Beskæftigelsesplan 2021

Page 1

BeskĂŚftigelsesplan 2021


Indhold Forord............................................................................................................................................................. 3 Udfordringer på det lokale arbejdsmarked...................................................................................... 4 Ministerens mål i 2021............................................................................................................................ 5 Fokuspunkter og nye tiltag i 2021..................................................................................................... 6 Investeringer skal hjælpe flere i job................................................................................................... 9 Borgeren i centrum................................................................................................................................... 10 Samarbejdet med virksomhederne er nøglen til succes............................................................ 11 Jobcenter Odder kan ikke løse opgaven alene............................................................................... 13 Budget 2021............................................................................................................................................... 15

2


Forord Covid-19 pandemien har vendt op og ned på det danske arbejdsmarked. For et år siden var beskæfti­ gel­sen høj og ledigheden lav, men nu er virkeligheden en helt anden. Ledigheden er steget, og virksomheder i flere brancher er pressede af manglende ordrer og tvungne nedlukninger. Regeringens hjælpepakker, lønkompensationsordninger og trepartsaftalen om en midlertidig arbejdsfordelingsordning har holdt hånden under mange virksomheder, men konsekvenserne af pandemien har alligevel sat sine tydelige spor på arbejdsmarkedet. I Odder står vi også over for nogle helt andre udfordringer på arbejdsmarkedet, end vi forventede for et år siden. Ledigheden steg kraftigt i foråret 2020, og selv om den nu ser ud til at være toppet, forventer vi at have flere ledige i 2021 end i perioden før Covid-19 pandemien. Derfor vil vi i Arbejdsmarkedsudvalget i 2021 sætte særligt fokus på konsekvenserne af pandemien, så vi politisk kan understøtte, at den aktuelle krise bliver så kortvarig som muligt. Vi vil styrke indsatsen over for borgerne tæt på arbejdsmarkedet, så de hurtigst muligt kommer tilbage i job. Vi vil have fokus på opkvalificering til de unge og ufaglærte, som er særligt hårdt ramt af ledighed. Og vi vil styrke det virksomhedsrettede samarbejde i de brancher, der på trods af den aktuelle situation har behov for arbejdskraft. I 2021 vil vi naturligvis også have fokus på beskæf­ti­ gel­ses­politikken i et bredere perspektiv. Vi vil arbejde for at give flest mulige borgere en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet, og ud over borgerne tæt på arbejdsmarkedet vil vi særligt prioritere fem fokuspunkter: En værdig sagsbehandling af borgerne, en styrket indsats for de unge, en styrket indsats for personer med funktions­nedsættelser, en strammere praksis på sygedagpengeområdet og flere ordinære timer.

Samtidig vil vi understøtte væksten i de lokale virksomheder ved at servicere virksomhederne med rekruttering af arbejdskraft med de rette kompetencer, opkvalificering af medarbejdere og fastholdelse af sygemeldte. Vi vil også styrke samarbejdet med civilsamfundet og de lokale frivillige foreninger, og endelig vil vi bidrage til borgerdemokratiet ved at inddrage borgernes ideer og holdninger i konkrete elementer af beskæftigelsesindsatsen fremover. Odder Kommune står over for flere udfordringer på arbejdsmarkedet i de kommende år. På den korte bane skal flere ledige finde nyt job, og flere brancher er pressede af den aktuelle krise. På den længere bane står Odder Kommune og virksomhederne i Odder over for udfordringer med at skabe tilstrækkelig vækst i arbejdsstyrken og beskæftigelsen, så virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Virksomhederne stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer, og det stiller krav til jobcentret, de ledige og virksomhederne om at sikre den nødvendige opkvalificering. Med Beskæftigelsesplan 2021 har Arbejdsmarkeds­ udvalget sat en politisk retning for at skabe den bedst mulige indsats for flest mulige borgere inden for den givne økonomiske ramme.

Linda Ann Wienand Formand for Arbejdsmarkedsudvalget

Generelt vil vi med beskæftigelsesindsatsen støtte borgerne i at skabe en tilknytning til arbejdsmarkedet, uanset om borgerne er jobparate eller på kanten af arbejdsmarkedet. Vi vil støtte borgerne i at mestre eget liv og bidrage til fællesskabet. Og vi vil skabe helhedsorienterede løsninger for borgerne i et tværgående samarbejde med sundhedsområdet, det specialiserede socialområde og familieområdet, hvor det er relevant.

