Kiropraktoren nr. 1 2018 by Fagbladet kiropraktoren

Dansk Kiropraktor Forening / nr. 1 / 2018

RUTINERNE STØVES AF Hospitaler, kommuner og læger har været igennem. Nu er det kiropraktorernes tur til kvalitetsakkreditering. SIDE 4

Spændende tider i Storbritannien

Til tasterne

Skolebørn har ondt i ryggen

Vækst, ung formand, ny uddannelse, men også Brexit s. 12

Kiropraktorer får overblik over deres kurser og donerer data s. 22

Hvem kan have gavn af manipu lationsbehandling? s. 24

KORT NYT

12 NYE

kiropraktorer er usikre på, hvad der er sundt. I 2011 var ”kun” hver fjerde dansker i tvivl i om, hvad der er sundt og usundt. Nu er det altså næsten hver anden. Det viser en survey foretaget af TrygFonden og Ugebrevet Mandag Morgen i 2017. Det virker paradoksalt i en tid, hvor man kan klikke sig til viden om sundhed på nettet, men kommer ikke bag på flere eksperter. I Mandag Morgen kalder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, udviklingen for ”genkendelig”, og adfærdspsykolog Anders Colding, Mindhouse, kalder den ”forventelig”. Eksperter konkluderer, at det stiller nye krav til oplysningsarbejdet i indsatsen for danskernes sundhed. Læs tv-læge Peter Geislings bud på hvilke krav side 23. www.mm.dk/artikel/flere-og-flereer-usikre-paa-hvad-der-er-sundt

Regnskab og økonomistyring for ikke-økonomer, præsentationsteknik eller hverdagsimplementering? Har du brug for nye kompetencer som disse, så husk at medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening får rabat på kurser udbudt af Dansk Magisterforening ved at notere medlemsskabet i tilmeldingen.

Traditionen tro bød den sidste fredag i januar på dimission af et nyt hold cand.manu.’er fra Syddansk Universitet. DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen bød i sin festtale velkommen til kiropraktorstanden med blandt andet denne venlige opfordring:

GLA:D® Ryg GLA:D® Ryg er et nyt behandlingstilbud til patienter med rygsmerter. Det er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet, som certificerer læger, kiropraktorer og fysioterapeuter, der kan udbyde det i deres klinikker. Tilbuddet følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behandling af rygsmerter og bygger på principper for hjælp-til-selvhjælp på samme måde som GLA:D® for knæ- og hoftesmerter. Et GLA:D® Ryg-forløb indledes med en individuel konsultation, hvorefter deltageren går til træning i klinikken to gange om ugen i otte uger. Deltageren deltager også to gange i patientuddannelse på hold, hvor man lærer om ryggen, rygsmerter og hvad man kan gøre for at få en ryg, der bedre klarer hverdagens krav. Forløbet afsluttes med en individuel konsultation. Syddansk Universitet udbyder certificeringskurserne til behandlere regionvist. Der har været holdt kurser i Region Syddanmark. Næste region er Hovedstaden med tilmeldingsfrist 5. maj, så kommer Region Sjælland med tilmeldingsfrist 18. august, Region Midtjylland med frist 29. september og Region Nordjylland med frist 10. november 2018. Læs også side 46

www.dm.dk/fagligudvikling

K I R O P R A K T O R E N

/MARTS

– Tillykke! I skal vide, at vi går og venter på jer derude. Over hele landet!

gladryg.sdu.dk

2 0 18

6. juni stiller danske sundhedsprofessionelle dette spørgsmål til patienter og borgere. Anledningen er Hvad er vigtigt for dig?-dagen, som markeres i mere end 30 lande i 5 verdensdele. Her markeres dagen af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i samarbejde med Trygfonden. Dagen er vigtig, fordi inddragelse har vist sig at kunne skabe bedre resultater for den enkelte borger – og at det næsten altid skaber større tilfredshed. Når man spørger “Hvad er vigtigt for dig?” i stedet for “Hvad er der i vejen med dig?”, oplever borgeren eller patienten at blive mødt som en hel person – og ikke som en sygdom, et handicap eller et undersøgelsesresultat. Kiropraktorklinikker, der vil være med, tilmelder sig på vigtigtfordig.dk og får gratis tilsendt plakater, badges, klistermærker og svarkort til patienternes svar. Vigtigtfordig.dk #vigtigtfordig #wmty18

INDHOLD Europas første . . . . . . . . . . . . . . 16

Formand Lone Kousgaard Jørgensen. Foto: Anders Bach

LEDEREN

En femtedel er uddannet derfra og AECC University College har masser af dansk historie

De syv aldre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Kun gode argumenter for at tage til europæisk kongres i Budapest til maj

Hils på de nye . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Efteruddannelsesenheden har oprustet til de nye opgaver

DKF har indflydelse – især sammen med andre

Opsang fra tv-lægen . . . . . 23 Kommunikér til dem, det handler om!

Taekwondo-styrke . . . . . . . 30

Dagen før juleferien udkom sundsioterapeuterne og fodterapeuterne, siden hedsministeren med et lovforslag, der de den blevet foreslået i marts 2016 for 2 år facto ville monopolisere akupunktur i brystsiden. Mellem jul og nytår, dvs. få dage før den regionen hos lægerne. Forslaget kom efter træder i kraft, ser det ud som om, det går op sager, hvor patienter har fået punkteret en for lægerne, hvornår de skal betale eller begge lunger. Enkelte har på gebyret, og helvede bryder løs, kan tragisk vis medført døden. Derfor var det unægteligt en man sige. Igen er det medierne, Jeg kontak der sætter gang i sagen for alvor. god idé at se, om der kunne gøres tede flere af I DKF danner vi hurtigt en alliance noget i forebyggelsens og patientFolketingets med bl.a. idrætsmedicinerne og sikkerhedens tegn. Men forslaget virkede ikke gennemtænkt i forhold sundheds Dansk Idrætsforbund og skriver i ordførere til lige at kigge på uddannelsesniøvrigt til ministeren og Folketingets om det veau og autorisationer hos de fagSundheds- og Ældreudvalg m.fl. grupper, der udfører akupunktur. Der er stor lydhørhed for vores Jeg blev ærligt talt forbavset. Vi kiroprakargumenter. torer er, når det kommer til stykket, nok den Summa summarum: Ministeren bakker sundhedsprofession, der har den største ud og meddeler, at der skal findes en bedre baggrundsviden om kroppens fysiologi og løsning for dem, der arbejder frivilligt eller den mest veldokumenterede uddannelse i løseligt fx i idrætsklubber. netop nålebrug. Jeg kontaktede flere af FolJeg er stolt af, at vi i begge sager har kunketingets sundhedsordførere om det og blev net gøre vores mening gældende på trods af kun mødt med ’Åh ja, du må hellere sende et vores begrænsede størrelse og ressourcer, høringssvar, for det lyder da fornuftigt’ – og og at vi blev bemærket. Men vi kunne ikke så sendte jeg ministeren et brev, hvor jeg have klaret det alene. I begge sager har vi redegjorde for vores uddannelsesniveau. Vosamarbejdet med andre organisationer med res argumenter blev hørt, og i det reviderede samme eller ligestillede udfordringer. lovforslag, ministeren sendte ud, er der ikke Samarbejde batter noget, og det glæder noget spor af akupunkturloven. mig, at de seneste års arbejde med at skabe 1. januar 2018 trådte så den nye lov om alliancer bærer frugt. registrering og gebyr i forhold til tilsyn i kraft. Vi har protesteret over loven, bl.a. med fywww.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen

Vinderspeciale fandt god effekt af rygmanipulation hos eliteatleter

Udgiver Dansk Kiropraktor Forening www.danskkiropraktorforening.dk Direktør Jakob Bjerre Kommunikationschef Christian Ankerstjerne Ansvarshavende redaktør Formand Lone Kousgaard Jørgensen Redaktør Tanja Skov Carlsen KIROPRAKTOREN nr. 2 2018 Udkommer medio juni Annoncedeadline 8. maj Artikelforslag sendes til redaktøren: tsc@danskkiropraktorforening.dk Design & Grafisk produktion Datagraf Communications Annoncering (ikke Markedspladsen) DG Media – Tlf.: 33 70 76 37 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk/kiropraktoren Forsidefoto Heidi Lundsgaard

’Kiropraktorguide’ og ’Kiropraktorernes Videnscenter’ Formanden: @kirolone KIROPRAKTOREN: @KiropraktorenDK

Dansk Kiropraktor Forening: @DKF_kiropraktik

www.kiropraktoren.dk

K I R O P R A K T O R E N

/MARTS

2 0 18

[Akkreditering ]

RUTINERNE STØVES AF – Vi var måske lidt trætte af det i starten. Har alle behandlere det ikke sådan; at alt hvad der tager tid fra patienterne, føles lidt belastende, spørger Henrik Gyrst. – Men vi besluttede så, at vi ligeså godt kunne få noget positivt ud af det, og efterhånden som vi kom ind i tingene, begyndte det jo også at give mere mening, siger Trond Mehlum. I løbet af de næste to år skal landets kiropraktorklinikker igennem samme omgang ifølge overenskomstaftale mellem Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner. Processen starter med et varsel fra IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) otte-ni måneder inden det eksterne survey.

KLINIKEJERNE:

Vores hverdag er blevet nemmere Journalerne er blevet mere udførlige, og det er blevet lettere at inkludere nye medarbejdere, fordi alle procedurer er nedfældet. Måske lugter der også lidt mere af sprit på klinikken, men behandlingsmæssigt er der intet, der har ændret sig hos Gyrst & Mehlum i Odense, der som de første havde kvalitetsbesøg i januar.

Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist Foto: Heidi Lundsgaard

– Det med at ændre vaner og rutiner er jo aldrig sjovt. Slet ikke når det er noget, du bliver pålagt ovenfra. Men nu, hvor vi er kommet ud på den anden side, så synes vi faktisk, at det giver værdi, siger kiropraktorerne Henrik Gyrst og Trond Mehlum. – For os som arbejdsplads har det været en fin proces. Det gav os anledning til at mødes og få snakket nogle ting igennem, og siden har det også vist sig, at vores hverdag er blevet nemmere, fortsætter de. Efter trekvart års arbejde med at leve op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for kiropraktorer, er det dét, der står på bundlinjen for de to klinikejere.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Gyrst & Mehlum var blandt de første til at gennemgå den ni måneder lange akkrediteringsproces, og ingen af de to klinikejere var som udgangspunkt specielt begejstrede ved udsigten til det tidkrævende arbejde. Dels fordi det ville tage tid fra patienterne, dels fordi hele set up’et forekom dem lidt bureaukratisk.

En duft af sprit.. og bureaukrati – Meget af det er jo ikke andet end sund fornuft, når man har med patienter at gøre, siger Henrik Gyrst. Som for eksempel, at man skal være sikker på, at den patient, man står overfor, nu også er den, man tror, det er.

De to klinikejere fra Odense, Henrik Gyrst og Trond Mehlum, syntes, at arbejdet med akkrediteringsstandarderne var lidt tungt i starten, men nu glæder de sig over de resultater, de har opnået.

– Hvis du har haft fru Hansen på klinikken i 40 år, og du så lige pludselig skal til at spørge om hendes cpr-nummer for at være sikker på, at det er den rigtige fru Hansen. Det virker måske lidt grotesk, siger Trond Mehlum om reglen, der har til formål at sikre, at behandleren fat i den rigtige journal, det rigtige røntgenbillede, prøvesvar eller lignende. – Eller beskrivelsen af hvor mange gange, man skal køre spritten rundt i hænderne, før de er rene, fortsætter Henrik Gyrst, der ikke har indtryk af, at kiropraktorklinikker som sådan har problemer med hygiejnen. Blandt de 13 standarder, som alle klinikker fremover skal leve op til, er

der således flere ting, der ikke umiddelbart kalder på at blive regelsat, hvis man spørger de to klinikejere. – Også det, at man nu notorisk skal spritte briksen af efter hver eneste patient, siger Trond Mehlum, der mener, at man skal være forsigtig med at indføre regler, der ikke umiddelbart opfattes som meningsgivende i den kliniske hverdag. – Man kan jo sagtens sige, at man gør ting, som man måske ikke gør i virkeligheden, men hvis man havner dér, holder hele akkrediteringsidéen jo op med at give mening, understreger han. Derfor spritter de af ifølge reglerne hos Gyrst & Mehlum, og det er nedfældet i klinikkens nye, interne retningslinjer, præcis hvordan det skal foregå.

Mærkbare forbedringer Trond Mehlum forklarer, at selv om der kun kræves skriftlige retningslinjer for fire af de 13 akkrediteringsområder – plus en plan for den lø-

bende kvalitetsovervågning – valgte de at nedfælde samtlige retningslinjer hos Gyrst & Mehlum. For når arbejdet alligevel var gjort, kunne de ligeså godt samle alle de faglige adfærdsregler i en fælles manual. – Det giver et godt indblik i arbejdsrutinerne på klinikken, så alle ved, hvad de skal leve op til, og for os som arbejdsgivere er det jo en lettelse, når vi får nye medarbejdere. De får bare mappen udleveret, og så behøver de ikke spørge så meget om, hvordan vi gør tingene her, siger Henrik Gyrst. For ham og Trond Mehlum er mappen med retningslinjerne en af de mærkbare hverdagsforbedringer, akkrediteringsarbejdet har ført med sig også for dem som arbejdsgivere. Men det væsentligste er, at journalerne er blevet et mere effektivt arbejdsredskab. – På det punkt synes jeg, at klinikken som helhed har fået et kvalitetsløft. Her har vi virkelig hævet niveauet, siger Trond Mehlum og forklarer, at metoden har været, at klinikkens behandlere har kigget hinanden over skulderen i de journalaudits, de har gennemført. Det vil sige en fælles gennemgang af journaler, som ifølge standarden skal foregå en gang årligt. Hos Gyrst & Mehlum regner man dog med, at gøre det hyppigere for at fastholde en positiv udvikling. – Det er selvfølgelig tryggere for patienten, at behandlingsplanen nu er beskrevet mere udførligt, og det bliver også nemmere for os at over-

Den langvarige proces gav anledning til at mødes med kollegerne på en ny måde. Blandt andet på det obligatoriske førstehjælpskursus for alle klinikmedarbejdere og på 5-10 torsdagsmøder á tre timer, hvor der har været drøftet faglige forhold. Her en lille rundbordssamtale på kiropraktor Karoline Hemmsens kontor.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Kiropraktor Karoline Hemmsen gør opmærksom på, at når hun i dag skal spritte af efter hver eneste patient og skrive mere udførlige journaler, så tager det naturligvis tid fra den direkte patientkontakt. - Jeg har jo stadig fire patienter i timen, så det koster lidt på den konto, påpeger hun.

[Akkreditering ] tage hinandens patienter under sygdom og ferier etc., fordi alt, hvad der er kommunikeret til patienten, er velbeskrevet, forklarer Trond Mehlum. Alligevel mener han ikke, det er forbedringer, patienterne nødvendigvis lægger mærke til. Behandlingsmæssigt er der nemlig ikke ændret noget i forhold til de faglige standarder, klinikken hele tiden har holdt sig ajour med.

DEN ANSATTE:

Vi er blevet mere

SPOT ON

Oprydningsarbejdet giver mening Ligesom sekretærerne i klinikkens forkontorer er de to klinikejere også godt tilfredse med, at der nu er faste procedurer fx for rekvirering af eksterne parakliniske undersøgelser etc. Det eliminerer risikoen for blinde vinkler og utilsigtede hændelser i systemet. Og så giver det også virkelig god mening med regler for brug af skærmlåse og forbud mod at have patientfølsomme oplysninger liggende åbent fremme, mener Trond Mehlum og Henrik Gyrst, så det arbejde er man gået helhjertet ind i blandt andet med en generaloprydning på hele klinikken som resultat. IKAS’ konsulenter udarbejder en rapport om deres surveybesøg. Den får klinikken tilsendt og har en uge til at sende evt. kommentarer. Rapporten forelægges IKAS’ uvildige akkrediteringsnævn, som afgør, om klinikken kan akkrediteres eller der er behov for at følge op på nogle fund først. Processen fra survey til afgørelse tager 6-8 uger.

Spørger man Karoline Hemmsen, der har været ansat som kiropraktor hos Gyrst & Mehlum i tre år, så ser hun i hvert fald én kæmpe fordel ved den akkrediteringsproces, klinikken har gennemgået. Nemlig at journalerne har fået et mærkbart kvalitetsløft efter de gennemførte journalaudits. – Det har givet en god, faglig sparring, som kommer både os selv og patienterne til gode. Vi er blevet mere spot on, siger hun.

Hovedstaden er de næste, så Midt, Sjælland og Nord 25 fynske klinikker har haft survey i vintermånederne. De resterende klinikker i Syddanmark får besøg i april. Hovedstadens klinikker får besøg i efteråret. Næste år er det først klinikkerne i Region Midt, så klinikkerne i Region Sjælland og Nordjylland.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

Patientsikkerhed er mange ting. Her er nogle af de mere lavpraktiske eksempler fra den gamle herskabslejlighed på hjørnet af Vestergade og Kongensgade i Odense, hvor familien Gyrst har haft kiropraktorklinik siden 1942. 2 0 18

Før udfyldte behandlerne hos Gyrst & Mehlum også journaler samvittighedsfuldt, men knapt så udførligt. – Mange ting havde man måske bare inde i sit hoved, men nu bliver det noteret, ikke kun hvad behandlingsplan A er, men også hvad plan B og C er, og i et sprog, som også kollegerne kan forstå, siger hun og forklarer, at en formulering som ’at se tiden an’ fx ikke længere er gangbar.

En ramme, klinikken selv skal fylde ud •

•

Formålet med akkreditering er at understøtte og udvikle den faglige, den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet. De 13 akkrediteringsstandarder dækker tre hovedområder: Kvalitet og patientsikkerhed, klinikrutiner samt ledelse og organisation. Standarderne er en ramme, som hver enkelt klinik selv skal fylde ud med egne mål og selvformulerede retningslinjer. Til hver standard hører et antal indikatorer, som klinikken vurderes efter under det eksterne survey. En akkreditering gælder i 3 år og 8 uger. Derefter skal klinikken gennemgå processen på ny.

– Nu skal der stå nøjagtigt hvor længe, vi ser tiden an: er det fire eller fem behandlinger, inden vi går over til plan B? De nye retningslinjer gør os simpelthen skarpere, siger Karoline Hemmsen, der har været ansvarlig for denne del af akkrediteringsarbejdet i samarbejde med Trond Mehlum. Hos Gyrst & Mehlum har man til hensigt at gennemføre journalaudits oftere, end en enkelt gang årligt, som standarden tilskriver, oplyser Karoline Hemmsen, der også er medansvarlig for den løbende patienttilfredshedsundersøgelse, klinikken gennemfører. En ting, det efter hendes mening også er udmærket at indføre standarder for. Til gengæld mener hun måske godt, at kravene til afspritning kunne virkelighedsjusteres lidt, men også det tager Karoline Hemmsen med oprejst pande. – Jeg synes, man skal se hele akkrediteringsarbejdet fra den positive side. Som en hjælp til at højne standarden på klinikken. Det vil også være mit råd til andre, siger hun.

IKAS-KONSULENTEN:

Modstand i starten er typisk – For mange virker det stort og uoverskueligt i starten, og indtil man kommer ind i det, kan der derfor godt være lidt modstand og nogle frustrationer. Caroline Lund lægger øre til det hele. Som kvalitetskonsulent i IKAS er det bl.a. hende, der står for de introduktionskurser, alle klinikkerne får tilbudt, inden de for alvor skal i gang med akkrediteringsarbejdet, og det er ofte her, frustrationerne bliver luftet. – Så konkretiserer vi opgaven, så godt vi kan ved bl.a. at tydeliggøre skriftlighedskravet, og hvad kvalitetsovervågning på klinikken indebærer, siger hun.

