsbelastninger. Inden for de 2 år undersøgelsen varede, fik 8,9%, knapt 1.000 af deltagerne, langvarigt sygefravær. Ingen af dem var langvarigt sygefraværende ved undersøgelsens start eller havde været det året inden. Forskningscentrets professor Lars Andersen udtaler, at det er ny viden, at flere arbejdsbelastninger på én gang er en stærkere risikofaktor for sygefravær end kun én type af arbejdsbelastning ad gangen. For at forebygge sygefravær anbefaler han, at man både kigger på helheden i arbejdet og på de enkelte risikofaktorer.

Arbejdet et led i årsagskæden Hvordan skal man forstå sammenhængen mellem hårdt arbejde og muskel-skeletlidelser? – Der er en overhyppighed af rygproblemer i erhverv med tungt fysisk arbejde, men der er også mange rygproblemer i andre erhverv, udtaler Jan Hartvigsen og uddyber: – Tungt arbejde forårsager bestemt rygproblemer. Men det er der mange andre ting, der også gør. Arbejdet er et led i årsags-kæden. Som jeg udtalte til Agenda, så har nogle erhverv medarbejdere, der ryger mere og dyrker mindre motion end andre. Hvis man generelt har dårlig sundhedsadfærd og dårligt helbred, så kan det øge risikoen for muskel- og skeletbesvær, ligesom hvis man ikke er tilfreds med sin livssituation eller har andre sygdomme, så kan det også have betydning. Mange ting spiller ind. Han understreger, at forskningen inden for muskel- og skeletlidelser er håbløst underprioriteret. Der mangler viden om årsagerne, forebyggelse og behandling.

Find de to undersøgelser her: www.agenda.dk/2015/12/msb/ www.arbejdsmiljoforskning.dk


 er i klummen ytrer specialister sig om H deres perspektiv på emner, som r­ elaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

PERSPEKTIVET

Kultur på recept, forebyggelse og det nære sundhedsvæsen – tre ønsker fra Alternativet Af Carolina Magdalena Maier, Medlem af Folketinget for Alternativet. Ordfører for sundhed og livskvalitet; for børneliv, skoler, forskning og uddannelse; for singleliv, familieliv og ældreliv og for ligestilling.

Et menneske er ikke enten syg eller rask. Sundhed og sygdom er ikke to modsatrettede poler, men begreber, som væver sig ind og ud af hinanden i et kontinuum. Man kan godt være sund, selv om man er syg. Og man kan også være syg, selv om man er sund. I Alternativet ønsker vi brændende at udvikle et sundhedsvæsen, der har en holistisk tilgang til mennesket. En tilgang, som prioriterer forebyggelsesindsatsen, så symptombehandling ikke står alene, og hvor den vestlige medicin komplementeres af alternative behandlingsformer, såvel som af natur og kultur. Vi tror på, at der findes tætte forbindelser mellem krop, sind og samfund, og vi tror på, at det enkelte menneskes helbred påvirkes af både fysiske, psykiske og sociale faktorer. Fx tror vi på, at kulturelle aktiviteter kan påvirke et menneskes livskvalitet markant – også hvis man lider af en sygdom, hvad enten den er psykisk eller somatisk. Derfor er det en mærkesag for os, at vi i Danmark – som de gør det i Skåne – får indført ’kultur på recept’. ’Kultur på recept’ handler i al sin enkelthed om, at personer, der henvender sig til lægen, kan få en recept på et kulturelt gruppeforløb, som fx kan indeholde museumsbesøg,

maleri, korsang og meget mere. Erfaringerne fra Skåne er så lovende, at man her har gjort det oprindelige forsøgsprojekt permanent. Det ønsker vi også for Danmark. Kultur på recept kan både målrettes psykisk og somatisk sygdom. Grundlæggende handler det om at højne livskvaliteten hos den enkelte borger. En højere livskvalitet medfører ofte øget mestring og øget smertetolerance. Der er et kæmpe potentiale i at gentænke vores sundhedsvæsen,

Grundlæggende handler det om at højne livskvaliteten hos den enkelte borger. En højere livskvalitet medfører ofte øget mestring og øget smertetolerance.

således at de behandlinger, vi først og fremmest tilbyder vores patienter, er medicinfrie og gør brug af de mange ikke-medicinske behandlingsformer, som allerede findes i vores samfund. Et godt eksempel på dette er

kiropraktik, som også har et stærkt forebyggende sigte. Men der er stadig lang vej hertil i det danske sundhedsvæsen. En af grundene er, at det danske sundhedsvæsen på trods af ønsker om det modsatte, ikke er noget ’nært’ sundhedsvæsen. Når en patient går til lægen, vil patienten ofte henvises videre i systemet – enten til hospitaler eller speciallæger eller til fx fysioterapi, kiropraktik eller psykologbehandling. Og ve den patient, der har behov for at benytte flere sundhedstilbud på én gang; han må gå på kryds og tværs i systemet. I Alternativet ønsker vi os, at det nære sundhedsvæsen bliver meget mere nært. Vi ønsker sundhedshuse med én indgang, hvor flere faggrupper sidder fysisk sammen, således at patienten nemt og uden besværlig logistik kan benytte flere faggrupper i samme hus – det være sig fx kiropraktorer, fysioterapeuter, akupunktører, med meget mere. Hvis vi virkelig vil forebyggelsen og den medicinfrie behandling – og det vil vi i Alternativet – bliver vi nødt til at gentænke indretningen af vores sundhedsvæsen, så systemet er til for borgeren – og ikke borgeren for systemet.

K I R O P R A K T O R E N

/

”Der er et kæmpe potentiale i at gentænke vores sundhedsvæsen, således at de behandlinger vi først og fremmest tilbyder vores patienter er medicinfrie og gør brug af de mange ikke-medicinske behandlingsformer, som allerede findes i vores samfund. Et godt eksempel på dette er kiropraktik, som også har et stærkt forebyggende sigte.” Alternativets sundheds- og livskvalitetsordfører sætter ’Kultur på Recept’ op mod partiets øvrige sundhedspolitik.