3


Udfordringer på det lokale arbejdsmarked Ved indgangen til 2021 står Odder Kommune over for en række udfordringer på det lokale arbejdsmarked, som vil have betydning for jobcentrets indsats i 2021 og årene frem. På kort sigt vil konsekvenserne af Covid-19 pandemien og den delvise nedlukning af Danmark i foråret 2020 præge arbejdsmarkedet og borgernes mulighed for at komme i job. Ledigheden er steget, og efterspørgslen efter arbejdskraft er faldet i nogle brancher, men der er et fortsat og uændret behov for kvalificeret arbejdskraft inden for andre brancher. Højere ledighed De seneste år har ledigheden været lav i Odder, men som følge af Covid-19 pandemien steg ledigheden markant i foråret 2020. I august 2020 var der 388 ledige i Odder, svarende til en ledighed på 3,6% af arbejdsstyrken. Siden august 2019 er ledigheden steget 1,0%-point i Odder. Ledigheden i Odder er dog fortsat lavere end gennemsnittet i Østjylland. Fortsat jobomsætning Uanset konjunkturerne er der jobåbninger og jobomsætning på arbejdsmarkedet. I Odder er der i gennemsnit lagt 36 nye stillinger på Jobnet hver måned i 2020, og jobomsætningen viser, at knap 200 job i gennemsnit er blevet besat med en ny med­ arbejder hver måned fra januar til maj 2020. Mangel på kvalificeret arbejdskraft På trods af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er der fortsat mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere brancher. Inden Covid-19 pandemien ramte det danske arbejdsmarked, havde virksom­ heder i Østjylland fra juli 2019 til marts 2020 11.460 forgæves rekrutteringer, hvor de ikke kunne finde en med­arbejder med de ønskede kvalifikationer.

4

I et mere langsigtet perspektiv vil den demografiske udvikling i Odder præge mulighederne for vækst på det lokale arbejdsmarked. Odder ligger centralt i Østjylland, hvor der generelt er mange job og god jobomsætning, og beskæftigelsen i Odder er steget let de seneste år. Men Jobcenter Odder og virksomhederne i Odder står også over for udfordringer med at skabe tilstrækkelig vækst i arbejdsstyrken og beskæftigelsen og imødekomme den forventede mangel på arbejdskraft med de rette kompetencer. Flere ældre Pr. 1. januar 2020 var der 22.844 indbyggere i Odder Kommune. Befolkningstallet er steget de seneste år, og befolkningstallet forventes fortsat at stige de kommende år. Stigningen forventes primært at være blandt borgere over 65 år, mens antallet af børn og unge og borgere i den erhvervsaktive alder kun forventes at stige i mindre omfang. Let stigende arbejdsstyrke Ultimo 2018 var der 11.439 personer i arbejdsstyrken i Odder. De seneste år er arbejdsstyrken steget let, og med den forventede udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder forventes arbejdsstyrken fortsat at stige let de kommende år. Let stigende beskæftigelse Ultimo 2018 var der 11.182 beskæftigede med bopæl i Odder Kommune. De seneste år er beskæftigelsen blandt borgerne i Odder steget let. Tilsvarende er antallet af arbejdspladser i Odder steget de seneste år, og ultimo 2018 var der 7.884 arbejdspladser i Odder. Men konsekvenserne af Covid-19 pandemien forventes at medføre et mindre fald i beskæftigelsen og antallet af arbejdspladser de kommende år.


Ministerens mål i 2021 Beskæftigelsesministerens mål sætter fokus på de områder, hvor der efter ministerens vurdering er særligt behov for en styrket indsats i de kommende år. Ministeren har udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for indsatsen i 2021. Målene for 2021 er fastlagt ud fra den aktuelle situation på arbejdsmarkedet, som nu er en helt anden end før Covid-19 pandemien. Beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet i en periode, og ledigheden er

pludselig højere, end den har været i flere år. Målene skal derfor være med til at understøtte, at krisen ikke bider sig fast længere end nødvendigt, og at de ledige kan komme hurtigt tilbage i job. Ministerens mål danner naturligvis rammerne for de beskæftigelsespolitiske mål og indsatsområder i Jobcenter Odder i 2021. Indsatsen for at nå målene er derfor en integreret del af indsatsen i jobcentret.

Mål 1: Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

Mål 4: Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Både de mennesker, der rammes af krisen, og borgere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, skal opleve at få en modtagelse og indsats i jobcentrene, som er meningsfuld og tilrettelagt efter de behov, den enkelte har.

VIVE’s seneste rapport om handicap og beskæftigelse viser, at det i 2016 kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job, mod knap 8 ud af 10 blandt personer uden handicap. Samtidig viser rapporten, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt, at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap.

Mål 2: Flere ledige skal opkvalificeres Covid-19 er gået hårdt ud over mange lønmodtagere, og nedgangsperioden bør bruges til at ruste de ledige til bedre tider efter krisen. Der bør derfor særligt investeres i opkvalificering af de ufaglærte ledige for at sikre, at der også er brug for dem på fremtidens arbejdsmarked. Mål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende Det er helt centralt, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig til­knyt­ning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.

Mål 5: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt – ikke hvilken kommune de ledige bor i.

