Program: Livlægens besøg

Opera

livlægens besøg bo Holten

Sæson 2011 / 2012

En sprække åbner sig i vor historie.

Gå ind!

Johan Reuter

Forsiden: gert Henning-Jensen

Bo Holten / P.O. Enquist / Eva Sommestad Holten

LIvLægEnS BESøg

Dirigent: Bo Holten Iscenesættelse: Peter Oskarson Scenografi og kostumer: Peter Holm Lysdesign: Per Sundin Forestillingsdramaturgi: Jan Mark Bevægelsesinstruktør: Kajsa Giertz

Repremiere | Operaen | Store Scene 16 | 22 | 24 | 29 november 02 | 06 | 09 | 13 december 2011

OPERAEn er opført og foræret til nationen af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, 2004 Elisabeth Jansson

Bo Holten Livlægens besøg

Dirigent: Bo Holten Iscenesættelse: Peter Oskarson Scenografi og kostumer: Peter Holm Lysdesign: Per Sundin Forestillingsdramaturgi: Jan Mark Bevægelsesinstruktør: Kajsa Giertz

Opera i to akter Libretto af P.O. Enquist og Eva Sommestad Holten Uropført på Det Kongelige Teater 28. marts 2009.

Repremieren 16. november 2011 er opførelse nr. 11 på Det Kongelige Teater.

Instruktørassistent: Anne Fugl Assisterende bevægelsesinstruktør: Per Lundsgaard Assisterende dirigent: Adam Faber Musikalsk indstudering: Neville Dove, Adam Faber, Leif Greibe, Jens Kaas Sufflør: Karen Hoffmann

Varighed: Ca. 2 timer og 45 min.

1. akt: ca. 70 min.

Pause: 25 min.

2. akt: ca. 70 min.

Produktionsledelse: Producent: Carina Johansson Produktionsleder: Stig Krøyer Scenemester: Steffen Hansen Belysningsmester: Anders Poll Kostumier: Berit Præstegaard Forestillingsleder: Berit Wolsted Producentassistent: Anders Buus Andersen Produktionsansvarlige: Produktionsmand (scene): Bo Arrildt Lassen og Kristian Aslagsen Produktionsmand (lys): Anna Bergman og Cecilia Actis Signalør: Lars Ridder Tekster: Kathrine Viltoft Tonemester: Sebastian Eskildsen Snedker: Lasse Pedersen Maler: Søren Hornemann Tapetserer: Hanne Frydenlund Larsen Møbler: Mads Mariager Rekvisitør: Sussie Vig Herreskrædder: Ninette Johansson Dameskrædder: Anne Auker Modist: Mathias August Borg Tekstilværksted: Maibritt Gandrup Maskør/frisør: Peter Friman og Nina Rech Kostumeassistent: Bo Høgh Hansen og Susanne Nygaard

Livlægens besøg synges på dansk med engelske overtekster af Wenzel de neergaard og Michael Chesnutt.

Forlag: © Edition Wilhelm Hansen AS Hempel er eksklusiv forestillingssponsor for Livlægens besøg Den Danske Forskningsfond er hovedsponsor for Den Kongelige Opera.

2

Medvirkende Johann Friedrich Struensee Dronning Caroline Mathilde Kong Christian vII Ove Høegh-guldberg Enkedronning Juliane Marie greve Schack Carl Rantzau Støvlet-Katrine Kong Frederik v Enevold Brandt Tambourinaire Bøddel Fru von Plessen Biskoppen 1. præst 2. præst 3. præst Bernstorff Rådsherrernes formand Hofmand Hofdame på Kronborg Overdommeren Reverdil Prinsesse Louise Augusta

Johan Reuter Elisabeth Jansson Gert Henning-Jensen Sten Byriel Anne Margrethe Dahl Lars Waage Djina Mai-Mai Mogens Gert Hansen Bengt-Ola Morgny Poul Høxbro Jens Bruno Hansen Ulla Kudsk Jensen Hans Lawaetz Torben Demstrup Stefan Cushion Per Anders Hedlund Simon Schelling Magnus Gislason Ole Jegindø Norup Tine Bye Sandorff Stefan Cushion Per Lundsgaard Clara la Cour Bødtcher-Jensen

Dansere

Tori Cooper, Elena Lucas, Adeline Crosa, Marie-Claire Newton, Nadia Dahl, Allan Clausen, Robert Thomsen, Paulo Marcilio, Shaun Kelly, Robin Bernadet, Jennifer Wagstaffe.

Sceneorkester

1. violin: Anton Lasine/Patrick Mårtensson 2. violin: Per Lund Madsen/Kristoffer Lund Madsen 1. bratsch: Tomas Kvæde/Sune Ranmo 2. bratsch: Alexander Ølgaard/Jens Balslev

Det Kongelige Operakor Korindstudering

Philip White

Det Kongelige Kapel Koncertmestre

Tobias Durholm

gert Henning-Jensen og Johan Reuter

Johan Reuter og Elisabeth Jansson

Personerne i Livlægens besøg

Livlægen Johann Friedrich Struensee (1737–1772) blev dronning Caroline Mathildes elsker og den egentlige magthaver i Danmark fra efteråret 1770 til januar 1772. Da han forsøgte at reformere det danske samfund, truede han magtfulde interesser. Han blev afsat ved et kup og henrettet på østre Fælled i april 1772.

Enevoldt Brandt (1738–1772) var hofmand, fløjtespiller og en god ven af Struensee. Han blev sin tids kulturminister (maître de plaisir). Ligesom vennen Struensee blev han fængslet og henrettet i 1772.

Dronning Caroline Mathilde (1751– 1775) var Danmarks dronning og gift med Christian vII. På grund af kærlighedsforholdet til Struensee blev hun landsforvist og skilt fra sin mand. Hun kom aldrig til at se sine børn igen og døde kun 23 år gammel i byen Celle.

Enkedronning Juliane Marie (1729– 1796) var Kong Christians vIIs stedmor og enke efter Frederik v.

Enkedronningen stod bag kuppet mod Struensee i 1772.

Kong Christian VII (1749–1808) En af Danmarks mest omdiskuterede konger, som på grund af sin psykiske sygdom aldrig selv havde den virkelige magt. I både hans samtid og i eftertiden er det blevet diskuteret, hvor gal kongen egentlig var, og hvad der kan have fremkaldt hans besynderlige opførsel.

Ove Høgh-Guldberg (1731–1808) var søn af en bedemand i Horsens. Han gjorde en strålende karriere og blev tilknyttet det danske hof. Han var en af lederne af sammensværgelsen mod livlægen Struensee og var en del af den kommission, som i 1772 dømte Struensee til døden.

6

Kong Frederik V (1723–1766) var Christian vIIs far. Hans forkærlighed for orgier med spiritus og kvinder betød at hans religiøse far, Christian vI, overvejede at umyndiggøre ham. Med årene blev Kong Frederik så ødelagt af spiritus og skørlevned at han ikke længere kunne overkomme at regere sit rige uden hjælp fra loyale og dygtige embedsmænd.

Støvlet-Katrine (1745–1805) var datter af prins georg Ludvig af BraunschweigBevernt og hans elskerinde Anna Marie Schröder. Som enke ernærede Anna Maria Schröder sig ved at lave støvletter, og derfor blev hendes datter kaldt Støvlet-Katrine. Allerede inden Katrine blev Christian vIIs elskerinde, var hun kendt som et såkaldt ”offentligt fruentimmer”, dvs. prostitueret.

Greve Schack Carl Rantzau (1717– 1789) havde godset Ascheberg i Holstein, hvor han og Struensee diskuterede de franske oplysningsidéer. Fra at have været Struensees ven og mentor vendte han sig efterhånden mod ham og endte med at blive en af de kupmagere, som i 1772 sørgede for at rydde ham af vejen.

Louise von Plessen (1725–1799) var Caroline Mathildes overhofmesterinde, men blev forvist fra hoffet.

Prinsesse Louise Augusta (1771– 1843) var officielt datter af Caroline Mathilde og Christian vII. Meget tyder dog på, at hun var Struensees datter.

Louise Augusta er stammoder til mange af nutidens europæiske kongefamilier.

Elie Salomon François Reverdil (1732– 1808) kom fra Schweiz til København i 1760 og blev Christian vIIs lærer. Da Christian besteg tronen, blev Reverdil udnævnt til kabinetssekretær. Han skildrede i sine erindringer Struensees tid ved det danske hof.

