Kiropraktoren nr.1 2014 by Fagbladet kiropraktoren

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2014

KLASSIFIKATION OG KODNING Dansk kiropraktor er med til at videreudvikle det internationale system for sygdomsklassifikation hos WHO SIDE 6

Dansk Kiropraktor Forening

Begejstrede rejsebreve fra medlemmer på DKF-tur til Kina

Hvordan er året gået i de 5 KKF’er – og hvad skal man arbejde med i 2014?

NIKKB giver overblik over reglerne for opbevaring og behandling af data i ny artikelserie

Nye

kort nyt

kiropraktorer Studerende kan optages på kiropraktoruddannelsen Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet til sommer. Det er 20 flere end de 65, der har kunnet optages hvert år siden 2008. DKF og Syddansk Universitet samarbejder om at gøre opmærksom på den unikke uddannelse og har bl.a. sendt alle klinikker plakater og visitkort til venteværelser og andre steder, hvor der kommer mange mennesker. Klinikker kan også linke til infosites, film og studiets Facebookside på deres hjemmesider eller dele disse ting på sociale medier som Facebook og Twitter: Film og info: www.sdu.dk/kiropraktik Like og del: www.facebook.com/kiropraktorSDU www.danskkiropraktorforening.dk/blivkiropraktor

Seks kandidater fra Klinisk Biomekanik fik 31. januar overrakt eksamensbeviser af dekan Ole Skøtt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet. Ewa Roos, professor i fysioterapi, var dagens festtaler og ønskede tillykke med kandidaternes unikke universitetsuddannelse som kiropraktorer. Hun fremhævede, at muskel- og

ledsygdomme udgør halvdelen af alle arbejdsmiljøskader. ”Praktiserende læger, der ser denne patientgruppe, har ofte en begrænset viden om disse sygdomme. Den viden har kiropraktorer. I skal være en del af sundhedsvæsenet, for det mangler jeres viden,” sagde Ewa Roos. Kilde: www.sdu.dk

Overblik over den nye OK

Den nye praksisoverenskomst for kiropraktik er trådt i kraft 1. januar. Kiropraktorer kan nu tilbyde prolapspatienter et struktureret pakkeforløb med øget tilskud og kan henvise patienter til MR- og CT-skanninger. Der venter et større implementeringsarbejde, bl.a. kurser og nye procedurer i regionerne og på sygehusene. Desuden skal alle led fra borgere over læger til samarbejdspartnere orienteres om de nye muligheder. I forhold til henvisning til MR- og CT betyder det, at der sandsynligvis vil gå noget tid, inden kiropraktorer alle steder reelt kan gøre brug af den nye henvisningsret, og det vil sikkert ske i forskellige tempi fra region til region. DKF følger med og orienterer, når der er nyt. Få overblik over aftalen i KIROPRAKTORHÅNDBOGEN: www.danskkiropraktorforening.dk/ok13

Prolapsforløbet – hvad/hvordan?

DKF har lavet et undersite med info om det nye prolapsforløb. Her kan kiropraktorer og andre sundhedsprofessioner læse om ordningen og finde baggrundsstof, fx de faglige retningslinjer forløbet er funderet på.

Mangler I en kalender?

Alle medlemmer og alle klinikker modtog DKF’s vægkalender 2014 i december. Flere kalendere kan rekvireres - skriv til:

Find fx en folder til læger, fysioterapeuter og andre: www.danskkiropraktorforening.dk/prolaps

dkf@danskkiropraktorforening.dk

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

INDHOLD

Dansk Kiropraktor Forening

BESTYRELSENS LEDER

Vi kan bidrage til udvikling ude og samtidig profitere hjemme Kufferterne er lige pakkede ud. Vi er netop kommet hjem fra en arbejds- og studietur i Schweiz. Med os hjem har vi en strategi- og handlingsplan for 2014 og erfaringer med, hvordan vi arbejder sammen som ny bestyrelse. Men vi kommer også hjem med indsigt i, hvordan vi som (danske) kiropraktorer kan bidrage til udvikling på internationalt plan og samtidigt få gavn af det i egne rækker. I Geneve besøgte vi World Health Organisation (WHO), FN’s uafhængige sundhedsorganisation. Vi mødte en dansk kiropraktor, som i et år deltager i WHO’s arbejde med at videreudvikle kodningssystemet ICP10 til ICP11, der skal præsenteres i 2017. Hun arbejder i et tværfagligt team med sundhedsuddannede fra andre lande bl.a. en amerikansk kiropraktor. Projektet omtales i dette og kommende udgaver af KIROPRAKTOREN. Baggrunden for kiropraktorernes deltagelse er en visionær indsats fra World Federation of Chiropractic (WFC), som efter mange års arbejde lykkedes med at blive en officiel WHO-samarbejdsorganisation for omkring 10 år siden. Det banede vejen for, at WFC kunne deltage i projektet med en fast medarbejder samt en årlig projektkonsulent i en 5-årig periode. Den danske kiropraktors deltagelse blev gjort mulig af en bevilling fra vores og regionernes fond, Kiropraktorfonden, samt støtte fra Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Alene på papiret ser dette projekt flot ud,

Jørn Eichhorn

Michael Christensen

Line Press Sørensen

Christian Stamer

Kolleger i Kina .. . . . . . . . . . . . . . . 08

Begejstrede rejsebreve fra den første DKF-rejse

men nu har vi med vores egne øjne set, hvor flot det er på mange planer. Det var fantastisk at besøge lokaler, hvor WHO's specialister træffer beslutninger, når sundhedskatastrofer raser, og fascinerende at stå i salen, hvor alle landene mødes for at blive enige om sundhedsindsatser. Det gør os stolte, at kiropraktorer – og endda også en dansk én – er en del af det vigtige arbejde, som WHO udfører. At gøre ICP10-systemet mere anvendeligt og udbredt er en meget betydningsfuld opgave, der kan sikre, at vi kan følge sygdommes udvikling og bedre bekæmpe dem. Her er det vigtigt, at vi som bevægeapparatsspecialister er med, så også dette område er dækket. Sygdomme i bevægeapparatet er en stadigt stigende global udfordring. Det er derfor afgørende, at vi ikke kun arbejder med klassifikation og kodning herhjemme og i hver vores fag, men at alle fag og alle lande deltager. Det er af mange grunde smart med fælles og tydelige sygdomsdefinitioner; at en diagnose i et land, er den samme i et andet. Det kommer os alle til gode, når vi rejser, men det giver også en hel masse ny viden til forskning. Det en tilsigtet og intelligent sidegevinst, at den danske deltagelse i WHO's projekt betyder, at vi får udviklet kompetencer, der kan hjælpe til med at implementere mere kodning herhjemme. Og det falder helt i tråd med kvalitetssikringstiltagene fra den nye overenskomst, hvor netop diagnosekodning er en hjørnesten. Anders Jørgensen

Næstformand Rikke Krüger Jensen

DKF flyttet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 04

Sekretariatet bor nu i akademikerfællesskab på Frederiksberg

Formand Lone Kousgaard Jørgensen

Dansker hos WHO. . . . . . . . . 06

Kiropraktorer er med til at udvikle ICP10-systemet i Geneve

Diskusprolapsmål.. . . . . . . . . 22

Prægraduat forsker har målt diskusprolapsers størrelser

Den nye generation.. . . . . . . 28

Hvordan er det at være kiropraktorstuderende i 2014?

Udgiver: Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg www.danskkiropraktorforening.dk Ansvarshavende redaktør: Formand Lone Kousgaard Jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening Redaktion: Direktør Jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening. Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening. Kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz, Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Artikelforslag modtages gerne: dkf@danskkiropraktorforening.dk KIROPRAKTOREN nr. 2– 2014 Udkommer 26. april Annoncedeadline 31. marts Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications Annoncering (ikke i Markedspladsen): Kontakt: Martin Monty Milan Kristensen, DG Media - Tlf.: 33 70 76 48 martin.k@dgmedia.dk Find annoncepriser m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/ kiropraktoren

www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Aktuelt fra DKF

DKF flyttet i fællesskab på Frederiksberg

DKF bor øverst oppe på fjerde sal. Foto: TSC

DKF's sekretariat bor nu i nyt akademiker hus sammen med 8 medlemsorganisationer. Ikke kun politisk aktive medlemmer vil mærke til de nye forbedrede faciliteter.

For sekretariatets medarbejdere betyder flytningen mere professionelle arbejdsforhold på stort set alle områder. Men også medlemmerne vil opdage forskelle fra tidligere: En fælles omstilling tager imod opkald på hovednummeret. Besøgende bliver budt velkommen af en flot reception. Der er adgang til mødelokaler i alle størrelser og andre faciliteter, som gør deltagelse i møder til en bedre oplevelse end i lokalerne ved Nørreport i København, hvor DKF boede for sig selv i en beboelsesejendom af ældre dato.

Synergier Udover DKF rummer det nye akademikerfællesskab organisationerne Dansk Magisterforening (som ejer bygningen), Magistrenes Arbejdsløshedskasse, Arkitektforbundet, De offentlige Tandlæger, Jord-

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

brugsakademikerne, Den Danske Dyrlægeforening, Danske Skov- og Landskabsingeniører samt Have og Parkingeniører. Medarbejdere og gæster fra alle disse organisationer mødes dagligt i den fælles kantine, men det er en målrettet strategi fra udlejer Dansk Magisterforenings side, at videndelingen på tværs af organisationerne skal sættes i system. Der har været afholdt en navnekonkurrence for at finde et godt navn til huset. Her kunne DKF's medlemmer også deltage. Vindernavnet offentliggøres i slutningen af februar. DKF har sin egen gang med 8 kontorer, og her har Kiropraktik og Sundhed/KiroInfo’s 3 medarbejdere også arbejdspladser. TSC

DKFs nye adresse

Dansk Kiropraktor Forening Peter Bangs Vej 30 DK-2000 Frederiksberg dkf@danskkiropraktorforening.dk

Nu kan du også ringe om fredagen Telefonnummer og mailadresse er det samme: 3393 0400, men telefontiden er udvidet med åbent om fredagen: Mandag til torsdag 10-16, fredag 10-15.

Har du det rigtige journalsystem?

✓ ✓ ✓

røv vores online-løsning Equus, som vi har P udviklet specielt til kiropraktorer, fysioterapeuter og psykologer. i har syv års erfaring med online journal- og V afregnings systemer til sundhedssektoren, så vi kender din hverdag og dine udfordringer. Vi ved for eksempel, at du vil sætte pris på: Adgang til systemet når som helst, hvor som helst. Flinke og topkvalificerede supportere.

