Hvis man som soldat har været vidne til overgreb og har militær styrke til at gøre noget, men er blevet pålagt passivitet, kan der opstå store samvittighedskvaler, og hele ens værdisæt kan nærmest blive maltrakteret
Orlovspræsten repræsenterer for nogen en sammenhæng mellem kristendom og nationalitet. Ser du selv en sådan sammenhæng? – Nej, det gør jeg ikke. Jeg er bevidst om, at kristendommen er forankret i Grundloven, men jeg overvejer faktisk, om vi skulle afkoble tingene og skille stat og kirke. De to ting hører ikke sammen. Her i Danmark, hvor vi er et stammefolk under pres, er det mit indtryk, at vi dækker os under religion, og det er med til at skabe blokeringer. Man kan nemt mobilisere følelser omkring dette at være en stamme, og jeg mener, at vi skal udfordres mere på selvforståelsen. Jeg er meget betaget af USA, hvor man som indvandrerland har besluttet, at hvis man forpligter sig på samfundet og forfatningen, betyder den religiøse observans meget mindre.
Har din egen tro ændret sig gennem erfaringen med krig? – Nej, men man mærker da en vis fatalisme. For man ved aldrig, hvornår ens lod er trukket ud. Har det fået dig til at tvivle på, om almagten er til? – Nej, det har det ikke.
Torben Ørting Jørgensen f. 1959. Uddannet i det danske forsvar og blev i 2006 udstationeret til Bagdad som admiral. I 2008 ragede Torben Ørting Jørgensen uklar med NATOS ledelse, idet han i for høj grad gav sine meninger til kende. I dag arbejder han hos Mærsk som leder af afdelingen for specialkonstruerede skibe. Har tidligere været medlem af Menighedsrådet i Holmens Kirke.
Et debatmagasin | 27