7

Djina Mai-Mai og gert Henning-Jensen

nøglen Naturen er modsætningen til dødens teater, og i naturen er stemningen omtrent som i den franske rokokomaler Antoine Watteaus Rejsen til Cythère.

I iscenesættelsen af Livlægens besøg har instruktøren og resten af holdet bag forestillingen arbejdet med fire vigtige motiver: Sprækken er et billede på den mulighed, der åbner sig. Men hvis man vælger at gå igennem sprækken, udsætter man sig selv for fare.

Pulcinella er en slags ledsager eller ånd, som på én gang er hjælper og dæmon. I den syditalienske mytologi leder pulcinellaerne dansen i karnevalet og er samtidig budbringere mellem dødsriget og de levendes verden. De repræsenterer også teatret, som betyder så meget for den unge Kong Christian. Den venetianske kunstmaler giandomenico Tiepolo er kendt for sine billeder af disse pulcinellaer.

Dødens Teater er et billede på det liv, der udspiller sig ved det danske hof og på Hofteatret, hvor Struensee og Caroline Mathilde danser sammen for sidste gang, inden de bliver arresteret. Men dødens teater henviser også til skafottet (scenen) på østre Fælled, hvor Struensee blev henrettet i 1772.

Dødens Teater: Henrettelsen af Struensee og Brandt i 1772 (Det Kongelige Bibliotek) 10

Udsnit fra Antoine Watteau: Rejsen til Cythère (MusÊe du Louvre, Paris)

giandomenico Tiepolo: Pulcinella innamorato (Museo del Settecento veneziano, venezia)

11

Danserne fra Pantomimeteatret

Elisabeth Jansson og dansere fra Pantomimeteatret

gert Henning-Jensen og dansere fra Pantomimeteatret

gert Henning-Jensen, Per Lundsgaard og dansere fra Pantomimeteatret

Bengt-Ola Morgny, gert Henning-Jensen og Det Kongelige Operakor

Sten Byriel, Djina Mai-Mai, Mogens gert Hansen og gert Henning-Jensen

Handlingen

Struensee indtager sin rolle som Christians hjælper og beskytter. Enkedronningen anklager Struensee for hans oplysnings-idéer og for at tilrane sig politisk magt. Hun forudsiger guds hævn og skarpt forhør.

Hvem kunne ane, at en tysk livlæge skulle komme på besøg i magtens tomrum?

Caroline Mathilde er frustreret over Christians fravær. Men ved hoffet trækker hun alles blikke til sig og vækker alles liderlighed – også guldbergs. I dansen møder hun Struensee i en første tøvende flirt.

1. Akt Kong Frederik v ligger bange og beruset for døden.Han kalder på sin søn Christian og når lige at velsigne ham, før han falder død om.

Da Christian ikke tør komme til Caroline Mathildes seng, iscenesætter maître de plaisir Enevold Brandt og hans hjælper en erotisk oplæring af Christian ved Støvlet-Katrine.

Men hun smider dem begge ud, og træder ind i Christians fantasiverden som Universets herskerinde.

Hoffet hylder den nye kong Christian vII. Men hans uligevægt er åbenlys for alle, og embedsmanden guldberg foreslår, at Christians lærer, Reverdil, udskiftes med en læge. grev Rantzau anbefaler sin ven fra Altona: Johann Friedrich Struensee.

2. Akt

Rantzau finder Struensee på arbejde blandt de fattige. Han lokker sin modvillige ven med, at han som en gal konges livlæge vil kunne få magt til at helbrede selve Danmark.

Caroline Mathilde fanger Struensee i en passage og spørger udfordrende efter de ridelektioner, som han har lovet hende.

Den 17-årige Christian skal giftes med den 15- årige Caroline Mathilde. Ceremonien finder sted i Roskilde. Christian assisteres af guldberg, som er i selskab med Christians stedmor, Enkedronningen. Udstillet på en scene møder de to forskræmte teenagere for første gang hinanden. Om aftenen efterlader hofdamen fru von Plessen Caroline Mathilde bange og helt alene i det kolde, ukendte slot.

Christian afskediger rigsrådet. Han beder Struensee om altid at være ved hans side og om at tage sig af Caroline Mathilde. Struensee ser historiens sprække åbne sig. Men tør han gå ind?

Hans ven Rantzau konstaterer, at Johann Friedrich Struensee, en tysk læge, nu har

15

iler med at fortælle, at Holmens matroser er på march mod Hirschholm. Det er tid at vælge side, og Rantzau går, mens Brandt bliver. Struensee overvejer flugt, men Caroline Mathilde er ikke bange. Hun møder matroserne og vinder deres sympati med en afvæbnende tale.

al magt i Danmark. Men Rantzau er ophidset over Struensees politiske naivitet og hans idé om at ville vise Christian virkeligheden. Struensee fastholder, at han vil lade Christian, inkognito, se en fattig dreng blive straffet på en træhest. Da Christian overværer afstraffelsen, bryder han sammen, og folket vender sig i lynchstemning mod de fremmede.

Tilbage i København fejres Christians fødselsdag på Hofteatret, hvor Enkedronningen giver startskuddet til en ny magtovertagelse.

Christian underskriver arrest-ordrerne, og herefter kan Struensee og Caroline Mathilde pågribes.

På Ascheberg ved Altona er der letsind, frihed og fløjtespil. Struensee læser Holberg for Caroline Mathilde: ”vi har mest lyst til det forbudne”. Snart glider de sammen over grænsen til det mest forbudne.

I byen udløser begivenhederne pøbel-optøjer og ildspåsættelser. Lyset kan ses helt fra Kronborg, hvor Caroline Mathilde fortvivler i fangenskab. I lænker på Kastellet frygter Struensee at komme under skarpt forhør. guldberg triumferer som sejrherre: gud vælger de små og ringeagtede - gud vælger Christian og ham, guldberg!

Skandalen eksploderer. Caroline Mathilde er gravid med Struensee! I Kongens Have leger pøbelen ”dronningen og Struensee” bag buskene, mens det pæne borgerskab forfærdes. Enkedronningen og guldberg er enige om, at syndens smitte nu skal brændes bort. Støvlet-Katrine pågribes og fjernes, og sigtekornet indstilles derefter på Caroline Mathilde, skøgen på Danmarks trone.

På Hirschholm Slot lever Struensee, Caroline Mathilde og deres barn det enkle liv. Brandt skal passe den syge Christian, men får nok og bider ham i fingeren, hvilket senere skal vise sig at blive skæbnesvangert. Struensees usikkerhed vokser, mens Caroline Mathilde overtager initiativet.

Caroline Mathilde dømmes til udvisning og fratages sit barn. Struensee dømmes for at have stemplet mod majestæten, og Brandt for at have forgrebet sig på kongens person.

Brandt henrettes. Struensee ser ud over det hav af mennesker, for hvis skyld han engang trængte igennem historiens sprække. øksen falder. Livlægens besøg er slut. Men hvad med syndens smitte? 

I København opdager Rantzau, at oprøret ulmer, og at det er støttet af guldberg. Han

Eva Sommestad Holten

16

Johan Reuter og gert Henning-Jensen

Lars Waage

”Letsind, frihed og fløjtespil!”

Johan Reuter, Elisabeth Jansson, gert Henning-Jensen, Bengt-Ola Morgny og Poul Høxbro og dansere fra Pantomimeteatret

Om musikken i Livlægens besøg Af Bo Holten

Tidligere tiders komponister brugte i reglen mange forskellige stilpræg i deres musik.

Eksempelvis bruger Bach ofte en renæssanceagtig ”stile antico” side om side med en moderne ”galant” stil, der straks efter afløses af nymodens italiensk eller fransk inspireret musik. vi har bare hørt musikken så ofte, og den er kommet på så stor tidsafstand, at vi ikke længere hører de voldsomme stilbrud.

Det samme gælder i øvrigt i lige så høj grad hos Mozart og faktisk hos de fleste andre.

type, men når hoffet danser i 2. akt, hvor vi er et helt andet og meget mere dystert sted i det dramatiske forløb, ja så danses der til en melankolsk c-mol vals, der kunne have været fra 1890. Alle er dog stadig i rokoko-kostumer - men bestemt ikke indvendigt.