Emo-adgang Få En gratis d å p dig igennem og lad os guide s uu Eq kan se, at telefonen, så du g. stem for di er det rigtige sy Vi hjælper dig gennem overgangen fra gammelt til nyt og giver en grundig introduktion til Equus. Derudover tilbyder vi gratis overførsel af data fra dit nuværende it-system. ring på 6224 1734, send en mail til info@mibit.dk, eller læs mere og få din demo på www.mibit.dk

E n gennemskuelig pris: Få budgetsikkerhed og und gå uoverskuelige regninger.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

kiropraktorernes videnscenter Kiropraktor og WHO-WFC Collaborative Fellowship candidate Anni Preisler vil i den kommende tid fortælle om sit ophold hos WHO i Genève på nikkb.dk og i KIROPRAKTOREN. Vi bringer første indlæg her.

Første danske kiropraktor udstationeret ved World Health Organization

Anni Preisler 29 år, cand.manu. fra Syddansk Universitet i 2011. Bosiddende i Genève.

At være WHO-WFC Collaborative Fellowship Candidate var en mulighed, jeg ikke kunne sige nej til. En udfordring, som har givet anledning til utallige timers tankespind og planlægning. En ting var at sige ja til jobbet, en anden ting var rent faktisk at skulle give slip på arbejdet i klinikken. Derudover skulle adressen flyttes til Genève, og pludselig var kæresten, familie og venner noget længere væk. Efter fire måneder er jeg heldigvis stadigvæk lige så glad og sikker på min beslutning. Hvad dækker WHO-WFC Collaborative Fellowship Program så lige over? Programmet er et 5-årigt samarbejde mellem World Health Organisation (WHO) og World Federation of Chiropratic (WFC). 5 kandidater får mulighed for et 1 årigt ophold ved WHO's hovedkontor i Genève. Kandidaterne bliver tilknyttet afdelingen for Classifications, Terminologies and Standards under Department of Health Statistics and Informatics. Visionen for samarbejdet mellem WHO og WFC er klar. Ordningen giver WFC og kiropraktorprofessionen som helhed en mulighed for at give fem kandidater specialiseret viden inden for udvikling, implementering og anvendelse af internationale klassifikationssystemer og samtidig bidrage direkte til arbejdet i WHO. Desuden får de fem kandidater en uvurderlig indsigt i og erfaring med arbejdsgangen i en specialiseret organisation som WHO under FN. Denne nye

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Anni Preisler arbejder med klassifikationssystemer i WHO's hovedkvarter i Genève. Her står hun på hovedkvarterets tagterasse med alperne i baggrunden. Foto: TSC.

DKF's bestyrelse og sekretariat besøgte WHO's hovedkvarter og Anni Preisler (nr. 4 fra venstre) sammen med NIKKB's direktør og efteruddannelseschef og et par medlemmer, som deltog studieturen, der var et tilbud til alle medlemmer. Her står delegationen i WHO's store rådssal, hvor medlemslandene diskuterer og vedtager resolutioner.

unikke viden kan herefter bruges på et nationalt niveau og herigennem styrke professionen i de enkelte lande. Vendes blikket tilbage mod Danmark er klassifikationssystemer og kodning pludselig blevet meget relevant i forhold til den nye overenskomst. Indførelsen af diagnosekodning bliver ikke omkostningsfrit, og det vil koste tid og hårdt arbejde at få alle danske kiropraktorer efteruddannet og klar til opgaven. Al begyndelse er svær, og opgaven kræver et solidt fundament af viden, samt forståelse for brugen af klassifikationssystemer og kodning. Det er vigtigt, at vi på forhånd ved hvilke fordele og ulemper, der er ved brugen af ICPC2 som klassifikationssystem. Når nu andre har gjort sig erfaringer på området, hvorfor så bruge tid og energi på at opfinde den dybe tallerken igen? Det er vigtigt, at vi allerede i udarbejdelsen og implementeringsfasen af diagnosekodning gør vores journalsystemer ”smidige” og ”samarbejdsvenlige” med andre IT systemer og klassifikationssystemer. Hvis denne manøvre udføres korrekt, kan vi ikke blot få vigtig dokumentation for de patientgrupper, vi behandler, men også sammenligne vores data med andre faggrupper, samt sammenligne data mellem primær- og sekundærsektoren. Sagt på en anden måde; vi kan dokumentere hvilke patienter, vi ser, hvad deres behov for behandling er og dermed vigtigheden af, at vi som profession fremover er en central medspiller i det danske sundhedssystem.

Dansk Kiropraktor Forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) har allerede lavet et stort stykke arbejde, og ved deres og Kiropraktorfondens beslutning om at støtte WHO-WFC Collaborative Fellowship Program er døren nu åben for at trække på erfaring via WHO-WFC-netværket. Vi kan nu få indblik i, hvordan klassifikationssystemer udvikles og bruges på nationalt og internationalt niveau, men også hvad der udvikles af idéer til brug om 10-20 år fra nu. Ved allerede nu at være fremsynet kan vi på den lange bane være omstillingsklar, uden at det økonomisk skal ramme os som profession. Selv er jeg spændt på at se, hvad den næste tid bringer. Jeg er ikke i tvivl om, at kodning er vejen frem for os som kiropraktorer. Vi ved, hvad vi kan, vores patienter ved, hvad vi kan, og nu har vi chancen for at dokumentere det over for resten af det danske samfund.

Indførelsen af diagnosekodning bliver ikke omkostningsfrit, og det vil koste tid og hårdt arbejde at få alle danske kiropraktorer efteruddannet og klar til opgaven. K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

[DKF

Nyt tilbud til medlemmer

RE J S ER

]

DKF REJSER Medlemmer kan deltage i grupperejser til favorabel pris.

Rejser i 2014

• I starten af februar var arrangeret studietur til Schweiz med besøg hos bl.a. kiropraktoruddannelsen på Zürich Universitet og WHO. • 29. maj kan medlemmer rejse en uge med DKF til Dublin i forbindelse med European Chiropractors’ Unions årskongres.

MED KOLLEGER I KINA

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Kontakt sekretariatet, hvis du vil med: dkf@danskkiropraktorforening.dk

En tidlig morgen i oktober landede 19 danske kiropraktorer i Beijing. Et tætpakket program med fantastiske seværdigheder og oplevelser af den kinesiske tilgang til sygdom, behandling og ryglidelser ventede dem. Turen var den første af DKF’s nye medlemstilbud med grupperejser.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat Fotos: Dorthe Nielsen, kiropraktor

ende, som så blev sat på punkterne. Det skabte vakuum, som så sugede blod. De koagulerede klumper blev derefter studeret, og det blev vurderet, om dårligdommen var kommet med ud. Vores overbærende smil ved denne metode blev lidt mindre senere hen, da Niels rent faktisk fik det bedre og i flere dage efter.

Deltagerne besøgte 5 meget forskellige hospitaler. Den mest fremmedartede oplevelse var Qing Hua Chi, en klinik, der arbejder med Wang-terapimetode, som er en 200 år gammel terapiform, fortæller Mette Lønstrup.

Unikt indblik i k inesernes tilgang til sundhed, sygdom og helbredelse Af Mette Lønstrup Ejer af Kiropraktisk Klinik, Dragør

»Da opslaget til turen blev udsendt i januar 2013, syntes jeg, den faglige del af programmet så virkeligt spændende ud og bød på mulighed for at opleve steder, man som almindelig turist ikke får adgang til. Jeg havde været i Beijing 2 gange før - så det var ikke så meget sightseeingdelen, der trak. At skulle afsted med 19 kolleger i 1 uge på en tur, hvor ALT var planlagt og styret, var jeg spændt på. Nogle i gruppen kendte jeg rigtigt godt, nogle vidste jeg, hvem var, og nogle kendte jeg slet ikke. Programmet var jo afprøvet af vores norske kolleger, og hver dag bød på en god blanding af fagligt og kulturelt indhold. Vi havde en fantastisk guide, Lisa, som med stor

viden, indsigt og stolthed - men absolut ikke ukritisk - kunne fortælle om sit lands historie og samtid. Vi fik besøgt 5 meget forskellige hospitaler fra University of Traditional Chinese Medicine over et militærhospital, et privathospital, til et hospital, hvor de uddannede blinde til massører. Den største og mest fremmedartede oplevelse var dog besøget på Qing Hua Chi, en klinik, der arbejder med Wang-terapimetode, som er en 200 år gammel terapiform. Her stillede Niels Claussen op (for anden gang) og lagde nakke til. Henover nakke-skulder blev der prikket et lille hul med en skalpel i akupunkturpunkter, og op af et kar med kogende urter blev der fisket bambusrør med prop i den ene

Turen gav et unikt indblik i kinesernes tilgang til sundhed, sygdom og helbredelse. Det var også stort at opleve den kinesiske historie og kultur formidlet af en kineser, men den største oplevelse var at dele disse oplevelser med en gruppe fantastiske kolleger. Overordnet set kunne man som kiropraktor genkende dele af alle deres behandlingstilgange og forstå rationalet (manipulation, massage, gymnastik, akupunktur og urtemedicin). Men tilgangen er i vores øjne noget mere voldsom (nakkebehandlingen lignede et brydergreb omkring hovedet) og ”indlejret” i et samfund, der er kontrolleret og først nu har samme teknologiske muligheder som os - og så er det tilsat en god portion tradition og overtro. Turen var for kort til, at vi kunne nå at tilegne os nye færdigheder, men jeg kom absolut beriget hjem. Turen gav et unikt indblik i kinesernes tilgang til sundhed, sygdom og helbredelse. Det var også stort at opleve den kinesiske historie og kultur formidlet af en kineser, men den største oplevelse var at dele disse oplevelser med en gruppe fantastiske kolleger. Jeg håber, at der i 2015 bliver arrangeret en lignende tur, fx til USA, og jeg vil absolut anbefale at tage med.«

K i r o p r a k t o r e n

"Henover nakkeskulder blev der prikket et lille hul med en skalpel i akupunkturpunkter, og op af et kar med kogende urter blev der fisket bambusrør med prop i den ene ende, som så blev sat på punkterne. Det skabte vakuum, som så sugede blod."

f e b r u a r

2 0 14

[DKF

RE J S ER

Se et online fotoalbum fra turen lavet af Dorthe Nielsen: www.albelli.nl/onlinefotoboek-bekijken/5d00e71d-c91e-4617-9560-b27246dfaeda

]

Fik jeg ny viden med hjem? Ikke som sådan vil jeg sige. Men jeg fik indsigt i det kinesiske sundhedsvæsen. Jeg troede egentligt, at de var på vej ind i en proces, hvor de integrerer de kinesiske tilgange med vestlige, men de er mere ved at tilegne sig eller overgå til en vestlig tilgang, virker det som om.

”Velkommen mine danske venner”, kaligraferer manden på fortovet.