Caroline Lund forklarer, at de 13 standarder, klinikkerne skal leve op til, er resultatet af en omfattende pilottest på 14 klinikker og et udviklingsarbejde, hvor alle parter er blevet hørt. Desuden er mange af kravene baseret på eksisterende lovgivning som for eksempel journalføringsbekendtgørelsen. – Man kan vel sige, at det er en bevidstgørelse, der foregår, siger Caroline Lund, – Klinikkerne oplever typisk, at det giver mere mening, jo dybere man kommer ind i arbejdet, siger hun.

Billedet derude er rigtig fint, og de fund, vi gør, går lidt igen, kan vi se. Det handler om hygiejne, datasikkerhed og patientidentifikation.” Caroline Lund, kvalitetskonsulent, IKAS

Arkivskufferne i forlokalet blev tømt for 3-400 kilo gamle papirjournaler, og i stedet er der nu fx chokolade fra tilfredse patienter i én af de ledige skuffer, afslører sekretær Marianne Veise. Hun er glad for de ændringer, akkrediteringsprocessen har ført med sig for sekretærernes vedkommende, for det har gjort deres arbejde lettere. – Alle de gamle papirjournaler var jo med cpr-numre, ligesom striben af gamle røntgenfotos, vi havde hængende. Før skulle vi hele tiden holde øje med, at der ikke var uvedkommende, der fik adgang til cpr-numrene, men det behøver vi ikke tænke på mere, fremhæver hun. Marianne Veise sætter også stor pris på, at der er indført ensartede retningslinjer for diverse praktiske arbejdsgange fx i forbindelse med hjemtagning af røntgenbilleder fra andre klinikker. – Det har helt klart også lettet vores hverdag, at der nu er klare procedurer for, hvordan vi gør tingene, siger hun.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

ERGOSTYLE ES2000 Fully Loaded Alle Drops Break away Mulighed for autodrops Findes ogsĂĽ som fleksion/distraktion-briks

1055 kr. Kontant fra:

58.000 kr.

NYT OM VIDEN

Strukturer i hjernen kan have indflydelse på kronisk smerte

For første gang sammenligner forskere træning versus ny hofte ved artrose Et forskningsprojekt på Vejle Sygehus vil undersøge og sammenligne effekten af træning og operation hos patienter med hofteartrose. Det er første gang, man i et studie direkte sammenligner effekten af træning med indsættelse af en kunstig hofte, en såkaldt alloplastik. – Vi er ikke ude på at belyse, om træning er bedre end operation, men derimod at sammenligne effekten af de to behandlingsforløb. Det skal føre til, at den enkelte kan vælge behandling på et informeret og evidensbaseret grundlag. Vi regner med, at studiet kan anvendes direkte i klinisk praksis til at finde den optimale behandlingsstrategi for den enkelte patient, siger projektfysioterapeut Thomas Frydendahl fra Vejle Sygehus. Gigtforeningen støtter projektet med 1 mio. kroner. www.gigtforeningen.dk/nyheder/2018

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

Strukturelle forskelle i hjernen kan være afgørende for, om man udvikler kroniske smerter efter en skade. På Northwestern University Feinberg School of Medicine i Chicago scannede forskere hjernerne hos 46 patienter med lændesmerter ca. 3 måneder efter en skade og 4 gange i løbet af et år. De konstaterede, at halvdelen af patienterne blev smertefri, mens den anden halvdel fortsatte med at have smerter. Forskerne konstaterede også strukturelle forskelle i hjernerne på de patienter, der blev smertefri sammenlignet med dem, der fortsat havde smerter, specifikt i de regioner i hjernen, der er involveret i smerteopfattelse. De strukturelle forskelle i hjernescanningerne er formentlig uafhængige af den hændelse, der startede lændesmerten. Det

betyder, at nogle mennesker måske fra naturens side er mere disponerede for at udvikle kroniske smerter end andre. Selv om han har forbehold, ser professor og centerleder ved Center for Sensory-Motor Interaction, Lars Arendt-Nielsen, store perspektiver i studiet. – Det nye studie viser i hvert fald, at man kan identificere risikogruppen for kroniske smerter allerede tre måneder efter en given skade, siger Lars Arendt-Nielsen og slutter: – Så kan man allerede intensivere smertebehandlingen for den gruppe på det tidspunkt. Det kan være meget brugbart i smertebehandling fremover. videnskab.dk/krop-sundhed/hjernen-kanvaere-forprogrammeret-til-kronisk-smerte

60 minutters yoga om ugen kan give 20 gange mindre sygefravær 60 minutters yoga om ugen på arbejdspladsen kan være med til at nedbringe sygefravær og rygsmerter hos medarbejderne. I et studie på tre sygehuse i det nordlige Wales blev 150 medarbejdere tilfældigt inddelt i to grupper. Deltagerne i den ene gruppe dyrkede Dru Yoga 60 minutter om ugen i 8 uger, mens deltagerne i den anden fik udleveret to instruktionshæfter om at håndtere ryg-

2 0 18

smerter og begrænse stress på arbejdet. Efter 8 uger havde yogagruppen større nedgang i rygsmerterne end gruppen, der fik udleveret instruktionshæfter. Efter 6 måneder havde yogagruppen 20 gange mindre sygefravær på grund af muskel- og skeletsmerter og søgte behandling

for rygsmerter halvt så ofte som gruppen, der fik instruktionshæfter i den samme periode. Dem, der desuden dyrkede yoga i mindst 10 minutter om dagen derhjemme, reducerede deres rygsmerter yderligere, og mange af deltagerne i studiet følte, at yoga hjalp dem med at håndtere stress.

theconversation.com/yoga-in-the-workplace-canreduce-back-pain-and-sickness-absence-87375

HPL Laser

Smertebehandling uden bivirkninger Medicinsk Class 4 Laser er en yderst effektiv metode til behandling af smerter (også kroniske), hurtigere vævsheling og inflammation (eks. ved nervetryk, facetled osv.). Behandlingen er ikke tidskrævende og enkel at udføre for behandleren. Kommer i 7 og 15 watt version (kontinuerlig)

Book en produktspecialist for et informativt møde med både teori og praktik. Du kan gratis låne Chattanooga udstyr i en periode.

Chok- og trykbølgeudstyr (shockwave) Chattanooga Intelect Focus – mere power og dybde for at opnå bedre resultater! Effektivt til skader i sener , muskler og led eks. yderside af hofte, SI led, balle, skulder, knæ, fødder m.m. • Brugervenligt med indbyggede kliniske protokoller • Nyeste håndstykke teknologi, der er billigere i drift end tidligere • 3 standoff variationer så behandlingsdybden let kan justeres

Vi har også Chattanooga Intelect RPW

• 1.4-5 bar • Indbyggede kliniske protokoller • Unik Ramp-up funktion

Mobile RPW 2

• Mobil ( 9 kg) • 1-5 bar

Sjælland/Bornholm: Pernille Schrøder: 40 87 44 14 pernille.schroeder@DJOglobal.com

Jylland/Fyn: Jan Vinding: 29 40 05 69 jan.vinding@DJOglobal.com

TEMA: HVORDAN GÅR DET I UK?

Evidens og patienterne kan samle os De arbejder for større anerkendelse og en endnu bedre plads i sundhedsvæsenet. De bliver flere og flere, har snart fire uddannelser og har fået ny ung leder. Og hun er klar til at knokle for sine medlemmer og sammenhængskraft med stærke værdier.

Storbritannien

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF’s sekretariat

Et politisk ubeskrevet blad er den nye formand for British Chiropractors’ Association (BCA) Catherine Quinn – foreningens hidtil yngste – langtfra. Hun har siddet i bestyrelsen siden 2016 med ansvar for bl.a. pr, marketing og årskongres, og så har hun engageret sig i organisatorisk arbejde, hvor hun befandt sig: – Siden jeg var ret lille, har jeg ville være involveret, ville vide hvorfor, og ville forstå, hvordan jeg kunne

Sundhedsvæsenet er blevet meget mere opmærksom på fordelene ved den kiropraktiske behandlingspakke og har inkluderet den i mange af sine retningslinjer 12

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

gøre ting bedre, siger hun i telefonen fra London og fortæller, at hun har og har haft flere tillidsposter bl.a. på uddannelsesinstitutioner og i sport: – At udvikle og fremme demokrati og repræsentation er noget, jeg har en stor passion for. Hendes kiropraktorpolitiske motivation stammer fra tidlige oplevelser med tværfagligt samarbejde: – Jeg har arbejdet hårdt for at etablere mig som kiropraktor i sportsverden, og det indebærer at arbejde i tværfaglige omgivelser med læger, fysioterapeuter og mange andre. Jeg kan virkeligt se den styrke, vi som kiropraktorer har i den sammenhæng, og jeg ønskede at se det udvikle sig, forklarer hun.

Vækst og retningslinjer Men hvad er det for et skib, Catherine Quinn skal styre, og hvilke udfordringer skal hun navigere i?

• England, Skotland, Wales og Nordirland • 65 mio. indbyggere • 3200 autoriserede kiropraktorer • 4 foreninger: British Chiropractic Association (1925), Scottish Chiropractic Association (1979), McTimoney Chiropractic Association, United Chiropractic Association (2000).

Som i Danmark har kiropraktik været praktiseret i Storbritannien i mere end 100 år, og BCA blev ligesom DKF dannet i 1925. De britiske kiropraktorer blev indlemmet i lovgivningen med autorisation osv. i 1994, få år efter de danske. Der er lidt over 3200 autoriserede kiropraktorer i Storbritannien. Antallet er steget meget stille og roligt set i lyset af, at landet siden 1965 har haft sin egen kiropraktoruddannelse, nemlig AECC University College. Den var den eneste uddannelse i Europa indtil 90’erne og leverede derfor ikke

Autorisation

kræver godt helbred, integritet, forsikring og 30 timers årlig efteruddannelse

Catherine Quinn, briternes nye formand, foran House of Lords med forhenværende formand Matthew Bennett .

kun kiropraktorer til hjemlandet, men også til især resten af Europa. Fx er hver femte danske kiropraktor uddannet derfra. I dag er der snart fire uddannelser i landet og seks andre i Europa. – Selvom vi stadigt har lidt arbejde at gøre i forhold til opfattelsen af kiropraktik og i forhold til at ændre nogle vildledte holdninger, så er det en voksende og sund profession, svarer Catherine Quinn, når hun skal beskrive status. – Kiropraktik befinder sig stadigt i periferien af det britiske sundheds-

væsen, når man kigger på tallene, men bliver mere og mere en del af det anerkendte behandlingstilbud. Sundhedsvæsenet er blevet meget mere opmærksom på fordelene ved den kiropraktiske behandlingspakke og har inkluderet den i mange af sine retningslinjer, uddyber hun.

Indplacering forskellig De fleste britiske kiropraktorer arbejder i private klinikker. Nogle kan tilbyde behandling gennem det offentlige sundhedsvæsen, The National Health Service, der ligesom

For at kunne praktisere i Storbritannien skal kiropraktorer være registreret hos det statslige General Chiropractic Council. Det svarer lidt til, at danske kiropraktorer er registreret i Styrelsen for Patientsikkerheds Autorisationsregister. Men britiske kiropraktorer er ikke kun registreret på basis af deres uddannelse, men skal også dokumentere godt helbred, gyldige forsikringer og ærlighed/ integritet. En autoriseret person - det kan være en kiropraktor, en anden sundhedsperson, revisor eller lærer, som har kendt dem professionelt i mere end fire år - skal udfærdige et dokument, der bevidner, at de har ’good character’. Registreringen skal fornys hvert år mod et gebyr på næsten 1000 kr. Som led i fornyelsen skal kiropraktorerne dokumentere mindst 30 timers efteruddannelse. Udtages man i en stikprøvekontrol, skal man finde personer, der kan bevidne, at læringsaktiviteterne har fundet sted.

i Danmark er bygget op om praktiserende læger som gatekeepere, men på en anden måde. I løbet af de sidste 10 år har de britiske praktiserende læger fået større indflydelse på den lokale udformning af det primære sundhedsvæsen. Det er op til de enkelte læger lokalt at beslutte, om de vil indgå aftaler med kiropraktorer, så de bliver del af det offentlige tilbud, fortæller Catherine Quinn. Derfor er kiropraktik nogle steder del af det offentlige tilbud, andre steder ikke, fx ikke i den del af London, hvor hun praktiserer. Gode

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

TEMA: HVORDAN GÅR DET I UK? personer for at bygge et momentum op om, hvad vores profession er. Jeg var i House of Lords for et par måneder siden for at opbygge netværk dér og blev glad for at høre, at tværfaglige sundhedstilbud bliver værdsat af de politiske beslutningstagere.

Kerneværdier og samarbejde

Catherine Quinn (nr. 4 fra højre) blandt tidligere formænd for British Chiropractors’ Association. Foto er fra et promoveringsevent for kiropraktorers uddannelse.

eksempler ses fx i Bournemouth og Essex, hvor kiropraktorer er tilknyttet. Det er forskelligt, hvor mege lægerne kender til faget. Det er hendes oplevelse, at nyuddannede læger i dag oftere er blevet eksponeret for kiropraktik og derfor har et mere velinformeret syn på profesDet er vigtigt, at sionen. forskellige dele af – Det handler om at professionen har kommunikere godt, for en stemme og er det øger kendskabet repræsenterede, og samarbejdet. Jeg men det må aldrig opfordrer kiropraktoblive på bekostning rer i hele Europa til at af den samlede kontakte og kommuniprofession kere med deres lokale praktiserende læger og uddanne dem, siger hun. BCA forsøger at understøtte medlemmers kommunikation med læger ved at stille materiale til rådighed, men også med direkte kommunikation til læger.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Ny energi i toppen BCA befinder sig i en virkeligt spændende tid, påpeger Catherine Quinn: – Vi har nyt formandskab, ny direktør, og en bestyrelse dedikeret til arbejdet med at fremme professionen og støtte vores medlemmer. Visionen er, at kiropraktorer skal være the trusted leaders in spinal care. – Vi har udarbejdet en stærk, strategisk plan. De centrale punkter er, at vi ønsker, at kiropraktorer bliver førstevalg ved neuromuskuloskeletale tilstande, vi vil demonstrere effektiviteten og omkostningseffektiviteten ved kiropraktik som leverandør af neuromuskuloskeletal sundhed, og vi vil øge vores antal og vores indflydelse, fortæller hun om BCA’s mål de næste par år. – Vi arbejder på flere niveauer. Først internt skal vi sikre, at vores medlemmer er velunderstøttede, og så eksternt skal vi tale kiropraktorernes sag i de rette cirkler for de rette

Der er i alt fire foreninger for kiropraktorer i Storbritannien. De skotske kiropraktorer har en forening, der er en forening for kiropraktorer uddannet fra eller med tilknytning til uddannelsen McTimoney og i 2000 dannede vitalistiske kiropraktorer United Chiropractic Association. Den ældste og største forening, BCA, organiserer mere end halvdelen af landets kiropraktorer. – Der er flere organisationer, men vi arbejder sammen som profession for at opbygge en stærk identitet, siger Catherine Quinn, og supplerer: – Det gælder på tværs, ikke kun i Storbritannien, men også i Europa, at vi oplever meningsforskelle og forskellige måder at arbejde på inden for kiropraktik, men det, vi er fælles om, samler sig omkring kerneværdier om patientcentreret praksis. For BCA er det afgørende at engagere sig i evidensbaseret praksis. understreger hun og forklarer: – Evidensbaseret patientcentreret praksis er det, som kan samle professionen, men vi ved godt, at relevant evidens ikke altid er tilgængelig til at hjælpe de praktiserende med at træffe beslutning i enhver tilstand, de behandler. Det er her den praktiserendes erfaring og den bredere evidensbasering er vigtig. – BCA vil fortsætte med at promovere samarbejde og en samlet professionsorienteret tilgang til alle de udfordringer, som møder kiropraktik, påpeger Catherine Quinn.

– Det er vigtigt, at forskellige dele af professionen har en stemme og er repræsenterede, men det må aldrig blive på bekostning af den samlede profession.

Positive passioner Hvad er dine mål som leder af BCA? – Min største ambition er at engagere vores medlemmer, gøre dem stolte af at være medlem af vores organisation. Vi har et kæmpe stort antal motiverede unge kiropraktorer såvel som mange erfarne. Mit mål er se disse grupper integreret, slår Catherine Quinn fast. – Kiropraktik er en af de professioner, hvor folk er meget passionerede, og det skaber lidt spænding. Folk kan blive distraherede af den passion og komme til at forveksle den med aggression. Jeg ønsker, at folk ser passionen som en positiv ting og kanaliserer dens energi ind i spændende visioner for vores fremtid. I det seneste nyhedsbrev fra World Federation of Chiropractic (WFC) taler du om en tillidsvision – kan du uddybe? – For mig at se er du nødt til at have tillid til lederne i din profession, og den tillid skal være fortjent. Måden at opbygge den på er ved at være transparent, kommunikerende og i stand til at påtage dig forskellige synspunkter. – Som leder er du nogle gange nødt til at træffe svære beslutninger og nogle gange med langt mere information, end du kan afsløre. Men du er nødt til at forsøge at få folk med dig, så de føler sig engagerede og som en del af beslutningsprocessen, at de har været med i overvejelserne, påpeger hun. Sammen med resten af bestyrelsen og sin direktør er Catherine Quinn ved at lægge sidste hånd på en omfattende plan for medlemsengagement.

– Der er mange måder at gøre det på. Sociale medier er centrale, men også face to face, hvor man faktisk møder folk, ser dem i øjnene, giver dem mulighed for at lære mig at kende, det er lige så vigtigt og må ikke glemmes, siger hun.

Internationale opgaver I 2016 stemte 51,8% af briterne for at forlade EU. Det kræver en masse aftaler og forhandlinger, så Brexit – som processen kaldes – forventes først afsluttet tidligst i år med effekt i tidligst 2019. Før regeringen har indgået aftalerne med EU, har Catherine Quinn svært ved at svare på, om udmeldelsen får betydning for kiropraktorerne. Men hun har et vigtigt budskab: – Jeg vil gerne forsikre resten af Europa om, at uanset hvad der sker i forholdet mellem Storbritannien og EU, så støtter vi sikkert og bestemt den europæiske profession. Senest har vi støttet de irske kiropraktorer, som har mistet deres røntgenrettigheder. Vi har skrevet et stærkt kritisk brev til det irske sundhedsministerium. Den type initiativer anser vi som virkeligt vigtige for at beskytte vores profession, slår hun fast. Hvad er de vigtigste opgaver internationalt i dine øjne? – Jeg synes, det kan reduceres til to hovedpunkter. – Vi er nødt til at blive flere og få en større stemme. Størrelse betyder noget for vores profession. – Vi er også nødt til at tage integreret praksis til os. At være del af noget større og indse, hvor vi kan tilbyde virkeligt gode tilbud, men lære af andre på samme tid. At vi tager evidensbaseret praksis til os er så vigtigt og at vi forstår, hvad evidensbaseret praksis er. Ikke opleve det som en begrænsning, for det er det

ikke. Evidensbaseret praksis åbner så mange døre for os, understreger Catherine Quinn og tænker lidt, inden hun samler sine pointer op med et par afsluttende pointer: – Det handler meget om at promovere et positivt billede af professionen. Det er så vigtigt. At gå sammen for at gøre det som en britisk profession såvel som en europæisk og en verdensomspændende profession fokuseret på evidensbaseret patientcenteret praksis er enormt fordelagtigt for os.

Dr. Catherine Quinn, 30 år. Formand for British Chiropractors’ Association. • Uddannet fra AECC i 2012. Har desuden bachelorgrad i sportsvidenskab fra St Marys University College • Ansat i Waldegrave Clinic, London • Dedikeret sportskiropraktor. Arbejder med eliteatleter fra rugby og fodbold. Del af Queens Park Rangers behandlerteam som første kiropraktor nogensinde • Del af behandlerteamet ved OL i 2012 • To gange verdensmesterskab i karate • Valgt ind i BCA’s bestyrelse i 2016. Haft ansvar for konferencer, pr og marketing samt studenterudvalg • Valgt som hidtil yngste formand i november 2017 • Medplanlægger af ECU Convention 2018

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

TEMA: HVORDAN GÅR DET I UK?

