DEBATmagasin 2011/2012: Værdier

Page 31

Mennesker har altid hjulpet andre mennesker i nød; det er simpelthen forkert at kalde det en kristen opfindelse.

teismen. Eller man kan måske sige, at monoteismens dårligdomme lærte europæerne, at troen på én Gud bør opfattes sådan, at den rummer mange forskellige fortolkningsmuligheder. Således forstået kan den hindre, at én religiøs retning tager monopol på sandheden. Men det har været en dyrekøbt erfaring at nå så vidt. Den grænseoverskridende kærlighed Monoteismen var selvfølgelig ikke kun af det onde. Den var også forudsætningen for den kristne universalisme eller „det grænseoverskridende“, som jeg vil kalde det. Den jødiske tro er forbeholdt jøder; den er etnisk begrænset. Kristendommen opgav det etniske og åbnede sig for alle. Den opgav skellet mellem rent og urent og blev et fællesskab af forskellige. Det viser sig på alle ledder og kanter. I modsætning til jødedom og islam er de kristne hellige skrifter ikke knyttet til ét sprog, men bliver hele tiden oversat. I evangelierne er Jesus altid på farten; han har ingen sted at bo, tværtimod trækker han sine tilhængere med ud på vejen, væk fra stederne, væk fra bindingerne, væk fra grænserne, hvad enten det er grænsen mellem jøder og hedninger, mellem retfærdige og syndere eller mellem rige og fattige. Menigheden er 30 | Værdier, Værdier, værdier 2011/2012

et fællesskab af forskellige, som kræver, at alle tager hensyn til alle. Konflikter kan ikke undgås; menigheden er endnu ikke Guds rige. Men den fælles erfaring, at livet blev nyt, da man kom til tro på Kristus, vejer tungere end alle de tidligere forskelle. Det grænseoverskridende viser sig mest fornemt i den værdi, man nok især forbinder med kristendommen: næstekærligheden. Mennesker har altid hjulpet andre mennesker i nød; det er simpelthen forkert at kalde det en kristen opfindelse. Men spørgsmålet har været, hvilke andre mennesker man skulle hjælpe – familie og venner? – naboerne i landsbyen? – alle andre jøder, grækere, romere ... danskere? Nej, siger kristendommen, man skal hjælpe enhver, der har brug for hjælp. Der er netop ingen grænse! Tidsfristen er overskredet Monoteismen og det grænseoverskridende kan vi nok nikke genkendende til; det er værre med den sidste af de tre forestillinger. De kristne i Det Nye Testamente forventede, at de levede ved tidernes ende, at Kristus snart ville vende tilbage for at holde dom, og at jorden ville


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.