Et eminent godt program Af Troels Gaarde Ejer af Rygcenter Aarhus Kiropraktisk Klinik

”Det var kanon. Et eminent godt program, som var koncentreret om rygbehandling. Det norske rejsebureau Mitt Kina havde virkeligt styr på det. Der var mange fremragende oplevelser, specielt vil jeg fremhæve klinikseancerne. Jeg var afsted med min kone, og så var vi en rigtig god kollegagruppe, der var afsted. Det er super med sådan et nyt tiltag fra DKF.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Jeg fik dog udvidet min opfattelse af, hvad traditionel kinesisk medicin er. Det er jo meget mere end lige zoneterapi og akupunktur. Den ”tværfaglige” tilgang i den kinesiske tradition, hvor man ikke er bange for at blande tingene, var inspirerende. For mig var en af de særlige oplevelser at holde to oplæg sammen med Niels Claussen. Kineserne var begge steder meget imødekommende og virkeligt interesserede. Det ene oplæg var på Air Force General Hospital. Det andet på Beijing Massage Hospital. Det foregik med simultantolk fra engelsk til kinesisk. Vi demonstrerede vores - i forhold til deres metoder- meget nænsomme manipulationsbehandling. Men noget af det, der kom mest bag på dem, var, at vi ikke undersøger og behandler patienter uden på tøjet, men afklædte. Det var meget grænseoverskridende for kineserne. Vores brug af is skabte desuden en lang debat. Beijing Massage Hospital havde en mangeårig tradition for at ud-

danne blinde til massører. Det er jo for det første en meget smart tanke, men det var også spændende at se, hvordan hele skolens område var indrettet til blinde. Det var også fantastisk at opleve Beijing, selvom der var virkeligt forurenet. Man så næsten ikke solen. ”Blue sky” er et begreb; noget man taler om, fordi det sker så sjældent, at man oplever den blå himmel pga. smog. Og så var byen så kæmpe stor. Motorvejsnettet rundt om byen er omkring 3-400 km langt. Jeg kan bestemt opfordre kolleger til at tage med på en tilsvarende tur. Det vil være oplagt at arrangere en ny tur, og det kunne jo være i et samarbejde med den norske kiropraktorforening, hvor både norske og danske kiropraktorer kunne deltage.”

Deltagerne i DKF's Kinatur besøgte den Kinesiske Mur, men fik også indblik i "almindelige" kineseres liv, fordi turguiden var kineser.

Et meget kontrastfyldt land Af Bettina Miltersen Ejer af klinikken Bettina Miltersen Kiropraktor, Holstebro

”Det var en helt fantastisk tur. Programmet var rigtigt interessant, servicen høj og humøret var hele tiden højt i gruppen. Jeg havde ikke prøvet sådan en pakkerejse før, hvor alt var planlagt. Det var tæt program, og man var hele tiden videre…. Men vi blev godt opvartet og alting gled som smurt. Det var en gave at lære sine kollegaer at kende på denne måde. Vi var jo stort set sammen 24/7 med den samme fælles interesse. Jeg synes bestemt, at jeg fik ny viden med hjem. Jeg havde ikke stort kendskab til traditionel kinesisk medicin. Konkret fik jeg lyst til at lære at bruge akupunktur. Jeg oplevede Kina som et meget kontrastfyldt land. De gamle kinesiske traditioner eksisterer side om side med ønsker om at tilnærme sig eller ligne Vesten – det sprang i øjnene overalt. Det var virkeligt interessant at opleve. Nogle steder oplevede vi, at traditionel kinesisk medicin var taget ind ved siden af

vestlige medicinske tilgange, og at det virkede som om, at der var vandtætte skodder mellem de to. De var ikke integrerede med hinanden, men eksisterede parallelt, og der var tilsyneladende ”slagsmål” internt. I byen kunne man fx opleve gader med boder, der solgte mærkelig, eksotisk mad, og så lige rundt om hjørnet kunne der ligge et stort varehus med moderne, kendte mærker.

De gamle kinesiske traditioner eksisterer side om side med ønsker om at tilnærme sig eller ligne Vesten – det sprang i øjnene overalt. Det var virkeligt interessant at opleve. Vi oplevede behandlingsformer, som kombinerer kinesiske traditioner med kiropraktiske tilgange eller manipulation i forskellige former. Men det de kalder kiropraktik, kan slet ikke sammenlignes med det, vi har herhjemme. Fx var deres nakkebehandlinger meget

voldsomme og med kraftig rotation. Det var storslået at gå på den Kinesiske Mur og opleve andre af de fantastiske seværdigheder. På behandlingsstedet Qing Hua Chi mødte vi lederen, som var 14. generation i en familie, der havde været livlæger for kejserfamilien. Som en bonus fik vi indblik i ”almindelige” kineseres liv, fordi vores guide var kineser. Selvom om hun er en moderne, uddannet pige og gift med en amerikansk-kinesisk læge i western medicine, så må hun undvære sin datter fire måneder ad gangen, når hun tager ind til byen og arbejder. Det gjorde et stort indtryk. På mange måder var det en helt unik tur, og jeg vil helt sikkert med en anden gang på en lignende tur!”

Fremmedarttet mad i den ene gade - moderne varehus i den næste.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

[DKF’S

S PE C IA L EPRI S

]

DKF SPECIALEPRIS 2013 Kiropraktorerne Inge-Marie Hother Vesterager (tv) og Pernille Fredslund Pedersen (th) modtog DKF’s specialepris for specialet Pain related avoidance-endurance beliefs in patients with persistent low back pain and Modic changes. Prisen uddeles til det bedste speciale indleveret i det forgangne år på Syddansk Universitets kiropraktoruddannelse Klinisk Biomekanik. Inge-Marie har arbejdet på Silkeborg RygCenter i sin turnustid, som sluttede 1. februar, hvor hun startede i en ansættelse hos Kiropraktik i Centrum i København. Pernille har været i turnus hos Kiropraktorerne Kongevej i Sønderborg og stoppede 1. februar. Nu er hun ansat dels på Rygcenter Syddanmark, dels i en kiropraktorklinik.

Smertehåndtering hos patienter med vedvarende lænderygsmerter og Modicforandringer Lændepatienter kan præsentere sig med forskellige måder at håndtere deres smerter på. Man kan vurdere patienternes smertehåndtering som et led i prognosen, men er det i virkeligheden berettiget hos alle typer lændepatienter? Denne artikel fokuserer på smertehåndtering hos patienter med vedvarende lænderygsmerter og Modicforandringer. Inge-Marie Hother Vesterager, cand.manu.

Pernille Fredslund Pedersen, cand.manu.

Vi ser mange forskellige patienter i klinikken, og mange kiropraktorer vil sikkert kunne relatere til, at patienter håndterer deres smerter forskelligt. Nogle patienter bliver helt paniske over for smerter og for at gøre symptomerne værre, mens andre knokler på trods stærke smerter. Disse to modpoler er eksempler på, hvordan man adfærdsmæssigt kan reagere på smerter. Man kunne fore-

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

stille sig, at de forskellige adfærdsmæssige reaktioner på smerte kan påvirke prognosen for smerterne.

Sociale og psykiske faktorers betydning Den biopsykosociale model er en teori, som bygger på antagelsen om, at det ikke kun er den fysiske skade, som er bestemmende for udviklingen af kroniske smerter, men at psykosociale faktorer også spiller ind i udviklingen.

Avoidance -E

ndurance

Model Vedvarende lænderygsmerter dringer Modic foran g terin d n å teh Smer

Gordon Waddell var den første, som beskrev den biopsykosociale models indflydelse på udvikling af vedvarende lænderygsmerter. Fra den biopsykosociale model udspringer flere teorier om forskellige måder at identificere sociale og psykiske faktorer, som kan være medvirkende til udvikling af vedvarende lænderygsmerter. Vi har i vores speciale arbejdet med Avoidance-Endurancemodellen(AEM).

Avoidance-Endurance-modellen (AEM) Avoidance-Endurance-modellen er udviklet af den tyske psykolog Monica Hasenbring. Modellen er konstrueret til at identificere patienter med høj risiko for udvikling af vedvarende lænderygsmerter grundet en uhensigtsmæssig smertehåndtering. Ifølge AEM-teorien kan der identificeres en lavrisikogruppe kaldt »coper« og tre grupper med høj risiko for at

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

[DKF’S

S PE C IA L EPRI S

]

Muligvis ville man have fundet en sammenhæng mellem højrisikogrupperne og et dårligere outcome, hvis der var anvendt en anden model til at inddele patienterne efter. Man kan også overveje, om årsagen til manglende bedring i stedet er forårsaget af neurobiologiske forandringer i form af smertesensibilisering.

udvikle vedvarende lænderygsmerter kaldet: ”happy suppressor”, ”depressed suppressor” og ”fear avoider”. Patienter i grupperne ’happy suppressor’ og ’depressed suppressor’ udviser samme kognitive og adfærdsmæssige mønster. De reagerer ved at negligere deres smerter og udviser persisterende adfærd, dvs. de opretholder samme aktivitetsniveau på trods af vedvarende smerter. Som en konsekvens af de vedvarende smerter bliver den ene gruppe mere og mere depressiv; gruppen ’depressed supressor’. Den anden gruppe derimod, ’happy supressor’, reagerer ved forsat at have en positiv indstilling. ’Happy suppressor-’ og ’depressed suppressor’grupperne har øget risiko for udvikling af vedvarende lænderygsmerter grundet deres uhensigtsmæssige adfærdsmønster med persisterende adfærd. Med dette adfærdsmønster vil de provokere smertegivende væv, som derved ikke får ro til heling. Den sidste gruppe med høj risiko for udvikling af vedvarende lændesmerter er ’fear avoider’, som nok også er den mest velkendte. Kognitivt reagerer 'fear avoidere' med katastrofering, dvs. de er bange for deres smerte. De forbinder smerter med bevægelse, og de frygter derfor, at bevægelse vil føre til flere smerter. Dette medfører, at de bliver mere og mere inaktive.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Fear avoiderne vil have øget risiko for at udvikle vedvarende lænderygsmerter grundet ’disuse syndrome’ som en konsekvens af inaktiviteten.

Formål Med vores speciale ønskede vi at undersøge, om forskellige adfærdsmønstre ved smerter har indflydelse på outcome hos patienter med Modic-forandringer og vedvarende lænderygsmerter. Vores outcome var smerte, funktionsniveau og global assessment.