Tydelighed har altså været min ledetråd i det musikalske arbejde med Livlægens besøg. Musikken er ret enkel og klar i udtrykket, men ikke unuanceret, håber jeg. Jeg har gjort mig umage med tekst-deklamationen, så det skulle være muligt at forstå det, der bliver sunget. Jeg har ofte placeret de vigtigste tekst-detaljer i sangernes midterregister og ofte også i almindelig talerytme, for forståelighedens skyld.

På samme måde har jeg i Livlægens besøg betjent mig af den musik-type, som i hvert enkelt tilfælde tjener det dramatiske og det emotionelle på den mest slagkraftige måde. At kunne fortælle historien i musik på den for mig mest medrivende og overbevisende måde har været mit primære mål. I første akt er der nogle musikere på scenen, der spiller en lille fjoget march, som akkompagnerer Christian vIIs første møde med sin kommende dronning.

Den ubehjælpsomme tekst, som guldberg har skrevet til lejligheden, kræver netop en sådan type musik. når hoffet danser i 1.akt er det naturligvis til en menuet af 1700-tals

når jeg nu har været så heldig i denne forestilling at have en instruktør som er dybt trofast over for hvad værket vil sige, og som også har en meget fantasifuld tilgang til stoffet, så er det dejligt at kunne konstatere at musik, libretto og instruktion går hånd i hånd i realiseringen af et dramatisk forløb på den mest tydelige og nuancerede måde. 

19

gert Henning-Jensen og Det Kongelige Operakor

Manden der ikke ville være konge Af Ulrik Langen

I eftertiden er Christian 7. mest kendt som en pudsig bifigur i forhold til de store begivenheder i anden halvdel af 1700-tallet: livlægen Struensees magtovertagelse og affære med dronning Caroline Mathilde, stavnsbåndets ophævelse, Slaget på Reden, Københavns bombardement og så videre.

Allerede fra sine ungdomsår begyndte Christian 7. at vise tegn på en psykisk lidelse, der snart gjorde ham uegnet til at regere. I det meste af hans regeringsperiode var det derfor andre personer, der varetog styringen af landet. Historikere har siden sat mærkatet ’sindssyg’ på ham og i flæng nævnt hans udskejelser og besynderlige indfald som en sigende – og ikke mindst underholdende – understregning af hans uduelighed. Men er der virkelig ikke andet at sige om Christian 7.?

Da den knap 17-årige Christian 7. besteg tronen i 1766 tegnede alt lyst. I årene forinden havde danske og udenlandske iagttagere gang på gang set beviser på drengens klare intelligens og belevne optræden. Højdepunktet havde været hans konfirmation i 1765. I Christiansborgs funklende slotskirke havde den unge kronprins brilleret med sine besvarelser på præsternes teologiske spørgsmål foran et publikum bestående af landets fornemste familier og udenlandske diplomater.

Mange beretninger fortalte, at publikum havde været rørt til tårer. nu var den begavede og charmerende dreng blevet konge, og alt tegnede fint for fremtiden.

Men bag den blændende facade gemte sig en opvækst med svigt, kulde og mishandling.

Christians mor døde, da han var to år. Faren, den alkoholiserede Frederik 5., giftede sig hurtigt igen. Men den nye dronning, Juliane Marie, kunne ikke elske sin stedsøn. I stedet kastede hun al sin kærlighed på den søn, hun selv fødte nogle år senere. Arveprins Frederik, som han hed, blev hendes ét og alt.

Christians opdragelse stod den brutale hofmester Ditlev Reventlow for, og han holdt sig ikke tilbage med slag og ydmygelser i sin omgang med drengen. Christian frygtede hofmesteren og gjorde alt, hvad han kunne for at behage den utilregnelige Reventlow. Selvom

21

hoffet satte en stopper for kongens forhold til Katrine. grædende blev Christian tvunget til at skrive under på Katrines forvisningsordre.

Kort efter Katrines bortvisning fødte dronningen en søn, kronprins Frederik.

det var almindelig kendt, at Reventlow på ingen måde egnede sig til at have med børn at gøre – og slet ikke en kronprins – vendte alle det blinde øje til. Christian fandt trøst i fysiske udfoldelser som ridning, fægtning og dans. Billard og kortspil blev hans foretrukne adspredelser. Hans eneste fortrolige var hans schweiziske lærer, Reverdil, og den gruppe af tjenere og pager, der omgav ham.

Som et plaster på såret efter Katrines bortvisning drog Christian i 1768 ud på en længere udlandsrejse, der bl.a. førte ham til England og Frankrig. Alle vegne blev Christian mødt af begejstrede tilskuere og fornemme opvartere, der talte om den danske konge med stor beundring efter at have mødt ham.

Så snart han besteg tronen, begyndte man at trække i ham fra alle sider. Forskellige fraktioner ved hoffet forsøgte at bruge ham til at fremme deres positioner. Stridighederne ved hoffet blev ikke mindre, da han blev gift med den kun 15-årige engelske prinsesse, Caroline Mathilde. De to unge ægtefolk kunne ikke rigtig finde melodien, og omgivelserne udnyttede kynisk den problematiske situation til at intrigere og skaffe sig indflydelse.

Kontrasten mellem den hærgende fløs i de københavnske gader og den belevne majestæt på rejse var slående. Men under den glimrende optræden følte Christian sig ensom og frustreret. Han havde slet ikke lyst til at være konge.

Samtidig begyndte han at forestille sig, at verdens virkelige udseende blev skjult for ham af hoffets magtfulde mænd. I sine ensomme stunder på rejsen betroede han sig til rejselægen, J.F. Struensee, der opmærksomt lyttede til den unge konges fortællinger. Kongen og lægen blev fortrolige.

Som en reaktion på problemerne begyndte Christian at ture rundt i København med nogle af sine yndlinge. Her mødte han Anne Katrine Benthagen, der gik under navnet Støvlet-Katrine. Hun havde i et par år levet som luksusprostitueret og var kendt for sin skønhed og vilde opførsel. Christian var stærkt tiltrukket af hende, og snart indledte kongen og Katrine til stor forargelse for både hoffet og byen et forhold med sadomasochistiske undertoner. Christian, Katrine og kongens venner drog hærgende rundt i Københavns gader, smadrede værtshuse og bordeller og sloges med vægterne. Men magtfulde personer ved

Efter kongens hjemkomst til Danmark fik Struensee støt og roligt mere og mere indflydelse på Christian. Også dronning Caroline Mathilde begyndte at konsultere den nye læge. Konsultationerne førte til et kærlighedsforhold mellem den borgerlige læge og dronningen. Struensees magt var efterhånden blevet til et egentligt politisk regimente.

22

sine kræfter og ikke havde nogen som helst indflydelse.

gennem et utal af dekreter med kongens underskrift forsøgte Struensee at reformere landet. Samtidig opgav Christian reelt at være hersker. Han stillede stadig op til alle sine officielle forpligtelser, men når det kom til stykket, ville han hellere løbe rundt med sine pager og sin grand danois-hund, gourmand, og smadre møbler i de kongelige gemakker eller ro en tur på søen ved Hirschholm slot.

I de næste 36 år levede Christian en skyggetilværelse. Da kronprins Frederik var 16 år, overtog han i 1784 magten ved et kup og regerede derefter i farens navn. At sønnen nu havde overtaget roret, betød ikke meget for Christian. Der gik historier om, at kronprinsen ofte behandlede sin far hårdhændet og lo hjerteløst af den forvirrede konge. Fra at være sin stedmors fange blev Christian nu sin søns pauseklovn. På grund af Englands bombardement af København i 1807 måtte Christian forlade sin by og leve i eksil i Rendsborg. Her døde han året efter af et slagtilfælde.

Forbindelsen mellem lægen og dronningen og de gennemgribende reformer blev for meget. Befolkningen i København var på oprørets rand, og mange af de tidligere indflydelsesrige personer, der var sat ud af spillet af Struensee, drømte om hævn. En kreds omkring Christians stedmor, enkedronning Juliane Marie, og hans halvbror, arveprins Frederik tog nu magten i landet ved et kup.

Struensee blev henrettet og Caroline Mathilde blev landsforvist.

Hvad var der galt med Christian? nogle mener, at han led af skizofreni i en eller anden form.