M A R T S

2 0 16

33


FORSKNING KOMMENTERET

Motion og træning langt mere effektiv end medicin og hjælpemidler

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Glem alt om diverse teknologiske hjælpemidler til forebyggelse og behandling af lændesmerter. Motion og træning er langt mere effektiv – og så er det både lowtech og billigt i forhold til medicin og hjælpemidler som ergonomiske stole, særlige skoindlæg og velcrobælter. Det konkluderer en aktuel undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet JAMA Internal Medicine. 34

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

Undersøgelsen er lavet af en gruppe australske og brasilianske forskere, der har gennemgået 21 studier af behandling og forebyggelse af lændesmerter. Forskerne konkluderer, at motion og træning har en effekt i forhold til at forebygge tilbagevenden af lændesmerter og behandle dem, når de er opstået. Træning og motion reducerer risikoen for gentagne smerter i lænden

2 0 16

med mellem 25 og 40 procent, uanset hvilken form for motion, det drejer sig om, mens der ikke var nogen dokumenteret effekt af medicin og hjælpemidler som ergonomiske stole, skoindlæg og velcrobælter. Det kan få vidtrækkende sundhedsmæssige og økonomiske følger, hvis sundhedssystemet vælger at fokusere på motion og træning frem for medicin og tekniske hjælpemidler. Det


Call to action Motion og træning er langt mere effektiv – og også billigere - end medicin og hjælpemidler som ergonomiske stole, særlige skoindlæg og velcrobælter.

skønnes, at lændesmerter fører til udgifter på omkring $80 milliarder om året i Australien alene. Et øget fokus på billig og lavteknologisk motion og træning frem for dyr, højteknologisk medicin og hjælpemidler vil både føre til højere livskvalitet og lavere samfundsomkostninger, ifølge forskergruppen.

Under halvdelen træner Forskerne udfordrer med deres konklusioner gældende praksis. I en artikel på den amerikanske radio- og tv-station NPR’s hjemmeside fortæller Dr. Tim Carey fra University of North Carolina i Chapel Hill, at færre end halvdelen af patienter med langvarige lændesmerter deltager i et træningsprogram. Ifølge Dr. Carey, der skrev en ledsagende kommentar til de australske og brasilianske forskeres undersøgelse, er eksempelvis ultra-

Også i Danmark tilskynder vi folk til dyre og ineffektive behandlinger, mens der for billige behandlinger som fx træning er høj brugerbetaling og ingen sammenhængende indsats

I en artikel på den amerikanske radio- og tv-station NPR’s hjemmeside fortæller Dr. Tim Carey fra University of North Carolina i Chapel Hill, at færre end halvdelen af patienter med langvarige lændesmerter deltager i et træningsprogram. Modelfoto: Claus Boesen. Personerne på billedet har intet med undersøgelsen at gøre.

lyd, strækbehandlinger, rygbælter og indlægssåler mere udbredt end fysisk træning, og det er problematisk. ”Når man bruger ineffektive behandlinger, kan det faktisk tage opmærksomheden væk fra effektive behandlinger og giver en falsk følelse af sikkerhed, der holder patienter væk fra gavnlige behandlinger,” siger Dr. Carey. Han undrer sig over, at man over hele verden prioriterer, som det gøres, når det gælder forebyggelse og behandling af lændesmerter.

Et pille-orienteret samfund ”Hvorfor bruger vi ikke en billig, effektiv behandling? Jeg tror, noget af det skyldes, vi ikke

tænker på motion som en behandling på samme måde som en pille eller en procedure eller en fysisk terapibehandling,” siger Carey. ”Vi er et temmelig pille-orienteret samfund. Piller er nemme at tage, og det er nemt for en læge at ordinere piller,” siger han. Professor Chris Maher fra University of Sydney, der er en af forskerne bag undersøgelsen, er enig. ”I vores sundhedssystem tilskynder vi folk til at bruge medicin, mens vi ikke tilskynder dem til at være fysisk aktive og træne, selv om det beviseligt er bedre,” siger han. Dr. Carey mener, at vi i dag har et bevillingssystem til forskning, der favoriserer farmakologisk forskning frem for forskning i fx træning. ”Det er et problem, fordi fysisk aktivitet er utroligt billigt at give patienterne, mens en masse af de medikamenter, der udvikles, er meget dyre,” siger professor Maher til NPR’s hjemmeside.

Også et problem i Danmark Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, understreger betydningen af forskergruppens konklusioner: ”Jeg vil gerne rose forskergruppen for deres gode undersøgelse og de klare konklusioner. Også i Danmark tilskynder vi folk til dyre og ineffektive behandlinger, mens der for billige behandlinger som fx træning er høj brugerbetaling og ingen sammenhængende indsats. Vi arbejder tæt sammen med forskerne bag undersøgelsen, og jeg har selv været i Sydney to gange i løbet af 2015. Vi arbejder nu med nationale kliniske retningslinjer, hvor man anbefaler træning, patientuddannelse og manuel behandling. Der er stort behov for, at de anbefalinger bliver implementeret i sundhedssystemet.”

Links til artiklerne: www.nikkb.dk/nyheder

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

35


[SUNDHEDSFORSIKRINGER ] Kiropraktor og tidl. DKF-formand Troels Gaarde har mange forsikringspatienter i sin klinik, som løbende arbejder med de udfordringer, det medfører.

mulighed for at have indflydelse og påvirke udviklingen, siger Troels Gaarde, medejer og kiropraktor på Rygcenter Aarhus og fortsætter: – Hvis der opstår problemer, er det min erfaring, at mellemhandlerne faktisk er lydhøre og åbne for konstruktiv dialog.