Europas første og største Anglo-European College of Chiropractic, eller blot AECC University College som det hedder nu, var den første kiropraktoruddannelse i Europa og i dag den største. I skrivende stund er der 693 studerende – og hvert år graduerer cirka 150 kiropraktorer. Vi taler altså om en uddannelse med noget større volumen end klinisk biomekanik på Syddansk Universitet, men størrelsesmæssigt stadig under en klassisk institution som amerikanske Palmer (ca. 900 studerende i Davenport og ca. 12-1300 på de to øvrige matrikler). En kiropraktoruddannelse på AECC tager 4 eller 5 år og giver mulighed for at praktisere i Danmark efter ansøgning til Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer om

indholdet af uddannelsesforløbet kan sidestilles med den danske uddannelse, som loven foreskriver. Det er ikke billigt at studere på AECC – i 2018 angives prisen for EUborgere at være £ 9.250 svarende til ca. 75.000 kr. årligt. Til gengæld er uddannelsen SU-berettiget.

Danske aftryk Omkring cirka hver femte danske kiropraktor er fra AECC, som før den danske uddannelse blev etableret i midten af 1990’erne, var danske kiropraktorers mest foretrukne uddannelsessted næst efter Palmer. Utallige er historierne om eksamenslæsning i frysende, fugtige sydengelske lejligheder. I vore dage tager kun få turen til Bournemouth. 9 danskere er efter sigende indskrevet lige nu. Blandt nordmænd er AECC fortsat en meget populær uddan-

Snart 4 uddannelser • AECC University College i Bournemouth. Akkrediteret siden 1992. • Welsh Institute of Chiropractic, University of South Wales, i Treforest. Akkrediteret siden 2006. • McTimoney College of Chiropractic, BPP University, i Abingdon. Akkrediteret siden 2016 • Til september: Chiropractic Masters, London South Bank University, i Southwark. Ikke akkrediteret endnu. ’Akkrediteret’ betyder: ’Akkrediteret af kiropraktorernes europæiske uddannelsesorgan ECCE’. AECC og Welsh Institute, men ikke McTimoney, har underskrevet ‘Clinical and Professional Chiropractic Education Position Statement’, som DKF, ECU og den britiske forening BCA støtter.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

nelse. Ca. 50% af AECC’s studerende er udenlandske. AECC slog dørene op i 1965 med støtte fra den europæiske kiropraktorunion (ECU), herunder dansk involvering. Blandt de allerførste 18 studerende var 3 danske. I 1980 overtog ECU skolen og danskerne Arne Christensen, daværende ECU-formand, samt Ole Jochumsen, blev hhv. rektor og daglig leder, titler de besad i 10 år. Den danske forsker Niels Grunnet-Nielsson var studieleder i samme periode. (Kiropraktikkens historie i Danmark, 2014). Sidste år fik skolen status som ’university college’ med ret til selv at godkende sine uddannelsers akademiske niveau. Det er, skriver ledelsen, tegn på modenhed. “Now, more than ever, and as the AECC University College grows, is it important that we tell our story and demonstrate to our audiences and stakeholders what we do, why we matter and where we aim to be in the future. We are proud to have built a University College and now we have an identity fitting for an autonomous Higher Education Institution,” siger Haymo Thiel, rektor på AECC University College.

Indtryk fra AECC

Morten Bækgaard, nyuddannet kiropraktor og pt. turnuskandidat i Kiropraktorhuset i Nyborg, besøgte AECC University College en dag i februar i forbindelse et kursus i London.

Som studerende var nyuddannede Morten Bækgaard formand for Internationalt Udvalg under Foreningen af Nordiske KiropraktorStuderende. Det gav ham et netværk af kiropraktorer i hele verden. Da han for nylig var til kursus i London, benyttede han sig af det og slog et smut forbi AECC. 14 studerende fra lande så forskellige som Færøerne, Lichtenstein, Belgien og Malaysia viste ham rundt. Hvad så på din rundvisning? ”Først tog vi et kig ind i deres fakultetslokaler, kontorer og opholdsstuer med bar og poolbord. Her er vældigt kontrastfyldt med moderniserede auditorier med lilla lounge-møbler til gamle knirkende trægulve på øverste etage. Der er en stor træningssal. Deres klubber, som ofte administreres af ældre studerende, holder events hver uge, hvad enten det er yoga eller teknik med ”adjusting ninjas”. Derefter fik jeg en rundvisning i deres studenterklinik. Den fylder to etager med 30 behandlingsrum. Meget simple med en briks i midten samt lidt blandet udstyr som massageapparater og blokke.”

Hvilket indtryk fik du af campus? ”Pga. de mange udenlandske studerende samt det faktum, at byen ligger lidt afsides, så alle de studerende er migreret hertil, bruger de meget af deres fritid sammen, og der er et socialt sammenhold, som vi ikke finder i lige så høj grad på SDU. Campus synes stort, fordi det er dedikeret kiropraktorstuderende og en større del af de indskrevne holder til på studiet, så der er bare mere liv.” På hvilke områder fik du indtryk af, at AECC hhv. adskiller sig fra og ligner klinisk biomekanik/SDU? ”Deres skole er hyggelig, men læsesalene små og faciliteterne på studenterklinikken ikke prangende. Jeg tror ikke, der kan være tvivl om, at undervisningen i alle medicinske fag på SDU er af den højest opnåelige standard. Vi har speciallæger og seniorforskere inden for samtlige grene af vores faglige fundament. Her må der være en forskel, men jeg fulgte ikke undervisningen eller forelæsninger, så jeg fik ikke dette med som førstehåndsindtryk.”

Hvordan fungerer studenterklinikken? ”De studerende får deres egne patienter og overtager en portefølje af patienter i forløb fra de graduerede stude-

rende. Alle studerende skal tilse 40 nye patienter og have mindst 300 kontroller i løbet af deres år i studenterklinikken. Behandlingsdelen lyder til at være gavnlig og en vigtig del af uddannelsen, og flere udtrykte forundring over, hvor lidt manipulationsbehandling vi laver i løbet af vores fem år på SDU. Jeg trøster mig med, at jeg har set 42 nye patienter samt 229 kontroller de første to måneder i turnus.”

Fordele/ulemper med sådan en klinik? ”Det giver de studerende et virkelig godt fundament, når vi snakker case-management. Hvor mange behandlinger tager det, før et akut hold i nakken bliver bedre? De studerende får lov til at se og mærke, hvordan tingene skal mærkes. Der er desuden masser af tid til vejledning og supervision, her tænker jeg udelukkende på teknik. Supervisorerne på Middelfart Rygcenter opbygger rygraden og selvtilliden hos den næste generation af danske kiropraktorer. Vi kommer ud med en viden om den besværlige patient, om det akutte rodtryk og klinisk udredning på et højere niveau end kan opnås ved at tilse de patienter, der tilses på klinikken i Bournemouth. SDU-studerende får desuden et indgående og meget værdifuldt kendskab til sekundærsektoren og tværfagligt samarbejde med kirurger, læger, fysioterapeuter og sygeplejersker.

AECC’s studenterklinik fylder to etager og har 30 behandlingsrum .

ECU CONVENTION 2018

Kiropraktik og menneskets syv aldre Internationalt førende forskere og kiropraktorkendisser ankommer i hobetal til Budapest i maj, når European Chiropractors’ Union (ECU) holder årskongres i samarbejde med den ungarnske forening. Det gælder også en stor delegation af danske kiropraktorer – og det gælder dig! Læs her hvorfor du bør sætte tre dage af sammen med dine europæiske kolleger.

Hvem skal du opleve? Researchers´ Day bliver en kiropraktisk Tour de Force! Det foreløbige program for Researchers’ Day 24. maj er oppe på den helt store klinge. Arrangementsgruppen har tiltrukket oplægsholdere i sværvægtsklassen til at pirre, provokere og inspirere forskere og kiropraktorer med interesse i forskning. Hovedtemaet er ‘Basic mechanism of pain, function and treatment – what do we know and where do we go?’ Hvad har Søren O’Neill (Danmark), Greg Kawchuk (Canada), Petra Schweinhardt (Schweiz), Lise Lothe (Norge) og Dave Newell (UK) at sige om det? Hvad kan vi bruge den nyeste viden om basale mekanismer til i klinisk praksis, og hvad kan vi ikke? Lise Hestbæk og Jan Hartvigsen opdaterer tilhørerne om tre af de seneste ECCRE-støttede projekter. Til slut vil ph.d.-studerende fortælle om deres projekter og nye ideer.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

Keynotespeaker Donald Murphy udforsker, hvorfor kiropraktoren skal tilbyde rygbehandling i alle stadier af en patients liv. Kongressens anden Keynotespeaker hovedtaler Jan HartDonald Murphy vigsen forelæser om, hvorfor det er afgørende at engagere patienten i forebyggelsen og håndteringen af deres smertetilstande. Ulrik Sandstrøm diskuterer, hvorfor det ikke nødvendigvist er godt at informere patienter om den utilslørede sandhed fra seneste forskning. Dr John Downes diskuterer neuromekanik. Bianca Zeitsman forelæser om hjernerystelser fra sport. Carlo Ammendiola præsenterer sit bootcampprogram for spinalstenose. Greg Kawchuk taler om muligheder og udfordringer ved kunstig intelligens og robotteknik. Ricardo Fujikawa diskuterer data, som tyder på, at kiropraktik sammen med andre interventioner kan genopbygge knoglemasse.

2 0 18

Hvorfor skal danske kiropraktorer tage med? Det er ikke hvemsomhelst, der har planlagt kongressens omfattende program, men et energisk trekløver bestående af den engelske formand Catherine Quinn samt Anne Helene Moksness og Thomas Lavsness, som begge er medlem af efteruddannelseskomiteen i Norsk Kiropraktorforening. “Det har været rigtigt interessant at arbejde med det her sammen med Thomas og Anne gennem det sidste års tid, og vi har et virkeligt spændende line-up,” fortæller Catherine Quinn begejstret til KIROPRAKTOREN. “Vi har Jan Hartvigsen og Donald Murphy blandt talerne. Vi har fået fat i rigtigt store navne, som præsenterer al deres nye og vigtige viden. Og så introducerer vi ECU Talks for første gang. Det er ligesom TED Talks, og vi har fået store navne fra hele verden til at levere korte og skarpe budskaber om forskellige aspekter,” pointerer hun. “De sociale events bliver så fine! Hestevogne, folklore og traditionel ungarnsk mad vil ”hilse” på os fredag aften. Vi har gallamiddag på floden lørdag aften, hvor du vil kunne opleve fantastiske danse moves fra kiropraktorer fra hele verdenen,” lover Catherine Quinn, som beder alle følge med på ECU Conventions Facebookside og i ECU’s nye app. Hvornår: 24.-27. maj Hvor: Budapest, Ungarn Rabatter til studerende og nyuddannede – og ved tilmelding inden 31. marts! www.ecu2018.com

Early

inden

bird

31. m

arts!

WipeClean sparer tid og øger sikkerheden

RENGØRING OG DESINFEKTION AF OVERFLADER WipeClean

WipeClean er din effektive vej til nem og hurtig rengøring og desinfektion Med WipeClean har vi udviklet et komplet sortiment af engangsklude til henholdsvis rengøring og desinfektion af overflader og ikke-invasivt medicinsk udstyr. Kludene er klar til brug direkte fra pakken, så slut med spande, der skal fyldes og klude, der skal vaskes. Tag en klud, tør af og smid ud. Let, hurtigt og sikkert.

Universal Cleaning

Fordele ved WipeClean Universal Cleaning • Klar til brug direkte fra pakken • Blød og behagelig klud. Former sig efter hånden og er nem at komme rundt i hjørnerne med. • Med en hulstruktur der løsner skidtet fra overfladen og opsamler det i kluden under den mekaniske proces. • Der efterlades kun lidt væske på overfladen, som tørrer hurtigt uden striber. Overfladen er hurtigt klar til efterfølgende desinfektion.

Tid og overskud til smil Tid er en knap faktor – ikke mindst inden for sundhedsområdet. WipeClean konceptet er udviklet, så selv en lille indsats gør en stor forskel. Det handler om at bruge ressourcerne optimalt, og med WipeClean får du frigjort tid, som du kan bruge på patienterne i stedet.

Kontakt os for en prøve og yderligere information om WipeClean sortimentet: Plum A/S • Frederik Plums Vej 2 • 5610 Assens • Telefon 6471 2112 • info@plum.dk • www.plum.dk

Ethanol Disinfection 80%

Alco Free Disinfection

AKTUELT FRA NIKKB

Hils på de nye i NIKKB’s efteruddannelsesenhed NIKKB har rustet efteruddannelsesenheden til de kommende store udfordringer med at implementere systematisk efteruddannelse og planlægge af Faglig Kongres 2018 med to nye koordinatorer Andreas Tøllner Christensen og Kent Højer Kristensen.

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder NIKKB

De to nye efteruddannelseskoordinatorer er akkreditering, der både tidsmæssigt og erfaringsmæskendte ansigter i kiropraktormiljøet. Andreas Tøllner Chri- sigt stiller store krav til klinikerne. Her vil man måske stensen arbejder hos RygXperten i Nyborg og er kendt af nok kigge lidt til, om DKF og NIKKB har nogle modeller de fleste som den ene halvdel af den dynamiske duo, der eller skabeloner, der kan hjælpe, fortæller Kent Højer gang på gang har arrangeret underholdningen Kristensen om sine tanker omkring efterudtil DKF’s årsfester, og Kent Højer Kristensen dannelse. driver klinik i Lyngby og har tidligere været Andreas’ motivation er at ville prøve noefteruddannelseskonsulent på NIKKB i næget anderledes end den kliniske hverdag. For sten 10 år. ham er det altid spændende at engagere sig i – På det tidspunkt var det i en konsuny viden og efteruddannelse. lentstilling; vi lavede mere eller mindre det – Jeg tænkte på forhånd meget over, hvad samme, men arbejdede hjemmefra og havde efteruddannelse er, og hvor bevæger stanKent Højer Kristensen fælles møder 3-4 gange om året, hvor vi den sig hen ad? Hvad kan jeg bidrage med? driver klinik i Lyngby og lagde en strategi for efteruddannelsen. Det Hvilke større projekter er der, som fx Faglig har tidligere været efteruddannelseskonsuhar været ret interessant at være med til at Kongres og Systematisk Efteruddannelse? lent hos NIKKB i næsten påvirke, hvilken retning vores profession skulDet er ting, der er spændende at deltage i. 10 år. Han har også været medlem af DKF’s le gå, og hvilke tiltag, der skulle ligge indenfor – Mit eget bidrag er lidt ungt input på bestyrelse i mange år. efteruddannelse, fortæller Kent. Da mulighedet organisatoriske område og systematisk den for igen at arbejde med efteruddannelse, nyudvikling. Det er vigtigt, at NIKKB’s efterslog han til. uddannelse bliver ved med at forny sig og – Jeg kunne godt tænke mig at prøve at bevæge sig i den retning, der er lagt; at få finde ud af, om man kunne få flere til at tage favnet alle kiropraktorer, også dem, der ligger efteruddannelse gennem NIKKB. Hvad er årude i hver sin ende af spektret. Vi skal have sagerne til, at nogle aldrig tager efteruddandem engageret og vi skal have Systematisk nelse gennem NIKKB? Kunne der være noEfteruddannelse op at køre. Det kræver Andreas Tøllner Chrigen steder, hvor jeg kunne være interesseret kommunikation og at komme ud og få talt stensen arbejder hos i at åbne nogle kurser, der er lidt anderledes? med alle kiropraktorer om, hvad de brænder RygXperten i Nyborg og er kendt af de fleste Det vil helt sikkert være en udfordring. Hvis for. Det er dem, der skal deltage i kurserne, som den ene halvdel nogle af de opgaver, der udfordrer klinikkerså vi skal selvfølgelig lytte på dem, forklarer af den dynamiske duo, der i mange år har ståne, kunne løses centralt, ville det også være Andreas Tøllner Christensen. et for underholdningen til DKF’s årsfester. en spændende ting. Det gælder blandt andet Velkommen til Kent og Andreas.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Når kun det bedste er godt nok til dine patienter 4 Plus • Verdens første Terapi Laser med 4 bølgelængder 660-nm | 800-nm | 905-nm | 970-nm • 15 Watt Continuous Wave • 20 Watt ISP (Intense Super Pulse) • Frekvens 1 - 20.000 Hz • 5 års fabriksgaranti • Livstidsgaranti på dioden • Simpel og funktionel software • Grundig installation og oplæring • Online software opdatering • Adgang til marketingsmappe • Adgang til lukket forum med +100 K-LASER klinikker K-Laser Cube4 Plus, 15 Watt.: 229.000 inkl. moms PRØV TERA MARKED PI LA E SER P TS BEDS I 30 D Å KLINIK TE KEN AGE

Leasing: 3.975,- pr. måned inkl. moms (inkl. All-Risk forsikring) 0% i udbetaling / 60 mdr. / 10% i restbetaling Eller 1 patient om dagen, så er din udgift til leasing tjent hjem.

K-LASER Scandinavia ApS Vindinggård Ringvej 1 DK-7100 Vejle Mobil +45 2929 7870 claus@k-laser.dk www.k-laser.dk l

AKTUELT

Til tasterne!

Den systematiske efteruddannelse er startet Kender du det? Du mener, det var forrige år, du tog det førstehjælpskursus, men finder ud af, det faktisk var i 2013. Og hvornår var det nu lige, du blev opdateret på nyt om spinalstenose? Nyt modul giver dig overblik og indsamler samtidigt viden til overenskomstens parter, som vil skabe systematik i tråd med det reelle behov.

Af Peter Madsen (DKF) og Asger Torning (NIKKB)

Danske kiropraktorer, der arbejder på en klinik med overenskomst med Danske Regioner, skal fra årsskiftet registrere deres kursusaktivitet via et registreringsmodul på NIKKB’s hjemmeside, www. nikkb.dk.

Skal sikre kompetenceudvikling Formålet med den systematiske efteruddannelse er at sikre, at kiropraktorer vedligeholder og udvikler deres kompetencer, så de til enhver tid er i overensstemmelse med de krav til opgavevaretagelse, som føl-

ger af overenskomsten samt øvrig evidensbaseret viden. Den systematiske efteruddannelse tager udgangspunkt i fem kerneområder (kommunikation, diagnostik, patientforløb, behandling og ny viden) udarbejdet af en arbejdsgruppe under forrige overenskomstperiode bestående af klinikere, repræsentanter fra DKF, NIKKB, SDU, Rygcenter Middelfart og regionerne. Selvom kravet alene omfatter kiropraktorer på klinikker med overenskomst med Danske Regioner kan

registreringsmodulet bruges af alle både i det private og det offentlige. Håbet er, at alle vil finde funktionen relevant og bruge registreringen som et levende online CV. Det giver den enkelte indblik og overblik over egne aktiviteter samtidigt med, at det giver professionen som helhed værdifuld og brugbar viden.

Alle kurser skal med Alle efteruddannelsesaktiviteter skal registreres. Ikke kun aktiviteter relateret til NIKKB eller efteruddannelse, der falder inden for de fem

Sådan fungerer det på www.nikkb.dk Modulet

Ny brugerprofil

Registrering af kurser

Kompensation fra fonden

Få hjælp

Modulet er indarbejdet i det, der hedder ”Min side” på Nikkb. dk. En brugerprofil hertil er indgangen til tilmeldinger til NIKKBkurser, som det altid har været, og nu også til alle de nye funktionaliteter: registrering af kursusaktiviteter og anmodning om kompensation.

Du har måske tidligere haft en brugerprofil til ’Min side’ på NIKKB’s hjemmeside. Den er nu lukket, og både ’gamle’ og nye brugere skal oprette en dugfrisk profil. Som noget nyt skal du tilknytte dit NemID. Når du opretter din nye brugerprofil, laver du et brugernavn og en adgangskode, som skal bruges til at koble dine oplysninger med dit NemID. Efter tilknytningen af NemID skal du fremadrettet kun logge ind med NemID. Vi foreslår, at du har dit NemID klar, når du går i gang med at oprette din nye brugerprofil.