Det kan heller ikke udelukkes, at lidelser som ADHD (DAMP) og Tourettes syndrom kan have været inde i billedet. Måske var han arveligt disponeret for sin sygdom. Men der kan næppe herske tvivl om, at hans opvækst og de omgivelser, han var tvunget til at leve i, havde betydning for hans tilstand. Han kunne ikke slippe fri af den rolle, han var født ind i, og af det hof han skulle leve med. Samtidig kom han på tronen i en meget ung alder, og han havde svært ved at navigere blandt de mange magtsyge og intrigante personer, der omgav ham.

Christian blev snart en regulær fange under enkedronningen og arveprinsens styre.

Opsynet med Christian blev givet til den sleske Engel Schack, der rammende blev kaldt Pomade-Schack. Hans opgave var at mandsopdække Christian og sørge for at fravriste kongen de underskrifter, som enkedronningen og arveprinsen skulle bruge for at styre landet. For selvom Christian reelt ikke regerede, var hans underskrift på alle væsentlige dokumenter stadig nødvendig. Illusionen om den enevældige konge af guds nåde blev opretholdt, selvom han i virkeligheden havde mistet

Christian fik aldrig nogen selvstændig politisk betydning. Andre regerede i hans sted.

Derfor har flere generationer af historikere

23

Elisabeth Jansson og Clara la Cour Bødtcher-Jensen

med forkærlighed for handlekraftige statsmænd set Christian som en ynkelig bifigur i Danmarkshistorien. Men lige til sin død i 1808 bevarede han sin sarkasme og sit skarpe blik for det latterlige i omgivelsernes optræden.

Selvom han især på sine ældre dage var affældig og indesluttet, evnede han at spille rollen som konge og danse en perfekt menuet. På intet tidspunkt var Christian i tvivl om, hvem han var. Heller ikke var han i tvivl om, hvem der omgav ham – og ikke mindst forstod han til fulde deres magt. Men han kunne ikke stille noget op mod overmagten. Og han glemte aldrig den brutale hofmester, der havde gjort hans barndom til et helvede, eller den Katrine, han havde været forelsket i.

Ulrik Langen er ph.d. i historie og lektor ved Syddansk Universitet. Han er også forfatter til en række historiske bøger heriblandt Christian 7.-biografien Den afmægtige, JP/Politikens forlag 2008.

24

gert Henning-Jensen, Bengt Ola Morgny og Det Kongelige Operakor

25

gert Henning-Jensen, Johan Reuter og dansere fra Pantomimeteatret

Struensees Danmark – set med fremmede øjne Af Thomas Bredsdorff

”Hvis en asiatisk fyrste opførte sig mod bønderne, som de danske konger gjorde, ville der komme revolution. Men i Danmark afvikles alt under retfærdighedens maske, skønt ingen beskytter de uskyldige mod de mægtiges nedrige og ondskabsfulde luner.”

Sidst på året 1770 kom en ung englænder, John Williams, op på slottet i København.

Han var på en fem år lang studierejse til en række nordeuropæiske lande for at skrive en afhandling om deres regeringsformer. Det var i de enevældige herskeres tid, så han havde haft svært ved at skaffe sig oplysninger. I Danmark mødte der ham en overraskelse.

Danmark er ikke et monarki, men den perfekte blanding af anarki og tyranni, skrev en anden ung englænder, nathanael Wraxall, i sin bog om det land, Struensee gik i gang med at reformere. Slavestat er en anden betegnelse begge de to englændere bruger om Danmark.

– værsgo, sagde kongens livlæge, der netop var blevet landets egentlige regent. Der er fri adgang til alle statsdokumenter også dem, der vedrører finanserne og indenrigspolitikken.

Det er ikke sært at John Williams kom til at nære beundring for Struensee. Danmark derimod havde han ikke meget til overs for. Det her skal forestille at være oplyst enevælde, skriver han i sin rapport, men det ligner mere et dårligt administreret fattighus med en vilkårlig retspleje og med love, der som ingenting lader sig dreje i de mægtiges favør. Og den danske adel? Tjah, siger Williams, det er svært at afgøre om det er dens ondskab eller dens dumhed der er mest eklatant. Williams har ikke kun set sig om i landet, men også studeret skrifter af Holberg og andre danske historikere.

Det sidste er det svært at være uenig med dem i. vi plejer at bruge pænere ord, når vi i skolen lærer om den tids vilkår for befolkningens flertal, ord som ’stavnsbåndet’ og ’hoveri’. Men indholdet af de to begreber tilsammen er det vi slet og ret kalder slaveri, når vi møder det i andre lande. Det var – det lader sig nok ikke benægte – en slavestat, Struensee gav sig i kast med at reformere.

De engelske iagttagere kan ikke lade være med at godte sig over den ivrige læges tiltag.

Wraxall fortæller en anekdote om hvordan

27

indførte trykkefrihed under ansvar. Han gav uægte børn arveret. Da han modtog en klage fra en jøde, der var blevet nægtet ret til at indstille sig til medicinsk eksamen, indskærpede han Københavns Universitet, at grader skal uddeles på grundlag af kundskaber, ikke af religion.

Struensee gjorde hovedrent i domstolene. Han spurgte alle 30 dommere pr. brev, hvor meget de tjente. 1500 rigsdaler, svarede de, og ikke 4000, som sandheden var, af frygt for at han skulle synes de var grådige. Den gode livlæge skrev så tilbage at kongen ikke længere havde brug for deres arbejde, men at han i sin nåde ville lade dem beholde en tredjedel af deres løn! I stedet indsatte han så seks andre til at udgøre en ny domstol. Han fyrede hestegarden. Han fyrede fodregimentet i norge. Han tænkte på at indskrænke adelens magt og sætte bønderne fri, siger nathanael Wraxall og konkluderer: ”Det var hans forbrydelse.

Det var ministeren, ikke manden, der var blevet suspekt.”

Jo, Struensee havde lyse ideer. Danmark kunne have set anderledes ud, hvis han ikke havde været så dum på mennesker. Og så naiv.

Det kup der gjorde en ende på hans styre, var egentlig planlagt til at finde sted fire måneder tidligere, men blev afsløret. Og hvad gjorde Struensee? Kaldte kupmagerne ind én for én og sagde at det var sandelig en rigtig dårlig ide du dér har fået; gå nu pænt tilbage til dit skrivebord og gør ikke sådan noget igen! Hvilket de så selvfølgelig gjorde.

Af historien om Struensees udrensning af dommerne slutter den engelske iagttager også at den mand må have haft en sjælden evne til at gøre sig uvenner med folk. Han behandlede selv de indkomne sager. Det hændte at han gav et skriftligt svar i løbet af bare to timer. Man kan forestille sig hvor lidt pris embedsmændene har sat på sådan en chef. De har nok heller ikke været begejstrede over at få besked på at sætte en ung fløs af en englænder ind i de sagsakter, de sad med. ”Hæren, flåden, kancelliet, finansen, adelen, herremændene – alle hadede de Struensee.”

Da de to englændere udgiver deres bøger med beretningerne om Danmark under Struensee, er der gået et par år. Manden er henrettet. Tilbage er eftermælet, Struensees og Danmarks.

Hvad med hans forhold til dronningen? John Williams bestrider at der skulle være foregået noget mellem dem som gjorde indhug i kongens ægteskabelige rettigheder – historien om utroskaben mener denne Struensee-fan virkelig må være noget kupmagerne har fundet på for at få et påskud for at arrestere dronningen og hindre hende i at fortælle kongen sandheden.

En moderne iagttager kan ikke undgå at blive lige så imponeret som de to englændere over mange af Struensees ideer – og ryste lige så meget på hovedet over hans fremgangsmåde.

Han afskaffede tortur som forhørsmetode, han

28

Den anden englænder, nathanael Wraxall, berører slet ikke spørgsmålet om et intimt forhold mellem Struensee og dronningen, skønt han kunne have givet os dronningens version, for han er et af de få vidner der helt sikkert har talt med hende efter Struensees fald. Da den landsforviste Caroline Mathilde befandt sig på slottet i Celle, hvor hun boede de sidste tre år af sit liv, blev hun nemlig opsøgt af repræsentanten for en gruppe, der ville prøve at få hende tilbage på tronen. Den mand var Wraxall.

Missionen til den forstødte dronning er hemmelig, så den røber han ikke. Sin mening om Struensee lægger han derimod ikke skjul på.

Da han skal sammenfatte den, påkalder han sin store landsmand Thomas More, forfatteren til ’Utopia’, der indtog rigets højeste embede som kansler under kong Henrik 8. og derefter faldt i unåde og blev halshugget:

gert Henning-Jensen og Per Lundsgaard

”Som statsmand regner jeg Struensee for at være på niveau med Thomas More, der også led en tidlig og vanærende død, men som er blevet rehabiliteret af eftertidens upartiske dom.” 