5


Fokuspunkter og nye tiltag i 2021 I 2021 vil Odder Kommune gennemføre flere nye tiltag på beskæftigelsesområdet. Samtidig har kommunen fastsat fem fokuspunkter for 2021, som vil blive prioriteret højt i indsatsen.

Fem fokuspunkter i indsatsen Arbejdsmarkedsudvalget i Odder Kommune og Jobcenter Odder har fastsat følgende fokuspunkter for indsatsen i 2021: En værdig sagsbehandling I 2021 vil Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret sætte særligt fokus på beskæftigelsesministerens nye mål om en værdig sagsbehandling. En værdig sagsbehandling betyder blandt andet, at: medarbejderne har en respektfuld tilgang til borgerne medarbejderne er godt forberedte til alle møder med borgerne medarbejderne er lovmedholdelige i alle opgaver Arbejdsmarkedsudvalget vil følge jobcentrets sagsbehandling og kontakt med borgerne gennem brugertilfredshedsundersøgelser, hvor borgerne bliver spurgt til deres møde med jobcentret. Samtidig ønsker Arbejdsmarkedsudvalget at inddrage borgerne i udviklingen af beskæftigelsespolitikken i Odder. Her vil udvalget invitere et antal borgere til møde for at høre om borgernes erfaringer med jobcentret og deres forslag og ideer til indsatsen fremover. En værdig sagsbehandling af borgerne understøttes af, at Odder Kommune i 2020 har ansat en borgerråd­ giver. Borgerne i Odder kan søge råd og vejledning hos borgerrådgiveren, som vil hjælpe med at forstå borgerens sag og fremme kommunikationen mellem borger og kommune. En styrket indsats for unge Arbejdsmarkedsudvalget har kontinuerligt fokus på, at de unge i Odder kommer hurtigst muligt i ordinær uddannelse eller ordinært job. I beskæftigelsesindsatsen får de unge en individuel, sammenhængende og koordineret indsats, og alt efter den enkeltes behov

6

tilrettelægges indsatsen på tværs af faglighederne i ungeenheden. Ungeenheden har fokus på en tidlig og forebyggende indsats, tæt og hyppig opfølgning med de unge og en aktiv indsats, hvor de unge aktivt deltager i en målrettet indsats. Samtidig vil ungeenheden styrke indsatsen for at fastholde de unge i uddannelses­ forberedende aktiviteter, uddannelse eller lønnede timer. Her understøtter jobcentrets investering på ungeområdet indsatsen med flere holdforløb, flere individuelle forløb og flere jobkonsulentressourcer til at hjælpe de unge ud i virksomhederne i praktik eller lønnede timer. En styrket indsats for personer med funktionsnedsættelser Beskæftigelsesministeren har valgt at videreføre målet fra 2020 om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret vil også at styrke den lokale indsats for borgere med funktionsnedsættelser. Med inspiration i projektet ”Et mere rummeligt arbejds­ marked for borgere med handicap” vil jobcentret tilbyde borgere med funktionsnedsættelser en personlig jobformidler. Jobformidleren kan etablere en virksomhedsrettet indsats med fokus på ordinære timer, og derigennem hjælpe borger og virksomhed til at se mulighederne ved at ansætte en borger med funk­ tions­nedsættelse. Som et led heri kan jobformidleren arbejde med at afdække borgerens behov for skånehensyn og vejlede om de handicapkompenserende ordninger. En del af borgerne med handicap er i fleksjobordningen, og jobcentret vil derfor have et særligt fokus på disse borgere i fleksjobindsatsen. Herunder kan jobcentret henvise borgere til andre aktører, som har særlige erfaringer med målgruppen. Herudover vil jobcentret deltage i landsdækkende initiativer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder den landsdækkende kampagne med fokus på handicap og job, hvis denne gentages i 2021.


Fokuspunkter og nye tiltag i 2021 En strammere praksis på sygedagpengeområdet

Styrket indsats for borgere tæt på arbejdsmarkedet

Sygedagpengelovens §7 kan anvendes mere eller mindre stramt i vurderingen af borgernes brede arbejds­ evne. Jobcentret har i 2019 og 2020 strammet praksis i forhold til vurderingerne efter §7, og det har allerede haft effekt, men lovgivningen kan anvendes endnu strammere end i dag.

Covid-19 pandemien og den delvise nedlukning af Danmark i foråret 2020 medførte blandt andet, at ledigheden pludselig steg markant. I Odder ramte ledigheden primært dagpengemodtagerne og de jobparate kontanthjælpsmodtagere, men også de uddannelsesparate unge og borgerne i fleksjob blev ramt. Jobmulighederne er gradvist forbedret siden foråret 2020, men i 2021 forventes fortsat et højere ledighedsniveau end før pandemien.