Hvad betyder det i klinikken? For bare få år siden var sundhedsforsikringer ikke udbredt. Men på 10 år er antallet af borgere med en sundhedsforsikring steget fra ca. 300.000 til over 2 millioner. Det er en udvikling, man naturligvis også kan mærke som kiropraktor, hvor forOer besøger KIR ller sikringspatienterne økonoI hvert numm tæ for en klinik, som med PRAKTOREN misk set efterhånden fylder samarbejder n de an ord e hv kaldt lskaber og så n forsikringsse mere end patienter med aringerne ka Erf re. dle an re mellemh til gode og sik komme andre ling. kun det offentlige tilskud. vidende – Sundheds- eller skadesforsikring fylder næsten en fjerdedel af vores omsætning. Men om vi ser mange patienter, der tidligere ville have valgt kiropraktik fra af økonomiske årsager, ved jeg ikke. De Firkantede regler, administrativt kommer måske tidligere, men det er absolut godt, at folk ikke er tvunget til at gå med bøvl og langsommelig betaling. Det er bare smerter, som der faktisk findes behandling nogle af de kritikpunkter, der rettes mod de for, fortæller Troels Gaarde. mellemhandlere, der er ansat til at administrere forsikringsselskabernes sundhedsUdfordringen med de mange forsikforsikringer. Men virkeligheden er heldigvis ringspatienter er især den administrative mere nuanceret. Derfor har langt de fleste byrde, og at det sætter nogle andre og nye kiropraktorklinikker aftaler med et eller flere forsikringsselskaber – og udviklingen går 3 gode råd fra Rygcenter Aarhus kun én vej. Også hos Rygcenter Aarhus i Viby: 1. Gør patienten klart, at betalingen er deres ansvar, og at vi gerne forsøger at hjælpe. – Vi samarbejder med alle de forsik2. Scan forsikringsdokumentet ind, så ringsselskaber og mellemhandlere, der er i kiropraktoren selv kan se præcist, hvilken dækning der er. markedet. Det er vores holdning, at vi står 3. Før løbende optælling på antal, så patienos langt bedre ved at samarbejde, end ved ten i god tid kan få ny bevilling. at stå udenfor. Ved at samarbejde har vi

NY SERIE

Samarbejde giver indflydelse Når en patient med sundhedsforsikring træder ind af døren på Rygcenter Aarhus, har man faste procedurer, der skal give patienten den bedst mulige oplevelse og gøre administrationen så enkel og gnidningsfri som muligt.

36

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

Sundheds- eller skadesforsikring fylder næsten en fjerdedel af omsætningen i klinikken, som har en fuldtidssekretær ansat til at varetage de særlige administrationsopgaver, det fører med sig.


Tekst til patienterne på skranken i Troels Gaardes klinik: ”Sundhedsforsikret?? • Du har selv ansvar for din forsikring - vilkårene omkring den, hvor mange behandlinger, du er berettiget til, hvor mange behandlinger du har brugt, og hvornår bevillingen udløber. • Som udgangspunkt skal du selv afregne for behandlingerne – husk at få kvittering med. • I de tilfælde hvor vi har samarbejde med forsikringen, skal vi have et brev/mail fra din forsikring – indtil da skal du selv afregne behandlingerne.” Dokument med teksten findes i Klinikejerklubbens arkiv på DKF forum.

krav til den måde, kiropraktorerne er vant til at arbejde på. – I overenskomsten står der, at patienten afregner direkte med kiropraktoren (§26). Der er således ikke taget højde for afregning med tredjepart, og med mellemhandlerne har vi kredittider, der nogle steder er for lange, fortæller Troels Gaarde og opregner nogle af de administrative udfordringer, som tager tid at sætte sig ind i: – Hvert selskab har sit eget afregningssystem - nogle over EAN, andre over deres

Udfordringen med de mange forsikringspatienter er især den administrative byrde, og at det sætter nogle andre og nye krav til den måde, kiropraktorerne er vant til at arbejde på

Klinikken Rygcenter Aarhus ligger i Viby J og beskæftiger de 3 ejere, Gitte Mogensen, Troels Gaarde og Iben Toft Madsen, men også kiropraktorerne Steen Harsted, Mads Joo Wolthers og Andreas Tøllner Christensen. Desuden er ansat 2 fysioterapeuter, 2 massører og en række sekretærer.

egen hjemmeside og andre igen gennem ’danmark’. Derudover skal vi som behandlere bruge tid på at holde øje med, hvilken dækning der er: Nogle forsikringer dækker ultralydsscanning - andre ikke, nogle dækker supplerende røntgen – andre ikke, nogle ydelser tæller dobbelt – andre ikke, nogle dækker RAB-godkendt massage – andre ikke, nogle dækker kun kiropraktor – andre både kiropraktor og fysioterapeut, og nogle har op til tre forskellige skadesnumre fx nakke, lænd og knæ på samme patient i samme forløb. Det har i klinikken hen over årene langsomt udviklet sig til at kræve en fuldtidssekretærstilling, men der er stadig mange faldgruber.

Telefonsamtale afgør behandling Selvom der altså er masser af forsikringspatienter i butikken, er det ikke altid, at samarbejdet med mellemhandlerne fungerer lige perfekt. – Det er en stor udfordring, at der sidder en person, der efter telefonisk konsultation afgør valg af behandling og omfanget af behandlingsbehov. Der er rigtig mange, der visiteres som akutte og viser sig at være kroniske. Det er også en udfordring, at vi ved, der bliver holdt øje med type og antal behandlinger, udelukkende ud fra et

økonomisk og statistisk synspunkt, uden at forholde sig til det enkelte tilfældes behov, kvalitet af behandlingen eller patienttilfredshed, fortæller Troels Gaarde. På Rygcenter Aarhus har man for at forenkle håndteringen og sikre sig mod fejl, introduceret en række faste regler i forbindelse med ’forsikringspatienterne’. – Vi skriver i notefeltet foroven i journalbilledet, hvilken forsikringsdækning der er, antal og tidsrum. Vi scanner også forsikringsdokumentet ind i journalen under dokumenter, og så har både sekretær og behandler til opgave at holde øje med, at ydelser og antal konsultationer er dækket, fortæller Troels Gaarde, der på skranken har placeret et dokument, der forklarer patienten om reglerne, så patienten ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for betalingen. •

Over 2 mio. danskere har en sundhedsforsikring (Forsikring & Pension 2014)

3/4 af alle kiropraktorklinikker er underleverandører til private udbydere af sundhedsordninger (Kirofakta 2014)

Debat på forum hjælper Husk at skrive på DKF Forum, når du oplever problemer og glæder med mellemhandlere og forsikringsselskaber. Det hjælper i dialogen med selskaberne, at man kender andres udfordringer og løsninger.

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

37


Invitation til konference om Sundhedtil i Muskler og Led Invitation konference om Torsdag d. 19. Maj 2016 i Odense Sundhed i Muskler og Led

Torsdag d. 19. Maj 2016 i Odense

Første nationale konference om forskning i sundhed i

muskler og led!