Thomas Bredsdorff, dr. phil., er mangeårig kulturskribent ved Politiken, tidligere professor ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet og forfatter til bl.a. bogen Den brogede oplysning, Gyldendal 2003.

29

gert Henning-Jensen og dansere fra Pantomimeteatret

Per Lundsgaard og gert Henning-Jensen

gert Henning-Jensen, Elisabeth Jansson og dansere fra Pantomimeteateret

Bo Holten

THE vISIT OF THE ROyAL PHySICIAn

Opera in two acts Libretto by P.O. Enquist and Eva Sommestad Holten

Conductor: Bo Holten Stage Director: Peter Oskarson Set and costume designer: Peter Holm Lighting designer: Per Sundin Production Dramaturgy: Jan Mark Movement director: Kajsa Giertz The Visit of the Royal Physician is performed in Danish with English surtitles by Wenzel de neergaard and Michael Chesnutt Revival | The Opera House | Main Stage november 16 | 22 | 24 | 29 December 02 | 06 | 09 | 13 2011

Johan Reuter og Elisabeth Jansson

Sten Byriel og gert Henning-Jensen

Synopsis

leaves Caroline Mathilde alone in the cold, unfamiliar castle.

Struensee is instated as Christian’s helper and patron. The Queen Dowager criticizes Struensee for his views of the Enlightenment and for usurping political power. She predicts that the wrath of god will befall him and that he will be punished.

No one had anticipated the visit of a Royal Physician in the power vacuum

ACt I

Caroline Mathilde is frustrated by Christian’s absence. But at the court she catches everyone’s eye and kindles their desires – also those of guldberg. At the ball she meets Struensee in a first hesitant flirt.

King Frederik v lies drunk on his deathbed.

He calls for his son Christian, and only just manages to bless him before dying.

The Royal Court hails the new King Christian vII. But his troubled soul is evident to all, and the Court official guldberg suggests replacing Christian’s teacher Reverdil with a physician. Count Rantzau recommends his friend from Altona, Johann Friedrich Struensee.

When Christian is too fearful to approach Carline Mathilde’s bed, the maître de plaisir Enevold Brandt and his helper call on StøvletKatrine (Boot-Katrine) to initiate Christian into the world of eroticism. She dismisses the two courtiers and she becomes the queen and ruler of Christian’s fantasy universe.

Rantzau finds Struensee working among the poor. He persuades his reluctant friend by suggesting that as a royal physician he would have the power to heal the nation.

ACt 2

The 17-year-old Christian is to wed the 15-year-old Caroline Mathilde. The ceremony takes place in Roskilde. Christian is assisted by guldberg, who is accompanied by Christian’s stepmother, Queen Dowager Juliane Marie.

Paraded on stage, the two petrified youth stand face to face for the very first time. That evening, lady-in-waiting Louise von Plessen

Caroline Mathilde corners Struensee in a passage and seductively inquires about the riding lessons he has promised her.

Christian dissolves the Royal Council (Rigsrådet) and asks Struensee to always remain at his side and take care of Caroline Mathilde. Struensee eyes a narrow passage

33

of historical opportunity. But does he dare pursue it?

His friend Rantzau remarks bluntly that Johann Friedrich Struensee, a german physician, now has absolute power in Denmark.

But Rantzau is angered by Struensee’s political naivety and his ambition of opening Christian’s eyes to reality. Struensee maintains that he will let Christian in disguise see a poor boy being punished on a wooden horse. When Christian witnesses the punishment he breaks down and the crowd turns to the strangers with an air of vengeance.

The Ascheberg estate near Altona is a place of folly, freedom and flute music. Struensee reads the words of Ludvig Holberg aloud to Caroline Mathilde: “We are most inclined to the forbidden”. Soon they slip into the realm of that which is most forbidden of all.

Anne Margrethe Dahl

Brandt is to nurse the ailing Christian but in a fit of anger he bites the King in the finger, which will later prove a fateful incident.

Struensee becomes more hesitant while Caroline Mathilde takes the initiative.

The scandal explodes. Caroline Mathilde is carrying Struensee’s child! In the King’s garden the rabble play games of ‘The Queen and Struensee’ behind the bushes while the higher levels of society are appalled. The Queen Dowager and guldberg agree that this hornet’s nest of sin must be quashed.

Boot-Katrine is apprehended and retained and soon the barrel is pointed at Caroline Mathilde, the harlot on the Danish throne.

Rantzau realises that a rebellion is brewing in Copenhagen, supported by guldberg. He hastens to warn that the sailors are marching from the naval harbour towards Hirschholm Castle. It is time to take sides. Rantzau leaves while Brandt remains.

Struensee considers escaping but Caroline Mathilde is unperturbed. She confronts the

At Hirschholm Castle, Struensee, Caroline Mathilde and their child lead a simple life.

34

Anne Margrethe Dahl og Johan Reuter

sailors and wins them over with a disarming speech.

triumphs as the victor: god sides with the meek and scorned. god’s grace befalls Christian and him, guldberg!

Back in Copenhagen, Christian’s birthday is celebrated at the Royal Court Theatre where the Queen Dowager signals for the seizure of power. Christian signs the arrest warrant to remand Struensee and Caroline Mathilde.

Caroline Mathilde is sentenced to exile and loses custody of her child. Struensee is convicted of high treason and Brandt of having assaulted the King’s person. Brandt is executed. Struensee peers out at the crowds for whose sake he once ventured down a narrow passage in history. The axe drops. The life of the Royal Physician is over. But what about the hornet’s nest of sin? 

In town the events give rise to a ragtag rebellion and arson attacks, which light the skies as far away as Kronborg where Caroline Mathilde lingers in despair in her incarceration. Enchained at Kastellet, Struensee fears the impending interrogation. guldberg

Eva Sommestad Holten

35

Cv BO HOLTEN har et bredt virke som komponist, kor- og orkesterdirigent, både i Danmark og i udlandet. Han har komponeret mere end 100 værker – orkesterværker, kormusik, kammermusik, filmmusik samt seks operaer: The Bond (1978/1979), Himmelhund, himmelhund (1982), Operation Orfeo (1992), Maria Paradis (1999), Gesualdo (2002) og koncertoperaen Kejserens nye klæder (2005). Som kordirigent regnes Bo Holten for en af verdens førende, ikke mindst som fortolker af renæssancens vokalpolyfoni. Han var Principal guest Conductor for The BBC Singers 19902005 og har siden 2008 været chefdirigent for det Flamske Radiokor i Bruxelles. I Danmark er han kendt som stifter og kunstnerisk leder af vokalensemblet Ars nova (1979–96) og vokalensemblet Musica Ficta (1996– ). Som orkesterdirigent har Bo Holten især markeret sig på cd, og to af hans plader har fået den ærefulde udmærkelse ”Editors Choice” i musiktidsskriftet gramophone. Bo Holten har indspillet 57 cd’er, og han har dirigeret ca. 190 uropførelser.

Maria Paradis på Den Fynske Opera og koncert-operaen Kejserens nye klæder med DR Radiosymfoniorkestret.

Som librettist fik hun i 2001 Kunstfondens arbejdslegat på 40.000 kr. for at fordybe sig i dette felt. Eva Sommestad Holten har desuden stået bag tilrettelæggelsen af en stribe tvær-kunstneriske projekter for vokalensemblet Musica Ficta, bl.a. Lys over landet - Er det det vi vil? for hvilket hun blev belønnet med J.P. Jacobsen-prisen.

PETER OSKARSON er født i Stockholm i 1951. Han blev uddannet skuespiller på Statens teaterskole i Stockholm i årene 1971–73 og efter at have afsluttet sin uddannelse grundlagde han sammen med scenografen Peter Holm og dramaturgen Jan Mark den frie teatergruppe Skånska Teatern.

I 1982 drog Oskarson sammen med flere andre af medlemmerne fra Skånska Teatern til det nystartede Folketeater i gävleborg, som han var kunstnerisk leder for i årene 1982– 1990 samt igen i 1997–2007, og i perioden 1993–1999 var han leder for Orion Teatret i Stockholm. Som operainstruktør har Oskarson bl.a. arbejdet på Staatstheater Stuttgart, Operaen i Bonn, på Kungliga Operan i Stockholm samt på Malmø Opera og musikteater. I 2000 samarbejde han og den kinesiske instruktør Ma Ke om iscenesættelsen af et stort verdensteater-projekt i Sverige med skuespillere fra bl.a. Indien, Mozambique og Kina. Peter Oskarson arbejder for tiden på at starte et nyt teaterkompagni i Stockholm.