I 2021 vil Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret have fokus på at styrke kommunens praksis i forhold til den brede vurdering af borgernes arbejdsevne. Hvis en borger vurderes at være uarbejdsdygtig inden for sit hidtidige arbejdsområde, men borgeren godt kan arbejde inden for andre områder, vil jobcentret frem­ over lukke sygedagpengesagen hurtigere. I stedet vil borgeren blive vejledt mod beskæftigelse inden for et nyt område, som borgeren kan varetage. Flere ordinære timer Arbejdsmarkedsudvalget og jobcentret vil have fokus på, at flere ledige opnår ordinære timer i en virksomhed. Mange ledige i Odder Kommune er i dag i virksomhedspraktik på vejen tilbage til arbejdsmarkedet, men det gavner borgerne, når de opnår ordinære timer i kombination med eller i stedet for virksomheds­ praktik. Borgere med ordinære timer er tættere på det ordinære arbejdsmarked, og ordinære timer er et naturligt skridt på vejen mod job. For at opnå dette vil jobcentret i 2021 prioritere virksomhedspraktikker, hvor virksomhederne er positivt indstillet på, at praktikken fører til lønnede timer for borgeren inden for en rimelig tidshorisont. Jobcentrets jobkonsulenter vil derfor have styrket fokus på lønnede timer i samarbejdet med virksomhederne allerede ved etablering af praktikker.

Nye tiltag Med udgangspunkt i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet vil Odder Kommune gennemføre tre særlige tiltag i 2021.

Regeringens hjælpepakker, lønkompensations­ ordninger og trepartsaftalen om en midlertidig arbejdsfordelingsordning har hjulpet virksomhederne med at forebygge afskedigelser i 2020, men der er også behov for, at jobcentrene styrker indsatsen for at hjælpe de ledige i job. Da en forholdsvis stor andel af de ledige er unge eller ufaglærte, vil jobcentret have særligt fokus på opkvalificering til de ledige med færrest formelle kompetencer: Ordinær uddannelse til de unge Uddannelsesløft Voksenlærlingeforløb Jobrotationsforløb Korte erhvervsrettede kurser Styrkelse af basale færdigheder i læsning, skrivning, regning, it og engelsk Jobcentret vil lave en tidlig kompetenceafklaring af alle nyledige og tilbyde alle ledige et undervisningsforløb om cv og jobsøgning. Jobcentret kan også tilbyde et iværksætterforløb hos UdviklingOdder til de ledige, der er interesserede i at starte egen virksomhed. I den virksomhedsrettede indsats vil jobcentret have fokus på de brancher, hvor der på trods af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet er eller forven­ tes at blive behov for arbejdskraft. Her vil jobcentret have særligt fokus på at opkvalificere de ledige med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger eller vil komme til at efterspørge i fremtiden.

7


Fokuspunkter og nye tiltag i 2021 For at sikre størst mulighed for bevægelse på arbejds­ markedet vil jobcentret fortsat samarbejde med de omkringliggende jobcentre om rekruttering til virksomhederne, brancherettede forløb og eventuelt job­ messer og kampagner. Styrket brug af ledige som vikarer Odder Kommunes arbejdspladser inden for Sundhed og Omsorg, på skoleområdet og på daginstitutions­ området anvender ofte vikarer til at varetage arbejds­ opgaver ved sygdom og ferie blandt personalet. I budgetforliget for 2021 har Byrådet besluttet, at arbejdspladserne fremover skal rekruttere en del af deres vikarer blandt ledige borgere i Odder. Hermed vil kommunen spare udgifter til offentlig forsørgelse til de borgere, som arbejder som vikarer, og flere borgere vil få en aktiv tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcentret vil derfor etablere et samarbejde med de relevante kommunale arbejdspladser, så flere ledige borgere opnår ordinære timer som vikarer. Herunder kan jobcentret opkvalificere borgerne til at varetage arbejdsopgaverne, hvis de har behov for det.

8

Mere virtuel kontakt Covid-19 pandemien og den delvise nedlukning af Danmark gjorde det pludselig nødvendigt for jobcentrene at skabe virtuel kontakt til borgerne. I 2021 forventes borgerne igen at kunne og skulle møde personligt frem til samtaler og undervisningsforløb, men jobcentret vil bruge de gode erfaringer fra nedluknings­perioden og fastholde en kombination af personligt fremmøde og virtuel kontakt. Kontakten til borgerne skal naturligvis differentieres i forhold til borgernes behov og emnet for kontakten. Men jobcentret vil fortsat holde virtuelle samtaler med borgerne og gennemføre virtuelle undervisningsforløb. Herunder vil jobcentret udbyde webinarer om specifikke emner, som borgerne kan deltage i hjemmefra, mens det kører, eller efterfølgende se via jobcentrets hjemme­side. På denne måde kan borgerne have let adgang til ekstra undervisning i eksempelvis jobsøgning eller stresshåndtering, når det passer borgerne selv.