Første nationale omwww.forskningmusklerogled.dk forskning i sundhed i Tilmelding foregår konference via hjemmesiden: muskler og led! Konferencens fokus er klinisk forskning i skader og Tilmelding foregår via hjemmesiden: www.forskningmusklerogled.dk sygdomme, som forårsager smerte og funktionstab for personer, som rammes af sygdom, akutte skader og Konferencens fokus er klinisk forskning i skader og overbelastning i muskler. Formålet med konferencen er at sygdomme, som forårsager smerte og funktionstab for synliggøre dansk forskning inden for området og skabe et nyt personer, somforskere rammesi af sygdom,med akutte skaderfor ogsundhed i forum, hvor Danmark interesse overbelastning i muskler. Formålet med konferencen er at muskler og led kan mødes og dele viden og erfaringer. synliggøre dansk forskningpå inden forafområdet og skabe et nyt Målgruppen er forskere tværs faggrupper og faglige forum, hvor forskere i Danmark med interesse for sundhed interesser og det er hensigten, at konferencen fremover i muskler og en ledgang kan mødes og dele viden og erfaringer. afholdes om året. Målgruppen er forskere på tværs af faggrupper og faglige interesser og det hensigten, konferencen fremover Konferencen erer arrangeret afat Center for Sundhed i Muskler afholdes om året. og Led en vedgang Syddansk Universitet i samarbejde med Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktorforening og det Nationale Konferencen er arrangeret af Center for Sundhed i Muskler Forskningscenter for Arbejdsmiljø. og Led ved Syddansk Universitet i samarbejde med Danske Fysioterapeuter, Dansk Kiropraktorforening og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Foreløbigt program 09.30 - 10.00

Kaffe og registrering

10.00 - 10.30 Foreløbigt programVelkomst 10.30 - 11.00 11.00 - 11.30 09.30 - 10.00 11.30 - 12.30 10.00 - 10.30 10.30 - 11.00 11.00 - 11.30 11.30 - 12.30

12.30 - 13.30 13.30 - 14.30 12.30 - 13.30 14.30 - 15.00 13.30 - 14.30 15.00 – 15.30 14.30 - 15.00 15.00 – 15.30

Mundtlige præsentationer Pause og posterpræsentationer Kaffe og registrering Key note lecture: Velkomst "Lænderygsmerter, nakkesmerter, Mundtlige præsentationer artrose og osteoporose koster Pause og posterpræsentationer kassen i Danmark. Sygdomsbyrden Key note lecture: sammenlignet med andre "Lænderygsmerter, nakkesmerter, sygdomme" v/ Knud Juel, Statens artrose og osteoporose koster Institut for Folkesundhed kassen i Danmark. Sygdomsbyrden Frokost sammenlignet med andre Posterwalk sygdomme" v/ med Knudkorte Juel, Statens præsentationer af posters samt Institut for Folkesundhed korte mundtlige oplæg Frokost Pause ogmed posterpræsentationer Posterwalk korte Mundtlige præsentationer præsentationer af posters samt korte mundtlige oplæg Pause og posterpræsentationer Mundtlige præsentationer

Præsenter din forskning og mød andre forskere med samme interesse

På konferencen bliver der muligheder for netværk dialoginteresse på tværs og Præsenter din forskning ogfine mød andre forskere med og samme præsentationerne bliver en blanding af foredrag og posterpræsentationer. Vi håber du har lyst til at deltage med præsentation af din forskning ved konferencen, men Pådu konferencen bliver dervelkommen fine muligheder for netværk på tværs og er selvfølgelig også til at deltage udenogendialog præsentation. præsentationerne bliver en blanding af foredrag og posterpræsentationer. Vi håber du har lyst til at deltage med præsentation af din forskning ved konferencen, men du er selvfølgelig også velkommen til at deltage uden en præsentation.

Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense Syddansk Universitet, Campusvej 55,


DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her er teasere fra de vigtigste. Find dem i fuld længde på www. danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Protest af tilsynsgebyr 3. marts ”Kiropraktorer,

Fysioterapeuter og fodterapeuter kritiserer, at de som noget nyt skal være med til at finansiere et nyt tilsynssystem. Konservative mener, at kritikerne har en god sag.”, står der bl.a. i artikel på Altinget.dk, som beskriver protesten, som DKF, Danske Fysioterapeuter og Danske Fodterapeuter står bag.

Hjælp et speciale

3. marts To stud.manu’er undersøger i deres speciale muskelkraftgraduering og pålideligheden af 4+ i Medical Research Councilskalaen i forhold til den klassiske MRC-skala og vil gerne have kiropraktorer til at udfylde et kort spørgeskema.

Patientrekord i 2015

19. februar Et rekordstort antal patienter besøgte i 2015 en kiropraktor og gennemsnitsudgiften pr. patient holder et stabilt lavt niveau. Det viser tal fra Danske Regioner. Antallet af patienter er på 10 år steget med 17% - fra 305.000 i 2005 til 358.000 sidste år, hvor det hidtil største antal patienter konsulterede kiropraktor. I forhold til sidste år er patientstigningen ca. 4%.

overenskomsten med Danske Regioner. Læs indlægget på DKF Forum

Zika til professionelle

Der er et stort udbrud af Zikavirus-infektion i Syd- og Mellemamerika. Den er mistænkt for at kunne give alvorlige misdannelser af hovedet og hjernen hos fostre. Sundhedsstyrelsen har derfor udgivet anbefalinger til sundhedsprofessionelle, der kan vejlede gravide til bl.a. at udskyde evt. rejser til området.

11. februar

Ny barselsordning afvikles 11. februar Folketinget

har afviklet ordningen ”Barselsudligning for Selvstændige” fra 1/4 2016. Selvstændige, der påbegynder barselsorlov efter 31/3, kan derfor ikke anvende ordningen. Selvstændige, der allerede modtager udbetalinger fra ordningen eller påbegynder orlov senest den 31/3, er fortsat omfattet.

Selskab for Manuel Medicin præsenterer til sit årsmøde fokus på børn med oplæg om idrætsskader, teenagere m.m. Kiropraktor Laila Hansen holder oplæg om de helt små, kolik og kiropraktorbehandling: www.dsmm.org Lone Kousgaard Jørgensen uddyber sine forventninger til en af de forestående opgaver i 2016, nemlig genforhandling af

siger formand for World Federation of Chiropractic Greg Stewart i Quarterly World Report fra december 2015. Han nævner samarbejde med WHO, nye uddannelser i Tyrkiet, Polen og Italien, men også forskningen på NIKKB og Palmer Center for Chiropractic Research. Nyhedsbrevet fortæller også om det nye medlem Estland, DKF’s årsmøde og nyt fra Iran, Sri Lanka og Filippinerne.

