traditionstab, modernitet, ændrede livsvaner og -mønstre. Og i alle mulige ønsker om at sætte noget i gang for at nå nogen. Vurdering af sig selv og omverdenen er blevet dagligkost. Derfor må vurderingerne også understøttes af mere viden om både „dem“ og „os“. Ellers har vi kun egne tolkninger, generaliseringer, fornemmelser, enkelttilfælde og anekdoter at gå ud fra. Navnlig fortolkninger og generaliseringer er der nok af. Men holder de? Ofte tjener de til at forklare og forsvare egen praksis, og ønskes derfor ikke undersøgt. Er det f.eks. rigtigt, at mange ikke forstår, hvad kirken siger? Tænk, hvis de har forstået det, men ikke synes det er umagen værd. Faktisk ved vi meget lidt om, hvad folk tænker ved det, vi gør. Per Salomonsen og Cecilie Rubow er nogle af de få, der på hver deres måde har prøvet at stikke lidt dybere. Der er rigeligt at undersøge. Jeg ville f.eks. gerne vide noget om: Religionspædagogik. Hvad lærer folk af undervisning og lettilgængeligt materiale? Lærer de noget andet af at være med i noget, i samtalegrupper, gudstjenesteforbe46 | Kirke & identitet 2010/2011
redelse og udvikling, diakonalt arbejde? Mange af os er jo faktisk kommet tættere på kristendom ved at arbejde med noget. Hvad er udbyttet af de to måder at lære på? Og hvad er succeskriteriet for læring? At man gør noget? Kan fortælle noget? Hvad fortæller de i så fald? Hvis man mangler materiale til undersøgelsen, kan man jo medinddrage kirker, som lader folk lære ved at deltage dem aktivt, i stedet for ved regulær undervisning. F.eks. den Katolske kirke i Danmark. Sognetilknytning. Hvad betyder det, at de fleste danskere kommer oftere i andre kirker end i deres sognekirker? Betyder det noget for deres forventninger til sognet? Ser de ting ude, som de er misundelige over, undrer sig over? Og hvordan samler sognet noget af den viden ind og forstår sin egen opgave i forhold til den? Innovationer. I sognene skabes mange nye formidlingsformer og arbejdsformer. Men det sker lokalt, der er sjældent nogen systematisk vidensindsamling og derfor heller ikke formidling på tværs. Det er sårbart: Hvis et