Metode Deltagerne til studiet blev selekteret ud fra en patientgruppe på Rygcenter Middelfart. Patienterne havde alle lænderygsmerter gennem 2 måneder eller mere, og de havde alle Modic-forandringer. De deltog sideløbende i et forsøg, hvor de blev inddelt i en hvilegruppe og en træningsgruppe. De blev undergrupperet i fire grupper i forhold til måden, de håndterede smerter på, ved hjælp af spørgeskemaet ”Screening for psykosocial risk factors”. Dette spørgeskema er udviklet af Monica Hasenbring og bygger på Avoidance-Endurance modellen. Spørgeskemaet kan, ifølge teorien, bruges til at identificere de 4 forskellige adfærdsgrupper; ’happy suppressor’, ’depressed suppressor’, ’fear avoider’ og ’coper’. Patienterne udfyldte et spørgeskema ved baseline for smerte og funktionsniveau. Smerte blev målt med Numeric Rating Scale, og funktionsniveau blev målt med Roland Morris Disability Questionnaire. Patienterne udfyldte et spørgeskema igen efter 14 måneder med smerte, funktionsniveau og global assessment, som blev målt ved Likert Scale. For hver adfærdsgruppe inddelte vi patienterne igen og fandt andelen af patienter, som var klassificeret som ”Bedre” efter de 14 måneder. Patienterne blev klassificeret som ”Bedre”, hvis de have opnået en klinisk relevant forbedring af deres ’outcome score’, dvs. en ændring i ’outcome score’, som repræsenterer en forbedring for patienten. Vi sammenlignede hver af højrisikogrupperne, ’happy supressor’, ’depressed supressor’ og ’fear avoider’ med ’coper’-gruppen ved hjælp af logistisk regression. Vi forventede, at ’fear avoider’-gruppen ville have øget smerte og nedsat funktionsniveau, og at både ’depressed suppressor’-gruppen og ’happy suppressor’-gruppen ville have øget smerte, men et normalt funktionsniveau, når man sammenlignede hver af grupperne med ’coper’gruppen.

Resultater Vi fandt ingen forskel i andelen af patienter, som var ”Bedre”, når vi sammenlignede hver af højrisikogrupperne med ’coper’-gruppen ved hjælp af logistisk regression.

Konklusion De fire grupper, som kan identificeres ved hjælp af Avoidance-Endurance-modellen, kunne ikke forudsige ’outcome’ hos patienter med vedvarende lænderygsmerter og Modicforandringer.

katastrofere yderligere herved. Det kunne være spændende at undersøge AvoidanceEndurance-modellen hos den typiske kiropraktorpatient i primærpraksis. Man kunne undersøge om modellens gruppering kan bruges til at forudsige, hvilke patienter som er i risiko for at få et længerevarende forløb. Og findes en sammenhæng kunne man undersøge, hvordan patienterne så hjælpes bedst muligt.

Perspektivering Avoidance-Endurance-modellen er udviklet til at identificere grupper af patienter, som grundet uhensigtsmæssig smertereaktion har højere risiko for at udvikle kroniske smerter. Avoidance-Endurance-modellen kan bruges til at forudsige, hvilke patienter med en akut problemstilling, som er i risiko for at udvikle vedvarende/kroniske problemer. Vores patientgruppe var næsten alle kronikere ved baseline, og her kunne modellens inddeling ikke bruges til at forudsige hvilke patienter, som ville få et dårligt outcome. Faktisk var der slet ingen forskel mellem de 4 grupper. Man kan derfor konkludere, at Avoidance-Endurancemodellens inddeling af patienter ikke kan anvendes til at forudsige prognosen hos kroniske patienter med Modicforandringer. Muligvis ville man have fundet en sammenhæng mellem højrisikogrupperne og et dårligere outcome, hvis der var anvendt en anden model til at inddele patienterne efter. Man kan også overveje, om årsagen til manglende bedring i stedet er forårsaget af neurobiologiske forandringer i form af smertesensibilisering. Avoidance-Endurance-modellens inddeling af patienter efter deres smertehåndtering er tidligere blevet undersøgt hos akutte/subakutte patienter med tegn på rodpåvirkning. Med den akutte vævsskade i tankerne kan man godt forstå, hvorfor inaktivitet eller persisterende aktivitet trods smerter kunne være forbundet med et dårligere outcome. Rent intuitivt ville håndteringen af disse patienter være at vejlede i let aktivitet inden for smertegrænsen, således at aktivitetsniveauet blev justeret op/ned. Tankevækkende er det dog, at ’fear avoiderne’ har det bedste outcome, hvis de får lov til at passe sig selv. Information om at aktivitet er i orden, så længe smerterne i benet ikke provokeres, gavner dem IKKE, tværtimod. Årsagen kan være, at ’fear avoiderne’ allerede er ekstremt fokuserede på smerterne og muligvis kommer til at

Tankevækkende er det dog, at ’fear avoiderne’ har det bedste outcome, hvis de får lov til at passe sig selv. Information om at aktivitet er i orden, så længe smerterne i benet ikke provokeres, gavner dem IKKE, tværtimod. K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

KKF 2014 [ K IROPRA K TOR K RE D S E ]

Forløbsprogrammerne er rullet ud. Nu venter OK-implementeringen

KKF SJÆLLAND Auditprojekter og nu arbejde med bl.a. ’Den gode henvisning til MR og CT’ Vigtigste resultater i 2013

Kirsten Sillehoved, for mand for KKF Sjælland siden dannelsen i 2006, inden da formand for Vestsjællands Amts kiro praktorer. Hun er uddan net fra Palmer College of Chiropractic, Iowa, og har drevet klinik i Slagelse i 34 år. Kirsten Sillehoved er også formand for DKF’s Klinikejerudvalg.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

I 2013 færdiggjorde regionen auditprojektet omhandlende tværfaglig behandling af patienter med lænderygproblemer. Der er samtidig blevet nedsat en arbejdsgruppe til udarbejdelse af projektbeskrivelse på røntgenaudit i Region Sjælland for columna lumbalis. Derudover blev der afholdt 7 møder i KKF Sjællands regi.

Fokus i 2014 Den 10. februar afholder KKF Sjælland møde med specialeansvarlig radiolog i Region Sjælland med henblik på at udarbejde en vejledning i ’Den gode henvisning til MR og CT’. Der vil også være behov for revision af forløbsprogrammet for patienter med lænderygproblemer på baggrund af, at kiropraktorerne har fået henvisningsret til MR og CT samt adgang til sygehusenes akutvisitation. Vi har foreløbigt planlagt 2 medlemsmøder i KKF Sjælland - ét med Tue Secher Jensen og ét med Henrik Wulff Christensen.

2 0 14

Medlemmer: 74 (heraf 4 studentermedlemmer) Bestyrelse: Kirsten Sillehoved (formand) Christina Nielsen (næstformand) Nis Alnor (kasserer) Ulla Bûchmann (sekretær) Henrik Slott Hansen Martin Klement (suppleant) Repræsentanter i overenskomstens samarbejdsudvalg: Kirsten Sillehoved (formand) Dorte Jørgensen Nis Alnor Eva Lysgaard Karin Moesgaard Jensen (suppleant)

KKF HOVEDSTADEN Hvordan kommer regionen på banen i forbindelse med efteruddannelse til prolapsforløbet, og hvordan får vi praktisk henvisning til MR og CT? Vigtigste resultater 2013 1. Oplevet forøget interesse, tilgang og deltagelse af medlemmer til NIKKBs fyraftensmøder. 2. Stort fremmøde og engagement fra medlemmerne til møder vedr. implementeringen af vores regionale lænderygforløbsprogram. 3. Fået besat 2 ledige ydernumre i Herlev samt Rødovre

Fokus i 2014 1. I dialog med Region Hovedstaden om implementering af den nye overenskomst, hvor emnet skal tages op i samarbejdsudvalg og implementeringsgruppen. Især med fokus på hvorledes regionen kommer på banen med sin forpligtigelse til at afholde relevant efteruddannelse i forbindelse med prolapspakken, og hvordan vi rent praktisk får mulighed for henvisning til MR- og CT-scanning. Endvidere i dialog med regionen om, hvorledes vi kan inddrage klinikker uden ydernummer i bedømmelsen af regionens fremtidige behov og kapacitetsudvidelse af nye klinikker.

2. Sikre gennemførelsen af de 2 planlagte uddannelsesstillinger for kiropraktorer på Glostrup Sygehus, Videncenter for ryglidelser. Og i den forbindelse få disse stillinger besat. 3. Planlægning af Stormøde i oktober måned for vores medlemmer. Der vil være lagt op til faglige indlæg og debat om aktuelle emner, som er relevante for netop vores region.

Lars Østergaard, formand for KKF Hovedstaden. 47 år. Uddannet fra SDU i 2003. Medindehaver af RygCenter Hillerød.

Medlemmer: 179 (heraf 7 studentermedlemmer) Bestyrelse: Lars Østergaard (formand) Ester Rosendahl (næstformand) Jette Tarp Albrechtslund (kasserer) Anne Winther Vind Jacob Toft Vestergaard Thea Geelbak Kim Corfixen (suppleaent) Jan Jensen (suppleant) Repræsentanter i overenskomstens samarbejdsudvalg: Poul Ejby Rasmussen Jørn Eichhorn Kent Højer Kristensen Lars Østergaard (bisidder)

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

[ K IROPRA K TOR K RE D S E ]

KKF MIDTJYLLAND Vi er blevet uddannet i udvidet rygundersøgelse og arbejder med ny praksisplan Vigtigste resultater i 2013 Vi har gennemført velbesøgte roadshows. Over 50 kiropraktorer mødtes fx for at høre om NIKKB og de billeddiagnostiske retningslinier. Der er afholdt uddannelse i den udvidede rygudredning, som er et resultat af regionens forløbsprogram for lændesmerter. Derudover har vi påbegyndt arbejdet med ny praksisplan.

Fokus i 2014 Henrik Frederiksen, for mand for KKF Midtjylland siden 2008. Uddannet fra SDU i 2005 og medejer af Rygcenter Herning og Kiropraktisk Klinik i Ikast.

At skabe en god opstart for den nye prolapspakke, arbejde med kommunikation til egen læge samt få udarbejdet en god praksisplan.

Medlemmer: 127 (heraf 6 studentermedlemmer) Bestyrelse: Henrik Frederiksen (formand) Hans Jacobsen Bolette Brunmark Michael Christensen Bjarne Keseler (suppleant) Repræsentanter i overenskomstens samarbejdsudvalg: Klaus Doktor (formand) Niels Klougart Lisbeth Lantto

KKF NORDJYLLAND I 2014 skruer vi lidt op for blusset med implementeringsopgaverne Vigtigste resultater i 2013

Fokus i 2014

Målsætningen for 2013 var at være med til at skabe en god weekend i forbindelse med DKF´s generalforsamling. Vi synes selv, det gik ret godt… Derudover ville vi gerne holde nogle gode faglige arrangementer. Det har heldigvis været nemt, da NIKKB har været forbi med 4 knaldgode fyraftensmøder. Tak for det.

I 2014 skruer vi lidt op for blusset. Der skal arbejdes med implementering af hhv. MR/ CT, kommunikation med egen læge, samt prolapspakke. Internt gennem KKF-arrangementer, og udadtil via SU. Vi arbejder også på at få genoprettet en regional praksiskonsulentstilling, da der er et hav af gode projekter at tage fat på.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Medlemmer: 39 Bestyrelse: Jim Christensen (formand) Susanne Bach Helgeson (sekretær) John Petri (kasserer) Udpegede repræsentanter til overenskomstens samarbejdsudvalg: Niels Peter Carstens Pia Sørensen Marianne Krogsgaard. Muskulo-skeletale forum: Henrik Nykjær

Jim Christensen, formand i KKF Nordjylland. Ud dannet fra SDU i 2008 og medindehaver af Kiro praktorerne i Hjørring.