Ændrede aftaler

6. december Løn under barsel forhøjes med lidt under 1000 kr. om måneden og adgang til at indgå aftale om konkurrence- og patientklausuler bortfalder. Ændringerne har virkning for aftaler indgået efter 1. januar. Skal de gælde for andre ansættelsesforhold, skal der indgås tillægsaftale, som findes på DKF’s hjemmeside: ’For medlemmer’/’Løn og ansættelse’

17. december DKF har uddybet reglerne for, hvordan behandlinger udført af kiropraktisk medhjælp afregnes korrekt i henhold til overenskomsten, da der ofte modstages spørgsmål om dette. Find redegørelsen under ’Nyheder’ hvordan vi tolker muskelsvækkelse og bruger 0-5 muskelkraft skalaen for en sådan patient, i de tilfælde hvor det (måske?) ikke umiddelbart er oplagt.

19.februar Dansk

15.februar Formand

4. januar 2016 Dét

Medhjælp og honorering

Børnetema hos manualmedicinerne 1.-2. april

Årets første blog

”Fremtiden har aldrig set lysere ud”

Barselsordningen for selvstændige afvikles pr. 1/4. Ved spørgsmål til konkrete sager kan borgere kontakte ATP’s kundeservice 7012 9000. Læs mere om afviklingen på www.borger.dk/ barselsudligning

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

39


DKF’s pensionsordning indeholder også forsikringer, fx hvis du skulle miste din evne til at arbejde som kiropraktor, bliver kritisk syg eller går bort.

DKF RÅDGIVER

Mere end pension

Hvordan kommer man med i ordningen som nyuddannet eller ved jobskifte?

Hvordan er det nu lige med den pensionsordning, du er dækket af som medlem af DKF? Og hvilken rolle spiller Willis for dig og for DKF? Her er svar på en række spørgsmål om ordningen. Hvem gælder ordningen for? Pensionsordningen er obligatorisk for medlemmer af DKF, men fx studerende og medlemmer i udlandet er ikke omfattet. Pensionsordningen kan tilbydes ansatte, der ikke er kiropraktorer, samt ægtefæller m.fl.

Hvorfor er den kollektiv og obligatorisk? For at sikre medlemmerne adgang til en pensionsordning med attraktive priser og vilkår – og forsikringsdækninger målrettet kiropraktorerhvervet.

Hvordan ser den nuværende aftale ud? Den nuværende aftale fra 2013 er med SEB pension, og i dén aftale er pensionsbidraget og administrationsbidraget til SEB fastsat på 0,75 % af pensionsindbetalingen.

Hvilke obligatoriske forsikringer knytter sig til ordningen? Erhvervsevnetabsforsikring (faginvaliditet) og dækning ved dødsfald samt kritisk sygdom.

Kan forsikringerne tilpasses?

40

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

Den samlede ordning sikrer en række grunddækninger, men der er rig mulighed for at tilpasse dem efter individuelle behov. Derudover er der mulighed for at tegne behandlingsforsikring hos Mølholm.

Hvem er Willis? Willis, som lige har gennemgået en fusion og skiftet navn til Willis Towers Watson, er en virksomhed, der udbyder pensionsrådgivning. For at sikre såvel medlemmer som DKF en uvildig rådgivning om pensionsspørgsmål, har DKF indgået aftale med Willis Towers Watson. Virksomheden kan rådgive om de fleste emner, som berører pensions- og forsikringsordningen. Målet er at sikre, at du tilpasser din ordning, så den passer dig og din familie. Du kan altid booke en personlig samtale med Willis Towers Watson, som kontakter det enkelte medlem ved særlige tilbud eller ændringer, den enkelte bør forholde sig til. Skal du gøre brug af pensionsordningens forsikringer, hjælper Willis Towers Watson med det praktiske. > Se annoncen på næste side

2 0 16

Klinikejere oplyser Willis om nye ansatte (via Willis’ informations-site), hvorefter Willis kontakter vedkommende og tilbyder en personlig rådgivning. Hvordan samarbejder DKF med Willis? Willis Towers Watson rådgiver DKF om generelle pensionsforhold og varetager efter aftale særlige opgaver. Willis gennemførte således i 2012 et udbud af pensionsordningen for at sikre, at ordningen var konkurrencedygtig. Hovedresultatet af udbuddet blev, at ordningen fortsatte hos SEB Pension. Hvert efterår gør bestyrelsen status på samarbejdet mellem DKF og Willis Towers Watson i forbindelse med, at Willis Towers Watson udgiver en årsrapport, som bl.a. gør status på medlemmernes tilfredshed med Willis’ rådgivning. Rapporten drøftes på et statusmøde med DKF’s bestyrelse og relevant opfølgning aftales. Generelt er der løbende dialog mellem DKF, Willis Towers Watson og SEB Pension.

Hvad koster samarbejdet? Ifølge aftalen mellem Willis og DKF udgør Willis Towers Watsons vederlag 2,25% af pensionsindbetalingen.

•A  lle detaljerne om ordningen findes på Willis Towers Watsons info-site. • L æs mere på DKF’s hjemmeside: www.danskkiropraktorforening.dk/forsikringogpension


HAR DU FYSIKKEN ...

... TIL AT BEHANDLE PATIENTER SOM 70-ÅRIG? Som kiropraktor har du skabt en god levevej for dig selv og din familie. Men hvad skal der ske, når du ikke længere kan arbejde som kiropraktor? Willis anbefaler, at du tager sagen i egen hånd og overvejer, hvornår du ønsker at gå på pension, hvilket pensionsniveau du kunne tænke dig, og hvordan du når dit mål? Som medlem af Dansk Kiropraktor Forening er du omfattet af en fordelagtig pensionsaftale i SEB Pension, som sikrer dig og din familie økonomisk tryghed.

DINE FORDELE VED DKF’S PENSIONSAFTALE •

Attraktiv forsikringspakke – fx faginvalidedækning, hvis du ikke kan arbejde som kiropraktor på grund af sygdom.

Mulighed for at etablere behandlingsforsikring hos Mølholm Forsikring.

Lempelige helbredsoplysninger.

Lave administrationsomkostninger.

Fleksible investeringsmuligheder.

Løbende optimering af pensionsaftalen.

Uvildig rådgivning fra Willis omkring dine samlede pensionsforhold.

Du har desuden mulighed for at etablere en behandlingsforsikring i Mølholm Forsikring, så du i tilfælde af sygdom og skavanker har hurtig adgang til undersøgelse, behandling og operation m.v.