Har du deltaget i et NIKKB-kursus registreres det automatisk på din profil. Har du deltaget i eksterne efteruddannelseskurser, skal du selv registrere det. > Log ind på Nikkb.dk, gå til ”Min side”., vælg menuen ’Selvregistrering’. Når du har registreret et kursus, får du en bekræftelse på mail.

Ansøgning om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i kurser på hverdage i arbejdstiden, sker også i modulet på nikkb.dk. Bemærk, at Kiropraktorfonden alene udbetaler kompensation til kiropraktorer i klinikker tilmeldt overenskomsten mellem DKF og Danske Regioner, men ikke længere kun for deltagelse i NIKKB-kurser. > Log ind på ”Min side” på Nikkb.dk. Klik på menupunktet ’Søg kompensation’. Udfyld felterne og tryk send. Du modtager en bekræftelse på mail.

Læs mere om funktionaliteterne og find guider, der uddyber og komplementerer de korte beskrivelser af både ny brugerprofil, selvregistrering og kompensation, du lige har læst, på nikkb.dk/efteruddannelse Du kan også altid kontakte efteruddannelse@ nikkb.dk

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

CITATET Call to action Kiropraktorer i overenskomstklinikker skal oprette sig i nyt modul på Nikkb.dk og registrere al deres kursusaktivitet. Det samme bedes kiropraktorer i klinikker uden overenskomst, i sekundærsektoren, på universiteter m.v. gøre. De kan bruge modulet til at få overblik og bidrage til dataindsamlingen.

Hvorfor kommunikerer I så intellektuelt og kun til eliten, når uligheden er ved at knække sundheden i Danmark? I skal kommunikere til dem, det handler om! Peter Qvortrup Geisling Læge, sundhedskorrespondent, DR Nyheder

Hvor stammer citatet fra: Citatet kerneområder i den systematiske efteruddannelse. Du kan også søge om at få kurser eller kursusudbydere godkendt som systematisk efteruddannelse, selvom de ikke umiddelbart fremgår af listen over forhåndsgodkendte kurser. Du finder forhåndsgodkendte kurser og udbydere samt øvrige retningslinjer på nikkb.dk. Kiropraktorernes registreringer ligger dermed til grund for den fortsatte udvikling af den systematiske efteruddannelse således, at modellen kontinuerligt udvikles og justeres i tråd med den registrerede data og de kurser, som registreres både inden og uden for de nuværende retningslinjer. Primo 2019 foretages evaluering af registreringerne, indfasningen, godkendelsesprocesserne samt kvalitetssikring af den systematiske efteruddannelse. Der er ikke aftalt minimumskrav til antal timer eller dage, men blot krav om at registrere efteruddannelsesaktiviteter inden for denne overenskomstperiode (2017-2020). Det forventes at være et centralt forhandlingstema for næste OK-forhandling.

er fra et tweet, som chefredaktør for Dagens Medicin, Nicolai Döllner, skrev under årsmødet i Lægevidenskabelige Selskaber i januar, hvor Peter Geisling holdt oplægget ’Der skal bruges følelser til at fortælle om fakta’. Dagens tema var nemlig lægen i det postfaktuelle samfund, hvor sygdomshistorier på Facebook kan være lige så gode som rådgivning fra lægen.

Hvad er din pointe: ”Danmark knækker sundhedsmæssigt. For 25 år siden levede de rige fem år længere end de fattige. På 25 år er den forskel fordoblet til 10 år. Den ulighed risikerer ikke bare at påvirke vores sundhed men også at give uro i samfundet, hvis uligheden vokser yderligere. Ulighed er – sammen med mental usundhed – det største sundhedsmæssige problem, vi har i Danmark. Derfor interesserer det mig, hvordan eksperter, der ligger inde med nyt-

tig viden, kommunikerer til dem, der har mest brug for værktøjerne. Og alt for ofte skyder eksperterne hen over hovedet på de danskere, der har været med til at betale for eksperternes uddannelse og for sundhedsvæsnet. Så snobberi i sundhedskommunikation kan gøre mig rigtig gal i skralden. Nogle gange skyldes den skæve kommunikation, at eksperten ganske enkelt ikke formår at sætte sig ind i andre menneskers hverdag. Andre gange er forklaringen, at han eller hun er skruet sådan sammen i hovedet, at det er naturligt for den pågældende at begynde at fortælle om alle de forbehold, der kan være. Og så er der også den situation, hvor eksperten i virkeligheden hellere vil kommunikere til sine kolleger, så de kan se, hvor dygtig han er. Og det citat, I bringer, er et konkret eksempel på, at så hugger jeg til. God kommunikation kommer i virkeligheden fra hjertet. Ikke fra hjernen.”

Ud over Peter Q. Geisling holdt bl.a. også sundhedsminister Ellen Trane Nørby, formand for Folketingets Sundhedsudvalg Liselott Blixt, professor David Budtz Pedersen, Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing og Lægevidenskabelige Selskabers formand Henrik Ullum oplæg til årsmødet om lægen og sundhedskommunikation i det postfaktuelle samfund. Læs om diskussionerne her selskaberne.dk/temaer/ postfaktuelle-laege - bl.a. artiklen ’Nogle skarpe budskaber til den postfaktuelle læge’

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

[Ph.d.

om rygsmerter hos skolebørn

]

Overblikket D E

V I G T I G S T E

P U N K T E R

Rygsmerter hos skolebørn Hvor hyppigt og hvor længe har børn i alderen 8-15 år ondt i ryg eller nakke? Hvad er effekten af manipulationsbehandling på rygsmerter, når man tilføjer det til anden konservativ behandling? Og er der nogen børn, der har mere gavn af manipulationsbehandling end andre?

Af Kristina Boe Dissing, studieadjunkt, kiropraktor, ph.d.

Der er stigende evidens for, at ryg- og nakkesmerter hos børn og unge er en almindeligt forekommende tilstand, oftest forbigående og uden større betydning1-3. Der synes dog at være en større gruppe børn, som har tilbagevendende og mere generende ryg- og nakkesmerter. Dette er især vigtigt, da børn med rygsmerter har større sandsynlighed for at udvikle sig til voksne med rygsmerter1. Det er vanskeligt at få et godt overblik over området, pga. stor forskellighed i de studier, der er lavet. Primært i forhold til hvordan informationerne er blevet indsamlet, hvilken definition af rygsmerte der er brugt, og hvilket tidsrum man har set

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

på (fx en uge, en måned eller et år tilbage) og hvor ofte der er spurgt. Der eksisterer i dag ingen ’gold standard’-behandling af ryg- og nakkesmerter hos børn, men manipulationsbehandling bliver anvendt i stigende omfang på trods af manglende evidens af effekten4, 5. Håndtering af børns sundhed afhænger derfor i høj grad af forældres værdier, præferencer og erfaring, og sundhedsfagligt personale er nødt til at læne sig op ad retningslinjer, der er udviklet for voksne. Det overordnede formål med denne afhandling var derfor at beskrive omfanget af ryg- og nakkesmerter hos danske skolebørn,

især i forhold til varighed og hyppighed, samt at vurdere effekten af at tilføje manipulationsbehandling til anden konservativ behandling. Derudover ville vi undersøge, om der var nogen bestemte undergrupper af børn, der responderede bedre på manipulationsbehandling end andre.

Metoden Afhandlingen er baseret på data fra de sidste tre år af et 6-årigt longitudinelt, skolebaseret og åbent kohortestudie ved navn Svendborgprojektet. Deltagerne var 8-15-årige børn fra 13 forskellige skoler i Svendborg kommune. Dataindsamlingen startede i august 2011 og sluttede juni 2014, og vi inkluderede i alt 1465 børn. Analyserne er baseret på ugentlige SMS-spørgsmål sendt til en af forældrene, som blev spurgt, om barnet havde haft nogen muskuloskeletale gener i den forgangne uge (figur 1). Dette er en effektiv måde at indsamle data på, og vi havde en gennemsnitlig ugentlig svarrate på 96% over hele perioden. Ved positivt svar blev forældrene ringet op af et team af kiropraktorer og fysioterapeuter og interviewet om den aktuelle klage. Hvis klagen var alvorlig nok, blev barnet efterfølgende undersøgt, diagnosticeret og vejledt på sin egen skole.

• 1465 børn deltog i Svendborgprojektet fra 2011-2014

• De fleste børn havde få og korte episoder med rygsmerte, men omkring en fjerdedel af børnene havde flere og længere episoder, og disse børn bør vi have mere fokus på

Indlejret i kohortestudiet blev en randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) gennemført for at vurdere effekten af manipulationsbehandling tilføjet til anden konservativ behandling. Alle børn der rapporterede ondt i ryggen på den ugentlige SMS, blev tilbudt at indgå i denne RCT. Interventionen inkluderede enten 1) rådgivning, træning og bløddelsbehandling eller 2) rådgivning, træning og bløddelsbehandling plus manipulationsbehandling. Ved første konsultation blev barnet spurgt til det aktuelle smerteniveau på en numerisk smerteskala (0-10), og inklusionskriteriet til RCT var 3 eller derover. Derudover blev de spurgt til deres forventning om udviklingen af rygsmerterne og udfyldte et spørgeskema angående livskvalitet (KIDDScreen 27 questionnaire). To uger senere blev barnet igen spurgt til smerteniveau, samt ’Global Perceived Effect’: ”hvordan har du det nu i forhold til for 2 uger siden?”. Type og omfang af behandling blev bestemt af den behandlende kiropraktor, dvs. som man ville gøre i normal praksis.

Hvad fandt vi ud af? Vi konkluderede også i dette studie, at ryg- og nakkesmerter er et substantielt problem. Hvert andet barn oplevede at have rygsmerter på et

• Vi fandt en statistisk signifikant stigning i prævalens af rygsmerte omkring 12års alderen

• 238 børn deltog i den randomiserede undersøgelse af manipulationsbehandling

eller andet tidspunkt i løbet af de 3 skoleår studiet varede, og hvert tredje barn inden for ét skoleår. De fleste episoder var korte og af ca. en uges varighed, men der var en større gruppe børn med hyppige og længerevarende: hos mindst en fjerdedel af dem med ryg- og nakkesmerter varede episoderne i mere end fire uger og/eller forekom tre eller flere gange indenfor et skoleår. Vi fandt en statistisk signifikant stigning med alderen og så den største stigning omkring 12-års alderen. Der var ingen forskel mellem drenge og piger. I RCT-studiet inkluderede vi i alt 238 børn: 116 i manipulationsgruppen og 122 i non-manipulationsgruppen. Når vi så på antal tilbagefald med rygsmerter i perioden, varierede det fra 1-21, men vi fandt ingen signifikant forskel i antallet af tilbagefald mellem de to grupper. Vi så heller ingen forskel på længde af episoder, totalt antal uger med rygsmerte eller ændring i smerteintensitet. Dog så vi en statistisk signifikant forskel mellem grupperne for ’Global Perceived Effect’, hvor børnene i manipulationsgruppen angav at have det bedre efter 2 uger end børnene i non-manipulationsgruppen. Undergruppe-analyserne viste svage tendenser, der understøttede vores hypotese; at de børn der var

• Der var ikke nogen additiv effekt af manipulationsbehandling til anden konservativ behandling mht. antal tilbagefald, længde af episoder, totalt antal smerte-uger og ændring i smerteintensitet

mest påvirkede ved baseline (dvs. børn med ondt i ryggen i længere tid før inklusion, børn med ondt både i ryg og ekstremiteter og børn med lav livskvalitet) havde større effekt af manipulationsbehandling, hvorimod de mindst påvirkede børn havde enten ingen eller dårligere effekt, hvis de fik manipulationsbehandling.

Metodiske overvejelser Kohorten En af de store styrker ved dette studie er, at vi havde mulighed for at følge en meget stor gruppe børn me-

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

[Ph.d.

om rygsmerter hos skolebørn

]

Klinisk call to action • Det er muligvis de børn, der har det værst, som har mest gavn af manipulationsbehandling.

• Børn, der fik manipulationsbehandling, synes selv, de havde det bedre efter 2 uger (selvrapporteret Global Perceived Effect)

• Børn, der havde det værst ved baseline, så ud til at have mest gavn af manipulationsbehandling, men dette er kun hypotesegenererende

• Forbedring skal måske monitoreres med en mere spørgende tilgang hos børn (fx ”hvordan har du det?”) i stedet for en mere målbar tilgang (fx NRS skala). • Fremtidig forskning bør have fokus på at forbedre og validere effektmål, når man ser på fremgang og forbedring hos børn. Derudover bør der inkluderes en kvalitativ tilgang i kommende undersøgelser.

Måske er det ikke selve manipulationen, der gør den store forskel, men mere hele pakken af manipulation, bløddelsbehandling, information og øvelser.

get tæt over lang tid, hvilket ikke er set tidligere. Al undersøgelse og behandling foregik på skolerne, hvilket sandsynligvis har været medvirkende til at så mange valgte at deltage, da forældrene dermed ikke var logistisk udfordrede, og der var potentielt set heller ingen social slagside, da der ikke var forbundet noget honorar med deltagelsen. SMS-data Brugen af SMS-data er som allerede nævnt meget effektiv; stort set alle i Danmark har en mobiltelefon,

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

det er meget brugervenligt, der er normalt høj deltagelsesgrad og data er tilgængelige i databaser med det samme. I vores tilfælde er det forældrene, der svarer på børnenes vegne, hvilket giver et ekstra filter. Vi ved fra andre studier, at børn og voksne ikke altid svarer det samme; forældre under-rapporterer typisk og børn over-rapporterer, med mindre der er tale om højt smerte niveau, hvor overensstemmelsen så er bedre. Dette kan betyde, at det rigtige svar ligger et sted imellem, men det er sandsynligt at vores prævalenser

ville have været højere, hvis de kun var baseret på børnenes svar. Manipulation eller ej? Skal vi så manipulere eller ej? Vores resultater var ikke overbevisende i den retning, men det kan jo lede til en tanke om, at det måske ikke gør så meget, hvordan vi behandler, men mere om vi behandler. Måske er det ikke selve manipulationen, der gør den store forskel, men mere hele pakken af manipulation, bløddelsbehandling, information og øvelser. Dette understreges til dels af, at begge grupper havde en lige stor reduktion i smerteintensitet efter 2 uger. Til gengæld havde manipulationsgruppen det bedre, når de blev spurgt efter 2 uger: ”hvordan har du det nu, i forhold til for 2 uger siden?” Undergruppeanalysen viste dog svage tendenser til, at det måske er de børn, der har det værst, som vil have mest gavn af manipulation, og at vi måske helt skal afholde os fra at

Figur 1: Ugentligt SMS-spørgsmål til forældre.

Hav d i sid e Jonas ste uge smerte i r 1 N a k k 2 S e kuld eller ry hån er, arm g? 3 H d? eller 4 N ofte, be n el ej, h inge an hav ler fod? de n sm erte r

behandle dem med mindre skavanker – i hvert fald med manipulation. Resultaterne er dog langt fra statistisk signifikante og i sidste ende er det derfor stadig op til den enkelte behandler og patient at vælge den optimale behandlingsstrategi, og der vil nok aldrig være en ”one size fits all”-løsning.

Perspektiver Fremtidig forskning bør fokusere på at øge vores viden om evidensbaseret forebyggelse og effektive behandlingsstrategier for de mest påvirkede børn. Vi bør muligvis også være opmærksomme på børn før 12-års alderen, da vi fandt den stør-

ste stigning i prævalens her. Endvidere bør der inkorporeres en mere kvalitativ tilgang i kommende undersøgelser, og effektmål vedrørende forbedring, bør valideres på børn. Tak for finansiel støtte til Kiropraktorfonden og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet, samt Sport Study Sydfyn, Svendborg kommune, Nordeafonden, Trygfonden og IMK- fonden. Tak til NIKKB for support. Tak til hovedvejleder Lise Hestbæk samt medvejledere Jan Hartvigsen og Niels Wedderkopp. Tak til deltagende børn og forældre samt alle kolleger i projektet. Tak for statistisk hjælp til Werner Wach og Eleanor Boyle.

Afhandlingen http://findresearcher.sdu.dk/portal/files/129206385/Thesis_print.pdf Publicerede artikler https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26823970

Kristina Boe Dissing

•

Cand. Manu. fra Syddansk Universitet (2001)

•

Ph.d. ved Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU (2017)

•

Studieadjunkt ved Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU

•

Kiropraktor ved Hartvigsen og Hein, Odense

•

46 år, bor i Odense med mand og 2 børn

9. november 2017 forsvarede Kristina Boe Dissing sin ph.d.afhandling Spinal pain in Danish school children. Epidemiology and manipulative treatment på Syddansk Universitet. Fra venstre: vejleder professor Jan Hartvigsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, formand for bedømmelsesudvalget professor Jens Truelsen, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU, opponent associate professor Iben Axén, Karolinska Institut, ph.d. Kristina Boe Dissing, opponent lektor Michael Rathleff, Aalborg Universitet, hovedvejleder seniorforsker og lektor Lise Hestbæk, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.

Referencer 1. Hestbaek, L., et al., The course of low back pain from adolescence to adulthood: eight-year follow-up of 9600 twins. Spine (Phila Pa 1976), 2006. 31(4): p. 468-72. 2. Jeffries, L.J., S.F. Milanese, and K.A. Grimmer-Somers, Epidemiology of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine (Phila Pa 1976), 2007. 32(23): p. 2630-7. 3. Kamper, S.J., et al., Musculoskeletal pain in children and adolescents. Braz J Phys Ther, 2016. 20(3): p. 275-84. 4. Hestbaek, L. and M.J. Stochkendahl, The evidence base for chiropractic treatment of musculoskeletal conditions in children and adolescents: The emperor’s new suit? Chiropr Osteopat, 2010. 18: p. 15. 5. Bronfort, G., et al., Effectiveness of manual therapies: the UK evidence report. Chiropr Osteopat, 2010. 18: p. 3.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28343450

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

FORSKNING KOMMENTERET

Kontekstfaktorer som redskaber i klinikerens værktøjskasse? Placeboeffekten har altid været til stor debat i den medicinske og behandlende verden. Gennem de senere år har debatten drejet sig fra at diskutere om placeboeffekten er ”virkelig” til at anerkende effekten, samt diskutere hvordan den kan udnyttes i en klinisk kontekst og fortsat være etisk forsvarlig. I kølvandet på denne debat har begreberne konteksteffekt og kontekstfaktorer erstattet placebo som begrebsapparat.

Af cand.scient.ph.d. Louise Fleng Sandal, adjunkt ,Institut for Idræt og Klinisk Bio mekanik, Syddansk Universitet

Konteksteffekt kan defineres som effekten af en behandling, som ikke skyldes selve den aktive behandling, men tilskrives den kontekst, som behandlingen gives i. Således beskrives kontekstfaktorer som de fysiske, psykologiske og sociale elementer, som karakteriserer det terapeutiske møde med patienten. I artiklen ”clinical relevance of contextual factors as triggers of placebo and nocebo effects in musculoskeletal pain” debatterer de italienske forfattere definitionen af kontekstfaktorer, deres kliniske relevans i behandling af muskuloskeletale lidelser, samt hvordan forskning om kontekstfaktorer kan bruges af klinikere.