KKF SYDDANMARK Med ’15 gyldne kollegiale minutter’ deler vi viden Vigtigste resultater i 2013 I samarbejdsudvalget er man så småt startet op på det forberedende arbejde til en ny praksisplan. Der er frigivet og besat et nyt ydernummer, denne gang geografisk bestemt til Bogense by, hvor Nordfyns kommune havde henvendt sig til regionen med et konkret ønske om en kiropraktor til et nystartet sundhedscenter. Vi har afholdt populære faglige arrangementer i forbindelse med regionsmøderne, dette rundt om emnet “bækken og hofter”. Den lavpraktiske vidensdeling er prioriteret gennem indførelse af de “15 gyldne kollegiale minutter”, et meget inspirerende og åbent forum, hvor alle kiropraktorer kan melde sig på banen med emner, som findes særligt spændende.

Medlemmer: 327 (heraf 150 studentermedlemmer) Bestyrelse: Dorthe Schøler Ziegler (formand) Malene Baagø Christiansen Anette Ravn Nørregaard (sekretær) Repræsentanter i overenskomstens samarbejdsudvalg: Teddy Fohlmann Søren Anius Jakobsen Hanne Nøddeskou-Fink Poul Henning Poulsen Dorthe Schøler Ziegler

Dorthe Schøler Ziegler, formand for KKF Syd danmark på femte år. Uddannet fra SDU i 2004 og ansat på Rygcenter Syddanmark.

Vigtigste fokus i 2014 En god og positiv introduktion af kiropraktikken og kiropraktorerne til de nye politiske medlemmer af samarbejdsudvalget foruden naturligvis udarbejdelse af en – forhåbentligt – visionær praksisplan. Solid implementering af overenskomstens resultater. Flere deltagende studentermedlemmer på vores regionsmøder, som fortsat skal have et inspirerende og højt fagligt indhold.

KKF 2014

Find din KKF-klub: www.danskkiropraktorforening.dk/DKFforum

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

nyt om viden

God kondi som ung

– lav risiko for blodprop som gammel

At få etableret gode motionsvaner i ungdomsårene kan have stor indflydelse på resten af livet. Det er forskere fra Umeå Universitetet i Sverige, der i en netop offentliggjort undersøgelse påviser en kobling mellem en persons fysiske udholdenhed ved 18-årsalderen og risikoen for hjerteinfarkt, altså en blodprop i hjertet, 30-40 år senere. Kilde: Videnskab.dk og European Heart Journal.

Koffein hjælper på indlæringen Mange kender det, at man drikker en kop kaffe, når man skal præstere noget særligt. Koffeinen i kaffen giver nemlig lidt ekstra overskud med på vejen, så man bedre kan klare en udfordrende opgave. Nu viser en ny undersøgelse publiceret i tidsskriftet Nature Neuroscience, at hvis man virkelig skal have noget ud af, for eksempel, en eksamenslæsning, så kan man med fordel indtage to kopper kaffe – eller hvad der svarer til 200 milligram koffein. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Forskere: Vitamin E kan bremse udvikling af Alzheimers Et nyt studie har vist, at vitamin E kan bremse milde og moderate tilfælde af Alzheimers. Resultaterne bygger på et randomiseret forsøg, hvor forskerne analyserede på data fra 561 patienter med en gennemsnitsalder på 79 år. Patienterne blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fik tre aktive behandlinger med

E-vitamin, mens den anden gruppe fik placebo. Sygdomsforløbet blev ifølge forskerne i højere grad bremset hos de patienter, som modtog behandling. De videnskabelige resultater er udkommet i Journal of the American Medical Association. Kilde: jama.com

Storz Medical DUOLITH SD1 »ultra« Innovativ Chokbølgeterapi Kombineret Chokbølge med alt i ét apparat Stor Touchskærm Radierende enhed – RSW Fokuserende enhed – FSW Ultralydsscanner m. color/power doppler

Annonce: Fitpartner

www.fitpartner.dk

www.storzmedical.com

www.chokbølgeklinik.dk

aktuel forskning

Development and evaluation of a method used to describe progression of lumbar disc herniations Et prægraduat forskningsprojekt

Andreas Tunset Stud. Manu. 9. semester, Klinisk Biomekanik, Syddansk Universitet

Som kandidatstuderende på Klinisk Biomekanik med interesse for forskning og evidensbaseret praksis kan man tage et år ud af studiet og gennemføre en prægraduat forskeruddannelse. Dette er blevet meget populært blandt kiropraktorstuderende, hvor ca. én studerende på Klinisk Biomekanik årligt vælger sådan et forskerår. Mine vejledere i løbet af mit forskerår var Per Kjær og Tue Secher Jensen, henholdsvis fra Institut for Idræt og Biomekanik og Forskningsafdelingen Rygcenter Middelfart. Projektet omhandlede beskrivelse vha. MR-scanning af størrelsesmæssig udvikling over tid af diskusprolapser, og fik titlen ”Development and evaluation of a method used to describe progression of lumbar disc herniations”. Detaljeret information om udvikling af morfologi af intervertebrale diskus vil kunne give en bedre forståelse af degenerative ændringer i diskus og dens sammenhæng med rygsmerter. Tidligere brugte målemetoder relateret til dette har svagheder, hvor præcision, reliabilitet og enighed ikke har været fyldestgørende evalueret.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Projektet kom til at udgøre to dele, hvor første del omhandler udvikling af en metode for kvantitativ måling af størrelser på intervertebrale diskus, hernierede diskusmaterialer og durasæk på sagittale MR-billeder, samt enighed og reliabilitet af metoden. Metoden indebærer længde- og højdemål af diskus og durasæk og arealmål af hernieret diskusmateriale. Længde- og højdemålene bruges videre til at kalkulere arealer af samme strukturer, mens arealmålene bruges til at kalkulere volumen af diskusmaterialer. Nævnte metode bruges videre i næste del af projektet til at evaluere størrelsesmæssig udvikling over tid for de nævnte strukturer. Længdemål og kalkulerede arealer viste i første del god enighed og reliabilitet. Kalkulerede volumen viste dog dårlig enighed og kunne dermed ikke bruges som valid målemetode. Denne metode kan, udover fremtidig brug i forskningen, også implementeres i kliniske miljøer med henblik på at evaluere udvikling af diskus-morfologi over tid på sagittale MR-billeder.

Den første artikel i projektet blev publiceret i august 2013 og er frit tilgængelig online [1]. Arbejdet med den anden artikel i projektet fortsætter sideløbende med mit sidste år af uddannelsen, og resultaterne forventes at blive publiceret tidligt i 2014. I oktober fik jeg også mulighed for at præsentere begge studier på Eurospinekongres i Liverpool, noget jeg har anset for både at være en stor mulighed og udfordring. I dag, 8 måneder efter den afsluttede forskeruddannelse, er jeg stadig aktiv med forskning ved siden af studierne og håber at kunne fortsætte med dette i hverdagen som kiropraktor. Reference: 1. Tunset A, Kjaer P, Samir Chreiteh S, Secher Jensen T: A method for quantitative measurement of lumbar intervertebral disc structures: an intra- and inter-rater agreement and reliability study. Chiropr Man Therap 2013, 21(1):26.

G Y R S T

FUSION SE

O TR

PÅ

k T. d RS

VID

Annonce: Gyrst FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE

BUGLEJE

SIDELEJE

RYGLEJE

BØRN

FYSIOTERAPI

KNEE CHEST

TOGGLE

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

forskning kommenteret

Prognosen for rygpatienter er ikke så god, som vi troede Jan Hartvigsen Professor på Syddansk Universitet og seniorforsker på NIKKB

For patienter med uspecifikke lænderygsmerter af mindre end 3 måneders varighed er det i dag god klinisk praksis at informere patienterne om, at forløbet oftest er ukompliceret, prognosen er god, og smerterne vil forsvinde med tiden. Dette budskab er understøttet af både nationale og internationale kliniske retningslinjer. Nyere forskningsresultater tyder imidlertid på, at vi skal til at revidere vores information til patienterne. En hollandsk forskergruppe har gennemgået og

Er vi som klinikere generelt for optimistiske på patienternes vegne, og er vores indsats målrettet og intensiv nok for de patienter, der ikke opnår en tilfredsstillende forbedring?

samlet den nyeste litteratur på området i en systematisk oversigtsartikel, hvor information om rygpatienters smerte- og funktionsniveau gennem minimum et år er indsamlet (1). Patienterne er alle fra primærsektoren, enten fra læge-, kiropraktor- eller fysioterapeutpraksis og har haft rygsmerter i mindre end 3 måneder. I alt er resultater fra mere end 3.000 patienter medtaget, fordelt på 11 undersøgelser i Australien, England, Holland, Tyskland, USA og Danmark. Ved opfølgning efter ét år havde 65 % af patienterne stadig lænderygsmerter og kun ca. 1/3 var smertefri. Resultaterne sætter spørgsmålstegn ved den information, som de nuværende kliniske retningslinjer indeholder. Er vi som klinikere generelt for optimistiske på patienternes vegne, og er vores indsats målrettet og intensiv nok for de patienter, der ikke opnår en tilfredsstillende forbedring? Skal patienterne fra start informeres om, at der er stor sandsynlighed for, at de vil have smerter i længere tid og derfor i højere grad skal lære selv at håndtere deres smerter? Skal vi informere patienterne om, at mange på trods af behandling vil have langvarige og måske vedvarende smerter? Resultaterne fra oversigtsartiklen kunne tydes i den retning. Artiklen besvarer ikke spørgsmål omkring hvilke faktorer, der påvirker patientens prognose, om der er undergrupper, som klarer sig bedre end andre, og hvilken modificerende rolle behandling spiller for prognosen. Sikkert er det, at disse resultater vil påvirke fremtidige kliniske retningslinjer, og rygbehandlere bør nok i fremtiden være mindre optimistiske med sygdomsinformationen, når det drejer sig om patienter med u-specifikke lænderygsmerter af mindre end tre måneders varighed.

Reference: 1. Itz CJ, Geurts JW, van Kleef M, Nelemans P. Clinical course of nonspecific low back pain: A systematic review of prospective cohort studies set in primary care. Eur J Pain 2013:5-15.

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

forskning kommenteret

The Anatomy of Failure in Lumbar Disc Herniation Alle, der ved noget om noget om rygproblemer, ved, hvad en diskusprolaps er. Eller..?

Søren O’Neill, Ledende kiropraktor, klinisk lektor, Rygcenter Syddanmark

Mikkel Østerheden Andersen Ortopædkirurgisk overlæge,. Rygcenter Syddanmark.