KONTAKT

Det kan være svært at sammensætte sin forsikrings- og pensionsordning optimalt, men som medlem af Dansk Kiropraktor Forening får du hjælp fra Willis, der er uvildig rådgiver og derfor kan rådgive dig om dine samlede pensionsforhold.

Se mere om dine muligheder på DKF´s pensionshjemmeside:

Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du altid velkommen til at kontakte Willis på telefon 88 13 92 82.

www.danskkiropraktorforening.willisview.dk


CITATET

Hvis journal er det? Åbenbart hverken patientens eller lægens Camilla Noelle Rathcke, formand for Yngre Læger, Twitter: @Camilla_Rathcke

Hvor stammer citatet fra? Fra et tweet jeg lavede som respons på en artikel i JyllandsPosten. Artiklen omhandlede, at læger risikerer at få en påtale for at kigge i de elektroniske patientjournaler, selv om det er sket på patienternes foranledning. For selvom en patient udtrykkeligt ønsker, at en læge logger sig ind og kigger på fx røntgenbilleder, sygehusnoter eller scanningsbilleder i patientens elektroniske journal, er det forbudt for lægen at følge patientens ønske, hvis lægen ikke har patienten i såkaldt aktuel behandling. Hvad er din pointe? I mange år har man betragtet journalen som lægens redskab og ejendom og gør det til dels stadigvæk. Patientjournalen er et juridisk dokument, som lægen har pligt til at føre ajour, og som patienten efter anmodning kan få aktindsigt i – som beskrevet i Sundhedslovens §36–38. Det er faktisk også beskrevet, at lægen i særlige tilfælde kan begrænse patientens aktindsigt, dvs. undlade at give patienten indsigt i al information i journalen. Formuleringerne i Sundhedsloven er således ret utvetydige omkring, at lægen har en lovmæssig forpligtigelse til at føre journalen og således også har en naturlig indsigt i journalen, mens lægen har en patient i behandling, og at lægen kan afgøre, i hvilket omfang patienten ikke skal have fuld indsigt. I den seneste tid har der imidlertid været meget debat omkring, hvorvidt det er lægens eller patientens journal, bl.a. fordi de oplysninger, der føres i journalen, bl.a. hidrører fra patienten selv – og hvem synes ikke, de har en naturlig

42

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

ret til at se informationer om sig selv? Debatten har endvidere haft rodfæste i Danske Regioners ønske om at give patienterne elektronisk og tidstro adgang til deres egen journal med NemID – dvs. at man uden forsinkelse kan logge på sin egen journal umiddelbart efter en konsultation eller undersøgelse og se, hvad der er skrevet i journalen eller få svar på undersøgelsen. Det taler jo mere for, at det er patientens og ikke lægens journal – men er ikke i overensstemmelse med Sundhedsloven. Og slet ikke i overensstemmelse med at lægen kan risikere en påtale, hvis lægen ser svar på tidligere undersøgelser, der er foretaget på fx andet hospital, selv når patienten har givet tilladelse til det.

Hvad er din ”løsning”? Journalen og lægens forpligtelse til at føre journalen er beskyttet af Sundhedsloven – og skal vedblive at være det, da journalen er et juridisk dokument, der bl.a. anvendes som dokumentation i forbindelse med klagesager. Men der er behov for et gennemsyn af Sundhedsloven ift. patienternes mulighed for aktindsigt, hvis patienterne skal kunne få umiddelbar adgang til journalen på egen foranledning. Og så vil det da være klædeligt, at regionerne ikke gav påtale eller løftede pegefingre til læger, der med patienternes tilladelse indhenter svar på fx tidligere undersøgelser, når det er til gavn for patientens eget behandlingsforløb. Hér er regionernes praksis i hvert fald ikke i overensstemmelse med deres eget ønske om fri adgang til journalen for den enkelte patient.


Når kunden er klippet, står pengene på min konto. Det fungerer bedst for mig.

Tina Christoffersen Ejer, Salon Chic, Høng

Lave transaktionsomkostninger

Sikkerhed for betaling

Bedre service

Pengene overføres direkte fra kundens konto til virksomhedens konto uden fordyrende mellemled.

Ved betaling kontrolleres med det samme, at beløbet er til rådighed på kundens konto.

Dine kunder kan frit vælge betalingsform og handle nemt og hurtigt via mobilen.

Et tegn på en god forretning

Kontakt dit pengeinstitut eller find den løsning, der passer bedst til din butik på swipp.dk/cases


KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

Få en second opinion på dine røntgenbilleder Har du et ønske om at få en second opinion på dine røntgenbilleder? Så er NIKKB’s billeddiagnostiske enhed stedet at henvende sig. Tilbuddet er en del af overenskomsten med regionerne og går i alt sin enkelthed ud på, at kiropraktorer kan bede om et par friske øjne på deres røntgenbilleder, når de har uploadet dem i KirPACS. Så sender NIKKB billederne videre til radiolog Jørgen Baun Christensen og kiropraktor Christian Lund, der kommer med en second opinion på billederne.