Investeringer skal hjælpe flere i job I 2018 besluttede Byrådet i Odder Kommune at bevilge midler til, at Jobcenter Odder kan investere i beskæftigelsesindsatsen fra 2019 til 2022. Formålet med investeringerne er at hjælpe flere i job og dermed nedbringe udgifterne til offentlig forsørgelse ved at investere i: Sygedagpengeindsatsen Ungeindsatsen Integrationsindsatsen Indsatsen for borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet Omlægning af jobcentrets egne beskæftigelsestilbud Erfaringerne fra 2019 og 2020 viser, at investe­rin­ gerne på sygedagpengeområdet og integrations­ området har givet positive gevinster for indsats og økonomi. Investeringerne i unge og borgere længere væk fra arbejdsmarkedet har endnu ikke vist samme tydelige resultater. Men her har jobcentret igangsat helt nye initiativer siden 2019, og erfaringer fra andre kommuner viser, at det tager tid, før investeringer i disse målgrupper giver resultater. Hertil kommer, at Covid-19 pandemien har presset arbejdsmarkedet og dermed borgernes jobmuligheder. Baseret på erfaringerne fra 2019 og 2020 vil jobcentret i 2021 arbejde videre i samme retning, som blev sat med opstarten af investeringerne i 2019. På sygedagpengeområdet har jobcentret investeret i tre ekstra sagsbehandlere og en tilbudsmedarbejder. Her vil jobcentret fortsat have et realistisk antal sager pr. medarbejder, så sagsbehandlerne har mulighed for en tidlig og fastholdende indsats samt mulighed for at arbejde i dybden med sagerne. Samtidig vil jobcentret fortsat styrke de interne tilbud til sygedagpengemodtagerne, så forløb og individuelle samtaler understøtter sygedagpengemodtagernes vej tilbage til arbejdsmarkedet. Endelig vil jobcentret fortsat have et stærkt ledelsesmæssigt fokus på indsatsen. På ungeområdet har jobcentret investeret i en halv stilling som tilbudsmedarbejder og en halv stilling som

jobkonsulent for at styrke den aktive indsats for de unge. Også her vil jobcentret fortsætte investeringen, der har givet jobcentret mulighed for at oprette et nyt internt tilbud og flere individuelle forløb til de unge. Samtidig vil jobcentret fortsat have flere ressourcer til at hjælpe de unge ud i virksomhederne i praktik eller lønnede timer. For borgerne længere væk fra arbejdsmarkedet vil jobcentret fortsat arbejde med at nedbringe antal ledighedsydelsesmodtagere ved at finde flere fleksjob og sikre et godt match mellem den ledige og fleksjobbet. Samtidig har jobcentret fortsat en stor opgave i at finde nye fleksjob til de borgere, der ophører i et fleksjob, og en stor opgave i at skabe progression i de eksisterende fleksjob. Endelig vil hele jobcentret fortsat arbejde med fokus på, at borgerne fra første ledighedsdag skal orienteres mod det ordinære arbejdsmarked, så mulighederne for et ordinært job er afprøvet, inden borgerne visiteres til fleksjobordningen. På integrationsområdet ophører investeringsindsatsen som planlagt ved udgangen af 2020, da antallet af integrationsydelsesmodtagere er lavt i Odder. I 2021 vil jobcentret fortsat arbejde med en helhedsorienteret og virksomhedsrettet indsats til flygtningene, ligesom jobcentret fortsat vil have systematisk fokus på at rådgive flygtningene om repatrieringslovens muligheder for at vende tilbage til oprindelseslandet. Omlægningen af jobcentrets egne beskæftigelses­ tilbud blev gennemført i 2019, og i 2021 vil jobcentret fortsat prioritere den virksomhedsrettede indsats højt. Herunder vil jobcentret fortsat samarbejde med de kommunale institutioner om praktik- og løntilskuds­ pladser i ”Giv plads”, og styrke samarbejdet med private og offentlige virksomheder om enkeltpladser og brancherettede forløb som eksempelvis et SOSU-forløb i Odder Kommune. Endelig har den aktuelle situation på arbejdsmarkedet betydet, at jobcentret til budget 2021 har stillet forslag om en investering i en ekstra medarbejder til indsatsen for borgere tæt på arbejdsmarkedet, da antallet af ledige er steget markant.