Det er klinisk børnelærdom, at en diskusprolaps er en udposning af nukleus pulposis, som optræder, når en svækkelse eller ruptur i annulus fibrosus tillader det, og både tekstbøger, forskningsartikler og ikke mindst internettet er spækket med farverige illustrationer af revnede annulus'er. Men er det nu også sådan, det er? Ikke nødvendigvis, siger professor i ortopædkirurgi S. Rajasekaran. Han har med den prisvindende artikel ”The Anatomy of Failure in Lumbar Disc Herniation” beskrevet den lumbale diskusprolaps' anatomi. Det er jo ellers en af de få rygdiagnoser, hvor man som kliniker har kunnet føle sig på sikker grund, men Rajasekaran viser i artiklen, at den underliggende patologi i mere end halvdelen af tilfældene slet ikke er som oftest antaget. I studiet inkluderede forfatterne 181 patienter, som var tilbudt operativ behandling for en lumbal diskusprolaps. Der blev foretaget en almindelig røntgenundersøgelse, en CT-skanning og en MR-skanning med kontrast. Ydermere blev det kirurgisk fjernede prolapsvæv undersøgt histologisk. På baggrund af undersøgelserne blev patienterne opdelt i type 1- og 2-prolaps, hvor type 2 var den 'klassiske' prolaps – altså udposning gennem en annulus ruptur, ofte med HIZ. Type 1-prolapsen var derimod kendeteg-

net ved prolaps i forbindelse med en avulsions-fraktur i 'end-plate junction' (EPJ) – altså en afsprængning af korporas bagkant, hvor annulus hæfter. I nogle tilfælde sås type 2-prolapsen som en regulær knogleafsprængning, i andre som en bruskafsprængning. I artiklen præsenteres en række tal for kategoriseringen på baggrund af de forskellige undersøgelser, der blev benyttet, men den overordnede konklusion var, at type 1 faktisk var mere prævalent end type 2. Artiklen er interessant for så vidt den påpeger, at den underliggende patologi ikke var som sædvanligvis antaget for prolapspatienter hos flertallet af de undersøgte patienter. Det er dog også værd at bemærke, at der udelukkende var tale om kirurgiske patienter rekrutteret i Indien og med en overvægt af mænd (2/3). Man kan selvfølgeligt også undre sig over, at avulsions-frakturer af denne slags skulle være et så overvældende hyppigt fund, når det stort set aldrig bliver beskrevet i almindelige billedbeskrivelser.

Reference: • ISSLS Prize Winner: The Anatomy of Failure in Lumbar Disc Herniation • An In Vivo, Multimodal, Prospective Study of 181 Subjects • S. Rajasekaran , PhD, MS, MCh, FRCS(Ed), FRCS(London), FACS, Nipun Bajaj, MS, FNB, Vijay Tubaki, MS, Rishi M. Kanna, MS, MRCS, FNB, and Ajoy Prasad Shetty, MS, DNB

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

er i klummen ytrer forskellige specialister H sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.

perspektivet

Fokus på sundhedskompetence (health literacy) i kiropraktikken Kristine Sørensen, Can.Scient.San.Publ. og ph.d., HLS-EU Project coordinator, Department of International Health, Maastricht Universitet, og MPH, ph.d.

God kommunikation med patienter kræver, at budskaber og dialog tilpasses den enkeltes behov. Men alle sundhedsprofessionelle ved, hvor svært det er at vurdere en patients informationsbehov, og ikke mindst, hvordan informationen bliver forstået, samt hvilke muligheder patienten har for at omsætte informationerne til viden oghandling (1). Med andre ord er patientens sundhedskompetence afgørende for, hvorvidt sundhedsprofessionelles kommunikation lykkes og i sidste ende for, hvordan den bedst mulige kvalitet i behandlingsforløbet opnås. Sundhedskompetence er oversat fra det engelske Health literacy og kan defineres som den enkeltes viden om, motivation for og evne til at finde, forstå, vurdere og anvende information om sundhed samt træffe beslutninger vedrørende behandling, forebyggelse og sundhedsfremme.(2).

Fakta • Sundhedskompetencer er på den internationale dags orden, når Danmark er vært for den 2. europæiske h ealth literacy-konference i Aarhus den 10.-11. april 2014. • Konferencen er åben for alle med interesse i sundhedskompetence-omraadet. • Mere information: www.healthliteracyeurope.net

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

Helle Terkildsen Maindal, lektor, sektionsleder, sektion for sundhedsfremme og sundhedsvæsen, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Den europæiske sundhedskompetenceundersøgelse (www.health-literacy.eu), der fandt sted i otte lande, hvor sundhedskompetencer tidligt var på sundhedsdagsordenen (Bulgarien, Grækenland, Holland, Irland, Polen, Spanien, Tyskland og Østrig) viste, at næsten hver anden har problemer med at finde, forstå, vurdere og anvende information, der kan sikre og forbedre deres sundhed. Det betyder blandt andet, at det er svært for den enkelte at navigere i sundhedsvæsenet, at forstå behandlinger og optimere egen indsats. Hos kiropraktoren kan lavt niveau af sundhedskompetencer vise sig ved, at patienten ikke har forudsætninger for at følge forklaringer og anbefalinger. Enten fordi vedkommende ikke forstår de ord, som kiropraktoren bruger, eller ikke forstår at kommunikere sine problemer, så kiropraktoren kan foretage den mest hensigtsmæssige behandling. Ofte er det tabu for patienten fx at stille uvidenhed til skue eller fortælle, at man har problemer med at læse og skrive; og det kan vanskeliggøre dialogen. Et øget fokus på sundhedskompetence blandt aktørerne i sundhedsvæsenet, herunder kiropraktorer, kan hjælpe patienter, der er meget udfordrede i forhold til deres sund-

hedskompetencer. Her er det vigtigt, at kiropraktoren ikke blot ser sig selv som behandler, men som kommunikator, der skal facilitere en forståelse kiropraktor og patient imellem. Det kræver blandt andet, at kiropraktoren ikke tager for givet, at patienten forstår alt, hvad der bliver sagt, gjort og skrevet. Kiropraktoren bør ud fra et sundhedskompetenceperspektiv møde patienten, hvor han er - som Kierkegaard skriver - for at sikre, at dialogen og behandlingen foregår på et informeret grundlag. Det kan gøres ved, at patienten får mulighed for at stille spørgsmål og får præsenteret alternativer og valgmuligheder, der kan være med til at sikre et optimalt behandlingsforløb. Formularer og brochurer kan simplificeres og gennemgås med patienten, så informationen fås både mundligt og skriftligt. Fokus sundhedskompetence kan styrke både patientens og kiropraktorens indsats.

Referencer 1. Nørgaard O, Sørensen K, Maindal HT, Kayser L. Måling af patientens sundhedskompetence kan bedre kommunikation i sundhedsvæsenet. Ugeskr. Læger. 2014;176(1):37–9 2. Sørensen K, Nørgaard O, Maindal HT. Behov for mere forskning i patienters sundhedskompetence. Ugeskr. Læger. 2014;176(1):40–3.

den selskabelige side

Dansk Selskab for Kiroprak tik og Klinisk Biomekaniks kliniske retnings linjer for lumbal nerverodspåvirk ning var et meget vigtigt afsæt for det nye prolaps forløb, som netop er aftalt med Danske Regioner.

Prolapsforløbet giver legitimitet

Af Lars Rud Rasmussen Kiropraktor og formand for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (DSKKB).

En særdeles glædelig begivenhed indtraf ved DKF’s årsmøde i Rebild lige inden den travle julemåned, hvor det meste af al faglig aktivitet går på lavt blus. Kiropraktorerne fik en pakke, ja ikke noget forskud på julegaverne, men en prolapsforløbspakke! Et brag af en nyskabelse inden for overenskomstaftalerne, hvor det ofte er andre temaer, der tager overskrifterne såsom reguleringsprocenter, rammeaftaler, kontrolstatistik osv. Alt sammen ting der er vigtige og nødvendige, men ikke nødvendigvis temaer, der udvikler professionen i striks faglig forstand. Derfor stor glæde i det faglige selskab, da kiropraktorerne så fik årets første ”pakke”. Efter et par år med intens indsats i DSKKB for at få udgivet de kliniske retningslinjer for håndtering af

Med det nye prolapsforløb gives der fuld legitimitet til kiropraktorernes måde at have med prolapspatienter at gøre, og netop her er kiropraktorerne rigtig godt rustet med den kliniske del af uddannelsen på Rygcenter Syddanmark, hvor der er stor kontakt til et miljø, hvor prolapspatienterne er en del af uddannelsesgrundlaget.

lumbal nerverodspåvirkning, har der fulgt en periode med forbavsende ro og tavshed omkring retningslinjerne. I bestyrelsen har vi gjort os flere overvejelser over, hvilken betydning retningslinjerne egentlig har for de praktiserende kolleger derude. Tilbagemeldingerne har egentlig været få, og vi har valgt at tolke det som et stiltiende samtykke. Forventningerne var også, at det ville være et vigtigt dokument for især beslutningstagere. Dette er så i den grad blevet tilfældet, og det er med stor glæde, vi noterer, at arbejdet med at lave retningslinjer har været et meget vigtigt afsæt for aftalen med Danske Regioner. Personligt er det med stor tilfredshed, jeg imødeser denne nyskabelse. Udfordringerne med de lumbale (og cervikale) nerverodspåvirkninger, har jeg altid syntes, var en af de sværeste og mest spændende opgaver i arbejdet med patienterne. Mange kampe har skullet kæmpes, ikke blot med de mange svære tilfælde, som i forvejen kunne give nok af udfordring i klinikken, men også med en utilsløret mistro og misbilligelse blandt andre aktører i sundhedsvæsnet. Blandt læger har det for år tilbage været betragtet som særdeles kontroversielt at behandle netop disse patienter i

kiropraktorpraksis, og ofte blev man modarbejdet. Med det nye prolapsforløb gives der fuld legitimitet til kiropraktorernes måde at have med prolapspatienter at gøre, og netop her er kiropraktorerne rigtig godt rustet med den kliniske del af uddannelsen på Rygcenter Syddanmark, hvor der er stor kontakt til et miljø, hvor prolapspatienterne er en del af uddannelsesgrundlaget. Prolapspakken lægger op til et informeret samarbejde mellem kiropraktor og læge. Det er tydeligt, at aftalen er skruet sammen på en formodning om, at et konstruktivt samarbejde mellem kiropraktor og læge kan nedbringe antallet af operationer. Så den hypotese bliver interessant at følge op på om et par år. De fleste kiropraktorer kan sandsynligvis understøtte opfattelsen af, at samarbejde potentielt kan mindske risikoen for operation. I det faglige selskab hilser vi prolapsforløbet særdeles velkommen og imødeser en spændende udvikling.