Artiklens hovedpointe er, at patienten altid vil tolke hele den omgivende kontekst, som behandling gives i, og derfor vil kontekstfaktorer altid medvirke til det samlede behandlingsresultat 28

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Artiklen inddeler kontekstfaktorer i indre, eksterne og relationelle faktorer. Indre faktorer er fx patientens eller behandlerens tidligere erfaring med samt forventninger til behandling, de ydre faktorer er det fysiske rum for behandling og måden, hvorpå behandling leveres (fx samtale, piller, manuel behandling, injektion, kirurgi), og de relationelle faktorer er forholdet imellem patient og behandler, hvor verbal og non-verbal kommunikation fremhæves som kraftfulde kontekstfaktorer i det terapeutiske møde. Man kan eksemplificere konteksteffekten ved et simplet tankeeksperiment: forestil dig, at du lider af tandlægeskræk og skal til kontrol. Her mødes du først af en fortravlet sekretær, talende i telefon og fokuseret på skærmen, herefter en behandler, som giver korte beskeder, ikke søger øjenkontakt og ikke italesætter, hvad der skal ske under konsultationen. Sammenlign det med at vente i et roligt, varmt og lyst vente-

værelse, hvor du bliver mødt af smilende personale, som kalder dig ved navn, og hvor behandleren spørger empatisk ind til dine erfaringer og forventninger, hvorefter kontrollen forklares forud for, at den udføres. Behandlingen i de to situationer er identisk, men oplevelsen for patient (og behandler) vidt forskellig. Artiklens hovedpointe er, at patienten altid vil tolke hele den omgivende kontekst, som behandling gives i, og derfor vil kontekstfaktorer altid medvirke til det samlede behandlingsresultat. Vi bør anerkende kontekstfaktorer som en uundgåelig del af det at behandle, og reflektere over hvordan kontekstfaktorer kan bruges aktivt og til gavn for patienten. Som kliniker kan man ved at forholde sig kritisk, men åbent til forskningen om kontekstfaktorer åbne op for en værktøjskasse af redskaber, som kan være medvirkende til at forstærke og berige effekten af evidensbaseret behandling.

Clinical relevance of contextual factors as triggers of placebo and nocebo effects in musculoskeletal pain. Giacomo Rossettini, Elisa Carlino and Marco Testa. BMC Musculoskeletal Disorders https://doi.org/10.1186/s12891-018-1943-8

Har du overblik? Din pensionsaftale er optimal, når den er tilpasset dine konkrete behov og ønsker. Det kræver overblik – og det kan du få med rådgivning fra Willis Towers Watson. Rådgivningen er gratis for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening.

[DKF’s

specialepris

]

DKF’s specialepris 2017 Nyuddannede kiropraktor Thomas Lykke Christiansen modtog DKF’s specialepris i november for specialet ’The Effects of a Single Session of Spinal Manipulation on Strength and Cortical Drive in Athletes’ vejledt af professor Jan Hartvigsen (hovedvejleder), Heidi Haavik og Imran Khan Niazi. I dag er Thomas Lykke Christiansen i turnusuddannelse hos Rygcenter Djursland ved Niels Klougart indtil sommer: ”Den biomekaniske grundforskning er spændende, men jeg er på samme tid utroligt glad for at arbejde som kiropraktor. Derfor har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvad der skal ske efter 1. juli,” fortæller han.

Støttet af

Kiropraktorfonden

Manipulation af rygsøjlen øger muskelstyrke og nervesignal hos eliteatleter Selvom hver sportsgren er sin egen niche, der kræver specifikke færdigheder hos den enkelte, er der hos de fleste atleter på tværs af sportsgrene behov for eksplosivitet, hurtighed og styrke samt minimal fysisk udtrætning. Disse faktorer optimerer atletisk præstation, hvorimod neuromuskulær udtrætning, reduceret muskelstyrke og muskelpower forringer atleters præstationsniveau og øger risikoen for sportsrelaterede skader.1-5 Det descenderende nervesignal, der løber fra hjernens motoriske cortex til musklerne, er en vigtig faktor for musklens funktion og styrke.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Optimering af det descenderende nervesignal bidrager til forbedret atletisk præstation.7,9–12,16,17 Disse fysiologiske faktorer er medieret af neuromuskulære mekanismer og kan undersøges ved at måle den maksimale muskelstyrke og spinale reflekser som H-refleksen, M-bølgen og V-bølgen.5-15 Manipulationsbehandling af rygsøjlen er en veldokumenteret og effektiv behandling af muskuloskeletal smerte og dysfunktion.18,19 Dog er manipulationsbehandlingens potentielle effekt på den neuromuskulære funktion og præstationsniveauet usikker.

Ved at kombinere målinger af H-refleksen, V-bølgen og den maksimale voluntære muskelkontraktion er det muligt at forklare nogle af de neurologiske forandringer, der forekommer ved manipulation af rygsøjlen på atleter. Formålet med studiet var derfor at undersøge om manipulation af rygsøjlen øger muskelstyrke og kortikal nervefyring til underekstremiteten (m. soleus) hos elitetaekwondoatleter.

Metode Soleusfremkaldte V-bølger, Hrefleks og maksimal voluntær mu-

Motorcortex, den motoriske hjernebark

Stimulator

EMG-forstærker Fig. 1 Illustrering af V-bølgen, som udløses ved perkutan stimulering af n. tibialis under maksimal muskelkontraktion af plantar fleksorerne. Målingerne af den stærkeste muskelkontraktion i hvert tidsinterval blev anvendt til at bestemme den relative ændring i muskelstyrken over tid. Dermed kunne vi også vurdere en eventuel muskeludtrætning. Under disse kontraktioner sendte vi supramaksimale elektriske stimuli til n. tibialis, hvorved V-bølgen blev fremkaldt. Ved at integrere V-bølgen som et af målene inddrages hjernens motoriske cortex, da V-bølgen er et mål for det descenderende nervesignal til musklen.

Afferent sensorisk neuron

Medulla

Efferent motorneuron Muskel

skelkontraktion af plantar fleksorer blev optaget på 11 eliteudøvere af taekwondo ved at anvende et randomiseret kontrolleret design. Interventionerne var henholdsvis manipulation af rygsøjlen og passive bevægelser af ryg og nakke som kontrol. Deltagerne blev undersøgt før interventionen og tre gange efter interventionen; lige efter, 30 minutter efter og 60 minutter efter. En multifaktoriel repeated measures, ANOVA, blev gennemført for at undersøge eventuelle variationer i og mellem grupperne. Tid og intervention blev anvendt som faktorer. En post hoc-analyse blev gennem-

ført i de tilfælde, hvor en signifikant forskel var til stede.

Hvis disse fund bliver bekræftet, kan det blive afgørende for atleter at modtage manipulationsbehandling for at optimere deres præstationsniveau

Hvad fandt vi ud af? Manipulation af rygsøjlen øgede atleternes maksimale voluntære muskelkontraktion (p<0.01) og Vbølgerne (p<0.01) over tid sammenlignet med kontrolinterventionen. Dette skyldes sandsynligvis det øgede descenderende nervesignal til soleus-musklen. Forskellen interventionerne imellem var signifikant i alle tidsperioder (p<0.05), på nær den maksimale voluntære muskelkontraktion 60 minutter efter interventionen (p=0.07).

Hvis disse fund bliver bekræftet, kan det blive afgørende for atleter at modtage manipulationsbehandling for at optimere deres præstationsniveau. Interessant nok har man fundet lignende resultater efter styrketræning; her har en række studier påvist en øget V-bølge ledsaget af øget muskelstyrke. Disse studier viser, at ændringen i det descenderende nervesignal er størst i opstartsfasen svarende til de første 3 ugers styr-

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

[DKF’s

specialepris

]

ketræning, hvorefter det stagnerer. I vores studie målte vi stigning i det descenderende nervesignal hoseliteudøvere, som styrketrænede mindst 2 gange om ugen i løbet af de 6 uger op til målingerne ved siden af deres taekwondo-træning. Så stigningen i det descenderende nervesignal efter manipulationsbehandling indikerer en potentiel yderligere optimering af præstationsniveauet, som ligger ud over det opnåelige med styrketræning alene.

Fig. 2 Relativ ændring i V-bølge amplituden efter hhv. kontrol intervention og manipulation af rygsøjlen. Her ses en signifikant ændring over tid. Error bar (SD), p<0,05.

Konklusion Manipulation af rygsøjlen øgede muskelstyrken og den kortikale nervefyring til anklens plantar fleksor-muskler hos eliteudøvere af taekwondo. Den øgede maksimale voluntære muskelkontraktion varede 30 minutter og den øgede kortikale nervefyring varede 60 minutter.

Fig. 3 Relativ ændring i muskelkraft efter hhv. kontrolintervention og manipulation af rygsøjlen. Her ses en signifikant ændring frem til 30min efter interventionen. Error bar (SD), p<0,05.

Referencer 1. McManus, A. M. & Armstrong, N. Physiology of elite young female athletes. Med. Sport Sci. 56, 23–46 (2011). 2. McManus, A. M. & Armstrong, N. Physiology of elite young male athletes. Med. Sport Sci. 56, 23–46 (2011). 3. Kockum, B. & Heijne, A. I.-L. M. Hop performance and leg muscle power in athletes: Reliability of a test battery. Phys. Ther. Sport 16, 1–6 (2014). 4. Harries, S. K., Lubans, D. R. & Callister, R. Resistance training to improve power and sports performance in adolescent athletes: A systematic review and meta-analysis. J. Sci. Med. Sport 15, 532–540 (2012). 5. Marshall, P. W. M., Lovell, R., Jeppesen, G. K., Andersen, K. & Siegler, J. C.

K I R O P R A K T O R E N

Hamstring Muscle Fatigue and Central Motor Output during a Simulated Soccer Match. 9, 1–11 (2014). 6. Tucker, K. J., Tuncer, M. & Türker, K. S. A review of the H-reflex and M-wave in the human triceps surae. Hum. Mov. Sci. 24, 667–688 (2005). 7. Vila-Cha, C., Falla, D., Correia, M. V. & Farina, D. Changes in H reflex and V wave following short-term endurance and strength training. J. Appl. Physiol. 112, 54–63 (2012). 8. Niazi, I. K. et al. Changes in H-reflex and V-waves following spinal manipulation. Exp. Brain Res. 233, 1165–1173 (2015). 9. Aagaard, P. E. R. et al. Neural adaptation to resistance training: changes in evoked V-wave and H-reflex

M A R T S

2 0 18

responses. J. Appl. Physiol. 92, 2309–2318 (2002). 10. Sale, D. G., MacDougall, J. D., Upton, A. R. & McComas, A. J. Effect of strength training upon motoneuron excitability in man. Medicine and science in sports and exercise 15, 57–62 (1983). 11. Sale, D. G., Upton, A. R. M., McComas, A. J. & MacDougall, J. D. Neuromuscular function in weight-trainers. Exp. Neurol. 82, 521–531 (1983). 12. Milner-Brown, H. S. & Lee, R. G. Synchronization of human motor units: Possible roles of exercise and supraspinal reflexes. Electroencephalogr. Clin. Neurophysiol. 38, 245–254 (1975). 13. Balso, C. Del & Cafarelli, E. Adaptations in the activation of human skeletal

muscle induced by short-term isometric resistance training. J 402–411 (2007). 14. Gondin, J. et al. Soleusand Gastrocnemii-Evoked V-Wave Responses Increase After Neuromuscular Electrical Stimulation Training resistance training Soleusand Gastrocnemii-Evoked V-Wave Responses Increase After Neuromuscular Electrical Stimulation Training. J. Neurophysiol. 95, 3328–3335 (2012). 15. Holtermann, A., Roeleveld, K., Engstrøm, M. & Sand, T. Enhanced H-reflex with resistance training is related to increased rate of force development. J. Appl. Physiol. 301–312 (2007). 16. Pérot, C., Goubel, F. & Mora, I. Quantification of Tand H-responses before and

after a period of endurance training. Eur. J. Appl. Physiol. Occup. Physiol. 63, 368–375 (1991). 17. Ekblom, M. M. Improvements in dynamic plantar flexor strength after resistance training are associated with increased voluntary activation and V-to-M ratio. J Appl Physiol 109, 19–26 (2010). 18. Bronfort, G. et al. Spinal manipulation, medication, or home exercise with advice for acute and subacute neck pain: a randomized trial. Ann Intern Med 156, 1–10 (2012). 19. Bronfort, G., Haas, M., Evans, R., Leininger, B. & Triano, J. Effectiveness of manual therapies: the UK evidence report. Chiropr. Osteopat. 18, 3 (2010).

Fra kaffebord til verdenskongres Thomas Lykke Christiansens speciale var et prægraduat forskningsprojekt, som blandt andet bragte ham til New Zealand. Her fik han unikke oplevelser af tværfaglig forskning, som han fortæller om her. Idéen til projektet opstod under en hyggelig faglig diskussion med mine tidligere kollegaer på Kiropraktisk klinik i Svendborg, hvor jeg arbejdede som sportsmassør. Snakken faldt på de underliggende fysiologiske mekanismer bag manipulationsbehandling. Hvad sker der egentlig? Bliver nervesystemet påvirket, eller er det primært muskler og led? Hvorfor ser vi en effekt hos sportsudøvere – og kan effekten måles? Tidligere på året havde jeg hørt en af Heidi Haaviks præsentationer på Syddansk Universitet, og var blevet interesseret i hendes grundforskning i manipulationsbehandling og fysiologien bag. Så efter vores diskussion på klinikken kontaktede jeg Heidi. Jeg præsenterede min idé med at teste effekten af manipulationsbehandling på eliteatleter, og hun var meget positiv. Sammen lavede vi et udkast til en protokol, og med hjælp fra Jan Hartvigsen og Kiropraktorfonden blev det hele kørt i stilling. Få måneder senere stod jeg på Centre for Chiropractic Research i Auckland, New Zealand. De første måneder assisterede jeg diverse master- og ph.d.-projekter sammen med ingeniører, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger og idrætsstuderende. Det foregik hhv. på Centre for Chiropractic Research, Auckland Universitet (AUT) og AUT Millennium (universitetets sports lab). Det var enormt inspirerende at være en del af alle projekterne. Jeg deltog ivrigt i undervisning og konferencer på tværs af faggrupperne, hvilket gav mig et godt indblik i den faglige diversitet, som i det rette miljø bliver til en fælles styrke. Med en masse ny viden i baggagen gik jeg i gang med min egen dataindsamling. Efter et par måneders intens arbejde med lange dage og weekender i laboratoriet kunne vi gå i gang med analyse og fortolkning. Og det var nogle utrolig spændende resultater, vi kom frem til! Derfor besluttede Heidi og hendes forskerteam, at jeg skulle præsentere resultaterne ved en neuroscience-kongress på Kóc Universitet i Istanbul.

Thomas og kæreste Carina til galla i Washington til verdenskongressen sidste år. Foto: Øistein Holm Haagensen

Int. Motoneuron Meeting, Koc University, Istanbul Fra venstre: Imran Khan Niazi, Thomas Lykke Christiansen, Heidi Haavik

Det var første gang jeg præsenterede vores resultater – og det var som den eneste kiropraktor på kongressen foruden Heidi. Da jeg igen satte benene på Syddansk Universitet i Odense, færdiggjorde jeg min afhandling og afsluttede det med en tur til kiropraktorernes verdenskongres i Washington i marts sidste år, hvor jeg også skulle præsentere vores resultater. Og her blev tingene for alvor sat i perspektiv for mit vedkommende. Fra det hyggelige – ja, nærmest hjemlige - kaffebord på klinikken i Svendborg stod jeg nu i mit stiveste puds til verdenskongres og skulle fortælle, hvilke effekter manipulationsbehandling af rygsøjlen har på eliteatleter. Heldigvis var der god opbakning fra hele den danske delegation, og det blev en kanon oplevelse, og jeg var så heldig at blive indstillet til New Investigator Award, dog uden at vinde prisen. Alt i alt en virkelig god kongres med en masse spændende nye inputs.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

[ Statusar tikel]

Modicforandringer – et spejlbillede af inflammation og endepladedestruktion Det er nu 30 år siden, Modicforandringer (Mf) første gang blev afrapporteret i videnskabelige tidsskrifter1. De følgende år hidkaldte fænomenet sig ingen nævneværdig opmærksomhed fra alverdens rygeksperter. Først da et tværfagligt dansk forskerteam i 2008 fremsatte en provokerende hypotese om mulig infektion som årsag til Mf’s opståen blev den internationale interesse for alvor vakt2. Her følger første del af status på dette.

Af Claus Manniche, professor, over læge, Rygcenter Syddanmark, Syd dansk Universitet

Det forskningsmæssige fokus på diskusdegeneration og Mf er siden da øget eksponentielt. Og i dag har man udviklet nye dyreeksperimentelle og laboratoriemæssige forsøgsopstillinger, som yder forskerne i Modicfænomenet langt flere detaljer og sofistikerede analysemuligheder end for blot få år siden. De nyeste forskningsresultater på området varsler da også, at netop Modicforskningen om få år måske vil udgøre den grundsten, der i fremtiden gør os i stand til at forstå, hvorfor og hvordan langvarige diskogene smerter opstår, og at vi på den platform, måske inden for få år bliver i stand til at kreere nye og effektive behandlingsmetoder til patienter med langvarige rygsmerter. Modicforskningen er en ”biologisk” hjørnesten i det ”bio-psyko-sociale rygparadigme”, som tiltrækker nye bio-

Den infektiøse pathway - step by step Den nyeste forskning på området bekræfter step by step det patogenetiske forløb af den infektiøse pathway: • Diskusstrukturen degenererer og utætheder opstår • Kommunikation med resten af kroppens væv • Der udvikles immunologisk kompetence • Indtrængen af bakterier, hyppigst P acnes, med relevante virulente egenskaber • Proliferation, kolonisering og dannelse af biofilm. • Immunologisk modreaktion i diskus opstår • Progredierende immunologisk betinget destruktion af diskus og tilhørende endeplader • Ophør af endepladens evne til at regulere molekyltransport mellem diskus og vertebra • Immunologisk crosstalk mellem diskus og vertebrale knoglemarv • Udvikling af Mf og smerter

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

logisk orienterede forskere fra hele verden. Derfor flyder i øjeblikket en lind strøm af ny immunologisk/mikrobiologisk funderet viden og blander sig meningsfuldt med klassiske billeddiagnostiske og epidemiologiske forskningsresultater på Modicområdet. Sammenblandingen danner stadigt tydeligere konturer af et snarligt paradigmeskift på rygområdet. Nærværende artikel giver et hurtigt overblik.

Definition, patoanatomi og symptomer I litteraturen beskrives to almindelige former for Mf; type 1 og type 2. Type 1 karakteriseres af høj signalintensitet på T2-vægtede MR-snit og lav signalintensitet på T1vægtede. Mf type 2 medfører en relativ høj signalværdi på både T1- og T2-vægtede MR-billeder. Der ses ofte en kombination af type 1 og 2 i samme Mf. En type 3 er sjældent forekommende og uden klinisk betydning1, 3, 4. Biopsistudier fastslår, at Mf type 1 indeholder relativt meget granulationsvæv og aktive inflammatoriske komponenter. Type 2 består af granulationsvæv infiltreret med store mængder fedtceller4. Hos patienter med langvarige rygsmerter er prævalensen af Mf 40% modsvarende en hyppighed hos den voksne befolkning på 6%5. Mf ses altid sammen med en tilhørende diskusdegeneration, mens diskusdegeneration som bekendt hyppigt forekommer uden samtidig Mf6. Mf er præget af rygsmerter døgnet rundt. Natlige smerter og morgenstivhed/smerter er en del af det typiske smertemønster7. Mf opstår ofte i efterforløbet af en akut diskusprolaps8. I litteraturen beskrives en direkte korre-

lation mellem den over tid varierende størrelse af Mf og patientens tilsvarende varierende smerteintensitet9. Mf type 1 er vist at udgøre en vigtig prognostisk markør for dårlig prognose med kroniske rygsmerter og ledsagende nedsat dagligt funktionsniveau10. Den tydelige association mellem Modic type 1 og prognose flugter logisk med påvisning af langt større immunologisk aktivitet i type 1-forandringer sammenlignet med type 211.

Patogenese Mekanisk-immunologisk pathway: En hyppig årsag til, at Mf opstår, er uden tvivl den mekanisk-immunologiske pathway, som typisk udvikler sig i takt med alderen. Mere udbredte tilfælde medinddrager efterhånden de tilstødende endeplader, som beskadiges af mikrofrakturer og mekanisk påvirkning (figur 1; no. 0–1–2). Senere udvikles også ødem og inflammation i den berørte vertebra. Resultatet heraf ses på en MR-scanning først som Mf type 1, og senere i processen type 2. Mange individuelle faktorer er uden tvivl medvirkende til processens progression. Smerter opstår undervejs, fordi den ossøse endeplade har rig forsyning af små frie nerveender, som trigges af den inflammatoriske aktivitet12. Infektiøs pathway: I efterforløbet af en diskusprolaps eller via nyopståede sprækker i annulus er det muligt for bakterier fra blodbanen at trænge ind i diskus. Herefter prolifererer bakterierne, danner biofilm og aktiverer en inflammatorisk proces med efterfølgende vævsdestruktion (figur 1:no. 0–3–4–5)13,14. Den mekanisk-immunologiske og infektiøse pathway udfoldes i mange tilfælde parallelt. Derved accelereres vævsdestruktionen i diskus, endeplader og vertebrae sandsynligvis.