Greg Kawchuk adjungeret professor på IOB

Den canadiske forsker Greg Kawchuk fra University of Alberta er udnævnt til adjungeret professor på Institut for Idræt og Biomekanik (IOB) på Syddansk Universitet (SDU) i fem år, fra 1. januar 2016 til 31. december 2020. Greg Kawchuk er allerede et kendt ansigt i det akademiske miljø på SDU. Han har opholdt sig på universitet flere gange som gæsteforsker for at samarbejde med En henvendelse til Ugeavisen Odense lige efter nytår bar frugt og gav NIKforskere fra IOB og NIKKB om en række projekter, og KB’s kolikprojekt værdifuld omtale både i Ugeavisen Odense og på TV2/Fyn. det er da også et samarbejde mellem Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, IOB og NIKKB, der har muliggjort Først bragte Ugeavisen Odense en artikel i avisens udgave 23. januar, udnævnelsen af den canadiske forsker. hvor læge og projektleder Lise Vilstrup Holm og kiropraktor Grethe Thøstesen fra Rosengårdens Kiropraktik fortalte om projektet. Det førte til endnu Ansættelsen af Greg Kawchuk vækker stor glæde. Jan en henvendelse, denne gang fra TV2/Fyn, der inviterede Lise Vilstrup Hartvigsen, professor og forskningsleder på Institut for Holm i studiet for at fortælle om projektet i et indslag på næsten 6 minutIdræt og Biomekanik og seniorforsker på Nordisk Institut ter. Den værdifulde omtale er med til at for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, er en af dem, der udbrede kendskabet til kolikprojektet til arbejder meget tæt sammen med Greg Kawchuk, og målgruppen og styrke bestræbelserne på kommenterer nyheden således: at tiltrække deltagere. – Jeg er kisteglad over, at Greg Kawchuk er blevet Se indslaget på TV2/Fyn ved at gå udnævnt til adjungeret professor. Han vil styrke vores ind på TV2/Fyns website og skrive ordet forskning i spinal biomekanik, og han er samtidig et vigtigt link til den internationale kiropraktorverden, da han ”kolik” i søgefeltet og læs artiklen fra Ugeavisen Odense i artiklen Kolikprojekt får er formand for WFCs Research Council. Danske kiropraktorer kender Greg som en dygtig forsker og fantastisk værdifuld medieomtale på www.nikkb.dk. formidler. Det er en anerkendelse af vores miljø, at han har valgt at henlægge noget af sin forskning til Odense. Kolikprojektet mangler stadigt Hovedpersonen selv glæder sig også over anfynske babyer sættelsen. Greg Kawchuk siger: – tjek og del: – Jeg er meget begejstret for at blive en del af et verdensklassehold i biomekanik og ser frem til de www.sdu.dk/kolik og ’Kolikkiropraktounikke videnskabelige muligheder dette internatioren’ på Facebook nale samarbejde vil skabe. Greg Kawchuks næste ophold i Odense er i maj i år. K I R O P R A K T O R E N 44 / MARTS 2016

Kolikprojektet i medierne


DEN SELSKABELIGE SIDE

Pædiatridagen kom vidt omkring Tredje lørdag i januar har i en årrække været dagen, hvor Børnefokusgruppen under DSKKB har sin årlige videndelingsdag.

Af kiropraktor Charlotte Riber, Svendborg

En usædvanlig case: 3-årig dreng trivedes ikke, tog ikke på, voksede ikke passende. Forældrene havde konsulteret mange behandlere og været på sygehuset til udredning. Kiropraktor Ingeborg Graae Rasmussen bemærkede drengens bøjede ben, som sammen med andre observationer vakte mistanke om engelsk syge. Hun kontaktede Vejle sygehus og fik foretaget de fornødne prøver, som fastslog udpræget Dvitaminmangel. Idag, 10 år efter, bliver patienten undersøgt med ca. halve års intervaller, bl.a. for følger af uhensigtsmæssig fod- og benstilling, som vitaminmanglen har bevirket pga. indvirkning på knoglemassen. Casen er et eksempel på, hvordan kiropraktoren har en vigtig funktion som patientens tovholder, der også til tider skal sørge for, at det rette tværfaglige samarbejde kommer i stand. Den minder også om, at D-vitaminmangel bør huskes som mulig årsag til især smerter i ben og bækken.

Fotos: Susanne Lynge

I år var der sat alt ind på at lave et godt og varieret program med vores egne kollegaer. Og jeg må ganske ublu sige, at det var stor succes, da 44 børneinteresserede kiropraktorer mødtes 16. januar på Syddansk Universitet. Sjældent har jeg været på en kursusdag, hvor jeg har lært så meget, som jeg direkte kunne tage med hjem og bruge om mandagen! Om formiddagen forelagde 3 kolleger cases, som de præsenterede sig ved første konsultation, hvorefter vi i grupper diskuterede, hvad vi ville foretage os, foreslå af undersøgelse, tale med forældrene om osv. Casene blev derefter enkeltvis gennemgået i plenum af en gruppe ad gangen, hvorefter vi diskuterede forskellige muligheder. Bagefter fik vi at vide, hvad der faktisk var sket, og hvordan det var gået børnene. Vi kom omkring hovedpine hos en sportsdreng, som skulle have trænet sit samsyn, et tilfælde af den psykologiske diagnose ADD samt usædvanlig vitaminmangel – se boksen. Tak til Ingeborg Grae Rasmussen, Birgitte Holt og Tina Hein, som medbragte de pågældende cases. Efter casene blev den nye anam-

nese og objektive undersøgelse for større børn kort gennemgået. Den bliver lagt på DKF Forum, så snart arbejdsgruppen har indarbejdet kommentarer fra deltagerne. Resten af dagen gik med workshops, hvor 4 kolleger viste inspirerende behandlingsmetoder – se billederne. Stor tak til workshopkiropraktorerne for entusiasmen - også fjerde gang de havde en gruppe igennem. Vi glæder os til næste år, hvor et af emnerne bliver ”den vanskelige børnepatient.”

Jan Anders Sørensen gennemgik problemer i skulderen hos svømmere.

Annette Jørgensen delte ud af sine erfaringer med knæ- og ankelbehandling.

Henrik Gammelgård talte om holdninger og kompensationer i hofte og fødder.

Lærke Madsen viste behandling af håndled og albue.


kreds Nyt fra din

KKF NORDJYLLAND

KKF HOVEDSTADEN

Formand Susanne Bach:

Formand Jan Enggaard Jensen:

Årets første roadshow sker 8/3 på Scandic i Vejgaard fra 17.30 til 22.00. Ud over roadshowet om kliniske retningslinjer holder Susanne Lynge oplæg om sit nye forskningsprojekt om børn og hovedpine. Ultimo maj, primo juni, holder vi fyraftensmøde med middag. Denne gang med to sideløbende arrangementer: Erfaringsudveksling blandt sekretærpersonale vedr. håndtering af diverse forsikringssager. For kiropraktorer er emnet den gode MR-henvisning og billeddiagnostiske epikriser. Nærmere info om dato, tid og sted (i Aalborg) følger snarest.

Der var flot fremmøde til det netop afholdte NIKKB-roadshow om retningslinjer for lumbal og cervikal rodpåvirkning. Kredsbestyrelsen benyttede lejligheden til at reklamere for ordningen ’God Adgang’ endnu engang. Det lykkedes at få yderligere 21 klinikker til at tilmelde sig. Vi vil fortsat arbejde på at få så mange som muligt med i ordningen. Kredsbestyrelsen er i kontakt med Heidi Haavik om at komme til København og holde foredrag for regionens kiropraktorer. Det er stadig i planlægningsfasen, men sæt allerede nu kryds i kalenderen lørdag d. 11. juni. Mere information følger.