K i r o p r a k t o r e n

www.dskkb.dk

f e b r u a r

2 0 14

FRA

UNI

I samarbejde med Syddansk Universitet sætter KIROPRAKTOREN fra dette nummer fokus på ny kiropraktorrelevant viden fra Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik; herunder kiropraktorstudiet og forskningsenheden for klinisk biomekanik. Artiklerne skrives af NIKKB, der med den fysiske placering på Campus, har fingeren på pulsen.

Kristine Olsen Fink er netop startet på 4. semester og Kenneth Lillelund Sørensen på 2. semester af kiropraktoruddannelsen Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet.

Kiropraktor studerende anno 2014

Af Anders Lyck Fogh-Schultz Kommunikationskonsulent på NIKKB

Hvert år til studiestart i september begynder 65 nye kiropraktorstuderende på Syddansk Universitet. Optaget på kiropraktorstudiet har i de seneste år ligget støt, men fra 2014 er optaget øget til 85 studerende. Kiropraktorfaget er i rivende udvikling, og det sætter sit præg på kiropraktorstudiet. Et er antallet af studerende, men kravene til de studerende bliver også hele tiden større. Det handler om faglighed, ansvar og en høj grad af nysgerrighed. Nysgerrigheden driver de studerende til at ud-

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

vikle sig og fastholde fokus på kiropraktikken. Jeg tog en snak med Kristine Olsen Fink, der netop er startet på 4. semester og Kenneth Lillelund Sørensen, der er 2. semesterstuderende. Snakken faldt på emner som kiropraktorlivet og kollagene bindevæv, på palpationsaftener og studiejobs samt på det at nå sine personlige mål. Her er et uddrag:

Ny hverdag Kenneth på 22 år, der kommer fra Sørvad

2 0 14

nær Holstebro, og startede på studiet 1. september 2013, lægger ud: ”Da jeg læste ordene Du er optaget på Klinisk Biomekanik på Syddansk Universitet i Odense var det næsten ikke til at forstå. Jeg havde fået en plads på studiet og hundredevis af timers lektielæsning og opgaveløsning havde givet pote, og jeg var ovenud lykkelig for, at mine drømme nu skulle blive til virkelighed. I starten var jeg nervepirrende spændt på at finde ud af, hvordan alt foregik på studiet, men som vores sociale og faglige tutorer

Fakta: Kiropraktoruddannelsen er en 5-årig universitetsuddannelse, som består af en 3-årig bachelor- og en 2-årig kandidatuddannelse. Bacheloruddannelsen er integreret med medicin og har sit hovedfokus på de biomedicinske, akademiske og kiropraktorfaglige fag. Læs mere om kiropraktorstudiet: www.sdu.dk/kiropraktik

lagde meget vægt på, så skulle det første modul mest gå med at netværke med andre studerende. Læsningen blev nok nedprioriteret lidt i starten, men jeg er overrasket over, hvor åbne folk har været, og det gik stærkt med at finde en omgangskreds. Når familie og venner skulle forklares, hvad det var for et studie, jeg var startet på, fik de den officielle forklaring: ”at forebygge, diagnosticere og behandle bevægeapparatets sygdomme og lidelser med anvendelse af den nyeste viden og teknologiske fremskridt.” Ambitiøst lyder det. Men fagligheden og ambitionen er vigtig for mig. Jeg ville studere noget på et højt niveau, der kunne udfordre mig intellektuelt, så jeg ville forblive interesseret i studiet.”

”Hænderne på” Kristine på 22 år, der flyttede til Odense i 2012 fra Sønderjylland, fortæller: ”For mig er kiropraktorstudiet den helt rigtige blanding af høj faglighed, praktisk håndværk og masser af muligheder. Det første år fløj af sted og var fyldt med indtryk fra en ny by, et nyt studie og ikke mindst nye mennesker. Efterhånden som der kom styr på hverdagen, gik det op for mig, at der var en del spørgsmål om kiropraktorfaget, jeg endnu ikke helt kunne besvare. På andet år har tingene om muligt taget endnu mere fart. Modulet om bevægeapparatets anatomi har for alvor åbnet op for kiropraktikkens verden og givet mere forståelse for uddannelsens indhold. Et indhold jeg bestemt ikke er blevet skuffet over, og som har givet mig endnu mere mod på at

fortsætte. Nu kan jeg bedre forklare, hvad det er, vi laver, hvorfor og hvad det forhåbentligt ender med en dag. Sidst men ikke mindst er jeg nået til de længe ventede teknikfag og har nu endelig fået ”hænderne på”. Kiropraktorlivet, som venter en dag, er rykket et lille skridt tættere på.”

Udfordringer undervejs Og hvad så med arbejdsmængden og det nye håndværk? Kenneth fortæller: ”I starten syntes jeg, af det faglige niveau var meget passende til de kompetencer, jeg havde oparbejdet i gymnasietiden, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke føltes som havde vi gennemgået lige så meget stof efter de første par uger på Modul 2, som på hele Modul 1. Med denne enorme læsemængde følte jeg mig på et tidspunkt en smule bagud og irriteret over, at jeg ikke kunne følge med. Men en snak med vores faglige tutor fik mig afklaret med, at ingen kunne nå at lære alt, og at venner og et liv udenfor studiet var mindst ligeså vigtigt, som det at studere. Når det så er sagt, har jeg ikke på noget tidspunkt oplevet noget af stoffet som værende kedeligt. Og jeg suger til mig af alle de indtryk, jeg får - om det så er histologibogens kollagene bindevæv, jeg læser om, eller de ekstremitetsbehandlinger jeg overværer. Jeg synes, det hele er super spændende. Jeg glæder mig til anatomien på Modul 4 og teknikfagene fra Modul 6. Det er her, de ældre studerende fortæller, at vi for alvor kommer til at mærke, at vi er kiropraktorstuderende. Jeg glæder mig til at få kiropraktorfaget mere ind under huden og få håndværket i hænderne – ”eller hænderne på”, som Kristine netop beskrev det.”

Studieliv Kristine, der ved siden at studiet er ansat som studentermedhjælp på NIKKB, er enig i Kenneths betragtninger om arbejdsmængden, men har allerede på andet år fundet tid til afveksling: ”Det er ingen hemmelighed, at det er et krævende studie med hårde eksamensperioder, hvor både hjer-

nen og kaffemaskinen er på overarbejde. Men så er der heldigvis også alt det andet, som opvejer de mange timer på læsesalen. Jeg har valgt at engagere mig i Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS), og er studentermedhjælp på NIKKB. Dette betyder en travl, men spændende hverdag fyldt med flere vinkler på kiropraktik. Studiejobbet har givet mig en unik mulighed for at følge med indefra. Og det gør mig nysgerrig. Arbejdet på NIKKB og miljøet på instituttet giver en indsigt og forståelse, jeg ikke finder andre steder. FNKS er lig med seminarer om faglige emner, som man ikke møder i timerne, palpationsaftener og fredagsbarer. Det giver utrolig meget at være med til at arrangere disse ting, og sammenholdet på studiet er absolut det, der betyder mest for mig. Når man i starten venter på, at teknikfagene skal begynde, er det blandt andet de ældre studerende, som hellere end gerne vil lære fra sig, der giver én lysten til at fortsætte.”

Kiropraktorlivet og tanker om fremtiden Hvordan så med fremtiden, karrieren og de personlige mål? Kenneth fortæller: ”Min begejstring for faget er vist ikke til at skjule, men jeg har også kæmpet for at nå hertil, og jeg føler, at det er nu, det sjove begynder. Jeg glæder mig til at hjælpe andre mennesker ved at blive en dygtig kiropraktor, og jeg vil arbejde hårdt for at nå mit mål.” Kristine er enig: ”Jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at det er kiropraktor, jeg vil være. Jo mere jeg lærer om kiropraktik, jo mere komplekst og spændende finder jeg det. Jeg har efterhånden fundet ud af, at der er næsten lige så mange holdninger til faget, som der er kiropraktorer. De næste mange år, både på studiet og senere hen i arbejdslivet, bliver en spændende tid, hvor jeg skal finde ud af hvilken slags kiropraktor, jeg vil være. Jeg er ikke nået så langt endnu, men jeg glæder mig til at gå hele vejen”

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

aktuelt fra nikkb I samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird sætter NIKKB i en artikelserie fokus på en række juridiske spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med håndtering af personoplysninger i kiropraktorpraksis

Om forfatterne Bird & Bird Advokat partnerselskab rådgiver såvel danske som udenlandske klienter i Danmark og kan tilbyde rådgivning i hele Norden såvel som internationalt. Bird & Bird Advokatpartnerselskab har navnlig betydelig erfaring og indgående juridisk og kommerciel viden inden for it-branchen, ny teknologi, IPR og udbudsregler. Advokat, partner Nis Peter Dall og advokat Pernille Kirk Østergaard har begge indgående kendskab til persondataretten og beskæftiger sig til dagligt med forskellige spørgsmål inden for dette område, herunder i forhold til sundhedsområdet.

Nis Peter Dall Telefon: 39 14 16 50 E-mail: nis.dall@ twobirds.com

Pernille Kirk Østergaard Direkte telefon: 39 14 16 60 E-mail: pernille. ostergaard@ twobirds.com

Håndtering af sundhedsdata og patientoplysninger Introduktion Pernille Østergaard, advokat og Nis Peter Dall, advokat og partner, begge Bird & Bird advokatfirma.

Moderne teknologi giver i stigende grad mulighed for, at der kan ske en intensiv udveksling og behandling af en patients personoplysninger. Som patient har man en klar interesse i at blive behandlet ud fra foreliggende relevante personoplysninger, samt at ens personoplysninger behandles fortroligt og med omhu. Sundhedspersonalet har interesse i fuld adgang til de oplysninger, som skal anvendes til behandlingen af patienten, såvel som i at udveksling af oplysninger sker effektivt og smidigt. Man skal dog være opmærksom på de skrappe lovgivningsmæssige aspekter af håndte-

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

ring og behandling af sundhedsdata og patientoplysninger. Den retlige regulering af håndtering og behandling af sundhedsdata og patientoplysninger er kompliceret, hvilket skyldes, at de relevante bestemmelser er placeret i flere forskellige love og bekendtgørelser, der regulerer forskellige faser af patientdatabehandlingen og i nogle tilfælde de samme faser. Overordnet set er den mest relevante regulering inden for området Sundhedsloven og Persondataloven. Derudover findes der relevant regulering i forskellige bekendtgørelser, herunder bl.a. bekendtgørelsen om

autoriserede sundhedspersoners patientjournaler .