Den infektiøse pathway: To nødvendige facilitatorer En utæt diskus: Diskus er siden det embryonale stadium immunologisk set en afsondret vævsstruktur med Nucleus Pulposus i midten omgivet af annulus-væggen til siderne og den hyaline samt ossøse endeplade opad og nedadtil. Der er ingen vaskulær aktivitet i diskus. Al ernæring sker gennem diffusion. Som resultat af diskus’ isolation er den måske eneste vævsstruktur i kroppen, som er helt afskåret fra kommunikation med kroppens øvrige væv. Det betyder konkret, at diskuskernen fra fostertilværelsen er uden immunologisk kompetence16.Undersøgelser har parallelt påvist, at hvis man i laboratoriet blander diskusvæv fra en fysisk intakt diskus med P acnes bakterier, så opstår der ingen efterfølgende immunologisk aktivitet i den sam-

menblandede cellemasse. Men hvis man i stedet blander diskusvæv fra en ødelagt eller utæt diskus med P acnes initieres et relevant immunologisk respons16. Forskningsresultaterne kan oversættes til, at på et tidspunkt i livet fremkommer hos os alle i en eller flere disci utætte revnedannelser i forbindelse med den aldersbetingede diskusdegeneration. Utætheden kan også opstå gennem en voldsom og pludselig vævsødelæggelse af annulusvæggen eller den hyaline endeplade i forbindelse med dannelse af en diskusprolaps: Pludselig diskus-prolabering medfører i en del tilfælde en momentan traumatisk afrivning af et fragment fra endepladen og annulus17. Idet endepladebrusk ikke kan regenerere, opstår herved et permanent substanstab - typisk et hul på 3 x 8 mm – i den hyaline endeplade17. Konsekvensen er, at endepladen permanent mister evnen til at opretholde sin vigtige kontrolfunktion i forhold til molekyle- og vandtransport fra diskus til vertebra og vice versa18.

K I R O P R A K T O R E N

Figur 1. Fra den normale diskus til Mf. To parallelle og associerede pathways15. Mekanisk-immunologisk pathway: 0: Normal disk 1: Aldersrelateret diskusdegeneration. Udvikling af spondylose. 2: Endepladedestruktion med udvikling af Mf type1. Infektiøs pathway: 3: Diskusdegeneration med udvikling af en diskusprolaps. 4: Invasion af bakterier og udvikling af en diskusinfektion. 5: Bakterier forårsager endepladedestruktion og udvikling af Mf type1.

M A R T S

2 0 18

[Statusartikel ]

På ti år har et internationalt forskningssamarbejde identificeret, at en lavvirulent infektion har kompetencen til at starte en progredierende diskusdegeneration, endepladebeskadigelse, Modicforandringer og vedvarende rygsmerter hos en del patienter

Herefter begynder diskus, gennem immunologisk crosstalk, med resten af kroppens væv en langsom opbygning af immunologiske kompetencer svarende til, hvad individets øvrige væv måtte være i besiddelse af19,20. Den punkterede diskus forvandles permanent til en immunokompetent vævsstruktur. Efterfølgende bliver diskuskernen i stand til på godt og ondt at forsvare sig ved angreb fra bakterier – hyppigst P acnes – for det er nu muligt at mobilisere et immunologisk respons på indtrængende bakterier, fx TNF-alfa, IL1, IL6 og IL820,21. Responset medfører dog samtidigt intradiscal vævsdestruktion og ødelæggelse af den tilstødende hyaline endeplade. Slutresultatet er i nogle tilfælde en svær progredierende diskusdegeneration, total ødelæggelse af den hyaline endeplade og inflammatorisk ødem af den tilliggende vertebrale knoglemarv20, 22, 23. Mf type 1 er det synlige resultat på MR-scanning22, og klinisk ledsages tilstanden typisk af smerter og stivhed. Bakterier i diskus: Diverse bakterielle studier omhandlende humant diskusbiopsimateriale bekræfter samstemmende, at den hyppigst identificerede bakterie i diskusvæv er P acnes24,25. Bakterien kan hos rotter, kaniner og i humant materiale forårsage en eksperi-

Figur 2. HE-farvning af kanindiskus otte uger efter inokulation af P acnes/S aureus. A. Isoton saltvand: Bevaret nucleus/annulus og endeplader. B. P acnes: destrueret nucleus, disintegreret annulus og endepladefraktur. C. S aureus: Destrueret diskus, afsmalnet diskusrum, utydeligt afgrænsede endeplader. Kilde: Chen Z et al. Modic Changes and Disc Degeneration Caused by Inoculation of Propionibacterium acnes inside Intervertebral. Discs of Rabbits: A Pilot Study. Hindawi Publishing Corporation. BioMed Research International 2016;ID 9612437.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

mentelt initieret diskusdegeneration med tilhørende endepladedestruktion og udvikling af Mf16, 20, 22. P acnes er en 1-2 mymeter lang stavformet bakterie, der anses som en relativt harmløs hud-og mundhulebakterie. Den er anaerob, men overlever i aerobt miljø i en kort periode. Den kan forårsage acnes på huden og tandrodsabcesser i mundhulen26. Der er overordnet tale om en bakteriefamilie på mange hundrede forskellige subklasser fordelt på dels hud- eller mundhulepræferante bakterier. De virulente egenskaber kan variere betydeligt fra den ene subklasse til den anden. Evnen til at kolonisere og danne biofilm regnes for en væsentlig virulens faktor. Biofilmen er et tyndt slimet lag, der består af filamentformede strukturer iblandet amorf substans. Biofilmen får bakterierne til at binde sammen og virker som kommunikativt medie bakterierne imellem samtidigt med at yde fysisk beskyttelse mod udefrakommende angreb. P acnes producerer også andre virulensfremmende faktorer fx hyaluronidase og lipase. I diverse publicerede studier sammenkædes P acnes med sygdomprocesser i prostata (C Prostata), lunger (Sarcoidose), hjernevæv (Parkinson) og som mulig årsag til kroniske infektioner omkring indopererede ledproteser27.

I diskus danner P acnes biofilm, hvor typisk 100-200 bakterier klumper sig sammen i en koloni med tilhørende biofilm. P acnes foretrækker et relativt lavt ph-niveau i miljøet og samtidigt en lav ilttension. Begge disse krav honoreres i diskus grundet de avaskulære forhold. Derimod kan P acnes ikke overleve i den tilstødende vertebrale knoglemarv28. Stofskiftet i P acnes kan reguleres helt i bund, og bakterien kan overleve længe i en dvalelignende tilstand formentlig i årevis. Evnen til at nedregulere stofskiftet gør samtidigt bakterien mere resistent overfor antibiotika. Nye data indhentet fra flere dyreeksperimentelle studier viser, at inokulation af levende P acnes i diskusvæv hos såvel kaniner som rotter i de følgende uger initierer gradvis udvikling af diskusdegeneration, ødelæggelse af tilstødende endeplader og opståen af vertebrale ødemer20, 22; se figur 2. MR-scanning af forsøgsdyrene efter nogle uger viser udvikling af typiske Mf type 1. Ved alternativt at injicere S aureus bakterier udvikles nærmest eksplosionsagtigt en destruktiv intradiscal proces22. Forskerne konkluderer, at P acnes evner at initiere diskus/ endepladedestruktion, og at de tilhørende patologiske forandringer i vertebrae på MR-scanning svarer til de fund, man hos mennesker benævner Mf. Endvidere konkluderes, at man fremover bør gradinddele fænomenet ”discitis” i en ”højvirulent” type og en ”lavvirulent”. Forskellene betinges af bakteriens virulens.

Konklusion På ti år har et internationalt forskningssamarbejde identificeret, at en lavvirulent infektion har kompetencen til at starte en progredierende diskusdegeneration, endepladebeskadigelse, Mf og vedvarende rygsmerter hos en del patienter. Specielt visse medlemmer af Propionibacterium Acnes-familien besidder virulensen til at trænge ind og proliferere i en beskadiget diskus. Sammenstødet mellem P acnes og diskceller / mononucleære knoglemarvsceller udløser et relevant immunologisk respons og følgende en vævsdestruerende inflammation i diskus og tilstødende vertebra. Denne patogenetiske proces kan observeres som Modicforandringer på en MR-scanning. Den nye viden etablerer en spændende platform for udvikling af helt nye og potentielt virkningsfulde antibakterielle og antiinflammatoriske behandlingstyper til patienter med vedvarende rygsmerter og Modicforandringer. Mere om det i næste nummer, hvor del 2 af denne statusartikel følger. Interessekonflikt: Forfatteren har andele i MAST-medical.com og Persica Ltd, hvis aktiviteter relateres til uddannelses- og forskningsmæssige emner vedrørende Modicforandringer.

Referencer 1. Modic MT et al. Degenerative disc disease: assessment of changes in vertebral body marrow with MR imaging. Radiology 1988;166: 193-199. 2. Albert HB et al. Modic changes, possible causes and relation to low back pain. Medical Hypotheses 2008;70:361-368. 3. Bendix T et al. Mekanismer bag rygsygdomme med fokus på Modic forandringer. Ugeskr Læger 2015;177:V03150261. 4. Pirelli E et al. Modic (endplate) changes in the lumbar spine: bone microarchitecture and remodeling. Eur Spine J 2015; 24: 1926-1934. 5. Jensen TS et al. Vertebral endplate signal changes (Modic change): a systematic literature review of prevalence and association with non-specific low back pain. Eur Spine J 2008; 17: 1407-1422. 6. Nguyen C et al. From Modic 1 vertebral-endplate subchondral bone signal changes detected by MRI to the concept of ‘active discopathy’. Ann Rheum Dis 2015;207:317. 7. Arnbak B et al. Association between inflammatory back pain characteristics and magnetic resonance imaging findings in the spine and sacroiliac joints. Arthritis Care & Research 2018; DOI 10.1002/acr.23259. 8. Albert HB. Manniche C. Modic changes following lumbar disc herniation. Eur Spine J 2007;16:977-982. 9. Järvinen J et al. Association between changes in lumbar Modic changes and low back symptoms over a twoyear period. BMC Musculoskeletal Disorders 2015;16:98. 10. Määttä J et al. ISSLS Prize Winner: Vertebral Endplate (Modic) Change is an Independent Risk Factor for Episodes of Severe and Disabling Low Back Pain. Spine 2015; 40: 1187-1193. 11. Ohtori, S et al. Tumor Necrosis Factor-Immunoreactive Cells and PGP 9.5-Immunoreactive Nerve Fibers in Vertebral Endplates of Patients With Discogenic Low Back Pain and Modic Type 1 or Type 2 Changes on MRI. Spine 2006; 31: 1026-1031. 12. Adams MA et al. Why do some intervertebral discs degenerate, when others (in the same spine) do not? Clinical Anatomy 2015;28:195-204. 13. Capoor MN et al. Propionibacterium acnes biofilm is present in intervertebral discs of patients undergoing microdiscectomy. Plos One 2017;12: e0174518. 14. Yuan Y et al. Association between chronic inflammation and latent infection of Propionibacterium acnes in non-pyogenic degenerated intervertebral discs: a pilot study. Eur Spine J 2017; DOIhttps://doi. org/10.1007/s00586. 15. Manniche C et al. Back Pain and

Modic. Copenhagen 2016. https:// www.researchgate.net/profile/ Claus_Manniche. 16. Dudli S et al. Inflammatory response of disc cells against Propionibacterium acnes depends on the presence of lumbar Modic changes. Eur Spine J 2017; DOI.org /10.1007/s00586017-5291-4. 17. Lama P et al. Significance of cartilage endplate within herniated disc tissue. European Spine Journal 2014;23:1869-1877. 18. Rajasekaran S et al. ISSLS Prize Winner: A Study of Diffusion in Human Lumbar Discs: A Serial Magnetic Resonance Imaging Study Documenting the Influence of the Endplate on Diffusion in Normal and Degenerate Discs. Spine 2004; 29: 2654-2667. 19. Rajasekaran S et al. ISSLS PRIZE IN CLINICAL SCIENCE 2017: Is infection the possible initiator of disc disease? An insight from proteomic analysis. Eur Spine J 2017; 26: 1384 -1400. 20. Dudli S et al. ISSLS PRIZE IN BASIC SCIENCE 2017: Intervertebral disc/ bone marrow cross-talk with Modic changes. Eur Spine J 2017; 26: 1362 -1373. 21. Lin Y et al. Propionibacterium acnes induces intervertebral disc degeneration by promoting nucleus pulposus cell apoptosis via the TLR2/JNK/ mitochondrial-mediated pathway. Emerging Microbes & Infections 2018; 7: doi:10.1038/s41426-0170002-0. 22. Chen Z et al. Modic Changes and Disc Degeneration Caused by Inoculation of Propionibacterium acnes inside Intervertebral. Discs of Rabbits: A Pilot Study. Hindawi Publishing Corporation. BioMed Research International 2016;ID 9612437. 23. Dudli S et al. Propionibacterium acnes infected intervertebral discs cause vertebral bone marrow lesions consistent with Modic changes. J Orthop Res 2016; 34: 1447-1455. 24. Urquhart DM et al. Could low grade bacterial infection contribute to low back pain? BMC Med 2015;13:13. 25. Ganko R et a. Can Bacterial Infection by Low Virulent Organisms Be a Plausible Cause for Symptomatic Disc Degeneration? A Systematic Review. Spine 2015;40:587-592. 26. Perry A et al. Propionibacterium acnes: infection beyond the skin. Expert Rev Anti-infective Ther 2011; 9: 1149-1156. 27. Leheste JR et al. P. acnes-Driven Disease Pathology: Current Knowledge and Future Directions. Front Cell Infect Microbiol 2017; 7: 81. 28. Wedderkopp N et al. No evidence for presence of bacteria in Modic type I changes. ActaRadiologica 2009; 50: 65-70.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

AKTUELT

Kiropraktor skal få gang i Hovedstadens forskerspirer – er du en af dem? Region Hovedstaden vil udvikle sin praksisforskning og fik sit praksissektorforskningsråd til at kortlægge mulighederne inden for alle fagområder. Marianne Andreasen gennemførte kortlægningen inden for kiropraktik og afleverede i september rapporten ”Forskning i kiropraktorpraksis 2017”. Arbejdet gav blod på tanden. Da rådet for nylig søgte en tværgående koordinator, slog hun til - og fik jobbet.

Hvad er det regionen overordnet gerne vil opnå?

”Alle de ressourcepersoner jeg talte med, var meget villige til at dele ud af deres erfaringer og hjælpe nye forskere i gang. Det kommer jeg til at arbejde videre med nu,” fortæller Marianne Andreasen, kiropraktor, praksiskonsulent og 1/4 også koordinator hos Region Hovedstadens Praksissektorforskningsråd.

”Man vil særligt gerne have fokus på forskning om problematikker, som rammer den patientgruppe, man ser i praksis, men som ikke bliver set på hospitalerne. Det er en meget stor og dyr gruppe. Man vil også gerne have, at de enkelte klinikere får øjnene op for, hvad der sker af forskning, og man vil gerne skabe mere kontakt mellem forskningsmiljøerne og klinikkerne. Her bliver kiropraktorerne omtalt meget positivt, pga. Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekaniks (NIKKB) netværk af forskningsklinikker, som hjælper med dataindsamlingen i forskellige projekter.”

Hvad viste din kortlægning? ”Den viste, at vi kiropraktorer er ret godt med mht. til at få den viden, der tilegnes i vores forskningsmiljø ud til klinikeren. Der foregår rigtigt mange projekter, hvor kiropraktorer er involverede, men de fleste foregår jo på Fyn. Der kunne være mulighed for, at man også kunne starte et samarbejde op med personer i Region Hovedstaden.” ”Den blev taget vel imod og arbejdet mundede ud i en temadag med repræsentanter fra alle faggrupper, som lagde en plan for den vej, forskningsrådet skal gå de næste år. Det er bl.a. mundet ud i min nye stilling som koordinator.” ”Alle de ressourcepersoner jeg talte med, var meget villige til at dele ud af deres erfaringer og hjælpe nye

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

forskere i gang. Det kommer jeg til at arbejde videre med nu. Man vil bl.a. gerne lave fyraftensmøder på tværs af faggrupperne, så der kan dannes et lokalt forankret forum for klinikere med en forskerspire i maven.”

Hvad kan andre få ud af at læse din kortlægning? ”Andre regioner kan helt sikkert få ideer til, hvordan man kan gribe lignende ønsker an andre steder. Og især for en lille ydergruppe som kiropraktorer er det vigtigt at have sig for øje, at man skal samarbejde på tværs i hele landet, for det giver ingen mening at opfinde den dybe tallerken på ny i hver region. Ikke dermed sagt at alt skal samles et sted. Der kan sagtens være mange spændende små og store projekter spredt ud i hele landet samtidigt med, at man hjælper og sparrer med hinanden. Det synes jeg, er vigtigt.”

Rapporten giver ideer til emner, kiropraktorer kan forske i. ”Ja, jeg har suget noget af al den viden op, som de dygtige forskere og kiropraktorer rundt om i landet har delt med mig. Der er fx mange spændende tværfaglige projekter om lidelser, som kan anskues forskelligt og behandles forskelligt afhængig af hvilken behandler, der ser patienten.”

Hvordan var det at arbejde i Forskningsenheden for Almen Praksis, som har til huse på Københavns Universitet? ”Jeg blev taget vældigt godt i mod, de få timer jeg var på stedet. Men jeg får lejlighed til at lære dem meget bedre at kende nu, da det er der, jeg skal arbejde 32 timer om TSC ugen det næste års tid. Det ser jeg frem til.”

AKTUELT

Ny svensk formand fastholder fokus på uddannelse De svenske kiropraktorer i Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation, LKR, har fået ny formand. Frederik Lange er 45 år gammel, praktiserer i den stockholmske forstad Älvsjö og er uddannet i 2002 fra Syddansk Universitet. KIROPRAKTOREN har stillet ham tre hurtige spørgsmål. Hvad er den væsentligste opgave/udfordring for dig og de svenske kiropraktorer de næste par år? ”Uden tvivl uddannelsesspørgsmålet. Vi har mildt sagt svært ved at få ECCE-akkrediterede kiropraktorer til Sverige – og færre studenter tager udenlands for at uddanne sig. Vi har en kiropraktorskole, men den er ikke ECCE-akkrediteret, og selv om den er accepteret af befolkningen og myndighederne her, er det at få etableret en ECCE-akkrediteret uddannelse altafgørende for LKR.”

Kommer LKR til at ændre retning med dig som formand?

Hvilke ambitioner har du for dit formandskab?

”Den virksomhedsplan vi har, er allerede ret omsiggribende pga. arbejdet med at få en ECCE-akkrediteret uddannelse og professionens integration i det svenske samfund, fremme af forskning, for slet ikke at tale om understøttelse af ph.d.studier. Det vil vi fortsat forfølge. Det er også muligt, jeg kommer til at bruge en del energi på gruppedynamik, så vi kan udarbejde en målsætning for vores profession ud fra fælles værdier. Og når vi så har denne målsætning, så skal vi sætte os ned og formulere vores budskaber afhængigt af, om vi står foran en patient, en sundhedsprofessionel eller en politiker. Jeg tror, at vores medlemmer har brug for at være mere involverede i vores budskaber.”

”Jeg vil påvirke vores mind-set som kiropraktorer. Som profession gør vi en forskel for både individerne og for hele samfundet. Der er meget, vi kan gøre bedre for folkesundheden, selvom vi har grundlag i den manuelle behandling. Vi skal følge med tiden og med samfundets normer og være klar til at gøre det forandringsarbejde, som er nødvendigt for, at vi i fremtiden er en gruppe, man skal regne med.”