PER OLOV ENqUIST er født i den lille svenske by Hjoggböle i 1934 og er internationalt kendt både som forfatter og dramatiker. Han debuterede i 1961 og fik tre år senere et gennembrud med Magnetisørens femte vinter, som blev filmatiseret i 1999. I 1969 blev P.O. Enquist blev belønnet med nordisk Råds Litteraturpris for dokumentarromanen Legionærerne, og senere er fulgt en lang række romaner, filmmanuskripter og skuespil. I 1999 fik Enquist sit store kommercielle gennembrud med Livlægens besøg.

Bogen blev den mest solgte roman i Danmark i både 2000 og 2001 og blev desuden kåret som bedste udenlandske skønlitterære værk af den engelske avis The Independent.

P.O. Enquist er to gange blevet tildelt Augustprisen; i 1999 for Livlægens besøg og i 2008 for den selvbiografiske roman Et andet liv, som netop er udkommet i Danmark.

PETER HOLM har sin baggrund i den frie teatergruppe Skånska Teatern, som han startede sammen med Peter Oskarson og Jan Mark. Siden har han arbejdet som freelance scenograf og kostumedesigner på bl.a. Dramaten, Kungliga Operan og Drottningholmsteatern i Stockholm.

Desuden har han leveret scenografi og kostumer til Mozarts Tryllefløjten på Staatstheater Stuttgart, Strindbergs Et Drømmespil på Intiman Theatre i Seattle samt verdis Rigoletto og Maskeballet på Malmø Opera og musikteater.

Han har i de sidste seks år været fast tilknyttet Stockholms Stadsteater, hvor han bl.a. har lavet scenografi og kostumer til Ibsens Et Dukkehjem, Shakespeares Hamlet samt teaterversionen af Pedro Almodóvars Alt om min mor. ved siden af sit arbejde som scenograf arbejder Peter Holm også som udstillingsdesigner på forskellige museer.

EVA SOMMESTAD HOLTEN er uddannet scenograf ved Dramatiska Institutet i Stockholm og har lavet scenografi, kostumer og ofte også lysdesign til ca. 40 forestillinger; skuespil, opera, musical og børneteater, primært i Sverige.

Hun har derudover arbejdet med en bred vifte af kunstnerisk-analytiske opgaver – oversættelser, projektudvikling og dramaturgi – herunder librettoen til Bo Holtens opera

36

Bo Holten, Kajsa giertz, Peter Holm, Per Sundin, Peter Oskarson, Eva Sommestad Holten og Jan Mark

PER SUNDIN begyndte sin karriere som lysdesigner i begyndelsen af 80’erne på Pistolteatret i Stockholm samt på Stockholms Stadsteater. I 1988 fik han job i tv-branchen, og i løbet af de sidste tyve år har han haft en lang række forskellige opgaver som lysdesigner. Udover at levere lysdesign til teater, opera, ballet og tv-dramatik har han også lavet lysdesign til film, kunstudstillinger, musikvideoer, koncerter og en lang række store events såsom det internationale Melodi grand Prix. Sundin har lavet lysdesign til en række af Lars noréns teaterstykker og han har i flere omgange arbejdet sammen med Ingmar Bergman – bl.a. omkring tv-dramaet Saraband samt opsætningen af P.O. Enquist-stykket Billedmagerne. Per Sundin er chef for firmaet Sundin Designers Sweden.

men med Oskarson og scenografen Peter Holm grundlagde han den fri teatergruppe Skånska Teatern i Landskrona.

Jan Marks arbejde med musikdramatik spænder lige fra Mozarts Tryllefløjten og Rossinis Barberen i Sevilla over Benny Andersson’s og Björn Ulvæus’ svenske version af musicalen Chess til Kurt Weills Laser og Pjalter.

KAJSA GIERTz har siden midten af 80’erne været aktiv som danser, koreograf og instruktør, og i 2005 blev hun ansat som administrerende chef og kunstnerisk leder for Parkteatret, som er en del af Stockholms Stadsteater.

Fra 2001 til 2004 var hun kunstnerisk leder ved Kalmar Stadsteaters danseensemble, og hun har bl.a. også arbejdet på Kungliga Operan i Stockholm, göteborg Stadsteater samt med nycirkusgruppen Cirkus Cirkör. Hun har også produceret en række af sine egne forestillinger på Dansens Hus, Moderna Dansteatern og i Kulturhuset i Stockholm.

Blandt hendes seneste opgaver som instruktør og koreograf kan nævnes Snehvide (Malmö Stadsteater 2007), Vi som fortfarande lever (Dansstationen i Malmö 2006) og Pelle Snusk (Parkteatern 2005).

JAN MARK arbejder som forestillingsdramaturg, hvilket indebærer at han oversætter teaterstykker og indgår i et tæt samarbejde med instruktøren, scenografen, skuespillerne og komponisten under prøverne på en forestilling.

Blandt de instruktører, som Jan Mark har samarbejdet mest med er Lars Rudolfsson og Peter Oskarson, og sam-

37

1

3

2

1

Elisabeth Jansson i prøveskørt og instruktør Peter Oskarson tager sig en snak og en kop kaffe i en pause under prøverne.

2

Sten Byriel, gert Henning-Jensen og dansere får stikord af suffløren Karen Hoffmann.

3

gert Henning-Jensen og dansere prøver på Livlægens besøg med rekvisitter fra forestillingen.

Romanen P.O. Enquists roman Livlægens besøg udkom i Sverige i 1999 og blev i 2000 udgivet på dansk.

Bogen blev den mest solgte roman i Danmark i både 2000 og 2001 og modtog i Sverige den prestigefyldte ”Augustprisen”.

Per Olov Enquist: Livlægens Besøg Oversat af nanna Thirup gyldendal 2000

Læs mere om Struensee, Caroline Mathilde og Christian VII: l Asser Amdisen: Til nytte og fornøjelse – Johan Friedrich Struensee 1737 – 1772.

Akademisk forlag 2002. l Michael Bregnsbo: Caroline Mathilde - Magt og skæbne. Aschehoug 2007. l Ulrik Langen: Den afmægtige - En biografi om Christian VII. JP/Politikens Forlag 2008. l Jens glebe Møller: Struensees vej til skafottet - Fornuft og åbenbaring i Oplysningstiden.

Museum Tusculanum 2007. l Stella Tillyard: En kongelig affære - Caroline Mathilde og hendes søskende. Høst & Søn 2008. l Svend Cedergren Bech: Struensee og hans tid. Politikens Forlag 1972. l Harald Langberg: Dødens Teater. Revolutionen 1772. gyldendal 1972. l Axel Lundegård: Struensee: En Menneskeskildring fra Historien. Pio 1900.

Livlægens besøg på DvD kan købes til særpris i hele spilleperioden på shop.kglteater.dk

Hempel supports culture, arts, science and humanitarian projects around the world

As a global company, we believe that we have a responsibility to support and engage proactively in the communities in which our people live and work. We do so by supporting projects within culture, arts, science and humanitarian work.

One of our projects is to support the construction and running of a school in Cambodia. It opened in November 2009 and was quickly filled with 500 children eager to learn to read and write.

We are proud to sponsor the Royal Danish Theatre and the production of “The Visit of the Royal Physician”.

Hempel is one of the world’s largest suppliers of coating solutions.

Hempel has the expertise to protect a wide range of structures from the corrosive effects of nature, ranging from windmills and bridges to pipelines and oil & gas platforms. Our marine coatings offer protection for all areas, on all types of vessels across the globe and the new fouling control paint systems also offer considerable reduction in fuel consumption.

næste premiere i Operaen

Cavalleria rusticana & Bajadser Kasper Holten iscenesætter den ene af de to italienske operaklassikere Hvordan vil du beskrive Cavalleria rusticana og Bajadser for folk, der aldrig har set dem før?

Det er to korte, men virkeligt intense operaer.

De handler om, hvad mennesker, som er i deres følelsers vold, kan finde på at gøre mod hinanden. De handler om hykleri og dobbeltmoral, men de handler også om kærlighed, længsel og drømme. De har alt det, der gør opera fantastisk, og de emmer af italiensk passion og lidenskab.