9


Borgeren i centrum Kerneopgaven i Jobcenter Odder er at understøtte, at borgerne kommer i uddannelse eller job. Jobcentret løser opgaven gennem: Aktivt medborgerskab Fundamentet for den borgerrettede indsats i Jobcenter Odder er aktivt medborgerskab. Det betyder, at jobcentret har respekt for og tillid til hver enkelt borger, og jobcentret understøtter, at den enkelte har viljen, evnerne og mulighederne for at tage ansvar for eget liv. Fokus på uddannelse og job Fra første ledighedsdag har jobcentret fokus på, at borgerne skal i uddannelse eller job. Jobcentret tager udgangspunkt i borgenes tilknytning til arbejdsmar­ kedet og giver alle borgere en individuel indsats ud fra den enkeltes forudsætninger. Borgerne tættest på arbejdsmarkedet er ofte klar til ordinær uddannelse eller ordinært job efter et kort forløb, mens vejen til uddannelse eller job kan være lang for borgerne længst fra arbejdsmarkedet. Her tager indsatsen udgangspunkt i at skabe eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, og indsatsen er ofte tværfaglig, så der også tages hånd om eventuelle andre udfordringer, der har betydning for den enkeltes ledighedsforløb. Samarbejde med virksomhederne Virksomhederne spiller en helt central rolle i forhold til, at borgerne kommer i uddannelse eller job. Virksomhederne har løbende konkrete jobåbninger, som de ledige borgere kan komme i spil til. Hvis borgerne ikke har de rette kompetencer, kan jobcentret medvirke til at opkvalificere borgerne med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Modsat kan virksomhederne bidrage med at give borgerne kendskab og tilknytning til arbejdsmarkedet. Forpligtende tværfaglig indsats Borgere langt fra arbejdsmarkedet har ofte andre problemer end ledighed, og de er ofte i kontakt med flere forvaltninger i Odder Kommune. Jobcentret indgår derfor i et forpligtende tværfagligt samarbejde med de øvrige forvaltninger, så der også kan tages hånd om eventuelle andre problemer, der har betydning for borgerens ledighedsforløb.

10

Indsatsen i Jobcenter Odder er organiseret med borgeren i centrum. Jobcentrets sagsbehandlere, jobkonsulenter, tilbudsmedarbejdere og mentorer er organiseret i opgavefællesskaber, hvor medarbejderne samarbejder om en helhedsorienteret og jobrettet indsats for hver borger. Opgavefællesskaberne er organiseret i fire teams: Team Jobklar (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere) Fleksjobteamet (ledighedsydelsesmodtagere og borgere i fleksjob) Team Job og udvikling (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbsborgere og integrationsydelsesmodtagere) Sygedagpengeteamet (sygedagpenge og jobafklaring) Udgangspunktet for indsatsen er en værdig sagsbehandling baseret på mening, tillid og relation. Det betyder, at aktiviteter og mål skal give mening for den enkelte borger, og at medarbejderne har tillid til, at borgerne tager aktivt del i deres sag. Alle medarbejdere har fokus på at skabe en god relation til den enkelte borger, og for at understøtte relationerne har jobcentret fokus på at sikre, at den enkelte borger oplever færrest mulige skift af sagsbehandler og jobkonsulent. Indsatsen tilrettelægges individuelt alt efter den enkeltes afstand til arbejdsmarkedet. Indsatsen kan bestå af: Et aktivt kontaktforløb med samtaler og støtte til aktiv jobsøgning Virksomhedsrettet indsats i form af praktik, løntilskud og lønnede timer Vejledningsforløb og coaching – primært i jobcentrets egne forløb Opkvalificeringsforløb, hvor det er relevant


Samarbejdet med virksomhederne er nøglen til succes Et godt samarbejde med virksomhederne er afgørende for at lykkes med at hjælpe borgerne i uddannelse eller job. Jobcenter Odder har derfor et professionelt samarbejde med virksomhederne med udgangspunkt i service til virksomhederne og udvikling af borgerne.

Jobcentret tilbyder virksomhederne følgende services: Én indgang til jobcentret, hvor virksomhederne efter behov kan have én fast kontaktperson i jobcentret, som formidler ønsker og problemstillinger videre til resten af jobcentret. Rekruttering, hvor jobcentret tilbyder hjælp til annoncering af ledige stillinger på Jobnet.dk eller formidling af arbejdskraft, hvor jobcentret udsøger og screener relevante kandidater til konkrete stillinger. Opkvalificering af medarbejdere, hvor jobcentret tilbyder opkvalificering af nyansatte medarbejdere, der kommer fra ledighed, og opkvalificering af eksisterende medarbejdere gennem jobrotationsordningen og voksenlærlingeordningen. Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere, hvor jobcentret tilbyder hjælp til at fastholde sygemeldte medarbejdere og medarbejdere, der er kommet til skade. Herunder tilbyder jobcentret vejledning om forløb og støtteordninger, for eksempel fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, personlig assistance og mentorstøtte. For ledige borgere er en virksomhedsrettet indsats ofte den korteste vej til ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Jobcentret samarbejder derfor med de lokale virksomheder om udvikling af borgernes arbejdsevne gennem praktik- og løntilskudspladser. Pladserne anvendes dels til ledige og sygemeldte tæt på arbejdsmarkedet, der har behov for at afprøve nye jobfunktioner eller brancher, og dels til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet, der har behov for at lære at mestre en hverdag med job.