Facebook.com/fagligkongres @fagligkongres fagligkongres.dk/

Den 8.-10. november 2018 slår Dansk Kiropraktor Forening, Kiropraktorfonden og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) dørene op for Faglig Kongres. Her vil professionens udøvere, ansatte og andre tilknyttede interessenter skabe rammerne for et par dage fyldt med efteruddannelse, formidling af forskningsresultater og netværksdannelse.

Kongressen foregår denne gang i Odense på det spritnye Odeon i centrum. Et hold af fagligt velfunderede undervisere og oplægsholdere står klar til at præsentere et varieret program med nyeste viden inden for kiropraktorernes fagområde og synliggøre forskningen i muskler og led. Tilmeldingen åbner inden sommerferien.

Følg med!

#kirokongres K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

DKF RÅDGIVER Hvis dine grænser overtrædes

Søg sparring hos DKF

Selvom det kan være svært, så forsøg at sige fra over for den, der overskrider dine grænser

Sexchikane på arbejdspladsen

Du kan også kontakte Arbejdstilsynets anonyme chikanehotline: 7022 1280

Iflg. Arbejdstilsynet

#metoo er et opgør med adfærd, hvor magt udnyttes til at overskride seksuelle grænser. Bevægelsen opstod på sociale medier i efteråret og har skabt debat om normer og adfærd. Ledere bør melde klart ud, at seksuel chikane ikke accepteres. Det er også en god idé at tale konkret om og nedfælde, hvor grænserne går.

Har du ikke mod på at gå til ledelsen, så snak i første omgang med en kollega, medstuderende, DKF eller Dansk Kiropraktor Råd.

Godt psykisk arbejdsmiljø med trivsel og åbenhed forebygger seksuel chikane

Søg hjælp

Det er vigtigt, at en person, der føler sig krænket, søger hjælp, så den uønskede adfærd kan stoppes. Arbejdsgiver har pligt til at gribe ind. Ikke alle former for krænkelser behøver blive til deciderede sager med undersøgelser, opsigelser el.lign. Den person, der har oplevet noget grænseoverskridende, kan blot have brug for at blive hørt eller få hjælp til, hvordan han/ hun håndterer problemet.

Hvad er sexchikane? Enhver form for uønsket verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. Kilde: EU’s direktiv om ligebehandling og den danske ligebehandlingslov

Hvad den ene oplever som krænkende, kan den anden opleve som et kompliment. Derfor: tal om, hvad seksuel chikane er. På personalemøde kan man fx lave en liste over uønsket adfærd. Skal ’Klap ikke kolleger bagi” med? Skal “Kald ikke kolleger for lille ven eller skat”? Inspiration: ”En klar sexchikanepolitik er første skridt”, Magisterbladet.dk (3/11 -17) Tema om seksuel chikane www.arbejdstilsynet.dk

Artikler om #metoo blandt læger www.ugeskriftet.dk

Gode råd til ledere Gå forrest - meld ud Som leder har du et særligt ansvar for at definere god opførsel. Meld ud, at du/I ikke accepterer sexchikane og tager henvendelser meget alvorligt. Signalér nultolerance, så øger du sandsynligheden for, at upassende seksuel opførsel kommer frem, hvis den sker.

Formulér politik Hvad dine ansatte må og ikke må, bør findes i en personalehåndbog, som kan have et kapitel om sexchikane og seksuelle forhold. Præcis hvor grænserne går, er svært at formulere, men prøv at være så konkret som muligt. Gør det tydeligt, at enhver form for direkte og uønsket seksuel opmærksomhed ikke er i orden fysisk, verbalt eller skriftligt. Skriv også, hvad man skal gøre, hvis man oplever noget grænseoverskridende.

Afdæk om der problemer I APV’en kan I spørge “Har en kollega talt om dit udseende på en måde, du ikke brød dig om?” eller “Har en kollega rørt ved dig på en upassende måde?” Spørg ikke: “Har du været udsat for sexchikane?”

Fastlæg procedure Det er det din opgave at sikre, at en krænket medarbejder føler sig mødt og forstået, samtidig med at den anklagedes retssikkerhed ikke lider skade.

Kilde: ”Sådan håndterer du sexchikane som chef” , Magisterbladet.dk (25/1 -18) med anbefalinger fra prof. Anette Borchorst, køns- og arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

[ETIK

OG PATIENTSIKKERHED

]

ET RÅD FOR DIG

Vis rettidig omhu

tal om krænkelser i klinikken Sager, hvor patienter føler sig krænket af en kiropraktor – eller omvendt - er sjældne i statistikkerne. Det betyder dog hverken, at de ikke findes eller at der ikke vil ske en stigning.

Kontakt Dansk Kiropraktor Råd, hvis du involveres i en sag. Rådet samler og bearbejder viden om sager, etik og patientsikkerhed for at rådgive kolleger. Anders Tromholt (formand) Nis Alnor Kenneth Ramsby Tue Secher Jensen Susanne Brogaard Krogh > DANSKKIROPRAKTORFORENING.DK/DKR

Hverken DKF eller Dansk Kiropraktor Råd har modtaget flere henvendelser om krænkelser siden #metoo-kampagnen og har heller ikke hørt andre organisationer eller myndigheder melde om en stigning. ”Det er ikke utænkeligt, at #metoo-kampagnen medfører, at flere – både kiropraktorer og patienter – vil være mere opmærksomme på deres grænser, og forhåbentlig vil kampagnen føre til, at de vil handle, hvis de oplever noget, der er nær eller over deres grænse,” fortæller DKF’s jurist Birgitte Gram Blenstrup. ”For at forebygge kan man i vid udstrækning følge anbefalingerne om sexchikane på arbejdspladsen (se modsatte side. red.) De er inspireret af Arbejdstilsynet m.fl. og tager afsæt i, at ledere klart tager afstand, konkretiserer god adfærd og sørger for at italesætte problemstillingen i klinikken,” siger Birgitte Gram Blenstrup. ”Man kan fx forsøge at identificere, hvor i konsultationen der er størst risiko for krænkelser eller misforståelser,” siger hun og foreslår også, at man taler om, hvordan man kan sige fra, hvis ens grænser overskrides, og hvad man skal gøre, hvis en patient

føler sig krænket af noget, man har gjort eller sagt.

Information og dilemmaer ”Grundig information om, hvad der skal foregå og hvorfor, er væsentligste bidrag til at undgå misforståelser. Få derefter altid patientens samtykke - og journalfør det,” siger Anders Tromholt, formand for Dansk Kiropraktor Råd. Han giver et eksempel. ”Et dilemma opstår, når patienten pga. blufærdighed eller andre årsager, ikke ønsker at afklæde sig, når han eller hun skal undersøges og behandles. Hvornår må vi som behandlere insistere på, at fagligheden går forud for patientens ønsker? Er det i så fald en krænkelse?” Patienten har altid ret til at fravælge/tilvælge en behandling, og en behandler skal altid leve op til bedst mulige standard, men det behøver jo ikke være et enten-eller, påpeger han. ”Der er flere muligheder for at tilpasse situationen, så begge dele tilgodeses. Kitler uden metalgenstande kan bruges ved røntgenoptagelser og til at dække de mere private områder, når patienten skal behandles.” ”At skifte behandler, så patient og behandler er samme køn, er også en mulighed,” siger han.

Informér patienten om, hvad der skal foregå og hvorfor for at undgå misforståelser. Få samtykke – og journalfør det.

Egne og andres grænser På kiropraktoruddannelsen bliver grænser og krænkelser belyst i flere fag og især i færdighedsundervisningen, hvor fx grænser diskuteres i konkrete situationer, fortæller vicestudieleder Anne Mølgaard Nielsen: ”Det falder ind under professionalisme, som i denne sammenhæng handler om at aflæse andres signaler, herunder grænser; at bemærke hvor de er, så man ikke overskrider dem. Det handler også om at vide, hvor meget kommunikation påvirker samspillet mellem mennesker og være opmærksom på de mange forskellige typer mennesker, man skal interagere med,” fortæller hun. ”Som behandler skal du også kende dine egne grænser. Dem skal du også være i stand til at kommunikere,” påpeger hun.

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

NY FORSKNING PÅ NIKKB.DK

Følg med i forskningsartikler du kan finde omtalt på NIKKB’s hjemmeside.

Hvorfor falder ældre – og hvilke behandlingsformer er de mest almindelige?

Af Asger Torning, kommunikations medarbejder NIKKB

Ældres smerter i bevægeapparatet og frygt for at falde samt et generelt overblik over kiropraktik i USA, Canada og Australien er i fokus i denne udgave af publikationer med medvirken af forskere fra NIKKB. Her får du en appetitvækker med links til de enkelte artikler, så du kan læse videre. Du kan også finde disse og mange flere videnskabelige artikler i publikationslisten på NIKKB.

The chiropractic profession: a scoping review of utilization rates, reasons for seeking care, patient profiles, and care provided. Peter J. H. Beliveau, Jessica J. Wong, Deborah A. Sutton, Nir Ben Simon, André E. Bussières, Silvano A. Mior og Simon D. French

Artiklen sigter efter at give et globalt overblik ved at opsummere den nuværende litteratur om brugen af kiropraktik, grunde til at søge behandling, patientprofiler og vurdering og behandling. Call to action: Kiropraktiske behandlingstilbud og patienter er forskelligartede på tværs af forskellige lande og regioner, men der findes

generelle tendenser. Muskuloskeletale tilstande, såsom smerter i ryg og nakke, var den overvejende grund til at folk søgte behandling hos en kiropraktor. Den typiske patient er en kvinde i alderen 43,4 år, der er i job. Den mest almindelige behandling er manipulation af ryggen, men også bløddelsbehandling og rådgivning bruges.

Tema om seksuel chikane www.arbejdstilsynet.dk

Impact of musculoskeletal pain on balance and concerns of falling in mobility-limited, communitydwelling Danes over 75 years of age: a cross-sectional study.

Artikler om #metoo blandt læger www.ugeskriftet.dk

KIROPRAKTORKLINIK TIL SALG

Julie C. Kendall, Lars G. Hvid, Jan Hartvigsen, Azharuddin Fazalbhoy, Michael F. Azari, Mathias Skjødt, Stephen R. Robinson, Paolo Caserotti

Svækker smerte balanceevnen og øger frygten for at falde hos ældre voksne med begrænset bevægelse? I så fald, er dette forbundet med forskellige smerter? Det har Julie Kendall et al set på i denne artikel. Call to action: Kiropraktorer skal være opmærksomme på, at intens nakkesmerte hos bevægelsesbegrænsede ældre voksne er forbundet med signifikante ændringer i postural balance, og intens lændesmerte er forbundet med signifikant højere frygt for at falde. Impact of musculoskeletal pain on balance and concerns of falling in mobility-limited, community-dwelling Danes over 75 years of age: a cross-sectional study. Kendall JC, Hvid LG, Hartvigsen J, Fazalbhoy A, Azari MF, Skjødt M, Robinson SR, Caserotti P. Aging Clinical and Experimental Research. 2017 Dec 11. DOI: 10.1007/s40520-017-0876-7

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Velkørende klinik sættes til salg efter 31 gode år i Albertslund. Klinikken har et fyldigt kartotek, røntgenudstyr og ydernummer haves. Interesserede kan henvende sig på tlf. 2446 2722 Med venlig hilsen Ole Brigsted,D.C.

ANNONCE

KirCACS er online Journalsystemet er nu online. Det er udviklet for kiropraktorer i samarbejde med kiropraktorer. Det er derfor skræddersyet til klinikkerne, men hvad er det, der kendetegner KirCACS?

Ingen udgifter til programinstallationer Først og fremmest er KirCACS en god investering. Systemet er webbase ret og kræver ingen investeringer i dyre programmer, der skal installeres lokalt på klinikkernes computere eller efterfølgende geninstallation, når udtjente computere skal udskiftes. KirCACS kræver kun en computer, en internetforbindelse og et abonnement. Når man først har sikret sig et abonnement, går man ganske enkelt ind på KirCACS’ hjemmeside via sin webbrowser, logger sig ind og begynder at arbejde i systemet.

Fokus på patienterne De optimerede processer i arbejdsgangene i KirCACS gør systemet til et vigtigt værktøj, som er med til at effektivisere driften af en klinik og tillade klinikkens behandlere at fokusere på at behandle patienter. Klinik kens sekretærer og behandlere kan følge patienten hele vejen og yde en endnu bedre service og behandling med patienten i fokus.

Kvalitet i højsædet Det har været et stort ønske fra klinikkerne at få ordnede forhold. Det får de med KirCACS: Et abonnement på journalsystemet fortæller klinik ejeren lige præcis, hvad klinikkens aftale indeholder fra det øjeblik, man tegner abonnementet. Og der er styr på lovgivningen i forhold til Sund heds og Persondataloven med fokus på ansvarsforholdet mellem data ejer og databehandler.

Driftssikkert journalsystem Der er lagt stor vægt på driftssikkerheden. Alle data er krypterede, og an svaret for datasikkerheden varetages af et ISO-certificeret hostingfirma, som løbende tager backup af data. KirCACS er gennemtestet og god kendt af MedCom, hvilket garanterer, at systemet har været igennem de mest gennemgribende og grundige tests, det kan gennemgå.

KirCACS og KirPACS KirCACS bygger oven på billedarkivsystemet KirPACS, som findes i mere end 95 % af alle klinikker med digital røntgen. KirPACS bliver integreret i KirCACS, så abonnenter på KirPACS får mulighed for at drage nytte af begge systemer via et kombineret abonnement.

Læs mere om KirCACS på www.kircacs.dk Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik · www.nikkb.dk

KirCACS ● KirCACS kan bruges på en stationær eller bærbar computer (Windows, Mac, Linux). ● Skærmopløsning skal være på minimum 1200 x 1800 pixel på både stationære computerskærme og bærbare computere. ● KirCACS kræver en Internetforbindelse med down/ uploadhastigheder på minimum 20/10 mbit. ● Webbrowseren på din computer skal være den nyeste version af Google Chrome, Firefox eller Safari. Ingen yderligere software er nødvendig. ● KirCACS virker på alle aktuelle computerplatforme, uanset om det er Windows, Mac OSX eller Linux.

Annonce

”Der stod vision og drømme på dagsordenen” At drive en specialiseret klinik er en særlig disciplin. Derfor er det vigtigt at finde samarbejdspartnere, som kender branchen og tænker i optimale løsninger for din virksomhed.

Kiropraktor Anette Jørgensen fik for nogle år siden lyst til at gå sine egne veje. Hun ville udleve drømmen om at starte egen klinik helt fra bunden – det vil sige alt fra at finde lokaler og bygge om til at byde de første kunder velkommen. Annettes opstart som selvstændig var noget utraditionel for branchen, hvor de fleste vælger at gå ind som partner i en eksisterende klinik. Men da beslutningen først var taget, gik det stærkt.

Ikke mindst fordi hun i Jyske Bank fandt økonomisk støtte og en samarbejdspartner med vilje til at bakke op om visionerne. ”Jeg mødte en bank, der fra starten turde se muligheder og grønt lys. I stedet for hele tiden blot at se røde lys og tal, man skal stå på mål for. Tænk at få medvind fra dag et. På to måneder var jeg i luften og havde etableret min egen klinik,” siger Annette om det første møde med banken.

Kiropraktor Annette Jørgensen

Små ting har gjort en stor forskel I dag har Annette skabt en klinik, der er unik inden for sit område. Hun er internationalt uddannet til at dække sports-events som fx OL. Hun har specialiseret sig i at behandle børn med diagnoser. Samtidig har hun undervist i pædiatri på turnus-uddannelsen, og i dag underviser hun den næste generation af kiropraktorer. Der er med andre ord nok at se til. Derfor sætter hun ekstra stor pris på bankens støtte, og at der fra start var styr på de ting, der ikke har noget med selve kiropraktorgerningen at gøre. ”Der stod vision og drømme på dagsordenen for første møde. Lige siden har Jyske Bank støttet 100% op om min klinik. En masse små ting har gjort en stor forskel,” siger Annette. Klinikken Nyhavn 16

Randersvej 37 • Aarhus N • tlf. 89 89 59 55 Store Kongensgade 1 • København K • Tlf. 89 89 59 00

Jyske Bank ved, hvad du snakker om Jyske Bank har afdelinger, der er specialiseret i sundhedsbranchen og udelukkende beskæftiger sig med kiropraktorer, læger, tandlæger og så videre. Du får en personlig rådgiver, som har forståelse for din branche og derfor kan give dig sparring omkring både den daglige drift af virksomheden og dine planer på længere sigt. Din rådgiver ser din økonomi som en helhed, så der er balance mellem den erhvervsmæssige del og det privatøkonomiske som bolig, pension osv.

DKF

INFO

Fik du læst alle DKF Info-mails med nyheder? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Find dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder

Perondata-turné 9. marts I

marts og april supplerer DKF sin online information på www.danskkiropraktorforening.dk/itsikkerhed med roadshow med NIKKB (se s.50)

Rekord 5 år i træk 23. februar Antallet

af patienter i de danske kiropraktorklinikker stiger for 5. år i træk, mens de offentlige udgifter til kiropraktorbehandling falder en smule. Det viser den årlige opgørelse fra Danske Regioner. Sammenlagt er patienttallet steget med 0,6% - en svag stigning ifht. de sidste 3 år. Over 10 år er der tale om en stigning på hele 12,2%.

Pia 10 årsjubilæum 22. februar Har

du nogensinde ringet eller skrevet til DKF, er der en stor chance for, at du har kommunikeret med Pia Ravn – og nu er det 10 år siden, at hun startede som sekretær i DKF.

Et stykke vej til ligeløn, trods fremgang

14. februar Kvindernes løn stiger mest - men der er stadig et stykke op til mændenes lønniveau. Det og meget mere viser DKF’s lønstatistik for 2017.

Dropper lægemonopol på akupunktur

14. februar Før jul fremlagde Sund-

hedsministeriet udkast til lov-

MSK på Borgen

26. januar Folketingets Sundheds-

og Ældreudvalg holdt høring om gigtlidelser og muskel- og skeletsygdomme, bl.a. Gigtforeningens vicedirektør Henrik Kjær Hansen, som gav politikerne tørt på, men også prof. Karen

Søgaard, leder af SDU’s Center for Muskler og Led, gav stærke argumenter for, at patienter med lidelser i muskler og led har brug for en langt mere sammenhæng.

Stand for 400 læger 25. januar Til

Region Hovedstadens årlige temadag for almen praksis kunne læger, sygeplejersker, sekretærer og andet personale høre ledende kiropraktor Jan Nordsteen fra København Kommunes Rygcenter holde oplæg (med læge Vibeke Vestereng) om ’Uspecifikke ryg- og nakkelidelser’. I udstillingen kunne de møde kiropraktorpraksiskonsulenterne Jonas Loft og Marianne Andreasen som for 6. gang deltog med stand.

BTL

Foretrækker du Porshe eller Ferrari? Om du foretrækker BTL eller Gymna shockwave/ laser vil være det samme som, at spørge om du foretrækker Porshe eller Ferrari. BTL og Gymna er kendt for høj kvalitet, lang holdbarhed og flotte design.

forslag bl.a. om lægemonopol på akupunktur. En række sundhedsorganisationer reagerede herunder DKF. Til Jyllands-Posten udtaler Sundhedsministeren så, at hun dropper lovforslaget: »Mange har i høringsrunden påpeget, at der f.eks. kan være fysioterapeuter eller kiropraktorer, som på grund af efter- og videreuddannelse har lige så meget viden som lægerne på det område.”

