forskning kommenteret
The Anatomy of Failure in Lumbar Disc Herniation Alle, der ved noget om noget om rygproblemer, ved, hvad en diskusprolaps er. Eller..?
Søren O’Neill, Ledende kiropraktor, klinisk lektor, Rygcenter Syddanmark
Mikkel Østerheden Andersen Ortopædkirurgisk overlæge,. Rygcenter Syddanmark.
Det er klinisk børnelærdom, at en diskusprolaps er en udposning af nukleus pulposis, som optræder, når en svækkelse eller ruptur i annulus fibrosus tillader det, og både tekstbøger, forskningsartikler og ikke mindst internettet er spækket med farverige illustrationer af revnede annulus'er. Men er det nu også sådan, det er? Ikke nødvendigvis, siger professor i ortopædkirurgi S. Rajasekaran. Han har med den prisvindende artikel ”The Anatomy of Failure in Lumbar Disc Herniation” beskrevet den lumbale diskusprolaps' anatomi. Det er jo ellers en af de få rygdiagnoser, hvor man som kliniker har kunnet føle sig på sikker grund, men Rajasekaran viser i artiklen, at den underliggende patologi i mere end halvdelen af tilfældene slet ikke er som oftest antaget. I studiet inkluderede forfatterne 181 patienter, som var tilbudt operativ behandling for en lumbal diskusprolaps. Der blev foretaget en almindelig røntgenundersøgelse, en CT-skanning og en MR-skanning med kontrast. Ydermere blev det kirurgisk fjernede prolapsvæv undersøgt histologisk. På baggrund af undersøgelserne blev patienterne opdelt i type 1- og 2-prolaps, hvor type 2 var den 'klassiske' prolaps – altså udposning gennem en annulus ruptur, ofte med HIZ. Type 1-prolapsen var derimod kendeteg-
net ved prolaps i forbindelse med en avulsions-fraktur i 'end-plate junction' (EPJ) – altså en afsprængning af korporas bagkant, hvor annulus hæfter. I nogle tilfælde sås type 2-prolapsen som en regulær knogleafsprængning, i andre som en bruskafsprængning. I artiklen præsenteres en række tal for kategoriseringen på baggrund af de forskellige undersøgelser, der blev benyttet, men den overordnede konklusion var, at type 1 faktisk var mere prævalent end type 2. Artiklen er interessant for så vidt den påpeger, at den underliggende patologi ikke var som sædvanligvis antaget for prolapspatienter hos flertallet af de undersøgte patienter. Det er dog også værd at bemærke, at der udelukkende var tale om kirurgiske patienter rekrutteret i Indien og med en overvægt af mænd (2/3). Man kan selvfølgeligt også undre sig over, at avulsions-frakturer af denne slags skulle være et så overvældende hyppigt fund, når det stort set aldrig bliver beskrevet i almindelige billedbeskrivelser.
Reference: • ISSLS Prize Winner: The Anatomy of Failure in Lumbar Disc Herniation • An In Vivo, Multimodal, Prospective Study of 181 Subjects • S. Rajasekaran , PhD, MS, MCh, FRCS(Ed), FRCS(London), FACS, Nipun Bajaj, MS, FNB, Vijay Tubaki, MS, Rishi M. Kanna, MS, MRCS, FNB, and Ajoy Prasad Shetty, MS, DNB
K i r o p r a k t o r e n
/
f e b r u a r
2 0 14
25