Et centralt led i den virksomhedsrettede indsats i Odder er samarbejdet med de kommunale arbejds­ pladser i aftalen ”Giv plads”. Her har jobcentret og de kommunale institutioner aftaler om mere end 100 faste aktiveringspladser, der løbende kan henvises borgere til. Kravene til pladserne er, at de skal kunne rumme borgere med andre udfordringer end ledighed, de skal kunne udvikle borgernes arbejdsevne, og de skal tilbyde borgerne en arbejdsplads med tryghed, meningsfuld beskæftigelse og betydning. For at mindske tilgangen til permanent offentlig forsørgelse og udvide arbejdsstyrken samarbejder jobcentret også med virksomhederne om at skabe et rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Her vil jobcentret: Give borgere langt fra arbejdsmarkedet kendskab til arbejdsmarkedet gennem praktik og andre virksomhedsrettede forløb. Hjælpe borgerne langt fra arbejdsmarkedet med at finde ordinære timer og småjob. Skabe fleksjob til flere borgere. Understøtte virksomheder med rådgivning og henvisning af ledige, hvis virksomhederne ønsker at etablere sig som eller omdanne sig til social­ økonomiske virksomheder i Odder. Virksomhedernes behov for arbejdskraft går ofte på tværs af kommunegrænserne. Jobcenter Odder samarbejder derfor med de omkringliggende jobcentre og a-kasserne for at sikre, at virksomhederne tilbydes de bedst egnede kandidater, og at borgerne tilbydes de bedste muligheder for beskæftigelse. Endelig vil jobcentret i 2021 være primus motor i etableringen af et smidigt og handlingsorienteret råd, der kan komme med input til, hvordan jobcentret og andre forvaltninger kan understøtte Odder Kommunes erhvervsstrategi. Rådet vil være et inspirationspart­ nerskab, hvor skiftende interesserenter vil mødes og komme med input til erhvervsudviklingen i Odder.

11


Jobcenter Odder kan ikke løse opgaven alene Jobcenter Odder har behov for at samarbejde med en lang række parter på arbejdsmarkedet for at løse de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Odder og give borgerne en helhedsorienteret indsats.

Samarbejde med de øvrige forvaltninger i Odder Kommune Nogle af de vigtigste samarbejdspartnere for Jobcenter Odder er de øvrige forvaltninger i Odder Kommune. Borgerne langt fra arbejdsmarkedet har ofte sammenhængende og komplekse problemstillinger, som kræver løsninger på tværs af forvaltningerne, hvis borgerne skal lykkes med at komme i beskæftigelse. Jobcentret samarbejder derfor med primært Det Specialiserede Socialområde og Børn og Familie Centret om en helhedsorienteret indsats til disse borgere. Samarbejde med a-kasserne Jobcenter Odder har et tæt samarbejde med a-kasserne om indsatsen for de ledige dagpengemodtagere, og den aktuelle situation på arbejdsmarkedet har kun forstærket behovet for et godt samarbejde. Kravet om en sammenhængende og koordineret indsats betyder, at jobcentret og a-kasserne holder tre fælles sam­taler med hver enkelt ledig i ledighedsforløbet, ligesom jobcentret og a-kasserne samarbejder om den enkeltes plan. Samarbejdet med a-kasserne understøttes af jobcentrets organisering med en brancheopdeling af jobkonsulenterne for de forsikrede ledige og faste kontaktpersoner for hver a-kasse. Samarbejde med andre jobcentre Jobcentret samarbejder løbende med de omkringliggende jobcentre om rekruttering af ledige til virksomhederne og opkvalificeringsforløb for ledige. Siden 2017 har jobcentrene i Østjylland haft et formaliseret og styrket samarbejde om formidling af arbejdskraft. Fra 2018 er dette samarbejde understøttet digitalt af STARs Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG), som giver virksomhederne mulighed for at søge arbejdskraft på tværs af kommunegrænser, og jobcentrene mulighed for at samarbejde om at opfylde virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

12

Partnerskabsaftale Odder Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Aarhus Tech, Learnmark Horsens, Dansk Byggeri, Dansk Industri, UdviklingOdder og LO Odder om etablering af et forpligtende samarbejde om uddannelse og beskæftigelse i bygge og anlægsbranchen og i industrien i Odder Kommune. Med aftalen kan der udvikles initiativer på tværs af kommunens forvaltninger, lokale uddannelsesinstitutioner og organisationer. Aftalen skal blandt andet bidrage til, at flere unge fra Odder Kommune får en læreplads og tager en erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg eller i industrien. Aftalen vil derfor bidrage til at sikre kvali­ ficeret arbejdskraft til bygge og anlægsbranchen og i industrien fremover. Samarbejde i Business Region Aarhus Kommunerne i Business Region Aarhus samarbejder blandt andet med virksomhederne om initiativer og tiltag, der er med til at styrke det østjyske erhvervsliv. Jobcenter Odder deltager i og understøtter initiativer fra Business Region Aarhus – primært i forhold til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Lokalt Koordinerende Samarbejde Odder Jobcentret deltager sammen med repræsentanter for UdviklingOdder, a-kasserne og VEU-uddannelsesinstitutionerne i et Lokalt Koordinerende Samarbejde. Samarbejdet har til formål at styrke det lokale samarbejde mellem beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsesområdet. Målet er, at det daglige arbejde med rådgivning af virksomhederne i praksis udføres i et reelt samarbejde mellem de tre systemer, så der for virksomhederne bliver tale om en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med fokus på virksomhedernes behov i forhold til kompetenceforsyning og vækst. Samarbejdets primære opgave er den udførende virksomhedsrettede indsats, herunder at sikre én indgang for virksomhederne til den offentlige virksomhedsservice. Herudover kan samarbejdet koordinere kampagner om uddannelsesbehov og opkvalificerings­ muligheder, for eksempel ved større anlægs­inve­ste­ ringer eller fyringsrunder.