Med 25 års produktudviklingserfaring er BTL et stærkt brand, der leverer et bredt sortiment inden for El-terapi. BTL kommer med BTL-6000 HIL 7W og BTL-6000 HIL 12W class IV lasere og Shockwave terapi i serien BTL-6000 SWT EASY, BTL-6000 SWT Topline og BTL-6000 SWT Topline Power. BTL tilbyder også en kombineret Shockwave og laser der giver stor værdi på lidt plads. Har I lyst til at prøve det på klinikken, så kontakt torben@alfacare.dk

GYMNA

Gymna er en af førende producenter inden for El-terapi. El-te De er kendt for høj kvalitet og innovative produkter med stor værdi for køberen. Shockwaveterapi vokser støt og med Gymna Shock Master 500 er du altid informeret om det nyeste fra forskning og undersøgelser. Samtidig er den brugervenlig, har en lydløs og vibrationsfri oliekompressor og altid opdateret. Gymna tilbyder class III lasere i deres Combi 200 og 400 serie, hvor du kan kombinere med ultralyd og vacumterapi.

AlfaCare Danmark tilbyder også leasingaftaler i samarbejde med SG Finans.

AlfaCare Danmark kan tilbyde alt, hvad du har brug for. Vi forhandler førende brands og kvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser. Se hele vores sortiment på www.alfacare.dk. Derudover er det er vores fornemmeste opgave, at kunne give dig den bedste service og gøre dine indkøb overskuelige og lette. Derfor er du altid mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 34118888/info@alfacare.dk

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

KIROPRAKTORERNES VIDENSCENTER

NIKKB-forskere underviser i

GLA:D Ryg ®

Alice Kongsted og Jan Hartvigsen er begge blandt de undervisere, der skal gøre kiropraktorerne klogere på GLA:D® Ryg på en række kurser i løbet af 2018. Hvert kursus foregår på Syddansk Universitet i Odense, varer to dage og er åbne for kiropraktorer, fysioterapeuter og læger. Hvis man er interesseret i at blive certificeret GLA:D® Ryg-behandler, skal man tilmelde sig den kursusdag, der er arrangeret for den region, man tilhører. Det første hold kursister fra Region Syddan-

mark har netop færdiggjort deres kursus, når du læser dette; næste kursus er for kiropraktorer, læger og fysioterapeuter i Region Hovedstaden i maj og juni. Sidste frist for tilmelding er 5. maj. Læs mere om GLA:D® Ryg, kursusdatoer og tilmelding på http://gladryg.sdu.dk/

NIKKB’s nye forskningsstrategi fokuserer på implementering i daglig praksis

Skal du købe eller sælge? Går du med overvejelser om at købe eller sælge din praksis? Dit valg af rådgiver gør en forskel! Advokat Mette Neve har mangeårig erfaring med rådgivning af den primære sundhedssektor og har bl.a. stor erfaring med rådgivning om køb og salg af kiropraktorklinikker. Mette fungerer som aktiv rådgiver og sparringspartner i alle aspekter omkring praksishandlen med henblik på at sikre den rette individuelle løsning. Rådgivningen omfatter bl.a. forhandling af vilkår, udarbejdelse af overdragelsesaftale, indgåelse af samarbejdsaftale, håndtering af medarbejderforhold og lokaler, planlægning af ejerstruktur med mere.

Mette Neve

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

PARTNER, ADVOKAT

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

Den fjerde udgave af NIKKB’s forskningsstrategi er udarbejdet og offentliggjort. Den gælder for perioden 2018 til 2022 og er for første gang udarbejdet som en dynamisk og digital strategi, som skal opdateres årligt. I strategiens løbetid vil NIKKB arbejde på at styrke sin position som et internationalt center for forskning, kvalitetssikring og formidling af viden inden for kiropraktik. Der vil være fokus på implementeringsforskning: Hvad forhindrer, at man udvikler og fremmer den systematiske anvendelse af forskningsresultater i den daglige praksis, og hvilke metoder kan man bruge for opnå det mål? NIKKB vil også arbejde på at styrke sin position ved at vedligeholde og styrke de eksisterende forskningssamarbejder nationalt og internationalt. Strategien indeholder både 1-årige og 5-årige mål inden for de områder, NIKKB vil fokusere på frem til 2022. Målene bliver gennemgået mere detaljeret i beskrivelsen af de enkelte delområder i forskningsstrategien, som du kan læse på NIKKB’s hjemmeside. nikkb.dk/nyheder/forskning/

– det kan oftest betale sig Der kan ske meget i løbet af et år. Og det kan betyde, at dine forsikringer ikke giver de nødvendige dækninger – eller du betaler for dækninger, du ikke længere har brug for. Via vores tætte samarbejde med Dansk Kiropraktor Forening har vi strikket en god aftale sammen, som er til fordel for dig. Er du interesseret i at høre mere og få et uforpligtende forsikringstjek, så ring til vores DKF-team, som sidder klar til at tale med dig.

Vil du vide mere, så ring til DKF-teamet på 33 55 38 18 eller send en mail til danskkiropraktor@codan.dk

Forsikring er værd at gøre ordentligt

03.18. Codan Forsikring A/S, DK-1790 København V, CVR 1052 9638.

Få tjekket dine forsikringer

DEN SELSKABELIGE SIDE

Den idrætskiropraktiske efteruddannelse har banet vej for nye ansættelser i sportsverdenen Af Martin Juulager, kiropraktor, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kiropraktik

Selskabets fokusgruppe for idræt har gennem mange år arbejdet på at udvikle et efteruddannelsesforløb for kiropraktorer med fokus på idrætskiropraktik. I 2014-15 aflønnede Dansk Selskab for Kiropraktik (DSK) kiropraktorerne Mads Brunse og Rasmus Bech til at nedskrive og formulere kompetencemål til en efteruddannelse. Herefter tog Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) bolden og fik den til at rulle. I perioden fra september 2016 til juni 2017 deltog 20 kiropraktorer i den første IKE (idrætskiropraktiske efteruddannelse) i Danmark. Alle 20 gennemførte forløbet, og 17 af deltagerne afslut-

tede eksamen med helt flot resultat. Af de sidste 3 valgte én ikke at gå til eksamen, og to andre havde ikke helt opfyldt de mellemliggende aktiviteter eller deltagepligten. Gruppen er stadig samlet i en lukket Facebookgruppe, som ofte bruges til vidensdeling, erfaringsudveksling, jobopslag eller til besværlige cases, som løses i fællesskab. Efter IKE er kiropraktorerne blevet

Basiskursus i idrætskiropraktik i maj Målrettet nyuddannede kiropraktorer samt kiropraktorer med ingen eller lidt erfaring med at behandle idrætsskader. Hvad: Fod-, ankel- og skulderskader. Kurset dykker ned i den funktionelle anatomi med fokus på de enkelte leds funktioner samt indbyrdes relationer og samspil. Teoretiske oplæg og masser af hands-on. Registrering: Kurset registreres som 13,5 timers efteruddannelse i kategorien ’Behandling’ Undervisere: Mogens Dam, fysioterapeut, Atle Aarre, kiropraktor, og Johannes Mackeprang, kiropraktor. Kursusleder: Martin Juulager. Hvor: Vejlefjord Hotel Hvornår: Lørdag 26. maj 9.30 - 17.00 og søndag 27. maj 9.00 - 15.00 Pris: DKK 4.500,00 inklusiv forplejning om dagen, ekskl. middag og overnatning. Har du prettet Læs mere og meld dig til senest 20. april www.nikkb.dk/efteruddannelse dig i det nye efter uddannelsesmodul på NIKKB.DK ?

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

engagerede i forskellige idrætsgrene og klubber. Bl.a. som kiropraktor for verdensholdet i gymnastik, SK Aarhus håndbold, amerikansk fodbold i Svendborg og med Team Nordic til USA, ekstremcykelrytteren Peter Sandholt, Fyns stærkeste mand osv. Arbejdet med denne efteruddannelse har givet undertegnede blod på tanden for, at flere får muligheder og kompetencer til at varetage behandling af idrætsudøvere. Til maj laver NIKKB derfor et weekendkursus for denne målgruppe. Og personligt håber jeg, at IKE bliver gennemført op til flere gange endnu.

Generalforsamling 2. maj Kl. 17 hos NIKKB på Syddansk Uni versitet, Odense. Find dagsorden m.m. forinden på www.dskkb.dk

STUDERENDE F O R TÆ L L E R

INSIDE

OSCE – hvad er det? Vi har kendt datoen lige siden sommerferien. Den har stået som en milepæl for os. Og pludseligt var dagen der, hvor vi for 3. gang, i løbet af 2 år på universitetet, skulle til en praktisk eksamen. De sidste mange uger havde bestået af træning med og feedback fra medstuderende. Vi havde tæsket teori og praktiske færdigheder igennem igen og igen. Dagen var på mange måder ret lig andre eksamensdage – og så alligevel ikke. For vi kunne ikke skrive os ud af det denne gang. Sagde vi noget forkert, skulle det rettes inden klokken ringede, og det gjorde den hvert 4. minut. Så var det videre til næste spørgsmål. Eksamen bestod af 3 stande med hver 2 spørgsmål. Vi

var gennem både cervikal-, thorakal-, lumbal- og bækkenteknik. Vi trak et spørgsmål, hvor vi fx blev givet en Gonstad-listing og skulle så vise (med mock-impuls) og forklare, hvordan vi ville behandle den. Vi kunne også blive spurgt om kontraindikationer på manipulationsbehandling og andre teoretiske spørgsmål. Selv var jeg ret nervøs, inden jeg kom ind i lokalet, men eksaminatorerne var rigtigt gode til at få os til at slappe af og gøre det til en god oplevelse. For OSCE’en er ikke noget, man skal være bange for. Det er en fed oplevelse og en god måde at afslutte undervisningen i teknikfagene på. Mikkel Møller Christensen, 8. semester

Arrangementskalender 10. april 16. maj

FNKS’ generalforsamling kl. 16.30 hos Spar Nord DKF og FNKS præsenterer Faglig Aften Karriere-experimentarirum, SDU

OSCE’en en fed oplevelse, en god måde at afslutte teknikundervisningen på, fortæller Mikkel Møller Christensen, FNKS’ bestyrelse

Studenterundersøgelse I løbet af efteråret har FNKS i samarbejde med studieledelsen på SDU foretaget en undersøgelse blandt de studerende på klinisk biomekanik. DKF er kommet med input til spørgsmålene. Baggrunden for undersøgelsen var FNKS-bestyrelsens ønske om at drive foreningen for de studerende med afsæt i deres ønsker. 100 studerende fra både bacheloren og kandidaten deltog, og her er et par nedslag i resultaterne. Et af de helt store gennemgående temaer i besvarelserne er, at de studerende er mere end begejstrede for studiet og foreningens arbejde. I besvarelserne står bl.a., at de føler, at arrangementerne giver mere overskud til en stresset studietid og giver mulighed for fordybelse. Det er vi som forening mere end tilfredse med. Der var også mulighed for at forslå arrangementer. Mange skriver, at de savner besøg af kiropraktorer, som arbejder i praksis. Som en skriver: ”Det er bare rart engang imellem at høre; når I nu engang bliver kiropraktorer”. De studerende vurderer også, at der på studiet er et godt socialt miljø. På en skala fra 1-10, hvor 10 er højest, er den generelle vurdering 8. Vi har også spurgt til undervisningen på biomedicin og professionssporene. Vurderingen er, at de studerende er mere tilfredse med professionssporet (kiropraktorfagene) end biomedicinsporet, men at de samtidig føler, at de mangler yderligere undervisning i professionsfagene. En del giver også udtryk for, at de ikke føler, at fordelingen af ECTS-point er realistisk i forhold til arbejdsindsatsen. Undersøgelsen giver et godt grundlag at arbejde ud fra, både for FNKS, men også for DKF og studieledelsen på SDU. FNKS vil endnu engang sige mange tak til de studerende, som tog sig tid til at deltage i undersøgelsen.

Jack Starche, FNKS’ bestyrelse

Har du spørgsmål, eller vil du gerne i kontakt med FNKS, så skriv til formanden formand@fnks.org eller gå ind på www.fnks.org

K I R O P R A K T O R E N

M A R T S

2 0 18

KKF HOVEDSTADEN

KKF MIDTJYLLAND

Formand Jan Enggaard Jensen:

Formand Henrik Frederiksen:

Formand Sine Kiilerich

Siden sidst

Alle klinikker med overenskomst er nu varslet om akkrediteringsbesøg i sensommeren og efteråret. Var I ikke på introduktionskurset i februar, så kan I finde kursusmaterialet på IKAS.dk. Vi har lige afholdt DKF og NIKKB’s roadshow om persondataforordningen. I januar deltog kiropraktorpraksiskonsulenterne Jonas Loft og Marianne Andreasen på Store Praksisdag for 6. gang. Sidstnævnte skal i gang med at koordinere mere forskning i praksissektoren. Det er en spændende opgave, som du kan læse om på side 38. Årets fokus er på implementering af vores nye praksisplan.

DKF og NIKKB’s møde og workshop om persondataforordningen bliver kl 17.30 onsdag den 4. april, Dalgas Alle 2 A i Herning – læs flere detaljer i boksen. I regionen arbejdes der derudover med fornyelse af forløbsprogrammet for lændesmerter samt en ny praksisplan.

kreds Nyt fra din

KKF NORDJYLLAND Formand Susanne Bach:

Siden sidst Vi afholder møde mellem KKF’s bestyrelse og vores repræsentanter i samarbejdsudvalget onsdag 14. marts. Her vil vi drøfte, hvad vi skal vægte den kommende tid. Husk datoen 10. april, hvor DKF og NIKKB kommer forbi med deres roadshow om persondataforordningen – se boksen her på siden. Stedet bliver Scandic i Vejgaard, og der serveres sandwich/wraps fra kl 17.30. Roadshow er fra kl 18-21. Tilmelding foregår på DKF Forum i ’KKF Nord’s klub – under ’Arrangementer’.

DKF og NIKKB er netop nu på tur til kredsene med inspiration og konkrete værktøjer, der kan bruges i arbejdet med at blive klar til EU’s persondataforordning. Workshoppen henvender sig til kiropraktorer og relevant klinikpersonale. De første i Hovedstaden og Sjælland er netop afholdt. 4. april holdes det i Region Midtjylland, 5. april i Region Syddanmark og 10. april i Region Nordjylland. Alle dage fra kl. 18-21. Medbring en PC pr. klinik. Tilmelding sker til din kreds, som inviterer og afvikler arrangementet.

KKF SYDDANMARK

K I R O P R A K T O R E N

/MARTS

2 0 18

Lørdag d. 16. juni arrangerer bestyrelsen i KKF Syd en temadag om kroniske smertepatienter. Vi er så heldige, at overlæge Karin Bruun Plesner og fysioterapeut, postdoc., ph.d. Henrik Vægter, begge fra smertecenter Syd OUH, kommer og holder et oplæg om håndtering af den kroniske smertepatient. Henrik tager udgangspunkt i egen forskning på mere end 5000 patienter og vil komme ind på kliniske og eksperimentelle karakteristika, samt smertesensitivitet, smertemodulation og respons på fysisk træning. Karin Bruun Plesner kommer ind på den medicinske og psykosociale håndtering af den kroniske smertepatient. Derudover er dagen endnu i støbeskeen, men vi har planer om at krydre eftermiddagen med noget mere fagligt samt invitere på en god middag i hyggeligt selskab om aftenen. Så sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen d. 16.juni. Husk næste roadshow 5. april 2018 om EU’s persondataforordningen – se boksen.

KKF SJÆLLAND Formand Kirsten Sillehoved:

Siden sidst Der har været ”vintertide” i Region Sjælland. De fleste klinikker er beskæftiget med akkreditering og persondataforordningen. De skal have førstehjælpskurser afholdt og set på de juridiske krav i forbindelse med persondataforordningen. DKF og NIKKB kommer med roadshow om forordningen torsdag den 22. marts kl. 18:00 på Liselund Mødeog Kursuscenter i Slagelse. Læs mere i boksen.

Inden arrangementet bedes deltagere læse minimum DKF’s manual fra www.danskkiropraktorforening.dk/itsikkerhed

Læs mere om tid og sted på: www.danskkiropraktorforening.dk/arrangementer eller kontakt din kredsbestyrelse

Annonce

Volapyk

der koster dig penge

”Hvis din teleudbyder sender dig regninger, der er lige så lange som et ondt år og pakket med uforståeligt volapyk – så bør du være ekstra opmærksom. Der er faktisk ingen gode grunde til at gøre ganske enkel information kompliceret. Hvis din teleregning er uigennemskuelig, udgør den ikke bare et irritationsmoment, den øger også sandsynligheden for, at du kommer til at betale for ydelser, du ikke bruger.” Thorben G. Jensen, direktør for ipnordic A/S.

horben G. Jensen, CEO i televirksomheden ipnordic A/S, smiler og fortsætter. ”Det burde naturligvis ikke være svært. Når du sender en faktura til en kunde, skal der ikke være skyggen af tvivl om, hvilken vare kunden har fået for pengene.” Det lyder meget godt. Men desværre er der mange eksempler på, at det kan være ganske svært at afkode, hvad man reelt betaler for teleydelser. Fakturaen kan være meget omfattende og have de enkelte elementer udspecificeret i et indforstået teknisk sprog, som de fleste kunder, af indlysende grunde, næppe har forudsætninger for at forstå.

Høj pris for ingenting

Ofte er det først i forbindelse med et skift af te-

leudbyder, at kunden opdager problemerne. ”Når vi hjælper kommende kunder med at få overblik over deres nuværende løsning, sker det som regel ud fra en faktura fra deres nuværende leverandør. Det viser sig ganske ofte, at folk eksempelvis betaler mange penge for analoge linjer, de ikke længere bruger og ikke har brugt længe. Det kan være fordi, de har flyttet deres alarm og dankortterminal over på nettet, eller har det kørende via simkort. Men fakturaerne er så svære at gennemskue, at kunden blot har resigneret og betalt,” fortæller Thorben G. Jensen og fortsætter: ”Juridisk set er der ikke meget at stille op. Men uanset om det skyldes tvivlsom moral, en uheldig forglemmelse eller blot

almindelig inkompetence fra teleudbyderens side, er faktum, at det har kostet kunden penge. Ofte gennem længere tid.” Kræv gennemskuelighed

En del af forklaringen på, hvordan det kan lade sig gøre at give kunderne en relativt dårlig service på denne front og alligevel slippe helskindet fra det, skal findes i de kontraktlige bindinger, som er almindelige i telebranchen. Ofte er kunden bundet i flere år. Hos ipnordic har man valgt en model uden kontraktlige bindinger. ”Vi er til eksamen, hver gang vi sender en faktura. Hvis kunderne synes, den er uforståelig, kan de flytte uden videre. Derfor er vores fakturaer enkle: alle

faste omkostninger betales kvartalsvis forud, mens forbrug og abonnementer betales månedligt bagud. Hver ydelse, der skal betales, er beskrevet på en lavpraktisk og let forståelig måde,” fortæller Thorben G. Jensen og slutter: ”En regning fra din teleudbyder skal som udgangspunkt ikke være sværere at

forstå end en kassebon fra en dagligvarebutik. Er den det… skal du overveje en anden udbyder.”

Tlf. 89 10 10 10 www.ipnordic.dk

ipnordic • leverer telefoni og internet til danske erhvervskunder • er i solid vækst og beskæftiger pt. 100+ medarbejdere • tilbyder fastnet, mobiltelefoni, omstillingsanlæg og internet • bygger deres forretning på at tilbyde telefoni uden kontraktlige bindinger og med 30 dages fuld returret • har et servicekoncept, hvor de tilbyder 24 timers support, året rundt og svarer kald inden 15 sekunder • er pioner inden for markedet for ip-telefoni • udvikler selv al software • tilbyder specielle produkter som sekretærservice og GPS flådetracking, til optimering af kundeservice og arbejdsprocesser

Salg og service af kiropraktisk udstyr Salg af chockbølgeudstyr og ultralydsudstyr • Behandlingsborde fra Lloyd, Atlas,Thuli og Zenith og Gyrst Fusion • Gonstead: Knee Chest, Pelvic Bench • Cervical Chair - design Peter Gyrst • Service på alle typer borde • Gode priser på renoverede borde og stort reservedelslager • Chockbølgeudstyr fra EMS og Richard Wolf - til både radierende og fokuserede chockbølgebehandling • Ultralydsudstyr fra Alpinion • Mulighed for leasing af udstyr

Mail@flautomatic.dk