KKF MIDTJYLLAND

KKF SJÆLLAND KKF SYDDANMARK

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Kirsten Sillehoved:

I februar deltog en tredjedel af regionens kiropraktorer i fyraftensmøde. Susanne Brogaard Krogh og Charlotte Møller gav rundtur på deres arbejdsplads: Rygmedicinsk afdeling og billeddiagnostisk afdeling på Regionshospitalet Silkeborg. De fortalte om muligheder for ansættelse i sekundærsektoren i Region Midt og fortalte, at endnu en kiropraktor er blevet ansat på billeddiagnostisk afsnit, nemlig Klaus Doktor, der som led i sit ph.d.-projekt om billeddiagnostikkens betydning for rygpatienter har udbygget sit samarbejde med Diagnostisk Center med en ansættelse året ud. KKF Midt opfordrer alle klinikker til at deltage med minimum en repræsentant i fyraftensmøderne, så al info bliver spredt til alle klinikker. Desuden håber vi, at regionens kiropraktorer vil deltage i DSMMårsmøde om børn i Kolding 1. april, invitationer er udsendt.

Vi har dialogmøde med embedsmændene fra Region Sjælland den 7/3-16 . Dagsorden er: 1. Gensidig orientering. 2. Kontrolstatistik. 3. Status på implementeringsplan (til Praksisplan for Kiropraktik) – fælles gennemgang af igangsatte og planlagte initiativer. 4. Evt. Der er planlagt møde i Samarbejdsudvalget den 6/4 2016. I juni kommer NIKKB forbi med et roadshow om blokader, indikationer og kontraindikationer, hvor et panel vil diskutere de forskellige indgangsvinkler.

46

K I R O P R A K T O R E N

/

Formand Sine Kiilerich Der kan berettes om et lille fremmøde til et ellers spændende foredrag om fridykning og det at håndtere sin psoriasisgigt ved hjælp af kost og vejrtrækningsøvelser. Fristen for høringssvar til regionens spareplan for somatikken er udsat til marts. Der vil blive givet høringssvar fra KKF Syd. Datoer: Roadshow i juni omhandlende brugen, værdien og effekten af blokader set fra forskellige synsvinkler. Hold øje med forum. Temaaften i rygkirurgisk sektor på Middelfart Sygehus, d. 5.4.2016 - se invitation på DKF forum.

M A R T S

2 0 16

Find oversigt over KKF-bestyrelser og SU-repræsentanter: www.danskkiropraktorforening.dk/kkf På DKF Forum er du automatisk medlem af din kreds’ klub, hvor bestyrelsen kommunikerer fra: Find den under ’Min side’ eller ’Klubber’


MARKEDSPLADSEN

Opslag på Markedspladsen Medlemmer kan få opslag i næste nummer, der udkommer primo juni, ved at maile max. 80 ord til: dkf@ danskkiropraktorforening.dk. Medlemmer kan også selv lægge opslag på DKF’s hjemmeside via DKF Forum.

Kom til smilets by og bo ved skov, strand og byen med det pulserende liv Universitetet og de mange store virksomheder giver os rigeligt at bestille. Vi søger en ung kiropraktor med ambition om at blive medejer af et rygcenter, der har det tværfaglige samarbejde i fokus omkring patienternes ve og vel. Gammel 35-årig veletableret praksis med et meget stort patientkartotek. RygCenter Aarhus Nord 8616-8999

Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/jobs

Kiropraktor søges til klinik i Aarhus Nortvig & Uhrenholt Kiropraktisk Klinik er en veletableret praksis, der udbyder en fuldtidsstilling som turnusassistent eller kiropraktorassistent. Vores klinik er centralt placeret i Aarhus og har søgning af patienter inden for en stor bredde af det kiropraktiske fagområde, hvor grundig udredning og behandling er i fokus. Vi har et særdeles godt tværfagligt samarbejde med fysioterapeuter og praktiserende læger. Stillingen er en fuldtidsstilling med forventet start i løbet af sommeren 2016. F  or yderligere information kan du kontakte os på: kontakt@netkir.dk eller 8618 1022. Du er også velkommen til at kontakte Lars Uhrenholt direkte på lu@ netkir.dk eller 2890 9822.

FAGLIG KONGRES

2016 KIROPRAKTIK GENNEM LIVET

VIDEN / NETVÆRK / EFTERUDDANNELSE Den 11.-12. november 2016 slår Dansk Kiropraktor Forening, Kiropraktorfonden og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik dørene op for kiropraktorernes tredje Faglig Kongres. Professionens udøvere, ansatte og andre tilknyttede interessenter vil sammen skabe rammerne for et par dage fyldt med efteruddannelse, formidling af forskning og netværksdannelse.

Kongressen foregår denne gang i Smilets by på Comwell Hotel Aarhus. Kongressen er finansieret af Dansk Kiropraktor Forening og Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse med støtte fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. www.fagligkongres.dk #kiropraktik2016

K I R O P R A K T O R E N

/

M A R T S

2 0 16

47


Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30, DK-2000 Frederiksberg

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2016

DET BEDSTE FRA BEGGE VERDNER

Efter 5 års turné på hospitalsafdelinger er Danmarks anden specialkiropraktor klar til en karriere, der bygger bro mellem det bedste fra to verdner SIDE 12

Robotterne kommer

Kiropraktoren hjælper flest

Opfandt nyt skema til børn

Kan de gøre en forskel i klinikken og for patienterne? s.4

Migræne & Hovedpineforeningen har sammenlignet behandlere s.20

Det eksisterende duede ikke, viste specialestuderende og vandt pris s.28

147902_Kiropraktoren0116.indd 1

04/03/16 14.37

Danmarks anden specialkiropraktor er udklækket og fortæller om oplevelser fra hospitalsgangene. Læs om robotter i kiropraktorklinikken, spørgeskema til børn og hovedpine, forsikringspatienter og kultur på recept.

Salg af og service på kiropraktisk udstyr

• Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench og Cervical Chair, design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde • Stort reservedelslager

Chockbølgeudstyr

• Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf • Modeller til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling •

Leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk

www.flautomatic.dk

Tel: +45 8644 5122

SORTERET MAGASINPOST ID-nr. 42726

Kiropraktoren nr. 1 2016  
Kiropraktoren nr. 1 2016  
Advertisement