Hvad er du mest spændt på ved at skulle arbejde sammen med José Cura?

José Cura er ikke bare en fantastisk tenor, men også en dygtig skuespiller og selv efterhånden en erfaren instruktør. Jeg glæder mig til at skulle spille ping-pong med ham omkring rollen, og jeg håber, at han selv vil have masser af forslag og input, så vi sammen kan skabe en Turiddu, der kommer dybere, end man ofte kommer i rollen.

Hvordan var din egen reaktion, da du oplevede de to operaer første gang?

Jeg så dem på Det Kongelige Teater i 80’erne, og jeg forelskede mig uden forbehold i dem begge: Den lidenskabelige musik og påskekoret i Cavalleria rusticana og kontrasten mellem teatrets verden og den barske virkelighed i Bajadser. Det er operaer, der virkelig taler til fantasi og følelser.

Hvad glæder du dig til ved at skulle ’hjem’ til Den Kongelige Opera og arbejde igen?

Det bliver mærkeligt og sjovt og dejligt at være på Operaen uden at være chef. Men jeg ved, at Operaen er et vidunderligt sted at iscenesætte – med ægte hold-ånd og superdedikerede medarbejdere hele vejen rundt. Det bliver en anderledes oplevelse for mig ikke at skulle tage ansvar for det hele, men ”kun” for iscenesættelsen, men jeg glæder mig meget til det.

Hvad siger musikken i de her to operaer dig?

Den siger alt det, som ord kan have svært ved at udtrykke. En umiddelbar, sanselig forståelse af følelser som kærlighed, længsel, besættelse, jalousi, raseri og afmagt.

Er der noget, du i hvert fald ikke vil gøre, når du skal iscenesætte Cavalleria rusticana?

Jeg vil prøve at holde mig selv i skak og ikke over-intellektualisere et værk, som i den grad handler om de stærke irrationelle kræfter, der sætter i gang, når følelserne tager over.

Men jeg vil også undgå stemningen af landlig idyl og i stedet søge ind i hykleriet, som lurer under overfladen i det lille bysamfund.

Cavalleria Rusticana og Bajadser kan opleves i Operaen 12. december 2011 – 4. februar 2012

Del af scenografien til Cavalleria rusticana

Solistensemblet Sopran Sine Bundgaard Bajadser Parsifal

Anne Margrethe Dahl Tosca Livlægens besøg La Traviata Parsifal

Inger Dam-Jensen Cosi fan tutte Parsifal

Tina Kiberg Parsifal

Ylva Kihlberg Kvinden uden skygge Albert Herring

Djina Mai-Mai Livlægens besøg Parsifal

Lise-Lotte Nielsen La Traviata

Gitta-Maria Sjöberg Tosca Livlægens besøg

Gisela Stille La Traviata Albert Herring

Iréne Theorin Cavalleria Rusticana

Johanne Bock Cavalleria Rusticana Kvinden uden skygge Albert Herring

Hanne Fischer Cavalleria Rusticana Parsifal Albert Herring

Elisabeth Halling La Traviata

Elisabeth Jansson Cosi fan tutte Livlægens besøg Parsifal Albert Herring

Susanne Resmark Cavalleria Rusticana Kvinden uden skygge

Tuva Semmingsen Cavalleria Rusticana Alceste

Randi Stene Cavalleria Rusticana Kvinden uden skygge Parsifal

Mezzosopran/alt

2011/2012 Tenor Stig Fogh Andersen Parsifal

Johnny van Hal Kvinden uden skygge

Bo Kristian Jensen Alceste Parsifal

Gert Henning-Jensen Livlægens besøg Kvinden uden skygge Parsifal Albert Herring

Michael Kristensen Bajadser

Peter Lodahl Cosi fan tutte La Traviata

Bengt-Ola Morgny Tosca Livlægens besøg Parsifal Albert Herring

Niels Jørgen Riis La Traviata

Palle Knudsen Cosi fan tutte Bajadser La Traviata

John Lundgren Tosca Parsifal

Johan Reuter Cosi fan tutte Livlægens besøg Kvinden uden skygge

Sten Byriel Tosca Livlægens besøg Kvinden uden skygge Parsifal Albert Herring

Stephen Milling Parsifal

Baryton

Bas

Det Kongelige Kapel 2011/ 2012

Koncertmestre Lars Bjørnkjær Tobias Durholm Mikkel Futtrup Jon gjesme Violin 1 Anton Lasine Anna gwozdz Anne Egendal Tanja Savery Clas göran Sjöberg Rikke yde Sara Wallevik Tina Træholt Alina Komissarova Michala Kisselhegn Maria Klingsholm Patrick Mårtensson Charlotte Rafn Linda Arburto Hernandez (O) Signe Ane Andersen göran Rydstrøm Kristine Algot Violin 2 Louise Bebber Inkeri vänskä Anna Zelianodjevo vanessa Blander Hedegaard Ane Marie Öberg Kenneth McFarlan Per Lund Madsen Kristoffer Lund Madsen grit D. H. Westi vladimir Landa Inge Andersen Flemming Andersen Helena Højgaard nielsen (O) vyacheslav nam Alexandra Schneider Hansen Rebecka Kato Bratsch gert-Inge Andersson Iben B. Teilmann Tomas Kvæde Sune Ranmo Lotte Wallevik Anne Lindeskov Stine Hasbirk Brandt (O) Hidekazu Uno nanna Rasmussen Jens Balslev Alexander øllgaard Ida Speyer grøn Christine Hagge Larsen

Cello Anders Öberg Kim Bak Dinitzen Ingemar Brantelid Kristian nørby nina Reintoft Emilie Eskær Juliane v. Hahn Elen Lure haakensen (O) Terese Åstrand Radev Johanna Larsson gustav Ölmedahl Kristoffer Bergström Kontrabas Mette Hanskov Meherban gillett nicholas Franco Leif Jensen yonas Ben-Hamadou Jeppe Mørch Sørensen Ramsey Harvard Marie Møller Jørgensen

Fløjte Anna Dina Schick Tamar Romac nikolaj v. Scholten Fløjte / Piccolofløjte Marie Holzegel Lene Beaver Obo Henrik goldschmidt (O) Joakim Dam Thomsen Radi Radev (O) Pelle gravers nielsen Martin Brommann Obo / Engelskhorn Sven Buller Rixon Thomas Klarinet Lee Morgan John Kruse Tore O. Poulsen Klarinet / Basklarinet Adam Simonsen viktor Wennesz Bertil Andersson

Fagot Jacob Dam Fredens Katarzyna Zdybel Jørgen Bracht nielsen Fagot/Kontrafagot Sabine Weinschenk Klaus Frederiksen Horn Ola nilsson Claudio Flückiger Allan Bendsen Anna Lingdell Pall Solstein Johannes Undisz gustav Carlsson Trompet Ketil Christensen nikolaj viltoft Jonas Wiik Bjarne K. nielsen Lars Husum Lásló Molnár Basun Torbjörn Kroon Kasper Thaarup Tobias Biörs Daniel Hedin (O) Basun/Basbasun Lars Haugaard Jan Mortensen Tuba Lars Holmgaard Pauke Søren Monrad (O) Henrik Thrane Slagtøj Per Jensen Mads Drewsen Macus Wall Patrick Raab Henrik Malmgreen Mathias Friis-Hansen Harpe nina Schlemm Angelika Wagner (O) (O) = orlov

Det Kongelige Operakor 2011/ 2012

1. sopran Charlotte Meldgaard Lilli Jønch Marie Kindberg Pernille Bruun Tine grønbæk Anna Rydberg Helle Charlotte Pedersen Cille Ebling Mette grosbøl 2. sopran Camilla Paulsson Annika Isgar Louise Bothmann Karen Dinitzen Hanne Bremholm Cecilia Hjortsberg 1. alt Pia Rose Hansen Anne Kleinstrup Margit Lykke Christensen Trunte Aaboe Anna-Kajsa Holmberg** (AS) Tine Bye Sandorff 2. alt Annita Wadsholt Lene Freil Ulla Kudsk Jensen Sasse Flodgaard Anna Julie Brønholt Henriette Elimar 1. tenor Thomas Peter Koppel Magnus gislason Søren Hossy Imre györgy Ernst Sondum Dalsgaarð Michael Benatti Schou Ejvind Callesen Rasmus gravers 2. tenor Thomas Poulsen Kragh Mogens gert Hansen Jan-Erik Sääv Peter Steen Andersen Torleif Steinstø Carl Rahmqvist Lars Bo Ravnbak

1. bas Rudi Sisseck Hans Lawaetz Jens Fruergaard Otte Bo glies nandfred Ole Jegindø norup Johan Hallsten Henrik Lund Petersen 2. bas Torben Demstrup Jens Bruno Hansen Stefan Cushion Morten Kramp Bo Anker Hansen Per-Anders Hedlund Simon Schelling

Operaen Operaen på Holmen blev indviet i januar 2005 og er et af verdens mest moderne operahuse med plads til mellem 1492 og 1703 tilskuere – afhængig af størrelsen på orkestergraven, som kan rumme op til 100 musikere på en gang.

