D R G NY T – NOVEM B E R 2013
I dette nummer:
• Nyt om udbud • Ældrepleje er/var det hotteste valgtema • Individuel hjælpemiddelrådgivning i Vejen Kommune • Apoteker vil sælge hjælpemidler • 650 søger job på fremtidens plejehjem i Ålborg • Offentlige
ledere og medarbejdere skal lære af hin-
anden
• Vær med til at skrive standarderne for kørestole • Nyt fra Health & Rehab Scandinavia
Nyt om udbud Klarhed over mulighederne for dialog i udbud Ny vejledning om dialog skaber klarhed over, hvornår offentlige ordregivere og leverandører må tale sammen i udbudsprocessen. Vejledningen gør op med myten om, at dialog mellem ordregivere og virksomheder ikke er tilladt, og slår et slag for at få ”det gode købmandskab” tilbage på dagsordenen. Vejledningen redegør for mulighederne for dialog før, under og efter udbud med fokus på praktiske eksempler fra den virkelige verden. LÆS MERE > Ny vejledning om evalueringsmodeller Kan den samme evalueringsmodel bruges hver gang? Hvad er forskellen på prismodeller og pointmodeller? Hvordan kan man vægte kriterierne? Og er der fordele ved at oplyse modellen på forhånd? Disse og en række andre spørgsmål er der svar på i en ny vejledning om evalueringsmodeller, som offentliggøres i dag. LÆS MERE >
Hvad kommer EU’s nye udbudsdirektiv til at betyde for dig? Direktivet sigter blandt andet mod færre omkostninger i udbudsprocessen og mere intelligente udbud. Udbudsreglerne skal moderniseres, så de offentlige ressourcer bliver udnyttet mere effektivt. I december 2011 fremlagde EU-Kommissionen et forslag til nyt udbudsdirektiv, og direktivet forventes at blive vedtaget i starten af 2014. Derefter skal direktivet implementeres i dansk ret i løbet af to år. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en light-udgave af direktivets væsentlige ændringer i forhold til de nuværende regler. LÆS MERE > Ny dom præciserer mulighederne for at rette fejl i tilbud Ny dom fra EU-Domstolen beskriver mulighederne for at rette fejl og mangler i tilbud og ansøgninger. Dommen slår fast, at offentlige ordregivere kan bede tilbudsgivere om at indsende manglende information vedrørende deres tilbud, når dette ikke medfører, at tilbudsgiverne opnår mulighed for at forbedre deres tilbud. Sådan manglende information kan eksempelvis være årsregnskaber eller balanceoplysninger. Dommen præciserer reglerne for at rette formelle fejl og mangler i tilbud og ansøgninger i henhold til implementeringsbekendtgørelsens § 12. LÆS MERE > Regeringens strategi for intelligent offentligt indkøb lancerer nye initiativer på udbudsområdet Den offentlige sektor skal købe effektivt ind, og det skal være nemt og ubureaukratisk. Det skal regeringens nye strategi for intelligent offentligt indkøb være med til at sikre. Strategien dækker hele den offentlige sektor og en lang række forskellige indkøbsområder. I strategien lanceres syv principper for, hvordan man køber intelligent ind. Samtidig igangsætter
November 2013 – Side 1