Sundhedsloven Sundhedsloven indeholder i kapitel 9 særlige regler om tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger med videre, herunder regler om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger med videre i forbindelse med behandling af patienter (§§ 42 a-42c). Reglerne om videregivelse i Sundhedsloven går forud for behandlingsreglerne i Persondataloven. Omvendt er det Persondataloven, der regulerer en behandling af per-

sonoplysninger inden for sundhedssektoren, som ikke er omfattet af Sundhedsloven, eksempelvis registrering, opbevaring og sikkerhed. De særlige regler i Sundhedsloven gælder dog kun videregivelse fra patientjournaler og lignende, der anvendes ved patientbehandling. Sundhedslovens § 42 a vedrører indhentning af elektroniske helbredsoplysninger med videre i forbindelse med behandling af patienter. Af bestemmelsen fremgår, hvem der ved opslag i elektroniske systemer må indhente oplysninger om patienters helbredsforhold og under hvilke forudsætninger.

Personkredsen, der kan foretage opslag i elektroniske systemer i henhold til Sundhedslovens § 42 a, blev i 2011 udvidet. Blandt andet blev § 42 a, stk. 1, udvidet fra at gælde for læger og sygehusansatte tandlæger til at gælde for læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, radiografer og ambulancebehandlere med særlig kompetence. Kiropraktorer har i medfør af lovbekendtgørelse nr. 13 af 11. januar 2013 fået samme rettigheder, således at kiropraktorer ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente op-

lysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt og relevant i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Reglerne regulerer kun sundhedspersoners opslag i elektroniske systemer i forbindelse med aktuel patientbehandling. Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler under disses ansvar, fx ansatte. Det er en betingelse, at den ansatte aktivt udfører eller medvirker ved

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

aktuelt fra nikkb

patientbehandlingen for at kunne defineres som en sundhedsperson. Det afhænger af en konkret vurdering, om en ansat i sundhedsvæsenet udfører opgaver, der gør, at vedkommende kan defineres som sundhedsperson. I den forbindelse skal det bemærkes, at eksempelvis en sekretær på en kiropraktisk klinik vil kunne yde teknisk bistand til opslag i et elektronisk patientjournalsystem. Adgangen indebær såvel en adgang til at hente oplysninger på vegne af kiropraktoren som en adgang til at yde bistand til indtastning af oplysninger. Sekretæren vil dog alene kunne yde bistand til opslag og indtaste oplysninger, som vedkommende kiropraktor har juridisk adgang til at foretage, altså vedrørende patienten som kiropraktoren har i behandling. Sekretærens adgang vil således afhænge af, hvordan de enkelte arbejdsprocedurer er tilrettelagt på den enkelte klinik, og hvilke opgaver sekretæren i den forbindelse er ansat til at udføre under ansvar af de relevante sundhedspersoner, typisk kiropraktoren.

Persondataloven Reglerne i Sundhedsloven om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger med videre

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

2 0 14

skal ses i sammenhæng med Persondatalovens regler, der finder anvendelse som supplerende regelsæt i de tilfælde, hvor Sundhedsloven ikke tager stilling til en given databehandling. Når en kiropraktor eller dennes ansatte behandler personoplysninger helt eller delvist ved hjælp af elektronisk databehandling, eller behandler ikke-elektroniske personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, er der nogle generelle og grundlæggende krav i Persondataloven, som altid skal være opfyldt i forbindelse med behandlingen. Det gælder blandt reglerne om saglighed og proportionalitet (§ 5), oplysningspligt, indsigtsret og indsigelsesret (§ 31-35) og behandlingssikkerhed (§§ 41-42), herunder den såkaldte Sikkerhedsbekendtgørelse . Af Persondatalovens § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål. Det følger endvidere af § 5, stk. 3, at oplysninger, som behandles skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Persondataloven fastslår endvidere, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes, forringes, kommer til uvedkommendes kendskab eller ubeføjet udbredes, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Heri

ligger blandt andet, at den enkelte sundhedsperson alene må autoriseres til anvendelse af og have teknisk adgang til personoplysninger, som vedkommende har behov for. De nærmere regler for behandlingssikkerhed er fastsat i Sikkerhedsbekendtgørelsen. Skønt den udelukkende er rettet mod offentlige myndigheder, anbefaler Datatilsynet, at Sikkerhedsbekendtgørelsen i vidt omfang ligeledes anvendes for private virksomheders behandling af personoplysninger, særligt i de tilfælde hvor private aktører påtager sig opgaver, som tilsvarer det offentliges opgaver, herunder sundhedsrelaterede opgaver, hvilket bl.a. er tilfældet for kiropraktorer. Persondatalovens sikkerhedskrav omfatter – afhængigt af den konkrete behandling af personoplysninger – navnlig følgende: • En forpligtelse til at fastsætte nærmere retningslinjer, der uddyber, hvordan de fornødne sikkerhedsforanstaltninger konkret er etableret i virksomheden; • Krav om instruktion af medarbejderne; • Krav om skriftlige aftaler med databehandlere til sikring af, at datasikkerheden lever op til Persondataloven, samt at den dataansvarlige påser dette; • Krav om særlige retningslinjer ved adgang til personoplysninger ved brug af IT-udstyr uden for den dataansvarliges lokaliteter (eksempelvis hjemmearbejdspladser, mobile enheder med videre), • Krav om fysisk/teknisk sikkerhed; • Krav om iagttagelse af de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med reparation og service samt ved salg og kassation af anvendte datamedier;

• Krav om formel autorisationsprocedure, der sikrer, at kun personer, som autoriseres hertil, har adgang til personoplysninger, og at der kun autoriseres personer, for hvem adgangen er nødvendig som led i deres jobfunktion, at disse tildeles et individuelt personligt login, samt at den udstedte autorisation ændres eller lukkes ved medarbejderens fratræden eller flytning inden for organisationen; • Krav om, at der ved transmission af personoplysninger via fx internettet implementeres de passende og fornødne sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af de foreliggende risici, herunder fx brug af kryptering, sikring af autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og integritet (de transmitterede oplysningers ægthed); • Krav om kontrol med afviste adgangsforsøg, herunder blokering for yderligere forsøg efter et antal afviste adgangsforsøg samt • Krav om i visse tilfælde at foretage logning af alle anvendelser af personoplysninger. Det er således som sundhedsperson særdeles vigtigt at have styr på det juridiske grundlag i forhold til håndteringen af sundhedsdata og patientoplysninger, idet de forskellige regelsæt sætter snævre grænser for anvendelsesmulighederne og stiller store krav til sikkerheden i forbindelse med behandlingen af sådanne personoplysninger.

Tilmelding starter 15. marts 2014! www.fagligkongres.dk 7. og 8. november 2014 Hotel Scandic København

n og tilmeld dig nu på

ongres.dk

ARTIKELSERIE • I de næste artikler vil vi sætte fokus på de enkelte områder, herunder videregivelse og indhentelse af sundhedsoplysninger, sikkerhedskrav og databehandleraftaler.

FAGLIG KONGRES

KIROPRAKTIK 2014

markedspladsen Praksis i Region Midt til salg Praksis er centralt beliggende i mindre stationsby med lige lang afstand til 3 større provinsbyer. Praksis har været drevet på samme adresse i 36 år og er beliggende i egne lokaler, som forudsættes overtaget, hvorved køber sikrer sig en lav husleje i årene fremover. Til praksis medfølger vanligt behandlingsleje og ældre røntgeninstallation med automatisk fremkaldermaskine. Anlægget er ikke digitalt. Ved overtagelse er der ingen personaleforpligtelser. Der er overenskomst med sygesikringen. Kiropraktor Palle Rosenvinge - tlf.: 86148008.

Tidens Kiropraktor i Odense søger en engageret assistent på deltid pr. 1. maj 2014 Vi er en forholdsvis nyopstartet klinik, der på nuværende tidspunkt har to kiropraktorer, en fysioterapeut samt en massør. Vi vægter faglig sparring samt et godt arbejdsmiljø højt. Hvis du kunne tænke dig at være en del af vores team, så send ansøgning til henrik@ tidenskiropraktor.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts 2014. For mere information evt. tjek www.tidenskiropraktor.dk eller kom forbi til et uformelt besøg på klinikken. Birgitte Eskelund Lundby og Henrik Gammelgaard Petersen Tidens Kiropraktor, Hunderupvej 120 1. Sal, 5230 Odense M, Tlf. 28106005

Kiropraktor søges Ønsker du at få fod under eget bord, eller nye udfordringer i form af tværfagligt arbejde? Vi er en større veletableret klinik for fysioterapi i centrum af Odense. Vi er 7 fysioterapeuter og to sekretærer. 2013 udvidede vi klinikken med 350 m2 og har i den forbindelse fået mulighed for at åbne for tværfaglighed. Og kunne godt tænke os dig som en del af vores team. Er det noget for dig, så kontakt

Fysioterapeuterne Bryggergården

Helle K Karlsen: 28 70 83 63 / 66 13 96 00

Indryk gratis opslag på markedspladsen: dkf@danskkiropraktorforening.dk

Vinterkampagne!

RYG STØTTEN

Vi fortsætter med at give...

40% forhandlerrabat ... på alle vores lændestøtter og nakkekraver. Få en rabat-kode til vores webshop. Scan QR-koden eller send en mail til info@rygstoetten.dk med emnefeltet “Vinterkampagne”. Rygstøtten.dk leverer de bedste kvalitetsprodukter, der letter og lindrer jeres patienters hverdag.

Lændebælte: vejl. pris 139 kr.

Vi bestræber os på, at vi kun har varer af bedste kvalitet på hylderne - og naturligvis til markedetes skarpeste priser. Ring endelig til os hvis der er spørgsmål til vores klinikrabat eller vores produkter.

Få 40% forhandlerrabat på alle lændestøtter og nakkekraver i vores webshop. Scan koden allerede i dag! 34

K i r o p r a k t o r e n

f e b r u a r

Nakkekrave - EKSTRA støttende: vejl. pris 199 kr. De viste eksempler er inkl. moms. Se hele vores udvalg på vores hjemmeside.

2 0 14

Tlf: 6165 8151

• www.rygstøtten.dk •

SUNDHED – TRYGHED – FRIHED FOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING

FAGINVALIDEDÆKNING FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN UVILDIG RÅDGIVNING

Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude. Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.

Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også rådgive om dine øvrige personforsikringer og pensionsopsparinger. Kontakt Willis' rådgivningsteam på telefon 88 13 92 82. Se mere om pensionsordningen på www.danskkiropraktorforening.willisview.dk.

Dansk Kiropraktor Forening Dansk Kiropraktor Forening 30, DK-2000 Peter Bangs Vej 30, DK-2000Frederiksberg Frederiksberg

Kiropraktorer deltager i WHO-projekt om klassifikation af sygdomme i Genéve. Læs om projektet i dette nummer af KIROPRAKTOREN.

Salg og service af behandlingsborde F. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer. Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer. Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behandlingsborde.

Forny et ældre behandlingsbord! Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig den samme lette betjening, som findes på nye behandlingsborde. Reservedele Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr. Et godt tilbud Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk

F.L. Automatic Haslund Klostervej 23 8940 Randers SV Tlf: +45 8644 5122 Fax: +45 8644 5152 www.flautomatic.dk

ID-nr. 42726