Operaens Store Scene er omkranset af en blankpoleret ahornskal af samme materiale, man bruger til violiner, hvilket tilfører rummet den meget forfinede akustik, som sammen med rummets særlige form skaber en unik intimitet mellem kunstnere og publikum.

På bygningens nordside findes Takkelloftet, som er skabt til opsætninger og koncerter, der kræver et mindre og mere intimt rum.

Operaen er bl.a. udsmykket af kunsterne Per Arnoldi, Per Kirkeby, Olafur Eliasson, Tal R m.fl.

Operaen er tegnet af arkitekt Henning Larsen og er skænket af A. P. Møller & hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formaal.

Operarepertoire 2011 / 2012

tOSCA GIACOMO PUCCINI OPERAEN, STORE SCENE 10. SEP. – 7. NOV. 2011 PRIS: 95 – 895 KR.

COSI FAN tUttE WOLFGANG AMADEUS MOzART OPERAEN, STORE SCENE 11. OKT. – 21. NOV. 2011 PRIS: 95 – 795 KR.

LIVLÆGENS BESØG BO HOLTEN OPERAEN, STORE SCENE 16. NOV. – 13. DEC. 2011 PRIS: 95 – 695 KR.

CAVALLERIA RUStICANA/BAJADSER PIETRO MASCAGNI/ RUGGERO LEONCAVALLO OPERAEN, STORE SCENE 12. DEC. 2011– 4. FEB. 2012 PRIS: 85 – 895 KR. PRIS MED JOSÉ CURA: 200–1200 KR.

ALCEStE CHRISTOPH WILLIBALD GLUCK GAMLE SCENE 17. JAN. – 6. FEB. 2012 95 – 795 KR.

kVINDEN UDEN SkYGGE DIE FRAU OHNE SCHAttEN RICHARD STRAUSS OPERAEN, STORE SCENE 3. FEB. – 10. MAR. 2012 PRIS: 95 – 795 KR.

LA tRAVIAtA GIUSEPPE VERDI OPERAEN, STORE SCENE 10. FEB. – 26. APR. 2012 PRIS: 95 – 895 KR.

GÆSTESPIL AF DEN JYSKE OPERA

tROUBADUREN IL tROVAtORE

GIUSEPPE VERDI GAMLE SCENE 1. – 2. NOV. 2011 PRIS: 95 – 495 KR. GÆSTESPIL AF HOTEL PRO FORMA

WAR SUM UP

MUSIC. MANGA. MACHINES GAMLE SCENE 11. – 12. NOV. 2011 PRIS: 95 – 495 KR. GÆSTESPIL AF DEN JYSKE OPERA

DON JUAN DON GIOVANNI

WOLFGANG AMADEUS MOzART GAMLE SCENE 22. – 23. FEB. 2012 PRIS: 95 – 495 KR. GÆSTESPIL AF MUSIKTEATRET UNDERGRUNDEN FRA 3 – 8 ÅR

tORNEROSE

ERIK BACH OPERAEN, TAKKELLOFTET 17. – 19. NOV. 2011 PRIS: 50 – 100 KR. OPERAAKDEMIET PRÆSENTERER

DON GIOVANNI DON JUAN

WOLFGANG AMADEUS MOzART OPERAEN, TAKKELLOFTET 28. MAR. – 1. APR. 2012 PRIS: 150 KR.

PARSIFAL RICHARD WAGNER OPERAEN, STORE SCENE 22. MAR. – 13. MAJ 2012 PRIS: 95 – 895 KR.

ALBERt HEERING BENJAMIN BRITTEN GAMLE SCENE 18. MAJ. – 8. JUNI 2012 PRIS: 95 – 495 KR. SE VIDEOER OG LÆS MEGEt MERE OM FOREStILLINGERNE PÅ kGLtEAtER.Dk

Det Kongelige Teater Teaterchef: Erik Jacobsen Økonomi- og Bygningsdirektør: Marianne Petersen Planlægningsdirektør: Henrik Steen Pedersen Balletmester: nikolaj Hübbe Operachef: Keith Warner Skuespilchef: Emmet Feigenberg Kommerciel chef: Peter Bentzon Kommunikationschef: Eva Hein Personaleudviklingschef: Christa Kjøller Den Kongelige Opera Operachef: Keith Warner Ensemblechef: Sven Müller Administrationschef: Marianne Båstrup-Larsen Seniorproducent: Carina Johansson Producent: Stig Debois Producentassistenter: Helene von Scholten og Anders Buus Andersen Planlægger: Marlene Ottosen Instruktørassistenter: Anne Fugl, Søren Kjær og Ida Elling Magnus Forestillingsledere: Anne Kristine Lauritzen, Berit Wolsted og Martin Korshagen Operasufflører: Margrethe Albeck, Karen Hoffmann, Kathrine Baden nielsen Indstuderingsleder: neville Dove Repetitører: Carol Conrad, Adam Faber, Leif greibe, Jens Kaas og Orsolya Fajger Chefsekretær: Berit Lundberg Økonom: Piet Bossant Kontraktadministrator: Anne Therese Sønderstrup Chefformidler: nila Parly Orkesteradministrator: Peter Andersen Orkesterregissører: Martin Brommann,Bente Errebo nielsen, Mikael Poulsen og Dorte grannov Balslev.

Musikarkiv: Mike Cholewa og Ulla Aasted Due Korsyngemester: Philip White Koradministrator: Birgitte Ræbild Christiansen Korregissør: Blomst Petri Kjærgård Volontør for forestillingslederen: Ditte Cecilie Lyngsø

Teknisk afdeling Afdelingschefer for producerende enheder: Kostumechef: Tine Sander Produktionschef: Jens Refslund Christensen Adm. Scenechef: Kim Lennert Hansen Afdelingsledere for producerende enheder: Scenechef Gl. Scene: Brian nielsen Scenechef Operaen: Søren Bøllingtoft Scenechef Skuespilhus: Leon Friis Jørgensen Lyd, lys og video: Tommy Larsen Snedker- og smedeværksted: Sanne Brodersen Maler- og tapetserersal: Eva Friis Rekvisitafdelingen: Mikkel Rasmus Theut Herreskrædderne: Magnus Tougaard Dameskrædderne: Mette Kibsgaard Hatteværksted: Pernille Rode Kostumegarderobe: Hasse Dichmann Frisør- og sminkørværksted: Else Aarup Statist- og påklæderafdelingen: Ralf Friedrichsen Ansatte i administrationen,salgs- og kommunikationsafdelingen samt på værksteder og scener på Det Kongelige Teater.

Forestillingsfotos: Miklos Szabo Programredaktion: Tue H. Winther, Anders Buus Andersen og nila Parly PR-ansvarlig: Louise Pedersen Grafisk projektleder: Søren Ajspur Grafisk design: Tina vestergaard Perdersen Tryk: Rosendahls Schultz grafisk november 2011

Programmet indlæst på lydbånd for læsehandicappede kan bestilles på 86 96 63 21, Fonden for Aktive Blinde medlem af member of

elisabeth Jansson og Clara la Cour bødtcher-Jensen

Gå op – og fald ned På øverste etage ligger Operaens restaurant. Det er her, man falder ned. Her er god tid. Tid nok til at nyde et måltid, et glas god vin og hinanden.

Her kan man glæde sig over den spektakulære udsigt over det gamle København og mærke operahuset summe af aftenens gæster.

Ingen stress over, om man nu når det hele, eller om broen er oppe. Man når forestillingen sammen i god tid.

Menuen i restauranten skifter hver måned. www.bojesen.dk

Bojesen i Operaen