Jobcenter Odder kan ikke løse opgaven alene Samarbejde med LBF Det Lokale Beskæftigelsesforum består af repræsen­ tanter for arbejdsmarkedets parter, UdviklingOdder, lokale uddannelsesinstitutioner og Dansk Handicap­ forbund i Odder Kommune. I LBF drøftes udviklingen på det lokale arbejdsmarked, virksomhedernes behov for arbejdskraft og opkvalificeringsbehovene i arbejds­ styrken. Herudover giver LBF jobcentret input til, hvor og hvordan jobcentrets virksomhedsservice kan for­ bedres, og LBF medvirker i udvælgelsen og uddelingen af årets rummelige arbejdsplads i Odder. Frivillige erhvervsmentorer Efter indstilling fra Det Lokale Beskæftigelsesforum har Odder Kommune fra 2018 til 2020 bevilget midler til et korps af frivillige erhvervsmentorer. Som følge af Covid-19 pandemien skal indsatsen revitaliseres og fortsættes i 2021. I samarbejde med UdviklingOdder har jobcentret etableret et netværk af frivillige erhvervsledere, der fungerer som mentorer. Erhvervslederne er fra lokale virksomheder, og de repræsenterer en bred vifte af brancher. Mentorerne hjælper sårbare unge på vejen til uddannelse eller job ved at give personlig sparring i forhold til job- og uddannelsesvalg og eventuelt hjælp til samtaler og virksomhedsbesøg. Tanken er, at mentorerne skal stille sig selv og deres netværk til rådighed for de unge – ikke, at de skal ansætte de unge i egen virksomhed.

Samarbejde med frivillige foreninger Jobcenter Odder samarbejder med flere frivillige foreninger om projekter målrettet borgerne: PIFT mentortilbud til unge kvinder på unge- og integrationsområdet (Samarbejde med PIFT, som er udsprunget af et samarbejde mellem Foreningen Nydansker og KVINFO) Kontaktfamilier til enlige og familier på integrationsområdet (Samarbejde med Dansk Røde Kors) ”Hjælp en flygtning nu” erhvervsmentorer til flygtninge (Samarbejde med Foreningen Nydansker)

Samarbejde med RAR Det Regionale Arbejdsmarkedsråd består af repræsen­ tanter for arbejdsmarkedets parter og kommunerne i Østjylland. Det Regionale Arbejdsmarkedsråd føl­ ger udviklingen på arbejdsmarkedet i Østjylland og understøtter beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. RAR sekretariatsbetjenes af Arbejds­ markedskontor Midt- og Nordjylland, der har til opgave at bygge bro mellem politik og konkret indsats i jobcentrene. Jobcentret Odder følger løbende RARs analyser og materialer og deltager løbende i møder og netværks­aktiviteter med AMK Midt- og Nordjylland.

13


14


Budget 2021 Odder Kommunes budget for indsatsen i 2021:

Budget 2021 Brutto

Netto

Kontant- og uddannelseshjælp

37.664.000

29.062.000

Sygedagpenge

49.400.000

30.800.000

738.000

590.000

Ressourceforløb og jobafklaring

29.350.000

23.299.000

Ledighedsydelse

19.150.000

15.380.000

Revalidering

Fleksjob

120.622.000

59.902.000

Førtidspension

106.999.900

103.800.000

Seniorpension

7.199.000

7.199.000

Driftsudgifter og mentor

19.700.000

18.000.000

Beskæftigelsesordninger

500.000

300.000

3.146.000

2.443.000

650.000

500.000

Seniorjob

1.550.000

920.000

FGU

1.740.000

1.740.000

Integration (ydelse)

4.700.000

3.827.000

Integration (program)

2.870.000

0

Ikke-forsikrede i alt

405.978.900

297.762.000

36.200.000

36.200.000

7.600.000

4.500.000

43.800.000

40.700.000

449.778.900

338.462.000

Sociale formål Løntilskud

Dagpenge Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Forsikrede i alt I alt

15


BRUHN Grafisk ApS

5041-0856 SvanemĂŚrket tryksag


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.